{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/gal.htm","path":"bib/wb/nor/gal.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/gal.htm","text":"1:1 Paulus, apostel, ikke av mennesker eller ved noget menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som opvakte ham fra de d\u00f8de,\n1:2 og alle de br\u00f8dre som er hos mig - til menighetene i Galatia:\n1:3 N\u00e5de v\u00e6re med eder og fred fra Gud Fader og v\u00e5r Herre Jesus Kristus,\n1:4 han som gav sig selv for v\u00e5re synder for \u00e5 fri oss ut av den n\u00e6rv\u00e6rende onde verden efter v\u00e5r Guds og Faders vilje;\n1:5 ham v\u00e6re \u00e6ren i all evighet! Amen.\n1:6 Jeg undrer mig over at I s\u00e5 snart vender eder bort fra ham som kalte eder ved Kristi n\u00e5de, til et annet evangelium,\n1:7 skj\u00f8nt der ikke er noget annet; det er bare nogen som forvirrer eder og vil forvrenge Kristi evangelium.\n1:8 Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkynner eder et annet evangelium enn det som vi har forkynt eder, han v\u00e6re forbannet!\n1:9 Som vi f\u00f8r har sagt, s\u00e5 sier jeg og nu igjen: Om nogen forkynner eder et annet evangelium enn det som I har mottatt, han v\u00e6re forbannet!\n1:10 Taler jeg nu mennesker til vilje, eller Gud? eller s\u00f8ker jeg \u00e5 tekkes mennesker? S\u00f8kte jeg ennu \u00e5 tekkes mennesker, da var jeg ikke Kristi tjener.\n1:11 Jeg kunngj\u00f8r eder, br\u00f8dre, at det evangelium som er blitt forkynt av mig, ikke er menneske-verk;\n1:12 for heller ikke jeg har mottatt det eller l\u00e6rt det av noget menneske, men ved Jesu Kristi \u00e5penbaring.\n1:13 I har jo h\u00f8rt hvorledes jeg fordum levde som j\u00f8de, at jeg over all m\u00e5te forfulgte Guds menighet og \u00f8dela den,\n1:14 og jeg gikk videre i j\u00f8dedommen enn mange jevnaldrende i mitt folk, jeg var enda mere nidkj\u00e6r for mine fedrene l\u00e6rdommer.\n1:15 Men da han som utvalgte mig fra mors liv og kalte mig ved sin n\u00e5de,\n1:16 efter sin vilje \u00e5penbarte sin S\u00f8nn i mig, forat jeg skulde forkynne evangeliet om ham blandt hedningene, da samr\u00e5dde jeg mig ikke med kj\u00f8d og blod,\n1:17 heller ikke drog jeg op til Jerusalem til dem som var apostler f\u00f8r mig; men jeg drog straks bort til Arabia og vendte tilbake til Damaskus.\n1:18 Siden, tre \u00e5r efter, drog jeg op til Jerusalem for \u00e5 bli kjent med Kefas, og jeg blev femten dager hos ham;\n1:19 men nogen annen av apostlene s\u00e5 jeg ikke, uten Jakob, Herrens bror.\n1:20 Det jeg her skriver til eder - se, det vet Gud at jeg ikke lyver!\n1:21 Derefter kom jeg til Syrias og Kilikias bygder.\n1:22 Jeg var av utseende ukjent for de kristne menigheter i Judea;\n1:23 de hadde bare h\u00f8rt si: Han som f\u00f8r forfulgte oss, han forkynner nu den tro som han f\u00f8r vilde utrydde;\n1:24 og de priste Gud for mig.\n2:1 Fjorten \u00e5r efter gikk jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tok ogs\u00e5 Titus med;\n2:2 men jeg gikk der op efter en \u00e5penbaring. Og jeg forela dem, og s\u00e6rskilt dem som gjaldt mest, det evangelium som jeg forkynner iblandt hedningene, om jeg vel l\u00f8p eller hadde l\u00f8pet forgjeves.