{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/deu.htm","path":"bib/wb/nor/deu.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/deu.htm","text":"1:1 Dette er de ord Moses talte til hele Israel i \u00f8rkenen p\u00e5 hin side* Jordan, i \u00f8demarken, midt imot Suf, mellem Paran og Tofel og Laban og Haserot og Di-Sahab, /\n1:2 elleve dagsreiser fra Horeb efter den vei som f\u00f8rer til Se'ir-fjellene, til Kades-Barnea.\n1:3 Det var i det firtiende \u00e5r, i den ellevte m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden Moses talte til Israels barn og bar frem alt det Herren hadde befalt ham \u00e5 tale til dem,\n1:4 efterat han hadde sl\u00e5tt Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon, og ved Edre'i hadde sl\u00e5tt Og, kongen i Basan, som bodde i Astarot.\n1:5 P\u00e5 hin side Jordan, i Moabs land, tok Moses sig fore \u00e5 utlegge denne lov og sa:\n1:6 Herren v\u00e5r Gud talte til oss ved Horeb og sa: Lenge nok har I opholdt eder ved dette fjell.\n1:7 Bryt nu op og gi eder p\u00e5 veien til amoritter-fjellene og til alle de folk som bor deromkring, i \u00f8demarken, i fjellbygdene og i lavlandet og i sydlandet og ved havstranden, til kana'anittenes land og til Libanon, helt til den store elv, elven Frat.\n1:8 Se, jeg har gitt landet i eders vold; dra avsted og innta det land som Herren har tilsvoret eders fedre Abraham, Isak og Jakob \u00e5 ville gi dem og deres \u00e6tt efter dem!\n1:9 Dengang sa jeg til eder: Jeg makter ikke alene \u00e5 b\u00e6re eder.\n1:10 Herren eders Gud har gjort eder tallrike, s\u00e5 I idag er som stjernene p\u00e5 himmelen i mengde;\n1:11 og m\u00e5tte bare Herren, eders fedres Gud, gj\u00f8re eder tusen ganger flere enn I er, og velsigne eder, som han har tilsagt eder!\n1:12 Men hvorledes kan jeg alene b\u00e6re strevet og m\u00f8ien med eder og alle eders tretter?\n1:13 Kom med nogen vise og forstandige og pr\u00f8vede menn fra hver av eders stammer! S\u00e5 vil jeg sette dem til h\u00f8vdinger over eder.\n1:14 Da svarte I mig: Det er b\u00e5de rett og godt det du sier.\n1:15 S\u00e5 tok jeg h\u00f8vdingene for eders stammer, vise og pr\u00f8vede menn, og satte dem til h\u00f8vdinger over eder, nogen over tusen og nogen over hundre og nogen over femti og nogen over ti, og jeg gjorde dem til tilsynsmenn over eders stammer.\n1:16 Dengang b\u00f8d jeg ogs\u00e5 eders dommere og sa: H\u00f8r p\u00e5 de saker som eders br\u00f8dre har sig imellem, og d\u00f8m med rettferdighet mellem en mann og hans bror eller en fremmed som bor hos ham!\n1:17 I skal ikke gj\u00f8re forskjell p\u00e5 folk n\u00e5r I d\u00f8mmer; den minste som den st\u00f8rste skal I h\u00f8re p\u00e5. I skal ikke v\u00e6re redde for nogen, for dommen h\u00f8rer Gud til. Men om nogen sak er for vanskelig for eder, skal I f\u00f8re den frem for mig; s\u00e5 vil jeg h\u00f8re p\u00e5 den.\n1:18 Og p\u00e5 samme tid b\u00f8d jeg eder alt det I skulde gj\u00f8re.\n1:19 S\u00e5 br\u00f8t vi op fra Horeb og drog gjennem hele den store og forferdelige \u00f8rken som I har sett, p\u00e5 veien til amoritter-fjellene, s\u00e5ledes som Herren v\u00e5r Gud b\u00f8d oss; og vi kom til Kades-Barnea.\n1:20 Da sa jeg til eder: Nu er I kommet til amoritter-fjellene, som Herren v\u00e5r Gud vil gi oss.\n1:21 Se, Herren din Gud har gitt landet i din vold; dra op og innta det, som Herren, dine fedres Gud, har tilsagt dig! Frykt ikke og v\u00e6r ikke redd!\n1:22 Da kom I til mig alle sammen og sa: La oss sende folk i forveien for oss, s\u00e5 de kan utspeide landet for oss og gi oss beskjed om hvad vei vi skal dra dit op, og hvad byer vi kommer til!\n1:23 Dette syntes jeg godt om, og jeg tok ut blandt eder tolv menn, \u00e9n mann for hver stamme.\n1:24 Og de tok avsted og drog op i fjellene og kom til Eskol-dalen; og de utspeidet landet.\n1:25 Og de tok med sig av landets frukter ned til oss, og de gav oss beskjed tilbake og sa: Det land som Herren v\u00e5r Gud vil gi oss, er et godt land.\n1:26 Men I vilde ikke dra dit op; I var gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord.\n1:27 Og I knurret i eders telter og sa: Herren hater oss; derfor har han f\u00f8rt oss ut av Egyptens land og vil gi oss i amorittenes h\u00e5nd og \u00f8delegge oss.\n1:28 Hvad er det for et land vi skal dra op til! V\u00e5re br\u00f8dre har gjort v\u00e5rt hjerte mistr\u00f8stig ved \u00e5 si: Det er et folk som er st\u00f8rre og h\u00f8iere enn vi, og de har store byer med murer som n\u00e5r til himmelen; og der s\u00e5 vi ogs\u00e5 anakittenes barn.\n1:29 Da sa jeg til eder: I skal ikke forferdes og ikke v\u00e6re redde for dem;\n1:30 Herren eders Gud, som g\u00e5r foran eder, han skal stride for eder, s\u00e5ledes som I s\u00e5 han gjorde for eder i Egypten\n1:31 og i \u00f8rkenen du har sett, der hvor Herren din Gud bar dig som en mann b\u00e6rer sitt barn, p\u00e5 hele den vei I har vandret til I kom til dette sted.\n1:32 Men allikevel trodde I ikke p\u00e5 Herren eders Gud,\n1:33 han som gikk foran eder p\u00e5 veien for \u00e5 s\u00f8ke ut leirplass for eder, om natten i en ild, s\u00e5 I kunde se den vei I skulde g\u00e5, og om dagen i en sky.\n1:34 Da Herren h\u00f8rte eders tale, blev han vred og svor:\n1:35 Sannelig, ikke nogen av disse menn, av denne onde slekt, skal se det gode land jeg har svoret \u00e5 ville gi eders fedre -\n1:36 ingen uten Kaleb, Jefunnes s\u00f8nn; han skal f\u00e5 se det; ham og hans barn vil jeg gi det land han har tr\u00e5dt p\u00e5 med sin fot, for han har trolig fulgt Herren.\n1:37 Ogs\u00e5 mig blev Herren vred p\u00e5 for eders skyld og sa: Heller ikke du skal komme der inn.\n1:38 Josva, Nuns s\u00f8nn, som g\u00e5r dig til h\u00e5nde, han skal komme der inn; styrk ham, for han skal skifte det ut til arv blandt Israel.\n1:39 Og eders barn, som I sa vilde bli til rov, og eders s\u00f8nner, som ennu ikke kan skille godt fra ondt, de skal komme der inn, dem vil jeg gi det, og de skal ta det i eie.\n1:40 Men vend I om og ta ut i \u00f8rkenen, p\u00e5 veien til det R\u00f8de Hav!\n1:41 Da svarte I og sa til mig: Vi har syndet mot Herren; nu vil vi dra op og stride, s\u00e5ledes som Herren v\u00e5r Gud har befalt oss. Og I omgjordet eder med eders stridsv\u00e5ben hver og en, og I holdt det for en lett sak \u00e5 dra op i fjellene.\n1:42 Da sa Herren til mig: Si til dem: I skal ikke dra op, og I skal ikke stride; for jeg er ikke med eder; I kommer bare til \u00e5 bli sl\u00e5tt av eders fiender.\n1:43 Og jeg talte til eder, men I h\u00f8rte ikke p\u00e5 mig; I var gjenstridige mot Herrens ord og dristet eder til \u00e5 dra op i fjellene.\n1:44 Da drog amorittene, som bodde der i fjellene, ut mot eder, og de forfulgte eder likesom en bisverm, og de slo eder s\u00f8nder og sammen i Se'ir og drev eder like til Horma.\n1:45 Og I vendte tilbake og gr\u00e5t for Herrens \u00e5syn; men Herren h\u00f8rte ikke p\u00e5 eders klager og vendte ikke sitt \u00f8re til eder.\n1:46 Og I m\u00e5tte bli i Kades i lang tid, hele den tid I var der.\n2:1 S\u00e5 vendte vi om og drog til \u00f8rkenen p\u00e5 veien til det R\u00f8de Hav, s\u00e5ledes som Herren hadde sagt til mig; og vi drog i lang tid omkring Se'ir-fjellene.\n2:2 Da sa Herren til mig:\n2:3 Lenge nok har I draget omkring disse fjell; vend eder nu mot nord!\n2:4 Og byd folket og si: I drar nu frem gjennem det land som tilh\u00f8rer eders br\u00f8dre Esaus barn, som bor i Se'ir; og de blir redde for eder, men I skal ta eder vel i akt,\n2:5 s\u00e5 I ikke gir eder i strid med dem; jeg vil ikke gi eder s\u00e5 meget som en fotbredd av deres land, for jeg har gitt Esau Se'ir-fjellene til eiendom.\n2:6 Mat skal I kj\u00f8pe av dem for penger, s\u00e5 I kan ete, og vann skal I ogs\u00e5 kj\u00f8pe av dem for penger, s\u00e5 I kan drikke;\n2:7 for Herren din Gud har velsignet dig i alt det du har tatt dig fore, han har b\u00e5ret omsorg for dig p\u00e5 din vandring gjennem denne store \u00f8rken; i firti \u00e5r har Herren din Gud nu v\u00e6rt med dig, du har ikke manglet noget.\n2:8 S\u00e5 drog vi videre, bort fra v\u00e5re br\u00f8dre Esaus barn, som bor i Se'ir; vi tok av fra veien som g\u00e5r fra Elat og Esjon-Geber gjennem \u00f8demarken, og vendte oss til en annen kant og drog frem p\u00e5 veien til Moabs \u00f8rken.\n2:9 Da sa Herren til mig: Du m\u00e5 ikke angripe moabittene og ikke gi dig i strid med dem; jeg vil ikke gi dig noget av deres land til eiendom, for jeg har gitt Lots barn Ar til eiendom.\n2:10 F\u00f8r i tiden bodde emittene der, et stort og tallrikt folk og h\u00f8it av vekst likesom anakittene.\n2:11 Ogs\u00e5 de regnes for kjemper likesom anakittene, og moabittene kaller dem emitter.\n2:12 Og i Se'ir bodde f\u00f8r i tiden horittene; men Esaus barn drev dem bort og utryddet dem og bosatte sig der i deres sted, likesom Israel nu har gjort med sitt land, det som Herren har gitt dem til eiendom.\n2:13 Gj\u00f8r eder nu rede og g\u00e5 over Sered-bekken! S\u00e5 gikk vi over Sered-bekken.\n2:14 Den tid vi var p\u00e5 vandring fra Kades-Barnea, til vi gikk over Sered-bekken, var \u00e5tte og tretti \u00e5r, og da var hele den slekt - alle v\u00e5benf\u00f8re menn - utd\u00f8d av leiren, som Herren hadde svoret at det skulde g\u00e5 dem.\n2:15 Og Herrens h\u00e5nd var ogs\u00e5 mot dem, s\u00e5 han rev dem bort av leiren, til det var ute med dem.\n2:16 Da nu alle v\u00e5benf\u00f8re menn var utd\u00f8d av folket,\n2:17 da talte Herren til mig og sa:\n2:18 Du drar nu over Moabs landemerker, gjennem Ar,\n2:19 og du kommer n\u00e6r Ammons barns land; men du m\u00e5 ikke angripe dem eller gi dig i strid med dem; jeg vil ikke gi dig noget av Ammons barns land til eiendom, for jeg har gitt Lots barn det til eiendom.\n2:20 Ogs\u00e5 dette land regnes for et land med kjemper; f\u00f8r i tiden bodde kjemper der, og ammonittene kaller dem samsummitter.\n2:21 De var et stort og tallrikt folk og h\u00f8ie av vekst likesom anakittene; men Herren utryddet dem for Ammons barn, s\u00e5 de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted.\n2:22 Det samme gjorde han for Esaus barn, som bor i Se'ir; for dem utryddet han horittene, s\u00e5 de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, og siden har de bodd der til denne dag.\n2:23 Likedan gikk det med avittene, som bodde i landsbyene like til Gasa; de blev \u00f8delagt av kaftorerne, som kom fra Kaftor og bosatte sig der i deres sted.\n2:24 Gj\u00f8r eder rede, bryt op og g\u00e5 over Arnon-\u00e5en! Se, jeg har gitt amoritten Sihon, kongen i Hesbon, og hans land i din h\u00e5nd; g\u00e5 nu i gang med \u00e5 innta det, og gi dig i strid med ham!\n2:25 Fra denne dag vil jeg la redsel for dig og frykt for dig komme over alle folk under himmelen; alle som f\u00e5r h\u00f8re om dig, skal skjelve og beve for dig.\n2:26 Da sendte jeg bud fra \u00f8rkenen Kedemot til Sihon, kongen i Hesbon, med fredelige ord og lot si:\n2:27 La mig f\u00e5 dra gjennem ditt land! Jeg vil holde mig p\u00e5 veien, jeg vil ikke vike av, hverken til h\u00f8ire eller til venstre.\n2:28 Mat kan du selge mig for penger, s\u00e5 jeg kan ete, og vann kan du ogs\u00e5 gi mig for penger, s\u00e5 jeg kan drikke. La mig bare f\u00e5 dra igjennem p\u00e5 min fot,\n2:29 likesom Esaus barn, som bor i Se'ir, og moabittene, som bor i Ar, gav mig lov til \u00e5 gj\u00f8re - s\u00e5 jeg kan g\u00e5 over Jordan til det land som Herren v\u00e5r Gud gir oss.\n2:30 Men Sihon, kongen i Hesbon, vilde ikke la oss dra gjennem sitt land; for Herren din Gud hadde forherdet hans sinn og gjort hans hjerte h\u00e5rdt for \u00e5 gi ham i din h\u00e5nd, som det kan sees p\u00e5 denne dag.\n2:31 Og Herren sa til mig: Se, nu gir jeg Sihon og hans land i din vold; g\u00e5 nu du i gang med \u00e5 innta det, s\u00e5 du f\u00e5r hans land i eie.\n2:32 Og Sihon og hele hans folk drog ut mot oss til strid, til Jahas.\n2:33 Og Herren v\u00e5r Gud gav ham i v\u00e5r vold, og vi slo ham og hans s\u00f8nner og alt hans folk ihjel.\n2:34 Og vi inntok dengang alle hans byer og slo hver by med bann, menn og kvinner og barn; vi lot ikke nogen bli tilbake eller slippe unda.\n2:35 Bare feet tok vi til bytte foruten h\u00e6rfanget fra byene som vi inntok.\n2:36 Fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-\u00e5en, og fra byen i dalen og like til Gilead var der ikke en by hvis murer var oss for h\u00f8ie; Herren v\u00e5r Gud gav dem alle i v\u00e5r vold.\n2:37 Men Ammons barns land kom du ikke n\u00e6r, hverken landet langsmed Jabbok-\u00e5en eller byene i fjellene eller noget annet som Herren v\u00e5r Gud hadde forbudt oss \u00e5 ta.\n3:1 S\u00e5 tok vi p\u00e5 en annen kant og drog op p\u00e5 veien til Basan; da drog Og, kongen i Basan, og hele hans folk ut mot oss til strid, til Edre'i.\n3:2 Og Herren sa til mig: Frykt ikke for ham! For jeg har gitt ham og hele hans folk og hans land i din h\u00e5nd, og du skal gj\u00f8re med ham som du gjorde med Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon.\n3:3 S\u00e5 gav Herren v\u00e5r Gud ogs\u00e5 Og, kongen i Basan, og hele hans folk i v\u00e5r h\u00e5nd; og vi slo ham s\u00e5 vi ikke lot nogen bli tilbake eller slippe unda.\n3:4 Og vi inntok dengang alle hans byer; der var ikke en by uten at vi tok den fra dem, seksti byer, hele Argob-landet, Ogs rike i Basan.\n3:5 Alle disse var faste byer med h\u00f8ie murer, dobbelte porter og bommer, foruten en stor mengde landsbyer.\n3:6 Og vi slo dem med bann, som vi hadde gjort med Sihon, kongen i Hesbon; hver by slo vi med bann, menn, kvinner og barn.\n3:7 Men alt feet og h\u00e6rfanget fra byene tok vi til bytte.\n3:8 S\u00e5ledes tok vi dengang landet fra begge amoritterkongene p\u00e5 denne side* av Jordan, fra Arnon-\u00e5en like til fjellet Hermon - /\n3:9 sidonierne kaller Hermon Sirjon, og amorittene kaller det Senir -\n3:10 alle byene p\u00e5 sletten og hele Gilead og hele Basan like til byene Salka og Edre'i i Ogs rike i Basan;\n3:11 for Og, kongen i Basan, var den siste som var tilbake av refa'ittene; hans seng, som er av jern, st\u00e5r, som alle vet, i ammonitterbyen Rabba; den er ni alen lang og fire alen bred, alnen regnet efter lengden av en manns underarm.\n3:12 Dette land inntok vi dengang: Bygdene fra Aroer, som ligger ved Arnon-\u00e5en, og halvdelen av Gileadfjellene med byene der gav jeg til rubenittene og gadittene,\n3:13 og resten av Gilead og hele Basan, Ogs rike, gav jeg til den halve Manasse stamme, hele Argob-landet, hele Basan; det er det som kalles refa'ittenes land.\n3:14 Ja'ir, Manasses s\u00f8nn, inntok hele Argob-landet like til gesurittenes og ma'akatittenes landemerker, og dette land - Basan-landet - kalte han efter sitt eget navn Ja'irs byer, og s\u00e5 har det hett til denne dag.\n3:15 Og til Makir gav jeg Gilead.\n3:16 Og til rubenittene og gadittene gav jeg landet fra Gilead til Arnon-\u00e5en, til midt i \u00e5en, og landet langsmed den, og til Jabbok-\u00e5en, Ammons barns grense,\n3:17 og \u00f8demarken og Jordan og landet langsmed den, fra Kinnerets sj\u00f8 til \u00d8demarks-havet - Salthavet - nedenfor Pisga-liene, mot \u00f8st.\n3:18 Dengang b\u00f8d jeg eder og sa: Herren eders Gud har gitt eder dette land til eie; v\u00e6bnet skal I, alle som er krigsdyktige menn, dra frem foran eders br\u00f8dre, Israels barn.\n3:19 Bare eders hustruer og barn og eders fe - jeg vet at I har meget fe - skal bli igjen i de byer jeg har gitt eder,\n3:20 inntil Herren gir eders br\u00f8dre ro likesom eder, og de og har tatt det land i eie som Herren eders Gud gir dem p\u00e5 hin side Jordan; da kan I vende tilbake, hver til den eiendom jeg har gitt eder.\n3:21 P\u00e5 samme tid b\u00f8d jeg Josva og sa: Du har med egne \u00f8ine sett alt det Herren eders Gud har gjort med disse to konger; s\u00e5ledes vil Herren gj\u00f8re med alle de riker du drar over til.\n3:22 I skal ikke v\u00e6re redde for dem; for Herren eders Gud vil selv stride for eder.\n3:23 For jeg b\u00f8nnfalt dengang Herren og sa:\n3:24 Herre, Herre! Du har begynt \u00e5 la din tjener se din storhet og din sterke h\u00e5nd; for hvor er det en gud i himmelen og p\u00e5 jorden som kan gj\u00f8re s\u00e5danne gjerninger og storverk som du?\n3:25 La mig nu f\u00e5 dra over og se det gode land p\u00e5 hin side Jordan, dette gode fjell-land og Libanon!\n3:26 Men Herren var vred p\u00e5 mig for eders skyld, og han h\u00f8rte ikke p\u00e5 mig, men han sa til mig: La det nu v\u00e6re nok, tal ikke mere til mig om dette!\n3:27 G\u00e5 op p\u00e5 Pisgas topp og l\u00f8ft dine \u00f8ine mot vest og mot nord og mot syd og mot \u00f8st, og se vidt omkring dig! For over Jordan her skal du ikke komme.\n3:28 Og gi Josva befaling og gj\u00f8r ham frimodig og sterk! For han skal f\u00f8re dette folk over, og han skal gi dem til arv det land du skal skue.\n3:29 S\u00e5 blev vi da i dalen midt imot Bet-Peor.\n4:1 S\u00e5 h\u00f8r nu, Israel, de lover og de bud som jeg l\u00e6rer eder \u00e5 holde, forat I m\u00e5 leve og komme inn i det land som Herren, eders fedres Gud, gir eder, og ta det i eie!\n4:2 I skal ikke legge noget til det ord jeg byder eder, og I skal ikke ta noget fra, men I skal holde Herrens, eders Guds bud som jeg gir eder.\n4:3 I har med egne \u00f8ine sett hvad Herren gjorde da det hendte det med Ba'al Peor; hver mann som holdt sig til Ba'al Peor, utryddet Herren din Gud av din midte,\n4:4 men I som holdt fast ved Herren eders Gud, I lever alle den dag idag.\n4:5 Se, jeg har l\u00e6rt eder lover og bud, s\u00e5ledes som Herren min Gud b\u00f8d mig, forat I skal gj\u00f8re efter dem i det land I drar inn i og skal ta i eie.\n4:6 S\u00e5 skal I da ta vare p\u00e5 dem og holde dem; det vil bli regnet for visdom og forstand hos eder av andre folk; for n\u00e5r de f\u00e5r h\u00f8re om alle disse lover, vil de si: Sannelig, et vist og forstandig folk er dette store folk.\n4:7 For hvor finnes det et folk, om det er aldri s\u00e5 stort, som har guder som er det s\u00e5 n\u00e6r som Herren v\u00e5r Gud er oss, s\u00e5 titt vi kaller p\u00e5 ham?\n4:8 Og hvor finnes det et folk, om det er aldri s\u00e5 stort, som har s\u00e5 rettferdige lover og bud som hele denne lov jeg legger frem for eder idag?\n4:9 Vokt dig bare og ta dig vel i akt at du ikke glemmer det dine \u00f8ine har sett, s\u00e5 det ikke g\u00e5r ut av din hu alle ditt livs dager, men kunngj\u00f8r det for dine barn og dine barnebarn,\n4:10 det du s\u00e5 den dag du stod for Herrens, din Guds \u00e5syn ved Horeb, da Herren sa til mig: Kall folket sammen for mig, forat jeg kan la dem h\u00f8re mine ord, s\u00e5 de kan l\u00e6re \u00e5 frykte mig alle de dager de lever p\u00e5 jorden, og ogs\u00e5 l\u00e6re sine barn dem.\n4:11 Da kom I n\u00e6r til og stod nedenfor fjellet, mens fjellet stod i brennende lue like inn i himmelen, og der var m\u00f8rke og skyer og skodde.\n4:12 Og Herren talte til eder midt ut av ilden; I h\u00f8rte lyden av ordene, men nogen skikkelse blev I ikke var; I h\u00f8rte bare lyden.