{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/isa.htm","path":"bib/wb/nor/isa.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/isa.htm","text":"1:1 Dette er de syner som Esaias, s\u00f8nn av Amos, s\u00e5 om Juda og Jerusalem i de dager da Ussias, Jotam, Akas og Esekias var konger i Juda.\n1:2 H\u00f8r, I himler, og lytt til, du jord! For Herren taler: Barn har jeg opf\u00f8dd og fostret; men de er falt fra mig.\n1:3 En okse kjenner sin eiermann, og et asen sin herres krybbe; Israel kjenner intet, mitt folk forst\u00e5r intet.\n1:4 Ve det syndige folk, det folk med tung misgjerning, den yngel av ugjerningsmenn, de vanartede barn! De har forlatt Herren, har foraktet Israels Hellige, er veket fra ham.\n1:5 Hvorfor vil I la eder sl\u00e5 fremdeles? Hvorfor \u00f8ker I eders frafall? Hvert hode er sykt, og hvert hjerte er svakt.\n1:6 Fra fots\u00e5le til hode er der intet helt p\u00e5 det; s\u00e5r, buler og friske slag! De er ikke klemt ut og ikke forbundet og ikke utbl\u00f8tt med olje.\n1:7 Eders land er en \u00f8rken, eders byer opbrent med ild; eders jord opetes av fremmede for eders \u00f8ine, og en \u00f8rken er der, som efter fremmedes herjing.\n1:8 Bare Sions datter er blitt igjen som en l\u00f8vhytte i en ving\u00e5rd, som en vekterhytte p\u00e5 en agurkmark, som en kringsatt by.\n1:9 Hadde ikke Herren, h\u00e6rskarenes Gud, levnet oss en liten rest, da var vi som Sodoma, da lignet vi Gomorra.\n1:10 H\u00f8r Herrens ord, I Sodomafyrster! Lytt til v\u00e5r Guds lov, du Gomorra-folk!\n1:11 Hvad skal jeg med eders mange slaktoffer? sier Herren; jeg er mett av brennoffer av v\u00e6rer og av gj\u00f8kalvers fett, og til blod av okser og lam og bukker har jeg ikke lyst.\n1:12 N\u00e5r I kommer for \u00e5 vise eder for mitt \u00e5syn, hvem har da krevd dette av eder at I skal nedtrede mine forg\u00e5rder?\n1:13 Kom ikke mere frem med tomt matoffer! Det er mig en vederstyggelig r\u00f8kelse. Nym\u00e5ne og sabbat, festlig forsamling - jeg t\u00e5ler ikke h\u00f8itid og urett sammen.\n1:14 Eders nym\u00e5ner og fester hater min sjel, de er blitt mig en byrde; jeg er trett av \u00e5 b\u00e6re dem.\n1:15 Og n\u00e5r I breder ut eders hender, skjuler jeg mine \u00f8ine for eder; om I enn beder meget, h\u00f8rer jeg ikke; eders hender er fulle av blod.\n1:16 Tvett eder, rens eder, ta eders onde gjerninger bort fra mine \u00f8ine, hold op \u00e5 gj\u00f8re det som er ondt!\n1:17 L\u00e6r \u00e5 gj\u00f8re det gode, legg vinn p\u00e5 det som er rett, vis voldsmannen p\u00e5 rett vei, hjelp den farl\u00f8se til hans rett, f\u00f8r enkens sak!\n1:18 Kom og la oss g\u00e5 i rette med hverandre, sier Herren; om eders synder er som purpur, skal de bli hvite som sne; om de er r\u00f8de som skarlagen, skal de bli som den hvite ull.\n1:19 Er I villige og h\u00f8rer, skal I ete landets gode ting,\n1:20 men er I uvillige og gjenstridige, skal I bli opett av sverdet; for Herrens munn har talt.\n1:21 Hvor den er blitt til en horkvinne, den trofaste by, som var full av rett, hvor rettferd hadde hjemme, og nu - mordere!\n1:22 Ditt s\u00f8lv er blitt til slagger, din vin blandet op med vann;\n1:23 dine f\u00f8rere er opr\u00f8rere og tyvers stallbr\u00f8dre; enhver av dem elsker bestikkelse og jager efter gaver; den farl\u00f8se hjelper de ikke til hans rett, og enkens sak tar de sig ikke av.\n1:24 Derfor sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Veldige: Ve! Jeg vil kj\u00f8le min harme p\u00e5 mine motstandere og ta hevn over mine fiender.\n1:25 Og jeg vil igjen ta mig av dig og smelte ut dine slagger som med lutsalt og skille ut alt ditt bly.\n1:26 Og jeg vil atter gi dig slike dommere som i f\u00f8rstningen og r\u00e5dsherrer som i begynnelsen; derefter skal du kalles rettferdighetens stad, en trofast by.\n1:27 Sion skal forl\u00f8ses ved rett, og de omvendte der ved rettferdighet.\n1:28 Men undergang skal ramme alle overtredere og syndere, og de som forlater Herren, skal omkomme;\n1:29 for de skal f\u00e5 skam av de eketr\u00e6r som er eders lyst, og I skal bli til skamme ved de haver som I har s\u00e5 kj\u00e6r;\n1:30 for I skal bli som en ek med visne blad og som en have uten vann.\n1:31 Og den sterke skal bli til stry, og hans gjerning til en gnist, og de skal brenne begge tilsammen, og der er ingen som slukker.\n2:1 Det ord som Esaias, s\u00f8nn av Amos, mottok i et syn om Juda og Jerusalem.\n2:2 Og det skal skje i de siste dager*, da skal fjellet der Herrens hus st\u00e5r, v\u00e6re grunnfestet p\u00e5 toppen av fjellene og h\u00f8it hevet over alle h\u00f8ider, og alle hedningefolk skal str\u00f8mme til det. /\n2:3 Og mange folkeslag skal g\u00e5 avsted og si: Kom, la oss g\u00e5 op til Herrens berg, til Jakobs Guds hus, s\u00e5 han kan l\u00e6re oss sine veier, og vi ferdes p\u00e5 hans stier! For fra Sion skal lov utg\u00e5, og Herrens ord fra Jerusalem.\n2:4 Og han skal d\u00f8mme mellem hedningefolkene og skifte rett for mange folkeslag, og de skal smi sine sverd om til hakker og sine spyd til ving\u00e5rdskniver; et folk skal ikke lenger l\u00f8fte sverd mot et annet, og de skal ikke mere l\u00e6re \u00e5 f\u00f8re krig.\n2:5 Jakobs hus! Kom, la oss vandre i Herrens lys!\n2:6 For du har forkastet ditt folk, Jakobs hus, fordi de er fulle av \u00d8sterlands kunster og sp\u00e5r av skyene som filistrene, og mennesker av fremmed \u00e6tt drar de inn i landet i mengde.\n2:7 Deres land blev fullt av s\u00f8lv og gull, og det er ingen ende p\u00e5 dets skatter; deres land blev fullt av hester, og det er ingen ende p\u00e5 dets vogner;\n2:8 deres land blev fullt av avguder; de tilbeder sine henders verk, det deres fingrer har gjort.\n2:9 Og mennesket blir b\u00f8iet, og mannen ydmyket - tilgi dem ikke!\n2:10 G\u00e5 inn i fjellet og skjul dig i st\u00f8vet for Herrens gru og for hans h\u00f8ihets herlighet!\n2:11 Menneskets stolte \u00f8ine blir ydmyket, og mennenes stolthet blir b\u00f8iet, og Herren alene er h\u00f8i p\u00e5 den dag.\n2:12 For Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har satt en dag til dom over alt stolt og h\u00f8it og over alt oph\u00f8iet, s\u00e5 det blir ydmyket,\n2:13 b\u00e5de over alle Libanons sedrer, de h\u00f8ie og oph\u00f8iede, og over alle Basans eker\n2:14 og over alle de h\u00f8ie fjell og over alle de stolte h\u00f8ider\n2:15 og over hvert h\u00f8it t\u00e5rn og over hver fast mur\n2:16 og over alle Tarsis-skib og over alt som er fagert \u00e5 skue.\n2:17 Og menneskets overmot blir b\u00f8iet, og mennenes stolthet blir ydmyket, og Herren alene er h\u00f8i p\u00e5 den dag.\n2:18 Og avgudene - med dem er det helt forbi.\n2:19 Og folk skal g\u00e5 inn i fjellhulene og i jordens revner for Herrens gru og for hans h\u00f8ihets herlighet, n\u00e5r han reiser sig for \u00e5 forferde jorden.\n2:20 P\u00e5 den dag skal menneskene kaste sine guder av s\u00f8lv og gull, som de har gjort sig for \u00e5 tilbede dem, bort til muldvarpene og flaggermusene\n2:21 og g\u00e5 inn i fjellkl\u00f8ftene og i berghulene for Herrens gru og for hans h\u00f8ihets herlighet, n\u00e5r han reiser sig for \u00e5 forferde jorden.\n2:22 Hold da op med \u00e5 stole p\u00e5 mennesket, i hvis nese det bare er et pust! Hvad er han \u00e5 akte for?\n3:1 For se, Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, tar bort fra Jerusalem og Juda st\u00f8tte og stav, hver st\u00f8tte av br\u00f8d og hver st\u00f8tte av vann,\n3:2 helt og krigsmann, dommer og profet, sp\u00e5mann og eldste,\n3:3 h\u00f8vedsmann over femti og hver h\u00f8it aktet mann, r\u00e5dsherre og h\u00e5ndverksmester og kyndig \u00e5ndemaner.\n3:4 Og jeg vil sette barn til styrere over dem, og guttek\u00e5thet skal herske over dem.\n3:5 Blandt folket skal den ene undertrykke den andre, hver mann sin n\u00e6ste; den unge skal sette sig op mot den gamle, den ringeaktede mot den h\u00f8it \u00e6rede.\n3:6 N\u00e5r en da tar fatt p\u00e5 en annen i hans fars hus og sier: Du har en kappe, du skal v\u00e6re v\u00e5r fyrste, og denne ruin* skal v\u00e6re under din h\u00e5nd, /\n3:7 s\u00e5 skal han samme dag svare og si: Jeg vil ikke v\u00e6re l\u00e6ge, og i mitt hus er det intet br\u00f8d og ingen kl\u00e6r; I skal ikke sette mig til folkets fyrste.\n3:8 For Jerusalem snubler, og Juda faller, fordi deres tunge og deres gjerninger er mot Herren, de trosser hans herlighets \u00f8ine.\n3:9 Uttrykket i deres ansikter vidner mot dem, og om sin synd taler de \u00e5pent som folket i Sodoma, de d\u00f8lger den ikke; ve deres sjeler, for de volder sig selv ulykke!\n3:10 Si om den rettferdige at det g\u00e5r ham godt! For han skal ete frukten av sine gjerninger.\n3:11 Ve den ugudelige! Ham g\u00e5r det ille; for det hans hender har gjort, skal gj\u00f8res mot ham selv.\n3:12 Mitt folks herskere er barn, og kvinner r\u00e5der over det. Mitt folk! Dine f\u00f8rere er forf\u00f8rere, og den vei du skal g\u00e5, har de \u00f8delagt.\n3:13 Herren treder frem for \u00e5 f\u00f8re sak, og han st\u00e5r der for \u00e5 d\u00f8mme folkene.\n3:14 Herren m\u00f8ter i retten sitt folks eldste og dets h\u00f8vdinger: I har avgnaget ving\u00e5rden! I har rov fra de fattige i husene hos eder!\n3:15 Hvorledes kan I tr\u00e5kke mitt folk ned og knuse de fattige? sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud.\n3:16 Og Herren sa: Fordi Sions d\u00f8tre er overmodige og g\u00e5r med kneisende nakke og lar \u00f8inene l\u00f8pe om, g\u00e5r og tripper og klirrer med sine fotringer,\n3:17 skal Herren gj\u00f8re Sions d\u00f8tres isse skurvet, og Herren skal avdekke deres blusel.\n3:18 P\u00e5 den dag skal Herren ta bort de prektige fotringer og soler* og halvm\u00e5ner**, / /\n3:19 \u00f8redobbene og kjedene og sl\u00f8rene,\n3:20 hodeprydelsene og fotkjedene og beltene og lukteflaskene og tryllesmykkene,\n3:21 signetringene og neseringene,\n3:22 h\u00f8itidskl\u00e6rne og k\u00e5pene og de store t\u00f8rkl\u00e6r og pungene,\n3:23 speilene* og de fine linneter og huene og florsl\u00f8rene. /\n3:24 Og det skal skje: I stedet for balsam skal det v\u00e6re stank, og for belte rep, og for kunstig krusede kr\u00f8ller skallet hode, og for vid kappe trang sekk, brennemerke for skj\u00f8nnhet.\n3:25 Dine menn skal falle for sverdet, og dine helter i krigen.\n3:26 Og hennes* porter klager og s\u00f8rger, og utplyndret sitter hun p\u00e5 jorden. /\n4:1 Og syv kvinner skal p\u00e5 den dag ta fatt i \u00e9n mann og si: V\u00e5rt eget br\u00f8d vil vi ete, og i v\u00e5re egne kl\u00e6r vil vi kl\u00e6 oss; la oss bare kalles med ditt navn, ta bort v\u00e5r van\u00e6re!\n4:2 P\u00e5 den dag skal Herrens spire v\u00e6re til pryd og herlighet, og landets frukt til stolthet og til pryd for de undkomne av Israel.\n4:3 Og det skal skje: Den som blir igjen p\u00e5 Sion og levnes i Jerusalem, skal kalles hellig, hver den som er innskrevet til livet i Jerusalem -\n4:4 n\u00e5r Herren f\u00e5r avtvettet Sions d\u00f8tres urenhet og f\u00e5r vasket Jerusalems blodskyld bort fra dets midte ved doms \u00e5nd og renselses \u00e5nd.\n4:5 Og over hvert sted p\u00e5 Sions berg og over dets forsamlinger skal Herren skape en sky og en r\u00f8k om dagen og glans av luende ild om natten; for over alt herlig er det et dekke.\n4:6 Og en hytte skal der v\u00e6re til skygge om dagen mot hete og til ly og skjul mot vannskyll og regn.\n5:1 Jeg vil synge om min elskede, synge min venns sang om hans ving\u00e5rd. Min venn hadde en ving\u00e5rd p\u00e5 en fruktbar haug.\n5:2 Og han gravde den om og renset den for sten og plantet edle vintr\u00e6r i den og bygget et t\u00e5rn i dens midte og hugg ogs\u00e5 ut en perse i den; og han ventet at den skulde b\u00e6re gode druer, men den bar ville.\n5:3 Og nu, I Jerusalems innbyggere og Judas menn, d\u00f8m mellem mig og min ving\u00e5rd!\n5:4 Hvad var det mere \u00e5 gj\u00f8re med min ving\u00e5rd, som jeg ikke har gjort med den? Hvorfor bar den ville druer n\u00e5r jeg ventet at den skulde b\u00e6re gode?\n5:5 S\u00e5 vil jeg nu la eder vite hvad jeg vil gj\u00f8re med min ving\u00e5rd: Jeg vil ta bort dens gjerde, s\u00e5 den blir avgnaget; jeg vil rive ned dens mur, s\u00e5 den blir nedtr\u00e5dt.\n5:6 Og jeg vil la den ligge \u00f8de; den skal ikke skj\u00e6res og ikke hakkes, s\u00e5 den skyter op i torn og tistel, og skyene vil jeg byde at de ikke skal la regn falle p\u00e5 den.\n5:7 For Herrens, h\u00e6rskarenes Guds ving\u00e5rd er Israels hus, og Judas menn hans kj\u00e6reste plantning; og han ventet rett, men se, der er blodsutgydelse; han ventet rettferdighet, men se, der er skrik.\n5:8 Ve eder som legger hus til hus og mark til mark, inntil det ikke er mere rum tilbake, s\u00e5 I blir boende alene i landet.\n5:9 I mine \u00f8rer lyder det fra Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Sannelig, mange hus skal bli \u00f8de, store og gode hus skal st\u00e5 tomme;\n5:10 for en ving\u00e5rd p\u00e5 ti dagers plogland skal gi en bat*, og en homers uts\u00e6d skal gi en efa**. / /\n5:11 Ve dem som st\u00e5r tidlig op om morgenen og jager efter sterk drikk, som sitter langt utover aftenen, gl\u00f8dende av vin!\n5:12 Citar og harpe, pauke og fl\u00f8ite og vin har de i sine drikkelag; men Herrens verk ser de ikke, og hans henders gjerning har de ikke \u00f8ie for.\n5:13 Derfor blir mitt folk bortf\u00f8rt uforvarende, dets stormenn lider hunger, og dets larmende hop vansmekter av t\u00f8rst.\n5:14 Derfor blir d\u00f8dsriket ennu gr\u00e5digere og spiler op sin munn um\u00e5telig, og ned farer byens fornemme og dens larmende hop og dens buldrende sverm og alle som jubler i den.\n5:15 Og mennesket blir b\u00f8iet, og mannen ydmyket, og de overmodiges \u00f8ine blir ydmyket.\n5:16 Og h\u00f8i blir Herren, h\u00e6rskarenes Gud, ved dommen, og den hellige Gud viser sig hellig ved rettferdighet.\n5:17 Og lam skal beite der som p\u00e5 sin egen mark, og de rikes* jord legges \u00f8de og fort\u00e6res av fremmede. /\n5:18 Ve dem som drar p\u00e5 misgjerningen med l\u00f8gnens tauger og p\u00e5 synden som med vognrep,\n5:19 de som sier: La ham skynde sig, la ham haste med sin gjerning, s\u00e5 vi kan f\u00e5 se den! La det r\u00e5d som Israels Hellige har tatt, n\u00e6rme sig, la det komme, s\u00e5 vi kan l\u00e6re det \u00e5 kjenne!\n5:20 Ve dem som kaller det onde godt og det gode ondt, som gj\u00f8r m\u00f8rke til lys og lys til m\u00f8rke, som gj\u00f8r bittert til s\u00f8tt og s\u00f8tt til bittert!\n5:21 Ve dem som er vise i egne \u00f8ine og forstandige i egne tanker!\n5:22 Ve dem som er helter til \u00e5 drikke vin og dyktige til \u00e5 blande sterk drikk,\n5:23 de som for gave gir rett til den som har urett, og tar retten fra de rettferdige!\n5:24 Derfor, som ilden fort\u00e6rer halm, og h\u00f8i synker sammen i luen, s\u00e5 skal deres rot r\u00e5tne, og deres blomst fare op som st\u00f8v; for de har forkastet Herrens, h\u00e6rskarenes Guds lov og foraktet Israels Helliges ord.\n5:25 Derfor optendes Herrens vrede over hans folk, og han rekker ut sin h\u00e5nd mot det og sl\u00e5r det, s\u00e5 fjellene bever, og likene ligger som skarnet midt p\u00e5 gatene. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans h\u00e5nd rakt ut.\n5:26 Og han l\u00f8fter et banner for hedningefolkene langt borte og piper fienden hit fra jordens ende*; og se, hastig og lett kommer han. /\n5:27 Der er ingen trett og ingen som snubler blandt dem, ingen som blunder eller sover; beltet om lendene g\u00e5r ikke op, og ingen skorem s\u00f8nderrives.\n5:28 Fiendens piler er hvesset, og alle hans buer spent; hans hesters hover kan lignes med flintesten, og hans vognhjul er som stormvinden.\n5:29 Hans br\u00f8l er som l\u00f8vinnens, han br\u00f8ler som de unge l\u00f8ver og brummer og griper sitt rov og b\u00e6rer det bort, og der er ingen som redder.\n5:30 Og det bruser over det* p\u00e5 den dag, likesom havet bruser; og skuer en til jorden, se, da er det m\u00f8rke! Trengsel og lys! Det blir m\u00f8rkt p\u00e5 dets** skydekte himmel. / /\n6:1 I det \u00e5r kong Ussias d\u00f8de, s\u00e5 jeg Herren sitte p\u00e5 en h\u00f8i, h\u00f8i trone, og slepet av hans k\u00e5pe opfylte templet.\n6:2 Serafer stod omkring ham. Seks vinger hadde hver; med to dekket han sitt \u00e5syn, med to dekket han sine f\u00f8tter, og med to fl\u00f8i han.\n6:3 Og den ene ropte til den andre og sa: Hellig, hellig, hellig er Herren, h\u00e6rskarenes Gud; all jorden er full av hans herlighet.\n6:4 Og tresklenes poster bevet ved de ropendes r\u00f8st, og huset blev fylt med r\u00f8k.\n6:5 Da sa jeg: Ve mig! Jeg er fortapt; for jeg er en mann med urene leber, og jeg bor midt iblandt et folk med urene leber, og mine \u00f8ine har sett kongen, Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n6:6 Da fl\u00f8i en av serafene bort til mig med en gloende sten i sin h\u00e5nd; med en tang hadde han tatt den fra alteret.\n6:7 Og han r\u00f8rte ved min munn med den og sa: Se, denne har r\u00f8rt ved dine leber, din misgjerning er tatt bort, og din synd er sonet.\n6:8 Da h\u00f8rte jeg Herrens r\u00f8st: Hvem skal jeg sende, og hvem vil g\u00e5 for oss? Da sa jeg: Se, her er jeg, send mig!\n6:9 Og han sa: G\u00e5 avsted og si til dette folk: H\u00f8r og h\u00f8r, men forst\u00e5 ikke, og se og se, men skj\u00f8nn ikke!\n6:10 Gj\u00f8r dette folks hjerte sl\u00f8vt og gj\u00f8r dets \u00f8rer tungh\u00f8rte og klin dets \u00f8ine til, forat det ikke skal se med sine \u00f8ine og ikke h\u00f8re med sine \u00f8rer, og dets hjerte ikke forst\u00e5 og omvende sig, s\u00e5 det blir l\u00e6gt!\n6:11 Da spurte jeg: Hvor lenge, Herre? Og han sa: Inntil byene er \u00f8delagt og folketomme, og husene uten mennesker, og landet er \u00f8delagt og blitt til en \u00f8rken.\n6:12 Og Herren skal drive menneskene langt bort, og tomheten blir stor i landet.\n6:13 Og er det ennu en tiendedel igjen i det, s\u00e5 skal ogs\u00e5 den bli fort\u00e6ret. Men likesom det blir en stubb igjen av terebinten og eken n\u00e5r de felles, s\u00e5 skal en hellig s\u00e6d v\u00e6re den stubb som blir igjen av folket.\n7:1 I de dager da Akas, Jotams s\u00f8nn og Ussias' s\u00f8nnes\u00f8nn, var konge i Juda, drog Syrias konge Resin og Pekah, Remaljas s\u00f8nn, Israels konge, op mot Jerusalem for \u00e5 stride imot det; men han* kunde ikke komme til \u00e5 stride imot det. /\n7:2 Og det blev meldt til Davids hus: Syrerne har sl\u00e5tt sig ned i Efra'im. Da skalv hans hjerte og hans folks hjerte, likesom tr\u00e6rne i en skog skjelver for vinden.\n7:3 Men Herren sa til Esaias: G\u00e5 avsted, du og din s\u00f8nn Sjear Jasjub*, og m\u00f8t Akas ved enden av vannledningen fra den \u00f8vre dam, ved allfarveien til Vaskervollen! /\n7:4 Og du skal si til ham: Ta dig i vare og v\u00e6r rolig, frykt ikke og tap ikke motet for disse to stumper av rykende brander, for Resins og Syrias og Remaljas s\u00f8nns brennende vrede!\n7:5 Fordi Syria, Efra'im og Remaljas s\u00f8nn har lagt op onde r\u00e5d mot dig og sagt:\n7:6 Vi vil dra op imot Juda og forferde det og bryte inn og ta det i eie, og vi vil sette Tabe'els s\u00f8nn til konge over det -\n7:7 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5ledes: Det skal ikke lykkes og ikke skje!\n7:8 For Syrias hode er Damaskus, og Damaskus' hode er Resin, og om fem og seksti \u00e5r skal Efra'im bli knust, s\u00e5 det ikke mere er et folk.\n7:9 Og Efra'ims hode er Samaria, og Samarias hode er Remaljas s\u00f8nn; vil I ikke tro, skal I ikke holde stand.\n7:10 Og Herren blev ved \u00e5 tale til Akas og sa:\n7:11 Krev et tegn av Herren din Gud! Krev det i det dype eller i det h\u00f8ie der oppe!\n7:12 Men Akas svarte: Jeg vil ikke kreve noget og ikke friste Herren.\n7:13 Da sa han: H\u00f8r da, I av Davids hus! Er det eder for lite \u00e5 trette mennesker siden I ogs\u00e5 tretter min Gud*? /\n7:14 Derfor skal Herren selv gi eder et tegn: Se, en jomfru blir fruktsommelig og f\u00f8der en s\u00f8nn, og hun gir ham navnet Immanuel*. /\n7:15 Fl\u00f8te og honning skal han ete* ved den tid han skj\u00f8nner \u00e5 forkaste det onde og velge det gode; /\n7:16 for f\u00f8r gutten skj\u00f8nner \u00e5 forkaste det onde og velge det gode, skal det land hvis to konger* du gruer for, ligge \u00f8de. /\n7:17 Herren skal la dager komme over dig og over ditt folk og over din fars hus, dager som det ikke har v\u00e6rt make til like fra den dag Efra'im skilte sig fra Juda - Assurs konge.\n7:18 P\u00e5 den tid skal Herren pipe til fluen lengst borte ved Egyptens str\u00f8mmer og til bien i Assurs land;\n7:19 og de skal komme og sl\u00e5 sig ned alle sammen i de \u00f8de daler og i fjellkl\u00f8ftene og i alle tornebuskene og p\u00e5 alle beitemarkene.\n7:20 P\u00e5 den tid skal Herren med en rakekniv* som er leid p\u00e5 hin side elven**, med Assurs konge, rake av alt h\u00e5ret b\u00e5de p\u00e5 hodet og nedentil; endog skjegget skal den ta bort. / /\n7:21 P\u00e5 den tid skal en mann holde en kvige og to f\u00e5r;\n7:22 men p\u00e5 grunn av den mengde melk de gir, skal han ete fl\u00f8te; for fl\u00f8te og honning skal hver den ete som er blitt tilbake i landet.\n7:23 Og det skal bli s\u00e5 p\u00e5 den tid at hvor det nu er tusen vintr\u00e6r, verd tusen sekel s\u00f8lv, der skal det overalt bare vokse torn og tistel.\n7:24 Med pil og bue skal folk g\u00e5 dit; for hele landet skal bli til torn og tistel.\n7:25 Og i alle de lier hvor de nu bruker hakken, skal du ikke komme av frykt for torn og tistel; de skal v\u00e6re til \u00e5 slippe okser p\u00e5 og til \u00e5 tredes ned av f\u00e5r.\n8:1 Og Herren sa til mig: Ta dig en stor tavle og skriv p\u00e5 den med almindelig skrift: Snart bytte, rov i hast!\n8:2 Og jeg vil ta mig sikre vidner, presten Uria og Sakarias, Jeberekjas s\u00f8nn.\n8:3 Og jeg gikk inn til profetinnen, og hun blev fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn; og Herren sa til mig: Kall ham Maher-Sjalal Hasj-Bas*! /\n8:4 For f\u00f8r gutten skj\u00f8nner \u00e5 rope far og mor, skal de b\u00e6re rikdommene i Damaskus og byttet fra Samaria frem for Assurs konge.\n8:5 Og Herren blev fremdeles ved \u00e5 tale til mig og sa:\n8:6 Fordi dette folk forakter Siloahs vann, de som rinner s\u00e5 stilt, og gleder sig med Resin og Remaljas s\u00f8nn,\n8:7 se, derfor f\u00f8rer Herren over dem elvens* vann, de mektige og store - Assurs konge og all hans herlighet - og den stiger over alle sine l\u00f8p og g\u00e5r over alle sine bredder, /\n8:8 og den trenger inn i Juda, skyller over og velter frem og n\u00e5r folk like til halsen, og dens utspente vinger fyller ditt land, s\u00e5 vidt som det er, Immanuel!\n8:9 Larm, I folkeslag! I skal dog bli forferdet. Og h\u00f8r, alle I jordens land langt borte! Rust eder! I skal dog forferdes.\n8:10 Legg op r\u00e5d! De skal dog gj\u00f8res til intet. Tal et ord! Det skal dog ikke skje. For med oss er Gud*. /\n8:11 For s\u00e5 sa Herren til mig da hans h\u00e5nd grep mig med makt, og han advarte mig mot \u00e5 vandre p\u00e5 dette folks vei:\n8:12 I skal ikke kalle alt det sammensvergelse som dette folk kaller sammensvergelse, og hvad det frykter, skal I ikke frykte og ikke reddes for.\n8:13 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, ham skal I holde hellig, og han skal v\u00e6re eders frykt, han skal v\u00e6re eders redsel.\n8:14 Og han skal bli til en helligdom og til en snublesten og en anst\u00f8tsklippe for begge Israels hus, til en snare og et rep for Jerusalems innbyggere.\n8:15 Og mange blandt dem skal snuble, og de skal falle og skamsl\u00e5 sig, og de skal snares og fanges.\n8:16 Bind vidnesbyrdet inn, forsegl ordet i mine disipler!\n8:17 Jeg vil bie efter Herren, som nu skjuler sitt \u00e5syn for Jakobs hus; jeg vil vente p\u00e5 ham.\n8:18 Se, jeg og de barn Herren har gitt mig, er til tegn og forbilleder i Israel fra Herren, h\u00e6rskarenes Gud, som bor p\u00e5 Sions berg.\n8:19 Og n\u00e5r de sier til eder: S\u00f8k til d\u00f8dningemanerne og sannsigerne, som hvisker og mumler, da skal I svare: Skal ikke et folk s\u00f8ke til sin Gud? Skal en s\u00f8ke til de d\u00f8de for de levende?\n8:20 Til ordet og til vidnesbyrdet! - Dersom de ikke sier s\u00e5, det folk som ingen morgenr\u00f8de* har, /\n8:21 da skal de dra gjennem landet h\u00e5rdt plaget og hungrige, og n\u00e5r de hungrer, s\u00e5 blir de harme og forbanner sin konge og sin Gud. De skal vende sine \u00f8ine mot det h\u00f8ie,\n8:22 og de skal se ned mot jorden, men se, det er trengsel og m\u00f8rke, angstfullt m\u00f8rke; de er st\u00f8tt ut i natten.\n9:1 For det skal ikke alltid v\u00e6re m\u00f8rke for det land hvor det nu er trengsel; tidligere f\u00f8rte han* van\u00e6re over Sebulons land og over Naftalis land, men i fremtiden skal han f\u00f8re \u00e6re over det, over veien ved havet, landet p\u00e5 hin side Jordan, hedningenes Galilea**. / /\n9:2 Det folk som vandrer i m\u00f8rket, skal se et stort lys; de som sitter i d\u00f8dsskyggens land, over dem skal lyset str\u00e5le.\n9:3 Du lar det bli tallrikt det folk som du f\u00e5r ikke gav stor glede; de gleder gleder sig for ditt \u00e5syn, som en gleder sig om h\u00f8sten, som en jubler n\u00e5r h\u00e6rfang skiftes.