\n2:3 Men ikke engang Titus, som var med mig, han som var en greker, blev tvunget til \u00e5 la sig omskj\u00e6re -\n2:4 og det for de falske br\u00f8dres skyld som hadde sneket sig inn og var kommet for \u00e5 lure p\u00e5 v\u00e5r frihet, den som vi har i Kristus Jesus, s\u00e5 de kunde gj\u00f8re oss til tr\u00e6ler.\n2:5 For disse vek vi ikke et \u00f8ieblikk i eftergivenhet, forat evangeliets sannhet kunde st\u00e5 fast iblandt eder.\n2:6 Men de som gjaldt for \u00e5 v\u00e6re noget - hvor store de var, er mig det samme; Gud gj\u00f8r ikke forskjell p\u00e5 folk - de som gjaldt mest, p\u00e5la mig intet videre,\n2:7 tvert imot: da de s\u00e5 at det var mig betrodd \u00e5 forkynne evangeliet for de uomsk\u00e5rne, likesom Peter for de omsk\u00e5rne -\n2:8 for han som gav Peter kraft til apostel-tjeneste blandt de omsk\u00e5rne, han gav og mig kraft til det blandt hedningene -\n2:9 og da de fikk vite om den n\u00e5de som var mig gitt, da gav Jakob og Kefas og Johannes, de som gjaldt for \u00e5 v\u00e6re st\u00f8ttene, mig og Barnabas samfunds-h\u00e5nd, at vi skulde g\u00e5 til hedningene, men de til de omsk\u00e5rne,\n2:10 bare at vi skulde komme de fattige i hu, og det har jeg nettop lagt vinn p\u00e5 \u00e5 gj\u00f8re.\n2:11 Men da Kefas kom til Antiokia, sa jeg ham imot like op i \u00f8inene, fordi det var f\u00f8rt klagem\u00e5l imot ham.\n2:12 For f\u00f8r det kom nogen fra Jakob, \u00e5t han sammen med hedningene; men da de kom, drog han sig tilbake og skilte sig ut, for han var redd for dem som var av omskj\u00e6relsen,\n2:13 og sammen med ham hyklet og de andre j\u00f8der, s\u00e5 at endog Barnabas blev revet med av deres hykleri.\n2:14 Men da jeg s\u00e5 at de ikke gikk rett frem efter evangeliets sannhet, sa jeg til Kefas s\u00e5 alle h\u00f8rte p\u00e5 det: N\u00e5r du som er j\u00f8de, lever som hedning og ikke som j\u00f8de, hvorledes kan du da tvinge hedningene til \u00e5 leve som j\u00f8der?\n2:15 Vi er j\u00f8der av f\u00f8dsel og ikke syndere av hedensk \u00e6tt;\n2:16 men da vi inns\u00e5 at et menneske ikke blir rettferdiggjort av lov-gjerninger, men ved tro p\u00e5 Kristus Jesus, s\u00e5 trodde ogs\u00e5 vi p\u00e5 Kristus Jesus, for \u00e5 bli rettferdiggjort av tro p\u00e5 Kristus og ikke av lov-gjerninger, eftersom intet kj\u00f8d blir rettferdiggjort av lov-gjerninger.\n2:17 Men om vi, da vi s\u00f8kte \u00e5 bli rettferdiggjort i Kristus, fantes ogs\u00e5 selv \u00e5 v\u00e6re syndere, er derfor Kristus en syndens tjener? Langt derifra!\n2:18 for hvis jeg igjen bygger op det jeg br\u00f8t ned, da viser jeg mig selv som en lovbryter.\n2:19 For jeg er ved loven d\u00f8d for loven for \u00e5 leve for Gud;\n2:20 jeg er korsfestet med Kristus, jeg lever ikke lenger selv, men Kristus lever i mig, og det liv jeg nu lever i kj\u00f8det, det lever jeg i troen p\u00e5 Guds S\u00f8nn, som elsket mig og gav sig selv for mig.