\n4:13 Og han forkynte eder sin pakt, som han b\u00f8d eder \u00e5 holde, de ti ord; og han skrev dem p\u00e5 to stentavler.\n4:14 Og mig b\u00f8d Herren p\u00e5 samme tid \u00e5 l\u00e6re eder lover og bud, som I skal leve efter i det land I drar over til og skal ta i eie.\n4:15 S\u00e5 ta eder nu vel i vare, s\u00e5 sant I har eders liv kj\u00e6rt - for I s\u00e5 ingen skikkelse den dag Herren talte til eder p\u00e5 Horeb midt ut av ilden -\n4:16 at I ikke forsynder eder med \u00e5 gj\u00f8re eder noget utsk\u00e5ret billede, noget slags avgudsbillede, i skikkelse av mann eller kvinne\n4:17 eller av noget firf\u00f8tt dyr p\u00e5 jorden eller av nogen vinget fugl som flyver under himmelen,\n4:18 eller av noget dyr som kryper p\u00e5 jorden, eller av nogen fisk i vannet nedenfor jorden,\n4:19 og at du ikke, n\u00e5r du l\u00f8fter dine \u00f8ine op til himmelen og ser solen og m\u00e5nen og stjernene, hele himmelens h\u00e6r, lar dig f\u00f8re vill, s\u00e5 du tilbeder dem og dyrker dem, de som Herren din Gud har tildelt alle folkene under hele himmelen.\n4:20 Men eder har Herren tatt og f\u00f8rt ut av jernovnen, av Egypten, forat I skal v\u00e6re hans eiendomsfolk, s\u00e5ledes som det kan sees p\u00e5 denne dag.\n4:21 Og Herren blev vred p\u00e5 mig for eders skyld og svor at jeg ikke skulde f\u00e5 g\u00e5 over Jordan og ikke komme inn i det gode land som Herren din Gud gir dig til arv.\n4:22 For jeg m\u00e5 d\u00f8 her i dette land, jeg kommer ikke over Jordan; men I skal g\u00e5 over den og ta dette gode land i eie.\n4:23 Ta eder da i vare at I ikke glemmer Herrens, eders Guds pakt, som han har gjort med eder, og gj\u00f8r eder noget utsk\u00e5ret billede av noget slag; for det har Herren din Gud forbudt dig!\n4:24 For Herren din Gud er en fort\u00e6rende ild, en nidkj\u00e6r Gud.\n4:25 N\u00e5r du f\u00e5r barn og barnebarn og I blir gamle i landet, og I forsynder eder med \u00e5 gj\u00f8re noget utsk\u00e5ret billede av noget slag, s\u00e5 I gj\u00f8r hvad ondt er i Herrens, eders Guds \u00f8ine og dermed egger ham til vrede,\n4:26 s\u00e5 tar jeg idag himmelen og jorden til vidne mot eder at I visselig snart skal utryddes av det land som I nu drar inn i over Jordan og skal ta i eie; I skal ikke leve mange dager der, men bli helt \u00f8delagt.\n4:27 Herren skal sprede eder blandt folkene, s\u00e5 bare en liten flokk av eder blir tilbake blandt de hedningefolk Herren f\u00f8rer eder bort til.\n4:28 Og der skal I dyrke guder som er gjort av menneskehender, stokk og sten, som ikke ser og ikke h\u00f8rer og ikke eter og ikke lukter.\n4:29 Der skal I s\u00f8ke Herren din Gud, og du skal finne ham n\u00e5r du s\u00f8ker ham av alt ditt hjerte og av all din sjel.\n4:30 N\u00e5r du er i trengsel, og alle disse ting kommer over dig, i de siste dager, da skal du omvende dig til Herren din Gud og h\u00f8re p\u00e5 hans r\u00f8st.\n4:31 For Herren din Gud er en barmhjertig Gud; han skal ikke slippe dig og ikke la dig g\u00e5 til grunne; han skal ikke glemme den pakt med dine fedre som han tilsvor dem.\n4:32 For sp\u00f8r bare om de fremfarne dager, som var f\u00f8r din tid, like fra den dag da Gud skapte menneskene p\u00e5 jorden, og sp\u00f8r fra den ene ende av himmelen til den andre om det er hendt eller h\u00f8rt noget som er s\u00e5 stort som dette,\n4:33 om noget folk har h\u00f8rt Guds r\u00f8st tale midt ut av ilden, s\u00e5ledes som du har gjort, og er blitt i live,\n4:34 eller om Gud har pr\u00f8vd p\u00e5 \u00e5 komme og ta sig et folk midt ut av et annet folk ved pr\u00f8velser, ved tegn og undergjerninger og ved krig og med sterk h\u00e5nd og utrakt arm og store, forferdelige gjerninger, s\u00e5ledes som du med egne \u00f8ine har sett Herren eders Gud gjorde med eder i Egypten.\n4:35 Du har f\u00e5tt se alt dette, forat du skal vite at Herren han er Gud, og ingen uten han alene.\n4:36 Fra himmelen har han latt dig h\u00f8re sin r\u00f8st for \u00e5 l\u00e6re dig, og p\u00e5 jorden har han latt dig se sin store ild, og hans ord har du h\u00f8rt midt ut av ilden.\n4:37 Og fordi han elsket dine fedre og utvalgte deres efterkommere, s\u00e5 f\u00f8rte han dig selv med sin store kraft ut av Egypten\n4:38 for \u00e5 drive ut for dig st\u00f8rre og sterkere folk enn du er, og f\u00f8re dig inn og gi dig deres land til arv, som det kan sees p\u00e5 denne dag.\n4:39 S\u00e5 skal du da idag vite og ta dig det til hjerte at Herren han er Gud b\u00e5de i himmelen der oppe og p\u00e5 jorden her nede, han og ingen annen.\n4:40 Og du skal ta vare p\u00e5 hans lover og hans bud, som jeg gir dig idag, forat det kan g\u00e5 dig vel og dine barn efter dig, og forat du kan leve mange dager i det land Herren din Gud gir dig til evig eie.\n4:41 P\u00e5 den tid skilte Moses ut tre byer p\u00e5 hin side Jordan, p\u00e5 \u00f8stsiden,\n4:42 forat en manndraper som hadde sl\u00e5tt sin n\u00e6ste ihjel av vanvare og uten f\u00f8r \u00e5 ha b\u00e5ret hat til ham, kunde fly dit - til en av disse byer - og redde livet;\n4:43 det var Beser i \u00f8rkenen p\u00e5 sletten for rubenittene, og Ramot i Gilead for gadittene, og Golan i Basan for manassittene.\n4:44 Og dette er den lov som Moses la frem for Israels barn;\n4:45 dette er de vidnesbyrd og forskrifter og bud som Moses forkynte Israels barn da de var g\u00e5tt ut av Egypten,\n4:46 p\u00e5 hin side* Jordan i dalen midt imot Bet-Peor, i det land som hadde tilh\u00f8rt amorittenes konge Sihon, han som bodde i Hesbon, og som Moses og Israels barn slo da de var g\u00e5tt ut av Egypten; /\n4:47 da inntok de b\u00e5de hans land og Basan-kongen Ogs land, begge amoritterkongenes land p\u00e5 hin side Jordan, p\u00e5 \u00f8stsiden,\n4:48 fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-\u00e5en, til fjellet Sion, det er Hermon,\n4:49 og hele \u00f8demarken p\u00e5 hin side Jordan, p\u00e5 \u00f8stsiden, like til \u00d8demarks-havet nedenfor Pisga-liene.\n5:1 Og Moses kalte hele Israel til sig og sa til dem: H\u00f8r, Israel, de lover og de bud som jeg taler for eders \u00f8rer idag, og l\u00e6r dem og ta vare p\u00e5 dem s\u00e5 I holder dem!\n5:2 Herren v\u00e5r Gud gjorde en pakt med oss p\u00e5 Horeb.\n5:3 Ikke med v\u00e5re fedre gjorde Herren denne pakt, men med oss, vi som er her, alle vi som er i live idag.\n5:4 \u00c5syn til \u00e5syn talte Herren med eder p\u00e5 fjellet midt ut av ilden.\n5:5 Jeg stod dengang mellem Herren og eder for \u00e5 kunngj\u00f8re eder Herrens ord, for I var redde for ilden og gikk ikke op p\u00e5 fjellet. Og han sa:\n5:6 Jeg er Herren din Gud, som f\u00f8rte dig ut av Egyptens land, av tr\u00e6lehuset.\n5:7 Du skal ikke ha andre guder foruten mig.\n5:8 Du skal ikke gj\u00f8re dig noget utsk\u00e5ret billede, nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede p\u00e5 jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.\n5:9 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkj\u00e6r Gud, som hjems\u00f8ker fedres misgjerning p\u00e5 barn, p\u00e5 dem i tredje og p\u00e5 dem i fjerde ledd, p\u00e5 dem som hater mig,\n5:10 og som gj\u00f8r miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.\n5:11 Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.\n5:12 Ta hviledagen i akt s\u00e5 du holder den hellig, s\u00e5ledes som Herren din Gud har befalt dig!\n5:13 Seks dager skal du arbeide og gj\u00f8re all din gjerning.\n5:14 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gj\u00f8re, hverken du eller din s\u00f8nn eller din datter eller din tjener eller din tjenestepike eller din okse eller ditt asen eller noget av dine dyr eller den fremmede som er hos dig innen dine porter, forat din tjener og din tjenestepike kan f\u00e5 hvile likesom du.\n5:15 For du skal komme i hu at du selv var tjener i Egyptens land, og at Herren din Gud f\u00f8rte dig ut derfra med sterk h\u00e5nd og utrakt arm; derfor har Herren din Gud befalt dig \u00e5 holde sabbatsdagen.\n5:16 Hedre din far og din mor, s\u00e5ledes som Herren din Gud har befalt dig, s\u00e5 dine dager m\u00e5 bli mange, og det m\u00e5 g\u00e5 dig vel i det land Herren din Gud gir dig.\n5:17 Du skal ikke sl\u00e5 ihjel.\n5:18 Og du skal ikke drive hor.\n5:19 Og du skal ikke stjele.\n5:20 Og du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din n\u00e6ste.\n5:21 Og du skal ikke begj\u00e6re din n\u00e6stes hustru. Og du skal ikke begj\u00e6re din n\u00e6stes hus, hans jord eller hans tjener eller hans tjenestepike, hans okse eller hans asen eller noget som h\u00f8rer din n\u00e6ste til.\n5:22 Disse ord talte Herren p\u00e5 fjellet med h\u00f8i r\u00f8st til hele eders menighet midt ut av ilden, skyen og m\u00f8rket og la intet til, og han skrev dem p\u00e5 to stentavler og gav mig dem.\n5:23 Men da I h\u00f8rte r\u00f8sten midt ut av m\u00f8rket, mens fjellet stod i brennende lue, da kom I til mig, alle overhodene for eders stammer og eders eldste,\n5:24 og I sa: Se, Herren v\u00e5r Gud har latt oss skue sin herlighet og sin storhet, og vi har h\u00f8rt hans r\u00f8st midt ut av ilden; p\u00e5 denne dag har vi sett at Gud kan tale med et menneske, og det allikevel blir i live.\n5:25 Hvorfor skal vi da d\u00f8? For denne store ild vil fort\u00e6re oss; dersom vi ennu lenger skal h\u00f8re Herrens, v\u00e5r Guds r\u00f8st, m\u00e5 vi d\u00f8.\n5:26 For hvem er der p\u00e5 hele jorden som har h\u00f8rt den levende Guds r\u00f8st tale midt ut av ilden som vi, og allikevel er blitt i live?\n5:27 G\u00e5 du n\u00e6r til og h\u00f8r alt det Herren v\u00e5r Gud sier, s\u00e5 kan du tale til oss alt det Herren v\u00e5r Gud taler til dig, og vi vil h\u00f8re p\u00e5 det og gj\u00f8re efter det.\n5:28 Og Herren h\u00f8rte eders ord da I talte til mig, og Herren sa til mig: Jeg har h\u00f8rt de ord som dette folk har talt til dig; de har talt vel i alt de har sagt.\n5:29 M\u00e5tte de bare alle dager ha det samme hjertelag til \u00e5 frykte mig og ta vare p\u00e5 alle mine bud, s\u00e5 det kan g\u00e5 dem og deres barn vel til evig tid!\n5:30 G\u00e5 og si til dem: Vend tilbake til eders telter!\n5:31 Men st\u00e5 du her hos mig, s\u00e5 vil jeg tale til dig alle de bud og lover og forskrifter som du skal l\u00e6re dem, og som de skal leve efter i det land jeg gir dem til eie.\n5:32 S\u00e5 akt nu p\u00e5 det som Herren eders Gud har befalt eder, og gj\u00f8r efter det! I skal ikke vike av, hverken til h\u00f8ire eller til venstre.\n5:33 P\u00e5 hele den vei Herren eders Gud har befalt eder, skal I vandre, s\u00e5 I m\u00e5 leve, og det m\u00e5 g\u00e5 eder vel, og eders dager bli mange i det land I skal ta i eie.\n6:1 Dette er de bud, de lover og de forskrifter som Herren eders Gud har befalt mig \u00e5 l\u00e6re eder, og som I skal leve efter i det land I drar over til og skal ta i eie -\n6:2 forat du skal frykte Herren din Gud og ta vare p\u00e5 alle hans lover og bud, som jeg byder dig, b\u00e5de du og din s\u00f8nn og din s\u00f8nnes\u00f8nn, alle ditt livs dager, og forat dine dager m\u00e5 bli mange.\n6:3 S\u00e5 h\u00f8r, Israel, og akt vel p\u00e5 \u00e5 holde dem, s\u00e5 det m\u00e5 g\u00e5 dig vel, og I m\u00e5 \u00f8kes og bli tallrike, s\u00e5ledes som Herren, dine fedres Gud, har tilsagt dig - i et land som flyter med melk og honning.\n6:4 H\u00f8r, Israel! Herren v\u00e5r Gud, Herren er en.\n6:5 Og du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din makt.\n6:6 Og disse ord som jeg byder dig idag, skal du gjemme i ditt hjerte.\n6:7 Og du skal innprente dine barn dem, og du skal tale om dem n\u00e5r du sitter i ditt hus, og n\u00e5r du g\u00e5r p\u00e5 veien, og n\u00e5r du legger dig, og n\u00e5r du st\u00e5r op.\n6:8 Og du skal binde dem som et tegn p\u00e5 din h\u00e5nd, og de skal v\u00e6re som en minneseddel p\u00e5 din panne.\n6:9 Og du skal skrive dem p\u00e5 d\u00f8rstolpene i ditt hus og p\u00e5 dine porter.\n6:10 Og n\u00e5r Herren din Gud f\u00f8rer dig inn i det land han har tilsvoret dine fedre Abraham, Isak og Jakob \u00e5 ville gi dig - store og gode byer som du ikke har bygget,\n6:11 og hus fulle av alle gode ting, som du ikke har fylt, og uthugne br\u00f8nner som du ikke har uthugget, ving\u00e5rder og oljetr\u00e6r som du ikke har plantet - n\u00e5r du da eter og blir mett,\n6:12 da ta dig i vare at du ikke glemmer Herren, som f\u00f8rte dig ut av Egyptens land, av tr\u00e6lehuset!\n6:13 Herren din Gud skal du frykte, og ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sverge.\n6:14 I skal ikke f\u00f8lge andre guder, av de folks guder som bor rundt omkring eder -\n6:15 for en nidkj\u00e6r Gud er Herren din Gud, som er i din midte - forat ikke Herrens, din Guds vrede skal optendes mot dig, og han skal utrydde dig av jorden.\n6:16 I skal ikke friste Herren eders Gud, s\u00e5ledes som I fristet ham i Massa.\n6:17 I skal ta vare p\u00e5 Herrens, eders Guds bud og hans vidnesbyrd og hans forskrifter, som han har gitt dig.\n6:18 Og du skal gj\u00f8re det som er rett og godt i Herrens \u00f8ine, forat det m\u00e5 g\u00e5 dig vel, og du m\u00e5 komme inn i det gode land som Herren har tilsvoret dine fedre, og ta det i eie,\n6:19 og han skal drive ut alle dine fiender for dig, s\u00e5ledes som Herren har sagt.\n6:20 N\u00e5r din s\u00f8nn i fremtiden sp\u00f8r dig og sier: Hvorledes er det med de vidnesbyrd og de forskrifter og de bud som Herren v\u00e5r Gud har gitt eder?\n6:21 da skal du si til ham: Vi var tr\u00e6ler hos Farao i Egypten; men Herren f\u00f8rte oss ut av Egypten med sterk h\u00e5nd.\n6:22 Og Herren gjorde store og \u00f8deleggende tegn og under p\u00e5 egypterne, p\u00e5 Farao og p\u00e5 hele hans hus for v\u00e5re \u00f8ine.\n6:23 Men oss f\u00f8rte han ut derfra for \u00e5 f\u00f8re oss inn i det land han hadde tilsvoret v\u00e5re fedre, og gi oss det.\n6:24 Og Herren b\u00f8d oss \u00e5 holde alle disse lover, \u00e5 frykte Herren v\u00e5r Gud, forat det skulde g\u00e5 oss vel alle dager, og han holde oss i live, som det er g\u00e5tt til denne dag.\n6:25 Og det skal tjene oss til rettferdighet, n\u00e5r vi akter vel p\u00e5 \u00e5 holde alle disse bud for Herrens, v\u00e5r Guds \u00e5syn, s\u00e5ledes som han b\u00f8d oss.\n7:1 N\u00e5r Herren din Gud har f\u00f8rt dig inn i det land du nu drar inn i og skal ta i eie, og han driver ut mange folk for dig, hetittene og girgasittene og amorittene og kana'anittene og ferisittene og hevittene og jebusittene, syv folk, som er st\u00f8rre og sterkere enn du,\n7:2 og n\u00e5r Herren din Gud gir dem i din vold, s\u00e5 du vinner over dem, da skal du sl\u00e5 dem med bann; du skal ikke gj\u00f8re pakt med dem og ikke vise dem n\u00e5de.\n7:3 Du skal ikke inng\u00e5 svogerskap med dem; du skal ikke gi dine d\u00f8tre til hans s\u00f8nner og ikke ta hans d\u00f8tre til hustruer for dine s\u00f8nner;\n7:4 for de vil f\u00e5 dine s\u00f8nner til \u00e5 vike av fra mig, s\u00e5 de dyrker andre guder, og da vil Herrens vrede optendes mot eder, og han vil hastig gj\u00f8re ende p\u00e5 dig.\n7:5 Men s\u00e5ledes skal I gj\u00f8re med dem: Deres altere skal I bryte ned, og deres billedst\u00f8tter skal I sl\u00e5 s\u00f8nder, og deres Astarte-billeder skal I hugge i stykker, og deres utsk\u00e5rne billeder skal I brenne op med ild.\n7:6 For et hellig folk er du for Herren din Gud; dig har Herren din Gud utvalgt av alle de folk som er p\u00e5 jorden, til \u00e5 v\u00e6re hans eiendomsfolk.\n7:7 Ikke fordi I var st\u00f8rre enn alle andre folk, fant Herren behag i eder, s\u00e5 han utvalgte eder, for I er det minste blandt alle folk;\n7:8 men fordi Herren elsket eder, og fordi han vilde holde den ed han hadde svoret eders fedre, derfor f\u00f8rte Herren eder ut med sterk h\u00e5nd og fridde dig ut av tr\u00e6lehuset, fra Faraos, egypterkongens h\u00e5nd.\n7:9 S\u00e5 vit da at Herren din Gud han er Gud, den trofaste Gud, som holder sin pakt og bevarer sin miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker ham og holder hans bud,\n7:10 men som gjengjelder dem som hater ham, like op i deres \u00f8ine, s\u00e5 han lar dem omkomme. Han er ikke sen n\u00e5r det gjelder den som hater ham; like op i hans \u00f8ine gjengjelder han ham.\n7:11 S\u00e5 ta da vare p\u00e5 det bud og de lover og de forskrifter som jeg idag byder dig \u00e5 holde.\n7:12 N\u00e5r I nu h\u00f8rer disse bud og tar vare p\u00e5 dem og holder dem, da skal Herren din Gud holde fast ved den pakt og den miskunnhet han har tilsvoret dine fedre.\n7:13 Han skal elske dig og velsigne dig og \u00f8ke din \u00e6tt, og han skal velsigne ditt livs frukt og ditt lands frukt, ditt korn og din most og din olje, det som faller av ditt storfe, og det som f\u00f8des av ditt sm\u00e5fe, i det land han har tilsvoret dine fedre \u00e5 ville gi dig.\n7:14 Velsignet skal du v\u00e6re fremfor alle andre folk; der skal ingen ufruktbar v\u00e6re blandt dine menn eller dine kvinner, og heller ikke blandt ditt fe.\n7:15 Herren skal holde all sykdom borte fra dig, og ingen av Egyptens onde syker, som du kjenner, skal han legge p\u00e5 dig, men han skal legge dem p\u00e5 alle dem som hater dig.\n7:16 Alle de folk som Herren din Gud gir i din h\u00e5nd, skal du fort\u00e6re*; du skal ikke spare dem. Og du skal ikke dyrke deres guder; for det vil bli en snare for dig. /\n7:17 Men om du tenker som s\u00e5: Disse folk er st\u00f8rre enn jeg, hvorledes skal jeg makte \u00e5 drive dem ut? -\n7:18 da skal du ikke v\u00e6re redd for dem; du skal komme i hu hvad Herren din Gud gjorde med Farao og med alle egypterne,\n7:19 de store plager som du s\u00e5 for dine \u00f8ine, og de tegn og under og den sterke h\u00e5nd og den utrakte arm hvormed Herren din Gud f\u00f8rte dig ut; det samme skal Herren din Gud gj\u00f8re med alle de folk du reddes for.\n7:20 Endog hvepser skal Herren din Gud sende mot dem, til alle de er omkommet som er blitt tilbake og har skjult sig for dig.\n7:21 Du skal ikke forferdes for dem; for Herren din Gud er i din midte, en stor og forferdelig Gud.\n7:22 Herren din Gud vil litt efter litt drive disse folk ut for dig; du skal ikke makte \u00e5 gj\u00f8re ende p\u00e5 dem i hast; for da kom villdyrene til \u00e5 bli for mange for dig.\n7:23 Herren din Gud skal gi dem i din vold og sl\u00e5 dem med stor forvirring, til de er \u00f8delagt.\n7:24 Og han skal gi deres konger i din h\u00e5nd, og du skal tilintetgj\u00f8re deres navn under himmelen; der skal ingen kunne st\u00e5 sig mot dig, til du har utryddet dem.\n7:25 Deres guders utsk\u00e5rne billeder skal I brenne op med ild; du skal ikke attr\u00e5 s\u00f8lvet eller gullet som er p\u00e5 dem, eller ta det til dig, forat det ikke skal bli til en snare for dig; for det er en vederstyggelighet for Herren din Gud,\n7:26 og du skal ikke la nogen vederstyggelighet komme inn i ditt hus, s\u00e5 du blir sl\u00e5tt med bann likesom det; du skal avsky det og akte det for en vederstyggelighet, for det er sl\u00e5tt med bann.