\n9:4 For dets tyngende \u00e5k og kjeppen til dets skulder, dets drivers stav, har du brutt i stykker, som p\u00e5 Midians dag;\n9:5 for hver krigssko som er b\u00e5ret i slagtummelen, og hvert kl\u00e6splagg som er tils\u00f8lt med blod, skal brennes op og bli til f\u00f8de for ilden.\n9:6 For et barn er oss f\u00f8dt, en s\u00f8nn er oss gitt, og herred\u00f8mmet er p\u00e5 hans skulder, og han kalles under, r\u00e5dgiver, veldig Gud, evig fader, fredsfyrste.\n9:7 S\u00e5 skal herred\u00f8mmet bli stort og freden bli uten ende over Davids trone og over hans kongerike; det skal bli st\u00f8ttet og opholdt ved rett og rettferdighet, fra nu av og til evig tid; Herrens, h\u00e6rskarenes Guds nidkj\u00e6rhet skal gj\u00f8re dette.\n9:8 Et ord har Herren sendt mot Jakob, og det skal sl\u00e5 ned i Israel.\n9:9 Og hele folket skal fornemme det, Efra'im og Samarias innbyggere, som i stolthet og hjertets overmot sier:\n9:10 Stener av ler er falt, men med hugne stener vil vi bygge op igjen; morb\u00e6rtr\u00e6r er hugget ned, men sedertr\u00e6r vil vi sette i stedet.\n9:11 Derfor gir Herren Resins motstandere makt over det*, og han v\u00e6bner dets fiender, /\n9:12 syrerne forfra og filistrene bakfra, og de eter Israel med full munn. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans h\u00e5nd rakt ut.\n9:13 Men folket vender ikke om til ham som sl\u00e5r det, og Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00f8ker de ikke.\n9:14 Derfor avhugger Herren av Israel b\u00e5de hode og hale, b\u00e5de palmegren og siv, alt p\u00e5 en dag.\n9:15 Eldste og aktet mann er hodet, og en profet som l\u00e6rer l\u00f8gn, er halen.\n9:16 Og dette folks f\u00f8rere er forf\u00f8rere, og de av folket som lar sig f\u00f8re, er fortapt.\n9:17 Derfor gleder Herren sig ikke over dets unge menn, og over dets farl\u00f8se og enker forbarmer han sig ikke; for de er alle sammen gudl\u00f8se og gj\u00f8r det onde, og hver munn taler d\u00e5rskap. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans h\u00e5nd rakt ut.\n9:18 For ugudeligheten brenner som ild; den fort\u00e6rer torn og tistel, og den tender den tetteste skog, s\u00e5 den hvirvler h\u00f8it op i r\u00f8k.\n9:19 Ved Herrens, h\u00e6rskarenes Guds vrede er landet satt i brand, og folket blir til f\u00f8de for ilden; ingen sparer sin bror.\n9:20 De biter til h\u00f8ire og hungrer allikevel, de eter til venstre og blir ikke mette; enhver eter kj\u00f8ttet av sin egen arm.\n9:21 Manasse eter Efra'im og Efra'im Manasse; begge tilsammen er de imot Juda. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans h\u00e5nd rakt ut.\n10:1 Ve dem som gir urettferdige lover og utsteder fordervelige skrivelser\n10:2 for \u00e5 trenge sm\u00e5folk bort fra domstolen og for \u00e5 frarane de fattige i mitt folk deres rett, for \u00e5 gj\u00f8re enker til sitt bytte og for \u00e5 plyndre de farl\u00f8se.\n10:3 Men hvad vil I gj\u00f8re p\u00e5 hjems\u00f8kelsens dag, n\u00e5r \u00f8deleggelsen kommer fra det fjerne? Til hvem vil I fly for \u00e5 f\u00e5 hjelp, og hvor vil I gj\u00f8re av eders skatter?\n10:4 Den som ikke synker i kne blandt fangene, skal falle blandt de drepte. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans h\u00e5nd rakt ut.\n10:5 Ve Assur, min vredes ris! Min harme er staven i hans h\u00e5nd.\n10:6 Mot et gudl\u00f8st folk sender jeg ham, mot et folk jeg er vred p\u00e5, byder jeg ham fare for \u00e5 r\u00f8ve og plyndre og tr\u00e5 det ned som skarn p\u00e5 gatene.\n10:7 Men s\u00e5 mener ikke han, og i sitt hjerte tenker han ikke s\u00e5; men til \u00e5 \u00f8delegge st\u00e5r hans hu og til \u00e5 utrydde folk i mengde.\n10:8 For han sier: Er ikke mine h\u00f8vdinger konger alle sammen?\n10:9 Er det ikke g\u00e5tt Kalno som Karkemis? Er det ikke g\u00e5tt Hamat som Arpad? Er det ikke g\u00e5tt Samaria som Damaskus?\n10:10 Likesom min h\u00e5nd har n\u00e5dd de andre guders riker, enda deres utsk\u00e5rne billeder overgikk Jerusalems og Samarias,\n10:11 skulde jeg da ikke kunne gj\u00f8re det samme med Jerusalem og dets gudebilleder som jeg har gjort med Samaria og dets guder?\n10:12 Men n\u00e5r Herren har fullf\u00f8rt hele sin gjerning p\u00e5 Sions berg og i Jerusalem, da vil jeg hjems\u00f8ke Assurs konge for frukten av hans hjertes overmot og hans stolte \u00f8ines tross.\n10:13 For han sier: Ved min h\u00e5nds kraft har jeg gjort det og ved min visdom, for jeg er forstandig; jeg flyttet folkeslags landemerker, og deres skatter har jeg plyndret, og i mitt velde st\u00f8tte jeg ned dem som satt i h\u00f8isetet,\n10:14 og min h\u00e5nd grep efter folkenes gods som efter et fuglerede, og som en sanker forlatte egg, har jeg sanket alle land p\u00e5 jorden, og det var ingen som r\u00f8rte en vinge eller \u00e5pnet sitt nebb og pep.\n10:15 Roser vel \u00f8ksen sig mot den som hugger med den, eller gj\u00f8r sagen sig stor mot den som drar den? Rett som om staven svinget den som l\u00f8fter den, som om kjeppen l\u00f8ftet den som ikke er av tre*! /\n10:16 Derfor skal Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, sende t\u00e6rende sott blandt hans kraftfulle menn, og under hans herlighet skal det brenne en brand som luende ild.\n10:17 Israels lys skal bli til en ild, og dets Hellige til en lue, og den skal brenne og fort\u00e6re hans torn og tistel, alt p\u00e5 en dag.\n10:18 Og han skal gj\u00f8re ende p\u00e5 hans skogs og hans fruktbare marks herlighet, b\u00e5de rubb og stubb, og det skal g\u00e5 som n\u00e5r en syk visner bort.\n10:19 De tr\u00e6r som blir levnet av hans skog, skal lett kunne telles; et barn kan skrive dem op.\n10:20 P\u00e5 den tid skal levningen av Israel og de undkomne av Jakobs hus ikke mere bli ved \u00e5 stole p\u00e5 ham som slo det*, men de skal trofast stole p\u00e5 Herren, Israels Hellige. /\n10:21 En levning skal omvende sig, levningen av Jakob, til Gud den veldige.\n10:22 For om ditt folk, Israel, er som havets sand, skal bare en levning av det omvende sig; tilintetgj\u00f8relse er fast besluttet, en flom av rettferdighet*. /\n10:23 For tilintetgj\u00f8relse og fast besluttet dom fullbyrder Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, over all jorden.\n10:24 Derfor sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5: Frykt ikke, du mitt folk som bor i Sion, for Assur, n\u00e5r han sl\u00e5r dig med kjeppen og l\u00f8fter sin stav over dig, s\u00e5ledes som de gjorde i Egypten!\n10:25 For bare en liten stund til, s\u00e5 er min harme til ende, og min vrede vender sig til deres* \u00f8deleggelse. /\n10:26 Og Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skal svinge en svepe over ham, som da han slo Midian ved Orebs klippe, og hans stav skal v\u00e6re rakt ut over havet, og han skal l\u00f8fte den p\u00e5 samme vis som i Egypten.\n10:27 P\u00e5 den tid skal hans byrde bli tatt bort fra din skulder, og hans \u00e5k fra din hals, og \u00e5ket skal sprenges av dens fedme*. /\n10:28 Han kommer over Ajat, drar frem gjennem Migron; i Mikmas lar han sitt tren bli igjen.\n10:29 De drar gjennem skaret. I Geba [sier de] vil vi bli natten over. Rama bever, Sauls Gibea flyr.\n10:30 Skrik h\u00f8it, du Gallims datter! Gi akt, Laisa! Arme Anatot!\n10:31 Madmena flyr; Gebims innbyggere flytter sitt gods i hast.\n10:32 Allerede samme dag st\u00e5r han i Nob; da svinger han sin h\u00e5nd mot Sions datters berg, mot Jerusalem-haugen.\n10:33 Se, Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, hugger av de l\u00f8vrike grener med forferdelig kraft, og de ranke, kneisende tr\u00e6r hugges ned, og de h\u00f8ie blir lave,\n10:34 og den tette skog hugges ned med \u00f8ksen, og Libanon faller for den Veldige*. /\n11:1 Men en kvist skal skyte frem av Isais stubb, og et skudd fra hans r\u00f8tter skal b\u00e6re frukt.\n11:2 Og Herrens \u00c5nd skal hvile over ham, visdoms og forstands \u00c5nd, r\u00e5ds og styrkes \u00c5nd, den \u00c5nd som gir kunnskap om Herren og frykt for ham.\n11:3 Han skal ha sitt velbehag i Herrens frykt, og han skal ikke d\u00f8mme efter det hans \u00f8ine ser, og ikke skifte rett efter det hans \u00f8rer h\u00f8rer,\n11:4 men han skal d\u00f8mme de ringe med rettferdighet og skifte rett med rettvishet for de saktmodige p\u00e5 jorden, og han skal sl\u00e5 jorden med sin munns ris og drepe den ugudelige med sine lebers \u00e5nde.\n11:5 Rettferdighet skal v\u00e6re beltet om hans lender, og trofasthet beltet om hans hofter.\n11:6 Da skal ulven bo sammen med lammet, og leoparden ligge hos kjeet, og kalven og den unge l\u00f8ve og gj\u00f8feet skal holde sig sammen, og en liten gutt skal drive dem.\n11:7 Ku og bj\u00f8rn skal beite sammen, deres unger skal ligge hos hverandre, og l\u00f8ven skal ete halm som oksen.\n11:8 Diebarnet skal leke ved huggormens hule, og over basiliskens hull skal det avvente barn rekke ut sin h\u00e5nd.\n11:9 Ingen skal gj\u00f8re noget ondt og ingen \u00f8delegge noget p\u00e5 hele mitt hellige berg; for jorden er full av Herrens kunnskap, likesom vannet dekker havets bunn.\n11:10 P\u00e5 den tid skal hedningefolkene s\u00f8ke til Isais rotskudd, som st\u00e5r som et banner for folkeslag, og hans bolig skal v\u00e6re herlighet.\n11:11 P\u00e5 den tid skal Herren ennu en gang rekke ut sin h\u00e5nd for \u00e5 vinne levningen av sitt folk, de som blir reddet fra Assyria og Egypten og Patros og Etiopia og Elam og Sinear og Hamat og havets \u00f8er.\n11:12 Og han skal l\u00f8fte et banner for folkene og samle de fordrevne av Israel og sanke de adspredte av Juda fra jordens fire hj\u00f8rner.\n11:13 Da skal Efra'ims misunnelse vike, og de som overfaller Juda, skal utryddes; Efra'im skal ikke misunne Juda og Juda ikke overfalle Efra'im.\n11:14 Og de skal sl\u00e5 ned* p\u00e5 filistrenes skulder mot vest; sammen skal de plyndre \u00d8stens barn; p\u00e5 Edom og Moab skal de legge h\u00e5nd, og Ammons barn skal lyde dem. /\n11:15 Og Herren skal sl\u00e5 bukten av Egyptens hav med bann og svinge sin h\u00e5nd over elven* med sin sterke storm, og han skal kl\u00f8ve den til syv bekker, s\u00e5 en kan g\u00e5 over den med sko. /\n11:16 Og der skal v\u00e6re en ryddet vei for levningen av hans folk, de som blir reddet fra Assyria, likesom det var for Israel den dag de drog op fra Egyptens land.\n12:1 P\u00e5 den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred p\u00e5 mig, men din vrede h\u00f8rte op, og du tr\u00f8stet mig.\n12:2 Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.\n12:3 Og I skal \u00f8se vann med glede av frelsens kilder.\n12:4 Og I skal si p\u00e5 den tid: Takk Herren, p\u00e5kall hans navn, kunngj\u00f8r hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er oph\u00f8iet!\n12:5 Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!\n12:6 Rop h\u00f8it og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!\n13:1 Utsagn om Babel, som Esaias, Amos' s\u00f8nn, mottok i et syn.\n13:2 Reis et banner p\u00e5 et bart fjell, rop h\u00f8it til dem, vink med h\u00e5nden at de kan dra inn gjennem voldsherrenes porter!\n13:3 Jeg har opbudt mine innvidde menn og kalt mine helter til \u00e5 tjene min vrede, mine stolte, jublende skarer.\n13:4 H\u00f8r! Bulder p\u00e5 fjellene som av et stort folk! H\u00f8r! Brak av kongeriker, av sammenstr\u00f8mmende folkeslag! Herren, h\u00e6rskarenes Gud, m\u00f8nstrer sin krigsh\u00e6r.\n13:5 De kommer fra et land langt borte, fra himmelens ende, Herren og hans vredes redskaper, for \u00e5 \u00f8delegge hele jorden.\n13:6 Skrik og jamre eder! For Herrens dag er n\u00e6r; den kommer som en \u00f8deleggelse fra den Allmektige.\n13:7 Derfor blir alle hender slappe og hvert menneskehjerte smelter.\n13:8 Og de forferdes; veer og smerter griper dem, som den f\u00f8dende kvinne vrir de sig; fulle av redsel ser de p\u00e5 hverandre, deres ansikter blusser som ildsluer.\n13:9 Se, Herrens dag kommer, fryktelig og full av harme og brennende vrede, for \u00e5 gj\u00f8re jorden til en \u00f8rk og utslette dens syndere;\n13:10 for himmelens stjerner og dens str\u00e5lende stjernebilleder skal ikke la sitt lys skinne; solen er m\u00f8rk n\u00e5r den g\u00e5r op, og m\u00e5nen skinner ikke.\n13:11 Jeg vil hjems\u00f8ke jorden for dens ondskap og de ugudelige for deres misgjerning, og jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 de overmodiges stolthet og kue voldsmenns tross.\n13:12 Jeg vil gj\u00f8re folk sjeldnere enn fint gull og mennesker sjeldnere enn gull fra Ofir.\n13:13 Derfor vil jeg ryste himmelen, og jorden skal beve og fare op fra sitt sted ved Herrens, h\u00e6rskarenes Guds harme og p\u00e5 hans brennende vredes dag.\n13:14 Og det skal skje: Som et jaget r\u00e5dyr, likesom f\u00e5r som ingen samler, skal de vende sig, hver til sitt folk, og fly hver til sitt land.\n13:15 Hver den som treffes, skal gjennembores, og hver den som gripes, skal falle for sverdet.\n13:16 Deres sm\u00e5 barn skal knuses for deres \u00f8ine; deres hus skal plyndres, og deres kvinner skjendes.\n13:17 Se, jeg egger mot dem mederne, som ikke akter s\u00f8lv og ikke har lyst til gull,\n13:18 og deres buer feller guttene; over fosteret i mors liv forbarmer de sig ikke, med barn har deres \u00f8ie ingen medynk.\n13:19 Og med Babel, rikenes smykke, kaldeernes stolte pryd, skal det g\u00e5 som da Gud omstyrtet Sodoma og Gomorra.\n13:20 Det skal aldri mere reise sig igjen, og ingen skal bo der fra slekt til slekt; ingen araber skal sl\u00e5 op sitt telt der, og ingen hyrde la sin hjord hvile der.\n13:21 Men \u00f8rkenens dyr skal hvile der, og dets hus skal v\u00e6re fulle av ugler, og strutser skal bo der, og raggete troll hoppe omkring der.\n13:22 Og ville hunder skal tute i dets forlatte borger, og sjakaler i vellystens slotter. Snart kommer dets tid, og dets dager skal ikke forlenges.\n14:1 For Herren skal forbarme sig over Jakob og igjen utvelge Israel og bosette dem i deres land, og fremmede skal sl\u00e5 sig sammen med dem og holde sig til Jakobs hus.\n14:2 Og folkeslag skal ta dem og f\u00f8re dem hjem igjen, og Israels hus skal f\u00e5 dem i eie i Herrens land og gj\u00f8re dem til tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner, og de skal nu holde dem fanget som har holdt dem selv fanget, og herske over sine voldsherrer.\n14:3 P\u00e5 den dag Herren gir dig ro for din m\u00f8ie og din angst og for den h\u00e5rde tr\u00e6ldom som blev lagt p\u00e5 dig,\n14:4 da skal du istemme denne spottesang over Babels konge og si: Se, hvad ende det har tatt med voldsherren, med trengselsstedet!\n14:5 Herren har brutt i stykker de ugudeliges stav, herskernes spir,\n14:6 som slo folkeferd i harme med slag p\u00e5 slag, som underkuet folkeslag i vrede og forfulgte dem uten sk\u00e5nsel.\n14:7 All jorden har nu f\u00e5tt hvile og ro; de bryter ut i jubelrop.\n14:8 Ogs\u00e5 cypressene gleder sig over dig, Libanons sedrer: Siden du falt og blev liggende, stiger ingen hugger op til oss.\n14:9 D\u00f8dsriket der nede kommer i uro for din skyld, n\u00e5r det skal ta imot dig; for din skyld vekker det d\u00f8dninger, alle jordens fyrster; det f\u00e5r alle folkenes konger til \u00e5 st\u00e5 op fra sine troner.\n14:10 De tar alle til orde og sier til dig: Ogs\u00e5 du er blitt kraftl\u00f8s som vi; du er blitt lik oss.\n14:11 Nedst\u00f8tt til d\u00f8dsriket er din herlighet, dine harpers klang; under dig er redt et leie av ormer, og ditt dekke er makk.\n14:12 Hvor er du ikke falt ned fra himmelen, du str\u00e5lende stjerne, du morgenr\u00f8dens s\u00f8nn! Hvor er du ikke felt til jorden, du som slo ned folkeslag!\n14:13 Det var du som sa i ditt hjerte: Til himmelen vil jeg stige op, h\u00f8it over Guds stjerner vil jeg reise min trone, og jeg vil ta sete p\u00e5 gudenes tingfjell i det ytterste nord,\n14:14 jeg vil stige op over skyenes topper, jeg vil gj\u00f8re mig lik den H\u00f8ieste.\n14:15 Nei, til d\u00f8dsriket skal du st\u00f8tes ned, til hulens dypeste bunn.\n14:16 De som ser dig, skal stirre p\u00e5 dig, undres over dig og si: Er dette den mann som fikk jorden til \u00e5 beve, kongeriker til \u00e5 skjelve,\n14:17 som gjorde jorderike til en \u00f8rken og rev ned dets byer, og som ikke slapp sine fanger hjem?\n14:18 Alle folkenes konger, alle sammen, de ligger med \u00e6re, hver i sitt hus;\n14:19 men du er slengt bort, langt fra din grav, lik en foraktet kvist, du ligger dekket av drepte, som er gjennemboret av sverd, og som kastes ned i en stengrav - lik et nedtr\u00e5dt \u00e5tsel.\n14:20 Du skal ikke bli jordet som de, for ditt land har du \u00f8delagt, ditt folk har du myrdet; ugjerningsmenns avkom skal aldri mere nevnes.\n14:21 Gj\u00f8r et blodbad p\u00e5 hans s\u00f8nner for deres fedres misgjerning! De skal ikke f\u00e5 reise sig og ta jorden i eie og fylle jorderike med byer.\n14:22 Jeg vil reise mig mot dem, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, og jeg vil utrydde av Babel b\u00e5de navn og levning, b\u00e5de barn og barnebarn, sier Herren.\n14:23 Og jeg vil gj\u00f8re det til et hjem for pinnsvin og fylle det med vannpytter, og jeg vil feie det bort med \u00f8deleggelsens feiekost, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n14:24 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har svoret og sagt: Sannelig, som jeg har tenkt, s\u00e5 skal det skje, og det jeg har besluttet, det skal st\u00e5 fast.\n14:25 Jeg vil knuse Assur i mitt land og trede ham ned p\u00e5 mine fjell, og hans \u00e5k skal tas fra dem, og hans byrde skal l\u00f8ftes fra deres skulder.\n14:26 Dette er det r\u00e5d som er tatt om all jorden, og dette er den h\u00e5nd som er rakt ut over alle folkene;\n14:27 for Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har besluttet det, og hvem gj\u00f8r det til intet? Og hans h\u00e5nd er det som er utrakt, og hvem kan vende den bort?\n14:28 I kong Akas' d\u00f8ds\u00e5r kom dette utsagn:\n14:29 Gled dig ikke, hele du Filisterland, fordi den stav som slo dig, er brutt i stykker! For av ormens rot skal en basilisk komme frem, og dens frukt er en flyvende serafslange*. /\n14:30 Og de ringeste blandt de ringe skal finne rikelig f\u00f8de, og de fattige hvile i trygghet, og jeg vil drepe din rot ved hunger, og din levning skal han* sl\u00e5 ihjel. /\n14:31 Hyl, du port! Skrik, du by! Skjelv, hele du Filisterland! For fra Norden kommer en r\u00f8k, og blandt fiendens skarer er det ingen som ligger efter.\n14:32 Hvad skal vi da svare hedningefolkets sendebud? - At Herren har grunnfestet Sion, og at der finner de ly de elendige i hans folk.\n15:1 Utsagn om Moab. Ja, i en natt blir Ar-Moab \u00f8delagt, gjort til intet; ja, i en natt blir Kir-Moab \u00f8delagt, gjort til intet.\n15:2 De stiger op til huset* og til Dibon p\u00e5 offerhaugene for \u00e5 gr\u00e5te; p\u00e5 Nebo og p\u00e5 Medeba skal Moab hyle; hvert hode er skallet, hvert skjegg avsk\u00e5ret. /\n15:3 P\u00e5 dets gater binder de sekk om sig; p\u00e5 dets tak og p\u00e5 dets streder skal alle hyle og la sine t\u00e5rer str\u00f8mme.\n15:4 Hesbon og El'ale skriker s\u00e5 det h\u00f8res like til Jahas; derfor klager Moabs krigsmenn, Moabs sjel skjelver.\n15:5 Mitt hjerte klager over Moab, dets flyktninger kommer like til Soar, den tre\u00e5rige kvige; for de g\u00e5r gr\u00e5tende opover bakken til Luhit, p\u00e5 veien til Horona'im l\u00f8fter de klagerop over \u00f8deleggelsen.\n15:6 Nimrims vann blir til \u00f8rkener, gresset t\u00f8rker bort, med urtene er det forbi, det finnes ikke mere et gr\u00f8nt str\u00e5.\n15:7 Derfor b\u00e6rer de det som de har samlet sammen, sitt opsparte gods, over Vidjebekken*. /\n15:8 Ja, klagerop lyder rundt omkring i Moabs land; like til Egla'im n\u00e5r dets hyl, og til Be'er-Elim;\n15:9 for Dimons vann er fulle av blod. Ja, jeg vil la ennu mere komme over Dimon - en l\u00f8ve skal falle over de undkomne av Moab, over levningen i landet.\n16:1 Send landsherren de lam han skal ha, fra Sela gjennem \u00f8rkenen til Sions datters berg!\n16:2 Som flagrende fugler, lik unger som er jaget bort fra redet, skal Moabs d\u00f8tre v\u00e6re ved Arnons ferjesteder.\n16:3 Gi r\u00e5d, finn utvei for oss! La din skygge midt p\u00e5 dagen v\u00e6re som natten! Skjul de fordrevne, forr\u00e5d ikke dem som flykter!\n16:4 La mine fordrevne barn f\u00e5 herberge hos dig! V\u00e6r et skjul for Moab mot \u00f8deleggeren! For det er forbi med voldsmannen, \u00f8deleggelsen f\u00e5r ende, undertrykkerne blir borte av landet.\n16:5 S\u00e5 skal tronen bli grunnfestet ved miskunnhet, og en konge skal sitte trygt p\u00e5 den i Davids telt, en fyrste som s\u00f8ker rett og fremmer rettferdighet.\n16:6 Vi har h\u00f8rt om Moabs veldige overmot, om dets stolthet, dets overmot og dets storaktighet, dets tomme skryt.\n16:7 Derfor skal Moab klage over Moab, alle skal klage; over Kir-Haresets druekaker skal I sukke i dyp sorg.\n16:8 For Hesbons marker er visnet, og Sibmas* vintre, hvis edle ranker slo folkenes herskere** til jorden; de n\u00e5dde like til Jaser og forvillet sig ut i \u00f8rkenen; dets kvister bredte sig ut og gikk over havet. / /\n16:9 Derfor gr\u00e5ter jeg med Jaser over Sibmas vintre; jeg vanner dig med mine t\u00e5rer, Hesbon, og dig El'ale! For over din frukth\u00f8st og over din kornh\u00f8st faller frydeskrik*. /\n16:10 Og glede og fryd tas bort fra frukthavene, og i ving\u00e5rdene lyder ingen frydesang, intet jubelrop; ingen treder vin i persekarene; frydeskriket* gj\u00f8r jeg ende p\u00e5. /\n16:11 Derfor bruser mitt indre for Moab som en citar, og mitt hjerte for Kir-Heres.\n16:12 Og n\u00e5r Moab har m\u00f8tt frem p\u00e5 offerhaugen og trettet sig ut der, og det g\u00e5r til sin helligdom for \u00e5 bede*, da utretter det intet. /\n16:13 Dette er det ord som Herren fordum talte mot Moab.\n16:14 Men nu taler Herren og sier: Innen tre \u00e5r, s\u00e5ledes som en dagarbeider regner \u00e5rene, skal Moabs herlighet v\u00e6re aktet ringe tross hele dets store folkemengde, og det som blir levnet, skal v\u00e6re lite og ringe og ikke meget verdt.\n17:1 Utsagn om Damaskus. Se, Damaskus skal oph\u00f8re \u00e5 v\u00e6re en by og bli til en grusdynge.\n17:2 Aroers byer blir forlatt; hjorder tar dem i eie og leirer sig der, og der er ingen som skremmer dem.\n17:3 Og det skal v\u00e6re slutt med festninger i Efra'im og med konged\u00f8mmet i Damaskus og med resten av Syria; det skal g\u00e5 med dem som med Israels barns herlighet, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n17:4 P\u00e5 den tid skal Jakobs herlighet bli ringe, og folkets fete kropp skal t\u00e6res bort.\n17:5 Det skal g\u00e5 som n\u00e5r en griper om det st\u00e5ende korn, og hans arm skj\u00e6rer aksene, og det skal g\u00e5 som n\u00e5r en sanker aks i Refa'im-dalen.\n17:6 Bare en efterh\u00f8st skal bli tilovers der, som n\u00e5r de sl\u00e5r ned oliven; to, tre b\u00e6r \u00f8verst i toppen, fire, fem p\u00e5 grenene av frukttreet, sier Herren, Israels Gud.\n17:7 P\u00e5 den tid skal mennesket vende sitt blikk til sin skaper, og hans \u00f8ine skal se op til Israels Hellige;\n17:8 han skal ikke vende sitt blikk til de alter hans hender har gjort, og ikke se p\u00e5 det hans fingrer har laget, hverken p\u00e5 Astarte-st\u00f8ttene eller p\u00e5 solst\u00f8ttene.\n17:9 P\u00e5 den tid skal Israels faste byer bli som de forlatte steder i skogen og p\u00e5 h\u00f8idene, de som blev forlatt for Israels barns skyld, og landet skal bli til en \u00f8rken.\n17:10 For du glemte din frelses Gud, og din styrkes klippe kom du ikke i hu; derfor planter du herlige haver og setter fremmede ranker i dem.\n17:11 P\u00e5 den dag du planter, gjerder du om dem, og om morgenen f\u00e5r du din plantning til \u00e5 blomstre; men avlingen blir borte p\u00e5 sykdommens dag, og smerten er ul\u00e6gelig.\n17:12 Ve! Det bruser av mange folk! Det bruser som havet. Det larmer av folkeslag! Det larmer som mektige vann larmer.\n17:13 Ja, det larmer av folkeslag som mange vann larmer; men han truer dem, og de flyr langt bort; de jages avsted som agner for vinden oppe p\u00e5 fjellene og som st\u00f8vhvirvel for stormen.\n17:14 Ved aftens tid, se, da er det forferdelse; f\u00f8r morgenen er de ikke mere til. S\u00e5ledes g\u00e5r det dem som plyndrer oss, dette er deres lodd som raner hos oss.\n18:1 H\u00f8r, du land med hvinende vinger* bortenfor Etiopias str\u00f8mmer, /\n18:2 du som sender bud over havet* og i r\u00f8rb\u00e5ter over vannene! G\u00e5 avsted, I raske sendebud, til det ranke folk med den glinsende hud, til det folk som er fryktet viden om, det folk som stadig bruker m\u00e5lesnor** og treder ned, det folk hvis land gjennemskj\u00e6res av str\u00f8mmer! / /\n18:3 Alle I jorderikes innbyggere, I som bor p\u00e5 jorden! N\u00e5r det l\u00f8ftes banner p\u00e5 fjellene, da se til, og n\u00e5r det st\u00f8tes i basun, da h\u00f8r efter!\n18:4 For s\u00e5 sa Herren til mig: Jeg vil v\u00e6re stille og se til i min bolig n\u00e5r heten brenner p\u00e5 en solskinnsdag, n\u00e5r skyen dugger i h\u00f8stens hete.\n18:5 For f\u00f8r h\u00f8sten, n\u00e5r blomstringen er til ende, og blomsten blir til en modnende drue, da skj\u00e6rer han rankene av med havekniver, og kvistene hugger han av og f\u00f8rer dem bort.\n18:6 De blir alle overlatt til fjellenes rovfugler og til landets ville dyr; rovfuglene skal holde til der om sommeren, og alle landets ville dyr om vinteren.