{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/jam.htm","path":"bib/wb/nor/jam.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/jam.htm","text":"1:1 Jakob, Guds og den Herre Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer som er spredt omkring i landene.\n1:2 Akt det for bare glede, mine br\u00f8dre, n\u00e5r I kommer i alleh\u00e5nde fristelser,\n1:3 da I vet at pr\u00f8velsen av eders tro virker t\u00e5lmodighet;\n1:4 men t\u00e5lmodigheten m\u00e5 f\u00f8re til fullkommen gjerning, forat I kan v\u00e6re fullkomne og hele og ikke mangle noget.\n1:5 Men dersom nogen av eder mangler visdom, da bede han Gud, han som gir alle villig og uten onde ord, og den skal gis ham.\n1:6 Men han bede i tro, uten \u00e5 tvile; for den som tviler, ligner havsb\u00f8lgen, som drives og kastes av vinden.\n1:7 For ikke m\u00e5 det menneske tro at han skal f\u00e5 noget av Herren,\n1:8 slik en tvesinnet mann, ust\u00f8 p\u00e5 alle sine veier.\n1:9 Men den ringe bror rose sig av sin h\u00f8ihet,\n1:10 og den rike av sin ringhet; for han skal forg\u00e5 som blomst p\u00e5 gress;\n1:11 solen gikk op med sin brand og t\u00f8rket gresset bort, og blomsten p\u00e5 det falt av, og dets fagre skikkelse blev \u00f8delagt; s\u00e5ledes skal og den rike visne bort p\u00e5 sine veier.\n1:12 Salig er den mann som holder ut i fristelse; for n\u00e5r han har st\u00e5tt sin pr\u00f8ve, skal han f\u00e5 livsens krone, som Gud har lovt dem som elsker ham.\n1:13 Ingen si n\u00e5r han fristes: Jeg fristes av Gud. For Gud fristes ikke av det onde, og selv frister han ingen.\n1:14 Men hver fristes idet han drages og lokkes av sin egen lyst;\n1:15 derefter, n\u00e5r lysten har undfanget, f\u00f8der den synd; men n\u00e5r synden er blitt fullmoden, f\u00f8der den d\u00f8d.\n1:16 Far ikke vill, mine elskede br\u00f8dre!\n1:17 All god gave og all fullkommen gave kommer ovenfra, fra lysenes Fader, hos hvem det ikke er forandring eller skiftende skygge.\n1:18 Efter sin vilje har han f\u00f8dt oss ved sannhets ord, forat vi skal v\u00e6re en f\u00f8rstegr\u00f8de av hans skapninger.\n1:19 I vet det jo, mine elskede br\u00f8dre! Men hvert menneske v\u00e6re snar til \u00e5 h\u00f8re, sen til \u00e5 tale, sen til vrede;\n1:20 for manns vrede virker ikke det som er rett for Gud.\n1:21 Avlegg derfor all urenhet og all levning av ondskap, og ta med saktmodighet imot det ord som er innplantet i eder, og som er mektig til \u00e5 frelse eders sjeler!\n1:22 Men v\u00e6r ordets gj\u00f8rere, og ikke bare dets h\u00f8rere, idet I d\u00e5rer eder selv.\n1:23 For dersom en er ordets h\u00f8rer og ikke dets gj\u00f8rer, da ligner han en mann som ser p\u00e5 sitt naturlige \u00e5syn i et speil:\n1:24 han s\u00e5 p\u00e5 sig selv og gikk bort, og glemte straks hvordan han s\u00e5 ut.\n1:25 Men den som skuer inn i frihetens fullkomne lov og holder ved med det, s\u00e5 han ikke blir en glemsom h\u00f8rer, men gjerningens gj\u00f8rer, han skal v\u00e6re salig i sin gjerning.\n1:26 Dersom en mener at han er en gudsdyrker, og ikke holder sin tunge i t\u00f8mme, men d\u00e5rer sitt eget hjerte, hans gudsdyrkelse er forgjeves.\n1:27 En ren og usmittet gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette: \u00e5 se til farl\u00f8se og enker i deres trengsel, \u00e5 holde sig selv uplettet av verden.