\n8:1 Alle de bud jeg gir dig idag, skal I akte vel p\u00e5 \u00e5 holde, forat I m\u00e5 leve og bli tallrike og komme inn i det land Herren har tilsvoret eders fedre, og ta det i eie.\n8:2 Og du skal komme i hu hele den vei Herren din Gud har f\u00f8rt dig p\u00e5 i disse firti \u00e5r i \u00f8rkenen for \u00e5 ydmyke dig og pr\u00f8ve dig og for \u00e5 kjenne hvad som var i ditt hjerte, om du vilde ta vare p\u00e5 hans bud eller ikke.\n8:3 Og han ydmyket dig og lot dig hungre, og han gav dig manna \u00e5 ete, en mat som hverken du eller dine fedre kjente, fordi han vilde la dig vite at mennesket ikke lever av br\u00f8d alene, men at mennesket lever av hvert ord som g\u00e5r ut av Herrens munn.\n8:4 Dine kl\u00e6r blev ikke utslitt p\u00e5 dig, og din fot blev ikke hoven i disse firti \u00e5r.\n8:5 S\u00e5 forst\u00e5 da i ditt hjerte at likesom en mann optukter sin s\u00f8nn, s\u00e5ledes optuktet Herren din Gud dig,\n8:6 og hold Herrens, din Guds bud, s\u00e5 du vandrer p\u00e5 hans veier og frykter ham!\n8:7 N\u00e5r Herren din Gud f\u00f8rer dig inn i et godt land, et land med rinnende bekker, med kilder og dype vann, som veller frem i dalene og p\u00e5 fjellene,\n8:8 et land med hvete og bygg og vintr\u00e6r og fikentr\u00e6r og granatepletr\u00e6r, et land med oljetr\u00e6r og honning,\n8:9 et land hvor du ikke skal ete ditt br\u00f8d i armod, hvor du intet skal mangle, et land hvor stenene er jern, og hvor du kan hugge ut kobber av fjellene,\n8:10 og n\u00e5r du s\u00e5 eter og blir mett og lover Herren din Gud for det gode land han har gitt dig,\n8:11 da vokt dig for \u00e5 glemme Herren din Gud, s\u00e5 du ikke tar vare p\u00e5 hans bud og hans forskrifter og hans lover, som jeg p\u00e5legger dig idag,\n8:12 og vokt dig at du ikke, n\u00e5r du eter og blir mett og bygger gode hus og bor i dem,\n8:13 og ditt storfe og ditt sm\u00e5fe \u00f8kes, og ditt s\u00f8lv og ditt gull \u00f8kes, og all din eiendom \u00f8kes,\n8:14 at du da ikke oph\u00f8ier dig i ditt hjerte, s\u00e5 du glemmer Herren din Gud, som f\u00f8rte dig ut av Egyptens land, av tr\u00e6lehuset,\n8:15 han som ledet dig i den store og forferdelige \u00f8rken blandt giftige slanger og skorpioner og p\u00e5 t\u00f8rre \u00f8demarker, hvor det ikke fantes vann, han som lot vann str\u00f8mme ut for dig av den h\u00e5rde klippe,\n8:16 han som i \u00f8rkenen gav dig manna \u00e5 ete, en mat som dine fedre ikke kjente, for \u00e5 ydmyke dig og pr\u00f8ve dig og s\u00e5 til sist gj\u00f8re vel imot dig.\n8:17 Si da ikke ved dig selv: Det er min kraft og min sterke h\u00e5nd som har vunnet mig denne rikdom,\n8:18 men kom Herren din Gud i hu! For det er han som gir dig kraft til \u00e5 vinne dig rikdom, fordi han vil holde sin pakt som han tilsvor dine fedre, s\u00e5ledes som det kan sees p\u00e5 denne dag.\n8:19 Men dersom du glemmer Herren din Gud og f\u00f8lger andre guder og dyrker dem og tilbeder dem, da vidner jeg mot eder idag at I visselig skal omkomme.\n8:20 Likesom de hedninger Herren lar omkomme for eder, s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 I omkomme, fordi I ikke h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, eders Guds r\u00f8st.\n9:1 H\u00f8r, Israel! Du g\u00e5r nu over Jordan for \u00e5 komme inn og legge under dig folk som er st\u00f8rre og sterkere enn du, og som har store byer med murer som n\u00e5r til himmelen,\n9:2 et stort folk og h\u00f8it av vekst, anakittenes barn, som du selv kjenner, og som du selv har h\u00f8rt det ord om: Hvem kan st\u00e5 sig mot Anaks barn?\n9:3 S\u00e5 skal du da vite idag at Herren din Gud, han som g\u00e5r frem foran dig som en fort\u00e6rende ild, han skal \u00f8delegge dem, og han skal ydmyke dem for dig, s\u00e5 du skal drive dem bort og tilintetgj\u00f8re dem i hast, s\u00e5ledes som Herren har sagt til dig.\n9:4 N\u00e5r nu Herren din Gud driver dem ut for dig, m\u00e5 du ikke tenke som s\u00e5: Det er for min rettferdighets skyld Herren har f\u00f8rt mig inn i dette land og latt mig f\u00e5 det til eiendom. Nei, det er for disse hedningers ugudelighets skyld Herren driver dem ut for dig.\n9:5 Ikke for din rettferdighets skyld eller for ditt opriktige hjertes skyld kommer du inn i deres land og tar det i eie; men det er for deres ugudelighets skyld Herren din Gud driver disse hedninger ut for dig, og for \u00e5 holde det ord Herren har svoret dine fedre Abraham, Isak og Jakob.\n9:6 S\u00e5 skal du da vite at det ikke er for din rettferdighets skyld Herren din Gud gir dig dette gode land til eie; for du er et h\u00e5rdnakket folk.\n9:7 Kom i hu og glem ikke hvorledes du vakte Herrens, din Guds vrede i \u00f8rkenen! Like fra den dag du gikk ut av Egyptens land, og til I kom til dette sted, har I v\u00e6rt gjenstridige mot Herren.\n9:8 Allerede ved Horeb vakte I Herrens vrede, og Herren harmedes p\u00e5 eder, s\u00e5 han vilde ha gjort ende p\u00e5 eder.\n9:9 Da jeg var g\u00e5tt op p\u00e5 fjellet for \u00e5 ta imot stentavlene, tavlene med den pakt som Herren hadde gjort med eder, blev jeg p\u00e5 fjellet i firti dager og firti netter uten \u00e5 ete br\u00f8d og uten \u00e5 drikke vann.\n9:10 Og Herren gav mig de to stentavler, skrevet med Guds finger, og p\u00e5 dem stod alle de ord Herren hadde talt med eder p\u00e5 fjellet midt ut av ilden den dag I var samlet der.\n9:11 Det var da de firti dager og firti netter var til ende at Herren gav mig de to stentavler, paktens tavler.\n9:12 Og Herren sa til mig: Skynd dig og stig ned herfra! Ditt folk, som du f\u00f8rte ut av Egypten, har fordervet sin vei; de er hastig veket av fra den vei jeg b\u00f8d dem \u00e5 vandre; de har gjort sig et st\u00f8pt billede.\n9:13 Og Herren sa til mig: Jeg har lagt merke til dette folk og sett at det er et h\u00e5rdnakket folk.\n9:14 La nu mig f\u00e5 r\u00e5de, s\u00e5 vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 dem og utslette deres navn under himmelen, og jeg vil gj\u00f8re dig til et sterkere og st\u00f8rre folk enn dette.\n9:15 Da vendte jeg mig og gikk ned av fjellet, mens fjellet stod i brennende lue, og i mine to hender hadde jeg paktens to tavler.\n9:16 Og jeg fikk se at I hadde syndet mot Herren eders Gud og gjort eder en st\u00f8pt kalv; I var hastig veket av fra den vei Herren hadde befalt eder \u00e5 vandre.\n9:17 S\u00e5 tok jeg og kastet fra mig begge tavlene som jeg hadde i mine hender, og slo dem i stykker for eders \u00f8ine.\n9:18 Og jeg kastet mig ned for Herrens \u00e5syn, likesom f\u00f8rste gang, i firti dager og firti netter, uten \u00e5 ete br\u00f8d og uten \u00e5 drikke vann - for alle eders synders skyld som I hadde forsyndet eder med ved \u00e5 gj\u00f8re det som ondt var i Herrens \u00f8ine, s\u00e5 I egget ham til vrede.\n9:19 For jeg fryktet for den vrede og harme som optendtes mot eder hos Herren, s\u00e5 han vilde gj\u00f8re ende p\u00e5 eder. Og Herren h\u00f8rte mig denne gang og.\n9:20 Ogs\u00e5 p\u00e5 Aron var Herren s\u00e5 vred at han vilde \u00f8delegge ham; men jeg bad ogs\u00e5 for Aron den gang.\n9:21 Men eders syndige verk, kalven som I hadde gjort, tok jeg og kastet p\u00e5 ilden og knuste og malte den vel, til den blev til fint st\u00f8v, og st\u00f8vet kastet jeg i bekken som flyter ned fra fjellet.\n9:22 Ogs\u00e5 i Tabera og i Massa og i Kibrot-Hatta'ava vakte I Herrens vrede.\n9:23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sa: Dra op og innta landet som jeg har gitt eder, da var I gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord og trodde ikke p\u00e5 ham og h\u00f8rte ikke p\u00e5 hans r\u00f8st.\n9:24 Gjenstridige har I v\u00e6rt mot Herren s\u00e5 lenge jeg har kjent eder.\n9:25 S\u00e5 kastet jeg mig da ned for Herrens \u00e5syn i de firti dager og firti netter I vet, fordi Herren hadde sagt at han vilde gj\u00f8re ende p\u00e5 eder.\n9:26 Og jeg bad til Herren og sa: Herre, Herre, \u00f8delegg ikke ditt folk og din arv, som du frelste med din store kraft, og som du f\u00f8rte ut av Egypten med sterk h\u00e5nd!\n9:27 Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Se ikke p\u00e5 dette folks h\u00e5rdhet og dets ugudelighet og dets synd,\n9:28 forat ikke de som bor i det land du har f\u00f8rt oss ut av, skal si: Fordi Herren ikke maktet \u00e5 f\u00f8re dem inn i det land han hadde tilsagt dem, og fordi han hatet dem, f\u00f8rte han dem ut i \u00f8rkenen og lot dem omkomme der.\n9:29 De er jo ditt folk og din arv, som du har f\u00f8rt ut med din store kraft og med din utrakte arm.\n10:1 P\u00e5 samme tid sa Herren til mig: Hugg dig ut to stentavler likesom de f\u00f8rste, og stig op p\u00e5 fjellet til mig, og gj\u00f8r dig ogs\u00e5 en ark av tre;\n10:2 s\u00e5 vil jeg skrive p\u00e5 tavlene de ord som stod p\u00e5 de f\u00f8rste tavler, de som du slo i stykker, og du skal legge dem i arken.\n10:3 Da gjorde jeg en ark av akasietre og hugg ut to stentavler likesom de f\u00f8rste, og jeg gikk op p\u00e5 fjellet med de to tavler i min h\u00e5nd.\n10:4 Og han skrev p\u00e5 tavlene det samme som var skrevet f\u00f8rste gang, de ti ord som Herren hadde talt til eder p\u00e5 fjellet midt ut av ilden den dag I var samlet der; og Herren gav mig dem.\n10:5 S\u00e5 vendte jeg mig og gikk ned av fjellet og la tavlene i den ark jeg hadde gjort; og der blev de liggende, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt mig.\n10:6 S\u00e5 br\u00f8t Israels barn op fra Bene-Ja'akans br\u00f8nner og kom til Mosera; der d\u00f8de Aron, og der blev han begravet, og hans s\u00f8nn Eleasar tjente som prest i hans sted.\n10:7 Derfra drog de til Gudgoda, og fra Gudgoda til Jotbata, et land med mange bekker.\n10:8 P\u00e5 den tid skilte Herren ut Levi stamme til \u00e5 b\u00e6re Herrens pakts-ark og til \u00e5 st\u00e5 for Herrens \u00e5syn og tjene ham og velsigne i hans navn, som de har gjort til denne dag.\n10:9 Derfor fikk Levi ingen del eller arv med sine br\u00f8dre; Herren er hans arv, s\u00e5ledes som Herren din Gud har sagt til ham.\n10:10 S\u00e5 blev jeg da p\u00e5 fjellet likesom f\u00f8rste gang i firti dager og firti netter; og Herren h\u00f8rte mig ogs\u00e5 denne gang, Herren vilde ikke \u00f8delegge dig.\n10:11 Og Herren sa til mig: St\u00e5 op og g\u00e5 avsted og dra frem foran folket, forat de kan komme inn i det land jeg har svoret deres fedre \u00e5 ville gi dem, og ta det i eie.\n10:12 Og nu, Israel, hvad krever Herren din Gud av dig uten at du skal frykte Herren din Gud og vandre p\u00e5 alle hans veier og elske ham og tjene Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel,\n10:13 s\u00e5 du tar vare p\u00e5 Herrens bud og hans lover, som jeg byder dig idag, forat det kan g\u00e5 dig vel?\n10:14 Se, Herren din Gud h\u00f8rer himlene til og himlenes himler, jorden og alt det som er p\u00e5 den.\n10:15 Men bare i dine fedre fant Herren behag, s\u00e5 han elsket dem; og han utvalgte eder, deres efterkommere, fremfor alle andre folk, s\u00e5ledes som det kan sees p\u00e5 denne dag.\n10:16 S\u00e5 omskj\u00e6r da eders hjertes forhud, og v\u00e6r ikke mere s\u00e5 h\u00e5rdnakkede!\n10:17 For Herren eders Gud han er gudenes Gud og herrenes Herre, den store, den mektige og den forferdelige Gud, som ikke gj\u00f8r forskjell p\u00e5 folk og ikke tar imot gaver,\n10:18 som hjelper den farl\u00f8se og enken til deres rett, og som elsker den fremmede, s\u00e5 han gir ham f\u00f8de og kl\u00e6r.\n10:19 Derfor skal ogs\u00e5 I elske den fremmede; I har selv v\u00e6rt fremmede i Egyptens land.\n10:20 Herren din Gud skal du frykte, ham skal du tjene, og ham skal du holde fast ved, og ved hans navn skal du sverge.\n10:21 Han er din ros, og han er din Gud, som har gjort disse store og forferdelige ting for dig som dine \u00f8ine har sett.\n10:22 Sytti i tallet drog dine fedre ned til Egypten; men nu har Herren din Gud gjort dig tallrik som himmelens stjerner.\n11:1 S\u00e5 skal du da elske Herren din Gud og ta vare p\u00e5 det han vil ha varetatt, hans lover og hans forskrifter og hans bud, alle dager.\n11:2 Og I skal idag - for det er ikke eders barn jeg taler med, de som ikke kjenner det og ikke har sett det - komme I hu Herrens, eders Guds optuktelse, hans storhet, hans sterke h\u00e5nd og hans utrakte arm\n11:3 og hans tegn og gjerninger, som han gjorde i Egypten med Farao, kongen i Egypten, og med hele hans land,\n11:4 og hvad han gjorde med egypternes h\u00e6r, med deres hester og vogner, da han lot det R\u00f8de Havs vann str\u00f8mme sammen over dem mens de forfulgte eder, og lot dem g\u00e5 til grunne, s\u00e5 ingen har sett dem mere til denne dag,\n11:5 og hvad han gjorde med eder i \u00f8rkenen inntil I kom til dette sted,\n11:6 og hvad han gjorde med Datan og Abiram, s\u00f8nnene til Eliab, Rubens s\u00f8nn, da jorden lukket op sin munn og midt iblandt hele Israel slukte dem og deres hus og deres telter og hvert liv som var i f\u00f8lge med dem;\n11:7 for I har selv med egne \u00f8ine sett alle de storverk Herren har gjort.\n11:8 Ta da vare p\u00e5 alle de bud jeg gir dig idag, forat I kan bli sterke og komme inn og eie det land I nu drar over til og skal ta i eie,\n11:9 og forat I kan f\u00e5 leve lenge i det land Herren tilsvor eders fedre \u00e5 ville gi dem og deres \u00e6tt, et land som flyter med melk og honning.\n11:10 For det land du kommer inn i og skal ta i eie, er ikke som Egyptens land, som I drog ut fra, hvor du s\u00e5dde din s\u00e6d og s\u00e5 vannet jorden med din fot som en k\u00e5lhave.\n11:11 Men det land I drar over til og skal ta i eie, er et land med fjell og daler, som drikker vann av himmelens regn,\n11:12 et land som Herren din Gud b\u00e6rer omsorg for; alltid hviler Herrens, din Guds \u00f8ine p\u00e5 det, fra \u00e5rets begynnelse til dets ende.\n11:13 Dersom I nu er lydige mot mine bud, som jeg gir eder idag, s\u00e5 I elsker Herren eders Gud og tjener ham av alt eders hjerte og av all eders sjel,\n11:14 da vil jeg gi eders land regn i rette tid, h\u00f8stregn og v\u00e5rregn, og du skal samle i hus ditt korn og din most og din olje,\n11:15 og for ditt fe vil jeg gi dig gress p\u00e5 dine marker, og du skal ete og bli mett.\n11:16 Ta eder i vare at eders hjerte ikke d\u00e5res, s\u00e5 I viker av og dyrker andre guder og tilbeder dem,\n11:17 og Herrens vrede optendes mot eder, og han lukker himmelen til, s\u00e5 det ikke kommer regn, og jorden ikke gir sin gr\u00f8de, og I hastig blir utryddet av det gode land Herren gir eder.\n11:18 S\u00e5 legg eder da disse mine ord p\u00e5 hjerte og p\u00e5 sinne og bind dem som et tegn p\u00e5 eders h\u00e5nd og la dem v\u00e6re som en minneseddel p\u00e5 eders panne\n11:19 og l\u00e6r eders barn dem ved \u00e5 tale om dem n\u00e5r du sitter i ditt hus, og n\u00e5r du g\u00e5r p\u00e5 veien, og n\u00e5r du legger dig, og n\u00e5r du st\u00e5r op,\n11:20 og skriv dem p\u00e5 d\u00f8rstolpene i ditt hus og p\u00e5 dine porter,\n11:21 forat eders og eders barns dager m\u00e5 bli mange i det land som Herren tilsvor eders fedre \u00e5 ville gi dem, og I m\u00e5 leve der like s\u00e5 lenge som himmelen hvelver sig over jorden.\n11:22 For tar I vare p\u00e5 alle disse bud som jeg byder eder \u00e5 holde, s\u00e5 I elsker Herren eders Gud og vandrer p\u00e5 alle hans veier og holder fast ved ham,\n11:23 da skal Herren drive ut alle disse folk for eder, og I skal jage bort folk som er st\u00f8rre og tallrikere enn I selv.\n11:24 Hvert sted I treder p\u00e5 med eders fot, skal h\u00f8re eder til; fra \u00f8rkenen og Libanon, fra den store elv, elven Frat, og til havet i vest skal eders landemerker n\u00e5.\n11:25 Ingen skal kunne st\u00e5 sig imot eder; redsel for eder og frykt for eder skal Herren eders Gud la komme over hele det land I treder p\u00e5, s\u00e5ledes som han har sagt til eder.\n11:26 Se, jeg legger idag frem for eder velsignelse og forbannelse:\n11:27 velsignelsen, s\u00e5 sant I lyder Herrens, eders Guds bud, som jeg gir eder idag,\n11:28 og forbannelsen, dersom I ikke lyder Herrens, eders Guds bud, men viker av fra den vei jeg idag byder eder \u00e5 vandre p\u00e5, og f\u00f8lger andre guder, som I ikke kjenner.\n11:29 Og n\u00e5r Herren din Gud f\u00f8rer dig inn i det land du nu drar inn i og skal ta i eie, da skal du lyse velsignelsen p\u00e5 fjellet Garisim og forbannelsen p\u00e5 fjellet Ebal.\n11:30 Disse to fjell ligger, som i vet, p\u00e5 hin side Jordan bortenfor veien som b\u00e6rer mot vest, i kana'anittenes land, de som bor i \u00f8demarken midt imot Gilgal, ved Mores terebintelund.\n11:31 For nu g\u00e5r I over Jordan for \u00e5 komme inn og ta det land i eie som Herren eders Gud gir eder, og I skal ta det i eie og bo der.\n11:32 Akt da vel p\u00e5 at I holder alle de bud og lover som jeg idag legger frem for eder!\n12:1 Dette er de bud og de lover I skal akte p\u00e5 \u00e5 leve efter i det land som Herren, dine fedres Gud, har gitt dig til eie, alle de dager I lever p\u00e5 jorden:\n12:2 I skal \u00f8delegge alle de steder hvor hedningene som I skal drive bort, har dyrket sine guder, p\u00e5 de h\u00f8ie fjell og p\u00e5 haugene og under hvert gr\u00f8nt tre;\n12:3 I skal rive ned deres altere og sl\u00e5 deres billedst\u00f8tter s\u00f8nder, og deres Astarte-billeder skal I brenne op med ild, og de utsk\u00e5rne billeder av deres guder skal I hugge i stykker og utslette deres navn fra det sted hvor de stod.\n12:4 I skal ikke gj\u00f8re som de n\u00e5r I dyrker Herren eders Gud,\n12:5 men til det sted Herren eders Gud utvelger av alle eders stammer for \u00e5 la sitt navn bo der, dit skal I s\u00f8ke, og dit skal du komme.\n12:6 Og dit skal I f\u00f8re eders brennoffer og eders slaktoffer og eders tiender og eders henders gaver og eders lovede offer og eders frivillige offer og det f\u00f8rstef\u00f8dte av eders storfe og av eders sm\u00e5fe,\n12:7 og der skal I ete for Herrens, eders Guds \u00e5syn og glede eder med eders husfolk over alt det I har vunnet ved eders arbeid, alt det Herren din Gud har velsignet dig med.\n12:8 I skal ikke gj\u00f8re s\u00e5ledes som vi gj\u00f8r her idag, enhver det som tykkes ham \u00e5 v\u00e6re rett;\n12:9 for I er ennu ikke kommet inn til den hvile og den arv Herren din Gud gir dig.\n12:10 Men n\u00e5r I er g\u00e5tt over Jordan og bor i det land Herren eders Gud gir eder til arv, og han har gitt eder ro for alle eders fiender rundt om, s\u00e5 I bor trygt,\n12:11 da skal det sted som Herren eders Gud utvelger for \u00e5 la sitt navn bo der, v\u00e6re det eneste sted hvorhen I skal f\u00f8re alt det jeg byder eder: eders brennoffere og eders slaktoffere, eders tiender og eders henders gaver og alle eders utvalgte offer som I lover Herren.\n12:12 Og I skal v\u00e6re glade for Herrens, eders Guds \u00e5syn, I og eders s\u00f8nner og eders d\u00f8tre og eders tjenere og eders tjenestepiker og levitten som bor hos eder; for han har ingen del eller arv med eder.\n12:13 Vogt dig at du ikke ofrer dine brennoffer p\u00e5 noget sted som du selv utser dig!