\n2:21 Jeg akter ikke Guds n\u00e5de for intet; for er rettferdighet \u00e5 f\u00e5 ved loven, da er alts\u00e5 Kristus d\u00f8d forgjeves.\n3:1 I uforstandige galatere! hvem har forgjort eder, I som har f\u00e5tt Jesus Kristus malt for \u00f8inene som korsfestet?\n3:2 Bare dette vil jeg f\u00e5 vite av eder: Var det ved lov-gjerninger I fikk \u00c5nden, eller ved troens forkynnelse?\n3:3 Er I s\u00e5 uforstandige? I begynte i \u00c5nd; vil I nu fullende i kj\u00f8d?\n3:4 S\u00e5 meget har I oplevd forgjeves! - om det da virkelig er forgjeves.\n3:5 Han alts\u00e5 som gir eder \u00c5nden og virker kraftige gjerninger iblandt eder, gj\u00f8r han det ved lov-gjerninger eller ved troens forkynnelse?\n3:6 Likesom Abraham trodde Gud, og det blev regnet ham til rettferdighet.\n3:7 Derfor skal I vite at de som har tro, de er Abrahams barn.\n3:8 Og da Skriften foruts\u00e5 at det er ved tro Gud rettferdiggj\u00f8r hedningene, forkynte den Abraham forut det evangelium: I dig skal alle folk velsignes.\n3:9 S\u00e5 blir da de som har tro, velsignet med den troende Abraham.\n3:10 For s\u00e5 mange som holder sig til lov-gjerninger, er under forbannelse; for det er skrevet: Forbannet er hver den som ikke blir ved i alt som er skrevet i lovens bok, s\u00e5 han gj\u00f8r det!\n3:11 Og at ingen blir rettferdiggjort for Gud ved loven, er \u00e5penbart; for: Den rettferdige, ved tro skal han leve;\n3:12 men loven har ikke noget med troen \u00e5 gj\u00f8re, men: Den som gj\u00f8r det, skal leve derved.\n3:13 Kristus kj\u00f8pte oss fri fra lovens forbannelse, idet han blev en forbannelse for oss - for det er skrevet: Forbannet er hver den som henger p\u00e5 et tre -\n3:14 forat Abrahams velsignelse kunde komme over hedningene i Kristus Jesus, s\u00e5 vi ved troen kunde f\u00e5 \u00c5nden, som var oss lovt.\n3:15 Br\u00f8dre! jeg taler p\u00e5 menneskelig vis. Selv en menneskelig pakt vil ingen gj\u00f8re til intet eller legge noget til efterat den er stadfestet.\n3:16 Nu blev l\u00f8ftene gitt Abraham og hans \u00e6tt; han sier ikke: Og dine \u00e6tlinger, som om mange, men som om \u00e9n: Og din \u00e6tt, og dette er Kristus.\n3:17 Dette er da min mening: En pakt som forut er stadfestet av Gud, gj\u00f8r ikke loven, som er gitt fire hundre og tretti \u00e5r efter, ugyldig, s\u00e5 den skulde gj\u00f8re l\u00f8ftet til intet.\n3:18 For f\u00e5r en arven ved lov, da f\u00e5r en den ikke lenger ved l\u00f8fte; men Gud har gitt Abraham den ved l\u00f8fte.\n3:19 Hvad skulde da loven til? Den blev lagt til for overtredelsenes skyld, inntil den \u00e6tt kom som l\u00f8ftet gjaldt - gitt ved engler, ved en mellemmanns h\u00e5nd;\n3:20 men en mellemmann er ikke bare for \u00e9n; men Gud er \u00e9n.\n3:21 Er da loven imot Guds l\u00f8fter? Langt derifra! for var det gitt nogen lov som kunde gj\u00f8re levende, da kom rettferdigheten virkelig av loven;\n3:22 men Skriften har lagt alt inn under synd, forat det som var lovt, skulde ved tro p\u00e5 Jesus Kristus bli gitt dem som tror.