{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/exo.htm","path":"bib/wb/nor/exo.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/exo.htm","text":"1:1 Dette er navnene p\u00e5 Israels s\u00f8nner som kom til Egypten; med Jakob kom de, hver med sitt hus:\n1:2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,\n1:3 Issakar, Sebulon og Benjamin,\n1:4 Dan og Naftali, Gad og Aser.\n1:5 De som nedstammet fra Jakob, var i alt sytti sjeler; men Josef var allerede i Egypten.\n1:6 Og Josef d\u00f8de og alle hans br\u00f8dre og hele den slekt.\n1:7 Men Israels barn var fruktbare og tok sterkt til og blev mange og overm\u00e5te tallrike, og landet blev fullt av dem.\n1:8 Da kom det en ny konge over Egypten, som ikke visste noget om Josef.\n1:9 Og han sa til sitt folk: Se, israelittenes folk er st\u00f8rre og tallrikere enn vi.\n1:10 Nu vel, la oss g\u00e5 klokt til verks mot dem, forat de ikke skal ta mere til, og forat de ikke, om det kommer krig, skal sl\u00e5 sig i lag med v\u00e5re fiender og f\u00f8re krig mot oss og dra ut av landet.\n1:11 S\u00e5 satte de arbeidsfogder over dem til \u00e5 plage dem med tvangsarbeid; og de m\u00e5tte bygge for Farao to byer til oplagssteder, Pitom og Ra'amses.\n1:12 Men jo mere de plaget dem, dess mere tok de til, og dess mere bredte de sig ut, s\u00e5 egypterne begynte \u00e5 grue for Israels barn.\n1:13 Og egypterne tvang Israels barn til \u00e5 tr\u00e6le for sig,\n1:14 og de forbitret livet for dem med h\u00e5rdt tr\u00e6larbeid i ler og tegl og med alle slags tr\u00e6larbeid p\u00e5 marken, alt det tr\u00e6larbeid som de tvang dem til \u00e5 gj\u00f8re.\n1:15 Og kongen i Egypten sa til de hebraiske jordm\u00f8dre - den ene av dem hette Sifra og den andre Pua - :\n1:16 N\u00e5r I hjelper de hebraiske kvinner til \u00e5 f\u00f8de, s\u00e5 skal I se efter i jordmorstolen; er det da en s\u00f8nn, sa drep ham, men er det en datter, da kan hun leve.\n1:17 Men jordm\u00f8drene fryktet Gud og gjorde ikke som kongen i Egypten b\u00f8d dem, men lot guttebarna leve.\n1:18 Da kalte kongen i Egypten jordm\u00f8drene til sig og sa til dem: Hvorfor gj\u00f8r I dette og lar guttebarna leve?\n1:19 Jordm\u00f8drene svarte Farao: De hebraiske kvinner er ikke som de egyptiske, de er sterkere; f\u00f8r jordmoren kommer til dem, har de f\u00f8dt.\n1:20 Og Gud gjorde vel imot jordm\u00f8drene; og folket tok til og blev overm\u00e5te tallrikt.\n1:21 Og fordi jordm\u00f8drene fryktet Gud, gav han dem avkom.\n1:22 Da b\u00f8d Farao alt sitt folk og sa: Hver s\u00f8nn som f\u00f8des*, skal kastes i elven, men hver datter skal I la leve. /\n2:1 S\u00e5 var det en mann av Levis hus som gikk bort og tok en Levis datter til ekte.\n2:2 Og kvinnen blev fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn; og da hun s\u00e5 at det var et vakkert barn, skjulte hun ham i tre m\u00e5neder.\n2:3 Men da hun ikke lenger kunne skjule ham, tok hun en kiste til ham av r\u00f8r og smurte den over med jordbek og tj\u00e6re, og hun la gutten i den og satte den i sivet ved elvebredden.\n2:4 Men hans s\u00f8ster stod et stykke fra for \u00e5 f\u00e5 vite hvorledes det gikk ham.\n2:5 Da kom Faraos datter ned til elven for \u00e5 bade sig, mens hennes jomfruer gikk frem og tilbake p\u00e5 elvebredden; hun fikk se kisten midt i sivet og sendte sin pike avsted og lot den hente.\n2:6 Da hun \u00e5pnet den, s\u00e5 hun barnet, og se, det var en gutt som l\u00e5 der og gr\u00e5t; da ynkedes hun over ham og sa: Det er en av hebreernes guttebarn.\n2:7 Da sa hans s\u00f8ster til Faraos datter: Skal jeg g\u00e5 og hente en amme til dig blandt de hebraiske kvinner, s\u00e5 hun kan fostre op barnet for dig?\n2:8 Faraos datter svarte henne: Ja, g\u00e5! Og piken gikk og hentet guttens mor.\n2:9 Da sa Faraos datter til henne: Ta denne gutt og fostre ham op for mig; jeg vil gi dig l\u00f8nn for det. Og konen tok gutten og fostret ham op.\n2:10 Da gutten blev voksen, gikk hun med ham til Faraos datter, og han blev som en s\u00f8nn for henne; hun kalte ham Moses*, for - sa hun - av vannet har jeg dradd ham op. /\n2:11 Og det hendte p\u00e5 den tid da Moses var blitt voksen, at han gikk ut til sine br\u00f8dre og s\u00e5 p\u00e5 deres slit og slep, og han fikk se en egyptisk mann som slo en hebraisk mann, en av hans br\u00f8dre.\n2:12 Da vendte han sig hit og dit og s\u00e5 at det ikke var nogen der, og s\u00e5 slo han egypteren ihjel og skjulte ham i sanden.\n2:13 Den andre dag gikk han atter ut og s\u00e5 to hebraiske menn som holdt p\u00e5 \u00e5 sl\u00e5ss; da sa han til ham som hadde urett: Hvorfor sl\u00e5r du din landsmann?\n2:14 Han svarte: Hvem har satt dig til h\u00f8vding og dommer over oss? Tenker du \u00e5 sl\u00e5 mig ihjel, likesom du slo egypteren ihjel? Da blev Moses redd og sa: Sannelig, saken er blitt kjent.\n2:15 Da Farao fikk h\u00f8re det, s\u00f8kte han \u00e5 sl\u00e5 Moses ihjel; men Moses flyktet for Farao, og han tok bolig i landet Midian og bodde ved en br\u00f8nn.\n2:16 Presten i Midian hadde syv d\u00f8tre; de kom og \u00f8ste op vann og fylte vannrennene for \u00e5 vanne sin fars sm\u00e5fe.\n2:17 S\u00e5 kom det nogen gj\u00e6tere og drev dem bort; men Moses stod op og hjalp dem og vannet deres sm\u00e5fe.\n2:18 Da de s\u00e5 kom hjem til Re'uel, sin far, sa han: Hvorfor kommer I s\u00e5 snart idag?\n2:19 De svarte: En egyptisk mann hjalp oss mot gj\u00e6terne, og han \u00f8ste ogs\u00e5 vann for oss og vannet sm\u00e5feet.\n2:20 Da sa han til sine d\u00f8tre: Hvor er han da? Hvorfor lot I mannen bli igjen der? Be ham inn, s\u00e5 han kan ete med oss!\n2:21 Og Moses samtykket i \u00e5 bli hos mannen; og han lot Moses f\u00e5 sin datter Sippora til hustru.\n2:22 Hun fikk en s\u00f8nn, og han kalte ham Gersom*; for han sa: Jeg er blitt en gjest i et fremmed land. /\n2:23 Da lang tid var g\u00e5tt, d\u00f8de kongen i Egypten, og Israels barn sukket over sin tr\u00e6ldom og klaget; og deres rop over tr\u00e6ldommen steg op til Gud.\n2:24 Og Gud h\u00f8rte deres sukk, og Gud kom i hu sin pakt med Abraham, Isak og Jakob.\n2:25 Og Gud s\u00e5 til Israels barn, og Gud kjentes ved dem.\n3:1 Og Moses gj\u00e6tte sm\u00e5feet hos Jetro, sin svigerfar, presten i Midian, og han drev engang sm\u00e5feet bortom \u00f8rkenen og kom til Guds berg, til Horeb*. /\n3:2 Der \u00e5penbarte Herrens engel sig for ham i en luende ild, midt ut av en tornebusk; og han s\u00e5 op, og se, tornebusken stod i lys lue, men tornebusken brente ikke op.\n3:3 Og Moses sa: Jeg vil g\u00e5 bort og se dette vidunderlige syn, hvorfor tornebusken ikke brenner op.\n3:4 Da Herren s\u00e5 at han gikk bort for \u00e5 se, ropte Gud til ham midt ut av tornebusken og sa: Moses, Moses! Og han svarte: Ja, her er jeg.\n3:5 Da sa han: Kom ikke n\u00e6rmere, dra dine sko av dine f\u00f8tter! For det sted du st\u00e5r p\u00e5, er hellig jord.\n3:6 S\u00e5 sa han: Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Da skjulte Moses sitt ansikt, for han fryktet for \u00e5 skue Gud.\n3:7 Og Herren sa: Jeg har sett mitt folks n\u00f8d i Egypten, og jeg har h\u00f8rt deres klagerop over arbeidsfogdene; jeg vet hvad de lider.\n3:8 Og nu er jeg steget ned for \u00e5 utfri dem av egypternes h\u00e5nd og for \u00e5 f\u00f8re dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land som flyter med melk og honning, det land hvor kana'anittene bor og hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.\n3:9 Nu er Israels barns skrik n\u00e5dd op til mig, og jeg har ogs\u00e5 sett hvorledes egypterne mishandler dem.\n3:10 S\u00e5 g\u00e5 nu du avsted, jeg vil sende dig til Farao, og du skal f\u00f8re mitt folk, Israels barn, ut av Egypten!\n3:11 Men Moses sa til Gud: Hvem er jeg, at jeg skulde g\u00e5 til Farao, og at jeg skulde f\u00f8re Israels barn ut av Egypten?\n3:12 Og han sa: Sannelig, jeg vil v\u00e6re med dig, og dette skal v\u00e6re dig et tegn p\u00e5 at jeg har sendt dig: N\u00e5r du har f\u00f8rt folket ut av Egypten, da skal I holde gudstjeneste p\u00e5 dette fjell.\n3:13 Da sa Moses til Gud: Men n\u00e5r jeg nu kommer til Israels barn og sier til dem: Eders fedres Gud har sendt mig til eder, og de s\u00e5 sp\u00f8r mig: Hvad er hans navn? - hvad skal jeg da svare dem?\n3:14 Og Gud sa til Moses: Jeg er den jeg er ; og han sa: S\u00e5 skal du si til Israels barn: \"Jeg er\" har sendt mig til eder.\n3:15 Og Gud sa fremdeles til Moses: S\u00e5 skal du si til Israels barn: Herren*, eders fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder. Dette er mitt navn til evig tid, og s\u00e5 skal de kalle mig fra slekt til slekt. /\n3:16 G\u00e5 nu og kall sammen de eldste i Israel og si til dem: Herren, eders fedres Gud, har \u00e5penbaret sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og sagt: Jeg har sett til eder og vet hvorledes de farer frem mot eder i Egypten.\n3:17 Og jeg sa: Jeg vil f\u00f8re eder ut av alt det onde I lider i Egypten, til kana'anittenes og hetittenes og amorittenes og ferisittenes og hevittenes og jebusittenes land, til et land som flyter med melk og honning.\n3:18 Og de skal h\u00f8re p\u00e5 dine ord, og du skal g\u00e5 inn til kongen i Egypten, du og de eldste i Israel, og I skal si til ham: Herren, hebreernes Gud, har m\u00f8tt oss; la oss nu g\u00e5 tre dagsreiser ut i \u00f8rkenen og ofre til Herren v\u00e5r Gud.\n3:19 Men jeg vet at kongen i Egypten ikke vil gi eder lov til \u00e5 dra ut, ikke engang om han f\u00e5r kjenne en sterk h\u00e5nd over sig.\n3:20 Derfor vil jeg rekke ut min h\u00e5nd og sl\u00e5 Egypten med alle mine under, som jeg vil gj\u00f8re midt iblandt dem; s\u00e5 skal han la eder fare.\n3:21 Og jeg vil la dette folk finne yndest hos egypterne, s\u00e5 I, n\u00e5r I drar ut, ikke skal dra tomhendt bort;\n3:22 men enhver kvinne skal be sin grannekvinne og den som bor i hennes hus, om smykker av s\u00f8lv og gull og om kl\u00e6r, og I skal la eders s\u00f8nner og eders d\u00f8tre ta dem p\u00e5 sig; dette er det bytte I skal ta av egypterne.\n4:1 Moses svarte: De vil visst ikke tro mig og ikke h\u00f8re p\u00e5 mig, de vil si: Herren har ikke \u00e5penbaret sig for dig.\n4:2 Da sa Herren til ham: Hvad er det du har i h\u00e5nden? Han svarte: En stav.\n4:3 Da sa han: Kast den p\u00e5 jorden! Og han kastet den p\u00e5 jorden, og den blev til en slange; og Moses flyktet for den.\n4:4 Og Herren sa til Moses: Rekk ut din h\u00e5nd og grip den i halen! S\u00e5 rakte han ut h\u00e5nden og grep fatt i den, og den blev til en stav i hans h\u00e5nd.\n4:5 S\u00e5 m\u00e5 de vel tro at Herren, deres fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har \u00e5penbaret sig for dig.\n4:6 Og Herren sa fremdeles til ham: Stikk din h\u00e5nd i barmen! Og han stakk sin h\u00e5nd i barmen; og da han drog den ut, se, da var hans h\u00e5nd spedalsk, som sne.\n4:7 Og han sa: Stikk din h\u00e5nd i barmen igjen! Og han stakk igjen sin h\u00e5nd i barmen; og da han drog den ut av sin barm, se, da var den igjen blitt som hans legeme ellers.\n4:8 Om de nu ikke tror dig eller akter p\u00e5 det f\u00f8rste tegn, s\u00e5 vil de da visst tro p\u00e5 det andre tegn.\n4:9 Men tror de ikke engang p\u00e5 disse to tegn, og vil de ikke h\u00f8re p\u00e5 dig, da skal du ta vann av elven og helle det ut p\u00e5 jorden, og det vann du tar av elven, det skal bli til blod p\u00e5 jorden.\n4:10 Men Moses sa til Herren: H\u00f8r mig, Herre! Jeg har aldri v\u00e6rt nogen ordets mann, hverken f\u00f8r, eller siden du begynte \u00e5 tale til din tjener; jeg er tung i m\u00e6le og tung i tale.\n4:11 Men Herren sa til ham: Hvem har gitt mennesket munn, og hvem gj\u00f8r stum eller d\u00f8v eller seende eller blind? Er det ikke jeg, Herren?\n4:12 G\u00e5 nu du, og jeg vil v\u00e6re med din munn og l\u00e6re dig hvad du skal tale.\n4:13 Men han sa: H\u00f8r mig, Herre! Send bud med hvem du ellers vil!\n4:14 Da optendtes Herrens vrede mot Moses, og han sa: Har du ikke din bror Aron, levitten? Han, vet jeg, kan tale; og nu kommer han dig ogs\u00e5 i m\u00f8te, og n\u00e5r han ser dig, blir han glad.\n4:15 Og du skal tale til ham og legge ordene i hans munn, og jeg skal v\u00e6re med din munn og med hans munn og l\u00e6re eder hvad I skal gj\u00f8re.\n4:16 Og han skal tale til folket for dig; han skal v\u00e6re din munn, og du skal v\u00e6re Gud for ham.\n4:17 Og du skal ta denne stav i din h\u00e5nd; med den skal du gj\u00f8re tegnene.\n4:18 S\u00e5 gikk Moses, og da han kom tilbake til Jetro, sin svigerfar, sa han til ham: Kj\u00e6re, la mig f\u00e5 dra tilbake til mine br\u00f8dre i Egypten og se om de ennu er i live. Og Jetro sa til Moses: Dra bort i fred!\n4:19 Og Herren sa til Moses i Midian: Dra avsted og vend tilbake til Egypten! Nu er de d\u00f8de alle de som stod dig efter livet.\n4:20 S\u00e5 tok Moses sin hustru og sine s\u00f8nner og satte dem p\u00e5 asenet og vendte tilbake til Egyptens land; og Moses tok Guds stav i sin h\u00e5nd.\n4:21 Og Herren sa til Moses: N\u00e5r du nu vender tilbake til Egypten, s\u00e5 se til at du gj\u00f8r alle de under som jeg har gitt dig makt til \u00e5 gj\u00f8re, for Faraos \u00f8ine; men jeg vil forherde hans hjerte, s\u00e5 han ikke lar folket fare.\n4:22 Da skal du si til Farao: S\u00e5 sier Herren: Min s\u00f8nn, min f\u00f8rstef\u00f8dte, er Israel,\n4:23 og jeg sa til dig: La min s\u00f8nn fare, s\u00e5 han kan tjene mig, men du vilde ikke la ham fare; derfor vil jeg nu sl\u00e5 ihjel din s\u00f8nn, din f\u00f8rstef\u00f8dte.\n4:24 Underveis, p\u00e5 et hvilested, hendte det at Herren kom imot ham og s\u00f8kte \u00e5 ta hans liv.\n4:25 Da tok Sippora en skarp sten og skar bort sin s\u00f8nns forhud og kastet den for hans f\u00f8tter og sa: Sannelig, du er mig en blodbrudgom.\n4:26 S\u00e5 lot han ham v\u00e6re; da sa hun: En blodbrudgom for omskj\u00e6relsens skyld.\n4:27 Og Herren sa til Aron: G\u00e5 Moses i m\u00f8te i \u00f8rkenen! Og han gikk og traff ham ved Guds berg og kysset ham.\n4:28 Og Moses forkynte Aron alt hvad Herren, som sendte ham, hadde talt, og alle de tegn han hadde p\u00e5lagt ham \u00e5 gj\u00f8re.\n4:29 S\u00e5 gikk Moses og Aron; og de samlet alle de eldste av Israels barn.\n4:30 Og Aron bar frem alle de ord Herren hadde talt til Moses, og han gjorde tegnene for folkets \u00f8ine.\n4:31 Og folket trodde; og da de h\u00f8rte hvorledes Herren hadde sett til Israels barn og gitt akt p\u00e5 deres n\u00f8d, b\u00f8ide de sig og tilbad.\n5:1 Derefter gikk Moses og Aron inn til Farao og sa: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: La mitt folk fare, s\u00e5 de kan holde h\u00f8itid for mig i \u00f8rkenen!\n5:2 Men Farao sa: Hvem er Herren som jeg skal lyde og la Israel fare? Jeg kjenner ikke Herren, og heller ikke vil jeg la Israel fare.\n5:3 Da sa de: Hebreernes Gud har m\u00f8tt oss; la oss dra tre dagsreiser ut i \u00f8rkenen og ofre til Herren v\u00e5r Gud, s\u00e5 han ikke skal sl\u00e5 oss med pest eller sverd!\n5:4 Men kongen i Egypten sa til dem: Hvorfor vil I, Moses og Aron, dra folket fra dets arbeid? G\u00e5 og gj\u00f8r det I skal!\n5:5 S\u00e5 sa Farao: Se, folket er nu blitt altfor tallrikt i landet, og s\u00e5 vil I dra dem bort fra det de har \u00e5 gj\u00f8re!\n5:6 Og samme dag b\u00f8d Farao arbeidsfogdene og opsynsmennene over folket og sa:\n5:7 I skal ikke mere gi folket halm til teglarbeidet, som f\u00f8r; de skal selv g\u00e5 og sanke sig halm.\n5:8 Men den samme mengde teglsten som de f\u00f8r har gjort, skal I p\u00e5legge dem; I skal ikke avkorte noget i deres arbeid. For de er dovne; derfor skriker de og sier: La oss g\u00e5 og ofre til v\u00e5r Gud!\n5:9 Legg tungt arbeid p\u00e5 disse mennesker, s\u00e5 de har nok med det og ikke h\u00f8rer efter l\u00f8gnaktige ord!\n5:10 Da gikk arbeidsfogdene og opsynsmennene ut og sa til folket: S\u00e5 sier Farao: Jeg gir eder ikke lenger halm.\n5:11 G\u00e5 selv og finn eder halm, hvor I kan; Men i eders arbeid skal det ikke avkortes noget.\n5:12 Da spredte folket sig over hele Egyptens land for \u00e5 sanke stubber til \u00e5 bruke istedenfor halm.\n5:13 Men arbeidsfogdene drev p\u00e5 og sa: Gj\u00f8r eders arbeid ferdig, fullt dagsverk for hver dag, likesom dengang I hadde halm.\n5:14 Og opsynsmennene som Faraos arbeidsfogder hadde satt over Israels barn, fikk hugg, og arbeidsfogdene sa til dem: Hvorfor har I ikke gjort ferdig den fastsatte mengde teglsten, likesom f\u00f8r, hverken ig\u00e5r eller idag?\n5:15 Da gikk opsynsmennene over Israels barn til Farao og klaget h\u00f8ilydt for ham og sa: Hvorfor gj\u00f8r du s\u00e5ledes med dine tjenere?\n5:16 Dine tjenere f\u00e5r ikke halm, og allikevel sier de til oss: Gj\u00f8r tegl! Og s\u00e5 f\u00e5r dine tjenere hugg, enda det er ditt eget folk som har skylden.\n5:17 Men han sa: Dovne er I, dovne! Derfor sier I: Vi vil g\u00e5 og ofre til Herren.\n5:18 S\u00e5 g\u00e5 nu og arbeid! Halm f\u00e5r I ikke, men den fastsatte mengde tegl skal I komme med.\n5:19 Israels barns opsynsmenn s\u00e5 at de var ille farne, da det blev sagt til dem: I skal ikke avkorte noget i den teglsten I skal ha ferdig - fullt dagsverk for hver dag!\n5:20 Og da de kom ut fra Farao, m\u00f8tte de Moses og Aron, som stod og ventet p\u00e5 dem.\n5:21 Og de sa til dem: Herren hjems\u00f8ke eder og d\u00f8mme eder fordi I har f\u00f8rt oss i vanrykte hos Farao og hans tjenere, s\u00e5 I har gitt dem sverd i h\u00e5nden til \u00e5 sl\u00e5 oss ihjel.\n5:22 Da vendte Moses sig igjen til Herren og sa: Herre, hvorfor har du gjort s\u00e5 ille med dette folk? Hvorfor har du sendt mig?\n5:23 For fra den stund jeg gikk inn til Farao for \u00e5 tale i ditt navn, har han gjort ille mot dette folk, og du har aldeles ikke hjulpet ditt folk.\n6:1 Da sa Herren til Moses: Nu skal du se hvad jeg vil gj\u00f8re med Farao; ved min sterke h\u00e5nd skal han tvinges til \u00e5 la dem fare, ja, ved min sterke h\u00e5nd tvinges til \u00e5 drive dem ut av sitt land.\n6:2 Og Gud talte til Moses og sa til ham: Jeg er Herren.\n6:3 Jeg \u00e5penbarte mig for Abraham, for Isak og for Jakob som den allmektige Gud; men ved mitt navn Herren var jeg ikke kjent av dem.\n6:4 Og jeg oprettet min pakt med dem, at jeg vilde gi dem Kana'ans land, det land hvor de bodde som fremmede.\n6:5 Og nu har jeg h\u00f8rt hvorledes Israels barn sukker over at egypterne gj\u00f8r dem til tr\u00e6ler, og jeg har kommet min pakt i hu.\n6:6 Si derfor til Israels barn: Jeg er Herren*, og jeg vil f\u00f8re eder ut fra egypternes tunge byrder og utfri eder fra tr\u00e6larbeidet under dem, og jeg vil forl\u00f8se eder med utrakt arm og ved store straffedommer. /\n6:7 Og jeg vil ta eder til mitt folk, og jeg vil v\u00e6re eders Gud, og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud, han som f\u00f8rer eder ut fra egypternes tunge byrder.\n6:8 Og jeg vil f\u00f8re eder til det land som jeg med opl\u00f8ftet h\u00e5nd har svoret \u00e5 ville gi til Abraham, Isak og Jakob, og jeg vil gi eder det til eiendom; jeg er Herren.\n6:9 Og Moses sa dette til Israels barn; men de h\u00f8rte ikke p\u00e5 Moses for angst og for det h\u00e5rde tr\u00e6larbeids skyld.\n6:10 Da talte Herren til Moses og sa:\n6:11 G\u00e5 inn og si til Farao, kongen i Egypten, at han skal la Israels barn fare ut av sitt land.\n6:12 Og Moses tok s\u00e5ledes til orde, der han stod for Herrens \u00e5syn: Du ser Israels barn h\u00f8rer ikke p\u00e5 mig; hvorledes skulde da Farao h\u00f8re p\u00e5 mig, jeg som enda har uomsk\u00e5rne leber?\n6:13 Da talte Herren til Moses og Aron og sendte dem til Israels barn og til Farao, kongen i Egypten, med p\u00e5legg om at Israels barn skulde f\u00f8res ut av Egyptens land.\n6:14 Dette er overhodene for deres familier: S\u00f8nnene til Ruben, Israels f\u00f8rstef\u00f8dte, var Hanok og Pallu, Hesron og Karmi; dette er Rubens \u00e6tter.\n6:15 Simeons s\u00f8nner var Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Sohar og Saul, som var s\u00f8nn av en Kana'anitterkvinne; dette er Simeons \u00e6tter.\n6:16 Og dette er navnene p\u00e5 Levis s\u00f8nner efter deres \u00e6tter: Gerson og Kahat og Merari; og Levi blev hundre og syv og tretti \u00e5r gammel.\n6:17 Gersons s\u00f8nner var Libni og Sime'i efter deres \u00e6tter.\n6:18 Kahats s\u00f8nner var Amram og Jishar og Hebron og Ussiel; og Kahat blev hundre og tre og tretti \u00e5r gammel.\n6:19 Meraris s\u00f8nner var Mahli og Musi. Dette er Levis \u00e6tter efter deres \u00e6ttetavle.\n6:20 Amram tok Jokebed, sin fars s\u00f8ster, til hustru, og med henne fikk han Aron og Moses; og Amram blev hundre og syv og tretti \u00e5r gammel.\n6:21 Jishars s\u00f8nner var Korah og Nefeg og Sikri.\n6:22 Ussiels s\u00f8nner var Misael og Elsafan og Sitri.\n6:23 Aron tok Eliseba, Amminadabs datter, Nahsons s\u00f8ster, til hustru, og med henne fikk han Nadab og Abihu, Eleasar og Itamar.\n6:24 Korahs s\u00f8nner var Assir og Elkana og Abiasaf; dette er korahittenes \u00e6tter.\n6:25 Eleasar, Arons s\u00f8nn, tok en av Putiels d\u00f8tre til hustru, og med henne fikk han Pinehas. Dette var overhodene for levittenes familier efter deres \u00e6tter.\n6:26 Disse menn, Aron og Moses, var det Herren talte s\u00e5ledes til: F\u00f8r Israels barn ut av Egyptens land, h\u00e6r for h\u00e6r!\n6:27 Det var de som sa til Farao, kongen i Egypten, at Israels barn skulde f\u00f8res ut av Egypten, disse menn, Moses og Aron.\n6:28 Og det skjedde dengang Herren talte til Moses i Egyptens land,\n6:29 da sa Herren til Moses: Jeg er Herren; tal til Farao, kongen i Egypten, alt det jeg taler til dig.\n6:30 Men Moses sa, der han stod for Herrens \u00e5syn: Du vet jeg har uomsk\u00e5rne leber; hvorledes skulde da Farao h\u00f8re p\u00e5 mig?\n7:1 Da sa Herren til Moses: Se, jeg har satt dig til en Gud for Farao, og Aron, din bror, skal v\u00e6re din profet.\n7:2 Du skal tale alt det jeg byder dig; men Aron, din bror, skal tale til Farao, og han skal la Israels barn fare ut av sitt land.\n7:3 Men jeg vil forherde Faraos hjerte, og jeg vil gj\u00f8re mange tegn og under i Egyptens land.