\n12:14 Men p\u00e5 det sted som Herren utvelger i en av dine stammer, der skal du ofre dine brennoffer, og der skal du gj\u00f8re alt det jeg byder dig.\n12:15 Men ellers kan du efter ditt hjertes lyst slakte og ete kj\u00f8tt rundt om i alle dine byer, efter som Herren din Gud gir dig sin velsignelse; den urene s\u00e5 vel som den rene kan ete av det som om det var et r\u00e5dyr eller en hjort.\n12:16 Men blodet m\u00e5 I ikke ete; I skal helle det ut p\u00e5 jorden likesom vann.\n12:17 Hjemme i dine byer m\u00e5 du ikke ete tienden av ditt korn eller av din most eller av din olje, heller ikke det f\u00f8rstef\u00f8dte av ditt storfe eller av ditt sm\u00e5fe, heller ikke noget av dine lovede offer eller dine frivillige offer eller din h\u00e5nds gaver.\n12:18 Men for Herrens, din Guds \u00e5syn skal du ete det p\u00e5 det sted Herren din Gud utvelger, du og din s\u00f8nn og din datter og din tjener og din tjenestepike og levitten som bor hos dig; og du skal glede dig for Herrens, din Guds \u00e5syn over alt det du har vunnet ved ditt arbeid.\n12:19 Vokt dig at du ikke glemmer levitten, s\u00e5 lenge du lever i ditt land!\n12:20 N\u00e5r Herren din Gud utvider dine landemerker, s\u00e5ledes som han har tilsagt dig, og du sier: Jeg vilde gjerne ete kj\u00f8tt, fordi du har lyst til \u00e5 ete kj\u00f8tt, da kan du ete kj\u00f8tt efter ditt hjertes lyst.\n12:21 Hvis du har lang vei til det sted Herren din Gud utvelger for \u00e5 la sitt navn bo der, da kan du gj\u00f8re som jeg har befalt dig, og slakte av ditt storfe og av ditt sm\u00e5fe, som Herren har gitt dig, og du kan ete det hjemme i dine byer efter ditt hjertes lyst.\n12:22 Men du skal ete det som en eter et r\u00e5dyr eller en hjort; b\u00e5de den urene og den rene kan ete det.\n12:23 Hold bare fast ved at du ikke eter blodet! For blodet er sjelen, og du skal ikke ete sjelen sammen med kj\u00f8ttet.\n12:24 Du skal ikke ete det; du skal helle det ut p\u00e5 jorden likesom vann.\n12:25 Et det ikke, s\u00e5 skal det g\u00e5 dig vel og dine barn efter dig, n\u00e5r du gj\u00f8r det som er rett i Herrens \u00f8ine.\n12:26 Men de hellige gaver som du vil gi, og dine lovede offer skal du ta og f\u00f8re med dig til det sted som Herren utvelger.\n12:27 Og du skal ofre dine brennoffer, b\u00e5de kj\u00f8ttet og blodet, p\u00e5 Herrens, din Guds alter; og av dine slaktoffer* skal blodet helles ut p\u00e5 Herrens, din Guds alter, men kj\u00f8ttet kan du ete. /\n12:28 Akt vel p\u00e5 \u00e5 lyde alle disse bud som jeg gir dig, forat det m\u00e5 g\u00e5 dig vel og dine barn efter dig til evig tid, n\u00e5r du gj\u00f8r det som godt og rett er i Herrens, din Guds \u00f8ine.\n12:29 N\u00e5r Herren din Gud har utryddet folkene for dig der hvor du nu kommer for \u00e5 drive dem bort, og du har drevet dem bort og bor i deres land,\n12:30 da vokt dig at du ikke lar dig d\u00e5re og f\u00f8lger i deres spor, efterat de er utryddet for dig, og at du ikke sp\u00f8r efter deres guder og sier: Hvorledes tjente disse folk sine guder? S\u00e5ledes vil ogs\u00e5 jeg gj\u00f8re.\n12:31 Du skal ikke gj\u00f8re som de n\u00e5r du dyrker Herren din Gud; for alt det som er en vederstyggelighet for Herren, og som han hater, det gj\u00f8r de for sine guder; endog sine s\u00f8nner og sine d\u00f8tre brenner de i ilden til \u00e6re for sine guder.\n12:32 Alt det jeg byder eder, skal I akte vel p\u00e5 \u00e5 gj\u00f8re; du skal ikke legge noget til og ikke ta noget fra.\n13:1 N\u00e5r det st\u00e5r frem en profet i din midte, eller en som har dr\u00f8mmer, og han varsler dig et tegn eller et under,\n13:2 og det virkelig skjer det tegn eller under som han talte til dig om, idet han sa: La oss f\u00f8lge andre guder - s\u00e5danne som du ikke kjenner - og la oss dyrke dem,\n13:3 da skal du ikke h\u00f8re p\u00e5 denne profets ord eller p\u00e5 ham som hadde dr\u00f8mmen; for Herren eders Gud vil bare pr\u00f8ve eder for \u00e5 kjenne om I elsker Herren eders Gud av alt eders hjerte og av all eders sjel.\n13:4 Herren eders Gud skal I f\u00f8lge, og ham skal I frykte; p\u00e5 hans bud skal I ta vare, og p\u00e5 hans r\u00f8st skal I h\u00f8re; ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.\n13:5 Men profeten eller han som hadde dr\u00f8mmen, skal late livet, fordi han tilskyndte til frafall fra Herren eders Gud, som f\u00f8rte eder ut av Egyptens land og fridde dig ut fra tr\u00e6lehuset, og fordi han vilde f\u00f8re dig bort fra den vei som Herren din Gud har befalt dig \u00e5 vandre; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av din midte.\n13:6 Om din bror, din mors s\u00f8nn, eller din s\u00f8nn eller din datter eller din hustru i din favn eller din venn, som du har s\u00e5 kj\u00e6r som din egen sjel - om nogen av disse lokker dig i l\u00f8nndom og sier: La oss g\u00e5 bort og dyrke andre guder - s\u00e5danne som du og dine fedre ikke har kjent,\n13:7 av de folks guder som bor rundt omkring eder, enten n\u00e6r ved dig eller langt fra dig, fra jordens ene ende til den andre -\n13:8 da skal du ikke samtykke og ikke h\u00f8re p\u00e5 ham; du skal ikke spare ham og ikke ynkes over ham og ikke skjule ham,\n13:9 men du skal sl\u00e5 ham ihjel; du skal selv v\u00e6re den f\u00f8rste som l\u00f8fter h\u00e5nden mot ham for \u00e5 avlive ham, og siden skal hele folket gj\u00f8re det samme.\n13:10 Du skal stene ham, s\u00e5 han d\u00f8r, fordi han s\u00f8kte \u00e5 f\u00f8re dig bort fra Herren din Gud, som f\u00f8rte dig ut av Egyptens land, av tr\u00e6lehuset,\n13:11 og hele Israel skal h\u00f8re det og frykte, s\u00e5 det ikke mere blir gjort s\u00e5 ond en gjerning mellem eder.\n13:12 H\u00f8rer du si om nogen av de byer som Herren din Gud gir dig til \u00e5 bo i:\n13:13 Det er st\u00e5tt frem ugudelige menn av din midte, og de har forf\u00f8rt innbyggerne i sin by og sagt: La oss g\u00e5 bort og dyrke andre guder - s\u00e5danne som I ikke kjenner -\n13:14 da skal du granske og ransake og sp\u00f8rre n\u00f8ie efter, og er det da sannhet, er det sikkert og visst at denne vederstyggelighet er gjort i din midte,\n13:15 da skal du sl\u00e5 innbyggerne i denne by ihjel med sverdets egg; du skal bannlyse den og alt det som i den er; ogs\u00e5 feet der skal du sl\u00e5 med sverdets egg.\n13:16 Alt byttet du tar der, skal du samle midt p\u00e5 torvet, og du skal brenne op b\u00e5de byen og alt byttet du har tatt, med ild som et heloffer for Herren din Gud, og den skal v\u00e6re en grushaug for alle tider, den skal ikke bygges op mere.\n13:17 Ikke det minste av det bannlyste skal bli hengende ved din h\u00e5nd, forat Herren m\u00e5 la sin brennende vrede fare og v\u00e6re dig n\u00e5dig og miskunne sig over dig og gj\u00f8re dig tallrik, som han har svoret dine fedre,\n13:18 n\u00e5r du h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, din Guds r\u00f8st, s\u00e5 du tar vare p\u00e5 alle hans bud, som jeg gir dig idag, og gj\u00f8r det som er rett i Herrens, din Guds \u00f8ine.\n14:1 I er Herrens, eders Guds barn; I skal ikke skj\u00e6re eder i eders kj\u00f8tt og ikke rake eder skallet over pannen av sorg over en avd\u00f8d;\n14:2 for et hellig folk er du for Herren din Gud, og dig har Herren utvalgt av alle de folk som er p\u00e5 jorden, til \u00e5 v\u00e6re ham et eiendomsfolk.\n14:3 Du skal ikke ete noget som er en vederstyggelighet.\n14:4 Dette er de firf\u00f8tte dyr som I kan ete: oksen, f\u00e5ret og gjeten,\n14:5 hjorten og r\u00e5dyret og d\u00e5dyret og stenbukken og fjellgjeten og villoksen og villgjeten.\n14:6 Alle de firf\u00f8tte dyr som har klover og har dem tvekl\u00f8vd helt igjennem, og som tygger dr\u00f8v, dem kan I ete.\n14:7 Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger dr\u00f8v, og blandt dem som har klover som er kl\u00f8vd helt igjennem: kamelen og haren og fjellgrevlingen, for de tygger vel dr\u00f8v, men har ikke klover, de skal v\u00e6re urene for eder,\n14:8 og svinet, for det har vel klover, men tygger ikke dr\u00f8v, det skal v\u00e6re urent for eder. Av disse dyrs kj\u00f8tt skal I ikke ete, og ved deres d\u00f8de kropper skal I ikke r\u00f8re.\n14:9 Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det som har finner og skjell, kan I ete;\n14:10 men alt det som ikke har finner og skjell, skal I ikke ete, det skal v\u00e6re urent for eder.\n14:11 Alle rene fugler kan I ete;\n14:12 men disse fugler skal I ikke ete: land\u00f8rnen og hav\u00f8rnen og fiske\u00f8rnen\n14:13 og kr\u00e5ken og falken, og glenten efter sine arter,\n14:14 og alle ravnene efter sine arter,\n14:15 og strutsen og gj\u00f8ken og m\u00e5ken, og h\u00f8ken efter sine arter,\n14:16 kattuglen og hubroen og nattravnen\n14:17 og pelikanen og gribben og dykkeren\n14:18 og storken, og heiren efter sine arter, og h\u00e6rfuglen og flaggermusen.\n14:19 Alt kryp som har vinger, skal v\u00e6re urent for eder, det skal I ikke ete.\n14:20 Men alt flyvende som er rent, kan I ete.\n14:21 I skal ikke ete noget selvd\u00f8dt dyr; du kan gi det til den fremmede som bor hos dig, forat han kan ete det, eller du kan selge det til en utlending; for et hellig folk er du for Herren din Gud. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.\n14:22 Du skal gi tiende av all din avgr\u00f8de, av s\u00e6den som vokser p\u00e5 marken \u00e5r for \u00e5r.\n14:23 Og for Herrens, din Guds \u00e5syn, p\u00e5 det sted han utvelger til \u00e5 la sitt navn bo der, skal du ete tienden av ditt korn og din most og din olje og det f\u00f8rstef\u00f8dte av ditt storfe og av ditt sm\u00e5fe, forat du kan l\u00e6re \u00e5 frykte Herren din Gud alle dager.\n14:24 Men hvis veien er dig for lang, s\u00e5 du ikke makter \u00e5 f\u00f8re det dit, fordi det sted Herren din Gud utvelger til \u00e5 la sitt navn bo der, er for langt borte fra dig, og har Herren din Gud velsignet dig rikelig,\n14:25 s\u00e5 kan du selge det for penger, og pengene skal du knytte inn i et plagg og ta dem med dig til det sted som Herren din Gud utvelger.\n14:26 For disse penger skal du s\u00e5 kj\u00f8pe alt hvad du har lyst til, storfe og sm\u00e5fe og vin og sterk drikk - alt det ditt hjerte attr\u00e5r - og du skal ete det der for Herrens, din Guds \u00e5syn og v\u00e6re glad, du og ditt hus.\n14:27 Og levitten som bor hos dig, m\u00e5 du ikke glemme; for han har ingen del eller arv med dig.\n14:28 Hvert tredje \u00e5r skal du legge til side hele tienden av din avling i det \u00e5r og opsamle den i dine byer,\n14:29 og s\u00e5 skal levitten komme - for han har ingen del eller arv med dig - og den fremmede og den farl\u00f8se og enken som bor hos dig, og de skal ete og bli mette, forat Herren din Gud m\u00e5 velsigne dig i alt det arbeid du tar dig fore.\n15:1 Hvert syvende \u00e5r skal du la v\u00e6re et eftergivelses-\u00e5r.\n15:2 Og s\u00e5ledes skal det v\u00e6re med eftergivelsen: Hver den som har til gode noget han har l\u00e5nt sin n\u00e6ste, skal eftergi ham det; han skal ikke kreve sin n\u00e6ste og sin bror, fordi der er lyst eftergivelse til Herrens \u00e6re.\n15:3 Utlendingen kan du kreve, men det du har til gode hos din bror, skal du eftergi.\n15:4 Rettelig skulde det nu ikke finnes nogen fattig hos dig; for Herren din Gud skal velsigne dig i det land som Herren din Gud gir dig til arv og eie,\n15:5 bare du er lydig mot Herrens, din Guds r\u00f8st, s\u00e5 du akter vel p\u00e5 \u00e5 holde alle disse bud som jeg gir dig idag;\n15:6 for Herren din Gud vil da visselig velsigne dig, s\u00e5ledes som han har tilsagt dig, og du skal l\u00e5ne til mange folk, men selv skal du ikke trenge til \u00e5 l\u00e5ne av nogen, og du skal herske over mange folk, men de skal ikke herske over dig.\n15:7 N\u00e5r det er en fattig hos dig, blandt dine br\u00f8dre i nogen av byene i det land som Herren din Gud gir dig, da skal du ikke v\u00e6re h\u00e5rdhjertet og lukke din h\u00e5nd for din fattige bror;\n15:8 men du skal lukke op din h\u00e5nd for ham og l\u00e5ne ham det han mangler og trenger til.\n15:9 Vokt dig at det ikke kommer en ond tanke op i ditt hjerte, s\u00e5 du sier: Nu er det snart det syvende \u00e5r, eftergivelses-\u00e5ret, og du ser med onde \u00f8ine p\u00e5 din fattige bror og ikke gir ham noget! For da kommer han til klage over dig til Herren, og du f\u00f8rer synd over dig.\n15:10 Du skal gjerne gi ham, og det skal ikke gj\u00f8re ditt hjerte ondt n\u00e5r du gir ham; for da skal Herren din Gud velsigne dig i alt ditt arbeid og i alt det du tar dig fore.\n15:11 For fattige kommer det alltid til \u00e5 v\u00e6re i landet; derfor byder jeg dig og sier: Du skal lukke op din h\u00e5nd for din bror, for de trengende og fattige som du har i ditt land.\n15:12 N\u00e5r nogen av ditt folk, en hebraisk mann eller kvinne, blir solgt* til dig, da skal han tjene dig i seks \u00e5r; men i det syvende \u00e5r skal du gi ham fri, s\u00e5 han kan g\u00e5 hvor han vil. /\n15:13 Og n\u00e5r du gir ham fri, skal du ikke la ham g\u00e5 tomhendt fra dig.\n15:14 Du skal s\u00f8rge vel for ham med gaver av ditt sm\u00e5fe og fra din treskeplass og fra din vinperse; av det som Herren din Gud har velsignet dig med, skal du gi ham.\n15:15 Du skal komme i hu at du selv har v\u00e6rt tr\u00e6l i Egyptens land, og at Herren din Gud fridde dig ut; derfor byder jeg dig dette idag.\n15:16 Men sier han til dig: Jeg vil ikke g\u00e5 bort fra dig, fordi han har det godt hos dig og holder av dig og dine,\n15:17 da skal du ta en syl og stikke den gjennem hans \u00f8re inn i d\u00f8ren, s\u00e5 skal han v\u00e6re din tjener for all tid; det samme skal du gj\u00f8re med din tjenestepike.\n15:18 La det ikke falle dig tungt at du gir ham fri og sender ham fra dig! For i seks \u00e5r har han optjent for dig dobbelt s\u00e5 meget som du m\u00e5tte ha gitt en dagarbeider i l\u00f8nn, og Herren din Gud skal velsigne dig i alt det du gj\u00f8r.\n15:19 Alt f\u00f8rstef\u00f8dt av hankj\u00f8nn som f\u00f8des blandt ditt storfe og ditt sm\u00e5fe, skal du hellige Herren din Gud; du skal ikke bruke det f\u00f8rstef\u00f8dte av ditt storfe til arbeid, og du skal ikke klippe det f\u00f8rstef\u00f8dte av ditt sm\u00e5fe.\n15:20 For Herrens, din Guds \u00e5syn skal du og ditt hus ete det hvert \u00e5r p\u00e5 det sted Herren utvelger.\n15:21 Men er det noget lyte p\u00e5 det, er det halt eller blindt eller har noget annet ondt lyte, da skal du ikke ofre det til Herren din Gud.\n15:22 Hjemme i dine byer kan du ete det; b\u00e5de den urene og den rene kan ete det, som om det var et r\u00e5dyr eller en hjort.\n15:23 Men dets blod skal du ikke ete; du skal helle det ut p\u00e5 jorden likesom vann.\n16:1 Akt vel p\u00e5 m\u00e5neden abib, s\u00e5 du holder p\u00e5ske for Herren din Gud! For i m\u00e5neden abib f\u00f8rte Herren din Gud dig ut av Egypten ved nattetid.\n16:2 Og du skal slakte p\u00e5skeoffer for Herren din Gud, sm\u00e5fe og storfe, p\u00e5 det sted Herren utvelger for \u00e5 la sitt navn bo der.\n16:3 Du skal ikke ete syret br\u00f8d til det; i syv dager skal du ete usyret br\u00f8d til det, trengsels br\u00f8d - for i hast drog du ut av Egyptens land - forat du alle ditt livs dager skal komme i hu den dag du gikk ut av Egyptens land.\n16:4 I syv dager skal det ikke finnes surdeig hos dig i hele ditt land, og av det kj\u00f8tt du slakter om aftenen den f\u00f8rste dag, skal intet ligge natten over til om morgenen.\n16:5 Du m\u00e5 ikke slakte p\u00e5skeofferet i nogen av de byer som Herren din Gud gir dig;\n16:6 men p\u00e5 det sted Herren din Gud utvelger for \u00e5 la sitt navn bo der, skal du slakte p\u00e5skeofferet om aftenen, ved solens nedgang, p\u00e5 samme tid som da du drog ut av Egypten.\n16:7 Og du skal steke og ete det p\u00e5 det sted Herren din Gud utvelger; og om morgenen kan du vende tilbake og g\u00e5 til dine telt.\n16:8 Seks dager skal du ete usyret br\u00f8d; men p\u00e5 den syvende dag skal det v\u00e6re festsammenkomst for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gj\u00f8re.\n16:9 S\u00e5 skal du telle syv uker: Fra den tid du begynner \u00e5 skj\u00e6re kornet med sigden, skal du telle syv uker frem.\n16:10 Og s\u00e5 skal du holde ukenes h\u00f8itid for Herren din Gud og b\u00e6re frem s\u00e5 meget som du frivillig vil gi, alt efter som Herren din Gud velsigner dig.\n16:11 Og du skal v\u00e6re glad for Herrens, din Guds \u00e5syn p\u00e5 det sted Herren din Gud utvelger for \u00e5 la sitt navn bo der, b\u00e5de du og din s\u00f8nn og din datter og din tjener og din tjenestepike og levitten som bor hos dig, og den fremmede og den farl\u00f8se og enken som du har hos dig.\n16:12 Og du skal komme i hu at du var tr\u00e6l i Egypten, og du skal ta vare p\u00e5 disse forskrifter og holde dem.\n16:13 L\u00f8vsalenes h\u00f8itid skal du holde i syv dager, n\u00e5r du har samlet inn fra din l\u00e5ve og fra din vinperse.\n16:14 Og du skal v\u00e6re glad p\u00e5 din h\u00f8itid, du og din s\u00f8nn og din datter og din tjener og din tjenestepike og levitten og den fremmede og den farl\u00f8se og enken som bor i dine byer.\n16:15 Syv dager skal du holde h\u00f8itid for Herren din Gud p\u00e5 det sted Herren utvelger; for Herren din Gud skal velsigne dig i all din avling og i alt det du tar dig fore, s\u00e5 du skal v\u00e6re full av glede.\n16:16 Tre ganger om \u00e5ret skal alle menn blandt eder vise sig for Herrens, din Guds \u00e5syn p\u00e5 det sted han utvelger: p\u00e5 de usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid og p\u00e5 ukenes h\u00f8itid og p\u00e5 l\u00f8vsalenes h\u00f8itid; og ingen skal vise sig for Herrens \u00e5syn tomhendt,\n16:17 men enhver med den gave han har r\u00e5d til, efter den velsignelse som Herren din Gud har gitt dig.\n16:18 Dommere og tilsynsmenn skal du innsette for dig i alle de byer som Herren din Gud gir dig, for hver av dine stammer, og de skal d\u00f8mme folket efter lov og rett.\n16:19 Du skal ikke b\u00f8ie retten, du skal ikke gj\u00f8re forskjell p\u00e5 folk og ikke ta imot gaver; for gaven blinder vismenns \u00f8ine og forvender de rettferdiges sak.\n16:20 Rettferdighet, rettferdighet skal du strebe efter, forat du m\u00e5 leve og eie det land Herren din Gud gir dig.\n16:21 Du skal ikke sette et Astarte-billede av noget slags tre ved siden av Herrens, din Guds alter, det som du skal bygge dig,\n16:22 og du skal ikke reise nogen billedst\u00f8tte, for det hater Herren din Gud.\n17:1 Du skal ikke ofre Herren din Gud et stykke storfe eller sm\u00e5fe som har noget lyte eller nogen skade; for det er en vederstyggelighet for Herren din Gud.\n17:2 Dersom der i din midte, i en av de byer som Herren din Gud gir dig, finnes en mann eller kvinne som gj\u00f8r det som ondt er i Herrens, din Guds \u00f8ine, s\u00e5 han bryter hans pakt,\n17:3 og han mot mitt bud g\u00e5r bort og dyrker andre guder og tilbeder dem eller solen eller m\u00e5nen eller hele himmelens h\u00e6r,\n17:4 og dette blir meldt dig, og du f\u00e5r h\u00f8re om det, da skal du n\u00f8ie granske saken; og er det da sannhet, er det sikkert og visst at denne vederstyggelighet er gjort i Israel,\n17:5 da skal du f\u00f8re den mann eller den kvinne som har gjort denne onde gjerning, ut til byens port, og enten det er mann eller kvinne, skal du stene dem, s\u00e5 de d\u00f8r.