{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/joh.htm","path":"bib/wb/nor/joh.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/joh.htm","text":"1:1 I begynnelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.\n1:2 Han var i begynnelsen hos Gud.\n1:3 Alt er blitt til ved ham, og uten ham er ikke noget blitt til av alt som er blitt til.\n1:4 I ham var liv, og livet var menneskenes lys.\n1:5 Og lyset skinner i m\u00f8rket, og m\u00f8rket tok ikke imot det.\n1:6 Det fremstod en mann, utsendt fra Gud; hans navn var Johannes;\n1:7 han kom til vidnesbyrd, for \u00e5 vidne om lyset, forat alle skulde komme til troen ved ham.\n1:8 Han var ikke lyset, men han skulde vidne om lyset.\n1:9 Det sanne lys, som oplyser hvert menneske, var i ferd med \u00e5 komme til verden.\n1:10 Han var i verden, og verden er blitt til ved ham, og verden kjente ham ikke.\n1:11 Han kom til sitt eget, og hans egne tok ikke imot ham.\n1:12 Men alle dem som tok imot ham, dem gav han rett til \u00e5 bli Guds barn, dem som tror p\u00e5 hans navn;\n1:13 og de er f\u00f8dt ikke av blod, heller ikke av kj\u00f8ds vilje, heller ikke av manns vilje, men av Gud.\n1:14 Og Ordet blev kj\u00f8d og tok bolig iblandt oss, og vi s\u00e5 hans herlighet - en herlighet som den en enb\u00e5ren s\u00f8nn har fra sin far - full av n\u00e5de og sannhet.\n1:15 Johannes vidner om ham og roper: Det var denne om hvem jeg sa: Han som kommer efter mig, er kommet foran mig, fordi han var f\u00f8r mig.\n1:16 For av hans fylde har vi alle f\u00e5tt, og det n\u00e5de over n\u00e5de;\n1:17 for loven blev gitt ved Moses, n\u00e5den og sannheten kom ved Jesus Kristus.\n1:18 Ingen har nogensinne sett Gud; den enb\u00e5rne S\u00f8nn, som er i Faderens skj\u00f8d, han har forklaret ham.\n1:19 Og dette er Johannes' vidnesbyrd, da j\u00f8dene sendte prester og levitter fra Jerusalem for \u00e5 sp\u00f8rre ham: Hvem er du?\n1:20 Da bekjente han og nektet ikke; han bekjente: Jeg er ikke Messias.\n1:21 Og de spurte ham: Hvad da? Er du Elias? Han sa: Det er jeg ikke. Er du profeten? Og han svarte: Nei.\n1:22 De sa da til ham: Hvem er du? s\u00e5 vi kan gi dem svar som har sendt oss; hvad sier du om dig selv?\n1:23 Han sa: Jeg er en r\u00f8st av en som roper i \u00f8rkenen: Gj\u00f8r Herrens vei jevn, som profeten Esaias har sagt.\n1:24 Og de som var utsendt, var fariseere,\n1:25 og de spurte ham: Hvorfor d\u00f8per du da, n\u00e5r du ikke er Messias, og heller ikke Elias, og heller ikke profeten?\n1:26 Johannes svarte dem: Jeg d\u00f8per med vann; midt iblandt eder st\u00e5r den I ikke kjenner,\n1:27 han som kommer efter mig, han hvis skorem jeg ikke er verdig til \u00e5 l\u00f8se.\n1:28 Dette skjedde i Betania p\u00e5 hin side Jordan, hvor Johannes d\u00f8pte.\n1:29 Dagen efter ser han Jesus komme til sig og sier: Se der Guds lam, som b\u00e6rer verdens synd!\n1:30 Det er ham om hvem jeg sa: Efter mig kommer en mann som er kommet foran mig, fordi han var f\u00f8r mig.\n1:31 Og jeg kjente ham ikke; men forat han skulde \u00e5penbares for Israel, derfor er jeg kommet og d\u00f8per med vann.\n1:32 Og Johannes vidnet og sa: Jeg har sett \u00c5nden komme ned som en due fra himmelen, og han blev over ham.\n1:33 Og jeg kjente ham ikke; men han som sendte mig for \u00e5 d\u00f8pe med vann, han sa til mig: Den du ser \u00c5nden komme ned og bli over, han er den som d\u00f8per med den Hellige \u00c5nd;\n1:34 og jeg har sett det, og jeg har vidnet at han er Guds S\u00f8nn.