\n7:4 Farao skal ikke h\u00f8re p\u00e5 eder; men jeg vil legge min h\u00e5nd p\u00e5 Egypten og f\u00f8re mine h\u00e6rer, mitt folk, Israels barn, ut av Egyptens land ved store straffedommer.\n7:5 Og egypterne skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg rekker ut min h\u00e5nd over Egypten og f\u00f8rer Israels barn ut fra dem.\n7:6 Og Moses og Aron gjorde dette; som Herren hadde p\u00e5lagt dem, s\u00e5ledes gjorde de.\n7:7 Moses var \u00e5tti \u00e5r gammel, og Aron tre og \u00e5tti \u00e5r, da de talte til Farao.\n7:8 Og Herren sa til Moses og Aron:\n7:9 N\u00e5r Farao taler til eder og sier: La mig f\u00e5 se et under av eder, da skal du si til Aron: Ta din stav og kast den ned foran Farao! Og den skal bli til en slange.\n7:10 S\u00e5 gikk Moses og Aron inn til Farao og gjorde som Herren hadde sagt; Aron kastet sin stav ned foran Farao og hans tjenere, og den blev til en slange.\n7:11 Da lot Farao sine vismenn og trollmenn kalle, og de, Egyptens tegnsutleggere, gjorde det samme med sine hemmelige kunster;\n7:12 de kastet hver sin stav, og de blev til slanger; men Arons stav slukte deres staver.\n7:13 Men Faraos hjerte blev forherdet, og han h\u00f8rte ikke p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som Herren hadde sagt.\n7:14 Da sa Herren til Moses: Faraos hjerte er h\u00e5rdt; han vil ikke la folket fare.\n7:15 G\u00e5 til Farao imorgen tidlig n\u00e5r han g\u00e5r ned til elven, og still dig i hans vei p\u00e5 elvebredden, og staven som blev skapt om til en slange, skal du ta i h\u00e5nden.\n7:16 Og du skal si til ham: Herren, hebreernes Gud, har sendt mig til dig og sier: La mitt folk fare, s\u00e5 de kan tjene mig i \u00f8rkenen! Men du har like til nu ikke villet lyde.\n7:17 Sa sier Herren: P\u00e5 dette skal du kjenne at jeg er Herren: Se, nu sl\u00e5r jeg med denne stav som jeg har i min h\u00e5nd, p\u00e5 vannet i elven, og det skal bli til blod,\n7:18 og fiskene i elven skal d\u00f8, og elven skal lukte ille, s\u00e5 egypterne skal vemmes ved \u00e5 drikke vannet.\n7:19 Og Herren sa til Moses: Si til Aron: Ta din stav og rekk ut din h\u00e5nd over egypternes vann, over deres elver, over deres kanaler og over deres sj\u00f8er og over alle deres dammer, og de skal bli til blod, og det skal v\u00e6re blod i hele Egyptens land, b\u00e5de i trekar og i stenkar.\n7:20 Og Moses og Aron gjorde som Herren hadde sagt; han l\u00f8ftet staven og slo p\u00e5 vannet i elven s\u00e5 de s\u00e5 p\u00e5 det, b\u00e5de Farao og hans tjenere; da blev alt vannet i elven til blod,\n7:21 og fiskene i elven d\u00f8de, og elven luktet ille, s\u00e5 egypterne ikke kunde drikke vannet, og det var blod i hele Egyptens land.\n7:22 Men Egyptens tegnsutleggere gjorde det samme med sine hemmelige kunster, og Faraos hjerte blev forherdet, og han h\u00f8rte ikke p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som Herren hadde sagt.\n7:23 Og Farao vendte sig om og gikk hjem til sitt hus og la heller ikke dette p\u00e5 hjerte.\n7:24 Men alle egypterne gravde rundt omkring elven efter drikkevann; for de kunde ikke drikke elvevannet.\n7:25 S\u00e5 gikk det syv dager efterat Herren hadde sl\u00e5tt elven.\n8:1 Da sa Herren til Moses: G\u00e5 inn til Farao og si til ham: S\u00e5 sier Herren: La mitt folk fare, s\u00e5 de kan tjene mig!\n8:2 Dersom du nekter \u00e5 la dem fare, da vil jeg plage hele ditt land med frosk.\n8:3 Og elven skal vrimle av frosk, og de skal krype op og komme inn i ditt hus og i ditt sengkammer og op i din seng og i dine tjeneres hus og p\u00e5 ditt folk og i dine bakerovner og i dine deigtrau.\n8:4 Ja, p\u00e5 dig og p\u00e5 ditt folk og p\u00e5 alle dine tjenere skal froskene krype op.\n8:5 Og Herren sa til Moses: Si til Aron: Rekk ut din h\u00e5nd med din stav over elvene, over kanalene og over sj\u00f8ene, og la froskene komme op over Egyptens land!\n8:6 Og Aron rakte ut sin h\u00e5nd over Egyptens vann, og froskene kom op og dekket hele Egyptens land.\n8:7 Men tegnsutleggerne gjorde det samme med sine hemmelige kunster og lot froskene komme op over Egyptens land.\n8:8 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Bed til Herren at han vil ta froskene bort fra mig og mitt folk! Da til jeg la folket fare, sa de kan ofre til Herren.\n8:9 Og Moses sa til Farao: Ha selv den \u00e6re \u00e5 si n\u00e5r jeg skal bede for dig og dine tjenere og ditt folk at froskene m\u00e5 bli drevet bort fra dig og dine hus, s\u00e5 de bare blir tilbake i elven.\n8:10 Han svarte: Imorgen. Da sa Moses: La det bli som du sier, forat du kan kjenne at det ikke er nogen som Herren v\u00e5r Gud.\n8:11 Froskene skal vike fra dig og dine hus og fra dine tjenere og ditt folk; bare i elven skal de bli tilbake.\n8:12 S\u00e5 gikk Moses og Aron ut igjen fra Farao, og Moses ropte til Herren for froskenes skyld som han hadde f\u00f8rt over Farao.\n8:13 Og Herren gjorde som Moses hadde sagt, og froskene som var i husene og g\u00e5rdene og p\u00e5 markene, d\u00f8de bort;\n8:14 og de samlet dem i dyngevis, og landet blev fylt med stank.\n8:15 Men da Farao s\u00e5 at han hadde f\u00e5tt luft, gjorde han sitt hjerte h\u00e5rdt og h\u00f8rte ikke p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som Herren hadde sagt.\n8:16 Da sa Herren til Moses: Si til Aron: Rekk ut din stav og sl\u00e5 i st\u00f8vet p\u00e5 jorden, s\u00e5 skal det bli til mygg i hele Egyptens land.\n8:17 Og de gjorde s\u00e5ledes; Aron rakte ut sin h\u00e5nd med sin stav og slo i st\u00f8vet p\u00e5 jorden, og myggene kom b\u00e5de p\u00e5 folk og fe; alt st\u00f8vet p\u00e5 jorden blev til mygg i hele Egyptens land.\n8:18 Tegnsutleggerne gjorde likes\u00e5 med sine hemmelige kunster; de s\u00f8kte \u00e5 f\u00e5 mygg frem, men kunde ikke. Og myggene blev sittende p\u00e5 folk og p\u00e5 fe.\n8:19 Da sa tegnsutleggerne til Farao: Dette er Guds finger. Men Faraos hjerte var og blev forherdet, og han h\u00f8rte ikke p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som Herren hadde sagt.\n8:20 Da sa Herren til Moses: St\u00e5 tidlig op imorgen, og still dig frem for Farao n\u00e5r han g\u00e5r ned til elven, og si til ham: S\u00e5 sier Herren: La mitt folk fare, s\u00e5 de kan tjene mig!\n8:21 For dersom du ikke lar mitt folk fare, da sender jeg fluesvermer over dig og dine tjenere og ditt folk og dine hus, og egypternes hus skal fylles av fluesvermene, ja endog jorden de st\u00e5r p\u00e5.\n8:22 Men p\u00e5 den dag vil jeg undta Gosen, hvor mitt folk bor, s\u00e5 det ikke skal v\u00e6re fluesvermer der; da skal du kjenne at jeg, Herren, er midt i landet.\n8:23 For jeg vil frelse mitt folk og gj\u00f8re forskjell p\u00e5 mitt folk og ditt folk; imorgen skal dette tegn skje.\n8:24 Og Herren gjorde som han hadde sagt, og det kom sv\u00e6re fluesvermer i Faraos hus og i hans tjeneres hus; i hele Egypten blev landet herjet av fluesvermer.\n8:25 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: G\u00e5 og ofre til eders Gud her i landet!\n8:26 Men Moses sa: Det er ikke r\u00e5delig \u00e5 gj\u00f8re s\u00e5; for det vi ofrer til Herren v\u00e5r Gud, er en vederstyggelighet for egypterne; om vi nu ofret for egypternes \u00f8ine det som er en vederstyggelighet for dem, vilde de da ikke stene oss?\n8:27 Tre dagsreiser vil vi g\u00e5 ut i \u00f8rkenen og ofre til Herren v\u00e5r Gud, s\u00e5ledes som han byder oss.\n8:28 Da sa Farao: Jeg vil la eder fare, s\u00e5 I kan ofre til Herren eders Gud i \u00f8rkenen; men I m\u00e5 ikke dra langt bort. Bed for mig!\n8:29 Moses svarte: Se, jeg g\u00e5r nu ut og vil bede til Herren, og imorgen skal fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; bare nu Farao ikke mere vil bruke svik, men la folket fare, s\u00e5 de kan ofre til Herren.\n8:30 S\u00e5 gikk Moses ut fra Farao og bad til Herren.\n8:31 Og Herren gjorde som Moses bad, og lot fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; det blev ikke \u00e9n igjen.\n8:32 Men Farao forherdet sitt hjerte ogs\u00e5 denne gang; han lot ikke folket fare.\n9:1 Og Herren sa til Moses: G\u00e5 inn til Farao og si til ham: S\u00e5 sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, s\u00e5 de kan tjene mig!\n9:2 For dersom du nekter \u00e5 la dem fare og fremdeles holder p\u00e5 dem,\n9:3 da skal Herrens h\u00e5nd komme over ditt fe p\u00e5 marken, over hestene, over asenene, over kamelene, over storfeet og over sm\u00e5feet med en forferdelig pest.\n9:4 Men Herren skal gj\u00f8re forskjell p\u00e5 Israels fe og egypternes fe, og det skal ikke d\u00f8 noget av alt det som h\u00f8rer Israels barn til.\n9:5 Og Herren fastsatte tiden og sa: Imorgen vil Herren la dette skje i landet.\n9:6 Dagen efter gjorde Herren som han hadde sagt, og alt egypternes fe d\u00f8de, men av Israels barns fe d\u00f8de ikke ett liv.\n9:7 Og Farao sendte bud, og da var det ikke d\u00f8d et eneste liv av Israels fe; men Faraos hjerte blev h\u00e5rdt, og han lot ikke folket fare.\n9:8 Da sa Herren til Moses og Aron: Ta hendene fulle av aske fra ovnen, og Moses skal kaste den op i v\u00e6ret s\u00e5 Farao ser p\u00e5 det,\n9:9 og den skal bli til st\u00f8v utover hele Egyptens land, og den skal bli til bylder som bryter ut med blemmer, b\u00e5de p\u00e5 folk og fe i hele Egyptens land.\n9:10 S\u00e5 tok de asken fra ovnen og tr\u00e5dte frem for Farao, og Moses kastet den op i v\u00e6ret; og det blev bylder som br\u00f8t ut med blemmer, b\u00e5de p\u00e5 folk og fe.\n9:11 Og tegnsutleggerne kunde ikke holde stand mot Moses for byldenes skyld; for det var kommet bylder p\u00e5 tegnsutleggerne og p\u00e5 alle egypterne.\n9:12 Men Herren forherdet Faraos hjerte, s\u00e5 han ikke h\u00f8rte p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som Herren hadde sagt til Moses\n9:13 Da sa Herren til Moses: St\u00e5 tidlig op imorgen, og tred frem for Farao og si til ham: S\u00e5 sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, s\u00e5 de kan tjene mig!\n9:14 For denne gang vil jeg sende alle mine plager over dig selv og over dine tjenere og ditt folk, forat du skal kjenne at ingen er som jeg p\u00e5 hele jorden.\n9:15 For nu hadde jeg allerede rakt ut min h\u00e5nd og vilde sl\u00e5tt dig og ditt folk med pesten, s\u00e5 du var blitt utslettet av jorden;\n9:16 men derfor lot jeg dig bli i live at jeg kunde vise dig min makt, og mitt navn kunde bli kunngjort over hele jorden.\n9:17 Ennu stiller du dig i veien for mitt folk og vil ikke la dem fare.\n9:18 Se, jeg vil p\u00e5 denne tid imorgen sende et forferdelig haglv\u00e6r, som det aldri har v\u00e6rt make til i Egypten, like fra den dag det blev til, og til nu.\n9:19 S\u00e5 send da folk og berg din buskap og alt det du har p\u00e5 marken! Alt folk og alt fe som er ute p\u00e5 marken og ikke har kommet sig i hus, p\u00e5 dem skal haglet falle, og de skal d\u00f8.\n9:20 De av Faraos tjenere som fryktet Herrens ord, berget da sine folk og sin buskap i hus;\n9:21 men de som ikke gav akt p\u00e5 Herrens ord, lot sine folk og sin buskap bli ute p\u00e5 marken.\n9:22 Da sa Herren til Moses: Rekk din h\u00e5nd op mot himmelen, og det skal komme hagl i hele Egyptens land, b\u00e5de over folk og fe og over alle markens urter i Egyptens land.\n9:23 Og Moses rakte sin stav op mot himmelen, og Herren lot komme torden og hagl, og det f\u00f4r ild ned p\u00e5 jorden, og Herren lot falle hagl over Egyptens land.\n9:24 Det kom hagl, og midt i haglskuren lyn i lyn, et uv\u00e6r s\u00e5 sv\u00e6rt at det aldri hadde v\u00e6rt maken i hele Egyptens land fra den tid folk hadde bosatt sig der.\n9:25 Og i hele Egyptens land slo haglet ned alt det som var p\u00e5 marken, b\u00e5de folk og fe; og alle markens urter slo haglet ned, og alle markens tr\u00e6r br\u00f8t det s\u00f8nder.\n9:26 Bare i Gosens land, hvor Israels barn bodde, falt det ikke hagl.\n9:27 Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sa til dem: Denne gang har jeg syndet; Herren er den som har rett, og jeg og mitt folk har urett.\n9:28 Bed til Herren at det nu m\u00e5 v\u00e6re nok av hans torden og hagl! S\u00e5 vil jeg la eder fare, og I skal ikke bie lenger.\n9:29 Moses svarte ham: S\u00e5 snart jeg kommer ut av byen, vil jeg utbrede mine hender til Herren; s\u00e5 skal tordenen holde op og haglet ikke falle mere, forat du skal kjenne at jorden h\u00f8rer Herren til.\n9:30 Men om dig og dine tjenere vet jeg at I ennu ikke frykter for Gud Herren.\n9:31 Lin og bygg var sl\u00e5tt ned; for bygget stod i aks og linet i knopp;\n9:32 men hvete og spelt var ikke sl\u00e5tt ned, for de kommer senere.\n9:33 Og Moses gikk bort fra Farao og ut av byen og utbredte sine hender til Herren; da holdt tordenen og haglet op, og regnet str\u00f8mmet ikke mere ned p\u00e5 jorden.\n9:34 Men da Farao s\u00e5 at regnet og haglet og tordenen hadde holdt op, blev han ved \u00e5 synde, og han forherdet sitt hjerte, b\u00e5de han og hans tjenere.\n9:35 Faraos hjerte var og blev forherdet, og han lot ikke Israels barn fare, s\u00e5ledes som Herren hadde sagt ved Moses.\n10:1 Og Herren sa til Moses: G\u00e5 inn til Farao! For det er jeg som har forherdet hans hjerte og hans tjeneres hjerte, forat jeg kan gj\u00f8re disse mine tegn midt iblandt dem,\n10:2 og forat du skal fortelle din s\u00f8nn og din s\u00f8nnes\u00f8nn hvad jeg har gjort mot egypterne, og hvad tegn jeg har gjort iblandt dem, s\u00e5 I skal kjenne at jeg er Herren.\n10:3 S\u00e5 gikk Moses og Aron inn til Farao og sa til ham: S\u00e5 sier Herren, hebreernes Gud: Hvor lenge vil du la v\u00e6re \u00e5 ydmyke dig for mig? La mitt folk fare, s\u00e5 de kan tjene mig!\n10:4 For dersom du nekter \u00e5 la mitt folk fare, da vil jeg imorgen la gresshopper komme over ditt land.\n10:5 Og de skal dekke landet, s\u00e5 ingen kan se jorden, og de skal ete op hvert eneste grand av det som blev tilovers for eder efter haglet, og de skal avete hvert tre som vokser p\u00e5 eders marker.\n10:6 Og de skal fylle dine hus og alle dine tjeneres hus og alle egypternes hus, s\u00e5 hverken dine fedre eller dine fedres fedre har sett noget slikt fra den tid de blev til p\u00e5 jorden, og til denne dag. Dermed vendte han sig om og gikk ut fra Farao.\n10:7 Da sa Faraos tjenere til ham: Hvor lenge skal denne mann v\u00e6re en snare for oss? La mennene fare, s\u00e5 de kan tjene Herren sin Gud! Ser du ikke ennu at Egypten blir \u00f8delagt?\n10:8 S\u00e5 blev Moses og Aron hentet tilbake til Farao, og han sa til dem: G\u00e5 avsted, tjen Herren eders Gud! Men hvem er det som skal fare?\n10:9 Moses svarte: Vi vil fare alle, b\u00e5de unge og gamle; b\u00e5de v\u00e5re s\u00f8nner og v\u00e5re d\u00f8tre vil vi ha med, b\u00e5de v\u00e5rt sm\u00e5fe og v\u00e5rt storfe; for vi skal holde h\u00f8itid for Herren.\n10:10 Da sa han til dem: Herren v\u00e6re med eder, s\u00e5 visst som jeg lar eder og eders sm\u00e5 barn fare! Se der om I ikke har ondt i sinne!\n10:11 Nei, ikke s\u00e5! I menn kan fare og tjene Herren! For det var jo det I bad om. Dermed drev de dem ut fra Farao.\n10:12 Da sa Herren til Moses: Rekk ut din h\u00e5nd over Egyptens land, s\u00e5 skal gresshoppene komme inn over Egyptens land og ete op alle urter i landet, alt det haglet har levnet.\n10:13 S\u00e5 rakte Moses ut sin stav over Egyptens land, og Herren lot en \u00f8stenvind komme over landet hele den dag og hele natten; da det blev morgen, f\u00f8rte \u00f8stenvinden gresshoppene med sig.\n10:14 Og gresshoppene kom inn over hele Egyptens land og slo sig ned i hele Egypten i store mengder; aldri hadde det f\u00f8r v\u00e6rt en slik gresshoppesverm, og aldri vil det komme nogen slik mere.\n10:15 De dekket hele landet, s\u00e5 landet blev m\u00f8rkt, og de \u00e5t op alle urter i landet og all frukt p\u00e5 tr\u00e6rne som haglet hadde levnet, og det blev intet gr\u00f8nt tilbake p\u00e5 tr\u00e6rne eller p\u00e5 markens urter i hele Egyptens land.\n10:16 Da skyndte Farao sig og sendte bud efter Moses og Aron og sa: Jeg har syndet mot Herren eders Gud og mot eder.\n10:17 Men forlat mig nu min synd denne ene gang, og bed til Herren eders Gud at han bare vil avvende denne d\u00f8d fra mig!\n10:18 Og han gikk ut igjen fra Farao og bad til Herren.\n10:19 Og Herren vendte vinden, s\u00e5 det blev en meget sterk vestenvind, og den f\u00f8rte gresshoppene bort og kastet dem ned i det R\u00f8de Hav; det blev ikke \u00e9n gresshoppe tilbake i hele Egyptens land.\n10:20 Men Herren forherdet Faraos hjerte, s\u00e5 han ikke lot Israels barn fare.\n10:21 Og Herren sa til Moses: Rekk din h\u00e5nd op mot himmelen, og det skal bli m\u00f8rke over Egyptens land, et m\u00f8rke s\u00e5 tykt at en kan ta p\u00e5 det.\n10:22 S\u00e5 rakte Moses sin h\u00e5nd op mot himmelen, og det blev et tykt m\u00f8rke i hele Egyptens land i tre dager.\n10:23 Den ene kunde ikke se den andre, og ingen torde flytte sig fra sin plass i tre dager; men hos alle Israels barn var det lyst der de bodde.\n10:24 Da kalte Farao Moses til sig og sa: G\u00e5 avsted, tjen Herren! Bare eders sm\u00e5fe og eders storfe skal bli tilbake; ogs\u00e5 eders sm\u00e5 barn kan f\u00e5 dra med eder.\n10:25 Men Moses sa: Du m\u00e5 ogs\u00e5 la oss f\u00e5 slaktoffer og brennoffer med, s\u00e5 vi kan ofre til Herren v\u00e5r Gud;\n10:26 ogs\u00e5 v\u00e5r buskap m\u00e5 v\u00e6re med oss, ikke en klov m\u00e5 bli igjen; for det er det vi m\u00e5 ta av n\u00e5r vi skal tjene Herren v\u00e5r Gud, og vi vet ikke hvad vi skal ofre til Herren f\u00f8r vi kommer dit.\n10:27 Men Herren forherdet Faraos hjerte, s\u00e5 han ikke vilde la dem fare.\n10:28 Og Farao sa til Moses: G\u00e5 fra mig, vokt dig, kom ikke mere for mine \u00f8ine! For p\u00e5 den dag du kommer for mine \u00f8ine, skal du d\u00f8!\n10:29 Moses svarte: Du har talt rett; jeg skal aldri mere komme for dine \u00f8ine.\n11:1 Herren hadde sagt til Moses: Ennu \u00e9n plage vil jeg la komme over Farao og over Egypten, s\u00e5 skal han la eder fare herfra; ja, n\u00e5r han lar eder fare, skal han endog drive eder herfra med alt det I har.\n11:2 Si nu s\u00e5 folket h\u00f8rer det at hver mann skal be sin granne og hver kvinne sin grannekvinne om smykker av s\u00f8lv og gull.\n11:3 Og Herren gav folket yndest hos egypterne; og s\u00e5 var ogs\u00e5 Moses en meget stor mann i Egypten, b\u00e5de for Faraos tjenere og for folket.\n11:4 Og Moses sa: S\u00e5 sier Herren: Ved midnatts tid vil jeg g\u00e5 midt gjennem Egypten.\n11:5 og alle f\u00f8rstef\u00f8dte i Egyptens land skal d\u00f8, fra den f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn av Farao, som sitter p\u00e5 sin trone, til den f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn av tr\u00e6lkvinnen, som st\u00e5r bak h\u00e5ndkvernen, og alt f\u00f8rstef\u00f8dt blandt buskapen.\n11:6 Og det skal i hele Egyptens land bli et stort skrik som det ikke har v\u00e6rt maken til og heller ikke mere skal bli.\n11:7 Men ikke en hund skal gj\u00f8 mot nogen av Israels barn, hverken mot folk eller fe, s\u00e5 I skal kjenne at Herren gj\u00f8r forskjell p\u00e5 egypterne og Israel.\n11:8 Da skal alle disse dine tjenere komme ned til mig og b\u00f8ie sig for mig og si: Dra ut, b\u00e5de du og hele det folk som f\u00f8lger dig! Og s\u00e5 skal jeg dra ut. Og han gikk bort fra Farao i brennende harme.\n11:9 Som Herren hadde sagt til Moses og Aron: Farao skal ikke h\u00f8re p\u00e5 eder, s\u00e5 jeg kan f\u00e5 gjort mange under i Egyptens land,\n11:10 s\u00e5 gjorde Moses og Aron alle disse under for Farao; men Herren forherdet Faraos hjerte, s\u00e5 han ikke lot Israels barn dra bort fra sitt land.\n12:1 Og Herren sa til Moses og Aron i Egyptens land:\n12:2 Denne m\u00e5ned* skal v\u00e6re eders nytt \u00e5rsm\u00e5ned, den skal v\u00e6re den f\u00f8rste av \u00e5rets m\u00e5neder hos eder. /\n12:3 Tal til hele Israels menighet og si: P\u00e5 den tiende dag i denne m\u00e5ned skal hver husfar ta sig ut et lam, et lam for hvert hus.\n12:4 Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans n\u00e6rmeste nabo ta et lam sammen efter tallet p\u00e5 deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk p\u00e5 hvert lam.\n12:5 Det skal v\u00e6re et lam uten lyte, av hankj\u00f8nn, \u00e5rsgammelt; et lam eller et kje kan I ta.\n12:6 Og I skal gjemme det til den fjortende dag i denne m\u00e5ned; da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellem de to aftenstunder*. /\n12:7 Og de skal ta av blodet og stryke p\u00e5 begge d\u00f8rstolpene og p\u00e5 det \u00f8verste d\u00f8rtre p\u00e5 de hus hvor de eter det.\n12:8 Og de skal ete kj\u00f8ttet samme natt; stekt ved ild og med usyret br\u00f8d og bitre urter skal de ete det.\n12:9 I m\u00e5 ikke ete noget av det r\u00e5tt eller kokt i vann, men stekt ved ild, med hode, f\u00f8tter og innvoller.\n12:10 Og I skal ikke levne noget av det til om morgenen; er det noget igjen om morgenen, skal I brenne det op i ilden.\n12:11 Og s\u00e5ledes skal I ete det: med ombundne lender, med sko p\u00e5 f\u00f8ttene og med stav i h\u00e5nd, og I skal ete det i hast; det er p\u00e5ske* for Herren. /\n12:12 For samme natt vil jeg g\u00e5 igjennem Egyptens land og sl\u00e5 ihjel alt f\u00f8rstef\u00f8dt i Egyptens land, b\u00e5de folk og fe, og over alle Egyptens guder vil jeg holde dom; jeg er Herren.\n12:13 Og blodet p\u00e5 de hus som I er i, skal v\u00e6re til et tegn for eder; n\u00e5r jeg ser blodet, vil jeg g\u00e5 eder forbi; og ikke skal noget slag ramme eder til \u00f8deleggelse n\u00e5r jeg sl\u00e5r Egyptens land.\n12:14 Og denne dag skal v\u00e6re en minnedag for eder, og I skal holde den som en h\u00f8itid for Herren; det skal v\u00e6re en evig forskrift for eder \u00e5 holde den, slekt efter slekt.\n12:15 I syv dager skal I ete usyret br\u00f8d. Straks p\u00e5 den f\u00f8rste dag skal I ha all surdeig bort av eders hus; enhver som eter syret br\u00f8d fra den f\u00f8rste til den syvende dag, han skal utryddes av Israel.\n12:16 Og p\u00e5 den f\u00f8rste dag skal I holde en hellig sammenkomst, og likes\u00e5 p\u00e5 den syvende dag en hellig sammenkomst. Intet arbeid skal gj\u00f8res nogen av de dager; bare den mat som enhver av eder trenger, m\u00e5 I lage til.