\n17:6 Efter to eller tre vidners utsagn skal den late livet som skal d\u00f8; han skal ikke late livet bare efter ett vidnes utsagn.\n17:7 Vidnene skal f\u00f8rst l\u00f8fte h\u00e5nden for \u00e5 avlive ham, og dern\u00e6st hele folket; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av din midte.\n17:8 N\u00e5r en sak er dig for vanskelig \u00e5 d\u00f8mme i, enten det gjelder en drapssak eller en rettstrette eller et s\u00f8ksm\u00e5l for skade p\u00e5 legemet eller i det hele nogen sak som der tvistes om i dine byer, da skal du gj\u00f8re dig rede og dra op til det sted Herren din Gud utvelger.\n17:9 Og du skal g\u00e5 til de levittiske prester og til den som er dommer p\u00e5 den tid, og sp\u00f8rre dig for hos dem, og de skal si dig hvad rett er.\n17:10 Og du skal gj\u00f8re efter det de sier dig p\u00e5 det sted Herren utvelger; og du skal i alle stykker akte p\u00e5 \u00e5 gj\u00f8re som de l\u00e6rer dig.\n17:11 Efter den lov de l\u00e6rer dig, og efter den dom de forkynner dig, skal du gj\u00f8re; du skal ikke vike fra det de sier dig, hverken til h\u00f8ire eller til venstre.\n17:12 Men den mann som er s\u00e5 overmodig at han ikke h\u00f8rer p\u00e5 presten, som st\u00e5r der for \u00e5 tjene Herren din Gud, eller p\u00e5 dommeren, den mann skal d\u00f8; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av Israel,\n17:13 og alt folket skal h\u00f8re det og frykte og ikke mere b\u00e6re sig overmodig at.\n17:14 N\u00e5r du kommer inn i det land Herren din Gud gir dig, og du eier det og bor i det, og du s\u00e5 sier: Jeg vil sette en konge over mig, likesom alle de folk som bor rundt omkring mig,\n17:15 da skal du sette den til konge over dig som Herren din Gud utvelger. En av dine br\u00f8dre skal du sette til konge over dig, du m\u00e5 ikke sette over dig en fremmed mann, en som ikke er din bror.\n17:16 Men han skal ikke holde mange hester og ikke sende folket tilbake til Egypten for \u00e5 hente mange hester; for Herren har sagt til eder: I skal nu ikke mere vende tilbake den vei.\n17:17 Han skal heller ikke ta sig mange hustruer, forat hans hjerte ikke skal komme p\u00e5 avveie; heller ikke skal han samle sig meget s\u00f8lv og gull.\n17:18 N\u00e5r han s\u00e5 sitter p\u00e5 sin kongetrone, da skal han f\u00e5 denne lov hos de levittiske prester og la den skrive av for sig i en bok.\n17:19 Og den skal han ha hos sig og lese i den alle sitt livs dager, forat han kan l\u00e6re \u00e5 frykte Herren sin Gud, s\u00e5 han tar vare p\u00e5 alle denne lovs ord og disse forskrifter og holder dem,\n17:20 forat han ikke skal oph\u00f8ie sig over sine br\u00f8dre og ikke vike av fra budet, hverken til h\u00f8ire eller til venstre. Da skal han leve lenge som konge i Israel, b\u00e5de han og hans s\u00f8nner.\n18:1 De levittiske prester, hele Levi stamme, skal ikke ha nogen del eller arv med Israel; av Herrens ildoffer og av hans arv skal de leve,\n18:2 men nogen arv skal de ikke ha blandt sine br\u00f8dre; Herren er deres arv, s\u00e5ledes som han har sagt til dem.\n18:3 Og dette skal v\u00e6re prestenes rettighet av folket - av dem som ofrer et slaktoffer, enten av storfeet eller av sm\u00e5feet: De skal gi presten bogen og kjevene og vommen.\n18:4 F\u00f8rstegr\u00f8den av ditt korn, av din most og av din olje og den f\u00f8rste ull av dine f\u00e5r skal du gi ham.\n18:5 For ham har Herren din Gud utvalgt av alle dine stammer, forat han skal st\u00e5 og tjene i Herrens navn, han og hans s\u00f8nner, alle dager.\n18:6 N\u00e5r en levitt kommer fra en av dine byer rundt om i Israel, hvor han opholder sig, til det sted Herren utvelger - og komme kan han om han har lyst til det -\n18:7 og han s\u00e5 gj\u00f8r tjeneste i Herrens, sin Guds navn, likesom alle hans br\u00f8dre, de andre levitter som st\u00e5r der for Herrens \u00e5syn,\n18:8 s\u00e5 skal de alle nyte like del av gavene, bortsett fra hvad han kan ha f\u00e5tt ved salg av sine fedrene eiendeler.\n18:9 N\u00e5r du kommer til det land Herren din Gud gir dig, da skal du ikke ta efter disse folks vederstyggelige skikker.\n18:10 Det skal ikke finnes hos dig nogen som lar sin s\u00f8nn eller datter g\u00e5 gjennem ilden, eller som gir sig av med sp\u00e5domskunster, eller som sp\u00e5r av skyene eller tyder varsler eller er en trollmann,\n18:11 ingen heksemester, ingen som sp\u00f8r en d\u00f8dningemaner, ingen sannsiger, ingen som gj\u00f8r sp\u00f8rsm\u00e5l til de d\u00f8de.\n18:12 For enhver som gj\u00f8r slikt, er en vederstyggelighet for Herren, og for disse vederstyggelige tings skyld er det Herren din Gud driver dem bort for dig.\n18:13 Ustraffelig skal du v\u00e6re for Herren din Gud.\n18:14 For disse folk som du skal drive ut, de h\u00f8rer p\u00e5 dem som sp\u00e5r av skyene, og p\u00e5 sannsigere; men dig har Herren din Gud ikke tillatt slikt.\n18:15 En profet av din midte, av dine br\u00f8dre, likesom mig, skal Herren din Gud opreise dig; p\u00e5 ham skal I h\u00f8re -\n18:16 aldeles som du bad Herren din Gud om ved Horeb den dag I var samlet der og du sa: Jeg kan ikke lenger h\u00f8re p\u00e5 Herrens, min Guds r\u00f8st, og denne store ild kan jeg ikke lenger se p\u00e5, for da m\u00e5 jeg d\u00f8.\n18:17 Da sa Herren til mig: De har talt vel i det de har sagt.\n18:18 En profet vil jeg opreise for dem av deres br\u00f8dres midte, likesom dig, og jeg vil legge mine ord i hans munn, og han skal tale til dem alt det jeg byder ham.\n18:19 Og enhver som ikke h\u00f8rer p\u00e5 mine ord, som han skal tale i mitt navn, ham vil jeg kreve til regnskap for det.\n18:20 Men den profet som i overmot drister sig til \u00e5 tale noget i mitt navn som jeg ikke har befalt ham \u00e5 tale, eller som taler i andre guders navn, den profet skal d\u00f8.\n18:21 Og om du sier ved dig selv: Hvad skal vi kjenne det ord p\u00e5 som Herren ikke har talt? -\n18:22 (da skal du vite:) N\u00e5r det ord profeten taler i Herrens navn, ikke skjer og ikke g\u00e5r i opfyllelse, da er det et ord som Herren ikke har talt; det er et ord som profeten i overmot har dristet sig til \u00e5 tale, og du skal ikke v\u00e6re redd ham.\n19:1 N\u00e5r Herren din Gud utrydder de folk hvis land Herren din Gud gir dig, og du driver dem ut og bor i deres byer og i deres huser,\n19:2 s\u00e5 skal du skille ut tre byer midt i det land som Herren din Gud gir dig til eie.\n19:3 Du skal gj\u00f8re veien til dem i stand og skifte hele det land som Herren din Gud gir dig til arv, i tre deler, forat enhver manndraper kan fly dit.\n19:4 Og s\u00e5ledes skal det v\u00e6re med den manndraper som skal kunne fly dit og berge livet: N\u00e5r nogen dreper sin n\u00e6ste av vanvare og uten \u00e5 ha hatet ham i forveien,\n19:5 som n\u00e5r en g\u00e5r med sin n\u00e6ste ut i skogen for \u00e5 hugge t\u00f8mmer og han hugger til med \u00f8ksen for \u00e5 felle et tre, men \u00f8ksen farer av skaftet og treffer hans n\u00e6ste, s\u00e5 han d\u00f8r, da kan han fly til en av disse byer og berge livet.\n19:6 For blodhevneren kunde ellers i sin brennende vrede forf\u00f8lge manndraperen og, hvis veien var for lang, n\u00e5 ham igjen og sl\u00e5 ham ihjel, skj\u00f8nt han ikke var skyldig til d\u00f8den, fordi han ikke hadde b\u00e5ret hat til ham i forveien.\n19:7 Derfor byder jeg dig og sier: Du skal skille ut tre byer.\n19:8 Og n\u00e5r Herren din Gud utvider dine landemerker, s\u00e5ledes som han har tilsvoret dine fedre, og han gir dig hele det land han har lovt \u00e5 gi dine fedre,\n19:9 s\u00e5fremt du akter vel p\u00e5 \u00e5 holde alle disse bud som jeg gir dig idag, s\u00e5 du elsker Herren din Gud og vandrer p\u00e5 hans veier alle dager - da skal du legge ennu tre byer til disse tre,\n19:10 forat der ikke skal ut\u00f8ses uskyldig blod i det land som Herren din Gud gir dig til arv, s\u00e5 det kommer blodskyld over dig.\n19:11 Men om en mann hater sin n\u00e6ste og lurer p\u00e5 ham og faller over ham og sl\u00e5r ham, s\u00e5 han d\u00f8r, og han s\u00e5 flyr til en av disse byer,\n19:12 da skal de eldste i hans by sende bud og hente ham derfra og overgi ham i blodhevnerens h\u00e5nd, og han skal d\u00f8.\n19:13 Du skal ikke spare ham, men du skal rense Israel for uskyldig blod, forat det m\u00e5 g\u00e5 dig vel.\n19:14 Du skal ikke flytte merkestenene mellem dig og din n\u00e6ste, de som de gamle har satt p\u00e5 den jord du skal f\u00e5 i arv i det land Herren din Gud gir dig til eie.\n19:15 Det skal ikke st\u00e5 bare ett vidne frem mot en mann, n\u00e5r det gjelder nogen misgjerning eller nogen synd, hvad synd det s\u00e5 er han har gjort; efter to vidners utsagn eller efter tre vidners utsagn skal en sak st\u00e5 fast.\n19:16 N\u00e5r et ondsindet vidne st\u00e5r frem mot nogen for \u00e5 vidne mot ham om en forbrytelse,\n19:17 da skal begge de menn som har sak mot hverandre, trede frem for Herrens \u00e5syn, for prestene og dommerne som er i de dager,\n19:18 og dommerne skal n\u00f8ie granske saken; er da vidnet et falskt vidne, har han vidnet falsk mot sin bror,\n19:19 da skal I gj\u00f8re mot ham som han hadde tenkt \u00e5 gj\u00f8re mot sin bror; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av din midte,\n19:20 forat de andre m\u00e5 h\u00f8re det og frykte, s\u00e5 de ikke mere gj\u00f8r nogen s\u00e5dan ond gjerning i din midte.\n19:21 Du skal ingen spare: Liv for liv, \u00f8ie for \u00f8ie, tann for tann, h\u00e5nd for h\u00e5nd, fot for fot!\n20:1 N\u00e5r du drar ut i krig mot din fiende, og du ser hester og vogner og flere krigsfolk enn du har selv, da skal du ikke v\u00e6re redd dem; for Herren din Gud er med dig, han som f\u00f8rte dig op fra Egyptens land.\n20:2 Og n\u00e5r I er i ferd med \u00e5 g\u00e5 i striden, da skal presten trede frem og tale til folket.\n20:3 Og han skal si til dem: H\u00f8r, Israel! I er idag i ferd med \u00e5 g\u00e5 i strid mot eders fiender. La ikke motet falle; frykt ikke, forferdes ikke og reddes ikke for dem!\n20:4 For Herren eders Gud g\u00e5r selv med eder for \u00e5 stride for eder mot eders fiender og frelse eder.\n20:5 Og tilsynsmennene skal tale til folket og si: Er her nogen mann som har bygget et nytt hus og ikke innvidd det, s\u00e5 kan han g\u00e5 og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal d\u00f8 i striden og en annen innvie det.\n20:6 Og er her nogen mann som har plantet en ving\u00e5rd og ennu ikke har tatt den i bruk, s\u00e5 kan han g\u00e5 og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal d\u00f8 i striden og en annen ta den i bruk.\n20:7 Og er her nogen mann som har trolovet sig med en kvinne, men ennu ikke har tatt henne til ekte, s\u00e5 kan han g\u00e5 og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal d\u00f8 i striden og en annen ekte henne.\n20:8 Og tilsynsmennene skal fremdeles tale til folket og si: Er her nogen mann som er redd og motfallen, s\u00e5 kan han g\u00e5 og vende tilbake til sitt hus, forat ikke hans br\u00f8dres hjerte skal bli mistr\u00f8stig, likesom hans eget hjerte er.\n20:9 Og n\u00e5r s\u00e5 tilsynsmennene har endt sin tale til folket, da skal de sette h\u00e6rf\u00f8rere over folket.\n20:10 N\u00e5r du g\u00e5r frem mot en by for \u00e5 stride mot den, s\u00e5 skal du f\u00f8rst tilbyde den fred.\n20:11 Og dersom den svarer dig fredelig og lukker op for dig, da skal alt folket i byen v\u00e6re dig arbeidspliktig og tjene dig.\n20:12 Men dersom den ikke vil ha fred med dig, men f\u00f8re krig mot dig, da skal du kringsette den,\n20:13 og Herren din Gud skal gi den i din h\u00e5nd; og du skal sl\u00e5 alt mannkj\u00f8nn der ihjel med sverdets egg;\n20:14 men kvinnene og barna og feet og alt det som er i byen - alt h\u00e6rfanget der - kan du ta som ditt bytte, og du kan nytte alt det som Herren din Gud har latt dig ta fra dine fiender.\n20:15 S\u00e5ledes skal du gj\u00f8re med alle de byer som ligger meget langt borte fra dig og ikke h\u00f8rer disse folk til.\n20:16 Men i de byer som h\u00f8rer disse folk til, og som Herren din Gud gir dig til arv, der skal du ikke la noget som drar \u00e5nde, bli i live;\n20:17 men du skal sl\u00e5 dem med bann, b\u00e5de hetittene og amorittene og kana'anittene og ferisittene, hevittene og jebusittene, s\u00e5ledes som Herren din Gud har befalt dig,\n20:18 forat de ikke skal l\u00e6re eder \u00e5 ta efter alle de vederstyggelige ting som de har gjort for sine guder, s\u00e5 I synder mot Herren eders Gud.\n20:19 N\u00e5r du holder en by kringsatt i lang tid og strider mot den for \u00e5 innta den, s\u00e5 skal du ikke \u00f8delegge dens tr\u00e6r ved \u00e5 skadehugge dem med \u00f8ksen; du kan ete av dem, men du skal ikke hugge dem ned; tr\u00e6rne p\u00e5 marken er da ikke mennesker, s\u00e5 du skulde stride mot dem og?\n20:20 Men de tr\u00e6r som du vet ikke b\u00e6rer spiselig frukt, dem kan du \u00f8delegge og hugge ned og bruke til \u00e5 bygge bolverk mot den by som f\u00f8rer krig mot dig, inntil den faller.\n21:1 N\u00e5r der i det land Herren din Gud gir dig til eie, blir funnet et drept menneske liggende p\u00e5 marken, og ingen vet hvem som har sl\u00e5tt ham ihjel,\n21:2 da skal dine eldste og dine dommere g\u00e5 ut og m\u00e5le hvor langt det er fra den drepte til de byer som ligger deromkring.\n21:3 Og de eldste i den by som er n\u00e6rmest den drepte, skal ta en kvige som ikke har v\u00e6rt brukt til arbeid og ikke har b\u00e5ret \u00e5k;\n21:4 og de eldste i denne by skal f\u00f8re kvigen ned til en alltid rinnende bekk i en dal som ikke dyrkes eller tils\u00e5es, og der ved bekken skal de bryte nakken p\u00e5 kvigen.\n21:5 S\u00e5 skal prestene, Levis s\u00f8nner, trede frem; for dem har Herren din Gud utvalgt til \u00e5 tjene ham og til \u00e5 velsigne i Herrens navn, og efter deres ord skal enhver tvist og enhver skade avgj\u00f8res.\n21:6 Og alle de eldste i denne by, de som bor n\u00e6rmest den drepte, skal tvette sine hender over kvigen som de har knekket nakken p\u00e5 ved bekken.\n21:7 Og de skal ta til orde og si: V\u00e5re hender har ikke ut\u00f8st dette blod, og v\u00e5re \u00f8ine har ikke sett det.\n21:8 Ta skylden bort fra ditt folk Israel, som du har forl\u00f8st, Herre, og la ikke uskyldig blod komme over ditt folk Israel! S\u00e5 f\u00e5r de soning for dette blod.\n21:9 S\u00e5ledes renser du dig for uskyldig blod; for du skal gj\u00f8re det som er rett i Herrens \u00f8ine.\n21:10 N\u00e5r du drar ut i krig mot dine fiender, og Herren din Gud gir dem i din h\u00e5nd, og du tar fanger blandt dem,\n21:11 og du s\u00e5 blandt fangene ser en kvinne som er vakker av skapning, og du synes godt om henne og vil ta henne til hustru,\n21:12 da skal du f\u00f8re henne inn i ditt hus, og hun skal klippe sitt h\u00e5r og skj\u00e6re sine negler,\n21:13 og hun skal legge av de kl\u00e6r som hun hadde p\u00e5 da hun blev tatt til fange, og s\u00e5 skal hun bli i ditt hus og s\u00f8rge over sin far og mor en m\u00e5neds tid; siden kan du g\u00e5 inn til henne og ekte henne, s\u00e5 hun blir din hustru.\n21:14 Men dersom du ikke mere synes om henne, da skal du la henne fare hvorhen hun vil, men du skal ikke selge henne for penger; du skal ikke gj\u00f8re henne til tr\u00e6lkvinne, fordi du har levd sammen med henne.\n21:15 N\u00e5r en mann har to hustruer, en som han elsker, og en som han ikke synes om, og han har f\u00e5tt s\u00f8nner med dem begge, b\u00e5de med den han elsker og med den han ikke synes om, og den f\u00f8rstef\u00f8dte er s\u00f8nn til den han ikke synes om,\n21:16 da skal han, n\u00e5r han skifter det han eier, mellem sine s\u00f8nner, ikke ha lov til \u00e5 la s\u00f8nnen til den han elsker, f\u00e5 f\u00f8rstef\u00f8dselsretten fremfor s\u00f8nnen til den han ikke synes om, han som er den f\u00f8rstef\u00f8dte.\n21:17 Men han skal kjennes ved den f\u00f8rstef\u00f8dte, s\u00f8nnen til den han ikke synes om, og gi ham en dobbelt del av alt det han eier; for han er den f\u00f8rste frukt av hans kraft, ham h\u00f8rer f\u00f8rstef\u00f8dselsretten til.\n21:18 N\u00e5r en mann har en ustyrlig og gjenstridig s\u00f8nn, som ikke vil lyde sin far og mor, og som, endog de tukter ham, er ulydig mot dem,\n21:19 da skal hans far og mor ta og f\u00f8re ham ut til de eldste i hans by, til byens port.\n21:20 Og de skal si til de eldste i byen: Denne v\u00e5r s\u00f8nn er ustyrlig og gjenstridig, han vil ikke lyde oss, han er en \u00f8deland og en drikker.\n21:21 Og alle mennene i hans by skal stene ham til d\u00f8de; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av din midte, og hele Israel skal h\u00f8re det og frykte.\n21:22 N\u00e5r en mann har en synd p\u00e5 sig som fortjener d\u00f8den, og han blir avlivet og derefter hengt p\u00e5 et tre,\n21:23 s\u00e5 skal hans d\u00f8de kropp ikke bli natten over p\u00e5 treet, men du skal begrave ham samme dag; for forbannet av Gud er den som blir hengt; og du skal ikke gj\u00f8re ditt land urent, det som Herren din Gud gir dig til\n22:1 Dersom du ser din brors okse eller lam fare vill, skal du ikke dra dig unda; du skal f\u00f8re dem tilbake til din bror.\n22:2 Men dersom din bror ikke bor i n\u00e6rheten av dig, eller du ikke vet hvem det er, da skal du ta dem hjem til dig, og de skal v\u00e6re hos dig, til din bror sp\u00f8r efter dem; da skal du gi ham dem tilbake.\n22:3 Det samme skal du gj\u00f8re med hans asen og med hans kl\u00e6r og med alt hvad din bror har tapt - det som er kommet bort for ham, og som du finner; du har ikke lov til \u00e5 dra dig unda.\n22:4 Dersom du ser din brors asen eller okse ligge over ende p\u00e5 veien, skal du ikke dra dig unda; du skal hjelpe ham med \u00e5 reise dem op.\n22:5 En kvinne skal ikke ha mannskl\u00e6r p\u00e5 sig, og en mann skal ikke kl\u00e6 sig i kvinnekl\u00e6r; hver den som gj\u00f8r s\u00e5, er en vederstyggelighet for Herren din Gud.\n22:6 N\u00e5r du p\u00e5 veien treffer p\u00e5 et fuglerede i et tre eller p\u00e5 jorden, med unger eller egg i, og moren ligger p\u00e5 ungene eller p\u00e5 eggene, da skal du ikke ta b\u00e5de moren og ungene;\n22:7 du skal la moren flyve, men ungene kan du ta; da skal det g\u00e5 dig vel, og du skal leve lenge.\n22:8 N\u00e5r du bygger et nytt hus, s\u00e5 skal du gj\u00f8re et rekkverk om taket, forat du ikke skal f\u00f8re blodskyld over ditt hus om nogen faller ned derfra.\n22:9 Du skal ikke s\u00e5 noget i din ving\u00e5rd, forat ikke hele avlingen, b\u00e5de det du har s\u00e5dd, og frukten av ving\u00e5rden, skal hjemfalle til helligdommen.\n22:10 Du skal ikke pl\u00f8ie med en okse og et asen for samme plog.\n22:11 Du skal ikke g\u00e5 med kl\u00e6r av ulikt t\u00f8i, ull og lin sammen.\n22:12 Du skal gj\u00f8re dig dusker p\u00e5 de fire kanter av din kappe, som du dekker dig med.