{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/heb.htm","path":"bib/wb/nor/heb.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/heb.htm","text":"1:1 Efterat Gud fordum hadde talt mange ganger og p\u00e5 mange m\u00e5ter til fedrene ved profetene, s\u00e5 har han i disse siste dager talt til oss ved S\u00f8nnen,\n1:2 som han har satt til arving over alle ting, ved hvem han og har gjort verden,\n1:3 han som er avglansen av hans herlighet og avbilledet av hans vesen og b\u00e6rer alle ting ved sin krafts ord, og som derfor, da han hadde gjort renselse for v\u00e5re synder, satte sig ved Majestetens h\u00f8ire h\u00e5nd i det h\u00f8ie,\n1:4 og er blitt s\u00e5 meget st\u00f8rre enn englene som han har arvet et herligere navn fremfor dem.\n1:5 For til hvem av englene har han nogen tid sagt: Du er min s\u00f8nn, jeg har f\u00f8dt dig idag, og atter: Jeg vil v\u00e6re ham en far, og han skal v\u00e6re mig en s\u00f8nn?\n1:6 Men n\u00e5r han atter f\u00f8rer den f\u00f8rstef\u00f8dte inn i verden, sier han: Og alle Guds engler skal tilbede ham.\n1:7 Og om englene sier han: Han som gj\u00f8r sine engler til vinder og sine tjenere til ildslue,\n1:8 men om S\u00f8nnen: Din trone, Gud, st\u00e5r i all evighet, og rettvishets kongestav er ditt rikes kongestav;\n1:9 du elsket rettferd og hatet urett; derfor har, Gud, din Gud salvet dig med gledens olje fremfor dine medbr\u00f8dre.\n1:10 Og: Du, Herre, grunnfestet i begynnelsen jorden, og himlene er dine henders verk;\n1:11 de skal forg\u00e5, men du blir, og de skal alle eldes som et kl\u00e6debon,\n1:12 og som en k\u00e5pe skal du rulle dem sammen, og de skal omskiftes; men du er den samme, og dine \u00e5r skal ikke f\u00e5 ende.\n1:13 Men til hvem av englene har han nogen tid sagt: Sett dig ved min h\u00f8ire h\u00e5nd, til jeg f\u00e5r lagt dine fiender til skammel for dine f\u00f8tter?\n1:14 Er de ikke alle tjenende \u00e5nder, som sendes ut til tjeneste for deres skyld som skal arve frelse?\n2:1 Derfor m\u00e5 vi s\u00e5 meget mere gi akt p\u00e5 det vi har h\u00f8rt, forat vi ikke skal drive bort derfra.\n2:2 For dersom det ord som var talt ved engler, stod fast, og hver overtredelse og ulydighet fikk sin fortjente l\u00f8nn,\n2:3 hvorledes skal da vi undfly om vi ikke akter s\u00e5 stor en frelse? - den som f\u00f8rst blev forkynt ved Herren og derefter stadfestet for oss av dem som hadde h\u00f8rt ham,\n2:4 idet Gud vidnet med, b\u00e5de ved tegn og under og mangeh\u00e5nde kraftige gjerninger og utdeling av den Hellige \u00c5nd efter sin vilje.\n2:5 For det var ikke under engler han la den kommende verden, som vi taler om.\n2:6 Men en har p\u00e5 et sted vidnet s\u00e5: Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu, eller et menneskes s\u00f8nn, at du akter p\u00e5 ham?\n2:7 Du gjorde ham lite ringere enn englene; med herlighet og \u00e6re kronte du ham, og satte ham over dine henders gjerninger;\n2:8 alle ting la du under hans f\u00f8tter. For idet han underla ham alle ting, undtok han intet som ikke er ham underlagt; men nu ser vi ennu ikke at alle ting er ham underlagt;\n2:9 men den som var gjort lite ringere enn englene, Jesus, ham ser vi, fordi han led d\u00f8den, kronet med herlighet og \u00e6re, forat han ved Guds n\u00e5de skulde smake d\u00f8den for alle.\n2:10 For det s\u00f8mmet sig for ham for hvis skyld alle ting er til, og ved hvem alle ting er til, da han f\u00f8rte mange barn til herlighet, gjennem lidelser \u00e5 fullende deres frelses h\u00f8vding.\n2:11 For b\u00e5de den som helliggj\u00f8r, og de som helliggj\u00f8res, er alle av en; derfor skammer han sig ikke ved \u00e5 kalle dem br\u00f8dre,\n2:12 n\u00e5r han sier: Jeg vil kunngj\u00f8re ditt navn for mine br\u00f8dre, midt i menigheten vil jeg lovsynge dig.\n2:13 Og atter: Jeg vil sette min lit til ham. Og atter: Se, her er jeg og de barn som Gud har gitt mig.\n2:14 Eftersom da barnene har del i blod og kj\u00f8d, fikk ogs\u00e5 han i like m\u00e5te del deri, forat han ved d\u00f8den kunde gj\u00f8re til intet den som hadde d\u00f8dens velde, det er djevelen,\n2:15 og utfri alle dem som av frykt for d\u00f8den var i tr\u00e6ldom all sin livstid.\n2:16 For engler tar han sig jo ikke av, men Abrahams \u00e6tt tar han sig av;\n2:17 derfor m\u00e5tte han i alle ting bli sine br\u00f8dre lik, forat han kunde bli en miskunnelig og trofast yppersteprest for Gud til \u00e5 gj\u00f8re soning for folkets synder.\n2:18 For derved at han selv har lidt og har v\u00e6rt fristet, kan han komme dem til hjelp som blir fristet.\n3:1 Derfor, hellige br\u00f8dre, I som har f\u00e5tt del i et himmelsk kall, gi akt p\u00e5 den apostel og yppersteprest som vi bekjenner, Jesus,\n3:2 han som var tro mot den som gjorde ham dertil, likesom og Moses var i hele hans hus.\n3:3 For denne er aktet s\u00e5 meget st\u00f8rre \u00e6re verd enn Moses, som den som har gjort huset, har st\u00f8rre \u00e6re enn huset selv.