{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/gen.htm","path":"bib/wb/nor/gen.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/gen.htm","text":"1:1 I begynnelsen skapte Gud himmelen og jorden.\n1:2 Og jorden var \u00f8de og tom, og det var m\u00f8rke over det store dyp, og Guds \u00c5nd svevde over vannene.\n1:3 Da sa Gud: Det bli lys! Og det blev lys.\n1:4 Og Gud s\u00e5 at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra m\u00f8rket.\n1:5 Og Gud kalte lyset dag, og m\u00f8rket kalte han natt. Og det blev aften, og det blev morgen, f\u00f8rste dag.\n1:6 Og Gud sa: Det bli en hvelving midt i vannene, og den skal skille vann fra vann.\n1:7 Og Gud gjorde hvelvingen og skilte vannet som er under hvelvingen, fra vannet som er over hvelvingen. Og det blev s\u00e5.\n1:8 Og Gud kalte hvelvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, annen dag.\n1:9 Og Gud sa: Vannet under himmelen samle sig til ett sted, og det blev s\u00e5.\n1:10 Og Gud kalte det t\u00f8rre land jord, og vannet som hadde samlet sig, kalte han hav. Og Gud s\u00e5 at det var godt.\n1:11 Og Gud sa: Jorden b\u00e6re frem gress, urter som s\u00e5r sig, frukttr\u00e6r som b\u00e6rer frukt med deres fr\u00f8 i, p\u00e5 jorden, hvert efter sitt slag. Og det blev s\u00e5.\n1:12 Og jorden bar frem gress, urter som s\u00e5r sig, hver efter sitt slag, og tr\u00e6r som b\u00e6rer frukt med deres fr\u00f8 i, hvert efter sitt slag. Og Gud s\u00e5 at det var godt.\n1:13 Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag.\n1:14 Og Gud sa: Det bli lys p\u00e5 himmelhvelvingen til \u00e5 skille dagen fra natten! Og de skal v\u00e6re til tegn og fastsatte tider og dager og \u00e5r.\n1:15 Og de skal v\u00e6re til lys p\u00e5 himmelhvelvingen, til \u00e5 lyse over jorden. Og det blev s\u00e5.\n1:16 Og Gud gjorde de to store lys, det st\u00f8rste til \u00e5 r\u00e5de om dagen og det mindre til \u00e5 r\u00e5de om natten, og stjernene.\n1:17 Og Gud satte dem p\u00e5 himmelhvelvingen til \u00e5 lyse over jorden\n1:18 og til \u00e5 r\u00e5de om dagen og om natten og til \u00e5 skille lyset fra m\u00f8rket. Og Gud s\u00e5 at det var godt.\n1:19 Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.\n1:20 Og Gud sa: Det vrimle av liv i vannet, og fugler flyve over jorden under himmelhvelvingen!\n1:21 Og Gud skapte de store sj\u00f8dyr og alt levende som r\u00f8rer sig, som det vrimler av i vannet, hvert efter sitt slag, og alle vingede fugler, hver efter sitt slag. Og Gud s\u00e5 at det var godt.\n1:22 Og Gud velsignet dem og sa: V\u00e6r fruktbare og bli mange og opfyll vannet i havet, og fuglene skal bli tallrike p\u00e5 jorden!\n1:23 Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.\n1:24 Og Gud sa: Jorden la fremg\u00e5 levende vesener, hvert efter sitt slag, fe, kryp og ville dyr, hvert efter sitt slag! Og det blev s\u00e5.\n1:25 Og Gud gjorde de ville dyr, hvert efter sitt slag, og feet efter sitt slag og alt jordens kryp, hvert efter sitt slag. Og Gud s\u00e5 at det var godt.\n1:26 Og Gud sa: La oss gj\u00f8re mennesker i v\u00e5rt billede, efter v\u00e5r lignelse, og de skal r\u00e5de over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over feet og over all jorden og over alt kryp som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden.\n1:27 Og Gud skapte mennesket i sitt billede, i Guds billede skapte han det; til mann og kvinne skapte han dem.\n1:28 Og Gud velsignet dem og sa til dem: V\u00e6r fruktbare og bli mange og opfyll jorden og legg den under eder, og r\u00e5d over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over hvert dyr som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden!\n1:29 Og Gud sa: Se, jeg gir eder alle urter som s\u00e5r sig, alle som finnes p\u00e5 jorden, og alle tr\u00e6r med frukt som s\u00e5r sig; de skal v\u00e6re til f\u00f8de for eder.\n1:30 Og alle dyr p\u00e5 jorden og alle fugler under himmelen og alt som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden, alt som det er livs\u00e5nde i, gir jeg alle gr\u00f8nne urter \u00e5 ete. Og det blev s\u00e5.\n1:31 Og Gud s\u00e5 p\u00e5 alt det han hadde gjort, og se, det var s\u00e5re godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.\n2:1 S\u00e5 blev himmelen og jorden med hele sin h\u00e6r fullendt.\n2:2 Og Gud fullendte p\u00e5 den syvende dag det verk som han hadde gjort, og han hvilte p\u00e5 den syvende dag fra all den gjerning som han hadde gjort.\n2:3 Og Gud velsignet den syvende dag og helliget den; for p\u00e5 den hvilte han fra all sin gjerning, den som Gud gjorde da han skapte.\n2:4 Dette er himmelens og jordens historie, da de blev skapt, den tid da Gud Herren gjorde jord og himmel:\n2:5 Det var ennu ingen markens busk p\u00e5 jorden, og ingen markens urt var ennu vokset frem; for Gud Herren hadde ikke latt det regne p\u00e5 jorden, og der var intet menneske til \u00e5 dyrke jorden.\n2:6 Da steg det op en damp av jorden og vannet hele jordens overflate.\n2:7 Og Gud Herren dannet mennesket av jordens muld og bl\u00e5ste livets \u00e5nde i hans nese; og mennesket blev til en levende sjel.\n2:8 Og Gud Herren plantet en have i Eden, i \u00d8sten, og der satte han mennesket som han hadde dannet.\n2:9 Og Gud Herren lot tr\u00e6r av alle slag vokse op av jorden, prektige \u00e5 se til og gode \u00e5 ete av, og midt i haven livsens tre og treet til kunnskap om godt og ondt.\n2:10 Og det gikk en elv ut fra Eden og vannet haven; og siden delte den sig i fire str\u00f8mmer.\n2:11 Den f\u00f8rste heter Pison; det er den som l\u00f8per omkring hele landet Havila, der hvor det er gull.\n2:12 Og gullet i dette land er godt; der er bdellium* og onyks-stenen. /\n2:13 Den annen elv heter Gihon; det er den som l\u00f8per omkring hele landet Kus.\n2:14 Den tredje elv heter Hiddekel; det er den som g\u00e5r \u00f8stenfor Assur. Og den fjerde elv er Frat.\n2:15 Og Gud Herren tok mennesket og satte ham i Edens have til \u00e5 dyrke og vokte den.\n2:16 Og Gud Herren b\u00f8d mennesket: Du m\u00e5 fritt ete av alle tr\u00e6r i haven;\n2:17 men treet til kunnskap om godt og ondt, det m\u00e5 du ikke ete av; for p\u00e5 den dag du eter av det, skal du visselig d\u00f8.\n2:18 Og Gud Herren sa: Det er ikke godt at mennesket er alene; jeg vil gj\u00f8re ham en medhjelp som er hans like.\n2:19 Og Gud Herren hadde dannet av jorden alle dyr p\u00e5 marken og alle fugler under himmelen, og han ledet dem til mennesket for \u00e5 se hvad han vilde kalle dem; og som mennesket kalte hver levende skapning, s\u00e5 skulde den hete.\n2:20 S\u00e5 gav mennesket navn til alt feet og fuglene under himmelen og alle ville dyr; men for et menneske fant han ingen medhjelp som var hans like.\n2:21 Da lot Gud Herren en dyp s\u00f8vn falle p\u00e5 mennesket, og mens han sov, tok han et av hans ribben og fylte igjen med kj\u00f8tt.\n2:22 Og Gud Herren bygget av det ribben han hadde tatt av mennesket, en kvinne og ledet henne til mennesket.\n2:23 Da sa mennesket: Dette er endelig ben av mine ben og kj\u00f8tt av mitt kj\u00f8tt; hun skal kalles manninne, for av mannen er hun tatt.\n2:24 Derfor skal mannen forlate sin far og sin mor og bli hos sin hustru, og de skal v\u00e6re ett kj\u00f8d.\n2:25 Og de var nakne b\u00e5de Adam og hans hustru, men bluedes ikke.\n3:1 Men slangen var listigere enn alle dyr p\u00e5 marken som Gud Herren hadde gjort, og den sa til kvinnen: Har Gud virkelig sagt: I skal ikke ete av noget tre i haven?\n3:2 Og kvinnen sa til slangen: Vi kan ete av frukten p\u00e5 tr\u00e6rne i haven;\n3:3 men om frukten p\u00e5 det tre som er midt i haven, har Gud sagt: I skal ikke ete av den og ikke r\u00f8re ved den, for da skal I d\u00f8.\n3:4 Da sa slangen til kvinnen: I skal visselig ikke d\u00f8;\n3:5 for Gud vet at p\u00e5 den dag I eter av det, skal eders \u00f8ine \u00e5pnes, og I skal bli likesom Gud og kjenne godt og ondt.\n3:6 Og kvinnen s\u00e5 at treet var godt \u00e5 ete av, og at det var en lyst for \u00f8inene, og at det var et prektig tre, siden en kunde f\u00e5 forstand av det, og hun tok av frukten og \u00e5t; og hun gav sin mann med sig, og han \u00e5t.\n3:7 Da blev begges \u00f8ine \u00e5pnet, og de blev var at de var nakne, og de heftet fikenblad sammen og bandt dem om livet.\n3:8 Og de h\u00f8rte Gud Herren som vandret i haven, da dagen var blitt kj\u00f8lig; og Adam og hans hustru skjulte sig for Gud Herrens \u00e5syn mellem tr\u00e6rne i haven.\n3:9 Da kalte Gud Herren p\u00e5 Adam og sa til ham: Hvor er du?\n3:10 Og han svarte: Jeg h\u00f8rte dig i haven; da blev jeg redd, fordi jeg var naken, og jeg skulte mig.\n3:11 Da sa han: Hvem har sagt dig at du er naken? Har du ett av det tre som jeg forb\u00f8d dig \u00e5 ete av?\n3:12 Og Adam sa: Kvinnen som du gav mig til \u00e5 v\u00e6re hos mig, hun gav mig av treet, og jeg \u00e5t.\n3:13 Da sa Gud Herren til kvinnen: Hvad er det du har gjort! Og kvinnen sa: Slangen d\u00e5ret mig, og jeg \u00e5t.\n3:14 Da sa Gud Herren til slangen: Fordi du gjorde dette, s\u00e5 skal du v\u00e6re forbannet blandt alt feet og blandt alle de ville dyr. P\u00e5 din buk skal du krype, og st\u00f8v skal du ete alle ditt livs dager.\n3:15 Og jeg vil sette fiendskap mellem dig og kvinnen og mellem din \u00e6tt og hennes \u00e6tt; den skal knuse ditt hode, men du skal knuse dens h\u00e6l.\n3:16 Til kvinnen sa han: Jeg vil gj\u00f8re din m\u00f8ie stor i ditt svangerskap; med smerte skal du f\u00f8de dine barn, og til din mann skal din attr\u00e5 st\u00e5, og han skal r\u00e5de over dig.\n3:17 Og til Adam sa han: Fordi du l\u00f8d din hustru og \u00e5t av det tre som jeg forb\u00f8d dig \u00e5 ete av, s\u00e5 skal jorden v\u00e6re forbannet for din skyld! Med m\u00f8ie skal du n\u00e6re dig av den alle ditt livs dager.\n3:18 Torner og tistler skal den b\u00e6re dig, og du skal ete urtene p\u00e5 marken.\n3:19 I ditt ansikts sved skal du ete ditt br\u00f8d, inntil du vender tilbake til jorden, for av den er du tatt; for st\u00f8v er du, og til st\u00f8v skal du vende tilbake.\n3:20 Og Adam kalte sin hustru Eva, fordi hun er alle levendes mor.\n3:21 Og Gud Herren gjorde kjortler av skinn til Adam og hans hustru og kl\u00e6dde dem med.\n3:22 Og Gud Herren sa: Se, mennesket er blitt som en av oss til \u00e5 kjenne godt og ondt; bare han nu ikke rekker ut sin h\u00e5nd og tar ogs\u00e5 av livsens tre og eter og lever til evig tid!\n3:23 S\u00e5 viste Gud Herren ham ut av Edens have og satte ham til \u00e5 dyrke jorden, som han var tatt av.\n3:24 Og han drev mennesket ut, og foran Edens have satte han kjerubene med det luende sverd som vendte sig hit og dit, for \u00e5 vokte veien til livsens tre.\n4:1 Og Adam holdt sig til sin hustru Eva, og hun blev fruktsommelig og f\u00f8dte Kain; da sa hun: Jeg har f\u00e5tt en mann ved Herren.\n4:2 Siden f\u00f8dte hun Abel, hans bror. Og Abel blev f\u00e5rehyrde, men Kain blev jorddyrker.\n4:3 Da nogen tid var g\u00e5tt, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens gr\u00f8de.\n4:4 Og Abel bar ogs\u00e5 frem et offer, som han tok av de f\u00f8rstef\u00f8dte lam i sin hjord og deres fett; og Herren s\u00e5 til Abel og hans offer,\n4:5 men til Kain og hans offer s\u00e5 han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.\n4:6 Og Herren sa til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor stirrer du ned for dig?\n4:7 Er det ikke s\u00e5 at dersom du har godt i sinne, da kan du l\u00f8fte op ditt ansikt? Men har du ikke godt i sinne, da ligger synden p\u00e5 lur ved d\u00f8ren, og dens attr\u00e5 st\u00e5r til dig, men du skal v\u00e6re herre over den.\n4:8 Og Kain talte til Abel, sin bror. Og da de engang var ute p\u00e5 marken, for Kain l\u00f8s p\u00e5 Abel, sin bror, og slo ham ihjel.\n4:9 Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe p\u00e5 min bror?\n4:10 Men han sa: Hvad har du gjort? H\u00f8r, din brors blod roper til mig fra jorden.\n4:11 Og nu skal du v\u00e6re bannlyst fra den jord som lot op sin munn og tok imot din brors blod av din h\u00e5nd!\n4:12 N\u00e5r du dyrker jorden, skal den ikke mere gi dig sin gr\u00f8de; omflakkende og hjeml\u00f8s skal du v\u00e6re p\u00e5 jorden.\n4:13 Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er st\u00f8rre enn at jeg kan b\u00e6re den.\n4:14 Se, du har idag drevet mig ut av landet, og jeg m\u00e5 skjule mig for ditt \u00e5syn; og jeg vil bli omflakkende og hjeml\u00f8s p\u00e5 jorden, og det vil g\u00e5 s\u00e5 at hver den som finner mig, sl\u00e5r mig ihjel.\n4:15 Men Herren sa til ham: Nei! for sl\u00e5r nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som m\u00f8tte ham, skulde sl\u00e5 ham ihjel.\n4:16 S\u00e5 gikk Kain bort fra Herrens \u00e5syn og bosatte sig i landet Nod*, \u00f8stenfor Eden. /\n4:17 Og Kain holdt sig til sin hustru, og hun blev fruktsommelig og f\u00f8dte Hanok; og han tok sig for \u00e5 bygge en by og kalte byen Hanok efter sin s\u00f8nn.\n4:18 Og Hanok fikk s\u00f8nnen Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metusael, og Metusael blev far til Lamek.\n4:19 Og Lamek tok sig to hustruer; den ene hette Ada, og den andre hette Silla.\n4:20 Og Ada f\u00f8dte Jabal; han blev stamfar til dem som bor i telt og holder buskap.\n4:21 Og hans bror hette Jubal; han blev stamfar til alle dem som spiller p\u00e5 harpe og fl\u00f8ite.\n4:22 Og Silla f\u00f8dte Tubalkain; han smidde alle slags skarpe redskaper av kobber og jern; og Tubalkains s\u00f8ster var Na'ama.\n4:23 Og Lamek sa til sine hustruer: Ada og Silla, h\u00f8r mine ord, Lameks hustruer, merk min tale! En mann dreper jeg for hvert s\u00e5r jeg f\u00e5r, og en gutt for hver skramme jeg f\u00e5r;\n4:24 for hevnes Kain syv ganger, da skal Lamek hevnes syv og sytti ganger.\n4:25 Og Adam holdt sig atter til sin hustru, og hun f\u00f8dte en s\u00f8nn og kalte ham Set*; for [sa hun] Gud har satt mig en annen s\u00f8nn i Abels sted, fordi Kain slo ham ihjel. /\n4:26 Og Set fikk en s\u00f8nn og kalte ham Enos. P\u00e5 den tid begynte de \u00e5 p\u00e5kalle Herrens navn.\n5:1 Dette er boken om Adams \u00e6tt: P\u00e5 den dag Gud skapte mennesket, skapte han det i Guds lignelse.\n5:2 Til mann og kvinne skapte han dem; og han velsignet dem og gav dem navnet menneske p\u00e5 den dag de blev skapt.\n5:3 Da Adam var hundre og tretti \u00e5r gammel, fikk han en s\u00f8nn i sin lignelse, efter sitt billede; og han kalte ham Set.\n5:4 Og efterat Adam hadde f\u00e5tt Set, levde han ennu \u00e5tte hundre \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:5 Og alle Adams levedager blev ni hundre og tretti \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:6 Da Set var hundre og fem \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Enos.\n5:7 Og efterat Set hadde f\u00e5tt Enos, levde han ennu \u00e5tte hundre og syv \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:8 Og alle Sets dager blev ni hundre og tolv \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:9 Da Enos var nitti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Kenan.\n5:10 Og efterat Enos hadde f\u00e5tt Kenan, levde han ennu \u00e5tte hundre og femten \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:11 Og alle Enos' dager blev ni hundre og fem \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:12 Da Kenan var sytti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Mahalalel.\n5:13 Og efterat Kenan hadde f\u00e5tt Mahalalel, levde han ennu \u00e5tte hundre og firti \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:14 Og alle Kenans dager blev ni hundre og ti \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:15 Da Mahalalel var fem og seksti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Jared.\n5:16 Og efterat Mahalalel hadde f\u00e5tt Jared, levde han ennu \u00e5tte hundre og tretti \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:17 Og alle Mahalalels dager blev \u00e5tte hundre og fem og nitti \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:18 Da Jared var hundre og to og seksti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Enok.\n5:19 Og efterat Jared hadde f\u00e5tt Enok, levde han ennu \u00e5tte hundre \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:20 Og alle Jareds dager blev ni hundre og to og seksti \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:21 Da Enok var fem og seksti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Metusalah.\n5:22 Og Enok vandret med Gud i tre hundre \u00e5r, efterat han hadde f\u00e5tt Metusalah; og han fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:23 Og alle Enoks dager blev tre hundre og fem og seksti \u00e5r.\n5:24 Og Enok vandret med Gud; s\u00e5 blev han borte, for Gud tok ham til sig.\n5:25 Da Metusalah var hundre og syv og \u00e5tti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Lamek.\n5:26 Og efterat Metusalah hadde f\u00e5tt Lamek, levde han ennu syv hundre og to og \u00e5tti \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:27 Og alle Metusalahs dager blev ni hundre og ni og seksti \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:28 Da Lamek var hundre og to og \u00e5tti \u00e5r gammel, fikk han en s\u00f8nn,\n5:29 og han kalte ham Noah og sa: Han skal tr\u00f8ste oss under v\u00e5rt arbeid og v\u00e5re henders m\u00f8ie p\u00e5 den jord som Herren har forbannet.\n5:30 Og efterat Lamek hadde f\u00e5tt Noah, levde han ennu fem hundre og fem og nitti \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n5:31 Og alle Lameks dager blev syv hundre og syv og sytti \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n5:32 Da Noah var fem hundre \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnene Sem, Kam og Jafet.\n6:1 Da nu menneskene begynte \u00e5 bli tallrike p\u00e5 jorden, og de fikk d\u00f8tre,\n6:2 s\u00e5 Guds s\u00f8nner at menneskenes d\u00f8tre var vakre; og de tok sig hustruer, hvem de hadde lyst til.\n6:3 Da sa Herren: Min \u00c5nd skal ikke d\u00f8mme blandt menneskene til evig tid; for sin villfarelses skyld er det* kj\u00f8d, og dets dager skal v\u00e6re hundre og tyve \u00e5r. /\n6:4 I de dager var kjempene p\u00e5 jorden og likes\u00e5 siden, da Guds s\u00f8nner gikk inn til menneskenes d\u00f8tre, og de f\u00f8dte dem barn; det er de veldige fra fordums tid, de navnkundige.\n6:5 Og Herren s\u00e5 at menneskets ondskap var stor p\u00e5 jorden, og at alle dets hjertes tanker og p\u00e5fund bare var onde den hele dag.\n6:6 Da angret Herren at han hadde skapt mennesket p\u00e5 jorden, og han var full av sorg i sitt hjerte.\n6:7 Og Herren sa: Jeg vil utrydde menneskene som jeg har skapt, av jorden, b\u00e5de mennesker og fe og kryp og fuglene under himmelen; for jeg angrer at jeg har skapt dem.\n6:8 Men Noah fant n\u00e5de for Herrens \u00f8ine.\n6:9 Dette er historien om Noah og hans \u00e6tt: Noah var en rettferdig og ulastelig mann blandt sine samtidige; Noah vandret med Gud.\n6:10 Og Noah fikk tre s\u00f8nner: Sem, Kam og Jafet.\n6:11 Men jorden blev fordervet for Guds \u00e5syn, og jorden blev full av urett.\n6:12 Og Gud s\u00e5 p\u00e5 jorden, og se, den var fordervet; for alt kj\u00f8d hadde fordervet sin ferd p\u00e5 jorden.\n6:13 Da sa Gud til Noah: Jeg har satt mig fore \u00e5 gj\u00f8re ende p\u00e5 alt kj\u00f8d, for de har fylt jorden med urett; og nu vil jeg \u00f8delegge b\u00e5de dem og jorden.\n6:14 Gj\u00f8r dig en ark av gofertre, gj\u00f8r kammer i arken og stryk den innvendig og utvendig med bek!\n6:15 S\u00e5ledes skal du gj\u00f8re den: Arken skal v\u00e6re tre hundre alen lang, femti alen bred, og tretti alen h\u00f8i.\n6:16 \u00d8verst p\u00e5 arken skal du gj\u00f8re en glugg som n\u00e5r en alen ned p\u00e5 veggen, og d\u00f8ren p\u00e5 arken skal du sette p\u00e5 den ene side; du skal bygge den i tre stokkverk, et nederste, et mellemste og et \u00f8verste, med kammer i hvert stokkverk.\n6:17 Og se, jeg vil la en vannflom komme over jorden til \u00e5 \u00f8delegge alt kj\u00f8d under himmelen som det er livs\u00e5nde i; alt som er p\u00e5 jorden, skal omkomme.\n6:18 Men jeg vil oprette min pakt med dig, og du skal g\u00e5 inn i arken, du og dine s\u00f8nner og din hustru og dine s\u00f8nners hustruer med dig.\n6:19 Og av alt som lever, av alt kj\u00f8d, skal du ta et par av hvert slag med inn i arken for \u00e5 holde dem i live med dig; han og hun skal det v\u00e6re.\n6:20 Av alle slags fugler og av alle slags fe og av alle slags kryp p\u00e5 jorden skal par for par komme inn til dig for \u00e5 holdes i live.\n6:21 Og du skal ta til dig av allslags mat som etes, og samle det hos dig, sa det kan v\u00e6re til f\u00f8de for dig og for dem.\n6:22 Og Noah gjorde s\u00e5; han gjorde i ett og alt som Gud hadde befalt ham.\n7:1 S\u00e5 sa Herren til Noah: G\u00e5 inn i arken, du og hele ditt hus! For jeg har funnet at du er rettferdig for mitt \u00e5syn i denne slekt.\n7:2 Av alle rene dyr skal du ta dig ut syv par, han og hun, men av de dyr som ikke er rene, ett par, han og hun;\n7:3 likes\u00e5 av himmelens fugler syv par, han og hun, for \u00e5 holde deres slekter i live p\u00e5 jorden.\n7:4 For om syv dager vil jeg la det regne p\u00e5 jorden i firti dager og firti netter, og jeg vil utrydde av jorden alt levende som jeg har skapt.\n7:5 Og Noah gjorde i ett og alt som Herren hadde befalt ham.\n7:6 Noah var seks hundre \u00e5r gammel da vannflommen kom over jorden.\n7:7 Da gikk Noah og hans s\u00f8nner og hans hustru og hans s\u00f8nners hustruer med ham inn i arken for \u00e5 berge sig for vannflommen.\n7:8 Av de rene dyr og av de dyr som ikke er rene, og av fuglene og av alt det som kryper p\u00e5 jorden,\n7:9 gikk par for par inn til Noah i arken, han og hun, s\u00e5ledes som Gud hadde befalt Noah.\n7:10 Da nu de syv dager var til ende, kom flommens vann str\u00f8mmende over jorden.\n7:11 I det \u00e5r da Noah var seks hundre \u00e5r gammel, i den annen m\u00e5ned, den syttende dag i m\u00e5neden, den dag brast alle kilder i det store dyp, og himmelens sluser \u00e5pnedes,\n7:12 og regnet str\u00f8mmet ned p\u00e5 jorden i firti dager og firti netter.\n7:13 P\u00e5 denne samme dag gikk Noah og Sem og Kam og Jafet, Noahs s\u00f8nner, og Noahs hustru og hans s\u00f8nners tre hustruer med dem inn i arken,\n7:14 de og alle de ville dyr efter sitt slag og alt feet efter sitt slag og alt krypet som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden, efter sitt slag og alle fuglene efter sitt slag, alt som flyver, alt som har vinger.\n7:15 Og de gikk inn til Noah i arken, par for par av alt kj\u00f8d som det var livs\u00e5nde i.\n7:16 Og de som gikk inn, var han og hun av alt kj\u00f8d, s\u00e5ledes som Gud hadde befalt ham. Og Herren lukket efter ham.\n7:17 Da kom vannflommen str\u00f8mmende over jorden i firti dager, og vannet vokste og l\u00f8ftet arken, og den blev hevet over jorden.\n7:18 Og vannet steg og \u00f8ket storlig over jorden; og arken fl\u00f8t bortover vannflaten.\n7:19 Og vannet steg h\u00f8iere og h\u00f8iere over jorden, s\u00e5 alle de h\u00f8ie fjell under hele himmelen blev skjult.\n7:20 Femten alen h\u00f8it steg vannet over fjellene, s\u00e5 de skjultes.\n7:21 Da omkom alt kj\u00f8d som r\u00f8rte sig p\u00e5 jorden, b\u00e5de fuglene og feet og de ville dyr og alt det som yrte og vrimlet p\u00e5 jorden, og alle menneskene.\n7:22 Alt som hadde livsens \u00e5ndedrag i sin nese, alt det som var p\u00e5 det t\u00f8rre land, d\u00f8de.\n7:23 Og han* utryddet hvert liv som var p\u00e5 jorden, b\u00e5de mennesker og fe og kryp og fuglene under himmelen; de blev utryddet av jorden, og bare Noah blev igjen, og det som var med ham i arken. /\n7:24 Og vannet holdt sig over jorden i hundre og femti dager.\n8:1 Da kom Gud Noah i hu og alle de ville dyr og alt feet som var med ham i arken; og Gud lot en vind fare over jorden, og vannet falt.\n8:2 Og det store dyps kilder og himmelens sluser lukkedes, og regnet fra himmelen stanset.\n8:3 Og vannet vek efterh\u00e5nden tilbake fra jorden, og vannet begynte \u00e5 ta av, da hundre og femti dager var g\u00e5tt.\n8:4 Og i den syvende m\u00e5ned, p\u00e5 den syttende dag i m\u00e5neden, blev arken st\u00e5ende p\u00e5 Ararat-fjellene.\n8:5 Og vannet tok mere og mere av inntil den tiende m\u00e5ned; i den tiende m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, kom fjelltoppene til syne.\n8:6 Og da firti dager var g\u00e5tt, \u00e5pnet Noah vinduet p\u00e5 arken som han hadde gjort,\n8:7 og sendte ut en ravn; den fl\u00f8i frem og tilbake, inntil vannet var t\u00f8rket bort av jorden.\n8:8 S\u00e5 sendte han en due ut fra sig for \u00e5 se om vannet var sunket bort fra jordens overflate.\n8:9 Men duen fant ikke noget hvilested for sin fot, og den kom tilbake til ham i arken, for det stod vann over hele jorden. Da rakte han ut sin h\u00e5nd og tok den inn til sig i arken.\n8:10 S\u00e5 bidde han ennu syv dager til og sendte s\u00e5 atter duen ut av arken.\n8:11 Og duen kom til ham ved aftenstid, og se, den hadde et friskt oljeblad i nebbet; da skj\u00f8nte Noah at vannet var sunket bort fra jorden.\n8:12 Men han bidde ennu syv dager til; s\u00e5 sendte han duen ut, og da kom den ikke tilbake til ham mere.\n8:13 I det seks hundre og f\u00f8rste \u00e5r, i den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, var vannet t\u00f8rket bort fra jorden. Da tok Noah taket av arken; og han s\u00e5 ut, og se, jorden var t\u00f8rr.\n8:14 Og i den annen m\u00e5ned, p\u00e5 den syv og tyvende dag i m\u00e5neden, var jorden aldeles t\u00f8rr.\n8:15 Da talte Gud til Noah og sa:\n8:16 G\u00e5 ut av arken, du og din hustru og dine s\u00f8nner og dine s\u00f8nners hustruer med dig.\n8:17 Alle de dyr som er hos dig, alt kj\u00f8d, b\u00e5de fuglene og feet og alt krypet som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden, skal du f\u00f8re ut med dig, og de skal vrimle p\u00e5 jorden og v\u00e6re fruktbare og bli mange p\u00e5 jorden.