\n3:23 Men f\u00f8r troen kom, blev vi holdt innestengt i varetekt under loven til den tro som skulde \u00e5penbares.\n3:24 S\u00e5 er da loven blitt v\u00e5r tuktemester til Kristus, forat vi skulde bli rettferdiggjort av tro;\n3:25 men efterat troen er kommet, er vi ikke lenger under tuktemesteren;\n3:26 alle er I jo Guds barn ved troen p\u00e5 Kristus Jesus;\n3:27 for I, s\u00e5 mange som er d\u00f8pt til Kristus, har ikl\u00e6dd eder Kristus.\n3:28 Her er ikke j\u00f8de eller greker, her er ikke tr\u00e6l eller fri, her er ikke mann og kvinne; for I er alle \u00e9n i Kristus Jesus.\n3:29 Men h\u00f8rer I Kristus til, da er I jo Abrahams \u00e6tt, arvinger efter l\u00f8fte.\n4:1 Men jeg sier: S\u00e5 lenge arvingen er barn, er det ingen forskjell mellem ham og en tr\u00e6l, enda han er herre over alt sammen;\n4:2 men han er under formyndere og husholdere inntil den tid som hans far forut har fastsatt.\n4:3 S\u00e5ledes var ogs\u00e5 vi, dengang vi var barn, tr\u00e6lbundet under verdens barnel\u00e6rdom;\n4:4 men da tidens fylde kom, utsendte Gud sin S\u00f8nn, f\u00f8dt av en kvinne, f\u00f8dt under loven,\n4:5 forat han skulde kj\u00f8pe dem fri som var under loven, forat vi skulde f\u00e5 barnek\u00e5r.\n4:6 Og fordi I er s\u00f8nner, har Gud sendt sin S\u00f8nns \u00c5nd i v\u00e5re hjerter, som roper: Abba, Fader!\n4:7 S\u00e5 er du da ikke lenger tr\u00e6l, men s\u00f8nn; men er du s\u00f8nn, da er du og arving ved Gud.\n4:8 Men dengang da I ikke kjente Gud, tr\u00e6let I under de guder som i virkeligheten ikke er guder;\n4:9 men nu, da I kjenner Gud, ja det som mere er, er kjent av Gud, hvorledes kan I da vende om igjen til den skr\u00f8pelige og fattige barnel\u00e6rdom? vil I da p\u00e5 ny igjen tr\u00e6le under den?\n4:10 I tar vare p\u00e5 dager og m\u00e5neder og tider og \u00e5r;\n4:11 jeg frykter for eder at jeg kanskje forgjeves har gjort mig m\u00f8ie med eder.\n4:12 V\u00e6r som jeg! for jeg er jo som I. Br\u00f8dre! jeg ber eder. I har ingen urett gjort mig;\n4:13 men I vet at det var p\u00e5 grunn av skr\u00f8pelighet i mitt kj\u00f8d at jeg f\u00f8rste gang kom til \u00e5 forkynne evangeliet for eder;\n4:14 og til tross for den fristelse som voldtes eder ved mitt kj\u00f8d, ringeaktet og avskydde I mig ikke. I tok imot mig som en Guds engel, ja, som Kristus Jesus.\n4:15 Hvor I dengang priste eder salige! for jeg gir eder det vidnesbyrd at hadde det v\u00e6rt mulig, s\u00e5 hadde I revet eders \u00f8ine ut og gitt mig dem.\n4:16 S\u00e5 er jeg da blitt eders fiende ved \u00e5 si eder sannheten!\n4:17 De legger sig efter eder med en iver som ikke er god; men de vil stenge eder ute, forat I skal v\u00e6re ivrige for dem.\n4:18 Men det er godt \u00e5 vise iver i det gode alltid, og ikke bare n\u00e5r jeg er til stede hos eder.\n4:19 Mine barn, som jeg atter f\u00f8der med smerte, inntil Kristus vinner skikkelse i eder!\n4:20 Jeg skulde \u00f8nske \u00e5 v\u00e6re til stede hos eder nu og omskifte min r\u00f8st; for jeg er r\u00e5dvill med eder.\n4:21 Si mig, I som vil v\u00e6re under loven: H\u00f8rer I ikke loven?