\n3:4 Hvert hus blir jo gjort av nogen; men den som har gjort alt, er Gud;\n3:5 og Moses var vel tro i hele hans hus som tjener til \u00e5 vidne om det som skulde tales,\n3:6 men Kristus som S\u00f8nn over hans hus, og hans hus er vi, s\u00e5fremt vi holder v\u00e5r frimodighet og det h\u00e5p som vi roser oss av, fast inntil enden.\n3:7 Derfor, som den Hellige \u00c5nd sier: Idag, om I h\u00f8rer hans r\u00f8st,\n3:8 da forherd ikke eders hjerter som ved forbitrelsen, p\u00e5 fristelsesdagen i \u00f8rkenen,\n3:9 hvor eders fedre fristet mig ved \u00e5 sette mig p\u00e5 pr\u00f8ve, enda de s\u00e5 mine gjerninger i firti \u00e5r;\n3:10 derfor harmedes jeg p\u00e5 denne slekt og sa: De farer alltid vill i hjertet; men de kjente ikke mine veier,\n3:11 s\u00e5 jeg svor i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile!\n3:12 Se til, br\u00f8dre, at det ikke i nogen av eder er et ondt, vantro hjerte, s\u00e5 han faller fra den levende Gud;\n3:13 men forman hverandre hver dag, s\u00e5 lenge det heter idag, forat ikke nogen av eder skal forherdes ved syndens svik;\n3:14 for vi har f\u00e5tt del med Kristus, s\u00e5fremt vi holder v\u00e5r f\u00f8rste fulle visshet fast inntil enden.\n3:15 N\u00e5r det sies: Idag, om I h\u00f8rer hans r\u00f8st, da forherd ikke eders hjerter som ved forbitrelsen,\n3:16 hvem var det da vel som h\u00f8rte den og dog forbitret ham? var det ikke alle de som gikk ut av Egypten ved Moses?\n3:17 Og hvem var det han harmedes p\u00e5 i firti \u00e5r? var det ikke p\u00e5 dem som hadde syndet, s\u00e5 deres kropper falt i \u00f8rkenen?\n3:18 Og om hvem var det han svor at de ikke skulde komme inn til hans hvile, uten om dem som ikke hadde villet tro?\n3:19 S\u00e5 ser vi da at det var for vantros skyld de ikke kunde komme inn.\n4:1 La oss derfor ta oss i vare for at nogen av eder skal synes \u00e5 v\u00e6re blitt liggende efter, da et l\u00f8fte om \u00e5 komme inn til hans hvile ennu er forh\u00e5nden.\n4:2 For det glade budskap er og forkynt oss, likesom for hine; men ordet som de h\u00f8rte, blev dem til ingen nytte, fordi det ikke ved troen var smeltet sammen med dem som h\u00f8rte det.\n4:3 For vi g\u00e5r inn til hvilen, vi som er kommet til troen, s\u00e5ledes som han har sagt: S\u00e5 jeg svor i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile - enda gjerningene var fullf\u00f8rt fra verdens grunnvoll blev lagt.\n4:4 For s\u00e5 har han p\u00e5 et sted sagt om den syvende dag: Og Gud hvilte p\u00e5 den syvende dag fra alle sine gjerninger;\n4:5 og p\u00e5 dette sted igjen: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile.\n4:6 Eftersom det alts\u00e5 st\u00e5r tilbake at nogen skal komme inn til den, og de som f\u00f8rst fikk det glade budskap, ikke kom inn for vantros skyld,\n4:7 s\u00e5 fastsetter han atter en dag: idag, idet han sier ved David s\u00e5 lang tid efter, s\u00e5ledes som f\u00f8r er sagt: Idag, om I h\u00f8rer hans r\u00f8st, da forherd ikke eders hjerter.\n4:8 For hadde Josva f\u00f8rt dem til hvile, da hadde han ikke derefter talt om en annen dag.\n4:9 Alts\u00e5 st\u00e5r det en sabbatshelg tilbake for Guds folk.\n4:10 For den som er kommet inn til hans hvile, han har og f\u00e5tt hvile fra sine gjerninger, likesom Gud fra sine.\n4:11 La oss derfor gj\u00f8re oss umak for \u00e5 komme inn til den hvile, forat ikke nogen skal falle efter samme eksempel p\u00e5 vantro.\n4:12 For Guds ord er levende og kraftig og skarpere enn noget tveegget sverd og trenger igjennem, inntil det kl\u00f8ver sjel og \u00e5nd, ledemot og marg, og d\u00f8mmer hjertets tanker og r\u00e5d,\n4:13 Og ingen skapning er usynlig for hans \u00e5syn, men alt er nakent og bart for hans \u00f8ine som vi har \u00e5 gj\u00f8re med.\n4:14 Eftersom vi da har en stor yppersteprest, som er g\u00e5tt gjennem himlene, Jesus, Guds S\u00f8nn, s\u00e5 la oss holde fast ved bekjennelsen.\n4:15 For vi har ikke en yppersteprest som ikke kan ha medynk med v\u00e5re skr\u00f8peligheter, men en s\u00e5dan som er blitt pr\u00f8vd i alt i likhet med oss, dog uten synd.\n4:16 La oss derfor trede frem med frimodighet for n\u00e5dens trone, forat vi kan f\u00e5 miskunn og finne n\u00e5de til hjelp i rette tid.\n5:1 For hver yppersteprest tas iblandt mennesker og innsettes for mennesker til tjeneste for Gud, for \u00e5 fremb\u00e6re b\u00e5de gaver og slaktoffer for synder,\n5:2 som en som kan b\u00e6re over med de vankundige og villfarende, fordi han ogs\u00e5 selv er skr\u00f8pelighet underlagt,\n5:3 og for dens skyld m\u00e5 fremb\u00e6re syndoffer, som for folket, s\u00e5 og for sig selv.\n5:4 Og ingen tiltar sig selv den \u00e6re, men den som kalles av Gud, likesom Aron.\n5:5 S\u00e5ledes tilla da heller ikke Kristus sig den \u00e6re \u00e5 bli yppersteprest, men han som sa til ham: Du er min S\u00f8nn, jeg har f\u00f8dt dig idag;\n5:6 likesom han og p\u00e5 et annet sted sier: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis.\n5:7 Og han har i sitt kj\u00f8ds dager med sterkt skrik og t\u00e5rer fremb\u00e5ret b\u00f8nner og n\u00f8drop til ham som kunde frelse ham fra d\u00f8den, og han blev b\u00f8nnh\u00f8rt for sin gudsfrykt,\n5:8 og s\u00e5ledes l\u00e6rte han, skj\u00f8nt han var S\u00f8nn, lydighet av det han led,\n5:9 og da han var fullendt, blev han ophav til evig frelse for alle dem som lyder ham,\n5:10 og blev av Gud kalt yppersteprest efter Melkisedeks vis.\n5:11 Om dette har vi meget \u00e5 si, som ogs\u00e5 er vanskelig \u00e5 utlegge, eftersom I er blitt trege til \u00e5 h\u00f8re.\n5:12 For skj\u00f8nt I efter tiden burde v\u00e6re l\u00e6rere, trenger I atter til at en l\u00e6rer eder hvad som er de f\u00f8rste grunner i Guds ord, og I er blitt s\u00e5danne som trenger til melk, ikke fast f\u00f8de.\n5:13 For hver den som f\u00e5r melk, er ukyndig i rettferds ord, for han er jo et barn;\n5:14 men fast f\u00f8de er for voksne, for dem som ved bruken har sine sanser op\u00f8vd til \u00e5 skille mellem godt og ondt.\n6:1 La oss derfor g\u00e5 forbi barnel\u00e6rdommen om Kristus og skride frem mot det fullkomne, s\u00e5 vi ikke atter legger grunnvollen med omvendelse fra d\u00f8de gjerninger og tro p\u00e5 Gud,\n6:2 med l\u00e6re om d\u00e5p og h\u00e5ndsp\u00e5leggelse, om d\u00f8des opstandelse og evig dom\n6:3 Og dette vil vi gj\u00f8re, om Gud gir lov til det.\n6:4 For det er umulig at de som engang er blitt oplyst og har smakt den himmelske gave og f\u00e5tt del i den Hellige \u00c5nd\n6:5 og har smakt Guds gode ord og den kommende verdens krefter, og s\u00e5 faller fra, atter kan fornyes til omvendelse,\n6:6 da de p\u00e5 ny korsfester Guds S\u00f8nn for sig og gj\u00f8r ham til spott.\n6:7 For den jord som drikker regnet som ofte faller p\u00e5 den, og som b\u00e6rer gagnlig gr\u00f8de for dem den dyrkes for, den f\u00e5r velsignelse fra Gud;\n6:8 men b\u00e6rer den torner og tistler, da er den uduelig og forbannelse n\u00e6r, og enden med den er \u00e5 brennes.\n6:9 Men om eder, I elskede, er vi visse p\u00e5 det som bedre er, og som h\u00f8rer til frelse, enda vi taler s\u00e5ledes.\n6:10 For Gud er ikke urettferdig, s\u00e5 han skulde glemme eders verk og den kj\u00e6rlighet I har vist mot hans navn, idet I har tjent og ennu tjener de hellige.\n6:11 Men vi \u00f8nsker at enhver av eder m\u00e5 vise den samme iver for den fulle visshet i h\u00e5pet inntil enden,\n6:12 forat I ikke skal bli trege, men efterf\u00f8lge dem som ved tro og t\u00e5lmod arver l\u00f8ftene.\n6:13 For da Gud gav Abraham l\u00f8ftet, svor han ved sig selv, eftersom han ingen st\u00f8rre hadde \u00e5 sverge ved, og sa:\n6:14 Sannelig, jeg vil rikelig velsigne dig og storlig mangfoldiggj\u00f8re dig;\n6:15 og da han s\u00e5ledes hadde ventet t\u00e5lmodig, opn\u00e5dde han det som var lovt.\n6:16 For mennesker sverger jo ved den st\u00f8rre, og eden er dem en ende p\u00e5 all motsigelse, til stadfestelse.\n6:17 Derfor, da Gud vilde enn mere vise l\u00f8ftets arvinger hvor uryggelig hans vilje var, gikk han imellem med en ed,\n6:18 forat vi ved to uryggelige ting, hvori Gud umulig kunde lyve, skulde ha en sterk tr\u00f8st, vi som har tatt v\u00e5r tilflukt til \u00e5 gripe det h\u00e5p som venter oss,\n6:19 det vi har som et anker for sjelen, et som er trygt og fast og n\u00e5r innenfor forhenget,\n6:20 hvor Jesus gikk inn som forl\u00f8per for oss, idet han blev yppersteprest til evig tid efter Melkisedeks vis.\n7:1 For denne Melkisedek, konge i Salem, den h\u00f8ieste Guds prest, han som gikk Abraham i m\u00f8te da han vendte tilbake fra sin seier over kongene, og som velsignet ham,\n7:2 han som Abraham ogs\u00e5 gav tiende av alt, og som f\u00f8rst, n\u00e5r hans navn utlegges, er rettferdighets konge, men dern\u00e6st ogs\u00e5 Salems konge, det er freds konge,\n7:3 som er uten far, uten mor, uten \u00e6ttetavle, som hverken har dagers begynnelse eller livs ende, men er gjort lik med Guds S\u00f8nn - han blir prest for alltid.\n7:4 Og se, hvor stor han er, denne som Abraham, patriarken, endog gav tiende av byttet!\n7:5 Og mens de av Levis barn som f\u00e5r prested\u00f8mmet, har et bud om \u00e5 ta tiende efter loven av folket, det er av sine br\u00f8dre, skj\u00f8nt disse er kommet av Abrahams lend,\n7:6 s\u00e5 har denne, som ikke regner sin \u00e6tt fra dem, tatt tiende av Abraham og velsignet ham som hadde l\u00f8ftene.\n7:7 Men uten all motsigelse er det den ringere som velsignes av den h\u00f8iere.\n7:8 Og her er det d\u00f8delige mennesker som tar tiende, men der en som har det vidnesbyrd at han lever.\n7:9 Og om jeg s\u00e5 m\u00e5 si: Ved Abraham er endog Levi, som tar tiende, blitt lagt i tiende;\n7:10 for han var ennu i sin fars lend dengang da Melkisedek m\u00f8tte ham.\n7:11 Var det da fullkommenhet \u00e5 vinne ved det levittiske prested\u00f8mme - for dette var folket bundet til ved loven - hvad trang hadde det da v\u00e6rt til at en annen prest skulde opst\u00e5 efter Melkisedeks vis og ikke nevnes efter Arons vis?