\n8:18 S\u00e5 gikk han ut, og hans s\u00f8nner og hans hustru og hans s\u00f8nners hustruer med ham.\n8:19 Alle dyrene, alt krypet og alle fuglene, alt som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden, gikk ut av arken, hvert efter sitt slag.\n8:20 Og Noah bygget Herren et alter, og han tok av alle de rene dyr og av alle de rene fugler og ofret brennoffer p\u00e5 alteret.\n8:21 Og Herren kjente den velbehagelige duft. Og Herren sa i sitt hjerte: Jeg vil aldri mere forbanne jorden for menneskets skyld; for menneskehjertets tanker er onde fra ungdommen av; og jeg vil aldri mere drepe alt levende, som jeg nu har gjort.\n8:22 Herefter skal, s\u00e5 lenge jorden st\u00e5r, s\u00e6d og h\u00f8st, og frost og hete, og sommer og vinter, og dag og natt aldri h\u00f8re op.\n9:1 Og Gud velsignet Noah og hans s\u00f8nner, og sa til dem: V\u00e6r fruktbare og bli mange og opfyll jorden!\n9:2 Og frykt og redsel for eder skal v\u00e6re over alle dyr p\u00e5 jorden og over alle fugler under himmelen, over alt det som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden, og over alle fiskene i havet; i eders h\u00e5nd er de gitt.\n9:3 Alt det som r\u00f8rer sig og lever, skal I ha til f\u00f8de; likesom jeg gav eder de gr\u00f8nne urter, gir jeg eder alt dette.\n9:4 Men kj\u00f8tt med dets sjel i, det er dets blod, skal I ikke ete.\n9:5 Men for eders eget blod vil jeg kreve hevn; av hvert dyr vil jeg kreve hevn for det, og av mennesket, av enhvers bror, vil jeg kreve hevn for menneskets liv.\n9:6 Den som ut\u00f8ser menneskets blod, ved mennesket skal hans blod ut\u00f8ses; for i Guds billede skapte han* mennesket. /\n9:7 Og v\u00e6r I fruktbare og bli mange, vrimle p\u00e5 jorden og bli mange p\u00e5 den!\n9:8 Og Gud sa til Noah og til hans s\u00f8nner, som var med ham:\n9:9 Nu vil jeg oprette min pakt med eder og med eders efterkommere,\n9:10 og med alt levende som er hos eder, b\u00e5de fugler og fe og alle de ville dyr som er hos eder, alt som gikk ut av arken, alt som lever p\u00e5 jorden.\n9:11 Jeg opretter min pakt med eder, og aldri mere skal alt kj\u00f8d utryddes ved vannflom, og aldri mere skal der komme en vannflom som \u00f8delegger jorden.\n9:12 Og Gud sa: Dette er tegnet p\u00e5 den pakt som jeg gj\u00f8r mellem mig og eder og alt levende som er hos eder, til evige tider:\n9:13 Min bue setter jeg i skyen, og den skal v\u00e6re et tegn p\u00e5 pakten mellem mig og jorden.\n9:14 Og n\u00e5r jeg f\u00f8rer skyer over jorden, og buen sees i skyen,\n9:15 da vil jeg komme i hu den pakt som er mellem mig og eder og alt levende av alt kj\u00f8d, og vannet skal aldri mere bli en flom som \u00f8delegger alt kj\u00f8d.\n9:16 Og buen skal st\u00e5 i skyen, og jeg vil se p\u00e5 den og komme i hu den evige pakt mellem Gud og alt levende av alt kj\u00f8d som er p\u00e5 jorden.\n9:17 Og Gud sa til Noah: Dette er tegnet p\u00e5 den pakt jeg har oprettet mellem mig og alt kj\u00f8d som er p\u00e5 jorden.\n9:18 Noahs s\u00f8nner, som gikk ut av arken, var Sem, Kam og Jafet; og Kam var far til Kana'an.\n9:19 Disse tre var Noahs s\u00f8nner, og fra dem bredte menneskene sig ut over hele jorden.\n9:20 Og Noah var jorddyrker, og han var den f\u00f8rste som plantet en ving\u00e5rd.\n9:21 Og han drakk av vinen og blev drukken, og han kl\u00e6dde sig naken inne i sitt telt.\n9:22 Og da Kam, Kana'ans far, s\u00e5 sin far ligge naken, fortalte han det til begge sine br\u00f8dre, som var utenfor.\n9:23 Da tok Sem og Jafet et kl\u00e6de og la det p\u00e5 sine skuldrer og gikk baklengs inn og dekket over sin fars blusel; og de vendte sine \u00f8ine bort, s\u00e5 de ikke s\u00e5 sin fars blusel.\n9:24 Da s\u00e5 Noah v\u00e5knet av sitt rus, fikk han vite hvad hans yngste s\u00f8nn hadde gjort imot ham.\n9:25 Da sa han: Forbannet v\u00e6re Kana'an! tr\u00e6lers tr\u00e6l skal han v\u00e6re for sine br\u00f8dre.\n9:26 S\u00e5 sa han: Lovet v\u00e6re Herren, Sems Gud, og Kana'an v\u00e6re deres tr\u00e6l!\n9:27 Gud gj\u00f8re det vidt for Jafet, han skal bo i Sems telter, og Kana'an v\u00e6re deres tr\u00e6l!\n9:28 Efter vannflommen levde Noah ennu tre hundre og femti \u00e5r.\n9:29 Og alle Noahs dager blev ni hundre og femti \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de han.\n10:1 Dette er de \u00e6tter som stammer fra Noahs s\u00f8nner Sem, Kam og Jafet: De fikk s\u00f8nner efter vannflommen.\n10:2 Jafets s\u00f8nner var Gomer og Magog og Madai og Javan og Tubal og Mesek og Tiras.\n10:3 Og Gomers s\u00f8nner var Askenas og Rifat og Togarma.\n10:4 Og Javans s\u00f8nner var Elisa og Tarsis, Kittim og Dodanim.\n10:5 Fra disse bredte de som bor p\u00e5 hedningenes kyster, sig ut i sine land, med sine forskjellige tungem\u00e5l, efter sine \u00e6tter, i sine folkeslag.\n10:6 Og Kams s\u00f8nner var Kus og Misra'im og Put og Kana'an.\n10:7 Og Kus' s\u00f8nner var Seba og Havila og Sabta og Raema og Sabteka, og Raemas s\u00f8nner var Sjeba og Dedan.\n10:8 Og Kus fikk s\u00f8nnen Nimrod; han var den f\u00f8rste som fikk stort velde p\u00e5 jorden.\n10:9 Han var en veldig jeger for Herrens \u00e5syn; derfor sier folk: En veldig jeger for Herrens \u00e5syn som Nimrod.\n10:10 F\u00f8rst hersket han over Babel og Erek og Akkad og Kalne i landet Sinear.\n10:11 Fra dette land drog han ut til Assur og bygget Ninive og Rehobot-Ir og Kalah\n10:12 og Resen mellem Ninive og Kalah; dette er den store stad.\n10:13 Og Misra'im blev stamfar til luderne og anamerne og lehaberne og naftuherne\n10:14 og patruserne og kasluherne, som filistrene er kommet fra, og kaftorerne.\n10:15 Og Kana'an blev far til Sidon, som var hans f\u00f8rstef\u00f8dte, og til Het\n10:16 og til jebusittene og amorittene og girgasittene\n10:17 og hevittene og arkittene og sinittene\n10:18 og arvadittene og semarittene og hamatittene; siden bredte kana'anittenes \u00e6tter sig videre ut.\n10:19 Og kana'anittenes grense gikk fra Sidon bortimot Gerar like til Gasa, og bortimot Sodoma og Gomorra og Adma og Sebo'im like til Lesa.\n10:20 Dette var Kams barn, efter sine \u00e6tter, med sine tungem\u00e5l, i sine land, i sine folkeslag.\n10:21 Ogs\u00e5 Sem fikk barn; han var stamfar til alle Ebers barn og var den eldste bror av Jafet.\n10:22 Sems s\u00f8nner var Elam og Assur og Arpaksad og Lud og Aram.\n10:23 Og Arams s\u00f8nner var Us og Hul og Geter og Mas.\n10:24 Og Arpaksad fikk s\u00f8nnen Salah, og Salah fikk s\u00f8nnen Eber.\n10:25 Og Eber fikk to s\u00f8nner; den ene hette Peleg, for i hans dager blev menneskene spredt over jorden; og hans bror hette Joktan.\n10:26 Og Joktan blev far til Almodad og Salef og Hasarmavet og Jarah\n10:27 og Hadoram og Usal og Dikla\n10:28 og Obal og Abimael og Sjeba\n10:29 og Ofir og Havila og Jobab; alle disse var Joktans s\u00f8nner.\n10:30 De hadde sine bosteder i fjellbygdene i \u00f8st fra Mesa bortimot Sefar.\n10:31 Dette var Sems barn efter sine \u00e6tter, med sine tungem\u00e5l, i sine land, i sine folkeslag.\n10:32 Dette var Noahs s\u00f8nners \u00e6tter efter sin avstamning, i sine folkeslag; og fra dem har folkene utbredt sig p\u00e5 jorden efter vannflommen.\n11:1 Og hele jorden hadde ett tungem\u00e5l og ens tale.\n11:2 Og da de drog frem mot \u00f8st, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.\n11:3 Og de sa til hverandre: Kom, la oss gj\u00f8re teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.\n11:4 S\u00e5 sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et t\u00e5rn som n\u00e5r op til himmelen, og gj\u00f8re oss et navn, s\u00e5 vi ikke skal spres over hele jorden!\n11:5 Da steg Herren ned for \u00e5 se byen og t\u00e5rnet som menneskenes barn hadde begynt \u00e5 bygge.\n11:6 Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungem\u00e5l har de alle; dette er det f\u00f8rste de tar sig fore, og nu vil intet v\u00e6re umulig for dem, hvad de s\u00e5 f\u00e5r i sinne \u00e5 gj\u00f8re.\n11:7 La oss da stige ned der og forvirre deres tungem\u00e5l, s\u00e5 den ene ikke forst\u00e5r den andres tungem\u00e5l!\n11:8 S\u00e5 spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med \u00e5 bygge p\u00e5 byen.\n11:9 Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungem\u00e5l, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.\n11:10 Dette er historien om Sems \u00e6tt: Da Sem var hundre \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Arpaksad to \u00e5r efter vannflommen.\n11:11 Og efterat Sem hadde f\u00e5tt Arpaksad, levde han ennu fem hundre \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:12 Da Arpaksad var fem og tretti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Salah.\n11:13 Og efterat Arpaksad hadde f\u00e5tt Salah, levde han ennu fire hundre og tre \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:14 Da Salah var tretti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Eber.\n11:15 Og efterat Salah hadde f\u00e5tt Eber, levde han ennu fire hundre og tre \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:16 Da Eber var fire og tretti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Peleg.\n11:17 Og efterat Eber hadde f\u00e5tt Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:18 Da Peleg var tretti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Re'u.\n11:19 Og efterat Peleg hadde f\u00e5tt Re'u, levde han ennu to hundre og ni \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:20 Da Re'u var to og tretti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Serug.\n11:21 Og efterat Re'u hadde f\u00e5tt Serug, levde han ennu to hundre og syv \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:22 Da Serug var tretti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Nakor.\n11:23 Og efterat Serug hadde f\u00e5tt Nakor, levde han ennu to hundre \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:24 Da Nakor var ni og tyve \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnen Tarah.\n11:25 Og efterat Nakor hadde f\u00e5tt Tarah, levde han ennu hundre og nitten \u00e5r og fikk s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n11:26 Da Tarah var sytti \u00e5r gammel, fikk han s\u00f8nnene Abram, Nakor og Haran.\n11:27 Dette er historien om Tarah og hans \u00e6tt: Tarah fikk s\u00f8nnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk s\u00f8nnen Lot.\n11:28 Og Haran d\u00f8de hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.\n11:29 Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.\n11:30 Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.\n11:31 Og Tarah tok med sig Abram, sin s\u00f8nn, og Lot, Harans s\u00f8nn, sin s\u00f8nnes\u00f8nn, og Sarai, sin s\u00f8nnekone, sin s\u00f8nn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for \u00e5 reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.\n11:32 Og Tarahs dager blev to hundre og fem \u00e5r; s\u00e5 d\u00f8de Tarah i Karan.\n12:1 Og Herren sa til Abram: Dra bort fra ditt land og fra din slekt og fra din fars hus til det land som jeg vil vise dig!\n12:2 Og jeg vil gj\u00f8re dig til et stort folk; jeg vil velsigne dig og gj\u00f8re ditt navn stort, og du skal bli en velsignelse!\n12:3 Og jeg vil velsigne dem som velsigner dig, og den som forbanner dig, vil jeg forbanne; og i dig skal alle jordens slekter velsignes\n12:4 S\u00e5 drog Abram bort som Herren hadde sagt til ham, og Lot drog med ham. Og Abram var fem og sytti \u00e5r gammel da han drog ut fra Karan.\n12:5 Og Abram tok med sig Sarai, sin hustru, og Lot, sin brors\u00f8nn, og all deres eiendom som de hadde vunnet, og de folk som de hadde f\u00e5tt i Karan; og de drog ut for \u00e5 reise til Kana'ans land, og de kom til Kana'ans land.\n12:6 Og Abram drog gjennem landet til Sikem-bygden, til Mores terebintelund; og kana'anittene bodde dengang der i landet.\n12:7 Da \u00e5penbarte Herren sig for Abram og sa: Din \u00e6tt vil jeg gi dette land. Og han bygget der et alter for Herren, som hadde \u00e5penbaret sig for ham.\n12:8 Derfra flyttet han til fjellene \u00f8stenfor Betel og slo op sitt telt med Betel i vest og Ai i \u00f8st; og han bygget der et alter for Herren og p\u00e5kalte Herrens navn.\n12:9 Og Abram drog efter hvert videre til sydlandet*. /\n12:10 S\u00e5 blev det hungersn\u00f8d i landet; og Abram drog ned til Egypten for \u00e5 opholde sig der, for hungersn\u00f8den var stor i landet.\n12:11 Og da han ikke hadde langt igjen til Egypten, sa han til Sarai, sin hustru: Jeg vet jo at du er en vakker kvinne.\n12:12 N\u00e5r nu egypterne f\u00e5r se dig, vil de si: Dette er hans hustru, og s\u00e5 sl\u00e5r de mig ihjel og lar dig leve.\n12:13 Kj\u00e6re, si at du er min s\u00f8ster, s\u00e5 det kan g\u00e5 mig vel, og mitt liv kan bli spart for din skyld!\n12:14 Da nu Abram kom til Egypten, s\u00e5 egypterne at kvinnen var meget vakker.\n12:15 Ogs\u00e5 Faraos h\u00f8vdinger s\u00e5 henne og roste henne for Farao, og s\u00e5 blev kvinnen hentet til Faraos hus.\n12:16 Og han gjorde vel imot Abram for hennes skyld, og han fikk b\u00e5de sm\u00e5fe og storfe og asener og tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner og aseninner og kameler.\n12:17 Men Herren hjems\u00f8kte Farao og hans hus med store plager for Abrams hustru Sarais skyld.\n12:18 Da kalte Farao Abram til sig og sa: Hvad er det du har gjort imot mig? Hvorfor lot du mig ikke vite at hun er din hustru?\n12:19 Hvorfor sa du: Hun er min s\u00f8ster, s\u00e5 jeg tok henne til hustru? Se, her har du din hustru, ta henne og g\u00e5!\n12:20 Og Farao gav nogen menn befaling til \u00e5 f\u00f8lge ham p\u00e5 veien med hans hustru og alt det han eide.\n13:1 S\u00e5 drog Abram fra Egypten op til sydlandet med sin hustru og alt det han eide, og Lot var med ham.\n13:2 Og Abram var meget rik p\u00e5 buskap og p\u00e5 s\u00f8lv og gull.\n13:3 Og han drog i dagsreiser fra sydlandet, til han kom til Betel, til det sted hvor hans telt f\u00f8r hadde v\u00e6rt, mellem Betel og Ai,\n13:4 der hvor det alter var som han hadde bygget f\u00f8rste gang han var der; og der p\u00e5kalte Abram Herrens navn.\n13:5 Men ogs\u00e5 Lot, som drog med Abram, hadde sm\u00e5fe og storfe og telt.\n13:6 Og landet kunde ikke rumme dem, s\u00e5 de kunde bo sammen; for deres eiendom var for stor til at de kunde bo sammen.\n13:7 S\u00e5 blev det trette mellem Abrams hyrder og Lots hyrder; og kana'anittene og ferisittene bodde dengang i landet.\n13:8 Da sa Abram til Lot: Kj\u00e6re, la det ikke v\u00e6re trette mellem mig og dig og mellem mine hyrder og dine hyrder! Vi er jo br\u00f8dre.\n13:9 Ligger ikke hele landet \u00e5pent for dig? Skill dig heller fra mig! Drar du til venstre, vil jeg dra til h\u00f8ire, og drar du til h\u00f8ire, vil jeg dra til venstre.\n13:10 Da s\u00e5 Lot ut over landet, og han s\u00e5 at hele Jordan-sletten like til Soar overalt var rik p\u00e5 vann, som Herrens have, som Egyptens land - det var f\u00f8r Herren hadde \u00f8delagt Sodoma og Gomorra.\n13:11 Og Lot valgte for sig hele Jordan-sletten. S\u00e5 drog Lot \u00f8stover, og de skiltes fra hverandre.\n13:12 Abram blev boende i Kana'ans land, og Lot bodde i byene p\u00e5 sletten og drog med sine telt like bort til Sodoma.\n13:13 Men mennene i Sodoma var onde og syndet storlig mot Herren.\n13:14 Og Herren sa til Abram efterat Lot hadde skilt sig fra ham: L\u00f8ft dine \u00f8ine og se fra det sted hvor du st\u00e5r, mot nord og mot syd og mot \u00f8st og mot vest!\n13:15 For hele det land du ser, vil jeg gi dig og din \u00e6tt til evig tid.\n13:16 Og jeg vil la din \u00e6tt bli som st\u00f8vet p\u00e5 jorden; kan nogen telle st\u00f8vet p\u00e5 jorden, s\u00e5 skal ogs\u00e5 din \u00e6tt kunne telles.\n13:17 St\u00e5 op, og dra gjennem landet s\u00e5 langt og s\u00e5 bredt som det er! For dig vil jeg gi det.\n13:18 Og Abram flyttet sine telt og kom til Mamres terebinte-lund i Hebron; der bosatte han sig, og han bygget der et alter for Herren.\n14:1 I den tid da Amrafel var konge i Sinear, Arjok konge i Ellasar, Kedorlaomer konge i Elam, og Tideal konge over Gojim,\n14:2 da hendte det at disse konger f\u00f8rte krig med Bera, kongen i Sodoma, og Birsa, kongen i Gomorra, og Sineab, kongen i Adma, og Semeber, kongen i Sebo'im, og kongen i Bela, det er Soar.\n14:3 Alle disse slo sig sammen og drog til Siddim-dalen, der hvor Salthavet nu er.\n14:4 Tolv \u00e5r hadde de tjent Kedorlaomer, men i det trettende \u00e5r var de falt fra.\n14:5 Og i det fjortende \u00e5r kom Kedorlaomer og de konger som var med ham, og slo refa'ittene i Asterot-Karna'im og susittene i Ham og emittene i Sjave-Kirjata'im\n14:6 og horittene p\u00e5 deres fjell - Se'ir-fjellene - like til El-Paran ved utkanten av \u00f8rkenen.\n14:7 Derefter vendte de om og kom til En-Mispat, det er Kades, og la under sig hele amalekittenes land og likes\u00e5 amorittene, som bodde i Haseson-Tamar.\n14:8 Da drog kongen i Sodoma ut og kongen i Gomorra og kongen i Adma og kongen i Sebo'im og kongen i Bela, det er Soar, og stilte sig i fylkning mot dem i Siddim-dalen,\n14:9 mot Kedorlaomer, kongen i Elam, og Tideal, kongen over Gojim, og Amrafel, kongen i Sinear, og Arjok, kongen i Ellasar, fire konger mot fem.\n14:10 Men Siddim-dalen var full av jordbek-gruber, og kongene i Sodoma og Gomorra m\u00e5tte flykte og falt da i dem; og de som blev igjen, flyktet op i fjellene.\n14:11 S\u00e5 tok de alt godset i Sodoma og Gomorra og all deres mat og drog bort.\n14:12 De tok ogs\u00e5 med sig Abrams brors\u00f8nn Lot og hans gods og drog bort; for han bodde i Sodoma.\n14:13 Da kom det nogen som var undsloppet, og fortalte det til hebreeren Abram; han bodde ved den terebinte-lund som tilh\u00f8rte amoritten Mamre - Mamre var bror til Eskol og Aner, og de hadde alle gjort en pakt med Abram.\n14:14 Da nu Abram h\u00f8rte at hans frende var bortf\u00f8rt som fange, lot han sine v\u00e5benvante folk, som var f\u00f8dt i hans hus, tre hundre og atten i tallet, dra ut og forfulgte dem like til Dan.\n14:15 Der delte han sine folk og overfalt dem om natten og slo dem; og han forfulgte dem like til Hoba, som ligger i nord for Damaskus.\n14:16 S\u00e5 tok han tilbake alt godset; Lot, sin frende, og hans gods tok han ogs\u00e5 tilbake, og likes\u00e5 kvinnene og folket.\n14:17 Da han s\u00e5 vendte tilbake efter \u00e5 ha sl\u00e5tt Kedorlaomer og de konger som var med ham, gikk kongen i Sodoma ham i m\u00f8te til Sjave-dalen, det er Kongedalen.\n14:18 Og Melkisedek, kongen i Salem, kom ut med br\u00f8d og vin; han var prest for den h\u00f8ieste Gud.\n14:19 Og han velsignet ham og sa: Velsignet v\u00e6re Abram av den h\u00f8ieste Gud, som eier himmel og jord!\n14:20 Og lovet v\u00e6re den h\u00f8ieste Gud, som har gitt dine fiender i din h\u00e5nd! Og Abram gav ham tiende av alt.\n14:21 Og kongen i Sodoma sa til Abram: Gi mig folket, og ta du godset!\n14:22 Da sa Abram til kongen i Sodoma: Jeg l\u00f8fter min h\u00e5nd til Herren, den h\u00f8ieste Gud, som eier himmel og jord:\n14:23 Jeg vil ikke ta s\u00e5 meget som en tr\u00e5d eller en skorem av alt som ditt er, forat du ikke skal si: Jeg har gjort Abram rik.\n14:24 Jeg vil intet ha, bare det som mine folk har fort\u00e6rt; og det som faller p\u00e5 de menn som drog med mig, Aner, Eskol og Mamre - la dem f\u00e5 sin del.\n15:1 Nogen tid derefter kom Herrens ord til Abram i et syn, og det l\u00f8d s\u00e5: Frykt ikke, Abram! Jeg er ditt skjold; din l\u00f8nn skal v\u00e6re meget stor.\n15:2 Og Abram sa: Herre, Herre, hvad vil du gi mig? Jeg g\u00e5r jo barnl\u00f8s bort, og den som skal ta mitt hus i eie, er Elieser fra Damaskus.\n15:3 Og Abram sa videre: Se, mig har du ikke gitt noget barn, og en tjener som er f\u00f8dt i mitt hus, kommer til \u00e5 arve mig.\n15:4 Men se, da kom Herrens ord til ham, og det l\u00f8d s\u00e5: Nei, han skal ikke arve dig, men en som skal utg\u00e5 av ditt eget liv, skal arve dig.\n15:5 Og han f\u00f8rte ham utenfor og sa: Se op til himmelen og tell stjernene, om du kan telle dem! Og han sa til ham: S\u00e5 skal din \u00e6tt bli.\n15:6 Og Abram trodde p\u00e5 Herren, og han regnet ham det til rettferdighet.\n15:7 Og han sa til ham: Jeg er Herren, som f\u00f8rte dig ut fra Ur i Kaldea for \u00e5 gi dig dette land til eie.\n15:8 Da sa han: Herre, Herre, hvorav kan jeg vite at jeg skal eie det?\n15:9 Da sa han til ham: Hent mig en tre\u00e5rsgammel kvige og en tre\u00e5rsgammel gjet og en tre\u00e5rsgammel v\u00e6r og en turteldue og en dueunge.\n15:10 S\u00e5 hentet han alt dette til ham og skar dyrene midt over og la det ene stykket av hvert dyr rett imot det andre; men fuglene skar han ikke over.\n15:11 Og rovfugler for ned p\u00e5 de d\u00f8de kropper, men Abram jaget dem bort.\n15:12 Da nu solen var n\u00e6r ved \u00e5 g\u00e5 ned, og en dyp s\u00f8vn var falt over Abram, se, da falt redsel, et stort m\u00f8rke, over ham.\n15:13 Og han sa til Abram: Det skal du vite, at din \u00e6tt skal bo som fremmede i et land som ikke h\u00f8rer dem til, og de skal tr\u00e6le for folket der og plages av dem i fire hundre \u00e5r.\n15:14 Men det folk som de skal tr\u00e6le for, vil jeg ogs\u00e5 d\u00f8mme; og derefter skal de dra ut med meget gods.\n15:15 Men du skal fare til dine fedre i fred og bli begravet i en god alderdom.\n15:16 Og i det fjerde \u00e6ttledd skal de komme hit igjen; for amorittene har ennu ikke fylt sin ondskaps m\u00e5l.\n15:17 Da nu solen var g\u00e5tt ned, og det var blitt aldeles m\u00f8rkt, fikk han se en rykende ovn og en luende ild som for frem mellem kj\u00f8ttstykkene.\n15:18 Den dag gjorde Herren en pakt med Abram og sa: Din \u00e6tt gir jeg dette land, fra Egyptens elv like til den store elv, elven Frat,\n15:19 kenittenes og kenisittenes og kadmonittenes\n15:20 og hetittenes og ferisittenes og refa'ittenes\n15:21 og amorittenes og kana'anittenes og girgasittenes og jebusittenes land.\n16:1 Sarai, Abrams hustru, f\u00f8dte ham ikke barn; men hun hadde en egyptisk tr\u00e6lkvinne, som hette Hagar.\n16:2 Og Sarai sa til Abram: Se, Herren har nektet mig barn; g\u00e5 derfor inn til min tr\u00e6lkvinne! Kanskje jeg kunde f\u00e5 et barn ved henne. Og Abram l\u00f8d Sarais r\u00e5d.\n16:3 S\u00e5 tok Sarai, Abrams hustru, og lot Abram, sin mann, f\u00e5 egypterkvinnen Hagar, som var hennes tr\u00e6lkvinne, til hustru; da var det ti \u00e5r siden Abram hadde bosatt sig i Kana'ans land.\n16:4 Og han gikk inn til Hagar, og hun blev fruktsommelig; men da hun s\u00e5 at hun var blitt fruktsommelig, ringeaktet hun sin frue.\n16:5 Da sa Sarai til Abram: Den urett jeg lider, er du skyld i; jeg har selv gitt min tr\u00e6lkvinne i din favn; men nu, da hun ser at hun er fruktsommelig, ringeakter hun mig; Herren skal d\u00f8mme mellem mig og dig.\n16:6 Da sa Abram til Sarai: Se, din tr\u00e6lkvinne r\u00e5der du selv over; gj\u00f8r med henne som du synes. Og Sarai var h\u00e5rd mot henne, og hun r\u00f8mte fra henne.\n16:7 Men Herrens engel fant henne ved vannkilden i \u00f8rkenen, ved kilden p\u00e5 veien til Sur.\n16:8 Og han sa: Hagar, Sarais tr\u00e6lkvinne, hvor kommer du fra, og hvor akter du dig hen? Hun svarte: Jeg har flyktet fra min frue Sarai.\n16:9 Da sa Herrens engel til henne: G\u00e5 tilbake til din frue, og b\u00f8i dig under henne!\n16:10 Og Herrens engel sa til henne: Jeg vil gj\u00f8re din \u00e6tt s\u00e5 tallrik at den ikke skal kunne telles for mengde.\n16:11 Og Herrens engel sa videre til henne: Se, du er fruktsommelig og skal f\u00f8de en s\u00f8nn, og du skal kalle ham Ismael*; for Herren har h\u00f8rt din n\u00f8d. /\n16:12 Og han skal bli et vill-asen av et menneske; hans h\u00e5nd skal v\u00e6re mot alle, og alles h\u00e5nd mot ham; og han skal bo \u00f8stenfor alle sine br\u00f8dre.\n16:13 Og hun gav Herren, som hadde talt med henne, navnet \"Du er Gud, den som ser\". For hun sa: Har jeg virkelig f\u00e5tt se ham som ser mig?\n16:14 Derfor kaller de br\u00f8nnen Lakai Ro'is br\u00f8nn*; den ligger mellem Kades og Bered. /\n16:15 Og Hagar f\u00f8dte Abram en s\u00f8nn; og Abram kalte den s\u00f8nn som Hagar hadde f\u00f8dt ham, Ismael.\n16:16 Abram var seks og \u00e5tti \u00e5r gammel da Hagar f\u00f8dte ham Ismael.\n17:1 Da Abram var ni og nitti \u00e5r gammel, \u00e5penbarte Herren sig for ham og sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vandre for mitt \u00e5syn og v\u00e6r ustraffelig!\n17:2 Jeg vil gj\u00f8re en pakt mellem mig og dig, og jeg vil gj\u00f8re din \u00e6tt s\u00e5re tallrik.\n17:3 Da falt Abram p\u00e5 sitt ansikt; og Gud talte med ham og sa:\n17:4 Se, jeg gj\u00f8r en pakt med dig, og du skal bli far til en mengde folk.\n17:5 Ditt navn skal ikke mere v\u00e6re Abram; men ditt navn skal v\u00e6re Abraham, for jeg gj\u00f8r dig til far for en mengde folk.\n17:6 Og jeg vil gj\u00f8re dig s\u00e5re fruktbar, s\u00e5 du blir til mange folk, og konger skal utg\u00e5 fra dig.\n17:7 Og jeg vil oprette en pakt mellem mig og dig og din \u00e6tt efter dig, fra slekt til slekt, en evig pakt, s\u00e5 jeg vil v\u00e6re din Gud og Gud for din \u00e6tt efter dig.\n17:8 Og jeg vil gi dig og din \u00e6tt efter dig det land hvor du bor som fremmed, hele Kana'ans land, til en evig eiendom; og jeg vil v\u00e6re deres Gud.\n17:9 Derefter sa Gud til Abraham: Og du skal holde min pakt, du og din \u00e6tt efter dig, fra slekt til slekt.\n17:10 Dette er den pakt mellem mig og eder og din \u00e6tt efter dig som I skal holde: Alt mannkj\u00f8nn hos eder skal omskj\u00e6res\n17:11 I skal omskj\u00e6res p\u00e5 eders forhud; det skal v\u00e6re tegnet p\u00e5 pakten mellem mig og eder.\n17:12 \u00c5tte dager gammelt skal hvert guttebarn hos eder omskj\u00e6res, slekt efter slekt, b\u00e5de den som er f\u00f8dt hjemme, og den som er kj\u00f8pt for penger, alle som h\u00f8rer til et fremmed folk og ikke er av din \u00e6tt.\n17:13 Omskj\u00e6res skal b\u00e5de den som er f\u00f8dt i ditt hus, og den som er kj\u00f8pt for dine penger. S\u00e5 skal min pakt v\u00e6re p\u00e5 eders kj\u00f8tt - en evig pakt.