\n12:17 I skal holde de usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid, for p\u00e5 denne samme dag f\u00f8rte jeg eders h\u00e6rer ut av Egyptens land; derfor skal det v\u00e6re en evig forskrift for eder \u00e5 holde denne dag, slekt efter slekt.\n12:18 I den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den fjortende dag i m\u00e5neden om aftenen skal I ete usyret br\u00f8d, og det skal I gj\u00f8re helt til den enogtyvende dag om aftenen i samme m\u00e5ned.\n12:19 I syv dager skal det ikke finnes surdeig i eders hus; enhver som eter syret br\u00f8d, han skal utryddes av Israels menighet, enten han er en fremmed eller innf\u00f8dt i landet.\n12:20 Intet syret skal I ete, i alle hus skal I ete usyret br\u00f8d.\n12:21 Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: G\u00e5 og hent sm\u00e5fe for eders familier og slakt p\u00e5skelammet!\n12:22 Og I skal ta et knippe isop og dyppe i blodet som er i sk\u00e5len, og stryke p\u00e5 det \u00f8verste d\u00f8rtre og p\u00e5 begge d\u00f8rstolpene noget av blodet i sk\u00e5len, og ingen av eder skal g\u00e5 ut av sin husd\u00f8r f\u00f8r om morgenen.\n12:23 For Herren skal g\u00e5 igjennem landet for \u00e5 sl\u00e5 egypterne, og n\u00e5r han ser blodet p\u00e5 det \u00f8verste d\u00f8rtre og p\u00e5 begge d\u00f8rstolpene, skal han g\u00e5 d\u00f8ren forbi og ikke la \u00f8deleggeren f\u00e5 komme inn i eders hus og sl\u00e5 eder.\n12:24 Dette skal I holde; det skal v\u00e6re en forskrift for dig og dine barn til evig tid.\n12:25 Og n\u00e5r I kommer inn i det land Herren skal gi eder, s\u00e5ledes som han har lovt, da skal I holde denne tjeneste.\n12:26 Og n\u00e5r eders barn sier til eder: Hvad er dette for en tjeneste som I holder? -\n12:27 da skal I si: Det er p\u00e5skeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde v\u00e5re hus. Og folket b\u00f8ide sig og tilbad.\n12:28 Og Israels barn gikk bort og gjorde dette; som Herren hadde sagt til Moses og Aron, s\u00e5ledes gjorde de.\n12:29 S\u00e5 skjedde det ved midnatts tid at Herren slo ihjel alle f\u00f8rstef\u00f8dte i Egyptens land, fra den f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn av Farao, som satt p\u00e5 sin trone, til den f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn av fangen, som var i fengslet, og alt f\u00f8rstef\u00f8dt blandt buskapen.\n12:30 Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en d\u00f8d.\n12:31 Og han kalte Moses og Aron til sig om natten og sa: Gj\u00f8r eder rede, dra ut fra mitt folk, b\u00e5de I og Israels barn, far bort og tjen Herren, som I har sagt!\n12:32 Ta med eder b\u00e5de eders sm\u00e5fe og eders storfe, som I har sagt, g\u00e5 og bed godt ogs\u00e5 over mig!\n12:33 Og egypterne trengte h\u00e5rdt p\u00e5 folket for \u00e5 f\u00e5 dem hastig ut av landet; for de sa: Vi er d\u00f8dsens alle sammen!\n12:34 S\u00e5 tok folket sin deig, f\u00f8r den var syret; de sv\u00f8pte sine deigtrau i sine kl\u00e6r og bar dem p\u00e5 sine skuldrer.\n12:35 Og Israels barn gjorde som Moses hadde sagt, og bad egypterne om smykker av s\u00f8lv og gull og om kl\u00e6r.\n12:36 Og Herren gav folket yndest hos egypterne, s\u00e5 de gjerne gav dem det de bad om. Det var det bytte de tok av egypterne.\n12:37 S\u00e5 br\u00f8t da Israels barn op fra Ra'amses og tok veien til Sukkot, omkring seks hundre tusen mann til fots foruten barna.\n12:38 Og det drog ogs\u00e5 en stor hop av alle slags folk med dem, og sm\u00e5feet og storfeet, en overm\u00e5te stor mengde fe.\n12:39 Av den deig de hadde med sig fra Egypten, bakte de usyrede kaker; for den var ikke syret, fordi de var drevet ut av Egypten og ikke torde dryge der lenger; heller ikke hadde de laget i stand reisekost.\n12:40 Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti \u00e5r.\n12:41 P\u00e5 den dag de fire hundre og tretti \u00e5r var til ende, da var det alle Herrens h\u00e6rer drog ut av Egyptens land.\n12:42 Denne natt tok Herren i akt for \u00e5 f\u00f8re dem ut av Egyptens land; den samme natt skal alle Israels barn ta i akt for Herren, slekt efter slekt.\n12:43 Og Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om p\u00e5skelammet: Ingen fremmed skal ete av det.\n12:44 Men enhver tr\u00e6l som er kj\u00f8pt for s\u00f8lv, ham skal du omskj\u00e6re; da kan han ete av det.\n12:45 Ingen innerst eller dagarbeider skal ete av det.\n12:46 I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kj\u00f8ttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben p\u00e5 det.\n12:47 S\u00e5ledes skal hele Israels menighet gj\u00f8re.\n12:48 Og n\u00e5r en fremmed opholder sig hos dig og vil holde p\u00e5ske for Herren, skal alt mannkj\u00f8nn hos ham omskj\u00e6res, og da kan han f\u00e5 v\u00e6re med og holde den; han skal v\u00e6re som en innf\u00f8dt i landet; men ingen uomsk\u00e5ret skal ete av det.\n12:49 Det skal v\u00e6re en og samme lov for den innf\u00f8dte og for den fremmede som opholder sig hos eder.\n12:50 Og alle Israels barn gjorde s\u00e5ledes; som Herren hadde befalt Moses og Aron, s\u00e5ledes gjorde de.\n12:51 P\u00e5 denne samme dag var det Herren f\u00f8rte Israels barn ut av Egyptens land, h\u00e6r efter h\u00e6r.\n13:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n13:2 Du skal hellige mig alt f\u00f8rstef\u00f8dt, alt det som \u00e5pner morsliv blandt Israels barn, enten det er folk eller fe! Mig h\u00f8rer det til.\n13:3 Og Moses sa til folket: Kom i hu denne dag da I gikk ut av Egypten, av tr\u00e6lehuset, for med sterk h\u00e5nd f\u00f8rte Herren eder ut derfra! Da skal I ikke ete syret br\u00f8d.\n13:4 Idag drar I ut, i m\u00e5neden abib.\n13:5 N\u00e5r da Herren f\u00f8rer dig inn i kana'anittenes og hetittenes og amorittenes og hevittenes og jebusittenes land, som han tilsvor dine fedre \u00e5 gi dig, et land som flyter med melk og honning, da skal du holde denne tjeneste i denne m\u00e5ned.\n13:6 I syv dager skal du ete usyret br\u00f8d, og p\u00e5 den syvende dag skal det v\u00e6re h\u00f8itid for Herren.\n13:7 Usyret br\u00f8d skal du ete alle de syv dager, det skal ikke finnes syret br\u00f8d hos dig, og ikke surdeig i hele ditt land.\n13:8 Og samme dag skal du fortelle din s\u00f8nn det og si: Dette er til minne om det som Herren gjorde for mig da jeg drog ut av Egypten.\n13:9 Og det skal v\u00e6re dig til et tegn p\u00e5 din h\u00e5nd og til en minneskrift p\u00e5 din panne, forat Herrens lov skal v\u00e6re i din munn; for med sterk h\u00e5nd f\u00f8rte Herren dig ut av Egypten.\n13:10 Og du skal gj\u00f8re efter denne lov til fastsatt tid, \u00e5r efter \u00e5r.\n13:11 Og n\u00e5r Herren har f\u00f8rt dig til kana'anittenes land, s\u00e5ledes som han tilsvor dig og dine fedre, og gir dig det,\n13:12 da skal du overgi til Herren alt det som \u00e5pner morsliv; alt som \u00e5pner morsliv, som faller av det fe du har, hvis det er av hankj\u00f8nn, h\u00f8rer det Herren til.\n13:13 Og alt som \u00e5pner morsliv blandt asen, skal du l\u00f8se med et stykke sm\u00e5fe; men hvis du ikke l\u00f8ser det, skal du bryte nakken p\u00e5 det; og alt f\u00f8rstef\u00f8dt av mennesker, blandt dine s\u00f8nner, skal du l\u00f8se.\n13:14 Og n\u00e5r din s\u00f8nn siden sp\u00f8r dig og sier: Hvad betyr dette? da skal du svare ham: Med sterk h\u00e5nd f\u00f8rte Herren oss ut av Egypten, av tr\u00e6lehuset.\n13:15 For dengang da Farao satte sig h\u00e5rdt imot \u00e5 la oss fare, da slo Herren ihjel alt f\u00f8rstef\u00f8dt i Egyptens land, b\u00e5de folk og fe; derfor ofrer jeg Herren alt det som \u00e5pner morsliv, det som er av hankj\u00f8nn, og alle f\u00f8rstef\u00f8dte blandt mine s\u00f8nner l\u00f8ser jeg.\n13:16 Og det skal v\u00e6re til et tegn p\u00e5 din h\u00e5nd og til en minneseddel p\u00e5 din panne; for med sterk h\u00e5nd f\u00f8rte Herren oss ut av Egypten.\n13:17 Da nu Farao lot folket fare, da f\u00f8rte Gud dem ikke p\u00e5 veien til filistrenes land, skj\u00f8nt den var den n\u00e6rmeste; for Gud sa: Folket kunde angre det n\u00e5r de ser krig for sig, og s\u00e5 vende tilbake til Egypten.\n13:18 Men Gud lot folket ta omveien gjennem \u00f8rkenen mot det R\u00f8de Hav. Og Israels barn drog fullt rustet ut av Egyptens land.\n13:19 Og Moses tok Josefs ben med sig; for Josef hadde tatt en ed av Israels barn og sagt: Gud skal visselig se til eder, og da skal I f\u00f8re mine ben med eder op herfra.\n13:20 S\u00e5 br\u00f8t de op fra Sukkot og slo leir i Etam ved grensen av \u00f8rkenen.\n13:21 Og Herren gikk foran dem, om dagen i en skyst\u00f8tte for \u00e5 lede dem p\u00e5 veien og om natten i en ildst\u00f8tte for \u00e5 lyse for dem, s\u00e5 de kunde dra frem b\u00e5de dag og natt.\n13:22 Skyst\u00f8tten vek ikke fra folket om dagen, ikke heller ildst\u00f8tten om natten.\n14:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n14:2 Si til Israels barn at de skal vende om og sl\u00e5 leir foran Pi-Hakirot, mellem Migdol og havet; midt imot Ba'al-Sefon, der skal I sl\u00e5 leir ved havet.\n14:3 Farao vil da si om Israels barn: De farer vill i landet, \u00f8rkenen har lukket dem inne.\n14:4 Og jeg vil forherde Faraos hjerte, s\u00e5 han forf\u00f8lger dem, og jeg vil \u00e5penbare min herlighet p\u00e5 Farao og hele hans h\u00e6r, og egypterne skal kjenne at jeg er Herren. Og de gjorde s\u00e5.\n14:5 Da det nu blev meldt kongen i Egypten at folket var flyktet, skiftet Farao og hans tjenere sinn mot folket, og de sa: Hvorledes kunde vi gj\u00f8re dette og la Israel dra bort fra v\u00e5r tjeneste?\n14:6 S\u00e5 lot han spenne for sin vogn og tok sitt h\u00e6rfolk med sig.\n14:7 Han tok seks hundre utvalgte vogner og alle de andre vogner i Egypten, og krigsmenn var det p\u00e5 dem alle.\n14:8 For Herren forherdet Faraos, egypterkongens, hjerte, s\u00e5 han forfulgte Israels barn; men Israels barn drog ut med l\u00f8ftet h\u00e5nd.\n14:9 S\u00e5 forfulgte egypterne dem og n\u00e5dde dem igjen da de l\u00e5 i leir ved havet, alle Faraos vogner og hestfolk og hele hans h\u00e6r, ved Pi-Hakirot, foran Ba'al-Sefon.\n14:10 Og Farao kom n\u00e6rmere og n\u00e6rmere, og da Israels barn s\u00e5 sig om, fikk de se egypterne komme settende efter dem; da kom det stor redsel over Israels barn, og de ropte til Herren.\n14:11 Og de sa til Moses: Var det da ingen graver i Egypten siden du har f\u00f8rt oss hit for \u00e5 d\u00f8 i \u00f8rkenen? Hvorfor har du gjort dette mot oss og f\u00f8rt oss ut av Egypten?\n14:12 Var det ikke det vi sa til dig i Egypten: La oss v\u00e6re i fred, vi vil tjene egypterne; det er bedre for oss \u00e5 tjene egypterne enn \u00e5 d\u00f8 i \u00f8rkenen?\n14:13 Da sa Moses til folket: Frykt ikke, st\u00e5 nu her og se Herrens frelse, som han vil sende eder idag! For som I ser egypterne idag, skal I aldri i evighet se dem mere.\n14:14 Herren skal stride for eder, og I skal v\u00e6re stille.\n14:15 Og Herren sa til Moses: Hvorfor roper du til mig? Si til Israels barn at de skal bryte op!\n14:16 L\u00f8ft nu du op din stav og rekk ut din h\u00e5nd over havet og skill det at, og Israels barn skal g\u00e5 midt igjennem havet p\u00e5 det t\u00f8rre.\n14:17 Men jeg vil forherde egypternes hjerte, s\u00e5 de setter efter eder; og jeg vil \u00e5penbare min herlighet p\u00e5 Farao og hele hans h\u00e6r, p\u00e5 hans vogner og hestfolk.\n14:18 Og egypterne skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg \u00e5penbarer min herlighet p\u00e5 Farao, p\u00e5 hans vogner og hestfolk.\n14:19 Og Guds engel, som gikk foran Israels leir, flyttet sig og gikk bakefter dem; skyst\u00f8tten, som var foran dem, flyttet sig og stilte sig bak dem,\n14:20 s\u00e5 den kom imellem egypternes leir og Israels leir; p\u00e5 den ene side var den sky og m\u00f8rke, og p\u00e5 den annen side lyste den op natten; og den ene leir kom ikke inn p\u00e5 den andre hele natten.\n14:21 Da rakte Moses ut sin h\u00e5nd over havet, og Herren drev havet bort med en sterk \u00f8stenvind, som bl\u00e5ste hele natten, og han gjorde havet til t\u00f8rt land, og vannet skiltes at.\n14:22 Og Israels barn gikk midt igjennem havet p\u00e5 det t\u00f8rre, og vannet stod som en mur p\u00e5 deres h\u00f8ire og p\u00e5 deres venstre side.\n14:23 Og egypterne satte efter og fulgte dem til midt ut i havet, alle Faraos hester, hans vogner og hestfolk.\n14:24 Men ved morgenvaktens tid skuet Herren fra ild- og skyst\u00f8tten ned p\u00e5 egypternes leir, og han forvirret egypternes leir,\n14:25 og han slo hjulene av deres vogner, s\u00e5 det blev tungt for dem \u00e5 komme frem. Da sa egypterne: La oss flykte for Israel; for Herren strider for dem imot egypterne.\n14:26 Da sa Herren til Moses: Rekk ut din h\u00e5nd over havet, s\u00e5 skal vannet vende tilbake over egypterne, over deres vogner og deres hestfolk.\n14:27 S\u00e5 rakte Moses ut sin h\u00e5nd over havet, og da det led mot morgenen, vendte havet tilbake til sitt vanlige leie, og egypterne flyktet like mot det; og Herren styrtet egypterne midt ut i havet.\n14:28 Vannet vendte tilbake og skjulte vognene og hestfolket i hele Faraos h\u00e6r, som var kommet efter dem ut i havet; det blev ikke en eneste tilbake av dem.\n14:29 Men Israels barn gikk p\u00e5 det t\u00f8rre midt igjennem havet, og vannet stod som en mur p\u00e5 deres h\u00f8ire og p\u00e5 deres venstre side.\n14:30 S\u00e5ledes frelste Herren den dag Israel av egypternes h\u00e5nd, og Israel s\u00e5 egypterne ligge d\u00f8de p\u00e5 havstranden.\n14:31 Og da Israel s\u00e5 den veldige gjerning Herren hadde gjort med egypterne, da fryktet folket Herren; og de trodde p\u00e5 Herren og p\u00e5 hans tjener Moses.\n15:1 Da sang Moses og Israels barn denne sang for Herren: Jeg vil lovsynge Herren, for han er h\u00f8it oph\u00f8iet; hest og mann styrtet han i havet.\n15:2 Herren er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse; han er min Gud, og jeg vil prise ham, min fars Gud, og jeg vil oph\u00f8ie ham.\n15:3 Herren er en stridsmann, Herren er hans navn.\n15:4 Faraos vogner og hans h\u00e6r kastet han i havet, og hans utvalgte vognkjempere druknet i det R\u00f8de Hav.\n15:5 Avgrunner skjulte dem, de sank som sten i dype vann.\n15:6 Din h\u00f8ire h\u00e5nd, Herre, er herliggjort i kraft, din h\u00f8ire h\u00e5nd, Herre, knuser fiender.\n15:7 Og i din h\u00f8ihets velde sl\u00e5r du dine motstandere ned; du slipper din vrede l\u00f8s, den fort\u00e6rer dem som str\u00e5.\n15:8 Og ved ditt \u00e5ndepust hopet vannene sig sammen, b\u00f8lgene stod som voller, dype vann stivnet i havets hjerte.\n15:9 Fienden sa: Jeg vil forf\u00f8lge dem, jeg vil innhente dem, jeg vil dele ut h\u00e6rfang, jeg vil mette min sjel med dem; jeg vil dra mitt sverd, min h\u00e5nd skal utrydde dem.\n15:10 Du bl\u00e5ste med din \u00e5nde, havet skjulte dem; de sank som bly i de veldige vann.\n15:11 Herre, hvem er som du blandt gudene? Hvem er som du herliggjort i hellighet, forferdelig \u00e5 love, underfull i gjerning?\n15:12 Du rakte ut din h\u00f8ire h\u00e5nd, jorden slukte dem.\n15:13 Du f\u00f8rer ved din miskunnhet det folk som du forl\u00f8ste; du leder dem ved din kraft til din hellige bolig.\n15:14 Folkene h\u00f8rer det, de skjelver; angst griper dem som bor i Filisterland.\n15:15 Da forferdes Edoms stammefyrster, redsel griper Moabs h\u00f8vdinger, alle Kana'ans innbyggere forg\u00e5r av angst.\n15:16 Forferdelse og redsel faller over dem, ved din arms velde blir de m\u00e5ll\u00f8se som sten, mens ditt folk drar frem, Herre, mens det folk drar frem som du har vunnet dig.\n15:17 Du f\u00f8rer dem inn og planter dem p\u00e5 din arvs berg, det sted du har skapt dig til bolig, Herre, den helligdom, Herre, som dine hender har grunnlagt.\n15:18 Herren skal v\u00e6re konge i all evighet.\n15:19 For da Faraos hester med hans vogner og menn for ut i havet, da lot Herren havets vann vende tilbake over dem, mens Israels barn gikk p\u00e5 det t\u00f8rre midt igjennem havet.\n15:20 Og profetinnen Mirjam, Arons s\u00f8ster, tok en tromme i sin h\u00e5nd, og alle kvinnene gikk efter henne med trommer og dans.\n15:21 Og Mirjam sang fore: Lovsyng Herren, for han er h\u00f8it oph\u00f8iet; hest og mann styrtet han i havet.\n15:22 S\u00e5 lot Moses Israel bryte op fra det R\u00f8de Hav, og de drog ut i \u00f8rkenen Sur; og tre dager drog de frem i \u00f8rkenen uten \u00e5 finne vann.\n15:23 S\u00e5 kom de til Mara; men de kunde ikke drikke vannet i Mara fordi det var beskt; derfor blev stedet kalt Mara*. /\n15:24 Da knurret folket mot Moses og sa: Hvad skal vi drikke?\n15:25 Og han ropte til Herren, og Herren viste ham et tre; det kastet han i vannet, og vannet blev godt. Der satte han dem lov og rett, og der pr\u00f8vde han dem;\n15:26 og han sa: Dersom du h\u00f8rer p\u00e5 Herren din Guds r\u00f8st, og gj\u00f8r det som er rett i hans \u00f8ine, og gir akt p\u00e5 hans bud, og holder alle hans forskrifter, da vil jeg ikke legge p\u00e5 dig nogen av de sykdommer som jeg la p\u00e5 egypterne; for jeg er Herren, din l\u00e6ge.\n15:27 S\u00e5 kom de til Elim; der var tolv vannkilder og sytti palmetr\u00e6r; og de slo leir der ved vannet.\n16:1 S\u00e5 br\u00f8t de op fra Elim, og den femtende dag i den annen m\u00e5ned efterat de hadde draget ut av Egyptens land, kom hele Israels barns menighet til \u00f8rkenen Sin, som ligger mellem Elim og Sinai.\n16:2 Og hele Israels barns menighet knurret mot Moses og Aron i \u00f8rkenen.\n16:3 Og Israels barn sa til dem: \u00c5, om vi var d\u00f8d for Herrens h\u00e5nd i Egyptens land da vi satt ved kj\u00f8ttgrytene, og da vi \u00e5t br\u00f8d til vi blev mette! For I har f\u00f8rt oss hit ut i \u00f8rkenen for \u00e5 la hele denne store folkeskare d\u00f8 av hunger.\n16:4 Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil la regne ned br\u00f8d fra himmelen til eder, og folket skal g\u00e5 ut og sanke for hver dag det de trenger; s\u00e5ledes vil jeg pr\u00f8ve dem, om de vil f\u00f8lge min lov eller ikke.\n16:5 Og p\u00e5 den sjette dag skal de lage til det som de har hatt med hjem, og det skal v\u00e6re dobbelt s\u00e5 meget som det de ellers sanker for hver dag.\n16:6 Og Moses og Aron sa til alle Israels barn: Iaften skal I kjenne at det er Herren som har f\u00f8rt eder ut av Egyptens land,\n16:7 og imorgen skal I f\u00e5 se Herrens herlighet, fordi han har h\u00f8rt hvorledes I knurrer mot ham; for hvad er vi, at I knurrer mot oss?\n16:8 S\u00e5 sa Moses: I skal f\u00e5 se det n\u00e5r Herren iaften gir eder kj\u00f8tt \u00e5 ete og imorgen br\u00f8d, s\u00e5 I blir mette; for Herren har h\u00f8rt hvorledes I knurrer og murrer mot ham; for hvad er vel vi? Det er ikke mot oss I knurrer, men mot Herren.\n16:9 Og Moses sa til Aron: Si til hele Israels barns menighet: Kom frem for Herrens \u00e5syn; for han har h\u00f8rt hvorledes I knurrer.\n16:10 Da s\u00e5 Aron talte til hele Israels barns menighet, vendte de sig mot \u00f8rkenen, og se, Herrens herlighet \u00e5penbarte sig i skyen.\n16:11 Og Herren talte til Moses og sa:\n16:12 Jeg har h\u00f8rt hvorledes Israels barn knurrer; tal til dem og si: Imellem de to aftenstunder* skal I f\u00e5 kj\u00f8tt \u00e5 ete, og imorgen skal I mettes med br\u00f8d, og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud. /\n16:13 Da det nu blev aften, kom det vaktler og dekket leiren, og om morgenen var det et lag av dugg rundt omkring leiren.\n16:14 Og da duggen gikk bort, se, da l\u00e5 det utover \u00f8rkenen noget fint, kornet, fint som rim p\u00e5 jorden.\n16:15 Da Israels barn s\u00e5 det, sa de til hverandre: Hvad er det? for de visste ikke hvad det var. Da sa Moses til dem: Det er det br\u00f8d Herren har gitt eder \u00e5 ete.\n16:16 S\u00e5ledes har Herren befalt: Sank av det efter som enhver trenger, en omer til manns efter tallet p\u00e5 eders husfolk; enhver skal ta for dem som er i hans telt.\n16:17 Og Israels barn gjorde s\u00e5ledes, og de sanket, den ene meget, den andre lite.\n16:18 Og da de m\u00e5lte det med omeren, hadde den som hadde sanket meget, intet tilovers, og den som hadde sanket lite, fattedes intet; enhver hadde sanket efter som han trengte.\n16:19 Og Moses sa til dem: Ingen skal levne noget av det til om morgenen.\n16:20 Men de l\u00f8d ikke Moses, for nogen levnet noget av det til om morgenen; da vokste det makk i det, og det luktet ille. Og Moses blev vred p\u00e5 dem.\n16:21 Siden sanket de det hver morgen efter som enhver trengte; men n\u00e5r solen brente hett, smeltet det.\n16:22 P\u00e5 den sjette dag sanket de dobbelt s\u00e5 meget br\u00f8d, to omer for hver; og alle menighetens h\u00f8vdinger kom og meldte det til Moses.\n16:23 Da sa han til dem: Det er det Herren har sagt. Imorgen er det sabbat, hellig sabbat for Herren; bak nu det I vil bake, og kok det I vil koke, men alt det som blir tilovers, skal I legge til side og gjemme til imorgen!\n16:24 S\u00e5 lot de det ligge til om morgenen, s\u00e5ledes som Moses hadde befalt; og det luktet ikke, heller ikke var det makk i det.\n16:25 Da sa Moses: Et det idag. For idag er det sabbat for Herren; idag finner I ikke noget p\u00e5 marken.\n16:26 I seks dager skal I sanke det; men p\u00e5 den syvende dag er det sabbat, da skal det ikke v\u00e6re \u00e5 finne.\n16:27 Allikevel gikk nogen av folket ut den syvende dag for \u00e5 sanke; men de fant intet.\n16:28 Da sa Herren til Moses: Hvor lenge vil I v\u00e6re gjenstridige og ikke holde mine bud og mine lover?\n16:29 Kom i hu at Herren har gitt eder sabbaten; derfor gir han eder p\u00e5 den sjette dag br\u00f8d for to dager; bli hjemme enhver hos sig, ingen g\u00e5 hjemmefra p\u00e5 den syvende dag!\n16:30 S\u00e5 hvilte folket p\u00e5 den syvende dag.\n16:31 Og israelittene kalte det manna*; det lignet korianderfr\u00f8, det var hvitt, og det smakte som honningkake. /\n16:32 Og Moses sa: S\u00e5ledes har Herren befalt: Fyll en omer av det og gjem det for eders efterkommere, s\u00e5 de kan se det br\u00f8d jeg gav eder \u00e5 ete i \u00f8rkenen da jeg f\u00f8rte eder ut av Egyptens land.