{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/ecc.htm","path":"bib/wb/nor/ecc.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/ecc.htm","text":"1:1 Ord av predikeren, s\u00f8nn av David, konge i Jerusalem.\n1:2 Bare tomhet, sier predikeren, bare idelig tomhet! Alt er tomhet.\n1:3 Hvad vinning har mennesket av alt sitt strev, som han m\u00f8ier sig med under solen?\n1:4 Slekt g\u00e5r, og slekt kommer, men jorden st\u00e5r evindelig.\n1:5 Og solen g\u00e5r op, og solen g\u00e5r ned, og den haster tilbake til det sted hvor den g\u00e5r op.\n1:6 Vinden g\u00e5r mot syd og vender sig mot nord; den vender og vender sig om under sin gang og begynner s\u00e5 atter sitt kretsl\u00f8p.\n1:7 Alle bekker l\u00f8per ut i havet, men havet blir ikke fullt; til det sted som bekkene g\u00e5r til, dit g\u00e5r de alltid igjen.\n1:8 Alle ting strever utrettelig, ingen kan utsi det; \u00f8iet blir ikke mett av \u00e5 se, og \u00f8ret blir ikke fullt av \u00e5 h\u00f8re.\n1:9 Det som har v\u00e6rt, er det som skal bli, og det som har hendt, er det som skal hende, og det er intet nytt under solen.\n1:10 Er det noget hvorom en vilde si: Se, dette er nytt - s\u00e5 har det v\u00e6rt til for lenge siden, i fremfarne tider som var f\u00f8r oss.\n1:11 Det er ingen som minnes dem som har levd f\u00f8r, og heller ikke vil de som siden skal komme, leve i minnet hos dem som kommer efter.\n1:12 Jeg, predikeren, var konge over Israel i Jerusalem,\n1:13 og jeg vendte min hu til \u00e5 ransake og utgranske med visdom alt det som hender under himmelen; det er en ond plage, som Gud har gitt menneskenes barn \u00e5 plage sig med.\n1:14 Jeg sa alle de gjerninger som gj\u00f8res under solen, og se, alt sammen var tomhet og jag efter vind.\n1:15 Det som er kroket, kan ikke bli rett, og det som mangler, kan ingen regne med.\n1:16 Jeg talte med mig selv i mitt indre og sa: Se, jeg har vunnet mig st\u00f8rre og rikere visdom enn alle som har r\u00e5det over Jerusalem f\u00f8r mig, og mitt hjerte har skuet megen visdom og kunnskap.\n1:17 Og jeg vendte min hu til \u00e5 kjenne visdommen og kjenne d\u00e5rskap og uforstand, men jeg skj\u00f8nte at ogs\u00e5 dette var jag efter vind.\n1:18 For hvor det er megen visdom, der er det megen gremmelse, og den som \u00f8ker kunnskap, \u00f8ker smerte.\n2:1 Jeg sa til mitt hjerte: Vel, jeg vil pr\u00f8ve dig med glede; nyt det som godt er! Men se, ogs\u00e5 det var tomhet.\n2:2 Til latteren sa jeg: Du er gal! Og til gleden: Hvad gagn gj\u00f8r du?\n2:3 Jeg tenkte i mitt indre p\u00e5 \u00e5 kvege mitt legeme med vin, mens mitt hjerte ledet mig med visdom - jeg tenkte p\u00e5 \u00e5 holde fast ved d\u00e5rskapen, til jeg fikk se hvad det var best for menneskenes barn \u00e5 gj\u00f8re under himmelen alle deres levedager.\n2:4 Jeg utf\u00f8rte store arbeider, jeg bygget mig hus, jeg plantet mig ving\u00e5rder,\n2:5 jeg gjorde mig haver og parker og plantet i dem alle slags frukttr\u00e6r,\n2:6 jeg gjorde mig vanndammer til \u00e5 vanne en skog av opvoksende tr\u00e6r.\n2:7 Jeg kj\u00f8pte tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner, jeg hadde tjenestefolk som var f\u00f8dt i mitt hus; jeg fikk mig ogs\u00e5 meget fe, b\u00e5de stort og sm\u00e5tt, mere enn alle som hadde v\u00e6rt f\u00f8r mig i Jerusalem;\n2:8 jeg samlet mig ogs\u00e5 s\u00f8lv og gull og kostelige skatter som kom fra fremmede konger og land; jeg fikk mig sangere og sangerinner og det som er menneskenes lyst, en hustru og flere.\n2:9 Jeg blev st\u00f8rre og mektigere enn alle som hadde v\u00e6rt f\u00f8r mig i Jerusalem; og min visdom hadde ikke forlatt mig.\n2:10 Alt det mine \u00f8ine attr\u00e5dde, det forholdt jeg dem ikke, jeg nektet ikke mitt hjerte nogen glede; for mitt hjerte hadde glede av alt mitt strev, og dette var det jeg hadde igjen for alt mitt strev.\n2:11 Men n\u00e5r jeg s\u00e5 p\u00e5 alt det som mine hender hadde gjort, og p\u00e5 den m\u00f8ie det hadde kostet mig, da s\u00e5 jeg at alt sammen var tomhet og jag efter vind, og at det ikke er nogen vinning \u00e5 n\u00e5 under solen.