{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/eze.htm","path":"bib/wb/nor/eze.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/eze.htm","text":"1:1 Det skjedde i det trettiende \u00e5r, i den fjerde m\u00e5ned, p\u00e5 den femte dag i m\u00e5neden, mens jeg var blandt de bortf\u00f8rte ved elven Kebar, at himmelen \u00e5pnedes, og jeg s\u00e5 syner fra Gud.\n1:2 P\u00e5 den femte dag i m\u00e5neden - det var det femte \u00e5r efterat kong Jojakin var blitt bortf\u00f8rt -\n1:3 da kom Herrens ord til presten Esekiel, Busis s\u00f8nn, i kaldeernes land ved elven Kebar, og Herrens h\u00e5nd kom der over ham.\n1:4 Og jeg s\u00e5, og se, en stormvind kom fra nord, en stor sky med stadig luende ild; en str\u00e5lende glans omgav den, og midt i den, midt i ilden, viste det sig noget som s\u00e5 ut som blankt metall.\n1:5 Og midt i den viste det sig noget som lignet fire livsvesener, som s\u00e5 s\u00e5ledes ut: De hadde et menneskes skikkelse,\n1:6 og hvert av dem hadde fire ansikter og hvert av dem fire vinger.\n1:7 Deres ben var rette, og deres fotblad var som kloven p\u00e5 en kalv, og de blinket likesom skinnende kobber.\n1:8 Og de hadde menneskehender under vingene p\u00e5 alle fire sider, og alle fire hadde ansikter og vinger.\n1:9 Deres vinger r\u00f8rte ved hverandre; de vendte sig ikke n\u00e5r de gikk; hvert av dem gikk rett frem.\n1:10 Og deres ansikt lignet et menneskeansikt, og l\u00f8veansikt hadde de alle fire p\u00e5 h\u00f8ire side, og okseansikt hadde de alle fire p\u00e5 venstre side, og \u00f8rneansikt hadde de ogs\u00e5 alle fire.\n1:11 S\u00e5ledes var deres ansikter. Og deres vinger stod ut fra hverandre oventil; hvert av dem hadde to vinger som r\u00f8rte ved det andre, og to som dekket deres legemer.\n1:12 Og hvert av dem gikk rett frem; dit hvor \u00e5nden vilde g\u00e5, gikk de; de vendte sig ikke n\u00e5r de gikk.\n1:13 Og livsvesenenes utseende var likt gl\u00f8r, som brente likesom bluss; ilden f\u00f3r om imellem livsvesenene, og den hadde en str\u00e5lende glans, og det gikk lyn ut av ilden.\n1:14 Og livsvesenene f\u00f3r frem og tilbake likesom lynglimt.\n1:15 Og jeg s\u00e5 livsvesenene, og se, det var et hjul p\u00e5 jorden ved siden av hvert av livsvesenene, og de vendte ut mot fire sider.\n1:16 Hjulene s\u00e5 ut som om de var gjort av noget som lignet krysolitt, og alle fire var lik hverandre, og det s\u00e5 ut som om de var gjort s\u00e5ledes at det ene hjul var inne i det andre.\n1:17 Til alle fire sider gikk de n\u00e5r de gikk; de vendte sig ikke n\u00e5r de gikk.\n1:18 Hjulringene var h\u00f8ie og fryktelige, og de var fulle av \u00f8ine rundt omkring p\u00e5 alle de fire hjul.\n1:19 Og n\u00e5r livsvesenene gikk, s\u00e5 gikk hjulene ved siden av dem, og n\u00e5r livsvesenene hevet sig op fra jorden, s\u00e5 hevet ogs\u00e5 hjulene sig.\n1:20 Hvor \u00e5nden vilde g\u00e5, gikk de, nettop dit hvor \u00e5nden vilde g\u00e5; og hjulene hevet sig ved siden av dem, for livsvesenenes \u00e5nd var i hjulene.\n1:21 N\u00e5r livsvesenene gikk, s\u00e5 gikk ogs\u00e5 de, og n\u00e5r de stod, s\u00e5 stod ogs\u00e5 de, og n\u00e5r de hevet sig op fra jorden, s\u00e5 hevet hjulene sig ved siden av dem, for livsvesenenes \u00e5nd var i hjulene.\n1:22 Og over livsvesenenes hoder var det noget som lignet en hvelving, som blendende krystall \u00e5 se til, utspent ovenover deres hoder.\n1:23 Og under hvelvingen stod deres vinger rett ut, s\u00e5 de r\u00f8rte ved hverandre; hvert av dem hadde p\u00e5 begge sider to vinger som dekket deres legemer.\n1:24 Og n\u00e5r de gikk, h\u00f8rte jeg lyden av deres vinger; det var som lyden av store vann, som den Allmektiges r\u00f8st, et bulder som bulderet av en leir; n\u00e5r de stod, senket de sine vinger.\n1:25 Og det l\u00f8d en r\u00f8st ovenover hvelvingen som var over deres hode; n\u00e5r de stod, senket de sine vinger.\n1:26 Og ovenover hvelvingen som var over deres hode, var det noget som s\u00e5 ut til \u00e5 v\u00e6re av safirsten, og som lignet en trone, og ovenp\u00e5 det som lignet en trone, var det en skikkelse, som et menneske \u00e5 se til.\n1:27 Og jeg s\u00e5 noget som lignet blankt metall, \u00e5 se til som ild, med en ring av lys omkring fra der hvor hans lender syntes \u00e5 v\u00e6re, og opover. Og fra der hvor hans lender syntes \u00e5 v\u00e6re, og nedover s\u00e5 jeg noget som s\u00e5 ut som ild, og den var omgitt av en str\u00e5lende glans;\n1:28 likesom synet av buen i skyen p\u00e5 en regndag, s\u00e5ledes var synet av glansen rundt omkring. S\u00e5ledes s\u00e5 Herrens herlighet ut, slik som den viste sig for mig. Og da jeg s\u00e5 det, falt jeg p\u00e5 mitt ansikt og h\u00f8rte r\u00f8sten av en som talte.\n2:1 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! St\u00e5 op p\u00e5 dine f\u00f8tter, s\u00e5 jeg kan tale med dig!\n2:2 Og det kom \u00e5nd i mig da han talte til mig, og den fikk mig til \u00e5 st\u00e5 p\u00e5 mine f\u00f8tter, og jeg h\u00f8rte p\u00e5 ham som talte til mig.\n2:3 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Jeg sender dig til Israels barn, til hedninger, opr\u00f8rerne, som har gjort opr\u00f8r mot mig; de og deres fedre har v\u00e6rt trol\u00f8se mot mig helt til den dag idag.\n2:4 Og til barna med de frekke ansikter og h\u00e5rde hjerter sender jeg dig, og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud.\n2:5 Og enten de h\u00f8rer eller lar det v\u00e6re - for en gjenstridig \u00e6tt er de - s\u00e5 skal de vite at en profet har v\u00e6rt midt iblandt dem.\n2:6 Men du menneskes\u00f8nn, frykt ikke for dem, og frykt ikke for deres ord! For nesler og torner er du omgitt av, og mellem skorpioner bor du. Frykt ikke for deres ord og bli ikke forferdet for deres \u00e5syn! For en gjenstridig \u00e6tt er de.\n2:7 Og du skal tale mine ord til dem enten de h\u00f8rer eller lar det v\u00e6re; for gjenstridige er de.\n2:8 Men du menneskes\u00f8nn, h\u00f8r p\u00e5 det som jeg taler til dig! V\u00e6r ikke gjenstridig som den gjenstridige \u00e6tt! Lat op din munn og et det som jeg gir dig!\n2:9 Og jeg s\u00e5, og se, en h\u00e5nd var rakt ut til mig, og i den var det en bokrull.\n2:10 Og han bredte den ut foran mig, og der var skrevet p\u00e5 den b\u00e5de p\u00e5 fremsiden og p\u00e5 baksiden; det var klagesanger og sukk og ve-rop som var skrevet p\u00e5 den.\n3:1 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Et det du her finner for dig! Et denne bokrull, og g\u00e5 avsted og tal til Israels hus!\n3:2 Da lot jeg op min munn, og han gav mig denne rull \u00e5 ete\n3:3 og sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Mett din buk og fyll dine innvoller med denne rull som jeg gir dig! Og jeg \u00e5t, og den var i min munn s\u00f8t som honning.\n3:4 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! G\u00e5 til Israels hus og tal til dem med mine ord!\n3:5 For ikke til et folk med vanskelig sprog og tungt m\u00e6le sendes du, men til Israels hus;\n3:6 ikke til mange folk med vanskelig sprog og tungt m\u00e6le, hvis ord du ikke forst\u00e5r; sannelig, om jeg sendte dig til dem, skulde de h\u00f8re p\u00e5 dig.\n3:7 Men Israels hus skal ikke ville h\u00f8re p\u00e5 dig, for det vil ikke h\u00f8re p\u00e5 mig; for hele Israels hus har h\u00e5rde panner og forherdede hjerter.\n3:8 Se, jeg gj\u00f8r ditt \u00e5syn h\u00e5rdt mot deres \u00e5syn og din panne h\u00e5rd mot deres panne.\n3:9 Lik en diamant, h\u00e5rdere enn sten, gj\u00f8r jeg din panne; du skal ikke frykte for dem og ikke forferdes for deres \u00e5syn; for en gjenstridig \u00e6tt er de.\n3:10 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Alle de ord som jeg taler til dig, skal du ta inn i ditt hjerte og h\u00f8re med dine \u00f8rer.\n3:11 Og g\u00e5 til de bortf\u00f8rte, til ditt folks barn, og tal til dem og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud - enten de h\u00f8rer eller lar det v\u00e6re!\n3:12 Da l\u00f8ftet et v\u00e6r mig op, og jeg h\u00f8rte bak mig lyden av et stort bulder: Lovet v\u00e6re Herrens herlighet fra det sted hvor han er,\n3:13 og lyden av livsvesenenes vinger, som r\u00f8rte ved hverandre, og lyden av hjulene ved siden av dem og lyden av et stort bulder.\n3:14 Og et v\u00e6r l\u00f8ftet mig op og tok mig, og jeg f\u00f3r avsted, gram og harmfull i min \u00e5nd, og Herrens h\u00e5nd var sterk over mig.\n3:15 Og jeg kom til de bortf\u00f8rte i Tel-Abib, de som bodde ved elven Kebar, og hvor de ellers bodde, og jeg satt der i syv dager iblandt dem og stirret frem for mig.\n3:16 Men da syv dager var g\u00e5tt, da kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5ledes:\n3:17 Menneskes\u00f8nn! Jeg har satt dig til vekter for Israels hus, og n\u00e5r du h\u00f8rer et ord av min munn, skal du advare dem fra mig.\n3:18 N\u00e5r jeg sier til den ugudelige: Du skal visselig d\u00f8, og du ikke advarer ham og ikke taler og advarer den ugudelige for hans ugudelige ferd for \u00e5 holde ham i live, da skal han, den ugudelige, d\u00f8 for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av din h\u00e5nd.\n3:19 Men n\u00e5r du har advart den ugudelige, og han ikke vender om fra sin ugudelighet og fra sin ugudelige ferd, da skal han d\u00f8 for sin misgjernings skyld, men du har reddet din sjel.\n3:20 Og n\u00e5r en rettferdig vender sig bort fra sin rettferdighet og gj\u00f8r urett, s\u00e5 legger jeg en anst\u00f8tssten i hans vei - han skal d\u00f8. N\u00e5r du ikke har advart ham, skal han d\u00f8 i sin synd, og de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal ikke kommes i hu, men hans blod vil jeg kreve av din h\u00e5nd.\n3:21 Men n\u00e5r du har advart den rettferdige om at han, den rettferdige, ikke skal synde, og han da ikke synder, da skal han visselig leve, fordi han lot sig advare, og du har reddet din sjel.\n3:22 Og Herrens h\u00e5nd kom over mig der, og han sa til mig: St\u00e5 op og g\u00e5 ut i dalen! Der vil jeg tale med dig.\n3:23 Da stod jeg op og gikk ut i dalen, og se, der stod Herrens herlighet, lik den herlighet jeg hadde sett ved elven Kebar; og jeg falt p\u00e5 mitt ansikt.\n3:24 Men \u00e5nden kom i mig og fikk mig til \u00e5 st\u00e5 p\u00e5 mine f\u00f8tter; og han talte med mig og sa til mig: G\u00e5 og steng dig inne i ditt hus!\n3:25 Og du menneskes\u00f8nn! Se, de skal legge rep om dig og binde dig med dem, s\u00e5 du ikke kommer ut iblandt dem.\n3:26 Og din tunge vil jeg la henge fast ved din gane, s\u00e5 du blir m\u00e5ll\u00f8s og ikke blir i stand til \u00e5 refse dem; for en gjenstridig \u00e6tt er de.\n3:27 Men n\u00e5r jeg taler med dig, vil jeg \u00e5pne din munn, og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud. Den som vil h\u00f8re, han h\u00f8re, og den som vil la det v\u00e6re, han la det v\u00e6re! For en gjenstridig \u00e6tt er de.\n4:1 Og du menneskes\u00f8nn, ta dig en mursten og legg den foran dig og riss p\u00e5 den en by, Jerusalem,\n4:2 og reis bolverk mot den og bygg skanser mot den og kast op en voll mot den og still op leire mot den og sett murbrekkere mot den rundt omkring!\n4:3 Og ta dig s\u00e5 en jernpanne og sett den som en jernvegg mellem dig og byen og vend ditt ansikt mot den, s\u00e5 den blir kringsatt, og du kringsetter den. Dette skal v\u00e6re et tegn for Israels hus.\n4:4 Og s\u00e5 skal du legge dig p\u00e5 din venstre side og legge Israel-folkets misgjerning p\u00e5 den! I s\u00e5 mange dager som du ligger p\u00e5 den side, skal du b\u00e6re deres misgjerning;\n4:5 og jeg vil la deres misgjernings \u00e5r for dig bli like s\u00e5 mange dager - tre hundre og nitti dager - s\u00e5 lenge skal du b\u00e6re Israel-folkets misgjerning.\n4:6 Og n\u00e5r du er kommet til ende med dem, s\u00e5 skal du annen gang legge dig p\u00e5 din h\u00f8ire side og b\u00e6re Juda-folkets misgjerning; i firti dager, en dag for hvert \u00e5r, vil jeg la dig b\u00e6re den.\n4:7 Og du skal vende ditt \u00e5syn og din nakne arm mot det kringsatte Jerusalem og profetere mot det.\n4:8 Og se, jeg legger rep om dig, s\u00e5 du ikke kan vende dig fra den ene side til den andre, f\u00f8r du er kommet til ende med de dager du holder det kringsatt.\n4:9 Og ta dig s\u00e5 hvete og bygg og b\u00f8nner og linser og hirse og spelt og legg dem i ett kar og bak dig br\u00f8d av dem! I s\u00e5 mange dager som du ligger p\u00e5 din ene side, i tre hundre og nitti dager, skal du ete det.\n4:10 Og den mat som du eter, skal v\u00e6re efter vekt, tyve sekel til hver dag; fra tid til tid skal du ete den.\n4:11 Det vann du drikker, skal ogs\u00e5 v\u00e6re efter m\u00e5l, sjettedelen av en hin; fra tid til tid skal du drikke det.\n4:12 Som en byggkake skal du ete det, med menneskeskarn skal du steke det for deres \u00f8ine.\n4:13 Og Herren sa: S\u00e5ledes skal Israels barn ete sitt br\u00f8d urent blandt de folk som jeg vil drive dem bort til.\n4:14 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! Se, min sjel er ikke blitt uren, og noget selvd\u00f8dt eller s\u00f8nderrevet har jeg ikke ett fra min ungdom like til nu, og det er ikke kommet urent kj\u00f8tt i min munn.\n4:15 S\u00e5 sa han til mig: Vel, jeg vil la dig ta kum\u00f8kk i stedet for menneskeskarn, s\u00e5 du kan steke ditt br\u00f8d over den.\n4:16 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Se, jeg s\u00f8nderbryter br\u00f8dets stav i Jerusalem, og de skal ete br\u00f8d efter vekt og med bekymring og drikke vann efter m\u00e5l og med forferdelse,\n4:17 s\u00e5 de skal lide mangel p\u00e5 br\u00f8d og vann og forferdes, den ene med den andre, og visne bort i sin misgjerning.\n5:1 Og du menneskes\u00f8nn, ta dig et skarpt sverd! Bruk det som en rakekniv og la det g\u00e5 over ditt hode og skjegg, og ta dig s\u00e5 en sk\u00e5lvekt og del b\u00e5de h\u00e5r og skjegg.\n5:2 En tredjedel skal du brenne op midt i byen, n\u00e5r kringsetningsdagene er til ende, og en tredjedel skal du ta og hugge i med sverdet rundt omkring byen, og en tredjedel skal du sprede for vinden, og med draget sverd vil jeg forf\u00f8lge dem.\n5:3 Men nogen f\u00e5 h\u00e5r skal du ta unda, og dem skal du knytte inn i dine kjortelfliker,\n5:4 og av dem skal du igjen ta nogen og kaste dem midt i ilden og brenne dem op; derfra skal det g\u00e5 ut ild til alt Israels hus.\n5:5 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Dette Jerusalem satte jeg midt iblandt hedningefolkene og la land rundt omkring det;\n5:6 men det var gjenstridig mot mine lover, s\u00e5 det var mere ugudelig enn hedningefolkene, og mot mine bud, s\u00e5 det var mere ugudelig enn landene rundt omkring det; for de forkastet mine lover og fulgte ikke mine bud.\n5:7 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Fordi I har rast verre enn folkene som bor rundt omkring eder, fordi I ikke har fulgt mine bud og ikke gjort efter mine lover og ikke engang gjort efter de folks lover som bor rundt omkring eder,\n5:8 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg kommer over dig, jeg og, og jeg vil holde dom hos dig for folkenes \u00f8ine,\n5:9 og jeg vil gj\u00f8re med dig hvad jeg ikke f\u00f8r har gjort og aldri mere vil gj\u00f8re maken til - for alle dine vederstyggeligheters skyld.\n5:10 Derfor skal foreldre ete sine barn hos dig, og barn ete sine foreldre, og jeg vil holde dom hos dig og sprede alt som blir igjen av dig, for alle vinder.\n5:11 Derfor, s\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, fordi du har gjort min helligdom uren med alle dine avskyeligheter og alle dine vederstyggeligheter, s\u00e5 vil ogs\u00e5 jeg vende mitt \u00f8ie bort fra dig uten sk\u00e5nsel og ikke spare dig.\n5:12 Tredjedelen av dig skal d\u00f8 av pest og fort\u00e6res av hunger midt i dig, og tredjedelen skal falle for sverd rundt omkring dig, og tredjedelen vil jeg sprede for alle vinder og forf\u00f8lge med draget sverd.\n5:13 Og min vrede skal utt\u00f8mmes, og jeg vil stille min harme p\u00e5 dem og ta hevn, og de skal kjenne at jeg, Herren, har talt i min nidkj\u00e6rhet, n\u00e5r jeg utt\u00f8mmer min harme p\u00e5 dem.\n5:14 Og jeg vil gj\u00f8re dig* til en \u00f8rken og til en spott blandt folkene som bor rundt omkring dig, for \u00f8inene p\u00e5 hver den som g\u00e5r forbi. /\n5:15 Du skal bli til spott og h\u00e5n, til en advarsel og en forferdelse for folkene som bor rundt omkring dig, n\u00e5r jeg holder dom over dig med vrede og harme og med harmfulle tuktelser - jeg, Herren, har talt -\n5:16 n\u00e5r jeg sender inn blandt dem hungerens onde piler, som er til \u00f8deleggelse, dem som jeg sender for \u00e5 \u00f8delegge eder, n\u00e5r jeg hoper op hunger over eder og s\u00f8nderbryter br\u00f8dets stav for eder.\n5:17 Jeg vil sende hunger over eder og ville dyr, og de skal gj\u00f8re dig barnl\u00f8s, og pest og blod skal g\u00e5 over dig, og sverd vil jeg la komme over dig; jeg, Herren, har talt.\n6:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n6:2 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot Israels fjell og sp\u00e5 mot dem\n6:3 og si: I Israels fjell! H\u00f8r Herrens, Israels Guds ord! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, til fjellene og haugene, til bekkene og dalene: Se, jeg lar sverd komme over eder og gj\u00f8r eders offerhauger til intet.\n6:4 Eders altere skal \u00f8delegges, og eders solst\u00f8tter knuses, og jeg vil la eders drepte falle for eders motbydelige avguders \u00e5syn.\n6:5 Og jeg vil legge Israels barns d\u00f8de kropper for eders motbydelige avguders \u00e5syn og sprede eders ben rundt omkring eders altere.\n6:6 Hvor I s\u00e5 bor, skal byene \u00f8delegges og offerhaugene bli forlatt, forat eders altere m\u00e5 bli \u00f8delagt og forlatt, og eders motbydelige avguder knust og gjort til intet, og eders solst\u00f8tter nedhugget, og eders henders verk utslettet;\n6:7 drepte menn skal falle midt iblandt eder, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n6:8 Men jeg vil la en levning bli igjen, s\u00e5 nogen av eder undg\u00e5r sverdet ute blandt folkene, n\u00e5r I blir spredt omkring i landene.\n6:9 Og de av eder som slipper unda, skal komme mig i hu blandt folkene, hvor de er i fangenskap, n\u00e5r jeg har knust deres utro hjerter som var veket fra mig, og deres \u00f8ine som i utroskap fulgte deres motbydelige avguder; og de skal vemmes ved sig selv for de onde gjerningers skyld som de har gjort - for alle sine vederstyggeligheter,\n6:10 og de skal kjenne at jeg er Herren. Det er ikke for ingen ting jeg har talt om \u00e5 f\u00f8re denne ulykke over dem.\n6:11 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Sl\u00e5 dine hender sammen og stamp med din fot og rop akk og ve over alle de onde vederstyggeligheter i Israels hus; for de skal falle for sverdet, for hunger og for pest.\n6:12 Den som er langt borte, skal d\u00f8 av pest, og den som er n\u00e6r, skal falle for sverdet, og den som er igjen og er berget, skal d\u00f8 av hunger, og jeg vil utt\u00f8mme min harme p\u00e5 dem.\n6:13 Og I skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r deres drepte menn ligger midt iblandt deres motbydelige avguder, rundt omkring deres altere, p\u00e5 hver h\u00f8i bakke, p\u00e5 alle fjelltoppene og under hvert gr\u00f8nt tre og hver l\u00f8vrik terebinte, p\u00e5 alle de steder hvor de ofret alle sine motbydelige avguder en velbehagelig duft.\n6:14 Og jeg vil rekke ut min h\u00e5nd mot dem og gj\u00f8re landet til en \u00f8rk og et \u00f8de verre enn Dibla-\u00f8rkenen, hvor de s\u00e5 bor, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n7:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n7:2 Og du menneskes\u00f8nn! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, til Israels land: Ende! - Enden kommer over landets fire hj\u00f8rner.\n7:3 Nu kommer enden over dig, og jeg vil sende min vrede mot dig og d\u00f8mme dig efter din ferd, og jeg vil la dig b\u00f8te for alle dine vederstyggeligheter.\n7:4 Jeg vil ikke vise sk\u00e5nsel mot dig og ikke spare dig; men jeg vil la dig b\u00f8te for din ferd, og dine vederstyggeligheter skal komme over dig selv, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n7:5 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ulykke, en ulykke uten like, se, den kommer.\n7:6 Det kommer en ende, enden kommer, den v\u00e5kner op og kommer til dig; se, det kommer.\n7:7 Nu kommer turen til dig, du som bor i landet! Tiden kommer, dagen er n\u00e6r, krigslarm er der og ikke fryderop p\u00e5 fjellene.\n7:8 Nu, om en liten stund, vil jeg ut\u00f8se min harme over dig og utt\u00f8mme min vrede p\u00e5 dig og d\u00f8mme dig efter din ferd, og jeg vil la dig b\u00f8te for alle dine vederstyggeligheter.\n7:9 Jeg vil ikke vise sk\u00e5nsel og ikke spare dig; efter din ferd vil jeg gjengjelde dig, og dine vederstyggeligheter skal komme over dig selv, og I skal kjenne at jeg, Herren, sl\u00e5r.\n7:10 Se, dagen er der! Se, det kommer! Nu begynner det, riset blomstrer, overmotet* gr\u00f8nnes; /\n7:11 voldsomheten* reiser sig til et ris over ugudeligheten. Intet av dem, intet av deres larmende hop, intet av deres buldrende mengde, intet herlig blir tilbake iblandt dem. /\n7:12 Tiden kommer, dagen er n\u00e6r. Kj\u00f8peren glede sig ikke, og selgeren gremme sig ikke! For det kommer brennende vrede over hele deres hop.\n7:13 Selgeren skal ikke f\u00e5 igjen det han har solgt, om han enn er i live; for sp\u00e5dommen mot hele deres hop skal ikke tas tilbake, og for sin misgjernings skyld skal ingen kunne trygge sig i sitt liv.\n7:14 De st\u00f8ter i basun og gj\u00f8r alt ferdig, men ingen drar ut til strid; for min harme er vendt mot hele deres hop.\n7:15 Sverdet utenfor og pesten og hungeren innenfor; den som er ute p\u00e5 marken, skal d\u00f8 ved sverdet, og den som er inne i byen, ham skal hunger og pest fort\u00e6re.\n7:16 Og om nogen av dem undkommer, skal de alle v\u00e6re p\u00e5 fjellene som kurrende duer i dalene, hver for sin misgjernings skyld.\n7:17 Alle hender skal synke, og alle kn\u00e6r skal bli som vann.\n7:18 Og de skal binde sekk om sig, og redsel skal legge sig over dem, og alle ansikter skal dekkes av skam, og alle deres hoder skal v\u00e6re skallet.\n7:19 Sitt s\u00f8lv skal de kaste p\u00e5 gatene, og sitt gull skal de akte for urent; deres s\u00f8lv og deres gull skal ikke kunne berge dem p\u00e5 Herrens vredes dag; de skal ikke kunne mette sig eller fylle sin buk med det. For det har v\u00e6rt et anst\u00f8t til misgjerning for dem,\n7:20 og sine prektige smykker som er laget av det, har de brukt til storaktighet, og sine vederstyggelige billeder, sine avskyelige avguder har de gjort av det; derfor gj\u00f8r jeg det til urenhet for dem.\n7:21 Og jeg vil gi det i de fremmedes h\u00e5nd som rov og til jordens ugudelige som h\u00e6rfang, og de skal vanhellige det;\n7:22 Og jeg vil vende mitt \u00e5syn bort fra dem*, og de** skal vanhellige min skatt***; r\u00f8vere skal komme inn over den og vanhellige den. / / /\n7:23 Gj\u00f8r lenken ferdig*! For landet er fullt av bloddommer, og byen er full av vold. /\n7:24 Og jeg vil la de verste av hedningene komme, og de skal ta deres hus i eie, og jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 de frekkes stolthet, og deres helligdommer skal vanhelliges.\n7:25 Det skal komme redsel, og de skal s\u00f8ke frelse, men der er ingen.\n7:26 Ulykke p\u00e5 ulykke skal komme, og rykte p\u00e5 rykte skal opst\u00e5, og de skal s\u00f8ke efter syn hos profeten, og lov skal ikke v\u00e6re \u00e5 finne hos presten eller r\u00e5d hos de gamle;\n7:27 kongen skal s\u00f8rge, og h\u00f8vdingen skal kl\u00e6 sig i forferdelse, og hendene p\u00e5 landets folk skal skjelve. Efter deres ferd vil jeg gj\u00f8re med dem, og med deres dommer vil jeg d\u00f8mme dem, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n8:1 Og det skjedde i det sjette \u00e5r, i den sjette m\u00e5ned, p\u00e5 den femte dag i m\u00e5neden, mens jeg satt i mitt hus, og Judas eldste satt foran mig, at Herrens, Israels Guds h\u00e5nd falt p\u00e5 mig der.\n8:2 Og jeg s\u00e5, og se, det var noget som var som ild \u00e5 se til; fra det som var \u00e5 se av hans lender og nedover, var alt som ild, og fra hans lender og opover var det som en glans \u00e5 se til, som skinnet av det blanke metall.\n8:3 Og han rakte ut noget som lignet en h\u00e5nd, og tok mig ved h\u00e5ret p\u00e5 mitt hode, og et v\u00e6r l\u00f8ftet mig op mellem jorden og himmelen og f\u00f8rte mig i syner fra Gud til Jerusalem, til inngangen av den indre forg\u00e5rds port, som vender mot nord, der hvor nidkj\u00e6rhets-billedet stod, det som vakte Guds nidkj\u00e6rhet.\n8:4 Og der s\u00e5 jeg Israels Guds herlighet, likesom i det syn jeg hadde sett i dalen.\n8:5 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn, l\u00f8ft dine \u00f8ine mot nord! Og jeg l\u00f8ftet mine \u00f8ine mot nord og fikk se nidkj\u00e6rhets-billedet nordenfor alterporten ved inngangen.\n8:6 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Ser du hvad disse gj\u00f8r? Store vederstyggeligheter er det Israels hus her gj\u00f8r, s\u00e5 jeg m\u00e5 dra langt bort fra min helligdom; men du skal ennu f\u00e5 se flere store vederstyggeligheter.\n8:7 Og han f\u00f8rte mig til inngangen av forg\u00e5rden, og jeg s\u00e5, og se, der var et hull i veggen.\n8:8 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn, bryt igjennom veggen! Og jeg br\u00f8t igjennem veggen og fikk se en d\u00f8r.\n8:9 Og han sa til mig: G\u00e5 inn og se de f\u00e6le vederstyggeligheter som de gj\u00f8r der!\n8:10 Og jeg gikk inn og s\u00e5, og se, der var alle slags billeder av vederstyggelige kryp og firf\u00f8tte dyr og alle Israels folks motbydelige avguder, inngravd p\u00e5 veggene rundt omkring.\n8:11 Og foran dem stod sytti menn av de eldste i Israels folk, og Ja'asanja, Safans s\u00f8nn, stod midt iblandt dem, og hver av dem hadde et r\u00f8kelsekar i h\u00e5nden, og det steg op duft av r\u00f8kelseskyen.\n8:12 Og han sa til mig: Har du sett, menneskes\u00f8nn, hvad de eldste i Israels folk gj\u00f8r i m\u00f8rket, hver i sine billedkammer? For de sier: Herren ser oss ikke, Herren har forlatt landet.\n8:13 Og han sa til mig: Ennu skal du f\u00e5 se flere store vederstyggeligheter som de gj\u00f8r.\n8:14 Og han f\u00f8rte mig til inngangen av porten til Herrens hus, den port som vender mot nord, og se, der satt kvinnene og gr\u00e5t over Tammus*. /\n8:15 Og han sa til mig: Har du sett det, menneskes\u00f8nn? Ennu skal du f\u00e5 se flere vederstyggeligheter, st\u00f8rre enn disse.\n8:16 Og han f\u00f8rte mig inn i den indre forg\u00e5rd til Herrens hus, og se, ved inngangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, var det omkring fem og tyve menn som vendte ryggen mot Herrens tempel og ansiktet mot \u00f8st, og de b\u00f8ide sig mot \u00f8st for solen.