\n16:33 S\u00e5 sa Moses til Aron: Ta en krukke og legg i den en full omer manna, og sett den ned for Herrens \u00e5syn til \u00e5 gjemmes for eders efterkommere!\n16:34 Som Herren hadde befalt Moses, s\u00e5ledes satte Aron den ned foran vidnesbyrdet* til \u00e5 gjemmes. /\n16:35 Og Israels barn \u00e5t manna i firti \u00e5r, inntil de kom til bygget land; de \u00e5t manna helt til de kom til grensen av Kana'ans land.\n16:36 En omer er tiendedelen av en efa.\n17:1 S\u00e5 drog hele Israels barns menighet fra \u00f8rkenen Sin i dagsreiser efter Herrens befaling; de slo leir i Refidim, og folket hadde ikke vann \u00e5 drikke.\n17:2 Da kivedes folket med Moses og sa: Gi oss vann, s\u00e5 vi f\u00e5r drikke! Moses svarte dem: Hvorfor kives I med mig? Hvorfor frister I Herren?\n17:3 Men folket t\u00f8rstet efter vann og knurret mot Moses og sa: Hvorfor har du f\u00f8rt oss op fra Egypten for \u00e5 la oss og v\u00e5re barn og v\u00e5r buskap d\u00f8 av t\u00f8rst?\n17:4 Da ropte Moses til Herren og sa: Hvad skal jeg gj\u00f8re med dette folk? Det er ikke langt fra at de stener mig!\n17:5 Og Herren sa til Moses: G\u00e5 frem foran folket og ta med dig nogen av Israels eldste, og din stav som du slo i elven med, ta den i h\u00e5nden og g\u00e5!\n17:6 Se, jeg vil st\u00e5 der foran dig p\u00e5 klippen ved Horeb, og du skal sl\u00e5 p\u00e5 klippen, og det skal flyte vann ut av den, s\u00e5 folket f\u00e5r drikke. Og Moses gjorde s\u00e5ledes s\u00e5 Israels eldste s\u00e5 p\u00e5 det.\n17:7 Og han kalte stedet Massa* og Meriba**, fordi Israels barn kivedes med ham, og fordi de fristet Herren og sa: Er Herren iblandt oss eller ikke? /\n17:8 S\u00e5 kom Amalek og stred med Israel i Refidim.\n17:9 Da sa Moses til Josva: Velg oss ut mannskap, dra s\u00e5 avsted og strid mot Amalek! Imorgen vil jeg st\u00e5 \u00f8verst p\u00e5 haugen med Guds stav i min h\u00e5nd.\n17:10 Og Josva gjorde som Moses hadde sagt ham, og stred mot Amalek; og Moses, Aron og Hur steg op \u00f8verst p\u00e5 haugen.\n17:11 Da gikk det s\u00e5 at s\u00e5 lenge Moses holdt sin h\u00e5nd opl\u00f8ftet, hadde Israel overtaket; men n\u00e5r han lot sin h\u00e5nd synke, da fikk Amalek overtaket.\n17:12 Men da Moses' hender blev tunge, tok de en sten og la under ham, og han satte sig p\u00e5 den; og Aron og Hur st\u00f8ttet hans hender, den ene p\u00e5 den ene side og den andre p\u00e5 den andre side; s\u00e5 holdt hans hender sig st\u00f8e helt til solen gikk ned.\n17:13 Og Josva hugg Amalek og hans folk ned med sverdets egg.\n17:14 Og Herren sa til Moses: Skriv dette op i en bok, s\u00e5 I kommer det i hu, og prent det i Josvas \u00f8rer! For jeg vil aldeles utslette minnet om Amalek over hele jorden.\n17:15 S\u00e5 bygget Moses et alter og kalte det: Herren er mitt banner.\n17:16 Og han sa: En h\u00e5nd er utrakt fra Herrens trone! Herren skal stride mot Amalek fra slekt til slekt.\n18:1 Jetro, presten i Midian, Moses' svigerfar, fikk h\u00f8re alt det Gud hadde gjort for Moses og for sitt folk Israel, hvorledes Herren hadde f\u00f8rt Israel ut av Egypten.\n18:2 Da tok Jetro, Moses' svigerfar, Sippora, Moses' hustru, som Moses f\u00f8r hadde sendt hjem,\n18:3 og hennes to s\u00f8nner - den ene hette Gersom, for Moses hadde sagt: Jeg er blitt gjest i et fremmed land,\n18:4 og den andre hette Elieser*, for han hadde sagt: Min fars Gud var min hjelp og fridde mig fra Faraos sverd. /\n18:5 Da nu Jetro, Moses' svigerfar, kom med hans s\u00f8nner og hans hustru til ham i \u00f8rkenen, der hvor Moses hadde sl\u00e5tt leir, ved Guds berg,\n18:6 sendte han bud til Moses og sa: Jeg, din svigerfar Jetro, kommer til dig med din hustru og hennes to s\u00f8nner.\n18:7 Da gikk Moses sin svigerfar m\u00f8te, b\u00f8ide sig for ham og kysset ham, og de spurte hverandre hvorledes det stod til; s\u00e5 gikk de inn i teltet.\n18:8 Og Moses fortalte sin svigerfar alt det Herren hadde gjort med Farao og egypterne for Israels skyld, og all den m\u00f8ie de hadde hatt p\u00e5 veien, og hvorledes Herren hadde hjulpet dem.\n18:9 Da blev Jetro glad over alt det gode Herren hadde gjort mot Israel, at han hadde fridd dem av egypternes h\u00e5nd.\n18:10 Og Jetro sa: Lovet v\u00e6re Herren, som fridde eder av egypternes h\u00e5nd Og av Faraos h\u00e5nd - han som fridde folket av egypternes h\u00e5nd!\n18:11 Nu vet jeg at Herren er st\u00f8rre enn alle guder; for s\u00e5ledes viste han sig ved det* hvormed egypterne viste sitt overmot mot dette folk. /\n18:12 Og Jetro, Moses' svigerfar, tok og ofret brennoffer og slaktoffer til Gud; og Aron og alle Israels eldste kom og holdt m\u00e5ltid med Moses' svigerfar for Guds \u00e5syn.\n18:13 Dagen efter satt Moses og skiftet rett mellem folket, og folket stod omkring Moses fra morgen til kveld.\n18:14 Da Moses' svigerfar s\u00e5 hvor meget han hadde \u00e5 gj\u00f8re for folket, sa han: Hvad er dette for et arbeid du legger p\u00e5 dig for folket? Hvorfor sitter du alene og d\u00f8mmer mens hele folket st\u00e5r omkring dig fra morgen til kveld?\n18:15 Moses svarte sin svigerfar: Folket kommer til mig for \u00e5 f\u00e5 vite Guds vilje;\n18:16 n\u00e5r de har en sak, da kommer de til mig, og jeg skifter rett mellem dem og l\u00e6rer dem Guds bud og lover.\n18:17 Da sa Moses' svigerfar til ham: Det er ikke klokt det du her gj\u00f8r.\n18:18 Du m\u00e5 jo bli altfor trett, b\u00e5de du og dette folk som er med dig; for dette arbeid er for sv\u00e6rt for dig, du makter ikke \u00e5 gj\u00f8re det alene.\n18:19 Men h\u00f8r nu p\u00e5 mig! Jeg vil gi dig et r\u00e5d, og Gud skal v\u00e6re med dig. Tred du frem for Gud p\u00e5 folkets vegne og legg deres saker frem for ham,\n18:20 forklar dem budene og lovene, og l\u00e6r dem den vei de skal vandre, og den gjerning de skal gj\u00f8re.\n18:21 Velg dig s\u00e5 ut duelige menn av hele folket, menn som frykter Gud, troverdige menn, som hater urettferdig vinning, og sett dem til domsmenn over dem, nogen over tusen, nogen over hundre, nogen over femti og nogen over ti!\n18:22 Og de skal skifte rett mellem folket til enhver tid; enhver stor sak skal de komme til dig med, men enhver liten sak skal de selv d\u00f8mme i. S\u00e5ledes letter du byrden for dig selv, og de b\u00e6rer den med dig.\n18:23 Dersom du gj\u00f8r dette, og Gud byder dig det, da vil du kunne holde ut, og da vil ogs\u00e5 alt folket her kunne g\u00e5 hjem i fred.\n18:24 Moses l\u00f8d sin svigerfars r\u00e5d og gjorde alt det han sa.\n18:25 Han valgte ut duelige menn av hele Israel og satte dem til h\u00f8vdinger over folket, til domsmenn, nogen over tusen, nogen over hundre, nogen over femti og nogen over ti.\n18:26 Og de skiftet rett mellem folket til enhver tid; enhver vanskelig sak kom de til Moses med, men i enhver liten sak d\u00f8mte de selv.\n18:27 S\u00e5 bad Moses farvel med sin svigerfar, og han drog hjem til sitt eget land.\n19:1 P\u00e5 trem\u00e5neders-dagen efterat Israels barn var g\u00e5tt ut av Egyptens land, kom de til Sinai \u00f8rken.\n19:2 De br\u00f8t op fra Refidim og kom til Sinai \u00f8rken og slo leir i \u00f8rkenen, og Israel leiret sig der midt imot fjellet. -\n19:3 Men Moses steg op til Gud, og Herren ropte til ham fra fjellet og sa: S\u00e5 skal du si til Jakobs hus og kunngj\u00f8re for Israels barn:\n19:4 I har sett hvad jeg har gjort med egypterne, og hvorledes jeg har b\u00e5ret eder p\u00e5 \u00f8rnevinger og f\u00f8rt eder til mig.\n19:5 Dersom I nu lyder min r\u00f8st og holder min pakt, da skal I v\u00e6re min eiendom fremfor alle folk; for hele jorden h\u00f8rer mig til.\n19:6 Og I skal v\u00e6re mig et kongerike av prester og et hellig folk. Dette er de ord du skal tale til Israels barn.\n19:7 Da Moses kom tilbake, kalte han folkets eldste til sig og bar frem for dem alle disse ord som Herren hadde p\u00e5lagt ham.\n19:8 Da svarte folket alle som \u00e9n og sa: Alt det Herren har sagt, vil vi gj\u00f8re. Og Moses bar folkets ord tilbake til Herren.\n19:9 Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil komme til dig i en tykk sky, s\u00e5 folket kan h\u00f8re n\u00e5r jeg taler med dig, og alltid tro p\u00e5 dig. Og Moses bar folkets ord frem for Herren.\n19:10 Og Herren sa til Moses: G\u00e5 til folket og la dem hellige sig idag og imorgen og tvette sine kl\u00e6r,\n19:11 og la dem holde sig rede den tredje dag; for p\u00e5 den tredje dag skal Herren stige ned p\u00e5 Sinai berg for hele folkets \u00f8ine.\n19:12 Og du skal avmerke en grense for folket rundt omkring og si: Vokt eder for \u00e5 stige op p\u00e5 fjellet eller r\u00f8re ved dets fot! Enhver som r\u00f8rer ved fjellet, skal visselig late livet;\n19:13 ingen h\u00e5nd skal r\u00f8re ved ham, han skal stenes eller skytes; enten det er dyr eller mennesker, skal de ikke leve. N\u00e5r basunen lyder med lange toner, da skal de* stige op p\u00e5 fjellet. /\n19:14 S\u00e5 gikk Moses ned fra fjellet til folket, og han lot folket hellige sig og tvette sine kl\u00e6r.\n19:15 Og han sa til folket: Hold eder rede den tredje dag, kom ikke n\u00e6r nogen kvinne!\n19:16 S\u00e5 skjedde det den tredje dag da morgenen br\u00f8t frem, da tok det til \u00e5 tordne og lyne, og det la sig en tung sky over fjellet, og det h\u00f8rtes en sterk basunlyd; da skalv alt folket som var i leiren.\n19:17 Men Moses f\u00f8rte folket ut av leiren til m\u00f8te med Gud, og de stilte sig nedenfor fjellet.\n19:18 Og hele Sinai berg stod i r\u00f8k, fordi Herren var steget ned p\u00e5 det i ild, og r\u00f8ken av det steg op som r\u00f8ken av en ovn, og hele fjellet skalv.\n19:19 Og basunens lyd tok til og blev sterkere og sterkere; Moses talte, og Gud svarte ham med lydelig r\u00f8st.\n19:20 Og Herren steg ned p\u00e5 Sinai berg, p\u00e5 fjellets topp; og Herren kalte Moses op p\u00e5 fjellets topp, og Moses steg op.\n19:21 Og Herren sa til Moses: Stig ned og advar folket, s\u00e5 de ikke trenger sig frem til Herren for \u00e5 se ham, for da kommer mange av dem til \u00e5 falle.\n19:22 Ogs\u00e5 prestene, de som treder Herren n\u00e6r, skal hellige sig, forat Herren ikke skal bryte inn blandt dem.\n19:23 Da sa Moses til Herren: Folket kan ikke stige op p\u00e5 Sinai berg; for du har selv advart oss og sagt at vi skulde avmerke en grense om fjellet og hellige det.\n19:24 Og Herren sa til ham: Stig nu ned og kom s\u00e5 her op igjen, b\u00e5de du og Aron; men prestene og folket m\u00e5 ikke trenge sig frem og stige op til Herren, forat han ikke skal bryte inn blandt dem.\n19:25 Da steg Moses ned til folket og sa det til dem.\n20:1 Da talte Gud alle disse ord og sa:\n20:2 Jeg er Herren din Gud, som f\u00f8rte dig ut av Egyptens land, av tr\u00e6lehuset.\n20:3 Du skal ikke ha andre guder foruten mig.\n20:4 Du skal ikke gj\u00f8re dig noget utsk\u00e5ret billede eller nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede p\u00e5 jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.\n20:5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkj\u00e6r Gud, som hjems\u00f8ker fedres misgjerninger p\u00e5 barn inntil tredje og fjerde ledd, p\u00e5 dem som hater mig,\n20:6 og som gj\u00f8r miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.\n20:7 Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.\n20:8 Kom hviledagen i hu, s\u00e5 du holder den hellig!\n20:9 Seks dager skal du arbeide og gj\u00f8re all din gjerning.\n20:10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gj\u00f8re, hverken du eller din s\u00f8nn eller din datter, din tjener eller din tjenestepike eller ditt fe eller den fremmede som er hos dig innen dine porter.\n20:11 For i seks dager gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som i dem er, og han hvilte p\u00e5 den syvende dag; derfor velsignet Herren sabbatsdagen og helliget den.\n20:12 Hedre din far og din mor, s\u00e5 dine dager m\u00e5 bli mange i det land Herren din Gud gir dig.\n20:13 Du skal ikke sl\u00e5 ihjel.\n20:14 Du skal ikke drive hor.\n20:15 Du skal ikke stjele.\n20:16 Du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din n\u00e6ste.\n20:17 Du skal ikke begj\u00e6re din n\u00e6stes hus. Du skal ikke begj\u00e6re din n\u00e6stes hustru eller hans tjener eller hans tjenestepike eller hans okse eller hans asen eller noget som h\u00f8rer din n\u00e6ste til.\n20:18 Og alt folket s\u00e5 og h\u00f8rte tordenen og luene og basunlyden og fjellet i r\u00f8k; og da folket s\u00e5 og h\u00f8rte dette, skalv de og holdt sig langt borte.\n20:19 Og de sa til Moses: Tal du med oss, s\u00e5 vil vi h\u00f8re; men la ikke Gud tale med oss, forat vi ikke skal d\u00f8!\n20:20 Men Moses sa til folket: Frykt ikke! Gud er kommet for \u00e5 pr\u00f8ve eder, og forat frykt for ham skal v\u00e6re over eder, s\u00e5 I ikke synder.\n20:21 S\u00e5 blev folket st\u00e5ende langt borte, og Moses gikk n\u00e6r til m\u00f8rket hvor Gud var.\n20:22 Og Herren sa til Moses: S\u00e5 skal du si til Israels barn: I har sett hvorledes jeg talte til eder fra himmelen.\n20:23 I skal ikke gj\u00f8re eder nogen gud ved siden av mig; guder av s\u00f8lv eller guder av gull skal I ikke gj\u00f8re eder.\n20:24 Et alter av jord skal du gj\u00f8re mig, og p\u00e5 det skal du ofre dine brennoffer og dine takkoffer, ditt sm\u00e5fe og ditt storfe; p\u00e5 ethvert sted hvor jeg lar mitt navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.\n20:25 Men dersom du vil gj\u00f8re mig et alter av sten, da skal du ikke bygge det av huggen sten; for bruker du ditt huggjern p\u00e5 stenene, da vanhelliger du dem.\n20:26 Og du skal ikke g\u00e5 op til mitt alter p\u00e5 trapper, forat ikke din blusel skal blottes over det.\n21:1 Dette er de lover som du skal legge frem for dem:\n21:2 N\u00e5r du kj\u00f8per en hebraisk tr\u00e6l, skal han tjene i seks \u00e5r; men i det syvende skal han gis fri uten vederlag.\n21:3 Dersom han kommer enslig, da skal han g\u00e5 enslig bort; dersom han er gift mann, da skal hans hustru g\u00e5 bort med ham.\n21:4 Dersom hans herre gir ham en hustru, og hun f\u00f8der ham s\u00f8nner eller d\u00f8tre, da skal hustruen og barna h\u00f8re hennes herre til, og han skal g\u00e5 enslig bort.\n21:5 Men dersom tr\u00e6len sier: Jeg holder av min herre, min hustru og mine barn, jeg vil ikke v\u00e6re fri og g\u00e5 bort,\n21:6 da skal hans herre f\u00f8re ham frem for Gud* og stille ham ved d\u00f8ren eller ved d\u00f8rstolpen, og hans herre skal stikke en syl gjennem hans \u00f8re, og han skal tjene ham all sin tid. /\n21:7 N\u00e5r nogen selger sin datter til tr\u00e6lkvinne, da skal hun ikke gis fri som tr\u00e6lene.\n21:8 Dersom hun mishager sin herre, som hadde utsett henne for sig selv, da skal han la henne f\u00e5 kj\u00f8pe sig fri; til et fremmed folk skal han ikke ha rett til \u00e5 selge henne, siden han har v\u00e6rt trol\u00f8s mot henne.\n21:9 Men dersom han utser henne for sin s\u00f8nn, da skal han unne henne d\u00f8tres rett.\n21:10 Dersom han lar ham f\u00e5 en annen foruten henne, da skal han ikke avkorte noget i hennes kost, kl\u00e6r eller ekteskapsrett.\n21:11 Men dersom han ikke lar henne f\u00e5 disse tre ting, da skal hun gis fri for intet, uten vederlag.\n21:12 Den som sl\u00e5r et menneske s\u00e5 det d\u00f8r, han skal visselig late livet.\n21:13 Men hvis han ikke har st\u00e5tt ham efter livet, men det er Gud som har latt ham komme ut for hans h\u00e5nd, da vil jeg sette dig et fristed som han kan ty til.\n21:14 Men om nogen b\u00e6rer sig s\u00e5 formastelig at, at han dreper sin n\u00e6ste med svik, da skal du ta ham om det s\u00e5 var fra mitt alter: han skal d\u00f8.\n21:15 Den som sl\u00e5r sin far eller sin mor, skal visselig late livet.\n21:16 Den som stjeler et menneske og selger ham eller holder ham fanget, skal visselig late livet.\n21:17 Den som banner sin far eller sin mor, skal visselig late livet.\n21:18 N\u00e5r menn kommer i trette, og den ene sl\u00e5r den andre med en sten eller med neven, og han ikke d\u00f8r, men blir sengeliggende -\n21:19 dersom han da kommer op igjen og g\u00e5r ute med stav, da skal den som slo, v\u00e6re fri for straff; men han skal gi ham vederlag for den tid han har tapt, og koste full l\u00e6gedom p\u00e5 ham.\n21:20 N\u00e5r nogen sl\u00e5r sin tr\u00e6l eller tr\u00e6lkvinne med en stokk s\u00e5 de d\u00f8r under hans h\u00e5nd, da skal han straffes for det.\n21:21 Men dersom de blir i live \u00e9n eller to dager, skal han ikke straffes; de er jo hans eiendom.\n21:22 N\u00e5r menn kommer i slagsm\u00e5l med hverandre og st\u00f8ter til en fruktsommelig kvinne, s\u00e5 hun f\u00f8der i utide, men ellers ingen ulykke skjer, s\u00e5 skal den som gjorde det, gi den bot som kvinnens mann p\u00e5legger ham; han skal gi efter dommeres skj\u00f8nn.\n21:23 Men dersom det skjer en ulykke, da skal du gi liv for liv,\n21:24 \u00f8ie for \u00f8ie, tann for tann, h\u00e5nd for h\u00e5nd, fot for fot,\n21:25 brent for brent, s\u00e5r for s\u00e5r, skramme for skramme.\n21:26 N\u00e5r nogen sl\u00e5r sin tr\u00e6l eller tr\u00e6lkvinne i \u00f8iet og forderver det, da skal han gi dem fri til vederlag for \u00f8iet.\n21:27 Og dersom han sl\u00e5r ut en tann p\u00e5 sin tr\u00e6l eller tr\u00e6lkvinne, da skal han gi dem fri til vederlag for tannen.\n21:28 Om en okse stanger mann eller kvinne s\u00e5 de d\u00f8r, da skal oksen stenes, og dens kj\u00f8tt skal ikke etes; men oksens eier skal v\u00e6re fri for straff.\n21:29 Men dersom det er en okse som f\u00f8r har pleid \u00e5 stange, og dens eier er advart, men ikke passer p\u00e5 den, og den dreper mann eller kvinne, da skal oksen stenes, og dens eier skal ogs\u00e5 lide d\u00f8den.\n21:30 Men dersom b\u00f8ter p\u00e5legges ham, da skal han gi s\u00e5 meget i l\u00f8sepenger for sitt liv som det blir ham p\u00e5lagt.\n21:31 Er det en gutt eller pike den stanger, skal det gj\u00f8res med ham efter denne lov.\n21:32 Dersom oksen stanger en tr\u00e6l eller en tr\u00e6lkvinne, da skal eieren b\u00f8te tretti sekel s\u00f8lv til deres herre; og oksen skal stenes.\n21:33 N\u00e5r nogen lar en br\u00f8nn st\u00e5 \u00e5pen eller graver en br\u00f8nn og ikke dekker den til, og det faller en okse eller et asen i den,\n21:34 da skal br\u00f8nnens eier godtgj\u00f8re det; han skal gi dyrets eier penger i vederlag, men det d\u00f8de dyr skal v\u00e6re hans.\n21:35 N\u00e5r en manns okse stanger en annen manns okse ihjel, da skal de selge den levende okse og dele pengene for den, og det d\u00f8de dyr skal de ogs\u00e5 dele.\n21:36 Men er det vitterlig at det er en okse som f\u00f8r har pleid \u00e5 stange, og dens eier ikke passer p\u00e5 den, da skal han gi en annen okse isteden, men det d\u00f8de dyr skal v\u00e6re hans.\n22:1 N\u00e5r nogen stjeler en okse eller et f\u00e5r og slakter eller selger dem, s\u00e5 skal han gi fem okser istedenfor oksen og fire f\u00e5r for f\u00e5ret.\n22:2 Dersom tyven blir grepet mens han bryter inn, og blir sl\u00e5tt s\u00e5 han d\u00f8r, da kommer det ingen blodskyld derav.\n22:3 Men skjer det efterat solen er g\u00e5tt op, da blir det blodskyld derav. Tyven skal gi full bot; har han intet, skal han selges til vederlag for det han har stj\u00e5let.\n22:4 Dersom det han har stj\u00e5let, finnes levende hos ham, enten det er en okse eller et asen eller et f\u00e5r, da skal han gi dobbelt igjen.\n22:5 N\u00e5r nogen lar sitt fe beite p\u00e5 sin aker eller i sin ving\u00e5rd, og han slipper det l\u00f8s s\u00e5 det kommer til \u00e5 beite p\u00e5 en annens aker, da skal han gi i vederlag det beste p\u00e5 sin aker og det beste i sin ving\u00e5rd.\n22:6 N\u00e5r ild bryter l\u00f8s og fatter i tornehekker, og kornb\u00e5nd eller det st\u00e5ende korn eller hele akeren brenner op, da skal den som voldte branden, gi fullt vederlag.\n22:7 N\u00e5r nogen gir sin n\u00e6ste penger eller gods \u00e5 gjemme, og det blir stj\u00e5let bort fra mannens hus, da skal tyven, om han finnes, gi dobbelt igjen.\n22:8 Men finnes ikke tyven, da skal husets eier f\u00f8res frem for Gud*, forat det kan avgj\u00f8res om han ikke har forgrepet sig p\u00e5 sin n\u00e6stes eiendom. /\n22:9 Hver gang det gjelder svikefull adferd med gods, enten det er en okse eller et asen eller et f\u00e5r eller kl\u00e6r eller i det hele noget som er kommet bort, og s\u00e5 en sier: her er det, da skal saken mellem de to komme frem for Gud*; den som Gud d\u00f8mmer skyldig, han skal gi sin n\u00e6ste dobbelt igjen. /\n22:10 N\u00e5r nogen gir sin n\u00e6ste et asen eller en okse eller et f\u00e5r eller i det hele noget husdyr \u00e5 ta vare p\u00e5, og det d\u00f8r eller kommer til skade eller r\u00f8ves uten at nogen ser det,\n22:11 da skal ed ved Herren skille mellem dem og avgj\u00f8re om han ikke har forgrepet sig p\u00e5 sin n\u00e6stes eiendom, og eieren skal ta eden for god, og den andre skal ikke gi noget vederlag.\n22:12 Men blir det stj\u00e5let fra ham, da skal han gi dets eier vederlag.\n22:13 Blir det revet ihjel, da skal han f\u00f8re det frem til bevis; han skal ikke gi vederlag for det som er revet ihjel.\n22:14 N\u00e5r nogen l\u00e5ner et dyr av sin n\u00e6ste, og det kommer til skade eller d\u00f8r, og dets eier ikke er til stede, da skal han gi full bot.\n22:15 Men dersom eieren er til stede, da skal han ikke gi vederlag; dersom det er leiet, g\u00e5r det inn i leien.\n22:16 N\u00e5r nogen forf\u00f8rer en jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos henne, da skal han gi festegave for henne og ta henne til hustru.\n22:17 Dersom faren ikke vil la ham f\u00e5 henne, da skal han gi s\u00e5 meget i pengeb\u00f8ter som en pleier \u00e5 gi i festegave for en jomfru.\n22:18 En trollkvinne skal du ikke la leve\n22:19 Enhver som blander sig med fe, skal visselig late livet.\n22:20 Den som ofrer til avgudene og ikke til Herren alene, skal v\u00e6re forbannet.\n22:21 En fremmed skal du ikke plage og ikke undertrykke; for I har selv v\u00e6rt fremmede i Egyptens land.\n22:22 I skal ikke plage nogen enke eller farl\u00f8s;\n22:23 dersom du plager dem, og de roper til mig, skal jeg visselig h\u00f8re deres rop,\n22:24 og min vrede skal optendes, og jeg skal sl\u00e5 eder ihjel med sverdet, og eders hustruer skal bli enker og eders barn farl\u00f8se.