\n18:7 P\u00e5 den tid skal det b\u00e6res gaver til Herren, h\u00e6rskarenes Gud, fra det ranke folk med den glinsende hud, fra det folk som er fryktet viden om, det folk som stadig bruker m\u00e5lesnor og treder ned, det folk hvis land gjennemskj\u00e6res av str\u00f8mmer - til det sted hvor Herrens, h\u00e6rskarenes Guds navn bor, til Sions berg.\n19:1 Utsagn om Egypten. Se, Herren farer frem p\u00e5 en lett sky og kommer til Egypten, og Egyptens avguder bever for hans \u00e5syn, og egypternes hjerter smelter i deres indre.\n19:2 Og jeg vil egge egypter mot egypter, s\u00e5 de skal stride hver mot sin bror og hver mot sin n\u00e6ste, by mot by, rike mot rike.\n19:3 Og egypternes \u00e5nd skal svikte i deres indre, og deres r\u00e5d vil jeg gj\u00f8re til intet; de skal s\u00f8ke til sine avguder og trollmenn og d\u00f8dningemanere og sannsigere.\n19:4 Jeg vil overgi Egypten i en h\u00e5rd herres h\u00e5nd, og en streng konge skal herske over dem, sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud.\n19:5 Og vannet i havet* blir borte, og elven blir t\u00f8rr, aldeles utt\u00f8rret, /\n19:6 og elvene stinker, Egyptens str\u00f8mmer minker og blir t\u00f8rre; r\u00f8r og siv visner;\n19:7 engene ved str\u00f8mmen, ved str\u00f8mmens bredd, og alt akerland ved str\u00f8mmen t\u00f8rker bort, spredes av vinden og er ikke mere.\n19:8 Fiskerne klager, og alle de som kaster krok i str\u00f8mmen, s\u00f8rger, og de som setter garn i vannet, er motl\u00f8se,\n19:9 og de som arbeider med heklet lin, blir til skamme, og de som vever fint hvitt t\u00f8i.\n19:10 Landets grunnpiller er knust; alle de som arbeider for l\u00f8nn, er sorgfulle i hu.\n19:11 Bare d\u00e5rer er Soans h\u00f8vdinger; de viseste blandt Faraos r\u00e5dgivere gir uforstandige r\u00e5d. Hvorledes kan I si til Farao: Jeg er en \u00e6tling av vismenn, en \u00e6tling av fortidens konger?\n19:12 Hvor er de da dine vismenn, at de kunde forkynne dig, at de kunde forst\u00e5 hvad r\u00e5d Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har tatt om Egypten?\n19:13 Soans h\u00f8vdinger er blitt d\u00e5rer, Nofs h\u00f8vdinger er blitt narret, og overhodene for stammene har f\u00f8rt Egypten vill.\n19:14 Herren har ut\u00f8st i deres indre en svimmelhets-\u00e5nd, og de har f\u00f8rt Egypten vill i all dets gjerning, som en drukken mann forvillet tumler om i sitt spy.\n19:15 Og ikke skal nogen gjerning lykkes for Egypten, enten det s\u00e5 er hode eller hale, palmegren eller siv som gj\u00f8r den.\n19:16 P\u00e5 den tid skal Egypten v\u00e6re som kvinner; det skal forferdes og frykte for Herrens, h\u00e6rskarenes Guds l\u00f8ftede h\u00e5nd, som han svinger imot det.\n19:17 Og Juda land skal v\u00e6re en redsel for Egypten; s\u00e5 ofte nogen nevner det for dem, skal de skjelve for det r\u00e5d som Herren, h\u00e6rskarenes Gud, tar mot det.\n19:18 P\u00e5 den tid skal det v\u00e6re fem byer i Egyptens land som taler Kana'ans tungem\u00e5l og sverger Herren, h\u00e6rskarenes Gud, troskap; en av dem skal kalles Ir-Haheres*. /\n19:19 P\u00e5 den tid skal det v\u00e6re et alter for Herren midt i Egyptens land, og en st\u00f8tte for Herren ved dets landemerke.\n19:20 Og det skal v\u00e6re til et tegn og et vidne i Egyptens land for Herren, h\u00e6rskarenes Gud; n\u00e5r de roper til Herren over undertrykkerne, skal han sende dem en frelser og stridsmann og fri dem ut.\n19:21 Og Herren skal gi sig til kjenne for Egypten, og egypterne skal kjenne Herren p\u00e5 den tid, og de skal b\u00e6re frem slaktoffer og matoffer og gj\u00f8re l\u00f8fter til Herren og holde dem.\n19:22 Herren skal sl\u00e5 Egypten, han skal sl\u00e5, men ogs\u00e5 l\u00e6ge, og de skal vende om til Herren, og han skal b\u00f8nnh\u00f8re dem og l\u00e6ge dem.\n19:23 P\u00e5 den tid skal det v\u00e6re en ryddet vei fra Egypten til Assyria, og assyrerne skal komme til Egypten, og egypterne til Assyria, og egypterne skal tjene Herren sammen med assyrerne.\n19:24 P\u00e5 den tid skal Israel v\u00e6re den tredje med Egypten og med Assyria, en velsignelse midt p\u00e5 jorden,\n19:25 fordi Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har velsignet det og sagt: Velsignet v\u00e6re mitt folk Egypten og mine henders verk Assyria og min arv Israel!\n20:1 I det \u00e5r da Tartan kom til Asdod, da assyrerkongen Sargon sendte ham dit, og han stred imot Asdod og inntok byen -\n20:2 p\u00e5 den tid talte Herren ved Esaias, Amos' s\u00f8nn, og sa: Du skal l\u00f8se h\u00e5rkjortelen* av dine lender og dra skoen av din fot! Og han gjorde s\u00e5 og gikk naken** og barfotet. / /\n20:3 Da sa Herren: Likesom min tjener Esaias har g\u00e5tt naken og barfotet og nu i tre \u00e5r har v\u00e6rt et tegn og varsel om Egypten og Etiopia,\n20:4 s\u00e5ledes skal kongen i Assyria f\u00f8re bort fangene fra Egypten og de landflyktige fra Etiopia, de unge og de gamle, nakne og barfotede og med bar bak, til van\u00e6re for Egypten.\n20:5 Da skal de forferdes og ha skam av Etiopia, som de satte sitt h\u00e5p til, og av Egypten, som de var stolte av.\n20:6 P\u00e5 den tid skal de som bor her i kystlandet*, si: Se, s\u00e5ledes er det g\u00e5tt dem vi satte v\u00e5rt h\u00e5p til, dem som vi tydde til efter hjelp, for \u00e5 fries fra kongen i Assyria. Hvorledes skal da vi komme unda? /\n21:1 Utsagn om Hav\u00f8rkenen*. Som stormvinder i \u00f8rkenen farer frem, kommer det fra \u00f8rkenen, fra det forferdelige land. /\n21:2 Et h\u00e5rdt syn er mig kunngjort: R\u00f8veren r\u00f8ver og \u00f8deleggeren \u00f8delegger. Dra op, Elam*! Treng p\u00e5, Media! Hvert sukk gj\u00f8r jeg ende p\u00e5. /\n21:3 Derfor er mine lender fulle av smerte, veer har grepet mig, som den f\u00f8dendes veer; jeg vrir mig s\u00e5 jeg ikke kan h\u00f8re; jeg er forferdet s\u00e5 jeg ikke kan se.\n21:4 Mitt sinn er forvirret, redsel har forferdet mig; aftenen, som var min lyst, har han* gjort til redsel for mig. /\n21:5 De dekker bordet, vakten v\u00e5ker, de eter og drikker - op, I h\u00f8vdinger, sm\u00f8r skjoldene!\n21:6 For s\u00e5 sa Herren til mig: G\u00e5 og still vaktmannen ut! Det han ser, skal han melde.\n21:7 Og ser han et tog av ryttere, par efter par, et tog av asener, et tog av kameler, da skal han gi akt, gi n\u00f8ie akt.\n21:8 Da ropte han som en l\u00f8ve: Herre, p\u00e5 vakt st\u00e5r jeg alltid om dagen, og p\u00e5 min post er jeg stilt hver en natt;\n21:9 men se der! Der kommer et tog av ridende menn, par av ryttere! - Og han tok til orde og sa: Falt, falt er Babel, og alle dets guders billeder har han* knust og kastet til jorden. /\n21:10 Du mitt knuste, mitt gjennemtreskede folk! Det jeg har h\u00f8rt av Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, har jeg kunngjort for eder.\n21:11 Utsagn om Duma*. Til mig roper de fra Se'ir: Vekter! Hvor langt er det p\u00e5 natten? Vekter! Hvor langt er det p\u00e5 natten? /\n21:12 Vekteren svarer: Det kommer morgen, men ogs\u00e5 natt; vil I sp\u00f8rre*, s\u00e5 sp\u00f8r - kom igjen! /\n21:13 Utsagn mot Arabia. I skogen i Arabia skal I overnatte, I karavaner av dedanitter!\n21:14 Ut til de t\u00f8rste f\u00f8rer de vann; de som bor i Temas land, kommer de flyktende i m\u00f8te med br\u00f8d;\n21:15 for de flykter for sverdet, for det dragne sverd og den spente bue og for krigens trykk.\n21:16 For s\u00e5 har Herren sagt til mig: Om et \u00e5r, s\u00e5ledes som en dagarbeider regner \u00e5ret, skal det v\u00e6re forbi med all Kedars herlighet.\n21:17 Og tallet p\u00e5 de buer som levnes Kedars helter, skal bli lite; for Herren, Israels Gud, har talt.\n22:1 Utsagn om Syne-dalen*. Hvad fattes dig siden alt ditt folk er steget op p\u00e5 takene? /\n22:2 Du larmfulle, du brusende stad, du jublende by! Dine drepte er ikke drept med sverd og ikke d\u00f8d i krig.\n22:3 Dine h\u00f8vdinger har alle sammen flyktet bort, uten bue er de fanget; alle som fantes i dig, er fanget, enda de hadde flyktet langt bort.\n22:4 Derfor sier jeg: Se bort fra mig! Jeg m\u00e5 gr\u00e5te bittert. Treng ikke inn p\u00e5 mig for \u00e5 tr\u00f8ste mig over mitt folks undergang!\n22:5 For en dag med forferdelse og nedtramping og forvirring holder Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, i Syne-dalen*; murer brytes ned, og skrik lyder op imot fjellet. /\n22:6 Elam* b\u00e6rer kogger, drar frem med stridsmenn p\u00e5 vogner og med ryttere, og Kir** har tatt dekket av sitt skjold. / /\n22:7 Dine herligste daler fylles med vogner, og rytterne stiller sig op imot portene.\n22:8 S\u00e5 tar Herren dekket bort fra Juda, og du ser dig p\u00e5 den dag om efter rustningene i skoghuset*, /\n22:9 og I ser at Davids stad har mange revner, og I samler vannet i den nedre dam,\n22:10 og I teller Jerusalems hus, og I river husene ned for \u00e5 styrke muren,\n22:11 og I gj\u00f8r en grav mellem begge murene for vannet fra den gamle dam; men I ser ikke op til ham som gjorde dette*, og ham som uttenkte det for lang tid siden, ser I ikke. /\n22:12 Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, kaller eder den dag til gr\u00e5t og veklage og til \u00e5 rake hodet og binde sekk om eder.\n22:13 Men se, der er fryd og glede; de slakter okser, de slakter f\u00e5r, de eter kj\u00f8tt og drikker vin; [de sier:] La oss ete og drikke, for imorgen d\u00f8r vi!\n22:14 Men i mine \u00f8rer lyder Herrens, h\u00e6rskarenes Guds \u00e5penbaring: Sannelig, denne misgjerning skal I ikke f\u00e5 utsonet s\u00e5 lenge I lever, sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud.\n22:15 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud: G\u00e5 inn til denne overhovmester Sebna, han som st\u00e5r for huset, og si:\n22:16 Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har hugget dig ut en grav, du som hugger dig ut en grav i h\u00f8iden, huler dig ut en bolig i berget?\n22:17 Se, Herren skal slynge dig, ja slynge dig bort, mann! Han skal rulle dig sammen,\n22:18 han skal n\u00f8ste dig til et n\u00f8ste og kaste dig som en ball bort til et vidtstrakt land; dit skal du, og der skal du d\u00f8, og dit skal dine herlige vogner, du skamflekk for din herres hus!\n22:19 Jeg vil st\u00f8te dig bort fra din post, og fra din plass skal du bli kastet ned.\n22:20 Og p\u00e5 den dag vil jeg kalle min tjener Eljakim, Hilkias' s\u00f8nn,\n22:21 og jeg vil kl\u00e6 ham i din kjortel og binde ditt belte om ham og gi din makt i hans h\u00e5nd, og han skal v\u00e6re en far for Jerusalems innbyggere og for Judas hus.\n22:22 Og jeg vil legge n\u00f8klen til Davids hus p\u00e5 hans skulder, og han skal lukke op, og ingen lukke til, og lukke til, og ingen lukke op.\n22:23 Og jeg vil feste ham som en nagle p\u00e5 et sikkert sted, og han skal bli et \u00e6ressete for sin fars hus.\n22:24 Og de skal henge p\u00e5 ham hele tyngden av hans fars hus, de edle og de ville skudd, alle sm\u00e5karene, b\u00e5de fatene og alle krukkene*. /\n22:25 P\u00e5 den dag, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skal den nagle som var festet p\u00e5 et sikkert sted, l\u00f8sne; den skal hugges av og falle ned, og den byrde som hang p\u00e5 den, skal \u00f8delegges; for Herren har talt.\n23:1 Utsagn om Tyrus. Jamre eder, I Tarsis-skib! For det er \u00f8delagt, s\u00e5 der ikke mere er hus, og I ikke mere kan komme hjem; fra Kittims land blir det kunngjort for dem.\n23:2 Bli stille, I som bor p\u00e5 kysten som Sidons sj\u00f8farende kj\u00f8bmenn opfylte!\n23:3 Av Sikors* s\u00e6d, av Nilens h\u00f8st, som blev f\u00f8rt frem over det store hav, gjorde det** sig vinning, og det var et marked for folkene. / /\n23:4 Skam dig, Sidon! - For havet, havets festning sier: Jeg har ikke hatt f\u00f8dselsveer, heller ikke f\u00f8dt, heller ikke opf\u00f8dd unge menn eller fostret jomfruer.\n23:5 N\u00e5r de f\u00e5r h\u00f8re om dette i Egypten, skal de skjelve ved ryktet om Tyrus.\n23:6 Far over til Tarsis, jamre eder, I som bor p\u00e5 kysten!\n23:7 Er dette eders jublende by, som blev til i fordums dager, hvis f\u00f8tter b\u00e6rer den bort til \u00e5 bo som fremmed i det fjerne?\n23:8 Hvem har besluttet dette mot Tyrus, mot henne som delte ut kroner, hun hvis kj\u00f8bmenn var fyrster, hvis kremmere var stormenn p\u00e5 jorden?\n23:9 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har besluttet det for \u00e5 vanhellige all stolt prakt, for \u00e5 van\u00e6re alle jordens store.\n23:10 Bred dig ut over ditt land som str\u00f8mmen*, du Tarsis' datter! Det er intet b\u00e5nd mere. /\n23:11 Han har rakt ut sin h\u00e5nd over havet, han har f\u00e5tt kongeriker til \u00e5 skjelve; Herren har befalt \u00e5 \u00f8delegge Kana'ans faste borger.\n23:12 Han sa: Du skal ikke mere bli ved \u00e5 juble, du voldtatte jomfru, Sidons datter! Bryt op, dra over til Kittim! Heller ikke der skal du finne ro.\n23:13 Se, kaldeernes land, dette folk som fordum ikke var til, de hvis land Assur har gjort til bolig for \u00f8rkenens dyr, de reiser sine beleiringst\u00e5rn, omstyrter dets* palasser og gj\u00f8r det til en grushaug. /\n23:14 Jamre eder, I Tarsis-skib! For \u00f8delagt er eders faste borg.\n23:15 P\u00e5 den tid skal Tyrus bli glemt i sytti \u00e5r, s\u00e5 lenge som en konges dager; n\u00e5r sytti \u00e5r er til ende, skal det g\u00e5 Tyrus som det heter i visen om skj\u00f8gen:\n23:16 Ta din citar, g\u00e5 omkring i byen, du glemte skj\u00f8ge! Spill det beste du kan, syng vise p\u00e5 vise, s\u00e5 folk kan komme dig i hu!\n23:17 N\u00e5r de sytti \u00e5r er til ende, da skal Herren ta sig av Tyrus, og det skal atter f\u00e5 ta imot horel\u00f8nn, og det skal drive utukt med alle verdens riker over den vide jord.\n23:18 Men dets vinning og dets horel\u00f8nn skal v\u00e6re helliget til Herren, den skal ikke legges op og ikke gjemmes; for de som bor for Herrens \u00e5syn, skal f\u00e5 dets vinning og bruke den til \u00e5 ete sig mette og kl\u00e6 sig i prektige kl\u00e6r for.\n24:1 Se, Herren t\u00f8mmer jorden og legger den \u00f8de; han omskifter dens skikkelse og adspreder dem som bor p\u00e5 den.\n24:2 Da g\u00e5r det presten som folket, herren som tr\u00e6len, fruen som tr\u00e6lkvinnen, selgeren som kj\u00f8peren, l\u00e5ntageren som l\u00e5ngiveren, \u00e5gerkaren som hans skyldner.\n24:3 T\u00f8mmes, ja t\u00f8mmes skal jorden og plyndres, ja plyndres; for Herren har talt dette ord.\n24:4 Jorden s\u00f8rger og visner bort; jorderike sykner og visner bort; de ypperste av dem som bor p\u00e5 jorden, sykner bort.\n24:5 Og jorden er vanhelliget under dem som bor p\u00e5 den; for de har krenket lovene, overtr\u00e5dt budet, brutt den evige pakt.\n24:6 Derfor fort\u00e6rer forbannelse jorden, og de som bor p\u00e5 den, m\u00e5 b\u00f8te; derfor brenner jordboerne, og det blir bare f\u00e5 mennesker igjen.\n24:7 Mosten visner, vintreet sykner bort; alle de som f\u00f8r var s\u00e5 hjerteglade, sukker nu.\n24:8 Det er forbi med gleden ved trommenes lyd, det er slutt med de jublendes larm; det er forbi med gleden ved citarens klang.\n24:9 De drikker ikke lenger vin under sang; besk er den sterke drikk for dem som drikker den.\n24:10 Nedbrutt er den \u00f8de by; stengt er hvert hus, s\u00e5 ingen kan g\u00e5 inn.\n24:11 P\u00e5 gatene lyder klagerop over vinen; all glede er borte, landets fryd er blitt landflyktig.\n24:12 Tilbake i byen er bare \u00f8deleggelse, og porten er sl\u00e5tt i stumper og stykker.\n24:13 For s\u00e5ledes skal det g\u00e5 til blandt folkene p\u00e5 jorden som n\u00e5r oliven sl\u00e5es ned, som ved efterh\u00f8sten, n\u00e5r vinh\u00f8sten er forbi.\n24:14 De*, de skal opl\u00f8fte sin r\u00f8st og rope med fryd; over Herrens herlighet jubler de fra havet. /\n24:15 \u00c6r derfor Herren, I som bor i \u00d8stens land; \u00e6r Herrens, Israels Guds navn, I som bor p\u00e5 havets \u00f8er*! /\n24:16 Fra jordens ytterste kant h\u00f8rer vi lovsanger: \u00c6re v\u00e6re den Rettferdige! Men jeg sier: Jeg forg\u00e5r, jeg forg\u00e5r, ve mig! R\u00f8vere r\u00f8ver, ja, r\u00f8vere r\u00f8ver og plyndrer.\n24:17 Gru og grav og garn over dig, du som bor p\u00e5 jorden!\n24:18 Og det skal skje at den som flyr for den grufulle larm, skal falle i graven, og den som kommer op av graven, skal fanges i garnet; for slusene i det h\u00f8ie er \u00e5pnet, og jordens grunnvoller skjelver.\n24:19 Jorden brister, ja, den brister; jorden revner, ja, den revner; jorden rystes, ja, den rystes.\n24:20 Jorden skal rave som den drukne og svinges hit og dit som en hengek\u00f8i, og dens misgjerning skal gynge p\u00e5 den, og den skal falle og ikke reise sig mere.\n24:21 P\u00e5 den tid skal Herren hjems\u00f8ke himmelens h\u00e6r i det h\u00f8ie og jordens konger nede p\u00e5 jorden;\n24:22 og de skal samles sammen som fanger i hulen og settes fast i fengslet, og langt om lenge skal de f\u00e5 sin straff.\n24:23 Og m\u00e5nen skal blyges, og solen skamme sig; for Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er konge p\u00e5 Sions berg og i Jerusalem, og for hans eldstes \u00f8ine er det herlighet.\n25:1 Herre, du er min Gud; jeg vil oph\u00f8ie dig, jeg vil prise ditt navn, for du har gjort underverk; dine r\u00e5d fra gammel tid er sannhet og trofasthet.\n25:2 For du har gjort en by til en stenhaug, en fast by til en grusdynge, du har \u00f8delagt de fremmedes palasser, s\u00e5 det ikke mere er nogen by; de skal aldri mere bygges op igjen.\n25:3 Derfor skal et sterkt folk \u00e6re dig, de ville hedningers stad skal frykte dig;\n25:4 for du har v\u00e6rt et vern for den ringe, et vern for den fattige i hans trengsel, et ly mot regnskyll, en skygge mot hete; for voldsmenns fnysen er som regnskyll mot en vegg.\n25:5 Som du demper hete i t\u00f8rt land, s\u00e5 demper du de fremmedes bulder; som hete ved skyggen av en sky, s\u00e5 dempes voldsmenns sang.\n25:6 Og Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skal p\u00e5 dette fjell gj\u00f8re et gjestebud for alle folk, et gjestebud med fete retter, et gjestebud med gammel vin, med fete, margfulle retter, med klaret gammel vin.\n25:7 Og han skal p\u00e5 dette fjell tilintetgj\u00f8re det sl\u00f8r som omsl\u00f8rer alle folkene, og det dekke som dekker alle hedningefolkene.\n25:8 Han skal opsluke d\u00f8den for evig, og Herren, Israels Gud, skal t\u00f8rke gr\u00e5ten av alle ansikter, og sitt folks van\u00e6re skal han ta bort fra hele jorden; for Herren har talt.\n25:9 P\u00e5 den tid skal de si: Se, der er v\u00e5r Gud, han som vi ventet skulde frelse oss, dette er Herren som vi ventet p\u00e5; la oss fryde og glede oss i hans frelse!\n25:10 For Herrens h\u00e5nd skal hvile p\u00e5 dette fjell; men Moab skal tredes ned i sitt eget land, likesom halm tredes ned i gj\u00f8dselvann.\n25:11 Og Moab skal brede ut sine hender der, likesom sv\u00f8mmeren breder ut sine hender for \u00e5 sv\u00f8mme; men Herren skal kue dets stolthet til tross for dets henders kunstgrep.\n25:12 Og dine* murers h\u00f8ie festning skal han rive ned, omstyrte, jevne med jorden, s\u00e5 den ligger i st\u00f8vet. /\n26:1 P\u00e5 den dag skal denne sang synges i Juda land: En sterk by har vi, frelse setter han til mur og vern.\n26:2 Lat op portene, s\u00e5 et rettferdig folk kan g\u00e5 inn, et folk som holder fast ved sin troskap.\n26:3 Den som har et grunnfestet sinn, ham lar du alltid ha fred, for til dig setter han sin lit.\n26:4 Sett eders lit til Herren til alle tider! For i Herren, Israels Gud, har vi en evig klippe.\n26:5 For han har nedb\u00f8iet dem som bodde i det h\u00f8ie, den kneisende stad; han st\u00f8tte den ned, ja st\u00f8tte den ned til jorden, slo den ned i st\u00f8vet.\n26:6 Den blev tr\u00e5dt under f\u00f8tter, under de elendiges f\u00f8tter, de ringes steg.\n26:7 Den rettferdiges sti er jevn; du jevner den rettferdiges vei.\n26:8 P\u00e5 dine dommers vei, Herre, ventet vi dig ogs\u00e5; til ditt navn og ditt minne stod v\u00e5r sjels attr\u00e5.\n26:9 Med min sjel lengtes jeg efter dig om natten, og med min \u00e5nd s\u00f8kte jeg dig. For s\u00e5 snart dine dommer rammer jorden, l\u00e6rer jordboerne rettferdighet.\n26:10 Dersom den ugudelige f\u00e5r n\u00e5de, s\u00e5 l\u00e6rer han ikke rettferdighet; i rettvishets land gj\u00f8r han urett, og han ser ikke Herrens h\u00f8ihet.\n26:11 Herre! H\u00f8it opl\u00f8ftet var din h\u00e5nd, men de s\u00e5 det ikke; de fikk se din nidkj\u00e6rhet for folket og blev til skamme; ja, ild fort\u00e6rte dine fiender.\n26:12 Herre! Du skal hjelpe oss til fred; for alt det vi har gjort, har du utrettet for oss.\n26:13 Herre v\u00e5r Gud! Andre herrer enn du har hersket over oss; ved dig alene priser vi ditt navn.\n26:14 D\u00f8de blir ikke levende, d\u00f8dninger st\u00e5r ikke op*; derfor hjems\u00f8ker og \u00f8delegger du dem og gj\u00f8r hvert minne om dem til intet. /\n26:15 Du \u00f8ker folket, Herre! Du \u00f8ker folket og viser din herlighet; du flytter alle landets grenser langt ut.\n26:16 Herre! I n\u00f8den s\u00f8kte de dig; de opsendte stille b\u00f8nner da din tukt kom over dem.\n26:17 Likesom en fruktsommelig kvinne vrir sig og skriker i sine veer n\u00e5r hun skal f\u00f8de, s\u00e5ledes gikk det oss for din vredes skyld, Herre!\n26:18 Vi var fruktsommelige, vi vred oss; men da vi f\u00f8dte, var det bare vind; frelse gav vi ikke landet, og ingen blev f\u00f8dt til \u00e5 bo p\u00e5 jorden.\n26:19 Dine d\u00f8de skal bli levende, mine lik skal opst\u00e5; v\u00e5kn op og juble, I som bor i st\u00f8vet! For dugg over gr\u00f8nne urter er din dugg, og jorden gir d\u00f8dninger tilbake til livet.\n26:20 G\u00e5, mitt folk, g\u00e5 inn i dine kammer og lukk d\u00f8rene efter dig! Skjul dig et lite \u00f8ieblikk, inntil vreden g\u00e5r over!\n26:21 For se, Herren g\u00e5r ut fra sitt sted for \u00e5 hjems\u00f8ke jordboerne for deres misgjerning, og jorden skal la det blod som er ut\u00f8st p\u00e5 den, komme for dagen og ikke mere dekke sine drepte.\n27:1 P\u00e5 den tid skal Herren med sitt sverd, det h\u00e5rde og store og sterke, hjems\u00f8ke Leviatan, den lettfarende drage*, og Leviatan, den buktede drage, og han skal drepe uhyret som er i havet**. / /\n27:2 P\u00e5 den tid [skal de synge:] Der er en edel ving\u00e5rd; syng om den!\n27:3 Jeg, Herren, er dens vokter, hvert \u00f8ieblikk vanner jeg den; forat ikke nogen skal hjems\u00f8ke den, vokter jeg den dag og natt.\n27:4 Vrede har jeg ikke mot den. Hadde jeg torner og tistler mot mig i krig, da vilde jeg g\u00e5 l\u00f8s p\u00e5 dem og brenne dem op alle sammen,\n27:5 dersom de da ikke skulde s\u00f8ke vern hos mig, gj\u00f8re fred med mig, ja, gj\u00f8re fred med mig.\n27:6 I de kommende dager skal Jakob skyte r\u00f8tter, Israel blomstre og f\u00e5 skudd, og de skal fylle jorderike med frukt.\n27:7 Har vel Herren sl\u00e5tt Israel s\u00e5 h\u00e5rdt som han slo den som slo ham? Eller blev han drept s\u00e5ledes som hans fiender blev drept?\n27:8 Med m\u00e5te gikk du i rette med folket da du jaget det fra dig. Herren drev det bort med sitt h\u00e5rde v\u00e6r p\u00e5 \u00f8stenvindens dag.\n27:9 Derfor blir Jakobs misgjerning utsonet, og det at hans synd blir tatt bort, gir full frukt, n\u00e5r alle alterstener blir knust som kalkstener, og Astarte-billeder og solst\u00f8tter ikke reiser sig mere.\n27:10 For den faste by ligger forlatt, en folketom bolig, \u00f8de som \u00f8rkenen. Kalver beiter der; der hviler de og fort\u00e6rer dens kvister;\n27:11 n\u00e5r dens grener blir t\u00f8rre, brytes de av, kvinner kommer og gj\u00f8r op ild med dem. For dette er ikke noget forstandig folk; derfor forbarmer dets skaper sig ikke over det, og han som dannet det, er ikke n\u00e5dig mot det.\n27:12 Og det skal skje p\u00e5 den tid at Herren skal sl\u00e5 ned frukter like fra Storelven* til Egyptens bekk, og I, Israels barn, I skal sankes op en for en. /\n27:13 Og det skal skje p\u00e5 den tid at de skal st\u00f8te i en stor basun, og da skal de komme de fortapte i Assurs land og de fordrevne i Egyptens land, og de skal tilbede Herren p\u00e5 det hellige berg i Jerusalem.\n28:1 Ve Efra'ims drukne menns stolte krone og den falmende blomst, hans fagre pryd, som troner over den fete dal*, der de ligger drukne av vin. /\n28:2 Se, Herren sender en som er sterk og veldig*, lik en haglskur, en \u00f8deleggende storm; som en flom av mektige, overstr\u00f8mmende vann sl\u00e5r han alt til jorden med makt. /\n28:3 Med f\u00f8tter skal den tredes ned, Efra'ims drukne menns stolte krone,\n28:4 og med den falmende blomst, hans fagre pryd, som troner over den fete dal, skal det g\u00e5 som med den fiken som er moden f\u00f8r sommeren er der: S\u00e5 snart en ser den, sluker han den, mens den ennu er i hans h\u00e5nd.\n28:5 P\u00e5 den tid skal Herren, h\u00e6rskarenes Gud, v\u00e6re en fager krone og en herlig krans for resten av sitt folk,\n28:6 og en doms \u00e5nd for den som sitter til doms, og styrke for dem som driver krigen tilbake til porten*. /\n28:7 Men ogs\u00e5 de som er her*, raver av vin og tumler av sterk drikk; prest og profet raver av sterk drikk, er overveldet av vin, tumler av sterk drikk; de raver i sine syner, vakler i sine dommer; /\n28:8 for alle bord er fulle av vemmelig spy, det finnes ikke en ren flekk.