{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/jer.htm","path":"bib/wb/nor/jer.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/jer.htm","text":"1:1 Ord av Jeremias, Hilkias' s\u00f8nn, en av prestene i Anatot i Benjamins land.\n1:2 Herrens ord kom til ham i de dager da Josias, Amons s\u00f8nn, var konge i Juda, i det trettende \u00e5r av hans regjering,\n1:3 og siden i de dager da Jojakim, Josias' s\u00f8nn, var konge i Juda, inntil enden av Judas konge Sedekias', Josias' s\u00f8nns ellevte \u00e5r, da Jerusalems innbyggere blev bortf\u00f8rt i den femte m\u00e5ned.\n1:4 Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n1:5 F\u00f8r jeg dannet dig i mors liv, kjente jeg dig, og f\u00f8r du kom ut av mors skj\u00f8d, helliget jeg dig; jeg satte dig til en profet for folkene.\n1:6 Men jeg sa: Akk, Herre, Herre! Se, jeg forst\u00e5r ikke \u00e5 tale; for jeg er ung.\n1:7 Da sa Herren til mig: Si ikke: Jeg er ung! Men til alle dem jeg sender dig til, skal du g\u00e5, og alt det jeg byder dig, skal du tale.\n1:8 Frykt ikke for dem, for jeg er med dig og vil redde dig, sier Herren.\n1:9 Og Herren rakte ut sin h\u00e5nd og r\u00f8rte ved min munn, og Herren sa til mig: Se, jeg legger mine ord i din munn.\n1:10 Se, jeg setter dig idag over folkene og over rikene til \u00e5 rykke op og rive ned, til \u00e5 \u00f8delegge og bryte ned, til \u00e5 bygge og til \u00e5 plante.\n1:11 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5: Hvad ser du, Jeremias? Jeg svarte: Jeg ser en stav av det v\u00e5kne tre*. /\n1:12 Da sa Herren til mig: Du har sett rett; for jeg vil v\u00e5ke over mitt ord, s\u00e5 jeg fullbyrder det.\n1:13 Og Herrens ord kom til mig annen gang: Hvad ser du? Jeg svarte: Jeg ser en kokende gryte, og den er vendt hit fra nord.\n1:14 Og Herren sa til mig: Fra nord skal ulykken slippes l\u00f8s over alle landets innbyggere.\n1:15 For se, jeg kaller p\u00e5 alle folkestammer i rikene mot nord, sier Herren, og de skal komme og sette hver sin stol ved inngangen til Jerusalems porter og mot alle dets murer rundt omkring og mot alle Judas byer.\n1:16 Og jeg vil avsi mine dommer over dem for all deres ondskaps skyld, fordi de forlot mig og brente r\u00f8kelse for andre guder og tilbad sine henders verk.\n1:17 Men du skal omgjorde dine lender og st\u00e5 op og tale til dem alt det jeg byder dig; v\u00e6r ikke redd for dem, s\u00e5 jeg ikke skal gj\u00f8re dig redd for dem!\n1:18 Og se, jeg gj\u00f8r dig idag til en fast borg og til en jernst\u00f8tte og til en kobbermur mot det hele land, mot Judas konger, mot dets h\u00f8vdinger, mot dets prester og mot folket i landet.\n1:19 Og de skal stride mot dig, men ikke f\u00e5 overh\u00e5nd over dig; for jeg er med dig, sier Herren, og vil redde dig.\n2:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n2:2 G\u00e5 avsted og rop ut for Jerusalems \u00f8rer og si: S\u00e5 sier Herren: Jeg kommer i hu din ungdoms hullskap, dine trolovelsesdagers kj\u00e6rlighet, hvorledes du fulgte mig i \u00f8rkenen, i et land hvor ingen s\u00e5r.\n2:3 Hellig var Israel for Herren, hans f\u00f8rstegr\u00f8de*; alle som vilde ete det, m\u00e5tte b\u00f8te, ulykke kom over dem, sier Herren. /\n2:4 H\u00f8r Herrens ord, Jakobs hus og alle \u00e6tter av Israels hus!\n2:5 S\u00e5 sier Herren: Hvad urett har eders fedre funnet hos mig, siden de gikk langt bort fra mig og fulgte de tomme guder og blev selv tomme?\n2:6 Og de sa ikke: Hvor er Herren, som f\u00f8rte oss op fra Egyptens land, som ledet oss i \u00f8rkenen, i et land med \u00f8demarker, fullt av kl\u00f8fter, et land med t\u00f8rke og d\u00f8dsskygge, et land der ingen mann har faret, og intet menneske har bodd?\n2:7 Og jeg f\u00f8rte eder inn i et land med fruktbare marker, s\u00e5 I fikk ete av dets frukt og dets gode ting; men da I kom inn, gjorde I mitt land urent og min arv til en vederstyggelighet.\n2:8 Prestene sa ikke: Hvor er Herren? Og de som syslet med loven, kjente mig ikke, og hyrdene falt fra mig, og profetene sp\u00e5dde ved Ba'al og fulgte dem som ikke kan hjelpe*. /\n2:9 Derfor vil jeg fremdeles g\u00e5 i rette med eder, sier Herren; ja, med eders barnebarn vil jeg g\u00e5 i rette.\n2:10 Dra over til kitteernes \u00f8er og se, og send bud til Kedar og gi n\u00f8ie akt og se om noget s\u00e5dant er skjedd!\n2:11 Har vel et hedningefolk byttet bort sine guder, enda de ikke er guder? Men mitt folk har byttet bort sin \u00e6re mot det som ikke kan hjelpe*. /\n2:12 Forskrekkes, I himler, over dette, og gys, bli storlig forferdet, sier Herren.\n2:13 For to onde ting har mitt folk gjort: Mig har de forlatt, kilden med det levende vann, og hugget sig ut br\u00f8nner, sprukne br\u00f8nner som ikke holder vann.\n2:14 Er Israel en tr\u00e6l? Er han en hjemmef\u00f8dt tr\u00e6l? Hvorfor er han blitt r\u00f8vet?\n2:15 Unge l\u00f8ver br\u00f8lte mot ham; de lot sin r\u00f8st h\u00f8re, og de gjorde hans land til en \u00f8rken; hans byer blev opbrent, s\u00e5 ingen bor i dem.\n2:16 Ogs\u00e5 Memfis' og Tahpenes' barn gjorde din isse skallet.\n2:17 Mon ikke det at du forlot Herren din Gud den tid han vilde lede dig p\u00e5 veien, har voldt dig dette?\n2:18 Og nu, hvorfor tar du veien til Egypten for \u00e5 drikke Sikors* vann? Og hvorfor tar du veien til Assyria for \u00e5 drikke elvens** vann? / /\n2:19 Din ondskap tukter dig, og dine frafall straffer dig; kjenn da og se at det er ondt og bittert at du forlater Herren din Gud, og at frykt for mig ikke kommer over dig, sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud.\n2:20 For fra fordums tid br\u00f8t du ditt \u00e5k, rev du i stykker dine b\u00e5nd, og du sa: Jeg vil ikke tjene. Men p\u00e5 hver h\u00f8i bakke og under hvert gr\u00f8nt tre la du dig ned og drev utukt.\n2:21 Og enda hadde jeg plantet dig som en edel ranke, helt igjennem av ekte s\u00e6d; hvorledes er du da blitt omskapt for mig til ville skudd av et fremmed vintre?\n2:22 For om du enn vilde tvette dig med pottaske og bruke meget lut, s\u00e5 skulde dog din misgjerning v\u00e6re skitten for mitt \u00e5syn, sier Herren, Israels Gud.\n2:23 Hvorledes kan du si: Jeg er ikke blitt uren, jeg har ikke g\u00e5tt efter Ba'alene? Se p\u00e5 din vei i dalen*! Forst\u00e5 hvad du har gjort, du lette kamelhoppe som l\u00f8per hit og dit! /\n2:24 Lik et villesel som er vant til \u00f8rkenen, snapper hun efter v\u00e6ret i sin sjels attr\u00e5; hennes brynde - hvem kan dempe den? Alle de som s\u00f8ker henne, slipper \u00e5 l\u00f8pe sig trette; i hennes m\u00e5ned finner de henne.\n2:25 La ikke din fot bli bar og din strupe bli t\u00f8rst! Men du sier: Forgjeves! Nei! Jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg g\u00e5.\n2:26 Likesom en tyv m\u00e5 skamme sig n\u00e5r han blir grepet, s\u00e5ledes m\u00e5 Israels hus skamme sig, de selv, deres konger, deres h\u00f8vdinger, deres prester og deres profeter,\n2:27 fordi de sier til treet: Du er min far, og til stenen: Du har f\u00f8dt mig. For de har vendt ryggen til mig og ikke ansiktet. Men i sin ulykkes tid sier de: Reis dig og hjelp oss!\n2:28 Hvor er da dine guder som du gjorde dig? La dem reise sig, om de kan hjelpe dig i din ulykkes tid! For s\u00e5 mange som dine byer er, s\u00e5 mange er dine guder blitt, Juda!\n2:29 Hvorfor tretter I med mig? I er alle sammen falt fra mig, sier Herren.\n2:30 Forgjeves slo jeg eders barn; de tok ikke imot tukt; eders sverd fort\u00e6rte eders profeter som en \u00f8deleggende l\u00f8ve.\n2:31 Du onde slekt! Gi akt p\u00e5 Herrens ord! Har jeg v\u00e6rt en \u00f8rken for Israel eller et belgm\u00f8rkt land? Hvorfor sier mitt folk: Vi har gjort oss fri, vi vil ikke mere komme til dig?\n2:32 Mon en jomfru glemmer sitt smykke, en brud sitt belte? Men mitt folk har glemt mig i dager uten tall.\n2:33 Hvor vel vet du ikke \u00e5 legge din vei for \u00e5 s\u00f8ke kj\u00e6rlighet! Derfor har du ogs\u00e5 vent dine veier til det onde.\n2:34 Det finnes endog blod av uskyldige fattigfolk p\u00e5 dine kjortelfliker; du grep dem ikke i innbrudd*, men p\u00e5 grunn av alt dette var det**. / /\n2:35 Og allikevel sier du: Jeg er uskyldig, hans vrede har visselig vendt sig fra mig. Se, jeg vil g\u00e5 i rette med dig fordi du sier: Jeg har ikke syndet.\n2:36 Hvorfor farer du s\u00e5 meget om og skifter din vei? Ogs\u00e5 ved Egypten skal du bli til skamme, likesom du blev til skamme ved Assyria.\n2:37 Ogs\u00e5 derfra skal du g\u00e5 ut med hendene p\u00e5 hodet*; for Herren har forkastet dem du setter din lit til, og du skal ikke ha nogen lykke med dem. /\n3:1 Det heter: N\u00e5r en mann lar sin hustru fare, og hun g\u00e5r fra ham og blir en annen manns, kan han da igjen komme tilbake til henne? Vilde ikke da landet bli vanhelliget? Og du, du har drevet hor med mange venner og skulde enda komme tilbake til mig igjen? sier Herren.\n3:2 L\u00f8ft dine \u00f8ine til de bare hauger og se: Hvor er du ikke blitt van\u00e6ret? Ved veiene satt du og ventet p\u00e5 dem, som en araber i \u00f8rkenen, og du vanhelliget landet ved ditt hor og din ondskap.\n3:3 Da blev regnbygene holdt tilbake, og v\u00e5rregnet falt ikke; men du hadde en horkvinnes panne, du vilde ikke skamme dig.\n3:4 Har du ikke nettop nu ropt til mig: Min far, du er min ungdoms venn?\n3:5 Mon han vil holde fast ved sin vrede evindelig eller bevare sin harme til evig tid? Se, s\u00e5 talte du, og enda gjorde du det onde, og du maktet det.\n3:6 Og Herren sa til mig i kong Josias' dager: Har du sett hvad Israel, den frafalne kvinne, har gjort? Hun gikk op p\u00e5 hvert h\u00f8it fjell og inn under hvert gr\u00f8nt tre og drev hor der.\n3:7 Og jeg sa: N\u00e5r hun har gjort alt dette, vil hun vende tilbake til mig. Men hun vendte ikke tilbake, og det s\u00e5 hennes s\u00f8ster Juda, den trol\u00f8se.\n3:8 Og jeg s\u00e5 at enda jeg hadde latt den frafalne, Israel, fare og gitt henne hennes skilsmissebrev, fordi hun hadde drevet hor, fryktet allikevel ikke hennes s\u00f8ster Juda, den trol\u00f8se, men gikk avsted og drev hor hun ogs\u00e5;\n3:9 og med sitt frekke hor vanhelliget hun landet, og hun drev hor med sten og med tre.\n3:10 Og med alt dette vendte hennes s\u00f8ster Juda, den trol\u00f8se, ikke tilbake til mig av hele sitt hjerte, men bare p\u00e5 skr\u00f8mt, sier Herren.\n3:11 Og Herren sa til mig: Den frafalne, Israel, har vist sig rettferdigere enn den trol\u00f8se, Juda.\n3:12 G\u00e5 avsted og rop ut disse ord mot nord og si: Vend tilbake, Israel, du frafalne, sier Herren; jeg vil ikke senke mitt \u00e5syn i vrede mot eder; for jeg er miskunnelig, sier Herren, jeg vil ikke holde fast ved min vrede evindelig.\n3:13 Bare erkjenn din misgjerning, at du er falt fra Herren din Gud og p\u00e5 forskjellige veier har l\u00f8pet om til de fremmede guder, inn under hvert gr\u00f8nt tre, og p\u00e5 min r\u00f8st har I ikke h\u00f8rt, sier Herren.\n3:14 Vend tilbake, I frafalne barn, sier Herren; for jeg er eders ekteherre, og jeg vil ta eder, en av en by og to av en \u00e6tt, og f\u00f8re eder til Sion.\n3:15 Og jeg vil gi eder hyrder efter mitt hjerte, og de skal r\u00f8kte eder med forstand og visdom.\n3:16 Og n\u00e5r I blir et stort og tallrikt folk i landet i de dager, sier Herren, da skal de ikke mere tale om Herrens pakts-ark eller tenke p\u00e5 den; de skal ikke komme den i hu og ikke savne den, og der skal ikke mere gj\u00f8res nogen slik ark.\n3:17 P\u00e5 den tid skal de kalle Jerusalem Herrens trone, og alle folkene skal samle sig der, til Herrens navn i Jerusalem, og de skal ikke mere f\u00f8lge sitt onde, h\u00e5rde hjerte.\n3:18 I de dager skal Judas hus g\u00e5 til Israels hus, og de skal komme sammen fra landet i nord til det land jeg gav eders fedre til arv.\n3:19 Og jeg, jeg sa: Hvor h\u00f8it vil jeg ikke sette dig blandt barna og gi dig et lystelig land, den herligste arv iblandt folkene! Og jeg sa fremdeles: I skal rope til mig: Min far! og ikke vende eder bort fra mig.\n3:20 Men sannelig, som en kvinne er trol\u00f8s mot sin venn, s\u00e5ledes har I v\u00e6rt trol\u00f8se mot mig, Israels hus! sier Herren.\n3:21 En r\u00f8st h\u00f8res p\u00e5 de bare hauger, Israels barns gr\u00e5t og b\u00f8nner; for de har g\u00e5tt p\u00e5 onde veier, de har glemt Herren sin Gud.\n3:22 Vend tilbake, I frafalne barn! Jeg vil l\u00e6ge eders frafall. Se, vi kommer til dig; for du er Herren v\u00e5r Gud.\n3:23 Sannelig, f\u00e5fengt er det at I larmer p\u00e5 haugene*; sannelig, i Herren v\u00e5r Gud er Israels frelse! /\n3:24 Men den skammelige avgudsdyrkelse har fort\u00e6rt frukten av v\u00e5re fedres arbeid helt fra v\u00e5r ungdom av, deres sm\u00e5fe og storfe, deres s\u00f8nner og d\u00f8tre.\n3:25 La oss ligge i v\u00e5r van\u00e6re, og la v\u00e5r skam dekke oss! For mot Herren v\u00e5r Gud har vi syndet, vi og v\u00e5re fedre, fra v\u00e5r ungdom av like til denne dag, og vi har ikke h\u00f8rt p\u00e5 Herrens, v\u00e5r Guds r\u00f8st.\n4:1 Dersom du vender om, Israel, sier Herren, skal du f\u00e5 komme tilbake til mig, og dersom du tar dine vederstyggeligheter bort fra mitt \u00e5syn, skal du ikke vanke hjeml\u00f8s om,\n4:2 og sverger du: S\u00e5 sant Herren lever! i sannhet, med rett og rettferdighet, da skal hedningefolk velsigne sig i ham og rose sig av ham.\n4:3 For s\u00e5 sier Herren til Judas menn og til Jerusalem: Bryt eder nytt land og s\u00e5 ikke blandt torner!\n4:4 Omskj\u00e6r eder for Herren og ta bort eders hjertes forhud, I Judas menn og Jerusalems innbyggere, forat ikke min harme skal fare ut som ild og brenne, uten at nogen slukker, for eders onde gjerningers skyld!\n4:5 Forkynn det i Juda og kunngj\u00f8r det i Jerusalem og si: St\u00f8t i basun i landet! Rop ut med full r\u00f8st og si: Samle eder og la oss g\u00e5 inn i de faste byer!\n4:6 L\u00f8ft op banner bortimot Sion, flytt bort, stans ikke! Jeg lar ulykke komme fra nord og stor \u00f8deleggelse.\n4:7 En l\u00f8ve er steget op fra sitt kratt, og folkenes \u00f8delegger har brutt op, har draget ut fra sitt hjem for \u00e5 gj\u00f8re ditt land til en \u00f8rken; dine byer skal \u00f8delegges, s\u00e5 ingen bor der.\n4:8 Derfor omgjord eder med sekk, klag og skrik! For Herrens brennende vrede har ikke vendt sig fra oss.\n4:9 Og p\u00e5 den dag, sier Herren, skal kongens forstand og h\u00f8vdingenes forstand svikte, og prestene skal forferdes og profetene bli fylt av redsel.\n4:10 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! Sannelig, ille har du sveket dette folk og Jerusalem, da du sa: Fred skal bli eder til del. Og nu er sverdet trengt inn i sjelen.\n4:11 P\u00e5 den tid skal det sies til dette folk og til Jerusalem: En brennende vind fra de bare hauger i \u00f8rkenen bl\u00e5ser mot mitt folks datter, ikke til \u00e5 kaste eller rense korn med.\n4:12 Nei, en sterkere vind skal jeg la komme; nu vil ogs\u00e5 jeg avsi dom over dem.\n4:13 Se, som skyer drar han* op, og som stormvind er hans vogner, hans hester er lettere enn \u00f8rner; ve oss, vi er \u00f8delagt. /\n4:14 Tvett ondskapen av ditt hjerte, Jerusalem, s\u00e5 du kan bli frelst! Hvor lenge skal dine syndige tanker bo i ditt indre?\n4:15 For en r\u00f8st kommer med tidende fra Dan og varsler ondt fra Efra'ims fjell.\n4:16 Forkynn det for folkene, kunngj\u00f8r det for Jerusalem: Voktere kommer fra det fjerne land, og de lar sin r\u00f8st h\u00f8re mot Judas byer.\n4:17 Som markvoktere leirer de sig mot det rundt omkring; for mot mig har det v\u00e6rt gjenstridig, sier Herren.\n4:18 Din ferd og dine gjerninger har voldt dig dette; dette er frukten av din ondskap, at det er bittert, at det n\u00e5r like til ditt hjerte.\n4:19 Mine innvoller, mine innvoller! Jeg pines! \u00c5 mitt hjertes vegger! Mitt hjerte bruser i mig, jeg kan ikke tie! For basunlyd, krigsskrik har du h\u00f8rt, min sjel!\n4:20 \u00d8deleggelse p\u00e5 \u00f8deleggelse roper de om; for hele landet er \u00f8delagt; br\u00e5tt er mine telt \u00f8delagt, i et \u00f8ieblikk mine telttepper.\n4:21 Hvor lenge skal jeg se banneret, skal jeg h\u00f8re basunlyd?\n4:22 For uklokt er mitt folk, mig kjenner de ikke; de er uvettige barn, og uforstandige er de; de er vise til \u00e5 gj\u00f8re det onde, men \u00e5 gj\u00f8re det gode skj\u00f8nner de ikke.\n4:23 Jeg s\u00e5 jorden, og se, den var \u00f8de og tom; jeg s\u00e5 til himmelen, og dens lys var borte.\n4:24 Jeg s\u00e5 fjellene, og se, de bevet, og alle haugene skalv.\n4:25 Jeg s\u00e5, og se, det var intet menneske mere, og alle himmelens fugler var fl\u00f8iet bort.\n4:26 Jeg s\u00e5, og se, den fruktbare mark var en \u00f8rken, og alle dens byer var brutt ned av Herren, av hans brennende vrede.\n4:27 For s\u00e5 sier Herren: En \u00f8rken skal hele landet bli; men jeg vil ikke gj\u00f8re aldeles ende p\u00e5 det.\n4:28 Derfor skal jorden s\u00f8rge, og himmelen der oppe sortne, fordi jeg har talt det og villet det s\u00e5, og jeg angrer det ikke og tar det ikke tilbake.\n4:29 For larmen av ryttere og bueskyttere er alle byer p\u00e5 flukt; de g\u00e5r inn i skogene og stiger op p\u00e5 fjellene; alle byene er forlatt, det er ingen som bor i dem.\n4:30 Og du, n\u00e5r du blir \u00f8delagt, hvad vil du da gj\u00f8re? Om du kl\u00e6r dig i purpur, om du pryder dig med gullstas, om du gj\u00f8r dine \u00f8ine store med sminke, s\u00e5 er det f\u00e5fengt at du gj\u00f8r dig yndig; dine elskere forsm\u00e5r dig, de vil ta ditt liv.\n4:31 For jeg h\u00f8rer et rop som av en kvinne i barnsn\u00f8d, et angstskrik som av en kvinne n\u00e5r hun f\u00f8der sitt f\u00f8rste barn; det er Sions datter som roper; hun st\u00f8nner, hun strekker ut sine hender og sier: Ve mig! Maktl\u00f8s synker min sjel i morderes vold.\n5:1 G\u00e5 omkring i gatene i Jerusalem og se efter og gi akt, s\u00f8k p\u00e5 torvene om I finner nogen, om det er nogen som gj\u00f8r rett, som streber efter redelighet! S\u00e5 vil jeg tilgi byen.\n5:2 Og om de enn sier: S\u00e5 sant Herren lever, s\u00e5 sverger de allikevel falsk.\n5:3 Herre! Ser ikke dine \u00f8ine efter redelighet? Du slo dem, men de kjente ingen smerte; du gjorde ende p\u00e5 dem, de vilde ikke ta imot tukt, de gjorde sitt ansikt h\u00e5rdere enn sten, de vilde ikke vende om.\n5:4 Da sa jeg: Det er bare sm\u00e5folk*; de er uforstandige, for de kjenner ikke Herrens vei, sin Guds rett; /\n5:5 jeg vil nu g\u00e5 til storfolk og tale med dem; for de kjenner Herrens vei, sin Guds rett. Men nettop de har alle sammen brutt \u00e5ket og sprengt b\u00e5ndene.\n5:6 Derfor skal l\u00f8ven fra skogen sl\u00e5 dem, ulven fra villmarkene \u00f8delegge dem; leoparden lurer utenfor deres byer, hver den som g\u00e5r ut av dem, skal bli revet i stykker; for mange er deres overtredelser, tallrike deres frafall.\n5:7 Hvorfor skulde jeg tilgi dig? Dine barn har forlatt mig og svoret ved guder som ikke er guder; og jeg mettet dem, men de drev hor og flokket sig i skj\u00f8gens hus.\n5:8 Som veln\u00e6rte hester er de tidlig p\u00e5 ferde; de vrinsker, hver efter sin n\u00e6stes hustru.\n5:9 Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, eller skulde min sjel ikke hevne sig p\u00e5 et folk som dette?\n5:10 Stig op p\u00e5 dets murer og \u00f8delegg, men gj\u00f8r ikke helt ende p\u00e5 det! Ta bort dets kvister, de h\u00f8rer ikke Herren til!\n5:11 For Israels hus og Judas hus har b\u00e5ret sig trol\u00f8st at imot mig, sier Herren.\n5:12 De har fornektet Herren og sagt: Han er ikke til, og det skal ikke komme nogen ulykke over oss, og sverd og hunger skal vi ikke se,\n5:13 og profetene skal bli til vind; for det er ingen som taler i dem. S\u00e5ledes skal det g\u00e5 dem selv.\n5:14 Derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5: Fordi I taler slike ord, se, s\u00e5 gj\u00f8r jeg mine ord i din munn til en ild og dette folk til ved, og ilden skal fort\u00e6re dem.\n5:15 Se, jeg lar et folk fra det fjerne komme over eder, Israels hus, sier Herren; et kraftig folk er det, et folk fra eldgammel tid, et folk hvis tungem\u00e5l du ikke kjenner, og hvis tale du ikke skj\u00f8nner.\n5:16 Deres kogger er som en \u00e5pen grav, de er alle sammen kjemper.\n5:17 Og de skal fort\u00e6re din h\u00f8st og ditt br\u00f8d, de skal fort\u00e6re dine s\u00f8nner og dine d\u00f8tre, de skal fort\u00e6re ditt sm\u00e5fe og storfe, de skal fort\u00e6re ditt vintre og fikentre; dine faste byer som du setter din lit til, skal de bryte ned med sverd.\n5:18 Men selv i de dager, sier Herren, vil jeg ikke gj\u00f8re helt ende p\u00e5 eder.\n5:19 Og n\u00e5r I da sier: Hvorfor har Herren v\u00e5r Gud gjort alt dette mot oss? - da skal du si til dem: Likesom I forlot mig og tjente fremmede guder i eders land, s\u00e5ledes skal I ogs\u00e5 tjene fremmede herrer i et land som ikke er eders.\n5:20 Forkynn dette i Jakobs hus og kunngj\u00f8r det i Juda og si:\n5:21 H\u00f8r dette, du uvettige og uforstandige folk, som har \u00f8ine, men ikke ser, som har \u00f8rer, men ikke h\u00f8rer!\n5:22 Vil I ikke frykte mig, sier Herren, vil I ikke beve for mitt \u00e5syn? Jeg som har satt sanden til grense for havet, til en evig demning som det ikke kan komme over, s\u00e5 om b\u00f8lgene raser, makter de intet, og om de bruser, kan de ikke komme over den.\n5:23 Men dette folk har et trossig og gjenstridig hjerte; de har veket fra ham og er g\u00e5tt bort.\n5:24 Og de har ikke sagt i sitt hjerte: La oss frykte Herren v\u00e5r Gud, som gir regn i rett tid, b\u00e5de h\u00f8stregn og v\u00e5rregn, han som holder ved lag for oss den ordning han har fastsatt for h\u00f8stens uker!\n5:25 Eders misgjerninger har gjort at alt dette er kommet i ulag for eder, og eders synder har holdt det gode borte fra eder.\n5:26 For det finnes ugudelige blandt mitt folk; de legger sig p\u00e5 lur, likesom fuglefangere dukker sig ned; de setter ut snarer og fanger mennesker.\n5:27 Som et bur er fullt av fugler, s\u00e5ledes er deres hus fulle av svik; derfor er de blitt store og rike.\n5:28 De er blitt fete, de glinser, de str\u00f8mmer over av ondt, de d\u00f8mmer ikke rett i nogen sak, ikke i den farl\u00f8ses sak, s\u00e5 de fremmer den, og fattigfolk hjelper de ikke til deres rett.\n5:29 Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, skulde min sjel ikke hevne sig p\u00e5 et folk som dette?\n5:30 Forferdelige og gruelige ting skjer i landet;\n5:31 profetene profeterer l\u00f8gn, og prestene styrer efter deres r\u00e5d, og mitt folk vil gjerne ha det s\u00e5ledes. Men hvad vil I gj\u00f8re n\u00e5r enden p\u00e5 dette kommer?\n6:1 Flytt bort, I Benjamins barn, ut av Jerusalem, og st\u00f8t i basun i Tekoa og reis op et tegn over Bet-Hakkerem! For ulykke truer fra nord med stor \u00f8deleggelse.\n6:2 Den fagre og forkj\u00e6lede, Sions datter, gj\u00f8r jeg til intet.\n6:3 Til henne skal hyrder komme med sine hjorder; de sl\u00e5r op telt mot henne rundt omkring, de beiter av hver sitt stykke.\n6:4 Innvi eder til krig mot henne! St\u00e5 op og la oss dra op om middagen! Ve oss! For dagen heller, og aftenens skygger blir lange.\n6:5 St\u00e5 op og la oss dra op om natten, og la oss \u00f8delegge hennes palasser!\n6:6 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Fell tr\u00e6r og kast op en voll mot Jerusalem! Det er byen som skal hjems\u00f8kes; den er aldeles full av undertrykkelse i sitt indre.\n6:7 Som en br\u00f8nn lar sitt vann velle ut, s\u00e5ledes lar den sin ondskap velle ut; vold og \u00f8deleggelse h\u00f8res i den, s\u00e5r og slag er alltid for mitt \u00e5syn.\n6:8 La dig advare, Jerusalem, s\u00e5 ikke min sjel skal vende sig fra dig, s\u00e5 jeg ikke skal gj\u00f8re dig til en \u00f8rken, til et ubygget land!\n6:9 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: En efterh\u00f8st skal de holde p\u00e5 det som er blitt igjen av Israel, likesom p\u00e5 et vintre.* Rekk atter og atter ut din h\u00e5nd, likesom vinh\u00f8steren til rankene! /\n6:10 Hvem skal jeg tale og vidne for, s\u00e5 de h\u00f8rer? Se, deres \u00f8re er uomsk\u00e5ret, s\u00e5 de ikke kan gi akt; se, Herrens ord er blitt til spott blandt dem, de liker det ikke;\n6:11 men jeg er fylt av Herrens vrede, jeg er trett av \u00e5 holde den hos mig.* Ut\u00f8s den over barnet p\u00e5 gaten og over de unge menns fortrolige krets! Ja, b\u00e5de mann og kvinne skal rammes, b\u00e5de den gamle og den eldgamle, /\n6:12 og deres hus skal g\u00e5 over til andre, og likes\u00e5 deres marker og deres hustruer; for jeg vil rekke ut min h\u00e5nd mot landets innbyggere, sier Herren.\n6:13 For b\u00e5de sm\u00e5 og store s\u00f8ker alle sammen urettferdig vinning; b\u00e5de profet og prest gj\u00f8r alle sammen svik,\n6:14 og de l\u00e6ger mitt folks skade p\u00e5 lettferdig vis, idet de sier: Fred! Fred! Og det er dog ingen fred.\n6:15 De skal bli til skamme, for de har gjort vederstyggelige ting. De hverken skammer sig eller kjenner til blygsel; derfor skal de falle blandt dem som faller; p\u00e5 den tid jeg hjems\u00f8ker dem, skal de snuble, sier Herren.\n6:16 S\u00e5 sa Herren: St\u00e5 p\u00e5 veiene og se til, og sp\u00f8r efter de gamle stier, sp\u00f8r hvor veien g\u00e5r til det gode, og vandre p\u00e5 den! S\u00e5 skal I finne hvile for eders sjeler. Men de sa: Vi vil ikke vandre p\u00e5 den.\n6:17 Og jeg satte vektere over eder og sa: Gi akt p\u00e5 basunens lyd! Men de sa: Vi vil ikke gi akt.\n6:18 Derfor h\u00f8r, I hedningefolk, og vit, du menighet, hvad som skjer iblandt dem!\n6:19 H\u00f8r, du jord: Se, jeg lar ulykke komme over dette folk, frukten av deres onde r\u00e5d; for p\u00e5 mine ord har de ikke gitt akt, og min lov har de forkastet.\n6:20 Hvad skal jeg med virak fra Sjeba og med den beste kalmus fra et fjernt land? Eders brennoffer er ikke til velbehag for mig, og eders slaktoffer vil jeg ikke ha.\n6:21 Derfor sier Herren s\u00e5: Se, jeg setter st\u00f8testener for dette folk, og b\u00e5de fedre og barn skal snuble over dem; granne med granne skal omkomme.\n6:22 S\u00e5 sier Herren: Se, et folk kommer fra landet i nord, et stort folk skal bryte op fra jordens ytterste ende.\n6:23 Bue og spyd holder de i h\u00e5nden; de er grusomme og sk\u00e5ner ingen; deres r\u00f8st bruser som havet, og p\u00e5 hester kommer de ridende, rustet som krigsmenn, mot dig, Sions datter!\n6:24 Vi har h\u00f8rt ryktet om det, v\u00e5re hender er blitt kraftl\u00f8se; angst har grepet oss, smerter som den f\u00f8dende kvinnes.\n6:25 G\u00e5 ikke ut p\u00e5 marken og vandre ikke p\u00e5 veien! For fienden har sverd, det er redsel rundt omkring.\n6:26 Mitt folks datter! Omgjord dig med sekk og velt dig i aske, hold sorg som over det eneste barn, bitter veklage! Br\u00e5tt kommer \u00f8deleggeren over oss.\n6:27 Til en pr\u00f8ver har jeg satt dig blandt mitt folk, til en fast borg, forat du skal kjenne og pr\u00f8ve deres vei.\n6:28 De er alle sammen de stridigste gjenstridige, de g\u00e5r omkring som baktalere, de er kobber og jern; de gj\u00f8r alle det som er til skade.\n6:29 Bl\u00e5sebelgen er opbrent av ilden, blyet er fort\u00e6rt; forgjeves har de smeltet og smeltet, og de onde er ikke skilt ut.\n6:30 Vraket s\u00f8lv kalles de; for Herren har vraket dem.\n7:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:\n7:2 Still dig i porten til Herrens hus og rop ut der dette ord og si: H\u00f8r Herrens ord, hele Juda, I som g\u00e5r inn igjennem disse porter for \u00e5 tilbede Herren!\n7:3 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Bedre eders veier og eders gjerninger! S\u00e5 vil jeg la eder bo p\u00e5 dette sted.\n7:4 Sett ikke eders lit til l\u00f8gnaktige ord, n\u00e5r folk sier: Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!\n7:5 Men dersom I bedrer eders veier og eders gjerninger, dersom I skifter rett mellem mann og mann,\n7:6 ikke undertrykker den fremmede, den farl\u00f8se og enken og ikke ut\u00f8ser uskyldig blod p\u00e5 dette sted og ikke f\u00f8lger andre guder til ulykke for eder selv,\n7:7 da vil jeg la eder bo p\u00e5 dette sted, i det land jeg gav eders fedre, fra evighet og til evighet.\n7:8 Se, I setter eders lit til l\u00f8gnaktige ord - til ingen nytte.\n7:9 Hvorledes? I stjeler, sl\u00e5r ihjel, driver hor, sverger falsk og brenner r\u00f8kelse for Ba'al og f\u00f8lger andre guder, som I ikke kjenner,\n7:10 og s\u00e5 kommer I og st\u00e5r frem for mitt \u00e5syn i dette hus som er kalt med mitt navn, og sier: Vi er frelst - og s\u00e5 tenker I at I fremdeles kan gj\u00f8re alle disse vederstyggelige ting?\n7:11 Er da dette hus som er kalt med mitt navn, blitt en r\u00f8verhule i eders \u00f8ine? Se, ogs\u00e5 jeg har sett det, sier Herren.