\n1:35 Dagen efter stod atter Johannes og to av hans disipler der,\n1:36 og han s\u00e5 Jesus som kom g\u00e5ende, og sa: Se der Guds lam!\n1:37 Og de to disipler h\u00f8rte hans ord, og de fulgte efter Jesus.\n1:38 Da vendte Jesus sig om, og da han s\u00e5 de fulgte efter ham, sa han til dem:\n1:39 Hvad s\u00f8ker I? De sa til ham: Rabbi! det er utlagt: mester! hvor har du ditt herberge?\n1:40 Han sa til dem: Kom og se! Da kom de og s\u00e5 hvor han hadde sitt herberge, og de blev hos ham den dag; det var omkring den tiende time.\n1:41 En av de to som h\u00f8rte hint ord av Johannes og fulgte efter ham, var Andreas, Simon Peters bror;\n1:42 han finner f\u00f8rst sin bror Simon, og sier til ham: Vi har funnet Messias, det er utlagt: Kristus.\n1:43 Og han f\u00f8rte ham til Jesus. Jesus s\u00e5 p\u00e5 ham og sa: Du er Simon, Johannes' s\u00f8nn; du skal hete Kefas, det er utlagt: Peter.\n1:44 Dagen efter vilde han dra derfra til Galilea, og han traff Filip. Og Jesus sa til ham: F\u00f8lg mig!\n1:45 Men Filip var fra Betsaida, Andreas' og Peters by.\n1:46 Filip traff Natanael, og sa til ham: Ham som Moses har skrevet om i loven, og likes\u00e5 profetene, ham har vi funnet: Jesus, Josefs s\u00f8nn, fra Nasaret!\n1:47 Og Natanael sa til ham: Kan det komme noget godt fra Nasaret? Filip sa til ham: Kom og se!\n1:48 Jesus s\u00e5 Natanael komme bortimot sig, og sa om ham: Se, det er en ekte israelitt, som det ikke er svik i.\n1:49 Natanael sa til ham: Hvor kjenner du mig fra? Jesus svarte og sa til ham: F\u00f8r Filip kalte p\u00e5 dig, mens du var under fikentreet, s\u00e5 jeg dig.\n1:50 Natanael svarte ham: Rabbi! du er Guds S\u00f8nn, du er Israels konge!\n1:51 Jesus svarte og sa til ham: Fordi jeg sa dig at jeg s\u00e5 dig under fikentreet, derfor tror du? Du skal f\u00e5 se det som er st\u00f8rre enn dette.\n1:52 Og han sa til ham: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I skal se himmelen \u00e5pnet og Guds engler stige op og stige ned over Menneskes\u00f8nnen.\n2:1 Og p\u00e5 den tredje dag var det et bryllup i Kana i Galilea, og Jesu mor var der;\n2:2 men ogs\u00e5 Jesus og hans disipler var innbudt til bryllupet.\n2:3 Og da det blev mangel p\u00e5 vin, sa Jesu mor til ham: De har ikke vin.\n2:4 Jesus sa til henne: Hvad har jeg med dig \u00e5 gj\u00f8re, kvinne? Min time er ennu ikke kommet.\n2:5 Hans mor sa til tjenerne: Hvad han sier eder, det skal I gj\u00f8re.\n2:6 Nu stod der, efter j\u00f8denes renselsesskikk, seks vannkar av sten, hvert p\u00e5 to eller tre anker.\n2:7 Jesus sa til dem: Fyll karene med vann! Og de fylte dem til randen.\n2:8 S\u00e5 sa han til dem: \u00d8s nu op og b\u00e6r det til kj\u00f8kemesteren! Og de bar det til ham.\n2:9 Men da kj\u00f8kemesteren smakte vannet som var blitt til vin, og ikke visste hvor den kom fra - men tjenerne som hadde \u00f8st vannet, de visste det - da kalte kj\u00f8kemesteren p\u00e5 brudgommen og sa til ham:\n2:10 Hver mann setter f\u00f8rst den gode vin frem, og n\u00e5r de er blitt drukne, da den ringere; du har gjemt den gode vin til nu.\n2:11 Dette sitt f\u00f8rste tegn gjorde Jesus i Kana i Galilea og \u00e5penbarte sin herlighet; og hans disipler trodde p\u00e5 ham.\n2:12 Derefter drog han ned til Kapernaum, han selv og hans mor og hans br\u00f8dre og hans disipler, og der blev de nogen f\u00e5 dager.\n2:13 Og j\u00f8denes p\u00e5ske var n\u00e6r, og Jesus drog op til Jerusalem.