\n28:9 Hvem* vil han l\u00e6re kunnskap, og hvem vil han f\u00e5 til \u00e5 forst\u00e5 budskap? Er det barn som nettop er avvent fra melken, tatt bort fra brystet? /\n28:10 For bud p\u00e5 bud*, bud p\u00e5 bud, regel p\u00e5 regel, regel p\u00e5 regel, litt her, litt der. /\n28:11 Ja, ved folk med stammende leber og i et annet tungem\u00e5l skal han tale til dette folk,\n28:12 han som sa til dem: Dette er ro, unn den m\u00f8dige ro, og dette er hvile. Men de vilde ikke h\u00f8re.\n28:13 S\u00e5 skal da Herrens ord bli dem bud p\u00e5 bud, bud p\u00e5 bud, regel p\u00e5 regel, regel p\u00e5 regel, litt her, litt der, s\u00e5 de skal g\u00e5 og falle baklengs og knuses og bindes og fanges.\n28:14 Derfor h\u00f8r Herrens ord, I spottere, I som hersker over folket her i Jerusalem!\n28:15 Fordi I sier: Vi har gjort en pakt med d\u00f8den og et forbund med d\u00f8dsriket; n\u00e5r den susende svepe farer frem, skal den ikke n\u00e5 oss; for vi har gjort l\u00f8gn til v\u00e5r tilflukt og svik til v\u00e5rt skjul -\n28:16 derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg har lagt i Sion en grunnsten, en pr\u00f8vet sten, en kostelig, fast hj\u00f8rnesten; den som tror, haster ikke*. /\n28:17 Og jeg vil gj\u00f8re rett til m\u00e5lesnor og rettferdighet til lodd, og hagl skal rive bort l\u00f8gnens tilflukt, og skjulet skal vannene skylle bort.\n28:18 Og eders pakt med d\u00f8den skal slettes ut, og eders forbund med d\u00f8dsriket skal ikke st\u00e5 fast; n\u00e5r den susende svepe farer frem, da skal I bli tr\u00e5dt ned.\n28:19 Hver gang den farer frem, skal den rive eder bort; hver morgen skal den fare frem, b\u00e5de dag og natt, og det skal v\u00e6re bare redsel \u00e5 forst\u00e5 budskapet;\n28:20 for sengen er for kort til \u00e5 strekke sig ut i, og teppet for smalt til \u00e5 sv\u00f8pe sig i.\n28:21 For Herren skal reise sig likesom ved Perasim-fjellet, som i dalen ved Gibeon skal han vredes, for \u00e5 gj\u00f8re sin gjerning? en underlig gjerning, og utrette sitt arbeid, et uh\u00f8rt arbeid.\n28:22 Og nu, spott ikke, forat ikke eders b\u00e5nd skal bli strammet! For tilintetgj\u00f8relse og fast besluttet straffedom over hele jorden har jeg h\u00f8rt fra Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud.\n28:23 Vend \u00f8ret til og h\u00f8r min r\u00f8st, gi akt og h\u00f8r min tale!\n28:24 N\u00e5r plogmannen vil s\u00e5, holder han da alltid p\u00e5 med \u00e5 pl\u00f8ie, \u00e5pne og harve sin jord?\n28:25 N\u00e5r han har jevnet sin aker, spreder han da ikke ut dill og karve og s\u00e5r hvete i rader og bygg p\u00e5 avmerket sted og spelt i kanten?\n28:26 Hans Gud har vist ham den rette m\u00e5te, han l\u00e6rte ham det.\n28:27 For en tresker ikke dill med treskeslede, ruller heller ikke vognhjul over karve; men med stav banker en ut dill, og karve med kjepp.\n28:28 Blir vel br\u00f8dkorn knust? Nei, en tresker det ikke uavlatelig, og n\u00e5r en driver sine vognhjul og sine hester over det, knuser en det ikke.\n28:29 Ogs\u00e5 dette kommer fra Herren, h\u00e6rskarenes Gud; han er underfull i r\u00e5d, stor i visdom.\n29:1 Ve Ariel*, Ariel, du by hvor David slo leir! Legg \u00e5r til \u00e5r, la h\u00f8itidene g\u00e5 sin rundgang! /\n29:2 Da vil jeg gj\u00f8re det trangt for Ariel, og der skal v\u00e6re sorg og jammer; men s\u00e5 skal det* bli mig et virkelig Ariel. /\n29:3 Jeg vil sl\u00e5 leir rundt omkring dig, og jeg vil kringsette dig med vaktposter og bygge voller mot dig.\n29:4 Da skal du tale lavm\u00e6lt fra jorden, og fra st\u00f8vet skal du mumle frem dine ord; og din r\u00f8st skal lyde fra jorden likesom fra en d\u00f8dningemaner, og fra st\u00f8vet skal din tale hviskes.\n29:5 Men s\u00e5 skal dine fienders mengde bli som fint st\u00f8v, og voldsmennenes flokk som fykende agner, og det skal skje i et \u00f8ieblikk, med ett.\n29:6 Fra Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skal det komme en hjems\u00f8kelse med bulder og brak og veldige dr\u00f8nn, hvirvelvind og storm og fort\u00e6rende ildslue.\n29:7 Og mengden av alle de hedningefolk som strider mot Ariel, skal bli som en dr\u00f8m, et syn om natten, alle de som strider mot det og dets borg, og som trenger inn p\u00e5 det.\n29:8 Og det skal g\u00e5 som n\u00e5r den sultne dr\u00f8mmer og synes han eter, men n\u00e5r han v\u00e5kner, da er han tom, og som n\u00e5r den t\u00f8rste dr\u00f8mmer og synes han drikker, men n\u00e5r han v\u00e5kner, se, da er han matt, og hans sjel blir maktl\u00f8s; s\u00e5ledes skal det g\u00e5 alle de mange hedningefolk som strider mot Sions berg.\n29:9 Stirr p\u00e5 hverandre og bli forvirret! Stirr eder blinde, og v\u00e6r blinde! I er drukne, men ikke av vin; I raver, men ikke av sterk drikk.\n29:10 For Herren har ut\u00f8st over eder en dyp s\u00f8vns \u00e5nd, og han har tillukket eders \u00f8ine, profetene, og tildekket eders hoder, seerne.\n29:11 Og s\u00e5ledes er synet av alt dette blitt eder likesom ordene i en forseglet bok; gir en den til en som skj\u00f8nner skrift, og sier: Les dette! s\u00e5 sier han: Jeg kan ikke, for den er forseglet.\n29:12 Eller en rekker boken til en som ikke skj\u00f8nner skrift, med de ord: Les dette! s\u00e5 sier han: Jeg skj\u00f8nner ikke skrift.\n29:13 Og Herren sier: Fordi dette folk holder sig n\u00e6r til mig med sin munn og \u00e6rer mig med sine leber, men holder sitt hjerte langt borte fra mig, og deres frykt for mig er et menneskebud som de har l\u00e6rt,\n29:14 se, derfor vil jeg bli ved \u00e5 g\u00e5 underlig frem mot dette folk, underlig og forunderlig, og dets vismenns visdom skal forg\u00e5, og dets forstandige menns forstand skal skjule sig.\n29:15 Ve dem som vil skjule i det dype for Herren hvad de har fore, og hvis gjerninger skjer i m\u00f8rke, og som sier: Hvem ser oss, og hvem kjenner oss?\n29:16 Hvor forvendte I er! - Er pottemakeren \u00e5 akte som hans ler, s\u00e5 verket kunde si om ham som gjorde det: Han har ikke gjort mig, og det som er laget, si om ham som laget det: Han skj\u00f8nner det ikke?\n29:17 Ennu bare en liten stund, s\u00e5 skal Libanon bli til fruktbar mark, og den fruktbare mark aktes som skog.\n29:18 Og p\u00e5 den dag skal de d\u00f8ve h\u00f8re bokens ord, og ut fra mulm og m\u00f8rke skal de blindes \u00f8ine se,\n29:19 Og de saktmodige skal glede sig enn mere i Herren, og de fattige blandt menneskene skal fryde sig i Israels Hellige;\n29:20 for det er forbi med voldsmannen, og det er ute med spotteren, og utryddet blir alle de som er \u00e5rv\u00e5kne til \u00e5 gj\u00f8re urett,\n29:21 de som gj\u00f8r et menneske til synder for et ords skyld og legger snarer for den som hevder retten p\u00e5 tinget, og som ved l\u00f8gn b\u00f8ier retten for den rettferdige.\n29:22 Derfor sier Herren s\u00e5 til Jakobs hus, Herren som forl\u00f8ste Abraham: Nu skal Jakob ikke bli til skamme, og nu skal hans \u00e5syn ikke blekne;\n29:23 for n\u00e5r han og hans barn ser mine henders gjerning i sin midte, s\u00e5 skal de hellige mitt navn, og de skal hellige Jakobs Hellige, og Israels Gud skal de frykte.\n29:24 Og de hvis \u00e5nd f\u00f3r vill, skal l\u00e6re forstand, og de knurrende skal ta imot l\u00e6rdom.\n30:1 Ve de gjenstridige barn, sier Herren, de som utf\u00f8rer r\u00e5d som ikke er fra mig, og inng\u00e5r avtale uten min \u00c5nd, s\u00e5 de legger synd til synd,\n30:2 de som drar ned til Egypten, uten at de har r\u00e5dspurt mig, for \u00e5 finne vern hos Farao og s\u00f8ke ly i Egyptens skygge!\n30:3 Men Faraos vern skal bli eder til skam, og det ly I s\u00f8ker i Egyptens skygge, til skjensel.\n30:4 For deres* fyrster er kommet til Soan**, og deres sendebud kommer like til Hanes; / /\n30:5 alle blir de til skamme ved et folk som ikke gagner dem, som ikke er til hjelp og ikke til gagn, men bare til skam og skjensel.\n30:6 Utsagn om dyrene som drar mot syd. Gjennem n\u00f8ds og trengsels land, hvor l\u00f8ve og l\u00f8vinne, huggorm og flyvende serafslange har sitt hjem, f\u00f8rer de sitt gods p\u00e5 aseners rygg og sine skatter p\u00e5 kamelers pukler til et folk som ikke gagner dem.\n30:7 Aldri nogen gang vil Egypten hjelpe; derfor kaller jeg det: storskryteren som sitter stille.\n30:8 G\u00e5 nu inn, skriv det p\u00e5 en tavle i deres p\u00e5syn og tegn det op i en bok, s\u00e5 det kan v\u00e6re for kommende dager, for alltid, til evig tid!\n30:9 For det er et gjenstridig folk, l\u00f8gnaktige barn, barn som ikke vil h\u00f8re Herrens lov,\n30:10 som sier til seerne: I skal ikke se, og til profetene: I skal ikke skue for oss det som rett er; tal smigrende ord til oss, sku synkvervinger,\n30:11 vik av fra veien, b\u00f8i av fra stien, f\u00e5 Israels Hellige bort fra v\u00e5rt \u00e5syn!\n30:12 Derfor sier Israels Hellige s\u00e5: Fordi I har forkastet dette ord og satt eders lit til vold og krokveier og st\u00f8ttet eder p\u00e5 slikt -\n30:13 derfor skal denne misgjerning bli eder som et falleferdig stykke som skyver sig mere og mere frem p\u00e5 en h\u00f8i mur, inntil muren med ett, i et \u00f8ieblikk, styrter sammen og knuses;\n30:14 den knuses likesom en knuser et pottemakerkar, som en sl\u00e5r i stykker uten sk\u00e5nsel, s\u00e5 det blandt stykkene ikke finnes et sk\u00e5r til \u00e5 hente ild med fra gruen eller \u00f8se vann med av br\u00f8nnen.\n30:15 For s\u00e5 sa Herren, Israels Gud, Israels Hellige: Dersom I vender om og holder eder rolige, skal I frelses; i stillhet og i tillit skal eders styrke v\u00e6re. Men I vilde ikke.\n30:16 I sa: Nei, p\u00e5 hester vil vi flyve - derfor skal I flykte - og p\u00e5 rappf\u00f8tte dyr vil vi ride - derfor skal eders forf\u00f8lgere v\u00e6re rappe.\n30:17 Et tusen skal flykte for en trusel fra en mann; n\u00e5r bare fem mann truer, skal I flykte inntil eders levning er lik en flaggstang p\u00e5 toppen av et fjell og et banner p\u00e5 en haug.\n30:18 Og derfor bier Herren med \u00e5 v\u00e6re eder n\u00e5dig, og derfor holder han sig langt borte i det h\u00f8ie med sin barmhjertighet mot eder; for Herren er en dommens Gud; salige er alle de som bier p\u00e5 ham.\n30:19 For du folk som bor p\u00e5 Sion, i Jerusalem, du skal ikke bli ved \u00e5 gr\u00e5te; han vil v\u00e6re dig n\u00e5dig n\u00e5r du roper; n\u00e5r han h\u00f8rer det, svarer han dig.\n30:20 Herren skal gi eder n\u00f8dens br\u00f8d og trengselens vann*, og da skal dine l\u00e6rere ikke mere skjule sig, men dine \u00f8ine skal se dine l\u00e6rere, /\n30:21 og n\u00e5r du viker av til h\u00f8ire eller til venstre, skal dine \u00f8rer h\u00f8re et ord lyde bak dig: Dette er veien, g\u00e5 p\u00e5 den!\n30:22 Og du skal akte for urene s\u00f8lvplatene p\u00e5 dine utsk\u00e5rne billeder og gullplatene p\u00e5 ditt st\u00f8pte billede; du skal kaste det bort som skitne kluter; ut med dig! skal du si til det.\n30:23 Da skal han gi regn for s\u00e6den du s\u00e5r i jorden, og br\u00f8d av jordens gr\u00f8de, og det skal v\u00e6re kraftig og saftig; din buskap skal p\u00e5 den dag belte p\u00e5 en vid eng.\n30:24 Og oksene og asenene som arbeider jorden, skal ete saltet blandingsf\u00f4r, som kastes med skuffe og kasteskovl.\n30:25 Og p\u00e5 hvert h\u00f8it fjell og p\u00e5 hver h\u00f8i bakke skal det v\u00e6re bekker, str\u00f8mmer av vann, p\u00e5 den store slaktings dag, n\u00e5r t\u00e5rnene faller.\n30:26 Og m\u00e5nens lys skal bli som solens lys, og solens lys skal bli syvfold klarere, som lyset for syv dager, p\u00e5 den dag Herren l\u00e6ger sitt folks skade og forbinder s\u00e5ret av det slag det fikk.\n30:27 Se, Herrens navn kommer fra det fjerne, brennende er hans vrede, og tung er r\u00f8ken som stiger op; hans leber svulmer av harme, og hans tunge er som fort\u00e6rende ild,\n30:28 og hans vredespust er som en overskyllende \u00e5 som n\u00e5r til halsen; han vil s\u00e6lde hedningefolkene i \u00f8deleggelsens s\u00e5ld og legge et bissel i folkenes munn til \u00e5 lede dem vill.\n30:29 Eders sang skal lyde som i den natt h\u00f8itiden* blir innvidd, og det skal v\u00e6re hjertens glede, som n\u00e5r de g\u00e5r med fl\u00f8itespill op til Herrens berg, til Israels klippe. /\n30:30 Og Herren skal la h\u00f8re sin veldige r\u00f8st og vise sin nedfarende arm i brennende harme og fort\u00e6rende ildslue, storm og regnskyll og hagl.\n30:31 For Herrens r\u00f8st skal Assur forferdes, han som sl\u00e5r med kjeppen.\n30:32 Og hver gang den stav som Herren efter sitt r\u00e5d lar falle p\u00e5 ham, farer ned, skal det skje under klang av trommer og citarer, og gang p\u00e5 gang skal han l\u00f8fte sin arm og stride mot ham.\n30:33 For et brandsted er laget i stand for lenge siden; ogs\u00e5 for kongen er det laget i stand, dypt og vidt; dets b\u00e5l har ild og ved i mengde; lik en svovelstr\u00f8m tender Herrens \u00e5nde det i brand.\n31:1 Ve dem som farer ned til Egypten efter hjelp og setter sin lit til hester og stoler p\u00e5 vogner fordi de er mange, og p\u00e5 hestfolk fordi de er s\u00e5 tallrike, men ikke vender sine \u00f8ine til Israels Hellige og ikke s\u00f8ker Herren!\n31:2 Men ogs\u00e5 han er vis, han lar ulykke komme, og sine ord tar han ikke tilbake; men han reiser sig mot de ondes hus og mot deres hjelp som gj\u00f8r urett.\n31:3 Og egypterne er mennesker og ikke Gud, og deres hester er kj\u00f8tt og ikke \u00e5nd, og Herren skal rekke ut sin h\u00e5nd, og hjelperen skal snuble, og den hjulpne falle, og de skal omkomme alle sammen.\n31:4 For s\u00e5 sa Herren til mig: Likesom en l\u00f8ve, en ungl\u00f8ve, knurrer over sitt rov, om en hel flokk hyrder kalles sammen mot den, og ikke skremmes av deres skrik og ikke blir redd for den st\u00f8i de gj\u00f8r, s\u00e5ledes skal Herren, h\u00e6rskarenes Gud, fare ned for \u00e5 stride mot Sions berg og mot Jerusalem-haugen.\n31:5 Som fuglene breder ut sine vinger, s\u00e5ledes skal Herren, h\u00e6rskarenes Gud, verne Jerusalem, verne og frelse, g\u00e5 forbi* og redde. /\n31:6 Vend om til ham som I er falt fra s\u00e5 dypt, I Israels barn!\n31:7 For p\u00e5 den tid skal hver av eder forkaste sine s\u00f8lvguder og gullguder, som eders hender har gjort eder til \u00e5 synde med.\n31:8 Og Assur skal falle for et sverd som ikke er en manns, og et sverd som ikke er et menneskes, skal fort\u00e6re ham, og han skal r\u00f8mme for sverdet, og hans unge menn skal bli tr\u00e6ler.\n31:9 Og hans klippe* skal r\u00f8mme i redsel, og hans fyrster skal skremmes bort fra sitt banner, sier Herren, han som har sin ild i Sion og sin ovn i Jerusalem. /\n32:1 Se, med rettferdighet skal kongen regjere, og fyrstene skal styre efter rett,\n32:2 og enhver av dem skal v\u00e6re som et skjul for v\u00e6ret og et ly mot regnskyll, som bekker i \u00f8rkenen, som skyggen av et veldig fjell i et t\u00f8rstende land.\n32:3 Da skal de seendes \u00f8ine ikke v\u00e6re blinde, og de h\u00f8rendes \u00f8rer skal v\u00e6re lydh\u00f8re,\n32:4 de lettsindiges hjerte skal form\u00e5 \u00e5 skj\u00f8nne, og de stammendes tunge skal ha lett for \u00e5 tale klart.\n32:5 D\u00e5ren skal ikke mere kalles edel, og den svikefulle skal ikke kalles h\u00f8imodig.\n32:6 For d\u00e5ren taler d\u00e5rskap, og hans hjerte finner p\u00e5 ondt for \u00e5 utf\u00f8re vanhellig d\u00e5d og for \u00e5 tale forvendte ting om Herren, for \u00e5 la den hungrige sulte og la den t\u00f8rste mangle drikke.\n32:7 Og den svikefulles v\u00e5ben er onde; han legger listige r\u00e5d for \u00e5 f\u00f8re de saktmodige i ulykke ved falske ord, selv n\u00e5r den fattige taler det som rett er.\n32:8 Men den edle har edle tanker, og han blir fast ved det som er edelt.\n32:9 I sorgl\u00f8se kvinner, st\u00e5 op, h\u00f8r min r\u00f8st! I trygge d\u00f8tre, vend eders \u00f8rer til min tale!\n32:10 Om \u00e5r og dag skal I beve, I trygge! For det er slutt med all vinh\u00f8st, frukth\u00f8sten kommer ikke.\n32:11 Forferdes, I sorgl\u00f8se! Bev, I trygge! Kl\u00e6 eder nakne og bind sekk om eders lender!\n32:12 De sl\u00e5r sig for brystet og klager over de fagre marker, over det fruktbare vintre.\n32:13 P\u00e5 mitt folks jord skyter torner og tistler op, ja over alle gledens hus i den jublende by.\n32:14 For palasset er forlatt, svermen i byen er borte; haug* og vaktt\u00e5rn er blitt til huler for evige tider, til fryd for villesler, til beite for buskap - /\n32:15 inntil \u00c5nden blir ut\u00f8st over oss fra det h\u00f8ie, og \u00f8rkenen blir til fruktbar mark, og fruktbar mark aktes som skog.\n32:16 Og rett skal bo i \u00f8rkenen, og rettferdighet skal ha sitt hjem p\u00e5 den fruktbare mark.\n32:17 Og rettferdighetens verk skal v\u00e6re fred, og rettferdighetens frukt skal v\u00e6re ro og trygghet til evig tid.\n32:18 Og mitt folk skal bo i fredens bolig og i trygghetens telter og p\u00e5 sorgfrie hvilesteder.\n32:19 Men det skal hagle n\u00e5r skogen* styrter ned, og dypt skal byen trykkes ned. /\n32:20 Lykkelige er I som s\u00e5r ved alle vann, som slipper oksen og asenet p\u00e5 frifot!\n33:1 Ve dig, du \u00f8delegger, som selv ikke er blitt \u00f8delagt, og du r\u00f8ver som ingen har r\u00f8vet noget fra! N\u00e5r du er ferdig med \u00e5 \u00f8delegge, skal du bli \u00f8delagt; n\u00e5r du har sluttet med \u00e5 r\u00f8ve, skal andre r\u00f8ve fra dig.\n33:2 Herre, v\u00e6r oss n\u00e5dig! P\u00e5 dig bier vi; v\u00e6r v\u00e5r arm hver morgen, ja v\u00e5r frelse i n\u00f8dens tid!\n33:3 For tordenr\u00f8sten flyr folkene; n\u00e5r du reiser dig, spredes hedningene.\n33:4 Og eders bytte sankes, likesom skaveren* sanker; som gresshoppene springer, springer de efter det. /\n33:5 Oph\u00f8iet er Herren, for han bor i det h\u00f8ie; han fyller Sion med rett og rettferdighet.\n33:6 Og det skal komme trygge tider for dig, en fylde av frelse, av visdom og kunnskap; Herrens frykt skal v\u00e6re dets* skatt. /\n33:7 Se, deres l\u00f8vehelter* skriker der ute, fredsbudene gr\u00e5ter s\u00e5rt. /\n33:8 Allfarveiene er \u00f8de, det er ingen veifarende mere - han* har brutt pakten**, foraktet byene***, ikke aktet noget menneske. / / /\n33:9 Landet visner og sykner bort; Libanon st\u00e5r skamfull og visner; Saron er som den \u00f8de mark, og Basan og Karmel ryster l\u00f8vet av.\n33:10 Nu vil jeg st\u00e5 op, sier Herren, nu vil jeg reise mig, nu vil jeg ikke lenger bli sittende.\n33:11 I skal v\u00e6re svangre med str\u00e5 og f\u00f8de halm; eders fnysen er en ild som skal fort\u00e6re eder.\n33:12 Og folkeslag skal bli brent til kalk, de skal bli lik avsk\u00e5rne tornekvister som opbrennes med ild.\n33:13 H\u00f8r I som er langt borte, hvad jeg har gjort, og kjenn min styrke, I som er n\u00e6r!\n33:14 Syndere bever p\u00e5 Sion, skjelving har grepet de gudl\u00f8se: Hvem kan bo ved en fort\u00e6rende ild? Hvem kan bo ved evige b\u00e5l?\n33:15 Den som vandrer i rettferdighet og taler det som rett er, den som forakter det som vinnes ved urett og vold, den som ryster sine hender s\u00e5 han ikke r\u00f8rer ved gaver, som stopper sitt \u00f8re til for ikke \u00e5 h\u00f8re p\u00e5 blodr\u00e5d, og som lukker sine \u00f8ine for ikke \u00e5 se p\u00e5 det som ondt er,\n33:16 han skal bo p\u00e5 h\u00f8ie steder, fjellfestninger er hans borg; sitt br\u00f8d skal han f\u00e5, vannet skal ikke slippe op for ham.\n33:17 Dine \u00f8ine skal skue kongen i hans herlighet, de skal se et vidstrakt land.\n33:18 Ditt hjerte skal tenke tilbake p\u00e5 redselen: Hvor er han som skrev op? Hvor er han som veide pengene? Hvor er han som teller t\u00e5rnene?\n33:19 Det ville folk skal du ikke se mere, folket med det vanskelige sprog som en ikke skj\u00f8nner, med den stammende tunge som en ikke forst\u00e5r.\n33:20 Se p\u00e5 Sion, v\u00e5re h\u00f8itidsstevners by! Dine \u00f8ine skal se Jerusalem som en trygg bolig, som et telt som ikke flyttes, hvis peler aldri rykkes op, og hvis snorer aldri brister.\n33:21 Men der skal vi ha Herren, den Veldige, i stedet for brede elver og str\u00f8mmer; ingen roskute skal g\u00e5 der, intet mektig krigsskib fare der.\n33:22 For Herren er v\u00e5r dommer, Herren er v\u00e5r lovgiver, Herren er v\u00e5r konge, han skal frelse oss.\n33:23 Slappe henger dine* taug, de st\u00f8tter ikke masten, de holder ikke seilet utspent - da deles r\u00f8vet bytte i mengde, endog de lamme r\u00f8ver og plyndrer. /\n33:24 Og ingen innbygger skal si: Jeg er syk. Det folk som bor der, har f\u00e5tt sin misgjerning forlatt.\n34:1 Kom hit, I hedningefolk, og h\u00f8r, og I folkeslag, gi akt! Jorden h\u00f8re og det som fyller den, jorderike og alt som gror der!\n34:2 For Herrens vrede er over alle hedningefolkene, og hans harme over all deres h\u00e6r; han sl\u00e5r dem med bann, overgir dem til \u00e5 slaktes ned.\n34:3 Og de som blir drept, skal slenges bort, og stanken av deres d\u00f8de kropper skal stige op, og fjellene skal flyte av deres blod.\n34:4 Og hele himmelens h\u00e6r skal smuldre bort, og himmelen rulles sammen som en bokrull, og all dens h\u00e6r skal visne og falle ned, som bladet faller av vintreet og det visne l\u00f8v av fikentreet.\n34:5 For mitt sverd er blitt drukkent* i himmelen; se, det skal fare ned over Edom til dom, over det folk jeg har sl\u00e5tt med bann. /\n34:6 Herrens sverd er fullt av blod, gj\u00f8dd med fett, med blod av lam og bukker, med nyrefett av v\u00e6rer; for en offerslakting holder Herren i Bosra og en stor slakting i Edoms land.\n34:7 Og villokser skal styrte sammen med dem, og stuter sammen med sterke okser, og deres land skal bli drukkent av blod, og deres jord gj\u00f8dd med fett;\n34:8 for fra Herren kommer en hevnens dag, et gjengjeldelsens \u00e5r for Sions sak.\n34:9 Og Edoms bekker skal bli til bek, og dets jord til svovel; dets land skal bli til brennende bek.\n34:10 Hverken natt eller dag skal det slukne, til evig tid skal r\u00f8ken av det stige op; fra slekt til slekt skal det ligge \u00f8de, aldri i evighet drar nogen igjennem det.\n34:11 Pelikan og pinnsvin skal eie det, og hubro og ravn skal bo i det, og han skal utspenne over det \u00f8deleggelsens m\u00e5lesnor og tilintetgj\u00f8relsens lodd.\n34:12 Det er ingen fornemme der, som kan utrope nogen til konge, og med alle dets fyrster er det forbi.\n34:13 Torner skal skyte op i dets palasser, nesler og tistler i dets festninger, og det skal v\u00e6re en bolig for sjakaler, et sted for strutser.\n34:14 Ville hunder og andre \u00f8rkendyr skal m\u00f8tes der, og raggete troll skal rope til hverandre; ja, der sl\u00e5r Lilit* sig til ro og finner sig et hvilested. /\n34:15 Der bygger pilormen rede og legger egg og klekker ut unger og samler dem i sin skygge; ja, der samler gribbene sig sammen.\n34:16 Se efter i Herrens bok og les! Ikke ett av disse dyr skal mangle, det ene skal ikke savne det annet; for hans munn byder det, og hans \u00c5nd samler dem,\n34:17 og han kaster lodd for dem, og hans h\u00e5nd tildeler dem det* med m\u00e5lesnor; til evig tid skal de eie det, fra slekt til slekt skal de bo i det. /\n35:1 \u00d8rkenen og det t\u00f8rre land skal glede sig, og den \u00f8de mark skal juble og blomstre som en lilje.\n35:2 Den skal blomstre og juble, ja juble og synge med fryd; Libanons herlighet er gitt den, Karmels og Sarons prakt; de skal se Herrens herlighet, v\u00e5r Guds prakt.\n35:3 Styrk de slappe hender og gj\u00f8r de vaklende kn\u00e6r sterke!\n35:4 Si til de urolige hjerter: V\u00e6r frimodige, frykt ikke! Se, der er eders Gud! Hevnen kommer, Guds gjengjeldelse, han kommer selv og frelser eder.\n35:5 Da skal de blindes \u00f8ine \u00e5pnes, og de d\u00f8ves \u00f8rer oplates;\n35:6 da skal den lamme springe som en hjort, og den stummes tunge juble. For kilder bryter frem i \u00f8rkenen, og bekker i \u00f8demarken,\n35:7 og det gl\u00f8dende sandhav skal bli til en sj\u00f8, og det t\u00f8rste land til vannrike kilder; p\u00e5 det sted hvor sjakalene hvilte, vokser siv og r\u00f8r.\n35:8 Og der skal v\u00e6re en ryddet vei, og den skal kalles den hellige vei, ingen uren skal g\u00e5 p\u00e5 den, men den h\u00f8rer hans folk til; ingen veifarende, ikke engang d\u00e5rer, skal fare vill.\n35:9 Der skal det ingen l\u00f8ve v\u00e6re, og intet rovdyr skal komme op p\u00e5 den, de skal ikke finnes der; men de gjenl\u00f8ste skal ferdes der.\n35:10 Og Herrens forl\u00f8ste skal vende tilbake og komme til Sion med frydesang, og evig glede er det over deres hode; fryd og glede skal de n\u00e5, og sorg og sukk skal fly.\n36:1 I kong Esekias' fjortende \u00e5r drog kongen i Assyria Sankerib op imot alle Judas faste byer og inntok dem.\n36:2 Kongen i Assyria sendte Rabsake med en stor h\u00e6r fra Lakis til Jerusalem mot kong Esekias; han stanset ved vannledningen fra den \u00f8vre dam, ved allfarveien til Vaskervollen.\n36:3 Da gikk slottsh\u00f8vdingen Eljakim, Hilkias' s\u00f8nn, ut til ham sammen med statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs s\u00f8nn.\n36:4 Og Rabsake sa til dem: Si til Esekias: S\u00e5 sier den store konge, kongen i Assyria: Hvad er det for en trygghet som er kommet over dig?\n36:5 Jeg sier: Bare tomme ord [er det du sier]: Her er innsikt og styrke nok til krig. Til hvem setter du da din lit, siden du har gjort opr\u00f8r mot mig?\n36:6 Vel, du setter din lit til Egypten, denne knekkede r\u00f8rstav, som n\u00e5r en st\u00f8tter sig p\u00e5 den, g\u00e5r inn i hans h\u00e5nd og gjennemborer den; s\u00e5ledes er kongen i Egypten Farao for alle dem som setter sin lit til ham.