\n2:12 S\u00e5 gav jeg mig til \u00e5 se p\u00e5 visdom og p\u00e5 d\u00e5rskap og uforstand; for hvad vil det menneske gj\u00f8re som kommer efter kongen? Det samme som andre har gjort for lenge siden.\n2:13 Da s\u00e5 jeg at visdommen har samme fortrin fremfor d\u00e5rskapen som lyset har fremfor m\u00f8rket;\n2:14 den vise har \u00f8ine i sitt hode, men d\u00e5ren vandrer i m\u00f8rket. Men jeg skj\u00f8nte ogs\u00e5 at det g\u00e5r den ene som den andre.\n2:15 Da sa jeg i mitt hjerte: Som det g\u00e5r d\u00e5ren, s\u00e5 vil det ogs\u00e5 g\u00e5 mig; hvad skulde det da v\u00e6re til at jeg var s\u00e5 vis? Og jeg sa i mitt kjerte at ogs\u00e5 dette var tomhet.\n2:16 For minnet om den vise vil like s\u00e5 litt vare til evig tid som minnet om d\u00e5ren; i de kommende dager vil jo alt sammen for lengst v\u00e6re glemt, og m\u00e5 ikke den vise d\u00f8 like s\u00e5 vel som d\u00e5ren?\n2:17 Da blev jeg lei av livet; for ondt var i mine \u00f8ine alt som skjer under solen; for alt sammen er tomhet og jag efter vind.\n2:18 Og jeg blev lei av alt mitt strev, som jeg hadde m\u00f8iet mig med under solen, fordi jeg skulde efterlate det til den som kommer efter mig.\n2:19 Hvem vet om det blir en vis eller en d\u00e5re? Og enda skal han r\u00e5de over alt det jeg har vunnet ved min m\u00f8ie og min visdom under solen; ogs\u00e5 det er tomhet.\n2:20 Da begynte jeg \u00e5 bli fortvilet i mitt hjerte over alt det strev som jeg hadde m\u00f8iet mig med under solen;\n2:21 for er det et menneske som har gjort sitt arbeid med visdom og kunnskap og dyktighet, s\u00e5 m\u00e5 han allikevel gi det fra sig til et menneske som ikke har hatt nogen m\u00f8ie med det, som hans eiendom; ogs\u00e5 dette er tomhet og et stort onde.\n2:22 For hvad har mennesket for alt sitt strev og for sitt hjertes attr\u00e5, som han m\u00f8ier sig med under solen?\n2:23 Alle hans dager er jo fulle av smerte, og all hans umak er bare gremmelse; selv om natten har hans hjerte ikke ro; ogs\u00e5 dette er tomhet.\n2:24 Er det ikke et gode for mennesket at han kan ete og drikke og unne sig gode dager til gjengjeld for sitt strev? Men jeg s\u00e5 at ogs\u00e5 dette kommer fra Guds h\u00e5nd;\n2:25 for hvem kunde ete og hvem nyte mere enn jeg?\n2:26 For det menneske som tekkes ham, gir han visdom og kunnskap og glede; men synderen gir han den umak \u00e5 sanke og samle for \u00e5 gi til den som tekkes Gud; ogs\u00e5 dette er tomhet og jag efter vind.\n3:1 Alt har sin tid, og en tid er der satt for hvert foretagende under himmelen.\n3:2 \u00c5 f\u00f8des har sin tid og \u00e5 d\u00f8 har sin tid, \u00e5 plante har sin tid og \u00e5 rykke op det som er plantet, har sin tid;\n3:3 \u00e5 drepe har sin tid og \u00e5 l\u00e6ge har sin tid; \u00e5 rive ned har sin tid og \u00e5 bygge op har sin tid;\n3:4 \u00e5 gr\u00e5te har sin tid og \u00e5 le har sin tid; \u00e5 klage har sin tid og \u00e5 danse har sin tid;\n3:5 \u00e5 kaste bort stener har sin tid og \u00e5 samle stener har sin tid; \u00e5 ta i favn har sin tid og \u00e5 holde sig fra favntak har sin tid;\n3:6 \u00e5 s\u00f8ke har sin tid og \u00e5 tape har sin tid; \u00e5 gjemme har sin tid og \u00e5 kaste bort har sin tid;\n3:7 \u00e5 s\u00f8nderrive har sin tid og \u00e5 sy sammen har sin tid; \u00e5 tie har sin tid og \u00e5 tale har sin tid;\n3:8 \u00e5 elske har sin tid og \u00e5 hate har sin tid; krig har sin tid og fred har sin tid.\n3:9 Hvad vinning har den som gj\u00f8r noget, av det strev han har med det?\n3:10 Jeg s\u00e5 den plage som Gud har gitt menneskenes barn \u00e5 plage sig med.\n3:11 Alt har han gjort skj\u00f8nt i sin tid; ogs\u00e5 evigheten har han lagt i deres hjerte, men s\u00e5ledes at mennesket ikke til fulle kan forst\u00e5 det verk Gud har gjort, fra begynnelsen til enden.\n3:12 Jeg skj\u00f8nte at de intet annet gode har enn \u00e5 glede sig og \u00e5 gj\u00f8re sig til gode i livet;\n3:13 men n\u00e5r et menneske, hvem det s\u00e5 er, f\u00e5r ete og drikke og unne sig gode dager til gjengjeld for alt sitt strev, s\u00e5 er ogs\u00e5 det en Guds gave.