\n2:14 Og i templet fant han dem som solgte okser og f\u00e5r og duer, og pengevekslerne som satt der,\n2:15 og han gjorde sig en svepe av rep og drev alle ut av templet, b\u00e5de f\u00e5rene og oksene, og pengevekslernes penger spilte han, og deres bord veltet han,\n2:16 og til due-kremmerne sa han: Ta dette bort herfra! gj\u00f8r ikke min Faders hus til en handelsbod!\n2:17 Men hans disipler kom i hu at det er skrevet: Nidkj\u00e6rhet for ditt hus skal fort\u00e6re mig.\n2:18 Da tok j\u00f8dene til orde og sa til ham: Hvad for tegn viser du oss, siden du gj\u00f8r dette?\n2:19 Jesus svarte og sa til dem: Bryt dette tempel ned, og p\u00e5 tre dager skal jeg gjenreise det.\n2:20 Da sa j\u00f8dene: I seks og firti \u00e5r har det v\u00e6rt bygget p\u00e5 dette tempel, og du vil gjenreise det p\u00e5 tre dager?\n2:21 Men han talte om sitt legemes tempel.\n2:22 Da han nu var opstanden fra de d\u00f8de, kom hans disipler i hu at han hadde sagt dette, og de trodde Skriften og det ord som Jesus hadde sagt.\n2:23 Mens han nu var i Jerusalem i p\u00e5sken, p\u00e5 h\u00f8itiden, trodde mange p\u00e5 hans navn da de s\u00e5 de tegn han gjorde;\n2:24 men Jesus selv betrodde sig ikke til dem, fordi han kjente alle,\n2:25 og fordi han ikke trengte til at nogen skulde vidne om et menneske; for han visste selv hvad som bodde i mennesket.\n3:1 Og det var en mann av fariseerne som hette Nikodemus, en av j\u00f8denes r\u00e5dsherrer;\n3:2 han kom til ham om natten og sa til ham: Rabbi! vi vet at du er en l\u00e6rer kommet fra Gud; for ingen kan gj\u00f8re disse tegn som du gj\u00f8r, uten at Gud er med ham.\n3:3 Jesus svarte og sa til ham: Sannelig, sannelig sier jeg dig: Uten at nogen blir f\u00f8dt p\u00e5 ny, kan han ikke se Guds rike.\n3:4 Nikodemus sier til ham: Hvorledes kan et menneske f\u00f8des n\u00e5r han er gammel? kan han vel annen gang komme inn i sin mors liv og f\u00f8des?\n3:5 Jesus svarte: Sannelig, sannelig sier jeg dig: Uten at nogen blir f\u00f8dt av vann og \u00c5nd, kan han ikke komme inn i Guds rike.\n3:6 Det som er f\u00f8dt av kj\u00f8det, er kj\u00f8d, og det som er f\u00f8dt av \u00c5nden, er \u00e5nd.\n3:7 Undre dig ikke over at jeg sa til dig: I m\u00e5 f\u00f8des p\u00e5 ny!\n3:8 Vinden bl\u00e5ser dit den vil, og du h\u00f8rer den suser; men du vet ikke hvor den kommer fra, og hvor den farer hen; s\u00e5ledes er det med hver den som er f\u00f8dt av \u00c5nden.\n3:9 Nikodemus svarte og sa til ham: Hvorledes kan dette skje?\n3:10 Jesus svarte og sa til ham: Du er Israels l\u00e6rer, og vet ikke dette?\n3:11 Sannelig, sannelig sier jeg dig: Vi taler det vi vet, og vi vidner det vi har sett, og I tar ikke imot v\u00e5rt vidnesbyrd.\n3:12 N\u00e5r jeg har sagt eder de jordiske ting, og I ikke tror, hvorledes skal I da tro om jeg sier eder de himmelske?\n3:13 Og dog er ingen steget op til himmelen uten han som er steget ned fra himmelen, Menneskes\u00f8nnen, som er i himmelen.\n3:14 Og likesom Moses oph\u00f8iet slangen i \u00f8rkenen, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnen oph\u00f8ies,\n3:15 forat hver den som tror p\u00e5 ham, skal ha evig liv.\n3:16 For s\u00e5 har Gud elsket verden at han gav sin S\u00f8nn, den enb\u00e5rne, forat hver den som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortapes, men ha evig liv;\n3:17 for Gud sendte ikke sin S\u00f8nn til verden for \u00e5 d\u00f8mme verden, men forat verden skulde bli frelst ved ham.\n3:18 Den som tror p\u00e5 ham, blir ikke d\u00f8mt; den som ikke tror, er allerede d\u00f8mt, fordi han ikke har trodd p\u00e5 Guds enb\u00e5rne S\u00f8nns navn.