\n7:12 G\u00e5 til min bolig som var i Silo, der jeg i f\u00f8rstningen lot mitt navn bo, og se hvad jeg har gjort med det for mitt folk Israels ondskaps skyld!\n7:13 Og nu, fordi I gj\u00f8r alle disse gjerninger, sier Herren, og jeg talte til eder tidlig og sent, men I h\u00f8rte ikke, og jeg kalte p\u00e5 eder, men I svarte ikke,\n7:14 s\u00e5 vil jeg gj\u00f8re med det hus som er kalt med mitt navn, og som I setter eders lit til, og med det sted jeg gav eder og eders fedre, s\u00e5ledes som jeg har gjort med Silo,\n7:15 og jeg vil kaste eder bort fra mitt \u00e5syn, likesom jeg har bortkastet alle eders br\u00f8dre, all Efra'ims \u00e6tt.\n7:16 Og du, du skal ikke bede for dette folk og ikke fremb\u00e6re klage og b\u00f8nn for det og ikke trenge inn p\u00e5 mig; for jeg h\u00f8rer dig ikke.\n7:17 Ser du ikke hvad de gj\u00f8r Judas byer og p\u00e5 Jerusalems gater?\n7:18 Barna sanker ved, og fedrene tender op ild, og kvinnene elter deig for \u00e5 lage kaker for himmelens dronning, og de ut\u00f8ser drikkoffer for andre guder, for \u00e5 volde mig sorg.\n7:19 Mon det er mig de volder sorg, sier Herren, mon ikke sig selv, s\u00e5 deres ansikter skal r\u00f8dme av skam?\n7:20 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5: Se, min vrede og min harme blir ut\u00f8st over dette sted, over menneskene og dyrene, over markens tr\u00e6r og jordens frukt, og den skal brenne og ikke slukkes.\n7:21 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Legg bare eders brennoffere til eders slaktoffere og et kj\u00f8tt!\n7:22 For jeg har ikke talt med eders fedre og ikke gitt dem befaling p\u00e5 den dag jeg f\u00f8rte dem ut av Egyptens land, om brennoffer og slaktoffer;\n7:23 men dette var det bud jeg gav dem: H\u00f8r p\u00e5 min r\u00f8st! S\u00e5 vil jeg v\u00e6re eders Gud, og I skal v\u00e6re mitt folk, og I skal vandre p\u00e5 alle de veier jeg byder eder, s\u00e5 det m\u00e5 g\u00e5 eder vel.\n7:24 Men de h\u00f8rte ikke og b\u00f8ide ikke sitt \u00f8re til mig, de fulgte sine egne tanker, sitt onde, h\u00e5rde hjerte, og de vendte ryggen, ikke ansiktet til mig.\n7:25 Like fra den dag eders fedre drog ut av Egyptens land, helt til denne dag sendte jeg til eder alle mine tjenere, profetene, daglig, tidlig og sent.\n7:26 Men de h\u00f8rte ikke p\u00e5 mig og b\u00f8ide ikke sitt \u00f8re til mig; de gjorde sin nakke h\u00e5rd, de bar sig verre at enn sine fedre.\n7:27 Og du skal tale til dem alle disse ord, men de skal ikke h\u00f8re p\u00e5 dig, og du skal rope til dem, men de skal ikke svare dig.\n7:28 Og du skal si til dem: Dette er det folk som ikke har h\u00f8rt p\u00e5 Herrens, sin Guds r\u00f8st og ikke tatt imot tukt; redeligheten er g\u00e5tt til grunne og er utryddet av deres munn.\n7:29 Klipp ditt h\u00e5r av* og kast det bort og stem i en klagesang p\u00e5 de bare hauger! For Herren har forkastet og st\u00f8tt fra sig den \u00e6tt som han er vred p\u00e5. /\n7:30 For Judas barn har gjort det som er ondt i mine \u00f8ine, sier Herren; de har satt sine vederstyggeligheter i det hus som er kalt med mitt navn, og gjort det urent.\n7:31 Og de har bygget Tofet-haugene i Hinnoms s\u00f8nns dal for \u00e5 opbrenne sine s\u00f8nner og sine d\u00f8tre med ild, noget som jeg ikke har p\u00e5lagt dem, og som ikke er opkommet i mitt hjerte.\n7:32 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si Tofet eller Hinnoms s\u00f8nns dal, men Drapsdalen; og de skal begrave folk i Tofet, fordi det ellers ikke er plass.\n7:33 Og dette folks d\u00f8de kropper skal bli til f\u00f8de for himmelens fugler og for jordens dyr, uten at nogen skremmer dem bort.\n7:34 Og jeg lar fryds r\u00f8st og gledes r\u00f8st, brudgoms r\u00f8st og bruds r\u00f8st bli borte i Judas byer og Jerusalems gater, for til en \u00f8rken skal landet bli.\n8:1 P\u00e5 den tid, sier Herren, skal de ta Judas kongers ben og dets h\u00f8vdingers ben og prestenes ben og profetenes ben og Jerusalems innbyggeres ben ut av deres graver.\n8:2 Og de skal brede dem ut for solen og m\u00e5nen og hele himmelens h\u00e6r, som de elsket og dyrket, som de fulgte og s\u00f8kte og tilbad; de skal ikke samles og ikke begraves; til gj\u00f8dsel utover jorden skal de bli.\n8:3 Og de skal velge \u00e5 d\u00f8 fremfor \u00e5 leve, alle de som blir igjen av denne onde \u00e6tt, p\u00e5 alle de steder som jeg driver dem bort til, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n8:4 Og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren: Faller nogen og st\u00e5r ikke op igjen? Eller g\u00e5r nogen bort og vender ikke tilbake igjen?\n8:5 Hvorfor er folket her i Jerusalem falt fra med et evig frafall? De holder fast ved sin svik og vil ikke vende tilbake.\n8:6 Jeg gav akt og h\u00f8rte; det som ikke er rett, taler de; det er ingen som angrer sin ondskap og sier: Hvad har jeg gjort! Alle sammen har vendt sig bort i sitt l\u00f8p lik en hest som styrter avsted i krigen.\n8:7 Endog storken under himmelen kjenner sine tider, og turtelduen og svalen og tranen passer tiden n\u00e5r de skal komme; men mitt folk kjenner ikke Herrens lov.\n8:8 Hvorledes kan I si: Vi er vise, og Herrens lov har vi hos oss? Sannelig, se, til l\u00f8gn har de skriftl\u00e6rdes l\u00f8gnpenn gjort den.\n8:9 De vise blir til skamme, de blir forferdet, og ulykken rammer dem. Se, Herrens ord har de forkastet; hvor skulde de da ha visdom fra?\n8:10 Derfor vil jeg gi deres hustruer til andre, deres marker til nye eiermenn; for b\u00e5de sm\u00e5 og store s\u00f8ker alle sammen urettferdig vinning, b\u00e5de profeter og prester gj\u00f8r alle sammen svik,\n8:11 og de l\u00e6ger mitt folks skade p\u00e5 lettferdig vis, idet de sier: Fred! Fred! Og det er dog ingen fred.\n8:12 De skal bli til skamme, for vederstyggelige ting har de gjort. De hverken skammer sig eller kjenner til blygsel; derfor skal de falle blandt dem som faller; p\u00e5 den tid de blir hjems\u00f8kt, skal de snuble, sier Herren.\n8:13 Jeg vil rykke dem bort, sier Herren; det er ingen druer p\u00e5 vintreet og ingen fikener p\u00e5 fikentreet, og bladene er visne, og jeg sender mot dem folk som kommer over dem.\n8:14 Hvorfor sitter vi stille? Samle eder og la oss g\u00e5 inn i de faste byer og g\u00e5 til grunne der! For Herren v\u00e5r Gud vil la oss g\u00e5 til grunne og gi oss beskt vann \u00e5 drikke fordi vi har syndet mot Herren.\n8:15 Vi venter p\u00e5 fred, og det kommer intet godt, p\u00e5 l\u00e6gedoms tid, og se, det kommer forferdelse.\n8:16 Fra Dan h\u00f8res hans hesters fnysen, ved lyden av hans veldige gangeres vrinsken bever hele landet; og de kommer og fort\u00e6rer landet og alt som i det er, byen og dem som bor i den.\n8:17 For se, jeg sender ormer iblandt eder, basilisker som ingen besvergelse hjelper mot, og de skal bite eder, sier Herren.\n8:18 \u00c5 m\u00e5tte jeg f\u00e5 vederkvegelse i min sorg! Mitt hjerte er sykt i mig.\n8:19 Se, mitt folks skrik lyder fra et land langt borte: Er Herren da ikke i Sion? Eller er dets konge ikke der? - Hvorfor har de vakt min harme med sine utsk\u00e5rne billeder, med fremmede lands falske guder?\n8:20 Kornh\u00f8sten er forbi, frukth\u00f8sten er til ende, men vi er ikke frelst.\n8:21 Over mitt folks s\u00f8nderknuselse er jeg s\u00f8nderknust; jeg g\u00e5r i s\u00f8rgekl\u00e6r, forferdelse har grepet mig.\n8:22 Er det da ingen balsam i Gilead? Eller er det ingen l\u00e6ge der? Hvorfor er det ikke lagt forbinding p\u00e5 mitt folks datter?\n9:1 Gid mitt hode var vann, og mitt \u00f8ie en t\u00e5rekilde! Da vilde jeg dag og natt gr\u00e5te over de drepte blandt mitt folk.\n9:2 Gid jeg i \u00f8rkenen hadde et herberge for veifarende! Da vilde jeg forlate mitt folk og g\u00e5 bort fra dem; for de er alle sammen horkarler, en bande av trol\u00f8se.\n9:3 De spenner sin tunge som en bue til l\u00f8gn, og ikke p\u00e5 redelig vis er de blitt sterke i landet, men fra ondt til ondt er de g\u00e5tt frem, og mig kjenner de ikke, sier Herren.\n9:4 Vokt eder, hver for sin venn, og stol ikke p\u00e5 nogen bror! For hver bror er en listig bedrager, og hver venn g\u00e5r omkring og baktaler.\n9:5 Og de bruker svik, hver mot sin venn, og sannhet taler de ikke; de har l\u00e6rt op sin tunge til \u00e5 tale l\u00f8gn, de har trettet sig ut med \u00e5 gj\u00f8re urett.\n9:6 Du bor midt i svik; i sin svik vil de ikke kjenne mig, sier Herren.\n9:7 Derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5: Se, jeg vil smelte dem og pr\u00f8ve dem; for hvorledes skulde jeg gj\u00f8re annet, s\u00e5dan som mitt folks datter er?\n9:8 Deres tunge er en drepende pil, den taler svik; med sin munn taler de vennlig med sin n\u00e6ste, og i sitt hjerte legger de snare for ham.\n9:9 Skulde jeg ikke hjems\u00f8ke dem for dette? sier Herren; skulde min sjel ikke hevne sig p\u00e5 et folk som dette?\n9:10 Over fjellene vil jeg opl\u00f8fte gr\u00e5t og klage og over \u00f8rkenens beitemarker en klagesang; for de er opbrent, s\u00e5 ikke nogen ferdes der, og det ikke h\u00f8res lyd av fe; b\u00e5de himmelens fugler og dyrene har flyktet og draget bort.\n9:11 Og jeg vil gj\u00f8re Jerusalem til grusdynger, til en bolig for sjakaler, og Judas byer vil jeg gj\u00f8re til en \u00f8rken, s\u00e5 ingen bor i dem.\n9:12 Den mann som er vis, han skj\u00f8nne dette, og den som Herrens munn har talt til, han forkynne det: Hvorfor er landet g\u00e5tt til grunne? Hvorfor er det opbrent som \u00f8rkenen, s\u00e5 det ikke er nogen som ferdes der?\n9:13 Og Herren sa: Fordi de forlot min lov, som jeg la frem for dem, og ikke h\u00f8rte p\u00e5 min r\u00f8st og ikke fulgte den*, /\n9:14 men fulgte sitt h\u00e5rde hjerte, og fulgte Ba'alene, slik som deres fedre hadde l\u00e6rt dem,\n9:15 derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg gir dette folk malurt \u00e5 ete og beskt vann \u00e5 drikke,\n9:16 og jeg vil sprede dem blandt hedningefolk som de ikke kjente, hverken de eller deres fedre, og jeg vil sende sverdet efter dem, til jeg f\u00e5r gjort ende p\u00e5 dem.\n9:17 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Gi akt og kall p\u00e5 klagekvinnene at de skal komme, og send bud til de kyndige kvinner at de skal komme\n9:18 og skynde sig og opl\u00f8fte en klagesang over oss, s\u00e5 v\u00e5re \u00f8ine kan rinne med gr\u00e5t og v\u00e5re \u00f8ielokk flyte med vann!\n9:19 For en klager\u00f8st h\u00f8res fra Sion: Hvor vi er \u00f8delagt! Vi er blitt storlig van\u00e6ret; vi har m\u00e5ttet forlate landet fordi de har brutt ned v\u00e5re boliger.\n9:20 Ja, h\u00f8r, I kvinner, Herrens ord, la eders \u00f8re fornemme hans munns tale, og l\u00e6r eders d\u00f8tre klagesang, og den ene l\u00e6re den andre s\u00f8rgesang!\n9:21 For d\u00f8den stiger op i v\u00e5re vinduer, kommer inn i v\u00e5re palasser, den vil utrydde de sm\u00e5 barn p\u00e5 gatene, de unge menn p\u00e5 torvene.\n9:22 Si: S\u00e5 sier Herren: Menneskenes d\u00f8de kropper skal ligge som gj\u00f8dsel p\u00e5 marken og som kornb\u00e5nd efter h\u00f8stfolkene, og det er ingen som samler dem.\n9:23 S\u00e5 sier Herren: Den vise rose sig ikke av sin visdom, og den sterke rose sig ikke av sin styrke, den rike rose sig ikke av sin rikdom!\n9:24 Men den som vil rose sig, han rose sig av at han er forstandig og kjenner mig, at jeg er Herren, som gj\u00f8r miskunnhet, rett og rettferdighet p\u00e5 jorden; for i det har jeg velbehag, sier Herren.\n9:25 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil hjems\u00f8ke alle omsk\u00e5rne som er uomsk\u00e5rne.\n9:26 Egypten og Juda og Edom og Ammons barn og Moab og alle med rundklippet h\u00e5r som bor i \u00f8rkenen, vil jeg hjems\u00f8ke; for alle hedningefolkene er uomsk\u00e5rne, og hele Israels hus er uomsk\u00e5ret p\u00e5 hjertet.\n10:1 H\u00f8r det ord Herren har talt til eder, Israels hus!\n10:2 S\u00e5 sier Herren: Venn eder ikke til hedningenes vei, og reddes ikke for himmelens tegn, fordi hedningene reddes for dem!\n10:3 For folkenes skikker er tomhet. De feller et tre i skogen, og treskj\u00e6reren lager det til med \u00f8ksen;\n10:4 med s\u00f8lv og gull pryder de det; med spiker og hammer fester de det, s\u00e5 det ikke skal falle.\n10:5 Som en dreiet s\u00f8ile er de ting som blir laget, og de kan ikke tale; b\u00e6res m\u00e5 de; for de kan ikke g\u00e5! Frykt ikke for dem! For de kan ikke gj\u00f8re ondt, og \u00e5 gj\u00f8re godt st\u00e5r heller ikke i deres makt.\n10:6 Det er ingen som du, Herre! Stor er du, og stort er ditt navn ved ditt velde.\n10:7 Hvem skulde ikke frykte dig, du folkenes konge! Dig tilkommer det; for blandt alle folkenes vismenn og i alle deres riker er det ingen som du.\n10:8 Men alle sammen er de ufornuftige, de er d\u00e5rer. En tom l\u00e6re! Tre er det*, /\n10:9 uthamret s\u00f8lv innf\u00f8rt fra Tarsis og gull fra Ufas, et verk av treskj\u00e6rerens og av gullsmedens hender; bl\u00e5tt og r\u00f8dt purpur er deres kl\u00e6dning, et verk av kunstforstandige menn er de alle sammen.\n10:10 Men Herren er Gud i sannhet, han er en levende Gud og en evig konge; for hans vrede bever jorden, og hedningefolkene kan ikke utholde hans harme.\n10:11 S\u00e5ledes skal I si til dem*: De guder som ikke har gjort himmelen og jorden, de skal bli borte fra jorden og ikke finnes under himmelen. /\n10:12 Han er den som skapte jorden ved sin kraft, som grunnfestet jorderike ved sin visdom og spente ut himmelen ved sin forstand.\n10:13 Ved sin torden lar han vannene i himmelen bruse, han lar dunster stige op fra jordens ende, sender lyn med regn og f\u00f8rer vind ut av sine forr\u00e5dskammer.\n10:14 Hvert menneske blir ufornuftig, uten forstand, hver gullsmed har skam av det utsk\u00e5rne billede; for hans st\u00f8pte billeder er l\u00f8gn, og det er ingen \u00e5nd i dem.\n10:15 De er tomhet, et verk som vekker spott; p\u00e5 sin hjems\u00f8kelses tid skal de g\u00e5 til grunne.\n10:16 Ikke er han som er Jakobs del*, lik dem; for han er den som har skapt alle ting, og Israel er den \u00e6tt som er hans arv; Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er hans navn. /\n10:17 Sank ditt gods sammen fra landet, du* som bor i kringsatte byer! /\n10:18 For s\u00e5 sier Herren: Se, jeg vil slynge landets innbyggere bort denne gang, og jeg vil trenge dem s\u00e5 de skal kjenne det.\n10:19 Ve mig for et slag jeg har f\u00e5tt! Mitt s\u00e5r er ul\u00e6gelig! Men jeg sier: Ja, dette er en plage, og jeg m\u00e5 b\u00e6re den.\n10:20 Mitt telt er \u00f8delagt, og alle mine snorer er slitt av; mine barn har g\u00e5tt bort fra mig og er ikke mere; det er ingen som sl\u00e5r op mitt telt mere eller henger op mine tepper.\n10:21 For hyrdene var uforstandige og s\u00f8kte ikke Herren; derfor f\u00f3r de ikke vist frem, og hele deres hjord blev adspredt.\n10:22 Det lyder et budskap! Se, det kommer, og stort bulder fra landet i nord, og Judas byer skal gj\u00f8res til en \u00f8rken, til en bolig for sjakaler.\n10:23 Jeg vet, Herre, at et menneske ikke selv r\u00e5der for sin vei, at det ikke st\u00e5r til vandringsmannen \u00e5 styre sin gang.\n10:24 Tukt mig, Herre, men med m\u00e5te, ikke i din vrede, forat du ikke skal gj\u00f8re mig liten og arm!\n10:25 Ut\u00f8s din harme over hedningene, som ikke kjenner dig, og over de \u00e6tter som ikke p\u00e5kaller ditt navn! For de har fort\u00e6rt Jakob, fort\u00e6rt ham og gjort ende p\u00e5 ham, og hans bolig har de lagt \u00f8de.\n11:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:\n11:2 H\u00f8r denne pakts ord og tal til Judas menn og til Jerusalems innbyggere!\n11:3 Og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Forbannet v\u00e6re den mann som ikke h\u00f8rer denne pakts ord,\n11:4 den som jeg b\u00f8d eders fedre den dag jeg f\u00f8rte dem ut av Egyptens land, av jernovnen, da jeg sa: H\u00f8r p\u00e5 min r\u00f8st og gj\u00f8r disse ting i ett og alt s\u00e5ledes som jeg byder eder, s\u00e5 skal I v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re eders Gud,\n11:5 s\u00e5 jeg kan holde den ed jeg svor eders fedre, at jeg vilde gi dem et land som flyter med melk og honning, s\u00e5ledes som det kan sees p\u00e5 denne dag. Og jeg svarte: Amen, Herre!\n11:6 Og Herren sa til mig: Rop ut alle disse ord i Judas byer og p\u00e5 Jerusalems gater og si: H\u00f8r denne pakts ord og gj\u00f8r efter dem!\n11:7 For jeg vidnet for eders fedre den dag jeg f\u00f8rte dem op fra Egyptens land, og helt til denne dag, tidlig og sent, og sa: H\u00f8r p\u00e5 min r\u00f8st!\n11:8 Men de h\u00f8rte ikke og vendte ikke sitt \u00f8re til; de fulgte hver sitt onde, h\u00e5rde hjerte; s\u00e5 lot jeg komme over dem alle denne pakts ord, som jeg hadde befalt dem \u00e5 holde, men som de ikke hadde holdt.\n11:9 Og Herren sa til mig: Det er funnet en sammensvergelse blandt Judas menn og blandt Jerusalems innbyggere.\n11:10 De har vendt tilbake til sine forfedres misgjerninger, de som ikke vilde h\u00f8re mine ord, og de har fulgt andre guder og dyrket dem; Israels hus og Judas hus har brutt den pakt som jeg gjorde med deres fedre.\n11:11 Derfor sier Herren s\u00e5: Se, jeg f\u00f8rer en ulykke over dem, som de ikke kan komme unda, og n\u00e5r de roper til mig, vil jeg ikke h\u00f8re p\u00e5 dem.\n11:12 Og Judas byer og Jerusalems innbyggere skal g\u00e5 avsted og rope til de guder som de brenner r\u00f8kelse for; men de skal ikke frelse dem i deres ulykkes tid.\n11:13 For s\u00e5 mange som dine byer er, s\u00e5 mange er dine guder, Juda, og s\u00e5 mange som Jerusalems gater er, s\u00e5 mange alter har I reist for den skammelige avgud, alter til \u00e5 brenne r\u00f8kelse p\u00e5 for Ba'al.\n11:14 Og du skal ikke bede for dette folk og ikke opl\u00f8fte klagerop og b\u00f8nn for dem; for jeg h\u00f8rer ikke n\u00e5r de roper til mig for sin ulykkes skyld.\n11:15 Hvad har min elskede \u00e5 gj\u00f8re i mitt hus? Vil de mange gj\u00f8re skammelige gjerninger og mene at det hellige offerkj\u00f8tt skal ta det bort fra dig? N\u00e5r du gj\u00f8r ondt, da jubler du.\n11:16 Et gr\u00f8nt oljetre prydet med fager frukt kalte Herren dig; under stort og veldig bulder tender han ild p\u00e5 det, og dets grener brytes itu.\n11:17 Og Herren, h\u00e6rskarenes Gud, som plantet dig, har talt ondt over dig for den ondskaps skyld som Israels hus og Judas hus har gjort, s\u00e5 de har vakt min harme ved \u00e5 brenne r\u00f8kelse for Ba'al.\n11:18 Herren lot mig f\u00e5 vite det*, og jeg vet det; da lot du mig se deres gjerninger. /\n11:19 Og jeg var som et spakferdig lam som f\u00f8res bort for \u00e5 slaktes, og jeg visste ikke at de hadde uttenkt onde r\u00e5d mot mig og sagt: La oss \u00f8delegge treet med dets frukt og utrydde ham av de levendes land, s\u00e5 ingen mere kommer hans navn i hu!\n11:20 Men Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er en rettferdig dommer, han pr\u00f8ver nyrer og hjerte; jeg skal se din hevn over dem; for jeg har lagt min sak frem for dig.\n11:21 Derfor sier Herren s\u00e5 om Anatots menn, som st\u00e5r dig efter livet og sier: Du skal ikke profetere i Herrens navn, forat du ikke skal d\u00f8 for v\u00e5r h\u00e5nd,\n11:22 - derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5: Se, jeg vil hjems\u00f8ke dem; deres unge menn skal d\u00f8 ved sverd, deres s\u00f8nner og d\u00f8tre skal d\u00f8 av sult,\n11:23 og de skal ikke ha noget tilbake; for jeg f\u00f8rer ulykke over Anatots menn i det \u00e5r de blir hjems\u00f8kt.\n12:1 Herre, n\u00e5r jeg f\u00f8rer trette med dig, har du alltid rett. Allikevel m\u00e5 jeg g\u00e5 i rette med dig: Hvorfor g\u00e5r det de ugudelige vel, hvorfor har de ingen sorger alle de trol\u00f8se?\n12:2 Du har plantet dem, og de har sl\u00e5tt rot; de vokser op og b\u00e6rer frukt; n\u00e6r er du i deres munn, men langt borte fra deres nyrer.\n12:3 Men du, Herre, du kjenner mig, du ser mig og pr\u00f8ver mitt hjertelag mot dig; ta dem bort som f\u00e5r til \u00e5 slaktes og innvi dem til en drapsdag!\n12:4 Hvor lenge skal landet visne og all markens urter t\u00f8rke bort? For dets innbyggeres ondskap er dyr og fugler revet bort; for de sier: Han* ser ikke hvorledes det vil g\u00e5 oss til sist. /\n12:5 N\u00e5r du l\u00f8per med fotgjengere, og de gj\u00f8r dig trett, hvorledes vil du l\u00f8pe om kapp med hester? I et fredelig land er du trygg, men hvad vil du gj\u00f8re i Jordans prakt*? /\n12:6 For selv dine br\u00f8dre og din fars hus, selv de er trol\u00f8se mot dig, selv de skriker efter dig av full hals; tro dem ikke n\u00e5r de taler fagre ord til dig!\n12:7 Jeg har forlatt mitt hus, forkastet min arv; jeg har gitt min sjels elskede i hennes fienders h\u00e5nd.\n12:8 Min arv er blitt mot mig som en l\u00f8ve i skogen, den har opl\u00f8ftet sin r\u00f8st mot mig; derfor hater jeg den.\n12:9 Er min arv en spraglet rovfugl? Det er jo rovfugler rundt omkring den! G\u00e5 avsted og samle alle markens dyr, la dem komme hit og ete!\n12:10 Hyrder* i mengde \u00f8delegger min ving\u00e5rd, tr\u00e5r ned min arvelodd; de gj\u00f8r min herlige arvelodd til en \u00f8de \u00f8rken. /\n12:11 De gj\u00f8r den til en \u00f8demark; s\u00f8rgende og \u00f8de ligger den omkring mig; \u00f8delagt er hele landet; for det er ikke nogen som legger det* p\u00e5 hjerte. /\n12:12 \u00d8deleggere kommer over alle bare hauger i \u00f8rkenen, for Herren har et sverd som fort\u00e6rer fra den ene ende av landet til den andre; det er ikke redning for noget kj\u00f8d.\n12:13 De s\u00e5r hvete, men h\u00f8ster torner; de tretter sig ut, men har intet gagn av det. S\u00e5 ha da skam av eders gr\u00f8de for Herrens brennende vredes skyld!\n12:14 S\u00e5 sier Herren om alle sine onde naboer, som forgriper sig p\u00e5 den arv han har gitt sitt folk Israel til eie: Se, jeg rykker dem op av deres land, og Judas hus vil jeg rykke op av deres midte.\n12:15 Men n\u00e5r jeg har rykket dem op, da vil jeg atter forbarme mig over dem og la dem vende tilbake, hver til sin arv og hver til sitt land.\n12:16 Og s\u00e5fremt de l\u00e6rer mitt folks veier, l\u00e6rer \u00e5 sverge ved mitt navn: S\u00e5 sant Herren lever - likesom de har l\u00e6rt mitt folk \u00e5 sverge ved Ba'al, da skal de bli opbygget midt iblandt mitt folk.\n12:17 Men vil de ikke h\u00f8re, da vil jeg rykke det folk op og tilintetgj\u00f8re det, sier Herren.\n13:1 S\u00e5 sa Herren til mig: G\u00e5 og kj\u00f8p dig et lerretsbelte og legg det om dine lender, men la det ikke komme i vann!\n13:2 Og jeg kj\u00f8pte beltet efter Herrens ord og la det om mine lender.\n13:3 Og Herrens ord kom til mig annen gang, og det l\u00f8d s\u00e5:\n13:4 Ta det belte du kj\u00f8pte, det som er om dine lender, og st\u00e5 op, g\u00e5 til Eufrat og skjul det der i en bergkl\u00f8ft!\n13:5 Og jeg gikk og skjulte det ved Eufrat, som Herren hadde befalt mig.\n13:6 Og lang tid efter sa Herren til mig: St\u00e5 op, g\u00e5 til Eufrat og hent derfra det belte som jeg b\u00f8d dig \u00e5 skjule der.\n13:7 Og jeg gikk til Eufrat og gravde og tok beltet fra det sted hvor jeg hadde skjult det; og se, beltet var \u00f8delagt, det dudde ikke til noget.\n13:8 Da kom Herrens ord til mig:\n13:9 S\u00e5 sier Herren: S\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 Judas og Jerusalems store overmot.\n13:10 Dette onde folk, som ikke vil h\u00f8re p\u00e5 mine ord, som f\u00f8lger sitt h\u00e5rde hjerte og g\u00e5r efter andre guder for \u00e5 dyrke og tilbede dem, det skal bli lik dette belte som ikke duer til noget!\n13:11 For likesom beltet fester sig til en manns lender, s\u00e5ledes festet jeg hele Israels hus og hele Judas hus til mig, sier Herren, forat det skulde v\u00e6re mitt folk og v\u00e6re mig til navnkundighet og til pris og til pryd; men de h\u00f8rte ikke.\n13:12 Og du skal si til dem dette ord: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Hver vinkrukke blir fylt med vin. Og de skal si til dig: Vet vi da ikke at hver vinkrukke blir fylt med vin?\n13:13 Og da skal du si til dem: S\u00e5 sier Herren: Se, jeg fyller alle dette lands innbyggere og kongene som sitter p\u00e5 Davids trone, og prestene og profetene og alle Jerusalems innbyggere, s\u00e5 de blir drukne.\n13:14 Og jeg vil knuse dem, den ene mot den andre, b\u00e5de fedrene og barna alle sammen, sier Herren; jeg vil ikke sk\u00e5ne og ikke spare og ikke forbarme mig, s\u00e5 jeg lar v\u00e6re \u00e5 \u00f8delegge dem.\n13:15 H\u00f8r og gi akt, v\u00e6r ikke overmodige! For Herren taler.\n13:16 Gi Herren eders Gud \u00e6re, f\u00f8r han lar det bli m\u00f8rkt, og f\u00f8r eders f\u00f8tter st\u00f8ter sig p\u00e5 de m\u00f8rke fjell! I venter p\u00e5 lys, og han gj\u00f8r det til d\u00f8dsskygge, lar det bli til belgm\u00f8rke!\n13:17 Men vil I ikke h\u00f8re p\u00e5 dette, da skal min sjel gr\u00e5te i l\u00f8nndom over slikt overmot, og mitt \u00f8ie skal gr\u00e5te s\u00e5 t\u00e5rene triller, fordi Herrens hjord blir bortf\u00f8rt i fangenskap.\n13:18 Si til kongen og til kongens mor: Sett eder ned i det lave! For eders prektige krone er falt av eders hode.\n13:19 Sydlandets byer er lukket, og det er ingen som lukker op; hele Juda er bortf\u00f8rt, det er bortf\u00f8rt, til siste mann.\n13:20 L\u00f8ft eders \u00f8ine og se dem som kommer fra Norden! Hvor er nu den hjord som var gitt dig*, dine herlige f\u00e5r? /\n13:21 Hvad vil du si n\u00e5r han setter fortrolige venner til h\u00f8vdinger over dig, dem som du selv har opl\u00e6rt til det? Skulde ikke veer gripe dig, som en f\u00f8dende kvinne?\n13:22 Og n\u00e5r du sier i ditt hjerte: Hvorfor har dette hendt mig? [s\u00e5 vit:] For dine mange misgjerningers skyld er kanten p\u00e5 din kjole l\u00f8ftet op, dine h\u00e6ler blottet med vold.\n13:23 Kan en morian omskifte sin hud, eller en leopard sine flekker? - Da kan ogs\u00e5 I gj\u00f8re godt, I som er vant til \u00e5 gj\u00f8re ondt.\n13:24 S\u00e5 vil jeg da adsprede dem likesom str\u00e5 som farer avsted for \u00f8rkenens vind.\n13:25 Dette er din lodd, din tilm\u00e5lte del fra mig, sier Herren, fordi du har glemt mig og satt din lit til l\u00f8gn.\n13:26 S\u00e5 vil da ogs\u00e5 jeg l\u00f8fte kanten p\u00e5 din kjole op over ditt ansikt, s\u00e5 din skam blir sett.\n13:27 Ditt horelevnet og din vrinsken, din skammelige utukt p\u00e5 haugene ute p\u00e5 marken, ja dine vederstyggeligheter har jeg sett. Ve dig, Jerusalem! Hvor lenge vil det ikke ennu vare f\u00f8r du blir ren!\n14:1 Dette er Herrens ord som kom til Jeremias den gang da t\u00f8rken var:\n14:2 Juda s\u00f8rger, og dets byer vansmekter; de sitter i s\u00f8rgekl\u00e6r p\u00e5 jorden, og Jerusalems klageskrik stiger op.\n14:3 De fornemme blandt dem sender sine tjenere efter vann; de kommer til br\u00f8nnene, men finner intet vann; deres kar vender tomme tilbake; de blir skuffet og nedsl\u00e5tt og tilhyller sitt hode.\n14:4 For jordens skyld, som er forferdet fordi det ikke kommer regn i landet, er jordbrukerne skuffet, de tilhyller sitt hode.\n14:5 For endog hinden p\u00e5 marken forlater sine nyf\u00f8dte unger fordi det ikke er gress,\n14:6 og villesler st\u00e5r p\u00e5 bare hauger, de snapper efter v\u00e6ret som sjakaler, deres \u00f8ine vansmekter fordi det ikke er urter.\n14:7 Om v\u00e5re misgjerninger vidner mot oss, Herre, s\u00e5 vis oss dog n\u00e5de for ditt navns skyld! For mange er v\u00e5re overtredelser, mot dig har vi syndet.\n14:8 Du Israels h\u00e5p, dets frelser i n\u00f8dens tid! Hvorfor vil du v\u00e6re som en fremmed i landet, lik en veifarende mann som tar av fra veien bare for \u00e5 overnatte?\n14:9 Hvorfor vil du v\u00e6re som en skrekkslagen mann, lik en kjempe som ikke makter \u00e5 hjelpe? Og enda bor du midt iblandt oss, Herre, og vi er kalt med ditt navn; la oss ikke fare!\n14:10 S\u00e5 sier Herren om dette folk: S\u00e5ledes vil de gjerne vanke omkring; sine f\u00f8tter holder de ikke tilbake, og Herren har ikke behag i dem; nu vil han komme deres misgjerning i hu og hjems\u00f8ke dem for deres synder.\n14:11 Og Herren sa til mig: Du skal ikke bede om noget godt for dette folk.\n14:12 N\u00e5r de faster, h\u00f8rer jeg ikke p\u00e5 deres rop, og n\u00e5r de ofrer brennoffer og matoffer, har jeg ikke behag i dem; men ved sverd og ved hungersn\u00f8d og ved pest vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 dem.\n14:13 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! Profetene sier jo til dem: I skal ikke se sverd, og hungersn\u00f8d skal ikke ramme eder, men sikker fred vil jeg gi eder p\u00e5 dette sted.