\n3:14 Jeg skj\u00f8nte at alt hvad Gud gj\u00f8r, det varer evig; intet kan legges til og intet kan tas fra. S\u00e5 har Gud gjort det, forat vi skal frykte ham.\n3:15 Hvad der er, det var allerede f\u00f8r, og hvad der skal bli, det har ogs\u00e5 v\u00e6rt f\u00f8r; Gud s\u00f8ker frem igjen det forgangne.\n3:16 Fremdeles s\u00e5 jeg under solen at p\u00e5 dommersetet, der satt gudl\u00f8sheten, og hvor rettferdighet skulde r\u00e5de, der r\u00e5det gudl\u00f8shet.\n3:17 Da sa jeg i mitt hjerte: Gud skal d\u00f8mme den rettferdige s\u00e5 vel som den gudl\u00f8se; for hos ham er det fastsatt en tid for hvert foretagende og for alt hvad som gj\u00f8res.\n3:18 Jeg sa i mitt hjerte: Dette skjer for menneskenes barns skyld, forat Gud kan pr\u00f8ve dem, og forat de kan se at de i sig selv ikke er annet enn dyr;\n3:19 for det g\u00e5r menneskenes barn som det g\u00e5r dyrene; den samme skjebne rammer dem; som den ene d\u00f8r, s\u00e5 d\u00f8r den andre, og en livs\u00e5nde har de alle; mennesket har ikke noget fortrin fremfor dyret; for alt er tomhet.\n3:20 De farer alle til ett sted; de er alle blitt til av st\u00f8vet, og de vender alle tilbake til st\u00f8vet.\n3:21 Hvem vet om menneskenes \u00e5nd stiger op, og om dyrets \u00e5nd farer ned til jorden?\n3:22 Og jeg s\u00e5 at intet er bedre for mennesket enn at han gleder sig ved sitt arbeid; for det er det gode som blir ham til del; for hvem lar ham f\u00e5 se det som skal komme efter ham?\n4:1 Fremdeles s\u00e5 jeg alle de voldsgjerninger som skjer under solen; jeg s\u00e5 de undertryktes gr\u00e5t - det var ingen som tr\u00f8stet dem; jeg s\u00e5 voldsmennene bruke makt mot dem, og det var ingen som tr\u00f8stet dem.\n4:2 Da priste jeg de d\u00f8de, de som allerede hadde f\u00e5tt d\u00f8, lykkelige fremfor de levende, de som ennu var i live,\n4:3 men fremfor dem begge priste jeg lykkelig den som ennu ikke er til, som ikke har sett de onde gjerninger som skjer under solen.\n4:4 Og jeg s\u00e5 at alt strev og all dyktighet i arbeid har sin grunn i at den enes \u00e6rgjerrighet er st\u00f8rre enn den andres, ogs\u00e5 det er tomhet og jag efter vind.\n4:5 D\u00e5ren legger hendene i fanget og t\u00e6rer p\u00e5 sitt eget kj\u00f8tt.\n4:6 Bedre er en h\u00e5ndfull ro enn begge never fulle av strev og jag efter vind.\n4:7 Og ennu mere tomhet blev jeg var under solen:\n4:8 Stundom st\u00e5r en mann alene og har ingen annen med sig, hverken s\u00f8nn eller bror, og allikevel er det ingen ende p\u00e5 alt hans strev, og hans \u00f8ine blir ikke mette av rikdom. Men hvem strever jeg for og nekter mig selv det som godt er? Ogs\u00e5 det er tomhet, og en ond plage er det.\n4:9 Bedre \u00e5 v\u00e6re to enn \u00e9n, for de har god l\u00f8nn for sitt strev;\n4:10 om de faller, kan den ene reise sin stallbror op; men stakkars den som er alene, for faller han, har han ingen til \u00e5 reise sig op!\n4:11 Likeledes n\u00e5r to ligger sammen, s\u00e5 blir de varme; men hvorledes kan den som ligger alene, bli varm?\n4:12 Og om nogen kan vinne over den som er alene, s\u00e5 kan to holde stand mot ham, og en tredobbelt tr\u00e5d s\u00f8nderrives ikke s\u00e5 snart.\n4:13 Bedre \u00e5 v\u00e6re en fattig og vis ungdom enn en gammel d\u00e5re av en konge, som ikke mere har forstand nok til \u00e5 la sig advare;\n4:14 for fra fengslet kommer den ene ut og blir konge*; den andre blir fattig, enda han er f\u00f8dt i sitt konged\u00f8mme. /\n4:15 Jeg s\u00e5 alle de levende som ferdes under solen, f\u00f8lge med den unge mann, han den nye, som skulde trede i den gamles* sted. /\n4:16 Det var ingen ende p\u00e5 alt det folk han var f\u00f8rer for. Allikevel har efterkommerne ingen glede av ham, for ogs\u00e5 dette er tomhet og jag efter vind.\n4:17 Vokt din fot n\u00e5r du g\u00e5r til Guds hus! \u00c5 komme dit for \u00e5 h\u00f8re er bedre enn n\u00e5r d\u00e5rene b\u00e6rer frem offer; for de vet ikke at de gj\u00f8r ondt.