\n3:19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elsket m\u00f8rket fremfor lyset; for deres gjerninger var onde.\n3:20 For hver den som gj\u00f8r ondt, hater lyset og kommer ikke til lyset, forat hans gjerninger ikke skal bli refset;\n3:21 men den som gj\u00f8r sannheten, han kommer til lyset, forat hans gjerninger m\u00e5 bli \u00e5penbaret; for de er gjort i Gud.\n3:22 Derefter kom Jesus og hans disipler til Judea, og han blev der sammen med dem og d\u00f8pte.\n3:23 Men ogs\u00e5 Johannes d\u00f8pte, i \u00c6non, n\u00e6r ved Salim, fordi det var meget vann der, og folk kom dit og lot sig d\u00f8pe;\n3:24 for Johannes var enda ikke kastet i fengsel.\n3:25 Det blev nu en trette mellem Johannes' disipler og en j\u00f8de om renselsen,\n3:26 og de kom til Johannes og sa til ham: Rabbi! han som var hos dig p\u00e5 hin side Jordan, han som du har gitt vidnesbyrd, se, han d\u00f8per, og alle kommer til ham!\n3:27 Johannes svarte og sa: Et menneske kan ikke f\u00e5 noget uten at det er gitt ham fra himmelen.\n3:28 I er selv mine vidner at jeg sa: Jeg er ikke Messias, men: Jeg er utsendt foran ham.\n3:29 Den som har bruden, han er brudgom; men brudgommens venn, som st\u00e5r og h\u00f8rer p\u00e5 ham, gleder sig storlig over brudgommens r\u00f8st. Denne min glede er nu blitt fullkommen.\n3:30 Han skal vokse, jeg skal avta.\n3:31 Han som kommer ovenfra, er over alle; den som er av jorden, er av jorden og taler av jorden. Han som kommer fra himmelen, er over alle;\n3:32 det han har sett og h\u00f8rt, det vidner han, og ingen tar imot hans vidnesbyrd;\n3:33 den som har tatt imot hans vidnesbyrd, han har stadfestet at Gud er sanndru.\n3:34 For han som Gud har utsendt, taler Guds ord; for Gud gir ikke \u00c5nden efter m\u00e5l.\n3:35 Faderen elsker S\u00f8nnen, og alt har han gitt i hans h\u00e5nd.\n3:36 Den som tror p\u00e5 S\u00f8nnen, har evig liv; men den som ikke vil tro p\u00e5 S\u00f8nnen, skal ikke se livet, men Guds vrede blir over ham.\n4:1 Da nu Herren fikk vite at fariseerne hadde h\u00f8rt at Jesus vant flere disipler og d\u00f8pte flere enn Johannes\n4:2 - dog var det ikke Jesus selv som d\u00f8pte, men hans disipler -\n4:3 da forlot han Judea og drog atter bort til Galilea.\n4:4 Han m\u00e5tte da reise gjennem Samaria.\n4:5 S\u00e5 kom han til en by i Samaria, som heter Sykar, n\u00e6r ved det stykke land som Jakob gav sin s\u00f8nn Josef;\n4:6 og der var Jakobs br\u00f8nn. Jesus, som var trett av reisen, satt nu der ved br\u00f8nnen; det var omkring den sjette time.\n4:7 En kvinne fra Samaria kommer for \u00e5 dra op vann. Jesus sier til henne: Gi mig \u00e5 drikke!\n4:8 Hans disipler var g\u00e5tt bort til byen for \u00e5 kj\u00f8pe mat.\n4:9 Den samaritanske kvinne sier da til ham: Hvorledes kan du som er j\u00f8de, be mig, en samaritansk kvinne, om \u00e5 f\u00e5 drikke? - for j\u00f8der har ikke samkvem med samaritaner.\n4:10 Jesus svarte og sa til henne: Kjente du Guds gave, og visste du hvem det er som sier til dig: Gi mig \u00e5 drikke! da hadde du bedt ham, og han hadde gitt dig levende vann.\n4:11 Kvinnen sier til ham: Herre! du har jo ikke noget \u00e5 dra op vann med, og br\u00f8nnen er dyp; hvor har du da det levende vann fra?\n4:12 Du er da vel ikke st\u00f8rre enn v\u00e5r far Jakob, som gav oss br\u00f8nnen og selv drakk av den, han og hans s\u00f8nner og hans fe?\n4:13 Jesus svarte og sa til henne: Enhver som drikker av dette vann, skal t\u00f8rste igjen;\n4:14 men den som drikker av det vann jeg vil gi ham, skal aldri i evighet t\u00f8rste, men det vann jeg vil gi ham, blir i ham en kilde med vann som veller frem til evig liv.