\n8:17 Og han sa til mig: Har du sett det, menneskes\u00f8nn? Var det ikke nok for Judas hus \u00e5 gj\u00f8re de vederstyggeligheter de her har gjort, siden de ogs\u00e5 har opfylt landet med vold og atter vakt min harme? Se hvorledes de nu holder kvisten op til sin nese*. /\n8:18 Derfor vil da ogs\u00e5 jeg la min harme r\u00e5de; jeg vil ikke vise sk\u00e5nsel og ikke spare dem; og om de roper for mine \u00f8rer med h\u00f8i r\u00f8st, vil jeg ikke h\u00f8re dem.\n9:1 Og jeg h\u00f8rte ham rope med h\u00f8i r\u00f8st og si: Kom hit med hjems\u00f8kelsene over staden, hver med sitt \u00f8deleggelsesredskap i sin h\u00e5nd!\n9:2 Og se, det kom seks menn p\u00e5 veien gjennem den \u00f8vre port, som vender mot nord, hver med sitt \u00f8deleggelsesredskap i sin h\u00e5nd, og midt iblandt dem var det en mann som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6r og hadde et skrivet\u00f8i ved sin lend, og de kom inn og stilte sig ved siden av kobberalteret.\n9:3 Og Israels Guds herlighet hevet sig op fra kjerubene, som den hvilte p\u00e5, og flyttet sig til husets d\u00f8rtreskel, og han ropte til den mann som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6rne og hadde skrivet\u00f8iet ved sin lend.\n9:4 Og Herren sa til ham: G\u00e5 midt igjennem staden, midt igjennem Jerusalem, og sett et tegn i pannen p\u00e5 de menn som sukker og jamrer over alle de vederstyggelige ting som skjer der.\n9:5 Og til de andre h\u00f8rte jeg ham si: G\u00e5 gjennem staden efter ham og sl\u00e5 ned! Vis ikke sk\u00e5nsel og spar ingen!\n9:6 Gamle folk, unge menn og jomfruer, spebarn og kvinner skal I hugge ned for fote; men I m\u00e5 ikke r\u00f8re nogen av dem som tegnet er p\u00e5. I skal begynne fra min helligdom. Og de begynte med de gamle menn som stod foran huset.\n9:7 Og han sa til dem: Gj\u00f8r huset urent og fyll forg\u00e5rdene med drepte! Dra ut! Og de drog ut og slo ned folket i staden.\n9:8 Men mens de slo ned, og jeg blev igjen, falt jeg p\u00e5 mitt ansikt og ropte: Akk, Herre, Herre! Vil du \u00f8delegge alt som er igjen av Israel, idet du ut\u00f8ser din harme over Jerusalem?\n9:9 Og han sa til mig: Israels og Judas folks misgjerning er over all m\u00e5te stor; landet er fullt av blodskyld, og staden er full av urettferdige dommer; for de sier: Herren har forlatt landet, Herren ser det ikke.\n9:10 Derfor vil heller ikke jeg vise sk\u00e5nsel og ikke spare dem; jeg vil la deres gjerninger komme over deres eget hode.\n9:11 Og se, den mann som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6rne og hadde skrivet\u00f8iet ved sin lend, kom tilbake og meldte: Jeg har gjort som du b\u00f8d mig.\n10:1 Og jeg s\u00e5, og se, p\u00e5 den hvelving som var over kjerubenes hode, var det noget som syntes \u00e5 v\u00e6re en safirsten, noget som lignet en trone; han* s\u00e5es over dem. /\n10:2 Og han sa til den mann som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6rne: G\u00e5 inn mellem hjulene, inn under kjerubene, og fyll dine hender med gl\u00f8r av dem som er mellem kjerubene, og str\u00f8 dem ut over staden! Og han gikk inn mens jeg s\u00e5 p\u00e5 det.\n10:3 Og kjerubene stod p\u00e5 h\u00f8ire side av huset da mannen gikk inn, og skyen fylte den indre forg\u00e5rd.\n10:4 Og Herrens herlighet hevet sig op fra kjerubene og flyttet sig til husets d\u00f8rtreskel, og huset fyltes av skyen, og forg\u00e5rden blev full av glansen fra Herrens herlighet.\n10:5 Og lyden av kjerubenes vinger h\u00f8rtes helt til den ytre forg\u00e5rd, likesom den allmektige Guds r\u00f8st n\u00e5r han taler.\n10:6 Da han nu b\u00f8d mannen som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6rne: Ta av den ild som er mellem hjulene, mellem kjerubene! - da gikk han inn og stilte sig ved siden av hjulet.\n10:7 Og den ene kjerub rakte ut sin h\u00e5nd fra kjerubene til ilden som var mellem kjerubene, og tok av den og la i hendene p\u00e5 ham som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6rne; og han tok den og gikk ut.\n10:8 Og det s\u00e5es p\u00e5 kjerubene noget som lignet en menneskeh\u00e5nd, under deres vinger.\n10:9 Og jeg s\u00e5, og se, det var fire hjul ved siden av kjerubene, ett hjul ved hver kjerub, og hjulene var \u00e5 se til som krysolitt.\n10:10 I utseende var de alle fire aldeles lik hverandre; det var som om det ene hjul var inne i det andre.\n10:11 N\u00e5r de gikk, gikk de til alle fire sider; de vendte sig ikke n\u00e5r de gikk, men til den kant som den forreste var vendt imot, dit gikk de; de vendte sig ikke n\u00e5r de gikk.\n10:12 Og hele deres legeme og deres rygger og deres hender og deres vinger og hjulene var fulle av \u00f8ine rundt omkring - alle deres fire hjul.\n10:13 Jeg h\u00f8rte hjulene blev kalt hvirvel.\n10:14 Hver av dem hadde fire ansikter; den f\u00f8rstes ansikt var et kjerubansikt*, den annens et menneskeansikt, den tredjes et l\u00f8veansikt og den fjerdes et \u00f8rneansikt. /\n10:15 Og kjerubene hevet sig; det var de livsvesener jeg hadde sett ved elven Kebar.\n10:16 Og n\u00e5r kjerubene gikk, gikk hjulene ved siden av dem, og n\u00e5r kjerubene l\u00f8ftet sine vinger for \u00e5 heve sig op fra jorden, skilte hjulene sig ikke fra dem.\n10:17 N\u00e5r kjerubene stod, stod ogs\u00e5 de, og n\u00e5r kjerubene hevet sig, hevet de sig med dem; for livsvesenenes \u00e5nd var i dem.\n10:18 Og Herrens herlighet flyttet sig bort fra husets d\u00f8rtreskel og blev st\u00e5ende over kjerubene.\n10:19 Og jeg s\u00e5 hvorledes kjerubene l\u00f8ftet sine vinger og hevet sig fra jorden da de gikk ut, og hjulene ved siden av dem; og de blev st\u00e5ende ved inngangen til den \u00f8stre port i Herrens hus, og Israels Guds herlighet var ovenover dem.\n10:20 Det var de livsvesener jeg hadde sett under Israels Gud ved elven Kebar, og jeg skj\u00f8nte at det var kjeruber.\n10:21 Hvert av dem hadde fire ansikter og fire vinger, og noget som lignet menneskehender, var der under deres vinger.\n10:22 Og deres ansikter var lik de ansikter jeg hadde sett ved elven Kebar; s\u00e5ledes s\u00e5 de ut, og s\u00e5ledes var de; hvert av dem gikk rett frem.\n11:1 Og et v\u00e6r l\u00f8ftet mig op og f\u00f8rte mig til den \u00f8stre port i Herrens hus, den som vender mot \u00f8st, og ved inngangen til porten s\u00e5 jeg fem og tyve menn og midt iblandt dem Ja'asanja, Assurs s\u00f8nn, og Pelatja, Benajas s\u00f8nn, som var h\u00f8vdinger blandt folket.\n11:2 Og Herren sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Dette er de menn som tenker ut urett og gir onde r\u00e5d i denne stad,\n11:3 de som sier: Det blir ikke s\u00e5 snart tale om \u00e5 bygge hus*; den** er gryten, og vi er kj\u00f8ttet. / /\n11:4 Derfor, sp\u00e5 mot dem, sp\u00e5 du menneskes\u00f8nn!\n11:5 Og Herrens \u00c5nd falt p\u00e5 mig, og han sa til mig: Si: S\u00e5 sier Herren: S\u00e5ledes har I sagt, I av Israels hus, og de tanker som stiger op i eders \u00e5nd, dem kjenner jeg.\n11:6 Mange er de som I har drept i denne stad; I har fylt dens gater med drepte.\n11:7 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: De som I har drept og latt ligge midt i staden, de er kj\u00f8ttet, og den er gryten; men I skal f\u00f8res ut av den.\n11:8 I frykter for sverdet, og sverdet vil jeg la komme over eder, sier Herren, Israels Gud.\n11:9 Jeg vil f\u00f8re eder ut av den og gi eder i fremmedes h\u00e5nd, og jeg vil holde dom over eder.\n11:10 For sverdet skal I falle; ved Israels grense vil jeg d\u00f8mme eder, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n11:11 Den skal ikke v\u00e6re en gryte for eder, og I skal ikke v\u00e6re kj\u00f8ttet i den; ved Israels grense vil jeg d\u00f8mme eder.\n11:12 Og I skal kjenne at jeg er Herren, hvis bud I ikke har fulgt, og hvis lover I ikke har holdt; men I har holdt eder efter de hedningefolks lover som bor rundt omkring eder.\n11:13 Mens jeg holdt p\u00e5 \u00e5 sp\u00e5, d\u00f8de Pelatja, Benajas s\u00f8nn, og jeg falt p\u00e5 mitt ansikt og ropte med h\u00f8i r\u00f8st og sa: Akk, Herre, Herre! Vil du aldeles gj\u00f8re ende p\u00e5 det som er igjen av Israel?\n11:14 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n11:15 Menneskes\u00f8nn! Dine br\u00f8dre, dine br\u00f8dre, dine n\u00e6re frender og hele Israels hus, hele folket*, er det til hvem Jerusalems innbyggere sier: Hold eder langt borte fra Herren! Oss er landet gitt til eiendom. /\n11:16 Derfor skal du si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Da jeg lot dem fare langt bort iblandt hedningefolkene, da jeg spredte dem i landene, blev jeg en kort tid en helligdom* for dem i de land de var kommet til. /\n11:17 Derfor skal du si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg vil samle eder fra folkene og sanke eder fra de land som I er spredt i, og jeg vil gi eder Israels land.\n11:18 Og n\u00e5r de kommer dit, da skal de f\u00e5 bort derfra alle de avskyeligheter og vederstyggeligheter som finnes der.\n11:19 Og jeg vil gi dem ett hjerte, og en ny \u00e5nd vil jeg gi i deres indre; jeg vil ta bort stenhjertet av deres kj\u00f8d og gi dem et kj\u00f8dhjerte,\n11:20 s\u00e5 de skal f\u00f8lge mine bud og holde mine lover og gj\u00f8re efter dem; og de skal v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud.\n11:21 Men de hvis hjerte f\u00f8lger deres avskyeligheter og vederstyggeligheter*, deres gjerninger vil jeg la komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud. /\n11:22 Da l\u00f8ftet kjerubene sine vinger, og hjulene fulgte med, og Israels Guds herlighet var ovenover dem.\n11:23 Og Herrens herlighet steg op fra staden, og den blev st\u00e5ende p\u00e5 det berg som er \u00f8stenfor staden.\n11:24 Og et v\u00e6r l\u00f8ftet mig op og f\u00f8rte mig i synet ved Guds \u00c5nd til Kaldea, til de bortf\u00f8rte; og synet som jeg hadde sett, steg op fra mig.\n11:25 Og jeg talte til de bortf\u00f8rte alle de ord som Herren hadde latt mig se.\n12:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n12:2 Menneskes\u00f8nn! Du bor midt iblandt den gjenstridige \u00e6tt, som har \u00f8ine \u00e5 se med, men ikke ser, og \u00f8rer \u00e5 h\u00f8re med, men ikke h\u00f8rer; for en gjenstridig \u00e6tt er de.\n12:3 Og du menneskes\u00f8nn, rust dig ut til \u00e5 g\u00e5 i landflyktighet og dra ut om dagen midt for deres \u00f8ine! Dra fra det sted hvor du bor, til et annet sted midt for deres \u00f8ine! Kanskje de da vil komme til \u00e5 se; for en gjenstridig \u00e6tt er de.\n12:4 De ting du kan f\u00e5 med dig, skal du b\u00e6re ut om dagen midt for deres \u00f8ine, som om du skulde g\u00e5 i landflyktighet. og selv skal du ta ut om aftenen midt for deres \u00f8ine, likesom de som g\u00e5r i landflyktighet.\n12:5 Bryt dig et hull i veggen midt for deres \u00f8ine og b\u00e6r dine ting ut gjennem den!\n12:6 Midt for deres \u00f8ine skal du ta det p\u00e5 skulderen; i m\u00f8rket skal du b\u00e6re det ut; ditt ansikt skal du tildekke, s\u00e5 du ikke ser landet; for jeg har satt dig til et varselstegn for Israels hus.\n12:7 Og jeg gjorde s\u00e5ledes som det var sagt mig: Mine ting bar jeg ut om dagen. som om jeg skulde g\u00e5 i landflyktighet, og om aftenen br\u00f8t jeg mig med h\u00e5nden et hull i veggen; i m\u00f8rket bar jeg mine ting ut; p\u00e5 skulderen tok jeg dem midt for deres \u00f8ine.\n12:8 Og Herrens ord kom til mig morgenen efter, og det l\u00f8d s\u00e5:\n12:9 Menneskes\u00f8nn! Har ikke Israels hus, den gjenstridige \u00e6tt, sagt til dig: Hvad gj\u00f8r du?\n12:10 Si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Denne flytning gjelder fyrsten* i Jerusalem og alt Israels hus som er der inne. /\n12:11 Si: Jeg er et varselstegn for eder; likesom jeg har gjort, s\u00e5 skal det gj\u00f8res med dem; i landflyktighet, i fangenskap skal de g\u00e5.\n12:12 Og fyrsten som er iblandt dem, skal ta sine ting p\u00e5 skulderen i m\u00f8rket og dra ut; de skal bryte et hull i muren og f\u00f8re ham ut gjennem den; sitt ansikt skal han tildekke, forat han ikke skal se landet med sine \u00f8ine.\n12:13 Og jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil f\u00f8re ham til Babel i kaldeernes land; men det skal han ikke se*, og der skal han d\u00f8. /\n12:14 Alle som er omkring ham, hans hjelpere, og alle hans krigsskarer vil jeg sprede for alle vinder, og jeg vil forf\u00f8lge dem med draget sverd.\n12:15 Og de skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg spreder dem blandt folkene og str\u00f8r dem ut i landene.\n12:16 Bare nogen f\u00e5 av dem vil jeg la bli igjen efter sverdet og hungeren og pesten, forat de skal fortelle om alle deres vederstyggeligheter iblandt de folk som de kommer til, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n12:17 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n12:18 Menneskes\u00f8nn! Ditt br\u00f8d skal du ete skjelvende, og ditt vann skal du drikke bevende og med frykt.\n12:19 Og du skal si til landets folk: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, om Jerusalems innbyggere i Israels land: Sitt br\u00f8d skal de ete med frykt, og sitt vann skal de drikke med forferdelse, fordi deres land skal bli \u00f8de og miste sin fylde for de voldsgjerningers skyld som alle dets innbyggere har gjort.\n12:20 Og de byer som det nu bor folk i, skal legges \u00f8de, og landet bli en \u00f8rken, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n12:21 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n12:22 Menneskes\u00f8nn! Hvad er dette for et ord I f\u00f8rer i munnen i Israels land, n\u00e5r I sier: Tiden blir lang, og hvert syn blir til intet?\n12:23 Derfor skal du si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 dette ord som de f\u00f8rer i munnen, s\u00e5 de ikke mere skal bruke det i Israel; men si til dem: Nu er tiden n\u00e6r da ordene i hvert syn skal bli opfylt!\n12:24 For det skal ikke mere v\u00e6re noget tomt syn eller nogen d\u00e5rende sp\u00e5dom i Israels hus;\n12:25 for jeg, Herren, taler det ord jeg taler, og det skal skje, det skal ikke lenger utsettes; for i eders dager, du gjenstridige \u00e6tt, taler jeg et ord og setter det i verk, sier Herren, Israels Gud.\n12:26 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n12:27 Menneskes\u00f8nn! Se, Israels hus sier: Det syn han skuer, opfylles f\u00f8rst efter mange dager, og det er om fjerne tider han sp\u00e5r.\n12:28 Derfor skal du si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Intet av alt jeg har sagt, skal utsettes lenger; det ord jeg taler, det skal skje, sier Herren, Israels Gud.\n13:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n13:2 Menneskes\u00f8nn! Sp\u00e5 mot Israels profeter, som gir sig av med \u00e5 sp\u00e5, og si til dem som sp\u00e5r efter sitt eget hjerte: H\u00f8r Herrens ord!\n13:3 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ve over de d\u00e5rlige profeter, som f\u00f8lger sin egen \u00e5nd og syner som de ikke har sett!\n13:4 Som rever blandt ruiner er dine profeter, Israel!\n13:5 I er ikke steget op i murbruddene og har ikke bygget nogen mur om Israels hus, s\u00e5 de kunde holde stand i striden p\u00e5 Herrens dag.\n13:6 Deres syner var tomhet, og deres sp\u00e5dommer l\u00f8gn, de som sier: S\u00e5 sier Herren, enda Herren ikke har sendt dem, og som h\u00e5per p\u00e5 at deres ord skal bli stadfestet.\n13:7 Er det ikke tomme syner I har skuet, og l\u00f8gnaktige sp\u00e5dommer I har uttalt? I sier: S\u00e5 sier Herren, enda jeg ikke har talt.\n13:8 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Fordi I taler tomhet og skuer l\u00f8gn, se, derfor vil jeg komme over eder, sier Herren, Israels Gud.\n13:9 Og min h\u00e5nd skal v\u00e6re imot de profeter som skuer tomhet og sp\u00e5r l\u00f8gn; i mitt folks r\u00e5d skal de ikke v\u00e6re, og i Israels folks bok skal de ikke skrives, og til Israels land skal de ikke komme, og I skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud,\n13:10 fordi, ja fordi de har f\u00f8rt mitt folk vill og sagt: Fred! - enda det ikke er nogen fred. N\u00e5r folket bygger en vegg, se, da stryker de den over med kalk.\n13:11 Si til kalkstrykerne at den vil falle; det kommer et skyllregn, og I haglstener skal falle, og en stormvind skal bryte inn.\n13:12 N\u00e5r s\u00e5 veggen er falt, vil det da ikke bli sagt til eder: Hvor er kalken som I str\u00f8k den over med?\n13:13 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Ja, jeg vil i min harme la en stormvind bryte inn, og i min vrede la det komme et skyllregn og i min harme haglstener, s\u00e5 alt blir \u00f8delagt.\n13:14 Og jeg vil rive ned veggen som I har str\u00f8ket over med kalk, og la den styrte til jorden, s\u00e5 dens grunnvoll blir lagt bar; n\u00e5r staden* faller. skal I omkomme midt i den, og I skal kjenne at jeg er Herren. /\n13:15 Og jeg vil utt\u00f8mme min harme p\u00e5 veggen og p\u00e5 dem som str\u00f8k den over med kalk, og jeg vil si til eder: Veggen er ikke mere til, heller ikke de som str\u00f8k den over,\n13:16 Israels profeter, som sp\u00e5dde om Jerusalem og skuet fredssyner for det, enda det ikke er nogen fred, sier Herren, Israels Gud.\n13:17 Og du menneskes\u00f8nn! Vend ditt ansikt mot ditt folks d\u00f8tre, som sp\u00e5r efter sitt eget hjerte, og sp\u00e5 mot dem\n13:18 og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ve dem som syr dekker over alle ledd p\u00e5 mine hender og gj\u00f8r hetter til hodet p\u00e5 folk efter enhvers h\u00f8ide for \u00e5 fange sjeler! Mitt folks sjeler fanger I, og eders egne sjeler holder I i live.\n13:19 Og I vanhelliger mig hos mitt folk for nogen h\u00e5ndfull bygg og for nogen stykker br\u00f8d, for \u00e5 drepe sjeler som ikke skal d\u00f8, og for \u00e5 holde sjeler i live som ikke skulde leve, idet I lyver for mitt folk, som gjerne h\u00f8rer p\u00e5 l\u00f8gn.\n13:20 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg vil ta fatt i eders dekker som I fanger sjelene med likesom fugler, og jeg vil rive dem bort fra eders armer, og de sjeler som I fanger, dem vil jeg la slippe fri som fugler.\n13:21 Og jeg vil s\u00f8nderrive eders hetter og utfri mitt folk av eders h\u00e5nd, og de skal ikke mere v\u00e6re et bytte i eders h\u00e5nd, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n13:22 Fordi I ved l\u00f8gn gj\u00f8r den rettferdiges hjerte motl\u00f8st, uten at jeg har bedr\u00f8vet ham, og styrker den ugudeliges hender, s\u00e5 han ikke vender om fra sin onde vei, og jeg kan la ham leve,\n13:23 derfor skal I ikke mere skue tomhet eller sp\u00e5 falske sp\u00e5dommer, og jeg vil utfri mitt folk av eders h\u00e5nd, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n14:1 Og det kom til mig nogen av Israels eldste, og de satte sig foran mig.\n14:2 Da kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n14:3 Menneskes\u00f8nn! Disse menn har gitt sine motbydelige avguder rum i sitt hjerte, og det som er dem et anst\u00f8t til misgjerning, har de satt for sine \u00f8ine; skulde jeg la mig sp\u00f8rre av dem?\n14:4 Tal derfor med dem og si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Hver den av Israels hus som gir sine motbydelige avguder rum i sitt hjerte og setter det som er ham et anst\u00f8t til misgjerning, for sine \u00f8ine og s\u00e5 kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare* for hans mange motbydelige avguders skyld, /\n14:5 for \u00e5 gripe Israels hus i deres hjerte, fordi de alle har veket bort fra mig ved sine motbydelige avguder.\n14:6 Si derfor til Israels hus: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Vend om og vend eder bort fra alle eders motbydelige avguder og vend eders \u00e5syn bort fra alle eders vederstyggeligheter!\n14:7 For hver den av Israels hus og av de fremmede som bor i Israel, som skiller sig fra mig og gir sine motbydelige avguder rum i sitt hjerte og setter det som er ham et anst\u00f8t til misgjerning, for sine \u00f8ine og s\u00e5 kommer til profeten for \u00e5 sp\u00f8rre mig for sig, ham vil jeg, Herren, selv svare p\u00e5 min vis.\n14:8 Jeg vil sette mitt \u00e5syn mot den mann og \u00f8delegge ham, s\u00e5 han blir til et tegn og til et ordsprog, og jeg vil utrydde ham av mitt folk, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n14:9 Og om profeten lar sig forlokke og taler et ord, da er det jeg, Herren, som har forlokket denne profet, og jeg vil rekke ut min h\u00e5nd mot ham og utslette ham av mitt folk Israel.\n14:10 Og de skal lide for sin misgjerning; som det er med sp\u00f8rgerens misgjerning, s\u00e5 skal det v\u00e6re med profetens misgjerning,\n14:11 forat Israels hus ikke mere skal forville sig bort fra mig og ikke mere gj\u00f8re sig uren med alle sine overtredelser, men v\u00e6re mitt folk, og jeg deres Gud, sier Herren, Israels Gud.\n14:12 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n14:13 Menneskes\u00f8nn! N\u00e5r et land synder mot mig og gj\u00f8r sig skyldig i trol\u00f8shet, og jeg rekker ut min h\u00e5nd mot det og s\u00f8nderbryter br\u00f8dets stav for det og sender hungersn\u00f8d over det og utrydder b\u00e5de mennesker og fe av det,\n14:14 og om da disse tre menn, Noah, Daniel og Job, var der i landet, da skulde de ved sin rettferdighet bare kunne berge sitt eget liv, sier Herren, Israels Gud.\n14:15 Om jeg lot ville dyr fare gjennem landet, og de gjorde det folketomt, og det blev til en \u00f8rken, s\u00e5 ingen kunde dra gjennem det for de ville dyrs skyld,\n14:16 da skulde, s\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, disse tre menn, om de var der, hverken kunne berge s\u00f8nner eller d\u00f8tre; bare de selv skulde bli berget, men landet skulde bli en \u00f8rken.\n14:17 Eller om jeg lot sverd komme over det land og sa: Sverd skal fare gjennem landet, og jeg utryddet b\u00e5de mennesker og fe av det,\n14:18 og disse tre menn var der i landet, da skulde de, s\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, ikke kunne berge s\u00f8nner eller d\u00f8tre, bare de selv skulde bli berget.\n14:19 Eller om jeg sendte pest i det land og ut\u00f8ste min harme over det med blod for \u00e5 utrydde b\u00e5de mennesker og fe av det,\n14:20 og Noah, Daniel og Job var der i landet, da skulde de, s\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, hverken kunne berge s\u00f8nn eller datter; bare sitt eget liv skulde de berge ved sin rettferdighet.\n14:21 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Enn n\u00e5r jeg sender mine fire onde straffedommer, sverd, hungersn\u00f8d og ville dyr og pest, over Jerusalem for \u00e5 utrydde b\u00e5de mennesker og fe av det!\n14:22 Allikevel skal nogen undkomme og bli igjen der, nogen s\u00f8nner og d\u00f8tre, som blir bortf\u00f8rt, og de skal da komme ut til eder, og I skal se deres ferd og deres gjerninger, og I skal tr\u00f8ste eder over den ulykke jeg lot komme over Jerusalem, over alt det jeg lot komme over det.\n14:23 Og de skal tr\u00f8ste eder n\u00e5r I ser deres ferd og deres gjerninger, og I skal kjenne at jeg ikke uten \u00e5rsak har gjort noget av alt det jeg har gjort mot det, sier Herren, Israels Gud.\n15:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n15:2 Menneskes\u00f8nn! Hvad har veden av vintreet forut for annen ved, det vintreskudd som er vokset op blandt skogens tr\u00e6r?\n15:3 Tar en vel ved av det for \u00e5 bruke den til noget arbeid? Eller gj\u00f8r nogen en nagle av den til \u00e5 henge noget redskap p\u00e5?\n15:4 Nei, en gir ilden den til f\u00f8de; ilden fort\u00e6rer begge endene, og midten blir forbrent; duer den vel da til \u00e5 gj\u00f8re noget arbeid med?\n15:5 Mens den ennu var hel, bruktes den ikke til noget arbeid; hvor meget mindre n\u00e5r ilden har fort\u00e6rt den, og den er forbrent! Kan den enda brukes til \u00e5 gj\u00f8re noget arbeid med?\n15:6 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Som det g\u00e5r med veden av vintreet blandt skogens tr\u00e6r, den som jeg gir ilden til f\u00f8de, s\u00e5ledes gj\u00f8r jeg med Jerusalems innbyggere.\n15:7 Jeg vil sette mitt \u00e5syn imot dem; de har sloppet ut av ilden, men ilden skal fort\u00e6re dem, og I skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg setter mitt \u00e5syn imot dem.\n15:8 Og jeg vil gj\u00f8re landet til en \u00f8rken, fordi de har gjort sig skyldige i trol\u00f8shet, sier Herren, Israels Gud.\n16:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n16:2 Menneskes\u00f8nn! Forehold Jerusalem dets vederstyggeligheter\n16:3 og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, til Jerusalem: Ditt ophav og din avstamning er fra kana'anittenes land; en amoritt var din far, og en hetittkvinne din mor.\n16:4 Og med din f\u00f8dsel gikk det s\u00e5ledes til: Den dag du blev f\u00f8dt, blev din navlestreng ikke avsk\u00e5ret, og du blev ikke tvettet ren med vann og ikke inngnidd med salt og ikke sv\u00f8pt i sv\u00f8p.\n16:5 Intet \u00f8ie ynkedes over dig, s\u00e5 de gjorde noget s\u00e5dant med dig og forbarmet sig over dig; men du blev kastet ut p\u00e5 marken den dag du blev f\u00f8dt, fordi de ikke \u00f8nsket at du skulde leve.\n16:6 Da gikk jeg forbi dig og s\u00e5 dig sprelle i ditt blod, og jeg sa til dig: Du som ligger der i ditt blod, lev! Ja, jeg sa til dig: Du som ligger der i ditt blod, lev!\n16:7 Jeg gjorde dig til mange tusen som vekstene p\u00e5 marken, og du vokste og blev stor og n\u00e5dde den h\u00f8ieste skj\u00f8nnhet; brystene blev faste, og ditt h\u00e5r vokste. Men du var naken og bar.\n16:8 Da gikk jeg forbi dig og s\u00e5 dig, og se, din tid var kommet, elskovens tid, og jeg bredte min kappe over dig og skjulte din blusel, og jeg tilsvor dig troskap og gjorde pakt med dig, sier Herren, Israels Gud, og du blev min.\n16:9 Og jeg tvettet dig med vann og skylte blodet av dig og salvet dig med olje.\n16:10 Jeg kl\u00e6dde dig med utsydde kl\u00e6r og hadde p\u00e5 dig sko av takas-skinn, og jeg bandt fint lin om dig og hyllet dig i silke.\n16:11 Jeg prydet dig med smykker, og jeg la armb\u00e5nd om dine hender og en kjede om din hals.\n16:12 Jeg satte en ring i din nese og \u00f8renringer i dine \u00f8rer og en prektig krone p\u00e5 ditt hode.\n16:13 S\u00e5 smykket du dig med gull og s\u00f8lv, og din kl\u00e6dning var av fint lin og silke og utsydd t\u00f8i; fint mel og honning og olje \u00e5t du, og du blev overm\u00e5te fager og vel skikket til konged\u00f8mme.\n16:14 Og ditt navn kom ut blandt folkene for din skj\u00f8nnhets skyld; for den var fullkommen p\u00e5 grunn av de herlige prydelser som jeg hadde kl\u00e6dd dig i, sier Herren, Israels Gud.\n16:15 Men du stolte p\u00e5 din skj\u00f8nnhet og drev hor i tillit til ditt navn, og du ut\u00f8ste ditt hor over hver den som gikk forbi; han fikk nyte din skj\u00f8nnhet.