\n4:22 Det er jo skrevet at Abraham hadde to s\u00f8nner, \u00e9n med tr\u00e6lkvinnen og \u00e9n med den frie kvinne;\n4:23 men tr\u00e6lkvinnens s\u00f8nn er f\u00f8dt efter kj\u00f8det, den frie kvinnes derimot if\u00f8lge l\u00f8ftet.\n4:24 I dette ligger en dypere mening under; for disse kvinner er to pakter, den ene fra berget Sinai, og den f\u00f8der barn til tr\u00e6ldom; dette er Hagar.\n4:25 For Hagar er berget Sinai i Arabia, og svarer til det Jerusalem som nu er; for det er i tr\u00e6ldom med sine barn.\n4:26 Men det Jerusalem som er der oppe, er fritt, og det er v\u00e5r mor;\n4:27 for det er skrevet: V\u00e6r glad, du ufruktbare, du som ikke f\u00f8der! bryt ut og rop, du som ikke har veer! for den enslige kvinnes barn er mange flere enn hennes som har mannen.\n4:28 Men vi, br\u00f8dre, er l\u00f8ftets barn, likesom Isak.\n4:29 Men likesom dengang han som var f\u00f8dt efter kj\u00f8det, forfulgte ham som var f\u00f8dt efter \u00c5nden, s\u00e5ledes og nu.\n4:30 Men hvad sier Skriften? Driv ut tr\u00e6lkvinnen og hennes s\u00f8nn! for tr\u00e6lkvinnens s\u00f8nn skal ingenlunde arve med den frie kvinnes s\u00f8nn.\n4:31 Derfor, br\u00f8dre, er vi ikke tr\u00e6lkvinnens barn, men den frie kvinnes.\n5:1 Til frihet har Kristus frigjort oss; st\u00e5 derfor fast, og la eder ikke atter legge under tr\u00e6ldoms \u00e5k!\n5:2 Se, jeg, Paulus, sier eder at dersom I lar eder omskj\u00e6re, s\u00e5 vil Kristus intet gagne eder.\n5:3 Atter vidner jeg for hvert menneske som lar sig omskj\u00e6re, at han er skyldig \u00e5 holde hele loven.\n5:4 I er skilt fra Kristus, I som vil rettferdiggj\u00f8res ved loven; I er falt ut av n\u00e5den.\n5:5 For ved troen venter vi i \u00c5nden p\u00e5 det som rettferdigheten gir oss h\u00e5p om;\n5:6 for i Kristus Jesus gjelder hverken omskj\u00e6relse eller forhud noget, men bare tro, virksom ved kj\u00e6rlighet.\n5:7 I l\u00f8p godt; hvem hindret eder fra \u00e5 lyde sannheten?\n5:8 Denne overtalelse kommer ikke fra ham som kalte eder.\n5:9 En liten surdeig syrer hele deigen.\n5:10 Jeg har den tillit til eder i Herren at I ikke vil mene noget annet; men den som forvirrer eder, skal b\u00e6re sin dom, hvem han s\u00e5 er.\n5:11 Men jeg, br\u00f8dre - hvis jeg ennu forkynner omskj\u00e6relse, hvorfor forf\u00f8lges jeg da ennu? da er jo korsets anst\u00f8t gjort til intet.\n5:12 Gid de endog m\u00e5 skj\u00e6re sig selv i s\u00f8nder, de som opvigler eder!\n5:13 For I blev kalt til frihet, br\u00f8dre; bruk bare ikke friheten til en leilighet for kj\u00f8det, men tjen hverandre i kj\u00e6rlighet!\n5:14 For hele loven er opfylt i ett bud, i dette: Du skal elske din n\u00e6ste som dig selv.\n5:15 Men dersom I biter og eter hverandre, da se til at I ikke blir fort\u00e6rt av hverandre!\n5:16 Men jeg sier: Vandre i \u00c5nden, s\u00e5 skal I ikke fullbyrde kj\u00f8dets begj\u00e6ring.\n5:17 For kj\u00f8det begj\u00e6rer imot \u00c5nden, og \u00c5nden imot kj\u00f8det; de st\u00e5r hverandre imot, s\u00e5 I ikke skal gj\u00f8re det I vil.