\n14:14 Men Herren sa til mig: L\u00f8gn profeterer profetene i mitt navn; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling og ikke talt til dem; l\u00f8gnsyner og sannsigeri og tom tale og sitt hjertes svik profeterer de for eder.\n14:15 Derfor sier Herren s\u00e5 om de profeter som taler i hans navn uten at han har sendt dem, og som sier at sverd og hungersn\u00f8d ikke skal komme i dette land: Ved sverd og ved hungersn\u00f8d skal de utryddes disse profeter.\n14:16 Og folket som de profeterer for, skal ligge slengt omkring p\u00e5 Jerusalems gater for hunger og sverd, uten at det er nogen til \u00e5 begrave dem, de selv, deres hustruer, deres s\u00f8nner og deres d\u00f8tre; og jeg vil ut\u00f8se deres ondskap over dem.\n14:17 Og du skal si dette ord til dem: Mine \u00f8ine feller t\u00e5rer natt og dag og holder ikke op; for jomfruen, mitt folks datter, har f\u00e5tt et sv\u00e6rt slag, et ul\u00e6gelig s\u00e5r.\n14:18 G\u00e5r jeg ut p\u00e5 marken, se, der ligger folk som er sl\u00e5tt ihjel ved sverd, og g\u00e5r jeg inn i byen, se, der ligger de som pines av hunger; for b\u00e5de profet og prest m\u00e5 dra til et land som de ikke kjenner.\n14:19 Har du da aldeles forkastet Juda, eller vemmes din sjel ved Sion? Hvorfor har du sl\u00e5tt oss, s\u00e5 det ikke er nogen l\u00e6gedom for oss? Vi venter p\u00e5 fred, og det kommer intet godt, p\u00e5 l\u00e6gedoms tid, og se, det kommer forferdelse.\n14:20 Vi kjenner, Herre, v\u00e5r ugudelighet, v\u00e5re fedres misgjerning, at vi har syndet mot dig.\n14:21 For ditt navns skyld, forkast oss ikke, overgi ikke din herlighets trone til van\u00e6re! Kom i hu og bryt ikke din pakt med oss!\n14:22 Er det vel iblandt hedningefolkenes falske guder nogen som gir regn? Eller er det himmelen som gir regnbyger? Er det ikke du, Herre v\u00e5r Gud? Vi venter p\u00e5 dig; for du har gjort alle disse ting.\n15:1 Og Herren sa til mig: Om s\u00e5 Moses og Samuel stod for mitt \u00e5syn, skulde min sjel dog ikke vende sig til dette folk. Driv dem bort fra mitt \u00e5syn, la dem fare!\n15:2 Og n\u00e5r de sier til dig: Hvor skal vi g\u00e5 hen? - da skal du svare dem: S\u00e5 sier Herren: Den som h\u00f8rer d\u00f8den* til, til d\u00f8den, og den som h\u00f8rer sverdet til, til sverdet, og den som h\u00f8rer hungeren til, til hungeren, og den som h\u00f8rer fangenskapet til, til fangenskapet. /\n15:3 Og jeg vil hjems\u00f8ke dem med fire slags ting, sier Herren: sverdet til \u00e5 drepe dem og hundene til \u00e5 slepe dem bort og himmelens fugler og jordens dyr til \u00e5 ete og \u00f8delegge dem.\n15:4 Og jeg vil la dem bli mishandlet av alle jordens riker for det som Judas konge Manasse, Esekias' s\u00f8nn, gjorde i Jerusalem.\n15:5 For hvem vil ynkes over dig, Jerusalem, og hvem vil ha medlidenhet med dig, og hvem vil komme til dig og sp\u00f8rre om det g\u00e5r dig vel?\n15:6 Du har forlatt mig, sier Herren, du gikk bort fra mig; s\u00e5 rekker jeg da min h\u00e5nd ut mot dig og \u00f8delegger dig; jeg er trett av \u00e5 ynkes.\n15:7 Og jeg kaster dem med kasteskovl ut igjennem landets porter, jeg gj\u00f8r mitt folk barnl\u00f8st, jeg \u00f8delegger det, fordi det ikke vendte om fra sine veier.\n15:8 Deres enker blir tallrikere enn havets sand; over m\u00f8drene til deres unge menn lar jeg en \u00f8delegger komme ved h\u00f8ilys dag; jeg lar angst og forferdelse falle br\u00e5tt over dem.\n15:9 Selv den mor som har f\u00f8dt syv s\u00f8nner, vansmekter og ut\u00e5nder sin sjel; hennes sol g\u00e5r ned mens det ennu er dag; hun blir til spott og skam. Og resten av dem vil jeg overgi til deres fienders sverd, sier Herren.\n15:10 Ve mig, min mor, at du f\u00f8dte mig, mig som alle i landet strider og tretter med! Jeg har ikke l\u00e5nt dem noget, og de har ikke l\u00e5nt mig noget, og enda forbanner hver mann mig.\n15:11 Herren sa: Visselig, jeg vil fri dig ut, s\u00e5 det g\u00e5r dig vel; visselig, jeg vil la dine fiender b\u00f8nnfalle dig i ulykkens og n\u00f8dens tid.\n15:12 Kan vel jern brytes, jern fra Norden, og kobber?\n15:13 Ditt gods og dine skatter vil jeg overgi til plyndring - uten betaling, og det for alle dine synders skyld, i hele ditt land.\n15:14 S\u00e5 vil jeg la dine fiender dra over* til et land som du ikke kjenner; for en ild er optendt i min vrede, mot eder skal den brenne. /\n15:15 Du vet det, Herre! Kom mig i hu og se til mig og la mig f\u00e5 hevn over mine forf\u00f8lgere! Rykk mig ikke bort i din langmodighet mot dem! Tenk p\u00e5 at jeg blir h\u00e5net for din skyld!\n15:16 Jeg fant dine ord, og jeg \u00e5t dem, og dine ord var til fryd for mig og til glede for mitt hjerte; for jeg er kalt med ditt navn, Herre, h\u00e6rskarenes Gud!\n15:17 Jeg har ikke sittet i de lystiges lag og jublet; grepet av din h\u00e5nd har jeg sittet ensom; for du fylte mig med harme.\n15:18 Hvorfor er min smerte evig, og mitt s\u00e5r ul\u00e6gelig? Det vil ikke la sig l\u00e6ge. Du er jo blitt for mig som en sviktende bekk, som vann en ikke kan lite p\u00e5.\n15:19 Derfor sier Herren s\u00e5: Hvis du vender om, s\u00e5 vil jeg la dig komme tilbake og st\u00e5 for mitt \u00e5syn, og hvis du skiller det edle ut fra det uedle, skal du v\u00e6re som min munn; de skal igjen vende om til dig, men du skal ikke vende om til dem.\n15:20 Og jeg vil gj\u00f8re dig til en fast kobbermur mot dette folk; de skal stride mot dig, men ikke f\u00e5 overh\u00e5nd over dig; for jeg er med dig og vil frelse dig og redde dig, sier Herren.\n15:21 Jeg vil redde dig av de ondes h\u00e5nd, og jeg vil l\u00f8se dig ut av voldsmenns h\u00e5nd.\n16:1 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n16:2 Du skal ikke ta dig en hustru, og du skal ikke ha s\u00f8nner og d\u00f8tre p\u00e5 dette sted.\n16:3 For s\u00e5 sier Herren om de s\u00f8nner og d\u00f8tre som f\u00f8des p\u00e5 dette sted, og om deres m\u00f8dre som f\u00f8der dem, og om deres fedre som avler dem i dette land:\n16:4 En smertefull d\u00f8d skal de d\u00f8, ingen skal gr\u00e5te over dem, og ingen begrave dem; til gj\u00f8dsel p\u00e5 marken skal de bli, og ved sverd og hungersn\u00f8d skal de omkomme, og deres lik skal bli til f\u00f8de for himmelens fugler og for jordens dyr.\n16:5 For s\u00e5 sier Herren: G\u00e5 ikke inn i s\u00f8rgehus, og g\u00e5 ikke avsted for \u00e5 holde klage over en d\u00f8d, og vis dem ikke medynk! For jeg har tatt min fred bort fra dette folk, sier Herren, min miskunnhet og barmhjertighet.\n16:6 Og de skal d\u00f8, b\u00e5de store og sm\u00e5, i dette land; de skal ikke begraves, og ingen skal holde klage over dem eller skj\u00e6re i sitt kj\u00f8tt eller rake h\u00e5ret av for deres skyld.\n16:7 Og ingen skal bryte br\u00f8d til dem for \u00e5 tr\u00f8ste dem i sorgen over en avd\u00f8d, og ingen skal gi nogen tr\u00f8stens beger \u00e5 drikke n\u00e5r han har mistet far eller mor.\n16:8 Og i gjestebudshus skal du heller ikke g\u00e5 inn for \u00e5 sitte hos dem og ete og drikke.\n16:9 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Se, for eders \u00f8ine og i eders dager lar jeg fryds r\u00f8st og gledes r\u00f8st, brudgoms r\u00f8st og bruds r\u00f8st bli borte p\u00e5 dette sted.\n16:10 N\u00e5r du da forkynner dette folk alle disse ord, og de sier til dig: Hvorfor har Herren varslet all denne store ulykke over oss, hvad er v\u00e5r misgjerning, hvad er v\u00e5r synd som vi har gjort mot Herren v\u00e5r Gud?\n16:11 da skal du si til dem: Fordi eders fedre forlot mig, sier Herren, og fulgte andre guder og dyrket dem og tilbad dem, men forlot mig og ikke holdt min lov,\n16:12 og I har gjort verre synd enn eders fedre, I som alle f\u00f8lger eders onde, h\u00e5rde hjerte uten \u00e5 h\u00f8re p\u00e5 mig,\n16:13 derfor vil jeg kaste eder ut av dette land, bort til et land I ikke har kjent, hverken I eller eders fedre, og der skal I dyrke andre guder dag og natt, fordi jeg ikke vil gi eder n\u00e5de.\n16:14 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da det ikke mere skal sies: S\u00e5 sant Herren lever, han som f\u00f8rte Israels barn op fra Egyptens land,\n16:15 men: S\u00e5 sant Herren lever, som f\u00f8rte Israels barn op fra landet i nord og fra alle de land som han hadde drevet dem bort til. Og jeg vil f\u00f8re dem tilbake til deres land, det som jeg gav deres fedre.\n16:16 Se, jeg sender bud efter mange fiskere, sier Herren, og de skal fiske dem, og derefter sender jeg bud efter mange jegere, og de skal jage dem bort fra hvert fjell og fra hver haug og fra bergkl\u00f8ftene.\n16:17 For mine \u00f8ine er rettet p\u00e5 alle deres veier; de er ikke skjult for mitt \u00e5syn, og deres misgjerning er ikke dulgt for mine \u00f8ine.\n16:18 F\u00f8rst vil jeg da gjengjelde deres misgjerning og deres synd dobbelt, fordi de vanhelliget mitt land med sine vederstyggelige avguders d\u00f8de kropper og fylte min arvedel med sine avskyeligheter.\n16:19 Herre, min styrke og mitt sterke vern og min tilflukt p\u00e5 n\u00f8dens dag! Til dig skal hedningefolk komme fra jordens ender og si: Bare l\u00f8gn fikk v\u00e5re fedre i arv, falske guder, og det var ingen iblandt dem som kunde hjelpe.\n16:20 Skal et menneske gj\u00f8re sig guder? De er jo ikke guder.\n16:21 Se, derfor lar jeg dem denne gang kjenne, ja, jeg lar dem kjenne min h\u00e5nd og min styrke, og de skal vite at mitt navn er Herren.\n17:1 Judas synd er skrevet med en jerngriffel, med en diamantspiss; den er inngravet p\u00e5 deres hjertes tavle og p\u00e5 deres alteres horn,\n17:2 likesom ogs\u00e5 deres barn kommer deres altere og deres Astarte-billeder i hu ved de gr\u00f8nne tr\u00e6r og p\u00e5 de h\u00f8ie bakker.\n17:3 Du mitt berg p\u00e5 marken*! Ditt gods, alle dine skatter vil jeg overgi til plyndring, likes\u00e5 dine hauger, til straff for den synd som er gjort i hele ditt land. /\n17:4 Og du skal, og det ved din egen skyld, la din arv som jeg gav dig, hvile efter dig*, og jeg vil la dig tjene dine fiender i et land du ikke kjenner; for en ild har I optendt i min vrede, den skal brenne til evig tid. /\n17:5 S\u00e5 sier Herren: Forbannet er den mann som setter sin lit til mennesker og holder kj\u00f8d for sin arm, og hvis hjerte viker fra Herren.\n17:6 Han skal bli som en hjelpel\u00f8s mann p\u00e5 den \u00f8de mark og ikke f\u00e5 se at det kommer noget godt; men han skal bo p\u00e5 avsvidde steder i \u00f8rkenen, i et saltland som ingen bor i.\n17:7 Velsignet er den mann som stoler p\u00e5 Herren, og hvis tillit Herren er.\n17:8 Han skal bli lik et tre som er plantet ved vann og skyter sine r\u00f8tter ut ved en bekk, og som ikke frykter n\u00e5r heten kommer, men alltid har gr\u00f8nne blad, og som ikke s\u00f8rger i t\u00f8rre \u00e5r og ikke holder op \u00e5 b\u00e6re frukt.\n17:9 Svikefullt er hjertet, mere enn noget annet, og ondt er det; hvem kjenner det?\n17:10 Jeg, Herren, ransaker hjerter og pr\u00f8ver nyrer og gir enhver efter hans ferd, efter frukten av hans gjerninger.\n17:11 Lik en rapph\u00f8ne som samler unger den ikke har utklekket, er den som vinner rikdom, men ikke med rett; midt i sine dager skal han forlate den, og til sist skal han v\u00e6re en d\u00e5re.\n17:12 En herlighetens trone, h\u00f8it oph\u00f8iet fra begynnelsen av, er v\u00e5r helligdoms sted.\n17:13 Herre, du Israels h\u00e5p! Alle de som forlater dig, skal bli til skamme; de som viker fra dig, skal skrives i st\u00f8vet; for de har forlatt kilden med det levende vann, Herren.\n17:14 L\u00e6g mig, Herre, s\u00e5 blir jeg l\u00e6gt! Frels mig, s\u00e5 blir jeg frelst! For du er min lovsang.\n17:15 Se, de sier til mig: Hvor blir det av Herrens ord? La det komme!\n17:16 Men jeg har ikke nektet \u00e5 f\u00f8lge dig og v\u00e6re hyrde, heller ikke har jeg \u00f8nsket en ubotelig ulykkes dag*, du vet det; - det som kom fra mine leber, det kjente du. /\n17:17 V\u00e6r ikke til forferdelse for mig! Du er min tilflukt p\u00e5 ulykkens dag.\n17:18 La mine forf\u00f8lgere bli til skamme, og la ikke mig bli til skamme! La dem forferdes, og la ikke mig forferdes! La ulykkens dag komme over dem, og knus dem med dobbelt knusende slag!\n17:19 S\u00e5 sa Herren til mig: G\u00e5 og still dig i folkets port, som Judas konger g\u00e5r inn og ut gjennem, og i alle Jerusalems porter!\n17:20 Og du skal si til dem: H\u00f8r Herrens ord, Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems innbyggere, I som g\u00e5r inn gjennem disse porter!\n17:21 S\u00e5 sier Herren: Ta eder i vare s\u00e5 sant I har eders liv kj\u00e6rt, og b\u00e6r ikke nogen byrde og f\u00f8r ikke nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter p\u00e5 sabbatens dag!\n17:22 Og I skal ikke b\u00e6re nogen byrde ut av eders hus og ikke gj\u00f8re nogen gjerning p\u00e5 sabbatens dag; men I skal holde sabbatens dag hellig, som jeg b\u00f8d eders fedre.\n17:23 Men de h\u00f8rte ikke og vendte ikke sitt \u00f8re til; de gjorde sin nakke h\u00e5rd, s\u00e5 de ikke h\u00f8rte og ikke tok imot tukt.\n17:24 Men hvis I h\u00f8rer p\u00e5 mig, sier Herren, s\u00e5 I ikke lar nogen byrde komme gjennem denne bys porter p\u00e5 sabbatens dag, men holder sabbatens dag hellig og ikke gj\u00f8r nogen gjerning p\u00e5 den dag,\n17:25 da skal konger og fyrster som sitter p\u00e5 Davids trone, dra inn gjennem denne bys porter p\u00e5 vogner og hester, de selv og deres fyrster, Judas menn og Jerusalems innbyggere, og denne by skal bli st\u00e5ende til evig tid,\n17:26 og fra Judas byer og fra landet omkring Jerusalem og fra Benjamins land og fra lavlandet og fra fjellbygdene og fra sydlandet skal de komme og b\u00e6re frem brennoffer og slaktoffer og matoffer og virak, og b\u00e6re frem takkoffer til Herrens hus.\n17:27 Men dersom I ikke h\u00f8rer p\u00e5 mig, s\u00e5 I holder sabbatens dag hellig og ikke b\u00e6rer nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter p\u00e5 sabbatens dag, da vil jeg tende ild p\u00e5 dets porter, og den skal fort\u00e6re Jerusalems palasser og ikke slukkes.\n18:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:\n18:2 St\u00e5 op og g\u00e5 ned til pottemakerens hus, og der vil jeg la dig h\u00f8re mine ord.\n18:3 Og jeg gikk ned til pottemakerens hus, og se, han gjorde sitt arbeid p\u00e5 skiven;\n18:4 og n\u00e5r det kar han gjorde, blev mislykket, som det kan g\u00e5 med leret i pottemakerens h\u00e5nd, s\u00e5 gjorde han det om igjen til et annet kar, slik som han vilde ha det.\n18:5 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n18:6 Skulde jeg ikke kunne gj\u00f8re med eder, Israels hus, som denne pottemaker? sier Herren; se, som leret er i pottemakerens h\u00e5nd, s\u00e5ledes er I i min h\u00e5nd, Israels hus!\n18:7 En gang taler jeg om et folk og et rike, at jeg vil rykke op og rive ned og \u00f8delegge;\n18:8 men dersom det folk som jeg har talt om, vender om fra sin ondskap, da angrer jeg det onde som jeg hadde tenkt \u00e5 gj\u00f8re mot det.\n18:9 Og en annen gang taler jeg om et folk og om et rike, at jeg vil bygge og plante;\n18:10 men gj\u00f8r det da det som er ondt i mine \u00f8ine, s\u00e5 det ikke h\u00f8rer p\u00e5 min r\u00f8st, da angrer jeg det gode som jeg hadde tenkt \u00e5 ville gj\u00f8re mot det.\n18:11 Og si nu til Judas menn og til Jerusalems innbyggere: S\u00e5 sier Herren: Se, jeg emner p\u00e5 en ulykke for eder og uttenker et ondt r\u00e5d mot eder; vend om, hver fra sin onde vei, og bedre eders veier og eders gjerninger!\n18:12 Men de sier: Du taler forgjeves! V\u00e5re egne tanker vil vi f\u00f8lge, og enhver av oss vil f\u00f8lge sitt onde, h\u00e5rde hjerte.\n18:13 Derfor sier Herren s\u00e5: Sp\u00f8r blandt hedningefolkene: Hvem har h\u00f8rt slikt? Grufulle ting har jomfruen Israel gjort.\n18:14 Mon Libanons sne g\u00e5r bort p\u00e5 det h\u00f8ie fjell? Eller utt\u00f8rkes de fremmede, kj\u00f8lige, rinnende vann?\n18:15 Men mitt folk har glemt mig, det brenner r\u00f8kelse for de falske guder; og de f\u00f8rte dem til fall p\u00e5 deres veier, de gamle veier, s\u00e5 de gikk p\u00e5 stier, p\u00e5 uryddede veier,\n18:16 og s\u00e5ledes gjorde de sitt land til en forferdelse, til en evig spott; hver den som g\u00e5r forbi, skal forferdes og ryste p\u00e5 hodet.\n18:17 Som \u00f8stenvinden vil jeg adsprede dem for fiendens \u00e5syn; med nakken og ikke med ansiktet vil jeg se p\u00e5 dem p\u00e5 deres ulykkes dag.\n18:18 Da sa de: Kom og la oss uttenke onde r\u00e5d mot Jeremias! For presten har jo loven, den vise har r\u00e5d, og profeten har ord fra Gud. Kom, la oss sl\u00e5 ham med tungen og ikke akte p\u00e5 noget av hans ord!\n18:19 Akt p\u00e5 mig, Herre, og h\u00f8r hvorledes de strider mot mig!\n18:20 Skal en gjengjelde godt med ondt? For de har gravd en grav for mitt liv. Kom i hu at jeg stod for ditt \u00e5syn og talte godt for dem for \u00e5 vende din vrede bort fra dem!\n18:21 Gi derfor deres barn til hungeren, og overgi dem selv i sverdets vold, og la deres hustruer bli barnl\u00f8se og enker, og deres menn bli drept av pesten, deres ungdom bli sl\u00e5tt ihjel av sverdet i krigen!\n18:22 La skrik bli h\u00f8rt fra deres hus, n\u00e5r du lar en fiendeskare komme br\u00e5tt over dem! For de har gravd en grav for \u00e5 fange mig og lagt skjulte snarer for mine f\u00f8tter.\n18:23 Men du, Herre, kjenner alle deres onde r\u00e5d mot mitt liv; forlat dem ikke deres misgjerning og utslett ikke deres synd for ditt \u00e5syn, men styrt dem ned for ditt \u00e5syn! Straff dem p\u00e5 din vredes tid!\n19:1 S\u00e5 sa Herren: G\u00e5 og kj\u00f8p en pottemakerkrukke, og ta med dig nogen av folkets eldste og av prestenes eldste,\n19:2 og g\u00e5 ut til Hinnoms s\u00f8nns dal, som er utenfor Pottemaker-porten, og rop der ut de ord jeg vil tale til dig!\n19:3 Og du skal si: H\u00f8r Herrens ord, I Judas konger og Jerusalems innbyggere! S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Se, jeg f\u00f8rer ulykke over dette sted, s\u00e5 det skal ringe for \u00f8rene p\u00e5 hver den som h\u00f8rer om det,\n19:4 fordi de forlot mig og ikke aktet dette sted hellig og brente r\u00f8kelse der for andre guder, som de ikke kjente, hverken de eller deres fedre eller Judas konger, og fylte dette sted med uskyldiges blod\n19:5 og bygget offerhauger for Ba'al for \u00e5 brenne sine s\u00f8nner i ilden til brennoffer for Ba'al, noget som jeg ikke har p\u00e5budt og ikke talt om, og som ikke er opkommet i mitt hjerte.\n19:6 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal kalle dette sted Tofet eller Hinnoms s\u00f8nns dal, men Drapsdalen.\n19:7 Og p\u00e5 dette sted vil jeg gj\u00f8re Judas og Jerusalems r\u00e5d til intet, og jeg vil la dem falle for deres fienders sverd og for de menns h\u00e5nd som st\u00e5r dem efter livet; og jeg vil gi deres d\u00f8de kropper til f\u00f8de for himmelens fugler og for jordens dyr.\n19:8 Og jeg vil gj\u00f8re denne by til en forferdelse og en spott; hver den som g\u00e5r forbi, skal forferdes og spotte over alle dens plager.\n19:9 Og jeg vil la dem ete sine s\u00f8nners og d\u00f8tres kj\u00f8tt, og de skal ete hverandres kj\u00f8tt, under den trengsel og angst som deres fiender og de som st\u00e5r dem efter livet, f\u00f8rer over dem.\n19:10 Og du skal knuse krukken for de menns \u00f8ine som g\u00e5r med dig,\n19:11 og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: S\u00e5ledes vil jeg knuse dette folk og denne by, som en knuser et pottemakerkar som ikke kan gj\u00f8res i stand igjen; og i Tofet skal de begrave folk fordi det ellers ikke er plass til \u00e5 begrave.\n19:12 S\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re med dette sted, sier Herren, og med dets innbyggere; jeg vil gj\u00f8re denne by lik Tofet.\n19:13 Og husene i Jerusalem og Judas kongers hus, de urene, skal bli som Tofet, alle de hus p\u00e5 hvis tak de har brent r\u00f8kelse for hele himmelens h\u00e6r og ut\u00f8st drikkoffer for andre guder.\n19:14 Og Jeremias kom fra Tofet, dit Herren hadde sendt ham for \u00e5 profetere, og han stod frem i forg\u00e5rden til Herrens hus og sa til alt folket:\n19:15 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Se, jeg lar komme over denne by og over alle de byer som h\u00f8rer til den, alt det onde jeg har talt imot den; for de har gjort sin nakke h\u00e5rd, s\u00e5 de ikke h\u00f8rer p\u00e5 mine ord.\n20:1 Og presten Pashur, Immers s\u00f8nn, som var overtilsynsmann i Herrens hus, h\u00f8rte Jeremias tale disse ord.\n20:2 Og Pashur slo profeten Jeremias og satte ham i stokken i den \u00f8vre Benjamins-port i Herrens hus.\n20:3 Men dagen efter slapp Pashur Jeremias ut av fengslet. Da sa Jeremias til ham: Herren har ikke kalt dig Pashur, men gitt dig navnet Magor Missabib*. /\n20:4 For s\u00e5 sier Herren: Se, jeg gj\u00f8r dig til en redsel for dig selv og for alle dine venner, og de skal falle for sine fienders sverd, og dine \u00f8ine skal se det; og hele Juda vil jeg gi i Babels konges h\u00e5nd, og han skal f\u00f8re dem til Babel som fanger og sl\u00e5 dem med sverd.\n20:5 Og jeg vil gi alt godset i denne by og all dens eiendom og alle dens kostbarheter og alle Judas kongers skatter i deres fienders h\u00e5nd, og de skal r\u00f8ve dem og ta dem og f\u00f8re dem til Babel.\n20:6 Og du Pashur og alle som bor i ditt hus, I skal vandre bort i fangenskap, og til Babel skal du komme, og der skal du d\u00f8, og der skal du bli begravet, du og alle dine venner, som du har sp\u00e5dd l\u00f8gn for.\n20:7 Herre! Du overtalte mig, og jeg lot mig overtale; du blev for sterk for mig og fikk overh\u00e5nd; jeg er blitt til latter hele dagen, hver mann spotter mig.\n20:8 For s\u00e5 ofte jeg taler, m\u00e5 jeg skrike, m\u00e5 jeg rope om vold og \u00f8deleggelse; for Herrens ord er blitt mig til h\u00e5n og til spott hele dagen.\n20:9 Og jeg tenkte: Jeg vil ikke komme ham i hu og ikke tale mere i hans navn. Men da blev det i mitt hjerte som en brennende ild, innestengt i mine ben, og jeg trettet mig ut med \u00e5 t\u00e5le det, men jeg maktet det ikke.\n20:10 For jeg h\u00f8rte mange baktale mig - redsel fra alle kanter; de sa: Meld ham! Vi vil melde ham! Alle de menn som jeg levde i fred med, lurte p\u00e5 om jeg skulde falle; de sa: Kanskje han lar sig lokke, s\u00e5 vi kan f\u00e5 overh\u00e5nd over ham og ta hevn over ham.\n20:11 Men Herren er med mig som en veldig kjempe; derfor skal mine forf\u00f8lgere snuble og ikke f\u00e5 overh\u00e5nd; de blir storlig til skamme fordi de ikke f\u00f3r frem med visdom - en evig van\u00e6re, som aldri glemmes.\n20:12 Og Herren, h\u00e6rskarenes Gud, pr\u00f8ver med rettferdighet, han ser nyrer og hjerte; jeg skal se din hevn over dem, for jeg har lagt min sak frem for dig.\n20:13 Syng for Herren, lov Herren! For han har fridd den fattiges sjel ut av ugjerningsmenns h\u00e5nd.\n20:14 Forbannet v\u00e6re den dag jeg blev f\u00f8dt! Den dag min mor f\u00f8dte mig, v\u00e6re ikke velsignet!\n20:15 Forbannet v\u00e6re den mann som kom til min far med det budskap: Du har f\u00e5tt en s\u00f8nn, og som gledet ham storlig.\n20:16 Med den mann skal det g\u00e5 som med de byer Herren omstyrtet uten sk\u00e5nsel, og han skal h\u00f8re skrik om morgenen og krigsrop ved middagstid,\n20:17 fordi han ikke drepte mig i mors liv, s\u00e5 min mor blev min grav, og hennes liv fruktsommelig til evig tid.\n20:18 Hvorfor kom jeg da ut av mors liv til \u00e5 se m\u00f8ie og sorg og ende mine dager i skam?\n21:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren da kong Sedekias sendte Pashur, Malkias s\u00f8nn, og presten Sefanja, Ma'asejas s\u00f8nn, til ham og lot si:\n21:2 Sp\u00f8r Herren for oss! For Babels konge Nebukadnesar strider mot oss. Kanskje Herren vil gj\u00f8re med oss efter alle sine undergjerninger, s\u00e5 han drar bort fra oss.\n21:3 Da sa Jeremias til dem: S\u00e5 skal I si til Sedekias:\n21:4 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg vender om de krigsv\u00e5ben som er i eders h\u00e5nd, og som I strider med utenfor muren mot Babels konge og mot kaldeerne, som har kringsatt eder, og jeg vil samle dem midt i denne by.\n21:5 Og jeg vil selv stride mot eder med utrakt h\u00e5nd og med sterk arm og med vrede og harme og stor fort\u00f8rnelse.\n21:6 Og jeg vil sl\u00e5 denne bys innbyggere, b\u00e5de mennesker og dyr; i en stor pest skal de d\u00f8.\n21:7 Og derefter, sier Herren, vil jeg gi Sedekias, Judas konge, og hans tjenere og folket, de som i denne by er blitt igjen efter pesten, sverdet og hungersn\u00f8den, i Babels konge Nebukadnesars h\u00e5nd og i deres fienders h\u00e5nd og i deres h\u00e5nd som st\u00e5r dem efter livet; og han skal sl\u00e5 dem med sverdets egg, han skal ikke spare dem og ikke sk\u00e5ne og ikke forbarme sig.\n21:8 Og til dette folk skal du si: S\u00e5 sier Herren: Se, jeg legger frem for eder livets vei og d\u00f8dens vei:\n21:9 Den som blir i denne by, skal d\u00f8 ved sverd og ved hunger og ved pest; men den som drar ut og g\u00e5r over til kaldeerne, som har kringsatt eder, skal bli i live, og han skal f\u00e5 sitt liv til krigsbytte.\n21:10 For jeg har vendt mitt \u00e5syn imot denne by til det onde og ikke til det gode, sier Herren; i Babels konges h\u00e5nd skal den bli gitt, og han skal brenne den op med ild.\n21:11 Og til Judas konges hus skal du si: H\u00f8r Herrens ord, du Davids hus!\n21:12 S\u00e5 sier Herren: Hold rett hver morgen, og fri den som er plyndret, ut av undertrykkerens h\u00e5nd, forat ikke min harme skal fare ut som ild og brenne uten at nogen slukker, for eders onde gjerningers skyld!\n21:13 Se, jeg kommer over dig, du som bor i dalen, p\u00e5 berget p\u00e5 sletten*, sier Herren - I som sier: Hvem kan komme ned og overfalle oss, og hvem kan komme inn i v\u00e5re boliger? /\n21:14 Jeg vil hjems\u00f8ke eder efter frukten av eders gjerninger, sier Herren, og jeg vil tende ild p\u00e5 dets skog*, og den skal fort\u00e6re alt rundt omkring det. /\n22:1 S\u00e5 sa Herren: G\u00e5 ned til Judas konges hus og tal der dette ord:\n22:2 H\u00f8r Herrens ord, du Judas konge som sitter p\u00e5 Davids trone, du selv og dine tjenere og ditt folk, I som g\u00e5r inn gjennem disse porter!\n22:3 S\u00e5 sier Herren: Gj\u00f8r rett og rettferdighet, fri den plyndrede ut av undertrykkerens h\u00e5nd, og gj\u00f8r ikke urett og vold mot den fremmede, den farl\u00f8se og enken, og ut\u00f8s ikke uskyldig blod p\u00e5 dette sted!\n22:4 For dersom I gj\u00f8r efter dette ord, s\u00e5 skal konger som sitter p\u00e5 Davids trone, dra inn gjennem portene til dette hus p\u00e5 vogner og hester, kongen selv og hans tjenere og hans folk.\n22:5 Men dersom I ikke h\u00f8rer p\u00e5 disse ord, da sverger jeg ved mig selv, sier Herren, at dette hus skal bli \u00f8delagt.\n22:6 For s\u00e5 sier Herren om Judas konges hus: Et Gilead er du for mig, en Libanons topp; men sannelig, jeg vil gj\u00f8re dig til en \u00f8rken, til byer som ingen bor i.\n22:7 Og jeg vil innvie \u00f8deleggere mot dig, hver med sine v\u00e5ben, og de skal hugge ned dine herligste sedrer og kaste dem p\u00e5 ilden.\n22:8 Og mange hedninger skal g\u00e5 forbi denne by og si til hverandre: Hvorfor har Herren gjort s\u00e5 med denne store by?\n22:9 Og de skal svare: Fordi de forlot Herrens, sin Guds pakt og tilbad andre guder og dyrket dem.\n22:10 Gr\u00e5t ikke over en d\u00f8d og klag ikke over ham! Gr\u00e5t over ham som har draget bort! For han skal ikke mere komme tilbake og se sitt f\u00f8deland.\n22:11 For s\u00e5 sier Herren om Judas konge Sallum*, Josias' s\u00f8nn, som blev konge efter sin far Josias, og som drog bort fra dette sted: Han skal ikke mere komme tilbake hit; /\n22:12 men p\u00e5 det sted som de har f\u00f8rt ham til i fangenskap*, der skal han d\u00f8, og dette land skal han ikke se mere. /\n22:13 Ve ham som bygger sitt hus med urettferdighet og sine saler med urett, som lar sin n\u00e6ste tr\u00e6le for intet og ikke gir ham hans l\u00f8nn,\n22:14 som sier: Jeg vil bygge mig et rummelig hus og luftige saler, og som hugger ut vinduer p\u00e5 det og paneler det med sedertre og maler det med r\u00f8dt.\n22:15 Er du konge fordi du kappes* i \u00e5 bygge av sedertre? Din far - mon han ikke \u00e5t og drakk og gjorde rett og rettferdighet? Da gikk det ham vel. /\n22:16 Han hjalp den elendige og fattige til hans rett; da gikk det vel. Er ikke dette \u00e5 kjenne mig? sier Herren.\n22:17 Men dine \u00f8ine og ditt hjerte er ikke rettet p\u00e5 annet enn p\u00e5 vinning og p\u00e5 \u00e5 ut\u00f8se den uskyldiges blod og p\u00e5 \u00e5 bruke vold og undertrykkelse.