\n16:16 Du tok dine kl\u00e6r og gjorde dig brokete telt p\u00e5 offerhaugene og drev hor der; s\u00e5dant m\u00e5 ikke hende og ikke skje.\n16:17 Du tok dine prektige smykker, mitt gull og mitt s\u00f8lv, som jeg hadde gitt dig, og gjorde dig mannfolkebilleder og drev hor med dem.\n16:18 Du tok dine utsydde kl\u00e6r og dekket dem med, og min olje og min r\u00f8kelse satte du frem for dem.\n16:19 Mitt br\u00f8d, som jeg hadde gitt dig, det fine mel og oljen og honningen som jeg gav dig \u00e5 ete, det satte du frem for dem til en velbehagelig duft; s\u00e5 vidt gikk det, sier Herren, Israels Gud.\n16:20 Du tok dine s\u00f8nner og dine d\u00f8tre, som du hadde f\u00f8dt mig, og ofret dem til mat for dem. Var det ikke nok at du drev hor,\n16:21 siden du slaktet mine barn og gav dem bort - lot dem g\u00e5 igjennem ilden for dem?\n16:22 Og ved alle dine vederstyggeligheter og ditt hor kom du ikke din ungdoms dager i hu, da du var naken og bar og l\u00e5 og sprelte i ditt blod.\n16:23 Og efter all denne din ondskap - ve, ve dig! sier Herren, Israels Gud\n16:24 bygget du dig en hvelving* og gjorde dig en offerhaug i hver gate**. / /\n16:25 Ved hvert veiskjell bygget du din offerhaug og van\u00e6ret din skj\u00f8nnhet og bredte dine f\u00f8tter ut for hver den som gikk forbi, og du drev stadig hor.\n16:26 Du drev hor med Egyptens s\u00f8nner, dine kj\u00f8ttfulle naboer, og du drev stadig hor, s\u00e5 du vakte min harme.\n16:27 Og se, jeg rakte ut min h\u00e5nd mot dig og avknappet det som var tiltenkt dig, og jeg lot dem som hatet dig, f\u00e5 gj\u00f8re med dig som de lystet - filistrenes d\u00f8tre, som bluedes ved din skammelige ferd.\n16:28 Og du drev hor med Assurs s\u00f8nner, fordi du ikke var mett; du drev hor med dem og blev enda ikke mett.\n16:29 Og du drev stadig hor, helt bort til kremmerlandet Kaldea; men heller ikke da blev du mett.\n16:30 Hvor ditt hjerte var vissent, sier Herren, Israels Gud, da du gjorde alt dette, slikt som bare en skaml\u00f8s skj\u00f8ge gj\u00f8r,\n16:31 da du bygget din hvelving ved hvert veiskjell og din offerhaug i hver gate. Men du var ikke som andre skj\u00f8ger, for du foraktet skj\u00f8gel\u00f8nn.\n16:32 Du horkvinne, som i stedet for din mann tar imot fremmede!\n16:33 Alle skj\u00f8ger gir de l\u00f8nn, men du gav alle dine elskere dine gaver og kj\u00f8pte dem til \u00e5 komme til dig fra alle kanter og drive hor med dig.\n16:34 Og med dig skjedde det omvendte av det som skjer med andre kvinner: Du drev hor uten at nogen l\u00f8p efter dig, og du gav horel\u00f8nn uten selv \u00e5 f\u00e5 det; s\u00e5ledes blev du det omvendte av andre.\n16:35 H\u00f8r derfor Herrens ord, du horkvinne!\n16:36 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi du har \u00f8dslet med ditt kobber* og avdekket din blusel, n\u00e5r du drev hor med dine elskere, og for alle dine vederstyggelige avguders skyld og for dine barns blods skyld, som du gav dem**, / /\n16:37 se, derfor samler jeg alle dine elskere, som likte dig s\u00e5 godt, og alle dem du elsket, og likes\u00e5 alle dem du hatet - jeg vil samle dem mot dig fra alle kanter og avdekke din blusel for dem, s\u00e5 de f\u00e5r se hele din blusel.\n16:38 Jeg vil d\u00f8mme dig likesom de kvinner d\u00f8mmes som driver hor og ut\u00f8ser blod, og jeg vil gj\u00f8re dig til bare blod ved min harme og nidkj\u00e6rhet.\n16:39 Jeg vil gi dig i deres h\u00e5nd, og de skal rive din hvelving og bryte ned dine offerhauger og dra dine kl\u00e6r av dig og ta dine prektige smykker og la dig ligge der naken og bar.\n16:40 Og de skal f\u00f8re en folkeskare frem mot dig og stene dig og hugge dig i stykker med sine sverd.\n16:41 De skal brenne op dine hus med ild og holde dom over dig for mange kvinners \u00f8ine; og jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 ditt horeliv, og du skal ikke mere kunne gi horel\u00f8nn.\n16:42 S\u00e5ledes vil jeg stille min harme p\u00e5 dig, og s\u00e5 skal min nidkj\u00e6rhet vike fra dig, og jeg vil holde mig rolig og ikke vredes mere.\n16:43 Fordi du ikke kom din ungdoms dager i hu, men krenket mig ved alt dette, se, derfor vil ogs\u00e5 jeg la dine gjerninger komme over ditt eget hode, sier Herren, Israels Gud; for har du ikke lagt skjensel til alle dine vederstyggeligheter?\n16:44 Se, alle som lager ordsprog, skal bruke dette ordsprog om dig: Som moren, s\u00e5 datteren.\n16:45 Du er din mors datter, hun som foraktet sin mann og sine barn, og du er dine s\u00f8stres s\u00f8ster, de som foraktet sine menn og sine barn; en hetittkvinne er eders mor, og en amoritt eders far.\n16:46 Din st\u00f8rre s\u00f8ster er Samaria med sine d\u00f8tre, hun som bor ved din venstre side, og din mindre s\u00f8ster, som bor ved din h\u00f8ire side, er Sodoma og hennes d\u00f8tre.\n16:47 Du gikk ikke p\u00e5 deres veier og gjorde ikke efter deres vederstyggeligheter; men bare en liten stund - s\u00e5 gjorde du det verre enn de, p\u00e5 alle dine veier.\n16:48 S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, Sodoma, din s\u00f8ster, med sine d\u00f8tre har ikke gjort som du og dine d\u00f8tre har gjort.\n16:49 Se, dette var Sodomas, din s\u00f8sters misgjerning: overmot; overflod av br\u00f8d og trygg ro hadde hun og hennes d\u00f8tre; men den elendige og fattige hjalp hun ikke;\n16:50 de oph\u00f8iet sig og gjorde det som var vederstyggelig for mitt \u00e5syn, og jeg ryddet dem bort da jeg s\u00e5 det.\n16:51 Heller ikke Samaria har syndet halvt s\u00e5 meget som du; du gjorde mange flere vederstyggeligheter enn de, og du rettferdiggjorde dine s\u00f8stre ved alle de vederstyggeligheter som du gjorde.\n16:52 B\u00e6r da ogs\u00e5 du din skam, du som har d\u00f8mt til beste for dine s\u00f8stre! For dine synders skyld, hvormed du har b\u00e5ret dig mere vederstyggelig at enn de, er de rettferdigere enn du; s\u00e5 skam dig da, ogs\u00e5 du, og b\u00e6r din skjensel, idet du rettferdiggj\u00f8r dine s\u00f8stre!\n16:53 Men jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 deres fangenskap, Sodomas og hennes d\u00f8tres fangenskap og Samarias og hennes d\u00f8tres fangenskap og dine fangnes fangenskap midt iblandt dem,\n16:54 forat du skal b\u00e6re din skam og bli skamfull over alt det du har gjort, idet du tr\u00f8ster dem.\n16:55 Og dine s\u00f8stre, Sodoma og hennes d\u00f8tre, skal komme tilbake til sin tidligere tilstand, og Samaria og hennes d\u00f8tre skal komme tilbake til sin tidligere tilstand, og du og dine d\u00f8tre, I skal komme tilbake til eders tidligere tilstand.\n16:56 Og var ikke Sodoma, din s\u00f8ster, et omkvede i din munn p\u00e5 ditt overmots dag,\n16:57 f\u00f8r din ondskap kom for dagen, likesom p\u00e5 den tid du blev h\u00e5net av Syrias d\u00f8tre og alle dem som bodde rundt omkring det, og av filistrenes d\u00f8tre, som foraktet dig rundt omkring?\n16:58 Din utukt og dine vederstyggeligheter skal du b\u00e6re straffen for, sier Herren.\n16:59 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg vil gj\u00f8re mot dig efter det du har gjort, du som foraktet eden og br\u00f8t pakten.\n16:60 Og s\u00e5 vil jeg komme i hu min pakt med dig i din ungdoms dager, og jeg vil oprette en evig pakt med dig.\n16:61 Og du skal komme din ferd i hu og skamme dig, n\u00e5r du tar imot dine s\u00f8stre, b\u00e5de dem som er st\u00f8rre enn du, og dem som er mindre enn du, og jeg gir dig dem til d\u00f8tre, enda de ikke h\u00f8rer med til din pakt.\n16:62 Jeg vil oprette min pakt med dig, og du skal kjenne at jeg er Herren,\n16:63 forat du skal komme din ferd i hu og blues og ikke mere oplate din munn for din skams skyld, n\u00e5r jeg forlater dig alt det du har gjort, sier Herren, Israels Gud.\n17:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n17:2 Menneskes\u00f8nn! Fremsett en g\u00e5te for Israels hus og tal til dem i en lignelse\n17:3 og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Den store \u00f8rn med de store vinger og de lange svingfj\u00e6r, med full fj\u00e6rham og brokete farver, kom til Libanon og tok bort toppen av sederen.\n17:4 Den br\u00f8t av den \u00f8verste kvist og f\u00f8rte den til kj\u00f8bmannslandet og satte den i kremmerstaden*. /\n17:5 S\u00e5 tok den et skudd av landets vekster og satte det i en dyrket mark; den plantet det p\u00e5 et sted hvor det var meget vann; den satte det likesom et piletre.\n17:6 Og det vokste op og blev til et vintre som bredte sig vidt ut, men var lavt av vekst, forat dets ranker skulde vende sig til den*, og dets r\u00f8tter v\u00e6re under den. Og det blev til et vintre som satte grener og skj\u00f8t l\u00f8vrike kvister. /\n17:7 Men det var en annen stor \u00f8rn med store vinger og mange fj\u00e6r, og se, vintreet b\u00f8ide sine r\u00f8tter bort imot den, og fra den seng hvori det var plantet, strakte det sine ranker bort til den, forat den skulde vanne det.\n17:8 P\u00e5 en god mark, p\u00e5 et sted hvor det var meget vann, var det plantet, s\u00e5 det kunde skyte grener og b\u00e6re frukt og bli et herlig vintre.\n17:9 Si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Skal det trives? Skal ikke dets r\u00f8tter rykkes op og dets frukt rives av, s\u00e5 det t\u00f8rker bort? Alle dets spirende blad skal t\u00f8rke bort, og ikke med stor styrke og meget folk vil nogen kunne f\u00e5 det til \u00e5 skyte op av sine r\u00f8tter.\n17:10 Se, det er plantet; skal det trives? Skal det ikke t\u00f8rke bort, t\u00f8rke aldeles bort, s\u00e5 snart \u00f8stenvinden r\u00f8rer ved det? I den seng hvor det vokser, skal det t\u00f8rke bort.\n17:11 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n17:12 Si til den gjenstridige \u00e6tt: Vet I ikke hvad dette er? Si: Se, Babels konge kom til Jerusalem og tok dets konge* og dets h\u00f8vdinger og f\u00f8rte dem til sig i Babel. /\n17:13 Og han tok en av konge\u00e6tten* og gjorde en pakt med ham og tok ham i ed, og de mektige i landet tok han med sig, /\n17:14 forat det skulde v\u00e6re et ringe kongerike og ikke oph\u00f8ie sig, men holde pakten med ham og bli st\u00e5ende.\n17:15 Men han falt fra ham og sendte sine bud til Egypten, forat de skulde gi ham hester og meget folk. Skal han ha fremgang? Skal den som gj\u00f8r slikt, slippe unda? Skal han kunne bryte en pakt og slippe unda?\n17:16 S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, p\u00e5 det sted hvor han bor den konge som gjorde ham til konge, men hvis ed han foraktet, og hvis pakt han br\u00f8t, hos ham, midt i Babel skal han visselig d\u00f8.\n17:17 Og ikke skal Farao med en stor h\u00e6r og meget folk komme ham til hjelp i krigen, n\u00e5r det kastes op en voll og bygges skanser for \u00e5 utrydde mange liv.\n17:18 Han foraktet eden og br\u00f8t pakten, enda han hadde gitt h\u00e5nden p\u00e5 det. Alt dette har han gjort; han skal ikke slippe unda.\n17:19 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: S\u00e5 sant jeg lever, eden som han svor ved mig, men allikevel foraktet, og pakten som han gjorde med mig, men allikevel br\u00f8t, den vil jeg visselig la komme over hans hode.\n17:20 Jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil f\u00f8re ham til Babel og g\u00e5 i rette med ham der, for den trol\u00f8shet som han har vist mot mig.\n17:21 Og alle flyktninger fra alle hans krigsskarer skal falle for sverdet, og de som blir igjen, skal spredes for alle vinder, og I skal kjenne at jeg, Herren, har talt.\n17:22 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Da vil jeg ta en kvist av den h\u00f8ie seders topp og sette; av dens \u00f8verste kvister vil jeg bryte av et spett skudd, og jeg vil sette det p\u00e5 et h\u00f8it, h\u00f8it fjell.\n17:23 P\u00e5 Israels h\u00f8ie fjell vil jeg plante det, og det skal skyte grener og b\u00e6re frukt og bli til en herlig seder, og alle slags fugler, alt som har vinger, skal bo under det; i skyggen av dets grener skal de bo.\n17:24 Og alle markens tr\u00e6r skal kjenne at jeg, Herren, har gjort et h\u00f8it tre lavt og et lavt tre h\u00f8it, et friskt tre t\u00f8rt og et t\u00f8rt tre gr\u00f8nt; jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gj\u00f8re det.\n18:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n18:2 Hvorledes kan I bruke dette ordsprog i Israels land: Fedrene eter sure druer, og barnas tenner blir s\u00e5re?\n18:3 S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, I skal ikke mere bruke dette ordsprog i Israel.\n18:4 Se, alle sjeler h\u00f8rer mig til, b\u00e5de farens sjel og s\u00f8nnens sjel; mig h\u00f8rer de til; den som synder, han skal d\u00f8.\n18:5 Og n\u00e5r en mann er rettferdig og gj\u00f8r rett og rettferdighet,\n18:6 ikke eter [avgudsoffer] p\u00e5 fjellene og ikke l\u00f8fter sine \u00f8ine til Israels folks motbydelige avguder og ikke krenker sin n\u00e6stes hustru og ikke n\u00e6rmer sig en kvinne n\u00e5r hun er uren,\n18:7 og ikke undertrykker nogen, men lar skyldneren f\u00e5 sitt pant igjen, ikke raner og r\u00f8ver, men gir den hungrige sitt br\u00f8d og dekker den nakne med kl\u00e6r,\n18:8 ikke l\u00e5ner ut mot rente og ikke tar overm\u00e5l, holder sin h\u00e5nd tilbake fra urett, d\u00f8mmer rett dom mann og mann imellem,\n18:9 f\u00f8lger mine bud og holder mine lover, s\u00e5 han gj\u00f8r det som rett og godt er - han er rettferdig, han skal visselig leve, sier Herren, Israels Gud.\n18:10 Men f\u00e5r han en s\u00f8nn som blir en voldsmann, som ut\u00f8ser blod og gj\u00f8r noget som helst av dette*, /\n18:11 som ikke i noget av dette b\u00e6rer sig at [som faren har gjort], men endog eter [avgudsoffer] p\u00e5 fjellene og krenker sin n\u00e6stes hustru,\n18:12 undertrykker den elendige og fattige, raner og r\u00f8ver, ikke gir pantet tilbake, l\u00f8fter sine \u00f8ine til de motbydelige avguder, gj\u00f8r det som vederstyggelig er,\n18:13 l\u00e5ner ut mot rente og tar overm\u00e5l, skulde s\u00e5 han f\u00e5 leve? Nei, han skal ikke f\u00e5 leve! Alle disse vederstyggeligheter har han gjort; han skal visselig late livet, hans blod skal komme over ham.\n18:14 Men f\u00e5r s\u00e5 han igjen en s\u00f8nn som ser alle de synder som hans far gj\u00f8r - ser dem og ikke gj\u00f8r efter dem,\n18:15 som ikke eter [avgudsoffer] p\u00e5 fjellene og ikke l\u00f8fter sine \u00f8ine til Israels folks avguder, ikke krenker sin n\u00e6stes hustru,\n18:16 ikke undertrykker nogen, ikke tar pant, ikke raner og r\u00f8ver, men gir den hungrige sitt br\u00f8d og dekker den nakne med kl\u00e6r,\n18:17 ikke forgriper sig p\u00e5 den elendige, ikke tar rente eller overm\u00e5l, men gj\u00f8r efter mine lover og f\u00f8lger mine bud, s\u00e5 skal han ikke d\u00f8 for sin fars misgjernings skyld, han skal visselig f\u00e5 leve.\n18:18 Men hans far, som har gjort voldsgjerninger, ranet og r\u00f8vet fra sin bror og gjort det som ikke er godt, iblandt sitt folk, se, han skal d\u00f8 for sin misgjernings skyld.\n18:19 Men I sier: Hvorfor skal ikke s\u00f8nnen b\u00e6re farens misgjerning? - S\u00f8nnen har jo gjort rett og rettferdighet, alle mine bud har han holdt og gjort efter dem; han skal visselig leve.\n18:20 Den som synder, han skal d\u00f8; en s\u00f8nn skal ikke b\u00e6re sin fars misgjerning, og en far skal ikke b\u00e6re sin s\u00f8nns misgjerning; den rettferdiges rettferdighet skal hvile over ham, og den ugudeliges ugudelighet skal hvile over ham.\n18:21 Men n\u00e5r den ugudelige vender om fra alle de synder han har gjort, og holder alle mine bud og gj\u00f8r rett og rettferdighet, da skal han visselig leve - han skal ikke d\u00f8.\n18:22 Ingen av de overtredelser han har gjort, skal tilregnes ham; for den rettferdighets skyld som han har gjort, skal han leve.\n18:23 Skulde jeg ha behag i den ugudeliges d\u00f8d? sier Herren, Israels Gud - mon ikke heller i at han vender om fra sin vei og lever?\n18:24 Men n\u00e5r en rettferdig vender om fra sin rettferdighet og gj\u00f8r urett, gj\u00f8r efter alle de vederstyggeligheter som den ugudelige gj\u00f8r, skulde han da f\u00e5 leve? Ingen av de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal tilregnes ham; for den trol\u00f8shet han har vist, og for den synd han har gjort, skal han d\u00f8.\n18:25 Og I sier: Herrens vei er ikke rett. H\u00f8r, du Israels hus! Er ikke min vei rett? Er det ikke eders veier som ikke er rette?\n18:26 N\u00e5r en rettferdig vender om fra sin rettferdighet og gj\u00f8r urett, s\u00e5 skal han d\u00f8 til straff for det; for den urett som han gj\u00f8r, skal han d\u00f8.\n18:27 Og n\u00e5r en ugudelig vender om fra sin ugudelige ferd og gj\u00f8r rett og rettferdighet, da skal han berge sitt liv.\n18:28 Han s\u00e5 og vendte om fra alle de overtredelser han hadde gjort; han skal visselig leve - han skal ikke d\u00f8.\n18:29 Men Israels hus sier: Herrens vei er ikke rett. Er ikke mine veier rette, Israels hus? Er det ikke eders veier som ikke er rette?\n18:30 Derfor vil jeg d\u00f8mme eder, Israels hus, hver efter hans veier, sier Herren, Israels Gud. Vend om og vend eder bort fra alle eders overtredelser, forat ikke nogen misgjerning skal bli eder til fall!\n18:31 Kast fra eder alle eders overtredelser, som I har forsyndet eder med, og f\u00e5 eder et nytt hjerte og en ny \u00e5nd! Hvorfor vil I d\u00f8, Israels hus?\n18:32 For jeg har ikke behag i nogens d\u00f8d, sier Herren, Israels Gud; s\u00e5 omvend eder da, og I skal leve!\n19:1 Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster\n19:2 og si: Hvad er din mor? En l\u00f8vinne. Mellem l\u00f8ver hvilte hun; blandt unge l\u00f8ver opf\u00f8dde hun sine unger.\n19:3 Og hun opfostret en av sine unger*; han blev en ung l\u00f8ve, og han l\u00e6rte \u00e5 rane og r\u00f8ve, han \u00e5t mennesker. /\n19:4 Men hedningefolk fikk h\u00f8re om ham; i deres grav blev han fanget, og de f\u00f8rte ham med neseringer til Egyptens land.\n19:5 Da hun s\u00e5 at hun hadde ventet forgjeves, at hennes h\u00e5p var g\u00e5tt til grunne, tok hun en annen av sine unger* og gjorde ham til en ung l\u00f8ve. /\n19:6 Han gikk omkring blandt l\u00f8ver; han blev en ung l\u00f8ve, og han l\u00e6rte \u00e5 rane og r\u00f8ve, han \u00e5t mennesker.\n19:7 Han voldtok deres enker og \u00f8dela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans br\u00f8l.\n19:8 Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.\n19:9 S\u00e5 satte de ham med krok i nesen i et bur og f\u00f8rte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans r\u00f8st ikke mere skulde h\u00f8res p\u00e5 Israels fjell.\n19:10 Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.\n19:11 Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig h\u00f8it op mellem skyene, og det falt i \u00f8inene ved sin h\u00f8ide og sine mange ranker.\n19:12 Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og \u00f8stenvinden t\u00f8rket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og t\u00f8rket bort; ild fort\u00e6rte dem.\n19:13 Og nu er det plantet i \u00f8rkenen, i et t\u00f8rt og t\u00f8rstende land.\n19:14 Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren*; den fort\u00e6rte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren p\u00e5 det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli. /\n20:1 I det syvende \u00e5r, i den femte m\u00e5ned, p\u00e5 den tiende dag i m\u00e5neden, kom nogen av Israels eldste for \u00e5 sp\u00f8rre Herren, og de satte sig foran mig.\n20:2 Da kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n20:3 Menneskes\u00f8nn! Tal med Israels eldste og si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for \u00e5 sp\u00f8rre mig? S\u00e5 sant jeg lever, lar jeg mig ikke sp\u00f8rre av eder, sier Herren, Israels Gud.\n20:4 Vil du d\u00f8mme dem, vil du d\u00f8mme, menneskes\u00f8nn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter\n20:5 og si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: P\u00e5 den dag da jeg utvalgte Israel og l\u00f8ftet min h\u00e5nd [til ed] for \u00e6tlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg l\u00f8ftet min h\u00e5nd [til ed] for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -\n20:6 p\u00e5 den dag l\u00f8ftet jeg min h\u00e5nd og tilsvor dem at jeg vilde f\u00f8re dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde uts\u00f8kt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.\n20:7 Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans \u00f8ine henger ved, og gj\u00f8r eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.\n20:8 Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke h\u00f8re p\u00e5 mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres \u00f8ine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde ut\u00f8se min harme over dem, fullbyrde min vrede p\u00e5 dem midt i Egyptens land.\n20:9 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks \u00f8ine som de bodde blandt, og for hvis \u00f8ine jeg gav mig til kjenne for dem for \u00e5 f\u00f8re dem ut av Egyptens land.\n20:10 Og jeg f\u00f8rte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i \u00f8rkenen.\n20:11 Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.\n20:12 Ogs\u00e5 mine sabbater gav jeg dem, s\u00e5 de skulde v\u00e6re til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.\n20:13 Men Israels hus var gjenstridig mot mig i \u00f8rkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, f\u00e5r leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde ut\u00f8se min harme over dem i \u00f8rkenen og gj\u00f8re ende p\u00e5 dem.\n20:14 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks \u00f8ine for hvis \u00f8ine jeg hadde f\u00f8rt dem ut.\n20:15 Men jeg l\u00f8ftet ogs\u00e5 min h\u00e5nd for dem i \u00f8rkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,\n20:16 fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.\n20:17 Men jeg viste dem sk\u00e5nsel og \u00f8dela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende p\u00e5 dem i \u00f8rkenen.\n20:18 Og jeg sa til deres barn i \u00f8rkenen: F\u00f8lg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gj\u00f8r eder ikke urene med deres motbydelige avguder!\n20:19 Jeg er Herren eders Gud; f\u00f8lg mine bud og hold mine lover og gj\u00f8r efter dem!\n20:20 Og hellighold mine sabbater! De skal v\u00e6re til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.\n20:21 Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, s\u00e5 de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, f\u00e5r leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde ut\u00f8se min harme over dem, fullbyrde min vrede p\u00e5 dem i \u00f8rkenen.\n20:22 Men jeg drog min h\u00e5nd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks \u00f8ine for hvis \u00f8ine jeg hadde f\u00f8rt dem ut.\n20:23 Men jeg l\u00f8ftet ogs\u00e5 min h\u00e5nd for dem i \u00f8rkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og str\u00f8 dem ut i landene,\n20:24 fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres \u00f8ine fulgte deres fedres motbydelige avguder.\n20:25 Derfor gav jeg dem ogs\u00e5 bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.\n20:26 Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som \u00e5pner mors liv, g\u00e5 igjennem ilden, s\u00e5 jeg kunde \u00f8delegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.\n20:27 Tal derfor til Israels hus, menneskes\u00f8nn, og si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ogs\u00e5 dermed h\u00e5nte eders fedre mig at de viste trol\u00f8shet mot mig;\n20:28 jeg f\u00f8rte dem inn i det land som jeg med l\u00f8ftet h\u00e5nd hadde svoret \u00e5 ville gi dem; men s\u00e5 snart de s\u00e5 en h\u00f8i bakke eller et l\u00f8vrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin s\u00f8te offerduft, og der ut\u00f8ste de sine drikkoffer.\n20:29 Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I s\u00f8ker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.\n20:30 Si derfor til Israels hus: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gj\u00f8r eder urene p\u00e5 samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;\n20:31 n\u00e5r I b\u00e6rer frem eders gaver og lar eders barn g\u00e5 gjennem ilden, gj\u00f8r I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig sp\u00f8rre av eder, Israels hus? S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke sp\u00f8rre av eder.\n20:32 Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, n\u00e5r I sier: Vi vil v\u00e6re som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.\n20:33 S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk h\u00e5nd og med utrakt arm og med ut\u00f8st harme.\n20:34 Og jeg vil f\u00f8re eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk h\u00e5nd og med utrakt arm og med ut\u00f8st harme.\n20:35 Og jeg vil f\u00f8re eder til folkenes \u00f8rken, og der vil jeg g\u00e5 i rette med eder, \u00e5syn til \u00e5syn;\n20:36 likesom jeg gikk i rette med eders fedre i \u00f8rkenen ved Egyptens land, s\u00e5ledes vil jeg g\u00e5 i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.\n20:37 Og jeg vil la eder g\u00e5 forbi under hyrdestaven, og jeg vil f\u00f8re eder inn i paktens b\u00e5nd,\n20:38 og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg f\u00f8re dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n20:39 Og I, Israels hus! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: G\u00e5 avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig h\u00f8re p\u00e5 mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.\n20:40 For p\u00e5 mitt hellige berg, p\u00e5 Israels h\u00f8ie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg sp\u00f8rre efter eders offergaver og efter den f\u00f8rstegr\u00f8de som I b\u00e6rer frem av alt det I helliger.\n20:41 For den s\u00f8te dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, n\u00e5r jeg f\u00f8rer eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og \u00e5penbarer min hellighet p\u00e5 eder for hedningefolkenes \u00f8ine.\n20:42 Og I skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg f\u00f8rer eder til Israels land, til det land som jeg med l\u00f8ftet h\u00e5nd har svoret \u00e5 ville gi eders fedre.\n20:43 Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.\n20:44 Og I skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg gj\u00f8r s\u00e5ledes med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skaml\u00f8se gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.\n20:45 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n20:46 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot syd og prek mot Syden og sp\u00e5 mot skoglandet i syd*! /\n20:47 Og si til Sydens skog: H\u00f8r Herrens ord! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fort\u00e6re hvert friskt tre og hvert t\u00f8rt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.\n20:48 Og alt kj\u00f8d skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.\n20:49 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!\n21:1 Da kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n21:2 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot Jerusalem og prek mot helligdommene og sp\u00e5 mot Israels land!\n21:3 Og si til Israels land: S\u00e5 sier Herren: Se, jeg kommer over dig og drar mitt sverd av skjeden, og jeg vil utrydde b\u00e5de rettferdige og ugudelige i dig.\n21:4 Fordi jeg vil utrydde b\u00e5de rettferdige og ugudelige i dig, derfor skal mitt sverd fare ut av skjeden mot alt kj\u00f8d, fra syd til nord.\n21:5 Og alt kj\u00f8d skal kjenne at jeg, Herren, har draget mitt sverd av skjeden; det skal ikke mere vende tilbake.\n21:6 Men du, menneskes\u00f8nn, skal sukke s\u00e5 det bryter i dine lender; i s\u00e5r verk skal du sukke for deres \u00f8ine.\n21:7 Og n\u00e5r de da sier til dig: Hvorfor sukker du? - da skal du svare: Over en tidende; for den kommer, og da skal hvert hjerte smelte og alle hender synke og hver \u00e5nd bli sl\u00f8v og alle kn\u00e6r bli som vann; se, det kommer, og det skal skje, sier Herren, Israels Gud.\n21:8 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n21:9 Menneskes\u00f8nn! Sp\u00e5 og si: S\u00e5 sier Herren: Si: Et sverd, et sverd er hvesset, og slipt er det og.\n21:10 Til \u00e5 slakte er det hvesset, til \u00e5 lyne er det slipt. Eller skulde vi glede oss, du min s\u00f8nns stamme* som forakter alt tre**? / /\n21:11 Det skulde slipes for \u00e5 tas i h\u00e5nd; det er hvesset dette sverd, og det er slipt for \u00e5 gis i en drapsmanns h\u00e5nd.\n21:12 Skrik og hyl, menneskes\u00f8nn! For det kommer over mitt folk, det kommer over alle Israels fyrster; de blir overgitt til sverdet sammen med mitt folk. Derfor sl\u00e5 dig p\u00e5 lenden!\n21:13 For en pr\u00f8velse er for h\u00e5nden, og hvad skulde den ramme, om ikke den stamme som forakter tukt? sier Herren, Israels Gud.\n21:14 Og du menneskes\u00f8nn, sp\u00e5 og sl\u00e5 hendene sammen! Dobbelt, ja tredobbelt kommer sverdet, det sverd som sl\u00e5r mange ihjel, dette sverd som sl\u00e5r den store* ihjel, det som truer dem p\u00e5 alle kanter. /\n21:15 Forat hjertene skal smelte og anst\u00f8tene bli mange, setter jeg et blinkende sverd mot alle dets* porter; akk, det er gjort til \u00e5 lyne, skjerpet til \u00e5 slakte. /\n21:16 Ta dig sammen og hugg til h\u00f8ire! Vend dig og hugg til venstre! Dit hvor din egg er bestemt!\n21:17 Ogs\u00e5 jeg vil sl\u00e5 hendene sammen og stille min harme; jeg, Herren, har talt.\n21:18 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n21:19 Og du menneskes\u00f8nn, gj\u00f8r dig to veier, som kongen av Babels sverd kan fare frem p\u00e5! Fra ett land skal de begge g\u00e5 ut, og du skal risse en h\u00e5nd* - risse den ved begynnelsen av veien til hver by! /\n21:20 En vei skal du gj\u00f8re som sverdet kan fare frem p\u00e5 til Rabba i ammonittenes land, og en til Juda, inn i Jerusalem, den faste by.\n21:21 For Babels konge st\u00e5r p\u00e5 veiskjellet, ved begynnelsen av de to veier, for \u00e5 la sig sp\u00e5; han ryster pilene, han sp\u00f8r husgudene, han ser p\u00e5 leveren.\n21:22 I sin h\u00f8ire h\u00e5nd f\u00e5r han loddet: Jerusalem; der skal han stille op murbrekkere, \u00e5pne munnen til krigsskrik, lufte r\u00f8sten med h\u00e6rrop - stille op murbrekkere mot portene, kaste op en voll og bygge skanser.\n21:23 Men dette er i deres* \u00f8ine bare en tom sp\u00e5dom; de har jo de helligste eder**. Men han*** minner om deres misgjerning, forat de skal gripes. / / /\n21:24 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Fordi I selv minner om eders misgjerning, idet eders overtredelser \u00e5penbares, s\u00e5 eders synder viser sig i alle eders gjerninger - fordi jeg s\u00e5ledes blir minnet om eder, skal I gripes med h\u00e5nden.\n21:25 Og du d\u00f8dsd\u00f8mte, du ugudelige, du Israels fyrste, hvis dag er kommet n\u00e5r den misgjerning er skjedd som f\u00f8rer til undergang!\n21:26 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ta huen bort og l\u00f8ft kronen av! Det som nu er, skal ikke v\u00e6re mere; det lave skal oph\u00f8ies, og det h\u00f8ie skal fornedres.\n21:27 Jeg vil vende op ned, op ned, op ned p\u00e5 det som er; heller ikke ved dette skal det bli, inntil han kommer hvem retten tilh\u00f8rer*, og jeg gir ham den. /\n21:28 Og du menneskes\u00f8nn, sp\u00e5 og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, om Ammons barn og om deres h\u00e5nsord*: Du skal si: Et sverd, et sverd er draget, slipt til \u00e5 slakte, til \u00e5 fort\u00e6re, til \u00e5 lyne, /\n21:29 mens de skuer falske syner for dig og sp\u00e5r dig l\u00f8gn, for \u00e5 legge dig ved siden av de ihjelsl\u00e5tte ugudeliges halser*, hvis dag er kommet n\u00e5r den misgjerning er skjedd som f\u00f8rer til undergang. /\n21:30 Stikk sverdet i skjeden igjen! P\u00e5 det sted hvor du blev skapt, i det land hvorfra du er oprunnet, der vil jeg d\u00f8mme dig.\n21:31 Og jeg vil ut\u00f8se min harme over dig, min vredes ild vil jeg la lue mot dig, og jeg vil gi dig i ville menneskers h\u00e5nd, som er mestere i \u00e5 \u00f8delegge.\n21:32 Du skal bli til f\u00f8de for ilden, ditt blod skal bli ut\u00f8st i ditt land, ingen skal mere komme dig i hu; for jeg, Herren, har sagt det.\n22:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n22:2 Og du menneskes\u00f8nn! Vil du d\u00f8mme, vil du d\u00f8mme blodstaden? Forehold den alle dens vederstyggeligheter!\n22:3 Og du skal si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Du by som har ut\u00f8st dine innbyggeres blod, forat din tid skal komme, du som har gjort dig motbydelige avguder og s\u00e5ledes er blitt uren!\n22:4 Ved det blod som du har ut\u00f8st, er du blitt skyldig, og ved de motbydelige avguder som du har gjort, er du blitt uren, og du har f\u00e5tt dine dager til \u00e5 n\u00e6rme sig og har n\u00e5dd dine \u00e5r; derfor gj\u00f8r jeg dig til h\u00e5n for folkene og til spott for alle landene.\n22:5 De land som er n\u00e6r, og de som er langt borte fra dig, skal spotte dig, du med ditt utskjemte navn og din store forvirring!\n22:6 Se, Israels fyrster i dig brukte alle sin arm til \u00e5 ut\u00f8se blod.\n22:7 Far og mor blev ringeaktet hos dig; mot den fremmede blev det brukt vold hos dig; den farl\u00f8se og enken blev undertrykt hos dig.\n22:8 Mine helligdommer foraktet du, og mine sabbater vanhelliget du.\n22:9 Baktalere stod frem hos dig for \u00e5 ut\u00f8se blod, og p\u00e5 dine fjell blev der ett [avgudsoffer]*; skjenselsgjerninger skjedde hos dig. /\n22:10 Farens blusel blottedes hos dig; en kvinne som var uren i sin m\u00e5nedlige svakhet, krenkedes hos dig.\n22:11 En bar sig vederstyggelig at mot sin n\u00e6stes hustru, og en annen van\u00e6ret sin s\u00f8nnekone i skammelig utukt, atter en annen krenket sin s\u00f8ster, sin fars datter, hos dig.\n22:12 Gaver tok de hos dig for \u00e5 ut\u00f8se blod; rente og overm\u00e5l tok du, og mot din n\u00e6ste gjorde du urett og vold, og mig glemte du, sier Herren, Israels Gud.\n22:13 Men se, jeg har sl\u00e5tt mine hender sammen over den urettferdige vinning du har samlet dig, og over det blod du har ut\u00f8st i din midte.\n22:14 Skal ditt hjerte holde stand eller dine hender ha sin styrke i de dager da jeg vil ha med dig \u00e5 gj\u00f8re? Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gj\u00f8re det.\n22:15 Jeg vil sprede dig iblandt folkene og str\u00f8 dig omkring i landene, og jeg vil ta bort fra dig all din urenhet.\n22:16 Du skal bli vanhelliget ved din egen skyld for folkenes \u00f8ine, og du skal kjenne at jeg er Herren.\n22:17 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n22:18 Menneskes\u00f8nn! Israels hus er blitt mig til slagg; de er alle sammen som kobber og tinn og jern og bly i en ovn; s\u00f8lvslagg er de blitt.\n22:19 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Fordi I alle er blitt til slagg, se, derfor vil jeg samle eder sammen i Jerusalem.\n22:20 Likesom en samler s\u00f8lv og kobber og jern og bly og tinn i en ovn og bl\u00e5ser ild p\u00e5 det for \u00e5 smelte det, s\u00e5ledes vil jeg samle eder i min vrede og min harme og legge eder i ovnen og smelte eder.\n22:21 Ja, jeg vil samle eder og bl\u00e5se p\u00e5 eder med min vredes ild, og I skal smeltes i den;\n22:22 som s\u00f8lv smeltes i en ovn, s\u00e5ledes skal I smeltes i den, og I skal kjenne at jeg, Herren, har ut\u00f8st min harme over eder.\n22:23 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n22:24 Menneskes\u00f8nn! Si til det*: Du er et land som ikke er renset, som ikke har f\u00e5tt skyllregn p\u00e5 vredens dag. /\n22:25 De profeter det har i sin midte, er en flokk av sammensvorne; de er lik en br\u00f8lende l\u00f8ve, som raner og r\u00f8ver; de fort\u00e6rer menneskeliv, de tar gods og kostbarheter; de gj\u00f8r mange til enker der.\n22:26 Dets prester gj\u00f8r vold p\u00e5 min lov og vanhelliger mine helligdommer; mellem hellig og vanhellig gj\u00f8r de ingen forskjell, og de l\u00e6rer ikke \u00e5 skjelne mellem urent og rent; for mine sabbater lukker de sine \u00f8ine, og jeg blir vanhelliget midt iblandt dem.\n22:27 De fyrster det har i sin midte, er lik ulver, som raner og r\u00f8ver; de ut\u00f8ser blod, de \u00f8delegger menneskeliv for \u00e5 samle urettferdig vinning.\n22:28 Dets profeter stryker over med kalk for dem; de skuer tomhet og sp\u00e5r dem l\u00f8gn og sier: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud - enda Herren ikke har talt.\n22:29 Folket i landet gj\u00f8r voldsverk og raner og r\u00f8ver, og den elendige og fattige undertrykker de, og mot den fremmede gj\u00f8r de voldsverk uten lov og rett.\n22:30 Jeg s\u00f8kte blandt dem efter en mann som vilde mure op en mur og stille sig i gapet for mitt \u00e5syn til vern for landet, s\u00e5 jeg ikke skulde \u00f8delegge det; men jeg fant ingen.\n22:31 S\u00e5 ut\u00f8ser jeg da min vrede over dem; ved min harmes ild gj\u00f8r jeg ende p\u00e5 dem; deres gjerninger lar jeg komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud.\n23:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n23:2 Menneskes\u00f8nn! Der var to kvinner, d\u00f8tre av en mor.\n23:3 De drev hor i Egypten, i sin ungdom drev de hor; der trykket de deres bryster, der kjente de p\u00e5 deres jomfruelige barm.\n23:4 Deres navn var: Ohola, den eldste, og Oholiba, hennes s\u00f8ster, og de blev mine og f\u00f8dte s\u00f8nner og d\u00f8tre; og om deres navn er \u00e5 si: Ohola er Samaria og Oholiba* Jerusalem. /\n23:5 Ohola drev hor og var utro mot mig; hun optendtes av elskov til sine elskere, til assyrerne, som hadde n\u00e6rmet sig henne,\n23:6 kl\u00e6dd i bl\u00e5tt purpur, fyrster og herrer, alle sammen fagre unge menn, ryttere p\u00e5 sine hester.\n23:7 Hun holdt sig til dem i hor, til alle de ypperste av Assurs s\u00f8nner; hun gjorde sig uren med alle dem som hun optendtes av elskov til - med alle deres avguder.\n23:8 Men sitt horelevnet fra Egypten lot hun ikke fare; for de hadde ligget hos henne i hennes ungdom, og de hadde kjent p\u00e5 hennes jomfruelige barm, og de hadde ut\u00f8st sitt hor over henne.\n23:9 Derfor gav jeg henne i hennes elskeres h\u00e5nd, i Assurs s\u00f8nners h\u00e5nd, som hun var optendt av elskov til.\n23:10 De avdekket hennes blusel, tok hennes s\u00f8nner og d\u00f8tre og slo henne selv ihjel med sverdet; hun blev navnkundig blandt kvinnene, og de holdt dom over henne.\n23:11 Og hennes s\u00f8ster Oholiba s\u00e5 det og drev det verre med sin elskov enn hun, og verre med sitt hor enn hennes s\u00f8ster hadde gjort.\n23:12 Hun optendtes av elskov til Assurs s\u00f8nner, fyrster og herrer, som hadde n\u00e6rmet sig henne, prektig kl\u00e6dd, ryttere p\u00e5 sine hester, alle sammen fagre unge menn.\n23:13 Jeg s\u00e5 at hun var blitt uren; en og samme vei gikk de begge.\n23:14 Men hun drev sitt hor videre. Da hun s\u00e5 menn avbildet p\u00e5 veggen, billeder av kaldeerne malt med r\u00f8dt,\n23:15 omgjordet med belte om sine lender, med nedhengende farvede huer p\u00e5 sine hoder, alle sammen \u00e5 se til som vognkjempere, en avbildning av Babels s\u00f8nner, hvis f\u00f8deland er Kaldea,\n23:16 da optendtes hun av elskov, s\u00e5 snart hun s\u00e5 dem med sine \u00f8ine, og hun sendte bud til dem i Kaldea.\n23:17 Og Babels s\u00f8nner kom til henne, til elskovs samleie, og gjorde henne uren med sitt hor; men da hun var blitt uren ved dem, vendte hennes sjel sig bort fra dem.\n23:18 Da hun drev sitt hor s\u00e5 \u00e5penbart og avdekket sin blusel, vendte min sjel sig bort fra henne, likesom min sjel hadde vendt sig bort fra hennes s\u00f8ster.\n23:19 Men hun drev sitt hor ennu videre; hun kom sin ungdoms dager i hu, da hun drev hor i Egyptens land,\n23:20 og hun optendtes av elskov til horkarlene der, hvis kj\u00f8tt var som aseners kj\u00f8tt, og hvis utflod var som hesters utflod.\n23:21 S\u00e5 s\u00f8kte du igjen til din ungdoms utukt, da egypterne kjente p\u00e5 din barm for dine ungdommelige brysters skyld.\n23:22 Derfor, Oholiba, sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg egger dine elskere imot dig, dem som din sjel har vendt sig bort fra, og jeg lar dem komme over dig fra alle kanter.\n23:23 Babels s\u00f8nner og alle kaldeerne, Pekod og Sjoa og Koa*, og sammen med dem alle Assurs s\u00f8nner fagre unge menn, fyrster og herrer alle sammen, vognkjempere, navnkundige menn, alle sammen ridende p\u00e5 hester. /\n23:24 De skal komme over dig med krigsmakt, vogner og hjul, og med en skare av folkeslag; store skjold og sm\u00e5 skjold og hjelmer skal de stille mot dig p\u00e5 alle kanter, og jeg vil overlate dommen til dem, og de skal d\u00f8mme dig med sine dommer.\n23:25 Jeg vil vise min nidkj\u00e6rhet mot dig, og de skal fare frem mot dig i harme; din nese og dine \u00f8rer skal de skj\u00e6re av, og de som blir igjen av dig, skal falle for sverdet; de skal ta dine s\u00f8nner og d\u00f8tre, og de som blir igjen av dig, skal fort\u00e6res av ilden.\n23:26 De skal dra dine kl\u00e6r av dig og ta dine prektige smykker.\n23:27 S\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 din utukt og ditt horelevnet fra Egyptens land, og du skal ikke mere l\u00f8fte dine \u00f8ine til dem og ikke mere komme Egypten i hu.\n23:28 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg gir dig i deres h\u00e5nd som du hater, i deres h\u00e5nd som din sjel har vendt sig bort fra.\n23:29 Og de skal fare frem mot dig i hat og ta alt det du har vunnet ved ditt strev, og la dig bli tilbake naken og bar, og din utuktige blusel og din skaml\u00f8shet og ditt hor skal bli avdekket.\n23:30 Dette skal de gj\u00f8re med dig fordi du i hor har l\u00f8pet efter hedningefolk, fordi du har gjort dig uren med deres motbydelige avguder.\n23:31 P\u00e5 din s\u00f8sters vei har du g\u00e5tt; derfor rekker jeg dig det samme beger som hun m\u00e5tte t\u00f8mme.\n23:32 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Din s\u00f8sters beger skal du drikke, det dype og vide; du skal bli til latter og spott - det rummer meget.\n23:33 Av rus og sorg skal du bli full - et \u00f8deleggelsens og herjingens beger er din s\u00f8ster Samarias beger.\n23:34 Du skal drikke det ut til siste dr\u00e5pe, og du skal gnage p\u00e5 dets sk\u00e5r og s\u00f8nderrive dine bryster; for jeg har talt, sier Herren, Israels Gud.\n23:35 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Fordi du glemte mig og kastet mig bak din rygg; s\u00e5 b\u00e6r da ogs\u00e5 du straffen for din utukt og ditt hor!\n23:36 Og Herren sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Vil du d\u00f8mme Ohola og Oholiba? Forehold dem deres vederstyggeligheter!\n23:37 For de har drevet hor, og der er blod p\u00e5 deres hender, med sine motbydelige avguder har de drevet hor; ja, endog sine barn, som de hadde f\u00f8dt mig, har de latt g\u00e5 gjennem ilden for dem, forat de skulde ete dem.\n23:38 Ogs\u00e5 dette gjorde de mot mig: Den samme dag gjorde de min helligdom uren og vanhelliget mine sabbater.\n23:39 N\u00e5r de hadde slaktet sine barn for sine motbydelige avguder, kom de samme dag i min helligdom og vanhelliget den; se, s\u00e5ledes gjorde de i mitt hus.\n23:40 Ja, de sendte endog bud efter menn som skulde komme langveis fra; der blev skikket sendebud til dem, og se, de kom de som du hadde badet dig og sminket dine \u00f8ine og smykket dig med prydelser for.\n23:41 Og du satt p\u00e5 et prektig leie, og et bord stod dekket foran det, og min r\u00f8kelse og min olje hadde du satt p\u00e5 bordet.\n23:42 Lyden av en sorgl\u00f8s mengde h\u00f8rtes der inne*, og til de menn av folkehopen som var der, hentedes drikkebr\u00f8dre fra \u00f8rkenen, og de satte armb\u00e5nd p\u00e5 deres** hender og prektige kroner p\u00e5 deres hoder. / /\n23:43 Da sa jeg om den utslitte skj\u00f8ge: Nu driver de rett hor med henne, ja med henne.\n23:44 De gikk inn til henne som folk g\u00e5r inn til en skj\u00f8ge; s\u00e5ledes gikk de inn til Ohola og Oholiba, de utuktige kvinner.\n23:45 Men rettferdige menn skal d\u00f8mme dem, som horkvinner d\u00f8mmes og kvinner som ut\u00f8ser blod; for horkvinner er de, og blod er der p\u00e5 deres hender.\n23:46 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg vil f\u00f8re en folkeskare frem mot dem og overgi dem til mishandling og ran.\n23:47 Og folkeskaren skal stene dem og hugge dem s\u00f8nder med sine sverd; deres s\u00f8nner og d\u00f8tre skal de sl\u00e5 ihjel, og deres hus skal de brenne op med ild.\n23:48 S\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 utukten i landet, og alle kvinner skal la sig advare og ikke drive slik utukt som I.\n23:49 Eders utukt skal legges p\u00e5 eder selv, og I skal b\u00e6re straffen for eders synder med eders motbydelige avguder, og I skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.\n24:1 Og Herrens ord kom til mig i det niende \u00e5r, i den tiende m\u00e5ned, p\u00e5 den tiende dag i m\u00e5neden, og det l\u00f8d s\u00e5:\n24:2 Menneskes\u00f8nn! Skriv op for dig navnet p\u00e5 denne dag, just denne dag! Babels konge har leiret sig mot Jerusalem just p\u00e5 denne dag.\n24:3 Og sett frem en lignelse for den gjenstridige \u00e6tt og si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Sett gryten p\u00e5, sett den p\u00e5 og \u00f8s s\u00e5 vann i den!\n24:4 Legg kj\u00f8ttstykkene sammen i den, alle gode stykker, l\u00e5r og bog! Fyll den med de beste ben!\n24:5 Ta det beste av sm\u00e5feet og legg s\u00e5 et b\u00e5l under den for \u00e5 koke benene! La det koke til gagns! Benene koker allerede i den.\n24:6 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Ve blodstaden, den rustne gryte, som rusten ikke er g\u00e5tt av! Ta stykke for stykke ut av den! Det blir ikke kastet lodd derom.\n24:7 For det blod den har ut\u00f8st, er ennu i den; den har helt det ut p\u00e5 nakne berget, den har ikke ut\u00f8st det p\u00e5 jorden, s\u00e5 mulden kunde dekke over det.\n24:8 For \u00e5 la min harme ha fritt l\u00f8p, for \u00e5 ta hevn lot jeg dens blod komme p\u00e5 nakne berget, s\u00e5 det ikke skulde bli tildekket.\n24:9 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Ve blodstaden! Ogs\u00e5 jeg vil gj\u00f8re b\u00e5let stort.\n24:10 Legg meget ved p\u00e5, tend op ilden! La kj\u00f8ttet bli m\u00f8rt og suppen koke inn, s\u00e5 benene blir forbrent,\n24:11 og la den bli st\u00e5ende tom p\u00e5 sine gl\u00f8r, forat den kan bli het, og dens kobber bli gl\u00f8dende, og dens urenhet smeltes bort og dens rust fort\u00e6res!\n24:12 Trettende arbeid har den voldt mig, og allikevel er dens tykke rust ikke g\u00e5tt av den. I ilden med dens rust!\n24:13 Din urenhet er en skam; fordi jeg har renset dig, men du ikke er blitt ren, skal du ikke mere bli fri for din urenhet f\u00f8r jeg f\u00e5r stilt min harme p\u00e5 dig.\n24:14 Jeg, Herren, har talt; det kommer, og jeg vil gj\u00f8re det; jeg lar det ikke v\u00e6re og sparer ikke og angrer ikke; efter din ferd og dine gjerninger skal du bli d\u00f8mt, sier Herren, Israels Gud.\n24:15 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n24:16 Menneskes\u00f8nn! Se, jeg tar dine \u00f8ines lyst fra dig ved en br\u00e5 d\u00f8d; men du skal ikke klage og ikke gr\u00e5te, og dine t\u00e5rer skal ikke rinne.\n24:17 Sukk i stillhet og hold ikke s\u00f8rgefest som efter en d\u00f8d! Bind din hue p\u00e5 dig og ta dine sko p\u00e5 dine f\u00f8tter og dekk ikke skjegget til og et ikke mat som folk sender dig!\n24:18 S\u00e5 talte jeg til folket om morgenen, og min hustru d\u00f8de om aftenen; og morgenen efter gjorde jeg som det var sagt mig.\n24:19 Da sa folket til mig: Vil du ikke si oss hvad det betyr at du gj\u00f8r s\u00e5?\n24:20 Jeg svarte dem: Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n24:21 Si til Israels hus: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg vanhelliger min helligdom, eders herlige stolthet, eders \u00f8ines lyst og eders sjels lengsel, og eders s\u00f8nner og d\u00f8tre, som I har latt tilbake, skal falle for sverdet.\n24:22 Da skal I gj\u00f8re som jeg har gjort: Eders skjegg skal I ikke tildekke, og den mat som folk sender eder, skal I ikke ete;\n24:23 eders huer skal I ha p\u00e5 hodet og eders sko p\u00e5 f\u00f8ttene; I skal ikke klage og ikke gr\u00e5te; men I skal visne bort i eders misgjerninger og sukke med hverandre.\n24:24 Esekiel skal v\u00e6re til et tegn for eder; aldeles som han har gjort, skal I gj\u00f8re. N\u00e5r det kommer, da skal I kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.\n24:25 Og du menneskes\u00f8nn! P\u00e5 den dag da jeg tar deres vern, deres herlige fryd, deres \u00f8ines lyst og deres sjels lengsel, deres s\u00f8nner og d\u00f8tre, fra dem,\n24:26 p\u00e5 den dag skal det komme flyktninger til dig og forkynne det for folk.\n24:27 Den dag skal din munn \u00e5pnes, n\u00e5r flyktningene er kommet, og du skal tale og ikke mere v\u00e6re m\u00e5ll\u00f8s, og du skal v\u00e6re til et tegn for dem*, og de skal kjenne at jeg er Herren. /\n25:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n25:2 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot Ammons barn og sp\u00e5 mot dem!\n25:3 Si til Ammons barn: H\u00f8r Herrens, Israels Guds ord! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi du ropte: Ha, ha! over min helligdom, som er blitt vanhelliget, og over Israels land, som er blitt \u00f8delagt, og over Judas hus, som er f\u00f8rt bort i fangenskap,\n25:4 se, derfor vil jeg la \u00d8stens s\u00f8nner f\u00e5 dig til eie, og de skal sl\u00e5 op sine teltleire i dig og sette op sine boliger i dig; de skal ete din frukt og drikke din melk.\n25:5 Og jeg vil gj\u00f8re Rabba til beitemark for kameler og Ammons barns land til hvileplass for sm\u00e5fe, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n25:6 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi du klappet i hendene og stampet med f\u00f8ttene og gledet dig med dyp forakt av hele ditt hjerte over Israels land,\n25:7 se, derfor rekker jeg min h\u00e5nd ut imot dig og gir dig til f\u00f8de for folkene; jeg utrydder dig av folkene og utsletter dig av landene; jeg vil gj\u00f8re dig til intet, og du skal kjenne at jeg er Herren.\n25:8 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi Moab og Se'ir sa: Se, det er g\u00e5tt med Judas hus som med alle de andre folk,\n25:9 se, derfor vil jeg \u00e5pne Moabs side helt fra byene*, fra dets byer p\u00e5 alle kanter, den fagreste del av landet, Bet-Jesimot, Ba'al-Meon og like til Kirjata'im, /\n25:10 s\u00e5 \u00d8stens s\u00f8nner kan slippe inn, likesom jeg vil gj\u00f8re med Ammons barns land*, som jeg gir dem til eie, forat Ammons barns land ikke mere skal kommes i hu blandt folkene. /\n25:11 Jeg vil holde dom over Moab, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n25:12 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi Edom tok hevn over Judas hus og f\u00f8rte skyld over sig ved \u00e5 hevne sig p\u00e5 dem,\n25:13 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Jeg vil rekke min h\u00e5nd ut imot Edom og utrydde der b\u00e5de folk og fe, og jeg vil gj\u00f8re det til en \u00f8rken helt fra Teman, og like til Dedan skal de falle for sverdet.\n25:14 Og jeg vil fullbyrde min hevn p\u00e5 Edom ved mitt folk Israels h\u00e5nd, og de skal gj\u00f8re med Edom efter min vrede og harme, og de skal f\u00e5 kjenne min hevn, sier Herren, Israels Gud.\n25:15 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi filistrene tok hevn, fordi de hevnet sig med forakt av hele sitt hjerte for \u00e5 \u00f8delegge p\u00e5 grunn av eldgammelt fiendskap,\n25:16 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg rekker min h\u00e5nd ut imot filistrene og utrydder kreterne* og utsletter det som er igjen ved havets strand. /\n25:17 Jeg vil ta stor hevn over dem og tukte dem i min vrede, og de skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg fullbyrder min hevn p\u00e5 dem.\n26:1 I det ellevte \u00e5r, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n26:2 Menneskes\u00f8nn! Fordi Tyrus sier om Jerusalem: Ha, ha! S\u00f8nderbrutt er den, denne folkenes port; den er flyttet til mig, jeg blir fylt - den er \u00f8delagt,\n26:3 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og f\u00f8rer mange folk frem mot dig, likesom havet f\u00f8rer sine b\u00f8lger frem.\n26:4 Og de skal \u00f8delegge Tyrus' murer og rive ned dets t\u00e5rner, og jeg vil feie bort dets grus av det og gj\u00f8re det til nakent berg;\n26:5 det skal bli til en t\u00f8rkeplass for fiskegarn ute i havet. For jeg har talt, sier Herren, Israels Gud, og det skal bli til h\u00e6rfang for folkene,\n26:6 og dets d\u00f8tre p\u00e5 fastlandet* skal sl\u00e5es ihjel med sverd, og de skal kjenne at jeg er Herren. /\n26:7 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg lar Nebukadnesar, Babels konge, kongenes konge, komme mot Tyrus fra Norden med hester og vogner og ryttere og med en h\u00e6r og meget folk.\n26:8 Dine d\u00f8tre p\u00e5 fastlandet skal han sl\u00e5 ihjel med sverd, og han skal bygge skanser mot dig og kaste en voll op mot dig og reise skjoldtak mot dig.\n26:9 Og sin murbrekker skal han sette mot dine murer, og dine t\u00e5rn skal han bryte ned med sine jern.\n26:10 Hans hester er s\u00e5 mange at st\u00f8vet av dem skal dekke dig; for larmen av ryttere og hjul og vogner skal dine murer beve, n\u00e5r han drar inn gjennem dine porter, som en drar inn i en h\u00e6rtatt by.