\n2:1 Mine br\u00f8dre! la ikke eders tro p\u00e5 v\u00e5r Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, v\u00e6re forenet med at I gj\u00f8r forskjell p\u00e5 folk!\n2:2 For om det kommer en mann inn i eders forsamling med gullring p\u00e5 fingeren, i skinnende kl\u00e6dning, og det ogs\u00e5 kommer en fattigmann inn i skitten kl\u00e6dning,\n2:3 og I ser p\u00e5 ham som b\u00e6rer den skinnende kl\u00e6dning, og sier: Sett du dig her p\u00e5 en god plass! og sier til den fattige: St\u00e5 du der, eller sett dig her nede ved min fotskammel! -\n2:4 gj\u00f8r I da ikke forskjell hos eder selv og er blitt dommere med onde tanker?\n2:5 H\u00f8r dog, mine elskede br\u00f8dre: Har ikke Gud utvalgt dem som er fattige p\u00e5 verdens gods, til \u00e5 v\u00e6re rike i troen og arvinger til det rike han har lovt dem som elsker ham?\n2:6 Men I har van\u00e6ret den fattige. Er det ikke de rike som underkuer eder, og som drar eder for domstolene?\n2:7 Er det ikke de som spotter det gode navn I er nevnt med?\n2:8 Visselig, dersom I opfyller den kongelige lov efter Skriften: Du skal elske din n\u00e6ste som dig selv, da gj\u00f8r I vel;\n2:9 men gj\u00f8r I forskjell p\u00e5 folk, da gj\u00f8r I synd, og loven refser eder som lovbrytere.\n2:10 For enhver som holder hele loven, men snubler i \u00e9n ting, han er blitt skyldig i alle.\n2:11 For han som sa: Du skal ikke drive hor, han sa ogs\u00e5: Du skal ikke sl\u00e5 ihjel. Om du da ikke driver hor, men sl\u00e5r ihjel, da er du blitt lovbryter.\n2:12 Tal s\u00e5 og gj\u00f8r s\u00e5 som de som skal d\u00f8mmes efter frihetens lov!\n2:13 For dommen skal v\u00e6re ubarmhjertlg mot den som ikke har gjort barmhjertighet; men barmhjertighet roser sig mot dommen.\n2:14 Hvad nytter det, mine br\u00f8dre, om en sier at han har tro, n\u00e5r han ikke har gjerninger? Kan vel troen frelse ham?\n2:15 Om en bror eller s\u00f8ster er naken og fattes f\u00f8de for dagen,\n2:16 og nogen av eder sier til dem: G\u00e5 bort i fred, varm eder og mett eder! men I ikke gir dem det som legemet trenger, hvad nytter det?\n2:17 S\u00e5ledes og med troen: har den ikke gjerninger, er den d\u00f8d i sig selv.\n2:18 Men en kan si: Du har tro, og jeg har gjerninger. Vis mig din tro uten gjerninger, og jeg vil vise dig min tro av mine gjerninger!\n2:19 Du tror at Gud er \u00e9n; du gj\u00f8r vel; djevlene tror det ogs\u00e5 og skjelver.\n2:20 Og vil du vite det, du d\u00e5rlige menneske, at troen uten gjerninger er unyttig?\n2:21 Abraham, v\u00e5r far, blev ikke han rettferdiggjort ved gjerninger, da han ofret sin s\u00f8nn Isak p\u00e5 alteret?\n2:22 Du ser at troen virket sammen med hans gjerninger, og at troen blev fullkommen ved gjerningene,\n2:23 og Skriften blev opfylt, som sier: Abraham trodde Gud, og det blev regnet ham til rettferdighet, og han blev kalt Guds venn.\n2:24 I ser at mennesket blir rettferdiggjort ved gjerninger, og ikke ved tro alene.\n2:25 I like m\u00e5te Rahab, skj\u00f8gen; blev hun ikke rettferdiggjort ved gjerninger, da hun tok imot utsendingene og slapp dem ut en annen vei?\n2:26 For likesom legemet er d\u00f8dt uten \u00e5nd, s\u00e5 er og troen d\u00f8d uten gjerninger.\n3:1 Mine br\u00f8dre! ikke mange av eder bli l\u00e6rere, eftersom I vet at vi skal f\u00e5 dess tungere dom!\n3:2 For vi snubler alle sammen i mange ting; den som ikke snubler i tale, han er en fullkommen mann, i stand til ogs\u00e5 \u00e5 holde hele legemet i t\u00f8mme.