\n22:25 Dersom du l\u00e5ner penger til nogen av mitt folk, til den fattige som bor hos dig, da skal du ikke v\u00e6re imot ham som en \u00e5gerkar; I skal ikke kreve renter av ham.\n22:26 Dersom du tar din n\u00e6stes kappe i pant, skal du gi ham den igjen f\u00f8r solen g\u00e5r ned;\n22:27 for den er det eneste dekke han har, det er den han skal kl\u00e6 sitt legeme med; hvad skal han ellers ligge i? Og n\u00e5r han roper til mig, vil jeg h\u00f8re; for jeg er barmhjertig.\n22:28 Gud* skal du ikke spotte, og en h\u00f8vding blandt ditt folk skal du ikke banne. /\n22:29 Av alt det som fyller din lade, og som flyter av din vinperse, skal du ikke dryge med \u00e5 gi mig. Den f\u00f8rstef\u00f8dte av dine s\u00f8nner skal du gi mig.\n22:30 Det samme skal du gj\u00f8re med ditt storfe og ditt sm\u00e5fe; syv dager skal det v\u00e6re hos moren; den \u00e5ttende dag skal du gi mig det.\n22:31 I skal v\u00e6re hellige mennesker for mig; I skal ikke ete kj\u00f8tt av ihjelrevne dyr som I finner p\u00e5 marken; I skal kaste det for hundene.\n23:1 Du skal ikke utbrede falskt rykte; du skal ikke gj\u00f8re felles sak med en ugudelig, s\u00e5 du blir et urettferdig vidne;\n23:2 du skal ikke f\u00f8lge mengden i det som ondt er, og du skal ikke vidne s\u00e5ledes i en rettssak at du b\u00f8ier dig efter mengden og forvender retten;\n23:3 heller ikke om det gjelder en ringe mann, skal du pynte p\u00e5 hans sak.\n23:4 N\u00e5r du treffer din fiendes okse eller hans asen som har g\u00e5tt sig vill, da skal du f\u00f8re dem tilbake til ham.\n23:5 N\u00e5r du ser din fiendes asen ligge under sin byrde, da vokt dig for \u00e5 g\u00e5 fra ham; du skal hjelpe ham med \u00e5 l\u00f8se byrden av.\n23:6 Du skal ikke i nogen sak b\u00f8ie retten for den fattige som bor hos dig.\n23:7 Du skal holde dig langt borte fra en falsk sak og ikke hjelpe til at den uskyldige og rettferdige mister livet; for jeg d\u00f8mmer ikke en skyldig \u00e5 v\u00e6re uskyldig.\n23:8 Du skal ikke ta imot gave; for gaven gj\u00f8r seende blinde og forvender de rettferdiges sak.\n23:9 En fremmed skal du ikke undertrykke; I vet jo hvorledes den fremmede er til mote; I var selv fremmede i Egyptens land.\n23:10 Seks \u00e5r skal du s\u00e5 ditt land til og h\u00f8ste dets gr\u00f8de;\n23:11 men i det syvende \u00e5r skal du la det hvile og ligge, s\u00e5 de fattige blandt ditt folk kan ete derav, og hvad de levner, kan markens dyr ete. Det samme skal du gj\u00f8re med din ving\u00e5rd og dine oljetr\u00e6r.\n23:12 Seks dager skal du gj\u00f8re din gjerning; men p\u00e5 den syvende dag skal du hvile, s\u00e5 din okse og ditt asen kan ha ro, og din tr\u00e6lkvinnes s\u00f8nn og den fremmede f\u00e5r hvile sig ut.\n23:13 I alt det jeg har sagt til eder, skal I ta eder i vare. Andre guders navn skal I ikke nevne; slikt skal ikke h\u00f8res av din munn.\n23:14 Tre ganger om \u00e5ret skal du holde h\u00f8itid for mig.\n23:15 De usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid skal du holde: Syv dager skal du ete usyret br\u00f8d, s\u00e5ledes som jeg har befalt dig, p\u00e5 den fastsatte tid i abib m\u00e5ned, for i den drog du ut av Egypten; og ingen skal vise sig for mitt \u00e5syn tomhendt.\n23:16 Likes\u00e5 kornh\u00f8stens h\u00f8itid, n\u00e5r f\u00f8rstegr\u00f8den faller av ditt arbeid, av det som du s\u00e5r p\u00e5 marken, og frukth\u00f8stens h\u00f8itid ved \u00e5rets utgang, n\u00e5r du samler inn frukten av ditt arbeid p\u00e5 marken.\n23:17 Tre ganger om \u00e5ret skal alle menn blandt eder m\u00f8te frem for Herrens, Israels Guds \u00e5syn.\n23:18 Du skal ikke ofre blodet av mitt slaktoffer sammen med syret br\u00f8d, og det fete av mitt h\u00f8itidsoffer skal ikke bli liggende natten over til om morgenen.\n23:19 Det f\u00f8rste av din jords f\u00f8rstegr\u00f8de skal du b\u00e6re til Herrens, din Guds hus. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.\n23:20 Se, jeg sender en engel foran dig for \u00e5 vokte dig p\u00e5 veien og for \u00e5 f\u00f8re dig til det sted jeg har utsett for dig.\n23:21 Ta dig i vare for ham og h\u00f8r p\u00e5 hans r\u00f8st, v\u00e6r ikke gjenstridig mot ham! Han skal ikke b\u00e6re over med eders overtredelser, for mitt navn er i ham.\n23:22 Men dersom du lyder hans r\u00f8st og gj\u00f8r alt det jeg sier, da vil jeg v\u00e6re en fiende av dine fiender og en motstander av dine motstandere.\n23:23 For min engel skal g\u00e5 foran dig og f\u00f8re dig frem til det land hvor amorittene og hetittene og ferisittene og kana'anittene, hevittene og jebusittene bor, og jeg vil tilintetgj\u00f8re dem.\n23:24 Du skal ikke tilbede deres guder eller tjene dem; du skal ikke gj\u00f8re som de gj\u00f8r; men du skal rive deres avgudsbilleder ned og sl\u00e5 deres stenst\u00f8tter i stykker.\n23:25 I skal tjene Herren eders Gud, og han skal velsigne ditt br\u00f8d og ditt vann. Og jeg vil holde sykdom borte fra dig;\n23:26 det skal ikke v\u00e6re nogen kvinne i ditt land som f\u00f8der i utide eller er ufruktbar; dine dagers tall vil jeg gj\u00f8re fullt.\n23:27 Redsel for mig vil jeg sende foran dig og forvirre alle de folk du kommer til, og jeg vil la alle dine fiender flykte for dig.\n23:28 Og jeg vil sende hvepser foran dig, og de skal jage hevittene, kana'anittene og hetittene bort fra dig.\n23:29 Jeg vil ikke jage dem bort fra dig p\u00e5 ett \u00e5r, forat ikke landet skal bli \u00f8de og de ville dyr bli for mange for dig;\n23:30 litt efter litt vil jeg jage dem bort fra dig, inntil du blir s\u00e5 stort et folk at du kan ta landet i eie.\n23:31 Jeg vil la ditt lands grenser g\u00e5 fra det R\u00f8de Hav til filistrenes hav* og fra \u00f8rkenen til elven**; for jeg vil gi landets innbyggere i eders h\u00e5nd, og du skal jage dem bort fra dig. /\n23:32 Du skal ikke gj\u00f8re nogen pakt med dem eller med deres guder.\n23:33 De skal ikke bo i ditt land, forat de ikke skal forf\u00f8re dig til \u00e5 synde mot mig; for du vilde da tjene deres guder, og det vilde bli en snare for dig.\n24:1 Og til Moses sa han: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu og sytti av Israels eldste, og I skal tilbede p\u00e5 avstand.\n24:2 Men Moses alene skal komme n\u00e6r til Herren, de andre skal ikke g\u00e5 n\u00e6r til, og folket skal ikke stige op med ham.\n24:3 S\u00e5 kom Moses og forkynte folket alle Herrens ord og alle lovene; og hele folket svarte med \u00e9n r\u00f8st: Alle de ord Herren har talt, vil vi holde oss efter.\n24:4 S\u00e5 skrev Moses op alle Herrens ord, og han stod tidlig op om morgenen og bygget et alter nedenfor fjellet og tolv st\u00f8tter for de tolv Israels stammer.\n24:5 Siden sendte han nogen unge menn av Israels barn dit, og de bar frem brennoffer og ofret slaktoffer av okser til takkoffer for Herren.\n24:6 Og Moses tok halvdelen av blodet og helte det ut i sk\u00e5ler, og halvdelen av blodet sprengte han p\u00e5 alteret.\n24:7 S\u00e5 tok han paktens bok og leste den op for folket; og de sa: Alt det Herren har sagt, vil vi gj\u00f8re og lyde.\n24:8 Da tok Moses blodet og sprengte det p\u00e5 folket; og han sa: Se, dette er paktens blod, den pakt som Herren opretter med eder p\u00e5 alle disse ord.\n24:9 S\u00e5 steg Moses og Aron, Nadab og Abihu og sytti av Israels eldste op.\n24:10 Og de s\u00e5 Israels Gud; under hans f\u00f8tter var det likesom et gulv av gjennemsiktig safirsten og som himmelen selv i klarhet.\n24:11 Og han l\u00f8ftet ikke sin h\u00e5nd mot de ypperste av Israels barn, men de skuet Gud og \u00e5t og drakk.\n24:12 Og Herren sa til Moses: Stig op til mig p\u00e5 fjellet og bli der! S\u00e5 vil jeg gi dig stentavler og loven og budet, som jeg har skrevet op for \u00e5 veilede dem.\n24:13 Da gikk Moses avsted med sin tjener Josva; og Moses gikk op p\u00e5 Guds berg.\n24:14 Og han sa til de eldste: Bli her til vi kommer tilbake til eder; Aron og Hur er jo hos eder; den som har en rettssak, kan g\u00e5 til dem!\n24:15 S\u00e5 steg Moses op p\u00e5 fjellet, og skyen skjulte fjellet.\n24:16 Og Herrens herlighet hvilte p\u00e5 Sinai berg, og skyen skjulte det i seks dager; den syvende dag kalte han p\u00e5 Moses midt ut av skyen.\n24:17 Og Herrens herlighet var \u00e5 se til for Israels barns \u00f8ine som en fort\u00e6rende ild p\u00e5 fjellets topp.\n24:18 Og Moses gikk midt inn skyen og steg op p\u00e5 fjellet; og Moses var p\u00e5 fjellet i firti dager og firti netter.\n25:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n25:2 Si til Israels barn at de skal komme med en gave til mig; av hver mann som har hjertelag til det, skal I ta imot gaven til mig.\n25:3 Og dette er den gave I skal ta imot av dem: gull og s\u00f8lv og kobber\n25:4 og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint lin og gjeteh\u00e5r\n25:5 og r\u00f8dfarvede v\u00e6rskinn og takasskinn* og akasietre, /\n25:6 olje til lysestaken, krydderier til salvings-oljen og til den velluktende r\u00f8kelse,\n25:7 onyksstener og andre edelstener til \u00e5 sette p\u00e5 livkjortelen og brystduken.\n25:8 Og de skal gj\u00f8re mig en helligdom, s\u00e5 vil jeg bo midt iblandt dem.\n25:9 Tabernaklet og alt som dertil h\u00f8rer, skal I i alle m\u00e5ter gj\u00f8re efter det billede jeg vil vise dig.\n25:10 De skal gj\u00f8re en ark av akasietre, halvtredje alen lang og halvannen alen bred og halvannen alen h\u00f8i.\n25:11 Den skal du kl\u00e6 med rent gull, b\u00e5de innvendig og utvendig skal du kl\u00e6 den med gull; og du skal gj\u00f8re en gullkrans p\u00e5 den rundt omkring.\n25:12 Du skal st\u00f8pe fire gullringer og feste dem i de fire f\u00f8tter p\u00e5 arken, to ringer p\u00e5 den ene side og to p\u00e5 den andre.\n25:13 S\u00e5 skal du gj\u00f8re stenger av akasietre og kl\u00e6 dem med gull.\n25:14 Og du skal stikke stengene inn i ringene p\u00e5 sidene av arken, s\u00e5 arken kan b\u00e6res p\u00e5 dem.\n25:15 Stengene skal bli i ringene p\u00e5 arken, de m\u00e5 aldri tas ut av dem.\n25:16 Og i arken skal du legge vidnesbyrdet* som jeg vil gi dig. /\n25:17 S\u00e5 skal du gj\u00f8re en n\u00e5destol* av rent gull, halvtredje alen lang og halvannen alen bred. /\n25:18 Og du skal gj\u00f8re to kjeruber av gull; i drevet arbeid skal du gj\u00f8re dem og sette dem ved begge endene av n\u00e5destolen.\n25:19 Den ene kjerub skal du sette ved den ene ende og den andre kjerub ved den andre ende; i ett med n\u00e5destolen skal I gj\u00f8re kjerubene, \u00e9n p\u00e5 hver ende av den.\n25:20 Kjerubene skal holde vingene utbredt og opl\u00f8ftet, s\u00e5 de dekker over n\u00e5destolen med sine vinger, og deres ansikter skal vende mot hverandre; mot n\u00e5destolen skal kjerubene vende sitt ansikt.\n25:21 S\u00e5 skal du sette n\u00e5destolen ovenp\u00e5 arken, og i arken skal du legge vidnesbyrdet, som jeg vil gi dig.\n25:22 Og jeg vil komme sammen med dig der; fra n\u00e5destolen mellem begge kjerubene som er p\u00e5 vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt det jeg vil byde dig \u00e5 si Israels barn.\n25:23 S\u00e5 skal du gj\u00f8re et bord av akasietre, to alen langt og \u00e9n alen bredt og halvannen alen h\u00f8it.\n25:24 Du skal kl\u00e6 det med rent gull og gj\u00f8re en gullkrans p\u00e5 det rundt omkring.\n25:25 Og du skal gj\u00f8re en list p\u00e5 det av en h\u00e5nds bredde rundt omkring, og rundt om listen skal du gj\u00f8re en gullkrans.\n25:26 S\u00e5 skal du gj\u00f8re fire gullringer til det og sette ringene i de fire hj\u00f8rner p\u00e5 de fire f\u00f8tter.\n25:27 Like ved listen skal ringene sitte, de skal v\u00e6re til \u00e5 stikke stengene i, s\u00e5 bordet kan b\u00e6res.\n25:28 Stengene skal du gj\u00f8re av akasietre og kl\u00e6 dem med gull, og bordet skal b\u00e6res p\u00e5 dem.\n25:29 S\u00e5 skal du gj\u00f8re fatene og sk\u00e5lene som h\u00f8rer til bordet, og kannene og begerne som det skal ofres drikkoffer med; av rent gull skal du gj\u00f8re dem.\n25:30 Og p\u00e5 bordet skal du alltid legge skuebr\u00f8d for mitt \u00e5syn.\n25:31 S\u00e5 skal du gj\u00f8re en lysestake av rent gull; i drevet arbeid skal lysestaken gj\u00f8res; b\u00e5de foten p\u00e5 den og stangen, begerne, knoppene og blomstene skal v\u00e6re i ett med den.\n25:32 Seks armer skal g\u00e5 ut fra lysestakens sider, tre armer fra den ene side, og tre fra den andre.\n25:33 Det skal v\u00e6re tre mandelformede beger p\u00e5 den f\u00f8rste arm med knopp og blomst, og tre mandelformede beger p\u00e5 den annen arm med knopp og blomst; s\u00e5ledes skal det v\u00e6re p\u00e5 alle de seks armer som g\u00e5r ut fra lysestaken.\n25:34 P\u00e5 selve lysestaken skal det v\u00e6re fire mandelformede beger med knopper og blomster,\n25:35 \u00e9n knopp under de to f\u00f8rste armer i ett med den, og \u00e9n knopp under de to n\u00e6ste armer i ett med den, og \u00e9n knopp under de to \u00f8verste armer i ett med den - \u00e9n knopp under hvert par av de seks armer som g\u00e5r ut fra lysestaken.\n25:36 B\u00e5de knoppene og armene skal v\u00e6re i ett med den; alt sammen skal v\u00e6re ett drevet arbeid av rent gull.\n25:37 S\u00e5 skal du gj\u00f8re syv lamper til lysestaken; og lampene skal settes s\u00e5ledes op at lyset faller rett frem for den.\n25:38 Lysesaksene og brikkene som h\u00f8rer til, skal v\u00e6re av rent gull.\n25:39 En talent* rent gull skal I bruke til lysestaken og alle disse redskaper. /\n25:40 Se nu til at du gj\u00f8r alt efter det billede som blev vist dig p\u00e5 fjellet!\n26:1 Tabernaklet skal du gj\u00f8re av ti tepper av fint, tvunnet lingarn og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull; du skal gj\u00f8re dem med kjeruber p\u00e5 i kunstvevning.\n26:2 Hvert teppe skal v\u00e6re \u00e5tte og tyve alen langt og fire alen bredt; alle teppene skal holde samme m\u00e5l.\n26:3 Fem av teppene skal festes sammen, det ene til det andre, og likes\u00e5 de andre fem tepper.\n26:4 Og du skal gj\u00f8re hemper av bl\u00e5 ull i kanten p\u00e5 det ene teppe, ytterst der hvor sammenfestingen skal v\u00e6re, og likes\u00e5 i kanten p\u00e5 det ytterste teppe, der hvor den andre sammenfesting skal v\u00e6re.\n26:5 Femti hemper skal du gj\u00f8re p\u00e5 det ene teppe, og femti hemper skal du gj\u00f8re p\u00e5 det teppe som er der hvor den andre sammenfesting skal v\u00e6re; hempene skal v\u00e6re like mot hverandre, den ene mot den andre.\n26:6 Og du skal gj\u00f8re femti gullkroker og feste teppene til hverandre med krokene, s\u00e5 tabernaklet blir et sammenhengende telt.\n26:7 S\u00e5 skal du gj\u00f8re tepper av gjeteh\u00e5r til et dekke over tabernaklet; elleve s\u00e5danne tepper skal du gj\u00f8re.\n26:8 Hvert teppe skal v\u00e6re tretti alen langt og fire alen bredt; alle de elleve tepper skal holde samme m\u00e5l.\n26:9 Og du skal feste fem av teppene sammen for sig, og seks for sig, og du skal legge det sjette teppe dobbelt p\u00e5 fremsiden av dekket.\n26:10 Du skal gj\u00f8re femti hemper i kanten p\u00e5 det ene teppe, ytterst der hvor sammenfestingen skal v\u00e6re, og likes\u00e5 femti hemper i kanten p\u00e5 det andre teppe, der hvor sammenfestingen skal v\u00e6re.\n26:11 Og du skal gj\u00f8re femti kobberkroker og hekte krokene inn i hempene, og du skal feste teppene sammen, s\u00e5 de blir ett dekke.\n26:12 Men det overskytende av dekketeppene - det halve teppe som er tilovers - skal henge ned p\u00e5 baksiden av tabernaklet.\n26:13 Og den alen p\u00e5 hver av sidene som dekketeppene er for lange, skal henge ned p\u00e5 begge sider av tabernaklet for \u00e5 dekke det.\n26:14 Over dekket skal du gj\u00f8re et varetak av r\u00f8dfarvede v\u00e6rskinn og ovenp\u00e5 det et varetak av takasskinn.\n26:15 Plankene til tabernaklet skal du gj\u00f8re av akasietre; de skal reises p\u00e5 ende.\n26:16 Hver planke skal v\u00e6re ti alen lang og halvannen alen bred.\n26:17 P\u00e5 hver planke skal det v\u00e6re to tapper, med en tverrlist imellem; s\u00e5ledes skal du gj\u00f8re med alle plankene til tabernaklet.\n26:18 Og av plankene som du gj\u00f8r til tabernaklet, skal du reise tyve planker p\u00e5 den side som vender mot syd;\n26:19 og firti fotstykker av s\u00f8lv skal du gj\u00f8re til \u00e5 sette under de tyve planker, to fotstykker under hver planke til \u00e5 feste begge tappene i.\n26:20 Likes\u00e5 skal du til tabernaklets andre side, den som vender mot nord, gj\u00f8re tyve planker,\n26:21 og til dem firti fotstykker av s\u00f8lv, to fotstykker under hver planke.\n26:22 Til baksiden av tabernaklet, mot vest, skal du gj\u00f8re seks planker.\n26:23 Og to planker skal du gj\u00f8re til tabernaklets hj\u00f8rner p\u00e5 baksiden;\n26:24 de skal v\u00e6re dobbelte nedenfra og likeledes begge v\u00e6re dobbelte helt op, til den f\u00f8rste ring; s\u00e5ledes skal det v\u00e6re med dem begge; de skal st\u00e5 i hver sitt hj\u00f8rne.\n26:25 S\u00e5ledes blir det \u00e5tte planker med sine fotstykker av s\u00f8lv - seksten fotstykker, to under hver planke.\n26:26 S\u00e5 skal du gj\u00f8re tverrstenger av akasietre, fem til plankene p\u00e5 den ene side av tabernaklet,\n26:27 og fem til plankene p\u00e5 den andre side, og fem til plankene p\u00e5 baksiden av tabernaklet, mot vest.\n26:28 Og den mellemste tverrstang, den som er midt p\u00e5 plankeveggen, skal g\u00e5 tvert over, fra den ene ende til den andre.\n26:29 Plankene skal du kl\u00e6 med gull, og ringene p\u00e5 dem, som tverrstengene skal stikkes i, skal du gj\u00f8re helt av gull; tverrstengene skal du ogs\u00e5 kl\u00e6 med gull.\n26:30 Du skal reise tabernaklet p\u00e5 den rette m\u00e5te, s\u00e5ledes som det blev vist dig p\u00e5 fjellet.\n26:31 S\u00e5 skal du gj\u00f8re et forheng av bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn; det skal gj\u00f8res i kunstvevning med kjeruber p\u00e5.\n26:32 Og du skal henge det p\u00e5 fire gullkl\u00e6dde stolper av akasietre som det er gullhaker p\u00e5, og som st\u00e5r p\u00e5 fire fotstykker av s\u00f8lv.\n26:33 Og du skal henge forhenget under krokene* og f\u00f8re vidnesbyrdets ark dit og sette den innenfor forhenget; og forhenget skal v\u00e6re for eder en skillevegg mellem det Hellige og det Aller-helligste. /\n26:34 Og du skal sette n\u00e5destolen ovenp\u00e5 vidnesbyrdets ark i det Aller-helligste.\n26:35 Du skal sette bordet utenfor forhenget, og lysestaken midt imot bordet ved den s\u00f8ndre side av tabernaklet; bordet skal du sette ved den nordre side.\n26:36 Til teltd\u00f8ren skal du gj\u00f8re et teppe av bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn med utsydd arbeid.\n26:37 Og du skal gj\u00f8re fem stolper av akasietre til teppet og kl\u00e6 dem med gull; hakene p\u00e5 dem skal v\u00e6re av gull, og du skal st\u00f8pe fem fotstykker av kobber til dem.\n27:1 Du skal gj\u00f8re et alter av akasietre, fem alen langt og fem alen bredt; firkantet skal alteret v\u00e6re og tre alen h\u00f8it.\n27:2 Og du skal gj\u00f8re et horn p\u00e5 hvert av dets fire hj\u00f8rner, og hornene skal v\u00e6re i ett med alteret; og du skal kl\u00e6 det med kobber.\n27:3 S\u00e5 skal du gj\u00f8re b\u00f8ttene som asken skal b\u00e6res bort med, og ildskuffene og sk\u00e5lene til \u00e5 sprenge blod med, og kj\u00f8ttgaflene og fyrfatene; alle disse redskaper skal du gj\u00f8re av kobber.\n27:4 Til alteret skal du gj\u00f8re et gitter, et nettverk av kobber, og p\u00e5 nettet skal du gj\u00f8re fire kobberringer, \u00e9n p\u00e5 hvert hj\u00f8rne.\n27:5 Og du skal sette det under alterets avsats nedentil, s\u00e5 det rekker til midt p\u00e5 alteret.\n27:6 S\u00e5 skal du gj\u00f8re stenger til alteret, stenger av akasietre, og du skal kl\u00e6 dem med kobber.\n27:7 Stengene skal stikkes inn i ringene, s\u00e5 de er p\u00e5 begge sider av alteret n\u00e5r det blir b\u00e5ret.\n27:8 Alteret skal du gj\u00f8re av bord; det skal v\u00e6re hult; som det blev vist dig p\u00e5 fjellet, s\u00e5ledes skal det gj\u00f8res.\n27:9 S\u00e5 skal du gj\u00f8re en forg\u00e5rd til tabernaklet. P\u00e5 den side som vender mot syd, skal det v\u00e6re et omheng om forg\u00e5rden av fint, tvunnet lingarn, hundre alen langt p\u00e5 den ene side,\n27:10 og tyve stolper dertil og til stolpene tyve fotstykker av kobber; hakene p\u00e5 stolpene og stengene til dem skal v\u00e6re av s\u00f8lv.\n27:11 Likes\u00e5 skal det p\u00e5 den nordre side efter lengden v\u00e6re et omheng, hundre alen langt, og tyve stolper dertil og til stolpene tyve fotstykker av kobber; hakene p\u00e5 stolpene og stengene til dem skal v\u00e6re av s\u00f8lv.\n27:12 P\u00e5 den ene tverrside av forg\u00e5rden, mot vest, skal det v\u00e6re et omheng p\u00e5 femti alen, ti stolper dertil og til stolpene ti fotstykker.\n27:13 P\u00e5 den andre tverrside, som vender frem mot \u00f8st, skal forg\u00e5rden ogs\u00e5 holde femti alen i bredden.\n27:14 S\u00e5ledes skal det v\u00e6re femten alen omheng p\u00e5 den ene kant med tre stolper og tre fotstykker til dem,\n27:15 og p\u00e5 den andre kant femten alen omheng med tre stolper og tre fotstykker til dem.\n27:16 Og i porten til forg\u00e5rden skal det v\u00e6re et forheng, tyve alen langt, av bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn med utsydd arbeid, med fire stolper og fire fotstykker til dem.\n27:17 Alle stolpene rundt omkring forg\u00e5rden skal v\u00e6re sammenbundet med stenger av s\u00f8lv; hakene p\u00e5 dem skal v\u00e6re av s\u00f8lv og fotstykkene under dem av kobber.\n27:18 Lengden p\u00e5 forg\u00e5rden skal v\u00e6re hundre alen, og bredden overalt femti alen; og omhenget skal v\u00e6re fem alen h\u00f8it av fint, tvunnet lingarn, og fotstykkene til det skal v\u00e6re av kobber.\n27:19 Alle arbeidsredskaper i tabernaklet og alle pluggene, b\u00e5de til tabernaklet og til forg\u00e5rden, skal v\u00e6re av kobber.\n27:20 Og du skal byde Israels barn at de skal la dig f\u00e5 ren olje av st\u00f8tte oliven til lysestaken, s\u00e5 lampene kan settes op til enhver tid.\n27:21 I sammenkomstens telt, utenfor forhenget som henger foran vidnesbyrdet, skal Aron og hans s\u00f8nner holde lampene i stand fra aften til morgen for Herrens \u00e5syn; det skal v\u00e6re en evig gyldig vedtekt for Israels barn, fra slekt til slekt.