\n26:11 Med sine hesters hover skal han trampe ned alle dine gater; ditt folk skal han sl\u00e5 ihjel med sverd, og dine sterke s\u00f8iler skal synke til jorden.\n26:12 De skal r\u00f8ve ditt gods og rane dine varer og bryte ned dine murer og rive ned dine herlige hus og kaste dine stener og ditt treverk og ditt st\u00f8v ut i vannet.\n26:13 Jeg lar dine larmende sanger h\u00f8re op, og lyden av dine citarer skal ikke h\u00f8res mere.\n26:14 Jeg vil gj\u00f8re dig til nakent berg; du skal bli til en t\u00f8rkeplass for fiskegarn; du skal aldri bygges op igjen; for jeg, Herren, har talt, sier Herren, Israels Gud.\n26:15 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, til Tyrus: Se, kystene skal beve ved braket av ditt fall, ved de s\u00e5redes st\u00f8nn og ved de mange mord midt i dig.\n26:16 Alle havets fyrster skal stige ned fra sine troner og legge av sine kapper og ta av sig sine utsydde kl\u00e6r; de skal kl\u00e6 sig i redsel, sitte p\u00e5 jorden og reddes hvert \u00f8ieblikk og forferdes over dig.\n26:17 De skal stemme i en klagesang over dig og si til dig: Hvorledes er du g\u00e5tt til grunne, du som hadde dine innbyggere fra havene, du den lovpriste stad, som var s\u00e5 mektig p\u00e5 havet, b\u00e5de du og dine innbyggere, som utbredte redsel for dig blandt alle som bodde der?\n26:18 Nu gripes \u00f8ene av redsel p\u00e5 den dag du faller - \u00f8ene i havet forferdes over den ende du fikk.\n26:19 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: N\u00e5r jeg gj\u00f8r dig til en \u00f8delagt by, lik de byer som det ikke lenger bor folk i, n\u00e5r jeg lar dypets vann stige op over dig, s\u00e5 vannmassene skjuler dig,\n26:20 da lar jeg dig fare ned likesom de som farer ned i graven, til fortidens folk, og lar dig bo i d\u00f8dsrikets land, i ruiner fra eldgammel tid, likesom de som farer ned i graven, forat ingen mere skal bo i dig; men jeg vil gj\u00f8re herlige ting* i de levendes land. /\n26:21 Til en forferdelse vil jeg gj\u00f8re dig, og du skal ikke v\u00e6re til mere; de skal s\u00f8ke efter dig, men aldri i evighet finne dig, sier Herren, Israels Gud.\n27:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n27:2 Og du menneskes\u00f8nn! Stem i en klagesang over Tyrus!\n27:3 Si til Tyrus, som bor ved havets innl\u00f8p, som handler med folkene p\u00e5 mange kyster: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Tyrus! du sier: Jeg er fullkommen i skj\u00f8nnhet.\n27:4 Midt i havet er dine landemerker; dine bygningsmenn gjorde din skj\u00f8nnhet fullkommen.\n27:5 Av cypresser fra Senir bygget de begge dine plankesider; sedrer fra Libanon hentet de for \u00e5 gj\u00f8re mast p\u00e5 dig.\n27:6 Av eker fra Basan gjorde de dine \u00e5rer; dine rorbenker gjorde de av elfenben innlagt i buksbom fra Kittims \u00f8er.\n27:7 Fint utsydd lin fra Egypten var det du foldet ut som ditt flagg; bl\u00e5tt og purpurr\u00f8dt t\u00f8i fra Elisa-\u00f8ene var ditt soltelt.\n27:8 Folk fra Sidon og Arvad var dine rorskarer; de kloke menn som fantes hos dig, Tyrus, var dine styrmenn.\n27:9 Gebals eldste og dets kloke menn var hos dig og b\u00f8tte dine br\u00f8st; alle havets skib og sj\u00f8folk var hos dig og handlet med dig.\n27:10 Menn fra Persia og Lud og Put gjorde krigstjeneste i din h\u00e6r; skjold og hjelm hengte de op i dig, de gav dig glans.\n27:11 Arvads s\u00f8nner stod med din egen h\u00e6r p\u00e5 dine murer rundt omkring og djerve menn p\u00e5 dine t\u00e5rn; sine skjold hengte de op p\u00e5 dine murer rundt omkring; de gjorde din skj\u00f8nnhet fullkommen.\n27:12 Tarsis handlet med dig fordi du var rik p\u00e5 alle slags gods; med s\u00f8lv, jern, tinn og bly betalte de dine varer.\n27:13 Javan, Tubal og Mesek var dine kremmere; med mennesker* og kobberkar betalte de dine varer. /\n27:14 Togarma-folket betalte dine varer med vognhester og ridehester og mulesler.\n27:15 Dedans s\u00f8nner var dine kremmere; mange kystland mottok varer av din h\u00e5nd, elfenben og ibenholt gav de dig til betaling.\n27:16 Syria handlet med dig fordi du var rik p\u00e5 alle slags kunstarbeider; med karfunkler, purpur og utsydd t\u00f8i og fint lin og koraller og rubiner betalte de dine varer.\n27:17 Juda og Israels land var dine kremmere; med hvete fra Minnit og s\u00f8te kaker og honning og olje og balsam betalte de dine varer.\n27:18 Damaskus handlet med dig fordi du var rik p\u00e5 alle slags kunstarbeider, p\u00e5 allslags gods; de kom med vin fra Helbon og hvit ull.\n27:19 Vedan og Javan fra Usal betalte dine varer, s\u00e5 skinnende jern, kassia og kalmus kom i din handel.\n27:20 Dedan handlet med dig med dekkener til \u00e5 ride p\u00e5.\n27:21 Arabia og alle Kedars fyrster mottok varer av din h\u00e5nd; med lam og v\u00e6rer og bukker handlet de med dig.\n27:22 Sjebas og Ramas kremmere var dine kremmere; med beste slag av alleh\u00e5nde velluktende urter og med alleh\u00e5nde kostbare stener og gull betalte de dine varer.\n27:23 Karan og Kanne og Eden, Sjebas kremmere, Assur og Kilmad handlet med dig;\n27:24 de handlet med dig med prektige kl\u00e6r, med kapper av purpurfarvede og utsydde t\u00f8ier og med hele skatter av tvunnet, mangefarvet garn, med tvunne og sterke snorer p\u00e5 ditt marked.\n27:25 Tarsis-skib var dine karavaner, de drev din handel, og du blev fylt og overm\u00e5te rik, der du l\u00e5 midt ute i havet.\n27:26 P\u00e5 store vann f\u00f8rte dine rorskarer dig ut - \u00f8stenvinden knuser dig midt i havet.\n27:27 Ditt gods og dine varer, din handel, dine sj\u00f8folk og dine styrmenn, de som b\u00f8ter dine br\u00f8st, og de som driver din handel, alle de krigsmenn du har hos dig, og hele det mannskap du har ombord, skal falle midt ute i havet p\u00e5 den dag du faller.\n27:28 Ved lyden av dine styrmenns skrik skal dine marker beve.\n27:29 Og de skal stige ut av sine skib, alle de som sitter ved \u00e5rene, sj\u00f8folkene og alle styrmenn p\u00e5 havet; de skal g\u00e5 i land.\n27:30 De skal bryte ut i jammerrop over dig, og de skal kaste st\u00f8v p\u00e5 sine hoder og velte sig i asken.\n27:31 De skal rake sig skallet for din skyld og binde sekk om sig, og de skal gr\u00e5te over dig i bitter sorg, med bitter veklage.\n27:32 I sin jammer skal de stemme i en klagesang over dig og si: Hvem er lik Tyrus, den stad som nu er blitt taus, der den ligger midt ute i havet?\n27:33 Da dine varer kom inn fra havene, mettet du mange folkeslag; med alt ditt gods og alle dine varer gjorde du jordens konger rike.\n27:34 Nu, da du er knust og er sunket i havets dyp, er dine varer og hele ditt mannskap g\u00e5tt til grunne med dig.\n27:35 Alle de som bor i kystlandene, skal forferdes over dig, og deres konger skal gyse med redsel i sine ansikter.\n27:36 Kj\u00f8bmennene rundt om blandt folkene skal spotte over dig: En redsel er du blitt, og du er blitt borte - for evig tid.\n28:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n28:2 Menneskes\u00f8nn! Si til Tyrus' fyrste: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi ditt hjerte oph\u00f8ier sig, og du sier: Jeg er en gud, jeg sitter p\u00e5 et gudesete midt ute i havet, enda du er et menneske og ikke nogen gud, men allikevel i ditt hjerte tykkes dig \u00e5 v\u00e6re en gud -\n28:3 ja, du er visere enn Daniel, intet l\u00f8nnlig er skjult for dig;\n28:4 ved din visdom og forstand har du vunnet dig rikdom og samlet gull og s\u00f8lv i dine skattkammer;\n28:5 ved din store klokskap i handel har du \u00f8ket din rikdom, og ditt hjerte oph\u00f8iet sig for din rikdoms skyld -\n28:6 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Fordi du i ditt hjerte tykkes dig \u00e5 v\u00e6re en gud,\n28:7 se, derfor lar jeg fremmede komme over dig, de grusomste blandt folkene, og de skal dra sine sverd mot din str\u00e5lende visdom og vanhellige din glans.\n28:8 I graven skal de st\u00f8te dig ned, og du skal d\u00f8 som de ihjelsl\u00e5tte d\u00f8r, midt ute i havet.\n28:9 Vil du vel da si til din banemann: Jeg er en gud, enda du er et menneske og ikke nogen gud, du som er i din drapsmanns vold?\n28:10 Som de uomsk\u00e5rne d\u00f8r, skal du d\u00f8 ved fremmedes h\u00e5nd; for jeg har talt, sier Herren, Israels Gud.\n28:11 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n28:12 Menneskes\u00f8nn! Stem i en klagesang over Tyrus' konge og si til ham: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Du som var seglet p\u00e5 den velordnede bygning, full av visdom og fullkommen i skj\u00f8nnhet!\n28:13 I Eden, Guds have, bodde du; kostbare stener dekket dig, karneol, topas og diamant, krysolitt, onyks og jaspis, safir, karfunkel og smaragd, og gull; dine trommer og fl\u00f8iter var i fullt arbeid hos dig; den dag du blev skapt, stod de rede.\n28:14 Du var en salvet kjerub med dekkende vinger, og jeg satte dig p\u00e5 det hellige gudefjell; der gikk du omkring blandt skinnende stener*. /\n28:15 Ustraffelig var du i din ferd fra den dag du blev skapt, til det blev funnet urettferdighet hos dig.\n28:16 Ved din store handel fyltes ditt indre med urett, og du syndet; s\u00e5 vanhelliget jeg dig og drev dig bort fra gudefjellet, og jeg gjorde dig til intet, du salvede kjerub, s\u00e5 du ikke mere fikk v\u00e6re blandt de skinnende stener.\n28:17 Ditt hjerte oph\u00f8iet sig for din skj\u00f8nnhets skyld, du \u00f8dela din visdom p\u00e5 grunn av din glans; jeg kastet dig til jorden, jeg la dig ned for kongers \u00e5syn, forat de skulde se p\u00e5 dig med lyst.\n28:18 Ved dine mange misgjerninger, ved din urettferdige handel vanhelliget du dine helligdommer. Derfor lar jeg ild g\u00e5 ut fra dig, og den skal fort\u00e6re dig; jeg gj\u00f8r dig til aske p\u00e5 jorden for alle deres \u00f8ine som ser dig.\n28:19 Alle som kjente dig blandt folkene, er forferdet over dig; en redsel er du blitt, og du er blitt borte - for evig tid.\n28:20 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n28:21 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot Sidon og sp\u00e5 mot det\n28:22 og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Sidon, og jeg vil forherlige mig i dig. Og de skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg holder dom over det og \u00e5penbarer min hellighet p\u00e5 det.\n28:23 Og jeg vil sende pest og blod over det p\u00e5 dets gater, og drepte menn skal falle der for et sverd som kommer over det fra alle kanter, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n28:24 Og ikke skal det for Israels hus mere v\u00e6re nogen stikkende torn eller brennende tistel blandt alle dem som bor rundt omkring dem, og som forakter dem, og de skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.\n28:25 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: N\u00e5r jeg samler Israels hus fra de folk som de er spredt iblandt, da vil jeg \u00e5penbare min hellighet p\u00e5 dem for folkenes \u00f8ine, og de skal bo i sitt land, det som jeg gav min tjener Jakob,\n28:26 og de skal bo trygt der og bygge hus og plante ving\u00e5rder - de skal bo trygt, mens jeg holder dom over alle dem som bor rundt omkring dem, og som forakter dem, og de skal kjenne at jeg, Herren, er deres Gud.\n29:1 I det tiende \u00e5r, i den tiende m\u00e5ned, p\u00e5 den tolvte dag i m\u00e5neden, kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n29:2 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot Farao, Egyptens konge, og sp\u00e5 mot ham og mot hele Egypten!\n29:3 Tal og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Farao, Egyptens konge, du det store sj\u00f8uhyre, som ligger midt i dine str\u00f8mmer, som sier: Mig tilh\u00f8rer min str\u00f8m, jeg har selv gjort den.\n29:4 Jeg vil legge kroker i dine kjever og la fiskene i dine str\u00f8mmer henge fast i dine skjell, og jeg vil dra dig op av dine str\u00f8mmer, b\u00e5de dig og alle fiskene i dine str\u00f8mmer, som henger fast i dine skjell.\n29:5 Og jeg vil kaste dig ut i \u00f8rkenen, b\u00e5de dig og alle fiskene i dine str\u00f8mmer; p\u00e5 marken skal du falle; du skal ikke samles og ikke sankes; jeg gir dig til f\u00f8de for jordens dyr og himmelens fugler.\n29:6 Og alle Egyptens innbyggere skal kjenne at jeg er Herren, fordi de har v\u00e6rt en r\u00f8rstav for Israels hus;\n29:7 n\u00e5r de* tar dig** ved ditt h\u00e5ndfang, s\u00e5 knekkes du og kl\u00f8ver skulderen p\u00e5 dem alle, og n\u00e5r de st\u00f8tter sig p\u00e5 dig, brytes du i stykker og f\u00e5r lendene p\u00e5 dem alle til \u00e5 vakle. / /\n29:8 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg lar sverd komme over dig, og jeg vil utrydde b\u00e5de folk og fe hos dig.\n29:9 Og Egyptens land skal bli til en \u00f8rken, et \u00f8de land, og de skal kjenne at jeg er Herren, fordi han sa: Str\u00f8mmen h\u00f8rer mig til, jeg har gjort den.\n29:10 Se, derfor kommer jeg over dig og dine str\u00f8mmer, og jeg vil gj\u00f8re Egyptens land til en \u00f8de \u00f8rken, full av grusdynger, fra Migdol til Syene* og like til Etiopias grense. /\n29:11 Ingen menneskefot skal fare frem der, og ingen fefot skal fare frem der, og det skal ikke reise sig igjen p\u00e5 firti \u00e5r.\n29:12 Og jeg vil gj\u00f8re Egyptens land til en \u00f8rken blandt \u00f8delagte land, og dets byer skal ligge \u00f8de blandt \u00f8delagte byer i firti \u00e5r, og jeg vil sprede egypterne blandt folkene og str\u00f8 dem ut i landene.\n29:13 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: N\u00e5r firti \u00e5r er g\u00e5tt, vil jeg samle egypterne fra de folk som de var spredt iblandt.\n29:14 Jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 Egyptens fangenskap og f\u00f8re dem tilbake til landet Patros, det land som de stammer fra, og der skal de v\u00e6re et ringe kongerike.\n29:15 Det skal v\u00e6re ringere enn andre kongeriker og ikke mere oph\u00f8ie sig over folkene, og jeg vil gj\u00f8re dem f\u00e5tallige, s\u00e5 de ikke skal herske over folkene.\n29:16 Og for Israels hus skal det ikke mere v\u00e6re en tilflukt, som minner mig om deres misgjerning, n\u00e5r de vender sig til dem, og de skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.\n29:17 I det syv og tyvende \u00e5r, i den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n29:18 Menneskes\u00f8nn! Nebukadnesar, Babels konge, har latt sin h\u00e6r utf\u00f8re et sv\u00e6rt arbeid mot Tyrus; hvert hode er skallet og hver skulder slitt. Men l\u00f8nn har han og hans h\u00e6r ikke f\u00e5tt av Tyrus for det arbeid han har utf\u00f8rt imot det.\n29:19 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg gir Egyptens land til Nebukadnesar, Babels konge, og han skal f\u00f8re bort dets rikdom og rane og r\u00f8ve alt hvad der er \u00e5 rane og r\u00f8ve, og det skal hans h\u00e6r ha til l\u00f8nn.\n29:20 Som l\u00f8nn for det arbeid han har utf\u00f8rt, gir jeg ham Egyptens land; for de har arbeidet for mig, sier Herren, Israels Gud.\n29:21 Den samme dag vil jeg la et horn vokse op for Israels hus, og dig vil jeg gi en oplatt munn midt iblandt dem, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n30:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n30:2 Menneskes\u00f8nn! Sp\u00e5 og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jamre eder: Ve oss, for en dag!\n30:3 For n\u00e6r er dagen, ja, n\u00e6r er Herrens dag; en dag med skyer, en dommens tid for folkene skal den v\u00e6re.\n30:4 Det skal komme et sverd mot Egypten, og Etiopia skal vri sig i angst, n\u00e5r drepte menn faller i Egypten; dets rikdom skal f\u00f8res bort, og dets grunnvoller skal brytes ned.\n30:5 Etiopere og folk fra Put og Lud og alle de fremmede krigsfolk og kubeere og forbundslandets s\u00f8nner skal sammen med dem* falle for sverdet. /\n30:6 S\u00e5 sier Herren: Egyptens st\u00f8tter skal falle, og dets stolte makt skal synke sammen; fra Migdol til Syene skal de der falle for sverdet, sier Herren, Israels Gud.\n30:7 Og det skal ligge \u00f8de blandt \u00f8delagte land, og dets byer skal ligge blandt \u00f8delagte byer.\n30:8 Og de skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg setter ild p\u00e5 Egypten, og alle dets hjelpere blir knust.\n30:9 Den dag skal sendebud fra mig dra ut p\u00e5 skib for \u00e5 forferde Etiopia i dets trygghet, og det skal vri sig i angst, som p\u00e5 Egyptens dag; for se, det kommer.\n30:10 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 Egyptens larmende hop ved Nebukadnesar, Babels konge.\n30:11 Han og hans folk med ham, de grusomste blandt folkene, skal f\u00f8res dit for \u00e5 \u00f8delegge landet, og de skal dra sine sverd mot Egypten og fylle landet med drepte menn.\n30:12 Og jeg vil la str\u00f8mmene t\u00f8rkes ut og selge landet i onde menneskers h\u00e5nd, og jeg vil \u00f8delegge landet og alt som i det er, ved fremmedes h\u00e5nd; jeg, Herren, har talt.\n30:13 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg vil tilintetgj\u00f8re de motbydelige avguder og utrydde de falske guder i Memfis, og det skal aldri mere opst\u00e5 nogen fyrste i Egyptens land, og jeg vil la det falle frykt over Egyptens land.\n30:14 Jeg vil \u00f8delegge Patros og sette ild p\u00e5 Soan, og jeg vil holde dom over No.\n30:15 Jeg vil ut\u00f8se min harme over Sin, Egyptens sterke vern, og jeg vil utrydde den larmende hop i No.\n30:16 Jeg vil sette ild p\u00e5 Egypten; Sin skal skjelve og beve, og No bli inntatt, og Memfis skal bli overfalt av fiender ved h\u00f8ilys dag.\n30:17 Avens og Pibesets unge menn skal falle for sverdet, og de selv* skal g\u00e5 i fangenskap. /\n30:18 I Tehafnehes skal dagen bli m\u00f8rk, n\u00e5r jeg der s\u00f8nderbryter Egyptens \u00e5k, og det er ute med dets stolte makt; selv skal det dekkes av en sky, og dets d\u00f8tre skal g\u00e5 i fangenskap.\n30:19 Jeg vil holde dom over Egypten, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n30:20 I det ellevte \u00e5r, i den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den syvende dag i m\u00e5neden, kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n30:21 Menneskes\u00f8nn! Jeg har s\u00f8nderbrutt egypterkongen Faraos arm, og se, den er ikke blitt forbundet; ingen har brukt l\u00e6gemidler eller lagt forbinding p\u00e5, s\u00e5 den kunde bli sterk nok til \u00e5 gripe sverdet.\n30:22 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg kommer over Farao, Egyptens konge, og jeg vil s\u00f8nderbryte hans armer, b\u00e5de den sterke og den s\u00f8nderbrutte, og jeg vil la sverdet falle av hans h\u00e5nd.\n30:23 Jeg vil sprede egypterne blandt folkene og str\u00f8 dem ut i landene.\n30:24 Jeg vil styrke Babels konges armer og legge mitt sverd i hans h\u00e5nd, men Faraos armer vil jeg s\u00f8nderbryte, og han skal ligge og st\u00f8nne for hans \u00e5syn, som en h\u00e5rdt s\u00e5ret mann st\u00f8nner.\n30:25 Jeg vil gj\u00f8re Babels konges armer sterke, men Faraos armer skal synke, og de skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg legger mitt sverd i Babels konges h\u00e5nd, og han rekker det ut mot Egyptens land.\n30:26 Og jeg vil sprede egypterne blandt folkene og str\u00f8 dem ut i landene, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n31:1 I det ellevte \u00e5r, i den tredje m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n31:2 Menneskes\u00f8nn! Si til Farao, Egyptens konge, og til hans larmende hop. Hvem er du lik i din storhet?\n31:3 Se, Assur var en seder p\u00e5 Libanon med fagre grener, en skyggende skog og h\u00f8i av vekst, og hans krone n\u00e5dde op mellem skyene.\n31:4 Vannet gjorde ham stor, vanndypet gjorde ham h\u00f8i; med sine str\u00f8mmer gikk det rundt om det sted hvor han var plantet, og sendte sine vannl\u00f8p ut til alle markens tr\u00e6r.\n31:5 Derfor blev han h\u00f8iere av vekst enn alle markens tr\u00e6r, og han fikk mange grener og lange kvister, fordi det var s\u00e5 rikelig med vann der han bredte sig ut;\n31:6 p\u00e5 hans kvister bygget alle himmelens fugler rede, og under hans grener f\u00f8dte alle markens dyr sine unger, og i hans skygge bodde alle de mange folkeslag.\n31:7 Han var fager i sin storhet, med sine lange grener; for ved hans rot var det rikelig med vann.\n31:8 Sedrene i Guds have stilte ham ikke i skyggen, cypresser var ikke \u00e5 ligne med hans kvister, og l\u00f8nnetr\u00e6r var ikke som hans grener; intet tre i Guds have var \u00e5 ligne med ham i skj\u00f8nnhet.\n31:9 Fager hadde jeg gjort ham i hans rikdom p\u00e5 grener, og alle Edens tr\u00e6r i Guds have misunte ham.\n31:10 Derfor sa Herren, Israels Gud, s\u00e5: Siden han er blitt h\u00f8i av vekst og har strakt sin krone op mellem skyene, og han er blitt overmodig fordi han var blitt s\u00e5 h\u00f8i,\n31:11 s\u00e5 gir jeg ham i hendene p\u00e5 folkenes hersker, s\u00e5 han kan gj\u00f8re med ham som han vil. For hans ugudelighets skyld drev jeg ham ut,\n31:12 og fremmede, de grusomste blandt folkene, hugg ham ned og lot ham ligge; p\u00e5 fjellene og i alle daler falt hans kvister, og hans grener blev s\u00f8nderbrutt ved alle landets bekker, og alle jordens folk steg ned fra hans skygge og lot ham ligge,\n31:13 p\u00e5 hans falne stamme slo alle himmelens fugler sig ned, og ved hans grener leiret sig alle markens dyr -\n31:14 forat ingen tr\u00e6r som vokser ved vann, skal bli overmodige av sin vekst og strekke sin krone op mellem skyene, og de sterkeste av dem, alle de som suger vann til sig, ikke skal st\u00e5 der i sin h\u00f8ide; for de er alle sammen overgitt til d\u00f8den og m\u00e5 ned til d\u00f8dsrikets land, blandt menneskenes barn, til dem som har faret ned i graven.\n31:15 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Den dag han f\u00f3r ned i d\u00f8dsriket, lot jeg vanndypet s\u00f8rge; jeg tildekket det for hans skyld, jeg stanset dets str\u00f8mmer, og mange vann blev holdt tilbake. Jeg kl\u00e6dde Libanon i sort for hans skyld, og alle markens tr\u00e6r vansmektet for hans skyld.\n31:16 Ved braket av hans fall fikk jeg folkeslag til \u00e5 skjelve, da jeg lot ham fare ned i d\u00f8dsriket med dem som farer ned i graven; da blev de tr\u00f8stet i d\u00f8dsrikets land alle Edens tr\u00e6r, de beste og fagreste p\u00e5 Libanon, alle de som suget vann til sig.\n31:17 Ogs\u00e5 de f\u00f3r ned med ham i d\u00f8dsriket til dem som var drept med sverdet; for som hans arm* hadde de sittet i hans skygge midt iblandt folkene. /\n31:18 Hvem er du* s\u00e5ledes lik i herlighet og storhet blandt Edens tr\u00e6r? - S\u00e5 skal du da nedst\u00f8tes med Edens tr\u00e6r til d\u00f8dsrikets land; midt iblandt uomsk\u00e5rne skal du ligge, sammen med dem som er drept med sverdet. S\u00e5ledes skal det g\u00e5 Farao og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud. /\n32:1 I det tolvte \u00e5r, i den tolvte m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n32:2 Menneskes\u00f8nn! Stem i en klagesang over Farao, Egyptens konge, og si til ham: En ung l\u00f8ve blandt folkene vilde du v\u00e6re lik, og s\u00e5 var du som sj\u00f8uhyret i havet, og du f\u00f3r frem i dine elver og gjorde vannet grumset med dine f\u00f8tter og gjorde dets str\u00f8mmer mudret.\n32:3 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Derfor vil jeg utspenne mitt garn over dig ved skarer av mange folk, og de skal dra dig op i min not.\n32:4 Jeg vil kaste dig p\u00e5 land og slenge dig bort p\u00e5 marken, og jeg vil la alle himmelens fugler sl\u00e5 ned p\u00e5 dig og dyrene p\u00e5 hele jorden mette sig med dig.\n32:5 Jeg vil kaste ditt kj\u00f8tt op p\u00e5 fjellene og fylle dalene med din store kropp.\n32:6 Jeg vil vanne landet med str\u00f8mmer av ditt blod helt op til fjellene, og bekkeleiene skal fylles med dig.\n32:7 Og n\u00e5r jeg utslukker dig, vil jeg tildekke himmelen og kl\u00e6 dens stjerner i sort; solen vil jeg tildekke med skyer, og m\u00e5nen skal ikke la sitt lys skinne.\n32:8 Alle skinnende lys p\u00e5 himmelen vil jeg kl\u00e6 i sort for din skyld, og jeg vil legge m\u00f8rke over ditt land, sier Herren, Israels Gud.\n32:9 Jeg vil vekke sorg i mange folkeslags hjerter, n\u00e5r jeg lar tidenden om din undergang komme ut iblandt folkene, i land som du ikke kjenner.\n32:10 Jeg vil gj\u00f8re mange folk forferdet over dig, og deres konger skal gyse av redsel over dig, n\u00e5r jeg svinger mitt sverd for deres \u00e5syn, og de skal beve hvert \u00f8ieblikk, hver for sitt liv, p\u00e5 den dag du faller.\n32:11 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Babels konges sverd skal komme over dig.\n32:12 For kjempers sverd vil jeg la din larmende hop falle - de* er alle sammen de grusomste blandt folkene; de skal \u00f8delegge Egyptens stolthet, og hele dets larmende hop skal tilintetgj\u00f8res. /\n32:13 Jeg vil utrydde alt dets fe, som har beitet ved de mange vann, og ingen menneskefot skal mere gj\u00f8re dem grumset, og ingen klov skal mere gj\u00f8re dem grumset.\n32:14 Da vil jeg la deres vann synke og deres str\u00f8mmer flyte bort som olje, sier Herren, Israels Gud,\n32:15 n\u00e5r jeg gj\u00f8r Egyptens land til en \u00f8rken, s\u00e5 landet ligger \u00f8de og tomt, n\u00e5r jeg sl\u00e5r ned alle dem som bor der; og de skal kjenne at jeg er Herren.\n32:16 Dette er en klagesang, og den skal bli sunget, folkenes d\u00f8tre skal synge den; over Egypten og hele dets larmende hop skal de synge den, sier Herren, Israels Gud.\n32:17 I det tolvte \u00e5r, p\u00e5 den femtende dag i m\u00e5neden, kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n32:18 Menneskes\u00f8nn! Syng en gravsang over Egyptens larmende hop og la den fare ned, den og herlige folkeslags d\u00f8tre, til d\u00f8dsrikets land, sammen med dem som farer ned i graven!\n32:19 Overg\u00e5r du nogen i skj\u00f8nnhet? Far ned og legg dig hos de uomsk\u00e5rne!\n32:20 Midt iblandt dem som er drept med sverdet, skal de* falle; sverdet er gitt**. Dra avsted med det*** og med alle dets skarer! / / /\n32:21 Kjempenes h\u00f8vdinger taler midt ut fra d\u00f8dsriket om ham* og hans hjelpere: De har faret ned, de ligger der, de uomsk\u00e5rne, drept med sverdet. /\n32:22 Der er Assur og hele hans skare, rundt om ham er hans graver; alle sammen er drept, falt for sverdet;\n32:23 hans graver er lagt i hulens dypeste bunn, og hans skare er rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som utbredte redsel i de levendes land.\n32:24 Der er Elam og hele hans larmende hop rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som uomsk\u00e5rne f\u00f3r ned til d\u00f8dsrikets land, de som hadde utbredt redsel for sig i de levendes land og bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.\n32:25 Midt iblandt drepte menn er det redet et leie for ham med hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomsk\u00e5rne, drept med sverdet, fordi redsel for dem var utbredt i de levendes land, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven; midt iblandt drepte menn blev han lagt.