\n17:14 Men en uomsk\u00e5ret av mannkj\u00f8nn, en hvis forhud ikke blir omsk\u00e5ret, han skal utryddes av sitt folk; han har brutt min pakt.\n17:15 Og Gud sa til Abraham: Sarai, din hustru, skal du ikke lenger kalle Sarai - Sara skal v\u00e6re hennes navn.\n17:16 Og jeg vil velsigne henne, og jeg vil gi dig en s\u00f8nn ogs\u00e5 med henne; ja, jeg vil velsigne henne, og hun skal bli til mange folk, konger over folkeslag skal fremg\u00e5 av henne.\n17:17 Da falt Abraham p\u00e5 sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre \u00e5r gammel, f\u00e5 barn? Og skulde Sara, som er nitti \u00e5r gammel, f\u00f8de?\n17:18 Og Abraham sa til Gud: M\u00e5tte bare Ismael f\u00e5 leve for ditt \u00e5syn!\n17:19 Da sa Gud: Sannelig, Sara, din hustru, skal f\u00f8de dig en s\u00f8nn, og du skal kalle ham Isak, og jeg vil oprette min pakt med ham, en evig pakt for hans \u00e6tt efter ham.\n17:20 Og Ismael - ogs\u00e5 om ham har jeg h\u00f8rt din b\u00f8nn: Se, jeg vil velsigne ham og gj\u00f8re ham fruktbar og gi ham en s\u00e5re tallrik \u00e6tt; tolv h\u00f8vdinger skal han bli far til, og jeg vil gj\u00f8re ham til et stort folk.\n17:21 Men min pakt vil jeg oprette med Isak, som Sara skal f\u00f8de dig p\u00e5 denne tid n\u00e6ste \u00e5r.\n17:22 S\u00e5 holdt han op \u00e5 tale med ham; og Gud for op igjen fra Abraham.\n17:23 Samme dag tok Abraham Ismael, sin s\u00f8nn, og alle som var f\u00f8dt i hans hus, og alle som var kj\u00f8pt for hans penger, alt mannkj\u00f8nn blandt folkene i Abrahams hus, og omskar deres forhud, s\u00e5ledes som Gud hadde sagt til ham.\n17:24 Abraham var ni og nitti \u00e5r gammel da hans forhud blev omsk\u00e5ret.\n17:25 Og Ismael, hans s\u00f8nn, var tretten \u00e5r da hans forhud blev omsk\u00e5ret.\n17:26 Denne samme dag blev de omsk\u00e5ret, b\u00e5de Abraham og Ismael, hans s\u00f8nn;\n17:27 og alle menn i hans hus, b\u00e5de de som var f\u00f8dt hjemme, og de fremmede som var kj\u00f8pt for penger. blev omsk\u00e5ret med ham.\n18:1 Og Herren \u00e5penbarte sig for ham i Mamres terebinte-lund, mens han satt i d\u00f8ren til sitt telt midt p\u00e5 heteste dagen.\n18:2 Da han s\u00e5 op, fikk han se tre menn som stod foran ham; og da han blev dem var, l\u00f8p han dem i m\u00f8te fra teltd\u00f8ren og b\u00f8ide sig til jorden\n18:3 og sa: Herre! Dersom jeg har funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, s\u00e5 g\u00e5 ikke din tjener forbi!\n18:4 La oss f\u00e5 hente litt vann, s\u00e5 I kan f\u00e5 tvette eders f\u00f8tter, og hvil eder under treet!\n18:5 Og la mig hente et stykke br\u00f8d, s\u00e5 I kan vederkvege eder f\u00f8r I drar videre - siden I nu har lagt veien om eders tjener. De sa: Ja, gj\u00f8r som du sier!\n18:6 Da skyndte Abraham sig inn i teltet til Sara og sa: Skynd dig og ta tre m\u00e5l fint mel; elt det og bak kaker!\n18:7 Og selv sprang Abraham bort til buskapen og hentet en fin og god kalv; den gav han til drengen, og han skyndte sig \u00e5 lage den til.\n18:8 S\u00e5 tok han r\u00f8mme og s\u00f8t melk og kalven som han hadde latt drengen lage til, og satte det for dem; og han stod hos dem under treet mens de \u00e5t.\n18:9 Da sa de til ham: Hvor er Sara, din hustru? Han svarte: Hun er der inne i teltet.\n18:10 Da sa han*: Jeg vil komme igjen til dig p\u00e5 denne tid n\u00e6ste \u00e5r, og da skal Sara, din hustru, ha en s\u00f8nn. Og Sara h\u00f8rte det i teltd\u00f8ren, for den var bak ham. /\n18:11 Men Abraham og Sara var gamle og langt ute i \u00e5rene; Sara hadde det ikke lenger p\u00e5 kvinners vis.\n18:12 Derfor lo Sara ved sig selv og sa: Skulde jeg, nu jeg er blitt gammel, ha attr\u00e5, og min mann er ogs\u00e5 gammel.\n18:13 Da sa Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tenker: Skal jeg da virkelig f\u00e5 barn, nu jeg er blitt gammel?\n18:14 Skulde nogen ting v\u00e6re umulig for Herren? P\u00e5 denne tid n\u00e6ste \u00e5r vil jeg komme til dig igjen, og da skal Sara ha en s\u00f8nn.\n18:15 Men Sara nektet og sa: Jeg lo ikke. For hun var redd. Da sa han: Jo, du lo.\n18:16 S\u00e5 stod mennene op for \u00e5 g\u00e5 derfra, og de tok veien bortimot Sodoma; og Abraham gikk med dem for \u00e5 f\u00f8lge dem p\u00e5 veien.\n18:17 Da sa Herren: Skulde jeg vel d\u00f8lge for Abraham det som jeg tenker \u00e5 gj\u00f8re?\n18:18 Abraham skal jo bli et stort og tallrikt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham;\n18:19 for jeg har utvalgt ham forat han skal byde sine barn og sitt hus efter sig at de skal holde sig efter Herrens vei og gj\u00f8re rett og rettferdighet, s\u00e5 Herren kan la Abraham f\u00e5 det som han har lovt ham.\n18:20 Og Herren sa: Ropet over Sodoma og Gomorra er sannelig stort, og deres synd er sannelig meget sv\u00e6r.\n18:21 Jeg vil stige ned og se om de i alt har b\u00e5ret sig slik at som det lyder det rop som er n\u00e5dd op til mig, og hvis ikke, s\u00e5 vil jeg vite det.\n18:22 S\u00e5 vendte mennene sig derfra og gikk til Sodoma, men Abraham blev st\u00e5ende for Herrens \u00e5syn.\n18:23 Og Abraham tr\u00e5dte n\u00e6rmere og sa: Vil du da rykke den rettferdige bort sammen med den ugudelige?\n18:24 Kanskje det er femti rettferdige i byen; vil du da rykke dem bort og ikke spare byen for de femti rettferdiges skyld som kunde v\u00e6re der?\n18:25 Det v\u00e6re langt fra dig \u00e5 gj\u00f8re slikt og sl\u00e5 ihjel den rettferdige sammen med den ugudelige, s\u00e5 det g\u00e5r den rettferdige p\u00e5 samme vis som den ugudelige! Det v\u00e6re langt fra dig! Den som d\u00f8mmer hele jorden, skulde ikke han gj\u00f8re rett?\n18:26 Da sa Herren: Dersom jeg i byen Sodoma finner femti rettferdige, da vil jeg spare hele byen for deres skyld.\n18:27 Men Abraham tok atter til orde og sa: Se, jeg har dristet mig til \u00e5 tale til Herren, enda jeg er st\u00f8v og aske;\n18:28 kanskje det fattes fem i de femti rettferdige, vil du da \u00f8delegge hele byen for disse fems skyld? Han svarte: Jeg skal ikke \u00f8delegge den dersom jeg finner fem og firti der.\n18:29 Men han blev ennu ved \u00e5 tale til ham og sa: Kanskje det finnes firti. Han svarte: Jeg skal ikke gj\u00f8re det - for de firtis skyld.\n18:30 Men han sa: Herre, bli ikke vred om jeg taler! Kanskje det finnes tretti. Han svarte: Jeg skal ikke gj\u00f8re det dersom jeg finner tretti der.\n18:31 Da sa han: Se, jeg har dristet mig til \u00e5 tale til Herren; kanskje det finnes tyve. Han svarte: Jeg skal ikke \u00f8delegge den - for de tyves skyld.\n18:32 Da sa han: Herre, bli ikke vred om jeg taler bare denne ene gang til! Kanskje det finnes ti. Han svarte: Jeg skal ikke \u00f8delegge den - for de tis skyld.\n18:33 S\u00e5 gikk Herren bort, da han hadde talt ut med Abraham; og Abraham vendte tilbake til det sted hvor han bodde.\n19:1 Og de to engler kom til Sodoma om aftenen, mens Lot satt i Sodomas port; og da Lot s\u00e5 dem, stod han op og gikk dem i m\u00f8te og b\u00f8ide sig med sitt ansikt til jorden\n19:2 og sa: I herrer! Ta inn i eders tjeners hus og bli der inatt, og tvett eders f\u00f8tter! S\u00e5 kan I st\u00e5 tidlig op imorgen og dra videre. Men de sa: Nei, vi vil bli p\u00e5 gaten inatt.\n19:3 Da n\u00f8dde han dem meget, og de tok inn hos ham i hans hus; og han gjorde i stand et m\u00e5ltid for dem og bakte usyrede br\u00f8d, og de \u00e5t.\n19:4 F\u00f8r de ennu hadde lagt sig, kom byens folk, mennene i Sodoma, b\u00e5de unge og gamle, hele folket fra alle kanter og omringet huset.\n19:5 Og de ropte p\u00e5 Lot og sa til ham: Hvor er de menn som er kommet til dig inatt? F\u00f8r dem ut til oss, s\u00e5 vi kan f\u00e5 v\u00e5r vilje med dem!\n19:6 Da gikk Lot ut til dem i d\u00f8ren og lukket den efter sig\n19:7 og sa: Mine br\u00f8dre, gj\u00f8r da ikke s\u00e5 ond en gjerning!\n19:8 Se, jeg har to d\u00f8tre som ikke har hatt med nogen mann \u00e5 gj\u00f8re; la mig f\u00e5 f\u00f8re dem ut til eder, og gj\u00f8r med dem som I synes! Gj\u00f8r bare ikke disse menn noget, siden de er kommet inn under skyggen av mitt tak!\n19:9 Men de ropte: G\u00e5 av veien! Og s\u00e5 sa de: Her er denne ene mann kommet for \u00e5 bo som fremmed her, og s\u00e5 vil han alltid opkaste sig til dommer! Nu vil vi fare verre med dig enn med dem. S\u00e5 trengte de h\u00e5rdt inn p\u00e5 mannen, p\u00e5 Lot, og stormet frem for \u00e5 sprenge d\u00f8ren.\n19:10 Da strakte mennene h\u00e5nden ut og tok Lot inn til sig i huset og lukket d\u00f8ren.\n19:11 Og de folk som stod utenfor d\u00f8ren til huset, slo de med blindhet, b\u00e5de sm\u00e5 og store, s\u00e5 de forgjeves s\u00f8kte \u00e5 finne d\u00f8ren.\n19:12 Da sa mennene til Lot: Har du ennu nogen her, enten svigers\u00f8nn eller s\u00f8nner eller d\u00f8tre eller nogen annen som h\u00f8rer dig til i byen, s\u00e5 f\u00f8r dem bort fra dette sted!\n19:13 For nu skal vi \u00f8delegge dette sted, fordi et sterkt klagerop over dem er n\u00e5dd op til Herren, og Herren har sendt oss for \u00e5 \u00f8delegge det.\n19:14 Da gikk Lot ut og talte til sine svigers\u00f8nner, dem som skulde ha hans d\u00f8tre. og sa: St\u00e5 op og g\u00e5 bort fra dette sted! For Herren vil \u00f8delegge byen. Men hans svigers\u00f8nner tenkte at han bare sp\u00f8kte.\n19:15 Da nu morgenen grydde, skyndte englene p\u00e5 Lot og sa: St\u00e5 op, ta din hustru og dine to d\u00f8tre som er her, forat du ikke skal bli revet bort p\u00e5 grunn av alt det onde som er gjort her i byen!\n19:16 Og da han n\u00f8lte, tok mennene ham og hans hustru og hans to d\u00f8tre ved h\u00e5nden, fordi Herren vilde spare ham; og de f\u00f8rte ham ut og slapp ham ikke f\u00f8r de var ute av byen.\n19:17 Da de hadde f\u00f8rt dem ut, sa den ene: Fly for ditt livs skyld, se dig ikke tilbake og stans ikke p\u00e5 hele sletten, fly op i fjellene, forat du ikke skal bli revet bort!\n19:18 Da sa Lot til dem: \u00c5 nei, Herre!\n19:19 Se, din tjener har funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, og stor er den miskunnhet du har vist mig ved \u00e5 frelse mitt liv. Men jeg kan ikke fly op i fjellene; for da kunde ulykken n\u00e5 mig, s\u00e5 jeg d\u00f8de.\n19:20 Se, byen der borte er n\u00e6r og lett \u00e5 fly til, og den er liten; la mig da fly dit - er den ikke liten? - s\u00e5 jeg kan berge livet!\n19:21 Da sa han til ham: Vel, jeg har ogs\u00e5 b\u00f8nnh\u00f8rt dig i dette stykke; jeg skal ikke \u00f8delegge den by du taler om.\n19:22 Skynd dig, fly dit! For jeg kan intet gj\u00f8re f\u00f8r du kommer dit. Derfor kaller de den by Soar*. /\n19:23 Solen var g\u00e5tt op over jorden da Lot kom til Soar.\n19:24 Da lot Herren det regne svovel og ild - fra Herren, fra himmelen - ned over Sodoma og Gomorra.\n19:25 Og han \u00f8dela disse byer og hele sletten og alle dem som bodde i byene, og det som vokste p\u00e5 marken.\n19:26 Men Lots hustru, som fulgte efter ham, s\u00e5 sig tilbake; da blev hun til en saltst\u00f8tte.\n19:27 Tidlig om morgenen gikk Abraham til det sted hvor han hadde st\u00e5tt for Herrens \u00e5syn.\n19:28 Og han s\u00e5 utover Sodoma og Gomorra og utover hele landet p\u00e5 sletten; da fikk han se at r\u00f8ken steg op fra landet som r\u00f8ken fra en smelteovn.\n19:29 S\u00e5ledes gikk det til at da Gud \u00f8dela byene p\u00e5 sletten, da kom Gud Abraham i hu og f\u00f8rte Lot midt ut av \u00f8deleggelsen - dengang han \u00f8dela de byer som Lot hadde bodd i.\n19:30 Og Lot drog fra Soar op i fjellene og blev boende der, og hans to d\u00f8tre med ham, for han torde ikke bo i Soar. Og han bodde i en hule, han og hans to d\u00f8tre.\n19:31 Da sa den eldste til den yngste: V\u00e5r far er gammel, og det finnes ingen mann her i landet som kan g\u00e5 inn til oss efter all verdens vis.\n19:32 Kom, la oss gi v\u00e5r far vin \u00e5 drikke og legge oss hos ham, s\u00e5 vi kan holde \u00e6tten i live ved v\u00e5r far!\n19:33 S\u00e5 gav de sin far vin \u00e5 drikke den natt; og den eldste gikk inn og la sig hos sin far, og han merket det ikke, hverken da hun la sig, eller da hun stod op.\n19:34 Dagen efter sa den eldste til den yngste: Se, inatt l\u00e5 jeg hos min far; la oss ogs\u00e5 denne natt gi ham vin \u00e5 drikke, og g\u00e5 s\u00e5 du inn og legg dig hos ham, s\u00e5 vi kan holde \u00e6tten i live ved v\u00e5r far!\n19:35 S\u00e5 gav de ogs\u00e5 den natt sin far vin \u00e5 drikke; og den yngste gikk og la sig hos ham, og han merket det ikke, hverken da hun la sig, eller da hun stod op.\n19:36 Og begge Lots d\u00f8tre blev fruktsommelige ved sin far.\n19:37 Og den eldste f\u00f8dte en s\u00f8nn og kalte ham Moab; han er stamfar til moabittene, som er til den dag idag.\n19:38 Den yngste f\u00f8dte ogs\u00e5 en s\u00f8nn og kalte ham Ben-Ammi; han er stamfar til ammonittene, som ogs\u00e5 er til den dag idag.\n20:1 S\u00e5 drog Abraham derfra til sydlandet og bodde mellem Kades og Sur, og siden opholdt han sig en tid i Gerar.\n20:2 Og Abraham sa om Sara, sin hustru: Hun er min s\u00f8ster. Da sendte Abimelek, kongen i Gerar, folk avsted og tok Sara.\n20:3 Men Gud kom til Abimelek i en dr\u00f8m om natten og sa til ham: Nu skal du d\u00f8 for den kvinnes skyld som du har tatt; for hun er en annen manns hustru.\n20:4 Men Abimelek hadde ikke kommet henne n\u00e6r, og han sa: Herre, vil du da ogs\u00e5 sl\u00e5 rettferdige folk ihjel?\n20:5 Har han ikke selv sagt til mig: Hun er min s\u00f8ster? Og hun har ogs\u00e5 sagt: Han er min bror. I mitt hjertes uskyldighet og med rene hender har jeg gjort dette.\n20:6 Og Gud sa til ham i dr\u00f8mmen: Ja, jeg vet at du har gjort dette i ditt hjertes uskyldighet, og jeg har ogs\u00e5 hindret dig fra \u00e5 synde mot mig; derfor har jeg ikke latt dig f\u00e5 r\u00f8re henne.\n20:7 Men la nu mannen f\u00e5 sin hustru tilbake! For han er en profet. Og han skal bede for dig, s\u00e5 du f\u00e5r leve. Men dersom du ikke gir henne tilbake, da vit at du visselig skal d\u00f8, du og alle dine.\n20:8 Da stod Abimelek tidlig op om i morgenen og kalte p\u00e5 alle sine tjenere og fortalte dem alt dette, og mennene blev meget redde.\n20:9 Og Abimelek kalte Abraham til sig og sa til ham: Hvad er det du har gjort mot oss! Hvad har jeg syndet mot dig, siden du har f\u00f8rt s\u00e5 stor en synd over mig og mitt rike? Du har b\u00e5ret dig slik at mot mig som ingen skulde gj\u00f8re.\n20:10 Og Abimelek sa videre til Abraham: Hvad mente du med \u00e5 gj\u00f8re dette?\n20:11 Da sa Abraham: Jeg tenkte: Det er visst ingen gudsfrykt p\u00e5 dette sted, og de vil sl\u00e5 mig ihjel for min hustrus skyld.\n20:12 Hun er ogs\u00e5 virkelig min s\u00f8ster, min fars datter, men ikke min mors datter; og hun blev min hustru.\n20:13 Og da Gud b\u00f8d mig \u00e5 vandre om borte fra min fars hus, sa jeg til henne: S\u00e5ledes m\u00e5 du vise din kj\u00e6rlighet mot mig: Hvor vi s\u00e5 kommer, m\u00e5 du si om mig: Han er min bror.\n20:14 S\u00e5 tok Abimelek sm\u00e5fe og storfe og tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner og gav Abraham og lot ham f\u00e5 Sara, sin hustru, tilbake.\n20:15 Og Abimelek sa: Se, mitt land ligger \u00e5pent for dig; bo hvor du selv vil!\n20:16 Og til Sara sa han: Se, her gir jeg din bror tusen sekel s\u00f8lv; det skal v\u00e6re en sonegave for dig i alles \u00f8ine som er sammen med dig, og for alle har du nu f\u00e5tt opreisning.\n20:17 Og Abraham bad til Gud, og Gud helbredet Abimelek og hans hustru og hans tjenestekvinner, s\u00e5 de fikk barn.\n20:18 For Herren hadde aldeles lukket for hvert morsliv i Abimeleks hus for Abrahams hustru Saras skyld.\n21:1 Og Herren s\u00e5 til Sara som han hadde sagt, og Herren gjorde med Sara som han hadde lovt.\n21:2 Sara blev fruktsommelig og f\u00f8dte Abraham en s\u00f8nn i hans alderdom p\u00e5 den fastsatte tid som Gud hadde talt til ham om.\n21:3 Og Abraham kalte den s\u00f8nn han hadde f\u00e5tt, den som Sara hadde f\u00f8dt ham, Isak.\n21:4 Og Abraham omskar Isak, sin s\u00f8nn, da han var \u00e5tte dager gammel, s\u00e5ledes som Gud hadde befalt ham.\n21:5 Abraham var hundre \u00e5r gammel da han fikk sin s\u00f8nn Isak.\n21:6 Da sa Sara: Gud har gjort det s\u00e5 at jeg m\u00e5 le; alle som h\u00f8rer dette, vil le av mig.\n21:7 Og hun sa: Hvem skulde vel ha sagt til Abraham at Sara gir barn \u00e5 die? Og nu har jeg f\u00f8dt ham en s\u00f8nn i hans alderdom.\n21:8 Og gutten vokste op og blev avvent; og Abraham gjorde et stort gjestebud den dag Isak blev avvent.\n21:9 Og Sara s\u00e5 at egypterkvinnen Hagars s\u00f8nn, som hun hadde f\u00f8dt Abraham, spottet,\n21:10 og hun sa til Abraham: Driv ut denne tr\u00e6lkvinne og hennes s\u00f8nn! For denne tr\u00e6lkvinnes s\u00f8nn skal ikke arve med min s\u00f8nn, med Isak.\n21:11 Dette gjorde Abraham meget ondt for hans s\u00f8nns skyld.\n21:12 Men Gud sa til Abraham: La det ikke gj\u00f8re dig ondt for guttens og for din tr\u00e6lkvinnes skyld! Lyd Sara i alt det hun sier til dig! For i Isak skal det nevnes dig en \u00e6tt.\n21:13 Men ogs\u00e5 tr\u00e6lkvinnens s\u00f8nn vil jeg gj\u00f8re til et folk, fordi han er din s\u00f8nn.\n21:14 Da stod Abraham tidlig op om morgenen og tok br\u00f8d og en skinnsekk med vann og gav Hagar og la det p\u00e5 hennes skulder; han gav henne ogs\u00e5 gutten med og lot henne fare. Og hun gikk avsted og for vill i Be'erseba-\u00f8rkenen.\n21:15 Da det var forbi med vannet i sekken, kastet hun gutten fra sig under en busk\n21:16 og gikk bort og satte sig et stykke ifra, sa langt som et bueskudd; for hun tenkte: Jeg vil ikke se p\u00e5 at gutten d\u00f8r. S\u00e5 satt hun et stykke ifra og brast i gr\u00e5t.\n21:17 Men Gud h\u00f8rte gutten ynke sig, og Guds engel ropte til Hagar fra himmelen og sa til henne: Hvad fattes dig, Hagar? Frykt ikke! For Gud har h\u00f8rt gutten ynke sig der han ligger.\n21:18 Reis dig, l\u00f8ft gutten op og hold ham ved h\u00e5nden! For jeg vil gj\u00f8re ham til et stort folk.\n21:19 Og Gud \u00e5pnet hennes \u00f8ine, s\u00e5 hun s\u00e5 en br\u00f8nn; da gikk hun dit og fylte sekken med vann og gav gutten \u00e5 drikke.\n21:20 Og Gud var med gutten; han blev stor og bodde i \u00f8rkenen, og da han vokste til, blev han bueskytter.\n21:21 Han bosatte sig i \u00f8rkenen Paran, og hans mor tok en hustru til ham fra Egypten.\n21:22 Ved denne tid kom Abimelek og Pikol, hans h\u00e6rf\u00f8rer, og sa til Abraham: Gud er med dig i alt det du gj\u00f8r.\n21:23 S\u00e5 tilsverg mig nu her ved Gud at du ikke vil fare med svik mot mig og mine barn og min \u00e6tt! Likesom jeg har vist godhet mot dig, s\u00e5 skal du gj\u00f8re det samme mot mig og mot det land du bor i som fremmed.\n21:24 Da sa Abraham: Ja, det skal jeg tilsverge dig.\n21:25 Men Abraham gikk i rette med Abimelek for en br\u00f8nn som Abimeleks tjenere hadde tatt med vold.\n21:26 Da sa Abimelek: Jeg vet ikke hvem som har gjort dette; hverken har du sagt mig det, eller har jeg h\u00f8rt det f\u00f8r idag.\n21:27 Da tok Abraham sm\u00e5fe og storfe og gav Abimelek, og de gjorde en pakt med hverandre.\n21:28 Og Abraham stilte syv f\u00e5r av sm\u00e5feet for sig selv.\n21:29 Da sa Abimelek til Abraham Hvad skal disse syv f\u00e5r her som du har stilt for sig selv?\n21:30 Han svarte: Disse syv f\u00e5r skal du ta imot av mig; det skal v\u00e6re til et vidnesbyrd for mig at jeg har gravd denne br\u00f8nn.\n21:31 Derfor kalte de dette sted Be'erseba*; for der gjorde de begge sin ed. /\n21:32 S\u00e5 gjorde de da en pakt i Be'erseba; og Abimelek og Pikol, hans h\u00e6rf\u00f8rer, br\u00f8t op og vendte tilbake til filistrenes land.\n21:33 Og Abraham plantet en tamarisk i Be'erseba, og der p\u00e5kalte han Herrens, den evige Guds navn.\n21:34 Og Abraham bodde som fremmed i filistrenes land en lang tid.\n22:1 Nogen tid derefter satte Gud Abraham p\u00e5 pr\u00f8ve, og han sa til ham: Abraham! Og han svarte: Ja, her er jeg.\n22:2 Da sa han: Ta din s\u00f8nn, din eneste, ham som du har s\u00e5 kj\u00e6r, Isak, og g\u00e5 til Moria land og ofre ham der til brennoffer p\u00e5 et av fjellene, som jeg skal si dig!\n22:3 S\u00e5 stod Abraham tidlig op om morgenen og lesste p\u00e5 sitt asen og tok to av sine drenger med sig og Isak, sin s\u00f8nn; han kl\u00f8vde ved til brennofferet og gav sig p\u00e5 veien til det sted Gud hadde sagt ham.\n22:4 P\u00e5 den tredje dag, da Abraham s\u00e5 sig omkring, fikk han \u00f8ie p\u00e5 stedet langt borte.\n22:5 Da sa Abraham til sine drenger: Bli I her med asenet! Jeg og gutten, vi vil g\u00e5 dit bort og bede og s\u00e5 komme tilbake til eder.\n22:6 S\u00e5 tok Abraham veden til brennofferet og la den p\u00e5 Isak, sin s\u00f8nn, og selv tok han ilden og kniven i sin h\u00e5nd; og s\u00e5 gikk de begge sammen.\n22:7 Da talte Isak til Abraham, sin far, og sa: Du far! Han svarte: Ja, min s\u00f8nn! Han sa: Se, her er ilden og veden, men hvor er lammet til brennofferet?\n22:8 Abraham svarte: Gud skal selv utse sig lammet til brennofferet, min s\u00f8nn! S\u00e5 gikk de begge sammen.\n22:9 Og da de kom til det sted Gud hadde sagt ham, bygget Abraham et alter der og la veden til rette; s\u00e5 bandt han Isak, sin s\u00f8nn, og la ham p\u00e5 alteret ovenp\u00e5 veden.\n22:10 Og Abraham rakte ut h\u00e5nden og tok kniven for \u00e5 ofre sin s\u00f8nn.\n22:11 Da ropte Herrens engel til ham fra himmelen og sa: Abraham, Abraham! - Han svarte: Ja, her er jeg.\n22:12 Da sa han: Legg ikke h\u00e5nd p\u00e5 gutten og gj\u00f8r ham ikke noget! For nu vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har spart din eneste s\u00f8nn for min skyld.\n22:13 Da nu Abraham s\u00e5 op, fikk han se en v\u00e6r bakenfor sig, som hang fast i buskene med sine horn; og Abraham gikk bort og tok v\u00e6ren og ofret den til brennoffer istedenfor sin s\u00f8nn.\n22:14 Og Abraham kalte dette sted: Herren ser. Derfor sier folk den dag idag: P\u00e5 Herrens berg skal han la sig se.\n22:15 Og Herrens engel ropte ennu en gang til Abraham fra himmelen\n22:16 og sa: Ved mig selv sverger jeg, sier Herren: Fordi du gjorde dette og ikke sparte din eneste s\u00f8nn,\n22:17 s\u00e5 vil jeg storlig velsigne dig og gj\u00f8re din \u00e6tt s\u00e5re tallrik, som stjernene p\u00e5 himmelen og som sanden p\u00e5 havets bredd, og din \u00e6tt skal ta sine fienders porter i eie;\n22:18 og i din \u00e6tt skal alle jordens folk velsignes, fordi du l\u00f8d mitt ord.\n22:19 S\u00e5 gikk Abraham tilbake til sine drenger, og de br\u00f8t op og drog sammen til Be'erseba; og Abraham blev boende i Be'erseba.\n22:20 Nogen tid derefter kom det nogen og sa til Abraham: Din bror Nakor og Milka har ogs\u00e5 f\u00e5tt s\u00f8nner:\n22:21 Us, den eldste, og Bus, hans bror, og Kemuel, far til Aram,\n22:22 og Kesed og Haso og Pildas og Jidlaf og Betuel.\n22:23 Og Betuel var far til Rebekka. Disse \u00e5tte barn fikk Nakor, Abrahams bror, med Milka.\n22:24 Ogs\u00e5 hans medhustru, som hette Re'uma, fikk barn: Tebah og Gaham og Tahas og Ma'aka.\n23:1 Saras alder blev hundre og syv og tyve \u00e5r; det var Saras leve\u00e5r.\n23:2 Og Sara d\u00f8de i Kirjat-Arba, det er Hebron, i Kana'ans land; og Abraham kom for \u00e5 holde s\u00f8rgeh\u00f8itid og gr\u00e5te over Sara.\n23:3 Derefter stod Abraham op og gikk bort fra sin d\u00f8de hustru, og han talte til Hets barn og sa:\n23:4 Jeg er en fremmed og utlending hos eder; la mig f\u00e5 et gravsted til eiendom hos eder, s\u00e5 jeg kan f\u00f8re min d\u00f8de hustru bort og begrave henne!\n23:5 Da svarte Hets barn Abraham og sa til ham:\n23:6 H\u00f8r p\u00e5 oss, herre! Du er en Guds h\u00f8vding iblandt oss; begrav din d\u00f8de i den beste av v\u00e5re graver! Ingen av oss skal nekte dig sin grav til \u00e5 begrave henne i.\n23:7 Da stod Abraham op og b\u00f8ide sig for landets folk, for Hets barn,\n23:8 og han talte med dem og sa: Dersom I samtykker i at jeg f\u00f8rer min d\u00f8de bort og begraver henne, s\u00e5 h\u00f8r p\u00e5 mig og legg et godt ord inn for mig hos Efron, Sohars s\u00f8nn,\n23:9 at han lar mig f\u00e5 Makpela-hulen, som tilh\u00f8rer ham og ligger i utkanten av hans mark. Han skal f\u00e5 full betaling for den hvis han vil selge mig den, her midt iblandt eder, til eiendoms-gravsted.\n23:10 Men Efron satt midt iblandt Hets barn; og Efron, hetitten, svarte Abraham s\u00e5 Hets barn h\u00f8rte p\u00e5 det, alle de som h\u00f8rte hjemme i hans by, og sa:\n23:11 Nei, herre! H\u00f8r p\u00e5 mig: Jeg gir dig marken, og hulen som er p\u00e5 den, gir jeg dig ogs\u00e5; for mine landsmenns \u00f8ine gir jeg dig den: begrav din d\u00f8de der!\n23:12 Da b\u00f8ide Abraham sig for landets folk,\n23:13 og han talte til Efron s\u00e5 landets folk h\u00f8rte p\u00e5 det, og sa: Bare du nu vilde h\u00f8re p\u00e5 mig! Jeg betaler dig det marken er verd; ta imot det av mig og la mig f\u00e5 begrave min d\u00f8de der!\n23:14 Da svarte Efron Abraham og sa til ham:\n23:15 Herre, h\u00f8r p\u00e5 mig! Et jordstykke som er verd fire hundre sekel s\u00f8lv, hvad har det \u00e5 si mellem mig og dig? Begrav du din d\u00f8de!\n23:16 Og Abraham skj\u00f8nte hvad Efron mente, og Abraham veide op til Efron det s\u00f8lv som han hadde talt om i p\u00e5h\u00f8r av Hets barn, fire hundre sekel s\u00f8lv, slike som var gangbare i handel.\n23:17 Og Efrons mark i Makpela, som ligger \u00f8stenfor Mamre, b\u00e5de marken og hulen som er p\u00e5 den, og alle tr\u00e6rne som fantes p\u00e5 marken, s\u00e5 langt den rakk rundt omkring, blev tilskj\u00f8tet\n23:18 Abraham som eiendom, s\u00e5 Hets barn s\u00e5 p\u00e5 det, alle de som h\u00f8rte hjemme i hans by.\n23:19 Derefter begravde Abraham Sara, sin hustru, i hulen p\u00e5 Makpelamarken \u00f8stenfor Mamre, det er Hebron, i Kana'ans land.\n23:20 Og marken og hulen p\u00e5 den gikk fra Hets barn over til Abraham som eiendoms-gravsted.\n24:1 Abraham var nu gammel og langt ute i \u00e5rene, og Herren hadde velsignet Abraham i alle ting.