\n4:15 Kvinnen sier til ham: Herre! gi mig dette vann, s\u00e5 jeg kan slippe \u00e5 t\u00f8rste og \u00e5 g\u00e5 hit for \u00e5 dra op vann!\n4:16 Han sier til henne: G\u00e5 avsted, kall p\u00e5 din mann, og kom s\u00e5 hit!\n4:17 Kvinnen svarte: Jeg har ingen mann. Jesus sa til henne: Med rette sa du: Jeg har ingen mann;\n4:18 for du har hatt fem menn, og den du nu har, er ikke din mann. Der talte du sant.\n4:19 Kvinnen sier til ham: Herre! jeg ser at du er en profet.\n4:20 V\u00e5re fedre tilbad p\u00e5 dette fjell, og I sier at i Jerusalem er det sted hvor en skal tilbede.\n4:21 Jesus sier til henne: Tro mig, kvinne! den time kommer da I hverken skal tilbede Faderen p\u00e5 dette fjell eller i Jerusalem.\n4:22 I tilbeder det I ikke kjenner, vi tilbeder det vi kjenner; for frelsen kommer fra j\u00f8dene;\n4:23 men den time kommer, og er nu, da de sanne tilbedere skal tilbede Faderen i \u00e5nd og sannhet; for det er s\u00e5danne tilbedere Faderen vil ha.\n4:24 Gud er \u00e5nd, og de som tilbeder ham, b\u00f8r tilbede i \u00e5nd og sannhet.\n4:25 Kvinnen sier til ham: Jeg vet at Messias kommer, det er utlagt: Kristus; n\u00e5r han kommer, skal han forkynne oss alt.\n4:26 Jesus sier til henne: Det er mig, jeg som taler med dig!\n4:27 Og i det samme kom hans disipler, og de undret sig over at han talte med en kvinne; dog sa ingen: Hvad vil du henne, eller: hvorfor taler du med henne?\n4:28 Kvinnen lot da sin vannkrukke st\u00e5 og gikk bort til byen og sa til folket der:\n4:29 Kom og se en mann som har sagt mig alt jeg har gjort! Han skulde vel ikke v\u00e6re Messias?\n4:30 De gikk ut av byen og var p\u00e5 veien til ham.\n4:31 Imens bad disiplene ham og sa: Rabbi, et!\n4:32 Men han sa til dem: Jeg har mat \u00e5 ete som I ikke vet om.\n4:33 Disiplene sa da til hverandre: Skulde nogen ha b\u00e5ret mat til ham?\n4:34 Jesus sier til dem: Min mat er \u00e5 gj\u00f8re hans vilje som har sendt mig, og \u00e5 fullf\u00f8re hans gjerning.\n4:35 Sier ikke I at det ennu er fire m\u00e5neder, s\u00e5 kommer h\u00f8sten? Se, jeg sier eder: L\u00f8ft eders \u00f8ine og se markene, de er alt hvite til h\u00f8sten!\n4:36 Den som h\u00f8ster, f\u00e5r l\u00f8nn og samler frukt til evig liv, forat b\u00e5de den som s\u00e5r og den som h\u00f8ster, kan glede sig sammen;\n4:37 for her er det et sant ord at en s\u00e5r og en annen h\u00f8ster.\n4:38 Jeg har utsendt eder for \u00e5 h\u00f8ste det som ikke I har arbeidet med; andre har arbeidet, og I er kommet inn i deres arbeid.\n4:39 Men mange av samaritanene fra den by trodde p\u00e5 ham for kvinnens ords skyld, da hun vidnet: Han har sagt mig alt jeg har gjort.\n4:40 Da nu samaritanene kom til ham, bad de ham bli hos dem; og han blev der to dager.\n4:41 Og mange flere trodde for hans ords skyld,\n4:42 og de sa til kvinnen: Nu tror vi ikke lenger for din tales skyld; for vi har selv h\u00f8rt, og vi vet nu at han sannelig er verdens frelser.\n4:43 Efter de to dager drog han derfra til Galilea;\n4:44 for Jesus vidnet selv at en profet blir ikke aktet p\u00e5 sitt eget hjemsted.\n4:45 Da han nu kom til Galilea, tok galileerne imot ham, fordi de hadde sett alt det han hadde gjort i Jerusalem p\u00e5 h\u00f8itiden; for ogs\u00e5 de var kommet til h\u00f8itiden.