\n22:18 Derfor sier Herren s\u00e5 om Judas konge Jojakim, Josias' s\u00f8nn: De skal ikke holde s\u00f8rgeh\u00f8itid over ham og rope: Ve, min bror! Ve, s\u00f8ster! De skal ikke holde s\u00f8rgeh\u00f8itid over ham og rope: Ve, herre! Ve, hans herlighet!\n22:19 Som de begraver et asen, skal han begraves; de skal slepe ham bort og slenge ham vekk langt fra Jerusalems porter.\n22:20 Stig op* p\u00e5 Libanon og skrik, og la din r\u00f8st lyde i Basan og skrik fra Abarim**! For alle dine elskere er knust. / /\n22:21 Jeg talte til dig i din trygghet; men du sa: Jeg vil ikke h\u00f8re. Dette var din ferd fra din ungdom av at du ikke h\u00f8rte p\u00e5 min r\u00f8st.\n22:22 Alle dine f\u00f8rere skal vinden bortf\u00f8re, og dine elskere m\u00e5 g\u00e5 i fangenskap; ja, da skal du van\u00e6res og bli til skamme for all din ondskaps skyld.\n22:23 Du som bor p\u00e5 Libanon, som har ditt rede i sedrene, hvor du vil st\u00f8nne n\u00e5r smerter kommer over dig, veer som den f\u00f8dende kvinnes!\n22:24 S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, selv om du Konja*, Jojakims s\u00f8nn, Judas konge, var en signetring p\u00e5 min h\u00f8ire h\u00e5nd, s\u00e5 vilde jeg rive dig derfra. /\n22:25 Og jeg vil gi dig i deres h\u00e5nd som st\u00e5r dig efter livet, og i deres h\u00e5nd som du gruer for, i Babels konge Nebukadnesars h\u00e5nd og i kaldeernes h\u00e5nd.\n22:26 Og jeg vil kaste dig og din mor som f\u00f8dte dig, bort til et annet land, hvor I ikke blev f\u00f8dt, og der skal I d\u00f8.\n22:27 Men det land de stunder efter \u00e5 komme tilbake til, til det skal de ikke komme tilbake.\n22:28 Er han da en foraktet, knust lerkrukke, denne mann Konja, eller et kar som ingen bryr sig om? Hvorfor er de bortkastet, han og hans \u00e6tt, og slengt bort til det land de ikke kjente?\n22:29 Land! land! land! H\u00f8r Herrens ord!\n22:30 S\u00e5 sier Herren: Skriv denne mann op som barnl\u00f8s, som en mann som ingen lykke har i sine levedager! For ingen av hans \u00e6tt skal mere f\u00e5 lykke til \u00e5 sitte p\u00e5 Davids trone og herske over Juda.\n23:1 Ve de hyrder som \u00f8delegger og adspreder den hjord jeg f\u00f8r, sier Herren.\n23:2 Derfor sier Herren, Israels Gud, s\u00e5 om de hyrder som r\u00f8kter mitt folk: I har adspredt mine f\u00e5r og jaget dem bort og ikke sett efter dem; se, jeg hjems\u00f8ker eder for eders onde gjerninger, sier Herren.\n23:3 Og jeg vil selv samle resten av mine f\u00e5r fra alle de land jeg har drevet dem bort til, og jeg vil f\u00f8re dem tilbake til deres egne beitemarker, og de skal v\u00e6re fruktbare og bli mange.\n23:4 Og jeg vil sette hyrder over dem, og de skal r\u00f8kte dem; og de skal ikke frykte mere og ikke forferdes, og ingen av dem skal savnes, sier Herren.\n23:5 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil la st\u00e5 frem for David en rettferdig spire, og han skal regjere som konge og g\u00e5 frem med visdom og gj\u00f8re rett og rettferdighet i landet.\n23:6 I hans dager skal Juda bli frelst, og Israel bo trygt; og dette er det navn som han skal kalles med: Herren, v\u00e5r rettferdighet*. /\n23:7 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si: S\u00e5 sant Herren lever, han som f\u00f8rte Israels barn op fra Egyptens land,\n23:8 men: S\u00e5 sant Herren lever, som f\u00f8rte Israels hus og \u00e6tt op og lot dem komme fra et land i nord og fra alle de land jeg hadde drevet dem bort til. Og de skal bo i sitt land.\n23:9 Om profetene. Mitt hjerte er s\u00f8nderknust i mitt indre, alle mine ben skjelver, jeg er som en drukken mann, en mann som vinen har overveldet, for Herrens skyld og for hans hellige ords skyld.\n23:10 For landet er fullt av horkarler; for forbannelsens skyld visner landet, for dens skyld er \u00f8rkenens beitemarker avsvidd; deres* l\u00f8p er ondt, og deres styrke er urett. /\n23:11 For b\u00e5de profet og prest er gudl\u00f8se; selv i mitt hus har jeg funnet deres ondskap, sier Herren.\n23:12 Derfor skal deres vei bli for dem som glatte steder i m\u00f8rket; de skal st\u00f8tes over ende og falle der; for jeg lar ulykke komme over dem i det \u00e5r da de blir hjems\u00f8kt, sier Herren.\n23:13 Hos Samarias profeter har jeg sett d\u00e5rskap; de profeterte ved Ba'al og f\u00f8rte mitt folk Israel vill.\n23:14 Men hos Jerusalems profeter har jeg sett grufulle ting; de driver hor og farer med l\u00f8gn og styrker de ondes hender, s\u00e5 ingen av dem vender om fra sin ondskap; de er alle sammen blitt for mig som Sodoma, og dets innbyggere som Gomorra.\n23:15 Derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5 om profetene: Se, jeg gir dem malurt \u00e5 ete og beskt vann \u00e5 drikke; for fra Jerusalems profeter er gudl\u00f8shet g\u00e5tt ut over hele landet.\n23:16 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: H\u00f8r ikke p\u00e5 de profeters ord som profeterer for eder! De fyller eder med tomme innbilninger; de b\u00e6rer frem sitt eget hjertes syner, ikke ord av Herrens munn.\n23:17 De sier atter og atter til dem som forakter mig: Herren har sagt: I skal ha fred. Og til hver den som f\u00f8lger sitt h\u00e5rde hjerte, sier de: Det skal ikke komme ulykke over eder.\n23:18 For hvem av dem har st\u00e5tt i Herrens fortrolige r\u00e5d, s\u00e5 han s\u00e5 og h\u00f8rte hans ord? Hvem har gitt akt p\u00e5 mitt ord og h\u00f8rt det?\n23:19 Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en hvirvlende stormvind; den hvirvler over hodet p\u00e5 de ugudelige.\n23:20 Herrens vrede skal ikke vende tilbake f\u00f8r han har utf\u00f8rt og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forst\u00e5 det helt.\n23:21 Jeg har ikke sendt profetene, allikevel l\u00f8p de; jeg har ikke talt til dem, allikevel profeterte de.\n23:22 Og hadde de st\u00e5tt i mitt fortrolige r\u00e5d, vilde de la mitt folk h\u00f8re mine ord og f\u00f8re dem tilbake fra deres onde vei og fra deres onde gjerninger.\n23:23 Er jeg en Gud bare n\u00e6r ved, sier Herren, og ikke en Gud langt borte?\n23:24 Eller kan nogen skjule sig p\u00e5 l\u00f8nnlige steder s\u00e5 jeg ikke kan se ham? sier Herren. Opfyller jeg ikke himmelen og jorden? sier Herren.\n23:25 Jeg har h\u00f8rt hvad de profeter har sagt som profeterer l\u00f8gn i mitt navn og sier: Jeg har dr\u00f8mt, jeg har dr\u00f8mt.\n23:26 Hvor lenge skal dette vare? Har de i sinne de profeter som profeterer l\u00f8gn, og som b\u00e6rer frem sitt eget hjertes svik -\n23:27 tenker de p\u00e5 \u00e5 f\u00e5 mitt folk til \u00e5 glemme mitt navn ved sine dr\u00f8mmer som de forteller hverandre, likesom deres fedre glemte mitt navn for Ba'als skyld?\n23:28 Den profet som har en dr\u00f8m, han f\u00e5r fortelle en dr\u00f8m, og den som har mitt ord, han skal tale mitt ord i sannhet! Hvad har halmen \u00e5 gj\u00f8re med kornet? sier Herren.\n23:29 Er ikke mitt ord som en ild, sier Herren, og lik en hammer som knuser berg?\n23:30 Se, derfor, sier Herren, kommer jeg over de profeter som stjeler mine ord fra hverandre.\n23:31 Se, jeg kommer over de profeter som bruker sin tunge og sier: S\u00e5 sier Herren.\n23:32 Se, jeg kommer over dem som b\u00e6rer frem l\u00f8gnaktige dr\u00f8mmer, sier Herren, og som forteller dem og f\u00f8rer mitt folk vill ved sine l\u00f8gner og ved sitt skryt; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling, og noget gagn gj\u00f8r de ikke dette folk, sier Herren.\n23:33 Og n\u00e5r dette folk eller en profet eller en prest sp\u00f8r dig: Hvad er Herrens byrde? - da skal du si dem hvad byrden er: [I er byrden] og jeg vil kaste eder bort, sier Herren*. /\n23:34 Og den profet og den prest og den av folket som sier: Herrens byrde, den mann og hans hus vil jeg hjems\u00f8ke.\n23:35 S\u00e5ledes skal I si hver til sin n\u00e6ste og hver til sin bror: Hvad har Herren svart? Hvad har Herren talt?\n23:36 Men \"Herrens byrde\" skal I ikke nevne mere; for hver manns eget ord skal v\u00e6re hans byrde, fordi I har forvendt den levende Guds, Herrens, h\u00e6rskarenes Guds, v\u00e5r Guds ord.\n23:37 S\u00e5ledes skal du si til profeten: Hvad har Herren svart dig? Hvad har Herren talt?\n23:38 Men dersom I sier \"Herrens byrde\", da sier Herren s\u00e5: Fordi I sier dette ord, \"Herrens byrde\", enda jeg sendte eder bud og sa: I skal ikke si \"Herrens byrde\",\n23:39 se, derfor vil jeg aldeles glemme eder og kaste eder og den by jeg gav eder og eders fedre, bort fra mitt \u00e5syn,\n23:40 og jeg vil legge p\u00e5 eder en evig skam og en evig van\u00e6re, som aldri skal glemmes.\n24:1 Herren lot mig se dette syn: Der var to kurver med fikener som var opstilt foran Herrens helligdom - det var efterat Babels konge Nebukadnesar hadde bortf\u00f8rt Judas konge Jekonja, Jojakims s\u00f8nn, og Judas h\u00f8vdinger og t\u00f8mmermennene og smedene fra Jerusalem og f\u00f8rt dem til Babel.\n24:2 I den ene kurv var det meget gode fikener, som de tidlige fikener, men i den andre kurv meget d\u00e5rlige fikener, som ikke kunde etes, fordi de var s\u00e5 d\u00e5rlige.\n24:3 Og Herren sa til mig: Hvad ser du, Jeremias? Jeg svarte: fikener; de gode fikener er meget gode, og de d\u00e5rlige er meget d\u00e5rlige, s\u00e5 de ikke kan etes, fordi de er s\u00e5 d\u00e5rlige.\n24:4 Da kom Herrens ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n24:5 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Som en gj\u00f8r med disse gode fikener, s\u00e5ledes vil jeg se med velbehag p\u00e5 de bortf\u00f8rte av Juda, dem som jeg har sendt bort fra dette sted til kaldeernes land.\n24:6 Jeg vil rette mine \u00f8ine p\u00e5 dem med velbehag og f\u00f8re dem tilbake til dette land, og jeg vil bygge dem op og ikke bryte dem ned, jeg vil plante dem og ikke rykke dem op.\n24:7 Og jeg vil gi dem hjerte til \u00e5 kjenne at jeg er Herren, og de skal v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud; for de skal vende om til mig av hele sitt hjerte.\n24:8 Og som en gj\u00f8r med d\u00e5rlige fikener, som ikke kan etes, fordi de er s\u00e5 d\u00e5rlige - ja, s\u00e5 sier Herren, s\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re med Judas konge Sedekias og hans h\u00f8vdinger og dem som er blitt igjen i Jerusalem, dem som er blitt tilbake i dette land, og dem som bor i Egyptens land.\n24:9 Jeg vil la dem bli mishandlet av alle jordens riker og lide ondt, og jeg vil gj\u00f8re dem til h\u00e5n og til et ordsprog, til spott og til forbannelse p\u00e5 alle de steder jeg driver dem bort til.\n24:10 Og jeg vil sende sverd, hungersn\u00f8d og pest iblandt dem til de blir helt utryddet av det land jeg gav dem og deres fedre.\n25:1 Dette er det ord som kom til Jeremias om hele Judas folk i Judas konge Jojakims, Josias' s\u00f8nns fjerde \u00e5r, det er Babels konge Nebukadnesars f\u00f8rste \u00e5r,\n25:2 og som profeten Jeremias talte til hele Judas folk og til alle Jerusalems innbyggere:\n25:3 Fra Judas konge Josias', Amons s\u00f8nns trettende \u00e5r og like til denne dag, nu i tre og tyve \u00e5r, er Herrens ord kommet til mig, og jeg har talt til eder tidlig og sent, men I h\u00f8rte ikke.\n25:4 Og Herren sendte til eder alle sine tjenere, profetene, tidlig og sent; men I h\u00f8rte ikke, og I b\u00f8ide ikke eders \u00f8re til \u00e5 h\u00f8re.\n25:5 Han sa: Vend om, hver fra sin onde vei, og fra eders onde gjerninger! S\u00e5 skal I f\u00e5 bo i det land Herren gav eder og eders fedre, fra evighet og til evighet.\n25:6 F\u00f8lg ikke andre guder, s\u00e5 I dyrker dem og tilbeder dem, og vekk ikke min harme ved eders henders verk, forat jeg ikke skal gj\u00f8re eder noget ondt!\n25:7 Men I h\u00f8rte ikke p\u00e5 mig, sier Herren, I vakte min harme ved eders henders verk, til ulykke for eder selv.\n25:8 Derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5: Fordi I ikke har h\u00f8rt p\u00e5 mine ord,\n25:9 se, s\u00e5 sender jeg bud og henter alle Nordens folkeslag, sier Herren, og jeg sender bud til Babels konge Nebukadnesar, min tjener, og jeg lar dem komme over dette land og over dets innbyggere og over alle folkeslagene her rundt omkring, og jeg sl\u00e5r dem med bann og gj\u00f8r dem til en forferdelse og til en spott og deres land til evige \u00f8rkener,\n25:10 og jeg lar fryds r\u00f8st og gledes r\u00f8st, brudgoms r\u00f8st og bruds r\u00f8st, lyd av kvern og lys av lampe bli borte hos dem.\n25:11 Og hele dette land skal bli til en \u00f8rken, til en \u00f8demark, og disse folkeslag skal tjene Babels konge i sytti \u00e5r.\n25:12 Men n\u00e5r sytti \u00e5r er til ende, da vil jeg hjems\u00f8ke kongen i Babel og folket der, sier Herren, for deres misgjernings skyld, og jeg vil hjems\u00f8ke kaldeernes land og gj\u00f8re det til evige \u00f8rkener.\n25:13 Og jeg vil la komme over det land alle de ord som jeg har talt om det, alt det som er skrevet i denne bok, det som Jeremias har profetert om alle folkeslagene.\n25:14 For mange folkeslag og store konger skal gj\u00f8re ogs\u00e5 dem til tr\u00e6ler, og jeg vil gjengjelde dem efter deres gjerning og efter deres henders verk.\n25:15 For s\u00e5 sa Herren, Israels Gud, til mig: Ta dette beger med vredesvin av min h\u00e5nd og gi alle de folk jeg sender dig til, \u00e5 drikke av det!\n25:16 Og de skal drikke og rave og te sig som rasende for det sverd jeg sender iblandt dem.\n25:17 Og jeg tok begeret av Herrens h\u00e5nd, og jeg gav alle de folk \u00e5 drikke som Herren hadde sendt mig til:\n25:18 Jerusalem og Judas byer og dets konger og dets h\u00f8vdinger, for \u00e5 gj\u00f8re dem til en \u00f8rken, til en \u00f8demark, til en spott og til en forbannelse, s\u00e5ledes som det er p\u00e5 denne dag,\n25:19 Egyptens konge Farao og hans tjenere og hans h\u00f8vdinger og hele hans folk\n25:20 og alle hans fremmede unders\u00e5tter og alle kongene i landet Us og alle kongene i filistrenes land, i Askalon og Gasa og Ekron og det som er tilbake av Asdod,\n25:21 Edom og Moab og Ammons barn\n25:22 og alle Tyrus' konger og alle Sidons konger og kongene over kystlandet p\u00e5 hin side havet,\n25:23 Dedan og Tema og Bus og alle med rundklippet h\u00e5r\n25:24 og alle Arabias konger og alle kongene over de fremmede folk som bor i \u00f8rkenen,\n25:25 og alle Simris konger og alle Elams konger og alle Medias konger\n25:26 og alle Nordens konger, n\u00e6r og fjern, den ene med den andre, og alle verdens riker utover hele jorden; og Sesaks* konge skal drikke efter dem. /\n25:27 Og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Drikk og bli drukne og spy og fall og reis eder ikke mere - for det sverd jeg sender iblandt eder!\n25:28 Men dersom de ikke vil ta begeret av din h\u00e5nd og drikke, da skal du si til dem: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Drikke skal I.\n25:29 For se, den by som er kalt med mitt navn, lar jeg ulykken ramme f\u00f8rst, og s\u00e5 skulde I bli ustraffede? Nei, I skal ikke bli ustraffede; for sverd kaller jeg hit over alle dem som bor p\u00e5 jorden, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n25:30 Og du skal profetere for dem alt dette og si til dem: Herren skal br\u00f8le fra det h\u00f8ie og la sin r\u00f8st h\u00f8re fra sin hellige bolig; ja, br\u00f8le skal han over sin beitemark, et skrik lik deres som treder vinpersen, skal han opl\u00f8fte over alle dem som bor p\u00e5 jorden.\n25:31 Bulderet n\u00e5r til jordens ende, for Herren har strid med folkene, han g\u00e5r i rette med alt kj\u00f8d; de ugudelige overgir han til sverdet, sier Herren.\n25:32 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Se, ulykke g\u00e5r ut fra folk til folk, og en sv\u00e6r storm reiser sig fra jordens ytterste ende.\n25:33 Og de som Herren har drept, skal p\u00e5 den dag ligge fra jordens ene ende til den andre; ingen skal gr\u00e5te over dem, ingen skal samle dem op og begrave dem; til gj\u00f8dsel utover jorden skal de bli.\n25:34 Hyl, I hyrder, og skrik og velt eder i st\u00f8vet, I som er de gjeveste i hjorden! For tiden er kommet da I skal slaktes, og jeg vil adsprede eder, og I skal falle som et kostelig kar,\n25:35 og hyrdene skal ikke mere ha noget tilfluktssted, og de gjeveste i hjorden skal ikke finne redning.\n25:36 H\u00f8r hvorledes hyrdene skriker og de gjeveste i hjorden hyler! For Herren \u00f8delegger deres beite,\n25:37 og de fredelige enger blir \u00f8de for Herrens brennende vrede.\n25:38 Som en ung l\u00f8ve g\u00e5r han frem fra sitt skjul; ja, deres land blir til en \u00f8demark for det herjende sverd og for hans brennende vrede.\n26:1 I begynnelsen av Judas konge Jojakims, Josias' s\u00f8nns regjering kom dette ord fra Herren:\n26:2 S\u00e5 sier Herren: St\u00e5 frem i forg\u00e5rden til Herrens hus og tal til alle Judas byer, som kommer for \u00e5 tilbede i Herrens hus, alle de ord jeg har befalt dig \u00e5 tale til dem! Ta ikke et ord fra!\n26:3 Kan hende de vil h\u00f8re og vende om, hver fra sin onde vei; s\u00e5 vil jeg angre det onde jeg tenker p\u00e5 \u00e5 gj\u00f8re dem for deres onde gjerningers skyld.\n26:4 Og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren: Dersom I ikke vil h\u00f8re p\u00e5 mig, s\u00e5 I f\u00f8lger den lov som jeg har forelagt eder,\n26:5 og h\u00f8rer p\u00e5 mine tjenere profetenes ord, dem som jeg sender til eder b\u00e5de tidlig og sent, uten at I h\u00f8rer,\n26:6 s\u00e5 vil jeg gj\u00f8re med dette hus som med Silo, og denne by vil jeg gj\u00f8re til en forbannelse for alle jordens folkeslag.\n26:7 Og prestene og profetene og hele folket h\u00f8rte Jeremias tale disse ord i Herrens hus.\n26:8 Og da Jeremias var ferdig med \u00e5 tale alt det Herren hadde befalt ham \u00e5 tale til hele folket, da grep de ham, prestene og profetene og hele folket, og sa: Du skal d\u00f8.\n26:9 Hvorfor har du profetert i Herrens navn og sagt: Det skal g\u00e5 med dette hus som med Silo, og denne by skal bli \u00f8de, uten innbyggere? Og alt folket samlet sig imot Jeremias i Herrens hus.\n26:10 Da Judas h\u00f8vdinger h\u00f8rte dette, gikk de fra kongens hus op til Herrens hus, og de satte sig i inngangen til Herrens nye port.\n26:11 Og prestene og profetene sa til h\u00f8vdingene og til alt folket: Denne mann er skyldig til \u00e5 d\u00f8; for han har profetert mot denne by, s\u00e5ledes som I har h\u00f8rt med egne \u00f8rer.\n26:12 Da sa Jeremias til alle h\u00f8vdingene og til alt folket: Herren har sendt mig for \u00e5 profetere mot dette hus og mot denne by alt det I har h\u00f8rt.\n26:13 S\u00e5 bedre nu eders veier og eders gjerninger og h\u00f8r p\u00e5 Herrens, eders Guds r\u00f8st! S\u00e5 skal Herren angre det onde han har talt imot eder.\n26:14 Og jeg, se, jeg er i eders h\u00e5nd; gj\u00f8r med mig s\u00e5ledes som godt og rett er i eders \u00f8ine!\n26:15 Men det skal I vite at dersom I dreper mig, da f\u00f8rer I uskyldig blod over eder selv og over denne by og dens innbyggere; for Herren har i sannhet sendt mig til eder forat jeg skulde tale alle disse ord for eders \u00f8rer.\n26:16 Da sa h\u00f8vdingene og alt folket til prestene og profetene: Denne mann er ikke skyldig til \u00e5 d\u00f8; for i Herrens, v\u00e5r Guds navn har han talt til oss.\n26:17 Og nogen av landets eldste stod op og sa til hele folkets forsamling:\n26:18 Mika fra Moreset profeterte i Judas konge Esekias' dager og sa til alt Judas folk: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Sion skal pl\u00f8ies som en aker, og Jerusalem bli til grusdynger og tempelberget til skogbakker.\n26:19 Drepte vel Judas konge Esekias og hele Juda ham? Fryktet han ikke Herren og b\u00f8nnfalt ham, s\u00e5 Herren angret det onde han hadde talt imot dem? Og vi er i ferd med \u00e5 f\u00f8re en stor ulykke over oss selv!\n26:20 Det var ogs\u00e5 en annen mann som profeterte i Herrens navn, Uria, Semajas s\u00f8nn, fra Kirjat-Jearim, og han profeterte mot denne by og dette land aldeles som Jeremias gjorde.\n26:21 Og kong Jojakim og alle hans krigsmenn og alle h\u00f8vdingene h\u00f8rte hans ord, og kongen s\u00f8kte \u00e5 drepe ham; men Uria fikk h\u00f8re det og blev redd, og han flyktet og kom til Egypten.\n26:22 Da sendte kong Jojakim nogen menn til Egypten, Elnatan, Akbors s\u00f8nn, og nogen andre menn med ham,\n26:23 og de hentet Uria fra Egypten og f\u00f8rte ham til kong Jojakim; og han lot ham drepe med sverd og kastet hans lik mellem almuens graver.\n26:24 Men Akikam, Safans s\u00f8nn, holdt sin h\u00e5nd over Jeremias, s\u00e5 han ikke blev overgitt i folkets h\u00e5nd til \u00e5 drepes.\n27:1 I begynnelsen av Judas konge Sedekias'*, Josias' s\u00f8nns regjering kom dette ord til Jeremias fra Herren: /\n27:2 S\u00e5 sa Herren til mig: Gj\u00f8r dig b\u00e5nd og \u00e5k, og legg dem p\u00e5 din nakke!\n27:3 S\u00e5 skal du sende dem til Edoms konge og til Moabs konge og til Ammons barns konge og til Tyrus' konge og til Sidons konge med de sendemenn som kommer til Jerusalem til Sedekias, Judas konge,\n27:4 og du skal byde dem \u00e5 si til sine herrer: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: S\u00e5 skal I si til eders herrer:\n27:5 Jeg har gjort jorden, menneskene og dyrene som er p\u00e5 jorden, ved min store kraft og ved min utrakte arm, og jeg gir den til ham som er den rette i mine \u00f8ine.\n27:6 Og nu har jeg gitt alle disse land i min tjener Nebukadnesars, Babels konges h\u00e5nd; ogs\u00e5 markens dyr har jeg gitt ham til \u00e5 tjene ham.\n27:7 Og alle folkeslag skal tjene ham og hans s\u00f8nn og hans s\u00f8nnes\u00f8nn, inntil tiden kommer ogs\u00e5 for hans land; da skal mange folkeslag og store konger gj\u00f8re ham til tr\u00e6l.\n27:8 Og det folk og det rike som ikke vil tjene ham, Nebukadnesar, Babels konge, og som ikke vil b\u00f8ie sin nakke under Babels konges \u00e5k, det folk vil jeg hjems\u00f8ke med sverd og hungersn\u00f8d og pest, sier Herren, inntil jeg f\u00e5r gjort ende p\u00e5 dem ved hans h\u00e5nd.\n27:9 Og I, h\u00f8r ikke p\u00e5 eders profeter og sp\u00e5menn og p\u00e5 eders dr\u00f8mmer og p\u00e5 eders varseltydere og trollmenn, som sier til eder: I kommer ikke til \u00e5 tjene Babels konge!\n27:10 For det er l\u00f8gn de profeterer for eder, s\u00e5 jeg m\u00e5 flytte eder fra eders land og drive eder bort, og I m\u00e5 g\u00e5 til grunne.\n27:11 Men det folk som b\u00f8ier sin nakke under Babels konges \u00e5k og tjener ham, det vil jeg la bli i ro i sitt land, sier Herren, og det skal f\u00e5 dyrke det og bo i det.\n27:12 Og til Judas konge Sedekias talte jeg alle de samme ord og sa: B\u00f8i eders nakke under Babels konges \u00e5k og tjen ham og hans folk, s\u00e5 skal I leve.\n27:13 Hvorfor vil I d\u00f8, du og ditt folk, ved sverd, hunger og pest, s\u00e5ledes som Herren har talt om det folk som ikke vil tjene Babels konge?\n27:14 H\u00f8r ikke p\u00e5 de profeters ord som sier til eder: I skal ikke komme til \u00e5 tjene Babels konge! For det er l\u00f8gn de profeterer for eder;\n27:15 jeg har ikke sendt dem, sier Herren, men de profeterer falskelig i mitt navn, s\u00e5 jeg m\u00e5 drive eder bort, og I m\u00e5 g\u00e5 til grunne, I og de profeter som profeterer for eder.\n27:16 Og til prestene og til hele dette folk talte jeg og sa: S\u00e5 sier Herren: H\u00f8r ikke p\u00e5 eders profeters ord n\u00e5r de profeterer for eder og sier: Se, karene i Herrens hus skal f\u00f8res tilbake fra Babel nu snart! For det er l\u00f8gn de profeterer for eder.\n27:17 H\u00f8r ikke p\u00e5 dem, tjen Babels konge, s\u00e5 skal I leve. Hvorfor skal denne by bli til en \u00f8rken?\n27:18 Men dersom de er profeter, og dersom Herrens ord er hos dem, s\u00e5 la dem bede Herren, h\u00e6rskarenes Gud, at de kar som er blitt tilbake i Herrens hus og i Judas konges hus og i Jerusalem, ikke m\u00e5 komme til Babel!\n27:19 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, om s\u00f8ilene og kobberhavet og fotstykkene og de andre ting som er blitt tilbake i denne by,\n27:20 de som Babels konge Nebukadnesar ikke tok da han bortf\u00f8rte Judas konge Jekonja, Jojakims s\u00f8nn, fra Jerusalem til Babel sammen med alt storfolket i Juda og Jerusalem -\n27:21 s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, om de kar som er blitt tilbake i Herrens hus og i Judas konges hus og i Jerusalem:\n27:22 Til Babel skal de bli f\u00f8rt, og der skal de v\u00e6re til den dag da jeg ser efter dem, sier Herren, og f\u00f8rer dem op og lar dem komme tilbake til dette sted.\n28:1 I det samme \u00e5r, i begynnelsen av Judas konge Sedekias' regjering, i det fjerde \u00e5r, i den femte m\u00e5ned, sa Hananja, Assurs s\u00f8nn, profeten fra Gibeon, til mig i Herrens hus i prestenes og alt folkets n\u00e6rv\u00e6r:\n28:2 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Jeg har brutt i stykker Babels konges \u00e5k.\n28:3 Om to \u00e5r f\u00f8rer jeg tilbake til dette sted alle de kar i Herrens hus som Babels konge Nebukadnesar tok fra dette sted og f\u00f8rte til Babel.\n28:4 Og Judas konge Jekonja, Jojakims s\u00f8nn, og alle de bortf\u00f8rte fra Juda som er kommet til Babel, f\u00f8rer jeg tilbake til dette sted, sier Herren; for jeg vil bryte Babels konges \u00e5k.\n28:5 Da sa profeten Jeremias til profeten Hananja s\u00e5 prestene og alt folket som stod i Herrens hus, h\u00f8rte det -\n28:6 profeten Jeremias sa: Amen! Det gj\u00f8re Herren! Herren opfylle de ord som du profeterte, s\u00e5 han f\u00f8rer karene i Herrens hus og alle de bortf\u00f8rte tilbake fra Babel til dette sted!\n28:7 Men h\u00f8r nu dette ord som jeg taler for dine og for alt folkets \u00f8rer:\n28:8 De profeter som har v\u00e6rt f\u00f8r mig og f\u00f8r dig fra fordums tid, de profeterte mot mange land og mot store riker om krig og ulykke og pest.\n28:9 Den profet som profeterer om fred, n\u00e5r hans ord g\u00e5r i opfyllelse, da kan alle se at han er en profet som Herren i sannhet har sendt.\n28:10 Da tok profeten Hananja \u00e5ket av profeten Jeremias' nakke og br\u00f8t det i stykker.\n28:11 Og Hananja sa i alt folkets n\u00e6rv\u00e6r: S\u00e5 sier Herren: S\u00e5ledes vil jeg om to \u00e5r bryte i stykker Babels konge Nebukadnesars \u00e5k og ta det av alle folkeslags nakke. Da gikk profeten Jeremias sin vei.\n28:12 Men efterat profeten Hananja hadde brutt i stykker \u00e5ket og tatt det av profeten Jeremias' nakke, kom Herrens ord til Jeremias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n28:13 G\u00e5 og si til Hananja: S\u00e5 sier Herren: Et \u00e5k av tre har du brutt i stykker, men i stedet for det har du gjort et \u00e5k av jern.\n28:14 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Et \u00e5k av jern har jeg lagt p\u00e5 alle disse folkeslags nakke, forat de skal tjene Babels konge Nebukadnesar, og de skal tjene ham; ogs\u00e5 markens dyr har jeg gitt ham.\n28:15 Da sa profeten Jeremias til profeten Hananja: H\u00f8r nu, Hananja! Herren har ikke sendt dig, og du har f\u00e5tt dette folk til \u00e5 sette sin lit til l\u00f8gn.\n28:16 Derfor sier Herren s\u00e5: Se, jeg tar dig bort fra jorden; i dette \u00e5r skal du d\u00f8, fordi du har preket frafall fra Herren.\n28:17 Og profeten Hananja d\u00f8de i det samme \u00e5r, i den syvende m\u00e5ned.\n29:1 Dette er innholdet av det brev som profeten Jeremias sendte fra Jerusalem til de gjenlevende av de eldste blandt de bortf\u00f8rte og til prestene og profetene og hele det folk som Nebukadnesar hadde bortf\u00f8rt fra Jerusalem til Babel,\n29:2 efterat kong Jekonja og kongens mor og hoffmennene, Judas og Jerusalems h\u00f8vdinger og t\u00f8mmermennene og smedene hadde draget bort fra Jerusalem.\n29:3 Han sendte brevet med El'asa, Safans s\u00f8nn, og Gemarja, Hilkias' s\u00f8nn, som Judas konge Sedekias sendte til Babel, til Babels konge Nebukadnesar, og det l\u00f8d s\u00e5ledes:\n29:4 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, til alle dem som jeg har f\u00f8rt bort fra Jerusalem til Babel:\n29:5 Bygg hus og bo i dem, plant haver og et deres frukt!\n29:6 Ta eder hustruer og f\u00e5 s\u00f8nner og d\u00f8tre, og ta hustruer til eders s\u00f8nner og gift bort eders d\u00f8tre, s\u00e5 de kan f\u00e5 f\u00f8de s\u00f8nner og d\u00f8tre; bli tallrike der, og bli ikke f\u00e6rre!\n29:7 Og s\u00f8k den bys vel som jeg har bortf\u00f8rt eder til, og bed for den til Herren! For n\u00e5r det g\u00e5r den vel, s\u00e5 g\u00e5r det eder vel.\n29:8 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: La ikke eders profeter, som er iblandt eder, og eders sp\u00e5menn d\u00e5re eder, og lytt heller ikke til de dr\u00f8mmer som I har!