\n24:2 Da sa Abraham til sin tjener, han som var den eldste i hans hus og r\u00e5det over alt det han hadde: Kj\u00e6re, legg din h\u00e5nd under min lend,\n24:3 s\u00e5 vil jeg la dig sverge ved Herren, himmelens Gud og jordens Gud, at du ikke skal la min s\u00f8nn ta sig en hustru av d\u00f8trene til kana'anitterfolket, som jeg bor iblandt,\n24:4 men du skal dra til mitt eget land og til min slekt og hente en hustru til min s\u00f8nn Isak.\n24:5 Tjeneren sa til ham: Men om nu kvinnen ikke vil f\u00f8lge mig hit til dette land, skal jeg da f\u00f8re din s\u00f8nn tilbake til det land som du er kommet fra?\n24:6 Abraham svarte: Vokt dig for \u00e5 f\u00f8re min s\u00f8nn tilbake dit!\n24:7 Herren, himmelens Gud, som f\u00f8rte mig bort fra min fars hus og fra mitt fedreland, og som talte til mig, og som svor mig til og sa: Din \u00e6tt vil jeg gi dette land, han skal sende sin engel foran dig, s\u00e5 du kan hente en hustru til min s\u00f8nn derfra.\n24:8 Men dersom kvinnen ikke vil f\u00f8lge dig, da skal du v\u00e6re l\u00f8st fra denne din ed til mig; bare du ikke f\u00f8rer min s\u00f8nn tilbake dit!\n24:9 Da la tjeneren sin h\u00e5nd under Abrahams, sin herres lend og lovte ham dette med ed.\n24:10 S\u00e5 tok tjeneren ti kameler av dem som h\u00f8rte hans herre til, og drog avsted, og han hadde med sig alleslags kostelige ting som h\u00f8rte hans herre til; han tok avsted og drog til Mesopotamia, til Nakors by.\n24:11 Og han lot kamelene legge sig utenfor byen ved br\u00f8nnen ved aftenstid, den tid da kvinnene pleier \u00e5 komme ut og hente vann.\n24:12 Og han sa: Herre, min herre Abrahams Gud! La det lykkes for mig idag, og gj\u00f8r miskunnhet mot min herre Abraham!\n24:13 Se, nu st\u00e5r jeg her ved denne kilde mens d\u00f8trene til mennene i byen kommer ut for \u00e5 hente vann.\n24:14 La det nu bli s\u00e5 at den pike som jeg sier s\u00e5ledes til: Hell p\u00e5 din krukke, s\u00e5 jeg kan f\u00e5 drikke, og som da sier: Drikk, og jeg vil ogs\u00e5 gi dine kameler \u00e5 drikke - at hun er den du har utsett for din tjener Isak, og av det vil jeg skj\u00f8nne at du har gjort miskunnhet mot min herre.\n24:15 Og se, f\u00f8r han hadde holdt op \u00e5 tale, hendte det at Rebekka, en datter av Betuel, som var s\u00f8nn til Milka og Nakor, Abrahams bror, kom ut med sin krukke p\u00e5 skulderen.\n24:16 Det var en meget vakker pike, en jomfru, som ingen mann var kommet n\u00e6r. Hun gikk ned til kilden og fylte sin krukke og steg op igjen.\n24:17 Da l\u00f8p tjeneren henne i m\u00f8te og sa: Kj\u00e6re, la mig f\u00e5 drikke litt vann av din krukke!\n24:18 Og hun sa: Drikk, herre! Og hun skyndte sig og tok krukken ned i sin h\u00e5nd og lot ham f\u00e5 drikke.\n24:19 Og da hun hadde latt ham drikke s\u00e5 meget han vilde, sa hun: Jeg vil ogs\u00e5 hente vann til dine kameler, til de har f\u00e5tt nok.\n24:20 Og hun skyndte sig og t\u00f8mte sin krukke i vanntrauet og l\u00f8p atter til br\u00f8nnen efter vann og lot alle hans kameler f\u00e5 drikke.\n24:21 Og mannen s\u00e5 p\u00e5 henne og undret sig, men tidde stille for \u00e5 f\u00e5 vite om Herren hadde latt hans reise lykkes eller ikke.\n24:22 Da s\u00e5 kamelene hadde drukket, tok mannen en gullring som veide en halv sekel, og to armb\u00e5nd som veide ti sekel gull, og la dem om hennes armer.\n24:23 Og han sa: Hvem er du datter til? Kj\u00e6re, si mig det! Er det rum nok i din fars hus, sa vi kan overnatte der.\n24:24 Hun svarte: Jeg er datter til Betuel, som er s\u00f8nn til Nakor og Milka.\n24:25 S\u00e5 sa hun til ham: Det er fullt op b\u00e5de av halm og f\u00f4r hos oss, og det er ogs\u00e5 rum til \u00e5 overnatte.\n24:26 Da b\u00f8ide mannen sig ned og tilbad Herren\n24:27 og sa: Lovet v\u00e6re Herren, min herre Abrahams Gud, som ikke har tatt sin miskunn og sin trofasthet fra min herre! Herren har f\u00f8rt mig p\u00e5 rette vei til min herres frender.\n24:28 Men piken sprang hjem til sin mor og fortalte alt dette.\n24:29 Rebekka hadde en bror, som hette Laban; han sprang ut til mannen der ute ved kilden.\n24:30 For da han s\u00e5 ringen og armb\u00e5ndene som hans s\u00f8ster bar, og h\u00f8rte sin s\u00f8ster Rebekka si: S\u00e5ledes talte mannen til mig, gikk han ut til mannen, og se, der stod han hos kamelene ved kilden.\n24:31 og han sa: Kom inn, du Herrens velsignede! Hvorfor st\u00e5r du her ute? Jeg har jo gjort huset i stand, og der er rum for kamelene.\n24:32 S\u00e5 gikk mannen inn i huset og lesste av kamelene; og Laban gav kamelene halm og f\u00f4r og kom med vann til ham og de menn som var med ham, til \u00e5 tvette f\u00f8ttene i.\n24:33 Og de satte frem mat for ham; men han sa: Jeg vil ikke ete f\u00f8r jeg har b\u00e5ret frem mitt \u00e6rend. Og Laban sa: Tal!\n24:34 Da sa han: Jeg er Abrahams tjener;\n24:35 og Herren har storlig velsignet min herre, s\u00e5 han er blitt rik, og han har gitt ham sm\u00e5fe og storfe og s\u00f8lv og gull og tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner og kameler og asener.\n24:36 Og Sara, min herres hustru, f\u00f8dte min herre en s\u00f8nn p\u00e5 sine gamle dager; og ham har han gitt alt det han eier.\n24:37 Og min herre lot mig sverge og sa: Du skal ikke la min s\u00f8nn ta sig en hustru av d\u00f8trene til kana'anitterfolket, i hvis land jeg bor;\n24:38 men du skal g\u00e5 til min fars hus og til min slekt og hente en hustru til min s\u00f8nn.\n24:39 Da sa jeg til min herre: Men om nu kvinnen ikke vil f\u00f8lge mig?\n24:40 Men han sa til mig: Herren, for hvis \u00e5syn jeg har vandret, skal sende sin engel med dig og la din reise lykkes, sa du finner en hustru til min s\u00f8nn av min slekt og av min fars hus.\n24:41 Da skal du v\u00e6re l\u00f8st fra din ed til mig, n\u00e5r du kommer til mitt folk; og vil de ikke gi dig henne, s\u00e5 er du ogs\u00e5 l\u00f8st fra eden til mig.\n24:42 S\u00e5 kom jeg da idag til kilden, og jeg sa: Herre, min herre Abrahams Gud! \u00c5, om du vilde la denne min reise lykkes!\n24:43 Se, nu st\u00e5r jeg her ved denne kilde; la det nu bli s\u00e5 at om en ung pike kommer ut for \u00e5 hente vann, og jeg sier til henne: Kj\u00e6re, la mig f\u00e5 litt vann av din krukke,\n24:44 og hun da sier til mig: Drikk du, og jeg vil ogs\u00e5 hente vann til dine kameler - s\u00e5 er hun den kvinne som Herren har utsett for min herres s\u00f8nn.\n24:45 F\u00f8r jeg hadde holdt op \u00e5 tale s\u00e5ledes ved mig selv, se, da kom Rebekka ut med sin krukke p\u00e5 skulderen, og hun gikk ned til kilden og \u00f8ste op vann; da sa jeg til henne: Kj\u00e6re, la mig f\u00e5 drikke!\n24:46 Og hun skyndte sig og tok sin krukke ned og sa: Drikk, og jeg vil ogs\u00e5 la dine kameler f\u00e5 drikke. S\u00e5 drakk jeg, og hun lot ogs\u00e5 kamelene f\u00e5 drikke.\n24:47 Og jeg spurte henne: Hvem er du datter til? Hun svarte: Jeg er datter til Betuel, som er s\u00f8nn til Nakor og Milka. Da satte jeg ringen i hennes nese og armb\u00e5ndene p\u00e5 hennes armer.\n24:48 Og jeg b\u00f8ide mig ned og tilbad Herren, og jeg lovet Herren, min herre Abrahams Gud, som hadde ledet mig p\u00e5 rette vei til \u00e5 finne min herres brordatter til hustru for hans s\u00f8nn.\n24:49 Dersom I nu vil vise godhet og trofasthet mot min herre, da si mig det, og hvis ikke, da si mig det, s\u00e5 jeg kan vende mig til en annen kant, til h\u00f8ire eller til venstre.\n24:50 Da svarte Laban og Betuel og sa: Dette kommer fra Herren; vi kan intet si dig, hverken ondt eller godt.\n24:51 Se, der st\u00e5r Rebekka; ta henne og dra bort og la din herres s\u00f8nn f\u00e5 henne til hustru, som Herren har sagt!\n24:52 Da Abrahams tjener h\u00f8rte disse ord, b\u00f8ide han sig til jorden for Herren.\n24:53 Og tjeneren tok frem s\u00f8lvsmykker og gullsmykker og kl\u00e6r og gav Rebekka; og hennes bror og hennes mor gav han ogs\u00e5 kostelige gaver.\n24:54 S\u00e5 \u00e5t de og drakk, han og de menn som var med ham, og de blev der om natten. Men da de stod op om morgenen, sa han: La mig nu fare hjem til min herre!\n24:55 Da sa hennes bror og hennes mor: La piken bli hos oss en tid, en ti dager eller s\u00e5! Siden kan du reise.\n24:56 Men han sa til dem: Hold mig ikke tilbake, nu da Herren har latt min reise lykkes! La mig f\u00e5 ta avsted, s\u00e5 jeg kan komme hjem til min herre!\n24:57 Da sa de: La oss kalle p\u00e5 piken og sp\u00f8rre henne selv!\n24:58 S\u00e5 kalte de p\u00e5 Rebekka og sa til henne: Vil du reise med denne mann? Hun svarte: Ja, det vil jeg. -\n24:59 S\u00e5 lot de Rebekka, sin s\u00f8ster, og hennes fostermor og Abrahams tjener og hans menn reise.\n24:60 Og de velsignet Rebekka og sa til henne: V\u00e5r s\u00f8ster, bli til tusen ganger ti tusen, og m\u00e5tte din \u00e6tt ta sine fienders porter i eie!\n24:61 Og Rebekka og hennes piker gjorde sig ferdig, og de satte sig p\u00e5 kamelene og fulgte med mannen og tjeneren tok Rebekka med sig og drog avsted.\n24:62 Isak var nettop kommet tilbake fra en vandring til br\u00f8nnen Lakai Ro'i; for han bodde i sydlandet.\n24:63 Og Isak gikk ved aftenstid ut p\u00e5 marken for \u00e5 ha en stille stund og da han s\u00e5 op, fikk han se nogen kameler som kom g\u00e5ende.\n24:64 Og da Rebekka s\u00e5 op, fikk hun \u00f8ie p\u00e5 Isak; og hun skyndte sig og steg ned av kamelen.\n24:65 Og hun sa til tjeneren: Hvem er denne mann som kommer oss i m\u00f8te p\u00e5 marken? Tjeneren svarte Det er min herre. S\u00e5 tok hun sl\u00f8ret og tilhyllet sig.\n24:66 Og tjeneren fortalte Isak alt det han hadde gjort.\n24:67 Og Isak f\u00f8rte henne inn i sin mor Saras telt; han tok Rebekka hjem, og hun blev hans hustru, og han hadde henne kj\u00e6r. S\u00e5 blev Isak tr\u00f8stet i sorgen over sin mor.\n25:1 Og Abraham tok sig atter en hustru; hun hette Ketura.\n25:2 Med henne fikk han Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Suah.\n25:3 Og Joksan fikk s\u00f8nnene Sjeba og Dedan; og Dedans barn var assurerne og letuserne og le'ummerne\n25:4 Og Midians barn var Efa og Efer og Hanok og Abida og Elda'a; alle disse var Keturas barn.\n25:5 Og Abraham gav Isak alt det han eide.\n25:6 Men s\u00f8nnene til de medhustruer som Abraham hadde, gav han gaver og lot dem, mens han enn levde, flytte bort fra Isak, sin s\u00f8nn, \u00f8stover, til \u00d8sterland.\n25:7 Abrahams levetid og den alder han n\u00e5dde, var hundre og fem og sytti \u00e5r.\n25:8 S\u00e5 opgav Abraham \u00e5nden og d\u00f8de i en god alderdom, gammel og mett av dager, og han blev samlet til sine fedre.\n25:9 Og Isak og Ismael, hans s\u00f8nner, begravde ham i Makpela-hulen p\u00e5 den mark som hadde tilh\u00f8rt hetitten Efron, Sohars s\u00f8nn, \u00f8stenfor Mamre,\n25:10 den mark Abraham hadde kj\u00f8pt av Hets barn; der blev Abraham begravet likesom Sara, hans hustru.\n25:11 Og efter Abrahams d\u00f8d velsignet Gud Isak, hans s\u00f8nn. Og Isak bodde ved br\u00f8nnen Lakai Ro'i.\n25:12 Dette er Ismaels, Abrahams s\u00f8nns \u00e6ttetavle, han som Abraham fikk med egypterkvinnen Hagar, Saras tr\u00e6lkvinne.\n25:13 Dette er navnene p\u00e5 Ismaels s\u00f8nner - de navn som de har i sin \u00e6ttetavle: Nebajot, Ismaels f\u00f8rstef\u00f8dte, og Kedar og Adbe'el og Mibsam.\n25:14 og Misma og Duma og Massa,\n25:15 Hadar og Tema, Jetur, Nafis og Kedma.\n25:16 Dette var Ismaels s\u00f8nner, og dette var deres navn, i deres byer og leire, tolv \u00e6tteh\u00f8vdinger.\n25:17 Ismaels leve\u00e5r var hundre og syv og tretti \u00e5r; s\u00e5 opgav han \u00e5nden og d\u00f8de og blev samlet til sine fedre.\n25:18 Og de bodde fra Havila til Sur, som ligger midt for Egypten, og bortimot Assyria; han nedsatte sig \u00f8stenfor alle sine br\u00f8dre.\n25:19 Dette er historien om Abrahams s\u00f8nn Isaks \u00e6tt: Abraham fikk s\u00f8nnen Isak.\n25:20 Og Isak var firti \u00e5r gammel da han ektet Rebekka, som var datter til arameeren Betuel fra Mesopotamia og s\u00f8ster til arameeren Laban.\n25:21 Og Isak bad til Herren for sin hustru, for hun var barnl\u00f8s; og Herren b\u00f8nnh\u00f8rte ham, og Rebekka, hans hustru, blev fruktsommelig.\n25:22 Men fosterne st\u00f8tte til hverandre i hennes liv; da sa hun: Er det s\u00e5ledes, hvorfor skal jeg da v\u00e6re til? Og hun gikk for \u00e5 sp\u00f8rre Herren.\n25:23 Og Herren sa til henne: I ditt liv er det to folk, og fra ditt skj\u00f8d skal to folkeslag skille sig at; det ene folk skal v\u00e6re sterkere enn det andre, og den eldste skal tjene den yngste.\n25:24 Da nu hennes tid var kommet at hun skulde f\u00f8de, se, da var det tvillinger i hennes liv.\n25:25 Og den som kom f\u00f8rst frem, var r\u00f8d og over hele kroppen som en lodden kappe; og de kalte ham Esau*. /\n25:26 Derefter kom hans bror frem, og hans h\u00e5nd holdt i Esaus h\u00e6l, og ham kalte de Jakob*. Isak var seksti \u00e5r gammel da de blev f\u00f8dt. /\n25:27 Da nu guttene vokste til, blev Esau en dyktig jeger, en mann som holdt til i skog og mark; men Jakob var en stillferdig mann, som holdt sig ved teltene.\n25:28 Og Isak holdt mest av Esau, for han var glad i vilt; men Rebekka holdt mest av Jakob.\n25:29 Engang da Jakob holdt p\u00e5 \u00e5 koke en velling, kom Esau hjem fra marken og var rent opgitt.\n25:30 Og Esau sa til Jakob: La mig f\u00e5 til livs noget av det r\u00f8de, det r\u00f8de du har der, for jeg er rent opgitt! Derfor kalte de ham Edom*. /\n25:31 Men Jakob sa: Selg mig f\u00f8rst din f\u00f8rstef\u00f8dselsrett!\n25:32 Esau svarte: Jeg holder p\u00e5 \u00e5 d\u00f8; hvad skal jeg da med f\u00f8rstef\u00f8dselsretten?\n25:33 Da sa Jakob: Gj\u00f8r f\u00f8rst din ed p\u00e5 det! Og han gjorde sin ed p\u00e5 det og solgte s\u00e5 sin f\u00f8rstef\u00f8dselsrett til Jakob.\n25:34 Og Jakob gav Esau br\u00f8d og linsevelling, og han \u00e5t og drakk og stod op og gikk sin vei. S\u00e5ledes ringeaktet Esau f\u00f8rstef\u00f8dselsretten.\n26:1 Og det var atter hungersn\u00f8d i landet - likesom forrige gang p\u00e5 Abrahams tid; og Isak drog til filistrenes konge Abimelek i Gerar.\n26:2 Da \u00e5penbarte Herren sig for ham og sa: Dra ikke ned til Egypten! Bo i det land som jeg sier dig!\n26:3 Bli boende her i landet! Jeg vil v\u00e6re med dig og velsigne dig; for dig og din \u00e6tt vil jeg gi alle disse land - jeg vil holde den ed jeg har svoret Abraham, din far.\n26:4 Og jeg vil gj\u00f8re din \u00e6tt tallrik som stjernene p\u00e5 himmelen, og jeg vil gi din \u00e6tt alle disse land, og i din \u00e6tt skal alle jordens folk velsignes,\n26:5 fordi Abraham l\u00f8d mitt ord og holdt alt det jeg b\u00f8d ham \u00e5 holde, mine bud, mine forskrifter og mine lover.\n26:6 S\u00e5 blev Isak boende i Gerar.\n26:7 Og mennene der p\u00e5 stedet spurte ham ut om hans hustru. Da sa han: Hun er min s\u00f8ster. For han torde ikke si at hun var hans hustru; han tenkte: Mennene her p\u00e5 stedet kunde da sl\u00e5 mig ihjel for Rebekkas skyld, siden hun er s\u00e5 vakker.\n26:8 Da han nu hadde v\u00e6rt der en tid, hendte det engang at Abimelek, filistrenes konge, s\u00e5 ut gjennem vinduet og fikk se at Isak kj\u00e6rtegnet Rebekka, sin hustru.\n26:9 Da kalte Abimelek Isak til sig og sa: Hun er jo din hustru, hvor kunde du da si: Hun er min s\u00f8ster? Isak svarte: Jeg tenkte jeg kunde komme til \u00e5 miste livet for hennes skyld.\n26:10 Da sa Abimelek: Hvorfor har du gjort dette mot oss? Hvor lett kunde det ikke ha hendt at en eller annen av folket hadde lagt sig hos din hustru, og da hadde du f\u00f8rt skyld over oss.\n26:11 S\u00e5 b\u00f8d Abimelek alt folket og sa: Den som r\u00f8rer ved denne mann eller hans hustru, han skal late sitt liv.\n26:12 Isak s\u00e5dde korn der i landet og fikk det \u00e5r hundre fold, for Herren velsignet ham.\n26:13 Og han blev en rik mann, og blev rikere og rikere, s\u00e5 han til sist var overm\u00e5te rik.\n26:14 Han eide sm\u00e5fe og storfe og mange tjenere, s\u00e5 filistrene blev misunnelige p\u00e5 ham.\n26:15 Og alle de br\u00f8nner som hans fars tjenere hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, dem kastet filistrene til og fylte dem med jord.\n26:16 Og Abimelek sa til Isak: Dra bort fra oss, for du er blitt oss altfor mektig.\n26:17 S\u00e5 drog Isak derfra og slo leir i Gerar-dalen og blev boende der.\n26:18 Og Isak gravde op igjen de br\u00f8nner som de hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, og som filistrene hadde kastet til efter Abrahams d\u00f8d; og han gav dem de samme navn som hans far hadde gitt dem.\n26:19 Og Isaks tjenere gravde i dalen og fant der en br\u00f8nn med rinnende vann.\n26:20 Men hyrdene fra Gerar trettet med Isaks hyrder og sa: Vannet h\u00f8rer oss til. Og han kalte br\u00f8nnen Esek*, fordi de stredes med ham. /\n26:21 Siden gravde de en annen br\u00f8nn, og den trettet de ogs\u00e5 om; og han kalte den Sitna*. /\n26:22 S\u00e5 br\u00f8t han op derfra og gravde ennu en br\u00f8nn; den trettet de ikke om; og han kalte den Rehobot* og sa: Nu har Herren gjort det rummelig for oss, s\u00e5 vi kan bli tallrike i landet. /\n26:23 Siden drog han derfra op til Be'erseba.\n26:24 samme natt \u00e5penbarte Herren sig for ham og sa: Jeg er Abrahams, din fars Gud; frykt ikke, for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gj\u00f8re din \u00e6tt tallrik for Abrahams, min tjeners skyld.\n26:25 Der bygget han et alter og p\u00e5kalte Herrens navn; og han slo op sitt telt der; og Isaks tjenere gravde der en br\u00f8nn.\n26:26 Siden kom Abimelek til ham fra Gerar, med Akussat, sin venn, og Pikol, sin h\u00e6rf\u00f8rer.\n26:27 Da sa Isak til dem: Hvorfor kommer I til mig, I som hater mig og har drevet mig bort fra eder?\n26:28 De svarte: Vi har sett det grant at Herren er med dig; derfor sier vi: Kom, la oss sverge en ed oss imellem, vi og du, og la oss f\u00e5 gj\u00f8re en pakt med dig,\n26:29 at du ikke skal gj\u00f8re oss noget ondt, likesom heller ikke vi har r\u00f8rt dig, men bare gjort dig godt og latt dig fare i fred. Du er nu Herrens velsignede.\n26:30 S\u00e5 gjorde han et gjestebud for dem, og de \u00e5t og drakk.\n26:31 Morgenen efter stod de tidlig op og svor hverandre sin ed; siden lot Isak dem fare, og de drog fra ham fred.\n26:32 Samme dag hendte det at Isaks tjenere kom og fortalte ham om den br\u00f8nn de hadde gravd, og sa til ham: Vi har funnet vann.\n26:33 Og han kalte den Siba*; derfor heter byen Be'erseba** den dag i dag. / /\n26:34 Da Esau var firti \u00e5r gammel, tok han til hustruer Judit, datter til hetitten Be'eri, og Basmat, datter til hetitten Elon.\n26:35 Men de blev en hjertesorg for Isak og Rebekka.\n27:1 Da Isak var blitt gammel, og hans \u00f8ine var blitt sl\u00f8ve, s\u00e5 han ikke kunde se, kalte han til sig Esau, sin eldste s\u00f8nn, og sa til ham: Min s\u00f8nn! Han svarte: Ja, her er jeg.\n27:2 Da sa han: Jeg er blitt gammel og vet ikke hvad dag jeg skal d\u00f8.\n27:3 S\u00e5 ta nu dine jaktredskaper, ditt kogger og din bue, og g\u00e5 ut p\u00e5 marken og skyt mig noget vilt,\n27:4 og lag en velsmakende rett for mig, slik som jeg liker det, og kom s\u00e5 hit med den! Da vil jeg ete, s\u00e5 min sjel kan velsigne dig, f\u00f8r jeg d\u00f8r.\n27:5 Men Rebekka h\u00f8rte p\u00e5 at Isak talte til Esau, sin s\u00f8nn. S\u00e5 gikk Esau ut p\u00e5 marken for \u00e5 skyte noget vilt og ha det med sig hjem.\n27:6 Da sa Rebekka til Jakob, sin s\u00f8nn: Jeg h\u00f8rte din far tale til Esau, din bror, og si:\n27:7 Hent mig noget vilt og lag en velsmakende rett for mig, s\u00e5 jeg kan ete av den og velsigne dig for Herrens \u00e5syn, f\u00f8r jeg d\u00f8r.\n27:8 Lyd nu mitt ord, min s\u00f8nn, og gj\u00f8r det jeg byder dig:\n27:9 G\u00e5 bort til hjorden og hent mig derfra to gode kje, s\u00e5 skal jeg lage en velsmakende rett av dem for din far, slik som han liker det.\n27:10 Og du skal g\u00e5 inn med den til din far, s\u00e5 han kan ete av den og velsigne dig, f\u00f8r han d\u00f8r.\n27:11 Da sa Jakob til Rebekka, sin mor: Esau, min bror, er jo lodden, og jeg er glatt.\n27:12 Kanskje min far kjenner p\u00e5 mig og s\u00e5 tror at jeg vil ha ham til narr, og jeg kommer til \u00e5 f\u00f8re en forbannelse over mig og ikke en velsignelse.\n27:13 Da sa hans mor til ham: Den forbannelse skal jeg ta p\u00e5 mig min s\u00f8nn! Bare lyd mitt r\u00e5d og g\u00e5 og hent mig kjeene!\n27:14 Da gikk han og hentet dem og kom til sin mor med dem, og hans mor laget en velsmakende rett, slik som hans far likte det.\n27:15 S\u00e5 tok Rebekka sin eldste s\u00f8nn Esaus h\u00f8itidskl\u00e6r, som hun hadde hos sig i huset, og hun lot Jakob, sin yngste s\u00f8nn, ta dem p\u00e5.\n27:16 Men skinnene av kjeene hadde hun om hans hender og om den glatte del av hans hals.\n27:17 S\u00e5 lot hun sin s\u00f8nn Jakob f\u00e5 den velsmakende rett og br\u00f8det som hun hadde laget,\n27:18 og han gikk inn til sin far og sa: Far! Han svarte: Ja, her er jeg; hvem er du, min s\u00f8nn?\n27:19 Da sa Jakob til sin far: Jeg er Esau, din f\u00f8rstef\u00f8dte; jeg har gjort som du sa til mig. Sett dig nu op og et av mitt vilt, s\u00e5 din sjel kan velsigne mig!\n27:20 Men Isak sa til sin s\u00f8nn: Hvorledes har du da s\u00e5 snart kunnet finne noget, min s\u00f8nn? Han, svarte: Herren din Gud sendte mig det i m\u00f8te.\n27:21 Da sa Isak til Jakob: Kom hit og la mig f\u00e5 kjenne p\u00e5 dig, min s\u00f8nn, om du er min s\u00f8nn Esau, eller ikke.\n27:22 S\u00e5 gikk Jakob frem til Isak, sin far; og han kjente p\u00e5 ham og sa: R\u00f8sten er Jakobs, men hendene er Esaus.\n27:23 Og han kjente ham ikke, fordi hans hender var lodne som hans bror Esaus hender; og han velsignet ham.\n27:24 Og han sa: Er du virkelig min s\u00f8nn Esau? Han svarte: Ja, det er jeg.\n27:25 Da sa han: Kom hit med det til mig og la mig f\u00e5 ete av min s\u00f8nns vilt, s\u00e5 min sjel kan velsigne dig. S\u00e5 satte han det frem for ham, og han \u00e5t, og han kom med vin til ham, og han drakk.\n27:26 S\u00e5 sa Isak, hans far, til ham: Kom nu hit og kyss mig, min s\u00f8nn!\n27:27 Da gikk han frem og kysset ham; og han kjente lukten av hans kl\u00e6r og velsignet ham og sa: Se, duften av min s\u00f8nn er som duften av en mark som Herren har velsignet.\n27:28 S\u00e5 gi Gud dig av himmelens dugg og av jordens fedme og korn og most i overflod.\n27:29 Folk skal tjene dig, og folkeslag skal falle dig til fote; v\u00e6r herre over dine br\u00f8dre, og m\u00e5tte din mors s\u00f8nner falle dig til fote! Forbannet v\u00e6re den som forbanner dig, og velsignet den som velsigner dig!\n27:30 Men da Isak hadde endt sin velsignelse over Jakob, og Jakob nettop var g\u00e5tt ut fra Isak, sin far, da kom Esau, hans bror, hjem fra jakten.\n27:31 Han laget ogs\u00e5 en velsmakende rett og bar den inn til sin far; og han sa til sin far: Vil ikke far reise sig op og ete av sin s\u00f8nns vilt, s\u00e5 din sjel kan velsigne mig!\n27:32 Og Isak, hans far, spurte ham: Hvem er du? Han svarte: Jeg er Esau, din f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn.\n27:33 Da blev Isak overm\u00e5te forferdet, og han sa: Hvem var det da som hadde skutt noget vilt og kom til mig med det? Jeg \u00e5t av alt, f\u00f8r du kom, og velsignet ham! Han skal ogs\u00e5 v\u00e6re velsignet.\n27:34 Da Esau h\u00f8rte disse ord av sin far, satte han i et h\u00f8it og s\u00e5rt skrik, og han sa til sin far: Velsign ogs\u00e5 mig, min far!\n27:35 Men han sa: Din bror kom med list og tok din velsignelse.\n27:36 Da sa han: Er det fordi han har f\u00e5tt navnet Jakob, at han nu to ganger har overlistet mig? Min f\u00f8rstef\u00f8dselsrett tok han, og se, nu har han tatt min velsignelse. S\u00e5 sa han: Har du ikke en velsignelse igjen til mig og?\n27:37 Isak svarte og sa til Esau: Se, jeg har satt ham til herre over dig, og alle hans br\u00f8dre har jeg gjort til hans tjenere, og jeg har gitt ham korn og most i overflod; hvad skal jeg da gj\u00f8re for dig, min s\u00f8nn?\n27:38 Og Esau sa til sin far: Har du da bare denne ene velsignelse, min far? Velsign ogs\u00e5 mig, min far! Og Esau gr\u00e5t h\u00f8it.\n27:39 Da tok Isak, hans far, til orde igjen og sa til ham: Se, uten jordens fedme skal din bolig v\u00e6re og uten himmelens dugg fra oven.\n27:40 Av ditt sverd skal du leve, og din bror skal du tjene; men n\u00e5r du engang river dig l\u00f8s, da skal du bryte hans \u00e5k av din nakke.\n27:41 Og Esau hatet Jakob for den velsignelse som hans far hadde lyst over ham. Og Esau sa ved sig selv: Snart kommer den tid da vi m\u00e5 s\u00f8rge over min far; da skal jeg sl\u00e5 Jakob, min bror, ihjel.\n27:42 Og Rebekka fikk vite hvad Esau, hennes eldste s\u00f8nn, hadde sagt; da sendte hun bud efter Jakob, sin yngste s\u00f8nn, og sa til ham: Se, Esau, din bror, vil hevne sig p\u00e5 dig og sl\u00e5 dig ihjel.\n27:43 Lyd nu mitt ord, min s\u00f8nn: Gj\u00f8r dig ferdig og flykt til min bror Laban i Karan,\n27:44 og bli hos ham en tid, til din brors vrede har lagt sig,\n27:45 til din brors vrede har vendt sig fra dig, og han har glemt det du har gjort mot ham! Da skal jeg sende bud og hente dig derfra. Hvorfor skulde jeg miste eder begge p\u00e5 \u00e9n dag!\n27:46 S\u00e5 sa Rebekka til Isak: Jeg er kjed av mitt liv for disse Hets d\u00f8tres skyld; skulde nu ogs\u00e5 Jakob ta sig en hustru av Hets d\u00f8tre, slik en som disse, en av landets d\u00f8tre, hvad skulde jeg da leve efter?\n28:1 Da kalte Isak Jakob til sig og velsignet ham og b\u00f8d ham og sa til ham: Du skal ikke ta nogen av Kana'ans d\u00f8tre til hustru.\n28:2 Gj\u00f8r dig rede og dra til Mesopotamia, til din morfar Betuels hus, og hent dig en hustru derfra, en av din morbror Labans d\u00f8tre!\n28:3 Og Gud den allmektige velsigne dig og gj\u00f8re dig fruktbar og gi dig en tallrik \u00e6tt, s\u00e5 du blir til en hel skare av folkeslag,\n28:4 han gi dig Abrahams velsignelse, b\u00e5de dig og din \u00e6tt, s\u00e5 du kommer til \u00e5 eie det land hvor du nu bor som fremmed, det som Gud gav Abraham!\n28:5 S\u00e5 lot Isak Jakob reise; og han drog til Mesopotamia, til arameeren Laban, Betuels s\u00f8nn, som var bror til Rebekka, Jakobs og Esaus mor.