\n7:12 Omskiftes prested\u00f8mmet, da g\u00e5r jo n\u00f8dvendigvis ogs\u00e5 en omskiftelse av loven for sig;\n7:13 for han som dette sies om, h\u00f8rte til en annen stamme, hvorav ingen har tatt vare p\u00e5 alteret;\n7:14 det er jo kjent nok at v\u00e5r Herre er oprunnet av Juda, og til denne stamme har Moses ikke talt noget om prester.\n7:15 Og enn mere klart er det n\u00e5r det opst\u00e5r en annen prest efter Melkisedeks vis,\n7:16 som ikke er blitt det if\u00f8lge et kj\u00f8delig buds lov, men if\u00f8lge et uforgjengelig livs kraft;\n7:17 for han f\u00e5r det vidnesbyrd: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis.\n7:18 For et eldre bud settes ut av kraft, fordi det var svakt og unyttig -\n7:19 loven f\u00f8rte jo ikke noget frem til fullkommenhet - og et bedre h\u00e5p f\u00f8res inn, s\u00e5 vi kan n\u00e6rme oss til Gud.\n7:20 Og s\u00e5 visst som det ikke gikk for sig uten ed -\n7:21 for hine er blitt prester uten ed, men han med ed ved den som sier til ham: Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis -\n7:22 s\u00e5 visst er det en bedre pakt som Jesus er blitt borgsmann for.\n7:23 Og av hine prester har det v\u00e6rt flere, fordi de ved d\u00f8den blev hindret fra \u00e5 holde ved;\n7:24 men denne har et uforgjengelig prested\u00f8mme, fordi han blir til evig tid,\n7:25 og derfor kan han ogs\u00e5 fullkommen frelse dem som kommer til Gud ved ham, da han alltid lever til \u00e5 g\u00e5 i forb\u00f8nn for dem.\n7:26 For en s\u00e5dan yppersteprest m\u00e5tte vi og ha, hellig, uskyldig, ren, skilt fra syndere og oph\u00f8iet over himlene\n7:27 en som ikke hver dag trenger til, likesom yppersteprestene, f\u00f8rst \u00e5 fremb\u00e6re offer for sine egne synder, derefter for folkets; for dette gjorde han en gang for alle da han ofret sig selv.\n7:28 For loven innsetter til yppersteprester mennesker som har skr\u00f8pelighet, men edens ord, som kom efter loven, innsetter S\u00f8nnen, han som er blitt fullendt for all evighet.\n8:1 Men en hovedsak ved det som her sies, er dette: Vi har en s\u00e5dan yppersteprest som satte sig ved h\u00f8ire side av Majestetens trone i himlene,\n8:2 med prestelig tjeneste i helligdommen, det sanne tabernakel, som Herren har reist, og ikke et menneske.\n8:3 For hver yppersteprest innsettes jo til \u00e5 fremb\u00e6re b\u00e5de gaver og slaktoffer, hvorfor det er n\u00f8dvendig at ogs\u00e5 denne har noget \u00e5 fremb\u00e6re.\n8:4 Var han nu alts\u00e5 p\u00e5 jorden, da var han ikke engang prest, da der er prester som efter loven b\u00e6rer frem gavene,\n8:5 de som tjener ved et avbillede og en skygge av det himmelske, efter den forskrift som Moses fikk da han skulde gj\u00f8re tabernaklet; for han sier; Se til at du gj\u00f8r alt efter det billede som blev vist dig p\u00e5 fjellet.\n8:6 Men nu har han f\u00e5tt en s\u00e5 meget bedre prestetjeneste som det og er en bedre pakt han er mellemmann for, da den er grunnlagt p\u00e5 bedre l\u00f8fter.\n8:7 For hadde hin f\u00f8rste v\u00e6rt ulastelig, da var det ikke s\u00f8kt rum for en annen;\n8:8 det er jo lastende ord han taler til dem n\u00e5r han sier: Se, de dager kommer, sier Herren, da jeg vil oprette en ny pakt med Israels hus og med Judas hus,\n8:9 ikke efter den pakt som jeg gjorde med deres fedre p\u00e5 den dag da jeg tok dem ved h\u00e5nden for \u00e5 f\u00f8re dem ut av Egyptens land; for de blev ikke i min pakt, og jeg brydde mig ikke om dem, sier Herren.\n8:10 For dette er den pakt som jeg vil oprette med Israels hus efter hine dager, sier Herren: Jeg vil gi mine lover i deres sinn, og jeg vil skrive dem i deres hjerte, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skal v\u00e6re mitt folk,\n8:11 og de skal ikke l\u00e6re hver sin landsmann og hver sin bror og si: Kjenn Herren! for de skal alle kjenne mig, fra den minste til den st\u00f8rste iblandt dem;\n8:12 for jeg vil v\u00e6re n\u00e5dig mot deres urettferdigheter og ikke mere komme deres synder i hu.\n8:13 Idet han sier: en ny, har han d\u00f8mt den f\u00f8rste \u00e5 v\u00e6re gammel; men det som blir gammelt og foreldes, er n\u00e6r ved \u00e5 bli borte.\n9:1 Nu hadde vel og den f\u00f8rste pakt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom\n9:2 For der blev laget et telt, det forreste, og i dette var b\u00e5de lysestaken og bordet og skuebr\u00f8dene: dette kalles det Hellige.\n9:3 Og bak det annet forheng var det telt som kalles det Aller-helligste,\n9:4 som hadde et r\u00f8koffer-alter av gull og paktens ark, som var kl\u00e6dd rundt om med gull, og i denne var en gullkrukke med manna og Arons stav, som hadde blomstret, og paktens tavler,\n9:5 og over den herlighetens kjeruber, som skygget over n\u00e5destolen; men om disse ting skal vi ikke nu tale stykke for stykke.