\n29:9 For falskelig profeterer de for eder i mitt navn; jeg har ikke sendt dem, sier Herren.\n29:10 For s\u00e5 sier Herren: N\u00e5r sytti \u00e5r er g\u00e5tt til ende for Babel, vil jeg se til eder og opfylle for eder mitt gode ord, at jeg vil f\u00f8re eder tilbake til dette sted.\n29:11 For jeg vet de tanker jeg tenker om eder, sier Herren, fredstanker og ikke tanker til ulykke, \u00e5 gi eder fremtid og h\u00e5p.\n29:12 Og I skal p\u00e5kalle mig og g\u00e5 avsted og bede til mig, og jeg vil h\u00f8re p\u00e5 eder,\n29:13 og I skal s\u00f8ke mig, og I skal finne mig n\u00e5r I s\u00f8ker mig av hele eders hjerte.\n29:14 Jeg vil la mig finne av eder, sier Herren, og jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 eders fangenskap og samle eder fra alle de folk og alle de steder som jeg har drevet eder bort til, sier Herren, og jeg vil f\u00f8re eder tilbake til det sted som jeg f\u00f8rte eder bort fra.\n29:15 [Dette skriver jeg] fordi I sier: Herren har latt profeter fremst\u00e5 for oss i Babel.\n29:16 For s\u00e5 sier Herren om kongen som sitter p\u00e5 Davids trone, og om alt folket som bor i denne by, eders br\u00f8dre, som ikke har draget ut med eder blandt de bortf\u00f8rte -\n29:17 s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Se, jeg sender sverd, hunger og pest iblandt dem og gj\u00f8r med dem som en gj\u00f8r med de d\u00e5rlige fikener, som ikke kan etes, fordi de er s\u00e5 d\u00e5rlige.\n29:18 Og jeg vil forf\u00f8lge dem med sverd, hunger og pest, og jeg vil la dem bli mishandlet av alle jordens riker og gj\u00f8re dem til en forbannelse og en forferdelse, til spott og h\u00e5n blandt alle de folkeslag som jeg driver dem bort til,\n29:19 fordi de ikke h\u00f8rte p\u00e5 mine ord, sier Herren, da jeg sendte mine tjenere profetene til dem, tidlig og sent; men I vilde ikke h\u00f8re, sier Herren.\n29:20 Men h\u00f8r nu I Herrens ord, alle I bortf\u00f8rte som jeg har sendt fra Jerusalem til Babel!\n29:21 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, om Akab, Kolajas s\u00f8nn, og om Sedekias, Ma'asejas s\u00f8nn, som profeterer l\u00f8gn for eder i hans navn: Se, jeg gir dem i Babels konge Nebukadnesars h\u00e5nd, og han skal drepe dem for eders \u00f8ine.\n29:22 Og fra dem skal alle Judas bortf\u00f8rte som er i Babel, hente en forbannelse og si: Herren gj\u00f8re med dig som med Sedekias og med Akab, som Babels konge stekte i ilden,\n29:23 fordi de gjorde en skjendig gjerning i Israel og drev hor med hverandres hustruer og talte l\u00f8gnaktige ord i mitt navn, noget jeg ikke hadde befalt dem; og jeg vet det og er vidne, sier Herren.\n29:24 Og til nehelamitten Semaja skal du si:\n29:25 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Du har sendt brev i ditt eget navn til alt folket i Jerusalem og til presten Sefanja, Ma'asejas s\u00f8nn, og til alle prestene og sagt:\n29:26 Herren har satt dig til prest i presten Jojadas sted, forat det skal v\u00e6re tilsynsmenn i Herrens hus over alle som er fra vettet og gir sig av med \u00e5 profetere, s\u00e5 du kan legge dem i blokk og b\u00e5nd.\n29:27 Hvorfor har du da ikke refset Jeremias fra Anatot, som gir sig av med \u00e5 profetere for eder?\n29:28 For han har sendt brev til oss i Babel og sagt: Det vil vare lenge; bygg hus og bo i dem, plant haver og et deres frukt!\n29:29 Og presten Sefanja leste op dette brev for profeten Jeremias.\n29:30 Da kom Herrens ord til Jeremias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n29:31 Send bud til alle de bortf\u00f8rte og si: S\u00e5 sier Herren om nehelamitten Semaja: Fordi Semaja har profetert for eder uten at jeg har sendt ham, og har f\u00e5tt eder til \u00e5 sette eders lit til l\u00f8gn,\n29:32 derfor sier Herren s\u00e5: Se, jeg hjems\u00f8ker nehelamitten Semaja og hans \u00e6tt; ingen av hans \u00e6tt skal f\u00e5 bo blandt dette folk, og han skal ikke f\u00e5 se det gode jeg gj\u00f8r for mitt folk, sier Herren; for han har preket frafall fra Herren.\n30:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:\n30:2 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord jeg har talt til dig, i en bok!\n30:3 For se, dager kommer, sier Herren, da jeg gj\u00f8r ende p\u00e5 mitt folks, Israels og Judas, fangenskap, sier Herren, og f\u00f8rer dem tilbake til det land jeg gav deres fedre, s\u00e5 de kan ta det i eie.\n30:4 Og dette er de ord Herren har talt om Israel og Juda:\n30:5 S\u00e5 sier Herren: Et redselsrop har vi h\u00f8rt; der er frykt og ingen fred.\n30:6 Sp\u00f8r og se efter om en mann f\u00f8der! Hvorfor ser jeg hver mann med hendene p\u00e5 sine lender, lik en f\u00f8dende kvinne, og hvorfor er alle \u00e5syn forandret og blitt bleke?\n30:7 Ve! Stor er den dag, det er ingen som den, og en trengselstid er det for Jakob; men han skal bli frelst fra den.\n30:8 Og det skal skje p\u00e5 den dag, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, da vil jeg bryte hans* \u00e5k og ta det av din nakke, og dine b\u00e5nd vil jeg rive i stykker, og fremmede skal ikke mere holde dig i tr\u00e6ldom. /\n30:9 Og de skal tjene Herren sin Gud og David sin konge, som jeg vil opreise for dem.\n30:10 Frykt ikke, du min tjener Jakob, sier Herren, og reddes ikke, Israel! For se, jeg frelser dig fra det fjerne land og din \u00e6tt fra deres fangenskaps land, og Jakob skal vende tilbake og leve i ro og v\u00e6re trygg, og ingen skal forferde ham.\n30:11 For jeg er med dig, sier Herren, og jeg vil frelse dig; jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 alle de folk som jeg har adspredt dig iblandt; bare dig vil jeg ikke gj\u00f8re ende p\u00e5; jeg vil tukte dig med m\u00e5te; men helt ustraffet vil jeg ikke la dig v\u00e6re.\n30:12 For s\u00e5 sier Herren: Ubotelig er din skade, ul\u00e6gelig ditt s\u00e5r.\n30:13 Ingen tar sig av din sak, s\u00e5 han klemmer ditt s\u00e5r ut; l\u00e6gedom, plaster finnes ikke for dig.\n30:14 Alle dine elskere har glemt dig, de sp\u00f8r ikke efter dig; for jeg har sl\u00e5tt dig som en fiende sl\u00e5r, som den grusomme tukter, fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike.\n30:15 Hvorfor skriker du over din skade, over at din smerte er ubotelig? Fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike, har jeg gjort dette mot dig.\n30:16 Derfor skal alle de som eter dig, bli ett, og alle de som er dine fiender, dra bort i fangenskap, alle sammen, og de som plyndrer dig, skal bli plyndret, og alle dem som r\u00f8ver dig, vil jeg gj\u00f8re til rov.\n30:17 For jeg vil legge forbinding p\u00e5 dig og l\u00e6ge dine s\u00e5r, sier Herren; for de kaller dig den bortdrevne, Sion som ingen sp\u00f8r efter.\n30:18 S\u00e5 sier Herren: Se, jeg gj\u00f8r ende p\u00e5 fangenskapet for Jakobs telt og forbarmer mig over hans boliger; byen skal bygges p\u00e5 sin haug, og palasset skal st\u00e5 p\u00e5 sitt rette sted.\n30:19 Og det skal lyde lovsang fra dem, og rop av glade mennesker; jeg vil gj\u00f8re dem tallrike, og de skal ikke bli f\u00e6rre; jeg vil \u00e6re dem, og de skal ikke bli aktet ringe.\n30:20 Og hans* s\u00f8nner skal v\u00e6re som i fordums tid, og hans menighet skal st\u00e5 fast for mitt \u00e5syn, og jeg vil hjems\u00f8ke alle dem som undertrykker ham. /\n30:21 Og hans herlige* skal v\u00e6re av hans egen \u00e6tt, og hans hersker** utg\u00e5 av hans midte, og jeg vil la ham komme n\u00e6r, og han skal trede frem for mig; for hvem vil ellers v\u00e5ge sitt liv og komme mig n\u00e6r? sier Herren. / /\n30:22 Og I skal v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re eders Gud.\n30:23 Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en rivende stormvind; den hvirvler over hodet p\u00e5 de ugudelige.\n30:24 Herrens brennende vrede skal ikke vende tilbake f\u00f8r han har utf\u00f8rt og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forst\u00e5 det.\n31:1 P\u00e5 den tid, sier Herren, vil jeg v\u00e6re alle Israels \u00e6tters Gud, og de skal v\u00e6re mitt folk.\n31:2 S\u00e5 sier Herren: Det folk som er undkommet fra sverdet, har funnet n\u00e5de i \u00f8rkenen; jeg vil g\u00e5 og f\u00f8re Israel til ro.\n31:3 Fra det fjerne har Herren \u00e5penbaret sig for mig: Ja, med evig kj\u00e6rlighet har jeg elsket dig; derfor har jeg latt min miskunnhet mot dig vare ved.\n31:4 Ennu en gang vil jeg bygge dig, og du skal bli bygget, du jomfru, Israel! Ennu en gang skal du pryde dig med dine trommer og g\u00e5 ut i dansen med de glade.\n31:5 Ennu en gang skal du plante ving\u00e5rder p\u00e5 Samarias fjell; de som planter dem, skal ogs\u00e5 ta dem i bruk.\n31:6 For det kommer en dag da vektere skal rope p\u00e5 Efra'ims fjell: st\u00e5 op og la oss dra op til Sion, til Herren v\u00e5r Gud!\n31:7 For s\u00e5 sier Herren: Juble over Jakob med glede og rop med fryd over det ypperste blandt folkene*! La lovsang lyde og si: Herre, frels ditt folk, dem som er igjen av Israel! /\n31:8 Se, jeg f\u00f8rer dem fra landet i nord og samler dem fra jordens ytterste ende; blandt dem er det b\u00e5de blinde og halte, b\u00e5de fruktsommelige og f\u00f8dende; som en stor skare skal de komme hit tilbake.\n31:9 Med gr\u00e5t skal de komme og med ydmyke b\u00f8nner, og jeg vil lede dem; jeg vil f\u00f8re dem til rinnende bekker p\u00e5 en jevn vei, hvor de ikke skal snuble; for jeg er blitt en far for Israel, og Efra'im er min f\u00f8rstef\u00f8dte.\n31:10 H\u00f8r Herrens ord, I folk, og forkynn det p\u00e5 \u00f8ene langt borte og si: Han som adspredte Israel, skal samle det og vokte det, som en hyrde vokter sin hjord.\n31:11 For Herren har fridd Jakob ut og l\u00f8st ham av dens h\u00e5nd som var sterkere enn han.\n31:12 Og de skal komme og synge med fryd p\u00e5 Sions berg, og de skal str\u00f8mme til Herrens gode ting, til korn og til most og til olje og til unge f\u00e5r og okser, og deres sjel skal v\u00e6re som en vannrik have, og de skal ikke vansmekte mere.\n31:13 Da skal jomfruer glede sig i dans, og unge og gamle skal glede sig sammen, og jeg vil vende deres klage til fryd og tr\u00f8ste dem og glede dem efter deres sorg.\n31:14 Og jeg vil vederkvege prestene med det fete, og mitt folk skal mettes med mine gode ting, sier Herren.\n31:15 S\u00e5 sier Herren: En r\u00f8st h\u00f8res i Rama, veklage, bitter gr\u00e5t; Rakel gr\u00e5ter over sine barn; hun vil ikke la sig tr\u00f8ste over sine barn, for de er ikke mere til.\n31:16 S\u00e5 sier Herren: Hold op med din gr\u00e5t, og la ikke dine \u00f8ine felle t\u00e5rer mere! Du skal f\u00e5 l\u00f8nn for ditt arbeid, sier Herren, og de skal vende tilbake fra fiendens land.\n31:17 Og det er h\u00e5p for din fremtid, sier Herren, og barna skal vende tilbake til sitt land.\n31:18 Jeg har h\u00f8rt Efra'im klage: Du har tuktet mig, ja, jeg blev tuktet som en utemmet kalv; omvend mig du, s\u00e5 blir jeg omvendt, du er jo Herren min Gud.\n31:19 For efterat jeg har vendt mig bort fra dig, angrer jeg, og efterat jeg har f\u00e5tt forstand, sl\u00e5r jeg mig p\u00e5 lenden; jeg blues, ja, jeg skammer mig, for jeg b\u00e6rer min ungdoms skam.\n31:20 Er da Efra'im en s\u00e5 dyrebar s\u00f8nn for mig eller mitt kj\u00e6reste barn, siden jeg ennu m\u00e5 komme ham i hu, enda jeg s\u00e5 ofte har talt mot ham? Derfor r\u00f8res mitt hjerte av medynk med ham, jeg m\u00e5 forbarme mig over ham, sier Herren.\n31:21 Reis dig merkestener, sett dig veivisere, gi akt p\u00e5 den banede vei, den vei du gikk! Vend tilbake, du jomfru, Israel, vend tilbake til dine byer her!\n31:22 Hvor lenge vil du vanke omkring, du frafalne datter? For Herren skaper noget nytt i landet: Kvinnen* skal stadig v\u00e6re om mannen**. / /\n31:23 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Ennu en gang skal de si s\u00e5 i Juda land og i dets byer, n\u00e5r jeg gj\u00f8r ende p\u00e5 deres fangenskap: Herren velsigne dig, du rettferdighets bolig, du hellige berg!\n31:24 Og Juda med alle sine byer skal bo der sammen som jordbrukere og omvandrende hyrder.\n31:25 For jeg vil kvege den trette sjel, og hver vansmektende sjel vil jeg mette.\n31:26 Ved dette v\u00e5knet jeg og s\u00e5 mig om, og jeg fant at min s\u00f8vn hadde v\u00e6rt herlig.\n31:27 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil tils\u00e5 Israels land og Judas land med menneskers s\u00e6d og med dyrs s\u00e6d.\n31:28 Og likesom jeg har v\u00e5ket over dem for \u00e5 rykke op og for \u00e5 rive og bryte ned og \u00f8delegge og plage dem, s\u00e5ledes vil jeg ogs\u00e5 v\u00e5ke over dem for \u00e5 bygge og plante, sier Herren.\n31:29 I de dager skal de ikke mere si: Fedrene \u00e5t sure druer, og barnas tenner blev s\u00e5re.\n31:30 Men enhver skal d\u00f8 for sin egen misgjernings skyld; hvert menneske som eter sure druer, han skal selv f\u00e5 s\u00e5re tenner.\n31:31 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil oprette en ny pakt med Israels hus og med Judas hus,\n31:32 ikke som den pakt jeg oprettet med deres fedre p\u00e5 den dag da jeg tok dem ved h\u00e5nden for \u00e5 f\u00f8re dem ut av Egyptens land, den pakt med mig som de br\u00f8t, enda jeg var deres ektemann, sier Herren;\n31:33 men dette er den pakt jeg vil oprette med Israels hus efter de dager, sier Herren: Jeg vil gi min lov i deres sinn og skrive den i deres hjerte, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skal v\u00e6re mitt folk;\n31:34 og de skal ikke mere l\u00e6re hver sin n\u00e6ste og hver sin bror og si: Kjenn Herren! For de skal alle kjenne mig, b\u00e5de sm\u00e5 og store, sier Herren; for jeg vil forlate deres misgjerning og ikke mere komme deres synd i hu.\n31:35 S\u00e5 sier Herren, som satte solen til lys om dagen og lover for m\u00e5nen og stjernene, s\u00e5 de lyser om natten, han som opr\u00f8rer havet s\u00e5 dets b\u00f8lger bruser - Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er hans navn:\n31:36 Dersom disse lover ikke lenger st\u00e5r ved makt for mitt \u00e5syn, sier Herren, da skal ogs\u00e5 Israels \u00e6tt oph\u00f8re \u00e5 v\u00e6re et folk for mitt \u00e5syn alle dager.\n31:37 S\u00e5 sier Herren: Dersom himmelen kan m\u00e5les der oppe, og jordens grunnvoller utforskes der nede, da vil ogs\u00e5 jeg forkaste all Israels \u00e6tt for alt det de har gjort, sier Herren.\n31:38 Se, dager kommer, sier Herren, da byen skal bygges for Herren, fra Hananels t\u00e5rn like til Hj\u00f8rneporten,\n31:39 og m\u00e5lesnoren skal g\u00e5 videre rett frem over Gareb-haugen, og s\u00e5 skal den vende sig til Goa,\n31:40 og hele dalen med de d\u00f8de kropper og asken, og alle markene like til Kedrons bekk, til Hesteportens hj\u00f8rne mot \u00f8st, skal v\u00e6re hellige for Herren. Der skal aldri mere rykkes noget op eller brytes noget ned.\n32:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren i Judas konge Sedekias' tiende \u00e5r, det er Nebukadnesars attende \u00e5r.\n32:2 Dengang holdt Babels konges h\u00e6r Jerusalem kringsatt, og profeten Jeremias var innestengt i vaktg\u00e5rden i Judas konges hus;\n32:3 der hadde Judas konge Sedekias stengt ham inne med de ord: Hvorfor profeterer du og sier: S\u00e5 sier Herren: Se, jeg gir denne by i Babels konges h\u00e5nd, og han skal innta den,\n32:4 og Judas konge Sedekias skal ikke undkomme av kaldeernes h\u00e5nd, men han skal overgis i Babels konges h\u00e5nd, og han skal tale med ham munn til munn og se ham \u00f8ie til \u00f8ie,\n32:5 og han skal f\u00f8re Sedekias til Babel, og der skal han v\u00e6re til jeg tar mig av ham, sier Herren; n\u00e5r I strider mot kaldeerne, skal I ikke ha lykken med eder.\n32:6 Og Jeremias sa: Herrens ord er kommet til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n32:7 Se, Hanamel, s\u00f8nn av din farbror Sallum, kommer til dig og sier: Kj\u00f8p min mark i Anatot! For du har innl\u00f8sningsrett, s\u00e5 du kan kj\u00f8pe den.\n32:8 Og Hanamel, min farbrors s\u00f8nn, kom til mig i vaktg\u00e5rden efter Herrens ord og sa: Kj\u00f8p min mark i Anatot, i Benjamins land! For du har odelsretten, og du har plikten til \u00e5 l\u00f8se den inn. Kj\u00f8p den! Da forstod jeg at det var Herrens ord.\n32:9 Og jeg kj\u00f8pte marken av Hanamel, min farbrors s\u00f8nn, i Anatot, og jeg veide ut s\u00f8lvet til ham, sytten sekel s\u00f8lv.\n32:10 Og jeg skrev det i et brev og forseglet det og tok vidner, og jeg veide s\u00f8lvet i vektsk\u00e5ler.\n32:11 S\u00e5 tok jeg kj\u00f8pebrevet, b\u00e5de det forseglede med avtalen og vilk\u00e5rene, og det \u00e5pne,\n32:12 og jeg overgav kj\u00f8pebrevet til Baruk, s\u00f8nn av Nerija, s\u00f8nn av Mahseja, i n\u00e6rv\u00e6r av min frende Hanamel og de vidner som hadde skrevet sine navn i kj\u00f8pebrevet, og alle de j\u00f8der som satt i vaktg\u00e5rden.\n32:13 Og i deres n\u00e6rv\u00e6r gav jeg Baruk dette p\u00e5legg:\n32:14 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Ta disse brev, dette forseglede kj\u00f8pebrev og dette \u00e5pne brev, og legg dem i et lerkar, s\u00e5 de kan holde sig lang tid!\n32:15 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Ennu en gang skal det kj\u00f8pes hus og marker og ving\u00e5rder i dette land.\n32:16 Og da jeg hadde overgitt kj\u00f8pebrevet til Baruk, Nerijas s\u00f8nn, bad jeg til Herren og sa:\n32:17 Akk, Herre, Herre! Se, du er den som har gjort himmelen og jorden ved din store kraft og ved din utrakte arm; ingen ting er for vanskelig for dig,\n32:18 du som gj\u00f8r miskunnhet imot tusen ledd og gjengjelder fedrenes misgjerning p\u00e5 deres barn efter dem, du store, du veldige Gud, hvis navn er Herren, h\u00e6rskarenes Gud,\n32:19 du som er stor i r\u00e5d og mektig i gjerning, du hvis \u00f8ine er oplatt over alle menneskebarns veier for \u00e5 gi enhver efter hans ferd og efter hans gjerningers frukt,\n32:20 du som gjorde tegn og under i Egyptens land og helt til denne dag, b\u00e5de med Israel og med andre mennesker, og gjorde dig et navn, s\u00e5ledes som det sees p\u00e5 denne dag,\n32:21 og f\u00f8rte ditt folk Israel ut av Egyptens land ved tegn og under og med sterk h\u00e5nd og utrakt arm og med stor forferdelse\n32:22 og gav dem dette land som du hadde svoret deres fedre at du vilde gi dem, et land som flyter med melk og honning.\n32:23 Og de kom og tok det i eie, men de h\u00f8rte ikke p\u00e5 din r\u00f8st og levde ikke efter dine lover; alt det du hadde p\u00e5lagt dem \u00e5 gj\u00f8re, gjorde de ikke. S\u00e5 har du da latt all denne ulykke komme over dem.\n32:24 Se, fiendenes voller er n\u00e5dd helt frem til byen, s\u00e5 de kan innta den, og ved sverd, hunger og pest er byen gitt i hendene p\u00e5 kaldeerne, som strider mot den, og det som du har talt, er skjedd; du ser det selv.\n32:25 Og allikevel, enda byen er gitt i kaldeernes h\u00e5nd, har du, Herre, Herre, sagt til mig: Kj\u00f8p marken for penger og ta vidner p\u00e5 det!\n32:26 Da kom Herrens ord til Jeremias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n32:27 Se, jeg er Herren, alt kj\u00f8ds Gud; skulde nogen ting v\u00e6re for vanskelig for mig?\n32:28 Derfor sier Herren s\u00e5: Se, jeg gir denne by i kaldeernes h\u00e5nd og i Babels konge Nebukadnesars h\u00e5nd, og han skal innta den.\n32:29 Og kaldeerne, som strider mot denne by, skal komme og tende ild p\u00e5 den og opbrenne den og de hus p\u00e5 hvis tak det har v\u00e6rt brent r\u00f8kelse for Ba'al og ut\u00f8st drikkoffer for andre guder for \u00e5 vekke min harme.\n32:30 For helt fra sin ungdom av har Israels barn og Judas barn bare gjort det som er ondt i mine \u00f8ine; Israels barn har ikke gjort annet enn \u00e5 vekke min harme ved sine henders verk, sier Herren.\n32:31 For til vrede og harme har denne by v\u00e6rt mig like fra den dag da de bygget den, og til denne dag, s\u00e5 jeg m\u00e5 ta den bort fra mitt \u00e5syn\n32:32 for all den ondskap som Israels barn og Judas barn har gjort for \u00e5 vekke min harme, de, deres konger, deres h\u00f8vdinger, deres prester og deres profeter, Judas menn og Jerusalems innbyggere.\n32:33 De vendte ryggen og ikke ansiktet til mig; og jeg l\u00e6rte dem tidlig og sent, men de h\u00f8rte ikke p\u00e5 mig og tok ikke imot tukt.\n32:34 Men de satte sine vederstyggelige ting i det hus som er kalt med mitt navn, og gjorde det urent.\n32:35 Og de bygget offerhaugene for Ba'al i Hinnoms s\u00f8nns dal for \u00e5 la sine s\u00f8nner og d\u00f8tre g\u00e5 gjennem ilden for Molok, enda jeg ikke hadde p\u00e5lagt dem det, og det ikke var opkommet i mitt hjerte at de skulde gj\u00f8re denne vederstyggelighet; og s\u00e5ledes fikk de Juda til \u00e5 synde.\n32:36 Men derfor* sier Herren, Israels Gud, nu s\u00e5 om denne by om hvilken I sier: Den er gitt i Babels konges h\u00e5nd ved sverd og hunger og pest: /\n32:37 Se, jeg samler dem fra alle de land som jeg drev dem bort til i min vrede og harme og min store fort\u00f8rnelse, og jeg vil f\u00f8re dem tilbake til dette sted og la dem bo trygt.\n32:38 Og de skal v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud.\n32:39 Og jeg vil gi dem ett hjerte og l\u00e6re dem en vei til \u00e5 frykte mig alle dager, s\u00e5 det m\u00e5 g\u00e5 dem vel, dem og deres barn efter dem.\n32:40 Og jeg vil oprette en evig pakt med dem at jeg ikke vil dra mig tilbake fra dem, men gj\u00f8re vel imot dem, og frykt for mig vil jeg legge i deres hjerte, s\u00e5 de ikke skal g\u00e5 bort fra mig.\n32:41 Og jeg vil glede mig over dem og gj\u00f8re vel imot dem, og jeg vil plante dem i dette land i trofasthet, av hele mitt hjerte og av hele min sjel.\n32:42 For s\u00e5 sier Herren: Likesom jeg har latt all denne store ulykke komme over dette folk, s\u00e5ledes vil jeg ogs\u00e5 la alt det gode komme over dem som jeg har lovt dem.\n32:43 Og det skal kj\u00f8pes marker i dette land om hvilket I sier: Det er en \u00f8rken, uten mennesker og dyr, det er gitt i kaldeernes h\u00e5nd.\n32:44 De skal kj\u00f8pe marker for penger og skrive kj\u00f8pebrev og forsegle dem og ta vidner, i Benjamins land og i landet omkring Jerusalem og i Judas byer, b\u00e5de byene i fjellbygdene og byene i lavlandet og byene i sydlandet; for jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 deres fangenskap, sier Herren.\n33:1 Og Herrens ord kom til Jeremias annen gang, mens han ennu satt fengslet i vaktg\u00e5rden, og det l\u00f8d s\u00e5:\n33:2 S\u00e5 sier Herren, som gj\u00f8r det han vil, Herren som uttenker det for ogs\u00e5 \u00e5 fullf\u00f8re det, han hvis navn er Herren:\n33:3 Rop til mig, og jeg vil svare dig, og jeg vil forkynne dig store og ufattelige ting, ting som du ikke kjenner.\n33:4 For s\u00e5 sier Herren, Israels Gud, om husene i denne by og om husene til Judas konge, som er revet ned til forsvar mot fiendens voller og sverd:\n33:5 De kommer for \u00e5 stride mot kaldeerne; men det blir bare til \u00e5 fylle husene med d\u00f8de kropper av de menn som jeg sl\u00e5r i min vrede og harme, og som ved sin store ondskap har voldt at jeg har skjult mitt \u00e5syn for denne by.\n33:6 Se, jeg legger forbinding og l\u00e6gedom p\u00e5 den og l\u00e6ger dem, og jeg vil la dem se en overflod av fred og trygghet.\n33:7 Og jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 Judas fangenskap og Israels fangenskap, og jeg vil bygge dem op som i den f\u00f8rste tid.\n33:8 Og jeg vil rense dem fra all deres misgjerning, hvormed de har syndet mot mig, og jeg vil forlate alle deres misgjerninger, hvormed de har syndet og forbrutt sig mot mig.\n33:9 Og byen skal v\u00e6re mig til et gledesnavn, til pris og pryd for alle jordens folkeslag, n\u00e5r de f\u00e5r h\u00f8re om alt det gode jeg gj\u00f8r imot den, og de skal skjelve og beve n\u00e5r de f\u00e5r se alt det gode og all den fred jeg gir den.\n33:10 S\u00e5 sier Herren: P\u00e5 dette sted om hvilket I sier: Det er \u00f8de, uten mennesker og uten fe - her i Judas byer og p\u00e5 Jerusalems gater, som ligger \u00f8de, uten mennesker og uten innbyggere og uten fe, skal det ennu en gang h\u00f8res\n33:11 fryds r\u00f8st og gledes r\u00f8st, brudgoms r\u00f8st og bruds r\u00f8st, rop av dem som sier: Lov Herren, h\u00e6rskarenes Gud, for Herren er god, hans miskunnhet varer evindelig - dem som b\u00e6rer frem takkoffer i Herrens hus. For jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 fangenskapet, s\u00e5 landet blir som i den f\u00f8rste tid, sier Herren.\n33:12 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Ennu en gang skal det p\u00e5 dette sted som er \u00f8de, b\u00e5de uten mennesker og uten fe, og i alle dets byer v\u00e6re et tilhold for hyrder som lar f\u00e5rene hvile der.\n33:13 I byene i fjellbygdene, i byene i lavlandet og i byene i sydlandet og i Benjamins land og i landet omkring Jerusalem og i Judas byer skal f\u00e5rene ennu en gang g\u00e5 forbi den som teller dem, sier Herren.\n33:14 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil opfylle det gode ord jeg har talt om Israels hus og om Judas hus.\n33:15 I de dager og p\u00e5 den tid vil jeg la spire frem for David en rettferdig spire, og han skal gj\u00f8re rett og rettferdighet i landet.\n33:16 I de dager skal Juda bli frelst og Jerusalem bo trygt, og dette er det navn det skal kalles med: Herren, v\u00e5r rettferdighet.\n33:17 For s\u00e5 sier Herren: Det skal aldri fattes en mann av Davids \u00e6tt som skal sitte p\u00e5 Israels trone,\n33:18 og av de levittiske presters \u00e6tt skal det aldri fattes en mann for mitt \u00e5syn som ofrer brennoffer og brenner matoffer og b\u00e6rer frem slaktoffer alle dager.\n33:19 Og Herrens ord kom til Jeremias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n33:20 S\u00e5 sier Herren: Dersom I kan bryte min pakt med dagen og min pakt med natten, s\u00e5 det ikke blir dag og natt i sin tid,\n33:21 da skal ogs\u00e5 min pakt med min tjener David bli brutt, s\u00e5 han ikke f\u00e5r nogen s\u00f8nn som blir konge og sitter p\u00e5 hans trone, og min pakt med mine tjenere de levittiske prester.\n33:22 Likesom himmelens h\u00e6r ikke kan telles og havets sand ikke m\u00e5les, s\u00e5ledes vil jeg gj\u00f8re min tjener Davids \u00e6tt og levittene som tjener mig, tallrike.\n33:23 Og Herrens ord kom til Jeremias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n33:24 Har du ikke gitt akt p\u00e5 hvad dette folk har talt og sagt: De to slekter som Herren hadde utvalgt, dem forkastet han? Og mitt folk forakter de, s\u00e5 det ikke mere er noget folk i deres \u00f8ine.\n33:25 S\u00e5 sier Herren: Dersom jeg ikke har oprettet min pakt med dag og natt, ikke gitt lover for himmel og jord,\n33:26 s\u00e5 vil jeg ogs\u00e5 forkaste Jakobs og min tjener Davids \u00e6tt, s\u00e5 jeg ikke av hans \u00e6tt tar nogen til \u00e5 herske over Abrahams, Isaks og Jakobs \u00e6tt; for jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 deres fangenskap og forbarme mig over dem.\n34:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren mens Babels konge Nebukadnesar stred mot Jerusalem og alle dets byer, han og hele hans h\u00e6r og alle jordens riker som stod under hans herred\u00f8mme, og alle folkeslagene:\n34:2 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: G\u00e5 og tal til Judas konge Sedekias og si til ham: S\u00e5 sier Herren: Se, jeg gir denne by i Babels konges h\u00e5nd, og han skal brenne den op med ild.\n34:3 Og du selv skal ikke undkomme av hans h\u00e5nd, men du skal gripes og gis i hans h\u00e5nd, og dine \u00f8ine skal se Babels konges \u00f8ine, og hans munn skal tale med din munn, og til Babel skal du komme.\n34:4 Men h\u00f8r Herrens ord, Sedekias, Judas konge! S\u00e5 sier Herren om dig: Du skal ikke d\u00f8 for sverd.\n34:5 I fred skal du d\u00f8, og likesom de brente b\u00e5l til \u00e6re for dine fedre, de forrige konger, de som var f\u00f8r dig, s\u00e5ledes skal de ogs\u00e5 brenne for dig, og de skal holde s\u00f8rgeh\u00f8itid over dig og rope: Ve, herre! For et ord har jeg talt, sier Herren.\n34:6 Og profeten Jeremias talte alle disse ord til Judas konge Sedekias i Jerusalem\n34:7 mens Babels konges h\u00e6r stred mot Jerusalem og mot alle Judas byer som ennu var igjen, Lakis og Aseka; for det var de faste byer som ennu var igjen av Judas byer.\n34:8 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren efterat kong Sedekias hadde gjort en pakt med alt folket i Jerusalem om \u00e5 rope ut frihet,\n34:9 s\u00e5 at enhver skulde gi sin tr\u00e6l og sin tr\u00e6lkvinne fri, om de var hebreere, s\u00e5 ikke nogen skulde holde sin j\u00f8diske bror i tr\u00e6ldom.