\n28:6 Da Esau s\u00e5 at Isak hadde velsignet Jakob og sendt ham til Mesopotamia for \u00e5 hente sig en hustru derfra - at han hadde velsignet ham og gitt ham den befaling: Du skal ikke ta nogen av Kana'ans d\u00f8tre til hustru -\n28:7 og at Jakob hadde adlydt sin far og sin mor og var reist til Mesopotamia,\n28:8 og da Esau s\u00e5 at Kana'ans d\u00f8tre mishaget Isak, hans far,\n28:9 s\u00e5 gikk han til Ismael og tok Mahalat, datter til Abrahams s\u00f8nn Ismael, Nebajots s\u00f8ster, til hustru foruten sine andre hustruer.\n28:10 Jakob tok ut fra Be'erseba og gav sig p\u00e5 veien til Karan.\n28:11 Og han kom til et sted hvor han blev natten over, for solen var g\u00e5tt ned; og han tok en av stenene som l\u00e5 der, og la den under sitt hode, og s\u00e5 la han sig til \u00e5 sove der.\n28:12 Da dr\u00f8mte han og s\u00e5 en stige som var stilt op p\u00e5 jorden, og hvis topp n\u00e5dde til himmelen, og se, Guds engler steg op og steg ned p\u00e5 den.\n28:13 Og se, Herren stod \u00f8verst p\u00e5 den og sa: Jeg er Herren, din far Abrahams Gud og Isaks Gud; det land som du nu ligger i, det vil jeg gi dig og din \u00e6tt.\n28:14 Og din \u00e6tt skal bli som st\u00f8vet p\u00e5 jorden, og du skal utbrede dig mot vest og mot \u00f8st og mot nord og mot syd, og i dig og i din \u00e6tt skal alle jordens slekter velsignes\n28:15 Og se, jeg er med dig og vil bevare dig hvor du s\u00e5 g\u00e5r, og jeg vil f\u00f8re dig tilbake til dette land; jeg vil ikke forlate dig f\u00f8r jeg har gjort det jeg har lovt dig.\n28:16 Da Jakob v\u00e5knet av sin s\u00f8vn, sa han: Sannelig, Herren er p\u00e5 dette sted, og jeg visste det ikke.\n28:17 Og det kom en frykt over ham, og han sa: Hvor forferdelig er ikke dette sted ! Her er visselig Guds hus, her er himmelens port.\n28:18 Morgenen efter stod Jakob tidlig op og tok den sten han hadde lagt under sitt hode, og reiste den op som en minnesten, og han helte olje over den.\n28:19 Og han kalte dette sted Betel*; f\u00f8r hette byen Luz. /\n28:20 Og Jakob gjorde et l\u00f8fte og sa: Dersom Gud vil v\u00e6re med mig og bevare mig p\u00e5 denne min ferd og gi mig br\u00f8d \u00e5 ete og kl\u00e6r \u00e5 kl\u00e6 mig med,\n28:21 og jeg kommer vel hjem igjen til min fars hus, s\u00e5 skal Herren v\u00e6re min Gud,\n28:22 og denne sten som jeg har reist op som en minnesten, skal v\u00e6re et Guds hus, og av alt det du gir mig, vil jeg gi dig tiende.\n29:1 S\u00e5 gav Jakob sig atter p\u00e5 veien og drog til \u00d8stens barns land.\n29:2 Og da han s\u00e5 sig omkring, fikk han se en br\u00f8nn p\u00e5 marken, og ved den l\u00e5 det tre flokker sm\u00e5fe. for av denne br\u00f8nn vannet de feet; men stenen som l\u00e5 over br\u00f8nnens \u00e5pning, var stor.\n29:3 Der samlet alle feflokkene sig, og gj\u00e6terne veltet stenen fra br\u00f8nnens \u00e5pning og vannet sm\u00e5feet, og s\u00e5 la de stenen tilbake p\u00e5 sitt sted, over br\u00f8nnens \u00e5pning.\n29:4 Jakob spurte dem: Mine br\u00f8dre, hvor er I fra? De svarte: Vi er fra Karan.\n29:5 S\u00e5 spurte han dem: Kjenner I Laban, s\u00f8nn til Nakor? De svarte: Ja, vi kjenner ham.\n29:6 Da spurte han dem: St\u00e5r det vel til med ham? De svarte: Ja, det gj\u00f8r det, og se, der kommer hans datter Rakel med sm\u00e5feet.\n29:7 Da sa han: Det er jo ennu h\u00f8i dag, det er ennu ikke tid til \u00e5 samle buskapen; vann sm\u00e5feet og g\u00e5 avsted igjen og gj\u00e6t!\n29:8 Men de sa: Det kan vi ikke f\u00f8r alle feflokkene er samlet, og stenen blir veltet fra br\u00f8nnens \u00e5pning; da vanner vi sm\u00e5feet.\n29:9 Mens han ennu talte med dem, kom Rakel med sin fars sm\u00e5fe; for det var hun som gj\u00e6tte.\n29:10 Og da Jakob s\u00e5 Rakel, sin morbror Labans datter, og s\u00e5 sm\u00e5feet som h\u00f8rte hans morbror til, gikk han frem og veltet stenen fra br\u00f8nnens \u00e5pning og vannet sin morbror Labans sm\u00e5fe.\n29:11 Og Jakob kysset Rakel og brast i gr\u00e5t.\n29:12 Og Jakob fortalte Rakel at han var hennes fars frende, og at han var s\u00f8nn til Rebekka; da sprang hun avsted og fortalte det til sin far.\n29:13 Da nu Laban fikk h\u00f8re om Jakob, sin s\u00f8sters\u00f8nn, l\u00f8p han ham i m\u00f8te og omfavnet ham og kysset ham og f\u00f8rte ham inn i sitt hus; og han fortalte Laban alt det som hadde hendt.\n29:14 Da sa Laban til ham: Sannelig, vi er av samme kj\u00f8d og blod. Og han blev hos ham en m\u00e5neds tid.\n29:15 S\u00e5 sa Laban til Jakob: Skulde du tjene mig for intet, fordi om du er min frende? Si mig hvad du vil ha i l\u00f8nn!\n29:16 Nu hadde Laban to d\u00f8tre, den eldste hette Lea, og den yngste hette Rakel.\n29:17 Lea hadde matte \u00f8ine; men Rakel var vakker av skapning og vakker \u00e5 se til.\n29:18 Og Jakob hadde Rakel kj\u00e6r; derfor sa han: Jeg vil tjene dig syv \u00e5r for Rakel, din yngste datter.\n29:19 Laban svarte: Det er bedre at jeg gir henne til dig, enn at jeg gir henne til en annen mann; bli hos mig!\n29:20 S\u00e5 tjente Jakob i syv \u00e5r for Rakel; og disse \u00e5r syntes han var nogen f\u00e5 dager, fordi han hadde henne kj\u00e6r.\n29:21 Derefter sa Jakob til Laban: La mig nu f\u00e5 min hustru, for min tid er ute, og jeg vil g\u00e5 inn til henne.\n29:22 Da samlet Laban alle menn der p\u00e5 stedet og gjorde et gjestebud.\n29:23 Og om aftenen tok han sin datter Lea og f\u00f8rte henne inn til ham, og han gikk inn til henne.\n29:24 Og Laban gav sin tr\u00e6lkvinne Silpa til sin datter Lea som tr\u00e6lkvinne.\n29:25 Men om morgenen - se, da var det Lea. Da sa han til Laban: Hvad er det du har gjort mot mig? Var det ikke for Rakel jeg tjente hos dig? Hvorfor har du sveket mig?\n29:26 Laban svarte: Det er ikke skikk her hos oss \u00e5 gi den yngste bort f\u00f8r den eldste.\n29:27 La nu Leas bryllups-uke g\u00e5 til ende, s\u00e5 vil vi ogs\u00e5 gi dig den andre, hvis du vil tjene hos mig i syv \u00e5r til.\n29:28 Og Jakob gjorde s\u00e5, og han lot bryllups-uken g\u00e5 til ende. Da gav han ham sin datter Rakel til hustru.\n29:29 Og Laban gav sin tr\u00e6lkvinne Bilha til sin datter Rakel som tr\u00e6lkvinne.\n29:30 S\u00e5 gikk han ogs\u00e5 inn til Rakel, og han holdt mere av Rakel enn av Lea. Siden tjente han ennu syv \u00e5r til hos Laban.\n29:31 Da Herren s\u00e5 at Lea blev tilsidesatt, \u00e5pnet han hennes morsliv; men Rakel var barnl\u00f8s.\n29:32 Og Lea blev fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn, og hun kalte ham Ruben*; for hun sa: Herren har sett til mig i min ulykke; nu vil min mann elske mig. /\n29:33 Og hun blev atter fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn og sa: Herren har h\u00f8rt at jeg var tilsidesatt; derfor har han gitt mig ogs\u00e5 denne s\u00f8nn. S\u00e5 kalte hun ham Simeon*. /\n29:34 Og hun blev atter fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn og sa: Nu m\u00e5 vel endelig min mann holde sig til mig, for jeg har f\u00f8dt ham tre s\u00f8nner. Derfor kalte de ham Levi*. /\n29:35 Og hun blev atter fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn og sa: Nu vil jeg prise Herren. Derfor kalte hun ham Juda*. S\u00e5 fikk hun ikke flere barn da. /\n30:1 Da Rakel s\u00e5 at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig p\u00e5 sin s\u00f8ster og sa til Jakob: La mig f\u00e5 barn! Ellers d\u00f8r jeg.\n30:2 Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?\n30:3 Da sa hun: Se, der er min tr\u00e6lkvinne Bilha; g\u00e5 inn til henne, forat hun kan f\u00f8de p\u00e5 mine kn\u00e6r*, s\u00e5 ogs\u00e5 jeg kan f\u00e5 barn ved henne! /\n30:4 S\u00e5 gav hun sin tr\u00e6lkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.\n30:5 Og Bilha blev fruktsommelig og f\u00f8dte Jakob en s\u00f8nn.\n30:6 Da sa Rakel: Gud har d\u00f8mt i min sak; han har h\u00f8rt min b\u00f8nn og gitt mig en s\u00f8nn. Derfor kalte hun ham Dan*. /\n30:7 Og Bilha, Rakels tr\u00e6lkvinne, blev atter fruktsommelig og f\u00f8dte Jakob ennu en s\u00f8nn.\n30:8 Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min s\u00f8ster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali*. /\n30:9 Da Lea s\u00e5 at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin tr\u00e6lkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.\n30:10 Og Silpa, Leas tr\u00e6lkvinne, f\u00f8dte Jakob en s\u00f8nn.\n30:11 Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad*. /\n30:12 Og Silpa, Leas tr\u00e6lkvinne, f\u00f8dte Jakob ennu en s\u00f8nn.\n30:13 Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser*. /\n30:14 En dag i hveteh\u00f8stens tid gikk Ruben ut og fant alruner* p\u00e5 marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kj\u00e6re, gi mig nogen av din s\u00f8nns alruner! /\n30:15 Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu ogs\u00e5 ta min s\u00f8nns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg f\u00e5r din s\u00f8nns alruner!\n30:16 Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i m\u00f8te og sa: Det er hos mig du skal v\u00e6re inatt; jeg har tinget dig for min s\u00f8nns alruner. S\u00e5 l\u00e5 han hos henne den natt.\n30:17 Og Gud h\u00f8rte Lea, og hun blev fruktsommelig og f\u00f8dte Jakob en femte s\u00f8nn.\n30:18 Da sa Lea: Gud har gitt mig min l\u00f8nn, fordi jeg lot min mann f\u00e5 min tr\u00e6lkvinne. Og hun kalte ham Issakar*. /\n30:19 Og Lea blev atter fruktsommelig og f\u00f8dte Jakob en sjette s\u00f8nn.\n30:20 Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til \u00e5 bo hos mig, for jeg har f\u00f8dt ham seks s\u00f8nner. Og hun kalte ham Sebulon*. /\n30:21 Siden f\u00f8dte hun en datter og kalte henne Dina.\n30:22 Da kom Gud Rakel i hu, og Gud h\u00f8rte henne og \u00e5pnet hennes morsliv.\n30:23 Hun blev fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.\n30:24 Og hun kalte ham Josef* og sa: Herren gi mig ennu en s\u00f8nn! /\n30:25 Da nu Rakel hadde f\u00f8dt Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, s\u00e5 jeg kan dra hjem til mitt eget land!\n30:26 Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, s\u00e5 vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.\n30:27 Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.\n30:28 S\u00e5 sa han: Si selv hvad du vil ha i l\u00f8nn, s\u00e5 skal jeg gi dig det.\n30:29 Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.\n30:30 For det var lite det du hadde f\u00f8r jeg kom, men nu har det \u00f8ket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men n\u00e5r skal jeg nu ogs\u00e5 f\u00e5 gj\u00f8re noget for mitt eget hus?\n30:31 Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gj\u00f8re som jeg nu sier, s\u00e5 skal jeg gj\u00e6te din buskap og vokte den, som jeg har gjort.\n30:32 Jeg vil idag g\u00e5 gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt f\u00e5rene, og likes\u00e5 alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal v\u00e6re min l\u00f8nn.\n30:33 Og min \u00e6rlighet skal vidne for mig, n\u00e5r du siden engang kommer og ser over min l\u00f8nn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget f\u00e5r som ikke er sort, s\u00e5 er det stj\u00e5let.\n30:34 Da sa Laban: Vel, la det v\u00e6re som du har sagt!\n30:35 Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt p\u00e5 sig, og alt sort blandt f\u00e5rene; og han lot sine s\u00f8nner ta vare p\u00e5 det,\n30:36 og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gj\u00e6tte resten av Labans sm\u00e5fe.\n30:37 Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og l\u00f8nnetr\u00e6r og skavde hvite striper p\u00e5 dem, s\u00e5 det hvite p\u00e5 kjeppene kom frem.\n30:38 Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor sm\u00e5feet kom for \u00e5 drikke, like foran sm\u00e5feet; for de parret sig n\u00e5r de kom for \u00e5 drikke.\n30:39 S\u00e5 parret sm\u00e5feet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.\n30:40 Men lammene skilte Jakob ut og lot sm\u00e5feet vende \u00f8inene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans sm\u00e5fe; og s\u00e5ledes fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans sm\u00e5fe.\n30:41 Og hver gang det sterke sm\u00e5fe parret sig, la Jakob kjeppene midt for \u00f8inene p\u00e5 dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;\n30:42 men n\u00e5r det var svakt sm\u00e5fe, la han ikke kjeppene der; s\u00e5ledes kom de svake til \u00e5 tilh\u00f8re Laban og de sterke Jakob.\n30:43 Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget sm\u00e5fe og tr\u00e6lkvinner og tr\u00e6ler og kameler og asener.\n31:1 S\u00e5 fikk han h\u00f8re at Labans s\u00f8nner hadde sagt: Jakob har tatt alt det som v\u00e5r far eide, og av det som v\u00e5r far eide, har han lagt sig til all denne rikdom.\n31:2 Og Jakob s\u00e5 p\u00e5 Labans ansikt at han ikke var den samme mot ham som f\u00f8r.\n31:3 Og Herren sa til Jakob: Vend tilbake til dine fedres land og ditt eget folk, og jeg vil v\u00e6re med dig.\n31:4 Da sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ut p\u00e5 marken, hvor han var med sin buskap.\n31:5 Og han sa til dem: Jeg ser p\u00e5 eders fars ansikt at han ikke er den samme mot mig som f\u00f8r; men min fars Gud har v\u00e6rt med mig.\n31:6 Og I vet selv at jeg av all min evne har tjent eders far.\n31:7 Men eders far har sveket mig og forandret min l\u00f8nn ti ganger; men Gud lot ham ikke f\u00e5 gj\u00f8re mig noget ondt.\n31:8 N\u00e5r han sa: Det flekkete skal v\u00e6re din l\u00f8nn, da fikk alt sm\u00e5feet flekkete unger, og n\u00e5r han sa: Det stripete skal v\u00e6re din l\u00f8nn, da fikk alt sm\u00e5feet stripete unger.\n31:9 S\u00e5ledes tok Gud eders fars fe fra ham og gav mig det.\n31:10 Og ved den tid sm\u00e5feet parret sig, s\u00e5 jeg frem for mig i dr\u00f8mme og fikk se at bukkene som parret sig med sm\u00e5feet, var stripete, flekkete og prikkete.\n31:11 Og Guds engel sa til mig i dr\u00f8mmen: Jakob! Og jeg sa: Ja, her er jeg.\n31:12 Da sa han: Se nu frem for dig, s\u00e5 skal du f\u00e5 se at alle bukkene som parrer sig med sm\u00e5feet, er stripete, flekkete og prikkete; for jeg har sett alt det Laban gj\u00f8r mot dig.\n31:13 Jeg er den Gud som du s\u00e5 i Betel, der hvor du salvet en minnesten, og hvor du gjorde mig et l\u00f8fte; gj\u00f8r dig nu rede og dra bort fra dette land, og vend tilbake til ditt f\u00f8deland.\n31:14 Da svarte Rakel og Lea og sa til ham: Har vi vel ennu nogen lodd og arv i v\u00e5r fars hus?\n31:15 Har han ikke aktet oss som fremmede? Han har jo solgt oss og selv fort\u00e6rt det han fikk for oss.\n31:16 All den rikdom Gud har tatt fra v\u00e5r far, den h\u00f8rer oss og v\u00e5re barn til; gj\u00f8r nu bare du alt det Gud har sagt til dig!\n31:17 S\u00e5 gjorde Jakob sig ferdig og satte sine barn og hustruer p\u00e5 kamelene,\n31:18 og han tok med sig hele sin buskap og alt det gods som han hadde samlet sig, det fe han eide, og som han hadde lagt sig til i Mesopotamia, og vilde dra til Isak, sin far, i Kana'ans land.\n31:19 Men Laban hadde draget bort for \u00e5 klippe sine f\u00e5r; da stjal Rakel sin fars husguder.\n31:20 Og Jakob stjal sig bort fra arameeren Laban; han sa ikke noget til ham om at han vilde flykte.\n31:21 S\u00e5 flyktet han med alt det han hadde; han gjorde sig ferdig og satte over elven* og tok veien til Gileadfjellet. /\n31:22 Den tredje dag efter fikk Laban vite at Jakob var flyktet.\n31:23 Da tok han med sig sine frender og satte efter ham syv dagsreiser, og n\u00e5dde ham igjen p\u00e5 Gilead-fjellet.\n31:24 Men Gud kom til arameeren Laban i en dr\u00f8m om natten og sa til ham: Vokt dig og si ikke noget til Jakob, hverken godt eller ondt!\n31:25 Da Laban n\u00e5dde Jakob igjen, hadde Jakob sl\u00e5tt op sitt telt p\u00e5 fjellet, og Laban med sine frender slo ogs\u00e5 op sitt telt p\u00e5 Gilead-fjellet.\n31:26 Da sa Laban til Jakob: Hvad er det du har gjort? Du har stj\u00e5let dig bort fra mig og f\u00f8rt mine d\u00f8tre avsted som om de var tatt i krig.\n31:27 Hvorfor flyktet du hemmelig og stjal dig bort fra mig og sa ikke noget om det til mig, s\u00e5 jeg kunde ha fulgt dig p\u00e5 veien med gledesrop og sanger, med trommer og harper?\n31:28 Du lot mig ikke engang f\u00e5 kysse mine s\u00f8nner og d\u00f8tre; det var uforstandig gjort av dig.\n31:29 Jeg har det i min makt \u00e5 gj\u00f8re ondt mot eder; men eders fars Gud sa til mig inatt: Vokt dig og si ikke noget til Jakob, hverken godt eller ondt!\n31:30 Men n\u00e5r du nu har draget bort, fordi du lengtes s\u00e5 s\u00e5re efter din fars hus, hvorfor stjal du da mine guder?\n31:31 Da svarte Jakob og sa til Laban: Jeg var redd; jeg tenkte at du kunde ta dine d\u00f8tre fra mig med makt.\n31:32 Men den som du finner dine guder hos, han skal ikke leve. Se nu efter i v\u00e5re frenders n\u00e6rv\u00e6r, om du kjennes ved noget av det jeg har med mig, og ta det s\u00e5! Men Jakob visste ikke at Rakel hadde stj\u00e5let dem.\n31:33 Da gikk Laban inn i Jakobs telt og i Leas telt og i begge tr\u00e6lkvinnenes telt, men fant ikke noget. S\u00e5 gikk han ut av Leas telt og inn i Rakels telt.\n31:34 Men Rakel hadde tatt husgudene og lagt dem i kamelsalen og satt sig p\u00e5 dem; og Laban gjennems\u00f8kte hele teltet, men fant ikke noget.\n31:35 Og hun sa til sin far: Min herre m\u00e5 ikke bli vred fordi jeg ikke kan reise mig for dig; for det g\u00e5r mig p\u00e5 kvinners vis. S\u00e5 lette han efter husgudene, men fant dem ikke.\n31:36 Da blev Jakob vred og gikk i rette med Laban. Og Jakob tok til orde og sa til Laban: Hvad er min br\u00f8de, hvad er min synd, siden du forf\u00f8lger mig s\u00e5?\n31:37 Du har nu gjennems\u00f8kt alt det jeg har; hvad fant du da som h\u00f8rer ditt hus til? Legg det frem her for mine og dine frender, s\u00e5 de kan d\u00f8mme mellem oss to!\n31:38 Nu har jeg v\u00e6rt hos dig i tyve \u00e5r; dine f\u00e5r og dine gjeter har ikke f\u00f8dt i utide, og v\u00e6rene av ditt sm\u00e5fe har jeg ikke ett op;\n31:39 det som var s\u00f8nderrevet, kom jeg ikke hjem til dig med; jeg godtgjorde selv skaden; av mig krevde du det, enten det var stj\u00e5let om dagen, eller det var stj\u00e5let om natten.\n31:40 Slik hadde jeg det: Om dagen fort\u00e6rtes jeg av hete og av kulde om natten, og s\u00f8vnen flydde fra mine \u00f8ine.\n31:41 I tyve \u00e5r har jeg nu v\u00e6rt i ditt hus, jeg har tjent dig fjorten \u00e5r for dine to d\u00f8tre og seks \u00e5r for ditt sm\u00e5fe; men du forandret min l\u00f8nn ti ganger.\n31:42 Hadde ikke min fars Gud v\u00e6rt med mig, han som var Abrahams Gud, og som ogs\u00e5 Isak frykter, sannelig, du hadde nu latt mig fare med tomme hender. Men Gud har sett min m\u00f8ie og alt mitt strev, og han har d\u00f8mt inatt.\n31:43 Da svarte Laban og sa til Jakob: D\u00f8trene er mine d\u00f8tre, og barna er mine barn, og buskapen er min buskap, og alt det du ser, er mitt; hvad skulde jeg da nu kunne gj\u00f8re mot disse mine d\u00f8tre eller mot deres barn, som de har f\u00f8dt?\n31:44 S\u00e5 kom nu og la oss gj\u00f8re en pakt, jeg og du, og den skal v\u00e6re et vidne mellem mig og dig.\n31:45 Da tok Jakob en sten og reiste den op som en minnesten.\n31:46 Og Jakob sa til sine frender: Sank sammen stener! Og de tok stener og laget en r\u00f8s; og de holdt m\u00e5ltid der ved stenr\u00f8sen.\n31:47 Og Laban kalte den Jegar-Sahaduta, men Jakob kalte den Gal-Ed*. /\n31:48 Da sa Laban: Denne r\u00f8s skal v\u00e6re et vidne mellem mig og dig idag. Derfor kalte de den Gal-Ed,\n31:49 og tillike Mispa*, fordi han sa: Herren holde vakt mellem mig og dig, n\u00e5r vi kommer hverandre av syne; /\n31:50 dersom du farer ille med mine d\u00f8tre eller tar dig andre hustruer foruten mine d\u00f8tre, da er det vel intet menneske hos oss, men se, Gud er vidne mellem mig og dig.\n31:51 S\u00e5 sa Laban til Jakob: Se, denne r\u00f8s og denne minnesten som jeg har reist mellem mig og dig -\n31:52 vidner skal de v\u00e6re, b\u00e5de r\u00f8sen og minnestenen, at ikke skal jeg dra til dig forbi denne r\u00f8s, og at heller ikke skal du dra til mig forbi denne r\u00f8s og denne minnesten med ondt i sinne.\n31:53 Abrahams Gud og Nakors Gud skal d\u00f8mme mellem oss, han som var deres fars Gud. S\u00e5 svor Jakob ved ham som hans far Isak fryktet.\n31:54 Og Jakob ofret et slaktoffer p\u00e5 fjellet og innb\u00f8d sine frender til m\u00e5ltid. Og de holdt m\u00e5ltid og blev natten over p\u00e5 fjellet.\n31:55 Morgenen efter stod Laban tidlig op, og han kysset sine s\u00f8nner og sine d\u00f8tre og velsignet dem. S\u00e5 drog Laban hjem igjen.\n32:1 Og Jakob drog videre, og Guds engler m\u00f8tte ham.\n32:2 Da Jakob s\u00e5 dem, sa han: Dette er Guds leir. Og han kalte stedet Mahana'im*. /\n32:3 Og Jakob sendte bud foran sig til sin bror Esau i landet Se'ir, p\u00e5 Edoms mark.\n32:4 Og han b\u00f8d dem og sa: S\u00e5ledes skal I si til min herre Esau: S\u00e5 sier din tjener Jakob: Jeg har opholdt mig hos Laban og v\u00e6rt der helt til nu,\n32:5 og jeg har f\u00e5tt okser og asener, sm\u00e5fe og tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner; og nu vilde jeg sende bud til min herre om dette for \u00e5 finne n\u00e5de for dine \u00f8ine\n32:6 Og budene kom tilbake til Jakob og sa: Vi kom til Esau, din bror, og han drar dig nu selv i m\u00f8te, og fire hundre mann med ham.\n32:7 Da blev Jakob overm\u00e5te forferdet; og han delte folket som var med ham, og sm\u00e5feet og storfeet og kamelene i to leire.\n32:8 For han tenkte: Om Esau kommer til den ene leir og sl\u00e5r den, da kan den leir som er igjen, f\u00e5 berge sig unda.\n32:9 Og Jakob sa: Min far Abrahams Gud og min far Isaks Gud, Herre, du som sa til mig: Dra tilbake til ditt land og til ditt folk, og jeg vil gj\u00f8re vel imot dig!\n32:10 Jeg er ringere enn all den miskunnhet og all den trofasthet som du har vist mot din tjener; for med min stav gikk jeg over Jordan her, og nu er jeg blitt til to leire.\n32:11 Fri mig ut av Esaus, min brors h\u00e5nd; for jeg er redd han skal komme og sl\u00e5 ihjel mig og mine, b\u00e5de mor og barn.\n32:12 Du har jo selv sagt: Jeg vil alltid gj\u00f8re vel mot dig og la din \u00e6tt bli som havets sand, som ikke kan telles for mengde.\n32:13 S\u00e5 blev han der den natt, og av alt det han eide, tok han ut en gave til Esau, sin bror:\n32:14 to hundre gjeter og tyve bukker, to hundre f\u00e5r og tyve v\u00e6rer,\n32:15 tretti kameler som gav die, med sine f\u00f8ll, firti kj\u00f8r og ti okser, tyve aseninner og ti asenfoler.\n32:16 Og han lot sine tjenere dra avsted med dem, hver hjord for sig, og han sa til sine tjenere: Far i forveien, og la det v\u00e6re et mellemrum mellem hver hjord!\n32:17 Og han b\u00f8d den f\u00f8rste og sa: N\u00e5r min bror Esau m\u00f8ter dig og han taler til dig og sp\u00f8r: Hvem h\u00f8rer du til, og hvor skal du hen, og hvem eier denne hjord som du driver foran dig?\n32:18 da skal du si: Din tjener Jakob; det er en gave han sender til min herre Esau, og snart kommer han selv efter.\n32:19 Og han b\u00f8d likeledes den annen og den tredje og alle de andre som drev hjordene, og sa: S\u00e5ledes skal I tale til Esau n\u00e5r I m\u00f8ter ham,\n32:20 I skal si: Snart kommer din tjener Jakob selv efter. For han tenkte: Jeg vil forsone ham ved den gave som jeg sender foran mig, og siden vil jeg selv trede frem for ham; kanskje han vil ta n\u00e5dig imot mig.\n32:21 S\u00e5 drog de i forveien med gaven; men selv blev han i leiren den natt.\n32:22 samme natt stod han op og tok sine hustruer og de to tr\u00e6lkvinner og sine elleve s\u00f8nner og gikk over Jabboks vadested.\n32:23 Han tok og satte dem over \u00e5en og f\u00f8rte over alt det han eide.\n32:24 S\u00e5 var Jakob alene tilbake. Da kom det en mann og kjempet med ham inntil morgenen grydde.\n32:25 Og da mannen s\u00e5 at han ikke kunde r\u00e5 med ham, r\u00f8rte han ved hans hoftesk\u00e5l; og Jakobs hoftesk\u00e5l gikk av ledd, mens han kjempet med ham.\n32:26 Og han sa: Slipp mig, for morgenen gryr! Men han sa: Jeg slipper dig ikke, uten du velsigner mig.\n32:27 Da sa han til ham: Hvad er ditt navn? Han svarte: Jakob.\n32:28 Han sa: Du skal ikke lenger hete Jakob, men Israel*; for du har kjempet med Gud og med mennesker og vunnet. /\n32:29 Da spurte Jakob: Si mig ditt navn! Han svarte: Hvorfor sp\u00f8r du om mitt navn? Og han velsignet ham der.\n32:30 Og Jakob kalte stedet Pniel*; for [sa han] jeg har sett Gud \u00e5syn til \u00e5syn og enda berget livet. /\n32:31 Og da han var kommet forbi Pnuel s\u00e5 han solen rinne; og han haltet p\u00e5 sin hofte.\n32:32 Derfor er det s\u00e5 den dag idag at Israels barn aldrig eter spennesenen som er p\u00e5 hoftesk\u00e5len, fordi han r\u00f8rte ved Jakobs hoftesk\u00e5l p\u00e5 spennesenen.\n33:1 Da Jakob s\u00e5 op, fikk han se Esau som kom med fire hundre mann. Da delte han barna mellem Lea og Rakel og begge tr\u00e6lkvinnene,\n33:2 og han satte tr\u00e6lkvinnene med sine barn fremst og Lea med sine barn bakenfor dem og Rakel med Josef bakerst.\n33:3 Og selv gikk han foran dem og b\u00f8ide sig syv ganger til jorden, inntil han kom frem til sin bror.\n33:4 Men Esau l\u00f8p ham i m\u00f8te og omfavnet ham og falt ham om halsen og kysset ham, og de gr\u00e5t.\n33:5 Da han s\u00e5 op, fikk han \u00f8ie p\u00e5 kvinnene og barna; da sa han: Hvem er det du har der? Han svarte: Det er de barn som Gud har unt din tjener.\n33:6 S\u00e5 gikk tr\u00e6lkvinnene frem med sine barn og b\u00f8ide sig,\n33:7 og Lea gikk ogs\u00e5 frem med sine barn, og de b\u00f8ide sig, og derefter gikk Josef og Rakel frem og b\u00f8ide sig.\n33:8 Da sa han: Hvad vilde du med hele den leir som jeg m\u00f8tte? Han svarte: Jeg vilde finne n\u00e5de for min herres \u00f8ine.\n33:9 Da sa Esau: Jeg har nok; ha du selv, min bror, det som ditt er!