\n9:6 Men da nu dette er laget s\u00e5ledes, g\u00e5r prestene alltid inn i det forreste telt n\u00e5r de utf\u00f8rer sin tjeneste;\n9:7 men i det annet telt g\u00e5r bare ypperstepresten inn en gang om \u00e5ret, ikke uten blod, som han b\u00e6rer frem for sig selv og for folkets forseelser,\n9:8 idet den Hellige \u00c5nd herved gir dette til kjenne at veien til helligdommen ennu ikke er \u00e5penbaret s\u00e5 lenge det forreste telt ennu st\u00e5r,\n9:9 for dette er et billede inntil den nuv\u00e6rende tid, og svarende til dette b\u00e6res det da frem b\u00e5de gaver og slaktoffer,\n9:10 som dog ikke makter \u00e5 gj\u00f8re den fullkommen efter samvittigheten som tjener Gud, men som bare, sammen med mat og drikke og alle slags tvetninger, er kj\u00f8delige forskrifter, p\u00e5lagt inntil tiden kom til \u00e5 sette alt i rette skikk.\n9:11 Men da Kristus kom som yppersteprest for de kommende goder, gikk han gjennem det st\u00f8rre og fullkomnere telt, som ikke er gjort med hender, det er: som ikke er av denne skapning,\n9:12 og ikke med blod av bukker og kalver, men med sitt eget blod, en gang inn i helligdommen og fant en evig forl\u00f8sning.\n9:13 For s\u00e5 sant blodet av bukker og okser og asken av en kvige, n\u00e5r den sprenges p\u00e5 de urene, helliger til kj\u00f8dets renhet,\n9:14 hvor meget mere skal da Kristi blod, han som ved en evig \u00e5nd bar sig selv frem som et ulastelig offer for Gud, rense eders samvittighet fra d\u00f8de gjerninger til \u00e5 tjene den levende Gud!\n9:15 Og derfor er han mellemmann for en ny pakt, forat de kalte skal f\u00e5 den evige arv som var lovt, efterat en d\u00f8d har funnet sted til forl\u00f8sning fra overtredelsene under den f\u00f8rste pakt.\n9:16 For hvor det er et testament, der er det n\u00f8dvendig at dens d\u00f8d som har oprettet det, blir godtgjort;\n9:17 for et testament kommer f\u00f8rst til \u00e5 gjelde efter d\u00f8den, da det aldri har kraft s\u00e5 lenge den lever som oprettet det.\n9:18 Derfor er heller ikke den f\u00f8rste pakt blitt innvidd uten blod;\n9:19 for da ethvert bud efter loven var blitt forkynt av Moses for alt folket, tok han blodet av kalvene og bukkene tillikemed vann og skarlagenr\u00f8d ull og isop og sprengte det b\u00e5de p\u00e5 boken selv og p\u00e5 alt folket, idet han sa:\n9:20 Dette er den pakts blod som Gud har foreskrevet for eder.\n9:21 Men ogs\u00e5 teltet og alle gudstjenestens redskaper oversprengte han i like m\u00e5te med blod.\n9:22 Og n\u00e6sten alt blir efter loven renset med blod, og uten blod blir utgydt, skjer ikke forlatelse.\n9:23 Det er alts\u00e5 n\u00f8dvendig at avbilledene av de himmelske ting blir renset ved dette, men de himmelske ting selv ved bedre offer enn disse.\n9:24 For Kristus gikk ikke inn i en helligdom som var gjort med hender og bare var et billede av den sanne, men inn i selve himmelen, for nu \u00e5 \u00e5penbares for Guds \u00e5syn for v\u00e5r skyld,\n9:25 og heller ikke forat han flere ganger skulde ofre sig selv, s\u00e5ledes som ypperstepresten hvert \u00e5r g\u00e5r inn i helligdommen med fremmed blod;\n9:26 ellers m\u00e5tte han jo ha lidt flere ganger fra verden blev grunnlagt; men nu er han \u00e5penbaret en gang ved tidenes ende for \u00e5 bortta synden ved sitt offer.\n9:27 Og likesom det er menneskenes lodd en gang \u00e5 d\u00f8, og derefter dom,\n9:28 s\u00e5ledes skal og Kristus, efter \u00e5 v\u00e6re ofret en gang for \u00e5 bortta manges synder, annen gang \u00e5penbare sig, uten synd, til frelse for dem som venter p\u00e5 ham.\n10:1 For da loven bare har en skygge av de kommende goder, men ikke selve billedet av tingene, s\u00e5 kan den aldri ved de offer som de hvert \u00e5r alltid p\u00e5 ny b\u00e6rer frem, gj\u00f8re dem fullkomne som kommer frem med dem.\n10:2 Ellers vilde de jo ha oph\u00f8rt med \u00e5 fremb\u00e6re dem, da de ofrende ikke lenger vilde ha synder p\u00e5 samvittigheten n\u00e5r de en gang var renset.\n10:3 Men ved dem kommer hvert \u00e5r en minnelse om synder;\n10:4 for det er umulig at blod av okser og bukker kan bortta synder.\n10:5 Derfor sier han idet han treder inn i verden: Offer og gave vilde du ikke ha, men et legeme laget du for mig;\n10:6 brennoffer og syndoffer hadde du ikke lyst til.\n10:7 Da sa jeg: Se, jeg kommer - i bokrullen er det skrevet om mig - for \u00e5 gj\u00f8re, Gud, din vilje.\n10:8 Idet han f\u00f8rst sier: Offer og gaver og brennoffer og syndoffer vilde du ikke ha og hadde du ikke lyst til - og de b\u00e6res dog frem efter loven -\n10:9 s\u00e5 har han derefter sagt: Se, jeg kommer for \u00e5 gj\u00f8re din vilje. Han tar det f\u00f8rste bort for \u00e5 innsette det annet,\n10:10 og ved denne vilje er vi helliget ved ofringen av Jesu Kristi legeme en gang for alle.\n10:11 Og hver prest st\u00e5r daglig og gj\u00f8r tjeneste og b\u00e6rer mange ganger frem de samme offer, som dog aldri kan bortta synder;\n10:12 men han har fremb\u00e5ret ett offer for synder og har derefter for alltid satt sig ved Guds h\u00f8ire h\u00e5nd,\n10:13 og nu venter han bare p\u00e5 at hans fiender skal legges til skammel for hans f\u00f8tter;\n10:14 for med ett offer har han for alltid gjort dem fullkomne som blir helliget.