\n34:10 Da adl\u00f8d alle h\u00f8vdingene og alt folket som hadde inng\u00e5tt den pakt at enhver skulde gi sin tr\u00e6l og sin tr\u00e6lkvinne fri og ikke mere holde dem i tr\u00e6ldom; de adl\u00f8d og gav dem fri.\n34:11 Men siden gjorde de det om igjen; de tok tilbake de tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner som de hadde gitt fri, og tvang dem til \u00e5 v\u00e6re tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner igjen.\n34:12 Da kom Herrens ord til Jeremias - Herren sa:\n34:13 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg oprettet en pakt med eders fedre den dag da jeg f\u00f8rte dem ut av Egyptens land, av tr\u00e6lehuset, og jeg sa:\n34:14 I det syvende \u00e5r skal I gi fri hver sin bror som har solgt sig til dig, om han er hebreer; han skal tjene dig i seks \u00e5r, og s\u00e5 skal du la ham g\u00e5 fri fra dig. Men eders fedre h\u00f8rte ikke p\u00e5 mig og vendte ikke sitt \u00f8re til.\n34:15 Men nu hadde I snudd om og gjort det som er rett i mine \u00f8ine, ved \u00e5 rope ut frihet, hver for sin n\u00e6ste, og I oprettet en pakt for mitt \u00e5syn i det hus som er kalt med mitt navn.\n34:16 Men s\u00e5 snudde I om igjen og vanhelliget mitt navn og tok tilbake hver sin tr\u00e6l og hver sin tr\u00e6lkvinne, som I hadde gitt fri s\u00e5 de kunde r\u00e5de sig selv, og I tvang dem til \u00e5 v\u00e6re eders tr\u00e6ler og tr\u00e6lkvinner igjen.\n34:17 Derfor sier Herren s\u00e5: I har ikke h\u00f8rt p\u00e5 mig og ropt ut frihet, hver for sin bror og hver for sin n\u00e6ste; se, jeg roper ut frihet for eder*, sier Herren, s\u00e5 I overgis til sverdet, pesten og hungeren, og jeg lar eder bli mishandlet av alle jordens riker. /\n34:18 Og jeg gir de menn som overtr\u00e5dte min pakt, som ikke holdt ordene i den pakt som de oprettet for mitt \u00e5syn, da de skar pakts-kalven i to stykker og s\u00e5 gikk mellem stykkene av den,\n34:19 Judas h\u00f8vdinger og Jerusalems h\u00f8vdinger, hoffmennene og prestene og alt landets folk, som gikk mellem stykkene av kalven,\n34:20 jeg gir dem i deres fienders h\u00e5nd og i deres h\u00e5nd som st\u00e5r dem efter livet, og deres d\u00f8de kropper skal v\u00e6re til f\u00f8de for himmelens fugler og for jordens dyr.\n34:21 Og Judas konge Sedekias og hans h\u00f8vdinger vil jeg gi i deres fienders h\u00e5nd og i deres h\u00e5nd som st\u00e5r dem efter livet, og i hendene p\u00e5 Babels konges h\u00e6r, som nu har draget bort fra eder*. /\n34:22 Se, jeg byder, sier Herren, at de skal vende tilbake til denne by, og de skal stride mot den og innta den og brenne den op med ild, og Judas byer vil jeg gj\u00f8re til en \u00f8rken, der ingen bor.\n35:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren i Judas konge Jojakims, Josias' s\u00f8nns dager:\n35:2 G\u00e5 til rekabittenes slekt og tal til dem og f\u00f8r dem inn i Herrens hus, i et av kammerne, og gi dem vin \u00e5 drikke!\n35:3 Og jeg tok Ja'asanja, s\u00f8nn av Jirmeja, s\u00f8nn av Habasinja, og hans br\u00f8dre og alle hans s\u00f8nner og hele rekabittenes slekt,\n35:4 og jeg f\u00f8rte dem inn i Herrens hus, i det kammer som tilh\u00f8rte s\u00f8nnene til den Guds mann Hanan, Jigdaljas s\u00f8nn, og som l\u00e5 ved siden av h\u00f8vdingenes kammer, ovenover d\u00f8rvokteren Ma'asejas, Sallums s\u00f8nns kammer.\n35:5 Og jeg satte frem for rekabittenes slekt sk\u00e5ler fulle av vin, og begere, og jeg sa til dem: Drikk vin!\n35:6 Men de sa: Vi vil ikke drikke vin; for v\u00e5r far Jonadab, Rekabs s\u00f8nn, har gitt oss det bud: I skal aldri drikke vin, hverken I eller eders barn,\n35:7 og I skal ikke bygge hus og ikke s\u00e5 korn og ikke plante ving\u00e5rd eller eie noget s\u00e5dant; men i telt skal I bo alle eders dager, s\u00e5 I kan leve lenge i det land I bor i som fremmede.\n35:8 Og vi adl\u00f8d v\u00e5r far Jonadab, Rekabs s\u00f8nn, i alt han b\u00f8d oss - at vi aldri skulde drikke vin, hverken vi eller v\u00e5re hustruer eller v\u00e5re s\u00f8nner eller v\u00e5re d\u00f8tre,\n35:9 og ikke bygge oss hus \u00e5 bo i og ikke ha ving\u00e5rd eller aker og ikke s\u00e5 korn.\n35:10 Og vi bodde i telt og var lydige og gjorde alt som v\u00e5r far Jonadab hadde p\u00e5lagt oss.\n35:11 Men da Babels konge Nebukadnesar drog op mot landet, da sa vi: Kom og la oss dra inn i Jerusalem, s\u00e5 vi kan slippe unda kaldeernes og syrernes h\u00e6rer! Og s\u00e5 tok vi bolig i Jerusalem.\n35:12 Da kom Herrens ord til Jeremias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n35:13 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: G\u00e5 og si til Judas menn og til Jerusalems innbyggere: Vil I ikke ta imot tukt og lyde mine ord? sier Herren.\n35:14 Jonadabs, Rekabs s\u00f8nns bud er blitt holdt, de som han gav sine barn, at de ikke skulde drikke vin, og like til denne dag har de ikke drukket vin, men lydt sin fars bud. Og jeg har talt til eder tidlig og sent, men I har ikke adlydt mig.\n35:15 Og jeg sendte til eder alle mine tjenere, profetene, tidlig og sent, og sa: Vend om, hver fra sin onde vei, og bedre eders gjerninger og f\u00f8lg ikke andre guder for \u00e5 tjene dem! S\u00e5 skal I f\u00e5 bo i det land jeg har gitt eder og eders fedre. Men I vendte ikke eders \u00f8re til og adl\u00f8d mig ikke.\n35:16 Ja, Jonadabs, Rekabs s\u00f8nns barn har holdt de bud som deres far gav dem; men dette folk har ikke adlydt mig.\n35:17 Derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg lar komme over Juda og over alle Jerusalems innbyggere all den ulykke jeg har truet dem med, fordi de ikke vilde h\u00f8re n\u00e5r jeg talte til dem, og ikke svarte n\u00e5r jeg kalte p\u00e5 dem.\n35:18 Men til rekabittenes slekt sa Jeremias: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Fordi I har lydt eders far Jonadabs ord og holdt alle hans bud og i alt gjort som han b\u00f8d eder,\n35:19 derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, s\u00e5: Det skal aldri fattes en mann av Jonadabs, Rekabs s\u00f8nns \u00e6tt som skal st\u00e5 for mitt \u00e5syn.\n36:1 I Judas konge Jojakims, Josias' s\u00f8nns fjerde \u00e5r kom dette ord til Jeremias fra Herren:\n36:2 Ta dig en bokrull og skriv i den alle de ord jeg har talt til dig om Israel og Juda og alle hedningefolkene fra den dag da jeg f\u00f8rst talte til dig, fra Josias' dager og like til denne dag!\n36:3 Kanskje Judas hus vil merke sig all den ulykke jeg tenker \u00e5 gj\u00f8re dem, s\u00e5 de kan vende om, hver fra sin onde vei, og jeg kan forlate dem deres misgjerning og deres synd.\n36:4 Da kalte Jeremias til sig Baruk, Nerijas s\u00f8nn, og Baruk skrev efter Jeremias' munn alle de ord som Herren hadde talt til ham, i en bokrull.\n36:5 Og Jeremias talte til Baruk og sa: Jeg er forhindret, jeg kan ikke komme til Herrens hus.\n36:6 Men g\u00e5 du dit og les av rullen som du har skrevet efter min munn, Herrens ord op for folket i Herrens hus p\u00e5 en fastedag! Ogs\u00e5 for hele Juda, som kommer fra sine byer, skal du lese den.\n36:7 Kanskje de vil legge sin ydmyke b\u00f8nn frem for Herrens \u00e5syn og vende om, hver fra sin onde vei; for stor er den vrede og harme som Herren har uttalt over dette folk.\n36:8 Og Baruk, Nerijas s\u00f8nn, gjorde alt som profeten Jeremias hadde p\u00e5lagt ham, og leste Herrens ord op av boken i Herrens hus.\n36:9 For i Judas konge Jojakims, Josias' s\u00f8nns femte \u00e5r, i den niende m\u00e5ned, blev det ropt ut at alt folket i Jerusalem og alt folket som var kommet fra Judas byer til Jerusalem, skulde faste for Herrens \u00e5syn.\n36:10 Da leste Baruk op av boken Jeremias' ord i Herrens hus, i statsskriveren Gemarjas, Safans s\u00f8nns kammer i den \u00f8vre forg\u00e5rd, ved inngangen til den nye port i Herrens hus, mens alt folket h\u00f8rte p\u00e5.\n36:11 Da Mikaja, s\u00f8nn av Gemarja, s\u00f8nn av Safan, h\u00f8rte alle Herrens ord bli lest op av boken,\n36:12 gikk han ned til kongens hus, til statsskriverens kammer, og der fant han alle h\u00f8vdingene sittende: statsskriveren Elisama og Delaja, Sjemajas s\u00f8nn, og Elnatan, Akbors s\u00f8nn, og Gemarja, Safans s\u00f8nn, og Sedekias, Hananjas s\u00f8nn, og alle de andre h\u00f8vdinger.\n36:13 Og Mikaja fortalte dem om alle de ord han hadde h\u00f8rt da Baruk leste op av boken for folket.\n36:14 Da sendte alle h\u00f8vdingene Jehudi, s\u00f8nn av Netanja, s\u00f8nn av Selemja, s\u00f8nn av Kusi, til Baruk og sa: Ta med dig rullen som du leste op av for folket, og kom hit! Og Baruk, Nerijas s\u00f8nn, tok rullen med sig og kom til dem.\n36:15 De sa til ham: Sett dig ned og les den for oss! Og Baruk leste den for dem.\n36:16 Og da de h\u00f8rte alle ordene, vendte de sig forferdet til hverandre, og de sa til Baruk: Vi m\u00e5 melde kongen alt dette.\n36:17 S\u00e5 spurte de Baruk: Fortell oss hvorledes du skrev alle disse ord efter hans munn!\n36:18 Baruk svarte: Med sin munn foresa han mig alle disse ord, og jeg skrev dem i boken med blekk.\n36:19 Da sa h\u00f8vdingene til Baruk: G\u00e5 og skjul dig, du og Jeremias, og la ingen vite hvor I er!\n36:20 S\u00e5 gikk de inn til kongen i forg\u00e5rden, men rullen la de ned i statsskriveren Elisamas kammer; og de fortalte alt dette til kongen.\n36:21 Da sendte kongen Jehudi avsted for \u00e5 hente rullen, og han hentet den fra statsskriveren Elisamas kammer, og Jehudi leste den op for kongen og alle h\u00f8vdingene som stod hos kongen.\n36:22 Kongen satt i vinterhuset, for det var den niende m\u00e5ned, og det brente ild i et fyrfat foran ham,\n36:23 og da Jehudi hadde lest op tre eller fire blad, skar kongen rullen i stykker med en pennekniv og kastet den p\u00e5 ilden i fyrfatet, inntil hele rullen var fort\u00e6rt av ilden der i fyrfatet.\n36:24 Og de forferdedes ikke og s\u00f8nderrev ikke sine kl\u00e6r, hverken kongen eller nogen av hans tjenere som h\u00f8rte alle disse ord,\n36:25 og skj\u00f8nt Elnatan og Delaja og Gemarja inntrengende bad kongen at han ikke skulde brenne rullen, h\u00f8rte han ikke p\u00e5 dem.\n36:26 S\u00e5 b\u00f8d kongen Jerahme'el, konges\u00f8nnen, og Seraja, Asriels s\u00f8nn, og Selemja, Abde'els s\u00f8nn, \u00e5 gripe skriveren Baruk og profeten Jeremias; men Herren skjulte dem.\n36:27 Da kom Herrens ord til Jeremias, efterat kongen hadde brent op rullen med de ord Baruk hadde skrevet efter Jeremias' munn:\n36:28 Ta dig en annen rull og skriv i den alle de forrige ord, de som stod i den forrige rull, som Judas konge Jojakim brente op!\n36:29 Og om Judas konge Jojakim skal du si: S\u00e5 sier Herren: Du brente denne rull og sa: Hvorfor skrev du i den s\u00e5ledes: Babels konge skal komme og \u00f8delegge dette land og utrydde mennesker og dyr av det?\n36:30 Derfor sier Herren s\u00e5 om Judas konge Jojakim: Han skal ikke ha nogen \u00e6tling som skal sitte p\u00e5 Davids trone, og hans d\u00f8de kropp skal ligge slengt bort, utsatt for heten om dagen og for kulden om natten.\n36:31 Og jeg vil hjems\u00f8ke ham og hans \u00e6tt og hans tjenere for deres misgjerning, og jeg vil la komme over dem og over Jerusalems innbyggere og over Judas menn all den ulykke jeg har forkynt dem uten at de vilde h\u00f8re.\n36:32 Da tok Jeremias en annen rull og gav den til skriveren Baruk, Nerijas s\u00f8nn, og han skrev i den efter Jeremias' munn alle ordene i den bok som Judas konge Jojakim hadde brent i ilden, og det blev til dem ennu lagt mange lignende ord.\n37:1 Og Sedekias, Josias' s\u00f8nn, blev konge efter Konja*, Jojakims s\u00f8nn for Babels konge Nebukadnesar hadde satt ham til konge i Juda land. /\n37:2 Men han og hans tjenere og landets folk h\u00f8rte ikke p\u00e5 Herrens ord, som han talte ved profeten Jeremias.\n37:3 Og kong Sedekias sendte Jehukal, Selemjas s\u00f8nn, og presten Sefanja, Ma'asejas s\u00f8nn, til profeten Jeremias og lot si: Bed for oss til Herren v\u00e5r Gud!\n37:4 Jeremias gikk dengang inn og ut blandt folket; de hadde ennu ikke satt ham i fengsel.\n37:5 Og Faraos h\u00e6r hadde da draget ut fra Egypten, og da kaldeerne, som holdt Jerusalem kringsatt, spurte det, drog de bort fra Jerusalem.\n37:6 Da kom Herrens ord til profeten Jeremias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n37:7 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: S\u00e5 skal I si til Judas konge, som sendte eder til mig for \u00e5 sp\u00f8rre mig: Se, Faraos h\u00e6r, som har draget ut for \u00e5 komme eder til hjelp, skal vende tilbake til sitt land, Egypten,\n37:8 og kaldeerne skal komme igjen og stride mot denne by, og de skal innta den og brenne den op med ild.\n37:9 S\u00e5 sier Herren: I m\u00e5 ikke d\u00e5re eder selv og si: Kaldeerne skal visselig dra bort fra oss! For de skal ikke dra bort;\n37:10 om I s\u00e5 slo hele kaldeernes h\u00e6r som strider mot eder, og det bare blev nogen h\u00e5rdt s\u00e5rede tilbake iblandt dem, s\u00e5 skulde disse st\u00e5 op, hver i sitt telt, og brenne denne by op med ild.\n37:11 Og da kaldeernes h\u00e6r hadde draget bort fra Jerusalem for Faraos h\u00e6rs skyld,\n37:12 da gikk Jeremias ut av Jerusalem midt iblandt folket for \u00e5 g\u00e5 til Benjamins land og hente sin arvelodd derfra.\n37:13 Og da han var i Benjamin-porten, s\u00e5 stod der en h\u00f8vedsmann for vakten ved navn Jerija, s\u00f8nn av Selemja, s\u00f8nn av Hananja; han grep fatt i profeten Jeremias og sa: Du vil g\u00e5 over til kaldeerne.\n37:14 Da sa Jeremias: Det er l\u00f8gn; jeg vil ikke g\u00e5 over til kaldeerne. Men Jerija h\u00f8rte ikke p\u00e5 Jeremias, han grep ham og f\u00f8rte ham til h\u00f8vdingene.\n37:15 Da blev h\u00f8vdingene vrede p\u00e5 Jeremias og slo ham, og de satte ham i fangehuset, i statsskriveren Jonatans hus; for det hadde de gjort til fengsel.\n37:16 Da Jeremias var kommet i fangehullet, i kjelleren, og hadde sittet der i mange dager,\n37:17 sendte kong Sedekias bud og lot ham hente, og kongen spurte ham i sitt hus i l\u00f8nndom og sa: Er det noget ord fra Herren? Jeremias svarte: Ja, det er. Og s\u00e5 sa han: Du skal bli gitt i Babels konges h\u00e5nd.\n37:18 Derefter sa Jeremias til kong Sedekias: Hvad har jeg syndet mot dig og dine tjenere og dette folk, siden I har satt mig i fengsel?\n37:19 Og hvor er nu eders profeter, de som profeterte for eder og sa: Babels konge skal ikke komme over eder og over dette land?\n37:20 Og h\u00f8r nu, herre konge! La min ydmyke b\u00f8nn b\u00e6res frem for ditt \u00e5syn og send mig ikke tilbake til statsskriveren Jonatans hus, forat jeg ikke skal d\u00f8 der!\n37:21 P\u00e5 kong Sedekias' bud holdt de Jeremias i varetekt i vaktg\u00e5rden og gav ham et br\u00f8d til hver dag fra bakernes gate, inntil alt br\u00f8det i byen var fort\u00e6rt. Og Jeremias blev sittende i vaktg\u00e5rden.\n38:1 Men Sefatja, Mattans s\u00f8nn, og Gedalja, Pashurs s\u00f8nn, og Jukal, Selemjas s\u00f8nn, og Pashur, Malkias s\u00f8nn, h\u00f8rte de ord som Jeremias talte til alt folket:\n38:2 S\u00e5 sier Herren: Den som blir i denne by, skal d\u00f8 ved sverd, ved hunger og ved pest; men den som g\u00e5r ut til kaldeerne, skal bli i live, han skal f\u00e5 sitt liv til krigsbytte og leve.\n38:3 S\u00e5 sier Herren: Denne by skal visselig gis i hendene p\u00e5 Babels konges h\u00e6r, og han skal innta den.\n38:4 Da sa h\u00f8vdingene til kongen: La denne mann drepe, fordi han f\u00e5r de stridsmenn som er blitt tilbake i denne by, og alt folket til \u00e5 la hendene synke ved at han taler slike ord til dem! For denne mann s\u00f8ker ikke folkets vel, han s\u00f8ker dets ulykke.\n38:5 Da sa kong Sedekias: Se, han er i eders h\u00e5nd; for kongen makter ikke noget mot eder.\n38:6 Da tok de Jeremias og kastet ham i konges\u00f8nnen Malkias br\u00f8nn, som var i vaktg\u00e5rden, og de firte Jeremias ned med rep; i br\u00f8nnen var ikke vann, men bare dynd, og Jeremias sank ned i dyndet.\n38:7 Men etioperen Ebed-Melek, en gilding som tjente i kongens hus, h\u00f8rte at de hadde kastet Jeremias i br\u00f8nnen - kongen satt da i Benjamin-porten.\n38:8 S\u00e5 gikk Ebed-Melek ut av kongens hus og talte til kongen og sa:\n38:9 Herre konge! Disse menn har gjort ille i alt det de har gjort mot profeten Jeremias, som de har kastet i br\u00f8nnen, og han d\u00f8r der han er, av sult; for det er ikke br\u00f8d i byen mere.\n38:10 Da b\u00f8d kongen etioperen Ebed-Melek: Ta tretti menn med dig herfra og dra profeten Jeremias op av br\u00f8nnen f\u00f8r han d\u00f8r!\n38:11 Og Ebed-Melek tok mennene med sig og gikk inn i kongens hus, ned i rummet under forr\u00e5dskammeret, og tok derfra filler av s\u00f8nderrevne og utslitte kl\u00e6r og firte dem ned til Jeremias i br\u00f8nnen med rep.\n38:12 Og etioperen Ebed-Melek sa til Jeremias: Legg fillene av de s\u00f8nderrevne og utslitte kl\u00e6r under dine armer, under repene! Og Jeremias gjorde s\u00e5.\n38:13 S\u00e5 drog de Jeremias op med repene og fikk ham op av br\u00f8nnen, og Jeremias blev i vaktg\u00e5rden.\n38:14 Derefter sendte kong Sedekias bud og hentet profeten Jeremias til sig i den tredje inngang i Herrens hus, og kongen sa til Jeremias: Jeg vil sp\u00f8rre dig om noget; d\u00f8lg intet for mig!\n38:15 Jeremias sa til Sedekias: Om jeg sier dig det, vil du da ikke la mig drepe? Og om jeg gir dig r\u00e5d, vil du ikke h\u00f8re p\u00e5 mig.\n38:16 Da svor kong Sedekias Jeremias en ed i l\u00f8nndom og sa: S\u00e5 sant Herren lever, han som har gitt oss dette v\u00e5rt liv, vil jeg ikke drepe dig og ikke gi dig i hendene p\u00e5 disse menn som st\u00e5r dig efter livet.\n38:17 Da sa Jeremias til Sedekias: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Dersom du g\u00e5r ut til Babels konges h\u00f8vdinger, s\u00e5 skal du leve, og denne by skal ikke bli brent op med ild, og du skal leve, du og ditt hus.\n38:18 Men dersom du ikke g\u00e5r ut til Babels konges h\u00f8vdinger, s\u00e5 skal denne by bli gitt i kaldeernes h\u00e5nd, og de skal brenne den op med ild, og du skal ikke undkomme av deres h\u00e5nd.\n38:19 Men kong Sedekias sa til Jeremias: Jeg er redd for de j\u00f8der som er g\u00e5tt over til kaldeerne, at jeg skal bli overgitt i deres h\u00e5nd, og at de skal fare ille med mig.\n38:20 Men Jeremias sa: Du skal ikke bli overgitt til dem; h\u00f8r bare p\u00e5 Herrens r\u00f8st i det som jeg taler til dig, s\u00e5 det m\u00e5 g\u00e5 dig vel, og du m\u00e5 leve!\n38:21 Men undsl\u00e5r du dig for \u00e5 g\u00e5 ut, da er dette det ord Herren har latt mig se:\n38:22 Se, alle de kvinner som er blitt tilbake i Judas konges hus, skal bli f\u00f8rt ut til Babels konges h\u00f8vdinger, og de skal si til dig: Dine gode venner har lokket dig og f\u00e5tt overh\u00e5nd over dig; da dine f\u00f8tter sank ned i skarnet, trakk de sig tilbake.\n38:23 Og alle dine hustruer og dine barn skal bli f\u00f8rt ut til kaldeerne, og du skal ikke undkomme av deres h\u00e5nd; men ved Babels konges h\u00e5nd skal du bli grepet, og for din skyld skal denne by bli brent op med ild.\n38:24 Og Sedekias sa til Jeremias: La ikke nogen f\u00e5 vite om denne samtale, ellers skal du d\u00f8!\n38:25 Og om h\u00f8vdingene f\u00e5r h\u00f8re at jeg har talt med dig, og de s\u00e5 kommer til dig og sier: Fortell oss hvad du har sagt til kongen! D\u00f8lg det ikke for oss, ellers vil vi drepe dig! Hvad har kongen sagt til dig?\n38:26 da skal du si til dem: Jeg bar min ydmyke b\u00f8nn frem for kongens \u00e5syn; Jeg bad at han ikke m\u00e5tte f\u00f8re mig tilbake til Jonatans hus for \u00e5 d\u00f8 der.\n38:27 Og da alle h\u00f8vdingene kom til Jeremias og spurte ham, svarte han dem aldeles som kongen hadde befalt. Og de tidde og lot ham v\u00e6re i fred; for saken var ikke blitt kjent.\n38:28 Og Jeremias blev i vaktg\u00e5rden like til den dag da Jerusalem blev inntatt.\n39:1 Da Jerusalem var inntatt - i Judas konge Sedekias' niende \u00e5r, i den tiende m\u00e5ned, kom Babels konge Nebukadnesar og hele hans h\u00e6r til Jerusalem og kringsatte byen;\n39:2 i Sedekias' ellevte \u00e5r, i den fjerde m\u00e5ned, p\u00e5 den niende dag i m\u00e5neden, br\u00f8t de inn i byen -\n39:3 da kom alle Babels konges stormenn inn og satte sig i Midtporten, Nergal-Sareser, Samgar-Nebu, Sarsekim, den \u00f8verste hoffmann, Nergal-Sareser, den \u00f8verste av magerne, og alle de andre stormenn hos Babels konge.\n39:4 Men da Judas konge Sedekias og alle krigsmennene s\u00e5 dem, flyktet de og drog om natten ut av byen p\u00e5 veien til kongens have gjennem porten mellem begge murene; og kongen tok veien ut til \u00f8demarken.\n39:5 Og kaldeernes h\u00e6r satte efter dem og n\u00e5dde Sedekias igjen p\u00e5 Jerikos \u00f8demarker, og de tok ham og f\u00f8rte ham op til Babels konge Nebukadnesar i Ribla i Hamat-landet, og han avsa dom over ham.\n39:6 Og Babels konge drepte Sedekias' s\u00f8nner i Ribla for hans \u00f8ine; likes\u00e5 drepte Babels konge alle de fornemme i Juda.\n39:7 Og Sedekias lot han blinde, og han lot ham binde med to kobberlenker for \u00e5 f\u00f8re ham til Babel.\n39:8 Og kongens hus og de hus som h\u00f8rte folket til, brente kaldeerne op med ild, og Jerusalems murer rev de ned.\n39:9 Og resten av folket, dem som var blitt tilbake i byen, og overl\u00f8perne som var g\u00e5tt over til ham, og resten av folket, dem som var blitt tilbake, dem bortf\u00f8rte Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, til Babel.\n39:10 Bare nogen av almuen, som ikke eide noget, lot Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, bli tilbake i Juda land, og p\u00e5 samme tid gav han dem ving\u00e5rder og akrer.\n39:11 Og Babels konge Nebukadnesar gav Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, befaling om Jeremias og sa:\n39:12 Ta ham og la ditt \u00f8ie v\u00e5ke over ham og gj\u00f8r ham ikke noget ondt! Gj\u00f8r med ham s\u00e5ledes som han selv sier til dig!\n39:13 Da sendte Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, og Nebusasban, den \u00f8verste av hoffmennene, og Nergal-Sareser, den \u00f8verste av magerne, og alle Babels konges stormenn,\n39:14 de sendte bud og tok Jeremias ut av vaktg\u00e5rden, og de overgav ham til Gedalja, s\u00f8nn av Akikam, Safans s\u00f8nn, forat han skulde f\u00f8re ham ut til sitt hus; og han blev boende der blandt folket.\n39:15 Men til Jeremias var Herrens ord kommet da han satt fast i vaktg\u00e5rden, og det l\u00f8d s\u00e5:\n39:16 G\u00e5 og si til etioperen Ebed-Melek: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Se, jeg lar mine ord komme over denne by til det onde og ikke til det gode, og de skal bli opfylt for dine \u00f8ine p\u00e5 den dag.\n39:17 Men jeg vil redde dig p\u00e5 den dag, sier Herren, og du skal ikke bli overgitt i de menns h\u00e5nd som du gruer for.\n39:18 For jeg vil la dig undkomme, og du skal ikke falle for sverdet, men du skal f\u00e5 ditt liv til krigsbytte, fordi du satte din lit til mig, sier Herren.\n40:1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren efterat Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, hadde l\u00f8slatt ham fra Rama, da han hentet ham mens han var bundet med lenker midt iblandt alle de fanger fra Jerusalem og Juda som blev bortf\u00f8rt til Babel.\n40:2 H\u00f8vdingen over livvakten hentet Jeremias og sa til ham: Herren din Gud har forkynt denne ulykke mot dette sted.\n40:3 Og Herren lot det komme og gjorde som han hadde talt; for I hadde syndet mot Herren og ikke h\u00f8rt p\u00e5 hans r\u00f8st, og s\u00e5 hendte dette eder.\n40:4 Og se, nu har jeg idag l\u00f8st dig av lenkene om din h\u00e5nd. Er det godt i dine \u00f8ine \u00e5 komme med mig til Babel, s\u00e5 kom, og jeg vil la mitt \u00f8ie v\u00e5ke over dig. Men er det ikke godt i dine \u00f8ine \u00e5 komme med mig til Babel, s\u00e5 la det v\u00e6re! Se, hele landet ligger for dig; hvor det er godt og rett i dine \u00f8ine \u00e5 g\u00e5, dit kan du g\u00e5.\n40:5 Og da han ennu ikke vendte sig til nogen kant, sa han: S\u00e5 vend tilbake til Gedalja, s\u00f8nn av Akikam, Safans s\u00f8nn, som Babels konge har satt over Judas byer, og bli hos ham midt iblandt folket, eller g\u00e5 hvor som helst det er rett i dine \u00f8ine \u00e5 g\u00e5! Og h\u00f8vdingen over livvakten gav ham mat og gaver og lot ham fare.\n40:6 Og Jeremias kom til Gedalja, Akikams s\u00f8nn, i Mispa, og han blev hos ham midt iblandt folket, blandt dem som var blitt tilbake i landet.\n40:7 Og da alle h\u00e6rf\u00f8rerne, som var ute p\u00e5 landsbygden, de og deres menn, h\u00f8rte at Babels konge hadde satt Gedalja, Akikams s\u00f8nn, til \u00e5 styre landet, og at han hadde overgitt til hans opsyn menn og kvinner og sm\u00e5 barn og dem av almuen i landet som ikke var blitt bortf\u00f8rt til Babel,\n40:8 s\u00e5 kom de til Gedalja i Mispa, b\u00e5de Ismael, Netanjas s\u00f8nn, og Johanan og Tonatan, Kareahs s\u00f8nner, og Seraja, Tanhumets s\u00f8nn, og s\u00f8nnene til Ofai fra Netofa og Jesanja, ma'akatittens s\u00f8nn, de og deres menn.\n40:9 Og Gedalja, s\u00f8nn av Akikam, Safans s\u00f8nn, svor dem og deres menn en ed og sa: Frykt ikke for \u00e5 tjene kaldeerne! Bli i landet og tjen Babels konge! S\u00e5 skal det g\u00e5 eder vel.\n40:10 Se, jeg blir boende i Mispa for \u00e5 ta imot de kaldeere som kommer til oss, men I skal samle vin og frukt og olje og legge det i eders kar, og I skal bli i eders byer, som I har tatt til eie.\n40:11 Ogs\u00e5 alle de j\u00f8der som var i Moab og iblandt Ammons barn og i Edom, og de som var i alle andre land, h\u00f8rte at Babels konge hadde latt en rest av folket bli tilbake i Juda, og at han hadde satt Gedalja, s\u00f8nn av Akikam, Safans s\u00f8nn, over dem.\n40:12 Og alle disse j\u00f8der vendte tilbake fra alle de steder som de var drevet bort til, og kom til Juda land, til Gedalja i Mispa, og de samlet vin og frukt i stor mengde.\n40:13 Men Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle h\u00e6rf\u00f8rerne, som var ute p\u00e5 landsbygden, kom til Gedalja i Mispa,\n40:14 og de sa til ham: Vet du at Ba'alis, Ammons barns konge, har sendt Ismael, Netanjas s\u00f8nn, for \u00e5 sl\u00e5 dig ihjel? Men Gedalja, Akikams s\u00f8nn, trodde dem ikke.\n40:15 Og Johanan, Kareahs s\u00f8nn, sa i l\u00f8nndom til Gedalja i Mispa: La mig g\u00e5 avsted og sl\u00e5 Ismael, Netanjas s\u00f8nn, ihjel, uten at nogen f\u00e5r vite det! Hvorfor skal han sl\u00e5 dig ihjel, og hele Juda, som har samlet sig om dig, bli spredt, og den rest som er blitt tilbake av Juda, g\u00e5 til grunne?\n40:16 Men Gedalja, Akikams s\u00f8nn, sa til Johanan, Kareahs s\u00f8nn: Gj\u00f8r ikke det; for det er l\u00f8gn det du sier om Ismael.\n41:1 Men i den syvende m\u00e5ned kom Ismael, s\u00f8nn av Netanja, Elisamas s\u00f8nn, en mann av kongelig byrd, en av kongens stormenn, og ti menn med ham til Gedalja, Akikams s\u00f8nn, i Mispa, og de holdt m\u00e5ltid sammen der i Mispa.\n41:2 Da stod Ismael, Netanjas s\u00f8nn, op, og de ti menn som var med ham, og de slo Gedalja, s\u00f8nn av Akikam, Safans s\u00f8nn, ihjel med sverd, og han drepte ham som Babels konge hadde satt til \u00e5 styre landet.\n41:3 Ogs\u00e5 alle de j\u00f8der som var hos Gedalja i Mispa, og de kaldeere som fantes der, krigsmennene, slo Ismael ihjel.\n41:4 Den annen dag efterat han hadde drept Gedalja, og f\u00f8r ennu nogen visste det,\n41:5 kom det menn fra Sikem, fra Silo og Samaria, \u00e5tti menn med avraket skjegg og s\u00f8nderrevne kl\u00e6r og med flenger i kj\u00f8ttet*, og de hadde med sig matoffer og virak for \u00e5 b\u00e6re det til Herrens hus. /\n41:6 Og Ismael, Netanjas s\u00f8nn, gikk dem i m\u00f8te fra Mispa, og han gikk og gr\u00e5t; og da han traff dem, sa han til dem: Kom med til Gedalja, Akikams s\u00f8nn!\n41:7 Og da de kom inn i byen, drepte Ismael, Netanjas s\u00f8nn, dem og kastet dem ned i br\u00f8nnen*, han og de menn som var med ham. /\n41:8 Men blandt dem var det ti menn som sa til Ismael: Drep oss ikke! For vi har skjulte forr\u00e5d ute p\u00e5 marken, hvete og bygg og olje og honning. Da lot han dem v\u00e6re og drepte dem ikke sammen med deres br\u00f8dre.\n41:9 Og br\u00f8nnen hvor Ismael kastet likene av alle de d\u00f8de menn som han hadde sl\u00e5tt ihjel foruten Gedalja, var den samme som kong Asa hadde gjort for Israels konge Baesas skyld; den fylte Ismael, Netanjas s\u00f8nn, med drepte menn.\n41:10 Og Ismael bortf\u00f8rte som fanger hele resten av folket i Mispa, kongens d\u00f8tre og alt folket som var blitt tilbake i Mispa, og som h\u00f8vdingen over livvakten Nebusaradan hadde overgitt til Gedaljas, Akikams s\u00f8nns opsyn; dem bortf\u00f8rte Ismael, Netanjas s\u00f8nn, som fanger, og han gikk avsted for \u00e5 dra over til Ammons barn.