\n32:26 Der er Mesek-Tubal og hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomsk\u00e5rne, drept med sverdet, fordi de hadde utbredt redsel for sig i de levendes land.\n32:27 Skulde de da ikke ligge hos kjemper, hos dem som er falt blandt de uomsk\u00e5rne, som f\u00f3r ned til d\u00f8dsriket med sine krigsv\u00e5ben, og hvis sverd blev lagt under deres hoder, og hvis misgjerning tynget p\u00e5 deres ben, fordi det hadde v\u00e6rt redsel for kjempene i de levendes land?\n32:28 Og du, midt iblandt uomsk\u00e5rne skal du bli knust og ligge hos dem som er drept med sverdet.\n32:29 Dit er Edom kommet, hans konger og alle hans fyrster, som tross sitt velde er lagt hos dem som er drept med sverdet; de skal ligge hos uomsk\u00e5rne og hos dem som farer ned i graven.\n32:30 Dit er Nordens fyrster kommet alle sammen, og alle sidonierne, som f\u00f3r ned med de drepte og blev til skamme tross den redsel folk hadde hatt for dem for deres veldes skyld, og uomsk\u00e5rne fikk de sitt leie hos dem som var drept med sverdet, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.\n32:31 Dem skal Farao se, og han skal tr\u00f8ste sig over hele sin larmende hop; drept med sverdet er Farao og hele hans h\u00e6r, sier Herren, Israels Gud.\n32:32 For jeg har utbredt redsel for ham i de levendes land, og han skal legges midt iblandt de uomsk\u00e5rne, hos dem som er drept med sverdet, Farao selv og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud.\n33:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n33:2 Menneskes\u00f8nn! Tal til ditt folks barn og si til dem: N\u00e5r jeg lar sverdet komme over et land, og landets folk tar en mann av sin midte og setter ham til vekter for sig,\n33:3 og han ser sverdet komme over landet og st\u00f8ter i basunen og advarer folket,\n33:4 men den som h\u00f8rer basunens lyd, ikke lar sig advare, og sverdet kommer og tar ham bort, da skal hans blod komme over hans eget hode;\n33:5 han h\u00f8rte basunens lyd, men lot sig ikke advare, hans blod skal komme over ham selv; men hadde han latt sig advare, s\u00e5 hadde han berget sitt liv.\n33:6 Men n\u00e5r vekteren ser sverdet komme og ikke st\u00f8ter i basunen, og folket ikke blir advart, og sverdet kommer og tar bort nogen av dem, da blir han tatt bort for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av vekterens h\u00e5nd.\n33:7 Og du menneskes\u00f8nn! Til vekter har jeg satt dig for Israels hus, og n\u00e5r du h\u00f8rer et ord av min munn, skal du advare dem fra mig.\n33:8 N\u00e5r jeg sier til den ugudelige: Du ugudelige, du skal visselig d\u00f8, og du ikke taler og advarer den ugudelige for hans ferd, da skal han, den ugudelige, d\u00f8 for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av din h\u00e5nd.\n33:9 Men n\u00e5r du har advart den ugudelige for hans ferd, at han skal vende om fra den, men han ikke vender om fra sin ferd, da skal han d\u00f8 for sin misgjernings skyld, men du har reddet din sjel.\n33:10 Og du menneskes\u00f8nn! Si til Israels hus: S\u00e5ledes sier I: V\u00e5re overtredelser og synder tynger p\u00e5 oss, og for deres skyld visner vi bort; hvorledes kan vi da leve?\n33:11 Si til dem: S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg har ikke behag i den ugudeliges d\u00f8d, men i at den ugudelige vender om fra sin ferd og lever. Vend om, vend om fra eders onde veier! Hvorfor vil I d\u00f8, Israels hus?\n33:12 Og du menneskes\u00f8nn! Si til ditt folks barn: Den rettferdiges rettferdighet skal ikke frelse ham p\u00e5 den dag han synder, og den ugudelige skal ikke omkomme for sin ugudelighets skyld p\u00e5 den dag han vender om fra sin ugudelighet, og den rettferdige skal ikke kunne leve ved sin rettferdighet p\u00e5 den dag han synder.\n33:13 N\u00e5r jeg sier om den rettferdige: Han skal visselig leve, og han setter sin lit til sin rettferdighet og gj\u00f8r urett, da skal ingen av hans rettferdige gjerninger tilregnes ham, men for den uretts skyld som han har gjort, for den skal han d\u00f8.\n33:14 Og n\u00e5r jeg sier til den ugudelige: Du skal visselig d\u00f8, og han vender om fra sin synd og gj\u00f8r rett og rettferdighet,\n33:15 s\u00e5 han, den ugudelige, gir pant tilbake, godtgj\u00f8r det han har r\u00f8vet, f\u00f8lger livets bud, s\u00e5 han ikke gj\u00f8r urett, da skal han visselig leve, han skal ikke d\u00f8.\n33:16 Ingen av de synder som han har gjort, skal tilregnes ham; rett og rettferdighet har han gjort, han skal visselig leve.\n33:17 Og ditt folks barn sier: Herrens vei er ikke rett. Men det er deres vei som ikke er rett.\n33:18 N\u00e5r den rettferdige vender om fra sin rettferdighet og gj\u00f8r urett, s\u00e5 skal han d\u00f8.\n33:19 Og n\u00e5r den ugudelige vender om fra sin ugudelighet og gj\u00f8r rett og rettferdighet, s\u00e5 skal han leve.\n33:20 Og enda sier I: Herrens vei er ikke rett. Jeg vil d\u00f8mme eder, Israels hus, hver efter hans ferd.\n33:21 I det tolvte \u00e5r efterat vi var bortf\u00f8rt, i den tiende m\u00e5ned, p\u00e5 den femte dag i m\u00e5neden, kom det nogen flyktninger fra Jerusalem til mig og sa: Staden er inntatt.\n33:22 Og Herrens h\u00e5nd var kommet over mig om aftenen, f\u00f8r flyktningene kom, og han oplot min munn, innen de kom til mig om morgenen; min munn blev oplatt, og jeg var ikke lenger m\u00e5ll\u00f8s.\n33:23 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n33:24 Menneskes\u00f8nn! De som bor iblandt grushaugene der borte i Israels land, sier s\u00e5: Abraham var bare en, og han fikk landet i eie; vi er mange, vi har f\u00e5tt landet til eiendom.\n33:25 Si derfor til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: I eter kj\u00f8tt med blodet i og l\u00f8fter eders \u00f8ine til eders motbydelige avguder og ut\u00f8ser blod - og I skulde eie landet?\n33:26 I trosser p\u00e5 eders sverd, I gj\u00f8r det som vederstyggelig er, og krenker hverandres hustruer - og I skulde eie landet?\n33:27 S\u00e5 skal du si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: S\u00e5 sant jeg lever, de som bor blandt grushaugene, skal visselig falle for sverdet, og den som er p\u00e5 marken, ham gir jeg til f\u00f8de for de ville dyr, og de som er i fjellborgene og i hulene, skal d\u00f8 av pest.\n33:28 Jeg vil gj\u00f8re landet til en \u00f8rken, en \u00f8demark, og det skal v\u00e6re ute med dets stolte makt, og fjellene i Israel skal ligge \u00f8de, s\u00e5 ingen ferdes der.\n33:29 Og de skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg gj\u00f8r landet til en \u00f8rken, en \u00f8demark, for alle de vederstyggelige tings skyld som de har gjort.\n33:30 Og du menneskes\u00f8nn! Ditt folks barn taler sammen om dig ved veggene og i husd\u00f8rene, og alle sier de til hverandre: Kom og h\u00f8r hvad det er for et ord som utg\u00e5r fra Herren!\n33:31 S\u00e5 kommer de til dig i store skarer, og de setter sig foran dig som mitt folk og h\u00f8rer dine ord, men de gj\u00f8r ikke efter dem; for det som er efter deres smak, det gj\u00f8r de, og til vinning st\u00e5r deres hu.\n33:32 Og se, du er for dem som en yndig sang, som en som har en vakker r\u00f8st og spiller fagert; de h\u00f8rer dine ord, men gj\u00f8r ikke efter dem.\n33:33 Men n\u00e5r det kommer - og komme skal det - da skal de kjenne at en profet har v\u00e6rt iblandt dem.\n34:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n34:2 Menneskes\u00f8nn! Sp\u00e5 mot Israels hyrder, sp\u00e5 og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som r\u00f8kter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal r\u00f8kte?\n34:3 Fettet eter I, og med ullen kl\u00e6r I eder, det fete slakter I; hjorden r\u00f8kter I ikke.\n34:4 Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke l\u00e6gt, og det s\u00f8nderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke f\u00f8rt tilbake, og det fortapte har I ikke ops\u00f8kt, men med vold og med h\u00e5rdhet har I hersket over dem.\n34:5 Og s\u00e5ledes blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til f\u00f8de for alle markens ville dyr og blev adspredt.\n34:6 Min hjord farer vill p\u00e5 alle fjell og p\u00e5 hver h\u00f8i bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som sp\u00f8r, og ingen som leter efter den.\n34:7 H\u00f8r derfor Herrens ord, I hyrder!\n34:8 S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til f\u00f8de for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene r\u00f8ktet sig selv og ikke r\u00f8ktet min hjord -\n34:9 derfor, I hyrder, h\u00f8r Herrens ord!\n34:10 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres h\u00e5nd og la dem oph\u00f8re med \u00e5 r\u00f8kte hjorden, s\u00e5 hyrdene ikke mere skal r\u00f8kte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, s\u00e5 den ikke skal v\u00e6re til f\u00f8de for dem.\n34:11 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil sp\u00f8rre efter min hjord og se til den.\n34:12 Likesom en hyrde ser til sin hjord p\u00e5 den dag han er iblandt sine adspredte f\u00e5r, s\u00e5ledes vil jeg se til mine f\u00e5r og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt p\u00e5 en dag med skyer og skodde.\n34:13 Og jeg vil f\u00f8re dem ut fra folkene og samle dem fra landene og f\u00f8re dem til deres eget land, og jeg vil r\u00f8kte dem p\u00e5 Israels fjell, i dalene og p\u00e5 alle de steder i landet hvor de bor.\n34:14 P\u00e5 en god beitemark vil jeg la dem beite, p\u00e5 Israels h\u00f8ie fjell skal deres havnegang v\u00e6re; der skal de hvile p\u00e5 en god havnegang, og p\u00e5 en fet beitemark skal de beite p\u00e5 Israels fjell.\n34:15 Jeg vil selv f\u00f8 min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.\n34:16 Det fortapte vil jeg ops\u00f8ke, og det bortdrevne vil jeg f\u00f8re tilbake, og det s\u00f8nderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg \u00f8delegge; jeg vil r\u00f8kte det efter hvad rett er.\n34:17 Og I, min hjord, s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg d\u00f8mmer mellem f\u00e5r og f\u00e5r, mellem v\u00e6rer og bukker.\n34:18 Er det ikke nok med at I f\u00e5r beite den beste beitemark, siden I tr\u00e5r ned resten av eders beitemark med eders f\u00f8tter? Er det ikke nok at I f\u00e5r drikke det klare vann, siden I gj\u00f8r resten grumset med eders f\u00f8tter?\n34:19 Og min hjord - skal den ete det som er tr\u00e5dt ned av eders f\u00f8tter, og drikke det som er gjort grumset av eders f\u00f8tter?\n34:20 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5 til dem: Se, jeg kommer og vil d\u00f8mme mellem de fete f\u00e5r og de magre f\u00e5r.\n34:21 Fordi I st\u00f8ter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I f\u00e5r adspredt dem og drevet dem utenfor,\n34:22 s\u00e5 vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere v\u00e6re til rov, og jeg vil d\u00f8mme mellem f\u00e5r og f\u00e5r.\n34:23 Og jeg vil opreise \u00e9n hyrde over dem, og han skal r\u00f8kte dem - min tjener David*; han skal r\u00f8kte dem, han skal v\u00e6re deres hyrde. /\n34:24 Og jeg, Herren, vil v\u00e6re deres Gud, og min tjener David skal v\u00e6re fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.\n34:25 Og jeg vil gj\u00f8re en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i \u00f8rkenen og sove i skogene.\n34:26 Og jeg vil gj\u00f8re dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstr\u00f8mmer skal det v\u00e6re.\n34:27 Markens tr\u00e6r skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin gr\u00f8de, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg bryter stengene p\u00e5 deres \u00e5k og frir dem av deres h\u00e5nd som holdt dem i tr\u00e6ldom.\n34:28 Og de skal ikke mere v\u00e6re et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fort\u00e6re dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.\n34:29 Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere b\u00e6re folkenes h\u00e5n.\n34:30 Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.\n34:31 Og I, min hjord, den hjord jeg f\u00f8r, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.\n35:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n35:2 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot Se'ir-fjellet og sp\u00e5 mot det!\n35:3 Og du skal si til det: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, du Se'ir-fjell, og jeg vil rekke ut min h\u00e5nd mot dig og gj\u00f8re dig til en \u00f8rken, en \u00f8demark.\n35:4 Dine byer vil jeg gj\u00f8re til grushoper, og du selv skal bli til en \u00f8rken, og du skal kjenne at jeg er Herren.\n35:5 Fordi du b\u00e6rer p\u00e5 et evig fiendskap og overgav Israels barn i sverdets vold - i deres ulykkes tid, da den misgjerning skjedde som f\u00f8rte til undergang,\n35:6 derfor, s\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, vil jeg gj\u00f8re dig til blod, og blod skal forf\u00f8lge dig; fordi du ikke har hatet blod, skal blod forf\u00f8lge dig.\n35:7 Jeg vil gj\u00f8re Se'ir-fjellet til en \u00f8rken, en \u00f8demark, og utrydde av det b\u00e5de den som drar frem, og den som drar tilbake.\n35:8 Jeg vil fylle dets fjell med dets drepte menn; p\u00e5 dine hauger og i dine daler og i alle dine bekker skal det falle menn som er drept ved sverd.\n35:9 Til evige \u00f8rkener vil jeg gj\u00f8re dig, og dine byer skal ikke reise sig igjen, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n35:10 Fordi du sa: De to folk* og de to land skal bli mine, og vi vil ta dem i eie, enda Herren har v\u00e6rt der, /\n35:11 derfor vil jeg, s\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, gj\u00f8re med dig efter den vrede og avind som du har lagt for dagen i ditt hat mot dem, og jeg skal bli kjent blandt dem n\u00e5r jeg d\u00f8mmer dig.\n35:12 Og du skal kjenne at jeg, Herren, har h\u00f8rt alle de spottord som du har talt mot Israels fjell, da du sa: De er \u00f8delagt, oss er de gitt til f\u00f8de.\n35:13 Og I talte overmodig mot mig med eders munn og brukte mange ord mot mig; jeg har nok h\u00f8rt det.\n35:14 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Mens all jorden gleder sig, vil jeg legge dig \u00f8de.\n35:15 Som du gledet dig fordi Israel\u00e6ttens arv blev \u00f8delagt, s\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re mot dig; en \u00f8rken skal Se'ir-fjellet og hele, hele Edom bli, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n36:1 Og du menneskes\u00f8nn! Sp\u00e5 om Israels fjell og si: H\u00f8r Herrens ord, I Israels fjell!\n36:2 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi fienden ropte: Ha, ha! over eder og sa: De evige hauger er blitt v\u00e5r eiendom,\n36:3 derfor skal du sp\u00e5 og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi, ja fordi de \u00f8delegger og higer efter \u00e5 opsluke eder fra alle sider, s\u00e5 I kan bli de andre folks eiendom, og fordi I er kommet p\u00e5 tunger og leber og i ondt rykte blandt folk,\n36:4 derfor, I Israels fjell, h\u00f8r Herrens, Israels Guds ord! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, til fjellene og haugene, til bekkene og dalene og til de \u00f8de grushauger og de forlatte byer, som er blitt til rov og til spott for de andre folk, som bor rundt omkring,\n36:5 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Sannelig, i min brennende nidkj\u00e6rhet har jeg talt mot de andre folk og mot hele Edom, som har tilkjent sig mitt land til eiendom med hjertens glede og med inderlig forakt, for \u00e5 drive ut dem som bor der, og utplyndre det;\n36:6 derfor skal du sp\u00e5 om Israels land og si til fjellene og haugene, til bekkene og dalene: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg har talt i min nidkj\u00e6rhet og i min harme: Fordi I har b\u00e5ret folkenes h\u00e5n,\n36:7 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Jeg har l\u00f8ftet min h\u00e5nd og svoret: Sannelig, de folk som bor rundt omkring eder, de skal selv lide h\u00e5n.\n36:8 Men I, Israels fjell, I skal utskyte eders grener og b\u00e6re eders frukt for mitt folk Israel; for det skal snart komme.\n36:9 For se, jeg kommer til eder, jeg vil vende mig til eder, og I skal bli dyrket og tils\u00e5dd.\n36:10 Og jeg vil f\u00f8re mange mennesker op p\u00e5 eder, hele Israels hus, og i byene skal det atter bo folk, og ruinene skal bygges op igjen.\n36:11 Jeg vil f\u00f8re mennesker og fe i mengde op p\u00e5 eder, og de skal \u00f8kes og v\u00e6re fruktbare; jeg vil la det bo folk p\u00e5 eder som i fordums tider og gj\u00f8re mere vel mot eder enn i eders f\u00f8rste tid, og I skal kjenne at jeg er Herren.\n36:12 Jeg vil la mennesker, mitt folk Israel, ferdes p\u00e5 eder, og de skal ta dig* i eie, og du skal v\u00e6re deres arv, og du skal ikke mere bli ved \u00e5 gj\u00f8re dem barnl\u00f8se. /\n36:13 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Fordi de sier til dig: Du er en menneskeeter, og du har gjort dine folk* barnl\u00f8se, /\n36:14 derfor skal du ikke mere ete mennesker og ikke mere f\u00f8re dine folk til fall, sier Herren, Israels Gud.\n36:15 Og jeg vil ikke mere la dig h\u00f8re folkenes h\u00e5n, og folkeslagenes spott skal du ikke mere b\u00e6re, og dine egne folk skal du ikke mere f\u00f8re til fall, sier Herren, Israels Gud.\n36:16 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n36:17 Menneskes\u00f8nn! Israels hus bodde i sitt land, og de gjorde det urent ved sin ferd og sine gjerninger; som en kvinnes m\u00e5nedlige urenhet var deres ferd for mitt \u00e5syn.\n36:18 Da ut\u00f8ste jeg min harme over dem for det blods skyld som de hadde ut\u00f8st over landet, og fordi de hadde gjort det urent med sine motbydelige avguder.\n36:19 Og jeg spredte dem blandt folkene, og de blev str\u00f8dd omkring i landene; efter deres ferd og deres gjerninger d\u00f8mte jeg dem.\n36:20 Og da de kom til de folk som de kom til, vanhelliget de mitt hellige navn, og det blev sagt om dem: Dette er Herrens folk, og allikevel m\u00e5tte de dra ut av hans land!\n36:21 Da ynkedes jeg over mitt hellige navn, som Israels hus hadde vanhelliget blandt de folk som de var kommet til.\n36:22 Derfor skal du si til Israels hus: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ikke for eders skyld, Israels hus, gj\u00f8r jeg det, men for mitt hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk som I er kommet til.\n36:23 Jeg vil hellige mitt store navn, som er blitt vanhelliget blandt folkene, det som I har vanhelliget blandt dem, og folkene skal kjenne at jeg er Herren, sier Herren, Israels Gud, n\u00e5r jeg \u00e5penbarer min hellighet p\u00e5 eder for eders \u00f8ine.\n36:24 Jeg vil hente eder fra folkene og samle eder fra alle landene, og jeg vil la eder komme til eders eget land.\n36:25 Og jeg vil sprenge rent vann p\u00e5 eder, og I skal bli rene; fra alle eders urenheter og fra alle eders motbydelige avguder vil jeg rense eder.\n36:26 Jeg vil gi eder et nytt hjerte, og en ny \u00e5nd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil ta bort stenhjertet av eders kj\u00f8d og gi eder et kj\u00f8dhjerte.\n36:27 Min \u00c5nd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil gj\u00f8re at I f\u00f8lger mine bud og holder mine lover og gj\u00f8r efter dem.\n36:28 I skal bo i det land jeg gav eders fedre, og I skal v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re eders Gud.\n36:29 Jeg vil fri eder fra alle eders urenheter, og jeg vil kalle p\u00e5 kornet og gj\u00f8re det foldrikt og ikke la hungersn\u00f8d komme over eder.\n36:30 Jeg vil mangfoldiggj\u00f8re tr\u00e6rnes frukt og markens gr\u00f8de, s\u00e5 I ikke mere for hungers skyld skal lide h\u00e5n blandt hedningefolkene.\n36:31 Da skal I komme i hu eders onde ferd og eders gjerninger, som ikke var gode, og I skal vemmes ved eder selv for eders misgjerninger og eders vederstyggeligheter.\n36:32 Ikke for eders skyld gj\u00f8r jeg det, sier Herren, Israels Gud, det skal I vite! Blues og skam eder over eders ferd, Israels hus!\n36:33 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Den dag jeg renser eder fra alle eders misgjerninger, vil jeg la det bo folk igjen i byene, og ruinene skal bygges op igjen,\n36:34 og det land som var lag \u00f8de, skal bli dyrket i stedet for at det var en \u00f8rken for hver manns \u00f8ine som gikk forbi.\n36:35 Da skal de si: Dette land som var lagt \u00f8de, er blitt som Edens have, og de herjede og \u00f8delagte og nedrevne byer er gjenreist og har f\u00e5tt murer.\n36:36 Og de folk som blir igjen rundt omkring eder, skal kjenne at jeg, Herren, har bygget op igjen det som var revet ned, og tilplantet det \u00f8delagte land. Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gj\u00f8re det.\n36:37 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ogs\u00e5 i dette vil jeg b\u00f8nnh\u00f8re Israels hus, s\u00e5 jeg gj\u00f8r det for dem: Jeg vil gj\u00f8re det s\u00e5 rikt p\u00e5 folk som en f\u00e5rehjord;\n36:38 som en hellig hjord, som Jerusalems hjord p\u00e5 dets h\u00f8itider, s\u00e5ledes skal de \u00f8delagte byer bli fulle av menneskehjorder, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n37:1 Herrens h\u00e5nd kom over mig, og Herren f\u00f8rte mig i \u00e5nden ut og satte mig ned midt i dalen, og den var full av ben.\n37:2 Og han f\u00f8rte mig rundt omkring dem, og jeg s\u00e5 at de l\u00e5 der i store mengder utover dalen, og de var aldeles t\u00f8rre.\n37:3 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Skal disse ben bli levende? Jeg svarte: Herre, Israels Gud, du vet det!\n37:4 Da sa han til mig: Sp\u00e5 om disse ben og si til dem: I t\u00f8rre ben, h\u00f8r Herrens ord!\n37:5 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, til disse ben: Se, jeg lar det komme livs\u00e5nde i eder, og I skal bli levende.\n37:6 Jeg vil legge sener p\u00e5 eder og la det komme kj\u00f8tt p\u00e5 eder og dekke eder med hud og gi livs\u00e5nde i eder, og I skal bli levende; og I skal kjenne at jeg er Herren.\n37:7 Og jeg sp\u00e5dde s\u00e5ledes som det var befalt mig, og mens jeg sp\u00e5dde, h\u00f8rtes det en sterk lyd; det blev et bulder, og benene n\u00e6rmet sig til hverandre.\n37:8 Og jeg s\u00e5, og se, det kom sener og kj\u00f8tt p\u00e5 dem, og ovenp\u00e5 det drog det sig hud over dem; men livs\u00e5nde var det ikke i dem.\n37:9 Da sa han til mig: Sp\u00e5 og tal til livs\u00e5nden! Sp\u00e5, menneskes\u00f8nn, og si til livs\u00e5nden: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Kom du livs\u00e5nde fra de fire vinder og bl\u00e5s p\u00e5 disse drepte menn, s\u00e5 de kan bli levende!\n37:10 Og jeg sp\u00e5dde s\u00e5ledes som han hadde befalt mig, og livs\u00e5nden kom i dem, og de blev levende og stod op p\u00e5 sine f\u00f8tter, en meget, meget stor h\u00e6r.\n37:11 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Disse ben er hele Israels hus. Se, de sier: V\u00e5re ben er fort\u00f8rket, og v\u00e5rt h\u00e5p er g\u00e5tt til grunne; vi er fortapt.\n37:12 Sp\u00e5 derfor og si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg \u00e5pner eders graver og lar eder, mitt folk, stige op av eders graver, og jeg f\u00f8rer eder til Israels land.\n37:13 Og I skal kjenne at jeg er Herren, n\u00e5r jeg \u00e5pner eders graver og lar eder, mitt folk, stige op av eders graver.\n37:14 Og jeg vil gi min \u00c5nd i eder, og I skal bli levende, og jeg vil bosette eder i eders land, og I skal kjenne at jeg, Herren, har sagt det, og at jeg ogs\u00e5 vil gj\u00f8re det, sier Herren.\n37:15 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n37:16 Og du menneskes\u00f8nn! Ta dig en stav og skriv p\u00e5 den: For Juda og for Israels barn, hans medbr\u00f8dre! Og ta dig en annen stav og skriv p\u00e5 den: For Josef - en stav for Efra'im og hele Israels hus, hans medbr\u00f8dre!\n37:17 Og sett dem sammen, den ene til den andre, til \u00e9n stav, s\u00e5 de blir til ett i din h\u00e5nd!\n37:18 Og n\u00e5r ditt folks barn sier til dig: Vil du ikke la oss f\u00e5 vite hvad du mener med dette? -\n37:19 da skal du si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tar Josefs stav, som er i Efra'ims h\u00e5nd, og Israels stammer, hans medbr\u00f8dre, og jeg legger dem til Judas stav og gj\u00f8r dem til \u00e9n stav, s\u00e5 de blir til ett i min h\u00e5nd.\n37:20 Og de staver som du skriver p\u00e5, skal du holde i din h\u00e5nd for deres \u00f8ine.\n37:21 Si s\u00e5 til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg henter Israels barn fra de folk som de drog bort til, og jeg vil samle dem fra alle kanter og f\u00f8re dem til deres eget land.\n37:22 Og jeg vil gj\u00f8re dem til ett folk i landet, p\u00e5 Israels fjell, og \u00e9n konge skal v\u00e6re konge for dem alle, og de skal ikke mere v\u00e6re to folk og ikke mere dele sig i to riker.\n37:23 Og de skal ikke mere gj\u00f8re sig urene med sine motbydelige avguder og med sine vederstyggeligheter eller med nogen av sine misgjerninger, og jeg vil utfri dem fra alle deres bosteder, hvor de har syndet, og rense dem, og de skal v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud.\n37:24 Og min tjener David* skal v\u00e6re konge over dem, og \u00e9n hyrde skal det v\u00e6re for dem alle, og mine lover skal de f\u00f8lge, og mine bud skal de holde og gj\u00f8re efter dem. /\n37:25 Og de skal bo i det land jeg gav min tjener Jakob, det som eders fedre bodde i; de skal bo i det, de og deres barn og deres barnebarn, til evig tid, og David, min tjener, skal v\u00e6re deres fyrste evindelig.\n37:26 Og jeg vil gj\u00f8re en fredspakt med dem - en evig pakt med dem skal det v\u00e6re; og jeg vil bosette dem i mitt land og la dem bli tallrike, og jeg vil sette min helligdom midt iblandt dem for evig tid.\n37:27 Og min bolig skal v\u00e6re over dem, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skal v\u00e6re mitt folk.\n37:28 Og folkene skal kjenne at jeg er Herren, som helliger Israel, n\u00e5r min helligdom blir midt iblandt dem til evig tid.\n38:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n38:2 Menneskes\u00f8nn! Vend ditt \u00e5syn mot Gog i Magogs land, fyrsten over Ros, Mesek og Tubal, og sp\u00e5 imot ham!\n38:3 Og du skal si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over Ros, Mesek og Tubal!\n38:4 Og jeg vil vende dig om og legge kroker i dine kjever og f\u00f8re dig ut med hele din h\u00e6r, hester og ryttere, alle sammen prektig kl\u00e6dd, en stor skare med store og sm\u00e5 skjold, alle sammen med sverd i h\u00e5nd.\n38:5 Persere, etiopere og puteere er med dem, alle sammen med skjold og hjelm;\n38:6 Gomer og alle dets skarer, Togarma-folket i det ytterste Norden og alle dets skarer, mange folkeslag er med dig.