\n10:15 Men det vidner og den Hellige \u00c5nd for oss; for efterat han har sagt:\n10:16 Dette er den pakt som jeg vil oprette med dem efter hine dager, s\u00e5 sier Herren: Jeg vil gi mine lover i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sinn,\n10:17 og deres synder og deres overtredelser vil jeg ikke mere komme i hu.\n10:18 Men hvor det er forlatelse for dem, der trenges ikke mere noget offer for synd.\n10:19 Da vi alts\u00e5, br\u00f8dre, i Jesu blod har frimodighet til \u00e5 g\u00e5 inn i helligdommen,\n10:20 som han har innvidd oss en ny og levende vei til gjennem forhenget, det er hans kj\u00f8d,\n10:21 og da vi har en stor prest over Guds hus,\n10:22 s\u00e5 la oss trede frem med sanndru hjerte i troens fulle visshet, renset p\u00e5 hjertene fra en ond samvittighet og tvettet p\u00e5 legemet med rent vann;\n10:23 la oss holde uryggelig fast ved bekjennelsen av v\u00e5rt h\u00e5p - for han er trofast som gav l\u00f8ftet -\n10:24 og la oss gi akt p\u00e5 hverandre, s\u00e5 vi opgl\u00f8der hverandre til kj\u00e6rlighet og gode gjerninger,\n10:25 og ikke forlater v\u00e5r egen forsamling, som nogen har for skikk, men formaner hverandre, og det s\u00e5 meget mere som I ser dagen n\u00e6rme sig.\n10:26 For synder vi med vilje efter \u00e5 ha l\u00e6rt sannheten \u00e5 kjenne, da er det ikke mere tilbake noget offer for synder,\n10:27 men bare en forferdelig gru for dom og en nidkj\u00e6rhetens brand som skal fort\u00e6re de gjenstridige.\n10:28 Har nogen brutt Mose lov, da d\u00f8r han uten barmhjertighet p\u00e5 to eller tre vidners ord;\n10:29 hvor meget verre straff tror I da den skal aktes verd som har tr\u00e5dt Guds S\u00f8nn under f\u00f8tter og ringeaktet paktens blod, som han blev helliget ved, og har h\u00e5net n\u00e5dens \u00c5nd?\n10:30 Vi kjenner jo ham som har sagt: Mig h\u00f8rer hevnen til, jeg vil gjengjelde, og atter: Herren skal d\u00f8mme sitt folk.\n10:31 Det er forferdelig \u00e5 falle i den levende Guds hender.\n10:32 Men kom i hu de gamle dager, da I, efter \u00e5 v\u00e6re blitt oplyst, utholdt en stor strid i lidelser,\n10:33 idet I dels blev til et skuespill ved h\u00e5n og trengsler, dels led med dem som hadde det s\u00e5ledes.\n10:34 For ogs\u00e5 fangene hadde I medynk med, og fant eder med glede i at eders gods blev r\u00f8vet, da I visste at I selv hadde en bedre og blivende eiendom.\n10:35 Kast derfor ikke bort eders frimodighet, som har stor l\u00f8nn!\n10:36 For I trenger til t\u00e5lmod, forat I, n\u00e5r I har gjort Guds vilje, kan opn\u00e5 det som er lovt.\n10:37 For ennu er det bare s\u00e5 kort en stund, s\u00e5 kommer han som komme skal, og han skal ikke dryge;\n10:38 men den rettferdige, ved tro skal han leve, og dersom han unddrager sig, har min sjel ikke lyst til ham.\n10:39 Men vi er ikke av dem som unddrager sig til fortapelse, vi er av dem som tror til sjelens frelse.\n11:1 Men tro er full visshet om det som h\u00e5pes, overbevisning om ting som ikke sees.\n11:2 For p\u00e5 grunn av den fikk de gamle godt vidnesbyrd.\n11:3 Ved tro skj\u00f8nner vi at verden er kommet i stand ved Guds ord, s\u00e5 det som sees, ikke blev til av det synlige.\n11:4 Ved tro bar Abel frem for Gud et bedre offer enn Kain; ved den fikk han det vidnesbyrd at han var rettferdig, idet Gud vidnet om hans gaver, og ved den taler han ennu efter sin d\u00f8d.\n11:5 Ved tro blev Enok bortrykket, s\u00e5 han ikke skulde se d\u00f8den, og han blev ikke funnet, fordi Gud hadde bortrykket ham. For f\u00f8r han blev bortrykket, fikk han det vidnesbyrd at han tektes Gud;\n11:6 men uten tro er det umulig \u00e5 tekkes Gud; for den som treder frem for Gud, m\u00e5 tro at han er til, og at han l\u00f8nner dem som s\u00f8ker ham.\n11:7 Ved tro bygget Noah, varslet av Gud om det som ennu ikke var sett, i hellig frykt en ark til frelse for sitt hus; ved den ford\u00f8mte han verden og blev arving til rettferdigheten av tro.\n11:8 Ved tro var Abraham lydig da han blev kalt, s\u00e5 han drog ut til det sted han skulde f\u00e5 til arv, og han drog ut uten \u00e5 vite hvorhen han skulde komme;\n11:9 ved tro opholdt han sig som utlending i det lovede land som i et fremmed land, idet han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme l\u00f8fte;\n11:10 for han ventet p\u00e5 den stad som har de faste grunnvoller, og som Gud er byggmester og skaper til.\n11:11 Ved tro fikk ogs\u00e5 Sara kraft til \u00e5 grunnlegge en \u00e6tt, og det til tross for sin alder, da hun aktet ham trofast som gav l\u00f8ftet;\n11:12 derfor blev det ogs\u00e5 av en, og det en utlevd, avlet s\u00e5 mange som himmelens stjerner og som sanden ved havets strand, som ingen kan telle.\n11:13 I tro d\u00f8de alle disse uten at de hadde opn\u00e5dd det som var lovt; men de s\u00e5 det langt borte og hilste det og bekjente at de var fremmede og utlendinger p\u00e5 jorden.\n11:14 For de som sier slikt, gir derved til kjenne at de s\u00f8ker et fedreland;\n11:15 og dersom de hadde tenkt p\u00e5 det som de var kommet fra, da hadde de jo hatt tid til \u00e5 vende tilbake;\n11:16 men nu stunder de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved \u00e5 kalles deres Gud; for han har gjort en stad ferdig til dem.