\n41:11 Men da Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle h\u00e6rf\u00f8rerne som var med ham, h\u00f8rte om alt det onde som Ismael, Netanjas s\u00f8nn, hadde gjort,\n41:12 da tok de alle sine menn og gikk avsted for \u00e5 stride mot Ismael, Netanjas s\u00f8nn, og de fant ham ved det store vann* i Gibeon. /\n41:13 Og da alt folket som var med Ismael, s\u00e5 Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle h\u00e6rf\u00f8rerne som var med ham, blev de glade.\n41:14 Og alt folket som Ismael hadde bortf\u00f8rt som fanger fra Mispa, vendte om og gikk tilbake til Johanan, Kareahs s\u00f8nn.\n41:15 Men Ismael, Netanjas s\u00f8nn, slapp unda fra Johanan med \u00e5tte menn, og han drog bort til Ammons barn.\n41:16 Da tok Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle h\u00e6rf\u00f8rerne som var med ham, hele resten av folket, dem fra Mispa som han hadde vunnet tilbake fra Ismael, Netanjas s\u00f8nn, efterat Ismael hadde sl\u00e5tt Gedalja, Akikams s\u00f8nn, ihjel, b\u00e5de krigsmenn og kvinner og sm\u00e5 barn og hoffmenn, som han hadde f\u00f8rt tilbake fra Gibeon.\n41:17 Og de drog avsted og stanset i Kimhams herberge ved Betlehem for \u00e5 dra videre og komme til Egypten\n41:18 for kaldeernes skyld; for de var redde for dem, fordi Ismael, Netanjas s\u00f8nn, hadde drept Gedalja, Akikams s\u00f8nn, som Babels konge hadde satt til \u00e5 styre landet.\n42:1 Da kom alle h\u00e6rf\u00f8rerne, b\u00e5de Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og Jesanja, Hosajas s\u00f8nn, og alt folket, b\u00e5de sm\u00e5 og store,\n42:2 og de sa til profeten Jeremias: La oss b\u00e6re frem v\u00e5r ydmyke b\u00f8nn for dig og bed for oss til Herren din Gud for hele denne rest av folket - for bare nogen f\u00e5 er vi igjen av de mange, s\u00e5ledes som du selv ser oss her -\n42:3 at Herren din Gud vil la oss f\u00e5 vite hvilken vei vi skal g\u00e5, og hvad vi skal gj\u00f8re.\n42:4 Profeten Jeremias sa til dem: Jeg skal gj\u00f8re det; jeg vil bede til Herren eders Gud efter eders ord, og hvert et ord Herren svarer eder, skal jeg forkynne eder; jeg skal ikke holde et eneste ord skjult for eder.\n42:5 Da sa de til Jeremias: Herren v\u00e6re et sant og trofast vidne imot oss, dersom vi ikke gj\u00f8r efter hvert ord som Herren din Gud sender dig til oss med!\n42:6 Enten det er godt eller ondt, vil vi lyde Herrens, v\u00e5r Guds r\u00f8st, som vi sender dig til, forat det m\u00e5 g\u00e5 oss vel, n\u00e5r vi lyder Herrens, v\u00e5r Guds r\u00f8st.\n42:7 Ti dager efter kom Herrens ord til Jeremias.\n42:8 Og han kalte til sig Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle h\u00e6rf\u00f8rerne som var med ham, og alt folket, b\u00e5de sm\u00e5 og store,\n42:9 og han sa til dem: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, som I sendte mig til for \u00e5 b\u00e6re frem eders ydmyke b\u00f8nn for hans \u00e5syn:\n42:10 Dersom I blir i dette land, s\u00e5 vil jeg bygge eder op og ikke bryte eder ned, plante eder og ikke rykke eder op; for jeg angrer det onde jeg har gjort eder.\n42:11 Frykt ikke for Babels konge, som I nu frykter for, frykt ikke for ham, sier Herren; for jeg er med eder og vil frelse eder og fri eder av hans h\u00e5nd.\n42:12 Og jeg vil la eder finne barmhjertighet, og han skal forbarme sig over eder og la eder vende tilbake til eders land.\n42:13 Men dersom I sier: Vi vil ikke bli i dette land, og I ikke lyder Herrens, eders Guds r\u00f8st,\n42:14 men sier: Nei, vi vil g\u00e5 til Egyptens land, s\u00e5 vi kan slippe \u00e5 se krig og h\u00f8re basunens lyd og hungre efter br\u00f8d, og der vil vi bli,\n42:15 s\u00e5 h\u00f8r nu derfor Herrens ord, I som er blitt igjen av Juda: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Dersom I setter eder fore \u00e5 dra til Egypten, og I drar dit for \u00e5 bo der,\n42:16 da skal sverdet I frykter for, n\u00e5 eder der i Egyptens land, og hungeren som I er redde for, skal f\u00f8lge eder i h\u00e6lene der i Egypten, og der skal I d\u00f8.\n42:17 Og alle de menn som har satt sig fore \u00e5 dra til Egypten for \u00e5 bo der, de skal d\u00f8 ved sverd, hunger og pest, og ingen av dem skal bli igjen og slippe fra den ulykke som jeg lar komme over dem.\n42:18 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Likesom min vrede og harme blev ut\u00f8st over Jerusalems innbyggere, s\u00e5ledes skal min harme bli ut\u00f8st over eder n\u00e5r I kommer til Egypten, og I skal bli til en ed og til en forferdelse og en forbannelse og til spott, og I skal ikke mere se dette sted.\n42:19 Herren har talt til eder, I som er blitt igjen av Juda: Dra ikke til Egypten! I skal vite at jeg har advart eder idag.\n42:20 For I farer vill og forspiller eders liv; I har jo selv sendt mig til Herren eders Gud og sagt: Bed for oss til Herren v\u00e5r Gud og forkynn oss alt det Herren v\u00e5r Gud sier, og vi vil gj\u00f8re det.\n42:21 Og jeg har forkynt eder det idag; men I har ikke h\u00f8rt p\u00e5 Herrens, eders Guds r\u00f8st, og p\u00e5 alt det som han sendte mig til eder med.\n42:22 S\u00e5 skal I nu vite at I skal d\u00f8 ved sverd, hunger og pest p\u00e5 det sted som I stunder efter \u00e5 komme til for \u00e5 bo der.\n43:1 Men da Jeremias var ferdig med \u00e5 tale til alt folket alle Herrens, deres Guds ord, som Herren deres Gud hadde sendt ham til dem med - alle disse ord,\n43:2 da sa Asarja, Hosajas s\u00f8nn, og Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle de overmodige menn, de sa til Jeremias: Du taler l\u00f8gn; Herren v\u00e5r Gud har ikke sendt dig og sagt: I skal ikke dra til Egypten for \u00e5 bo der.\n43:3 Men Baruk, Nerijas s\u00f8nn, egger dig op mot oss, forat vi skal bli gitt i kaldeernes h\u00e5nd, s\u00e5 de kan drepe oss eller f\u00f8re oss bort til Babel.\n43:4 Og Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle h\u00e6rf\u00f8rerne og alt folket vilde ikke h\u00f8re p\u00e5 Herrens r\u00f8st og bli i Juda land.\n43:5 Men Johanan, Kareahs s\u00f8nn, og alle h\u00e6rf\u00f8rerne tok alle dem som var blitt igjen av Juda, dem som var kommet tilbake fra alle de hedningefolk som de var blitt drevet bort til, for \u00e5 bo i Juda land,\n43:6 mennene og kvinnene og de sm\u00e5 barn og kongens d\u00f8tre og hver sjel som h\u00f8vdingen over livvakten Nebusaradan hadde latt bli tilbake hos Gedalja, s\u00f8nn av Akikam, Safans s\u00f8nn, og likes\u00e5 profeten Jeremias og Baruk, Nerijas s\u00f8nn,\n43:7 og de drog avsted til Egyptens land, for de h\u00f8rte ikke p\u00e5 Herrens r\u00f8st; og s\u00e5 kom de frem til Tahpanhes.\n43:8 Og Herrens ord kom til Jeremias i Tahpanhes, og det l\u00f8d s\u00e5:\n43:9 Ta nogen store stener i din h\u00e5nd og skjul dem i leret ved teglovnen som st\u00e5r ved inngangen til Faraos hus i Tahpanhes, og la nogen menn fra Juda se p\u00e5 det!\n43:10 Og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Se, jeg sender bud og henter min tjener Nebukadnesar, Babels konge, og setter hans trone ovenp\u00e5 disse stener som jeg har skjult, og han skal brede ut sitt prektige teppe over dem.\n43:11 Og han skal komme og sl\u00e5 Egyptens land; den som h\u00f8rer d\u00f8den til, hjemfaller til d\u00f8den, og den som h\u00f8rer fangenskapet til, hjemfaller til fangenskapet, og den som h\u00f8rer sverdet til, hjemfaller til sverdet.\n43:12 Og jeg vil sette ild p\u00e5 Egyptens gudetempler, og han skal brenne dem op og f\u00f8re gudene bort, og han skal sv\u00f8pe sig i Egyptens land, likesom en hyrde sv\u00f8per sig i sin kappe, og siden skal han dra ut derfra i fred.\n43:13 Og han skal knuse st\u00f8ttene i Betsemes* i Egyptens land, og Egyptens templer skal han brenne op med ild. /\n44:1 Dette er det ord som kom til Jeremias om alle de j\u00f8der som bodde i Egyptens land, dem som bodde i Migdol og i Tahpanhes og i Memfis og i landet Patros:\n44:2 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: I har sett all den ulykke jeg har latt komme over Jerusalem og over alle Judas byer, og se, nu er de en \u00f8rken, og det er ingen som bor i dem,\n44:3 for det onde som de gjorde, s\u00e5 de vakte min harme, da de gikk avsted og brente r\u00f8kelse og dyrket andre guder, som de ikke kjente, hverken de eller I eller eders fedre.\n44:4 Og jeg sendte alle mine tjenere, profetene, til eder tidlig og sent og sa: Gj\u00f8r ikke denne vederstyggelige ting som jeg hater!\n44:5 Men de h\u00f8rte ikke og la ikke \u00f8ret til, s\u00e5 de vendte om fra sin ondskap og holdt op med \u00e5 brenne r\u00f8kelse for andre guder.\n44:6 Da blev min harme og vrede ut\u00f8st, og den brente i Judas byer og p\u00e5 Jerusalems gater, og de blev til en \u00f8rken, til en \u00f8demark, som det sees p\u00e5 denne dag.\n44:7 Og nu sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, s\u00e5: Hvorfor gj\u00f8r I s\u00e5 stor en ondskap mot eder selv, s\u00e5 mann og kvinne, barn og diebarn utryddes for eder av Judas midte, s\u00e5 det ikke levnes eder nogen rest,\n44:8 og vekker min harme ved eders henders gjerninger, ved \u00e5 brenne r\u00f8kelse for andre guder i Egyptens land, dit I har draget for \u00e5 bo der - s\u00e5 de* skal bli utryddet for eder, og I bli til en forbannelse og til spott blandt alle jordens folkeslag? /\n44:9 Har I glemt eders fedres onde gjerninger og Judas kongers onde gjerninger og dets kvinners onde gjerninger og eders egne onde gjerninger og eders kvinners onde gjerninger, det de gjorde i Juda land og p\u00e5 Jerusalems gater?\n44:10 Til denne dag er de ikke blitt ydmyket, og de frykter ikke og lever ikke efter min lov og mine bud, som jeg har forelagt eder og eders fedre.\n44:11 Derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg vender mitt \u00e5syn imot eder til det onde, og jeg vil utrydde hele Juda.\n44:12 Og jeg vil ta dem som er blitt igjen av Juda, dem som satte sig fore \u00e5 dra til Egyptens land for \u00e5 bo der, og de skal alle omkomme, i Egyptens land skal de falle; ved sverd og ved hunger skal de omkomme; b\u00e5de sm\u00e5 og store skal d\u00f8 ved sverd og ved hunger, og de skal bli til en ed, til en forferdelse og en forbannelse og til spott.\n44:13 Og jeg vil hjems\u00f8ke dem som bor i Egyptens land, likesom jeg hjems\u00f8kte Jerusalem, med sverd, med hunger og med pest.\n44:14 Og av dem som er blitt tilbake av Juda, av dem som er kommet for \u00e5 bo der i Egyptens land, skal ingen slippe unda og bli igjen, s\u00e5 han kommer tilbake til Juda land, som de stunder efter \u00e5 komme tilbake til for \u00e5 bo der; for ingen skal komme tilbake igjen uten nogen f\u00e5 undslopne.\n44:15 Da svarte de Jeremias alle de menn som visste at deres kvinner brente r\u00f8kelse for andre guder, og alle kvinnene som stod der i en stor flokk, og alt folket som bodde i Egyptens land, i Patros, og de sa:\n44:16 Vi vil ikke h\u00f8re p\u00e5 dig i det du har talt til oss i Herrens navn,\n44:17 men vi vil gj\u00f8re alt det som vi har lovt med v\u00e5r munn; vi vil brenne r\u00f8kelse for himmelens dronning og ut\u00f8se drikkoffer for henne, likesom vi har gjort, vi og v\u00e5re fedre, v\u00e5re konger og v\u00e5re h\u00f8vdinger, i Judas byer og p\u00e5 Jerusalems gater. Da blev vi mettet med br\u00f8d, og det gikk oss vel, og ingen ulykke rammet oss.\n44:18 Men fra den tid vi holdt op med \u00e5 brenne r\u00f8kelse for himmelens dronning og ut\u00f8se drikkoffer for henne, har vi manglet alt, og ved sverd og hunger er vi omkommet.\n44:19 Og n\u00e5r vi brente r\u00f8kelse for himmelens dronning og ut\u00f8ste drikkoffer for henne, mon det da var uten v\u00e5re menns vitende og vilje at vi laget kaker for henne og dyrket henne og ut\u00f8ste drikkoffer for henne?\n44:20 Da sa Jeremias til alt folket, til mennene og til kvinnene og til alt folket som hadde svart ham:\n44:21 Det at I har brent r\u00f8kelse i Judas byer og p\u00e5 Jerusalems gater, I og eders fedre, eders konger og eders h\u00f8vdinger og landets folk, mon Herren ikke har kommet det i hu og tenkt p\u00e5 det?\n44:22 Og Herren kunde ikke mere t\u00e5le det for eders onde gjerningers skyld, for de vederstyggeligheters skyld som I gjorde, og s\u00e5 blev eders land til en \u00f8rken og en \u00f8demark og til en forbannelse, s\u00e5 ingen bor der, som det sees p\u00e5 denne dag.\n44:23 Fordi I brente r\u00f8kelse og syndet mot Herren og ikke h\u00f8rte p\u00e5 Herrens r\u00f8st og ikke levde efter hans lov og bud og vidnesbyrd, derfor rammet denne ulykke eder, som det sees p\u00e5 denne dag.\n44:24 Og Jeremias sa til alt folket og til alle kvinnene: H\u00f8r Herrens ord, alle I av Juda som er i Egyptens land!\n44:25 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: I og eders kvinner, I talte med eders munn og fullbyrdet det med eders hender, og I sa: Vi vil holde de l\u00f8fter som vi har gjort: \u00e5 brenne r\u00f8kelse for himmelens dronning og ut\u00f8se drikkoffer for henne. Hold bare eders l\u00f8fter og opfyll dem!\n44:26 H\u00f8r derfor Herrens ord, alle I av Juda som bor i Egyptens land: Se, jeg har svoret ved mitt store navn, sier Herren: Sannelig, mitt navn skal ikke mere nevnes i nogen j\u00f8disk manns munn i hele Egyptens land, s\u00e5 han sier: S\u00e5 sant Herren, Israels Gud, lever!\n44:27 Se, jeg v\u00e5ker over dem til det onde og ikke til det gode, og hver mann av Juda som er i Egyptens land, skal omkomme ved sverd og ved hunger, inntil de er tilintetgjort.\n44:28 Og de som undkommer fra sverdet, skal vende tilbake fra Egyptens land til Juda land, en liten flokk, og alle de som er blitt igjen av Juda, som er kommet til Egyptens land for \u00e5 bo der, skal f\u00e5 merke hvis ord skal st\u00e5 ved makt, mitt eller deres.\n44:29 Og dette, sier Herren, skal v\u00e6re tegnet for eder p\u00e5 at jeg vil hjems\u00f8ke eder p\u00e5 dette sted, s\u00e5 I skal vite at mine ord om eder skal st\u00e5 ved makt til ulykke for eder:\n44:30 S\u00e5 sier Herren: Se, jeg gir Egyptens konge Farao Hofra i hans fienders h\u00e5nd og i deres h\u00e5nd som st\u00e5r ham efter livet, likesom jeg har gitt Judas konge Sedekias i Babels konge Nebukadnesars h\u00e5nd, som var hans fiende og stod ham efter livet.\n45:1 Dette er det ord profeten Jeremias talte til Baruk, Nerijas s\u00f8nn, da han efter Jeremias' munn skrev disse ord i en bok, i Judas konge Jojakims, Josias' s\u00f8nns fjerde \u00e5r:\n45:2 S\u00e5 sier Herren, Israels Gud, om dig, Baruk:\n45:3 Du sa: Ve mig! For Herren har lagt sorg til min smerte; jeg er trett av mine sukk og finner ikke ro.\n45:4 Dette skal du si til ham: S\u00e5 sier Herren: Se, det jeg har bygget, det bryter jeg ned, og det jeg har plantet, det rykker jeg op, og s\u00e5 g\u00e5r det med hele jorden.\n45:5 Og du, du attr\u00e5r store ting? Attr\u00e5 dem ikke! For se, jeg lar ulykke komme over alt kj\u00f8d, sier Herren. Men jeg vil gi dig ditt liv til krigsbytte p\u00e5 alle de steder hvor du g\u00e5r hen.\n46:1 Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om hedningefolkene.\n46:2 Om Egypten. Om egypterkongen Farao Nekos h\u00e6r, som stod ved elven Eufrat, ved Karkemis, og som Babels konge Nebukadnesar slo i Judas konge Jojakims, Josias' s\u00f8nns fjerde \u00e5r:\n46:3 Sett skjoldene i stand, de sm\u00e5 og de store, og rykk frem til striden!\n46:4 Spenn hestene for og sitt op, I ryttere, og still eder op med hjelmer p\u00e5! Gj\u00f8r spydene blanke, ta brynene p\u00e5!\n46:5 Hvorfor ser jeg dem forferdet vike tilbake? Og deres kjemper blir sl\u00e5tt og tar flukten uten \u00e5 vende sig om; redsel er det rundt omkring, sier Herren.\n46:6 Den lette skal ikke undfly, og kjempen ikke undslippe; mot nord, ved bredden av elven Eufrat, snubler de og faller.\n46:7 Hvem er det som stiger op lik Nilen, hvis vann b\u00f8lger som str\u00f8mmene?\n46:8 Egypten stiger op som Nilen, og dets vann b\u00f8lger som str\u00f8mmene; det sier: Jeg vil stige op og dekke landene, jeg vil \u00f8delegge byer og dem som bor i dem.\n46:9 Far frem, I hester, og ras avsted, I vogner! Kjempene skal rykke ut, etiopere og puteere, som f\u00f8rer skjold, og menn fra Lud, som f\u00f8rer og spenner bue.\n46:10 Men den dag er for Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, en hevnens dag, til hevn over hans fiender, og sverdet skal fort\u00e6re og mettes og bli drukkent av deres blod; for en offerslakting holder Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, i landet i nord ved elven Eufrat.\n46:11 Dra op til Gilead og hent balsam, du jomfru, Egyptens datter! Forgjeves bruker du mange slags l\u00e6gedom; det finnes ikke plaster for dig.\n46:12 Folkeslag h\u00f8rer om din skam, og jorden er full av ditt skrik; for den ene stridsmann snubler over den andre, de faller begge to.\n46:13 Dette er det ord Herren talte til profeten Jeremias om at Babels konge Nebukadnesar skulde komme og sl\u00e5 Egyptens land:\n46:14 Kunngj\u00f8r det i Egypten, la det h\u00f8res i Migdol og la det h\u00f8res i Memfis og Tahpanhes! Si: Still dig frem og gj\u00f8r dig ferdig! For sverdet har fort\u00e6rt alt rundt omkring dig.\n46:15 Hvorfor er din sterke* styrtet til jorden? Han holdt ikke stand; for Herren st\u00f8tte ham ned. /\n46:16 Han f\u00e5r mange til \u00e5 snuble, ja, den ene faller ovenp\u00e5 den andre, og de sier: Op, la oss vende tilbake til v\u00e5rt folk og v\u00e5rt f\u00f8deland for det herjende sverd!\n46:17 Da roper de: Farao, Egyptens konge, er \u00f8delagt! Han lot den rette tid g\u00e5 forbi.\n46:18 S\u00e5 sant jeg lever, sier kongen, han hvis navn er Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Som Tabor iblandt fjellene og som Karmel ved havet kommer han*. /\n46:19 Rust dig ut til \u00e5 g\u00e5 i landflyktighet, du Egyptens datter som bor i landet! For Memfis skal bli til en \u00f8rken og bli \u00f8delagt, s\u00e5 ingen bor der.\n46:20 En herlig kvige er Egypten - kleggen fra nord kommer, den kommer.\n46:21 Ogs\u00e5 de leide krigsmenn som det har i sin midte, de som er lik gj\u00f8kalver, ja, ogs\u00e5 de vender om, flyr alle sammen, de holder ikke stand; for deres ulykkesdag er kommet over dem, deres hjems\u00f8kelses tid.\n46:22 Dets r\u00f8st skal lyde som ormens; for med en h\u00e6r drar de* frem, og med \u00f8kser kommer de mot det som t\u00f8mmerhuggere. /\n46:23 De hugger ned dets skog, sier Herren; for den er ugjennemtrengelig; de er flere enn gresshoppene, det er ikke tall p\u00e5 dem.\n46:24 Egyptens datter blir til skamme; hun blir gitt i hendene p\u00e5 et folk fra nord.\n46:25 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, sier: Se, jeg hjems\u00f8ker Amon fra No og Farao og Egypten og dets guder og dets konger, b\u00e5de Farao og dem som setter sin lit til ham,\n46:26 og jeg gir dem i deres h\u00e5nd som st\u00e5r dem efter livet, i Babels konge Nebukadnesars h\u00e5nd og i hans tjeneres h\u00e5nd; men derefter skal det f\u00e5 leve i ro som i fordums dager, sier Herren.\n46:27 Men frykt ikke, du min tjener Jakob, og reddes ikke, Israel! For se, jeg frelser dig fra det fjerne land og din \u00e6tt fra deres fangenskaps land, og Jakob skal vende tilbake og ha ro og v\u00e6re trygg, og ingen skal forferde ham.\n46:28 Frykt ikke, min tjener Jakob, sier Herren, for jeg er med dig; jeg vil gj\u00f8re ende p\u00e5 alle de folk som jeg har drevet dig bort til, men dig vil jeg ikke gj\u00f8re ende p\u00e5; jeg vil tukte dig med m\u00e5te; men helt ustraffet vil jeg ikke la dig v\u00e6re.\n47:1 Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om filistrene, f\u00f8r Farao slo Gasa.\n47:2 S\u00e5 sier Herren: Se, vann stiger op fra nord, og det blir til en flommende elv, og det flommer utover landene og alt som i dem er, byene og dem som bor i dem. Menneskene skriker, og alle som bor p\u00e5 jorden, jamrer sig;\n47:3 n\u00e5r hans veldige hesters hovslag dr\u00f8nner, n\u00e5r hans vogner ramler, n\u00e5r hans hjul dundrer, da ser ikke fedrene sig om efter barna, s\u00e5 motfalne er de\n47:4 for den dags skyld som kommer for \u00e5 \u00f8delegge alle filistrene, for \u00e5 utrydde for Tyrus og Sidon alle som er undsloppet og kunde hjelpe; for Herren \u00f8delegger filistrene, dem som er blitt igjen fra \u00f8en Kaftor.\n47:5 Gasa er blitt skallet, Askalon er blitt m\u00e5ll\u00f8st, det som er blitt igjen av deres lavland; hvor lenge vil du skj\u00e6re i ditt kj\u00f8tt?\n47:6 Ve! Du Herrens sverd, hvor lenge vil du v\u00e6re urolig? Far i din skjede, hvil dig og v\u00e6r stille!\n47:7 Hvorledes skulde du holde dig rolig, n\u00e5r Herren har gitt dig befaling? Til Askalon og til havets strand, dit har han stevnet det.\n48:1 Om Moab. S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Ve over Nebo, for det er \u00f8delagt; Kirjata'im er blitt til skamme, det er inntatt; festningen er blitt til skamme og sl\u00e5tt med redsel.\n48:2 Med Moabs ry er det forbi; i Hesbon legger de op onde r\u00e5d mot det: Kom, la oss utrydde det, s\u00e5 det ikke mere er et folk! Ogs\u00e5 du Madmen skal bli m\u00e5ll\u00f8s, efter dig skal sverdet fare.\n48:3 Det lyder skrik fra Horona'im: herjing og stor \u00f8deleggelse.\n48:4 Moab er \u00f8delagt; dets barn opl\u00f8fter skrik.\n48:5 For gr\u00e5tende g\u00e5r de opover bakken til Luhut; p\u00e5 veien ned til Horona'im h\u00f8res angstfulle klagerop over \u00f8deleggelsen.\n48:6 Fly, redd eders liv! Bli som hjelpel\u00f8se mennesker i \u00f8rkenen!\n48:7 Fordi du satte din lit til dit gods og dine skatter, skal ogs\u00e5 du bli h\u00e6rtatt, og Kamos skal g\u00e5 i fangenskap, hans prester og hans h\u00f8vdinger alle sammen.\n48:8 Og en \u00f8delegger skal komme over hver by, og ingen by skal g\u00e5 fri; dalen skal g\u00e5 til grunne og sletten bli \u00f8delagt, som Herren har sagt.\n48:9 Gi Moab vinger! For i flyvende fart skal det dra ut, og dets byer skal bli til en \u00f8rken, s\u00e5 ingen bor i dem.\n48:10 Forbannet v\u00e6re den som gj\u00f8r Herrens gjerning med lathet, og forbannet v\u00e6re den som holder sitt sverd fra blod!\n48:11 Moab har levd i ro fra sin ungdom av; det har ligget stille p\u00e5 sin berme og er ikke blitt tappet om fra kar til kar og er ikke g\u00e5tt i fangenskap; derfor har det beholdt sin smak, og dets duft er ikke forandret.\n48:12 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg sender det vintappere, og de skal legge det p\u00e5 hell og t\u00f8mme dets kar og knuse dets krukker.\n48:13 Da skal Moab ha skam av Kamos, likesom Israels hus hadde skam av Betel, som de satte sin lit til.\n48:14 Hvorledes kan I si: Vi er helter og djerve krigsmenn?\n48:15 Moab blir \u00f8delagt, og de stiger op i dets byer, og dets utvalgte unge menn stiger ned for \u00e5 slaktes, sier kongen, hvis navn er Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n48:16 Moabs n\u00f8d er n\u00e6r, og dets ulykke kommer hastig.\n48:17 Ha medynk med det, alle I som bor rundt omkring det, og alle I som kjenner dets navn! Si: Hvor det er blitt knekket, det sterke spir, den herlige stav!\n48:18 Stig ned fra din herlighet og sett dig i et t\u00f8rt land, du Dibons datter som bor i byen! For Moabs \u00f8delegger stiger op imot dig, han \u00f8delegger dine festninger.\n48:19 Still dig ved veien og se ut, du som bor i Aroer! Sp\u00f8r de flyktende og undkomne, si: Hvad har hendt?\n48:20 Moab er blitt til skamme, for det er knust. Hyl og skrik! Kunngj\u00f8r ved Arnon at Moab er \u00f8delagt!\n48:21 Dommen er kommet over slettelandet, over Holon og over Jahsa og over Mofa'at\n48:22 og over Dibon og over Nebo og over Bet-Diblata'im\n48:23 og over Kirjata'im og over Bet-Gamul og over Bet-Meon\n48:24 og over Kerijot og over Bosra og over alle byene i Moabs land, fjernt og n\u00e6r.\n48:25 Moabs horn er avhugget, og dets arm er brutt, sier Herren.\n48:26 Gj\u00f8r det drukkent, fordi det har oph\u00f8iet sig mot Herren! Moab skal velte sig i sitt spy og bli til latter, det ogs\u00e5.\n48:27 Eller var ikke Israel til latter for dig? Eller er det grepet blandt tyver, siden du ryster p\u00e5 hodet s\u00e5 ofte du taler om det?\n48:28 Forlat byene og bo p\u00e5 fjellet, I Moabs innbyggere, og bli lik duen som bygger rede p\u00e5 den andre siden av kl\u00f8ftens gap!\n48:29 Vi har h\u00f8rt om Moabs veldige overmot, om dets storaktighet, dets overmot, dets opbl\u00e5sthet og dets stolte hjerte.\n48:30 Jeg kjenner dets overmot, sier Herren, og dets tomme skryt; tomhet er det de har gjort.\n48:31 Derfor jamrer jeg over Moab, over hele Moab klager jeg; over mennene i Kir-Heres m\u00e5 en sukke.\n48:32 Som Jaser gr\u00e5ter, gr\u00e5ter jeg over dig, du Sibmas vintre! Dine kvister gikk ut over havet, de n\u00e5dde like til Jasers hav; over din frukth\u00f8st og din vinh\u00f8st faller en \u00f8delegger.\n48:33 Og glede og fryd blir borte fra den fruktbare mark og fra Moabs land, og p\u00e5 vinen i persekarene gj\u00f8r jeg ende; ingen skal trede persen med frydeskrik; det lyder frydeskrik som ikke er frydeskrik* /\n48:34 Det lyder skrik fra Hesbon like til El'ale, ja like til Jahas, fra Soar til Horona'im, den tre\u00e5rige kvige; for ogs\u00e5 Nimrims vann blir til \u00f8rkener.\n48:35 Og jeg utrydder av Moab, sier Herren, hver den som stiger op p\u00e5 en haug og brenner r\u00f8kelse for sine guder.\n48:36 Derfor klager mitt hjerte likesom fl\u00f8iter over Moab, mitt hjerte klager likesom fl\u00f8iter over mennene i Kir-Heres; derfor g\u00e5r det til grunne det som Moab har samlet sammen, dets opsparte gods.\n48:37 For hvert hode er skallet og hvert skjegg avraket; p\u00e5 alle hender er det flenger og om lendene sekk.\n48:38 P\u00e5 alle Moabs tak og p\u00e5 dets gater er hele folket bare veklage; for jeg har knust Moab lik et kar som ingen bryr sig om, sier Herren.\n48:39 Hvor forferdet det er, hvor de hyler! Se hvorledes Moab vender ryggen til! Hvor det er blitt til skamme! Moab blir til latter og til en forferdelse for alle dem som bor rundt omkring det.\n48:40 For s\u00e5 sier Herren: Se, han* flyver som en \u00f8rn og breder sine vinger ut over Moab. /\n48:41 Byene blir inntatt, borgene blir stormet, og Moabs kjemper blir p\u00e5 den dag til mote som en kvinne i barnsn\u00f8d.\n48:42 Og Moab \u00f8delegges, s\u00e5 det ikke mere er et folk, fordi det har oph\u00f8iet sig mot Herren.\n48:43 Gru og grav og garn over dig, du Moabs innbygger, sier Herren.\n48:44 Den som flyr for gruen, skal falle i graven, og den som kommer op av graven, skal fanges i garnet; for jeg lar hjems\u00f8kelsens \u00e5r komme over Moab, sier Herren.\n48:45 I Hesbons skygge st\u00e5r flyktninger uten kraft; for det farer ild ut fra Hesbon og en lue fra Sihon, og den fort\u00e6rer Moabs kinn og ufreds-\u00e6ttens isse.\n48:46 Ve dig, Moab! Fortapt er Kamos' folk; for dine s\u00f8nner f\u00f8res bort i fengsel og dine d\u00f8tre i fangenskap.\n48:47 Men i de siste dager vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 Moabs fangenskap, sier Herren. Her ender dommen over Moab.\n49:1 Om Ammons barn. S\u00e5 sier Herren: Har Israel ingen barn, eller har han ingen arving? Hvorfor har deres konge* tatt Gad til eie, og hans folk bosatt sig i dets byer? /\n49:2 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg lar krigsskrik h\u00f8re mot Rabba i Ammons land, og det skal bli til en \u00f8de grusdynge, og dets d\u00f8tre* skal brennes op med ild, og Israel skal ta sine eiere til eie, sier Herren. /\n49:3 Hyl, Hesbon! For Ai er \u00f8delagt. Skrik, I Rabbas d\u00f8tre, omgjord eder med sekk, jamre eder og l\u00f8p omkring ved kveene! For deres konge* g\u00e5r i fangenskap, hans prester og h\u00f8vdinger alle sammen. /\n49:4 Hvorfor roser du dig av dine daler, av din dals overflod, du frafalne datter, som setter din lit til dine skatter og sier: Hvem kan gj\u00f8re mig noget?\n49:5 Se, jeg lar frykt komme over dig, sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, fra alle dem som bor rundt omkring dig, og I skal bli drevet bort, hver til sin kant, uten at nogen samler de flyktende.\n49:6 Men derefter vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 Ammons barns fangenskap, sier Herren.\n49:7 Om Edom. S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Er det ikke mere nogen visdom i Teman? Finnes ikke lenger r\u00e5d hos de forstandige? Er deres visdom utt\u00f8mt?\n49:8 Fly, vend eder, skjul eder dypt nede, I Dedans innbyggere! For jeg lar Esaus ulykke komme over ham, den tid da jeg hjems\u00f8ker ham.