\n28:1 S\u00e5 skal du kalle din bror Aron ut av Israels barns mengde, og la ham trede frem til dig, b\u00e5de han og hans s\u00f8nner, og sette dem til prester for mig - Aron og Nadab og Abihu og Eleasar og Itamar, Arons s\u00f8nner.\n28:2 Og du skal gj\u00f8re hellige kl\u00e6r for Aron, din bror, til \u00e6re og til pryd.\n28:3 Og du skal tale til alle kunstforstandige menn, alle som jeg har fylt med kunstner\u00e5nd; og de skal gj\u00f8re de kl\u00e6r som Aron skal b\u00e6re, forat han kan helliges til \u00e5 tjene mig som prest.\n28:4 Dette er de kl\u00e6r som de skal gj\u00f8re: en brystduk og en livkjortel og en overkjortel og en ternet underkjortel, en hue og et belte - hellige kl\u00e6r skal de gj\u00f8re til Aron, din bror, og hans s\u00f8nner, s\u00e5 han kan tjene mig som prest.\n28:5 De skal ta gullet og den bl\u00e5 og den purpurr\u00f8de og den karmosinr\u00f8de ull og det fine lingarn,\n28:6 og de skal gj\u00f8re livkjortelen av gull, bl\u00e5, purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn i kunstvevning.\n28:7 Den skal ha to skulderstykker som kan festes til hverandre, ett i hver ende; det skal v\u00e6re til \u00e5 hekte den sammen med.\n28:8 Og beltet som skal sitte p\u00e5 den og holde den sammen, skal v\u00e6re av samme slags vevning og i ett stykke med den, av gull og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn.\n28:9 Og du skal ta to onyksstener, og p\u00e5 dem skal du inngrave navnene p\u00e5 Israels barn,\n28:10 seks navn p\u00e5 den ene sten og de andre seks navn p\u00e5 den andre sten efter alderen.\n28:11 Som en arbeider i sten og skj\u00e6rer ut et signet, s\u00e5ledes skal du la navnene p\u00e5 Israels barn skj\u00e6re ut p\u00e5 begge stenene; du skal sette dem inn i flettverk av gull.\n28:12 Og du skal sette begge stenene p\u00e5 livkjortelens skulderstykker, forat de skal minne om Israels barn; og n\u00e5r Aron st\u00e5r for Herrens \u00e5syn, skal han b\u00e6re deres navn p\u00e5 begge sine skuldrer for \u00e5 minne om dem.\n28:13 S\u00e5 skal du gj\u00f8re flettverk av gull\n28:14 og to kjeder av rent gull; de skal v\u00e6re slynget, s\u00e5ledes som de slynger snorer; disse slyngede kjeder skal du feste til flettverkene.\n28:15 S\u00e5 skal du gj\u00f8re en doms-brystduk* i kunstvevning, i samme slags vevning som livkjortelen; av gull og bl\u00e5, purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn skal du gj\u00f8re den. /\n28:16 Den skal v\u00e6re firkantet og dobbelt lagt, et spann lang og et spann bred.\n28:17 Og du skal sette p\u00e5 den fire rader med innfattede stener. I en rad skal det v\u00e6re en karneol, en topas og en smaragd; det er den f\u00f8rste rad.\n28:18 I den annen rad skal det v\u00e6re en karfunkel, en safir og en diamant,\n28:19 og i den tredje rad en hyasint, en agat og en ametyst,\n28:20 og i den fjerde rad en krysolitt og en onyks og en jaspis. De skal v\u00e6re innfattet i flettverk av gull.\n28:21 Stenene skal v\u00e6re tolv i tallet, efter navnene p\u00e5 Israels s\u00f8nner, en for hvert navn; p\u00e5 hver sten skal navnet p\u00e5 en av de tolv stammer v\u00e6re innsk\u00e5ret likesom p\u00e5 et signet.\n28:22 Til brystduken skal du ogs\u00e5 gj\u00f8re kjeder av rent gull, slynget som snorer.\n28:23 Likes\u00e5 skal du gj\u00f8re to gullringer til brystduken, og dem skal du sette p\u00e5 hver sitt hj\u00f8rne av den.\n28:24 Og du skal feste de to slyngede gullkjeder i de to ringer p\u00e5 hj\u00f8rnene av brystduken.\n28:25 Og de to andre ender av de to slyngede kjeder skal du feste i de to flettverk* og s\u00e5 feste dem til livkjortelens skulderstykker p\u00e5 fremsiden. /\n28:26 S\u00e5 skal du gj\u00f8re to andre gullringer og sette dem p\u00e5 de to andre hj\u00f8rner av brystduken p\u00e5 den indre side av den, den som vender inn mot livkjortelen.\n28:27 Og du skal gj\u00f8re ennu to gullringer og sette dem p\u00e5 livkjortelens to skulderstykker nedentil p\u00e5 fremsiden, der hvor den festes sammen, ovenfor livkjortelens belte.\n28:28 S\u00e5 skal ringene p\u00e5 brystduken bindes til ringene p\u00e5 livkjortelen med en snor av bl\u00e5 ull, s\u00e5 brystduken kommer til \u00e5 sitte ovenfor livkjortelens belte og ikke kan skilles fra livkjortelen.\n28:29 Og n\u00e5r Aron g\u00e5r inn i helligdommen, skal han b\u00e6re navnene p\u00e5 Israels barn i doms-brystduken p\u00e5 sitt hjerte for alltid \u00e5 minne om dem for Herrens \u00e5syn.\n28:30 I doms-brystduken skal du legge urim og tummim*; de skal ligge ved Arons hjerte n\u00e5r han g\u00e5r inn for Herrens \u00e5syn, s\u00e5 Aron alltid skal b\u00e6re Israels barns dom p\u00e5 sitt hjerte for Herrens \u00e5syn. /\n28:31 Overkjortelen* som h\u00f8rer til livkjortelen, skal du gj\u00f8re helt igjennem av bl\u00e5 ull. /\n28:32 Midt p\u00e5 den skal det v\u00e6re en \u00e5pning for hodet, og rundt omkring \u00e5pningen skal det v\u00e6re en vevet bord - likesom \u00e5pningen p\u00e5 en brynje - forat den ikke skal revne.\n28:33 Og rundt omkring p\u00e5 kanten av den nedentil skal du sette granatepler av bl\u00e5, purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og mellem dem gullbjeller rundt omkring,\n28:34 f\u00f8rst en gullbjelle og et granateple og s\u00e5 atter en gullbjelle og et granateple, og s\u00e5ledes rundt omkring hele kanten av overkjortelen nedentil.\n28:35 Denne overkjortel skal Aron ha p\u00e5 hver gang han gj\u00f8r tjeneste, s\u00e5 lyden av den kan h\u00f8res n\u00e5r han g\u00e5r inn i helligdommen for Herrens \u00e5syn, og n\u00e5r han g\u00e5r ut - forat han ikke skal d\u00f8.\n28:36 S\u00e5 skal du gj\u00f8re en plate av rent gull og skj\u00e6re ut p\u00e5 den s\u00e5ledes som en skj\u00e6rer ut et signet: Helliget Herren.\n28:37 Du skal feste den til en snor av bl\u00e5 ull, og den skal sitte p\u00e5 huen; p\u00e5 fremsiden av huen skal den sitte.\n28:38 Over Arons panne skal den sitte, s\u00e5 Aron kan b\u00e6re den synd som henger ved de hellige ting Israels barn vier til Herren, alle de hellige gaver de b\u00e6rer frem; den skal alltid sitte over hans panne, forat de kan finne velbehag for Herrens \u00e5syn.\n28:39 S\u00e5 skal du veve en ternet underkjortel av fint lin og gj\u00f8re en hue av fint lin, og et belte med utsydd arbeid.\n28:40 Og til Arons s\u00f8nner skal du gj\u00f8re underkjortler, og du skal gj\u00f8re dem belter, og du skal gj\u00f8re dem h\u00f8ie huer, til \u00e6re og til pryd.\n28:41 Med dette skal du kl\u00e6 Aron, din bror, og likes\u00e5 hans s\u00f8nner, og du skal salve dem og fylle deres hender* og hellige dem, s\u00e5 de kan tjene mig som prester. /\n28:42 S\u00e5 skal du gj\u00f8re dem benkl\u00e6r av lerret til \u00e5 skjule deres blusel; fra lendene ned til l\u00e5rene skal de n\u00e5.\n28:43 Og dem skal Aron og hans s\u00f8nner ha p\u00e5 n\u00e5r de g\u00e5r inn i sammenkomstens telt, eller n\u00e5r de treder frem til alteret for \u00e5 gj\u00f8re tjeneste i helligdommen, s\u00e5 de ikke skal f\u00f8re skyld over sig og d\u00f8. Dette skal v\u00e6re en evig lov for ham og hans \u00e6tt efter ham.\n29:1 Og dette er hvad du skal gj\u00f8re med dem for \u00e5 hellige dem til \u00e5 tjene mig som prester: Ta en ung okse og to v\u00e6rer som er uten lyte,\n29:2 Og usyret br\u00f8d Og usyrede kaker med olje i, og usyrede, tynne br\u00f8dleiver, smurt med olje; av fint hvetemel skal du lage dem.\n29:3 Og du skal legge dem i en kurv og b\u00e6re dem frem i kurven, og lede frem oksen og de to v\u00e6rer.\n29:4 S\u00e5 skal du f\u00f8re Aron og hans s\u00f8nner frem til inngangen til sammenkomstens telt, og du skal tvette dem med vann.\n29:5 Og du skal ta kl\u00e6rne og kl\u00e6 Aron i underkjortelen og overkjortelen som h\u00f8rer til livkjortelen, og livkjortelen og brystduken og binde livkjortelens belte om ham\n29:6 Og sette huen p\u00e5 hans hode Og feste det hellige hodesmykke p\u00e5 huen.\n29:7 Og du skal ta salvings-oljen og helle ut over hans hode og salve ham.\n29:8 S\u00e5 skal du f\u00f8re hans s\u00f8nner frem og kl\u00e6 dem i underkjortler\n29:9 og spenne beltet om dem - b\u00e5de om Aron og hans s\u00f8nner - og binde de h\u00f8ie huer p\u00e5 dem, og de skal ha prested\u00f8mmet som en evig rett. S\u00e5 skal du fylle Arons h\u00e5nd og hans s\u00f8nners h\u00e5nd.\n29:10 Du skal lede oksen frem foran sammenkomstens telt, og Aron og hans s\u00f8nner skal legge sine hender p\u00e5 oksens hode.\n29:11 Og du skal slakte oksen for Herrens \u00e5syn ved inngangen til sammenkomstens telt.\n29:12 Og du skal ta av oksens blod og stryke p\u00e5 alterets horn med din finger, Og resten av blodet skal du helle ut ved alterets fot.\n29:13 Og du skal ta alt fettet som dekker innvollene, og den store leverlapp og begge nyrene med fettet som er p\u00e5 dem, og du skal brenne det p\u00e5 alteret.\n29:14 Men kj\u00f8ttet av oksen og dens hud og dens skarn skal du brenne op med ild utenfor leiren - det er et syndoffer.\n29:15 S\u00e5 skal du ta den ene v\u00e6r, og Aron og hans s\u00f8nner skal legge sine hender p\u00e5 v\u00e6rens hode.\n29:16 Og du skal slakte v\u00e6ren og ta dens blod og sprenge rundt om p\u00e5 alteret.\n29:17 Men v\u00e6ren selv skal du dele op i sine stykker; og du skal tvette innvollene og f\u00f8ttene og legge dem ovenp\u00e5 stykkene og hodet.\n29:18 Og du skal brenne hele v\u00e6ren p\u00e5 alteret - det er et brennoffer for Herren, en velbehagelig duft; det er et ildoffer for Herren.\n29:19 S\u00e5 skal du ta den andre v\u00e6r, og Aron og hans s\u00f8nner skal legge sine hender p\u00e5 v\u00e6rens hode.\n29:20 Og du skal slakte v\u00e6ren og ta av dens blod og stryke p\u00e5 den h\u00f8ire \u00f8relapp p\u00e5 Aron og hans s\u00f8nner og p\u00e5 tommelfingeren p\u00e5 deres h\u00f8ire h\u00e5nd og p\u00e5 stort\u00e5en p\u00e5 deres h\u00f8ire fot, og du skal sprenge resten av blodet rundt om p\u00e5 alteret.\n29:21 Og du skal ta av blodet som er p\u00e5 alteret, og av salvings-oljen og sprenge p\u00e5 Aron og p\u00e5 hans kl\u00e6r, og likeledes p\u00e5 hans s\u00f8nner og p\u00e5 deres kl\u00e6r, s\u00e5 blir han hellig, han selv og hans kl\u00e6r, og likeledes hans s\u00f8nner og deres kl\u00e6r.\n29:22 Og du skal ta det feteste p\u00e5 v\u00e6ren, bade halen og fettet som dekker innvollene, og den store leverlapp og begge nyrene og fettet p\u00e5 dem og det h\u00f8ire l\u00e5r; for dette er innvielses-v\u00e6ren.\n29:23 S\u00e5 skal du ta et rundt br\u00f8d og en oljekake og en tynn br\u00f8dleiv av kurven med de usyrede br\u00f8d som st\u00e5r for Herrens \u00e5syn.\n29:24 Alt dette skal du legge i Arons hender og i hans s\u00f8nners hender, og du skal svinge det for Herrens \u00e5syn.\n29:25 S\u00e5 skal du ta det av deres h\u00e5nd og brenne det p\u00e5 alteret sammen med brennofferet til en velbehagelig duft for Herrens \u00e5syn; det er et ildoffer for Herren.\n29:26 Derefter skal du ta brystet av Arons innvielses-v\u00e6r og svinge det for Herrens \u00e5syn; det skal v\u00e6re din del.\n29:27 Og du skal hellige svingebrystet og l\u00f8ftel\u00e5ret - det som svinges og det som l\u00f8ftes av Arons og hans s\u00f8nners innvielses-v\u00e6r.\n29:28 Det skal v\u00e6re en rettighet for Aron og hans s\u00f8nner hos Israels barn til evig tid; for det er en gave, en gave som Israels barn skal gi av sine takkoffer, en gave fra dem til Herren.\n29:29 De hellige kl\u00e6r som Aron har, skal hans s\u00f8nner ha efter ham; dem skal de ha p\u00e5 n\u00e5r de salves og vies til prester.\n29:30 I syv dager skal den av hans s\u00f8nner som blir prest i hans sted, b\u00e6re disse kl\u00e6r - han som skal g\u00e5 inn i sammenkomstens telt for \u00e5 gj\u00f8re tjeneste i helligdommen.\n29:31 S\u00e5 skal du ta innvielses-v\u00e6ren og koke kj\u00f8ttet p\u00e5 et hellig sted.\n29:32 Og Aron og hans s\u00f8nner skal ete kj\u00f8ttet av v\u00e6ren og br\u00f8det som er i kurven, ved inngangen til sammenkomstens telt.\n29:33 De skal ete dette soningsoffer, det som b\u00e6res frem n\u00e5r de vies til prester og helliges; men en uinnvidd skal ikke ete av det; for det er hellig.\n29:34 Men dersom det blir noget tilovers av innvielses-kj\u00f8ttet eller av br\u00f8det til om morgenen, da skal du brenne op det som er tilovers; det skal ikke etes, for det er hellig.\n29:35 S\u00e5ledes skal du gj\u00f8re med Aron og hans s\u00f8nner, i ett og alt s\u00e5ledes som jeg har befalt dig. Syv dager skal deres innvielse vare.\n29:36 Du skal hver dag ofre en okse som syndoffer til soning, og du skal rense alteret fra synd idet du gj\u00f8r soning for det, og du skal salve det for \u00e5 hellige det.\n29:37 I syv dager skal du gj\u00f8re soning for alteret og hellige det, og da skal alteret v\u00e6re h\u00f8ihellig; hver den som r\u00f8rer ved alteret, blir hellig.\n29:38 Dette er det du alltid skal ofre p\u00e5 alteret: hver dag to \u00e5rsgamle lam.\n29:39 Det ene lam skal du ofre om morgenen, og det andre lam skal du ofre mellem de to aftenstunder,\n29:40 og til det f\u00f8rste lam tiendedelen av en efa* fint mel, blandet med fjerdedelen av en hin olje av st\u00f8tte oliven, og til drikkoffer fjerdedelen av en hin vin. /\n29:41 Det andre lam skal du ofre mellem de to aftenstunder; med det samme matoffer som om morgenen og med det samme drikkoffer skal du ofre det, til en velbehagelig duft, et ildoffer for Herren.\n29:42 Dette skal v\u00e6re et stadig brennoffer hos eders efterkommere, og det skal b\u00e6res frem for Herrens \u00e5syn ved inngangen til sammenkomstens telt, hvor jeg vil komme sammen med eder for \u00e5 tale til eder.\n29:43 Der vil jeg komme sammen med Israels barn, og det skal helliges ved min herlighet.\n29:44 Og jeg vil hellige sammenkomstens telt og alteret; og Aron og hans s\u00f8nner vil jeg hellige til \u00e5 tjene mig som prester.\n29:45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels barn, og jeg vil v\u00e6re deres Gud.\n29:46 Og de skal kjenne at jeg er Herren deres Gud, som f\u00f8rte dem ut av Egyptens land for \u00e5 bo midt iblandt dem. Jeg er Herren deres Gud.\n30:1 S\u00e5 skal du gj\u00f8re et alter til \u00e5 brenne r\u00f8kelse p\u00e5; av akasietre skal du gj\u00f8re det.\n30:2 Det skal v\u00e6re en alen langt og en alen bredt, firkantet, og to alen h\u00f8it; hornene p\u00e5 det skal v\u00e6re i ett med det.\n30:3 Du skal kl\u00e6 det med rent gull b\u00e5de ovenp\u00e5 og p\u00e5 sidene rundt omkring og p\u00e5 hornene; og du skal gj\u00f8re en gullkrans p\u00e5 det rundt omkring.\n30:4 Og du skal gj\u00f8re to gullringer til det og sette dem nedenfor kransen, p\u00e5 begge sider av det; du skal sette to p\u00e5 hver side; de skal v\u00e6re til \u00e5 stikke stenger i, s\u00e5 alteret kan b\u00e6res p\u00e5 dem.\n30:5 Stengene skal du gj\u00f8re av akasietre og kl\u00e6 dem med gull.\n30:6 Og du skal sette alteret foran forhenget som henger foran vidnesbyrdets ark, foran n\u00e5destolen som er ovenover vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme sammen med dig.\n30:7 Og Aron skal brenne velluktende r\u00f8kelse p\u00e5 det; hver morgen n\u00e5r han steller lampene, skal han brenne den.\n30:8 Og n\u00e5r han setter lampene op mellem de to aftenstunder, skal han ogs\u00e5 brenne den; det skal v\u00e6re et stadig r\u00f8koffer for Herrens \u00e5syn hos eders efterkommere.\n30:9 I skal ikke ofre fremmed r\u00f8kelse p\u00e5 alteret, heller ikke brennoffer eller matoffer; og I skal ikke helle ut drikkoffer p\u00e5 det.\n30:10 \u00c9n gang om \u00e5ret skal Aron gj\u00f8re soning for dets horn; med blodet av sonings-syndofferet skal han \u00e9n gang om \u00e5ret gj\u00f8re soning for det, slekt efter slekt; det er h\u00f8ihellig for Herren.\n30:11 Og Herren talte til Moses og sa:\n30:12 N\u00e5r du holder manntall over Israels barn, da skal alle de som kommer med i manntallet, gi Herren l\u00f8sepenger for sitt liv n\u00e5r de telles, s\u00e5 det ikke skal komme nogen ulykke over dem fordi de telles.\n30:13 Dette skal enhver gi som kommer med i manntallet: en halv sekel efter helligdommens vekt - sekelen er tyve gera - denne halve sekel er en gave til Herren.\n30:14 Enhver som kommer med i manntallet fra tyve\u00e5rsalderen og opover, skal gi denne gave til Herren.\n30:15 Den rike skal ikke gi mere og den fattige ikke mindre enn en halv sekel n\u00e5r I gir gaven til Herren som l\u00f8sepenger for eders liv.\n30:16 Og du skal ta imot l\u00f8sepengene av Israels barn og bruke dem til arbeidet ved sammenkomstens telt, s\u00e5 det kan v\u00e6re til \u00e5 minne om Israels barn for Herrens \u00e5syn, til l\u00f8sepenger for eders liv.\n30:17 Og Herren talte til Moses og sa:\n30:18 Du skal gj\u00f8re et kar av kobber med fotstykke av kobber til \u00e5 tvette sig i; og du skal sette det mellem sammenkomstens telt og alteret og ha vann i det.\n30:19 Og Aron og hans s\u00f8nner skal tvette sine hender og sine f\u00f8tter i det.\n30:20 N\u00e5r de g\u00e5r inn i sammenkomstens telt, skal de tvette sig med vann forat de ikke skal d\u00f8; likes\u00e5 n\u00e5r de treder frem til alteret for \u00e5 gj\u00f8re tjeneste og brenne ildoffer for Herren.\n30:21 De skal tvette sine hender og sine f\u00f8tter forat de ikke skal d\u00f8; dette skal v\u00e6re en evig lov for dem, for ham og hans \u00e6tt, slekt efter slekt.\n30:22 Og Herren talte til Moses og sa:\n30:23 Ta dig krydderier av ypperste slag, av den edleste myrra fem hundre sekel og av krydder-kanel halvt s\u00e5 meget, to hundre og femti sekel, og av krydder-kalmus to hundre og femti sekel\n30:24 og av kassia fem hundre sekel efter helligdommens vekt og en hin olivenolje.\n30:25 Av det skal du lage en hellig salvings-olje, en kryddersalve, slik som det gj\u00f8res av dem som lager salver; en hellig salvings-olje skal det v\u00e6re,\n30:26 og med den skal du salve sammenkomstens telt og vidnesbyrdets ark\n30:27 og bordet med alt som dertil h\u00f8rer, og lysestaken med det som h\u00f8rer til den, og r\u00f8koffer-alteret\n30:28 og brennoffer-alteret med alt som dertil h\u00f8rer, og karet med sitt fotstykke.\n30:29 Og du skal hellige dem, s\u00e5 de blir h\u00f8ihellige; hver den som r\u00f8rer ved dem, skal v\u00e6re hellig.\n30:30 Og du skal salve Aron og hans s\u00f8nner, og du skal hellige dem til \u00e5 tjene mig som prester.\n30:31 Og du skal tale til Israels barn og si: Dette skal v\u00e6re min hellige salvings-olje hos eder, slekt efter slekt.\n30:32 P\u00e5 et annet menneskes legeme m\u00e5 den ikke komme, og I skal ikke lage nogen annen olje s\u00e5ledes blandet som den; hellig er den, hellig skal den v\u00e6re for eder.\n30:33 Den som lager maken til denne kryddersalve, eller som bruker den p\u00e5 en uinnvidd, han skal utryddes av sitt folk.\n30:34 Og Herren sa til Moses: Ta dig r\u00f8kelses-krydderier, stakte og sj\u00f8negl og galban - disse tre slags krydderier - og ren virak; det skal v\u00e6re like meget av hvert.\n30:35 Av det skal du gj\u00f8re r\u00f8kelse, en krydderblanding slik som det gj\u00f8res av dem som lager salve, saltet, ren, hellig.\n30:36 Og du skal st\u00f8te noget av det sm\u00e5tt og legge det foran vidnesbyrdet i sammenkomstens telt, hvor jeg vil komme sammen med dig; h\u00f8ihellig skal det v\u00e6re for eder.\n30:37 Og ingen annen r\u00f8kelse skal I lage eder s\u00e5ledes blandet som denne; hellig for Herren skal den v\u00e6re dig.\n30:38 Den som lager maken til den for \u00e5 r\u00f8ke med, han skal utryddes av sitt folk.\n31:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n31:2 Se, jeg har kalt Besalel, s\u00f8nn av Uri, Hurs s\u00f8nn, av Juda stamme,\n31:3 og jeg har fylt ham med Guds \u00c5nd, med visdom og med forstand og med kunnskap og med dyktighet til alle slags arbeid,\n31:4 til \u00e5 uttenke kunstverker, til \u00e5 arbeide i gull og i s\u00f8lv og i kobber\n31:5 og til \u00e5 slipe stener til innfatning og skj\u00e6re ut i tre, til \u00e5 utf\u00f8re alle slags arbeid.\n31:6 Og se, jeg har gitt ham til medhjelper Oholiab, Akisamaks s\u00f8nn, av Dans stamme, og alle kunstforstandige menn har jeg gitt visdom i hjertet, s\u00e5 de kan gj\u00f8re alt det jeg har sagt dig:\n31:7 sammenkomstens telt og vidnesbyrdets ark og n\u00e5destolen ovenover den og alt som h\u00f8rer teltet til,\n31:8 og bordet med det som dertil h\u00f8rer, og lysestaken av rent gull med alt som h\u00f8rer til den, og r\u00f8kofferalteret\n31:9 og brennoffer-alteret med alt som dertil h\u00f8rer, og tvettekaret med sitt fotstykke,\n31:10 og embedskl\u00e6rne og de hellige kl\u00e6r til Aron, presten, og prestekl\u00e6rne til hans s\u00f8nner,\n31:11 og salvings-oljen og r\u00f8kelsen av velluktende krydderier til helligdommen. De skal i ett og alt gj\u00f8re s\u00e5ledes som jeg har sagt dig.\n31:12 Og Herren sa til Moses:\n31:13 Tal til Israels barn og si: Mine sabbater skal I holde; for det er et tegn mellem mig og eder fra slekt til slekt, forat I skal vite at jeg er Herren som helliger eder.\n31:14 Derfor skal I holde sabbaten; den skal v\u00e6re eder hellig; den som vanhelliger den, skal visselig late livet; hver den som gj\u00f8r noget arbeid p\u00e5 den dag, han skal utryddes av sitt folk.\n31:15 I seks dager skal der arbeides; men p\u00e5 den syvende dag skal det v\u00e6re h\u00f8ihellig sabbat, hellig for Herren; hver den som gj\u00f8r noget arbeid p\u00e5 sabbatsdagen, skal visselig late livet.\n31:16 Og Israels barn skal ta vare p\u00e5 sabbaten, s\u00e5 de holder den slekt efter slekt, en evig pakt.\n31:17 Den skal v\u00e6re et evig tegn mellem mig og Israels barn; for i seks dager gjorde Herren himmelen og jorden, og p\u00e5 den syvende dag hvilte han og holdt sig i ro.\n31:18 Og da han hadde talt ut med Moses p\u00e5 Sinai berg, gav han ham vidnesbyrdets to tavler, tavler av sten, skrevet med Guds finger.\n32:1 Men da folket s\u00e5 at Moses drygde med \u00e5 komme ned fra fjellet, samlet folket sig om Aron og sa til ham: Kom, gj\u00f8r oss en gud som kan dra foran oss! For denne Moses, han som f\u00f8rte oss op fra Egyptens land - vi vet ikke hvad det er blitt av ham.