\n38:7 Rust dig og gj\u00f8r alt ferdig, du og alle dine skarer, som har samlet sig hos dig, og du skal v\u00e6re deres f\u00f8rer.\n38:8 N\u00e5r lang tid er g\u00e5tt, kommer turen til dig; ved \u00e5renes ende skal du komme til et land som er utfridd fra sverdet, og hvis folk er samlet fra mange folkeslag, op p\u00e5 Israels fjell som stadig hadde ligget \u00f8de; men nu er det f\u00f8rt ut fra folkene, og de bor der trygt alle sammen.\n38:9 Dit skal du dra op; som en storm skal du komme, som en sky skal du v\u00e6re til \u00e5 skjule landet, du og alle dine skarer og mange folkeslag med dig.\n38:10 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: P\u00e5 den dag skal tanker stige op i ditt hjerte, og du skal tenke ut et ondt r\u00e5d\n38:11 og si: Jeg vil dra op imot et land med \u00e5pne byer, jeg vil komme over fredelige folk, som bor trygt, som alle sammen bor uten murer og hverken har bom eller porter -\n38:12 for \u00e5 rane og r\u00f8ve og ta h\u00e6rfang, for \u00e5 vende din h\u00e5nd mot ruiner som er bygget op igjen, og mot et folk som er sanket sammen fra folkene, som har samlet sig fe og gods, som bor p\u00e5 jordens navle* /\n38:13 Sjeba og Dedan og kj\u00f8bmennene fra Tarsis og alle deres unge l\u00f8ver* skal si til dig: Kommer du for \u00e5 rane og r\u00f8ve? Har du samlet dine skarer for \u00e5 vinne h\u00e6rfang, for \u00e5 f\u00f8re bort s\u00f8lv og gull, for \u00e5 ta fe og gods, for \u00e5 gj\u00f8re et stort bytte? /\n38:14 Derfor skal du sp\u00e5, menneskes\u00f8nn, og si til Gog: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, p\u00e5 den tid da mitt folk Israel bor trygt, f\u00e5r du nok vite det.\n38:15 Da skal du komme fra ditt land, fra det ytterste Norden, du og mange folkeslag med dig, alle sammen ridende p\u00e5 hester, en stor skare og en tallrik h\u00e6r,\n38:16 og du skal dra op imot mitt folk Israel som en sky og skjule landet; i de siste dager skal det skje, da lar jeg dig komme over mitt land, forat folkene skal l\u00e6re mig \u00e5 kjenne, n\u00e5r jeg for deres \u00f8ine \u00e5penbarer min hellighet p\u00e5 dig, Gog!\n38:17 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Er det dig jeg har talt om i fordums dager ved mine tjenere, Israels profeter, de som sp\u00e5dde i de dager, \u00e5r efter \u00e5r, at jeg vilde la dig komme over dem?\n38:18 Men p\u00e5 den samme dag, den dag Gog kommer over Israels land, sier Herren, Israels Gud, da skal min harme stige op i mitt \u00e5syn.\n38:19 Og i min nidkj\u00e6rhet, i min brennende vrede sier jeg: Sannelig, p\u00e5 den samme dag skal det komme et stort jordskjelv over Israels land.\n38:20 Og havets fisker og himmelens fugler og markens dyr og alt det kryp som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden, og alle de mennesker som bor p\u00e5 jorden, skal skjelve for mitt \u00e5syn, og fjellene skal ramle og bergveggene styrte ned, og hver en mur skal falle til jorden.\n38:21 Og jeg vil kalle p\u00e5 sverdet imot ham p\u00e5 alle mine fjell, sier Herren, Israels Gud; den enes sverd skal vendes mot den andre.\n38:22 Og jeg vil g\u00e5 i rette med ham med pest og med blod, og et skyllregn og haglstener, ild og svovel vil jeg la regne ned over ham og hans skarer og over de mange folkeslag som er med ham.\n38:23 Og jeg vil \u00e5penbare min storhet og min hellighet og gi mig til kjenne for mange folks \u00f8ine, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n39:1 Og du menneskes\u00f8nn! Sp\u00e5 mot Gog og si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over Ros, Mesek og Tubal!\n39:2 Og jeg vil vende dig om og drive dig frem og f\u00f8re dig op fra det ytterste Norden og la dig komme over Israels fjell.\n39:3 Og jeg vil sl\u00e5 din bue ut av din venstre h\u00e5nd og la dine piler falle ut av din h\u00f8ire h\u00e5nd.\n39:4 P\u00e5 Israels fjell skal du falle, du og alle dine skarer og de folkeslag som er med dig; jeg gir dig til f\u00f8de for alleh\u00e5nde rovfugler og for markens ville dyr.\n39:5 P\u00e5 marken skal du falle; for jeg har talt, sier Herren, Israels Gud.\n39:6 Og jeg vil sende ild mot Magog og mot dem som bor trygt p\u00e5 \u00f8ene, og de skal kjenne at jeg er Herren.\n39:7 Og jeg vil kunngj\u00f8re mitt hellige navn blandt mitt folk Israel og ikke mere la mitt hellige navn bli vanhelliget, og folkene skal kjenne at jeg er Herren, hellig i Israel.\n39:8 Se, det kommer, det skjer, sier Herren, Israels Gud; det er dagen som jeg har talt om.\n39:9 Da skal de som bor i Israels byer, g\u00e5 ut og gj\u00f8re op ild og holde den ved like med rustninger og sm\u00e5 og store skjold, med buer og piler og staver og spyd, og de skal holde ilden ved like dermed i syv \u00e5r;\n39:10 de skal ikke hente ved fra marken og ikke hugge i skogene, men med rustningene skal de holde ilden ved like, og de skal r\u00f8ve fra dem som har r\u00f8vet fra dem, og plyndre dem som har plyndret dem, sier Herren, Israels Gud.\n39:11 P\u00e5 den dag vil jeg gi Gog et gravsted i Israel, de veifarendes dal \u00f8stenfor havet, og den skal stenge veien for de veifarende; der skal de begrave Gog og hele hans hop, og de skal kalle den Gog-hopens dal.\n39:12 I syv m\u00e5neder skal Israels hus holde p\u00e5 med \u00e5 begrave dem for \u00e5 rense landet.\n39:13 Alt folket i landet skal v\u00e6re med om \u00e5 begrave dem, og det skal v\u00e6re dem til navnkundighet p\u00e5 den dag jeg \u00e5penbarer min herlighet, sier Herren, Israels Gud.\n39:14 De skal utk\u00e5re nogen menn som stadig skal dra gjennem landet, og andre som sammen med dem som drar gjennem landet, skal begrave alle som er blitt liggende igjen p\u00e5 marken rundt om i landet, for \u00e5 rense det. N\u00e5r syv m\u00e5neder er til ende, skal de gjennems\u00f8ke det,\n39:15 og n\u00e5r nogen av dem som skal dra gjennem landet, p\u00e5 sin ferd ser et menneskeben, da skal de sette op et merke der, til de som skal begrave, f\u00e5r begravet det i Goghopens dal.\n39:16 Ogs\u00e5 en by der skal ha navnet Hamona*. S\u00e5ledes skal de rense landet. /\n39:17 Og du menneskes\u00f8nn! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Si til alleh\u00e5nde fugler og til alle markens ville dyr: Samle eder og kom, samle eder fra alle kanter til det slaktoffer som jeg slakter for eder, et stort slaktoffer p\u00e5 Israels fjell, og I skal ete kj\u00f8tt og drikke blod.\n39:18 Kjempers kj\u00f8tt skal I ete, og jordens fyrsters blod skal I drikke, v\u00e6rer, lam og bukker og okser, alle sammen gj\u00f8dd i Basan.\n39:19 Og I skal ete fett til I blir mette, og drikke blod til I blir drukne, av det slaktoffer som jeg slakter for eder.\n39:20 I skal mettes ved mitt bord med ridehester og vognhester, med kjemper og alle slags krigsmenn, sier Herren, Israels Gud.\n39:21 Og jeg vil \u00e5penbare min herlighet iblandt folkene, og alle folkene skal se den dom som jeg har holdt, og min h\u00e5nd som jeg har lagt p\u00e5 dem.\n39:22 Og Israels hus skal kjenne at jeg er Herren deres Gud, fra den dag og fremdeles.\n39:23 Og folkene skal skj\u00f8nne at det var for sin misgjernings skyld Israels hus blev bortf\u00f8rt, fordi de var trol\u00f8se mot mig, s\u00e5 jeg skjulte mitt \u00e5syn for dem og gav dem i deres fienders h\u00e5nd, og de falt for sverdet alle sammen;\n39:24 efter deres urenhet og deres overtredelser gjorde jeg med dem, og jeg skjulte mitt \u00e5syn for dem.\n39:25 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Nu vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 Jakobs fangenskap og forbarme mig over hele Israels hus, og jeg vil vise mig nidkj\u00e6r for mitt hellige navn.\n39:26 Og de skal b\u00e6re* sin skam og all den trol\u00f8shet de har vist mot mig, n\u00e5r de bor trygt i sitt land, og ingen forferder dem. /\n39:27 N\u00e5r jeg f\u00f8rer dem tilbake fra folkene og samler dem fra deres fienders land og \u00e5penbarer min hellighet p\u00e5 dem for de mange folks \u00f8ine,\n39:28 da skal de kjenne at jeg er Herren deres Gud, fordi jeg har bortf\u00f8rt dem til folkene, men igjen samlet dem til deres land og ikke lar nogen av dem bli igjen der.\n39:29 Og jeg vil ikke mere skjule mitt \u00e5syn for dem, for jeg vil utgyde min \u00c5nd over Israels hus, sier Herren, Israels Gud.\n40:1 I det fem og tyvende \u00e5r efterat vi var bortf\u00f8rt, i begynnelsen av \u00e5ret, p\u00e5 den tiende dag i m\u00e5neden, i det fjortende \u00e5r efterat staden var inntatt, nettop p\u00e5 den dag kom Herrens h\u00e5nd over mig, og han f\u00f8rte mig dit.\n40:2 I syner fra Gud f\u00f8rte han mig til Israels land og satte mig ned p\u00e5 et meget h\u00f8it fjell, og p\u00e5 det var det likesom en bygget stad i syd.\n40:3 Og han f\u00f8rte mig dit, og se, der var en mann hvis utseende var som kobber, og han hadde en linsnor og en m\u00e5lestang i h\u00e5nden, og han stod i porten.\n40:4 Og mannen talte til mig og sa: Menneskes\u00f8nn! Se med dine \u00f8ine og h\u00f8r med dine \u00f8rer og akt p\u00e5 alt det jeg vil la dig se! For du er f\u00f8rt hit, forat jeg skal la dig se det. Forkynn Israels hus alt det du ser!\n40:5 Og se, der var en mur utenom huset rundt omkring, og m\u00e5lestangen som mannen hadde i h\u00e5nden, var seks alen lang, hver alen regnet til en almindelig alen og en h\u00e5ndsbredd, og han m\u00e5lte murens bredde: den var \u00e9n stang, og dens h\u00f8ide: den var \u00e9n stang.\n40:6 S\u00e5 kom han til den port hvis forside vendte mot \u00f8st, og han steg op efter dens trin, og han m\u00e5lte portens treskel: den var \u00e9n stang i bredden - det var den f\u00f8rste treskel, og den var \u00e9n stang i bredden.\n40:7 Og hver vaktstue var \u00e9n stang i lengden og \u00e9n stang i bredden, og mellem vaktstuene var det fem alen, og portens treskel ved portens forhall p\u00e5 den indre side var \u00e9n stang.\n40:8 Og han m\u00e5lte portens forhall p\u00e5 den indre side: den var \u00e9n stang.\n40:9 Og han m\u00e5lte portens forhall: den var \u00e5tte alen, og dens pilarer: de var to alen, og portens forhall l\u00e5 p\u00e5 innsiden.\n40:10 Og vaktstuene i porten mot \u00f8st var tre p\u00e5 hver side; alle tre var like store, og pilarene p\u00e5 begge sider var ogs\u00e5 like store.\n40:11 Og han m\u00e5lte bredden av port\u00e5pningen: den var ti alen, og portens lengde: den var tretten alen.\n40:12 Foran vaktstuene var det et rum p\u00e5 \u00e9n alen, og p\u00e5 den andre side likeledes et rum p\u00e5 \u00e9n alen, og hver vaktstue var seks alen p\u00e5 den ene og seks alen p\u00e5 den andre side.\n40:13 Og han m\u00e5lte porten fra den ene vaktstues tak til den andres tak; bredden var fem og tyve alen, d\u00f8r midt imot d\u00f8r.\n40:14 Og han gjorde pilarene seksti alen h\u00f8ie, og tett inn til pilarene l\u00e5 forg\u00e5rden, rundt omkring porten.\n40:15 Og fra forsiden av inngangsporten til forsiden av den indre ports forhall var det femti alen.\n40:16 Og det var vinduer med fast gitter p\u00e5 vaktstuene og p\u00e5 deres pilarer innentil mot porten rundt omkring, og likes\u00e5 p\u00e5 hallene; og s\u00e5ledes var det vinduer rundt omkring innentil, og p\u00e5 pilarene var det palmer.\n40:17 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til den ytre forg\u00e5rd, og se, der var kammere og et stenlagt gulv i forg\u00e5rden rundt omkring; det var tretti kammer p\u00e5 stengulvet.\n40:18 Og stengulvet var ved siden av portene, svarende til portenes lengde; det var det nedre stengulv.\n40:19 Og han m\u00e5lte bredden fra forsiden av den nedre port til den ytre forside av den indre forg\u00e5rd: den var hundre alen mot \u00f8st og mot nord.\n40:20 S\u00e5 m\u00e5lte han lengden og bredden av den port hvis forside vendte mot nord, og som h\u00f8rte til den ytre forg\u00e5rd.\n40:21 Den hadde tre vaktstuer p\u00e5 hver side, og dens pilarer og haller var like store som de i den f\u00f8rste port; den var femti alen lang og fem og tyve alen bred.\n40:22 Og vinduene og hallene og palmene var like store som i den port hvis forside vendte mot \u00f8st, og p\u00e5 syv trin steg en op i den, og dens haller l\u00e5 foran dem.\n40:23 Og porten til den indre forg\u00e5rd l\u00e5 midt imot porten som vendte mot nord og mot \u00f8st, og han m\u00e5lte hundre alen fra port til port.\n40:24 S\u00e5 f\u00f8rte han mig mot syd, og se, der var en port som vendte mot syd; og han m\u00e5lte dens pilarer og haller: de var like store som de andre.\n40:25 Og det var vinduer p\u00e5 den og p\u00e5 dens haller rundt omkring, likesom de andre vinduer; den var femti alen lang og fem og tyve alen bred.\n40:26 Dens trapper hadde syv trin, og dens haller l\u00e5 foran dem, og p\u00e5 dens pilarer var det palmer, \u00e9n p\u00e5 hver side.\n40:27 Og der var en port til den indre forg\u00e5rd mot syd, og fra denne port til porten mot syd m\u00e5lte han hundre alen.\n40:28 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til den indre forg\u00e5rd gjennem sydporten, og han m\u00e5lte sydporten: den var like stor som de andre.\n40:29 Og dens vaktstuer og pilarer og haller var like store som de andre, og det var vinduer p\u00e5 den og p\u00e5 dens haller rundt omkring; den var femti alen lang og fem og tyve alen bred.\n40:30 Og det var haller rundt omkring, fem og tyve alen lange og fem alen brede.\n40:31 Hallene vendte ut mot den ytre forg\u00e5rd, og det var palmer p\u00e5 pilarene, og trappene hadde \u00e5tte trin.\n40:32 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til den indre forg\u00e5rd mot \u00f8st, og han m\u00e5lte porten: den var like stor som de andre.\n40:33 Og dens vaktstuer og pilarer og haller var like store som de andre; og det var vinduer p\u00e5 den og p\u00e5 dens haller rundt omkring; den var femti alen lang og fem og tyve alen bred.\n40:34 Hallene vendte ut mot den ytre forg\u00e5rd, og det var palmer p\u00e5 pilarene p\u00e5 begge sider, og trappene hadde \u00e5tte trin.\n40:35 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til nordporten, og han m\u00e5lte den: den var like stor som de andre;\n40:36 likes\u00e5 m\u00e5lte han dens vaktstuer, pilarer og haller, og det var vinduer p\u00e5 den rundt omkring; den var femti alen lang og fem og tyve alen bred.\n40:37 Dens pilarer vendte mot den ytre forg\u00e5rd, og det var palmer p\u00e5 pilarene p\u00e5 begge sider, og trappene hadde \u00e5tte trin.\n40:38 Og det var et kammer med d\u00f8r i pilarene ved portene; der skulde de skylle brennofferet.\n40:39 Og i portens forhall stod det to bord p\u00e5 hver side til \u00e5 slakte brennofferet og syndofferet og skyldofferet p\u00e5.\n40:40 Og ved den ytre sidevegg, n\u00e5r en steg op i inngangen til porten mot nord, stod det to bord, og ved deri andre sidevegg p\u00e5 portens forhall stod det ogs\u00e5 to bord -\n40:41 fire bord ved hver sidevegg p\u00e5 porten, tilsammen \u00e5tte bord; p\u00e5 dem skulde de slakte.\n40:42 Og det var fire bord til brennofferet; de var av hugne stener, halvannen alen lange og halvannen alen brede og \u00e9n alen h\u00f8ie; p\u00e5 dem skulde de legge de redskaper som de skulde slakte brennofferet og slaktofferet med.\n40:43 Og dobbelte knagger, en h\u00e5nd brede, var festet p\u00e5 huset rundt omkring, og p\u00e5 bordene skulde offerkj\u00f8ttet legges.\n40:44 Og utenfor den indre port var det kammere for sangerne i den indre forg\u00e5rd, ved siden av nordporten, og deres forside vendte mot syd; og en annen rad kammer l\u00e5 ved siden av \u00f8stporten, med forsiden mot nord.\n40:45 Og han talte til mig og sa: Denne rad kammer, hvis forside vender mot syd, er for de prester som tar vare p\u00e5 det som er \u00e5 vareta ved huset;\n40:46 men den rad kammer hvis forside vender mot nord, er for de prester som tar vare p\u00e5 det som er \u00e5 vareta ved alteret; det er Sadoks s\u00f8nner, de av Levis s\u00f8nner som treder n\u00e6r til Herren for \u00e5 tjene ham.\n40:47 Og han m\u00e5lte forg\u00e5rden: den var hundre alen lang og hundre alen bred i firkant, og alteret* stod foran huset. /\n40:48 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til husets forhall og m\u00e5lte forhallens pilarer: de var fem alen p\u00e5 den ene og fem alen p\u00e5 den andre side, og portens bredde: den var tre alen p\u00e5 hver side.\n40:49 Forhallen var tyve alen lang og elleve alen bred, og den hadde trin som f\u00f8rte op til den, og ved pilarene stod der s\u00f8iler, \u00e9n p\u00e5 hver side.\n41:1 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til det Hellige, og han m\u00e5lte pilarene: de var seks alen brede p\u00e5 den ene og seks alen brede p\u00e5 den andre side - det var teltets bredde.\n41:2 D\u00f8ren var ti alen bred, og sideveggene ved d\u00f8ren var fem alen p\u00e5 hver side; og han m\u00e5lte dets* lengde: den var firti alen, og bredden: den var tyve alen. /\n41:3 S\u00e5 gikk han innenfor* og m\u00e5lte d\u00f8rens pilarer: de holdt to alen, og d\u00f8ren: den holdt seks alen, og d\u00f8rens bredde: den var syv alen. /\n41:4 Og han m\u00e5lte dets lengde: den var tyve alen, og bredden: den var tyve alen, like mot templet*, og han sa til mig: Dette er det Aller-helligste. /\n41:5 S\u00e5 m\u00e5lte han husets vegg: den var seks alen, og sidekammernes bredde: den var fire alen, rundt omkring hele huset.\n41:6 Og sidekammerne l\u00e5, kammer ved kammer, i tre stokkverk, tretti i hvert stokkverk, og de n\u00e5dde til den vegg som huset hadde mot sidekammerne rundt omkring, s\u00e5 de var festet; men de var ikke festet til husets vegg.\n41:7 Og bredden p\u00e5 sidekammerne tiltok rundt omkring, jo h\u00f8iere en kom op; for bygningen om huset gikk h\u00f8iere og h\u00f8iere op rundt omkring huset. Derfor var bredden mot huset st\u00f8rre oventil, og fra det nederste stokkverk steg en op i det \u00f8verste gjennem det midterste.\n41:8 Og jeg s\u00e5 at huset hadde en forh\u00f8ining rundt omkring; sidekammernes grunnvoller var en hel stang, seks alen til kanten.\n41:9 Bredden av den vegg sidekammerne hadde utad, var fem alen, og den frie plass mellem husets sidekammere\n41:10 og de andre kammer hadde en bredde av tyve alen rundt omkring hele huset.\n41:11 Og sidekammernes d\u00f8rer vendte ut mot den frie plass, \u00e9n d\u00f8r mot nord og \u00e9n d\u00f8r mot syd, og bredden av den frie plass var fem alen rundt omkring.\n41:12 Og den bygning som l\u00e5 imot den avsondrede plass p\u00e5 vestsiden, var sytti alen bred, og bygningens vegg var fem alen i bredde rundt omkring, og dens lengde var nitti alen.\n41:13 S\u00e5 m\u00e5lte han huset: det var hundre alen langt, og den avsondrede plass og bygningen med dens vegger var hundre alen i lengde.\n41:14 Og bredden av husets forside og den avsondrede plass mot \u00f8st var hundre alen.\n41:15 Og han m\u00e5lte lengden av bygningen mot den avsondrede plass, den bygning som l\u00e5 p\u00e5 dens bakside, og dens svalganger p\u00e5 begge sider: det var hundre alen; likes\u00e5 det indre tempel og forg\u00e5rdens haller.\n41:16 D\u00f8rtresklene og vinduene med fast gitter og svalgangene rundt omkring i deres tredobbelte stokkverk - ovenfor d\u00f8rtreskelen var det et panel av tre rundt omkring, og jorden n\u00e5dde op til vinduene, og vinduene var dekket -\n41:17 og rummet over d\u00f8rene og rummet inn til det indre hus og utadtil og p\u00e5 hele veggen rundt omkring, innvendig og utvendig, alt var efter m\u00e5l.\n41:18 Og det var gjort kjeruber og palmer, \u00e9n palme mellem to kjeruber, og kjerubene hadde to ansikter,\n41:19 et menneskes ansikt mot palmen p\u00e5 den ene side og en ung l\u00f8ves ansikt mot palmen p\u00e5 den andre side; s\u00e5ledes var det gjort p\u00e5 hele huset rundt omkring.\n41:20 Fra jorden til ovenfor d\u00f8ren var det gjort kjeruber og palmer, p\u00e5 templets* vegg. /\n41:21 Templet* hadde firkantede d\u00f8rstolper, og fremsiden p\u00e5 helligdommen** hadde samme utseende. / /\n41:22 Alteret* var av tre, tre alen h\u00f8it og to alen langt, og det hadde sine hj\u00f8rner, og langsiden og veggene var av tre; og han talte til mig og sa: Dette er bordet som st\u00e5r for Herrens \u00e5syn. /\n41:23 Og templet og helligdommen hadde to d\u00f8rer.\n41:24 Og d\u00f8rene hadde to fl\u00f8ier, to bevegelige d\u00f8rfl\u00f8ier; den ene d\u00f8r hadde to fl\u00f8ier og likes\u00e5 den andre.\n41:25 Og p\u00e5 dem, p\u00e5 templets d\u00f8rer, var det gjort kjeruber og palmer, likesom de som var gjort p\u00e5 veggene; og det var en tverrbjelke av tre foran forhallen utentil.\n41:26 Og det var vinduer med fast gitter og palmer p\u00e5 forhallens sidevegger, p\u00e5 begge sider, og i husets sidekammere og p\u00e5 tverrbjelkene.\n42:1 S\u00e5 f\u00f8rte han mig ut til den ytre forg\u00e5rd p\u00e5 veien mot nord, og derefter f\u00f8rte han mig til de kammer som l\u00e5 midt imot den avsondrede plass og midt imot bygningen i nord,\n42:2 til langsiden, som m\u00e5lte hundre alen, med inngang mot nord, og bredden var femti alen.\n42:3 Ut mot den tyve alen brede plass som h\u00f8rte til den indre forg\u00e5rd, og ut mot stengulvet i den ytre forg\u00e5rd var det svalgang mot svalgang i tre stokkverk.\n42:4 Og foran kammerne var det en gang p\u00e5 ti alens bredde til det indre, en vei p\u00e5 \u00e9n alen, og deres d\u00f8rer vendte mot nord.\n42:5 Og de \u00f8verste kammer var mindre enn de andre; for svalgangene tok mere rum fra dem enn fra de nederste og de midterste i bygningen;\n42:6 for de l\u00e5 i tre stokkverk, men hadde ingen s\u00f8iler, s\u00e5ledes som forg\u00e5rdene hadde; derfor blev rummet i de \u00f8verste kammer mindre enn i de nederste og midterste, fra jorden og opefter.\n42:7 Og en mur som var utenfor, langsmed kammerne, mot den ytre forg\u00e5rd, gikk foran kammerne; den var femti alen lang.\n42:8 For lengden av de kammer som l\u00e5 mot den ytre forg\u00e5rd, var femti alen, men mot templet hundre alen.\n42:9 Og nedenfor disse kammer var inngangen fra \u00f8st, n\u00e5r en gikk inn i dem fra den ytre forg\u00e5rd.\n42:10 Der hvor forg\u00e5rdens mur mot \u00f8st var bredest, foran den avsondrede plass og foran bygningen, l\u00e5 det ogs\u00e5 kammere,\n42:11 og foran dem var det en vei; de var av utseende som de kammer som l\u00e5 mot nord, og av samme lengde og bredde som de, og de hadde alle sine utganger og sine innretninger som de, og som d\u00f8rene p\u00e5 dem,\n42:12 s\u00e5 var ogs\u00e5 d\u00f8rene p\u00e5 de kammer som l\u00e5 mot syd; der var en d\u00f8r ved begynnelsen av veien, veien foran den tilsvarende mur, veien mot \u00f8st, hvor en gikk inn til dem.\n42:13 S\u00e5 sa han til mig: Kammerne mot nord og kammerne mot syd, som ligger mot den avsondrede plass, de er hellige kammer, hvor prestene, som st\u00e5r Herren n\u00e6r, skal ete det h\u00f8ihellige; der skal de legge det h\u00f8ihellige, b\u00e5de matofferet og syndofferet og skyldofferet; for det er et hellig sted.\n42:14 N\u00e5r prestene g\u00e5r inn, skal de ikke g\u00e5 ut igjen fra helligdommen i den ytre forg\u00e5rd, men de skal legge av der* de kl\u00e6r som de gj\u00f8r tjeneste i; for de er hellige; de skal ta p\u00e5 sig andre kl\u00e6r og s\u00e5 n\u00e6rme sig til den plass som er for folket. /\n42:15 Og da han var ferdig med m\u00e5lingen i det indre hus, f\u00f8rte han mig ut gjennem den port hvis forside vendte mot \u00f8st; og han m\u00e5lte der rundt omkring.\n42:16 Han m\u00e5lte \u00f8stsiden med m\u00e5lestangen: den var fem hundre stenger efter m\u00e5lestangen rundt omkring.\n42:17 Han m\u00e5lte nordsiden: den var fem hundre stenger efter m\u00e5lestangen rundt omkring.\n42:18 Ogs\u00e5 sydsiden m\u00e5lte han: den var fem hundre stenger efter m\u00e5lestangen.\n42:19 S\u00e5 gikk han omkring vestsiden og m\u00e5lte fem hundre stenger efter m\u00e5lestangen.\n42:20 P\u00e5 alle fire sider m\u00e5lte han det; det hadde en mur rundt omkring, fem hundre stenger lang og fem hundre bred, til \u00e5 skille mellem det hellige og det som ikke var hellig.\n43:1 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til porten, den port som vendte mot \u00f8st.\n43:2 Og se, Israels Guds herlighet kom fra \u00f8st, og lyden av den var som lyden av store vann, og jorden lyste av hans herlighet.\n43:3 Og det var \u00e5 se til som det syn jeg f\u00f8r hadde sett, som det syn jeg s\u00e5 da jeg kom for \u00e5 \u00f8delegge staden*, og synene var som det syn jeg hadde sett ved elven Kebar, og jeg falt ned p\u00e5 mitt ansikt. /\n43:4 Og Herrens herlighet drog inn i huset gjennem den port som vendte mot \u00f8st.\n43:5 Og \u00c5nden l\u00f8ftet mig op og f\u00f8rte mig inn i den indre forg\u00e5rd, og se, Herrens herlighet fylte huset.\n43:6 Og jeg h\u00f8rte en som talte til mig ut fra huset, mens en mann stod ved siden av mig.\n43:7 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Dette er stedet for min trone, det sted hvor mine f\u00f8tter skal st\u00e5, og der vil jeg bo blandt Israels barn til evig tid, og Israels hus skal ikke mere gj\u00f8re mitt hellige navn urent, hverken de eller deres konger, med sitt horelevnet og med sine kongers* d\u00f8de kropper og med sine offerhauger, /\n43:8 s\u00e5ledes som de gjorde da de satte deres treskel ved min treskel og deres d\u00f8rstolpe ved siden av min d\u00f8rstolpe, s\u00e5 bare veggen var imellem mig og dem, og de gjorde mitt hellige navn urent med de vederstyggelige ting som de f\u00f3r med, s\u00e5 jeg m\u00e5tte gj\u00f8re ende p\u00e5 dem i min vrede.\n43:9 Nu skal de ha sitt horelevnet og sine kongers d\u00f8de kropper langt bort fra mig, og da vil jeg bo iblandt dem til evig tid.\n43:10 Du menneskes\u00f8nn! Tal til Israels hus om dette hus, s\u00e5 de m\u00e5 skamme sig over sine misgjerninger og m\u00e5le den velordnede bygning.\n43:11 Og n\u00e5r de skammer sig over alt det de har gjort, da skal du kunngj\u00f8re dem husets skikkelse og dets innredning, dets utganger og innganger, hele dets skikkelse og alle forskriftene om det - hele dets skikkelse og alle lovene om det, og skriv det op for deres \u00f8ine, sa de m\u00e5 akte p\u00e5 hele dets skikkelse og alle forskriftene om det og gj\u00f8re efter dem.\n43:12 Dette er loven om huset: P\u00e5 toppen av fjellet skal hele dets omr\u00e5de rundt omkring v\u00e6re h\u00f8ihellig. Se, dette er loven om huset.\n43:13 Og dette er alterets m\u00e5l i alen - hver alen regnet til en almindelig alen og en h\u00e5ndsbredd: Der skal v\u00e6re et fotstykke, \u00e9n alen h\u00f8it og \u00e9n alen bredt, og kantlisten p\u00e5 randen av det skal v\u00e6re et spann rundt omkring; dette er alterets underlag.\n43:14 Og fra fotstykket p\u00e5 jorden til den nedre avsats skal det v\u00e6re to alen, og bredden skal v\u00e6re \u00e9n alen, og fra den lille avsats til den store avsats skal det v\u00e6re fire alen, og bredden skal v\u00e6re \u00e9n alen.