\n49:9 Om vinh\u00f8stere kommer over dig, s\u00e5 vil de ikke levne nogen efterh\u00f8st, om tyver kommer om natten, s\u00e5 vil de \u00f8delegge til de har nok.\n49:10 For jeg kl\u00e6r Esau naken, jeg avdekker hans skjulesteder, og vil han skjule sig, s\u00e5 kan han det ikke; hans barn og hans br\u00f8dre og hans naboer blir \u00f8delagt, og han er ikke mere.\n49:11 Forlat dine farl\u00f8se! Jeg vil holde dem i live, og dine enker kan stole p\u00e5 mig.\n49:12 For s\u00e5 sier Herren: Se, de som det ikke tilkom \u00e5 drikke begeret*, de skal drikke, og s\u00e5 skulde du bli ustraffet? Nei, du skal ikke bli ustraffet, drikke skal du. /\n49:13 For jeg har svoret ved mig selv, sier Herren, at Bosra skal bli til en forferdelse, til spott, til en \u00f8rken og til en forbannelse, og alle dets byer skal bli til evige grusdynger.\n49:14 En tidende har jeg h\u00f8rt fra Herren, og et bud er sendt ut iblandt folkene: Samle eder og dra imot det, st\u00e5 op til krig!\n49:15 For se, jeg gj\u00f8r dig liten blandt folkene, foraktet blandt menneskene.\n49:16 Redsel over dig! Ditt hjertes overmot har d\u00e5ret dig, du som bor i fjellkl\u00f8fter, du som holder til oppe p\u00e5 h\u00f8idene. Om du bygger ditt rede h\u00f8it som \u00f8rnen, s\u00e5 vil jeg styrte dig ned derfra, sier Herren.\n49:17 Og Edom skal bli til en forferdelse; hver den som g\u00e5r forbi det, skal forferdes og spotte over alle dets plager.\n49:18 Som da Sodoma og Gomorra og dets nabobyer blev lagt i grus, sier Herren, skal ingen mann bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.\n49:19 Se, han* stiger op som en l\u00f8ve fra Jordans prakt** til de alltid gr\u00f8nne enger; for i et \u00f8ieblikk vil jeg jage Edoms folk bort derfra, og den som er utvalgt, ham vil jeg sette over det; for hvem er som jeg, og hvem vil stevne mig, og hvem er den hyrde som kan st\u00e5 for mitt \u00e5syn? / /\n49:20 H\u00f8r derfor det r\u00e5d som Herren har lagt mot Edom, og de tanker som han har tenkt mot Temans innbyggere: Visselig, de skal bli slept bort de sm\u00e5 lam; visselig, deres beitemark skal forferdes over dem.\n49:21 Ved braket av deres fall bever jorden; det lyder skrik som h\u00f8res like til det R\u00f8de Hav.\n49:22 Se, som en \u00f8rn farer han op og flyver og breder sine vinger ut over Bosra, og Edoms kjemper blir p\u00e5 den dag til mote som en kvinne i barnsn\u00f8d.\n49:23 Om Damaskus. Hamat og Arpad er blitt til skamme, for de har h\u00f8rt en ond tidende, de forg\u00e5r av angst; i havet er det uro, det kan ikke v\u00e6re stille.\n49:24 Damaskus er motl\u00f8st, det vender sig til flukt, forferdelse har grepet det; angst og veer har grepet det som den f\u00f8dende kvinne.\n49:25 Hvor den er forlatt, den lovpriste stad, min gledes by*! /\n49:26 Derfor skal dens unge menn falle p\u00e5 dens gater, og alle krigsmennene skal tilintetgj\u00f8res p\u00e5 den dag, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n49:27 Jeg vil sette ild p\u00e5 Damaskus' mur, og den skal fort\u00e6re Benhadads palasser.\n49:28 Om Kedar og om Hasors riker*, som Babels konge Nebukadnesar slo. S\u00e5 sier Herren: St\u00e5 op, dra op mot Kedar og \u00f8delegg \u00d8stens barn! /\n49:29 Deres telt og deres sm\u00e5fe skal de ta; deres telttepper og alle deres redskaper og deres kameler skal de f\u00f8re bort med sig, og de skal rope til dem: Redsel rundt omkring!\n49:30 Fly, flykt alt det I kan, skjul eder dypt nede, I Hasors innbyggere, sier Herren; for Babels konge Nebukadnesar har lagt r\u00e5d imot eder og tenkt ut ondt imot eder.\n49:31 St\u00e5 op, dra op mot et rolig folk, som bor trygt, sier Herren; de har hverken port eller bom, de bor for sig selv.\n49:32 Deres kameler skal bli til rov, og deres store buskap skal bli til h\u00e6rfang, og jeg vil sprede dem for alle vinder, dem med rundklippet h\u00e5r, og fra alle kanter vil jeg la ulykke komme over dem, sier Herren.\n49:33 Og Hasor skal bli til bolig for sjakaler, en \u00f8rken til evig tid; ingen mann skal bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.\n49:34 Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om Elam* i begynnelsen av Judas konge Sedekias' regjering: /\n49:35 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Se, jeg knekker Elams bue, deres beste v\u00e5ben.\n49:36 Og jeg vil la fire vinder fra himmelens fire hj\u00f8rner komme over Elam og sprede dem for alle disse vinder, og det skal ikke v\u00e6re noget folk som de bortdrevne fra Elam ikke kommer til.\n49:37 Og jeg vil gj\u00f8re Elam redd for sine fiender og for dem som st\u00e5r dem efter livet, og jeg vil la ulykke komme over dem, min brennende vrede, sier Herren, og jeg vil sende sverd efter dem, inntil jeg f\u00e5r gjort ende p\u00e5 dem.\n49:38 Og jeg vil sette min trone i Elam, og jeg vil utrydde konge og h\u00f8vdinger der, sier Herren.\n49:39 Men det skal skje i de siste dager, da vil jeg gj\u00f8re ende p\u00e5 Elams fangenskap, sier Herren.\n50:1 Dette er det ord Herren talte om Babel, om kaldeernes land, ved profeten Jeremias.\n50:2 Forkynn det iblandt folkene og kunngj\u00f8r det og l\u00f8ft op banner, kunngj\u00f8r det, d\u00f8lg det ikke, si: Babel er inntatt, Bel er blitt til skamme, Merodak er blitt forferdet, dets gudebilleder er blitt til skamme, dets vederstyggelige avguder er forferdet!\n50:3 For et folk drar op imot det fra nord, det gj\u00f8r dets land til en \u00f8rken, og det er ingen som bor i det; b\u00e5de mennesker og dyr er flyktet bort.\n50:4 I de dager og p\u00e5 den tid, sier Herren, skal Israels barn komme, de og Judas barn sammen; de skal g\u00e5 og gr\u00e5te, og Herren sin Gud skal de s\u00f8ke.\n50:5 Efter Sion skal de sp\u00f8rre, hit er deres \u00e5syn vendt: Kom og gi eder til Herren ved en evig pakt, som ikke glemmes!\n50:6 Fortapte f\u00e5r var mitt folk, deres hyrder hadde f\u00f8rt dem vill, til fjellene hadde de drevet dem bort*; fra fjell til haug gikk de, de glemte sitt hvilested. /\n50:7 Alle som traff dem, \u00e5t dem, og deres fiender sa: Vi skal ikke b\u00f8te for det - fordi de hadde syndet mot Herren, rettferdighetens bolig, og mot sine fedres h\u00e5p, Herren.\n50:8 Fly ut av Babel og dra bort fra kaldeernes land, og g\u00e5 som bukker foran hjorden!\n50:9 For se, jeg vekker og f\u00f8rer op imot Babel en skare av store folkeslag fra landet i nord, og de skal stille sig op imot det; av dem skal det bli inntatt; deres piler er som en pr\u00f8vet kjempes, ingen vender tilbake med uforrettet sak.\n50:10 Og Kaldea skal bli til rov; alle som r\u00f8ver det, skal mettes, sier Herren.\n50:11 Ja, gled eder bare, ja, juble bare, I som plyndrer min arv! Ja, hopp bare som en treskende kvige* og vrinsk som de sterke hester! /\n50:12 Eders mor blir storlig til skamme, hun som f\u00f8dte eder, blues; se, hun blir det siste blandt folkene, en \u00f8rken, et t\u00f8rt land og en \u00f8de mark.\n50:13 For Herrens vredes skyld skal det aldri bo folk der igjen, det hele skal bli til en \u00f8rken; hver den som g\u00e5r forbi Babel, skal forferdes og spotte over alle dets plager.\n50:14 Still eder op mot Babel rundt omkring, alle I som spenner bue! Skyt p\u00e5 det, spar ikke p\u00e5 pilene! For mot Herren har det syndet.\n50:15 Opl\u00f8ft h\u00e6rskrik mot det rundt omkring! Det har overgitt sig, dets grunnvoller er falt, dets murer er brutt ned; for det er Herrens hevn. Hevn eder p\u00e5 det! Gj\u00f8r mot det s\u00e5ledes som det har gjort!\n50:16 Utrydd av Babel b\u00e5de s\u00e5mann og den som f\u00f8rer sigden i h\u00f8stens tid! For det herjende sverd skal de vende sig hver til sitt folk og fly hver til sitt land.\n50:17 Et bortdrevet lam er Israel, l\u00f8ver har jaget det bort; f\u00f8rst \u00e5t Assurs konge det, og nu sist har Babels konge Nebukadnesar knust dets ben.\n50:18 Derfor sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, s\u00e5: Se, jeg hjems\u00f8ker Babels konge og hans land, likesom jeg har hjems\u00f8kt Assurs konge.\n50:19 Og jeg vil f\u00f8re Israel tilbake til dets beitemarker, og det skal beite p\u00e5 Karmel og i Basan, og p\u00e5 Efra'ims fjell og i Gilead skal det ete sig mett.\n50:20 I de dager og p\u00e5 den tid, sier Herren, skal de s\u00f8ke efter Israels misgjerning, men den skal ikke v\u00e6re til, og efter Judas synder, men de skal ikke finnes; for jeg vil tilgi dem som jeg lar bli igjen.\n50:21 Dra op mot Merata'ims* land og mot Pekods* innbyggere! Forf\u00f8lg dem, \u00f8delegg dem og sl\u00e5 dem med bann, sier Herren, og gj\u00f8r i alle deler som jeg har befalt dig! /\n50:22 Det er larm av krig i landet og stor \u00f8deleggelse.\n50:23 Hvor den er blitt knekket og knust den hammer som slo hele jorden! Hvor Babel er blitt til en forferdelse blandt folkene!\n50:24 Jeg stilte snare for dig, og du blev fanget, Babel, uten at du visste av det; du blev funnet og grepet; for mot Herren hadde du gitt dig i strid.\n50:25 Herren har \u00e5pnet sitt rustkammer og tatt frem sin vredes v\u00e5ben; for Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud, har et arbeid fore i kaldeernes land.\n50:26 Kom imot det fra alle kanter! \u00c5pne dets forr\u00e5dshus, dyng op som korndynger det som finnes der, og sl\u00e5 det med bann! La det ikke ha noget igjen!\n50:27 Drep alle dets okser*, la dem stige ned for \u00e5 slaktes! Ve over dem! For deres dag er kommet, deres hjems\u00f8kelses tid. /\n50:28 H\u00f8r! De er flyktet og undkommet fra Babels land for \u00e5 kunngj\u00f8re i Sion Herrens, v\u00e5r Guds hevn, hevnen for hans tempel!\n50:29 Kall skytterne sammen mot Babel, alle dem som spenner bue! Sl\u00e5 leir mot det rundt omkring, la ingen slippe unda! Betal det efter dets gjerninger, gj\u00f8r mot det i alle deler som det har gjort! For mot Herren har det oph\u00f8iet sig, mot Israels Hellige.\n50:30 Derfor skal dets unge menn falle p\u00e5 dets gater, og alle dets krigsmenn skal tilintetgj\u00f8res p\u00e5 den dag, sier Herren.\n50:31 Se, jeg kommer over dig, Sadon*, sier Herren, Israels Gud, h\u00e6rskarenes Gud; for din dag er kommet, den tid da jeg hjems\u00f8ker dig. /\n50:32 Og Sadon skal snuble og falle uten \u00e5 ha nogen som reiser det op, og jeg vil sette ild p\u00e5 dets byer, og den skal fort\u00e6re alt rundt omkring det.\n50:33 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Undertrykt er b\u00e5de Israels barn og Judas barn, og alle de som har f\u00f8rt dem i fangenskap, holder dem fast; de nekter \u00e5 la dem fare.\n50:34 Deres gjenl\u00f8ser er sterk, Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er hans navn; han skal visselig f\u00f8re deres sak og la jorden f\u00e5 ro, men volde Babels innbyggere uro.\n50:35 Sverd over kaldeerne, sier Herren, over Babels innbyggere, over dets h\u00f8vdinger og over dets vismenn!\n50:36 Sverd over snakkerne*! De skal st\u00e5 der som d\u00e5rer. Sverd over dets kjemper! De skal bli forferdet. /\n50:37 Sverd over dets hester og over dets vogner og over alle de fremmede krigsfolk blandt dem! De skal bli til kvinner. Sverd over dets skatter! De skal bli r\u00f8vet.\n50:38 T\u00f8rke over dets vann! De skal t\u00f8rkes ut. For det er et land med avgudsbilleder, og med sine gruelige avguder ter de sig som rasende.\n50:39 Derfor skal \u00f8rkenens dyr bo der sammen med ville hunder, og strutser skal bo i det; og det skal aldri mere reise sig igjen, og slekt efter slekt skal ingen bo der.\n50:40 Som da Gud la Sodoma og Gomorra og dets nabobyer i grus, sier Herren, skal ingen mann bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.\n50:41 Se, et folk kommer fra nord, et stort folk, og mange konger skal st\u00e5 frem fra jordens ytterste ende.\n50:42 Bue og spyd holder de i h\u00e5nden, de er grusomme og sk\u00e5ner ingen; deres r\u00f8st bruser som havet, og p\u00e5 hester kommer de ridende, rustet som en krigsmann, mot dig, Babels datter!\n50:43 Babels konge har h\u00f8rt ryktet om dem, og hans hender er blitt kraftl\u00f8se; angst har grepet ham, smerter som den f\u00f8dende kvinnes.\n50:44 Se, han* stiger op som en l\u00f8ve fra Jordans prakt til de alltid gr\u00f8nne enger; for i et \u00f8ieblikk vil jeg jage dem** bort derfra, og den som er utvalgt, ham vil jeg sette over det; for hvem er som jeg, og hvem vil stevne mig, og hvem er den hyrde som kan bli st\u00e5ende for mitt \u00e5syn? / /\n50:45 H\u00f8r derfor det r\u00e5d som Herren har lagt mot Babel, og de tanker som han har tenkt mot kaldeernes land: Visselig, de skal bli slept bort de sm\u00e5 lam; visselig, deres beitemark skal forferdes over dem.\n50:46 Ved det rop: Babel er inntatt, bever jorden, og det h\u00f8res skrik blandt folkene.\n51:1 S\u00e5 sier Herren: Se, jeg vekker et \u00f8deleggende v\u00e6r over Babel og over innbyggerne i Leb-Kamai*. /\n51:2 Og jeg sender fremmede mot Babel, og de skal kaste det som korn og t\u00f8mme dets land; for de skal falle over det fra alle kanter p\u00e5 ulykkens dag.\n51:3 Mot den som spenner bue, skal bueskytteren spenne sin bue, og mot den som kneiser i sin brynje; spar ikke dets unge menn, sl\u00e5 hele dets h\u00e6r med bann!\n51:4 Og drepte menn skal falle i kaldeernes land, og gjennemborede menn p\u00e5 dets gater.\n51:5 For Israel og Juda er ikke enker, forlatt av sin Gud, Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skj\u00f8nt deres land er fullt av skyld mot Israels Hellige.\n51:6 Fly ut av Babel, hver mann m\u00e5 redde sitt liv! Se til at I ikke omkommer ved Babels misgjerning! En hevnens tid er det for Herren; han gjengjelder Babel det som det har gjort.\n51:7 Babel var et gullbeger i Herrens h\u00e5nd, som gjorde hele jorden drukken; av dets vin drakk folkene, derfor tedde folkene sig som rasende.\n51:8 Med ett er Babel falt og blitt knust; jamre over det, hent balsam for dets smerte! Kanskje det kunde l\u00e6ges.\n51:9 Vi har s\u00f8kt \u00e5 l\u00e6ge Babel, men det lot sig ikke l\u00e6ge. Forlat det, s\u00e5 vi kan g\u00e5 hver til sitt land! For dommen over det n\u00e5r til himmelen og hever sig til skyene.\n51:10 Herren har latt v\u00e5r rettferdige sak komme frem i dagen; kom, la oss fortelle i Sion Herrens, v\u00e5r Guds gjerning!\n51:11 Gj\u00f8r pilene blanke, grip skjoldene! Herren har vakt mederkongenes \u00e5nd; for mot Babel er hans tanke rettet, han vil \u00f8delegge det; for det er Herrens hevn, hevnen for hans tempel.\n51:12 L\u00f8ft banner mot Babels murer, hold sterk vakt, sett ut vaktposter, legg bakhold! For Herren har b\u00e5de tenkt ut og setter i verk det som han har talt imot Babels innbyggere.\n51:13 Du som bor ved store vann, du som er rik p\u00e5 skatter! Din ende er kommet, m\u00e5let for din vinning er fullt.\n51:14 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har svoret ved sig selv: Har jeg enn fylt dig med mennesker som med gresshopper, skal det allikevel opl\u00f8ftes et frydeskrik over dig.\n51:15 Han er den som skapte jorden ved sin kraft, som grunnfestet jorderike ved sin visdom og utspente himmelen ved sin forstand.\n51:16 Ved sin torden lar han vannene i himmelen bruse; han lar dunster stige op fra jordens ende, sender lyn med regn og f\u00f8rer vind ut av sine forr\u00e5dskammer.\n51:17 Hvert menneske blir ufornuftig, uten forstand; hver gullsmed har skam av sine utsk\u00e5rne billeder, hans st\u00f8pte billeder er l\u00f8gn, og det er ingen \u00e5nd i dem.\n51:18 De er tomhet, et verk som vekker spott; p\u00e5 sin hjems\u00f8kelses tid skal de g\u00e5 til grunne.\n51:19 Ikke er han som er Jakobs del, lik dem; for han er den som har skapt alle ting og den \u00e6tt som er hans arv; Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er hans navn.\n51:20 Du* er min hammer, mitt krigsv\u00e5ben, og med dig knuser jeg folkeslag, og med dig \u00f8delegger jeg kongeriker; /\n51:21 med dig knuser jeg hest og rytter, og med dig knuser jeg vogn og kj\u00f8rer;\n51:22 med dig knuser jeg mann og kvinne, og med dig knuser jeg gammel og ung, yngling og jomfru;\n51:23 med dig knuser jeg hyrde og hjord, og med dig knuser jeg pl\u00f8ieren og hans okser, og med dig knuser jeg stattholdere og landsh\u00f8vdinger.\n51:24 Men jeg gjengjelder Babel og alle Kaldeas innbyggere for eders \u00f8ine all den ondskap som de har gjort mot Sion, sier Herren.\n51:25 Se, jeg kommer over dig, du fordervelsens berg, sier Herren, du som forderver all jorden, og jeg vil rekke ut min h\u00e5nd mot dig og velte dig ned fra fjellknausene og gj\u00f8re dig til et utbrent berg.\n51:26 Og fra dig skal ingen ta sten til hj\u00f8rne eller sten til grunnvoll; men til evige \u00f8rkener skal du bli, sier Herren.\n51:27 L\u00f8ft banner i landet, st\u00f8t i basun blandt folkene, innvi folkeslag til kamp mot det, kall sammen mot det Ararats, Minnis og Askenas' riker, innsett h\u00f8vedsmenn imot det, f\u00f8r hester frem som strih\u00e5rede gresshopper!\n51:28 Innvi folkeslag til kamp mot det, kongene i Media, dets stattholdere og alle dets landsh\u00f8vdinger og hele det land han* r\u00e5der over! /\n51:29 Da skjelver jorden og bever; for Herrens tanker mot Babel blir fullbyrdet: \u00e5 gj\u00f8re Babels land til en \u00f8rken, s\u00e5 ingen bor der.\n51:30 Babels kjemper har holdt op \u00e5 stride, de sitter stille i borgene, deres kraft er borte, de er blitt til kvinner; det er satt ild p\u00e5 dets boliger, dets bommer er sprengt.\n51:31 L\u00f8per l\u00f8per mot l\u00f8per og bud mot bud for \u00e5 melde Babels konge at hans stad er inntatt p\u00e5 alle kanter,\n51:32 vadestedene er i fiendens vold, vanndammene utt\u00f8rket med ild, og krigsmennene forferdet.\n51:33 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud: Babels datter er som en treskeplass n\u00e5r den blir stampet h\u00e5rd; ennu en liten stund, s\u00e5 kommer h\u00f8stens tid for henne.\n51:34 Babels konge Nebukadnesar har ett oss, har \u00f8delagt oss, har satt oss bort som et tomt kar, har opslukt oss som et sj\u00f8uhyre, har fylt sin buk med min kostelige mat; han har drevet oss bort.\n51:35 Den vold jeg har lidt i mitt kj\u00f8tt, m\u00e5tte den komme over Babel, s\u00e5 m\u00e5 Sions innbyggere si, og mitt blod komme over Kaldeas innbyggere, s\u00e5 m\u00e5 Jerusalem si.\n51:36 Derfor sier Herren s\u00e5: Se, jeg f\u00f8rer din sak og utf\u00f8rer din hevn, og jeg vil t\u00f8rke ut dets hav og gj\u00f8re dets kilde t\u00f8rr.\n51:37 Og Babel skal bli til grusdynger, en bolig for sjakaler, til en forferdelse og til spott, s\u00e5 ingen bor der.\n51:38 De br\u00f8ler alle sammen som unge l\u00f8ver, de brummer som l\u00f8veunger.\n51:39 N\u00e5r de er blitt hete*, vil jeg gj\u00f8re et drikkelag for dem og gj\u00f8re dem drukne, forat de skal juble og s\u00e5 falle i en evig s\u00f8vn og ikke v\u00e5kne**, sier Herren. / /\n51:40 Jeg vil f\u00f8re dem ned som lam til \u00e5 slaktes, som v\u00e6rer og gjetebukker.\n51:41 Se, Sesak* er blitt h\u00e6rtatt, all jordens pris er blitt inntatt! Hvor Babel er blitt til en forferdelse blandt folkene! /\n51:42 Havet er steget op over Babel, det er skjult av dets brusende b\u00f8lger.\n51:43 Dets byer er blitt til en \u00f8rken, et t\u00f8rt land og en \u00f8de mark, et land som ingen mann bor i, og som intet menneskebarn drar igjennem.\n51:44 Og jeg hjems\u00f8ker Bel i Babel og drar det han har slukt, ut av hans munn, og folkeslag skal ikke mere str\u00f8mme til ham; ogs\u00e5 Babels mur er falt.\n51:45 Dra ut av det, mitt folk, hver mann m\u00e5 redde sitt liv - for Herrens brennende vrede!\n51:46 Og v\u00e6r ikke motfalne og redde for de rykter som h\u00f8res i landet, om det i et \u00e5r kommer et rykte, og derefter i et annet \u00e5r et annet rykte, og om det r\u00e5der vold i landet, og hersker reiser sig mot hersker.\n51:47 Se, derfor skal dager komme da jeg hjems\u00f8ker Babels utsk\u00e5rne billeder, og hele dets land skal bli til skamme, og alle dets menn skal bli drept og falle der.\n51:48 Og himmel og jord og alt som i dem er, skal juble over Babel; for fra nord skal \u00f8deleggerne komme over det, sier Herren.\n51:49 Ogs\u00e5 Babel skal falle, I av Israel som er sl\u00e5tt ihjel! Ogs\u00e5 Babels innbyggere skal falle, I som er sl\u00e5tt ihjel over den hele jord!\n51:50 I som er undkommet fra sverdet, dra bort, stans ikke, kom Herren i hu fra det fjerne land og minnes Jerusalem!\n51:51 Vi var blitt til skamme; for vi m\u00e5tte h\u00f8re h\u00e5nsord; skam dekket v\u00e5rt \u00e5syn, for fremmede var kommet over helligdommene i Herrens hus.\n51:52 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg hjems\u00f8ker dets utsk\u00e5rne billeder, og i hele dets land skal s\u00e5rede menn st\u00f8nne.\n51:53 Om Babel enn vil stige op til himmelen, og om det enn vil gj\u00f8re sin h\u00f8ie festning utilgjengelig, s\u00e5 skal allikevel \u00f8deleggere fra mig komme over det, sier Herren.\n51:54 Skrik lyder fra Babel, det er stor \u00f8deleggelse i kaldeernes land.\n51:55 For Herren \u00f8delegger Babel og gj\u00f8r ende p\u00e5 den sterke larm i byen; og deres* b\u00f8lger skal bruse som store vann, deres larmende r\u00f8st skal la sig h\u00f8re. /\n51:56 For over det, over Babel, kommer en \u00f8delegger, og dets kjemper blir fanget, deres buer knekket; for Herren er en gjengjeldelsens Gud, han l\u00f8nner, han gjengjelder.\n51:57 Og jeg vil gj\u00f8re dets h\u00f8vdinger og dets vismenn, dets stattholdere og dets landsh\u00f8vdinger og dets kjemper drukne, og de skal falle i en evig s\u00f8vn og ikke v\u00e5kne, sier kongen, han hvis navn er Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n51:58 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Babels mur, den brede, skal rives til grunnen, og dets porter, de h\u00f8ie, skal brennes op med ild, s\u00e5 folkeslag skal ha gjort sig m\u00f8ie for intet, og folkeferd arbeidet sig trette for ilden.\n51:59 Dette er det bud som profeten Jeremias gav Seraja, s\u00f8nn av Nerija, Mahsejas s\u00f8nn, da han drog til Babel sammen med Judas konge Sedekias i det fjerde \u00e5r av hans regjering - Seraja var den som s\u00f8rget for herbergene.\n51:60 Jeremias skrev op i en bok all den ulykke som skulde komme over Babel, alle disse ord som er skrevet om Babel.\n51:61 Og Jeremias sa til Seraja: N\u00e5r du kommer til Babel, da se til at du leser op alle disse ord!\n51:62 Og du skal si: Herre! Du har talt mot dette sted og sagt at du vil \u00f8delegge det, s\u00e5 det ikke skal v\u00e6re nogen som bor der, hverken menneske eller dyr, men at det skal bli til evige \u00f8rkener.\n51:63 Og n\u00e5r du er ferdig med \u00e5 lese op denne bok, da skal du binde en sten til den og kaste den ut i Eufrat,\n51:64 og du skal si: S\u00e5ledes skal Babel synke og ikke komme op igjen, for den ulykke som jeg lar komme over det, og avmektige skal de ligge der. Her ender Jeremias' ord.\n52:1 Sedekias var en og tyve \u00e5r gammel da han blev konge, og han regjerte elleve \u00e5r i Jerusalem; hans mor hette Hamital, datter av Jirmeja, og var fra Libna.\n52:2 Han gjorde hvad ondt var i Herrens \u00f8ine, aldeles som Jojakim hadde gjort.\n52:3 For p\u00e5 grunn av Herrens vrede gikk det s\u00e5 med Jerusalem og Juda, inntil han kastet dem bort fra sitt \u00e5syn. Og Sedekias falt fra kongen i Babel.\n52:4 I hans niende regjerings\u00e5r, i den tiende m\u00e5ned, p\u00e5 den tiende dag i m\u00e5neden, drog kongen i Babel Nebukadnesar med hele sin h\u00e6r mot Jerusalem og leiret sig imot det, og de bygget skanser mot det rundt omkring.\n52:5 Og de holdt byen kringsatt like til kong Sedekias' ellevte \u00e5r.\n52:6 I den fjerde m\u00e5ned, p\u00e5 den niende dag i m\u00e5neden, var hungersn\u00f8den s\u00e5 stor i byen at landets folk ikke hadde noget \u00e5 ete.\n52:7 Og byens mur blev gjennembrutt, og alle krigsmennene flyktet og drog ut av byen om natten gjennem porten mellem begge murene ved kongens have, mens kaldeerne l\u00e5 leiret mot byen rundt omkring; og de tok veien til \u00f8demarken.\n52:8 Men kaldeernes h\u00e6r satte efter kongen, og den n\u00e5dde Sedekias igjen p\u00e5 Jerikos \u00f8demarker; og hele hans h\u00e6r spredte sig og forlot ham.\n52:9 Og de grep kongen og f\u00f8rte ham op til Babels konge i Ribla i Hamatlandet, og han avsa dom over ham.\n52:10 Og Babels konge drepte Sedekias' s\u00f8nner for hans \u00f8ine; ogs\u00e5 alle Judas h\u00f8vdinger drepte han i Ribla.\n52:11 Og Babels konge lot Sedekias blinde, og han lot ham binde med to kobberlenker og f\u00f8rte ham til Babel og holdt ham i fengsel til hans d\u00f8dsdag.\n52:12 I den femte m\u00e5ned, p\u00e5 den tiende dag i m\u00e5neden - det var Babels konge Nebukadnesars nittende \u00e5r - kom Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, en av de h\u00f8ieste menn hos kongen i Babel, til Jerusalem.\n52:13 Han brente op Herrens hus og kongens hus, og alle Jerusalems hus - alle stormennenes hus - brente han op med ild.\n52:14 Og hele den h\u00e6r av kaldeere som h\u00f8vdingen over livvakten hadde med sig, rev ned alle murene omkring Jerusalem.\n52:15 Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, bortf\u00f8rte nogen av de ringeste av folket og resten av folket, dem som var blitt tilbake i byen, og overl\u00f8perne som var g\u00e5tt over til kongen i Babel, og resten av hopen.\n52:16 Bare nogen av de ringeste i landet lot Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, bli tilbake som ving\u00e5rdsmenn og jordbrukere.\n52:17 Kaldeerne slo i stykker kobbers\u00f8ilene i Herrens hus og fotstykkene og kobberhavet i Herrens hus og f\u00f8rte alt kobberet av dem til Babel.\n52:18 De tok ogs\u00e5 askeb\u00f8ttene og ildskuffene og knivene og bollene til \u00e5 sprenge blod med og r\u00f8kelsesk\u00e5lene og alle kobberkarene som hadde v\u00e6rt brukt til tjenesten.\n52:19 Ogs\u00e5 sk\u00e5lene og fyrfatene og bollene til \u00e5 sprenge blod med og askeb\u00f8ttene og lysestakene og r\u00f8kelsesk\u00e5lene og begerne, alt som var av gull, og alt som var av s\u00f8lv, det tok h\u00f8vdingen over livvakten.\n52:20 De to s\u00f8iler, det ene hav og de tolv kobberokser som var under fotstykkene som kong Salomo hadde latt gj\u00f8re for Herrens hus - i alle disse ting var kobberet ikke til \u00e5 veie.\n52:21 Og om s\u00f8ilene er \u00e5 si at den ene s\u00f8ile var atten alen h\u00f8i, og en tr\u00e5d p\u00e5 tolv alen n\u00e5dde omkring den; den var fire fingrer tykk, og hul.\n52:22 Og det var et s\u00f8ilehode p\u00e5 den av kobber, og det ene s\u00f8ilehode var fem alen h\u00f8it, og det var nettverk og granatepler p\u00e5 s\u00f8ilehodet rundt omkring, alt sammen av kobber, og likedan var det med den andre s\u00f8ile, som ogs\u00e5 hadde granatepler.\n52:23 Og granateplene var seks og nitti, som vendte utad; alle granateplene var hundre ved nettverket rundt omkring.\n52:24 H\u00f8vdingen over livvakten tok ypperstepresten Seraja og Sefanja, den n\u00e6st\u00f8verste prest, og de tre voktere ved d\u00f8rtreskelen,\n52:25 og fra byen tok han en hoffmann som var h\u00f8vedsmann over krigsfolkene, og syv menn som ennu fantes i byen av dem som stadig hadde adgang til kongen, og skriveren hos h\u00e6rf\u00f8reren, han som utskrev landets folk til krigstjeneste, og seksti menn av landets folk som fantes i byen -\n52:26 dem tok Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, og f\u00f8rte dem til Babels konge i Ribla,\n52:27 og Babels konge lot dem sl\u00e5 ihjel i Ribla i Hamat-landet. S\u00e5ledes blev Juda bortf\u00f8rt fra sitt land.\n52:28 Dette er tallet p\u00e5 dem som Nebukadnesar bortf\u00f8rte: I det syvende \u00e5r tre tusen og tre og tyve j\u00f8der;\n52:29 i Nebukadnesars attende \u00e5r \u00e5tte hundre og to og tretti sjeler fra Jerusalem;\n52:30 i Nebukadnesars tre og tyvende \u00e5r bortf\u00f8rte Nebusaradan, h\u00f8vdingen over livvakten, syv hundre og fem og firti sjeler av j\u00f8dene; det var i alt fire tusen og seks hundre sjeler.\n52:31 I det syv og trettiende \u00e5r efterat Judas konge Jojakin var bortf\u00f8rt, i den tolvte m\u00e5ned, p\u00e5 den fem og tyvende dag i m\u00e5neden, tok kongen i Babel Evilmerodak - i det \u00e5r han blev konge - Judas konge Jojakin til n\u00e5de og f\u00f8rte ham ut av fengslet.\n52:32 Og han talte vennlig med ham og satte hans stol ovenfor stolene til de andre konger som var hos ham i Babel.\n52:33 Han la sin fangedrakt av og \u00e5t stadig ved hans bord, s\u00e5 lenge han levde.\n52:34 Og han fikk sitt stadige underhold fra Babels konge, hver dag det han den dag trengte, s\u00e5 lenge han levde, like til sin d\u00f8dsdag.","title":"Norwegian Bible: Jeremiah","type":"page"}