\n22:13 N\u00e5r en mann tar sig en hustru og g\u00e5r inn til henne, men siden f\u00e5r uvilje mot henne\n22:14 og skylder henne for skammelige ting og f\u00f8rer ondt rykte ut om henne og sier: Denne kvinne tok jeg til ekte og holdt mig n\u00e6r til henne, men fant at hun ikke var jomfru,\n22:15 da skal pikens far og mor ta tegnet p\u00e5 hennes jomfrudom og ha med sig ut til porten, til byens eldste.\n22:16 Og pikens far skal si til de eldste: Jeg gav denne mann min datter til hustru, men nu har han f\u00e5tt uvilje mot henne,\n22:17 og s\u00e5 skylder han henne for skammelige ting og sier: Jeg fant at din datter ikke var jomfru; men her er tegnet p\u00e5 min datters jomfrudom. S\u00e5 skal de bre ut kl\u00e6det for de eldste i byen.\n22:18 Og de eldste i byen skal ta mannen og gi ham hugg\n22:19 og ilegge ham en bot p\u00e5 hundre sekel s\u00f8lv og gi dem til pikens far, fordi han f\u00f8rte ondt rykte ut om en jomfru i Israel, og hun skal v\u00e6re hans hustru; han m\u00e5 ikke skille sig fra henne s\u00e5 lenge han lever.\n22:20 Men var det sant, var piken ikke jomfru,\n22:21 da skal de f\u00f8re henne ut foran d\u00f8ren til hennes fars hus, og mennene i hennes by skal stene henne til d\u00f8de, fordi hun har gjort en skammelig gjerning i Israel og drevet hor i sin fars hus; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av din midte.\n22:22 N\u00e5r en mann gripes i \u00e5 ligge hos en gift kvinne, s\u00e5 skal de begge d\u00f8, b\u00e5de mannen som l\u00e5 hos kvinnen, og kvinnen selv; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av Israel.\n22:23 N\u00e5r en pike som er jomfru, er trolovet med en mann, og en annen mann treffer henne i byen og ligger hos henne,\n22:24 s\u00e5 skal I f\u00f8re dem begge ut til byens port og stene dem til d\u00f8de, piken fordi hun ikke skrek om hjelp i byen, og mannen fordi han krenket sin n\u00e6stes hustru; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av din midte.\n22:25 Men dersom en mann treffer en trolovet pike ute p\u00e5 marken, og han holder fast p\u00e5 henne og ligger hos henne, da skal bare mannen som l\u00e5 hos henne, d\u00f8.\n22:26 Men piken skal du ikke gj\u00f8re noget, hun har ingen d\u00f8dsskyld; for med denne sak har det sig p\u00e5 samme m\u00e5te som n\u00e5r en overfaller sin n\u00e6ste og sl\u00e5r ham ihjel;\n22:27 han traff den trolovede pike ute p\u00e5 marken, hun skrek, men der var ingen til \u00e5 hjelpe henne.\n22:28 N\u00e5r en mann treffer en pike som er jomfru og ikke trolovet, og tar fatt p\u00e5 henne og ligger hos henne, og nogen kommer over dem,\n22:29 da skal den mann som l\u00e5 hos henne, gi pikens far femti sekel s\u00f8lv, og hun skal v\u00e6re hans hustru, fordi han krenket henne; han m\u00e5 ikke skille sig fra henne sa lenge han lever.\n22:30 Ingen m\u00e5 ekte sin stedmor eller s\u00f8ke seng med henne.\n23:1 Ingen som er gildet, enten ved knusning eller ved \u00e5 skj\u00e6res, skal v\u00e6re med i Herrens menighet.\n23:2 Ingen som er f\u00f8dt i hor, skal v\u00e6re med i Herrens menighet, enn ikke hans \u00e6tt i tiende ledd skal v\u00e6re med i Herrens menighet.\n23:3 Ingen ammonitt eller moabitt skal v\u00e6re med i Herrens menighet; enn ikke deres \u00e6tt i tiende ledd skal nogensinne v\u00e6re med i Herrens menighet,\n23:4 fordi de ikke kom eder i m\u00f8te med br\u00f8d og vann p\u00e5 veien, da I drog ut av Egypten, og fordi han* leide Bileam, Beors s\u00f8nn, fra Petor i Mesopotamia imot dig til \u00e5 forbanne dig. /\n23:5 Men Herren din Gud vilde ikke h\u00f8re p\u00e5 Bileam, og Herren din Gud vendte forbannelsen til velsignelse for dig, fordi Herren din Gud hadde dig kj\u00e6r.\n23:6 Du skal aldri i dine levedager s\u00f8ke deres velferd og lykke.\n23:7 Men du skal ikke avsky edomitten, for han er din bror; og du skal ikke avsky egypteren, for du har levd som fremmed i hans land.\n23:8 Deres \u00e6tt i tredje ledd kan f\u00e5 v\u00e6re med i Herrens menighet.\n23:9 N\u00e5r du drar ut mot dine fiender og sl\u00e5r leir, da skal du vokte dig for alt som er us\u00f8mmelig.\n23:10 Er nogen blandt eder uren efter noget som har hendt ham om natten, s\u00e5 skal han g\u00e5 utenfor leiren, han skal ikke komme inn i leiren.\n23:11 Mot aften skal han bade sig i vann, og n\u00e5r solen g\u00e5r ned, kan han komme inn i leiren.\n23:12 Du skal ha et sted utenfor leiren som du skal g\u00e5 ut til.\n23:13 Og mellem dine redskaper skal du ha en spade; med den skal du grave et hull, n\u00e5r du setter dig der ute, og s\u00e5 igjen dekke over det som er g\u00e5tt fra dig;\n23:14 for Herren din Gud vandrer midt i din leir for \u00e5 utfri dig og gi dine fiender i din vold, og din leir skal v\u00e6re hellig, forat han ikke skal se noget motbydelig hos dig og vende sig bort fra dig.\n23:15 Du skal ikke sende en tr\u00e6l tilbake til hans herre n\u00e5r han er r\u00f8mt fra sin herre og har flyktet til dig.\n23:16 Han skal bli hos dig i ditt land p\u00e5 det sted han utvelger sig i en av dine byer, hvor det tykkes ham best; du skal ikke v\u00e6re h\u00e5rd imot ham.\n23:17 Der skal ikke v\u00e6re nogen tempelskj\u00f8ge* blandt Israels d\u00f8tre, og der skal ikke v\u00e6re nogen tempelboler* blandt Israels s\u00f8nner. /\n23:18 Du skal ikke komme med skj\u00f8gel\u00f8nn eller hundepenger inn i Herrens, din Guds hus, om du skulde ha gjort noget s\u00e5dant l\u00f8fte; for begge deler er en vederstyggelighet for Herren din Gud.\n23:19 Du skal ikke ta rente av din bror, hverken av penger eller av matvarer eller av nogen annen ting som der tas rente av.\n23:20 Av utlendingen kan du ta rente; men av din bror m\u00e5 du ikke ta rente; da skal Herren din Gud velsigne dig i alt det du tar dig fore i det land du kommer inn i for \u00e5 ta det i eie.\n23:21 N\u00e5r du gj\u00f8r Herren din Gud et l\u00f8fte, da skal du ikke vente med \u00e5 holde det; for Herren din Gud vil kreve det av dig, og du vil f\u00e5 synd p\u00e5 dig.\n23:22 Men om du lar v\u00e6re \u00e5 gj\u00f8re noget l\u00f8fte, vil du ikke f\u00e5 synd p\u00e5 dig.\n23:23 Hvad dine leber har talt, skal du holde og gj\u00f8re, fordi du frivillig og med egen munn har gitt Herren din Gud ditt l\u00f8fte.\n23:24 N\u00e5r du kommer inn i din n\u00e6stes ving\u00e5rd, da kan du ete druer, s\u00e5 meget du vil, til du er mett; men du m\u00e5 ikke sanke noget i ditt spann.\n23:25 N\u00e5r du kommer inn i din n\u00e6stes kornaker, da kan du plukke aks med din h\u00e5nd; men sigd m\u00e5 du ikke bruke p\u00e5 din n\u00e6stes kornaker.\n24:1 Dersom en mann tar sig en hustru og ekter henne, og hun ikke tekkes ham lenger, fordi han har funnet noget hos henne som byr ham imot, og han da skriver henne et skilsmissebrev og gir henne det i h\u00e5nden og sender henne bort fra sitt hus,\n24:2 og hun, efter \u00e5 ha flyttet fra ham, g\u00e5r bort og ekter en annen mann,\n24:3 og denne annen mann f\u00e5r uvilje mot henne og skriver henne et skilsmissebrev og gir henne det i h\u00e5nden og sender henne bort fra sitt hus, eller dersom den annen mann som har tatt henne til hustru, d\u00f8r,\n24:4 da m\u00e5 ikke hennes f\u00f8rste mann, som sendte henne fra sig, ta henne til hustru igjen, efterat hun er blitt uren; for det er en vederstyggelighet for Herrens \u00e5syn, og du skal ikke f\u00f8re synd over det land Herren din Gud gir dig til arv.\n24:5 N\u00e5r en mann nylig har tatt sig en hustru, da skal han ikke dra ut i strid, heller ikke skal det legges nogen annen byrde p\u00e5 ham; han skal v\u00e6re fri et \u00e5r til beste for sitt hus og til glede for hustruen som han har ektet.\n24:6 Ingen m\u00e5 ta en h\u00e5ndkvern eller en kvernsten i pant; for da tar han livet i pant.\n24:7 Kommer du over en mann som stjeler nogen av sine br\u00f8dre blandt Israels barn og gj\u00f8r ham til tr\u00e6l eller selger ham, da skal denne tyv d\u00f8; s\u00e5ledes skal du rydde det onde bort av din midte.\n24:8 Ta dig i akt for spedalskhetssyken, s\u00e5 du n\u00f8ie varetar og gj\u00f8r alt det de levittiske prester l\u00e6rer eder! S\u00e5ledes som jeg har befalt dem, skal I gi akt p\u00e5 \u00e5 gj\u00f8re.\n24:9 Kom i hu hvad Herren din Gud gjorde med Mirjam p\u00e5 veien, da I drog ut av Egypten!\n24:10 N\u00e5r du l\u00e5ner din n\u00e6ste noget, skal du ikke g\u00e5 inn i hans hus for \u00e5 hente det pant han skal gi.\n24:11 Du skal bli st\u00e5ende utenfor, og den mann du l\u00e5ner til, skal komme ut til dig med pantet.\n24:12 Og dersom det er en fattig mann, s\u00e5 skal du ikke legge dig til \u00e5 sove med hans pant;\n24:13 du skal gi ham pantet tilbake n\u00e5r solen g\u00e5r ned, forat han kan legge sig i sin kappe og velsigne dig; og det skal tjene dig til rettferdighet for Herrens, din Guds \u00e5syn.\n24:14 Du skal ikke gj\u00f8re urett mot en n\u00f8dlidende og fattig dagarbeider, enten han er en av dine br\u00f8dre eller en av de fremmede som bor i ditt land, rundt om i dine byer;\n24:15 p\u00e5 dagen skal du gi ham hans l\u00f8nn, og f\u00f8r solen g\u00e5r ned; for han er fattig og stunder efter sin l\u00f8nn; ellers kunde han rope over dig til Herren, og du f\u00e5 synd p\u00e5 dig.\n24:16 Foreldre skal ikke lide d\u00f8den for sine barns skyld, og barn ikke lide d\u00f8den for sine foreldres skyld; enhver skal lide d\u00f8den for sin egen synd.\n24:17 Du skal ikke b\u00f8ie retten for en fremmed eller en farl\u00f8s, og du skal ikke ta en enkes kl\u00e6r i pant.\n24:18 Du skal komme i hu at du var tr\u00e6l i Egypten, og at Herren din Gud fridde dig ut derfra; derfor byder jeg dig \u00e5 gj\u00f8re s\u00e5ledes.\n24:19 N\u00e5r du h\u00f8ster inn kornet p\u00e5 din aker, og du glemmer et kornb\u00e5nd p\u00e5 akeren, da skal du ikke vende tilbake for \u00e5 hente det; den fremmede, den farl\u00f8se og enken skal ha det; s\u00e5 skal Herren din Gud velsigne dig i alt det du tar dig fore.\n24:20 N\u00e5r du sl\u00e5r dine oliven ned, skal du ikke bakefter gjennems\u00f8ke grenene; den fremmede, den farl\u00f8se og enken skal ha det.\n24:21 N\u00e5r du h\u00f8ster din ving\u00e5rd, skal du ikke holde eftersanking; den fremmede, den farl\u00f8se og enken skal ha det.\n24:22 Du skal komme i hu at du var tr\u00e6l i Egyptens land; derfor byder jeg dig \u00e5 gj\u00f8re s\u00e5ledes.\n25:1 N\u00e5r det er trette mellem menn, og de treder frem for retten, og deres sak blir p\u00e5d\u00f8mt, s\u00e5 skal en d\u00f8mme den som har rett, \u00e5 ha rett, og den som har urett, \u00e5 ha urett.\n25:2 Og dersom da den skyldige skal straffes med slag, s\u00e5 skal dommeren la dem legge ham ned og i sitt p\u00e5syn la dem gi ham s\u00e5 mange slag som svarer til hans br\u00f8de.\n25:3 Firti slag kan han la dem gi ham, men ikke flere, forat din bror ikke skal bli van\u00e6ret i dine \u00f8ine ved \u00e5 f\u00e5 ennu mange flere slag.\n25:4 Du skal ikke binde munnen til p\u00e5 en okse som tresker.\n25:5 N\u00e5r br\u00f8dre bor sammen, og en av dem d\u00f8r og ikke har nogen s\u00f8nn, s\u00e5 skal den avd\u00f8des hustru ikke ekte en fremmed mann utenfor \u00e6tten; hennes manns bror skal g\u00e5 inn til henne og ta henne til hustru og s\u00e5ledes ekte henne i sin brors sted.\n25:6 Og den f\u00f8rste s\u00f8nn hun f\u00e5r, skal kalles s\u00f8nn av hans avd\u00f8de bror, forat den avd\u00f8des navn ikke skal utslettes av Israel.\n25:7 Men dersom mannen ikke har lyst til \u00e5 gifte sig med sin brors hustru, da skal hun g\u00e5 op til porten, til de eldste, og si: Min manns bror nekter \u00e5 opreise sin bror et navn i Israel; han vil ikke ekte mig i sin brors sted.\n25:8 Og de eldste i hans by skal kalle ham for sig og tale til ham; holder han da fast ved sitt og sier: Jeg har ikke lyst til \u00e5 gifte mig med henne,\n25:9 da skal hans brors hustru trede frem til ham for de eldstes \u00f8ine og dra skoen av hans fot og spytte ham i ansiktet, og hun skal ta til orde og si: S\u00e5ledes skal det gj\u00f8res med den mann som ikke vil bygge op igjen sin brors hus.\n25:10 Og hans \u00e6tt skal siden i Israel kalles den barfotedes hus.\n25:11 N\u00e5r menn er i strid med hverandre, og den enes hustru kommer til og vil hjelpe sin mann mot den som sl\u00e5r ham, og hun rekker h\u00e5nden ut og griper om hans blusel,\n25:12 da skal du hugge hennes h\u00e5nd av, du skal ikke spare henne.\n25:13 Du skal ikke ha to slags vektstener i din pung, en stor og en liten;\n25:14 du skal ikke ha to slags efa i ditt hus, en stor og en liten;\n25:15 hele og rette vektstener, hel og rett efa skal du ha; s\u00e5 skal du leve lenge i det land Herren din Gud gir dig.\n25:16 For hver den som gj\u00f8r slikt, hver den som gj\u00f8r urett, er en vederstyggelighet for Herren din Gud.\n25:17 Kom i hu hvad Amalek gjorde mot dig p\u00e5 veien, da I drog ut av Egypten,\n25:18 hvorledes han kom mot dig p\u00e5 veien mens du var trett og m\u00f8dig, og slo din baktropp, alle de utmattede som var blitt liggende efter; han fryktet ikke Gud.\n25:19 Og n\u00e5r Herren din Gud gir dig ro for alle dine fiender rundt om i det land Herren din Gud gir dig til arv og eie, da skal du utslette minnet om Amalek over hele jorden. Glem ikke det!\n26:1 N\u00e5r du kommer inn i det land Herren din Gud gir dig til arv, og du tar det i eie og bor der,\n26:2 da skal du ta f\u00f8rstegr\u00f8den av alle jordens frukter som du innh\u00f8ster av det land Herren din Gud gir dig, og legge det i en kurv og g\u00e5 til det sted Herren din Gud utvelger for \u00e5 la sitt navn bo der.\n26:3 Og du skal g\u00e5 til den som er prest p\u00e5 den tid, og si til ham: Jeg vidner idag for Herren din Gud at jeg er kommet inn i det land Herren har svoret v\u00e5re fedre \u00e5 ville gi oss.\n26:4 Og presten skal ta kurven av din h\u00e5nd og sette den ned foran Herrens, din Guds alter.\n26:5 Da skal du ta til orde og si for Herrens, din Guds \u00e5syn: Min far var en omvankende aram\u00e9er, og han drog ned til Egypten og bodde der som fremmed med en liten flokk; og der blev han til et stort, sterkt og tallrikt folk.\n26:6 Men egypterne for ille med oss og plaget oss og la h\u00e5rdt tr\u00e6larbeid p\u00e5 oss.\n26:7 Da ropte vi til Herren, v\u00e5re fedres Gud; og Herren h\u00f8rte v\u00e5r r\u00f8st og s\u00e5 v\u00e5r n\u00f8d, v\u00e5r m\u00f8ie og v\u00e5r trengsel.\n26:8 Og Herren f\u00f8rte oss ut av Egypten med sterk h\u00e5nd og med utrakt arm og med store, forferdelige gjerninger og med tegn og under.\n26:9 Og han f\u00f8rte oss til dette sted og gav oss dette land, et land som flyter med melk og honning.\n26:10 Og her kommer jeg nu med f\u00f8rstegr\u00f8den av det lands frukter som du, Herre, har gitt mig. S\u00e5 skal du legge det ned for Herrens, din Guds \u00e5syn og tilbede for Herrens, din Guds \u00e5syn.\n26:11 Og du skal glede dig over alt det gode Herren din Gud har gitt dig og ditt hus, b\u00e5de du og levitten og den fremmede som bor i ditt land.\n26:12 N\u00e5r du i det tredje \u00e5r - tiende\u00e5ret - er blitt ferdig med \u00e5 utrede hele tienden av din avling, og du har gitt levitten, den fremmede, den farl\u00f8se og enken, s\u00e5 de kan ete sig mette hos dig i dine byer,\n26:13 da skal du si for Herrens, din Guds \u00e5syn: Nu har jeg b\u00e5ret det hellige ut av huset og gitt det til levitten og til den fremmede, til den farl\u00f8se og til enken, aldeles efter det bud som du har gitt mig; jeg har ikke overtr\u00e5dt noget av dine bud og ikke glemt noget.\n26:14 Jeg har ikke ett noget av tienden mens jeg hadde sorg, og ikke b\u00e5ret bort noget av den mens jeg var uren, og jeg har ikke brukt noget av den for en d\u00f8d; jeg har v\u00e6rt Herrens, min Guds r\u00f8st lydig, jeg har i ett og alt gjort s\u00e5ledes som du har befalt mig.\n26:15 Se ned fra din hellige bolig, fra himmelen, og velsign ditt folk Israel og det land du har gitt oss, s\u00e5ledes som du med ed har lovt v\u00e5re fedre, et land som flyter med melk og honning!\n26:16 P\u00e5 denne dag byder Herren din Gud dig \u00e5 holde disse lover og bud; og du skal akte vel p\u00e5 at du holder dem av alt ditt hjerte og av all din sjel.\n26:17 Du har idag gitt Herren ditt ord at han skal v\u00e6re din Gud, og at du vil vandre p\u00e5 hans veier og ta vare p\u00e5 hans lover og hans bud og hans forskrifter og lyde hans r\u00f8st\n26:18 Og Herren har idag gitt dig sitt ord at du skal v\u00e6re hans eiendomsfolk, s\u00e5ledes som han har sagt til dig, og at han, dersom du holder alle hans bud,\n26:19 vil heve dig h\u00f8it over alle de folk han har skapt, til pris og til ry og til pryd, og at du skal v\u00e6re et hellig folk for Herren din Gud, s\u00e5ledes som han har sagt.\n27:1 Og Moses og de eldste i Israel b\u00f8d folket og sa: Ta vare p\u00e5 alle de bud jeg gir eder idag!\n27:2 Og n\u00e5r I kommer over Jordan til det land Herren din Gud gir dig, da skal du reise op nogen store stener og stryke dem over med kalk.\n27:3 P\u00e5 dem skal du, n\u00e5r du er kommet over, skrive alle ordene i denne lov, forat du kan komme inn i det land Herren din Gud gir dig, et land som flyter med melk og honning, s\u00e5ledes som Herren, dine fedres Gud, har tilsagt dig.\n27:4 S\u00e5 snart I er kommet over Jordan, skal I reise op disse stener som jeg idag gir eder befaling om, p\u00e5 Ebal-fjellet, og du skal stryke dem over med kalk.\n27:5 Og du skal bygge Herren din Gud et alter der, et alter av stener; du skal ikke bruke jern p\u00e5 dem.\n27:6 Av hele stener skal du bygge Herrens, din Guds alter, og du skal ofre Herren din Gud brennoffer p\u00e5 det.\n27:7 Og du skal ofre takkoffer og ete dem der og v\u00e6re glad for Herrens, din Guds \u00e5syn.\n27:8 Og du skal skrive p\u00e5 stenene alle ordene i denne lov, klart og tydelig.\n27:9 Og Moses og de levittiske prester talte til hele Israel og sa: Gi akt og h\u00f8r, Israel! P\u00e5 denne dag er du blitt Herrens, din Guds folk.\n27:10 S\u00e5 lyd da Herrens, din Guds r\u00f8st, og hold hans bud og hans lover, som jeg gir dig idag!\n27:11 Samme dag b\u00f8d Moses folket og sa:\n27:12 N\u00e5r I er kommet over Jordan, da skal disse st\u00e5 p\u00e5 fjellet Garisim og velsigne folket: Simeon og Levi og Juda og Issakar og Josef og Benjamin.\n27:13 Og disse skal st\u00e5 p\u00e5 fjellet Ebal og lyse forbannelse: Ruben, Gad og Aser og Sebulon, Dan og Naftali.\n27:14 Og levittene skal ta til orde og si med h\u00f8i r\u00f8st til hver mann i Israel:\n27:15 Forbannet v\u00e6re den mann som gj\u00f8r et utsk\u00e5ret eller et st\u00f8pt billede, en vederstyggelighet for Herren, et verk av en kunstners hender, og stiller det op i l\u00f8nndom! Og alt folket skal svare og si: Amen.\n27:16 Forbannet v\u00e6re den som ringeakter sin far eller sin mor! Og alt folket skal si: Amen.\n27:17 Forbannet v\u00e6re den som flytter merkestenene mellem sig og sin n\u00e6ste! Og alt folket skal si: Amen.\n27:18 Forbannet v\u00e6re den som f\u00e5r en blind til \u00e5 fare vill p\u00e5 veien! Og alt folket skal si: Amen.\n27:19 Forbannet v\u00e6re den som b\u00f8ier retten for en fremmed, en farl\u00f8s og en enke! Og alt folket skal si: Amen.