\n32:2 Da sa Aron til dem: Ta gullringene som eders hustruer, eders s\u00f8nner og eders d\u00f8tre har i sine \u00f8rer, og kom til mig med dem!\n32:3 Da tok alt folket gullringene ut av sine \u00f8rer og kom til Aron med dem;\n32:4 og han tok imot gullet og st\u00f8pte det om og laget det med meiselen til en kalv. Da sa de: Dette er din Gud, Israel, som f\u00f8rte dig op fra Egyptens land.\n32:5 Da Aron s\u00e5 dette, bygget han et alter for den og lot utrope: Imorgen er det h\u00f8itid for Herren!\n32:6 Dagen efter stod de tidlig op og ofret brennoffer og bar frem takkoffer; og folket satte sig ned for \u00e5 ete og drikke og stod op for \u00e5 leke.\n32:7 Da sa Herren til Moses: Skynd dig og stig ned! Ditt folk, som du har f\u00f8rt op fra Egyptens land, har fordervet sin vei.\n32:8 De er hastig veket av fra den vei jeg b\u00f8d dem \u00e5 vandre; de har gjort sig en st\u00f8pt kalv; den har de tilbedt og ofret til og sagt: Dette er din Gud, Israel, som f\u00f8rte dig op fra Egyptens land.\n32:9 Og Herren sa til Moses: Jeg har lagt merke til dette folk og sett at det er et h\u00e5rdnakket folk.\n32:10 La nu mig f\u00e5 r\u00e5de, s\u00e5 min vrede kan optendes mot dem, og jeg kan \u00f8delegge dem; s\u00e5 vil jeg gj\u00f8re dig til et stort folk.\n32:11 Men Moses b\u00f8nnfalt Herren sin Gud og sa: Herre! Hvorfor skal din vrede optendes mot ditt folk, som du har f\u00f8rt ut av Egyptens land med stor kraft og med veldig h\u00e5nd?\n32:12 Hvorfor skal egypterne si: Til ulykke har han f\u00f8rt dem ut; han vilde sl\u00e5 dem ihjel i fjellene og utrydde dem av jorden? Vend om fra din brennende vrede og angre det onde du har tenkt \u00e5 gj\u00f8re mot ditt folk!\n32:13 Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Israel, til hvem du har sagt og svoret ved dig selv: Jeg vil gj\u00f8re eders \u00e6tt tallrik som stjernene p\u00e5 himmelen, og hele dette land som jeg har talt om, vil jeg gi eders \u00e6tt, og de skal eie det til evig tid.\n32:14 S\u00e5 angret Herren det onde han hadde talt om \u00e5 gj\u00f8re mot sitt folk.\n32:15 Og Moses vendte sig og gikk ned fra fjellet med vidnesbyrdets to tavler i sin h\u00e5nd, og p\u00e5 begge sider av tavlene var der skrevet; b\u00e5de p\u00e5 forsiden og baksiden var der skrevet.\n32:16 Og tavlene var Guds arbeid, og skriften var Guds skrift, som var inngravd p\u00e5 tavlene.\n32:17 Da Josva h\u00f8rte hvorledes folket st\u00f8iet og skrek, sa han til Moses: Det lyder krigsrop i leiren.\n32:18 Men han svarte: Det lyder ikke som seiersrop og ikke som skrik over mannefall; det er lyd av sang jeg h\u00f8rer.\n32:19 Og da Moses kom n\u00e6r til leiren, s\u00e5 han kalven og dansen; da optendtes hans vrede; han kastet tavlene fra sig og slo dem i stykker ved foten av fjellet.\n32:20 Og han tok kalven som de hadde gjort, og kastet den p\u00e5 ilden og knuste den til den blev til st\u00f8v, og st\u00f8vet str\u00f8dde han ovenp\u00e5 vannet og gav Israels barn det \u00e5 drikke.\n32:21 S\u00e5 sa Moses til Aron: Hvad har dette folk gjort dig, siden du har f\u00f8rt s\u00e5 stor en synd over det?\n32:22 Aron svarte: La ikke din vrede optendes, herre! Du vet selv at dette folk ligger i det onde;\n32:23 de sa til mig: Gj\u00f8r oss en gud som kan dra foran oss! For denne Moses, han som f\u00f8rte oss op fra Egyptens land - vi vet ikke hvad det er blitt av ham.\n32:24 Da sa jeg til dem: Den som har gullsmykker p\u00e5 sig, ta dem av sig! S\u00e5 gav de mig dem, og jeg kastet dem p\u00e5 ilden, og s\u00e5ledes blev denne kalv til.\n32:25 Da Moses s\u00e5 at folket var ustyrlig - for Aron hadde sloppet det l\u00f8s til spott for deres motstandere -\n32:26 s\u00e5 stilte han sig i porten til leiren og sa: Hver den som h\u00f8rer Herren til, han komme hit til mig! Da samlet alle Levis barn sig om ham.\n32:27 Og han sa til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Hver binde sitt sverd ved sin lend! G\u00e5 s\u00e5 frem og tilbake fra port til port i leiren og sl\u00e5 ihjel hver sin bror og hver sin venn og hver sin frende!\n32:28 Og Levis barn gjorde som Moses sa; og den dag falt det av folket omkring tre tusen mann.\n32:29 For Moses sa: Innvi eder idag til prester for Herren, om det s\u00e5 er med blodet av s\u00f8nn eller bror; s\u00e5 skal han idag gi eder sin velsignelse.\n32:30 Dagen efter sa Moses til folket: I har gjort en stor synd. Nu vil jeg stige op til Herren; kanskje jeg kunde gj\u00f8re soning for eders synd.\n32:31 S\u00e5 vendte Moses tilbake til Herren og sa: Akk, dette folk har gjort en stor synd; de har gjort sig en gud av gull.\n32:32 \u00c5, om du vilde forlate dem deres synd! Men hvis ikke, da slett mig ut av din bok som du har skrevet!\n32:33 Da sa Herren til Moses: Hver den som har syndet mot mig, ham vil jeg slette ut av min bok.\n32:34 S\u00e5 g\u00e5 nu og f\u00f8r folket dit jeg har sagt dig! Se, min engel skal g\u00e5 foran dig, men p\u00e5 min hjems\u00f8kelses dag vil jeg hjems\u00f8ke dem for deres synd.\n32:35 S\u00e5ledes slo Herren folket fordi de hadde gjort kalven - den som Aron hadde laget.\n33:1 Og Herren talte til Moses: Dra nu bort herfra, b\u00e5de du og det folk som du har f\u00f8rt op fra Egyptens land, til det land jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sa: Din \u00e6tt vil jeg gi det;\n33:2 og jeg vil sende en engel foran dig og drive ut kana'anittene, amorittene og hetittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.\n33:3 Dra op til et land som flyter med melk og honning; jeg vil ikke selv dra op med dig, fordi du er et h\u00e5rdnakket folk; jeg vilde ellers komme til \u00e5 \u00f8delegge dig p\u00e5 veien.\n33:4 Da folket h\u00f8rte denne h\u00e5rde tale, s\u00f8rget de, og ingen tok sine smykker p\u00e5 sig.\n33:5 For Herren sa til Moses: Si til Israels barn: I er et h\u00e5rdnakket folk; drog jeg endog bare et \u00f8ieblikk op med dig, s\u00e5 m\u00e5tte jeg \u00f8delegge dig; men legg nu dine smykker av dig, s\u00e5 jeg kan vite hvad jeg skal gj\u00f8re med dig.\n33:6 Da tok Israels barn sine smykker av og bar dem ikke mere, efterat de hadde draget fra fjellet Horeb.\n33:7 Men Moses tok et telt og slo det op utenfor leiren et godt stykke fra; han kalte det sammenkomstens telt, og enhver som s\u00f8kte Herren, gikk ut til sammenkomstens telt utenfor leiren.\n33:8 Og hver gang Moses gikk ut til teltet, reiste hele folket sig, og de stod hver i d\u00f8ren til sitt telt og s\u00e5 efter Moses, til han var kommet inn i teltet.\n33:9 Og n\u00e5r Moses var kommet inn i teltet, da senket skyst\u00f8tten sig og stod i d\u00f8ren til teltet, og han* talte med Moses. /\n33:10 Og alt folket s\u00e5 skyst\u00f8tten st\u00e5 i d\u00f8ren til teltet, og alt folket reiste sig og b\u00f8ide sig hver i d\u00f8ren til sitt telt.\n33:11 Og Herren talte til Moses \u00e5syn til \u00e5syn, likesom en mann taler med sin n\u00e6ste. S\u00e5 vendte han tilbake til leiren, men hans tjener Josva, Nuns s\u00f8nn, en ung mann, vek ikke fra teltet.\n33:12 Og Moses sa til Herren: Se, du sier til mig: F\u00f8r dette folk op! Men du har ikke latt mig vite hvem du vil sende med mig, enda du selv har sagt: Jeg kjenner dig ved navn, og du har funnet n\u00e5de for mine \u00f8ine.\n33:13 Dersom jeg nu har funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, s\u00e5 la mig se din vei, s\u00e5 jeg kan kjenne dig og finne n\u00e5de for dine \u00f8ine, og kom i hu at dette folk er ditt folk!\n33:14 Da sa han: Mitt \u00e5syn* skal g\u00e5 med, og jeg vil f\u00f8re dig til hvile. /\n33:15 Men han sa til ham: Dersom ditt \u00e5syn ikke g\u00e5r med, da la oss ikke dra op herfra!\n33:16 Hvorav kan jeg da vite at jeg har funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, jeg og ditt folk, medmindre du g\u00e5r med oss, s\u00e5 jeg og ditt folk blir \u00e6ret fremfor alle folkeslag p\u00e5 jorden?\n33:17 Da sa Herren til Moses: Ogs\u00e5 det du nu ber om, vil jeg gj\u00f8re; for du har funnet n\u00e5de for mine \u00f8ine, og jeg kjenner dig ved navn.\n33:18 Men han sa: La mig da f\u00e5 se din herlighet!\n33:19 Og han sa: Jeg vil la all min godhet g\u00e5 forbi ditt \u00e5syn, og jeg vil rope ut Herrens navn for ditt \u00e5syn; for jeg vil v\u00e6re n\u00e5dig mot den som jeg er n\u00e5dig imot, og miskunne mig over den som jeg miskunner mig over.\n33:20 Og han sa: Du kan ikke se mitt \u00e5syn; for intet menneske kan se mig og leve.\n33:21 Derefter sa Herren: Se, her tett ved mig er et sted; still dig der p\u00e5 berget,\n33:22 og n\u00e5r min herlighet g\u00e5r forbi, da vil jeg la dig st\u00e5 i fjellkl\u00f8ften, og jeg vil dekke med min h\u00e5nd over dig til jeg er g\u00e5tt forbi;\n33:23 s\u00e5 vil jeg ta min h\u00e5nd bort; da kan du se mig bakfra, men mitt \u00e5syn kan ingen se.\n34:1 Og Herren sa til Moses: Hugg dig ut to stentavler likesom de f\u00f8rste! S\u00e5 vil jeg skrive p\u00e5 tavlene de ord som stod p\u00e5 de f\u00f8rste tavler, de som du slo i stykker.\n34:2 Hold dig s\u00e5 rede til imorgen tidlig! Da skal du stige op p\u00e5 Sinai berg og vente p\u00e5 mig der p\u00e5 toppen av fjellet.\n34:3 Ingen m\u00e5 g\u00e5 med dig op, og ingen m\u00e5 vise sig p\u00e5 hele fjellet, heller ikke m\u00e5 f\u00e5r eller okser beite under dette fjell.\n34:4 S\u00e5 hugg Moses ut to stentavler likesom de f\u00f8rste, og han stod tidlig op om morgenen og steg op p\u00e5 Sinai berg, som Herren hadde befalt ham, og hadde de to stentavler i sin h\u00e5nd.\n34:5 Og Herren steg ned i skyen og stilte sig der hos ham og ropte ut Herrens navn.\n34:6 Og Herren gikk forbi hans ansikt og ropte: Herren, Herren er en barmhjertig og n\u00e5dig Gud, langmodig og rik p\u00e5 miskunnhet og sannhet;\n34:7 han bevarer miskunnhet imot tusen ledd, han forlater misgjerning og overtredelse og synd; men han lar ikke den skyldige ustraffet, han hjems\u00f8ker fedres misgjerning p\u00e5 barn og p\u00e5 barnebarn, p\u00e5 dem i tredje og p\u00e5 dem i fjerde ledd.\n34:8 Da b\u00f8ide Moses sig hastig til jorden og tilbad.\n34:9 Og han sa: Herre, dersom jeg har funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, s\u00e5 g\u00e5 med oss, Herre! For vel er det et h\u00e5rdnakket folk; men du vil jo forlate oss v\u00e5r misgjerning og v\u00e5r synd og gj\u00f8re oss til din eiendom.\n34:10 Han svarte: Se, jeg vil gj\u00f8re en pakt: For hele ditt folks \u00f8ine vil jeg gj\u00f8re underfulle ting, ting som det ikke har v\u00e6rt make til p\u00e5 hele jorden eller hos noget folkeslag; og hele det folk som du lever blandt, skal se Herrens gjerning, hvor forferdelig den er, den som jeg vil gj\u00f8re for dig.\n34:11 Hold du de bud jeg gir dig idag! Se, jeg vil jage amorittene og kana'anittene og hetittene og ferisittene og hevittene og jebusittene bort for dig.\n34:12 Ta dig i vare s\u00e5 du ikke gj\u00f8r nogen pakt med innbyggerne i det land du kommer til, forat de ikke skal bli til en snare blandt eder.\n34:13 I skal rive ned deres altere, og I skal sl\u00e5 i stykker deres billedst\u00f8tter, og I skal hugge ned deres Astarte-billeder*. /\n34:14 Du skal ikke tilbede nogen fremmed gud; for Herren heter Nidkj\u00e6r, en nidkj\u00e6r Gud er han.\n34:15 Ta dig i vare s\u00e5 du ikke gj\u00f8r nogen pakt med landets innbyggere! For de vil drive avgudsdyrkelse og ofre til sine guder, og n\u00e5r de da innbyr dig, s\u00e5 vil du ete av deres offer.\n34:16 Og du vil ta hustruer blandt deres d\u00f8tre til dine s\u00f8nner, og deres d\u00f8tre vil drive avgudsdyrkelse med sine guder og f\u00e5 dine s\u00f8nner til \u00e5 gj\u00f8re det samme.\n34:17 St\u00f8pte gudebilleder skal du ikke gj\u00f8re dig.\n34:18 De usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid skal du holde; i syv dager skal du ete usyret br\u00f8d, som jeg har befalt dig, p\u00e5 den fastsatte tid i m\u00e5neden abib; for i m\u00e5neden abib drog du ut av Egypten.\n34:19 Alt det som \u00e5pner morsliv, h\u00f8rer mig til, alt ditt fe av hankj\u00f8nn som \u00e5pner morsliv, enten det er storfe eller sm\u00e5fe.\n34:20 Og det som \u00e5pner morsliv av asener, skal du l\u00f8se med et stykke sm\u00e5fe, men dersom du ikke l\u00f8ser det, da skal du bryte nakken p\u00e5 det. Hver f\u00f8rstef\u00f8dt blandt dine s\u00f8nner skal du l\u00f8se, og ingen skal vise sig tomhendt for mitt \u00e5syn.\n34:21 Seks dager skal du arbeide, og p\u00e5 den syvende dag skal du hvile; om det s\u00e5 er i v\u00e5ronnen eller h\u00f8stonnen, s\u00e5 skal du holde hviledagen.\n34:22 Ukenes h\u00f8itid* skal du holde n\u00e5r du f\u00e5r f\u00f8rstegr\u00f8den av hveteh\u00f8sten, og innsamlingens h\u00f8itid** n\u00e5r \u00e5ret er omme. / /\n34:23 Tre ganger om \u00e5ret skal alle menn blandt eder vise sig for Herrens, Israels Guds \u00e5syn.\n34:24 For jeg vil jage hedningene bort for dig og utvide ditt land, og ingen skal attr\u00e5 ditt land mens du g\u00e5r op for \u00e5 vise dig for Herren din Guds \u00e5syn tre ganger om \u00e5ret.\n34:25 Du skal ikke ofre blodet av mitt slaktoffer, s\u00e5 lenge det er syret br\u00f8d hos dig, og p\u00e5skeh\u00f8itidens slaktoffer skal ikke bli liggende natten over til om morgenen.\n34:26 Det f\u00f8rste av din jords f\u00f8rstegr\u00f8de skal du b\u00e6re til Herren din Guds hus. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.\n34:27 Og Herren sa til Moses: Skriv nu du op disse ord! For efter disse ord har jeg gjort en pakt med dig og med Israel.\n34:28 Og han var der hos Herren firti dager og firti netter uten \u00e5 ete br\u00f8d og uten \u00e5 drikke vann; og han* skrev p\u00e5 tavlene paktens ord, de ti ord. /\n34:29 S\u00e5 gikk Moses ned fra Sinai berg, og da han gikk ned fra fjellet, hadde han vidnesbyrdets to tavler i sin h\u00e5nd; men Moses visste ikke at hans ansikts hud skinte fordi han* hadde talt med ham. /\n34:30 Og Aron og alle Israels barn s\u00e5 at huden p\u00e5 Moses' ansikt skinte; og de fryktet for \u00e5 komme n\u00e6r til ham.\n34:31 Da kalte Moses p\u00e5 dem, og Aron og alle menighetens h\u00f8vdinger vendte tilbake til ham, og Moses talte til dem.\n34:32 Derefter gikk alle Israels barn n\u00e6r til, og han bar frem til dem alle de bud som Herren hadde gitt ham p\u00e5 Sinai berg.\n34:33 Og da Moses holdt op \u00e5 tale til dem, la han et dekke over sitt ansikt.\n34:34 Men n\u00e5r Moses gikk inn for Herrens \u00e5syn for \u00e5 tale med ham, tok han dekket av, til han gikk ut igjen; og n\u00e5r han kom ut, talte han til Israels barn det som var blitt sagt ham.\n34:35 Og Israels barn s\u00e5 at huden p\u00e5 Moses' ansikt skinte; og Moses la atter dekket over sitt ansikt, til han gikk inn igjen for \u00e5 tale med ham.\n35:1 Og Moses kalte sammen hele Israels barns menighet og sa til dem: Dette er det som Herren har befalt at I skal gj\u00f8re:\n35:2 I seks dager skal der gj\u00f8res arbeid, men den syvende dag skal I holde hellig hvile, en h\u00f8ihellig sabbat for Herren; enhver som gj\u00f8r noget arbeid p\u00e5 den dag, skal lide d\u00f8den.\n35:3 I skal ikke tende op ild i nogen av eders boliger i sabbatsdagen.\n35:4 Og Moses sa til hele Israels barns menighet: Dette er det som Herren har befalt:\n35:5 Ta ut en gave til Herren av det I eier! Enhver som har hjertelag til det, skal komme med gaven til Herren, gull og s\u00f8lv og kobber\n35:6 og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint lingarn og gjeteh\u00e5r\n35:7 og r\u00f8dfarvede v\u00e6rskinn og takasskinn og akasietre\n35:8 og olje til lysestaken og krydderier til salvings-oljen og til den velluktende r\u00f8kelse\n35:9 og onyksstener og andre edelstener til \u00e5 sette p\u00e5 livkjortelen og brystduken.\n35:10 Og enhver av eder som er kunstforstandig, skal komme og gj\u00f8re alt det Herren har befalt:\n35:11 tabernaklet med dekke og varetak, med kroker og planker, tverrstenger, stolper og fotstykker,\n35:12 arken med stenger, n\u00e5destolen og det dekkende forheng,\n35:13 bordet med stenger og alt som h\u00f8rer til, og skuebr\u00f8dene\n35:14 og lysestaken og det som h\u00f8rer til den, og lampene og oljen til lysestaken,\n35:15 og r\u00f8koffer-alteret med stenger og salvings-oljen og den velluktende r\u00f8kelse og dekket for inngangen - for inngangen til tabernaklet,\n35:16 brennoffer-alteret med kobbergitteret, stengene og alt som h\u00f8rer til, karet med fotstykke,\n35:17 omhengene til forg\u00e5rden med stolpene og fotstykkene, og forhenget til forg\u00e5rdens port,\n35:18 pluggene b\u00e5de til tabernaklet og til forg\u00e5rden og snorene dertil,\n35:19 embedskl\u00e6rne til tjenesten i helligdommen, de hellige kl\u00e6r til Aron, presten, og kl\u00e6rne for hans s\u00f8nner til prestetjenesten.\n35:20 Og hele Israels barns menighet gikk bort fra Moses.\n35:21 Og de kom enhver hvis hjerte drev ham til det; og enhver hvis \u00e5nd tilskyndte ham, kom med gaver til Herren til arbeidet p\u00e5 sammenkomstens telt og til all tjeneste der og til de hellige kl\u00e6r.\n35:22 De kom b\u00e5de menn og kvinner: Enhver som hadde hjertelag til det, kom med spenner og \u00f8renringer og fingerringer og kulekjeder, alle slags saker av gull; og likes\u00e5 kom enhver som vilde vie en gave av gull til Herren.\n35:23 Og enhver som eide bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint lingarn og gjeteh\u00e5r og r\u00f8dfarvede v\u00e6rskinn og takasskinn, kom med det.\n35:24 Enhver som vilde gi en gave av s\u00f8lv eller kobber, kom med sin gave til Herren; og enhver som eide akasietre til noget av det som skulde arbeides, han kom med det.\n35:25 Og enhver kvinne som var kunstforstandig, spant med sine hender, og de kom med det de hadde spunnet, bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint lingarn.\n35:26 Og alle kvinner hvis hu og evner drev dem til det, spant gjeteh\u00e5rene.\n35:27 Og h\u00f8vdingene bar frem onyksstenene og de andre edelstener til \u00e5 sette p\u00e5 livkjortelen og p\u00e5 brystduken,\n35:28 og krydderiene og oljen til lysestaken og til salvings-oljen og til den velluktende r\u00f8kelse.\n35:29 Enhver mann og kvinne av Israels barn hvis hjerte drev dem til \u00e5 gi noget til det store verk som Herren ved Moses hadde befalt \u00e5 gj\u00f8re, de kom med det som en frivillig gave til Herren.\n35:30 Og Moses sa til Israels barn: Se, Herren har kalt Besalel, s\u00f8nn av Uri, Hurs s\u00f8nn, av Juda stamme;\n35:31 han har fylt ham med Guds \u00c5nd, med visdom, med forstand og med kunnskap og med dyktighet til alle slags arbeid\n35:32 og til \u00e5 uttenke kunstverker, til \u00e5 arbeide i gull og i s\u00f8lv og i kobber\n35:33 og til \u00e5 slipe stener til innfatning og skj\u00e6re ut i tre, til \u00e5 utf\u00f8re alle slags kunstverker.\n35:34 Og forstand til \u00e5 l\u00e6re andre har han gitt b\u00e5de ham og Oholiab, Akisamaks s\u00f8nn, av Dans stamme.\n35:35 Han har fylt dem med kunstnergaver, s\u00e5 de kan utf\u00f8re alle slags treskj\u00e6ring og kunstvevning og utsydd arbeid med bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint lingarn og almindelig vevning - utf\u00f8re alle slags arbeid og uttenke kunstverker.\n36:1 Og Besalel og Oholiab og alle kunstforstandige menn, som Herren hadde gitt forstand og kunnskap, s\u00e5 de forstod sig p\u00e5 alt det arbeid som skulde til for \u00e5 f\u00e5 helligdommen ferdig, gjorde i ett og alt som Herren hadde sagt.\n36:2 For Moses kalte Besalel og Oholiab og alle kunstforstandige menn, som Herren hadde gitt kunstnergaver, alle hvis hjerte drev dem, til \u00e5 skride til verket for \u00e5 fullf\u00f8re det.\n36:3 Og de fikk hos Moses hele den gave som Israels barn hadde b\u00e5ret frem til det arbeid som skulde utf\u00f8res for \u00e5 f\u00e5 helligdommen ferdig. Men folket bar fremdeles frivillige gaver frem til ham hver morgen.\n36:4 Da kom alle de kunstforstandige menn som utf\u00f8rte alt arbeidet ved helligdommen, enhver fra det arbeid han var i ferd med,\n36:5 og de sa til Moses: Folket b\u00e6rer frem meget mere enn det trenges til det arbeid som Herren har befalt \u00e5 fullf\u00f8re.\n36:6 Da lot Moses rope ut i hele leiren: Ingen, hverken mann eller kvinne, skal lenger b\u00e6re noget frem som gave til helligdommen! S\u00e5 holdt folket op med \u00e5 b\u00e6re frem gaver.\n36:7 Men det som var gitt, var nok til hele det arbeid som skulde fullf\u00f8res, ja mere enn nok.\n36:8 S\u00e5 gjorde da alle de kunstforstandige blandt dem som var med i arbeidet, tabernaklet av ti tepper; av fint, tvunnet lingarn og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull blev de gjort med kjeruber p\u00e5 i kunstvevning.\n36:9 Hvert teppe var \u00e5tte og tyve alen langt og fire alen bredt; alle teppene holdt samme m\u00e5l.\n36:10 Fem av teppene festet de sammen, det ene til det andre, og likes\u00e5 de andre fem tepper.\n36:11 Og de gjorde hemper av bl\u00e5 ull i kanten p\u00e5 det ene teppe, ytterst der hvor sammenfestingen skulde v\u00e6re; likes\u00e5 gjorde de i kanten p\u00e5 det ytterste teppe, der hvor den andre sammenfesting skulde v\u00e6re.\n36:12 Femti hemper gjorde de p\u00e5 det ene teppe, og femti hemper gjorde de ytterst p\u00e5 det teppe som var der hvor den andre sammenfesting skulde v\u00e6re; hempene var like mot hverandre, den ene mot den andre.\n36:13 Og de gjorde femti gullkroker og festet teppene til hverandre med krokene, s\u00e5 tabernaklet blev et sammenhengende telt.\n36:14 S\u00e5 gjorde de tepper av gjeteh\u00e5r til et dekke over tabernaklet; elleve s\u00e5danne tepper gjorde de.\n36:15 Hvert teppe var tretti alen langt og fire alen bredt; alle de elleve tepper holdt samme m\u00e5l.\n36:16 Og de festet fem av teppene sammen for sig og seks for sig.\n36:17 De gjorde femti hemper i kanten p\u00e5 det ene teppe, ytterst der hvor sammenfestingen skulde v\u00e6re, og likes\u00e5 femti hemper i kanten p\u00e5 det andre teppe, der hvor sammenfestingen skulde v\u00e6re.\n36:18 Og de gjorde femti kobberkroker til \u00e5 feste teppene sammen med s\u00e5 det blev ett dekke.