\n36:7 Men sier du til mig: Vi setter v\u00e5r lit til Herren v\u00e5r Gud - er det da ikke hans offerhauger og altere Esekias har tatt bort, da han sa til Juda og Jerusalem: For dette alter skal I tilbede?\n36:8 Men gj\u00f8r nu et veddem\u00e5l med min herre, kongen i Assyria: Jeg vil gi dig to tusen hester om du kan f\u00e5 dig folk til \u00e5 ride p\u00e5 dem.\n36:9 Hvorledes skulde du da kunne drive tilbake en eneste stattholder, en av min herres ringeste tjenere? Derfor setter du din lit til Egypten og h\u00e5per \u00e5 f\u00e5 vogner og hestfolk derfra.\n36:10 Mener du da at jeg har draget op mot dette land for \u00e5 \u00f8delegge det, uten at Herren har villet det? Nei, Herren har selv sagt til mig: Dra op mot dette land og \u00f8delegg det!\n36:11 Da sa Eljakim og Sebna og Joah til Rabsake: Tal til dine tjenere p\u00e5 syrisk, for vi forst\u00e5r det sprog, og tal ikke til oss p\u00e5 j\u00f8disk, s\u00e5 folket som st\u00e5r p\u00e5 muren, h\u00f8rer det!\n36:12 Men Rabsake svarte: Er det til din herre og til dig min herre har sendt mig for \u00e5 tale disse ord? Er det ikke til de menn som sitter p\u00e5 muren og m\u00e5 ete sitt eget skarn og drikke sitt eget vann likesom I selv?\n36:13 Og Rabsake tr\u00e5dte frem og ropte med h\u00f8i r\u00f8st p\u00e5 j\u00f8disk og sa: H\u00f8r den store konges, den assyriske konges ord!\n36:14 S\u00e5 sier kongen: La ikke Esekias f\u00e5 narret eder! For han makter ikke \u00e5 redde eder.\n36:15 Og la ikke Esekias f\u00e5 eder til \u00e5 sette eders lit til Herren, idet han sier: Herren vil redde oss, denne by skal ikke gis i kongen av Assyrias h\u00e5nd.\n36:16 H\u00f8r ikke p\u00e5 Esekias! For s\u00e5 sier kongen i Assyria: Gj\u00f8r fred med mig og kom ut til mig, s\u00e5 skal I f\u00e5 ete hver av sitt vintre og av sitt fikentre og drikke hver av vannet i sin br\u00f8nn,\n36:17 til jeg kommer og henter eder til et land som ligner eders land, et land med korn og most, et land med br\u00f8d og ving\u00e5rder.\n36:18 La ikke Esekias forf\u00f8re eder og si: Herren vil redde oss! Har vel nogen av folkenes guder reddet sitt land av kongen i Assyrias h\u00e5nd?\n36:19 Hvor er Hamats og Arpads guder? Hvor er Sefarva'ims guder? Har vel Samarias guder reddet det av min h\u00e5nd?\n36:20 Hvem er det blandt alle disse lands guder som har reddet sitt land av min h\u00e5nd, s\u00e5 Herren skulde redde Jerusalem av min h\u00e5nd?\n36:21 Men de tidde og svarte ham ikke et ord; for kongens bud l\u00f8d s\u00e5: I skal ikke svare ham.\n36:22 S\u00e5 kom slottsh\u00f8vdingen Eljakim, Hilkias' s\u00f8nn, og statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs s\u00f8nn, til Esekias med s\u00f8nderrevne kl\u00e6r og meldte ham hvad Rabsake hadde sagt.\n37:1 Da kong Esekias h\u00f8rte det, s\u00f8nderrev han sine kl\u00e6r og kl\u00e6dde sig i sekk og gikk inn i Herrens hus.\n37:2 Og han sendte slottsh\u00f8vdingen Eljakim og statsskriveren Sebna og de eldste blandt prestene, kl\u00e6dd i sekk, til profeten Esaias, Amos' s\u00f8nn.\n37:3 Og de sa til ham: S\u00e5 sier Esekias: En n\u00f8dens og tuktelsens og van\u00e6rens dag er denne dag; barnet er kommet til modermunnen, men det er ingen kraft til \u00e5 f\u00f8de.\n37:4 Kanskje Herren din Gud vil h\u00f8re det Rabsake har sagt, han som hans herre, kongen i Assyria, har sendt for \u00e5 h\u00e5ne den levende Gud, s\u00e5 at han straffer ham for de ord Herren din Gud har h\u00f8rt. Opsend da en b\u00f8nn for den levning som ennu er igjen!\n37:5 Da kong Esekias' tjenere kom til Esaias,\n37:6 sa Esaias til dem: S\u00e5 skal I si til eders herre: S\u00e5 sier Herren: Frykt ikke for de ord du h\u00f8rte, de som assyrerkongens tjenere h\u00e5nte mig med!\n37:7 Se, jeg vil inngi ham et s\u00e5dant sinn at han for et rykte han f\u00e5r h\u00f8re, vender tilbake til sitt land; og jeg vil la ham falle for sverdet i sitt land.\n37:8 Da Rabsake vendte tilbake, fant han assyrerkongen i ferd med \u00e5 stride mot Libna; for han hadde h\u00f8rt at han hadde brutt op fra Lakis.\n37:9 Da h\u00f8rte kongen si om Tirhaka, kongen i Etiopia, at han hadde draget ut for \u00e5 stride mot ham. Og da han h\u00f8rte det, sendte han bud til Esekias og sa:\n37:10 S\u00e5 skal I si til Judas konge Esekias: La ikke din Gud, som du setter din lit til, f\u00e5 narret dig, s\u00e5 du tenker som s\u00e5: Jerusalem skal ikke gis i assyrerkongens h\u00e5nd.\n37:11 Du har h\u00f8rt hvad kongene i Assyria har gjort med alle landene, at de har \u00f8delagt dem, og du skulde bli reddet?\n37:12 Har vel folkenes guder frelst dem som mine fedre \u00f8dela, Gosan og Karan og Resef og Edens barn i Telassar?\n37:13 Hvor er nu Hamats konge og Arpads konge og byen Sefarva'ims konge, Henas og Ivvas konger?\n37:14 Da Esekias hadde mottatt brevet av sendebudene og lest det, gikk han op til Herrens hus, og der bredte Esekias det ut for Herrens \u00e5syn.\n37:15 Og Esekias bad til Herren og sa:\n37:16 Herre, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, du som troner p\u00e5 kjerubene! Du alene er Gud for alle jordens. riker, du har gjort himmelen og jorden.\n37:17 Herre, b\u00f8i ditt \u00f8re til og h\u00f8r! Herre, oplat dine \u00f8ine og se! H\u00f8r alle de ord som Sankerib har sendt for \u00e5 h\u00e5ne den levende Gud!\n37:18 Det er sant, Herre, at kongene i Assyria har \u00f8delagt alle folkene og deres land,\n37:19 og de har kastet deres guder i ilden; for de er ikke guder, men et verk av menneskehender, tre og sten, og derfor kunde de gj\u00f8re dem til intet.\n37:20 Men frels oss nu, Herre v\u00e5r Gud, av hans h\u00e5nd, s\u00e5 alle jordens riker m\u00e5 kjenne at du alene er Herren!\n37:21 Da sendte Esaias, Amos' s\u00f8nn, bud til Esekias og lot si: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Vedkommende det du har bedt mig om mot kongen i Assyria Sankerib,\n37:22 da lyder det ord Herren har talt om ham s\u00e5ledes: Jomfruen, Sions datter, forakter dig, spotter dig; Jerusalems datter ryster p\u00e5 hodet efter dig.\n37:23 Hvem har du h\u00e5net og spottet, og mot hvem har du l\u00f8ftet din r\u00f8st? Du har l\u00f8ftet dine \u00f8ine til det h\u00f8ie, mot Israels Hellige.\n37:24 Ved dine tjenere har du h\u00e5net Herren og sagt: Med mine mange vogner drog jeg op p\u00e5 fjellenes tinder, til Libanons \u00f8verste topper, og jeg hugger ned dets h\u00f8ieste sedrer, dets herlige cypresser, og jeg trenger frem til dets \u00f8verste h\u00f8ide, dets frodige skog;\n37:25 jeg gravde br\u00f8nner og drakk av dem, og jeg t\u00f8rker ut alle Egyptens str\u00f8mmer med mine fots\u00e5ler.\n37:26 * Har du ikke h\u00f8rt det? Fra fjerne tider har jeg gjort det, fra fordums dager har jeg laget det s\u00e5. Nu har jeg latt det komme, s\u00e5 du har fatt makt til \u00e5 \u00f8delegge faste byer og gj\u00f8re dem til \u00f8de grushauger. /\n37:27 Og deres innbyggere blev maktl\u00f8se; de blev forferdet og skamfulle; de blev som gresset p\u00e5 marken og som de gr\u00f8nne urter, som gresset p\u00e5 takene og som korn som er \u00f8delagt av brand f\u00f8r det er fullvokset.\n37:28 Enten du sitter eller du g\u00e5r ut og inn, s\u00e5 vet jeg det, og jeg vet at du raser mot mig.\n37:29 Fordi du raser mot mig, og din overmodige trygghet har n\u00e5dd op til mine \u00f8rer, s\u00e5 vil jeg legge min ring i din nese og mitt bissel mellem dine leber og f\u00f8re dig tilbake den vei du kom.\n37:30 Og dette skal du* ha til tegn: I\u00e5r skal I ete det korn som vokser av sig selv, og n\u00e6ste \u00e5r det som skyter op fra roten; men i det tredje \u00e5r skal I s\u00e5 og h\u00f8ste og plante ving\u00e5rder og ete deres frukt. /\n37:31 Og den rest som har sloppet unda av Judas hus, skal skyte dypere rot nedentil og b\u00e6re frukt oventil.\n37:32 For fra Jerusalem skal utg\u00e5 en levning og fra Sions berg en rest som har sloppet unda; Herrens, h\u00e6rskarenes Guds nidkj\u00e6rhet skal gj\u00f8re dette.\n37:33 Derfor sier Herren s\u00e5 om kongen i Assyria: Han skal ikke komme inn i denne by og ikke skyte en pil inn i den, og han skal ikke rykke frem mot den med skjold og ikke opkaste voll mot den.\n37:34 Den vei han kom, skal han vende tilbake, og inn i denne by skal han ikke komme, sier Herren.\n37:35 Og jeg vil verne denne by og frelse den, for min skyld og for min tjener Davids skyld.\n37:36 Og Herrens engel gikk ut og slo hundre og fem og \u00e5tti tusen mann i assyrernes leir; og da folk stod op om morgenen, fikk de se dem alle ligge der som d\u00f8de kropper.\n37:37 Da br\u00f8t kongen i Assyria Sankerib op og drog bort og vendte tilbake, og siden holdt han sig i ro i Ninive.\n37:38 Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slo hans s\u00f8nner Adrammelek og Sareser ham ihjel med sverd. De kom sig unda og flyktet til Ararats land, og hans s\u00f8nn Asarhaddon blev konge i hans sted.\n38:1 Ved den tid blev Esekias d\u00f8dssyk; da kom profeten Esaias, Amos' s\u00f8nn, inn til ham og sa til ham: S\u00e5 sier Herren: Beskikk ditt hus! For du skal d\u00f8 og ikke leve lenger.\n38:2 Da vendte Esekias sitt ansikt mot veggen og bad til Herren\n38:3 og sa: Akk, Herre! kom dog i hu at jeg har vandret for ditt \u00e5syn i trofasthet og med helt hjerte og gjort hvad godt er i dine \u00f8ine! Og Esekias gr\u00e5t h\u00f8it.\n38:4 Da kom Herrens ord til Esaias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n38:5 G\u00e5 og si til Esekias: S\u00e5 sier Herren, din far Davids Gud: Jeg har h\u00f8rt din b\u00f8nn, jeg har sett dine t\u00e5rer; se, jeg legger femten \u00e5r til din alder.\n38:6 Og jeg vil redde dig og denne by av assyrerkongens h\u00e5nd, og jeg vil verne denne by.\n38:7 Og dette skal du ha til tegn fra Herren p\u00e5 at Herren vil holde det han nu har lovt:\n38:8 Se, jeg lar solskivens skygge, som er g\u00e5tt ned med solen p\u00e5 Akas' solskive, g\u00e5 ti streker tilbake. Og solen gikk tilbake ti av de streker den var g\u00e5tt ned.\n38:9 En sang, skrevet av Judas konge Esekias da han hadde v\u00e6rt syk, men hadde kommet sig av sin sykdom:\n38:10 Jeg sa: I mine rolige dager m\u00e5 jeg g\u00e5 bort gjennem d\u00f8dsrikets porter; jeg m\u00e5 b\u00f8te med resten av mine \u00e5r.\n38:11 Jeg sa: Jeg skal ikke se Herren, Herren i de levendes land jeg skal ikke skue mennesker mere blandt dem som bor i det stille.\n38:12 Min bolig blir rykket op og f\u00f8rt bort fra mig som en hyrdes telt; jeg har rullet mitt liv sammen lik en vever, fra tr\u00e5dendene skj\u00e6rer han* mig av; fra dag til natt gj\u00f8r du det av med mig. /\n38:13 Jeg fikk min sjel til \u00e5 v\u00e6re stille inntil morgenen; som en l\u00f8ve knuser han alle mine ben; fra dag til natt gj\u00f8r du det av med mig.\n38:14 Som en svale, som en trane, s\u00e5ledes klynket jeg, jeg kurret som en due; matte s\u00e5 mine \u00f8ine mot det h\u00f8ie: Herre! Jeg er redd, g\u00e5 i borgen for mig!\n38:15 Hvad skal jeg si? Han har b\u00e5de sagt mig det, og han har gjort det*; stille vil jeg vandre alle mine \u00e5r efter min sjels bitre smerte. /\n38:16 Herre! Ved dem* lever mennesket, og ved dem blir alt min \u00e5nds liv opholdt; s\u00e5 gj\u00f8r mig frisk og la mig leve! /\n38:17 Se, til fred blev mig det bitre, ja det bitre, og kj\u00e6rlig drog du min sjel op av tilintetgj\u00f8relsens grav; for du kastet alle mine synder bak din rygg.\n38:18 For ikke priser d\u00f8dsriket dig, ikke lover d\u00f8den dig; ikke venter de som farer ned i graven, p\u00e5 din trofasthet.\n38:19 De levende, de levende, de priser dig, som jeg idag; en far l\u00e6rer sine barn om din trofasthet.\n38:20 Herren er rede til \u00e5 frelse mig, og p\u00e5 mine strengeleker vil vi spille alle v\u00e5rt livs dager i Herrens hus.\n38:21 Esaias sa at de skulde hente en fikenkake og legge den som plaster p\u00e5 bylden, s\u00e5 han kunde bli frisk igjen.\n38:22 Esekias sa*: Hvad skal jeg ha til tegn p\u00e5 at jeg skal g\u00e5 op til Herrens hus? /\n39:1 P\u00e5 den tid sendte Merodak Baladan, Baladans s\u00f8nn, kongen i Babel, brev og gaver til Esekias, da han h\u00f8rte at han hadde v\u00e6rt syk og var blitt frisk igjen.\n39:2 Esekias gledet sig over dem* og lot dem f\u00e5 se sitt skattkammer, s\u00f8lvet og gullet og krydderiene og den kostbare olje og hele sitt v\u00e5benhus og alt det som fantes i hans skattkammere; det var ikke den ting Esekias ikke lot dem f\u00e5 se i sitt hus og i hele sitt rike. /\n39:3 Da kom profeten Esaias til kong Esekias og sa til ham: Hvad sa disse menn, og hvorfra kommer de til dig? Esekias svarte: De er kommet til mig fra et land langt borte, fra Babel.\n39:4 Og han sa: Hvad fikk de se i ditt hus? Esekias svarte: Alt det som er i mitt hus, har de f\u00e5tt se; det var ikke den ting jeg ikke lot dem f\u00e5 se i mine skattkammer.\n39:5 Da sa Esaias til Esekias: H\u00f8r Herrens, h\u00e6rskarenes Guds ord:\n39:6 Se, de dager kommer da alt det som er i ditt hus, og alle de skatter dine fedre har samlet like til denne dag, skal f\u00f8res bort til Babel; det skal ikke bli nogen ting tilbake, sier Herren.\n39:7 Og blandt dine s\u00f8nner som skal utg\u00e5 av dig, som du skal avle, skal det v\u00e6re nogen som blir tatt til hoffmenn i kongen av Babels palass.\n39:8 Da sa Esekias til Esaias: Det Herrens ord som du har talt, er godt. S\u00e5 sa han: Det skal jo v\u00e6re fred og trygghet i mine dager.\n40:1 Tr\u00f8st, tr\u00f8st mitt folk, sier eders Gud.\n40:2 Tal vennlig til Jerusalem og rop til det at dets strid er endt, at dets skyld er betalt, at det av Herrens h\u00e5nd har f\u00e5tt dobbelt for alle sine synder.\n40:3 H\u00f8r! Det er en som roper: Rydd i \u00f8rkenen vei for Herren! Gj\u00f8r i \u00f8demarken en jevn vei for v\u00e5r Gud!\n40:4 Hver dal skal heves, og hvert fjell og hver haug skal senkes, det bakkete skal bli til slette, og hamrene til flatt land.\n40:5 Og Herrens herlighet skal \u00e5penbares, og alt kj\u00f8d skal se det, for Herrens munn har talt.\n40:6 H\u00f8r! Det er en som sier: Rop! Og en annen svarer: Hvad skal jeg rope? - Alt kj\u00f8d er gress, og all dets herlighet som markens blomst.\n40:7 Gresset blir t\u00f8rt, blomsten visner n\u00e5r Herrens \u00e5nde bl\u00e5ser p\u00e5 det; ja sannelig, folket er gress.\n40:8 Gresset blir t\u00f8rt, blomsten visner; men v\u00e5r Guds ord st\u00e5r fast til evig tid.\n40:9 Stig op p\u00e5 et h\u00f8it fjell, du Sions gledesbud! Opl\u00f8ft din r\u00f8st med kraft, du Jerusalems gledesbud! Opl\u00f8ft den, frykt ikke! Si til Judas byer: Se, der er eders Gud!\n40:10 Se, Herren, Israels Gud, kommer med velde, og hans arm r\u00e5der; se, hans l\u00f8nn er med ham, og hans gjengjeldelse g\u00e5r foran ham.\n40:11 Som en hyrde skal han vokte sin hjord; i sin arm skal han samle lammene, og ved sin barm skal han b\u00e6re dem; de f\u00e5r som har lam, skal han lede.\n40:12 Hvem har m\u00e5lt vannene med sin hule h\u00e5nd og utm\u00e5lt himmelen med sine utspente fingrer og samlet jordens muld i skjeppe og veid fjell p\u00e5 vekt og hauger i vektsk\u00e5ler?\n40:13 Hvem har m\u00e5lt Herrens \u00c5nd, og hvem l\u00e6rer ham som hans r\u00e5dgiver?\n40:14 Hvem har han r\u00e5df\u00f8rt sig med, s\u00e5 han gav ham forstand og oplyste ham om den rette vei og gav ham kunnskap og l\u00e6rte ham \u00e5 kjenne visdoms vei?\n40:15 Se, folkeferd er som en dr\u00e5pe av et spann, og som et st\u00f8vgrand i en vektsk\u00e5l er de aktet; se, \u00f8ene* er som det fine st\u00f8v han lar fare til v\u00e6rs. /\n40:16 Libanon forsl\u00e5r ikke til brensel, og dets dyr forsl\u00e5r ikke til brennoffer.\n40:17 Alle folkene er som intet for ham; som ingenting og bare tomhet er de aktet av ham.\n40:18 Hvem vil I da ligne Gud med? Og hvad for et billede vil I sette ved siden av ham?\n40:19 Gudebilledet er st\u00f8pt av en mester, og en gullsmed kl\u00e6r det med gull, og han st\u00f8per s\u00f8lvkjeder til det.\n40:20 Den som ikke har r\u00e5d til en s\u00e5dan gave, han velger tre som ikke r\u00e5tner; han s\u00f8ker op en kyndig mester forat han skal f\u00e5 i stand et billede som st\u00e5r st\u00f8tt.\n40:21 Skj\u00f8nner I ikke? H\u00f8rer I ikke? Er det ikke fra begynnelsen kunngjort for eder? Har I ikke forst\u00e5tt jordens grunnvoller?\n40:22 Han er jo den som troner over den vide jord, og de som bor p\u00e5 den, er som gresshopper; han er den som bredte ut himmelen som et tynt teppe og utspente den som et telt til \u00e5 bo i,\n40:23 den som gj\u00f8r fyrster til intet, ordens dommere til ingenting;\n40:24 neppe er de plantet, neppe er de s\u00e5dd, neppe har deres stamme skutt rot i jorden, f\u00f8r han har bl\u00e5st p\u00e5 dem, og de blir t\u00f8rre, og en storm f\u00f8rer dem bort som str\u00e5.\n40:25 Hvem vil I da ligne mig med, s\u00e5 jeg skulde v\u00e6re ham lik? sier den Hellige.\n40:26 L\u00f8ft eders \u00f8ine mot det h\u00f8ie og se: Hvem har skapt disse ting? Han er den som f\u00f8rer deres h\u00e6r ut i fastsatt tall, som kaller dem alle ved navn; p\u00e5 grunn av hans veldige kraft og hans mektige styrke savnes ikke \u00e9n.\n40:27 Hvorfor vil du si, Jakob, og tale s\u00e5, Israel: Min vei er skjult for Herren, og min rett g\u00e5r min Gud forbi?\n40:28 Vet du det ikke, eller har du ikke h\u00f8rt det? Herren er en evig Gud, den som har skapt jordens ender; han blir ikke trett, og han blir ikke m\u00f8dig; hans forstand er uransakelig.\n40:29 Han gir den trette kraft, og den som ingen krefter har, gir han stor styrke.\n40:30 Gutter blir trette og m\u00f8dige, og unge menn snubler.\n40:31 Men de som venter p\u00e5 Herren, f\u00e5r ny kraft, l\u00f8fter vingene som \u00f8rner; de l\u00f8per og blir ikke trette, de g\u00e5r og blir ikke m\u00f8dige.\n41:1 Ti og h\u00f8r p\u00e5 mig, I \u00f8er! Og folkene, la dem if\u00f8re sig ny kraft, la dem komme hit og s\u00e5 tale! La oss sammen trede frem for retten!\n41:2 Hvem vakte fra \u00d8sten ham* som seieren m\u00f8ter hvor han setter sin fot? Han gir folkeslag i hans vold og lar ham herske over konger, gj\u00f8r deres sverd til st\u00f8v, deres bue til str\u00e5 som f\u00f8res bort av vinden. /\n41:3 Han* forf\u00f8lger dem, drar frem i sikkerhet p\u00e5 en sti hvor han f\u00f8r ikke kom med sine f\u00f8tter. /\n41:4 Hvem utrettet og gjorde dette? - Han som kalte slektene frem fra begynnelsen; jeg, Herren, er den f\u00f8rste, og hos de siste er jeg ogs\u00e5.\n41:5 \u00d8ene ser det og frykter, jordens ender bever; de rykker frem og kommer.\n41:6 Den ene hjelper den andre, og til sin bror sier han: V\u00e6r frimodig!\n41:7 Treskj\u00e6reren setter mot i gullsmeden, den som glatter med hammeren, i den som hamrer p\u00e5 ambolten, og han sier om loddingen: Den er god, og han fester billedet med spiker, forat det skal st\u00e5 st\u00f8tt.\n41:8 Og du Israel, min tjener, Jakob, som jeg utvalgte, \u00e6tling av min venn Abraham!\n41:9 Du som jeg tok ved h\u00e5nden og hentet fra jordens ender og kalte fra dens ytterste kanter, og til hvem jeg sa: Du er min tjener, jeg har utvalgt dig og ikke forkastet dig!\n41:10 Frykt ikke, for jeg er med dig! Se dig ikke engstelig om, for jeg er din Gud! Jeg styrker dig og hjelper dig og holder dig oppe med min rettferds h\u00f8ire h\u00e5nd.\n41:11 Se, de skal bli til spott og skam alle de som harmes p\u00e5 dig; de skal bli til intet og g\u00e5 til grunne de menn som tretter med dig;\n41:12 du skal s\u00f8ke dem og ikke finne dem, de menn som kives med dig; de skal bli til intet og til ingenting de menn som f\u00f8rer krig mot dig.\n41:13 For jeg er Herren din Gud, som holder dig fast ved din h\u00f8ire h\u00e5nd, som sier til dig: Frykt ikke! Jeg hjelper dig.\n41:14 Frykt ikke, Jakob, du usle makk, du Israels lille flokk! Jeg hjelper dig, sier Herren, og din gjenl\u00f8ser er Israels Hellige.\n41:15 Se, jeg gj\u00f8r dig til en skarp, ny treskevogn med mange tagger; du skal treske fjell og knuse dem, og hauger skal du gj\u00f8re til agner.\n41:16 Du skal kaste dem med skovl, og vind skal f\u00f8re dem bort, og storm skal sprede dem; men du skal fryde dig i Herren, rose dig av Israels Hellige.\n41:17 De elendige og fattige s\u00f8ker efter vann, men det er ikke noget; deres tunge brenner av t\u00f8rst. Jeg, Herren, jeg vil svare dem; jeg, Israels Gud, jeg vil ikke forlate dem.\n41:18 Jeg vil la elver velle frem p\u00e5 bare hauger og kilder midt i daler; jeg vil gj\u00f8re en \u00f8rken til en sj\u00f8 og et t\u00f8rt land til vannrike kilder;\n41:19 Jeg vil la sedrer, akasier, myrter og oljetr\u00e6r vokse frem i \u00f8rkenen; jeg vil la cypress, l\u00f8nn og buksbom sammen gro p\u00e5 den \u00f8de mark,\n41:20 forat de alle sammen skal se og kjenne og legge sig p\u00e5 hjerte og forst\u00e5 at Herrens h\u00e5nd har gjort dette, og Israels Hellige skapt det.\n41:21 Kom hit med eders sak, sier Herren; kom frem med eders bevisgrunner, sier Jakobs konge.\n41:22 La dem* komme frem med dem og kunngj\u00f8re for oss hvad som skal hende! Kunngj\u00f8r hvad det er I tidligere har sp\u00e5dd, s\u00e5 vi kan akte p\u00e5 det og l\u00e6re dets utfall \u00e5 kjenne! Eller la oss h\u00f8re de tilkommende ting! /\n41:23 Kunngj\u00f8r hvad som skal komme herefter, s\u00e5 vi kan vite at I er guder! Ja, gj\u00f8r noget godt eller noget ondt, s\u00e5 vi med forundring kan se det alle sammen!\n41:24 Se, I er intet, og eders gjerning ingenting; en vederstyggelighet er den som velger eder.\n41:25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, fra solens opgang han som skal p\u00e5kalle mitt navn; han skal trampe p\u00e5 fyrster som de var ler, lik en pottemaker som elter dynd.\n41:26 Hvem har kunngjort dette fra begynnelsen, s\u00e5 vi kunde vite det, og fra fordums tid, s\u00e5 vi kunde si: Han har rett? Ingen har kunngjort noget, ingen har forkynt noget, og ingen har h\u00f8rt eder si noget.\n41:27 Jeg er den f\u00f8rste som sier til Sion: Se, se, der er de, og som sender Jerusalem et gledesbud.\n41:28 Jeg ser mig om, men der er ingen, og ingen av dem kan gi r\u00e5d, s\u00e5 jeg kunde sp\u00f8rre dem, og de gi mig svar.\n41:29 Se dem alle! Deres gjerninger er intet, ingenting; deres billeder er vind og tomhet.\n42:1 Se min tjener, som jeg st\u00f8tter, min utvalgte, som min sjel har velbehag i! Jeg legger min \u00c5nd p\u00e5 ham, han skal f\u00f8re rett* ut til hedningefolkene. /\n42:2 Han skal ikke skrike og ikke rope, og han skal ikke la sin r\u00f8st h\u00f8re p\u00e5 gaten.\n42:3 Det knekkede r\u00f8r skal han ikke knuse, og den rykende tande skal han ikke slukke; p\u00e5 rette m\u00e5te skal han f\u00f8re retten ut til dem.\n42:4 Han skal ikke bli m\u00f8dig, og hans kraft ikke bli knekket f\u00f8r han f\u00e5r grunnlagt retten p\u00e5 jorden; og p\u00e5 hans lov venter \u00f8ene.\n42:5 S\u00e5 sier Gud Herren, som skapte himmelen og utspente den, som bredte ut jorden med det som gror p\u00e5 den, som gir \u00e5nde til folket som bor p\u00e5 den, og \u00e5nd til dem som ferdes p\u00e5 den:\n42:6 Jeg, Herren, har kalt dig i rettferd og tatt dig ved h\u00e5nden, og jeg vil verne dig og gj\u00f8re dig til en pakt for folket, til et lys for hedningene,\n42:7 forat du skal \u00e5pne blinde \u00f8ine, f\u00f8re de bundne ut av fengslet og f\u00f8re dem som sitter i m\u00f8rke, ut av fangehuset.\n42:8 Jeg er Herren, det er mitt navn, og jeg gir ikke nogen annen min \u00e6re eller de utsk\u00e5rne billeder min pris.\n42:9 De ting som er forkynt tidligere, se, de er kommet, og nu forkynner jeg nye ting; f\u00f8r de spirer frem, lar jeg eder h\u00f8re om dem.\n42:10 Syng Herren en ny sang, hans pris fra jordens ende, I som farer ut p\u00e5 havet, og alt som fyller det, I \u00f8er og I som bor der!\n42:11 \u00d8rkenen og dens byer skal opl\u00f8fte r\u00f8sten, de teltbyer hvor Kedar* bor; de som bor p\u00e5 fjellet, skal juble, fra fjelltoppene skal de rope h\u00f8it. /\n42:12 De skal gi Herren \u00e6re og forkynne hans pris p\u00e5 \u00f8ene.\n42:13 Herren skal dra ut som en kjempe, som en krigsmann egge sin harme; han skal rope h\u00f8it, ja skrike; mot sine fiender skal han vise sin makt.\n42:14 Jeg har tidd fra eldgammel tid, jeg talte ikke, jeg holdt mig tilbake. Nu vil jeg skrike som den f\u00f8dende kvinne, jeg vil puste og fnyse.\n42:15 Jeg vil legge fjell og hauger \u00f8de og la alle deres urter t\u00f8rke bort, og jeg vil gj\u00f8re elver til land og t\u00f8rke ut sj\u00f8er.\n42:16 Og jeg vil f\u00f8re blinde p\u00e5 en vei de ikke kjenner; p\u00e5 stier de ikke kjenner, vil jeg la dem ferdes; jeg vil gj\u00f8re m\u00f8rke steder for deres \u00e5syn til lys og bakker til sletteland. Dette er de ting jeg vil gj\u00f8re, jeg vil visselig ikke la det v\u00e6re.\n42:17 De skal vike tilbake og bli storlig til skamme de som setter sin lit til utsk\u00e5rne billeder, som sier til st\u00f8pte billeder: I er v\u00e5re guder.\n42:18 I d\u00f8ve, h\u00f8r! Og I blinde, lukk \u00f8inene op og se!\n42:19 Hvem er blind uten min tjener* og d\u00f8v som det bud som jeg sender? Hvem er blind som min fortrolige venn, blind som Herrens tjener? /\n42:20 Du har sett meget, men du tar ikke vare p\u00e5 det, han har \u00e5pne \u00f8rer, men han h\u00f8rer ikke.