\n33:10 Jakob svarte: Nei, kj\u00e6re! Dersom jeg har funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, s\u00e5 ta imot min gave! For da jeg s\u00e5 ditt ansikt, var det som om jeg s\u00e5 Guds ansikt, siden du var s\u00e5 vennlig mot mig.\n33:11 Kj\u00e6re, ta imot gaven som jeg sendte dig! For Gud har v\u00e6rt mig n\u00e5dig, og jeg har nok av alle ting. Og han n\u00f8dde ham til han tok imot det.\n33:12 Da sa Esau: La oss bryte op og dra videre, og la mig dra side om side med dig!\n33:13 Men han svarte ham: Min herre vet at barna er svake, og sm\u00e5feet og storfeet har nylig b\u00e5ret hos mig; og driver en dem bare en eneste dag for sterkt, s\u00e5 d\u00f8r alt sm\u00e5feet.\n33:14 Vil ikke min herre dra foran. sin tjener, s\u00e5 vil jeg dra langsomt efter, som det kan passe for buskapen som drives foran mig, og for barna, inntil jeg kommer til min herre i Se'ir.\n33:15 Da sa Esau: S\u00e5 vil jeg f\u00e5 lov til \u00e5 la nogen av de folk jeg har med, bli hos dig. Men han svarte: Hvorfor det? La mig bare finne n\u00e5de for min herres \u00f8ine!\n33:16 S\u00e5 drog Esau samme dag sin vei tilbake til Se'ir\n33:17 Og Jakob drog til Sukkot og bygget sig et hus og gjorde l\u00f8vhytter til sin buskap; derfor kalte de stedet Sukkot*. /\n33:18 Og Jakob kom lykkelig frem til byen Sikem, som ligger i Kana'ans land, da han kom fra Mesopotamia; og han slo leir utenfor byen.\n33:19 Og det stykke mark hvor han hadde sl\u00e5tt op sitt telt, kj\u00f8pte han av s\u00f8nnene til Hemor, Sikems far, for hundre kesitter*. /\n33:20 Der reiste han et alter og kalte det El Elohe Israel*. /\n34:1 Dina, Jakobs datter med Lea, gikk engang ut for \u00e5 se p\u00e5 landets d\u00f8tre.\n34:2 Og Sikem, som var s\u00f8nn av hevitten Hemor, h\u00f8vdingen i landet, s\u00e5 henne; og han tok henne og l\u00e5 hos henne og krenket henne.\n34:3 Men hans hjerte hang ved Dina, Jakobs datter, og han elsket piken og talte kj\u00e6rlig til henne.\n34:4 S\u00e5 sa Sikem til Hemor, sin far: La mig f\u00e5 denne pike til hustru!\n34:5 Og Jakob fikk h\u00f8re at han hadde van\u00e6ret Dina, hans datter; men hans s\u00f8nner var med buskapen ute p\u00e5 marken, og Jakob tidde med det til de kom hjem.\n34:6 Men Hemor, Sikems far, gikk ut til Jakob for \u00e5 tale med ham.\n34:7 Jakobs s\u00f8nner kom hjem fra marken da de fikk h\u00f8re om dette; og mennene gremmet sig og var harmfulle; for han* hadde gjort en skammelig gjerning mot Israel ved \u00e5 ligge hos Jakobs datter. Slikt burde ikke skje. /\n34:8 Da talte Hemor med dem og sa: Min s\u00f8nn Sikems hjerte henger ved eders datter; kj\u00e6re, la ham f\u00e5 henne til hustru,\n34:9 og inng\u00e5 svogerskap med oss, gi oss eders d\u00f8tre og ta I v\u00e5re d\u00f8tre!\n34:10 Bli boende hos oss! Landet skal st\u00e5 \u00e5pent for eder; bo her og dra omkring og f\u00e5 eder eiendommer her!\n34:11 Og Sikem sa til hennes far og hennes br\u00f8dre: La mig finne n\u00e5de for eders \u00f8ine! Det I krever av mig, vil jeg gi eder.\n34:12 Krev s\u00e5 meget I vil av mig i morgengave og andre gaver! Jeg skal gi det I vil ha; la mig bare f\u00e5 piken til hustru!\n34:13 Da svarte Jakobs s\u00f8nner Sikem og Hemor, hans far, med svikefulle ord, fordi han hadde van\u00e6ret deres s\u00f8ster Dina,\n34:14 og sa til dem: Det kan vi ikke gj\u00f8re, \u00e5 gi v\u00e5r s\u00f8ster til en mann som har forhud; det vilde v\u00e6re en skam for oss.\n34:15 Bare p\u00e5 det vilk\u00e5r vil vi v\u00e6re eder til vilje, at I blir som vi, og alt mannkj\u00f8nn hos eder lar sig omskj\u00e6re.\n34:16 Da vil vi gi eder v\u00e5re d\u00f8tre og gifte oss med eders d\u00f8tre og bo hos eder, s\u00e5 vi blir ett folk.\n34:17 Men dersom I ikke vil h\u00f8re p\u00e5 oss og la eder omskj\u00e6re, da tar vi v\u00e5r s\u00f8ster og drar bort.\n34:18 Og de syntes godt om deres ord, b\u00e5de Hemor og Sikem, Hemors s\u00f8nn.\n34:19 Og den unge mann drygde ikke med \u00e5 gj\u00f8re dette, for han var glad i Jakobs datter, og han var den som hadde mest \u00e5 si i sin fars hus.\n34:20 S\u00e5 gikk Hemor og hans s\u00f8nn Sikem til porten i sin by, og de talte til mennene i byen og sa:\n34:21 Disse menn vil gjerne v\u00e6re venner med oss og vil bo her i landet og dra omkring her, og landet er jo vidt nok for dem; vi vil gifte oss med deres d\u00f8tre og gi dem v\u00e5re d\u00f8tre.\n34:22 Men bare p\u00e5 det vilk\u00e5r vil mennene v\u00e6re oss til vilje og bo hos oss og bli til ett folk med oss, at alt mannkj\u00f8nn iblandt oss lar sig omskj\u00e6re, likesom de selv er omsk\u00e5ret.\n34:23 Deres buskap og deres gods og alle deres kl\u00f8vdyr, blir ikke alt det v\u00e5rt n\u00e5r vi bare er dem til vilje, s\u00e5 de blir boende hos oss?\n34:24 Og de gjorde som Hemor og hans s\u00f8nn Sikem vilde, alle som h\u00f8rte hjemme i hans by; og alt mannkj\u00f8nn, alle som h\u00f8rte hjemme i hans by, blev omsk\u00e5ret.\n34:25 Men p\u00e5 den tredje dag, da de var syke av sine s\u00e5r, da tok Jakobs to s\u00f8nner, Simeon og Levi, Dinas br\u00f8dre, hver sitt sverd, og de kom uforvarende over byen og slo alt mannkj\u00f8nn ihjel.\n34:26 Ogs\u00e5 Hemor og Sikem, hans s\u00f8nn, slo de ihjel med sverdets egg, og de tok Dina ut av Sikems hus og drog bort.\n34:27 Jakobs s\u00f8nner kom over de drepte og plyndret byen, fordi deres s\u00f8ster var blitt van\u00e6ret.\n34:28 De tok deres sm\u00e5fe og storfe og deres asener, b\u00e5de det som var i byen, og det som var p\u00e5 marken.\n34:29 Og alt deres gods og alle deres barn og deres kvinner f\u00f8rte de bort som bytte, og alt annet som var i husene.\n34:30 Da sa Jakob til Simeon og Levi: I har gjort mig en stor sorg! I har f\u00f8rt mig i vanrykte hos landets innbyggere, Kana'anittene og ferisittene; jeg r\u00e5der jo bare over en liten flokk, og samler de sig imot mig, kommer de til \u00e5 sl\u00e5 mig ihjel, sa b\u00e5de jeg og mitt hus g\u00e5r til grunne.\n34:31 Men de svarte: Skulde han da f\u00e5 gj\u00f8re med v\u00e5r s\u00f8ster som med en skj\u00f8ge?\n35:1 Og Gud sa til Jakob: Gj\u00f8r dig rede, dra op til Betel og bli der, og bygg der et alter for den Gud som \u00e5penbarte sig for dig da du flyktet for din bror Esau!\n35:2 Da sa Jakob til sine husfolk og alle dem som var med ham: Ha bort de fremmede guder som finnes hos eder, og rens eder og skift kl\u00e6r,\n35:3 og la oss ta avsted og dra op til Betel; der vil jeg bygge et alter for den Gud som b\u00f8nnh\u00f8rte mig den dag jeg var i fare, og som var med mig p\u00e5 min ferd.\n35:4 Da lot de Jakob f\u00e5 alle de fremmede guder som de hadde hos sig, og ringene som de hadde i sine \u00f8rer; og Jakob gravde dem ned under terebinten ved Sikem.\n35:5 S\u00e5 br\u00f8t de op, og en redsel fra Gud kom over byene rundt omkring dem, s\u00e5 de ikke forfulgte Jakobs s\u00f8nner.\n35:6 Og Jakob kom til Luz, som ligger i Kana'ans land - nu heter det Betel - han og alt det folk som var med ham.\n35:7 Og han bygget der et alter og kalte stedet El-Betel*; for der hadde Gud \u00e5penbaret sig for ham da han flyktet for sin bror. /\n35:8 Da d\u00f8de Debora, Rebekkas fostermor, og hun blev begravet nedenfor Betel under eken; og han kalte den gr\u00e5ts - eken.\n35:9 Og Gud \u00e5penbarte sig atter for Jakob, da han kom fra Mesopotamia, og velsignet ham.\n35:10 Og Gud sa til ham: Du heter Jakob; herefter skal du ikke mere hete Jakob, men Israel skal v\u00e6re ditt navn. S\u00e5ledes fikk han navnet Israel.\n35:11 Og Gud sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; v\u00e6r fruktbar og bli tallrik! Et folk, ja en mengde med folkeslag skal stamme fra dig, og konger skal utg\u00e5 av dine lender.\n35:12 Og det land som jeg gav Abraham og Isak, det vil jeg gi dig; og din \u00e6tt efter dig vil jeg gi landet.\n35:13 S\u00e5 f\u00f3r Gud op fra ham p\u00e5 det sted hvor han hadde talt med ham.\n35:14 Og Jakob reiste op en minnest\u00f8tte p\u00e5 det sted hvor han hadde talt med ham, en minnest\u00f8tte av sten; og han \u00f8ste drikkoffer p\u00e5 den og helte olje over den.\n35:15 Og Jakob kalte det sted hvor Gud hadde talt med ham, Betel.\n35:16 S\u00e5 br\u00f8t de op fra Betel, og da det ennu var et stykke vei igjen til Efrat, f\u00f8dte Rakel, og hun hadde en h\u00e5rd f\u00f8dsel.\n35:17 Og under hennes h\u00e5rde f\u00f8dsel sa jordmoren til henne: Frykt ikke; for ogs\u00e5 denne gang f\u00e5r du en s\u00f8nn.\n35:18 Men i det samme hun opgav \u00e5nden - for hun m\u00e5tte d\u00f8 - kalte hun ham Benoni*; men hans far kalte ham Benjamin**. /\n35:19 S\u00e5 d\u00f8de Rakel, og hun blev begravet p\u00e5 veien til Efrat, det er Betlehem.\n35:20 Og Jakob reiste op en minnesten p\u00e5 hennes grav; det er Rakels gravsten; den st\u00e5r der den dag idag.\n35:21 S\u00e5 br\u00f8t Israel op igjen og slo op sitt telt bortenfor Migdal-Eder*. /\n35:22 Og mens Israel bodde der i landet, hendte det at Ruben gikk avsted og l\u00e5 hos Bilha, sin fars medhustru; og Israel fikk h\u00f8re om det - Jakob hadde tolv s\u00f8nner.\n35:23 Leas s\u00f8nner var: Ruben, Jakobs f\u00f8rstef\u00f8dte, og Simeon og Levi og Juda og Issakar og Sebulon.\n35:24 Rakels s\u00f8nner var: Josef og Benjamin.\n35:25 Og Rakels tr\u00e6lkvinne Bilhas s\u00f8nner var: Dan og Naftali.\n35:26 Og Leas tr\u00e6lkvinne Silpas s\u00f8nner var: Gad og Aser. Dette var Jakobs s\u00f8nner, som han fikk i Mesopotamia.\n35:27 Og Jakob kom til sin far Isak i Mamre ved Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak hadde bodd som fremmede.\n35:28 Og Isaks dager blev hundre og \u00e5tti \u00e5r.\n35:29 Da opgav Isak \u00e5nden og d\u00f8de og blev samlet til sine fedre, gammel og mett av dager; og Esau og Jakob, hans s\u00f8nner, begravde ham.\n36:1 Dette er Esaus eller Edoms \u00e6tt.\n36:2 Esau tok sig hustruer av Kana'ans d\u00f8tre: Ada, hetitten Elons datter, og Oholibama, Anas datter, hevitten Sibeons s\u00f8nnedatter,\n36:3 og Basmat, Ismaels datter, Nebajots s\u00f8ster.\n36:4 Med Ada fikk Esau Elifas, og med Basmat Re'uel,\n36:5 og med Oholibama fikk han Je'us og Jalam og Korah; dette var Esaus s\u00f8nner, som han fikk i Kana'ans land.\n36:6 Og Esau tok sine hustruer, sine s\u00f8nner og d\u00f8tre og alt sitt husfolk og sin buskap og alle sine kl\u00f8vdyr og alt sitt gods som han hadde samlet i Kana'ans land, og drog til et annet land for sin bror Jakobs skyld.\n36:7 For deres eiendom var for stor til at de kunde bo sammen - det land som de bodde i som fremmede, kunde ikke rumme dem, s\u00e5 stor buskap hadde de.\n36:8 S\u00e5 bosatte Esau sig i Se'ir-fjellene - Esau, det er den samme som Edom.\n36:9 Og dette er Esaus \u00e6tt i Se'irfjellene, han som var stamfar til edomittene.\n36:10 Dette er navnene p\u00e5 Esaus s\u00f8nner: Elifas, s\u00f8nn av Esaus hustru Ada, og Re'uel, s\u00f8nn av Esaus hustru Basmat.\n36:11 Og Elifas' s\u00f8nner var Teman, Omar, Sefo, Gatam og Kenas.\n36:12 Og Elifas, Esaus s\u00f8nn, hadde en medhustru som hette Timna, og med henne fikk Elifas Amalek. Dette var Esaus hustru Adas s\u00f8nner.\n36:13 Og dette var Re'uels s\u00f8nner: Nahat og Serah, Samma og Missa. Dette var Esaus hustru Basmats s\u00f8nner.\n36:14 Og dette var s\u00f8nnene til Oholibama, Anas datter, Sibeons s\u00f8nnedatter, Esaus hustru: Med henne fikk Esau Je'us og Jalam og Korah.\n36:15 Dette var stammefyrstene for Esaus barn: S\u00f8nnene til Esaus eldste s\u00f8nn Elifas var stammefyrsten Teman, stammefyrsten Omar, stammefyrsten Sefo, stammefyrsten Kenas,\n36:16 stammefyrsten Korah, stammefyrsten Gatam, stammefyrsten Amalek; dette var de stammefyrster som nedstammet fra Elifas i Edom-landet. Dette var Adas s\u00f8nner.\n36:17 Og dette var s\u00f8nnene til Esaus s\u00f8nn Re'uel: stammefyrsten Nahat, stammefyrsten Serah, stammefyrsten Samma, stammefyrsten Missa, dette var de stammefyrster som nedstammet fra Re'uel i Edom-landet. Dette var Esaus hustru Basmats s\u00f8nner.\n36:18 Og dette var Esaus hustru Oholibamas s\u00f8nner: stammefyrsten Je'usj stammefyrsten Jalam, stammefyrsten Korah; dette var de stammefyrster som nedstammet fra Oholibama, Anas datter, Esaus hustru.\n36:19 Dette var Esaus s\u00f8nner, og dette deres stammefyrster. Dette var Edom.\n36:20 Dette var horitten Se'irs s\u00f8nner, som bodde i landet: Lotan og Sobal og Sibeon og Ana\n36:21 og Dison og Eser og Disan; dette var horittenes stammefyrster, Se'irs s\u00f8nner i Edom-landet.\n36:22 Og Lotans s\u00f8nner var Hori og Hemam, og Lotans s\u00f8ster var Timna.\n36:23 Og dette var Sobals s\u00f8nner: Alvan og Manahat og Ebal, Sefo og Onam.\n36:24 Og dette var Sibeons s\u00f8nner: Aja og Ana; det var den Ana som fant de varme kilder i \u00f8rkenen, mens han gj\u00e6tte sin far Sibeons asener.\n36:25 Og dette var Anas barn: Dison og datteren Oholibama.\n36:26 Og dette var Disons s\u00f8nner: Hemdan og Esban og Jitran og Keran.\n36:27 Dette var Esers s\u00f8nner: Bilhan og Sa'avan og Akan.\n36:28 Dette var Disans s\u00f8nner: Us og Aran.\n36:29 Dette var horittenes stammefyrster: stammefyrsten Lotan, stammefyrsten Sobal, stammefyrsten Sibeon, stammefyrsten Ana,\n36:30 stammefyrsten Dison, stammefyrsten Eser, stammefyrsten Disan; dette var horittenes stammefyrster, deres stammefyrster i Se'ir-landet.\n36:31 Og dette var de konger som regjerte i Edom-landet f\u00f8r det regjerte nogen konge over Israels barn:\n36:32 Bela, Beors s\u00f8nn, var konge i Edom, og hans by hette Dinhaba.\n36:33 Da Bela d\u00f8de, blev Jobab, Serahs s\u00f8nn, fra Bosra konge i hans sted.\n36:34 Da Jobab d\u00f8de, blev Husam fra temanittenes land konge i hans sted.\n36:35 Da Husam d\u00f8de, blev Hadad, Bedads s\u00f8nn, konge i hans sted; det var han som slo midianittene p\u00e5 Moabs mark; hans by hette Avit.\n36:36 Da Hadad d\u00f8de, blev Samla fra Masreka konge i hans sted.\n36:37 Da Samla d\u00f8de, blev Saul fra Rehobot ved elven konge i hans sted.\n36:38 Da Saul d\u00f8de, blev Ba'al-Hanan, Akbors s\u00f8nn, konge i hans sted.\n36:39 Da Ba'al-Hanan, Akbors s\u00f8nn, d\u00f8de, blev Hadar konge i hans sted; hans by hette Pa'u, og hans hustru hette Mehetabel, en datter av Matred, Mesahabs datter.\n36:40 Og dette er navnene p\u00e5 Esaus stammefyrster efter deres \u00e6tter, efter deres bosteder, med deres navn: stammefyrsten Timna, stammefyrsten Alva, stammefyrsten Jetet,\n36:41 stammefyrsten Oholibama, stammefyrsten Ela, stammefyrsten Pinon,\n36:42 stammefyrsten Kenas, stammefyrsten Teman, stammefyrsten Mibsar,\n36:43 stammefyrsten Magdiel, stammefyrsten Iram; dette var Edoms stammefyrster efter sine bosteder i sitt eiendomsland. Dette var Esaus, edomittenes fars \u00e6tt.\n37:1 Men Jakob bodde i det land hvor hans far hadde bodd som fremmed, i Kana'ans land.\n37:2 Dette er historien om Jakobs \u00e6tt. Da Josef var sytten \u00e5r gammel, gj\u00e6tte han buskapen sammen med sine br\u00f8dre; ung som han var, fulgte han med s\u00f8nnene til Bilha og Silpa, sin fars hustruer; alt det onde som blev sagt om dem, gikk han til deres far med.\n37:3 Men Israel hadde Josef kj\u00e6r fremfor alle sine s\u00f8nner, fordi han var hans alderdoms s\u00f8nn; og han hadde latt gj\u00f8re en sid kjortel til ham.\n37:4 Og da hans br\u00f8dre s\u00e5 at deres far hadde ham mere kj\u00e6r enn alle hans br\u00f8dre, hatet de ham og kunde ikke tale vennlig til ham.\n37:5 Engang hadde Josef en dr\u00f8m, som han fortalte sine br\u00f8dre; da hatet de ham enda mere.\n37:6 Han sa til dem: H\u00f8r nu hvad jeg har dr\u00f8mt:\n37:7 Jeg syntes vi bandt kornb\u00e5nd ute p\u00e5 akeren, og se, mitt kornb\u00e5nd reiste sig op og blev st\u00e5ende, og eders kornb\u00e5nd stod rundt omkring og b\u00f8ide sig for mitt kornb\u00e5nd.\n37:8 Da sa hans br\u00f8dre til ham: Skal du kanskje v\u00e6re v\u00e5r konge og r\u00e5de over oss? Siden hatet de ham enda mere for hans dr\u00f8mmer og for hans ord.\n37:9 Og han hadde ennu en annen dr\u00f8m og fortalte den til sine br\u00f8dre; han sa: Jeg hadde ennu en dr\u00f8m, og se, solen og m\u00e5nen og elleve stjerner b\u00f8ide sig for mig.\n37:10 Og da han fortalte det til sin far og til sine br\u00f8dre, skjente hans far p\u00e5 ham og sa til ham: Hvad er dette for en dr\u00f8m du har hatt? Skal da jeg og din mor og dine br\u00f8dre komme og b\u00f8ie oss til jorden for dig?\n37:11 Og hans br\u00f8dre var misunnelige p\u00e5 ham; men hans far gjemte det i sitt minne.\n37:12 Engang gikk hans br\u00f8dre avsted for \u00e5 gj\u00e6te sin fars buskap i Sikem.\n37:13 Da sa Israel til Josef: Gj\u00e6ter ikke dine br\u00f8dre ved Sikem? Kom, jeg vil sende dig til dem. Og han svarte: Ja, her er jeg.\n37:14 Da sa han til ham: Kj\u00e6re, g\u00e5 og se om det st\u00e5r vel til med dine br\u00f8dre, og om det st\u00e5r vel til med buskapen, og kom s\u00e5 tilbake til mig med svar! S\u00e5 sendte han ham avsted fra Hebron-dalen, og han kom til Sikem.\n37:15 Mens han nu vanket om p\u00e5 marken, m\u00f8tte han en mann, og mannen spurte ham: Hvad leter du efter?\n37:16 Han svarte: Jeg leter efter mine br\u00f8dre; kj\u00e6re, si mig hvor de gj\u00e6ter!\n37:17 Mannen sa: De har draget herfra; jeg h\u00f8rte dem si: La oss g\u00e5 til Dotan! S\u00e5 gikk Josef efter sine br\u00f8dre og fant dem i Dotan.\n37:18 De s\u00e5 ham langt borte, og f\u00f8r han kom n\u00e6r til dem, la de op r\u00e5d om \u00e5 drepe ham.\n37:19 De sa sig imellem: Se, der kommer denne dr\u00f8mmeren!\n37:20 Kom nu og la oss sl\u00e5 ham ihjel og kaste ham ned i en av br\u00f8nnene her, og s\u00e5 vil vi si: Et vilt dyr har ett ham op. S\u00e5 f\u00e5r vi se hvad det blir av hans dr\u00f8mmer.\n37:21 Da Ruben h\u00f8rte dette, vilde han fri ham ut av deres hender og sa: La oss ikke sl\u00e5 ham ihjel!\n37:22 Og han sa til dem: Ut\u00f8s ikke blod, kast ham ned i denne br\u00f8nn her i \u00f8rkenen, men legg ikke h\u00e5nd p\u00e5 ham - for han vilde fri ham ut av deres h\u00e5nd og f\u00f8re ham tilbake til hans far.\n37:23 Da nu Josef kom til sine br\u00f8dre, kl\u00e6dde de av ham hans kjortel, den side kjortel som han hadde p\u00e5.\n37:24 Og de tok og kastet ham ned i br\u00f8nnen; men br\u00f8nnen var tom, det var intet vann i den.\n37:25 S\u00e5 satte de sig til \u00e5 holde m\u00e5ltid; og da de s\u00e5 op, fikk de se et reisef\u00f8lge av ismaelitter som kom fra Gilead, og deres kameler bar krydderier og balsam og ladanum*; de var p\u00e5 vei med dette ned til Egypten. /\n37:26 Da sa Juda til sine br\u00f8dre: Hvad gagner det at vi sl\u00e5r var bror ihjel og skjuler drapet?\n37:27 Kom og la oss selge ham til ismaelittene, men la oss ikke legge h\u00e5nd p\u00e5 ham, han er jo v\u00e5r egen kj\u00f8delige bror. Og hans br\u00f8dre gjorde som han sa.\n37:28 Da nu de midianittiske kj\u00f8bmenn kom forbi, drog de Josef op av br\u00f8nnen, og s\u00e5 solgte de Josef til ismaelittene for tyve sekel s\u00f8lv; og ismaelittene tok Josef med sig til Egypten.\n37:29 Da Ruben kom tilbake til br\u00f8nnen, fikk han se at Josef ikke var i br\u00f8nnen. Da s\u00f8nderrev han sine kl\u00e6r,\n37:30 og han gikk tilbake til sine br\u00f8dre og sa: Gutten er der ikke, og jeg - hvor skal jeg gj\u00f8re av mig?\n37:31 S\u00e5 tok de Josefs kjortel og slaktet en gjetebukk og dyppet kjortelen i blodet.\n37:32 Og de sendte den side kjortel hjem til faren og sa: Denne har vi funnet; se efter om det ikke er din s\u00f8nns kjortel!\n37:33 Og han kjente den igjen og sa: Jo, det er min s\u00f8nns kjortel; et vilt dyr har ett ham op, Josef er visselig revet ihjel!\n37:34 Og Jakob s\u00f8nderrev sine kl\u00e6r og bandt sekk om sine lender og s\u00f8rget over sin s\u00f8nn i lang tid.\n37:35 Og alle hans s\u00f8nner og alle hans d\u00f8tre kom for \u00e5 tr\u00f8ste ham; men han vilde ikke la sig tr\u00f8ste; han sa: Med sorg m\u00e5 jeg fare ned til min s\u00f8nn i d\u00f8dsriket. Og hans far gr\u00e5t over ham. .\n37:36 Men midianittene solgte ham i Egypten til Potifar, som var hoffmann hos Farao og h\u00f8vding over livvakten.\n38:1 P\u00e5 denne tid drog Juda ned fra det sted hvor hans br\u00f8dre bodde, og han tok inn til en mann i Adullam, som hette Hira.\n38:2 Der s\u00e5 Juda datteren til en kana'anittisk mann som hette Sua; og han tok henne til hustru og gikk inn til henne.\n38:3 Og hun blev fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn og kalte ham Er.\n38:4 S\u00e5 blev hun atter fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn, og hun kalte ham Onan.\n38:5 Siden f\u00f8dte hun ennu en s\u00f8nn og kalte ham Sela; da han blev f\u00f8dt, var Juda i Kesib.\n38:6 Og Juda tok en hustru til Er, sin f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn; hun hette Tamar.\n38:7 Men Er, Judas f\u00f8rstef\u00f8dte, mishaget Herren, og Herren lot ham d\u00f8.\n38:8 Da sa Juda til Onan: G\u00e5 inn til din brors hustru, og ta henne til ekte i din brors sted og opreis din bror avkom.\n38:9 Men Onan visste at avkommet ikke skulde h\u00f8re ham til; n\u00e5r han derfor gikk inn til sin brors hustru, spilte han s\u00e6den p\u00e5 jorden for ikke \u00e5 gi sin bror avkom.\n38:10 Men det var ondt i Herrens \u00f8ine det han gjorde, og han lot ogs\u00e5 ham d\u00f8.\n38:11 Da sa Juda til Tamar, sin s\u00f8nnekone: Bo som enke i din fars hus, til Sela, min s\u00f8nn, er blitt voksen! For han tenkte: Ellers kommer ogs\u00e5 han til \u00e5 d\u00f8, som hans br\u00f8dre. S\u00e5 drog Tamar hjem og bodde i sin fars hus.\n38:12 Da nu en lengere tid var g\u00e5tt, d\u00f8de Suas datter, Judas hustru, og da s\u00f8rgetiden var over, gikk Juda op til Timna, til dem som klippet hans f\u00e5r, og hans venn Hira fra Adullam var med ham.\n38:13 Da det nu blev fortalt Tamar at hennes svigerfar var p\u00e5 vei op til Timna for \u00e5 klippe sine f\u00e5r,\n38:14 tok hun sine enkekl\u00e6r av og la et sl\u00f8r om sig og hyllet sig inn i det og satte sig ved inngangen til Ena'im, p\u00e5 veien til Timna; for hun s\u00e5 at Sela var blitt voksen, og at hun allikevel ikke var gitt ham til hustru.\n38:15 Da Juda s\u00e5 henne, tenkte han det var en skj\u00f8ge; for hun hadde tilhyllet sitt ansikt.\n38:16 S\u00e5 b\u00f8ide han av fra veien og gikk bort til henne og sa: Kom, la mig g\u00e5 inn til dig! For han visste ikke at det var hans s\u00f8nnekone. Da sa hun: Hvad vil du gi mig for \u00e5 g\u00e5 inn til mig?\n38:17 Han svarte: Jeg vil sende dig et kje av min buskap. Da sa hun: Ja, dersom du vil gi mig et pant, til du sender mig det.\n38:18 Han sa: Hvad skal jeg gi dig til pant? Hun svarte: Ditt signet og din snor og staven som du har i h\u00e5nden. Det gav han henne og gikk s\u00e5 inn til henne, og hun blev fruktsommelig med ham.\n38:19 Og hun stod op og gikk sin vei, og hun la sitt sl\u00f8r av sig og tok p\u00e5 sig sine enkekl\u00e6r.\n38:20 Og Juda sendte kjeet med sin venn fra Adullam for \u00e5 f\u00e5 pantet tilbake av kvinnen; men han fant henne ikke.\n38:21 Og han spurte folkene der p\u00e5 stedet og sa: Hvor er skj\u00f8gen, hun i Ena'im, ved veien? De sa: Det har ikke v\u00e6rt nogen skj\u00f8ge her.\n38:22 S\u00e5 kom han tilbake til Juda og sa: Jeg fant henne ikke, og tilmed sa folkene der p\u00e5 stedet: Det har ikke v\u00e6rt nogen skj\u00f8ge her.\n38:23 Da sa Juda: La henne ha det, s\u00e5 vi ikke skal f\u00e5 skam av denne sak! Kjeet har jeg jo sendt henne, men du fant henne ikke.\n38:24 S\u00e5 gikk det omkring tre m\u00e5neder; da kom folk og sa til Juda: Tamar, din s\u00f8nnekone, har drevet hor, og nu er hun ogs\u00e5 blitt fruktsommelig i hor. Og Juda sa: F\u00f8r henne ut, hun skal brennes!\n38:25 Men da hun blev f\u00f8rt ut, sendte hun bud til sin svigerfar og lot si: Det er med den mann som eier disse ting, jeg er blitt fruktsommelig. Og hun sa: Se efter hvem som eier dette signet og disse snorer og denne stav!\n38:26 Og Juda kjente dem igjen og sa: Hun er i sin gode rett mot mig fordi jeg ikke har gitt henne til min s\u00f8nn Sela. Og han hadde ikke siden omgang med henne.\n38:27 Da den tid kom at hun skulde f\u00f8de, se, da var det tvillinger i hennes liv.\n38:28 Og i det samme hun f\u00f8dte, stakk den ene h\u00e5nden frem; da tok jordmoren og bandt en r\u00f8d tr\u00e5d om hans h\u00e5nd og sa: Denne kom f\u00f8rst frem.\n38:29 Men s\u00e5 drog han sin h\u00e5nd tilbake, og da kom hans bror frem, og hun sa: Hvor du har brutt dig frem! Og de kalte ham Peres*. /\n38:30 S\u00e5 kom hans bror frem, han som hadde den r\u00f8de tr\u00e5d om h\u00e5nden; ham kalte de Serah*. /\n39:1 Josef blev f\u00f8rt ned til Egypten; og Potifar, en egypter, som var hoffmann hos Farao og h\u00f8vding over livvakten, kj\u00f8pte ham av ismaelittene som hadde hatt ham med sig dit.\n39:2 Men Herren var med Josef, s\u00e5 alt lyktes for ham; og han vedblev \u00e5 v\u00e6re i huset hos sin herre egypteren.\n39:3 Da hans herre s\u00e5 at Herren var med ham, og at Herren lot alt det han gjorde, lykkes for ham,\n39:4 fant Josef n\u00e5de for hans \u00f8ine og fikk g\u00e5 ham til h\u00e5nde; og han satte ham over sitt hus, og alt det han hadde, la han i hans hender.\n39:5 Og helt fra den tid han hadde satt ham over sitt hus og over alt det han hadde, velsignet Herren egypterens hus for Josefs skyld, og Herrens velsignelse var over alt det han hadde, b\u00e5de i huset og p\u00e5 marken.\n39:6 Og han overlot alt det han hadde, i Josefs hender, og han s\u00e5 ikke til med ham i noget, uten med den mat han selv \u00e5t. Og Josef var vakker av skapning og vakker \u00e5 se til.\n39:7 Og nogen tid efter hendte det at hans herres hustru kastet sine \u00f8ine p\u00e5 Josef og sa: Kom og ligg hos mig!\n39:8 Men han vilde ikke og sa til sin herres hustru: Min herre ser ikke til med mig i nogen ting i hele sitt hus, og alt det han eier, har han lagt i mine hender;\n39:9 han har ikke mere \u00e5 si her i huset enn jeg, og han har ikke nektet mig noget uten dig, fordi du er hans hustru. Hvorledes skulde jeg da gj\u00f8re denne store ondskap og synde mot Gud?