\n11:17 Ved tro ofret Abraham Isak dengang han blev fristet; ja, sin enb\u00e5rne ofret han som hadde f\u00e5tt l\u00f8ftene,\n11:18 han som det blev sagt til: I Isak skal det nevnes dig en \u00e6tt;\n11:19 for han tenkte at Gud er mektig endog til \u00e5 opvekke fra de d\u00f8de, og derfra fikk han ham og likesom tilbake.\n11:20 Ved tro velsignet Isak Jakob og Esau, med syn p\u00e5 det som skulde komme.\n11:21 Ved tro velsignet Jakob d\u00f8ende hver og en av Josefs s\u00f8nner og tilbad, b\u00f8iet over knappen p\u00e5 sin stav.\n11:22 Ved tro talte Josef p\u00e5 sitt siste om Israels barns utgang og gav p\u00e5bud om sine ben.\n11:23 Ved tro blev Moses efter sin f\u00f8dsel skjult i tre m\u00e5neder av sine foreldre, fordi de s\u00e5 at gutten var fager, og de fryktet ikke for kongens bud.\n11:24 Ved tro nektet Moses, da han var blitt stor, \u00e5 kalles Faraos datters s\u00f8nn,\n11:25 idet han heller valgte \u00e5 lide ondt sammen med Guds folk enn \u00e5 ha en kortvarig nydelse av synden,\n11:26 og aktet Kristi van\u00e6re for en st\u00f8rre rikdom enn Egyptens skatter; for han s\u00e5 frem til l\u00f8nnen.\n11:27 Ved tro forlot han Egypten, uten \u00e5 frykte for kongens vrede; for han holdt ut, som om han s\u00e5 den usynlige.\n11:28 Ved tro holdt han p\u00e5sken med blodsprengningen, forat ikke \u00f8deleggeren skulde r\u00f8re deres f\u00f8rstef\u00f8dte.\n11:29 Ved tro gikk de gjennem det R\u00f8de Hav som over t\u00f8rt land; men da egypterne pr\u00f8vde p\u00e5 det, druknet de.\n11:30 Ved tro falt Jerikos murer, da de hadde g\u00e5tt omkring dem i syv dager.\n11:31 Ved tro undgikk skj\u00f8gen Rahab \u00e5 g\u00e5 til grunne med de vantro, da hun hadde tatt imot speiderne med fred.\n11:32 Og hvorfor taler jeg lenger? Tiden vilde bli mig for kort om jeg skulde fortelle om Gideon og Barak og Samson og Jefta, om David og Samuel og profetene,\n11:33 som ved tro seiret over kongeriker, h\u00e5ndhevde rettferdighet, fikk l\u00f8fter opfylt, stoppet gapet p\u00e5 l\u00f8ver,\n11:34 slukket ilds kraft, slapp fra sverds egg, fikk styrke igjen efter sykdom, blev veldige i krig, fikk fienders h\u00e6rer til \u00e5 vike;\n11:35 kvinner fikk sine d\u00f8de igjen ved opstandelse; andre blev utspent til pinsel og vilde ikke ta imot utl\u00f8sning, forat de kunde f\u00e5 del i en bedre opstandelse;\n11:36 andre fikk lide spott og hudstrykning, ja b\u00e5nd og fengsel;\n11:37 de blev stenet, gjennemsaget, fristet; de d\u00f8de for sverd; de flakket omkring i f\u00e5reskinn, i gjeteskinn, de led mangel, trengsel, h\u00e5rd medferd\n11:38 - verden var dem ikke verd - de vanket om i ut\u00f8rkener og fjell og huler og jordkl\u00f8fter.\n11:39 Og enda alle disse fikk vidnesbyrd for sin tro, opn\u00e5dde de ikke det som var lovt,\n11:40 fordi Gud forut hadde utsett noget bedre for oss, s\u00e5 de ikke skulde n\u00e5 fullendelsen uten oss.\n12:1 Derfor, la og oss, da vi har s\u00e5 stor en sky av vidner omkring oss, avlegge alt som tynger, og synden som henger s\u00e5 fast ved oss, og med t\u00e5lmodighet l\u00f8pe i den kamp som er oss foresatt,\n12:2 idet vi ser p\u00e5 troens ophavsmann og fullender, Jesus, han som for den glede som ventet ham, led t\u00e5lmodig korset, uten \u00e5 akte van\u00e6ren, og nu sitter p\u00e5 h\u00f8ire side av Guds trone.\n12:3 Ja, gi akt p\u00e5 ham som t\u00e5lmodig har lidt en slik motsigelse av syndere, s\u00e5 I ikke skal g\u00e5 trett og bli motl\u00f8se i eders sjeler!\n12:4 Ennu har I ikke gjort motstand like til blodet i eders kamp mot synden,\n12:5 og I har glemt den formaning som taler til eder som til barn: Min s\u00f8nn! akt ikke Herrens tukt ringe, og bli ikke motl\u00f8s n\u00e5r du refses av ham;\n12:6 for den Herren elsker, den tukter han, og han hudstryker hver s\u00f8nn som han tar sig av.\n12:7 Det er for tuktens skyld at I t\u00e5ler lidelser; Gud gj\u00f8r med eder som med s\u00f8nner. For hvem er den s\u00f8nn som hans far ikke tukter?\n12:8 Men er I uten tukt, som alle har f\u00e5tt sin del av, da er I uekte barn, og ikke s\u00f8nner.\n12:9 Dessuten: v\u00e5re kj\u00f8delige fedre hadde vi til optuktere, og vi hadde \u00e6refrykt for dem; skal vi da ikke meget mere v\u00e6re lydige mot \u00e5ndenes Fader, s\u00e5 vi f\u00e5r leve?\n12:10 For hine tuktet oss for nogen f\u00e5 dager efter sitt tykke, men han tukter til v\u00e5rt gagn, forat vi skal f\u00e5 del i hans hellighet.\n12:11 All tukt synes vel, mens den st\u00e5r p\u00e5, ikke \u00e5 v\u00e6re til glede, men til sorg; men siden gir den dem som derved er blitt op\u00f8vd, rettferdighets salige frukt.\n12:12 Derfor, rett de hengende hender og de maktl\u00f8se kn\u00e6r,\n12:13 og gj\u00f8r rette stier for eders f\u00f8tter, forat ikke det halte skal komme rent i ulag, men heller m\u00e5 bli helbredet!\n12:14 Jag efter fred med alle og efter helliggj\u00f8relse; for uten helliggj\u00f8relse skal ingen se Herren.