\n5:1 V\u00e6r ikke for snar med din munn, og la ikke ditt hjerte forhaste sig med \u00e5 b\u00e6re frem et ord for Guds \u00e5syn! For Gud er i himmelen og du p\u00e5 jorden; la derfor dine ord v\u00e6re f\u00e5!\n5:2 For av meget strev og kav kommer dr\u00f8mmer, og med for mange ord f\u00f8lger d\u00e5rlig tale.\n5:3 N\u00e5r du gj\u00f8r Gud et l\u00f8fte, s\u00e5 dryg ikke med \u00e5 holde det, for han har ikke behag i d\u00e5rer! Hold det du lover!\n5:4 Bedre er det at du ikke lover, enn at du lover og ikke holder det.\n5:5 La ikke din munn f\u00f8re synd over ditt legeme og si ikke til Guds sendebud*: Det var av vanvare jeg gjorde det! Hvorfor skal Gud harmes over din tale og \u00f8delegge dine henders verk? /\n5:6 For hvor det er mange dr\u00f8mmer, er det ogs\u00e5 megen tomhet, og likes\u00e5 hvor det er mange ord. Frykt heller Gud!\n5:7 Om du ser at den fattige undertrykkes, og at rett og rettferdighet tredes under f\u00f8tter i landet, s\u00e5 undre dig ikke over den ting! For den som er h\u00f8itst\u00e5ende, har en h\u00f8iere til \u00e5 vokte p\u00e5 sig, og en h\u00f8ieste vokter p\u00e5 dem begge.\n5:8 Og en velsignelse for et land er det med alt dette at det har en konge som folket lyder.\n5:9 Den som elsker penger, blir ikke mett av penger, og den som elsker rikdom, f\u00e5r aldri nok; ogs\u00e5 det er tomhet.\n5:10 Jo mere gods dess flere til \u00e5 fort\u00e6re det; og hvad gagn har dets eier av det, annet enn at han f\u00e5r se det?\n5:11 Arbeiderens s\u00f8vn er s\u00f8t, enten han eter lite eller meget; men den rikes metthet lar ham ikke f\u00e5 sove.\n5:12 Der er et stort onde, som jeg har sett under solen: rikdom gjemt av sin eier til hans egen ulykke.\n5:13 G\u00e5r denne rikdom tapt ved et uhell, og han har f\u00e5tt en s\u00f8nn, s\u00e5 blir det intet igjen for ham.\n5:14 Som han kom ut av mors liv, skal han igjen g\u00e5 bort naken som han kom; og ved sitt strev vinner han ikke noget som han kunde ta med sig.\n5:15 Ogs\u00e5 dette er et stort onde: Aldeles som han kom, skal han g\u00e5 bort; hvad vinning har han da av at han gj\u00f8r sig m\u00f8ie bort i v\u00e6ret?\n5:16 Dessuten eter han alle sine dager sitt br\u00f8d i m\u00f8rket, og megen gremmelse har han og sykdom og vrede.\n5:17 Se, dette er det jeg har funnet godt og skj\u00f8nt: \u00e5 ete og drikke og \u00e5 gj\u00f8re sig til gode til gjengjeld for alt det strev som en m\u00f8ier sig med under solen alle de levedager som Gud gir ham; for det er det gode som blir ham til del.\n5:18 Og n\u00e5r Gud gir et menneske rikdom og skatter og setter ham i stand til \u00e5 nyte godt av det og ta det som blir ham til del, og glede sig i sitt strev, s\u00e5 er det en Guds gave;\n5:19 for da vil han ikke tenke s\u00e5 meget p\u00e5 sine levedager, fordi Gud svarer ham med \u00e5 gi ham glede i hjertet.\n6:1 Det er en ulykke som jeg har sett under solen, og som hviler tungt p\u00e5 mennesket:\n6:2 N\u00e5r Gud gir en mann rikdom og skatter og \u00e6re, s\u00e5 han for sin del ikke fattes noget som han attr\u00e5r, men Gud ikke setter ham i stand til \u00e5 nyte godt av det, men en fremmed mann f\u00e5r nyte det, s\u00e5 er det tomhet og en ond lidelse.\n6:3 Om en mann f\u00e5r hundre barn og lever i mange \u00e5r, s\u00e5 tallet p\u00e5 hans levedager blir stort, men hans sjel ikke mettes av det gode, og han heller ikke f\u00e5r nogen jordeferd, da sier jeg: Et ufullb\u00e5ret foster er bedre faren enn han.\n6:4 For som et intet kom det til verden, og i m\u00f8rke g\u00e5r det bort, og med m\u00f8rke blir dets navn skjult,\n6:5 og det har hverken sett eller kjent solen; det har mere ro enn han.\n6:6 Og om han s\u00e5 hadde levd tusen \u00e5r to ganger, men ikke nytt noget godt - g\u00e5r ikke alt* til ett sted? /\n6:7 Alt menneskets strev er for hans munn, og allikevel blir hans attr\u00e5 aldri tilfredsstilt;\n6:8 for hvad fortrin har den vise fremfor d\u00e5ren? Hvad fortrin har den fattige som vet \u00e5 skikke sig blandt de levende?