\n27:20 Forbannet v\u00e6re den som ligger hos sin fars hustru, for han har van\u00e6ret sin fars leie! Og alt folket skal si: Amen.\n27:21 Forbannet v\u00e6re den som har omgang med noget dyr! Og alt folket skal si: Amen.\n27:22 Forbannet v\u00e6re den som ligger hos sin s\u00f8ster, sin fars eller sin mors datter! Og alt folket skal si: Amen.\n27:23 Forbannet v\u00e6re den som ligger hos sin hustrus mor! Og alt folket skal si: Amen.\n27:24 Forbannet v\u00e6re den som sl\u00e5r sin n\u00e6ste ihjel i l\u00f8nndom! Og alt folket skal si: Amen.\n27:25 Forbannet v\u00e6re den som tar imot gaver for \u00e5 sl\u00e5 nogen ihjel og ut\u00f8ser uskyldig blod! Og alt folket skal si: Amen.\n27:26 Forbannet v\u00e6re den som ikke holder ordene i denne lov og ikke gj\u00f8r efter dem! Og alt folket skal si: Amen.\n28:1 Dersom du nu h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, din Guds r\u00f8st, s\u00e5 du akter vel p\u00e5 \u00e5 holde alle hans bud, som jeg gir dig idag, da skal Herren din Gud heve dig h\u00f8it over alle folkene p\u00e5 jorden.\n28:2 Og alle disse velsignelser skal komme over dig og n\u00e5 dig, s\u00e5 sant du h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, din Guds r\u00f8st:\n28:3 Velsignet v\u00e6re du i byen, og velsignet v\u00e6re du p\u00e5 marken!\n28:4 Velsignet v\u00e6re ditt livs frukt og frukten av din jord og frukten av ditt fe, det som faller av ditt storfe, og det som f\u00f8des av ditt sm\u00e5fe!\n28:5 Velsignet v\u00e6re din kurv og ditt deigtrau!\n28:6 Velsignet v\u00e6re du i din inngang, og velsignet v\u00e6re du i din utgang!\n28:7 Herren skal la dine fiender, som reiser sig mot dig, ligge under for dig; p\u00e5 \u00e9n vei skal de dra ut mot dig, og p\u00e5 syv veier skal de flykte for dig.\n28:8 Herren skal byde velsignelsen \u00e5 v\u00e6re hos dig i dine lader og \u00e5 f\u00f8lge dig i alt det du tar dig fore, og han skal velsigne dig i det land Herren din Gud gir dig.\n28:9 Herren skal gj\u00f8re dig til et hellig folk for sig, som han har tilsvoret dig, s\u00e5fremt du tar vare p\u00e5 Herrens, din Guds bud og vandrer p\u00e5 hans veier.\n28:10 Og alle folkene p\u00e5 jorden skal se at du er kalt med Herrens navn, og de skal reddes for dig.\n28:11 Herren skal gi dig overflod p\u00e5 alt som godt er, b\u00e5de av ditt livs frukt og av frukten av ditt fe og av frukten av din jord i det land som Herren tilsvor dine fedre \u00e5 ville gi dig.\n28:12 Herren skal lukke op for dig sitt rike forr\u00e5dshus, himmelen, og gi ditt land regn i rette tid og velsigne alt dine henders arbeid; og du skal l\u00e5ne til mange folk, men selv skal du ikke trenge til \u00e5 l\u00e5ne av nogen.\n28:13 Herren skal gj\u00f8re dig til hode og ikke til hale; og du skal alltid v\u00e6re ovenp\u00e5 og aldri v\u00e6re under, s\u00e5fremt du h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, din Guds bud, som jeg idag byder dig \u00e5 ta vare p\u00e5 og holde,\n28:14 og s\u00e5fremt du ikke viker av fra noget av de ord jeg legger frem for eder idag, hverken til h\u00f8ire eller til venstre, s\u00e5 du f\u00f8lger andre guder og dyrker dem.\n28:15 Men dersom du ikke h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, din Guds r\u00f8st, s\u00e5 du akter vel p\u00e5 \u00e5 holde alle hans bud og hans lover, som jeg gir dig idag, da skal alle disse forbannelser komme over dig og n\u00e5 dig:\n28:16 Forbannet v\u00e6re du i byen, og forbannet v\u00e6re du p\u00e5 marken!\n28:17 Forbannet v\u00e6re din kurv og ditt deigtrau!\n28:18 Forbannet v\u00e6re ditt livs frukt og din jords frukt, det som faller av ditt storfe, og det som f\u00f8des av ditt sm\u00e5fe!\n28:19 Forbannet v\u00e6re du i din inngang, og forbannet v\u00e6re du i din utgang!\n28:20 Herren skal sende forbannelse, forferdelse og trusel mot dig i alt det du rekker din h\u00e5nd ut til og tar dig fore, inntil du blir \u00f8delagt og hastig g\u00e5r til grunne for dine onde gjerningers skyld, fordi du forlot mig.\n28:21 Herren skal la pesten henge fast ved dig til han har utryddet dig av det land du kommer inn i og skal ta i eie.\n28:22 Herren skal sl\u00e5 dig med t\u00e6rende syke og brennende sott, med feber og verk, med t\u00f8rke og kornbrand og rust, og de skal forf\u00f8lge dig til du g\u00e5r til grunne.\n28:23 Himmelen over ditt hode skal v\u00e6re som kobber, og jorden under dig som jern.\n28:24 Herren skal la st\u00f8v og sand v\u00e6re det regn han gir ditt land; det skal komme ned over dig fra himmelen, til du blir \u00f8delagt.\n28:25 Herren skal la dig ligge under for dine fiender; p\u00e5 \u00e9n vei skal du dra ut mot dem, og p\u00e5 syv veier skal du flykte for dem; og du skal bli mishandlet av alle riker p\u00e5 jorden.\n28:26 Dine d\u00f8de kropper skal bli til f\u00f8de for alle himmelens fugler og for jordens dyr, og ingen skal jage dem bort.\n28:27 Herren skal sl\u00e5 dig med Egyptens bylder, med svuller og med skabb og utslett, s\u00e5 du ikke skal kunne l\u00e6ges.\n28:28 Herren skal sl\u00e5 dig med vanvidd og med blindhet og med sinnets forvirring.\n28:29 Og du skal famle dig frem om middagen, som den blinde famler sig frem i m\u00f8rket; du skal ingen lykke ha p\u00e5 dine veier, og det skal ikke times dig annet enn undertrykkelse og utplyndring alle dager, og det skal ikke v\u00e6re nogen som frelser.\n28:30 Du skal trolove dig med en kvinne, og en annen mann skal ligge hos henne. Du skal bygge et hus og ikke bo i det; du skal plante en ving\u00e5rd og ikke ta den i bruk.\n28:31 Din okse skal slaktes for dine \u00f8ine, og du skal ikke ete av den; ditt asen skal r\u00f8ves s\u00e5 du ser p\u00e5 det, og ikke komme tilbake til dig; ditt sm\u00e5fe skal gis til dine fiender, og ingen skal hjelpe dig.\n28:32 Dine s\u00f8nner og dine d\u00f8tre skal overgis til et fremmed folk, og dine \u00f8ine skal se p\u00e5 det og vansmekte av lengsel efter dem hele dagen, og din h\u00e5nd skal v\u00e6re avmektig.\n28:33 Frukten av din jord og av alt ditt arbeid skal fort\u00e6res av et folk du ikke kjenner; og det skal ikke times dig annet enn vold og undertrykkelse alle dager.\n28:34 Og du skal bli vanvittig av det syn som dine \u00f8ine m\u00e5 se.\n28:35 Herren skal sl\u00e5 dig med onde bylder p\u00e5 kn\u00e6r og legger, s\u00e5 du ikke skal kunne l\u00e6ges, fra fots\u00e5le til isse.\n28:36 Herren skal f\u00f8re dig og din konge, som du setter over dig, bort til et folk som hverken du eller dine fedre har kjent, og der skal du dyrke andre guder, stokk og sten.\n28:37 Og du skal bli til en redsel, til et ordsprog og til en spott blandt alle de folk Herren f\u00f8rer dig til.\n28:38 Megen s\u00e6d skal du f\u00f8re ut p\u00e5 marken, og lite skal du samle inn; for gresshoppen skal ete den av.\n28:39 Ving\u00e5rder skal du plante og dyrke, men vin skal du ikke drikke, og ikke kunne gjemme; for makk skal ete den op.\n28:40 Oljetr\u00e6r skal du ha i hele ditt land, men med olje skal du ikke salve dig; for ditt oljetre skal kaste karten av.\n28:41 S\u00f8nner og d\u00f8tre skal du f\u00e5, men du skal ikke beholde dem, for de skal g\u00e5 i fangenskap.\n28:42 Alle dine tr\u00e6r og din jords frukt skal gresshoppen ta i eie.\n28:43 Den fremmede som bor i ditt land, skal stige op over dig, h\u00f8iere og h\u00f8iere; men du skal synke dypere og dypere.\n28:44 Han skal l\u00e5ne til dig, men du skal ikke kunne l\u00e5ne til ham; han skal v\u00e6re hode, og du skal v\u00e6re hale.\n28:45 Alle disse forbannelser skal komme over dig og forf\u00f8lge dig og n\u00e5 dig, til du blir \u00f8delagt, fordi du ikke h\u00f8rte p\u00e5 Herrens, din Guds r\u00f8st, og ikke tok vare p\u00e5 hans bud og hans lover, som han gav dig,\n28:46 og de skal v\u00e6re til et tegn og et under som skal henge ved dig og din \u00e6tt til evig tid.\n28:47 Fordi du ikke tjente Herren din Gud med glede og av hjertens lyst, endog du hadde overflod p\u00e5 alt,\n28:48 s\u00e5 skal du tjene dine fiender, som Herren skal sende mot dig, i hunger og t\u00f8rst og i nakenhet og i mangel p\u00e5 alt; og han skal legge et jern\u00e5k p\u00e5 din hals, til han har \u00f8delagt dig.\n28:49 Herren skal f\u00f8re et folk over dig langt borte fra, fra jordens ende, et folk som kommer flyvende lik en \u00f8rn, et folk hvis tungem\u00e5l du ikke forst\u00e5r,\n28:50 et folk med h\u00e5rdt ansikt, som ikke akter den gamle og ikke har medynk med den unge.\n28:51 Og det skal fort\u00e6re frukten av ditt fe og frukten av din jord, til du blir \u00f8delagt, fordi det ikke levner dig korn eller most eller olje, det som faller av ditt storfe, eller det som f\u00f8des av ditt sm\u00e5fe, inntil det har gjort ende p\u00e5 dig.\n28:52 Det skal kringsette dig i alle dine byer, inntil dine h\u00f8ie og faste murer, som du setter din lit til, faller i hele ditt land, det som Herren din Gud har gitt dig.\n28:53 Da skal du ete ditt livs frukt, kj\u00f8ttet av dine s\u00f8nner og dine d\u00f8tre, som Herren din Gud gir dig; s\u00e5 stor er den trengsel og angst som din fiende skal f\u00f8re over dig.\n28:54 Den kj\u00e6lneste og mest forfinede av dine menn skal se med onde \u00f8ine p\u00e5 sin bror og p\u00e5 hustruen i sin favn og p\u00e5 de barn han ennu har tilbake,\n28:55 og ikke unne nogen av dem det minste grand av sine barns kj\u00f8tt, som han eter, fordi intet annet blev levnet ham; s\u00e5 stor er den trengsel og angst som din fiende skal f\u00f8re over dig i alle dine byer.\n28:56 Den kj\u00e6lneste og mest forfinede av dine kvinner, som aldri pr\u00f8vde p\u00e5 \u00e5 sette sin fot p\u00e5 jorden for bare finhet og kj\u00e6lenskap, skal se med onde \u00f8ine p\u00e5 mannen i sin favn og p\u00e5 sin s\u00f8nn og sin datter\n28:57 og ikke unne dem sin efterbyrd, som g\u00e5r fra henne, eller de barn hun f\u00e5r; for i mangel p\u00e5 alt skal hun fort\u00e6re dem i l\u00f8nndom; s\u00e5 stor er den trengsel og angst som din fiende skal f\u00f8re over dig i dine byer.\n28:58 Dersom du ikke gir akt p\u00e5 \u00e5 holde alle ordene i denne lov, de som st\u00e5r skrevet i denne bok - dersom du ikke frykter dette herlige og forferdelige navn: Herren din Gud,\n28:59 da skal Herren sende uh\u00f8rte plager over dig og uh\u00f8rte plager over din \u00e6tt, store og vedholdende plager og onde og vedholdende sykdommer.\n28:60 Han skal la alle Egyptens sykdommer, som du gruer for, komme over dig, og de skal henge ved dig.\n28:61 Og alle andre sykdornmer og alle andre plager, som der intet st\u00e5r skrevet om i denne lovens bok, skal Herren la komme over dig, til du er \u00f8delagt.\n28:62 Bare en liten flokk skal bli tilbake av eder, I som var s\u00e5 tallrike som himmelens stjerner, fordi du ikke h\u00f8rte p\u00e5 Herrens, din Guds r\u00f8st.\n28:63 Og likesom Herren gledet sig ved \u00e5 gj\u00f8re vel mot eder og gj\u00f8re eder tallrike, s\u00e5ledes skal Herren nu glede sig ved \u00e5 forderve eder og \u00f8delegge eder; og I skal rykkes op av det land du kommer inn i og skal ta i eie.\n28:64 Herren skal sprede dig blandt alle folkene fra jordens ene ende til den andre, og der skal du dyrke andre guder, som hverken du eller dine fedre har kjent, stokk og sten.\n28:65 Og blandt disse folk skal du aldri ha ro, og der skal ingen hvile v\u00e6re for din fot; Herren skal der gi dig et bevende hjerte og utt\u00e6rede \u00f8ine og en vansmektende sjel.\n28:66 Ditt liv skal henge i et h\u00e5r; du skal engstes natt og dag og aldri v\u00e6re sikker p\u00e5 ditt liv.\n28:67 Om morgenen skal du si: Var det bare aften! og om aftenen skal du si: Var det bare morgen! - for den angst du kjenner i ditt hjerte, og for det syn du ser med dine \u00f8ine.\n28:68 Herren skal f\u00f8re dig tilbake til Egypten p\u00e5 skiber, den vei som jeg sa dig at du aldri mere skulde f\u00e5 se; der skal I bli budt ut til dine fiender som tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner, men der er ingen som kj\u00f8per.\n29:1 Dette er den pakts ord som Herren b\u00f8d Moses \u00e5 gj\u00f8re med Israels barn i Moabs land, foruten den pakt han hadde gjort med dem p\u00e5 Horeb.\n29:2 Moses kalte hele Israel til sig og sa til dem: I har sett alt det Herren gjorde for eders \u00f8ine i Egyptens land med Farao og alle hans tjenere og hele hans land,\n29:3 de store plager som du s\u00e5 for dine \u00f8ine, de store tegn og under;\n29:4 men like til denne dag har Herren ikke gitt eder hjerte til \u00e5 forst\u00e5 eller \u00f8ine til \u00e5 se eller \u00f8rer til \u00e5 h\u00f8re med.\n29:5 Jeg lot eder vandre firti \u00e5r i \u00f8rkenen; eders kl\u00e6r blev ikke utslitt, og skoen blev ikke utslitt p\u00e5 din fot.\n29:6 Br\u00f8d fikk I ikke \u00e5 ete, og vin eller sterk drikk fikk I ikke \u00e5 drikke, forat I skulde kjenne at jeg, Herren, er eders Gud.\n29:7 Og da I kom til dette sted, drog Sihon, kongen i Hesbon, og Og, kongen i Basan, ut imot oss til strid, og vi slo dem,\n29:8 og vi tok deres land og lot rubenittene og gadittene og den halve Manasse stamme f\u00e5 det til arv.\n29:9 S\u00e5 ta da vare p\u00e5 denne pakts ord og hold dem, s\u00e5 I farer viselig frem i alt det I gj\u00f8r!\n29:10 I st\u00e5r idag alle for Herrens, eders Guds \u00e5syn, eders h\u00f8vdinger, eders stammer, eders eldste og eders tilsynsmenn, hver mann i Israel,\n29:11 eders barn, eders hustruer og den fremmede som er i din leir, b\u00e5de din vedhugger og din vannb\u00e6rer,\n29:12 forat du skal g\u00e5 inn i pakten med Herren din Gud og i eds-samb\u00e5ndet med ham, det som Herren din Gud gj\u00f8r med dig idag;\n29:13 for han vil idag gj\u00f8re dig til sitt folk, og selv vil han v\u00e6re din Gud, som han har tilsagt dig, og som han har tilsvoret dine fedre Abraham, Isak og Jakob.\n29:14 Og ikke bare med eder gj\u00f8r jeg denne pakt og dette eds-samb\u00e5nd,\n29:15 men b\u00e5de med dem som idag st\u00e5r her sammen med oss for Herrens, v\u00e5r Guds \u00e5syn, og med dem som ikke er her sammen med oss idag.\n29:16 For I vet selv hvorledes vi bodde i Egyptens land, og hvorledes vi drog midt igjennem de folk som I har draget igjennem,\n29:17 Og I s\u00e5 deres vederstyggelige og motbydelige avguder, de guder av tre og sten, av s\u00f8lv og gull som de hadde.\n29:18 La det ikke v\u00e6re hos eder nogen mann eller kvinne eller \u00e6tt eller stamme hvis hjerte idag vender sig fra Herren v\u00e5r Gud, s\u00e5 han g\u00e5r bort og dyrker disse folks guder! La det ikke v\u00e6re hos eder nogen rot som b\u00e6rer trollb\u00e6r og malurt,\n29:19 nogen som n\u00e5r han h\u00f8rer dette eds-samb\u00e5nds ord, priser sig lykkelig og tenker at det skal g\u00e5 ham vel om han enn f\u00f8lger sitt eget h\u00e5rde hjerte. For da kommer det vannrike land til \u00e5 g\u00e5 til grunne sammen med det t\u00f8rstige*. /\n29:20 Herren vil ikke tilgi ham; nei, da skal Herrens vrede og nidkj\u00e6rhet ryke mot den mann, og alle de forbannelser som er skrevet i denne bok, skal hvile p\u00e5 ham, og Herren skal utslette hans navn under himmelen.\n29:21 Herren skal skille ham ut fra alle Israels stammer til fordervelse, efter alle forbannelsene i den pakt som er skrevet i denne lovens bok.\n29:22 Og n\u00e5r den kommende slekt, eders barn som vokser op efter eder, og den fremmede som kommer fra et fjernt land, ser de plager som har rammet dette land, og de sykdommer som Herren har hjems\u00f8kt det med\n29:23 - svovel og salt, hele dets jord opbrent, s\u00e5 den ikke kan tils\u00e5es og ikke gi gr\u00f8de, og ingen urt kan vokse der, en \u00f8deleggelse som Sodomas og Gomorras, Admas og Sebo'ims, dengang Herren \u00f8dela dem i sin vrede og harme - da skal de si,\n29:24 ja, alle folkene skal si: Hvorfor har Herren gjort s\u00e5ledes mot dette land? Hvad er dette for en sv\u00e6r vredes-ild?\n29:25 Og de skal f\u00e5 til svar: Fordi de forlot den pakt som Herren, deres fedres Gud, gjorde med dem da han f\u00f8rte dem ut av Egyptens land,\n29:26 og de gikk bort og dyrket andre guder og tilbad dem, guder som de ikke kjente, og som han ikke hadde gitt dem lov til \u00e5 dyrke,\n29:27 derfor blev Herrens vrede optendt mot dette land, s\u00e5 han f\u00f8rte over det alle de forbannelser som er skrevet i denne bok;\n29:28 Herren rykket dem op av deres land i vrede og harme og stor forbitrelse og kastet dem bort til et fremmed land, som det kan sees p\u00e5 denne dag.\n29:29 Det skjulte h\u00f8rer Herren v\u00e5r Gud til, men det \u00e5penbarte er for oss og for v\u00e5re barn til evig tid, forat vi skal holde alle ordene i denne lov.\n30:1 N\u00e5r da alle disse ting kommer over dig, velsignelsen og forbannelsen som jeg har forelagt dig, og du tar det til hjerte ute blandt alle de folk som Herren din Gud har drevet dig bort til,\n30:2 og du av alt ditt hjerte og all din sjel omvender dig til Herren din Gud og h\u00f8rer p\u00e5 hans r\u00f8st i alt det som jeg byder dig idag, b\u00e5de du og dine barn,\n30:3 da skal Herren din Gud gj\u00f8re ende p\u00e5 ditt fangenskap og miskunne sig over dig, og han skal atter samle dig fra alle de folk som Herren din Gud hadde spredt dig iblandt.\n30:4 Om I enn er drevet bort til himmelens ende, skal Herren din Gud samle dig og hente dig derifra.\n30:5 Og Herren din Gud skal f\u00f8re dig til det land dine fedre eide, og du skal ta det i eie; og han skal gj\u00f8re vel imot dig og gj\u00f8re dig tallrikere enn dine fedre.\n30:6 Og Herren din Gud skal omskj\u00e6re ditt hjerte og dine efterkommeres hjerte, s\u00e5 du elsker Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel, og da skal du f\u00e5 leve.\n30:7 Og Herren din Gud skal legge alle disse forbannelser p\u00e5 dine fiender og p\u00e5 dem som har hatet og forfulgt dig.\n30:8 Men du skal atter h\u00f8re p\u00e5 Herrens r\u00f8st og holde alle hans bud, som jeg gir dig idag.\n30:9 Og Herren din Gud skal gi dig overflod p\u00e5 det som godt er, i alt det som du tar dig fore, b\u00e5de av ditt livs frukt og av frukten av ditt fe og av frukten av din jord; for Herren skal atter glede sig over dig og gj\u00f8re vel imot dig, likesom han gledet sig over dine fedre,\n30:10 s\u00e5 sant du h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, din Guds r\u00f8st, s\u00e5 du tar vare p\u00e5 hans bud og hans lover, det som er skrevet i denne lovens bok, og s\u00e5 sant du omvender dig til Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel.\n30:11 For dette bud som jeg gir dig idag, er ikke for h\u00f8it for dig, og det er ikke langt borte.\n30:12 Det er ikke oppe i himmelen, s\u00e5 du m\u00e5tte si: Hvem vil fare op til himmelen for oss og hente det ned til oss og la oss h\u00f8re det, s\u00e5 vi kan gj\u00f8re efter det?\n30:13 Det er heller ikke p\u00e5 den andre side av havet, s\u00e5 du m\u00e5tte si: Hvem vil fare over havet for oss og hente det til oss og la oss h\u00f8re det, s\u00e5 vi kan gj\u00f8re efter det?\n30:14 Men ordet er dig meget n\u00e6r, i din munn og i ditt hjerte, s\u00e5 du kan gj\u00f8re efter det.