\n39:10 Som hun nu dag efter dag talte til Josef, og han ikke f\u00f8ide henne i \u00e5 ligge hos henne og v\u00e6re sammen med henne,\n39:11 s\u00e5 hendte det en dag at han kom inn i huset for \u00e5 gj\u00f8re sitt arbeid, mens ingen av husets folk var inne.\n39:12 Da grep hun fatt i hans kappe og sa: Ligg hos mig! Men han lot sin kappe efter sig i hennes h\u00e5nd og flyktet ut av huset.\n39:13 Og da hun s\u00e5 at han hadde latt sin kappe efter sig i hennes h\u00e5nd og var flyktet ut av huset,\n39:14 ropte hun p\u00e5 sine husfolk og sa til dem: Se, her har han f\u00f8rt en hebraisk mann hit til oss for \u00e5 f\u00f8re skam over oss; han kom inn til mig for \u00e5 ligge hos mig, men jeg ropte s\u00e5 h\u00f8it jeg kunde,\n39:15 og da han h\u00f8rte at jeg satte i \u00e5 rope, lot han sin kappe efter sig hos mig og flyktet ut av huset.\n39:16 S\u00e5 lot hun hans kappe bli liggende hos sig til hans herre kom hjem.\n39:17 Da talte hun likedan til ham og sa: Den hebraiske tr\u00e6l som du har f\u00f8rt hit til oss, kom inn til mig for \u00e5 f\u00f8re skam over mig;\n39:18 men da jeg satte i \u00e5 rope, lot han sin kappe efter sig hos mig og flyktet ut av huset.\n39:19 Da nu hans herre h\u00f8rte hvad hans hustru fortalte, hvorledes hun sa: S\u00e5ledes har din tr\u00e6l gjort mot mig, da optendtes hans vrede.\n39:20 Og Josefs herre tok og satte ham i fengslet, der hvor kongens fanger holdtes fengslet; og han blev sittende der i fengslet.\n39:21 Men Herren var med Josef og lot ham vinne alles hjerter og gav ham yndest hos fengslets overopsynsmann.\n39:22 Og fengslets overopsynsmann satte Josef til \u00e5 se efter alle fangene som var i fengslet; og alt det som skulde gj\u00f8res der, det gjorde han.\n39:23 Fengslets overopsynsmann s\u00e5 ikke efter nogen ting som han hadde under hender, fordi Herren var med ham; og hvad han gjorde, gav Herren lykke til.\n40:1 Nogen tid derefter hendte det at munnskjenken og bakeren hos kongen i Egypten fors\u00e5 sig mot sin herre, kongen i Egypten.\n40:2 Og Farao blev vred p\u00e5 sine to hoffmenn, den \u00f8verste munnskjenk og den \u00f8verste baker\n40:3 og satte dem fast hos h\u00f8vdingen over livvakten, i fengslet hvor Josef var fange.\n40:4 Og h\u00f8vdingen over livvakten satte Josef til \u00e5 v\u00e6re hos dem, og han gikk dem til h\u00e5nde; og de blev sittende en tid i fengslet.\n40:5 Engang dr\u00f8mte begge hver sin dr\u00f8m i samme natt og hver dr\u00f8m med sin mening - munnskjenken og bakeren hos kongen i Egypten, de som satt fanget i fengslet.\n40:6 Da Josef kom inn til dem om morgenen, s\u00e5 han p\u00e5 dem at de var motfalne.\n40:7 Da spurte han Faraos hoffmenn, de som satt fengslet med ham hos hans herre: Hvorfor ser I s\u00e5 sorgfulle ut idag?\n40:8 De svarte: Vi har dr\u00f8mt, og det er ingen som kan tyde det. Da sa Josef til dem: \u00c5 tyde dr\u00f8mmer - er ikke det Guds sak? Fortell mig hvad I har dr\u00f8mt!\n40:9 Da fortalte den \u00f8verste munnskjenk Josef sin dr\u00f8m og sa til ham: Jeg s\u00e5 i dr\u00f8mme et vintre som stod foran mig;\n40:10 og p\u00e5 vintreet var det tre grener, og det skj\u00f8t knopper, blomstene kom frem, klasene modnedes til druer.\n40:11 Og jeg holdt Faraos beger i min h\u00e5nd, og jeg tok druene og krystet dem ut i Faraos beger, og s\u00e5 rakte jeg Farao begeret.\n40:12 Da sa Josef til ham: Dette er tydningen: De tre grener er tre dager.\n40:13 Om tre dager skal Farao oph\u00f8ie dig og sette dig i ditt embede igjen, og du skal rekke Farao begeret, som du gjorde f\u00f8r, da du var hans munnskjenk.\n40:14 Men kom mig i hu, n\u00e5r det g\u00e5r dig vel, og vis barmhjertighet mot mig, s\u00e5 du taler om mig for Farao og hjelper mig ut av dette hus!\n40:15 For de har stj\u00e5let mig fra hebreernes land, og heller ikke her har jeg gjort noget som de kunde sette mig i fengslet for.\n40:16 Da den \u00f8verste baker s\u00e5 at Josef hadde gitt en s\u00e5 god tydning, sa han til ham: Ogs\u00e5 jeg hadde en dr\u00f8m og syntes jeg s\u00e5 at jeg bar tre kurver med hvetebr\u00f8d p\u00e5 mitt hode.\n40:17 Og i den \u00f8verste kurv var det allslags bakverk, s\u00e5nt som Farao pleier \u00e5 ete, og fuglene \u00e5t det av kurven p\u00e5 mitt hode.\n40:18 Da svarte Josef og sa: Dette er tydningen: De tre kurver er tre dager.\n40:19 Om tre dager skal Farao oph\u00f8ie dig, hugge hodet av dig og henge dig p\u00e5 et tre, og fuglene skal ete kj\u00f8ttet av dig.\n40:20 Den tredje dag, da det var Faraos f\u00f8dselsdag, gjorde han et gjestebud for alle sine tjenere; og han oph\u00f8iet den \u00f8verste munnskjenk og den \u00f8verste baker iblandt sine tjenere.\n40:21 Han satte den \u00f8verste munnskjenk i hans embede igjen, og han rakte Farao begeret,\n40:22 og den \u00f8verste baker lot han henge, s\u00e5ledes som Josef hadde tydet dr\u00f8mmene for dem.\n40:23 Men den \u00f8verste munnskjenk kom ikke Josef i hu - han glemte ham.\n41:1 S\u00e5 hendte det da to \u00e5r var omme, at Farao dr\u00f8mte han stod ved elven*. /\n41:2 Og se, det steg op av elven syv kyr, vakre \u00e5 se til og fete, og de gikk og beitet i elvegresset.\n41:3 Og efter dem steg det op av elven syv andre kyr, stygge \u00e5 se til og magre, og de stod ved siden av de andre kyr p\u00e5 elvebredden.\n41:4 Og de stygge og magre kyr \u00e5t op de syv vakre og fete kyr. Da v\u00e5knet Farao.\n41:5 S\u00e5 sovnet han igjen og dr\u00f8mte annen gang, og se, syv aks, frodige og gode, vokste op p\u00e5 ett str\u00e5.\n41:6 Og efter dem skj\u00f8t det op syv aks som var tynne og svidd av \u00f8stenvind.\n41:7 Og de tynne aks slukte de syv frodige og fulle aks. Da v\u00e5knet Farao, og skj\u00f8nte at det var en dr\u00f8m.\n41:8 Men om morgenen var han urolig til sinns, og han sendte bud og lot kalle alle tegnsutleggerne og alle vismennene i Egypten; og Farao fortalte dem sine dr\u00f8mmer, men det var ingen som kunde tyde dem for ham.\n41:9 Da talte den \u00f8verste munnskjenk til Farao og sa: Jeg m\u00e5 idag minne om mine synder.\n41:10 Farao blev vred p\u00e5 sine tjenere og satte mig fast hos h\u00f8vdingen over livvakten, b\u00e5de mig og den \u00f8verste baker.\n41:11 Da hadde vi hver sin dr\u00f8m i samme natt, jeg og han, og v\u00e5re dr\u00f8mmer hadde hver sin mening.\n41:12 Og det var en hebraisk gutt sammen med oss der; han var tjener hos h\u00f8vdingen over livvakten; ham fortalte vi v\u00e5re dr\u00f8mmer, og han tydet dem for oss; efter som enhver hadde dr\u00f8mt, tydet han dem.\n41:13 Og som han tydet dem for oss, s\u00e5ledes gikk det; jeg blev satt i mitt embede igjen, og han blev hengt.\n41:14 Da sendte Farao bud og lot Josef kalle, og de f\u00f8rte ham skyndsomt ut av fengslet; og han lot sig rake og skiftet kl\u00e6r og tr\u00e5dte frem for Farao.\n41:15 Da sa Farao til Josef: Jeg har hatt en dr\u00f8m, og det er ingen som kan tyde den; men jeg har h\u00f8rt si om dig at s\u00e5 snart du h\u00f8rer en dr\u00f8m, kan du tyde den.\n41:16 Og Josef svarte Farao og sa: Det st\u00e5r ikke til mig; Gud vil gi et svar som sp\u00e5r lykke for Farao.\n41:17 Da sa Farao til Josef: Jeg syntes i dr\u00f8mme at jeg stod p\u00e5 elvebredden.\n41:18 Og se, av elven steg det op syv kyr, fete og vakre av skikkelse, og de gikk og beitet i elvegresset.\n41:19 Og efter dem steg det op syv andre kyr, tynne og sv\u00e6rt stygge av skikkelse og magre; jeg har aldri sett s\u00e5 stygge kyr i hele Egyptens land.\n41:20 Og de magre og stygge kyr \u00e5t op de syv f\u00f8rste, fete kyr.\n41:21 Og da de hadde f\u00e5tt dem til livs, kunde det ikke merkes p\u00e5 dem, de var like stygge \u00e5 se til som f\u00f8r. Da v\u00e5knet jeg.\n41:22 S\u00e5 dr\u00f8mte jeg igjen, og se: Syv aks, fulle og gode, vokste op p\u00e5 ett str\u00e5.\n41:23 Og efter dem skj\u00f8t det op syv aks som var fort\u00f8rket og tynne og svidd av \u00f8stenvind.\n41:24 Og de tynne aks slukte de syv gode aks. Og jeg fortalte det til tegnsutleggerne, men ingen kunde forklare det for mig.\n41:25 Da sa Josef til Farao: Faraos dr\u00f8mmer har \u00e9n mening; hvad Gud vil gj\u00f8re, har han latt Farao f\u00e5 vite.\n41:26 De syv gode kyr er syv \u00e5r, og de syv gode aks er syv \u00e5r; det er en og samme dr\u00f8m.\n41:27 Og de syv magre og stygge kyr som steg op efter dem, er syv \u00e5r, og de syv tomme aks som var svidd av \u00f8stenvinden, er syv hungers\u00e5r, som skal komme.\n41:28 Det er som jeg sa til Farao: Hvad Gud vil gj\u00f8re, har han latt Farao se.\n41:29 Det kommer syv \u00e5r med stor overflod i hele Egyptens land;\n41:30 men efter dem kommer det syv hungers\u00e5r, s\u00e5 all denne overflod skal bli glemt i Egyptens land, og hungeren skal arme ut landet;\n41:31 og ingen skal minnes den overflod som var i landet, for hungeren bakefter; for den skal bli meget h\u00e5rd.\n41:32 Men at dr\u00f8mmen kom to ganger for Farao, det vil si at saken er fast besluttet av Gud, og at Gud vil gj\u00f8re det snart.\n41:33 Nu skulde Farao utse sig en forstandig og vis mann og sette ham over Egyptens land!\n41:34 Det skulde Farao gj\u00f8re og s\u00e5 sette opsynsmenn over landet og ta femtedelen av avgr\u00f8den i Egyptens land i de syv overflods\u00e5r.\n41:35 Og de skal samle alt som kan tjene til f\u00f8de, i disse gode \u00e5r som kommer, og under Faraos h\u00e5nd dynge op korn i byene til f\u00f8de og ta vare p\u00e5 det.\n41:36 Og kornet skal tjene til forr\u00e5d for landet i de syv hungers\u00e5r som skal komme over Egyptens land, s\u00e5 landet ikke skal \u00f8delegges av hungeren.\n41:37 Disse ord syntes Farao og alle hans tjenere godt om.\n41:38 Og Farao sa til sine tjenere: Mon det finnes nogen som han, en mann som har Guds \u00e5nd?\n41:39 S\u00e5 sa Farao til Josef: Siden Gud har latt dig vite alt dette, s\u00e5 er det ingen s\u00e5 forstandig og vis som du.\n41:40 Du skal forest\u00e5 mitt hus, og hele mitt folk skal rette sig efter ditt ord; bare tronen vil jeg ha fremfor dig.\n41:41 Og Farao sa fremdeles til Josef: Se, jeg setter dig over hele Egyptens land.\n41:42 Og Farao tok sin signetring av sin h\u00e5nd og satte den p\u00e5 Josefs h\u00e5nd og kl\u00e6dde ham i kl\u00e6r av fint lin og hengte en gullkjede om hans hals.\n41:43 Og han lot ham kj\u00f8re i den vogn som var n\u00e6rmest efter hans egen, og de ropte foran ham: Abrek!* Og han satte ham over hele Egyptens land. /\n41:44 Og Farao sa til Josef: Jeg er Farao, og uten din vilje skal ingen mann l\u00f8fte h\u00e5nd eller fot i hele Egyptens land.\n41:45 Og Farao gav Josef navnet Sofnat-Paneah* og gav ham til hustru Asnat, en datter av Potifera, presten i On. S\u00e5 drog Josef omkring i Egyptens land. /\n41:46 Josef var tretti \u00e5r gammel da han stod for Egyptens konge Faraos \u00e5syn. Og efterat Josef var g\u00e5tt ut fra Farao, reiste han gjennem hele Egyptens land.\n41:47 Og jorden bar rikelig i de syv overflods\u00e5r.\n41:48 Og han samlet alle slags gr\u00f8de i de syv gode \u00e5r som kom i Egyptens land, og la den op i byene; i hver by la han op avgr\u00f8den fra landet som l\u00e5 omkring.\n41:49 S\u00e5 hopet da Josef op korn som havets sand, i sv\u00e6re mengder, inntil de holdt op med \u00e5 telle; for det var ikke tall p\u00e5 det.\n41:50 F\u00f8r det f\u00f8rste hungers\u00e5r kom, fikk Josef to s\u00f8nner med Asnat, datter av Potifera, presten i On.\n41:51 Og Josef kalte sin f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn Manasse*; for [sa han] Gud har latt mig glemme all min m\u00f8ie og hele min fars hus. /\n41:52 Og den andre s\u00f8nn kalte han Efra'im*; for [sa han] Gud har gjort mig fruktbar i det land som jeg led ondt i. /\n41:53 Da de syv overflods\u00e5r i Egyptens land var til ende,\n41:54 begynte de syv hungers\u00e5r \u00e5 komme, s\u00e5ledes som Josef hadde sagt. Da blev det hungersn\u00f8d i alle landene, men i hele Egyptens land var det br\u00f8d.\n41:55 Og da hele Egyptens land led hunger, ropte folket til Farao om br\u00f8d. Da sa Farao til alle egypterne: G\u00e5 til Josef! Hvad han sier eder, skal I gj\u00f8re.\n41:56 Da det nu var hungersn\u00f8d over hele landet, \u00e5pnet Josef alle oplagshusene og solgte korn til egypterne; for hungersn\u00f8den var h\u00e5rd i Egyptens land.\n41:57 Og fra alle landene kom de til Josef i Egypten for \u00e5 kj\u00f8pe korn; for hungersn\u00f8den var h\u00e5rd i alle landene.\n42:1 Da Jakob fikk vite at det var korn i Egypten, sa han til sine s\u00f8nner: Hvorfor sitter I og ser p\u00e5 hverandre?\n42:2 Og han sa: Jeg har h\u00f8rt at det er korn i Egypten; dra dit ned og kj\u00f8p korn til oss der, s\u00e5 vi kan leve og ikke d\u00f8!\n42:3 Da drog Josefs ti br\u00f8dre ned for \u00e5 kj\u00f8pe korn i Egypten.\n42:4 Men Benjamin, Josefs bror, sendte Jakob ikke avsted med hans br\u00f8dre; for han sa: Det kunde m\u00f8te ham en ulykke.\n42:5 S\u00e5 kom Israels s\u00f8nner for \u00e5 kj\u00f8pe korn blandt alle de andre som kom; for det var hungersn\u00f8d i Kana'ans land.\n42:6 Og Josef var den som r\u00e5det i landet; det var han som solgte korn til alt folket i landet; og Josefs br\u00f8dre kom og b\u00f8ide sig med sitt ansikt til jorden for ham.\n42:7 Da Josef s\u00e5 sine br\u00f8dre, kjente han dem igjen; men han lot som om de var fremmede for ham, og talte h\u00e5rdt til dem og sa til dem: Hvor kommer I fra? De sa: Fra Kana'ans land for \u00e5 kj\u00f8pe korn.\n42:8 Josef kjente sine br\u00f8dre, men de kjente ikke ham.\n42:9 Og Josef kom i hu det han hadde dr\u00f8mt om dem, og sa til dem: I er speidere, I er kommet for \u00e5 se hvor landet ligger \u00e5pent.\n42:10 De svarte ham: Nei, herre, dine tjenere er kommet for \u00e5 kj\u00f8pe korn.\n42:11 Vi er alle s\u00f8nner av \u00e9n mann; vi er \u00e6rlige folk, dine tjenere er ikke speidere.\n42:12 Men han sa til dem: Jo, I er kommet for \u00e5 se hvor landet ligger \u00e5pent.\n42:13 Men de sa: Vi, dine tjenere, er tolv br\u00f8dre, s\u00f8nner av \u00e9n mann i Kana'ans land, den yngste er nu hjemme hos v\u00e5r far, og \u00e9n er ikke mere til.\n42:14 Josef sa til dem: Det er som jeg har sagt til eder: I er speidere.\n42:15 Men nu skal I pr\u00f8ves: S\u00e5 sant Farao lever, skal I ikke komme herfra f\u00f8r eders yngste bror kommer hit.\n42:16 Send en av eder avsted for \u00e5 hente eders bror, men I andre skal holdes fanget, og eders ord skal pr\u00f8ves, om det er sant det I sier; hvis ikke, s\u00e5 er I, s\u00e5 sant Farao lever, speidere.\n42:17 Og han holdt dem alle sammen i fengsel i tre dager.\n42:18 Men den tredje dag sa Josef til dem: Gj\u00f8r som jeg nu sier, s\u00e5 skal I leve! Jeg frykter Gud.\n42:19 Dersom I er \u00e6rlige folk, s\u00e5 skal en av eder br\u00f8dre bli tilbake i fengslet, men I andre kan dra avsted og ha med eder korn til hjelp mot hungersn\u00f8den i eders hjem,\n42:20 og f\u00f8r eders yngste bror til mig, s\u00e5 eders ord kan sannes, og I ikke skal d\u00f8. Og de s\u00e5 gjorde.\n42:21 Og de sa sig imellem: Sannelig, vi har skyld p\u00e5 oss for v\u00e5r bror. Vi s\u00e5 hans sjeleangst da han b\u00f8nnfalt oss, og vi vilde ikke h\u00f8re; derfor er denne n\u00f8d kommet over oss.\n42:22 Da tok Ruben til orde og sa til dem: Sa jeg ikke til eder: Gj\u00f8r ikke synd mot gutten? Men I vilde ikke h\u00f8re; se, derfor kreves nu hans blod.\n42:23 Men de visste ikke at Josef forstod det; for han brukte tolk n\u00e5r han talte med dem.\n42:24 Og han vendte sig fra dem og gr\u00e5t. S\u00e5 vendte han sig til dem igjen og talte til dem, og han tok Simeon fra dem og lot ham binde s\u00e5 de s\u00e5 p\u00e5.\n42:25 Og Josef b\u00f8d sine folk at de skulde fylle deres sekker med korn og legge enhvers penger igjen i hans sekk og gi dem niste med p\u00e5 veien. Og de gjorde s\u00e5ledes med dem.\n42:26 S\u00e5 la de kornet p\u00e5 sine asener og drog derfra.\n42:27 Men da en av dem \u00e5pnet sin sekk for \u00e5 gi sitt asen f\u00f4r i herberget, da fikk han se sine penger, de l\u00e5 \u00f8verst i hans sekk.\n42:28 Og han sa til sine br\u00f8dre: Mine penger er kommet igjen, og se, de ligger her i min sekk. Da blev de motfalne og vendte sig forferdet til hverandre og sa: Hvad er det Gud har gjort mot oss?\n42:29 S\u00e5 kom de hjem til Jakob, sin far, i Kana'ans land, og de fortalte ham alt det som hadde hendt dem, og sa:\n42:30 Mannen som r\u00e5der der i landet, talte h\u00e5rdt til oss og tok oss for folk som vilde speide ut landet.\n42:31 Og vi sa til ham: Vi er \u00e6rlige folk, vi er ikke speidere;\n42:32 vi er tolv br\u00f8dre, alle s\u00f8nner av samme far, \u00e9n er ikke mere til, og den yngste er nu hjemme hos v\u00e5r far i Kana'ans land.\n42:33 Da sa mannen som r\u00e5der der i landet, til oss: Av dette vil jeg forst\u00e5 om I er \u00e6rlige folk: La en av eder br\u00f8dre bli her hos mig og ta hvad I trenger mot hungersn\u00f8den i eders hjem, og far eders vei;\n42:34 og kom s\u00e5 hit til mig med eders yngste bror, s\u00e5 jeg kan forst\u00e5 at I ikke er speidere, men \u00e6rlige folk! Da vil jeg gi eder eders bror igjen, og I kan fritt dra omkring i landet.\n42:35 Da de s\u00e5 t\u00f8mte sine sekker, se, da l\u00e5 enhvers pengepung i hans sekk; og da de og deres far s\u00e5 pengepungene, blev de redde.\n42:36 Og Jakob, deres far, sa til dem: I gj\u00f8r mig barnl\u00f8s; Josef er ikke mere til, og Simeon er ikke mere til, og Benjamin vil I ta fra mig; det kommer over mig alt sammen.\n42:37 Da sa Ruben til sin far: Begge mine s\u00f8nner kan du drepe hvis jeg ikke kommer tilbake til dig med ham; gi ham i min h\u00e5nd, s\u00e5 vil jeg f\u00f8re ham tilbake til dig.\n42:38 Men han sa: Min s\u00f8nn skal ikke dra ned med eder; for hans bror er d\u00f8d, og han er alene tilbake, og dersom det m\u00f8ter ham nogen ulykke p\u00e5 den vei som I drar, s\u00e5 kommer I til \u00e5 sende mine gr\u00e5 h\u00e5r med sorg ned i d\u00f8dsriket.\n42:39 Men hungersn\u00f8den var h\u00e5rd i landet.\n43:1 Og da de hadde brukt op det korn de hadde hentet fra Egypten, sa deres far til dem: Dra atter avsted og kj\u00f8p oss litt korn!\n43:2 Men Juda sa til ham: Mannen sa s\u00e5 alvorlig til oss: I skal ikke komme for mine \u00f8ine uten eders bror er med.\n43:3 Dersom du vil sende v\u00e5r bror med oss, vil vi dra ned og kj\u00f8pe korn til dig.\n43:4 Men dersom du ikke vil sende ham, vil vi ikke dra ned; for mannen sa til oss: I skal ikke komme for mine \u00f8ine uten eders bror er med.\n43:5 Da sa Israel: Hvorfor har I gjort s\u00e5 ille mot mig og fortalt mannen at I har ennu en bror?\n43:6 De svarte: Mannen spurte oss n\u00f8ie ut b\u00e5de om oss og om v\u00e5r \u00e6tt og sa: Lever eders far ennu? Har I nogen bror? Og vi svarte ham efter som han spurte; kunde vi vel vite at han vilde si: Kom her ned med eders bror?\n43:7 Og Juda sa til Israel, sin far: Send gutten med mig I S\u00e5 vil vi gj\u00f8re oss rede og dra avsted, s\u00e5 vi kan leve og ikke skal d\u00f8, b\u00e5de vi og du og v\u00e5re sm\u00e5 barn.\n43:8 Jeg skal svare for ham, av mig kan du kreve ham; dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig og stiller ham for ditt ansikt, da vil jeg v\u00e6re din skyldner alle mine dager;\n43:9 for dersom vi ikke hadde dryget s\u00e5 lenge, da kunde vi nu to ganger v\u00e6rt her igjen.\n43:10 Da sa Israel, deres far, til dem: Skal det nu s\u00e5 v\u00e6re, s\u00e5 gj\u00f8r som jeg sier: Ta i eders sekker av alt det ypperste landet eier, og ha det med til mannen som gave, litt balsam og litt honning, krydderier og ladanum, pistasien\u00f8tter og mandler,\n43:11 og ta dobbelt s\u00e5 mange penger med eder, for de penger som kom igjen og l\u00e5 \u00f8verst i eders sekker, m\u00e5 I ha med tilbake; kanskje det var en feiltagelse.\n43:12 Ta s\u00e5 eders bror med, og gj\u00f8r eder rede og dra tilbake til mannen!\n43:13 Og den allmektige Gud la eder finne barmhjertighet hos mannen, s\u00e5 han lar eders andre bror og Benjamin dra hjem igjen med eder; og jeg - skal jeg v\u00e6re barnl\u00f8s, s\u00e5 f\u00e5r jeg v\u00e6re barnl\u00f8s!\n43:14 S\u00e5 tok mennene denne gave, og de tok dobbelte penger med sig, og Benjamin; og de gjorde sig rede og drog ned til Egypten og tr\u00e5dte frem for Josef.\n43:15 Da Josef s\u00e5 Benjamin sammen med dem, sa han til den som forestod hans hus: F\u00f8r mennene inn i huset og la slakte og lage til; for mennene skal ete til middag hos mig.\n43:16 Og mannen gjorde som Josef sa, og f\u00f8rte mennene inn i Josefs hus.\n43:17 Men mennene blev redde fordi de blev f\u00f8rt inn i Josefs hus, og de sa: Det er vel for de pengers skyld som forrige gang kom tilbake i v\u00e5re sekker, vi f\u00f8res inn her, forat han kan velte sig inn p\u00e5 oss og kaste sig over oss og gj\u00f8re oss til tr\u00e6ler og ta v\u00e5re asener.\n43:18 De gikk derfor til mannen som forestod Josefs hus, og talte til ham ved inngangen til huset\n43:19 og sa: H\u00f8r, herre! Vi kom forrige gang ned her for \u00e5 kj\u00f8pe korn;\n43:20 men da vi kom til herberget og \u00e5pnet v\u00e5re sekker, se, da l\u00e5 enhvers penger \u00f8verst i hans sekk, v\u00e5re penger med sin fulle vekt, og nu har vi dem med oss igjen,\n43:21 og vi har tatt andre penger ned med oss til \u00e5 kj\u00f8pe korn for; vi vet ikke hvem som har lagt v\u00e5re penger i v\u00e5re sekker.\n43:22 Da sa han: I kan v\u00e6re rolige, frykt ikke! Eders Gud og eders fars Gud har gitt eder en skatt i eders sekker; eders penger har jeg f\u00e5tt. S\u00e5 f\u00f8rte han Simeon ut til dem.\n43:23 Derefter f\u00f8rte mannen dem inn i Josefs hus og gav dem vann, og de tvettet sine f\u00f8tter, og han gav dem f\u00f4r til deres asener.\n43:24 S\u00e5 la de gaven til rette til Josef skulde komme hjem om middagen; for de hadde h\u00f8rt at de skulde ete der.\n43:25 Og da Josef var kommet hjem, bar de inn til ham gaven som de hadde med sig, og kastet sig ned p\u00e5 jorden for ham.\n43:26 Men han spurte dem om det gikk dem vel, og han sa: G\u00e5r det eders far vel, den gamle som I talte om? Lever han ennu?\n43:27 De svarte: Ja! Det g\u00e5r din tjener v\u00e5r far vel; han lever ennu. Og de b\u00f8ide sig og kastet sig ned for ham.\n43:28 Og da han s\u00e5 op og fikk \u00f8ie p\u00e5 Benjamin, sin bror, sin mors s\u00f8nn, sa han: Er dette eders yngste bror, som I talte til mig om? Og han sa: Gud velsigne dig, min s\u00f8nn!\n43:29 Og Josef skyndte sig bort, for hans hjerte brente mot hans bror, og han s\u00f8kte et sted hvor han kunde gr\u00e5te; og han gikk inn i sitt kammer og gr\u00e5t der.\n43:30 S\u00e5 tvettet han sitt ansikt og gikk ut, og han gjorde sig sterk og sa: Sett maten frem!\n43:31 Og de satte frem for ham s\u00e6rskilt og for dem s\u00e6rskilt, og for egypterne som \u00e5t hos ham, s\u00e6rskilt; for egypterne kan ikke ete sammen med hebreerne, det er en vederstyggelighet for egypterne.\n43:32 Og mennene fikk sine plasser midt imot ham efter alderen, den f\u00f8rstef\u00f8dte \u00f8verst og den yngste nederst, og de s\u00e5 p\u00e5 hverandre og undret sig.\n43:33 Og han lot b\u00e6re til dem av maten p\u00e5 sitt bord, og Benjamin fikk fem ganger s\u00e5 meget som enhver av de andre; og de drakk, og drakk sig glade med ham.\n44:1 Siden b\u00f8d han den som forestod hans hus: Fyll mennenes sekker med korn s\u00e5 meget de kan f\u00f8re, og legg enhvers penger \u00f8verst i hans sekk!\n44:2 Men mitt beger, s\u00f8lvbegeret, skal du legge \u00f8verst i den yngstes sekk sammen med pengene for hans korn. Og han gjorde som Josef b\u00f8d ham.\n44:3 Om morgenen, da det blev lyst, lot de mennene med sine asener fare.\n44:4 Da de hadde draget ut av byen og ennu ikke var langt kommet, sa Josef til den som forestod hans hus: Ta avsted, sett efter mennene, og n\u00e5r du n\u00e5r dem, skal du si til dem: Hvorfor har I gjengjeldt godt med ondt?\n44:5 Er det ikke det beger som min herre drikker av, og som han sp\u00e5r i? Dette var ille gjort av eder.\n44:6 Og han innhentet dem og sa dette til dem.\n44:7 Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre s\u00e5ledes? Det v\u00e6re langt fra dine tjenere \u00e5 gj\u00f8re noget slikt!\n44:8 Se, de penger som vi fant \u00f8verst i v\u00e5re sekker, hadde vi med oss tilbake til dig fra Kana'ans land; hvorledes skulde vi da stjele s\u00f8lv eller gull fra din herres hus?\n44:9 Den av dine tjenere som det finnes hos, han skal d\u00f8, og vi andre skal v\u00e6re min herres tr\u00e6ler.\n44:10 Og han sa: Vel, la det v\u00e6re som I har sagt! Den som det finnes hos, skal v\u00e6re min tr\u00e6l, men I skal v\u00e6re uten skyld.\n44:11 S\u00e5 skyndte de sig og l\u00f8ftet hver sin sekk ned p\u00e5 jorden, og enhver \u00e5pnet sin sekk.\n44:12 Og han s\u00e5 efter; han begynte hos den eldste og endte hos den yngste, og begeret blev funnet i Benjamins sekk.\n44:13 Da s\u00f8nderrev de sine kl\u00e6r og lesste hver p\u00e5 sitt asen og vendte tilbake til byen.\n44:14 Og Juda og hans br\u00f8dre kom til Josefs hus mens han ennu var der, og de kastet sig til jorden for ham.\n44:15 Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan sp\u00e5?\n44:16 Og Juda sa: Hvad skal vi svare min herre? Hvad skal vi si, og hvad skal vi rettferdiggj\u00f8re oss med? Gud har funnet dine tjeneres misgjerning; se, vi er min herres tr\u00e6ler, b\u00e5de vi og den som begeret blev funnet hos.\n44:17 Men han sa: Det v\u00e6re langt fra mig \u00e5 gj\u00f8re slikt! Den mann som begeret blev funnet hos, han skal v\u00e6re min tr\u00e6l, men dra I andre i fred op til eders far!\n44:18 Da gikk Juda frem til ham og sa: H\u00f8r mig, herre! La din tjener f\u00e5 tale et ord for min herres \u00f8rer, og la ikke din vrede optendes mot din tjener; for du er som Farao selv.\n44:19 Min herre spurte sine tjenere: Har I far eller bror?\n44:20 Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung s\u00f8nn, som er f\u00f8dt i hans alderdom; hans bror er d\u00f8d, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham s\u00e5 kj\u00e6r.