\n6:9 Bedre er det at \u00f8inene dveler ved det en har, enn at sjelen farer urolig om; ogs\u00e5 det er tomhet og jag efter vind.\n6:10 Hvad der er blitt til, er for lenge siden nevnt med navn*, og det er kjent hvad et menneske skal bli; han kan ikke g\u00e5 i rette med den som er sterkere enn han; /\n6:11 for der er mange ord som bare \u00f8ker tomheten - hvad gagn har mennesket av det?\n6:12 For hvem vet hvad som gagner et menneske i livet, i alle hans tomme levedager, dem han tilbringer som en skygge? For hvem kan si et menneske hvad som skal hende under solen efter hans tid?\n7:1 Bedre er et godt navn enn god olje, og bedre d\u00f8dsdagen enn den dag en blir f\u00f8dt.\n7:2 Bedre er det \u00e5 g\u00e5 til s\u00f8rgehus enn til gjestebudshus, fordi i s\u00f8rgehuset ender hvert menneskes liv, og den som lever, legger sig det p\u00e5 hjerte.\n7:3 Bedre er gremmelse enn latter; for mens ansiktet er s\u00f8rgmodig, er hjertet vel til mote.\n7:4 De vises hjerte er i sorgens hus, men d\u00e5renes hjerte i gledens hus.\n7:5 Bedre er det \u00e5 h\u00f8re skjenn av en vis enn \u00e5 h\u00f8re sang av d\u00e5rer;\n7:6 for som tornene spraker under gryten, s\u00e5 er det n\u00e5r d\u00e5ren ler; ogs\u00e5 dette er tomhet.\n7:7 For urettmessig vinning gj\u00f8r den vise til d\u00e5re, og bestikkelse \u00f8delegger hjertet.\n7:8 Bedre er enden p\u00e5 en ting enn begynnelsen, bedre \u00e5 v\u00e6re t\u00e5lmodig enn overmodig.\n7:9 V\u00e6r ikke for hastig i din \u00e5nd til \u00e5 vredes; for vreden bor i d\u00e5rers barm.\n7:10 Si ikke: Hvorav kommer det at de fremfarne dager var bedre enn de som nu er? For det er ikke av visdom du sp\u00f8r om det.\n7:11 Visdom er jevngod med arvegods, ja ennu ypperligere for dem som ser solen;\n7:12 for \u00e5 v\u00e6re i visdommens skygge er som \u00e5 v\u00e6re i skyggen av rikdom, men kunnskapens fortrin er at visdommen holder sin eier i live.\n7:13 Se p\u00e5 Guds verk! For hvem kan gj\u00f8re rett det som han har gjort kroket?\n7:14 P\u00e5 en god dag skal du v\u00e6re ved godt mot, og p\u00e5 en ond dag skal du tenke p\u00e5 at Gud har gjort den og, like s\u00e5 vel som den andre, forat mennesket ikke skal finne noget efter sig*. /\n7:15 Alt dette har jeg sett i mitt tomme liv: Mangen rettferdig g\u00e5r til grunne tross sin rettferdighet, og mangen ugudelig lever lenge tross sin ondskap.\n7:16 V\u00e6r ikke altfor rettferdig og te dig ikke overvettes vis! hvorfor vil du \u00f8delegge dig selv*? /\n7:17 V\u00e6r ikke altfor urettferdig*, og v\u00e6r ikke en d\u00e5re! Hvorfor vil du d\u00f8 f\u00f8r tiden? /\n7:18 Det er godt at du holder fast ved det ene, men du skal heller ikke slippe det andre; for den som frykter Gud, finner en utvei av alt dette.\n7:19 Visdommen er et sterkere vern for den vise enn ti mektige menn i en by;\n7:20 for det finnes ikke et rettferdig menneske p\u00e5 jorden, som bare gj\u00f8r godt og aldri synder.\n7:21 Akt heller ikke p\u00e5 alt det folk sier, ellers kunde du f\u00e5 h\u00f8re din tjener banne dig!\n7:22 For du vet jo med dig selv at ogs\u00e5 du mange ganger har bannet andre.\n7:23 Alt dette har jeg pr\u00f8vd med visdom; Jeg sa: Jeg vil vinne visdom, men den er ennu langt borte fra mig.\n7:24 Det som er langt borte og dypt, dypt skjult - hvem kan finne det?\n7:25 Jeg s\u00e5 mig om, og min attr\u00e5 var \u00e5 vinne kunnskap og \u00e5 granske og s\u00f8ke efter visdom og klokskap og \u00e5 forst\u00e5 at ugudelighet er d\u00e5rskap, og at d\u00e5rskapen er galskap.\n7:26 Og jeg fant noget som er bitrere enn d\u00f8den: kvinnen - hun er et garn og hennes hjerte en snare, og hennes hender er lenker; den som tekkes Gud, slipper fra henne, men synderen blir fanget av henne.\n7:27 Se, dette fant jeg ut, sier predikeren, idet jeg la det ene til det andre for \u00e5 finne hovedsummen.\n7:28 Det som jeg stadig har s\u00f8kt, men ikke har funnet, det er: En mann har jeg funnet blandt tusen, men en kvinne har jeg ikke funnet blandt dem alle.