\n4:46 Han kom da atter til Kana i Galilea, der hvor han hadde gjort vann til vin. Og det var en kongens mann i Kapernaum, som hadde en syk s\u00f8nn;\n4:47 da han fikk h\u00f8re at Jesus var kommet fra Judea til Galilea, drog han til ham og bad at han vilde komme ned og helbrede hans s\u00f8nn; for han var n\u00e6r ved \u00e5 d\u00f8.\n4:48 Jesus sa da til ham: Uten at I ser tegn og under, tror I ikke.\n4:49 Kongens mann sier til ham: Herre! kom ned f\u00f8r mitt barn d\u00f8r!\n4:50 Jesus sier til ham: G\u00e5 hjem, din s\u00f8nn lever! Mannen trodde det ord Jesus sa til ham, og gikk.\n4:51 Da han nu alt var p\u00e5 hjemveien, m\u00f8tte hans tjenere ham og fortalte at hans barn levde.\n4:52 Han spurte dem da om den time da det var blitt bedre med ham; de sa til ham: Ig\u00e5r ved den syvende time forlot feberen ham.\n4:53 Faren skj\u00f8nte da at det var den time da Jesus sa til ham: Din s\u00f8nn lever; og han trodde selv, og hele hans hus.\n4:54 Dette var det annet tegn som Jesus gjorde da han var kommet fra Judea til Galilea.\n5:1 Derefter var det en av j\u00f8denes h\u00f8itider, og Jesus drog op til Jerusalem.\n5:2 Men det er ved F\u00e5reporten i Jerusalem en dam som p\u00e5 hebraisk heter Betesda og har fem bueganger;\n5:3 i dem l\u00e5 en mengde syke: blinde, halte, visne.\n5:4 For en engel steg til visse tider ned i dammen og opr\u00f8rte vannet. Den som da f\u00f8rst steg ned efterat vannet var blitt opr\u00f8rt, han blev helbredet, hvad sykdom han s\u00e5 led av.\n5:5 Nu var der en mann som hadde v\u00e6rt syk i \u00e5tte og tretti \u00e5r;\n5:6 da Jesus s\u00e5 ham ligge der, og visste at han allerede hadde v\u00e6rt syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk?\n5:7 Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til \u00e5 kaste mig ned i dammen n\u00e5r vannet blir opr\u00f8rt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned f\u00f8r mig.\n5:8 Jesus sier til ham: St\u00e5 op, ta din seng og g\u00e5!\n5:9 Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag.\n5:10 J\u00f8dene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt \u00e5 b\u00e6re sengen.\n5:11 Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og g\u00e5!\n5:12 De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og g\u00e5?\n5:13 Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk p\u00e5 stedet.\n5:14 Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig!\n5:15 Mannen gikk bort, og fortalte j\u00f8dene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.\n5:16 Og derfor forfulgte j\u00f8dene Jesus, fordi han gjorde dette p\u00e5 en sabbat.\n5:17 Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; ogs\u00e5 jeg arbeider.\n5:18 Derfor stod da j\u00f8dene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare br\u00f8t sabbaten, men ogs\u00e5 kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik.\n5:19 Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: S\u00f8nnen kan ikke gj\u00f8re noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gj\u00f8r; for det han gj\u00f8r, det gj\u00f8r S\u00f8nnen likes\u00e5;\n5:20 for Faderen elsker S\u00f8nnen, og viser ham alt det han selv gj\u00f8r; og han skal vise ham st\u00f8rre gjerninger enn disse, forat I skal undre eder.\n5:21 For likesom Faderen opvekker de d\u00f8de og gj\u00f8r levende, s\u00e5ledes gj\u00f8r ogs\u00e5 S\u00f8nnen levende hvem han vil.\n5:22 For Faderen d\u00f8mmer heller ikke nogen, men har gitt S\u00f8nnen hele dommen,\n5:23 forat alle skal \u00e6re S\u00f8nnen, likesom de \u00e6rer Faderen. Den som ikke \u00e6rer S\u00f8nnen, \u00e6rer ikke Faderen, som har sendt ham.