\n44:21 Og du sa til dine tjenere: F\u00f8r ham ned til mig, s\u00e5 jeg kan f\u00e5 se ham med mine egne \u00f8ine!\n44:22 Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far d\u00f8.\n44:23 Men du sa til dine tjenere: Dersom ikke eders yngste bror kommer ned med eder, skal I ikke mere komme for mine \u00f8ine.\n44:24 Da vi s\u00e5 kom hjem til din tjener min far, fortalte vi ham hvad min herre hadde sagt\n44:25 Og v\u00e5r far sa: dra avsted igjen og kj\u00f8p litt korn til oss!\n44:26 Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom v\u00e5r yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for \u00f8ie uten at v\u00e5r yngste bror er med.\n44:27 Men din tjener min far sa til - oss: I vet at min hustru f\u00f8dte mig to s\u00f8nner,\n44:28 og den ene gikk bort fra mig, og jeg sa: han er visselig revet ihjel; og jeg har aldri sett ham siden.\n44:29 Tar I nu ogs\u00e5 denne fra mig, og det m\u00f8ter ham nogen ulykke, s\u00e5 sender I mine gr\u00e5 h\u00e5r med sorg ned i d\u00f8dsriket.\n44:30 Skal jeg nu komme hjem til din tjener min far, og gutten, som han henger ved med hele sin sjel, ikke er med oss,\n44:31 s\u00e5 blir det hans d\u00f8d med det samme han ser at gutten ikke er med, og vi m\u00e5 sende din tjener v\u00e5r fars gr\u00e5 h\u00e5r med sorg ned i d\u00f8dsriket.\n44:32 For din tjener tok p\u00e5 sig \u00e5 svare for gutten hos min far og sa: dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig, vil jeg v\u00e6re min fars skyldner alle mine dager.\n44:33 La derfor din tjener bli i guttens sted som tr\u00e6l hos min herre, men la gutten dra hjem med sine br\u00f8dre!\n44:34 For hvorledes skulde jeg dra hjem til min far uten at gutten var med mig? Jeg kunde ikke se p\u00e5 den sorg som vilde komme over min far.\n45:1 Da kunde ikke Josef lenger legge b\u00e5nd p\u00e5 sig for alle dem som stod hos ham; han ropte: La hver mann g\u00e5 ut fra mig! Og det var ingen tilstede da Josef gav sig til kjenne for sine br\u00f8dre.\n45:2 Og han brast i gr\u00e5t og gr\u00e5t s\u00e5 h\u00f8it at egypterne h\u00f8rte det, og de h\u00f8rte det i Faraos hus.\n45:3 Og Josef sa til sine br\u00f8dre: Jeg er Josef, lever min far ennu? Men hans br\u00f8dre kunde ikke svare ham, s\u00e5 forferdet stod de der foran ham.\n45:4 Da sa Josef til sine br\u00f8dre: Kj\u00e6re, kom hit til mig! S\u00e5 gikk de bort til ham; og han sa: Jeg er Josef, eders bror, som I solgte til Egypten.\n45:5 Men v\u00e6r nu ikke bekymret og s\u00f8rg ikke over at I solgte mig hit! For \u00e5 holde eder i live har Gud sendt mig hit i forveien for eder;\n45:6 for nu har det v\u00e6rt hungersn\u00f8d i landet i to \u00e5r, og ennu kommer det fem \u00e5r da der hverken skal pl\u00f8ies eller h\u00f8stes.\n45:7 Men Gud har sendt mig i forveien for eder fordi han vilde levne eder en rest p\u00e5 jorden, og fordi han vilde holde eder i live, s\u00e5 det blev en stor frelse.\n45:8 S\u00e5 er det da ikke I som har sendt mig hit, men Gud; og han har satt mig til far for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egyptens land.\n45:9 Skynd eder og dra op til min far og si til ham: S\u00e5 sier din s\u00f8nn Josef: Gud har satt mig til herre over hele Egypten; kom ned til mig, dryg ikke!\n45:10 Du skal f\u00e5 bo i landet Gosen og v\u00e6re mig n\u00e6r, b\u00e5de du og dine barn og dine barnebarn med ditt sm\u00e5fe og storfe og alt det du har.\n45:11 Og jeg vil s\u00f8rge for dig der - for ennu kommer det fem hungers\u00e5r - forat du ikke skal utarmes, du og ditt hus og alle de som h\u00f8rer dig til.\n45:12 Og nu ser b\u00e5de I og min bror Benjamin med egne \u00f8ine at det er jeg som taler med eder.\n45:13 Fortell da min far om all min herlighet i Egypten og om alt det I har sett; og skynd eder \u00e5 f\u00f8re min far her ned!\n45:14 S\u00e5 falt han sin bror Benjamin om halsen og gr\u00e5t, og Benjamin gr\u00e5t i hans armer.\n45:15 Og han kysset alle sine br\u00f8dre og gr\u00e5t ved deres bryst; og siden talte hans br\u00f8dre med ham.\n45:16 Og da det spurtes i Faraos hus at Josefs br\u00f8dre var kommet, blev Farao og hans tjenere glade.\n45:17 Og Farao sa til Josef: Si til dine br\u00f8dre: S\u00e5 skal I gj\u00f8re: I skal lesse p\u00e5 eders dyr og fare hjem til Kana'ans land,\n45:18 og ta s\u00e5 eders far og eders husfolk og kom til mig, og jeg vil gi eder det beste i Egyptens land, og I skal ete av landets fedme.\n45:19 Dette byder jeg dig nu \u00e5 si til dem: S\u00e5 skal I gj\u00f8re: I skal ta med eder vogner fra Egypten til eders barn og hustruer og hente eders far og komme hit,\n45:20 og I skal ikke kvie eder for \u00e5 reise fra eders eiendeler; for det beste i hele Egyptens land skal v\u00e6re eders.\n45:21 Og Israels s\u00f8nner gjorde s\u00e5; og Josef gav dem vogner efter Faraos befaling og gav dem niste med p\u00e5 veien.\n45:22 Og han gav dem alle hver sin h\u00f8itidskl\u00e6dning, men Benjamin gav han tre hundre sekel s\u00f8lv og fem h\u00f8itidskl\u00e6dninger. .\n45:23 Likeledes sendte han til sin far ti asener som bar av det beste Egypten hadde, og ti aseninner som bar korn og br\u00f8d og f\u00f8devarer for hans far. p\u00e5 reisen.\n45:24 S\u00e5 lot han sine br\u00f8dre fare, og de reiste; og han sa til dem: Trett ikke med hverandre p\u00e5 veien!\n45:25 S\u00e5 drog de op fra Egypten og kom til Kana'ans land, til Jakob, sin far.\n45:26 Og de fortalte ham at Josef ennu var i live, og at han var hersker over hele Egyptens land. Men hans hjerte var og blev koldt, for han trodde dem ikke.\n45:27 S\u00e5 fortalte de ham alt det Josef hadde sagt til dem, og han s\u00e5 vognene som Josef hadde sendt til \u00e5 hente ham i; da oplivedes Jakobs deres fars \u00e5nd.\n45:28 Og Israel sa: Det er nok; Josef, min s\u00f8nn, lever ennu; jeg vil dra avsted og se ham f\u00f8r jeg d\u00f8r.\n46:1 Og Israel br\u00f8t op med alt det han hadde, og da han kom til Be'erseba, ofret han slaktoffer til sin far Isaks Gud.\n46:2 Og Gud sa til Israel i et syn om natten: Jakob, Jakob! Han svarte: Ja, her er jeg.\n46:3 Da sa han: Jeg er Gud, din fars Gud; frykt ikke for \u00e5 dra ned til Egypten, for der vil jeg gj\u00f8re dig til et stort folk.\n46:4 Jeg skal selv dra ned med dig til Egypten, jeg skal visselig ogs\u00e5 f\u00f8re dig op igjen; og Josef skal lukke dine \u00f8ine.\n46:5 S\u00e5 br\u00f8t Jakob op fra Be'erseba; og Israels s\u00f8nner kj\u00f8rte Jakob, sin far, og sine barn og sine hustruer i de vogner som Farao hadde sendt til \u00e5 hente ham i.\n46:6 Og de tok med sig sin buskap og sitt gods som de hadde lagt sig til i Kana'ans land, og de kom til Egypten, Jakob og hele hans \u00e6tt med ham;\n46:7 sine s\u00f8nner og sine s\u00f8nnes\u00f8nner, sine d\u00f8tre og sine s\u00f8nned\u00f8tre, hele sin \u00e6tt f\u00f8rte han med sig til Egypten.\n46:8 Og dette er navnene p\u00e5 Israels barn som kom til Egypten, Jakob og hans s\u00f8nner: Jakobs f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn Ruben,\n46:9 og Rubens s\u00f8nner: Hanok og Pallu og Hesron og Karmi,\n46:10 og Simeons s\u00f8nner: Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Sohar og Saul, som han hadde f\u00e5tt med en kana'anitterkvinne,\n46:11 og Levis s\u00f8nner: Gerson, Kahat og Merari,\n46:12 og Judas s\u00f8nner: Er og Onan og Sela og Peres og Serah - men Er og Onan d\u00f8de i Kana'ans land - og Peres' s\u00f8nner var Hesron og Hamul;\n46:13 og Issakars s\u00f8nner: Tola og Puva og Job og Simron,\n46:14 og Sebulons s\u00f8nner: Sered og Elon og Jahle'el;\n46:15 dette var Leas s\u00f8nner, som hun f\u00f8dte Jakob i Mesopotamia, og dessuten Dina, hans datter, i alt tre og tretti sjeler, s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n46:16 Og Gads s\u00f8nner: Sifion og Haggi, Suni og Esbon, Eri og Arodi og Areli,\n46:17 - og Asers s\u00f8nner: Jimna og Jisva og Jisvi og Bria og Serah, deres s\u00f8ster, og Brias s\u00f8nner var Heber og Malkiel;\n46:18 dette var barn av Silpa, som Laban gav sin datter Lea; hun f\u00f8dte Jakob disse barn, seksten sjeler.\n46:19 Jakobs hustru Rakels s\u00f8nner: Josef og Benjamin;\n46:20 og Josef fikk barn i Egyptens land med Asnat, datter til Potifera, presten i On: Manasse og Efra'im;\n46:21 og Benjamins s\u00f8nner: Bela og Beker og Asbel, Gera og Na'aman, Ehi og Ros, Muppim og Huppim og Ard;\n46:22 dette var de barn som Jakob fikk med Rakel, i alt fjorten sjeler.\n46:23 Og Dans s\u00f8nn: Husim,\n46:24 og Naftalis s\u00f8nner: Jahse'el og Guni og Jeser og Sillem;\n46:25 dette var s\u00f8nnene til Bilha, som Laban gav sin datter Rakel; hun f\u00f8dte Jakob disse barn, i alt syv sjeler.\n46:26 Alle de som kom med Jakob til Egypten, og som var utg\u00e5tt av hans lend, foruten Jakobs s\u00f8nnekoner, var i alt seks og seksti sjeler.\n46:27 Og Josefs s\u00f8nner, som han fikk i Egypten, var to; alle av Jakobs hus, som kom til Egypten, var sytti sjeler.\n46:28 Og han sendte Juda i forveien til Josef og bad at han skulde vise ham vei til Gosen; s\u00e5 kom de til landet Gosen.\n46:29 Og Josef lot spenne for sin vogn og drog op til Gosen for \u00e5 m\u00f8te Israel, sin far; og da han fikk se ham, falt han ham om halsen og gr\u00e5t lenge i hans armer.\n46:30 Da sa Israel til Josef: Nu vil jeg gjerne d\u00f8, efterat jeg har sett ditt ansikt og vet at du ennu lever.\n46:31 Og Josef sa til sine br\u00f8dre og til sin fars hus: Jeg vil dra op og melde det til Farao og si til ham: Mine br\u00f8dre og min fars hus, som var i Kana'ans land, er kommet til mig;\n46:32 Og mennene er fehyrder, de er folk som driver feavl, og sitt sm\u00e5fe og sitt storfe og alt det de eier, har de hatt med sig hit.\n46:33 Og n\u00e5r Farao kaller eder til sig og sier: Hvad er eders levevei?\n46:34 da skal I si: Dine tjenere har drevet feavl fra v\u00e5r ungdom av og til nu, b\u00e5de vi og v\u00e5re fedre - da f\u00e5r I bo i landet Gosen; for alle fehyrder er en vederstyggelighet for egypterne.\n47:1 S\u00e5 kom Josef og meldte dette til Farao og sa: Min far og mine br\u00f8dre er kommet hit fra Kana'ans land med sitt sm\u00e5fe og storfe og alt det de har; og nu er de i Gosen.\n47:2 Og av alle sine br\u00f8dre tok han ut fem og fremstilte dem for Farao.\n47:3 Da sa Farao til hans br\u00f8dre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som v\u00e5re fedre.\n47:4 S\u00e5 sa de til Farao: Vi er kommet for \u00e5 bo en tid her i landet; for dine tjenere hadde ikke beite for sin buskap, fordi det er en h\u00e5rd hungersn\u00f8d i Kana'ans land; la derfor dine tjenere f\u00e5 bo i landet Gosen!\n47:5 Da sa Farao til Josef: Din far og dine br\u00f8dre er kommet til dig.\n47:6 Egyptens land ligger \u00e5pent for dig; la din far og dine br\u00f8dre bo i den beste del av landet, la dem bo i Gosen! Og dersom du vet at det er dyktige menn iblandt dem, da sett dem til opsynsmenn over min buskap!\n47:7 Og Josef f\u00f8rte Jakob, sin far, inn og fremstilte ham for Farao; og Jakob velsignet Farao.\n47:8 Og Farao spurte Jakob: Hvor mange er dine leve\u00e5r?\n47:9 Jakob svarte Farao: Min utlendighets \u00e5r er hundre og tretti \u00e5r; f\u00e5 og onde har mine leve\u00e5r v\u00e6rt, og de har ikke n\u00e5dd mine fedres leve\u00e5r i deres utlendighets tid.\n47:10 Og Jakob velsignet Farao, og s\u00e5 gikk han ut fra Farao.\n47:11 Og Josef lot sin far og sine br\u00f8dre bosette sig og gav dem eiendom i Egyptens land, i den beste del av landet, i landet Ra'amses, s\u00e5ledes som Farao hadde p\u00e5lagt ham.\n47:12 Og Josef fors\u00f8rget sin far og sine br\u00f8dre og hele sin fars hus med br\u00f8d efter barnas tall.\n47:13 Og det fantes ikke br\u00f8d i hele landet; for hungersn\u00f8den var meget h\u00e5rd, s\u00e5 Egyptens land og Kana'ans land vansmektet av hunger.\n47:14 Og Josef samlet alle de penger som fantes i Egyptens land og i Kana'ans land; han fikk dem for det korn de kj\u00f8pte, og Josef la pengene op i Faraos hus.\n47:15 Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss br\u00f8d! Hvorfor skal vi d\u00f8 for dine \u00f8ine? Vi har ikke flere penger.\n47:16 Og Josef sa: Kom hit med eders buskap, s\u00e5 vil jeg gi eder br\u00f8d for eders buskap, dersom I ikke har flere penger.\n47:17 S\u00e5 kom de til Josef med sin buskap, og Josef gav dem br\u00f8d for hestene og for sm\u00e5feet og storfeet som de hadde, og for asenene, og han holdt dem med br\u00f8d det \u00e5r for hele deres buskap.\n47:18 S\u00e5 gikk det \u00e5r til ende, og \u00e5ret efter kom de til ham og sa: Vi vil ikke d\u00f8lge for min herre at det er forbi med pengene, og buskapen som vi eide, har min herre f\u00e5tt; det er intet tilbake for min herre uten v\u00e5rt legeme og v\u00e5r jord.\n47:19 Hvorfor skal vi g\u00e5 til grunne for dine \u00f8ine, b\u00e5de vi og v\u00e5r jord? Kj\u00f8p oss og v\u00e5r jord for br\u00f8d, s\u00e5 skal vi med v\u00e5r jord v\u00e6re Faraos tr\u00e6ler; og gi oss s\u00e5korn, s\u00e5 vi kan leve og ikke skal d\u00f8, og jorden ikke legges \u00f8de.\n47:20 S\u00e5 kj\u00f8pte Josef all jorden i Egypten til Farao; for egypterne solgte hver sin jordvei, fordi hungersn\u00f8den trykket dem h\u00e5rdt; og landet blev Faraos eiendom.\n47:21 Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.\n47:22 Bare prestenes jord kj\u00f8pte han ikke; for Farao hadde gitt prestene faste inntekter, og de levde av sine faste inntekter, som Farao hadde gitt dem; derfor solgte de ikke sin jord.\n47:23 Og Josef sa til folket: Nu har jeg kj\u00f8pt eder og eders jord til Farao; se, her har I s\u00e5korn, tils\u00e5 nu jorden!\n47:24 Og n\u00e5r avgr\u00f8den kommer inn, da skal I gi en femtedel til Farao, og de fire deler skal I ha til uts\u00e6d p\u00e5 eders akrer og til f\u00f8de for eder og dem som er i eders hus, og til f\u00f8de for eders barn.\n47:25 Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne n\u00e5de for min herres \u00f8ine, s\u00e5 skal vi v\u00e6re Faraos tr\u00e6ler.\n47:26 S\u00e5 satte Josef dette som en lov - og den lov gjelder den dag idag for jorden i Egypten - at Farao skulde ha femtedelen; bare Prestenes jord blev ikke Faraos eiendom.\n47:27 Israel blev boende i Egyptens land, i landet Gosen. og de fikk sig eiendom der og var fruktbare og blev meget tallrike.\n47:28 Og Jakob levde i Egyptens land i sytten \u00e5r; og Jakobs dager, hans leve\u00e5r, blev hundre og syv og firti \u00e5r.\n47:29 Da det led mot den tid at Israel skulde d\u00f8, kalte han sin s\u00f8nn Josef til sig og sa til ham: Kj\u00e6re, har jeg funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, s\u00e5 legg din h\u00e5nd under min lend og vis mig den kj\u00e6rlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,\n47:30 men la mig f\u00e5 hvile hos mine fedre, f\u00f8r mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gj\u00f8re som du sier.\n47:31 Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel b\u00f8ide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.\n48:1 Nogen tid efter kom de og sa til Josef: Din far er syk. Da tok han begge sine s\u00f8nner med sig, Manasse og Efra'im.\n48:2 Og de meldte det til Jakob og sa: Din s\u00f8nn Josef er kommet til dig. Da gjorde Israel sig sterk og satte sig op i sengen.\n48:3 Og Jakob sa til Josef: Den allmektige Gud \u00e5penbarte sig for mig i Luz i Kana'ans land og velsignet mig\n48:4 og sa til mig: Se, jeg vil gj\u00f8re dig fruktbar og tallrik og gj\u00f8re dig til en mengde folkeslag, og jeg vil gi din \u00e6tt efter dig dette land til evig eiendom.\n48:5 Og dine to s\u00f8nner som du har f\u00e5tt i Egyptens land, f\u00f8r jeg kom til dig her i Egypten, de skal nu v\u00e6re mine; Efra'im og Manasse skal tilh\u00f8re mig likesom Ruben og Simeon.\n48:6 Men de barn som du har f\u00e5tt efter dem, skal v\u00e6re dine; de skal kalles efter sine br\u00f8dre i deres arvelodd.\n48:7 For da jeg kom fra Mesopotamia, d\u00f8de Rakel fra mig i Kana'ans land p\u00e5 reisen, da vi ennu hadde et stykke vei igjen til Efrat; og jeg begravde henne der p\u00e5 veien til Efrat, det er Betlehem.\n48:8 Da Israel fikk se Josefs s\u00f8nner, spurte han: Hvem er det?\n48:9 Josef svarte sin far: Det er mine s\u00f8nner, som Gud har gitt mig her. Da sa han: Kj\u00e6re, kom hit til mig med dem, s\u00e5 vil jeg velsigne dem.\n48:10 Men Israels \u00f8ine var sl\u00f8ve av alderdom, han kunde ikke se; og Josef f\u00f8rte dem bort til ham, og han kysset dem og tok dem i favn.\n48:11 Og Israel sa til Josef: Jeg hadde ikke tenkt \u00e5 f\u00e5 se ditt ansikt, og nu har Gud endog latt mig f\u00e5 se dine barn.\n48:12 S\u00e5 f\u00f8rte Josef dem bort fra hans kn\u00e6r og b\u00f8ide sig til jorden for ham.\n48:13 Siden tok Josef dem begge, Efra'im i sin h\u00f8ire h\u00e5nd mot Israels venstre og Manasse i sin venstre h\u00e5nd mot Israels h\u00f8ire, og f\u00f8rte dem frem til ham.\n48:14 Og Israel rakte ut sin h\u00f8ire h\u00e5nd og la den p\u00e5 Efra'ims hode, enda han var den yngste, og sin venstre h\u00e5nd p\u00e5 Manasses hode; han la sine hender s\u00e5ledes med vilje, for Manasse var den f\u00f8rstef\u00f8dte.\n48:15 Og han velsignet Josef og sa: Den Gud for hvis \u00e5syn mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som var min hyrde, fra jeg blev til og til denne dag,\n48:16 den engel som forl\u00f8ste mig fra alt ondt, han velsigne guttene, s\u00e5 de m\u00e5 kalles med mitt navn og med mine fedre Abrahams og Isaks navn, og bli meget tallrike i landet.\n48:17 Da Josef s\u00e5 at hans far la sin h\u00f8ire h\u00e5nd p\u00e5 Efra'ims hode, syntes han ille om det, og han grep sin fars h\u00e5nd for \u00e5 f\u00f8re den fra Efra'ims hode bort p\u00e5 Manasses hode.\n48:18 Og Josef sa til sin far: Ikke s\u00e5, far! For denne er den f\u00f8rstef\u00f8dte; legg din h\u00f8ire h\u00e5nd p\u00e5 hans hode!\n48:19 Men hans far vilde ikke det, og han sa: Jeg vet det, min s\u00f8nn, jeg vet det. Han skal og bli et folk, han skal og bli stor; men enda skal hans yngre bror bli st\u00f8rre enn han, og hans \u00e6tt skal bli en mengde folkeslag.\n48:20 S\u00e5 velsignet han dem samme dag og sa: Ved dig skal Israel velsigne og si: Gud gj\u00f8re dig som Efra'im og som Manasse! Og han satte Efra'im foran Manasse.\n48:21 Og Israel sa til Josef Se, jeg d\u00f8r, men Gud skal v\u00e6re med eder og f\u00f8re eder tilbake til eders fedres land.\n48:22 Og jeg gir dig fremfor dine br\u00f8dre et stykke land som jeg tar fra amorittenes h\u00e5nd med mitt sverd og min bue.\n49:1 Og Jakob kalte sine s\u00f8nner til sig og sa: samle eder, s\u00e5 vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager*. /\n49:2 Kom sammen og h\u00f8r, I Jakobs s\u00f8nner, h\u00f8r p\u00e5 Israel, eders far!\n49:3 Ruben, min f\u00f8rstef\u00f8dte er du, min kraft og min styrkes f\u00f8rste frukt, h\u00f8iest i \u00e6re og st\u00f8rst i makt.\n49:4 Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op p\u00e5 din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!\n49:5 Simeon og Levi er br\u00f8dre, voldsv\u00e5ben er deres sverd.\n49:6 M\u00f8t ikke i deres hemmelige r\u00e5d, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min \u00e6re*! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvr\u00e5dighet skamskar de okser. /\n49:7 Forbannet v\u00e6re deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var h\u00e5rd! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.\n49:8 Juda - dig skal dine br\u00f8dre prise, din h\u00e5nd skal v\u00e6re p\u00e5 dine fienders nakke, for dig skal din fars s\u00f8nner b\u00f8ie sig.\n49:9 En ung l\u00f8ve er Juda; fra rov er du steget op, min s\u00f8nn! Han legger sig ned, han hviler som en l\u00f8ve, som en l\u00f8vinne; hvem v\u00e5ger \u00e5 vekke ham?\n49:10 Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans f\u00f8tter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.\n49:11 Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt kl\u00e6debon og i druers blod sin kjortel.\n49:12 Dunkle er hans \u00f8ine av vin, og hvite hans tenner av melk.\n49:13 Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.\n49:14 Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.\n49:15 Og han s\u00e5 at hvilen var god, og at landet var fagert; da b\u00f8ide han sin rygg under byrden og blev en ufri tr\u00e6l.\n49:16 Dan skal d\u00f8mme sitt folk, han som de andre Israels stammer.\n49:17 Dan skal v\u00e6re en slange p\u00e5 veien, en huggorm p\u00e5 stien, som biter hesten i h\u00e6lene, s\u00e5 rytteren faller bakover.\n49:18 Efter din frelse bier jeg, Herre!\n49:19 Gad - en fiendeflokk hugger inn p\u00e5 ham, men han hugger dem i h\u00e6lene.\n49:20 Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han \u00e5 gi.\n49:21 Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.\n49:22 Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.\n49:23 Og de egger ham og skyter p\u00e5 ham, de forf\u00f8lger ham - de pileskyttere.\n49:24 Men fast st\u00e5r han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,\n49:25 fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!\n49:26 Din fars velsignelser stiger h\u00f8it op over mine forfedres velsignelser, de n\u00e5r op til de evige h\u00f8iders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er h\u00f8vding blandt sine br\u00f8dre.\n49:27 Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut h\u00e6rfang.\n49:28 Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og s\u00e5ledes var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.\n49:29 Og han b\u00f8d dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen p\u00e5 hetitten Efrons mark,\n49:30 i hulen p\u00e5 Makpela-marken, \u00f8stenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kj\u00f8pte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.\n49:31 Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,\n49:32 p\u00e5 den mark og i den hule der som blev kj\u00f8pt av Hets barn.\n49:33 Da Jakob var ferdig med de p\u00e5legg han vilde gi sine s\u00f8nner, trakk han f\u00f8ttene op i sengen; og han opgav sin \u00e5nd og blev samlet til sine fedre.\n50:1 Og Josef b\u00f8ide sig ned over sin fars ansikt og gr\u00e5t over ham og kysset ham.\n50:2 Og Josef b\u00f8d l\u00e6gene som han hadde i sin tjeneste, \u00e5 balsamere hans far; og l\u00e6gene balsamerte Israel.\n50:3 Firti dager gikk med hertil, for s\u00e5 mange dager g\u00e5r med til balsameringen; og egypterne gr\u00e5t over ham i sytti dager.\n50:4 Da s\u00f8rgedagene over ham var til ende, talte Josef til Faraos husfolk og sa: Dersom jeg har funnet n\u00e5de for eders \u00f8ine, s\u00e5 tal for mig til Farao og si:\n50:5 Min far tok en ed av mig og sa: Jeg d\u00f8r; i min grav som jeg lot grave for mig i Kana'ans land, der skal du begrave mig. La mig derfor f\u00e5 dra op og begrave min far og s\u00e5 vende tilbake!\n50:6 Og Farao sa: Dra op og begrav din far, s\u00e5ledes som du tilsvor ham.\n50:7 S\u00e5 drog Josef op for \u00e5 begrave sin far; og alle Faraos tjenere, de eldste i hans hus, og alle de eldste i Egyptens land drog op med ham,\n50:8 og hele Josefs hus og hans br\u00f8dre og hans fars hus; bare sine sm\u00e5 barn og sitt sm\u00e5fe og storfe lot de bli tilbake i landet Gosen.\n50:9 Og b\u00e5de vogner og hestfolk drog op med ham, s\u00e5 det blev et meget stort tog.\n50:10 Da de kom til Goren-Ha'atad p\u00e5 hin side Jordan, holdt de der en stor og h\u00f8itidelig s\u00f8rgefest, og han gjorde likferd efter sin far i syv dager.\n50:11 Og da landets innbyggere, kana'anittene, s\u00e5 likferden i Goren-Ha'atad, sa de: Det er en prektig likferd egypterne holder der. Derfor kalte de stedet Abel Misra'im*; det ligger p\u00e5 hin side Jordan. /\n50:12 Og hans s\u00f8nner gjorde med ham s\u00e5ledes som han hadde p\u00e5lagt dem;\n50:13 hans s\u00f8nner f\u00f8rte ham til Kana'ans land og begravde ham i hulen p\u00e5 Makpela-marken, den mark som Abraham hadde kj\u00f8pt av hetitten Efron til eiendoms-gravsted, \u00f8stenfor Mamre.\n50:14 Og da Josef hadde begravet sin far, vendte han tilbake til Egypten, b\u00e5de han og hans br\u00f8dre og alle de som hadde draget op med ham for \u00e5 begrave hans far.\n50:15 Da Josefs br\u00f8dre s\u00e5 at deres far var d\u00f8d, sa de: Bare nu ikke Josef vil hate oss og gjengjelde oss alt det onde vi gjorde mot ham!\n50:16 S\u00e5 sendte de bud til Josef og lot si: Din far gav oss f\u00f8r sin d\u00f8d dette p\u00e5legg:\n50:17 S\u00e5 skal I si til Josef: Tilgi, kj\u00e6re, dine br\u00f8dres misgjerning og deres synd, at de har gjort ille mot dig! S\u00e5 tilgi nu oss, som ogs\u00e5 tjener din fars Gud, v\u00e5r misgjerning! Og Josef gr\u00e5t da de talte s\u00e5ledes til ham.\n50:18 Siden kom ogs\u00e5 hans br\u00f8dre selv og falt ned for ham og sa: Se, vi vil v\u00e6re dine tjenere.\n50:19 Da sa Josef til dem: V\u00e6r ikke redde; er vel jeg i Guds sted?\n50:20 I tenkte ondt mot mig; men Gud tenkte det til det gode for \u00e5 gj\u00f8re det han nu har gjort, og holde meget folk i live.\n50:21 S\u00e5 v\u00e6r da ikke redde, jeg vil s\u00f8rge for eder og eders barn. Og han tr\u00f8stet dem og talte vennlig til dem.\n50:22 Josef blev boende i Egypten, b\u00e5de han og hans fars hus; og Josef blev hundre og ti \u00e5r gammel.\n50:23 Og Josef fikk se Efra'ims barn i tredje ledd; ogs\u00e5 barna til Makir, Manasses s\u00f8nn, blev f\u00f8dt p\u00e5 Josefs kn\u00e6r*. /\n50:24 Og Josef sa til sine br\u00f8dre: Jeg d\u00f8r, men Gud skal visselig se til eder og f\u00f8re eder op fra dette land til det land han har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob.\n50:25 Og Josef tok en ed av Israels s\u00f8nner og sa: Gud skal visselig se til eder, og da skal I f\u00f8re mine ben op herfra.\n50:26 Og Josef d\u00f8de, hundre og ti \u00e5r gammel; og de balsamerte ham og la ham i kiste i Egypten.","title":"Norwegian Bible: Genesis","type":"page"}