\n7:29 Se, dette er det eneste jeg har funnet ut, at Gud skapte mennesket som det skulde v\u00e6re, men de s\u00f8ker mange kunster.\n8:1 Hvem er som den vise, og hvem forst\u00e5r \u00e5 tyde tingene? Visdommen gj\u00f8r menneskets ansikt lyst, og trossen i hans \u00e5syn forvandles.\n8:2 Jeg sier: Akt p\u00e5 kongens bud, og det for den eds skyld som du har svoret ved Gud!\n8:3 V\u00e6r ikke for snar til \u00e5 forlate ham, og v\u00e6r ikke med p\u00e5 noget som er ondt! For han gj\u00f8r alt det han vil.\n8:4 For kongens ord er mektig, og hvem t\u00f8r si til ham: Hvad gj\u00f8r du?\n8:5 Den som holder budet, skal ikke lide noget ondt, og den vises hjerte skal f\u00e5 kjenne tid og dom.\n8:6 For hvert foretagende har sin tid og sin dom; for hvert menneskes onde gjerning kommer til \u00e5 hvile tungt p\u00e5 ham;\n8:7 for han vet ikke hvad som skal hende; for hvem kan si ham hvorledes det vil g\u00e5?\n8:8 Intet menneske har makt over vinden, s\u00e5 han kan holde den tilbake; heller ikke har nogen makt over d\u00f8dsdagen, og ingen slipper for \u00e5 gj\u00f8re krigstjeneste. S\u00e5ledes kan heller ikke ugudelighet berge sin mann.\n8:9 Alt dette har jeg sett, og jeg har gitt akt p\u00e5 alt det som hender under solen, p\u00e5 en tid da det ene menneske hersket over det andre og voldte ham ulykke.\n8:10 Derefter s\u00e5 jeg at ugudelige blev jordfestet og kom til hvile, men at de som hadde gjort rett, m\u00e5tte dra bort fra den Helliges bolig og blev glemt i staden. Ogs\u00e5 dette er tomhet.\n8:11 Fordi dommen over den onde gjerning ikke fullbyrdes straks, derfor svulmer hjertet i menneskenes barn, s\u00e5 de drister sig til \u00e5 gj\u00f8re det som ondt er,\n8:12 fordi synderen hundre ganger gj\u00f8r det som ondt er, og allikevel lever lenge; dog vet jeg jo at det skal g\u00e5 gudfryktige vel, fordi de frykter Gud,\n8:13 men at det ikke skal g\u00e5 den ugudelige vel, og at han lik skyggen ikke skal leve lenge, fordi han ikke frykter Gud.\n8:14 Der er noget tomt som hender p\u00e5 jorden: at der er rettferdige hvem det g\u00e5r som om de hadde gjort de ugudeliges gjerninger, og at der er ugudelige hvem det g\u00e5r som om de hadde gjort de rettferdiges gjerninger. Jeg sier at ogs\u00e5 dette er tomhet.\n8:15 S\u00e5 priste jeg da gleden, fordi mennesket ikke har noget annet godt under solen enn \u00e5 ete og drikke og v\u00e6re glad; og dette f\u00f8lger ham under hans strev i de levedager som Gud har gitt ham under solen.\n8:16 Da jeg vendte min hu til \u00e5 l\u00e6re visdom \u00e5 kjenne og til \u00e5 se p\u00e5 det strev og kav folk har her p\u00e5 jorden - for hverken dag eller natt f\u00e5r de s\u00f8vn p\u00e5 sine \u00f8ine -\n8:17 da s\u00e5 jeg at det er s\u00e5 med alt Guds verk at mennesket ikke kan utgrunde det som hender under solen; for hvor meget et menneske enn strever med \u00e5 utgranske det, kan han dog ikke utgrunde det, og selv om den vise sier at han nok skal forst\u00e5 det, er han dog ikke i stand til \u00e5 utgrunde det.\n9:1 For alt dette har jeg tatt mig til hjerte, og jeg har s\u00f8kt \u00e5 utgrunde alt dette: at de rettferdige og de vise og deres gjerninger er i Guds h\u00e5nd; om det er kj\u00e6rlighet eller hat, vet intet menneske*; de kan vente sig alt. /\n9:2 Det g\u00e5r dem* i alt likesom alle andre; det samme hender den rettferdige og den ugudelige, den gode og rene og den urene, den som ofrer og den som ikke ofrer; den gode g\u00e5r det som synderen, den som sverger, g\u00e5r det som den som er redd for \u00e5 sverge. /\n9:3 Det er en ond ting ved alt det som hender under solen, at det g\u00e5r alle likedan, og s\u00e5 er ogs\u00e5 menneskenes hjerte fullt av det som ondt er, og det er uforstand i deres hjerte, s\u00e5 lenge de lever, og siden g\u00e5r det avsted til de d\u00f8de;\n9:4 for hvem er det vel som slipper? For alle dem som lever, er det h\u00e5p; for en levende hund er bedre enn en d\u00f8d l\u00f8ve;\n9:5 for de levende vet at de skal d\u00f8, men de d\u00f8de vet ikke nogen ting, og de f\u00e5r ikke lenger nogen l\u00f8nn, for minnet om dem er glemt.