\n42:21 Det er Herrens vilje \u00e5 gj\u00f8re loven stor og herlig for sin rettferdighets skyld.\n42:22 Men det er et r\u00f8vet og plyndret folk; de ligger alle sammen bundet i huler og skjult i fangehus; de blev r\u00f8vet, og ingen reddet dem, de blev plyndret, og ingen sa: Gi tilbake!\n42:23 Hvem blandt eder vil herefter vende \u00f8ret til dette, gi akt og h\u00f8re p\u00e5 det?\n42:24 Hvem har overgitt Jakob til plyndring og Israel til r\u00f8vere? Var det ikke Herren, han som vi syndet mot, og p\u00e5 hvis veier de ikke vilde vandre, og p\u00e5 hvis lov de ikke h\u00f8rte?\n42:25 S\u00e5 ut\u00f8ste han over dem sin brennende vrede og en veldig krig; den satte dem i brand rundt omkring, men de forstod det ikke, den brente dem, men de la det ikke p\u00e5 hjerte.\n43:1 Og nu, s\u00e5 sier Herren, som skapte dig, Jakob, og som dannet dig, Israel: Frykt ikke! Jeg har gjenl\u00f8st dig, kalt dig ved navn, du er min.\n43:2 N\u00e5r du g\u00e5r gjennem vann, s\u00e5 er jeg med dig, og gjennem elver, s\u00e5 skal de ikke overskylle dig; n\u00e5r du g\u00e5r gjennem ild, skal du ikke svies, og luen skal ikke brenne dig;\n43:3 for jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din frelser; jeg gir Egypten til l\u00f8sepenger for dig, Etiopia og Seba gir jeg i ditt sted.\n43:4 Fordi du er dyrebar i mine \u00f8ine, fordi du er aktet h\u00f8it og jeg elsker dig, s\u00e5 gir jeg mennesker i ditt sted og folkeslag i stedet for ditt liv.\n43:5 Frykt ikke! Jeg er med dig. Fra \u00d8sten vil jeg la din \u00e6tt komme, og fra Vesten vil jeg samle dig.\n43:6 Jeg vil si til Norden: Gi dem hit, og til Syden: Hold dem ikke tilbake, la mine s\u00f8nner komme fra det fjerne og mine d\u00f8tre fra jordens ende,\n43:7 hver den som nevnes med mitt navn, og som jeg har skapt til min \u00e6re, som jeg har dannet og gjort.\n43:8 For frem et blindt folk som dog har \u00f8ine, og d\u00f8ve som dog har \u00f8rer!\n43:9 La alle hedningefolk samle sig, alle folkeferd komme sammen! Hvem blandt dem* er det som kunngj\u00f8r slikt**? La dem si oss hvad de tidligere har sp\u00e5dd***! La dem stille sine vidner, s\u00e5 de kan f\u00e5 rett, la dem h\u00f8re og si: Det er sannhet! / / /\n43:10 I er mine vidner, sier Herren, og min tjener, som jeg har utvalgt, forat I skal kjenne og tro mig og forst\u00e5 at jeg er Gud*; f\u00f8r mig er ingen gud blitt til, og efter mig skal det ingen komme. /\n43:11 Jeg, jeg er Herren, og foruten mig er det ingen frelser.\n43:12 Jeg har forkynt det og frelst, jeg har kunngjort det, og der var ingen fremmed gud blandt eder. I er mine vidner, sier Herren, og jeg er Gud.\n43:13 Endog fra dag blev til, er jeg det, og det er ingen som redder av min h\u00e5nd; jeg gj\u00f8r en gjerning, og hvem gj\u00f8r den ugjort?\n43:14 S\u00e5 sier Herren, eders gjenl\u00f8ser, Israels Hellige: For eders skyld sender jeg bud til Babel og lar dem alle sammen flykte nedover elven, jeg lar kaldeerne flykte p\u00e5 de skib som var deres lyst.\n43:15 Jeg er Herren, eders Hellige, Israels skaper, eders konge.\n43:16 S\u00e5 sier Herren, som gjorde vei i havet og sti i mektige vann,\n43:17 som lot vogner og hester, h\u00e6r og krigsmakt dra ut - alle sammen ligger de der, de st\u00e5r ikke op, de er slukket, som en tande sluknet de - :\n43:18 Kom ikke i hu de forrige ting, akt ikke p\u00e5 fortiden!\n43:19 Se, jeg gj\u00f8r noget nytt, nu skal det spire frem; skal I ikke opleve det? Ja, jeg vil gj\u00f8re vei i \u00f8rkenen, str\u00f8mmer i \u00f8demarken.\n43:20 Markens ville dyr, sjakaler og strutser, skal \u00e6re mig fordi jeg gir vann i \u00f8rkenen, str\u00f8mmer i \u00f8demarken, s\u00e5 mitt folk, mine utvalgte, kan drikke.\n43:21 Det folk jeg har dannet mig, skal forkynne min pris.\n43:22 Men mig har du ikke p\u00e5kalt; Jakob, s\u00e5 du gjorde dig m\u00f8ie for mig, Israel!\n43:23 Du har ikke gitt mig dine brennoffers f\u00e5r og ikke \u00e6ret mig med dine slaktoffer; jeg har ikke trettet dig med matoffer og ikke voldt dig m\u00f8ie med virak.\n43:24 Du har ikke kj\u00f8pt mig Kalmus* for s\u00f8lv og ikke mettet mig med dine slaktoffers fedme; du har bare trettet mig med dine synder, voldt mig m\u00f8ie med dine misgjerninger. /\n43:25 Jeg, jeg er den som utsletter dine misgjerninger for min skyld, og dine synder kommer jeg ikke i hu.\n43:26 Minn mig*, la oss g\u00e5 i rette med hverandre! Fortell du, s\u00e5 du kan f\u00e5 rett! /\n43:27 Din f\u00f8rste far syndet, og dine talsmenn falt fra mig;\n43:28 s\u00e5 vanhelliget jeg de hellige h\u00f8vdinger og overgav Jakob til bann og Israel til spott.\n44:1 Men h\u00f8r nu, Jakob, min tjener, og Israel, som jeg har utvalgt!\n44:2 S\u00e5 sier Herren, som skapte dig og dannet dig fra mors liv, som hjelper dig: Frykt ikke, min tjener Jakob, Jesurun* som jeg har utvalgt! /\n44:3 For jeg vil \u00f8se vann over det t\u00f8rste og str\u00f8mmer over det t\u00f8rre; jeg vil utgyde min \u00c5nd over din s\u00e6d og min velsignelse over dine spirer,\n44:4 s\u00e5 de vokser op som iblandt gress, som piletr\u00e6r ved bekkene.\n44:5 En skal si: Jeg h\u00f8rer Herren til, en annen skal kalle sig med Jakobs navn, en tredje skal skrive med sin h\u00e5nd: Jeg h\u00f8rer Herren til, og Israel skal han bruke som hedersnavn.\n44:6 S\u00e5 sier Herren, Israels konge og gjenl\u00f8ser, Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Jeg er den f\u00f8rste, og jeg er den siste, og foruten mig er det ingen Gud.\n44:7 Hvem forkynner som jeg det som skal skje? La ham kunngj\u00f8re og legge frem for mig det han har forkynt, like siden jeg skapte oldtidens \u00e6tt! Og det som i fremtiden skal komme - la dem kunngj\u00f8re det!\n44:8 Frykt ikke og forferdes ikke! Har jeg ikke for lenge siden latt dig h\u00f8re det og forkynt dig det? I er mine vidner. Er det nogen Gud foruten mig? Det er ingen klippe, jeg kjenner ingen.\n44:9 De som lager utsk\u00e5rne billeder, er alle sammen intet, og deres kj\u00e6re guder er til ingen nytte, og de som gir dem vidnesbyrd, ser ikke og skj\u00f8nner ikke, s\u00e5 de skal bli til skamme.\n44:10 Hvem har dannet en gud og st\u00f8pt et billede - til ingen nytte?\n44:11 Se, alle de som holder sig til det, skal bli til skamme, og mestrene selv er jo mennesker; la dem samle sig alle sammen, la dem trede frem! De skal reddes, de skal bli til skamme alle sammen.\n44:12 Smeden bruker sin meisel og arbeider ved kullild; han former billedet med hamrer, han arbeider p\u00e5 det med sin kraftige arm; han blir sulten under arbeidet og kraftl\u00f8s, han drikker ikke vann og blir slapp.\n44:13 Treskj\u00e6reren spenner ut en m\u00e5lesnor, risser av med en stift, arbeider treet med en kniv og risser av med passer, og han lager det til som billedet av en mann, som en prektig menneskeskikkelse, til \u00e5 bo i et hus.\n44:14 En gir sig til \u00e5 felle sedrer, og han tar stenek og ek og velger sig ut et blandt skogens tr\u00e6r; han planter en furu, og regnet f\u00e5r den til \u00e5 vokse.\n44:15 Og s\u00e5 tjener treet mennesket til brenne; han tar av det og varmer sig med det; han fyrer ogs\u00e5 og baker br\u00f8d med det; han gj\u00f8r ogs\u00e5 en gud av det, som han tilbeder, han gj\u00f8r et utsk\u00e5ret billede av det, som han faller ned for.\n44:16 Halvdelen av det brenner han op med ild; med halvdelen av det tillager han det kj\u00f8tt han skal ete, han steker en stek og metter sig; han varmer sig ogs\u00e5 og sier: \u00c5! Jeg er blitt varm, jeg kjenner ilden.\n44:17 Resten av det gj\u00f8r han til en gud, til sitt utsk\u00e5rne billede; han faller ned for det og tilbeder det; han ber til det og sier: Frels mig, for du er min gud!\n44:18 De skj\u00f8nner intet og forst\u00e5r intet; for han* har klint deres \u00f8ine til, s\u00e5 de ikke ser, forherdet deres hjerter, s\u00e5 de ikke forst\u00e5r. /\n44:19 Han* tar sig det ikke til hjerte, og han har ikke klokskap og forstand nok til \u00e5 si: Halvdelen av det har jeg brent op med ild, jeg har ogs\u00e5 bakt br\u00f8d over gl\u00f8rne av det, jeg steker kj\u00f8tt og eter, og resten av det skulde jeg gj\u00f8re til en vederstyggelighet, for en treklubbe skulde jeg falle ned! /\n44:20 Den som holder sig til det som bare er aske, ham har et d\u00e5ret hjerte f\u00f8rt vill, og han redder ikke sin sjel og sier ikke: Er det ikke l\u00f8gn det jeg har i min h\u00f8ire h\u00e5nd?\n44:21 Kom dette i hu, Jakob! Kom det i hu, Israel! For du er min tjener; jeg har dannet dig, du er min tjener; Israel, du skal ikke bli glemt av mig.\n44:22 Jeg utsletter dine overtredelser som en t\u00e5ke og dine synder som en sky; vend om til mig, for jeg gjenl\u00f8ser dig!\n44:23 Juble, I himler! For Herren utf\u00f8rer sitt verk. Rop med fryd, I jordens dybder! Bryt ut i jubel, I fjell, du skog, hvert tre i dig! For Herren gjenl\u00f8ser Jakob, og p\u00e5 Israel vil han \u00e5penbare sin herlighet.\n44:24 S\u00e5 sier Herren, din gjenl\u00f8ser, han som dannet dig fra mors liv: Jeg er Herren, som gj\u00f8r alle ting, som utspente himmelen alene, som bredte ut jorden uten hjelp fra nogen,\n44:25 som gj\u00f8r snakkernes tegn til intet og sp\u00e5mennene til d\u00e5rer, som driver de vise tilbake og gj\u00f8r deres visdom til d\u00e5rskap,\n44:26 som stadfester sin tjeners ord og fullbyrder sine sendebuds r\u00e5d*, som sier om Jerusalem: Der skal bo folk, og om Judas byer: De skal bygges op igjen, deres ruiner vil jeg reise, /\n44:27 som sier til dypet: Bli t\u00f8rt, dine str\u00f8mmer vil jeg t\u00f8rke ut,\n44:28 som sier om Kyros: Han er min hyrde; all min vilje skal han fullbyrde og si om Jerusalem: Det skal bygges op igjen, og templet skal bli grunnlagt.\n45:1 S\u00e5 sier Herren til sin salvede, til Kyros, som jeg holder i hans h\u00f8ire h\u00e5nd for \u00e5 kaste hedningefolk ned for ham og l\u00f8se beltet fra kongers lender, for \u00e5 \u00e5pne d\u00f8rer for ham, og forat ingen porter skal holdes stengt:\n45:2 Jeg vil g\u00e5 frem foran dig, og bakker vil jeg jevne; d\u00f8rer av kobber vil jeg sprenge, og bommer av jern vil jeg s\u00f8nderhugge.\n45:3 Og jeg vil gi dig skatter som er skjult i m\u00f8rket, og rikdommer som er gjemt p\u00e5 l\u00f8nnlige steder, s\u00e5 du kan vite at jeg er Herren, som kalte dig ved navn, Israels Gud.\n45:4 For Jakobs, min tjeners, og for Israels, min utvalgtes skyld kalte jeg dig ved navn, gav jeg dig hedersnavn, enda du ikke kjente mig.\n45:5 Jeg er Herren, og det er ingen annen; foruten mig er det ingen Gud. Jeg omgjordet dig, enda du ikke kjente mig,\n45:6 forat de b\u00e5de i \u00f8st og i vest skal vite at det er ingen foruten mig; jeg er Herren, og det er ingen annen,\n45:7 jeg som er lysets ophav og m\u00f8rkets skaper, som gir lykken og skaper ulykken; jeg, Herren, gj\u00f8r alt dette.\n45:8 Drypp, I himler, fra oven, og fra skyene str\u00f8mme rettferdighet ned! Jorden skal \u00e5pne sig og b\u00e6re frelse som frukt, og rettferdighet skal den tillike la spire frem. Jeg, Herren, skaper det.\n45:9 Ve den som tretter med sin skaper, et sk\u00e5r blandt andre sk\u00e5r av jord! Kan leret si til ham som former det: Hvad gj\u00f8r du? Og kan ditt verk si om dig: Han har ingen hender?\n45:10 Ve den som sier til sin far: Hvorfor avler du? og til kvinnen: Hvorfor f\u00f8der du?\n45:11 S\u00e5 sier Herren, Israels Hellige, han som skapte det: Sp\u00f8r mig om de kommende ting! La mig dra omsorg for mine barn og for mine henders verk!\n45:12 Jeg har gjort jorden, og menneskene p\u00e5 den har jeg skapt; mine hender er det som har utspent himmelen, og all dens h\u00e6r har jeg latt fremst\u00e5.\n45:13 Jeg har opvakt ham* i rettferd, og alle hans veier vil jeg jevne; han skal bygge op min by og l\u00f8slate mitt bortf\u00f8rte folk, ikke for betaling og ikke for gave, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud. /\n45:14 S\u00e5 sier Herren: Egyptens gods og Etiopias vinning og sabeerne, de h\u00f8ivoksne menn, skal komme til dig, og dig skal de tilh\u00f8re, dig skal de f\u00f8lge, i lenker skal de g\u00e5, og for dig skal de kaste sig ned, dig skal de b\u00f8nnfalle: Bare hos dig er Gud, og det er ingen annen, ingen annen Gud.\n45:15 Sannelig, du er en Gud som skjuler sig, du Israels Gud, du frelser!\n45:16 De blir alle sammen til spott og skam; de g\u00e5r alle sammen bort med van\u00e6re, avgudsbilledenes mestre.\n45:17 Israel blir frelst ved Herren med en evig frelse; I skal i all evighet ikke bli til spott og skam.\n45:18 For s\u00e5 sier Herren, som skapte himmelen, han som er Gud, han som dannet jorden og gjorde den, han som grunnfestet den, han som ikke skapte den til \u00e5 v\u00e6re \u00f8de, men dannet den til bolig for folk: Jeg er Herren, og det er ingen annen.\n45:19 Ikke i l\u00f8nndom har jeg talt, ikke p\u00e5 et sted i et m\u00f8rkt land; jeg har ikke sagt til Jakobs \u00e6tt: S\u00f8k mig uten nytte! Jeg, Herren, taler rettferdighet, forkynner det som rett er.\n45:20 Samle eder og kom, tred frem alle sammen, I som er sloppet unda hedningefolkene! De vet intet de som b\u00e6rer sine trebilleder og ber til en gud som ikke kan frelse.\n45:21 Meld og si fra! Ja, la dem r\u00e5dsl\u00e5 alle sammen! Hvem har kunngjort dette fra fordums tid, forkynt det for lenge siden? Mon ikke jeg, Herren? Og det er ingen annen Gud foruten mig; en rettferdig og frelsende Gud er det ikke foruten mig.\n45:22 Vend eder til mig og bli frelst, alle jordens ender! For jeg er Gud, og ingen annen.\n45:23 Ved mig selv har jeg svoret, et sannhetsord er utg\u00e5tt av min munn, et ord som ikke skal vende tilbake: For mig skal hvert kne b\u00f8ie sig, mig skal hver tunge sverge troskap.\n45:24 Bare i Herren, skal de si om mig, er rettferdighet og styrke; til ham skal de komme, og til skamme skal de bli alle de som brenner av harme mot ham.\n45:25 Ved Herren skal de f\u00e5 sin rett, og av ham skal de rose sig, hele Israels folk.\n46:1 Bel* segner, Nebo faller om; deres billeder overgis til dyr og fe; de som I bar**, legges som en byrde p\u00e5 de trette dyr. / /\n46:2 De faller om, segner alle sammen, de kan ikke redde byrden, og selv g\u00e5r de bort i fangenskap.\n46:3 H\u00f8r p\u00e5 mig, I av Jakobs hus og alle I som er blitt igjen av Israels hus, I som er lagt p\u00e5 mig fra mors liv, som jeg har b\u00e5ret fra mors skj\u00f8d!\n46:4 Like til eders alderdom er jeg den samme, og til I f\u00e5r gr\u00e5 h\u00e5r, vil jeg b\u00e6re eder; jeg har gjort det, og jeg vil fremdeles l\u00f8fte eder, jeg vil b\u00e6re og redde eder.\n46:5 Hvem vil I ligne mig med og stille mig sammen med? Hvem vil I sammenligne mig med, s\u00e5 vi skulde v\u00e6re like?\n46:6 De ryster gull ut av pungen og veier s\u00f8lv p\u00e5 vekten, de leier en gullsmed som skal gj\u00f8re det til en gud, s\u00e5 de kan falle ned og tilbede;\n46:7 de l\u00f8fter ham op, de b\u00e6rer ham p\u00e5 skulderen og setter ham p\u00e5 hans plass, og han st\u00e5r der og flytter sig ikke fra sitt sted; om nogen roper til ham, svarer han ikke og redder ham ikke av n\u00f8d.\n46:8 Kom dette i hu og v\u00e6r faste! Ta det til hjerte, I overtredere!\n46:9 Kom i hu de forrige ting fra gammel tid, at jeg er Gud, og ingen annen, at jeg er Gud, og at det er ingen som jeg,\n46:10 jeg som fra begynnelsen forkynner enden, og fra fordums tid det som ikke er skjedd, jeg som sier: Mitt r\u00e5d skal bli fullbyrdet, og alt det jeg vil, det gj\u00f8r jeg,\n46:11 jeg som kaller fra \u00d8sten en rovfugl, fra et land langt borte en mann som skal fullbyrde mitt r\u00e5d; jeg har b\u00e5de sagt det og vil la det komme; jeg har uttenkt det, jeg vil ogs\u00e5 gj\u00f8re det.\n46:12 H\u00f8r p\u00e5 mig, I sterke \u00e5nder, I som er langt borte fra rettferdighet!\n46:13 Jeg lar min rettferdighet komme n\u00e6r, den er ikke langt borte, og min frelse dryger ikke; jeg gir frelse i Sion og min herlighet til Israel.\n47:1 Stig ned og sett dig i st\u00f8vet, du jomfru, Babels datter! Sett dig p\u00e5 jorden uten trone, du kaldeernes datter! For de skal ikke mere kalle dig den fine og kj\u00e6lne.\n47:2 Ta fatt p\u00e5 kvernen og mal mel, sl\u00e5 op ditt sl\u00f8r, l\u00f8ft slepet op, gj\u00f8r benet bart, vad over elver!\n47:3 Din blusel skal bli avdekket, og din skam bli sett; hevn vil jeg ta og ikke spare noget menneske.\n47:4 V\u00e5r gjenl\u00f8ser - hans navn er Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Hellige.\n47:5 Sitt taus og g\u00e5 inn i m\u00f8rket, du kaldeernes datter! For de skal ikke mere kalle dig rikenes dronning.\n47:6 Jeg var vred p\u00e5 mitt folk, vanhelliget min arv og gav dem i din h\u00e5nd, du viste dem ikke barmhjertighet, endog p\u00e5 oldingen lot du ditt \u00e5k tynge h\u00e5rdt.\n47:7 Og du sa: Til evig tid skal jeg v\u00e6re dronning, s\u00e5 du ikke la dig dette* p\u00e5 hjerte og ikke tenkte p\u00e5 hvad enden p\u00e5 det skulde bli. /\n47:8 S\u00e5 h\u00f8r nu dette, du som lever i dine lyster, som sitter s\u00e5 trygg, du som sier i ditt hjerte: Jeg og ingen annen! Jeg skal ikke sitte som enke og ikke vite hvad det er \u00e5 v\u00e6re barnl\u00f8s!\n47:9 Men begge disse ting skal komme over dig i et \u00f8ieblikk, p\u00e5 en dag, b\u00e5de barnl\u00f8shet og enkestand; i fullt m\u00e5l kommer de over dig tross dine mangfoldige trolldomskunster, tross dine mange besvergelser.\n47:10 Du stolte p\u00e5 din ondskap, du sa: Det er ingen som ser mig. Din visdom og din kunnskap har forf\u00f8rt dig, s\u00e5 du sa i ditt hjerte: Jeg og ingen annen!\n47:11 S\u00e5 skal det da komme over dig en ulykke som du ikke kan mane bort, og en \u00f8deleggelse skal ramme dig, som du ikke skal makte \u00e5 avvende ved noget sonoffer, og en undergang som du ikke vet om, skal komme br\u00e5tt over dig.\n47:12 St\u00e5 frem med dine besvergelser og med dine mangfoldige trolldomskunster, som du har gjort dig m\u00f8ie med fra din ungdom av! Kanskje du kunde hjelpe dig med dem, kanskje du kunde skremme ulykken bort.\n47:13 Du har trettet dig ut med dine mange r\u00e5d; la dem st\u00e5 frem og frelse dig, de som har inndelt himmelen, stjernekikkerne, de som hver m\u00e5ned kunngj\u00f8r de ting som skal komme over dig!\n47:14 Se, de er som halm, ilden brenner dem op, de kan ikke redde sitt eget liv fra luens makt; det er ingen gl\u00f8r \u00e5 varme sig ved, ingen ild \u00e5 sitte omkring.\n47:15 S\u00e5ledes g\u00e5r det for dig med dem som du har strevet for; de som drev handel med dig fra din ungdom av, de farer hit og dit, hver til sin kant; det er ingen som frelser dig.\n48:1 H\u00f8r dette, I av Jakobs hus, I som kalles med Israels navn og er runnet av Judas kilde, I som sverger ved Herrens navn og priser Israels Gud, men ikke i sannhet og rettskaffenhet!\n48:2 For efter den hellige stad kaller de sig, og p\u00e5 Israels Gud stoler de*, p\u00e5 ham hvis navn er Herren, h\u00e6rskarenes Gud. /\n48:3 De forrige ting* har jeg for lenge siden forkynt, de gikk ut av min munn, og jeg kunngjorde dem; br\u00e5tt satte jeg dem i verk, og de kom. /\n48:4 Fordi jeg visste at du er h\u00e5rd, og din nakke en jernsene, og din panne av kobber,\n48:5 s\u00e5 forkynte jeg dig det for lenge siden; f\u00f8r det kom, kunngjorde jeg det for dig, forat du ikke skulde si: Mitt gudebillede har gjort det, mitt utsk\u00e5rne billede og mitt st\u00f8pte billede har styrt det s\u00e5.\n48:6 Du har h\u00f8rt det; nu kan du se det alt sammen! Og I, m\u00e5 I ikke bekjenne det? Fra nu av kunngj\u00f8r jeg noget nytt for dig, dulgte ting, som du ikke har visst om.\n48:7 Nu f\u00f8rst er det skapt, og ikke for lenge siden, og f\u00f8r idag hadde du ikke h\u00f8rt det, forat du ikke skulde si: Det visste jeg!\n48:8 Du har ikke h\u00f8rt det eller f\u00e5tt det \u00e5 vite, heller ikke er ditt \u00f8re for lenge siden blitt oplatt; for jeg visste at du er trol\u00f8s og er blitt kalt en overtreder fra mors liv av.\n48:9 For mitt navns skyld er jeg langmodig, og for min \u00e6res skyld legger jeg b\u00e5nd p\u00e5 mig og sk\u00e5ner dig, s\u00e5 du ikke skal bli utryddet.\n48:10 Se, jeg renser dig, men ikke som s\u00f8lv*; jeg pr\u00f8ver dig i lidelsens ovn**. / /\n48:11 For min skyld, for min skyld gj\u00f8r jeg det; for hvorledes skulde jeg kunne la mitt navn bli vanhelliget? Og min \u00e6re gir jeg ikke til nogen annen.\n48:12 H\u00f8r p\u00e5 mig, Jakob, og du Israel, som jeg har kalt! Jeg er Gud, jeg er den f\u00f8rste, jeg er ogs\u00e5 den siste.\n48:13 Min h\u00e5nd har ogs\u00e5 grunnfestet jorden, og min h\u00f8ire h\u00e5nd har utspent himmelen; jeg kaller p\u00e5 dem, da st\u00e5r de der begge.\n48:14 Samle eder alle sammen og h\u00f8r: Hvem iblandt dem* har forkynt dette? - Han som Herren elsker**, skal fullbyrde hans vilje mot Babel og vise hans makt mot kaldeerne. / /\n48:15 Jeg, jeg har talt; jeg har ogs\u00e5 kalt ham, jeg har latt ham komme, og han har lykke p\u00e5 sin ferd.\n48:16 Kom n\u00e6r til mig, h\u00f8r dette! Fra begynnelsen av har jeg ikke talt i l\u00f8nndom; fra den tid det kom, var jeg der*. Og nu har Herren, Israels Gud, sendt mig** og sin \u00c5nd. / /\n48:17 S\u00e5 sier Herren, din gjenl\u00f8ser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som l\u00e6rer dig \u00e5 gj\u00f8re det som er dig til gagn, som f\u00f8rer dig p\u00e5 den vei du skal g\u00e5.\n48:18 Gid du vilde akte p\u00e5 mine bud! Da skulde din fred bli som elven, og din rettferdighet som havets b\u00f8lger;\n48:19 da skulde din \u00e6tt bli som sanden, og din livsfrukt som sandkornene; dens navn skulde ikke utryddes og ikke utslettes for mitt \u00e5syn.\n48:20 Dra ut av Babel, fly fra kaldeerne! Forkynn dette, fortell det med jubelr\u00f8st, utbred det like til jordens ende, si: Herren har gjenl\u00f8st sin tjener Jakob!\n48:21 De lider ingen t\u00f8rst; gjennem \u00f8rkenen f\u00f8rer han dem, vann av klippen lar han rinne for dem; han kl\u00f8ver klippen, og det flyter vann.\n48:22 Det er ingen fred, sier Herren, for de ugudelige.\n49:1 H\u00f8r p\u00e5 mig, I \u00f8er, og gi akt, I folk fra det fjerne! Herren har kalt mig fra mors liv av, han har nevnt mitt navn fra min mors skj\u00f8d.\n49:2 Han har gjort min munn til et skarpt sverd og skjult mig i sin h\u00e5nds skygge; han har gjort mig til en blank pil og gjemt mig i sitt kogger.\n49:3 Og han sa til mig: Du er min tjener, du er Israel, p\u00e5 hvem jeg vil \u00e5penbare min herlighet.\n49:4 Men jeg sa: Forgjeves har jeg arbeidet mig trett, og til ingen nytte har jeg fort\u00e6rt min kraft; men min rett er allikevel hos Herren, og min l\u00f8nn hos min Gud.\n49:5 Og nu sier Herren, som fra mors liv har dannet mig til sin tjener, for \u00e5 f\u00f8re Jakob tilbake til ham og samle Israel for ham, og jeg er \u00e6ret i Herrens \u00f8ine, og min Gud er blitt min styrke -\n49:6 han sier: Det er for lite at du er min tjener til \u00e5 gjenreise Jakobs stammer og f\u00f8re den frelste rest av Israel tilbake; s\u00e5 vil jeg da gj\u00f8re dig til hedningenes lys, forat min frelse m\u00e5 n\u00e5 til jordens ende.\n49:7 S\u00e5 sier Herren, Israels gjenl\u00f8ser, Israels Hellige, til ham som er foraktet av hver sjel, til ham som vekker folks avsky, til ham som er herskeres tjener: Konger skal se det og reise sig, fyrster skal se det og kaste sig ned, for Herrens skyld, som er trofast, for Israels Helliges skyld, som utvalgte dig.\n49:8 S\u00e5 sier Herren: P\u00e5 den tid som behager mig, b\u00f8nnh\u00f8rer jeg dig, og p\u00e5 frelsens dag hjelper jeg dig, og jeg vil bevare dig og gj\u00f8re dig til en pakt for folket, forat du skal gjenreise landet og utskifte de \u00f8de arvelodder\n49:9 og si til de fangne: G\u00e5 ut! - til dem som er i m\u00f8rket: Kom frem! P\u00e5 veiene skal de beite, og p\u00e5 alle de bare hauger skal det v\u00e6re beitemark for dem.\n49:10 De skal ikke sulte og ikke t\u00f8rste, og hverken det gl\u00f8dende sandhav eller solen skal skade dem; for han som forbarmer sig over dem, skal f\u00f8re dem og lede dem til kildevell,\n49:11 og jeg vil gj\u00f8re alle mine fjell til veier, og mine ryddede veier skal bygges h\u00f8iere.\n49:12 Se, de kommer langt borte fra, nogen fra nord og nogen fra vest og nogen fra Sinims land.\n49:13 Juble, I himler, og fryd dig, du jord! I fjell, bryt ut i frydesang! For Herren tr\u00f8ster sitt folk, og over sine elendige forbarmer han sig.\n49:14 Sion sa: Herren har forlatt mig, Herren har glemt mig.\n49:15 Glemmer vel en kvinne sitt diende barn, s\u00e5 hun ikke forbarmer sig over sitt livs s\u00f8nn? Om ogs\u00e5 de glemmer, s\u00e5 glemmer ikke jeg dig.\n49:16 Se, I begge mine hender har jeg tegnet dig, dine murer st\u00e5r alltid for mig.\n49:17 Dine barn kommer i hast; de som br\u00f8t dig ned og \u00f8dela dig, de skal dra bort fra dig.\n49:18 L\u00f8ft dine \u00f8ine og se dig omkring! De samler sig alle sammen, de kommer til dig. S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, du skal if\u00f8re dig dem alle sammen som en prydelse og binde dem om dig lik bruden;\n49:19 for dine ruiner og dine \u00f8de steder og ditt herjede land - sannelig, nu skal du v\u00e6re for trang for innbyggerne, og dine \u00f8deleggere skal v\u00e6re langt borte.