\n12:15 Og gi akt p\u00e5 at ikke nogen viker tilbake fra Guds n\u00e5de, at ikke nogen bitter rot skal vokse op og volde men, og mange bli smittet ved den,\n12:16 at ikke nogen er en horkarl eller en vanhellig som Esau, som for en eneste rett mat solgte sin f\u00f8rstef\u00f8dselsrett.\n12:17 I vet jo at han og senere, da han vilde arve velsignelsen, blev avvist - for han fant ikke rum for bot - enda han s\u00f8kte den med t\u00e5rer.\n12:18 For I er ikke kommet til et fjell som en kan ta p\u00e5 med hender, og til brennende ild og til skodde og m\u00f8rke og uv\u00e6r,\n12:19 og til basunlyd og r\u00f8st av ord, slik at de som h\u00f8rte den, bad at der ikke m\u00e5tte tales mere til dem;\n12:20 for de kunde ikke b\u00e6re dette bud: Om det s\u00e5 bare er et dyr som r\u00f8rer ved fjellet, skal det stenes,\n12:21 og s\u00e5 fryktelig var synet at Moses sa: Jeg er forferdet og skjelver.\n12:22 Men I er kommet til Sions berg og den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, og til englenes mange tusener,\n12:23 til h\u00f8itidsskaren og menigheten av de f\u00f8rstef\u00f8dte, som er opskrevet i himlene, og til dommeren, som er alles Gud, og til de fullendte rettferdiges \u00e5nder,\n12:24 og til Jesus, mellemmann for en ny pakt, og til oversprengningens blod, som taler bedre enn Abels.\n12:25 Se til at I ikke avviser ham som taler! For slapp ikke hine fri, de som avviste ham som talte p\u00e5 jorden, hvor meget mindre skal da vi slippe om vi vender oss bort fra ham som taler fra himmelen!\n12:26 Hans r\u00f8st rystet dengang jorden; men nu har han lovt og sagt: Ennu en gang vil jeg ryste ikke bare jorden, men ogs\u00e5 himmelen.\n12:27 Men det ord: Ennu en gang, gir til kjenne en omskiftelse av de ting som rystes, fordi de er skapt, s\u00e5 de ting som ikke rystes, skal bli ved.\n12:28 Derfor, da vi f\u00e5r et rike som ikke kan rystes, s\u00e5 la oss v\u00e6re takknemlige og derved tjene Gud til hans velbehag, med blygsel og frykt!\n12:29 For v\u00e5r Gud er en fort\u00e6rende ild.\n13:1 La broderkj\u00e6rligheten bli ved!\n13:2 Glem ikke gjestfrihet! for ved den har nogen uten \u00e5 vite det hatt engler til gjester.\n13:3 Kom fangene i hu som deres medfanger, dem som lider ondt, siden I og selv er i legemet!\n13:4 Ekteskapet v\u00e6re i akt og \u00e6re hos alle, og ektesengen usmittet! for horkarler og ekteskapsbrytere skal Gud d\u00f8mme.\n13:5 Eders ferd v\u00e6re uten pengekj\u00e6rhet, s\u00e5 I n\u00f8ies med det I har; for han har sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlate dig,\n13:6 s\u00e5 vi kan si med fritt mot: Herren er min hjelper, jeg vil ikke frykte; hvad kan et menneske gj\u00f8re mig?\n13:7 Kom i hu eders veiledere, som har talt Guds ord til eder! gi akt p\u00e5 utgangen av deres ferd, og efterf\u00f8lg s\u00e5 deres tro!\n13:8 Jesus Kristus er ig\u00e5r og idag den samme, ja til evig tid.\n13:9 La eder ikke f\u00f8re p\u00e5 avveie ved mange forskjellige og fremmede l\u00e6rdommer! for det er godt at hjertet blir styrket ved n\u00e5den, ikke ved mat, som ikke har gagnet dem som gav sig av dermed.\n13:10 Vi har et alter som de ikke har rett til \u00e5 ete av de som tjener ved teltet;\n13:11 for de dyr hvis blod b\u00e6res inn i helligdommen ved ypperstepresten til \u00e5 sone for synd, deres kropper brennes op utenfor leiren;\n13:12 derfor led ogs\u00e5 Jesus utenfor porten, forat han ved sitt eget blod kunde hellige folket.\n13:13 La oss da g\u00e5 ut til ham utenfor leiren og b\u00e6re hans van\u00e6re!\n13:14 for vi har ikke her en blivende stad, men s\u00f8ker den kommende.\n13:15 La oss da ved ham alltid fremb\u00e6re lovoffer for Gud, det er: frukt av leber som lover hans navn!\n13:16 Men glem ikke \u00e5 gj\u00f8re godt og \u00e5 dele med andre! for slike offer tekkes Gud.\n13:17 Lyd eders veiledere og rett eder efter dem! for de v\u00e5ker over eders sjeler som de som skal gj\u00f8re regnskap, s\u00e5 de kan gj\u00f8re det med glede og ikke sukkende; for det er eder ikke til gagn.\n13:18 Bed for oss! for vi tr\u00f8ster oss til at vi har en god samvittighet, og vil gjerne fare rett frem i alle stykker.\n13:19 Og jeg ber eder dess mere \u00e5 gj\u00f8re dette forat jeg dess snarere m\u00e5 bli gitt eder tilbake.\n13:20 Men fredens Gud, som i kraft av en evig pakts blod f\u00f8rte f\u00e5renes store hyrde, v\u00e5r Herre Jesus, op fra de d\u00f8de,\n13:21 han gj\u00f8re eder fullt dyktige i all god gjerning, s\u00e5 I kan gj\u00f8re hans vilje, idet han virker i eder det som tekkes ham, ved Jesus Kristus; ham v\u00e6re \u00e6ren i all evighet! Amen.\n13:22 Jeg ber eder, br\u00f8dre, ta dette formaningens ord vel op; for jeg har skrevet til eder i korthet.\n13:23 Vit at v\u00e5r bror Timoteus er gitt fri; sammen med ham vil jeg se eder, om han kommer snart.\n13:24 Hils alle eders veiledere og alle de hellige! De fra Italia hilser eder.\n13:25 N\u00e5den v\u00e6re med eder alle!","title":"Norwegian Bible: Hebrews","type":"page"}