\n9:6 B\u00e5de deres kj\u00e6rlighet og deres hat og deres \u00e6rgjerrighet er det for lenge siden forbi med, og de har i all evighet ingen del mere i alt det som hender under solen.\n9:7 S\u00e5 et da ditt br\u00f8d med glede og drikk vel til mote din vin! For Gud har for lenge siden godkjent det du gj\u00f8r.\n9:8 La dine kl\u00e6r alltid v\u00e6re hvite, og la ikke olje fattes p\u00e5 ditt hode!\n9:9 Nyt livet med en hustru som du elsker, alle dager i ditt tomme liv, som Herren har gitt dig under solen, alle dine tomme dager! For det er din del i livet og i ditt strev som du m\u00f8ier dig med under solen.\n9:10 Alt det din h\u00e5nd er i stand til \u00e5 gj\u00f8re med din kraft, det skal du gj\u00f8re! For det finnes hverken gjerning eller klokskap eller kunnskap eller visdom i d\u00f8dsriket, dit du g\u00e5r.\n9:11 Fremdeles s\u00e5 jeg under solen at det ikke er visst at de som er lette p\u00e5 foten, vinner i l\u00f8pet, eller at heltene seirer i krigen, eller at de vise kan f\u00e5 sig br\u00f8d, eller at de forstandige kan vinne rikdom eller de kloke finne yndest; for tid og hendelse m\u00f8ter dem alle.\n9:12 For mennesket kjenner like s\u00e5 lite sin tid som fiskene som fanges i det onde garn, eller fuglene som blir fanget i snaren; likesom de fanges ogs\u00e5 menneskenes barn i en ond tid, n\u00e5r den med ett kommer over dem.\n9:13 Ogs\u00e5 i dette s\u00e5 jeg visdom under solen, og stor syntes den mig:\n9:14 Det var en liten by med f\u00e5 folk i; til den kom det en stor konge og kringsatte den og bygget store voller mot den;\n9:15 men det fantes i byen en fattig, vis mann, og han berget den ved sin visdom, og ikke et menneske var kommet denne fattige mann i hu.\n9:16 Da sa jeg: Visdom er bedre enn styrke; men den fattiges visdom er foraktet, og folk h\u00f8rer ikke p\u00e5 det han sier.\n9:17 De vises ord som h\u00f8res i ro, er bedre enn rop fra en hersker blandt d\u00e5rene.\n9:18 Visdom er bedre enn krigsv\u00e5ben, men en synder kan \u00f8delegge meget godt.\n10:1 Giftige fluer f\u00e5r salvelagerens salve til \u00e5 lukte ille og gj\u00e6re; endog et lite grand d\u00e5rskap \u00f8delegger en mann som utmerker sig ved visdom eller \u00e6re.\n10:2 Den vises hu er vendt til h\u00f8ire, men d\u00e5rens hu til venstre*. /\n10:3 Og hvor som helst d\u00e5ren ferdes, fattes det ham forstand, og han lar alle merke at han er en d\u00e5re.\n10:4 Reiser herskerens vrede sig mot dig, s\u00e5 forlat ikke din post! For saktmodighet holder store synder nede.\n10:5 Der er et onde som jeg har sett under solen - et misgrep som utg\u00e5r fra makthaveren:\n10:6 D\u00e5rskapen sitter i h\u00f8ie stillinger, mens fornemme folk m\u00e5 sitte lavt.\n10:7 Jeg har sett tjenere ride p\u00e5 hester og fyrster g\u00e5 til fots som tjenere.\n10:8 Den som graver en grav, kan falle i den, og den som river et gjerde, kan bli bitt av en orm.\n10:9 Den som bryter sten, kan f\u00e5 en skade av det; den som hugger ved, kan komme i fare ved det.\n10:10 N\u00e5r \u00f8ksen er sl\u00f8v, og han ikke har slipt eggen, s\u00e5 m\u00e5 han bruke dess st\u00f8rre kraft; men visdom har den fordel at den gj\u00f8r alt p\u00e5 rette m\u00e5te.\n10:11 N\u00e5r ormen biter uten besvergelse*, har tungens eier** ingen nytte av den. / /\n10:12 Ord fra den vises munn er liflige, men d\u00e5rens leber \u00f8delegger ham selv.\n10:13 De f\u00f8rste ord av hans munn er d\u00e5rskap, og enden p\u00e5 hans tale er farlig galskap.\n10:14 D\u00e5ren taler mange ord, enda mennesket ikke vet hvad som skal hende, og hvem sier ham hvad som skal hende efter hans tid?\n10:15 D\u00e5rens strev tretter ham, han som ikke engang vet veien til byen.\n10:16 Ve dig, du land som har et barn til konge, og hvis fyrster holder m\u00e5ltid om morgenen!\n10:17 Lykkelige land som har en konge av edel \u00e6tt, og hvis fyrster holder m\u00e5ltid i s\u00f8mmelig tid, som menn og ikke som drankere!\n10:18 N\u00e5r latheten r\u00e5der, synker bjelkene sammen, og lar en hendene henge, s\u00e5 drypper det inn i huset.