\n3:3 N\u00e5r vi legger bissel i munnen p\u00e5 hestene, forat de skal lyde oss, s\u00e5 styrer vi og hele deres legeme.\n3:4 Se, ogs\u00e5 skibene, enda de er s\u00e5 store og drives av sterke vinder, styres dog av et lite ror dit styrmannen vil ha dem.\n3:5 S\u00e5 er og tungen et lite lem, og taler dog store ord. Se, en liten ild, hvor stor en skog den setter i brand!\n3:6 Ogs\u00e5 tungen er en ild; som en verden av urettferdighet st\u00e5r tungen blandt v\u00e5re lemmer; den smitter hele legemet og setter livets hjul i brand, og settes selv i brand av helvede.\n3:7 For all natur, b\u00e5de i dyr og i fugler, b\u00e5de i ormer og i sj\u00f8dyr, temmes og er blitt temmet av den menneskelige natur;\n3:8 men tungen kan intet menneske temme, det ustyrlige onde, full av d\u00f8delig gift.\n3:9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbanner vi menneskene, som er skapt efter Guds billede.\n3:10 Av samme munn utg\u00e5r velsignelse og forbannelse. Mine br\u00f8dre! dette m\u00e5 ikke v\u00e6re s\u00e5.\n3:11 Gir vel kilden av samme opkomme s\u00f8tt og beskt vann?\n3:12 Kan vel et fikentre, mine br\u00f8dre, b\u00e6re oljeb\u00e6r, eller et vintre fiken? Heller ikke kan en salt kilde gi s\u00f8tt vann.\n3:13 Hvem er vis og forstandig blandt eder? Han vise ved god ferd sine gjerninger i visdoms saktmodighet!\n3:14 Men har I besk avind og trettesyke i eders hjerter, da ros eder ikke mot sannheten og lyv ikke mot den!\n3:15 Denne visdom kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sanselig, djevelsk;\n3:16 for hvor der er avind og trettesyke, der er urede og alt det som ondt er.\n3:17 Men den visdom som er ovenfra, er f\u00f8rst og fremst ren, dern\u00e6st fredsommelig, rimelig, eftergivende, full av barmhjertighet og gode frukter, uten tvil, uten skr\u00f8mt.\n3:18 Men rettferdighets frukt s\u00e5es i fred for dem som holder fred.\n4:1 Hvorfra kommer all ufreden, og hvorfra kommer all striden iblandt eder? Er det ikke av eders lyster, som f\u00f8rer krig i eders lemmer?\n4:2 I attr\u00e5r, og har ikke; I sl\u00e5r ihjel og b\u00e6rer avind, og kan ikke f\u00e5; I ligger i strid og ufred. I har ikke, fordi I ikke beder;\n4:3 I beder og f\u00e5r ikke, fordi I beder ille, for \u00e5 \u00f8de det i eders lyster.\n4:4 I utro! vet I ikke at vennskap med verden er fiendskap mot Gud? Den alts\u00e5 som vil v\u00e6re verdens venn, han blir Guds fiende.\n4:5 Eller mener I at Skriften taler f\u00e5fengt? Med nidkj\u00e6rhet attr\u00e5r han den \u00e5nd han lot bo i oss, men dess st\u00f8rre er den n\u00e5de han gir.\n4:6 Derfor heter det: Gud st\u00e5r de stolte imot, men de ydmyke gir han n\u00e5de.\n4:7 V\u00e6r derfor Gud undergitt! Men st\u00e5 djevelen imot, og han skal fly fra eder;\n4:8 hold eder n\u00e6r til Gud, og han skal holde sig n\u00e6r til eder! Tvett hendene, I syndere, og rens hjertene, I tvesinnede!\n4:9 Kjenn eders n\u00f8d og s\u00f8rg og gr\u00e5t! Eders latter vende sig til sorg, og gleden til bedr\u00f8velse!\n4:10 Ydmyk eder for Herren, og han skal oph\u00f8ie eder!\n4:11 Baktal ikke hverandre, br\u00f8dre! Den som baktaler en bror eller d\u00f8mmer sin bror, han baktaler loven og d\u00f8mmer loven; men d\u00f8mmer du loven, da er du ikke lovens gj\u00f8rer, men dens dommer.