\n5:18 Men dersom I drives av \u00c5nden, da er I ikke under loven.\n5:19 Men kj\u00f8dets gjerninger er \u00e5penbare, s\u00e5som: utukt, urenhet, skaml\u00f8shet,\n5:20 avgudsdyrkelse, trolldom, fiendskap, kiv, avind, vrede, stridigheter, tvedrakt, partier,\n5:21 misunnelse, mord, drikk, svir og annet slikt; om dette sier jeg eder forut, likesom jeg og forut har sagt, at de som gj\u00f8r s\u00e5dant, skal ikke arve Guds rike.\n5:22 Men \u00c5ndens frukt er kj\u00e6rlighet, glede, fred, langmodighet, mildhet, godhet, trofasthet, saktmodighet, avholdenhet;\n5:23 mot slike er loven ikke.\n5:24 Men de som h\u00f8rer Kristus Jesus til, har korsfestet kj\u00f8det med dets lyster og begj\u00e6ringer.\n5:25 Dersom vi lever i \u00c5nden, da la oss og vandre i \u00c5nden!\n5:26 La oss ikke ha lyst til tom \u00e6re, s\u00e5 vi egger hverandre og b\u00e6rer avind imot hverandre!\n6:1 Br\u00f8dre! om ogs\u00e5 et menneske blir overlistet av nogen synd, da hjelp ham til rette, I \u00e5ndelige, med saktmodighets \u00e5nd; men se til dig selv at ikke du og blir fristet!\n6:2 B\u00e6r hverandres byrder, og opfyll p\u00e5 den m\u00e5te Kristi lov!\n6:3 For dersom nogen tykkes sig \u00e5 v\u00e6re noget og er dog intet, da d\u00e5rer han sig selv.\n6:4 Men enhver pr\u00f8ve sin egen gjerning, og da skal han ha sin ros bare efter det han selv er, og ikke efter det som n\u00e6sten er;\n6:5 for hver skal b\u00e6re sin egen byrde.\n6:6 Den som opl\u00e6res i ordet, skal dele alt godt med den som l\u00e6rer ham.\n6:7 Far ikke vill! Gud lar sig ikke spotte; for det som et menneske s\u00e5r, det skal han og h\u00f8ste.\n6:8 For den som s\u00e5r i sitt kj\u00f8d, skal h\u00f8ste fordervelse av kj\u00f8det; men den som s\u00e5r i \u00c5nden, skal h\u00f8ste evig liv av \u00c5nden.\n6:9 Men la oss gj\u00f8re det gode og ikke bli trette! for vi skal h\u00f8ste i sin tid, s\u00e5fremt vi ikke g\u00e5r trett.\n6:10 La oss derfor, mens vi har leilighet til det, gj\u00f8re det gode mot alle, men mest mot troens egne folk!\n6:11 Se, med hvor store bokstaver jeg skriver til eder med min egen h\u00e5nd!\n6:12 S\u00e5 mange som vil ta sig godt ut i kj\u00f8det, disse er det som tvinger eder til \u00e5 la eder omskj\u00e6re, bare for ikke \u00e5 bli forfulgt for Kristi korses skyld.\n6:13 For ikke engang de som lar sig omskj\u00e6re, holder selv loven; men de vil at I skal la eder omskj\u00e6re, forat de kan rose sig av eders kj\u00f8d.\n6:14 Men det v\u00e6re langt fra mig \u00e5 rose mig uten av v\u00e5r Herre Jesu Kristi kors; for ved det er verden blitt korsfestet for mig og jeg for verden.\n6:15 For hverken omskj\u00e6relse eller forhud er noget, men bare en ny skapning.\n6:16 Og s\u00e5 mange som g\u00e5r frem efter denne rettesnor, fred og miskunn v\u00e6re over dem og over Guds Israel!\n6:17 Herefter volde ingen mig uleilighet! for jeg b\u00e6rer Jesu merketegn p\u00e5 mitt legeme.\n6:18 V\u00e5r Herre Jesu Kristi n\u00e5de v\u00e6re med eders \u00e5nd, br\u00f8dre! Amen.","title":"Norwegian Bible: Galatians","type":"page"}