\n36:19 Over dekket gjorde de et varetak av r\u00f8dfarvede v\u00e6rskinn og ovenp\u00e5 det et varetak av takasskinn.\n36:20 Plankene til tabernaklet gjorde de av akasietre og reiste dem p\u00e5 ende.\n36:21 Hver planke var ti alen lang og halvannen alen bred.\n36:22 P\u00e5 hver planke var det to tapper, med en tverrlist imellem; s\u00e5ledes gjorde de med alle plankene til tabernaklet.\n36:23 Og av plankene som de gjorde til tabernaklet, reiste de tyve planker p\u00e5 den side som vendte mot syd;\n36:24 og firti fotstykker av s\u00f8lv gjorde de til \u00e5 sette under de tyve planker, to fotstykker under hver planke til \u00e5 feste begge tappene i.\n36:25 Likes\u00e5 gjorde de tyve planker til tabernaklets andre side, den som vendte mot nord,\n36:26 og til dem firti fotstykker av s\u00f8lv, to fotstykker under hver planke.\n36:27 Til baksiden av tabernaklet, mot vest, gjorde de seks planker.\n36:28 Og to planker gjorde de til tabernaklets hj\u00f8rner p\u00e5 baksiden;\n36:29 de var dobbelte nedenfra og likeledes begge dobbelte helt op, til den f\u00f8rste ring; s\u00e5ledes gjorde de med dem begge p\u00e5 begge hj\u00f8rnene.\n36:30 S\u00e5ledes blev det \u00e5tte planker med sine fotstykker av s\u00f8lv - seksten fotstykker, to under hver planke.\n36:31 S\u00e5 gjorde de tverrstenger av akasietre, fem til plankene p\u00e5 den ene side av tabernaklet\n36:32 og fem til plankene p\u00e5 den andre side, og fem til plankene p\u00e5 baksiden av tabernaklet, mot vest.\n36:33 Og den mellemste tverrstang satte de s\u00e5ledes at den gikk tvert over midt p\u00e5 plankeveggen, fra den ene ende til den andre.\n36:34 Plankene kl\u00e6dde de med gull, og ringene p\u00e5 dem, som tverrstengene skulde stikkes i, gjorde de helt av gull; tverrstengene kl\u00e6dde de ogs\u00e5 med gull.\n36:35 S\u00e5 gjorde de forhenget av bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn; de gjorde det i kunstvevning med kjeruber p\u00e5.\n36:36 Og de gjorde fire stolper av akasietre til forhenget og kl\u00e6dde dem med gull; hakene p\u00e5 dem var av gull, og de st\u00f8pte fire fotstykker av s\u00f8lv til dem.\n36:37 Til teltd\u00f8ren gjorde de et teppe av bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn med utsydd arbeid,\n36:38 og til teppet fem stolper med sine haker, og de kl\u00e6dde stolpehodene og stengene med gull; og til stolpene gjorde de fem fotstykker av kobber.\n37:1 Og Besalel gjorde arken av akasietre, halvtredje alen lang og halvannen alen bred og halvannen alen h\u00f8i.\n37:2 Han kl\u00e6dde den med rent gull, b\u00e5de innvendig og utvendig, og han gjorde en gullkrans p\u00e5 den rundt omkring.\n37:3 Han st\u00f8pte fire gullringer som han festet i de fire f\u00f8tter p\u00e5 arken, to ringer p\u00e5 den ene side og to p\u00e5 den andre.\n37:4 S\u00e5 gjorde han stenger av akasietre og kl\u00e6dde dem med gull,\n37:5 og han stakk stengene inn i ringene p\u00e5 sidene av arken, s\u00e5 arken kunde b\u00e6res.\n37:6 S\u00e5 gjorde han en n\u00e5destol av rent gull, halvtredje alen lang og halvannen alen bred.\n37:7 Og han gjorde to kjeruber av gull; i drevet arbeid gjorde han dem og satte dem ved begge endene av n\u00e5destolen,\n37:8 en kjerub ved den ene ende og en kjerub ved den andre ende; i ett med n\u00e5destolen gjorde han kjerubene, \u00e9n p\u00e5 hver ende av den.\n37:9 Kjerubene holdt vingene utbredt og opl\u00f8ftet, s\u00e5 de dekket over n\u00e5destolen med sine vinger, og deres ansikter vendte mot hverandre; mot n\u00e5destolen vendte kjerubene sitt ansikt.\n37:10 S\u00e5 gjorde han bordet av akasietre, to alen langt og \u00e9n alen bredt og halvannen alen h\u00f8it.\n37:11 Han kl\u00e6dde det med rent gull og gjorde en gullkrans p\u00e5 det rundt omkring.\n37:12 Og han gjorde en list p\u00e5 det av en h\u00e5nds bredde rundt omkring, og rundt om listen gjorde han en gullkrans.\n37:13 S\u00e5 st\u00f8pte han fire gullringer til det og satte ringene i de fire hj\u00f8rner p\u00e5 de fire f\u00f8tter.\n37:14 Like ved listen satt ringene til \u00e5 stikke stengene i, s\u00e5 bordet kunde b\u00e6res.\n37:15 Stengene gjorde han av akasietre og kl\u00e6dde dem med gull; p\u00e5 dem skulde bordet b\u00e6res.\n37:16 S\u00e5 gjorde han karene som skulde st\u00e5 p\u00e5 bordet, av rent gull, fatene og sk\u00e5lene som h\u00f8rte til bordet, og begerne og kannene som det skulde ofres drikkoffer med.\n37:17 S\u00e5 gjorde han lysestaken av rent gull; i drevet arbeid gjorde han den; b\u00e5de foten p\u00e5 den og stangen, begerne og knoppene og blomstene var i ett med den.\n37:18 Seks armer gikk ut fra dens sider, tre armer fra den ene side og tre fra den andre.\n37:19 Det var tre mandelformede beger p\u00e5 den f\u00f8rste arm med knopp og blomst, og tre mandelformede beger p\u00e5 den annen arm med knopp og blomst; s\u00e5ledes var det p\u00e5 alle de seks armer som gikk ut fra lysestaken.\n37:20 P\u00e5 selve lysestaken var det fire mandelformede beger med knopper og blomster,\n37:21 \u00e9n knopp under de to f\u00f8rste armer i ett med den, og \u00e9n knopp under de to n\u00e6ste armer i ett med den, og \u00e9n knopp under de to \u00f8verste armer i ett med den - \u00e9n knopp under hvert par av de seks armer som gikk ut fra lysestaken.\n37:22 B\u00e5de knoppene og armene var i ett med den; alt sammen var ett drevet arbeid av rent gull.\n37:23 S\u00e5 gjorde han syv lamper til lysestaken og lysesakser og brikker til den av rent gull.\n37:24 \u00c9n talent rent gull brukte han til lysestaken og alle redskaper som h\u00f8rte til den.\n37:25 S\u00e5 gjorde han r\u00f8koffer-alteret av akasietre, en alen langt og en alen bredt, firkantet, og to alen h\u00f8it; hornene p\u00e5 alteret var i ett med det.\n37:26 Han kl\u00e6dde det med rent gull, b\u00e5de ovenp\u00e5 og p\u00e5 sidene rundt omkring og p\u00e5 hornene; og han gjorde en gullkrans p\u00e5 det rundt omkring.\n37:27 Og han gjorde to gullringer til det og satte dem nedenfor kransen, p\u00e5 begge sider av det, to p\u00e5 hver side; de skulde v\u00e6re til \u00e5 stikke stenger i, s\u00e5 alteret kunde b\u00e6res p\u00e5 dem.\n37:28 Stengene gjorde han av akasietre og kl\u00e6dde dem med gull.\n37:29 S\u00e5 laget han den hellige salvings-olje og den rene r\u00f8kelse av velluktende krydderier, slik som det gj\u00f8res av dem som lager salver.\n38:1 S\u00e5 gjorde han brennoffer-alteret av akasietre, fem alen langt og fem alen bredt, firkantet, og tre alen h\u00f8it.\n38:2 Og han gjorde et horn p\u00e5 hvert av dets fire hj\u00f8rner, og hornene var i ett med alteret; og han kl\u00e6dde det med kobber.\n38:3 Derefter gjorde han alle de redskaper som h\u00f8rte til alteret, b\u00f8ttene og ildskuffene og sk\u00e5lene til \u00e5 sprenge blod med, kj\u00f8ttgaflene og fyrfatene; alle disse redskaper gjorde han av kobber.\n38:4 Til alteret gjorde han et gitter, et nettverk av kobber, og han satte det under dets avsats nedentil, s\u00e5 det rakk til midt p\u00e5 alteret.\n38:5 Og han st\u00f8pte fire ringer til de fire hj\u00f8rner av kobber-gitteret til \u00e5 stikke stengene i.\n38:6 Stengene gjorde han av akasietre og kl\u00e6dde dem med kobber.\n38:7 Og han stakk stengene inn i ringene p\u00e5 alterets sider, s\u00e5 det kunde b\u00e6res p\u00e5 dem; alteret gjorde han av bord, s\u00e5 det var hult.\n38:8 Siden gjorde han karet og dets fotstykke av kobber og brukte dertil speil* som tilh\u00f8rte de kvinner som gjorde tjeneste ved inngangen til sammenkomstens telt. /\n38:9 S\u00e5 gjorde han forg\u00e5rden: P\u00e5 den side som vendte mot syd, gjorde han omhengene til forg\u00e5rden av fint, tvunnet lingarn, hundre alen lange,\n38:10 de tyve stolper dertil og de tyve fotstykker til dem av kobber og hakene p\u00e5 stolpene og stengene til dem av s\u00f8lv.\n38:11 P\u00e5 den nordre side gjorde han ogs\u00e5 omheng, hundre alen lange, de tyve stolper dertil og de tyve fotstykker til dem av kobber og hakene p\u00e5 stolpene og stengene til dem av s\u00f8lv.\n38:12 P\u00e5 den vestre side gjorde han omheng p\u00e5 femti alen, de ti stolper dertil og de ti fotstykker til dem, hakene p\u00e5 stolpene og stengene til dem av s\u00f8lv.\n38:13 Og p\u00e5 forsiden, mot \u00f8st, gjorde han ogs\u00e5 omheng p\u00e5 femti alen,\n38:14 femten alen p\u00e5 den ene kant, de tre stolper dertil og de tre fotstykker til dem,\n38:15 og femten alen p\u00e5 den andre kant, de tre stolper dertil og de tre fotstykker til dem, s\u00e5 det blev likt p\u00e5 begge sider av forg\u00e5rdens port.\n38:16 Alle forg\u00e5rdens omheng helt rundt var av fint, tvunnet lingarn.\n38:17 Fotstykkene til stolpene var av kobber; hakene p\u00e5 stolpene og stengene til dem var av s\u00f8lv, og stolpehodene var kl\u00e6dd med s\u00f8lv. Alle disse stolper i forg\u00e5rden var sammenbundet med stenger av s\u00f8lv.\n38:18 Forhenget til forg\u00e5rdens port var i utsydd arbeid av bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn, tyve alen langt og fem alen h\u00f8it efter vevens bredde, i likhet med forg\u00e5rdens omheng.\n38:19 De fire stolper dertil og de fire fotstykker til dem var av kobber; hakene p\u00e5 dem var av s\u00f8lv; stolpehodene var kl\u00e6dd med s\u00f8lv, og stengene til dem var av s\u00f8lv.\n38:20 Alle pluggene til tabernaklet og til forg\u00e5rden helt rundt var av kobber.\n38:21 Her f\u00f8lger regnskapet over hvad som gikk med til tabernaklet, vidnesbyrdets telt - for Moses b\u00f8d levittene \u00e5 regne det over, og Itamar, s\u00f8nn av Aron, presten, forestod utregningen.\n38:22 Men Besalel, s\u00f8nn av Uri, Hurs s\u00f8nn, av Juda stamme, var den som gjorde alt det Herren hadde befalt Moses,\n38:23 og sammen med ham Oholiab, Akisamaks s\u00f8nn, av Dans stamme, som var kyndig i utskj\u00e6ring og i kunstvevning og utsyning med bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og med fint lingarn - :\n38:24 Alt det gull som blev brukt til arbeidet med \u00e5 gj\u00f8re hele helligdommen ferdig, det vidde gul, var ni og tyve talenter og syv hundre og tretti sekel efter helligdommens vekt.\n38:25 Og s\u00f8lvet som blev gitt av dem i menigheten som var m\u00f8nstret, var hundre talenter og ett tusen, syv hundre og fem og sytti sekel efter helligdommens vekt,\n38:26 en beka eller en halv sekel efter helligdommens vekt for hver enkelt som blev optatt blandt de m\u00f8nstrede, fra tyve\u00e5rsalderen og opover, og det var seks hundre og tre tusen, fem hundre og femti mann.\n38:27 De hundre talenter s\u00f8lv blev brukt til \u00e5 st\u00f8pe fotstykkene til helligdommen og fotstykkene til forhenget, hundre fotstykker av de hundre talenter, en talent til hvert fotstykke.\n38:28 Og de tusen, syv hundre og fem og sytti sekel brukte de til hakene p\u00e5 stolpene, til \u00e5 kl\u00e6 stolpehodene og til \u00e5 sammenbinde dem med stenger.\n38:29 Det vidde kobber var sytti talenter og to tusen og fire hundre sekel.\n38:30 Av det gjorde de fotstykkene ved inngangen til sammenkomstens telt og kobber-alteret og kobber-gitteret som h\u00f8rte til, og alle alterets redskaper\n38:31 og fotstykkene til forg\u00e5rden rundt omkring og fotstykkene ved forg\u00e5rdens port og alle pluggene til tabernaklet og alle pluggene til forg\u00e5rden rundt omkring.\n39:1 Av den bl\u00e5 og purpurr\u00f8de og karmosinr\u00f8de ull gjorde de embedskl\u00e6r til tjenesten i helligdommen; og de gjorde de hellige kl\u00e6r som Aron skulde ha, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses\n39:2 Livkjortelen gjorde de av gull og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn.\n39:3 De hamret ut gullet til plater og klippet det op til tr\u00e5der, s\u00e5 det kunde virkes inn i den bl\u00e5 og purpurr\u00f8de og karmosinr\u00f8de ull og i det fine lingarn med kunstvevning.\n39:4 De gjorde skulderstykker som blev festet til hverandre; med dem blev den hektet sammen i begge ender.\n39:5 Beltet som skulde sitte p\u00e5 den og holde den sammen, gjorde de i ett stykke med den og i samme slags vevning som den, av gull og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n39:6 S\u00e5 gjorde de onyksstenene i stand og satte dem inn i flettverk av gull; p\u00e5 dem var navnene p\u00e5 Israels barn innsk\u00e5ret, likesom p\u00e5 et signet.\n39:7 Og de satte dem p\u00e5 livkjortelens skulderstykker, forat de skulde minne om Israels barn, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n39:8 S\u00e5 gjorde de brystduken i kunstvevning, i samme slags vevning som livkjortelen, av gull og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull og fint, tvunnet lingarn.\n39:9 Den var firkantet og dobbelt lagt; et spann lang og et spann bred var den og dobbelt lagt.\n39:10 Og de satte p\u00e5 den fire rader med stener. I en rad var det en karneol, en topas og en smaragd; det var den f\u00f8rste rad.\n39:11 I den annen rad var det en karfunkel, en safir og en diamant,\n39:12 og i den tredje rad en hyasint, en agat og en ametyst,\n39:13 og i den fjerde rad en krysolitt, en onyks og en jaspis. De blev innfattet i hver sitt flettverk av gull.\n39:14 Stenene var tolv i tallet efter navnene p\u00e5 Israels s\u00f8nner, en for hvert navn; p\u00e5 hver sten var navnet p\u00e5 en av de tolv stammer innsk\u00e5ret, likesom p\u00e5 et signet.\n39:15 Til brystduken gjorde de ogs\u00e5 kjeder av rent gull, slynget som snorer.\n39:16 Likes\u00e5 gjorde de to flettverk av gull og to gullringer, og de satte de to ringer p\u00e5 hver sitt hj\u00f8rne av brystduken,\n39:17 og de festet de to slyngede gullkjeder i de to ringer p\u00e5 hj\u00f8rnene av brystduken.\n39:18 Og de to andre ender av de to slyngede kjeder festet de i de to flettverk og festet dem s\u00e5 til livkjortelens skulderstykker p\u00e5 fremsiden.\n39:19 S\u00e5 gjorde de to gullringer og satte dem p\u00e5 de to andre hj\u00f8rner av brystduken, p\u00e5 den indre side av den, den som vender inn mot livkjortelen.\n39:20 Og de gjorde ennu to gullringer og satte dem p\u00e5 livkjortelens to skulderstykker nedentil p\u00e5 fremsiden, der hvor den festes sammen, ovenfor livkjortelens belte.\n39:21 Ringene p\u00e5 brystduken bandt de til ringene p\u00e5 livkjortelen med en snor av bl\u00e5 ull, s\u00e5 brystduken satt ovenfor livkjortelens belte og ikke kunde skilles fra livkjortelen - s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n39:22 S\u00e5 gjorde de overkjortelen som h\u00f8rer til livkjortelen, av vevd arbeid, helt igjennem av bl\u00e5 ull.\n39:23 Midt p\u00e5 overkjortelen var det en \u00e5pning - likesom \u00e5pningen p\u00e5 en brynje - og rundt omkring \u00e5pningen var det en bord, forat den ikke skulde revne.\n39:24 P\u00e5 overkjortelens kant nedentil satte de granatepler av tvunnet bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull.\n39:25 Og de gjorde bjeller av rent gull, og de satte bjellene rundt omkring hele kanten av overkjortelen nedentil, imellem granateplene,\n39:26 en bjelle og et granateple og s\u00e5 atter en bjelle og et granateple, og s\u00e5ledes rundt omkring hele kanten av overkjortelen nedentil, til bruk ved tjenesten, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n39:27 S\u00e5 gjorde de de vevde underkjortler av fint lin til Aron og hans s\u00f8nner,\n39:28 og huen av fint lin og de h\u00f8ie huer til pryd av fint lin og lerretsbenkl\u00e6rne av fint, tvunnet lingarn,\n39:29 og beltet av fint, tvunnet lingarn og bl\u00e5 og purpurr\u00f8d og karmosinr\u00f8d ull i utsydd arbeid, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n39:30 S\u00e5 gjorde de platen, det hellige hodesmykke, av rent gull, og de skrev p\u00e5 den, s\u00e5ledes som en skj\u00e6rer ut et signet: Helliget Herren.\n39:31 Og de satte en snor av bl\u00e5 ull i den for \u00e5 feste den til huen oventil, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n39:32 S\u00e5ledes blev hele arbeidet med tabernaklet, sammenkomstens telt, fullendt. Israels barn gjorde det i ett og alt s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n39:33 Og de f\u00f8rte tabernaklet frem til Moses: teltet med alt som h\u00f8rte til det, krokene, plankene, tverrstengene og stolpene og fotstykkene\n39:34 og varetaket av r\u00f8dfarvede v\u00e6rskinn og varetaket av takasskinn og det dekkende forheng,\n39:35 vidnesbyrdets ark med sine stenger og n\u00e5destolen,\n39:36 bordet med alt som h\u00f8rte til, og skuebr\u00f8dene,\n39:37 lysestaken av rent gull med lampene som skulde settes i rad, og alt som h\u00f8rte til, og oljen til lysestaken\n39:38 Og det gullkl\u00e6dde alter og salvings-oljen og den velluktende r\u00f8kelse og teppet for inngangen til teltet,\n39:39 kobber-alteret og kobber-gitteret til det, stengene og alt som h\u00f8rte til, tvettekaret med sitt fotstykke,\n39:40 omhengene til forg\u00e5rden med stolpene og fotstykkene og teppet til forg\u00e5rdens port, snorene og pluggene og alle de ting som skulde brukes til tjenesten i tabernaklet, sammenkomstens telt,\n39:41 embedskl\u00e6rne til tjenesten i helligdommen, de hellige kl\u00e6r til Aron, presten, og prestekl\u00e6rne til hans s\u00f8nner.\n39:42 Som Herren hadde befalt Moses, s\u00e5ledes gjorde Israels barn i ett og alt hele arbeidet.\n39:43 Og Moses s\u00e5 p\u00e5 alt det som var gjort, og da han s\u00e5 at det var ferdig, og at de i alle deler hadde gjort det s\u00e5ledes som Herren hadde befalt, da velsignet han dem.\n40:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n40:2 I den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, skal du reise tabernaklet, sammenkomstens telt.\n40:3 Der skal du sette vidnesbyrdets ark og dekke for arken med forhenget.\n40:4 S\u00e5 skal du sette inn bordet, og p\u00e5 det skal du legge alt som skal ligge p\u00e5 det; og du skal b\u00e6re inn lysestaken og sette op lampene p\u00e5 den.\n40:5 Og du skal sette det gullkl\u00e6dde r\u00f8koffer-alter foran vidnesbyrdets ark og henge op teppet for inngangen til tabernaklet.\n40:6 Brennoffer-alteret skal du sette foran inngangen til tabernaklet, sammenkomstens telt.\n40:7 Og tvettekaret skal du sette mellem sammenkomstens telt og alteret og ha vann i det.\n40:8 Og s\u00e5 skal du sette op forg\u00e5rden rundt omkring og henge op teppet for porten til forg\u00e5rden.\n40:9 Derefter skal du ta salvingsoljen og salve tabernaklet og alt som er i det, og du skal hellige tabernaklet og alt som h\u00f8rer det til, s\u00e5 det blir hellig.\n40:10 Og du skal salve brennofferalteret og alt som h\u00f8rer det til, og du skal hellige alteret, og alteret skal v\u00e6re h\u00f8ihellig.\n40:11 Og du skal salve tvettekaret og dets fotstykke og hellige det.\n40:12 S\u00e5 skal du f\u00f8re Aron og hans s\u00f8nner frem til inngangen til sammenkomstens telt Og tvette dem med vann.\n40:13 Og du skal kl\u00e6 Aron i de hellige kl\u00e6r og salve ham og hellige ham, og s\u00e5 skal han tjene mig som prest.\n40:14 Og hans s\u00f8nner skal du ogs\u00e5 f\u00f8re frem og kl\u00e6 dem i underkjortlene.\n40:15 Og du skal salve dem, likesom du salvet deres far, og s\u00e5 skal de tjene mig som prester; og denne salving skal gi dem retten til prested\u00f8mmet for evig tid, slekt efter slekt.\n40:16 Og Moses gjorde s\u00e5; han gjorde i ett og alt s\u00e5ledes som Herren befalte ham.\n40:17 I den f\u00f8rste m\u00e5ned i det annet \u00e5r, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, var det tabernaklet blev reist.\n40:18 Da reiste Moses tabernaklet: Han satte ned fotstykkene og stilte op plankene, la tverrstengene inn og reiste stolpene.\n40:19 S\u00e5 bredte han ut dekket over tabernaklet og la varetaket ovenp\u00e5, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n40:20 Derefter tok han og la vidnesbyrdet i arken og satte stengene i og satte n\u00e5destolen ovenp\u00e5 arken.\n40:21 Og arken satte han inn i tabernaklet og hengte op det dekkende forheng foran vidnesbyrdets ark, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n40:22 S\u00e5 satte han bordet i sammenkomstens telt ved den nordre vegg av tabernaklet utenfor forhenget\n40:23 og la br\u00f8dene i rad p\u00e5 det for Herrens \u00e5syn, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses\n40:24 Lysestaken satte han i sammenkomstens telt midt imot bordet ved den s\u00f8ndre vegg av tabernaklet\n40:25 og satte op lampene for Herrens \u00e5syn, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses\n40:26 S\u00e5 satte han det gullkl\u00e6dde alter i sammenkomstens telt foran forhenget\n40:27 og brente velluktende r\u00f8kelse p\u00e5 det, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses\n40:28 Derefter hengte han op teppet for inngangen til tabernaklet.\n40:29 Brennoffer-alteret satte han ved inngangen til tabernaklet, sammenkomstens telt, og ofret brennoffer og matoffer p\u00e5 det, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses\n40:30 Tvettekaret satte han mellem sammenkomstens telt og alteret og hadde vann i det til \u00e5 tvette sig med.\n40:31 Og Moses og Aron og hans s\u00f8nner tvettet sine hender og sine f\u00f8tter i det.\n40:32 N\u00e5r de gikk inn i sammenkomstens telt, og n\u00e5r de tr\u00e5dte n\u00e6r til alteret, tvettet de sig, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n40:33 S\u00e5 reiste han op forg\u00e5rden omkring tabernaklet og alteret og hengte op teppet for porten til forg\u00e5rden. S\u00e5ledes fullendte Moses verket.\n40:34 Da dekket skyen sammenkomstens telt, og Herrens herlighet fylte tabernaklet.\n40:35 Og Moses kunde ikke g\u00e5 inn i sammenkomstens telt fordi skyen hvilte over det, og Herrens herlighet fylte tabernaklet.\n40:36 Og n\u00e5r skyen l\u00f8ftet sig fra tabernaklet, br\u00f8t Israels barn op; s\u00e5 gjorde de p\u00e5 alle sine tog.\n40:37 Men n\u00e5r skyen ikke l\u00f8ftet sig, br\u00f8t de ikke op, men ventet til den dag den atter l\u00f8ftet sig.\n40:38 For Herrens sky l\u00e5 over tabernaklet om dagen, og om natten lyste den som ild, for alle Israels barns \u00f8ine p\u00e5 alle deres tog.","title":"Norwegian Bible: Exodus","type":"page"}