\n43:15 Og Har'el* skal v\u00e6re fire alen, og fra Ariel* og opefter skal det v\u00e6re fire horn**. / /\n43:16 Og Ariel skal v\u00e6re tolv alen lang og tolv alen bred, firkantet med fire like lange sider.\n43:17 Og avsatsen skal v\u00e6re fjorten alen lang og fjorten alen bred, med fire like lange sider, og kantlisten omkring den skal v\u00e6re en halv alen, og fotstykket dertil en alen rundt omkring, og dets trapper skal vende mot \u00f8st.\n43:18 Og han sa til mig: Menneskes\u00f8nn! S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Dette er forskriftene om alteret p\u00e5 den dag det blir gjort, s\u00e5 en kan ofre brennoffer og sprenge blod p\u00e5 det.\n43:19 Du skal gi de levittiske prester, de som er av Sadoks \u00e6tt, som st\u00e5r mig n\u00e6r og tjener mig, en ung okse til syndoffer, sier Herren, Israels Gud.\n43:20 Og du skal ta noget av dens blod og stryke p\u00e5 dets fire horn og p\u00e5 avsatsens fire hj\u00f8rner og p\u00e5 kantlisten rundt omkring, og du skal rense det fra synd og gj\u00f8re soning for det.\n43:21 S\u00e5 skal du ta syndofferoksen, og den skal brennes p\u00e5 det foreskrevne sted i huset, utenfor helligdommen.\n43:22 Og den annen dag skal du ofre en gjetebukk uten lyte til syndoffer, og de skal rense alteret fra synd, likesom de renset det med oksen.\n43:23 N\u00e5r du er ferdig med \u00e5 rense det, skal du ofre en ung okse uten lyte og en v\u00e6r uten lyte av sm\u00e5feet.\n43:24 Og du skal f\u00f8re dem frem for Herrens \u00e5syn, og prestene skal str\u00f8 salt p\u00e5 dem og ofre dem til brennoffer for Herren.\n43:25 I syv dager skal du ofre en bukk til syndoffer hver dag, og en ung okse og en v\u00e6r av sm\u00e5feet, begge uten lyte, skal ofres.\n43:26 I syv dager skal de gj\u00f8re soning for alteret og rense det og innvie det.\n43:27 Og n\u00e5r disse dager er til ende, da skal prestene p\u00e5 den \u00e5ttende dag og alltid senere ofre eders brennoffer og takkoffer p\u00e5 alteret, og jeg vil ha behag i eder, sier Herren, Israels Gud.\n44:1 S\u00e5 f\u00f8rte han mig tilbake mot helligdommens ytre port, som vendte mot \u00f8st; den var lukket.\n44:2 Og Herren sa til mig: Denne port skal v\u00e6re lukket, den skal ikke \u00e5pnes, og ingen skal g\u00e5 inn gjennem den; for Herren, Israels Gud, har g\u00e5tt inn gjennem den; derfor skal den v\u00e6re lukket.\n44:3 Men fyrsten skal, fordi han er fyrste, ha lov til \u00e5 sitte der og holde m\u00e5ltid for Herrens \u00e5syn; han skal g\u00e5 inn gjennem portens forhall, og samme vei skal han g\u00e5 ut.\n44:4 S\u00e5 f\u00f8rte han mig gjennem nordporten til plassen foran huset, og jeg s\u00e5, og se, Herrens herlighet fylte Herrens hus, og jeg falt ned p\u00e5 mitt ansikt.\n44:5 Og Herren sa til mig: Menneskes\u00f8nn! Akt p\u00e5 og se med dine \u00f8ine og h\u00f8r med dine \u00f8rer alt det jeg sier dig om alle forskriftene og alle lovene om Herrens hus, og du skal legge n\u00f8ie merke til inngangen til huset og alle utgangene fra helligdommen.\n44:6 Og du skal si til de gjenstridige, til Israels hus: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Det f\u00e5r nu v\u00e6re nok med alle eders vederstyggeligheter, Israels hus,\n44:7 at I har latt fremmede med uomsk\u00e5ret hjerte og uomsk\u00e5ret kj\u00f8tt komme inn i min helligdom og v\u00e6re der, s\u00e5 mitt hus blev vanhelliget, mens I bar frem min mat, fett og blod, og s\u00e5ledes br\u00f8t min pakt, for ikke \u00e5 nevne alle eders andre vederstyggeligheter.\n44:8 Og I tok ikke vare p\u00e5 det som var \u00e5 vareta i mine helligdommer; men I satte andre i stedet for eder til \u00e5 ta vare p\u00e5 det jeg vilde ha varetatt i min helligdom.\n44:9 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Ingen fremmed med uomsk\u00e5ret hjerte og uomsk\u00e5ret kj\u00f8tt skal komme inn i min helligdom, ingen av alle de fremmede som bor blandt Israels barn.\n44:10 Ja, endog de levitter som gikk bort fra mig da Israel f\u00f3r vill og forvillet sig bort fra mig efter sine motbydelige avguder, de skal b\u00e6re sin misgjerning.\n44:11 De skal v\u00e6re tjenere i min helligdom, opsynsmenn ved husets porter og tjenere i huset; de skal slakte brennofferet og slaktofferet for folket, og de skal st\u00e5 for deres \u00e5syn og tjene dem.\n44:12 Fordi de tjente dem for deres motbydelige avguders \u00e5syn og var et anst\u00f8t til misgjerning for Israels hus, derfor har jeg l\u00f8ftet min h\u00e5nd imot dem, sier Herren, Israels Gud, og de skal b\u00e6re sin misgjerning.\n44:13 De skal ikke n\u00e6rme sig til mig for \u00e5 tjene mig som prester eller for \u00e5 n\u00e6rme sig til nogen av mine hellige ting - de h\u00f8ihellige; men de skal b\u00e6re sin skam og de vederstyggeligheter som de har gjort sig skyldige i.\n44:14 Jeg vil sette dem til \u00e5 ta vare p\u00e5 det som er \u00e5 vareta i huset, med alt arbeidet der og alt som der skal gj\u00f8res.\n44:15 Men de levittiske prester, Sadoks s\u00f8nner, som tok vare p\u00e5 det som var \u00e5 vareta i min helligdom, da Israels barn forvillet sig bort fra mig, de skal trede n\u00e6r til mig for \u00e5 tjene mig, og de skal st\u00e5 for mitt \u00e5syn og fremb\u00e6re for mig fett og blod, sier Herren, Israels Gud.\n44:16 De skal g\u00e5 inn i min helligdom, og de skal trede n\u00e6r til mitt bord for \u00e5 tjene mig, og de skal ta vare p\u00e5 det jeg vil ha varetatt.\n44:17 Og n\u00e5r de g\u00e5r inn i den indre forg\u00e5rds porter, da skal de kl\u00e6 sig i linkl\u00e6r; det skal ikke komme ull p\u00e5 dem n\u00e5r de tjener i den indre forg\u00e5rds porter eller i huset.\n44:18 De skal ha linhuer p\u00e5 hodet og benkl\u00e6r av lin om lendene; de skal ikke omgjorde sig med noget som fremkaller sved.\n44:19 Og n\u00e5r de g\u00e5r ut i den ytre forg\u00e5rd, til folket i den ytre forg\u00e5rd, skal de ta av sig de kl\u00e6r som de har forrettet tjeneste i, og legge dem ned i de hellige kammer, og de skal ta p\u00e5 sig andre kl\u00e6r og ikke gj\u00f8re folket hellig med sine kl\u00e6r.\n44:20 De skal ikke rake hodet og heller ikke la h\u00e5ret vokse fritt; de skal klippe sitt hodeh\u00e5r.\n44:21 Vin skal ingen av prestene drikke n\u00e5r de g\u00e5r inn i den indre forg\u00e5rd.\n44:22 En enke eller en kvinne som hennes mann har skilt sig fra, skal de ikke ta til hustru, men bare jomfruer av Israels \u00e6tt; men de kan ta en enke som er enke efter en prest.\n44:23 De skal l\u00e6re mitt folk \u00e5 skille mellem hellig og vanhellig og forklare dem forskjellen mellem urent og rent.\n44:24 I rettssaker skal de st\u00e5 frem og d\u00f8mme, efter mine forskrifter skal de d\u00f8mme i dem; mine lover og bud skal de holde p\u00e5 alle mine h\u00f8itider, og mine sabbater skal de holde hellige.\n44:25 Ingen av dem m\u00e5 g\u00e5 inn til et lik, s\u00e5 han blir uren; bare n\u00e5r det gjelder far eller mor eller s\u00f8nn eller datter eller bror eller en s\u00f8ster som ikke har tilh\u00f8rt nogen mann, kan de gj\u00f8re sig urene.\n44:26 N\u00e5r han s\u00e5 er blitt ren igjen, skal de telle syv dager for ham;\n44:27 og den dag han g\u00e5r inn i helligdommen, inn i den indre forg\u00e5rd, for \u00e5 tjene i helligdommen, skal han ofre sitt syndoffer, sier Herren, Israels Gud.\n44:28 Og deres arvedel skal v\u00e6re den at jeg er deres arv. Og nogen eiendom skal I ikke gi dem i Israel; jeg er deres eiendom.\n44:29 Matofferet og syndofferet og skyldofferet skal de ete, og alt bannlyst i Israel skal h\u00f8re dem til.\n44:30 Og de f\u00f8rste frukter av all f\u00f8rstegr\u00f8de av alle slag og hver offergave av alle slag, av alle eders offergaver, skal tilh\u00f8re prestene, og det f\u00f8rste av eders deig skal I gi presten, s\u00e5 velsignelse m\u00e5 komme over ditt hus.\n44:31 Noget selvd\u00f8dt eller s\u00f8nderrevet av fugler eller dyr skal prestene ikke ete.\n45:1 Og n\u00e5r I lodder ut landet til eiendom, skal I avgi en gave til Herren, et hellig stykke av landet, fem og tyve tusen stenger langt og ti tusen bredt; det skal v\u00e6re hellig s\u00e5 langt det rekker rundt omkring.\n45:2 Av det skal det tas til helligdommen fem hundre stenger i lengde og fem hundre i bredde, i firkant rundt omkring, og femti alen til en fri plass for den rundt omkring.\n45:3 S\u00e5ledes skal du efter dette m\u00e5l m\u00e5le fem og tyve tusen stenger i lengde og ti tusen i bredde; og der skal helligdommen, det h\u00f8ihellige, v\u00e6re.\n45:4 Det er en hellig del av landet, den skal tilh\u00f8re prestene, helligdommens tjenere, som n\u00e6rmer sig for \u00e5 tjene Herren, og det skal v\u00e6re til hustomter for dem og en hellig plass for helligdommen.\n45:5 Og fem og tyve tusen stenger i lengde og ti tusen i bredde skal tilh\u00f8re levittene, husets tjenere; de skal ha tyve g\u00e5rder til eiendom.\n45:6 Og som stadens eiendom skal I avgi fem tusen stenger i bredde og fem og tyve tusen i lengde, ved siden av helligdommens lodd; det skal tilh\u00f8re hele Israels hus.\n45:7 Og fyrsten skal ha sin lodd p\u00e5 begge sider av helligdommens lodd og av stadens eiendom, langsmed helligdommens lodd og stadens eiendom, dels p\u00e5 vestsiden, mot vest, og dels p\u00e5 \u00f8stsiden, mot \u00f8st, og i lengde svarende til \u00e9n av stammenes lodder fra vestgrensen til \u00f8stgrensen.\n45:8 Dette skal han ha som sitt land, som sin eiendom i Israel, og mine fyrster skal ikke mere undertrykke mitt folk, men overlate landet til Israels hus efter deres stammer.\n45:9 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Nu f\u00e5r det v\u00e6re nok, I Israels fyrster! F\u00e5 bort vold og \u00f8deleggelse og gj\u00f8r rett og rettferdighet, h\u00f8r op med \u00e5 drive mitt folk fra g\u00e5rd og grunn, sier Herren, Israels Gud.\n45:10 Rette vektsk\u00e5ler og rett efa og rett bat skal I ha.\n45:11 En efa og en bat skal ha samme m\u00e5l, s\u00e5 en bat er tiendedelen av en homer, og en efa tiendedelen av en homer; efter homeren skal deres m\u00e5l rette sig.\n45:12 En sekel skal v\u00e6re tyve gera; en mine skal hos eder v\u00e6re tyve sekel, fem og tyve sekel, femten sekel.\n45:13 Dette er den offergave I skal gi: en sjettedel efa av en homer hvete, og likes\u00e5 skal I gi en sjettedel efa av en homer bygg.\n45:14 Og den fastsatte avgift av olje, av en bat olje, er en tiendedel bat av en kor* - det g\u00e5r ti bat p\u00e5 en homer; for en homer er ti bat - /\n45:15 og av sm\u00e5feet ett lam av to hundre fra Israels vannrike beitemark til matoffer og til brennoffer og takkoffer, til \u00e5 gj\u00f8re soning for dem, sier Herren, Israels Gud.\n45:16 Alt folket i landet skal v\u00e6re skyldig til \u00e5 yde denne offergave til fyrsten i Israel.\n45:17 Og fyrsten skal det p\u00e5ligge \u00e5 ofre brennofferne og matofferet og drikkofferet p\u00e5 festene og nym\u00e5nedagene og sabbatene, p\u00e5 alle Israels h\u00f8itider; han skal ofre syndofferet og matofferet og brennofferet og takkofferne for \u00e5 gj\u00f8re soning for Israels hus.\n45:18 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: I den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, skal du ta en ung okse uten lyte, og du skal rense helligdommen fra synd.\n45:19 Og presten skal ta noget av syndofferets blod og stryke p\u00e5 husets d\u00f8rstolper og p\u00e5 de fire hj\u00f8rner av alterets avsats og p\u00e5 d\u00f8rstolpene i den indre forg\u00e5rds port.\n45:20 Og likes\u00e5 skal du gj\u00f8re p\u00e5 den syvende dag i m\u00e5neden for deres skyld som har syndet av vanvare eller uvitenhet, og s\u00e5ledes skal I gj\u00f8re soning for huset.\n45:21 I den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den fjortende dag i m\u00e5neden, skal I holde p\u00e5ske; p\u00e5 denne fest skal I ete usyret br\u00f8d i syv dager.\n45:22 P\u00e5 den dag skal fyrsten ofre en okse til syndoffer for sig og for alt folket i landet.\n45:23 Og p\u00e5 festens syv dager skal han ofre Herren et brennoffer, syv okser uten lyte og syv v\u00e6rer uten lyte hver dag i de syv dager, og som syndoffer en gjetebukk hver dag.\n45:24 Og som matoffer skal han ofre en efa til hver okse og en efa til hver v\u00e6r og en hin olje til hver efa.\n45:25 I den syvende m\u00e5ned, p\u00e5 den femtende dag i m\u00e5neden, p\u00e5 festen, skal han ofre lignende offer i syv dager, b\u00e5de syndofferet og brennofferet, b\u00e5de matofferet og oljen.\n46:1 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Den indre forg\u00e5rds port, den som vender mot \u00f8st, skal v\u00e6re lukket de seks arbeidsdager; men p\u00e5 sabbatens dag skal den \u00e5pnes, og likes\u00e5 p\u00e5 nym\u00e5nedagen.\n46:2 Og fyrsten skal da g\u00e5 inn gjennem portens forhall utenfra og st\u00e5 ved portens d\u00f8rstolpe; prestene skal ofre hans brennoffer og hans takkoffer, og han skal tilbede p\u00e5 portens treskel og s\u00e5 g\u00e5 ut igjen; men porten skal ikke lukkes f\u00f8r om aftenen.\n46:3 Og folket i landet skal p\u00e5 sabbatene og nym\u00e5nedagene tilbede for Herrens \u00e5syn ved inngangen til denne port.\n46:4 Og brennofferet som fyrsten skal ofre til Herren p\u00e5 sabbatens dag, skal v\u00e6re seks lam uten lyte og en v\u00e6r uten lyte,\n46:5 og som matoffer en efa til v\u00e6ren, og som matoffer til lammene s\u00e5 meget som han finner for godt \u00e5 gi, og en hin olje til hver efa.\n46:6 Og p\u00e5 nym\u00e5nedagen en ung okse uten lyte og seks lam og en v\u00e6r; uten lyte skal de v\u00e6re.\n46:7 Og som matoffer skal han ofre en efa til oksen og en efa til v\u00e6ren, og til lammene s\u00e5 meget som han har r\u00e5d til, og en hin olje til hver efa.\n46:8 Og n\u00e5r fyrsten g\u00e5r inn, skal han g\u00e5 inn gjennem portens forhall, og samme vei skal han g\u00e5 ut igjen.\n46:9 Men n\u00e5r folket i landet g\u00e5r inn for Herrens \u00e5syn p\u00e5 h\u00f8itidene, skal den som g\u00e5r inn igjennem nordporten for \u00e5 tilbede, g\u00e5 ut igjennem sydporten, og den som g\u00e5r inn igjennem sydporten, g\u00e5 ut igjennem porten mot nord; han skal ikke vende tilbake gjennem den port som han gikk inn gjennem, men de skal g\u00e5 ut rett frem for sig.\n46:10 Og fyrsten skal g\u00e5 inn blandt de andre, n\u00e5r de g\u00e5r inn; og n\u00e5r de g\u00e5r ut, skal de g\u00e5 ut sammen.\n46:11 Og p\u00e5 festene og h\u00f8itidene skal matofferet v\u00e6re en efa til hver okse og en efa til hver v\u00e6r, og til lammene s\u00e5 meget som han finner for godt \u00e5 gi, og en hin olje til hver efa.\n46:12 N\u00e5r fyrsten vil ofre et frivillig offer - et brennoffer eller takkoffere som frivillig offer til Herren, da skal de \u00e5pne for ham den port som vender mot \u00f8st, og han skal ofre sitt brennoffer og sine takkoffer s\u00e5ledes som han gj\u00f8r det p\u00e5 sabbatens dag; og s\u00e5 skal han g\u00e5 ut igjen, og n\u00e5r han er g\u00e5tt ut, skal porten lukkes.\n46:13 Som brennoffer til Herren skal du hver dag ofre et \u00e5rsgammelt lam uten lyte; hver morgen skal du ofre det.\n46:14 Og som matoffer dertil skal du hver morgen ofre en sjettedel efa og en tredjedel hin olje til \u00e5 v\u00e6te melet med; det er et matoffer for Herren - forskrifter som skal gjelde evig, for all tid.\n46:15 S\u00e5ledes skal de hver morgen ofre lammet og matofferet og oljen; det skal v\u00e6re et stadig brennoffer.\n46:16 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: N\u00e5r fyrsten gir nogen av sine s\u00f8nner en gave, s\u00e5 er det hans arv; det skal tilh\u00f8re hans s\u00f8nner, det er deres arv og eie.\n46:17 Men n\u00e5r han gir en gave av sin arv til en av sine tjenere, s\u00e5 skal det tilh\u00f8re ham inntil frihets\u00e5ret, men s\u00e5 komme tilbake til fyrsten; bare hans s\u00f8nner skal hans arv tilh\u00f8re.\n46:18 Fyrsten m\u00e5 ikke ta noget av folkets arv, s\u00e5 han driver dem bort fra deres eiendom; av sin egen eiendom skal han la sine s\u00f8nner arve, s\u00e5 mitt folk ikke skal bli spredt ved \u00e5 miste sine eiendommer.\n46:19 S\u00e5 f\u00f8rte han mig gjennem den inngang som var ved siden av porten, til de hellige kammer som var bestemt for prestene, og som vendte mot nord, og se, der var en plass ytterst mot vest.\n46:20 Og han sa til mig: Dette er den plass hvor prestene skal koke skyldofferet og syndofferet, og hvor de skal bake matofferet, s\u00e5 de ikke har n\u00f8dig \u00e5 b\u00e6re det ut i den ytre forg\u00e5rd og s\u00e5ledes hellige folket.\n46:21 S\u00e5 lot han mig g\u00e5 ut i den ytre forg\u00e5rd, og f\u00f8rte mig omkring til forg\u00e5rdens fire hj\u00f8rner, og se, der var en mindre g\u00e5rd i hvert hj\u00f8rne av forg\u00e5rden.\n46:22 I forg\u00e5rdens fire hj\u00f8rner var det lukkede g\u00e5rder, firti alen lange og tretti alen brede; de fire g\u00e5rder i hj\u00f8rnene hadde samme m\u00e5l.\n46:23 Og det gikk en muret ring rundt om i dem, rundt om i alle fire, og det var gjort kokesteder under de murede ringer rundt om.\n46:24 Og han sa til mig: Dette er de kokehus hvor husets tjenere* skal koke folkets slaktoffer. /\n47:1 S\u00e5 f\u00f8rte han mig tilbake til husets inngang, og se, det kom vann ut under husets d\u00f8rtreskel mot \u00f8st, for husets forside vendte mot \u00f8st; og vannet rant ned fra husets h\u00f8ire side, s\u00f8nnenfor alteret.\n47:2 S\u00e5 lot han mig g\u00e5 ut gjennem nordporten og f\u00f8rte mig omkring utenfor, til den ytre port, til den port som vender mot \u00f8st, og se, det vellet vann frem fra den h\u00f8ire side.\n47:3 Mannen gikk nu mot \u00f8st med en m\u00e5lesnor i h\u00e5nden og m\u00e5lte tusen alen; s\u00e5 lot han mig vade gjennem vannet, og vannet n\u00e5dde mig til anklene.\n47:4 Atter m\u00e5lte han tusen alen og lot mig vade gjennem vannet; da n\u00e5dde vannet mig til kn\u00e6rne. Atter m\u00e5lte han tusen alen og lot mig vade gjennem vann som n\u00e5dde til lendene.\n47:5 S\u00e5 m\u00e5lte han atter tusen alen; da var det en bekk som jeg ikke kunde vade igjennem; for vannet var s\u00e5 h\u00f8it at en m\u00e5tte sv\u00f8mme der - det var en bekk som ikke lot sig vade.\n47:6 Og han sa til mig: Har du sett det, menneskes\u00f8nn? Og han f\u00f8rte mig tilbake igjen langs bekkens bredd.\n47:7 Da jeg vendte tilbake, se, da stod det p\u00e5 bekkens bredd en stor mengde tr\u00e6r p\u00e5 begge sider.\n47:8 Og han sa til mig: Dette vann rinner til \u00f8stbygdene og videre ned til \u00f8demarken og faller s\u00e5 i havet*; og n\u00e5r det ledes ut i havet, blir vannet der sundt. /\n47:9 Og alle levende skapninger, som det vrimler av overalt hvor dobbeltbekken* kommer, skal leve, og fiskene skal bli meget tallrike; for n\u00e5r dette vann kommer dit, blir der sundhet og liv overalt hvor bekken kommer. /\n47:10 Og det skal st\u00e5 fiskere ved havet* fra En-Gedi til En-Egla'im; det skal v\u00e6re et sted til \u00e5 kaste fiskegarn ut; det skal finnes fisk av forskjellig slag i stor mengde, som i det store hav. /\n47:11 Men myrene og pyttene der skal ikke bli sunde; de skal bare v\u00e6re til \u00e5 utvinne salt av.\n47:12 Ved bekken skal det p\u00e5 begge dens bredder vokse op alleh\u00e5nde frukttr\u00e6r; deres blad skal ikke visne, og deres frukt skal ikke h\u00f8re op; hver m\u00e5ned skal de b\u00e6re ny frukt; for vannet til dem g\u00e5r ut fra helligdommen; og deres frukt skal v\u00e6re til mat, og deres blad til l\u00e6gedom.\n47:13 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Dette er de grenser hvorefter I skal skifte ut landet til arv for Israels tolv stammer; Josef skal ha to lodder.\n47:14 I skal ta det til arv, den ene som den andre, fordi jeg har l\u00f8ftet min h\u00e5nd og svoret \u00e5 ville gi eders fedre det, og s\u00e5ledes skal dette land tilfalle eder som arv.\n47:15 Dette skal v\u00e6re landets grenser: Mot nord fra det store hav p\u00e5 veien til Hetlon i retning mot Sedad,\n47:16 Hamat, Berota, Sibra'im, som ligger mellem Damaskus' landemerke og Hamats landemerke, det mellemste Haser, som ligger bortimot Havrans landemerke.\n47:17 S\u00e5ledes skal grensen g\u00e5 fra havet til Hasar-Enon ved Damaskus' landemerke og videre enda lenger mot nord op til Hamats landemerke. Dette er nordsiden.\n47:18 P\u00e5 \u00f8stsiden: Jordan, mellem Havran og Damaskus og mellem Gilead og Israels land; fra nordgrensen til det \u00f8stlige hav skal I m\u00e5le. Dette er \u00f8stsiden.\n47:19 P\u00e5 sydsiden - mot syd - skal grensen g\u00e5 fra Tamar til Meribots vann ved Kades; arven skal n\u00e5 til det store hav. Dette er sydsiden - grensen mot syd.\n47:20 Og p\u00e5 vestsiden skal det store hav v\u00e6re grensen og g\u00e5 fra sydgrensen til midt imot Hamat. Dette er vestsiden.\n47:21 Dette land skal I dele mellem eder efter Israels stammer.\n47:22 I skal lodde det ut til arv for eder og de fremmede som bor iblandt eder, og som har f\u00e5tt barn iblandt eder; de skal for eder v\u00e6re som de innf\u00f8dte blandt Israels barn; de skal f\u00e5 arv sammen med eder blandt Israels stammer.\n47:23 I den stamme hvor den fremmede bor, der skal I gi ham hans arv, sier Herren, Israels Gud.\n48:1 Dette er stammenes navn: Fra nordenden langs Hetlon-veien til bortimot Hamat og Hasar-Enan ved Damaskus' landemerke, mot nord, ved siden av Hamat, der skal Dan ha landet, fra \u00f8stsiden til havet - Dan \u00e9n lodd.\n48:2 Og langsmed Dans landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Aser \u00e9n lodd.\n48:3 Og langsmed Asers landemerke, fra \u00f8stsiden og til vestsiden, Naftali \u00e9n lodd.\n48:4 Og langsmed Naftalis landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Manasse \u00e9n lodd.\n48:5 Og langsmed Manasses landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Efra'im \u00e9n lodd.\n48:6 Og langsmed Efra'ims landemerke, fra \u00f8stsiden og til vestsiden, Ruben \u00e9n lodd.\n48:7 Og langsmed Rubens landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Juda \u00e9n lodd.\n48:8 Og langsmed Judas landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, skal det omr\u00e5de ligge som I skal avgi som gave til Herren; det skal v\u00e6re fem og tyve tusen stenger i bredde, og i lengde som \u00e9n av stammeloddene, fra \u00f8stsiden til vestsiden, og midt i der skal helligdommen v\u00e6re.\n48:9 Det omr\u00e5de som I skal avgi til Herren som gave, skal v\u00e6re fem og tyve tusen stenger langt og ti tusen bredt.\n48:10 Og av denne hellige gave skal et stykke tilh\u00f8re prestene, i nord fem og tyve tusen stenger, i vest ti tusen i bredde, i \u00f8st ti tusen i bredde, og i syd fem og tyve tusen i lengde, og midt i der skal Herrens helligdom v\u00e6re.\n48:11 Prestene, dem som er helliget blandt Sadoks s\u00f8nner, som tok vare p\u00e5 det jeg vilde ha varetatt, som ikke forvillet sig dengang Israels barn f\u00f3r vill, s\u00e5ledes som levittene forvillet sig,\n48:12 dem skal det tilh\u00f8re som en del av det landomr\u00e5de som skal avgis til Herren, som et h\u00f8ihellig stykke langsmed levittenes landemerke.\n48:13 Og levittene skal ved siden av prestenes landemerke ha fem og tyve tusen stenger i lengde og ti tusen i bredde; lengden skal i alt v\u00e6re fem og tyve tusen stenger, og bredden ti tusen.\n48:14 De skal ikke selge eller bytte bort noget av det, og denne f\u00f8rstegr\u00f8de av landet skal ikke g\u00e5 over til andre; for den er helliget til Herren.\n48:15 De fem tusen stenger som er tilovers av bredden, langsmed de fem og tyve tusen, skal ikke v\u00e6re hellig land; det skal v\u00e6re til bruk for staden, til boliger og til jorder, og midt i der skal staden v\u00e6re.\n48:16 Og dette er dens m\u00e5l: Nordsiden skal v\u00e6re fire tusen og fem hundre stenger, og sydsiden fire tusen og fem hundre, og \u00f8stsiden fire tusen og fem hundre, og vestsiden fire tusen og fem hundre.\n48:17 Og staden skal ha jorder, i nord to hundre og femti stenger og i syd to hundre og femti og i \u00f8st to hundre og femti og i vest to hundre og femti.\n48:18 Og det som er tilovers av lengden, langsmed den hellige gave, ti tusen stenger mot \u00f8st og ti tusen mot vest, det skal v\u00e6re langsmed den hellige gave, og av gr\u00f8den av det skal v\u00e6re til f\u00f8de for stadens arbeidere.\n48:19 Og stadens arbeidere, av alle Israels stammer, skal dyrke det*. /\n48:20 Hele gaven skal v\u00e6re fem og tyve tusen stenger i lengde og fem og tyve tusen i bredde; en fjerdedel i forhold til den hellige gave* skal I avgi til stadens eiendom. /\n48:21 Og fyrsten skal ha det som er tilovers p\u00e5 begge sider av den hellige gave og av stadens eiendom, langsmed den fem og tyve tusen stenger brede lodd til den \u00f8stre grense og mot vest langsmed de fem og tyve tusen stenger til den vestre grense, ved siden av stammeloddene*; det skal tilh\u00f8re fyrsten, og den hellige gave og husets helligdom skal v\u00e6re midt imellem. /\n48:22 Og det som ligger mellem Judas landemerke og Benjamins landemerke, med levittenes eiendom og stadens eiendom i midten, det skal tilh\u00f8re fyrsten.\n48:23 S\u00e5 kommer de andre stammer: Fra \u00f8stsiden til vestsiden skal Benjamin ha \u00e9n lodd.\n48:24 Og langsmed Benjamins landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Simeon \u00e9n lodd.\n48:25 Og langsmed Simeons landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Issakar \u00e9n lodd.\n48:26 Og langsmed Issakars landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Sebulon \u00e9n lodd.\n48:27 Og langsmed Sebulons landemerke, fra \u00f8stsiden til vestsiden, Gad \u00e9n lodd.\n48:28 Og langsmed Gads landemerke, p\u00e5 sydsiden, skal grensen mot syd g\u00e5 fra Tamar til Meribas vann ved Kades; arven skal n\u00e5 til det store hav.\n48:29 Dette er det land som I skal lodde ut til Israels stammer av arven, og dette er deres lodder, sier Herren, Israels Gud.\n48:30 Og dette er stadens yttergrenser: P\u00e5 nordsiden skal den m\u00e5le fire tusen og fem hundre stenger;\n48:31 og stadens porter skal opkalles efter Israels stammer; tre av dem skal ligge mot nord: Rubens port \u00e9n, Judas port \u00e9n, Levis port \u00e9n.\n48:32 Og p\u00e5 \u00f8stsiden skal den m\u00e5le fire tusen og fem hundre stenger og ha tre porter: Josefs port \u00e9n, Benjamins port \u00e9n, Dans port \u00e9n.\n48:33 Og sydsiden skal m\u00e5le fire tusen og fem hundre stenger og ha tre porter: Simeons port \u00e9n, Issakars port \u00e9n, Sebulons port \u00e9n.\n48:34 Vestsiden skal m\u00e5le fire tusen og fem hundre stenger og ha tre porter: Gads port \u00e9n, Asers port \u00e9n, Naftalis port \u00e9n.\n48:35 Rundt omkring skal staden m\u00e5le atten tusen stenger. Og stadens navn skal fra den dag v\u00e6re: Herren er der.","title":"Norwegian Bible: Ezekiel","type":"page"}