\n49:20 Ennu skal du f\u00e5 h\u00f8re barna fra din barnl\u00f8shets dager si: Plassen er for trang for mig; flytt dig, s\u00e5 jeg kan f\u00e5 bo her!\n49:21 Og du skal si i ditt hjerte: Hvem har f\u00f8dt mig disse barn? Jeg var jo barnl\u00f8s og ufruktbar, landflyktig og jaget bort. Og hvem har fostret disse? Jeg var jo enslig tilbake. Hvor var da disse?\n49:22 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg vil l\u00f8fte min h\u00e5nd til hedningene og reise mitt banner for folkene, og de skal komme med dine s\u00f8nner ved barmen, og dine d\u00f8tre skal de b\u00e6re p\u00e5 skulderen.\n49:23 Og konger skal v\u00e6re dine fosterfedre, og deres dronninger dine ammer; de skal kaste sig p\u00e5 sitt ansikt til jorden for dig, og dine f\u00f8tters st\u00f8v skal de slikke, og du skal kjenne at jeg er Herren, og at de som bier efter mig, ikke skal bli til skamme.\n49:24 Kan vel nogen ta h\u00e6rfanget fra en kjempe, eller kan fangene slippe fra den som de med rette* tilh\u00f8rer? /\n49:25 Ja! For s\u00e5 sier Herren: B\u00e5de skal fangene tas fra kjempen, og voldsmannens h\u00e6rfang slippe unda, og med din motpart vil jeg g\u00e5 i rette, og dine barn vil jeg frelse.\n49:26 Og jeg vil la dine undertrykkere ete sitt eget kj\u00f8tt, og av sitt eget blod skal de bli drukne som av druesaft; og alt kj\u00f8d skal kjenne at jeg, Herren, er din frelser, Jakobs Veldige din gjenl\u00f8ser.\n50:1 S\u00e5 sier Herren: Hvor er eders mors skilsmissebrev, som jeg har jaget henne bort med? Eller hvem av dem som har noget \u00e5 kreve av mig, har jeg solgt eder til? Nei, for eders misgjerningers skyld er I blitt solgt, og for eders overtredelsers skyld er eders mor blitt jaget bort.\n50:2 Hvorfor var det ingen til stede da jeg kom? Hvorfor var det ingen som svarte da jeg ropte? Er min h\u00e5nd for kort til \u00e5 forl\u00f8se, eller er det ingen kraft hos mig til \u00e5 frelse? Se, ved min trusel t\u00f8rker jeg ut havet, gj\u00f8r jeg elver til en \u00f8rk, s\u00e5 fiskene i dem stinker, fordi der intet vann er, og d\u00f8r av t\u00f8rst;\n50:3 jeg kl\u00e6r himmelen i sort og innhyller den i s\u00f8rgedrakt.\n50:4 Herren, Israels Gud, har gitt mig en disippeltunge, s\u00e5 jeg skal kunne kvege den trette med mitt ord; han vekker mitt \u00f8re hver morgen, han vekker det forat jeg skal h\u00f8re som disipler h\u00f8rer.\n50:5 Herren, Israels Gud, har \u00e5pnet mitt \u00f8re, og jeg var ikke gjenstridig, jeg vek ikke tilbake.\n50:6 Min rygg b\u00f8d jeg frem til dem som slo, og mine kinner til dem som rykket mig i skjegget; mitt ansikt skjulte jeg ikke for h\u00e5n og spytt.\n50:7 Men Herren, Israels Gud, vil hjelpe mig; derfor blir jeg ikke til skamme, derfor har jeg gjort mitt ansikt h\u00e5rdt som sten, og jeg vet at jeg ikke skal bli skuffet.\n50:8 Han er n\u00e6r, han som hjelper mig til min rett; hvem vil stride mot mig? La oss st\u00e5 frem sammen! Hvem er min motpart? La ham komme hit til mig!\n50:9 Se, Herren, Israels Gud, vil hjelpe mig; hvem er den som vil domfelle mig? Se, de skal alle sammen eldes som et kl\u00e6debon; m\u00f8ll skal fort\u00e6re dem.\n50:10 Hvem blandt eder frykter Herren og h\u00f8rer p\u00e5 hans tjeners r\u00f8st? N\u00e5r han vandrer i m\u00f8rke, og intet lys skinner for ham, skal han sette sin lit til Herrens navn og stole p\u00e5 sin Gud!\n50:11 Se, alle I som tender ild, som v\u00e6bner eder med brandpiler, g\u00e5 selv inn i luen av eders ild og blandt de brandpiler I har tendt! - Fra min h\u00e5nd skal dette times eder; i pine skal I komme til \u00e5 ligge.\n51:1 H\u00f8r p\u00e5 mig, I som jager efter rettferdighet, I som s\u00f8ker Herren! Se p\u00e5 det fjell som I er hugget ut av, og p\u00e5 den br\u00f8nn som I er gravd ut av!\n51:2 Se p\u00e5 Abraham, eders far, og p\u00e5 Sara, som f\u00f8dte eder! For da han ennu bare var en, kalte jeg ham, og jeg velsignet ham og gjorde hans \u00e6tt stor;\n51:3 for Herren tr\u00f8ster Sion, tr\u00f8ster alle dets ruiner og gj\u00f8r dets \u00f8rken lik Eden og dets \u00f8de mark lik Herrens have; fryd og glede skal finnes der, takksigelse og lovsang.\n51:4 H\u00f8r p\u00e5 mig, mitt folk! Vend \u00f8ret til mig, du min menighet! For lov skal g\u00e5 ut fra mig, og min rett vil jeg sette til et lys for folkene.\n51:5 Min rettferdighet er n\u00e6r, min frelse bryter frem, og mine armer skal hjelpe folkene til rett; p\u00e5 mig skal \u00f8ene vente, og p\u00e5 min arm skal de bie.\n51:6 L\u00f8ft eders \u00f8ine til himmelen, og se p\u00e5 jorden her nede! For himmelen skal bl\u00e5ses bort som r\u00f8k, og jorden skal eldes som et kl\u00e6debon, og de som bor p\u00e5 den, skal d\u00f8 som mygg; men min frelse skal vare til evig tid, og min rettferdighet skal ikke brytes.\n51:7 H\u00f8r p\u00e5 mig, I som kjenner rettferdighet, du folk som har min lov i ditt hjerte! Frykt ikke menneskers h\u00e5n, og reddes ikke for deres spottende ord.\n51:8 For m\u00f8ll skal fort\u00e6re dem som et kl\u00e6splagg, og makk skal fort\u00e6re dem som ull; men min rettferdighet skal vare til evig tid, og min frelse fra slekt til slekt.\n51:9 V\u00e5kn op, v\u00e5kn op, kl\u00e6 dig i styrke, du Herrens arm! V\u00e5kn op som i gamle dager, som i fordums tid! Var det ikke du som felte Rahab*, som gjennemboret havuhyret? /\n51:10 Var det ikke du som t\u00f8rket ut havet, vannet i det store dyp, som gjorde havets bunn til en vei, s\u00e5 det frelste folk kunde g\u00e5 gjennem det?\n51:11 S\u00e5 skal Herrens forl\u00f8ste vende tilbake og komme til Sion med frydesang, og evig glede er det over deres hode; fryd og glede skal de n\u00e5, sorg og sukk skal fly.\n51:12 Jeg, jeg er den som tr\u00f8ster eder; hvem er du, at du frykter for et menneske, som skal d\u00f8, for et menneskebarn, som skal bli lik gress,\n51:13 og at du glemmer Herren, din skaper, som utspente himmelen og grunnfestet jorden, og alltid hele dagen engster dig for undertrykkerens vrede, n\u00e5r han legger pilen til rette for \u00e5 \u00f8delegge? Hvor er da undertrykkerens vrede?\n51:14 Snart skal den som ligger i lenker, bli l\u00f8st, han skal ikke d\u00f8 og g\u00e5 i graven, og han skal ikke mangle sitt br\u00f8d.\n51:15 Og jeg er Herren din Gud, som r\u00f8rer op havet s\u00e5 dets b\u00f8lger bruser - Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er hans navn.\n51:16 Og jeg la mine ord i din munn og dekket dig med min h\u00e5nds skygge for \u00e5 plante himmelen og grunnfeste jorden og for \u00e5 si til Sion: Du er mitt folk.\n51:17 V\u00e5kn op, v\u00e5kn op, st\u00e5 op, Jerusalem, du som av Herrens h\u00e5nd har f\u00e5tt hans vredes beger \u00e5 drikke! Det store tumlebeger har du drukket ut til siste dr\u00e5pe.\n51:18 Hun har ingen som leder henne, av alle de barn hun har f\u00f8dt, og ingen som tar henne ved h\u00e5nden, av alle de s\u00f8nner hun har fostret.\n51:19 To ting var det som rammet dig - hvem ynkes over dig? - \u00f8deleggelse og undergang, hunger og sverd - hvorledes skal jeg tr\u00f8ste dig?\n51:20 Dine barn l\u00e5 avmektige p\u00e5 alle gatehj\u00f8rner som en hjort i garnet, de som var fylt av Herrens brennende vrede, av din Guds trusler.\n51:21 Derfor, h\u00f8r dette, du arme, og du som er drukken, men ikke av vin!\n51:22 S\u00e5 sier Herren, din herre, din Gud, som f\u00f8rer sitt folks sak: Se, jeg har tatt tumlebegeret ut av din h\u00e5nd; mitt store vredesbeger skal du ikke mere drikke av.\n51:23 Og jeg gir det i dine undertrykkeres h\u00e5nd, de som sa til dig: B\u00f8i dig ned, s\u00e5 vi kan g\u00e5 over dig, og s\u00e5 gjorde du din rygg lik jorden, til en gate for dem som gikk over den.\n52:1 V\u00e5kn op, v\u00e5kn op, ikl\u00e6 dig din styrke, Sion! Kl\u00e6 dig i ditt h\u00f8itidsskrud, Jerusalem, du hellige stad! For ingen uomsk\u00e5ren eller uren skal mere komme inn i dig.\n52:2 Ryst st\u00f8vet av dig, st\u00e5 op, ta sete, Jerusalem! Gj\u00f8r dig l\u00f8s fra b\u00e5ndene om din hals, du fangne Sions datter!\n52:3 For s\u00e5 sier Herren: For intet blev I solgt, og uten penger skal I bli gjenl\u00f8st.\n52:4 Ja, s\u00e5 sier Herren, Israels Gud: I sin f\u00f8rste tid drog mitt folk ned til Egypten for \u00e5 bo der som fremmed, og siden undertrykte Assur det uten nogen rett.\n52:5 Og nu, hvad skal jeg gj\u00f8re her? sier Herren; for mitt folk er f\u00f8rt bort for intet, dets herskere br\u00f8ler, sier Herren, og hele dagen igjennem blir mitt navn spottet.\n52:6 Derfor skal mitt folk l\u00e6re \u00e5 kjenne mitt navn; derfor skal det p\u00e5 den dag l\u00e6re \u00e5 kjenne at jeg er den som sier: Se, her er jeg!\n52:7 Hvor fagre er p\u00e5 fjellene dens f\u00f8tter som kommer med gledesbud, som forkynner fred, som b\u00e6rer godt budskap, som forkynner frelse, som sier til Sion: Din Gud er blitt konge!\n52:8 H\u00f8r! Dine vektere opl\u00f8fter sin r\u00f8st, de jubler alle sammen; for like for sine \u00f8ine ser de at Herren vender tilbake til Sion.\n52:9 Bryt ut og juble alle sammen, Jerusalems ruiner! For Herren tr\u00f8ster sitt folk, han gjenl\u00f8ser Jerusalem.\n52:10 Herren avdekker sin hellige arm for alle folkenes \u00f8ine, og alle jordens ender f\u00e5r se v\u00e5r Guds frelse.\n52:11 Avsted, avsted! Dra ut derfra*! R\u00f8r ikke ved noget urent! Dra ut derfra! Rens eder, I som b\u00e6rer Herrens kar! /\n52:12 For I skal ikke dra ut i hast og ikke fare bort som flyktninger; for Herren g\u00e5r foran eder, og Israels Gud slutter eders tog.\n52:13 Se, min tjener skal g\u00e5 frem med visdom; han skal bli opl\u00f8ftet og oph\u00f8iet og v\u00e6re meget h\u00f8i.\n52:14 Likesom mange blev forferdet over ham - s\u00e5 ille tilredt var han at han ikke s\u00e5 ut som et menneske, og hans skikkelse ikke var som andre menneskebarns -\n52:15 s\u00e5ledes skal han f\u00e5 mange folkeferd til \u00e5 fare op*, for ham skal konger lukke sin munn; for det som ikke var fortalt dem, det har de sett, og det de ikke hadde h\u00f8rt, det har de fornummet. /\n53:1 Hvem trodde det budskap vi h\u00f8rte? Og for hvem blev Herrens arm \u00e5penbaret?\n53:2 Han* skj\u00f8t op som en kvist for hans \u00e5syn og som et rotskudd av t\u00f8rr jord; han hadde ingen skikkelse og ingen herlighet, og vi s\u00e5 ham, men han hadde ikke et utseende s\u00e5 vi kunde ha v\u00e5r lyst i ham. /\n53:3 Foraktet var han og forlatt av mennesker, en mann full av piner og vel kjent med sykdom*; han var som en som folk skjuler sitt \u00e5syn for, foraktet, og vi aktet ham for intet. /\n53:4 Sannelig, v\u00e5re sykdommer har han tatt p\u00e5 sig, og v\u00e5re piner har han b\u00e5ret; men vi aktet ham for plaget, sl\u00e5tt av Gud og gjort elendig.\n53:5 Men han er s\u00e5ret for v\u00e5re overtredelser, knust for v\u00e5re misgjerninger; straffen l\u00e5 p\u00e5 ham, forat vi skulde ha fred, og ved hans s\u00e5r har vi f\u00e5tt l\u00e6gedom.\n53:6 Vi f\u00f3r alle vill som f\u00e5r, vi vendte oss hver til sin vei; men Herren lot v\u00e5res alles misgjerninger ramme ham.\n53:7 Han blev mishandlet, enda han var elendig, og han oplot ikke sin munn, lik et lam som f\u00f8res bort for \u00e5 slaktes, og lik et f\u00e5r som tier n\u00e5r de klipper det; han oplot ikke sin munn.\n53:8 Ved trengsel og ved dom blev han rykket bort; men hvem tenkte i hans tid at n\u00e5r han blev utryddet av de levendes land, s\u00e5 var det for mitt folks misgjernings skyld plagen traff ham?\n53:9 De gav ham hans grav blandt ugudelige, men hos en rik var han i sin d\u00f8d, fordi han ingen urett hadde gjort, og det ikke var svik i hans munn.\n53:10 Men det behaget Herren \u00e5 knuse ham, han slo ham med sykdom; n\u00e5r hans sjel bar frem skyldofferet, skulde han se avkom og leve lenge, og Herrens vilje skulde ha fremgang ved hans h\u00e5nd.\n53:11 Fordi hans sjel har hatt m\u00f8ie, skal han se det* og mettes; derved at de kjenner ham, skal den rettferdige, min tjener, rettferdiggj\u00f8re de mange, og deres misgjerninger skal han b\u00e6re. /\n53:12 Derfor vil jeg gi ham de mange til del, og sterke skal han f\u00e5 til bytte, fordi han utt\u00f8mte sin sjel* til d\u00f8den og blev regnet blandt overtredere, han som dog bar manges synd, og han bad for overtrederne. /\n54:1 Rop med fryd, du ufruktbare, som ikke f\u00f8dte! Bryt ut i fryderop og juble, du som ikke var i barnsn\u00f8d! For den enslige kvinnes barn er flere enn hennes som har mann, sier Herren.\n54:2 Utvid plassen for ditt telt, og la dem spenne ut teppene til din bolig, hindre det ikke! Strekk dine snorer langt ut, og gj\u00f8r dine teltplugger faste!\n54:3 For du skal brede dig ut b\u00e5de til h\u00f8ire og til venstre, og din \u00e6tt skal ta hedningefolk i eie og bygge op igjen \u00f8delagte byer.\n54:4 Frykt ikke, du skal ikke bli skuffet, og v\u00e6r ikke skamfull, du skal ikke bli til skamme! Din ungdoms skam skal du glemme, og din enkestands van\u00e6re skal du ikke mere komme i hu.\n54:5 For din skaper er din ektemann, Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er hans navn, og Israels Hellige er din gjenl\u00f8ser, all jordens Gud kalles han.\n54:6 For som en forlatt kvinne med sorg i hjertet kaller Herren dig, og en ungdomshustru - skulde hun forskytes? sier din Gud.\n54:7 Et lite \u00f8ieblikk forlot jeg dig, men med stor barmhjertighet vil jeg samle dig.\n54:8 Da min vrede l\u00f8p over, skjulte jeg et \u00f8ieblikk mitt \u00e5syn for dig, men med evig miskunnhet forbarmer jeg mig over dig, sier Herren, din gjenl\u00f8ser.\n54:9 For som Noahs flom er dette for mig; likesom jeg svor at Noahs flom ikke mere skal g\u00e5 over jorden, s\u00e5ledes har jeg nu svoret at jeg ikke vil vredes p\u00e5 dig eller skjenne p\u00e5 dig.\n54:10 For fjellene kan vei vike, og haugene rokkes, men min miskunnhet skal ikke vike fra dig, og min fredspakt skal ikke rokkes, sier Herren, han som forbarmer sig over dig.\n54:11 Du arme som er bortrevet av storm, som ingen tr\u00f8st har funnet! Se, jeg legger dine stener i blyglans og bygger din grunnmur med safirer;\n54:12 jeg gj\u00f8r dine murtinder av rubiner og dine porter av karfunkelstener og hele din ringmur av dyre stener.\n54:13 Og alle dine barn skal v\u00e6re l\u00e6rt av Herren, og dine barns fred skal v\u00e6re stor.\n54:14 Ved rettferdighet skal du bli grunnfestet; v\u00e6r langt fra angst, for du skal intet ha \u00e5 frykte, og fra redsel, for den skal ikke komme n\u00e6r til dig!\n54:15 Se, sl\u00e5r de sig sammen mot dig, s\u00e5 er det ikke fra mig; de som sl\u00e5r sig sammen mot dig, skal falle i striden mot dig.\n54:16 Se, jeg skaper smeden, som puster i kullilden og lager et redskap til sin gjerning, og jeg skaper en \u00f8delegger til \u00e5 skade.\n54:17 Intet v\u00e5ben som blir smidd mot dig, skal ha fremgang, og hver tunge som g\u00e5r i rette med dig, skal du f\u00e5 domfelt; dette er Herrens tjeneres arv og den rett de f\u00e5r av mig, sier Herren.\n55:1 Nu vel, alle I som t\u00f8rster, kom til vannene, og I som ingen penger har! Kom, kj\u00f8p og et, ja kom, kj\u00f8p uten penger og uten betaling vin og melk!\n55:2 Hvorfor veier I ut penger for det som ikke er br\u00f8d, og eders fortjeneste for det som ikke kan mette? H\u00f8r p\u00e5 mig! S\u00e5 skal I ete det gode, og eders sjel glede sig ved de fete retter.\n55:3 B\u00f8i eders \u00f8re hit og kom til mig! H\u00f8r! S\u00e5 skal eders sjel leve; og jeg vil oprette en evig pakt med eder, gi eder Davids* rike n\u00e5de, den visse. /\n55:4 Se, til et vidne for folkeslag har jeg satt ham*, til en fyrste og en hersker over folkeslag. /\n55:5 Se, folk du ikke kjenner, skal du kalle, og hedningefolk som ikke kjenner dig, skal l\u00f8pe til dig, for Herrens, din Guds skyld og for Israels Helliges skyld; for han herliggj\u00f8r dig.\n55:6 S\u00f8k Herren mens han finnes, kall p\u00e5 ham den stund han er n\u00e6r!\n55:7 Den ugudelige forlate sin vei og den urettferdige sine tanker og omvende sig til Herren, s\u00e5 skal han forbarme sig over ham, og til v\u00e5r Gud, for han skal mangfoldig forlate.\n55:8 For mine tanker er ikke eders tanker, og eders veier er ikke mine veier, sier Herren;\n55:9 som himmelen er h\u00f8iere enn jorden, s\u00e5ledes er mine veier h\u00f8iere enn eders veier, og mine tanker h\u00f8iere enn eders tanker.\n55:10 For likesom regnet og sneen faller ned fra himmelen og ikke vender tilbake dit, men vanner jorden og f\u00e5r den til \u00e5 b\u00e6re og gro og gir s\u00e5mannen s\u00e6d og den etende br\u00f8d,\n55:11 s\u00e5ledes skal mitt ord v\u00e6re, som g\u00e5r ut av min munn; det skal ikke vende tomt tilbake til mig, men det skal gj\u00f8re det jeg vil, og lykkelig utf\u00f8re det som jeg sender det til.\n55:12 For med glede skal I dra ut, og i fred skal I f\u00f8res frem; fjellene og haugene skal bryte ut i fryderop for eders \u00e5syn, og alle markens tr\u00e6r skal klappe i hendene.\n55:13 I stedet for tornebusker skal det vokse op cypresser, i stedet for tistler skal det vokse op myrter, og det skal v\u00e6re til et navn for Herren, til et evig tegn, som ikke skal bli utslettet.\n56:1 S\u00e5 sier Herren: Akt p\u00e5 det som er rett, og gj\u00f8r rettferdighet! For min frelse kommer snart, og snart skal min rettferdighet \u00e5penbares.\n56:2 Salig er det menneske som gj\u00f8r dette, det menneskebarn som holder fast ved det, som holder sabbaten, s\u00e5 han ikke vanhelliger den, som varer sin h\u00e5nd, s\u00e5 den ikke gj\u00f8r noget ondt.\n56:3 Den fremmede som holder sig til Herren, m\u00e5 ikke si: Herren vil visst skille mig fra sitt folk! Og gildingen m\u00e5 ikke si: Se, jeg er et t\u00f8rt tre!\n56:4 For s\u00e5 sier Herren: De gildinger som vil holde mine sabbater og velge det som jeg har behag i, og holde fast ved min pakt,\n56:5 dem vil jeg i mitt hus og innenfor mine murer gi et minne og et navn bedre enn s\u00f8nner og d\u00f8tre; et evig navn vil jeg gi dem, som ikke skal utryddes.\n56:6 Og de fremmede som holder sig til Herren for \u00e5 tjene ham og for \u00e5 elske Herrens navn, for \u00e5 v\u00e6re hans tjenere, alle de som holder sabbaten, s\u00e5 de ikke vanhelliger den, og som holder fast ved min pakt,\n56:7 dem vil jeg f\u00f8re til mitt hellige berg og glede dem i mitt bedehus, deres brennoffer og slaktoffer skal v\u00e6re til velbehag p\u00e5 mitt alter; for mitt hus skal kalles et bedehus for alle folk.\n56:8 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, han som samler de fordrevne av Israel: Ennu flere vil jeg samle til ham, foruten dem som allerede er samlet til ham.\n56:9 Alle I markens dyr, kom og et, alle I dyr i skogen!\n56:10 Israels vektere er blinde alle sammen, de vet intet. Alle sammen er de stumme hunder, som ikke kan gj\u00f8; de ligger og dr\u00f8mmer og holder av \u00e5 sove;\n56:11 de er gr\u00e5dige hunder, de blir aldri mette. De er hyrder som ikke forst\u00e5r \u00e5 gi akt; alle sammen har de vendt sig til sin egen vei, hver til sin egen vinning, fra den f\u00f8rste til den siste.\n56:12 Kom*, jeg vil hente vin, la oss drikke sterk drikk, og som denne dag skal den dag imorgen v\u00e6re, herlig over all m\u00e5te! /\n57:1 Den rettferdige omkommer, og det er ikke nogen som legger sig det p\u00e5 hjerte, og fromme menn rykkes bort, uten at nogen akter p\u00e5 at den rettferdige rykkes bort f\u00f8r ulykken kommer.\n57:2 Han g\u00e5r inn til fred; de hviler p\u00e5 sine leier alle de som g\u00e5r sin vei rett frem.\n57:3 Men kom hit, I trollkvinnens barn, I horkarls og horkvinnes yngel!\n57:4 Hvem gj\u00f8r I eder lystige over? Mot hvem lukker I munnen op og rekker tungen ut? Er I ikke selv overtredelsens yngel, l\u00f8gnens avkom,\n57:5 I som er optendt av brynde ved terebintene, under hvert gr\u00f8nt tre, som slakter barn i dalene, under bergkl\u00f8fters tak?\n57:6 Bekkens glatte stener* er din del; de, ja de er din lodd; ogs\u00e5 for dem ut\u00f8ste du drikkoffer og bar frem matoffer - skulde jeg gi mig tilfreds med dette? /\n57:7 P\u00e5 h\u00f8ie, mektige fjell redet du ditt leie; ogs\u00e5 der steg du op for \u00e5 ofre slaktoffer.\n57:8 Og bak d\u00f8ren og d\u00f8rstolpen satte du ditt minnetegn*; du vendte dig bort fra mig, kl\u00e6dde dig naken og steg op, gjorde ditt leie bredt og tinget dig l\u00f8nn av dem**; du elsket samleiet med dem, du s\u00e5 deres blusel. / /\n57:9 Og du drog til kongen med olje, og du kom med mange velluktende salver, og du sendte dine bud langt bort, og du steg dypt ned, like til d\u00f8dsriket.\n57:10 P\u00e5 din lange ferd blev du trett; allikevel sa du ikke: Jeg gir tapt! Du fant ny kraft i din h\u00e5nd; derfor blev du ikke svak.\n57:11 Hvem var du redd for og fryktet, siden du gav dig over til l\u00f8gnen og ikke kom mig i hu og ikke la dig det p\u00e5 hjerte? Er det ikke s\u00e5: Jeg har tidd helt fra fordums tid, og mig fryktet du derfor ikke?\n57:12 Jeg vil kunngj\u00f8re din rettferdighet og dine gjerninger, og de skal ikke gagne dig.\n57:13 N\u00e5r du skriker, s\u00e5 la din flokk [av avguder] redde dig! Nei, en vind skal l\u00f8fte dem op alle sammen, et vindpust skal feie dem bort; men den som tar sin tilflukt til mig, han skal arve landet og ta mitt hellige berg i eie.\n57:14 Og det skal bli sagt: Bygg, bygg, rydd vei! Ta hvert st\u00f8t bort fra mitt folks vei!\n57:15 For s\u00e5 sier den H\u00f8ie, den Oph\u00f8iede, han som troner evindelig, og hvis navn er hellig: I det h\u00f8ie og hellige bor jeg, og hos den som er s\u00f8nderknust og nedb\u00f8iet i \u00e5nden, for \u00e5 gjenoplive de nedb\u00f8iedes \u00e5nd og gj\u00f8re de s\u00f8nderknustes hjerte levende.\n57:16 For ikke til evig tid g\u00e5r jeg i rette, og ikke for alle tider er jeg vred; for da m\u00e5tte \u00e5nden vansmekte for mitt \u00e5syn, de sjeler som jeg har skapt.\n57:17 For Israels syndige begj\u00e6rlighets skyld blev jeg vred og slo ham, jeg skjulte mitt \u00e5syn og var vred, og han gikk bortvendt p\u00e5 sitt hjertes vei.\n57:18 Hans veier har jeg sett, og jeg vil l\u00e6ge ham, og jeg vil lede ham og gi ham og hans s\u00f8rgende tr\u00f8st.\n57:19 Herren skaper lebers gr\u00f8de*; fred, fred for fjern og n\u00e6r, sier han, og jeg l\u00e6ger ham. /\n57:20 Men de ugudelige er som det opr\u00f8rte hav; det kan ikke v\u00e6re stille, og dets b\u00f8lger skyller op skarn og dynd.\n57:21 Det er ingen fred for de ugudelige, sier min Gud.\n58:1 Rop av strupen, spar ikke! Opl\u00f8ft din r\u00f8st som en basun og forkynn mitt folk dets overtredelse og Jakobs hus dets synder!\n58:2 Mig sp\u00f8r de dag for dag, og \u00e5 f\u00e5 vite mine veier krever de; likesom de var et folk som har gjort rettferdighet og ikke forlatt sin Guds lov, krever de av mig rettferdige dommer; de vil at Gud skal komme n\u00e6r til dem.\n58:3 Hvorfor* faster vi, og du ser det ikke? Hvorfor plager vi v\u00e5r sjel, og du akter ikke p\u00e5 det? - Se, p\u00e5 den dag I faster, gj\u00f8r I eders gjerning, og alle eders arbeidere plager I. /\n58:4 Se, for \u00e5 kives og strides faster I, og for \u00e5 sl\u00e5 med ugudelighets neve; I faster ikke nu s\u00e5ledes at eders r\u00f8st kan h\u00f8res i det h\u00f8ie.\n58:5 Er dette den faste jeg finner behag i, en dag da et menneske plager sin sjel? At en b\u00f8ier sitt hode som et siv og reder sin seng i sekk og aske - kaller du det en faste og en dag som behager Herren?\n58:6 Er ikke dette den faste jeg finner behag i, at I l\u00f8ser ugudelighets lenker, sprenger \u00e5kets b\u00e5nd, slipper undertrykte fri og bryter hvert et \u00e5k?\n58:7 Mon ikke dette* at du bryter ditt br\u00f8d til den som sulter, og lar hjeml\u00f8se stakkarer komme i hus - n\u00e5r du ser en naken, at du da kl\u00e6r ham og ikke drar dig bort fra den som er ditt eget kj\u00f8d? /\n58:8 Da skal ditt lys bryte frem som morgenr\u00f8den, og din l\u00e6gedom snart spire frem; din rettferdighet skal g\u00e5 frem for ditt \u00e5syn, og Herrens herlighet slutte ditt tog.\n58:9 Da skal du p\u00e5kalle Herren, og han skal svare; da skal du rope, og han skal si: Se, her er jeg! N\u00e5r du har hvert \u00e5k bort fra din midte, lar v\u00e6re \u00e5 peke fingrer* og tale ondt /\n58:10 og tar frem til den sultne det som du selv har lyst til, og metter en lidende sjel, da skal ditt lys oprinne i m\u00f8rket, og din natt bli som middagen.\n58:11 Og Herren skal lede dig all tid og mette dig midt i \u00f8demarken, og dine ben skal han styrke, og du skal bli som en vannrik have, som et kildevell der vannet aldri slipper op.\n58:12 Og s\u00f8nner av dig skal bygge op igjen ruinene fra gammel tid; grunnvoller som har ligget der fra slekt til slekt, skal du gjenreise, og de skal kalle dig murbrudds tilmurer, den som setter veier i stand, s\u00e5 folk kan bo i landet.\n58:13 N\u00e5r du holder din fot tilbake fra sabbaten, s\u00e5 du ikke driver ditt yrke p\u00e5 min hellige dag, og du kaller sabbaten en lyst, kaller Herrens hellige dag \u00e6rverdig, og du \u00e6rer den, s\u00e5 du ikke g\u00e5r dine egne veier, ikke gj\u00f8r din gjerning eller f\u00f8rer tomt snakk -\n58:14 da skal du glede dig i Herren, og jeg vil la dig fare frem over landets h\u00f8ider og la dig nyte Jakobs, din fars arv; for Herrens munn har talt.\n59:1 Se, Herrens h\u00e5nd er ikke for kort til \u00e5 frelse, og hans \u00f8re er ikke for tungh\u00f8rt til \u00e5 h\u00f8re.