\n4:12 \u00c9n er lovgiveren og dommeren, han som er mektig til \u00e5 frelse og til \u00e5 \u00f8delegge; men du, hvem er du som d\u00f8mmer din neste?\n4:13 Og nu, I som sier: Idag eller imorgen vil vi dra til den by og bli der et \u00e5r og kj\u00f8psl\u00e5 og ha vinning,\n4:14 I som ikke vet hvad som skal hende imorgen! For hvad er eders liv? I er jo en r\u00f8k som viser sig en liten stund og s\u00e5 blir borte!\n4:15 Istedenfor at I skulde si: Om Herren vil, s\u00e5 blir vi i live, og vi skal gj\u00f8re dette eller hint.\n4:16 Men nu roser I eder i eders overmot. All s\u00e5dan ros er ond.\n4:17 Den som alts\u00e5 vet \u00e5 gj\u00f8re godt og ikke gj\u00f8r det, han har synd av det.\n5:1 Og nu, I rike: Gr\u00e5t og jamre over eders ulykker, som kommer over eder!\n5:2 Eders rikdom er r\u00e5tnet, og eders kl\u00e6r er blitt m\u00f8llett;\n5:3 eders gull og s\u00f8lv er rustet bort, og rusten p\u00e5 det skal v\u00e6re til vidnesbyrd mot eder og ete eders kj\u00f8d som en ild; I har samlet skatter i de siste dager!\n5:4 Se, den l\u00f8nn I har forholdt arbeiderne som har sk\u00e5ret eders akrer, den skriker, og h\u00f8stfolkenes rop er kommet inn for den Herre Sebaots \u00f8rer.\n5:5 I har levd i vellevnet p\u00e5 jorden og efter eders lyster; I har gj\u00f8dd eders hjerter p\u00e5 slaktedagen!\n5:6 I har domfelt og drept den rettferdige; ingen gj\u00f8r motstand mot eder.\n5:7 V\u00e6r da t\u00e5lmodige, br\u00f8dre, til Herren kommer! Se, bonden venter p\u00e5 jordens kostelige gr\u00f8de og bier t\u00e5lmodig p\u00e5 den, til den f\u00e5r h\u00f8stregn og v\u00e5rregn;\n5:8 v\u00e6r og I t\u00e5lmodige, styrk eders hjerter! for Herrens komme er n\u00e6r.\n5:9 Sukk ikke mot hverandre, br\u00f8dre, forat I ikke skal d\u00f8mmes! Se, dommeren st\u00e5r for d\u00f8ren.\n5:10 Mine br\u00f8dre! ta profetene, som talte i Herrens navn, til eders forbillede i \u00e5 lide ondt og v\u00e6re t\u00e5lmodig!\n5:11 Se, vi priser dem salige som lider t\u00e5lmodig. I har h\u00f8rt om Jobs t\u00e5lmod og sett den utgang som Herren gjorde; for Herren er overm\u00e5te miskunnelig og barmhjertig.\n5:12 Men fremfor alt, mine br\u00f8dre, sverg ikke, hverken ved himmelen eller ved jorden eller nogen annen ed! men eders ja v\u00e6re ja, og eders nei v\u00e6re nei, forat I ikke skal falle under dommen!\n5:13 Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til mote, han synge lovsanger.\n5:14 Er nogen iblandt eder syk, han kalle til sig menighetens eldste, og de skal bede over ham og salve ham med olje i Herrens navn,\n5:15 og troens b\u00f8nn skal hjelpe den syke, og Herren skal reise ham op, og har han gjort synder, skal de bli ham forlatt.\n5:16 Bekjenn derfor eders synder for hverandre og bed for hverandre, forat I kan bli l\u00e6gt! En rettferdig manns b\u00f8nn har stor kraft i sin virkning.\n5:17 Elias var et menneske under samme vilk\u00e5r som vi, og han bad at det ikke skulde regne, og det regnet ikke p\u00e5 jorden i tre \u00e5r og seks m\u00e5neder;\n5:18 og han bad atter, og himmelen gav regn, og jorden bar sin gr\u00f8de.\n5:19 Mine br\u00f8dre! dersom nogen iblandt eder har faret vill fra sannheten, og en omvender ham,\n5:20 han skal vite at den som omvender en synder fra hans villfarende vei, han frelser en sjel fra d\u00f8den og skjuler en mangfoldighet av synder.","title":"Norwegian Bible: James","type":"page"}