\n30:15 Se, jeg har idag lagt frem for dig livet og det gode, og d\u00f8den og det onde,\n30:16 idet jeg idag byder dig \u00e5 elske Herren din Gud, \u00e5 vandre p\u00e5 hans veier og ta vare p\u00e5 hans bud og hans lover og hans forskrifter, s\u00e5 du kan leve og bli tallrik, og Herren din Gud kan velsigne dig i det land du kommer inn i og skal ta i eie.\n30:17 Men dersom ditt hjerte vender sig bort, og du ikke vil lyde, men lar dig forf\u00f8re og tilbeder andre guder og dyrker dem,\n30:18 da forkynner jeg eder idag at I skal g\u00e5 helt til grunne; I skal ikke leve lenge i det land som du nu drar til over Jordan for \u00e5 komme inn i det og ta det i eie.\n30:19 Jeg tar idag himmelen og jorden til vidne mot eder: Livet og d\u00f8den har jeg lagt frem for dig, velsignelsen og forbannelsen; velg da livet, s\u00e5 skal du f\u00e5 leve, du og din \u00e6tt!\n30:20 Elsk Herren din Gud, h\u00f8r p\u00e5 hans r\u00f8st og hold fast ved ham! For dette er ditt liv, og da skal du n\u00e5 en h\u00f8i alder og f\u00e5 bli i det land som Herren tilsvor dine fedre Abraham, Isak og Jakob \u00e5 ville gi dem.\n31:1 Og Moses gikk frem og talte disse ord til hele Israel -\n31:2 han sa til dem: Jeg er idag hundre og tyve \u00e5r gammel, jeg kan ikke mere g\u00e5 ut og inn som f\u00f8r, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan her.\n31:3 Herren din Gud vil selv dra frem foran dig, han vil utrydde disse folk for dig, s\u00e5 du kan ta deres land i eie; Josva han skal dra frem foran dig, s\u00e5ledes som Herren har sagt.\n31:4 Og Herren skal gj\u00f8re med dem som han gjorde med Sihon og Og, amorittenes konger, dengang han gjorde ende p\u00e5 dem og \u00f8dela deres land.\n31:5 Og Herren skal gi dem i eders vold; og I skal gj\u00f8re med dem aldeles som jeg har befalt eder.\n31:6 V\u00e6r frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for dem! For Herren din Gud g\u00e5r selv med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig.\n31:7 Og Moses kalte Josva til sig og sa til ham s\u00e5 hele Israel h\u00f8rte det: V\u00e6r frimodig og sterk! For du skal dra inn med dette folk i det land som Herren tilsvor deres fedre \u00e5 ville gi dem; og du skal skifte det ut til arv mellem dem.\n31:8 Og Herren, han som drar foran dig, han skal v\u00e6re med dig - han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig; du skal ikke frykte og ikke reddes.\n31:9 S\u00e5 skrev Moses op denne lov og overgav den til prestene, Levis s\u00f8nner, som bar Herrens pakts-ark, og til alle de eldste i Israel.\n31:10 Og Moses b\u00f8d dem og sa: Hvert syvende \u00e5r, i eftergivelses\u00e5ret, p\u00e5 l\u00f8vsalenes h\u00f8itid,\n31:11 n\u00e5r hele Israel m\u00f8ter frem for \u00e5 vise sig for Herrens, din Guds \u00e5syn p\u00e5 det sted han utvelger, da skal du lese op denne lov for hele Israel s\u00e5 de h\u00f8rer p\u00e5 det.\n31:12 Kall folket sammen, mennene og kvinnene og barna og de fremmede som bor i dine byer, s\u00e5 de kan h\u00f8re det og l\u00e6re \u00e5 frykte Herren eders Gud og akte vel p\u00e5 \u00e5 holde alle ordene i denne lov,\n31:13 og deres barn som ikke kjenner den, kan f\u00e5 h\u00f8re den og l\u00e6re \u00e5 frykte Herren eders Gud alle de dager I lever i det land som I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.\n31:14 Og Herren sa til Moses: Se, nu lider det mot den dag du skal d\u00f8; kall p\u00e5 Josva og still eder frem ved sammenkomstens telt, forat jeg kan gi ham mine befalinger. Og Moses og Josva gikk frem og stilte sig ved sammenkomstens telt.\n31:15 Da \u00e5penbarte Herren sig ved teltet i en skyst\u00f8tte, og skyst\u00f8tten stod ved inngangen til teltet.\n31:16 Og Herren sa til Moses: N\u00e5r du hviler hos dine fedre, da vil dette folk komme til \u00e5 holde sig med de fremmede guder i det land de kommer inn i, og de vil forlate mig og bryte min pakt, som jeg har gjort med dem.\n31:17 Den dag skal min vrede optendes mot dem, og jeg vil forlate dem og skjule mitt \u00e5syn for dem, s\u00e5 de g\u00e5r til grunne, og mangfoldige ulykker og trengsler kommer over dem. Og de skal si p\u00e5 den dag: Er det ikke fordi min Gud ikke er med mig at disse ulykker er kommet over mig?\n31:18 Men jeg vil p\u00e5 den dag skjule mitt \u00e5syn for dem, fordi de har gjort s\u00e5 meget ondt og vendt sig til andre guder.\n31:19 S\u00e5 skriv nu op for eder denne sang* og l\u00e6r Israels barn den, legg den i deres munn, s\u00e5 den kan v\u00e6re et vidne for mig mot Israels barn. /\n31:20 For jeg vil f\u00f8re dem inn i det land som jeg har tilsvoret deres fedre, et land som flyter med melk og honning, og n\u00e5r de har ett og er blitt mette og fete, da skal de vende sig til andre guder og dyrke dem og forakte mig og bryte min pakt.\n31:21 N\u00e5r da mange ulykker og trengsler kommer over dem, da skal denne sang lyde for dem som et vidne - den skal ikke glemmes hos dem som kommer efter, og ikke d\u00f8 i deres munn. For jeg kjenner de tanker som de g\u00e5r med allerede nu, f\u00f8r jeg f\u00f8rer dem inn i det land jeg har tilsvoret dem.\n31:22 Samme dag skrev Moses op denne sang og l\u00e6rte Israels barn den.\n31:23 Og han* b\u00f8d Josva, Nuns s\u00f8nn, og sa: V\u00e6r frimodig og sterk! For du skal f\u00f8re Israels barn inn i det land jeg har tilsvoret dem, og jeg vil v\u00e6re med dig. /\n31:24 Da Moses var ferdig med \u00e5 skrive denne lovs ord i en bok helt til enden,\n31:25 b\u00f8d han levittene, som bar Herrens pakts-ark, og sa:\n31:26 Ta denne lovens bok og legg den ved siden av Herrens, eders Guds pakts-ark! Der skal den ligge som et vidne mot dig.\n31:27 For jeg kjenner din gjenstridighet og din stive nakke; se, ennu idag mens jeg lever og er iblandt eder, har I v\u00e6rt gjenstridige mot Herren; hvor meget mere da efter min d\u00f8d!\n31:28 Kall nu sammen til mig alle de eldste i eders stammer og eders tilsynsmenn, s\u00e5 vil jeg tale disse ord for dem og ta himmelen og jorden til vidne mot dem.\n31:29 For jeg vet at efter min d\u00f8d vil I forderve eders vei og vike av fra den vei jeg har befalt eder \u00e5 vandre, og ulykken skal komme over eder i de siste dager, fordi I gj\u00f8r det som er ondt i Herrens \u00f8ine, og egger ham til vrede med eders henders verk.\n31:30 Derefter fremsa Moses denne sang, fra begynnelsen til enden, for hele Israels menighet.\n32:1 Lytt, I himler, og jeg vil tale, og jorden h\u00f8re p\u00e5 min munns ord!\n32:2 Som regnet risle min l\u00e6re, som duggen dryppe mitt ord, som regnskur p\u00e5 gr\u00f8nne spirer, som byger p\u00e5 urter og gress!\n32:3 For Herrens navn vil jeg forkynne; gi v\u00e5r Gud \u00e6re!\n32:4 Klippen! - fullkomment er hans verk, for rettferd er alle hans veier; en trofast Gud, uten svik, rettferdig og rettvis er han.\n32:5 Skulde han ha f\u00f8rt fordervelse over sitt folk! Nei, hans barn de har skammen - en vanartet og vrang slekt.\n32:6 L\u00f8nner I Herren s\u00e5ledes, du d\u00e5rlige og uvise folk? Er han ikke din far, som gjorde dig til sin eiendom? Han skapte dig og dannet dig.\n32:7 Kom de eldgamle dager i hu, gi akt p\u00e5 \u00e5rene fra slekt til slekt! Sp\u00f8r din far, han vil kunngj\u00f8re dig det - dine gamle, de vil si dig det.\n32:8 Da den H\u00f8ieste gav folkene arv, da han skilte menneskenes barn, satte han folkenes landemerker efter tallet p\u00e5 Israels barn.\n32:9 For Herrens del er hans folk, Jakob er hans arvelodd.\n32:10 Han fant ham i et \u00f8de land, i villmarken, blandt \u00f8rkenens hyl; han vernet om ham, han v\u00e5ket over ham, han voktet ham som sin \u00f8iesten.\n32:11 Som \u00f8rnen vekker sitt rede og svever over sine unger, s\u00e5ledes bredte han ut sine vinger, tok ham op og bar ham p\u00e5 sine slagfj\u00e6r.\n32:12 Det var Herren alene som f\u00f8rte ham, og ingen fremmed gud var med ham.\n32:13 Han lot ham fare frem over jordens h\u00f8ider, og han \u00e5t markens gr\u00f8de, og han lot ham suge honning av klippen og olje av h\u00e5rdeste sten,\n32:14 r\u00f8mme av kyr og melk av f\u00e5r og fett av lam og av v\u00e6r fra Basan og av bukker og hvetens feteste marg; og druers blod drakk du, skummende vin.\n32:15 Da blev Jesurun* fet og slo bak ut - du blev fet og tykk og stinn; han forlot Gud, som hadde skapt ham, og foraktet sin frelses klippe. /\n32:16 De vakte hans nidkj\u00e6rhet ved fremmede guder; ved vederstyggelige avguder vakte de hans harme.\n32:17 De ofret til maktene*, som ikke er Gud, til guder som de ikke kjente, nye og nyss opkommet, som eders fedre ikke reddedes for. /\n32:18 Klippen, ditt ophav, enset du ikke; du glemte Gud, han som f\u00f8dte dig.\n32:19 Og Herren s\u00e5 det og forkastet dem, han harmedes over sine s\u00f8nner og sine d\u00f8tre.\n32:20 Og han sa: Jeg vil skjule mitt \u00e5syn for dem, jeg vil se hvad ende det vil ta med dem; for en vrang slekt er de, barn i hvem det ingen troskap er.\n32:21 De vakte min nidkj\u00e6rhet ved det som ikke er Gud, de vakte min harme ved sine tomme avguder. Ogs\u00e5 jeg vil vekke deres nidkj\u00e6rhet ved det som ikke er et folk; ved et uforstandig folk vil jeg vekke deres harme.\n32:22 For en ild er optendt i min vrede og brenner til dypeste d\u00f8dsrike; den fort\u00e6rer landet og dets gr\u00f8de og setter fjellenes grunnvoller i brand.\n32:23 Jeg vil samle ulykker over dem; alle de piler jeg har, vil jeg bruke imot dem.\n32:24 De skal utsuges av sult og fort\u00e6res av brennende feber og giftig sott; villdyrs tann vil jeg sende imot dem og edder av ormen som kryper i st\u00f8vet.\n32:25 Ute skal sverdet, inne i kammerne redsel bortrive b\u00e5de unge menn og jomfruer, det diende barn og den gr\u00e5h\u00e5rede mann.\n32:26 Jeg vilde ha sagt: Jeg vil bl\u00e5se dem bort, jeg vil slette ut minnet om dem blandt menneskene,\n32:27 dersom jeg ikke hadde fryktet for at fiendene skulde krenke mig, at deres motstandere skulde mistyde det og si: Det var v\u00e5r h\u00e5nd som var s\u00e5 sterk; det var ikke Herren som gjorde alt dette.\n32:28 For de er et folk uten visdom; der er ikke forstand hos dem.\n32:29 Dersom de var vise, vilde de forst\u00e5 dette, skj\u00f8nne hvad ende det vil ta med dem.\n32:30 Hvorledes kunde \u00e9n forf\u00f8lge tusen, og to drive ti tusen p\u00e5 flukt, hvis ikke deres klippe hadde solgt dem, og Herren overgitt dem?\n32:31 For deres klippe er ikke som v\u00e5r klippe - det kan v\u00e5re fiender selv vidne!\n32:32 For deres vin-tre er av Sodomas vin-tre og fra Gomorras marker; deres druer er giftige druer, de har beske klaser.\n32:33 Deres vin er slangers brennende gift og fryktelig ormeedder.\n32:34 Er ikke dette gjemt hos mig, under segl i mine forr\u00e5dskammer?\n32:35 Mig h\u00f8rer hevn og gjengjeldelse til p\u00e5 den tid da deres fot vakler; for deres undergangs dag er n\u00e6r, og hastig kommer det som venter dem.\n32:36 For Herren skal d\u00f8mme sitt folk, og det skal gj\u00f8re ham ondt for sine tjenere, n\u00e5r han ser at deres makt er borte, og at det er ute b\u00e5de med store og sm\u00e5.\n32:37 Og han skal si: Hvor er deres guder - klippen som de satte sin lit til -\n32:38 de som \u00e5t deres slaktoffers fett og drakk deres drikkoffers vin? La dem reise sig og hjelpe eder! La dem v\u00e6re eders vern!\n32:39 Nu ser I at det er mig, og at der er ingen Gud foruten mig. Jeg gj\u00f8r d\u00f8d og gj\u00f8r levende, jeg s\u00e5rer, og jeg l\u00e6ger, og det er ingen som redder av min h\u00e5nd.\n32:40 For jeg l\u00f8fter min h\u00e5nd mot himmelen og sier: S\u00e5 sant jeg lever til evig tid:\n32:41 N\u00e5r jeg hvesser mitt lynende sverd og tar dommen i min h\u00e5nd, da vil jeg f\u00f8re hevn over mine fiender og gjengjelde dem som hater mig;\n32:42 jeg vil gj\u00f8re mine piler drukne av blod, og mitt sverd skal ete kj\u00f8tt, blod av falne og fangne, av fiendtlige h\u00f8vdingers hode.\n32:43 Pris, I hedninger, hans folk! For han hevner sine tjeneres blod; over sine fiender f\u00f8rer han hevn og gj\u00f8r soning for sitt land, for sitt folk.\n32:44 S\u00e5 kom da Moses og fremsa hele denne sang for folket, han og Hosea, Nuns s\u00f8nn.\n32:45 Og da Moses var ferdig med \u00e5 tale alle disse ord til hele Israel,\n32:46 sa han til dem: Akt p\u00e5 alle de ord som jeg idag gj\u00f8r til et vidne mot eder, og byd eders barn \u00e5 ta vare p\u00e5 dem, s\u00e5 de holder alle ordene i denne lov!\n32:47 For dette er ikke noget tomt ord for eder, men det er eders liv, og ved dette ord skal I leve lenge i det land I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.\n32:48 Samme dag talte Herren til Moses og sa:\n32:49 G\u00e5 op p\u00e5 Abarim-fjellet her, p\u00e5 Nebo-fjellet i Moabs land midt imot Jeriko, og se ut over Kana'ans land, som jeg gir Israels barn til eiendom,\n32:50 Og der p\u00e5 fjellet som du g\u00e5r op p\u00e5, skal du d\u00f8 og samles til dine fedre, likesom Aron, din bror, d\u00f8de p\u00e5 fjellet Hor og blev samlet til sine fedre,\n32:51 fordi I syndet mot mig blandt Israels barn ved Meribas vann i Kades i \u00f8rkenen Sin og ikke helliget mig blandt Israels barn.\n32:52 Du skal f\u00e5 se landet midt foran dig, men du skal ikke komme inn i det land som jeg gir Israels barn.\n33:1 Dette er den velsignelse som Moses, den Guds mann, lyste over Israels barn f\u00f8r sin d\u00f8d.\n33:2 Han sa: Herren kom fra Sinai, han steg op for dem fra Se'ir; han str\u00e5lte frem fra Parans fjell og kom fra hellige titusener; ved hans h\u00f8ire h\u00e5nd lyste lovens ild* for dem. /\n33:3 Ja, han elsker sitt folk; alle dine* hellige er i din h\u00e5nd; de ligger for din fot, de tar imot dine ord. /\n33:4 En lov gav Moses oss, en arvedel for Jakobs menighet.\n33:5 Og han* blev konge i Jesurun**, da folkets h\u00f8vdinger samlet sig, Israels stammer alle sammen. / /\n33:6 M\u00e5tte Ruben leve og aldri d\u00f8, men hans menn bli f\u00e5 i tall!\n33:7 Og dette sa han om Juda: H\u00f8r, Herre, Judas r\u00f8st, og f\u00f8r ham hjem til sitt folk! Med sine hender strider han for det, og du skal v\u00e6re hans hjelp mot hans fiender.\n33:8 Og om Levi sa han: Dine tummim og urim h\u00f8rer din fromme mann til, han som du fristet ved Massa, som du trettet med ved Meribas vann,\n33:9 han som sa om sin far og sin mor: Jeg ser dem ikke, og som ikke kjentes ved sine br\u00f8dre og ikke visste av sine barn, fordi han tok vare p\u00e5 ditt ord og aktet vel p\u00e5 din pakt.\n33:10 Han skal l\u00e6re Jakob dine bud og Israel din lov, han skal legge r\u00f8kelse for ditt ansikt og heloffer p\u00e5 ditt alter.\n33:11 Velsign, Herre, hans kraft, og la hans henders gjerning tekkes dig! Knus lendene p\u00e5 hans motstandere og dem som hater ham, s\u00e5 de ikke reiser sig mere!\n33:12 Om Benjamin sa han: Herrens elskede er han, trygt bor han hos ham; hele dagen holder han sin h\u00e5nd over ham - han hviler mellem hans skuldrer.\n33:13 Og om Josef sa han: Velsignet av Herren v\u00e6re hans land med himmelens ypperste gaver, med dugg og med vann fra det store dyp der nede,\n33:14 med det ypperste av det som solen fostrer, med det ypperste av det som m\u00e5neskiftene driver frem,\n33:15 med det herligste fra de eldgamle fjell og det ypperste fra de evige hauger,\n33:16 med det ypperste av jorden og dens fylde og med n\u00e5de fra ham som bodde i tornebusken; det komme over Josefs hode, over hans isse som er fyrste blandt sine br\u00f8dre!\n33:17 Herlig er den f\u00f8rstef\u00f8dte av hans okser*, og hans horn er som villoksens horn; med dem stanger han alle folkene like til jordens ender; det er Efra'ims titusener, det er Manasses tusener. /\n33:18 Og om Sebulon sa han: Gled dig, Sebulon, i din utferd, og du, Issakar, i dine telt!\n33:19 Folkeslag kaller de til sitt fjell; der ofrer de rettferdighets offere; for havets overflod og sandens skjulte skatter suger de inn.\n33:20 Og om Gad sa han: Lovet v\u00e6re han som gir Gad vidt rum! Som en l\u00f8vinne har han lagt sig ned, og han s\u00f8nderriver b\u00e5de arm og isse.\n33:21 Han uts\u00e5 sig den f\u00f8rste lodd, for der er den del gjemt som lovgiveren har tiltenkt ham; og s\u00e5 drog han frem foran folket; det som var rett for Herren, det som han hadde fastsatt, gjorde han, sammen med Israel.\n33:22 Og om Dan sa han: Dan er en l\u00f8veunge som springer frem fra Basan.\n33:23 Og om Naftali sa han: Naftali, mettet med n\u00e5de og fylt med Herrens velsignelse - Vesten og Syden ta han i eie!\n33:24 Og om Aser sa han: Velsignet fremfor s\u00f8nner v\u00e6re Aser! han v\u00e6re den kj\u00e6reste blandt sine br\u00f8dre og dyppe i olje sin fot!\n33:25 Av jern og kobber v\u00e6re din l\u00e5s, og din hvile s\u00e5 lang som dine dager!\n33:26 Det er ingen som Gud, Jesurun! - Han farer frem over himmelen med hjelp for dig, og i sin h\u00f8ihet p\u00e5 skyene.\n33:27 En bolig er den eldgamle Gud, og her nede er evige armer; han driver fienden bort for dig og sier: Rydd ut!\n33:28 Og Israel bor trygt for sig selv, Jakobs \u00f8ie er vendt mot et land med korn og most, ja, hans himmel drypper av dugg.\n33:29 Salig er du, Israel! Hvem er som du, et folk som har sin frelse i Herren, ditt hjelpende skjold og ditt h\u00f8ie sverd! Dine fiender hykler for dig, mens du skrider frem over deres h\u00f8ider.\n34:1 S\u00e5 gikk Moses fra Moabs \u00f8demarker op p\u00e5 Nebo-fjellet, p\u00e5 Pisgas topp, som ligger midt imot Jeriko; og Herren lot ham se ut over hele landet: Gilead like til Dan\n34:2 og hele Naftalis og Efra'ims og Manasses land og hele Juda land like til havet i vest\n34:3 og sydlandet og Jordan-sletten, dalen ved Jeriko - Palmestaden - like til Soar.\n34:4 Og Herren sa til ham: Dette er det land jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob idet jeg sa: Din \u00e6tt vil jeg gi det. Nu har jeg latt dig skue det med dine \u00f8ine, men du skal ikke f\u00e5 komme inn i det.\n34:5 S\u00e5 d\u00f8de Moses, Herrens tjener, der i Moabs land efter Herrens ord.\n34:6 Og han begravde ham i dalen i Moabs land midt imot Bet-Peor, og ingen kjenner til denne dag hans grav.\n34:7 Moses var hundre og tyve \u00e5r gammel da han d\u00f8de; hans \u00f8ie var ikke sl\u00f8vet, og hans kraft var ikke veket bort.\n34:8 Og Israels barn gr\u00e5t over Moses p\u00e5 Moabs \u00f8demarker i tretti dager; da var gr\u00e5tens dager til ende, sorgen over Moses.\n34:9 Og Josva, Nuns s\u00f8nn, var fylt med visdoms \u00e5nd, for Moses hadde lagt sine hender p\u00e5 ham; og Israels barn var lydige mot ham og gjorde som Herren hadde befalt Moses.\n34:10 Men det stod ikke mere frem nogen profet i Israel som Moses, han som Herren kjente \u00e5syn til \u00e5syn -\n34:11 n\u00e5r en kommer i hu alle de tegn og under Herren hadde sendt ham til \u00e5 gj\u00f8re i Egyptens land, med Farao og alle hans tjenere og hele hans land,\n34:12 og hele den veldige kraft og alle de store, forferdelige gjerninger som Moses gjorde for hele Israels \u00f8ine.","title":"Norwegian Bible: Deuteronomy","type":"page"}