\n59:2 Men eders misgjerninger har gjort skilsmisse mellem eder og eders Gud, og eders synder har skjult hans \u00e5syn for eder, s\u00e5 han ikke h\u00f8rer.\n59:3 For eders hender er flekket av blod, og eders fingrer av misgjerning; eders leber taler l\u00f8gn, eders tunge taler urett.\n59:4 Det er ingen som fremf\u00f8rer tale med rettferdighet, og ingen som f\u00f8rer rettssak p\u00e5 \u00e6rlig vis; de setter sin lit til usannhet og taler l\u00f8gn, de har undfanget ulykke og f\u00f8der elendighet.\n59:5 Basilisk-egg klekker de ut, og spindelvev vever de; den som eter av deres egg, m\u00e5 d\u00f8, og trykkes et i stykker, bryter det frem en huggorm.\n59:6 Deres vev blir ikke til kl\u00e6r, og en kan ikke dekke sig med deres gjerninger; deres gjerninger er ondskaps gjerninger, og det er voldsverk i deres hender.\n59:7 Deres f\u00f8tter haster til det onde og er snare til \u00e5 ut\u00f8se uskyldig blod; deres tanker er ondskaps tanker; det er \u00f8deleggelse og undergang p\u00e5 deres veier.\n59:8 Fredens vei kjenner de ikke, og det er ingen rett i deres spor; sine stier gj\u00f8r de krokete; hver den som treder p\u00e5 dem, vet ikke av fred.\n59:9 Derfor er retten* langt borte fra oss, og rettferdigheten n\u00e5r oss ikke; vi venter p\u00e5 lys, og se, det er m\u00f8rke, vi venter p\u00e5 bare solskinn, og i dypeste natt m\u00e5 vi ferdes. /\n59:10 Vi famler som de blinde efter en vegg, vi famler lik folk som ingen \u00f8ine har; vi snubler om middagen som i tusm\u00f8rket, midt iblandt friske er vi som d\u00f8de.\n59:11 Vi brummer som bj\u00f8rner alle sammen, og som duer kurrer vi; vi venter p\u00e5 retten, og den kommer ikke, p\u00e5 frelsen, og den er langt borte fra oss.\n59:12 For v\u00e5re overtredelser er mange for dig, og v\u00e5re synder vidner mot oss; v\u00e5re overtredelser har vi for v\u00e5re \u00f8ine, og v\u00e5re misgjerninger kjenner vi:\n59:13 Vi er falt fra Herren og har fornektet ham, vi har g\u00e5tt bort fra v\u00e5r Gud, vi har talt om undertrykkelse og frafall, vi har undfanget l\u00f8gnens ord i v\u00e5rt hjerte og sagt dem ut.\n59:14 Derfor er retten* blitt holdt tilbake, og rettferdigheten st\u00e5r langt borte; for sannheten har snublet p\u00e5 tingstedet, og det rette kan ikke finne inngang, /\n59:15 og sannheten blev borte, og den som holdt sig fra det onde, blev plyndret. Og Herren s\u00e5 det, og det var ondt i hans \u00f8ine at der ingen rett var,\n59:16 og han s\u00e5 at ingen tr\u00e5dte frem, og han undret sig over at det ingen var som f\u00f8rte hans sak. Da hjalp hans arm ham, og hans rettferdighet st\u00f8ttet ham,\n59:17 og han ikl\u00e6dde sig rettferdighet som en brynje, og frelsens hjelm satte han p\u00e5 sitt hode, og han kl\u00e6dde sig i hevnens kl\u00e6r og sv\u00f8pte sig i nidkj\u00e6rhet som i en kappe.\n59:18 Efter deres gjerninger vil han gjengjelde dem, med vrede over sine motstandere, med hevn over sine fiender; \u00f8ene vil han gjengjelde det de har gjort.\n59:19 Og i Vesterland skal de frykte Herrens navn, og i \u00d8sterland hans herlighet; for den skal komme lik en voldsom str\u00f8m som Herrens v\u00e6r driver avsted.\n59:20 Og det skal komme en gjenl\u00f8ser for Sion og for dem som omvender sig fra overtredelse i Jakob, sier Herren.\n59:21 Og dette er den pakt som jeg gj\u00f8r med dem, sier Herren: Min \u00c5nd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din munn, de skal ikke vike fra din munn eller fra dine barns munn eller fra dine barnebarns munn, sier Herren, fra nu av og til evig tid.\n60:1 St\u00e5 op, bli lys! For ditt lys kommer, og Herrens herlighet g\u00e5r op over dig.\n60:2 Se, m\u00f8rke dekker jorden, og mulm folkene, men over dig skal Herren opg\u00e5, og over dig skal hans herlighet \u00e5penbare sig,\n60:3 og folkeslag skal s\u00f8ke til ditt lys, og konger til den glans som er g\u00e5tt op over dig.\n60:4 L\u00f8ft dine \u00f8ine og se dig omkring! De samler sig alle sammen, de kommer til dig; dine s\u00f8nner skal komme fra det fjerne, og dine d\u00f8tre skal b\u00e6res p\u00e5 armen.\n60:5 Da skal du se det og str\u00e5le av glede, og ditt hjerte skal banke og utvide sig; for havets rikdom skal vende sig til dig, folkenes gods skal komme til dig.\n60:6 Et mylder av kameler skal dekke dig, Midians og Efas kamelf\u00f8ll; alle sammen skal de komme fra Sjeba; gull og virak skal de f\u00f8re til dig, og Herrens pris skal de forkynne.\n60:7 Alle Kedars* f\u00e5r skal samles til dig, Nebajots v\u00e6rer skal tjene dig; til mitt velbehag skal de ofres p\u00e5 mitt alter, og min herlighets hus vil jeg herliggj\u00f8re. /\n60:8 Hvem er disse som kommer flyvende som skyer, som duer til sine dueslag?\n60:9 For p\u00e5 mig skal \u00f8ene vente, og fremst seiler Tarsis-skibene og f\u00f8rer dine barn hit fra det fjerne, deres s\u00f8lv og gull kommer med dem - for Herrens, din Guds navns skyld, for Israels Helliges skyld, for han herliggj\u00f8r dig.\n60:10 Og fremmede skal bygge dine murer, og deres konger skal tjene dig; i min harme har jeg sl\u00e5tt dig, men i min n\u00e5de har jeg forbarmet mig over dig.\n60:11 Og dine porter skal holdes \u00e5pne all tid, hverken dag eller natt skal de lukkes, s\u00e5 folkenes gods kan f\u00f8res inn til dig, og deres konger f\u00f8res med som fanger.\n60:12 For det folk og det rike som ikke vil tjene dig, skal g\u00e5 til grunne, og hedningene skal bli aldeles \u00f8delagt.\n60:13 Libanons herlighet skal komme til dig, b\u00e5de cypress og l\u00f8nn og buksbom, for \u00e5 pryde det sted der min helligdom er, og det sted hvor mine f\u00f8tter st\u00e5r, vil jeg herliggj\u00f8re.\n60:14 Og barna til dem som har plaget dig, skal komme b\u00f8iede til dig, og alle de som har foraktet dig, skal kaste sig ned for dine f\u00f8tter, og de skal kalle dig Herrens stad, Israels Helliges Sion.\n60:15 I stedet for at du var forlatt og hatet, s\u00e5 det ikke var nogen som drog igjennem dig, vil jeg gj\u00f8re dig til en evig herlighet, en fryd for slekt efter slekt.\n60:16 Og du skal die hedningefolks melk, ja, kongers bryst skal du die, og du skal kjenne at jeg, Herren, er din frelser, og Jakobs Veldige din gjenl\u00f8ser.\n60:17 I stedet for kobber vil jeg gi gull, i stedet for jern vil jeg gi s\u00f8lv, i stedet for tre kobber og i stedet for sten jern, og jeg vil gj\u00f8re fred til din \u00f8vrighet og rettferdighet til din styrer.\n60:18 Det skal ikke mere h\u00f8res om vold i ditt land, ikke om h\u00e6rfang og \u00f8deleggelse innen dine landemerker, og du skal kalle frelsen dine murer og lovsangen dine porter.\n60:19 Solen skal ikke mere v\u00e6re ditt lys om dagen, og m\u00e5nen skal ikke skinne og lyse for dig; men Herren skal v\u00e6re et evig lys for dig, og din Gud skal v\u00e6re din herlighet.\n60:20 Din sol skal ikke mere g\u00e5 ned, og din m\u00e5ne ikke miste sitt skinn; for Herren skal v\u00e6re et evig lys for dig, og din sorgs dager skal v\u00e6re til ende.\n60:21 Og ditt folk - de er alle sammen rettferdige; til evig tid skal de eie landet; de er jo en kvist som jeg har plantet, et verk av mine hender til min \u00e6re.\n60:22 Den minste skal bli til tusen, og den ringeste til et veldig folk; jeg, Herren, jeg vil la det skje hastig, i sin tid.\n61:1 Herrens, Israels Guds \u00c5nd er over mig, fordi Herren har salvet mig til \u00e5 forkynne et godt budskap for de saktmodige; han har sendt mig til \u00e5 forbinde dem som har et s\u00f8nderbrutt hjerte, til \u00e5 utrope frihet for de fangne og l\u00f8slatelse for de bundne,\n61:2 til \u00e5 utrope et n\u00e5dens \u00e5r fra Herren og en hevnens dag fra v\u00e5r Gud, til \u00e5 tr\u00f8ste alle s\u00f8rgende,\n61:3 til \u00e5 gi de s\u00f8rgende i Sion hodepryd i stedet for aske, gledes olje i stedet for sorg, lovprisnings kl\u00e6debon i stedet for en vansmektet \u00e5nd, og de skal kalles rettferdighetens terebinter, Herrens plantning til hans \u00e6re.\n61:4 Og de skal bygge op igjen det som blev \u00f8delagt i eldgammel tid, gjenreise det som har ligget \u00f8de fra de f\u00f8rste slekter; de skal fornye \u00f8delagte byer, det som har ligget \u00f8de fra slekt til slekt.\n61:5 Og fremmede skal st\u00e5 og vokte eders hjorder, og utlendinger skal v\u00e6re eders akerdyrkere og ving\u00e5rdsmenn.\n61:6 Men I, I skal kalles Herrens prester, v\u00e5r Guds tjenere skal de kalle eder; folkenes gods skal I ete, og deres herlighet skal g\u00e5 over til eder.\n61:7 For eders skam skal I f\u00e5 dobbelt gjengjeld, og de som led van\u00e6re, skal nu juble over sin lodd; derfor skal de f\u00e5 dobbelt lodd i sitt land, evig glede skal bli dem til del;\n61:8 for jeg, Herren, elsker rett og hater urettferdig rov, og trofast vil jeg gi dem deres l\u00f8nn, og en evig pakt vil jeg gj\u00f8re med dem.\n61:9 Og deres \u00e6tt skal bli kjent blandt folkene, og deres avkom blandt folkeslagene; alle som ser dem, skal kjenne at de er en \u00e6tt Herren har velsignet.\n61:10 Jeg vil glede mig i Herren, min sjel skal fryde sig i min Gud; for han har kl\u00e6dd mig i frelsens kl\u00e6debon, i rettferdighetens kappe har han sv\u00f8pt mig, likesom brudgommen, som setter p\u00e5 sig en hue prektig som prestens, og likesom bruden, som pryder sig med sine smykker.\n61:11 For som jorden lar sine spirer skyte frem, og som en have lar sine vekster spire, s\u00e5ledes skal Herren, Israels Gud, la rettferdighet og lovsang fremspire for alle folkenes \u00e5syn.\n62:1 For Sions skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems skyld vil jeg ikke v\u00e6re stille, f\u00f8r dets rettferdighet g\u00e5r frem som en str\u00e5leglans, og dets frelse som et brennende bluss.\n62:2 Og folkene skal se din rettferdighet, og alle konger din herlighet, og du skal kalles med et nytt navn, som Herrens munn skal nevne.\n62:3 Og du skal v\u00e6re en prektig krone i Herrens h\u00e5nd og et kongelig hodesmykke i din Guds h\u00e5nd.\n62:4 Du skal ikke mere kalles den forlatte, og ditt land ikke mere kalles en \u00f8demark, men du skal kalles min lyst, og ditt land skal kalles ektehustru; for Herren har sin lyst i dig, og ditt land skal tas til ekte.\n62:5 For som en ung mann tar en jomfru til ekte, s\u00e5ledes skal dine barn ta dig til ekte, og som en brudgom gleder sig over sin brud, skal din Gud glede sig over dig.\n62:6 P\u00e5 dine murer, Jerusalem, setter jeg vektere*; aldri skal de tie, ikke den hele dag og ikke den hele natt; I som minner Herren**, unn eder ingen ro! / /\n62:7 Og gi ikke ham ro for han bygger Jerusalem op igjen, og f\u00f8r han gj\u00f8r det til en lovsang p\u00e5 jorden!\n62:8 Herren har svoret ved sin h\u00f8ire h\u00e5nd og ved sin veldige arm: Jeg vil ikke mere gi dine fiender ditt korn \u00e5 ete, heller ikke skal fremmede drikke din most, som du har hatt m\u00f8ie med;\n62:9 men de som h\u00f8ster kornet, skal ete det og prise Herren, og de som innsamler mosten, skal drikke den i min helligdoms forg\u00e5rder.\n62:10 Dra inn, dra inn gjennem portene, rydd veien for folket, bygg, bygg veien, rens den for sten, l\u00f8ft et banner for folkene!\n62:11 Se, Herren lar det lyde til jordens ende: Si til Sions datter: Se, din frelse kommer; se, hans l\u00f8nn er med ham, og hans gjengjeldelse g\u00e5r foran ham.\n62:12 Og de skal kalles det hellige folk, Herrers gjenl\u00f8ste; og du selv skal kalles den s\u00f8kte, den stad som ikke er forlatt.\n63:1 Hvem er han som kommer fra Edom, i r\u00f8de kl\u00e6r fra Bosra, s\u00e5 prektig i sin kl\u00e6dning, kneisende i sin store kraft? - Det er jeg, jeg som taler rettferdighet, som er mektig til \u00e5 frelse.\n63:2 Hvorfor er din kl\u00e6dning s\u00e5 r\u00f8d, og dine kl\u00e6r lik hans som treder vinpersen?\n63:3 Persekaret har jeg tr\u00e5dt, jeg alene, og av folkene var ingen med mig: s\u00e5 tr\u00e5dte jeg p\u00e5 dem i min vrede og trampet dem s\u00f8nder i min harme; da spr\u00f8itet deres blod p\u00e5 mine kl\u00e6r, og hele min kl\u00e6dning fikk jeg tils\u00f8lt.\n63:4 For hevnens dag var i mitt hjerte, og mitt gjenl\u00f8snings-\u00e5r var kommet;\n63:5 og jeg s\u00e5 mig om, men det var ingen som hjalp; jeg undret mig, men det var ingen som st\u00f8ttet mig; da hjalp min arm mig, og min harme st\u00f8ttet mig,\n63:6 og jeg tr\u00e5dte ned folkeslag i min vrede og gjorde dem drukne* i min harme, og jeg lot deres blod rinne ned p\u00e5 jorden. /\n63:7 Herrens miskunnhet vil jeg forkynne, Herrens pris efter alt det Herren har gjort mot oss, og hans store godhet mot Israels hus, fordi han gjorde imot dem efter sin barmhjertighet og efter sin store miskunnhet.\n63:8 Han sa: Ja, de er mitt folk, de er barn som ikke vil svike. Og han blev en frelser for dem.\n63:9 I all deres trengsel var det ingen trengsel, og hans \u00e5syns engel frelste dem; i sin kj\u00e6rlighet og sin store mildhet gjenl\u00f8ste han dem, og han tok dem op og bar dem alle den gamle tids dager.\n63:10 Men de, de var gjenstridige og gjorde hans Hellige \u00c5nd sorg; da skiftet han hu og blev deres fiende, han selv stred imot dem.\n63:11 Da tenkte hans folk p\u00e5 de gamle dager, p\u00e5 Moses: Hvor er han som f\u00f8rte dem op av havet med sin hjords hyrde? Hvor er han som gav sin Hellige \u00c5nd midt iblandt dem,\n63:12 han som lot sin herlige arm g\u00e5 frem ved Moses' h\u00f8ire side, som kl\u00f8vde vannene for deres \u00e5syn for \u00e5 gj\u00f8re sig et evig navn,\n63:13 han som f\u00f8rte dem gjennem dypene som en hest gjennem \u00f8rkenen, s\u00e5 de ikke snublet?\n63:14 Likesom feet som g\u00e5r ned i dalen, f\u00f8rte Herrens \u00c5nd dem til hvile; s\u00e5ledes ledet du ditt folk for \u00e5 gj\u00f8re dig et herlig navn.\n63:15 Sku ned fra himmelen og se, fra din hellige og herlige bolig! Hvor er din nidkj\u00e6rhet og ditt velde? Ditt hjertes medynk og din miskunnhet holder sig tilbake fra mig.\n63:16 For du er v\u00e5r far; Abraham vet jo ikke om oss, og Israel kjenner oss ikke; du Herre er v\u00e5r far, v\u00e5r gjenl\u00f8ser fra eldgammel tid er ditt navn.\n63:17 Hvorfor lar du oss fare vill fra dine veier, Herre? Hvorfor forherder du v\u00e5rt hjerte, s\u00e5 det ikke frykter dig? Vend om for dine tjeneres skyld, for de stammers skyld som er din arv!\n63:18 En liten stund har ditt hellige folk hatt landet i eie; v\u00e5re motstandere har tr\u00e5dt ned din helligdom.\n63:19 Vi er blitt som de du aldri har hersket over, som de ditt navn ikke har v\u00e6rt nevnt over.\n64:1 Gid du vilde s\u00f8nderrive himmelen og fare ned, s\u00e5 fjellene skalv for ditt \u00e5syn, likesom ilden setter kvister i brand og f\u00e5r vannet til \u00e5 koke - for \u00e5 kunngj\u00f8re ditt navn for dine motstandere, s\u00e5 folkene m\u00e5tte skjelve for ditt \u00e5syn,\n64:2 n\u00e5r du gjorde forferdelige ting som vi ikke ventet, n\u00e5r du for ned, og fjellene skalv for ditt \u00e5syn!\n64:3 Fra gammel tid har jo ingen spurt eller h\u00f8rt, og intet \u00f8ie sett nogen annen gud enn du gj\u00f8re slikt for dem som bier efter ham.\n64:4 Du kommer dem i m\u00f8te som gj\u00f8r rettferdighet med glede, dem som kommer dig i hu p\u00e5 dine veier. Se, du vrededes, og vi syndet; s\u00e5ledes var det med oss fra gammel tid, og kunde vi da bli frelst?\n64:5 Vi blev som den urene alle sammen, og all v\u00e5r rettferdighet som et urent kl\u00e6splagg, og som l\u00f8vet visnet vi alle sammen, og som vinden f\u00f8rte v\u00e5re misgjerninger oss bort.\n64:6 Og det er ingen som p\u00e5kaller ditt navn, som manner sig op til \u00e5 holde fast ved dig; for du har skjult ditt \u00e5syn for oss og latt oss t\u00e6res bort i v\u00e5re misgjerningers vold.\n64:7 Men nu, Herre! Du er v\u00e5r far; vi er leret, og du den som former oss, og et verk av din h\u00e5nd er vi alle sammen.\n64:8 Herre, v\u00e6r ikke s\u00e5 over all m\u00e5te vred og kom ikke evindelig misgjerning i hu! Men tenk p\u00e5 at vi alle sammen er ditt folk!\n64:9 Dine hellige st\u00e6der er blitt en \u00f8rken; Sion er blitt en \u00f8rken, Jerusalem en \u00f8demark.\n64:10 V\u00e5rt hellige og herlige hus, hvor v\u00e5re fedre lovet dig, er blitt opbrent av ild, og alt som var v\u00e5r lyst, er blitt til ruiner.\n64:11 Vil du tross dette holde dig tilbake, Herre? Vil du tie og trykke oss s\u00e5 tungt?\n65:1 Jeg b\u00f8d mig frem for dem som ikke spurte; jeg var \u00e5 finne for dem som ikke s\u00f8kte mig; jeg sa til et hedningefolk som ikke var kalt med mitt navn: Se. her er jeg, her er jeg!\n65:2 Jeg bredte ut mine hender hele dagen til et gjenstridig folk, som g\u00e5r p\u00e5 den vei som ikke er god, efter sine egne tanker,\n65:3 til et folk som alltid krenker mig like i mitt \u00e5syn, som ofrer i havene og brenner r\u00f8kelse p\u00e5 teglstenene,\n65:4 som sitter i gravene og overnatter i avkrokene, som eter svinekj\u00f8tt, og hvis kar er fulle av vederstyggelig suppe,\n65:5 som sier: Hold dig unda, kom mig ikke n\u00e6r, for jeg er hellig for dig! De folk er en r\u00f8k i min nese, en ild som brenner hele dagen.\n65:6 Se, det st\u00e5r skrevet for mitt \u00e5syn: Jeg vil ikke tie f\u00f8r jeg f\u00e5r betalt det, ja betalt det i deres fang,\n65:7 b\u00e5de eders misgjerninger og eders fedres misgjerninger, sier Herren, at de brente r\u00f8kelse p\u00e5 fjellene og h\u00e5nte mig p\u00e5 haugene; deres l\u00f8nn vil jeg fremfor alt tilm\u00e5le dem i deres fang.\n65:8 S\u00e5 sier Herren: Likesom folk sier n\u00e5r de finner saft i druen: \u00d8delegg den ikke, for det er en velsignelse i den, s\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re for mine tjeneres skyld og ikke \u00f8delegge hele folket.\n65:9 Men jeg vil la en \u00e6tt komme av Jakob og av Juda en arving til mine fjell, og mine utvalgte skal arve landet, og mine tjenere skal bo der.\n65:10 Og Saron skal bli til en beitemark for sm\u00e5fe, og Akors dal til et hvilested for storfe, til gagn for mitt folk, som s\u00f8ker mig.\n65:11 Men I som forlater Herren, som glemmer mitt hellige berg, som dekker bord for Gad*, og som fyller begeret med krydret vin for Meni, /\n65:12 eder vil jeg overgi til sverdet, og I skal alle sammen m\u00e5tte b\u00f8ie eder ned for \u00e5 slaktes, fordi jeg kalte, og I ikke svarte, fordi jeg talte, og I ikke h\u00f8rte, men gjorde det som ondt var i mine \u00f8ine, og valgte det jeg ikke hadde behag i.\n65:13 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, mine tjenere skal ete, men I skal hungre; se, mine tjenere skal drikke, men I skal t\u00f8rste; se, mine tjenere skal glede sig, men I skal skamme eder;\n65:14 se, mine tjenere skal juble av hjertens lyst, men I skal skrike av hjertets pine og hyle i fortvilelse.\n65:15 Og I skal efterlate eders navn til en ed* for mine utvalgte, og Herren, Israels Gud, skal drepe dig; men sine tjenere skal han kalle med et annet navn, /\n65:16 s\u00e5 den som velsigner sig p\u00e5 jorden, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og den som sverger p\u00e5 jorden, skal sverge ved den trofaste Gud. For de forrige trengsler er glemt og skjult for mine \u00f8ine.\n65:17 For se, jeg skaper en ny himmel og en ny jord, og de f\u00f8rste ting skal ikke minnes og ikke mere rinne nogen i hu.\n65:18 Men gled og fryd eder til evig tid over det jeg skaper! For se, jeg skaper Jerusalem til jubel og dets folk til fryd.\n65:19 Og jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig i mitt folk, og det skal ikke mere h\u00f8res gr\u00e5t eller skrik der.\n65:20 Det skal ikke mere komme derfra noget diebarn som bare lever f\u00e5 dager, eller en gammel mann som ikke fyller sine dagers m\u00e5l; nei, en ung mann skal den v\u00e6re som d\u00f8r hundre \u00e5r gammel, og hundre \u00e5r gammel skal den synder bli som forbannes*. /\n65:21 Og de skal bygge hus og bo i dem og plante ving\u00e5rder og ete deres frukt;\n65:22 ikke skal de bygge og en annen bo, ikke skal de plante og en annen ete; nei, som treets dager skal mitt folks dager v\u00e6re, og mine utvalgte skal selv f\u00e5 nyte frukten av sine henders gjerning.\n65:23 De skal ikke gj\u00f8re sig m\u00f8ie forgjeves og ikke f\u00f8de barn til en br\u00e5 d\u00f8d; for de er en \u00e6tt velsignet av Herren, og sitt avkom f\u00e5r de ha hos sig.\n65:24 Og det skal skje: f\u00f8r de roper, skal jeg svare, mens de ennu taler, skal jeg h\u00f8re.\n65:25 Ulven og lammet skal beite sammen, og l\u00f8ven skal ete halm som oksen, og ormens f\u00f8de skal v\u00e6re st\u00f8v; ingen skal gj\u00f8re noget ondt og ingen \u00f8delegge noget p\u00e5 hele mitt hellige berg, sier Herren.\n66:1 S\u00e5 sier Herren: Himmelen er min trone, og jorden mine f\u00f8tters skammel; hvad hus kunde I bygge mig, og hvor skulde det finnes et hvilesteed for mig?\n66:2 Alt dette har jo min h\u00e5nd gjort, og s\u00e5ledes blev alt dette til, sier Herren. Men den jeg vil se til, det er den elendige, og den som har en s\u00f8nderbrutt \u00e5nd og er forferdet over mitt ord.\n66:3 Den som slakter en okse, er som den som dreper en mann; den som ofrer et lam, er som den som bryter nakken p\u00e5 en hund; den som ofrer matoffer, er som den som ofrer svineblod; den som b\u00e6rer frem ihukommelsesoffer av virak, er som den som priser avguder. Likesom de har valgt sine egne veier, og deres sjel har behag i deres vederstyggeligheter,\n66:4 s\u00e5 vil jeg velge \u00e5 gj\u00f8re ondt imot dem, og det de frykter for, vil jeg la komme over dem, fordi jeg ropte, men ingen svarte, jeg talte, men de h\u00f8rte ikke, de gjorde det som ondt var i mine \u00f8ine, og valgte det jeg ikke hadde behag i.\n66:5 H\u00f8r Herrens ord, I som er forferdet over hans ord! Eders br\u00f8dre som hater eder, som st\u00f8ter eder fra sig for mitt navns skyld, sier: La Herren vise sin herlighet, s\u00e5 vi kan f\u00e5 se eders glede! Men de skal bli til skamme.\n66:6 H\u00f8r! Bulder fra byen! En r\u00f8st fra templet, Herrens r\u00f8st, han som gjengjelder sine fiender det de har gjort!\n66:7 F\u00f8r hun* var i barnsn\u00f8d, har hun f\u00f8dt; f\u00f8r veene kom over henne. har hun f\u00f8dt et guttebarn til verden. /\n66:8 Hvem har h\u00f8rt slikt? Hvem har sett s\u00e5danne ting? Kommer et land til verden p\u00e5 en dag, eller f\u00f8des et folk p\u00e5 en gang? For Sion har v\u00e6rt i barnsn\u00f8d og med det samme f\u00f8dt sine s\u00f8nner.\n66:9 Skulde jeg \u00e5pne modermunnen og ikke la f\u00f8de? sier Herren. Eller skulde jeg som lar f\u00f8de, lukke den igjen? sier din Gud.\n66:10 Gled eder med Jerusalem og juble over henne, alle I som elsker henne! Fryd eder storlig med henne, alle I som s\u00f8rger over henne!\n66:11 S\u00e5 skal I f\u00e5 die og mettes av hennes husvalende bryst, suge og glede eder ved hennes store herlighet.\n66:12 For s\u00e5 sier Herren: Se, jeg lar fred komme over henne som en elv og hedningenes herlighet som en overstr\u00f8mmende bekk, og I skal f\u00e5 die; p\u00e5 armen skal I b\u00e6res, og p\u00e5 kn\u00e6rne skal I kj\u00e6rtegnes.\n66:13 Som en mor tr\u00f8ster sitt barn, s\u00e5ledes vil jeg tr\u00f8ste eder; i Jerusalem skal I f\u00e5 tr\u00f8st.\n66:14 Og I skal se det, og eders hjerte skal fryde sig, og eders ben skal gr\u00f8nnes som gresset, og det skal kjennes at Herrens h\u00e5nd er med hans tjenere, men han skal vredes p\u00e5 sine fiender.\n66:15 For se, Herren skal komme i ild, og hans vogner skal v\u00e6re som stormvind, for \u00e5 gjengjelde med sin vrede i gl\u00f8dende brand og med sin trusel i ildsluer;\n66:16 for med ild skal Herren holde dom og med sitt sverd sl\u00e5 alt kj\u00f8d, og mange skal det bli som Herren sl\u00e5r ihjel.\n66:17 De som helliger og renser sig for havene* efter en som er midt iblandt dem**, de som eter svinekj\u00f8tt og vederstyggelige dyr, endog mus, de skal omkomme alle sammen, sier Herren. / /\n66:18 Og jeg, jeg gj\u00f8r deres gjerninger og deres tanker til intet; den tid kommer da jeg samler alle folk og tungem\u00e5l, og de skal komme og se min herlighet.\n66:19 Og jeg vil gj\u00f8re et tegn p\u00e5 dem og sende nogen av de undkomne blandt dem til hedningefolkene, til Tarsis, Ful og Lud, bueskytterne, til Tubal og Javan, til de fjerne kyster som ikke har h\u00f8rt tidenden om mig og ikke sett min herlighet; og de skal kunngj\u00f8re min herlighet blandt hedningefolkene.\n66:20 Og fra alle hedningefolkene skal de komme med alle eders br\u00f8dre til matoffer for Herren, p\u00e5 hester, p\u00e5 vogner, i b\u00e6restoler, p\u00e5 mulesler og p\u00e5 hurtigl\u00f8pende kameler, og f\u00f8re dem op p\u00e5 mitt hellige berg i Jerusalem, sier Herren, likesom Israels barn b\u00e6rer matofferet i rene kar til Herrens hus;\n66:21 ogs\u00e5 av dem* vil jeg ta mig nogen til prester**, til levitter, sier Herren. / /\n66:22 For likesom den nye himmel og den nye jord som jeg gj\u00f8r, blir til evig tid for mitt \u00e5syn, sier Herren, s\u00e5ledes skal eders \u00e6tt og eders navn bli til evig tid.\n66:23 Og det skal skje: Nym\u00e5ne efter nym\u00e5ne og sabbat efter sabbat skal alt kj\u00f8d komme for \u00e5 tilbede for mitt \u00e5syn, sier Herren.\n66:24 Og de skal g\u00e5 ut og se p\u00e5 de d\u00f8de kropper av de menn som er falt fra mig; for deres orm skal ikke d\u00f8, og deres ild skal ikke slukkes, og de skal v\u00e6re en gru for alt kj\u00f8d.","title":"Norwegian Bible: Isaiah","type":"page"}