\n10:19 For \u00e5 more sig holder de* gjestebud, og vinen legger glede over livet; alt sammen f\u00e5s for penger.\n10:20 Ikke engang i dine tanker m\u00e5 du banne kongen, og ikke engang i ditt sengkammer m\u00e5 du banne den rike; for himmelens fugler b\u00e6rer lyden avsted, og de vingede skapninger melder dine ord.\n11:1 Send ditt br\u00f8d bort over vannet; for i tidens l\u00f8p skal du finne det igjen.\n11:2 Del ut til syv, ja til \u00e5tte; for du vet ikke hvad ulykke som kan hende p\u00e5 jorden.\n11:3 N\u00e5r skyene blir fulle av regn, t\u00f8mmer de det ut over jorden, og n\u00e5r et tre faller, enten det er mot syd eller mot nord, s\u00e5 blir treet liggende p\u00e5 det sted hvor det falt.\n11:4 Den som stadig akter p\u00e5 vinden, kommer ikke til \u00e5 s\u00e5, og den som stadig ser p\u00e5 skyene, kommer ikke til \u00e5 h\u00f8ste.\n11:5 Like s\u00e5 lite som du vet hvad vei vinden farer, eller hvorledes benene dannes i den fruktsommelige kvinnes liv, like s\u00e5 lite vet du hvad Gud vil gj\u00f8re, han som gj\u00f8r det alt sammen.\n11:6 S\u00e5 din s\u00e6d om morgenen, og la ikke din h\u00e5nd hvile n\u00e5r det lider mot aftenen; for du vet ikke hvad som vil lykkes, det ene eller det andre, eller om begge deler er gode.\n11:7 Lyset er liflig, og det er godt for \u00f8inene \u00e5 f\u00e5 se solen.\n11:8 For om et menneske lever mange \u00e5r, skal han glede sig i dem alle og komme m\u00f8rkets dager i hu; for de blir mange. Alt som skal komme, er tomhet.\n11:9 Gled dig, du unge, i din ungdom og la ditt hjerte v\u00e6re vel til mote i din ungdoms dager og vandre p\u00e5 ditt hjertes veier og efter det dine \u00f8ine ser! Men vit at for alt dette vil Gud f\u00f8re dig frem for dommen.\n11:10 La gremmelse vike fra ditt hjerte og hold alt ondt borte fra ditt legeme! For ungdom og morgenr\u00f8de er tomhet.\n12:1 Tenk p\u00e5 din skaper i din ungdoms dager, f\u00f8r de onde dager kommer, og det lider mot de \u00e5r hvorom du vil si: Jeg har ingen glede av dem,\n12:2 f\u00f8r solen og lyset og m\u00e5nen og stjernene form\u00f8rkes, og skyene kommer igjen efter regnet -\n12:3 den tid da husets voktere skjelver, og de sterke menn blir krokete, og de som maler p\u00e5 kvernen, stanser sitt arbeid, fordi de er blitt for f\u00e5, og de som ser ut gjennem vinduene, form\u00f8rkes*,\n12:4 og begge d\u00f8rene til gaten stenges, mens kvernduren blir svak og ikke n\u00e5r h\u00f8iere enn til spurvekvitter, og alle sangm\u00f8ene blir lavm\u00e6lte,\n12:5 og en frykter for hver bakke, og det lurer skremsler p\u00e5 veien, og mandeltreet blomstrer, og gresshoppen sleper sig frem, og kapersen mister sin kraft; for mennesket drar bort til sin evige bolig, og de s\u00f8rgende g\u00e5r allerede og venter p\u00e5 gaten -\n12:6 f\u00f8r s\u00f8lvsnoren tas bort, og gullsk\u00e5len sl\u00e5es i stykker, og krukken brytes s\u00f8nder ved kilden, og hjulet knuses og faller ned i br\u00f8nnen,\n12:7 og st\u00f8vet vender tilbake til jorden og blir som det var f\u00f8r, og \u00e5nden vender tilbake til Gud, som gav den.\n12:8 Bare idelig tomhet, sier predikeren; alt er tomhet.\n12:9 For \u00f8vrig er \u00e5 si at predikeren var en vismann, og at han ogs\u00e5 l\u00e6rte folket kunnskap og pr\u00f8vde og gransket; han laget mange ordsprog.\n12:10 Predikeren s\u00f8kte \u00e5 finne liflige ord, og skrevet er her hvad riktig er, sannhets ord.\n12:11 De vises ord er som brodder, og visdomssprog som er samlet, sitter fast som nagler; de er gitt av \u00e9n hyrde*\n12:12 Og for \u00f8vrig: La dig advare, du min s\u00f8nn! Det er ingen ende p\u00e5 all bokskrivningen, og megen granskning tretter legemet.\n12:13 Enden p\u00e5 det hele, efterat alt er h\u00f8rt, er dette: Frykt Gud og hold hans bud! Det er hvad hvert menneske b\u00f8r gj\u00f8re.\n12:14 For hver gjerning vil Gud f\u00f8re frem for dommen over alt som er skjult, enten det er godt eller ondt.","title":"Norwegian Bible: Ecclesiastes","type":"page"}