\n5:24 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som h\u00f8rer mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er g\u00e5tt over fra d\u00f8den til livet.\n5:25 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de d\u00f8de skal h\u00f8re Guds S\u00f8nns r\u00f8st, og de som h\u00f8rer, skal leve.\n5:26 For likesom Faderen har liv i sig selv, s\u00e5ledes har han ogs\u00e5 gitt S\u00f8nnen \u00e5 ha liv i sig selv,\n5:27 og han har gitt ham makt til \u00e5 holde dom, fordi han er en menneskes\u00f8nn.\n5:28 Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal h\u00f8re hans r\u00f8st,\n5:29 og de skal g\u00e5 ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse.\n5:30 Jeg kan ikke gj\u00f8re noget av mig selv; som jeg h\u00f8rer, s\u00e5 d\u00f8mmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg s\u00f8ker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig.\n5:31 Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant;\n5:32 det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant.\n5:33 I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten;\n5:34 jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst.\n5:35 Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys.\n5:36 Men jeg har det vidnesbyrd som er st\u00f8rre enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig \u00e5 fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gj\u00f8r, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig.\n5:37 Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne h\u00f8rt hans r\u00f8st eller sett hans skikkelse,\n5:38 og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke.\n5:39 I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig;\n5:40 og I vil ikke komme til mig for \u00e5 f\u00e5 liv.\n5:41 Jeg tar ikke \u00e6re av mennesker;\n5:42 men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kj\u00e6rligheten til Gud i eder.\n5:43 Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot.\n5:44 Hvorledes kan I tro, I som tar \u00e6re av hverandre, og den \u00e6re som er av den eneste Gud, den s\u00f8ker I ikke?\n5:45 I m\u00e5 ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders h\u00e5p til.\n5:46 For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet;\n5:47 men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord?\n6:1 Derefter drog Jesus bort til hin side av den Galileiske Sj\u00f8, Tiberias-sj\u00f8en;\n6:2 og meget folk fulgte ham, fordi de s\u00e5 de tegn han gjorde p\u00e5 de syke.\n6:3 Men Jesus gikk op i fjellet, og han satte sig der med sine disipler.\n6:4 Og p\u00e5sken, j\u00f8denes h\u00f8itid, var n\u00e6r.\n6:5 Da nu Jesus l\u00f8ftet sine \u00f8ine og s\u00e5 at meget folk kom til ham, sa han til Filip: Hvor skal vi kj\u00f8pe br\u00f8d, s\u00e5 disse kan f\u00e5 mat?\n6:6 Men dette sa han for \u00e5 pr\u00f8ve ham; for han visste selv hvad han vilde gj\u00f8re.\n6:7 Filip svarte ham: Br\u00f8d for to hundre penninger er ikke nok for dem s\u00e5 hver av dem kan f\u00e5 et lite stykke.\n6:8 En av hans disipler, Andreas, Simon Peters bror, sier til ham:\n6:9 Her er en liten gutt som har fem byggbr\u00f8d og to sm\u00e5fisker; men hvad er det til s\u00e5 mange?\n6:10 Jesus sa: La folket sette sig ned! Det var meget gress p\u00e5 stedet, og mennene satte sig da ned, omkring fem tusen i tallet.\n6:11 Da tok Jesus br\u00f8dene og takket, og delte dem ut til dem som satt der, likeledes av sm\u00e5fiskene, s\u00e5 meget de vilde ha.\n6:12 Men da de var blitt mette, sier han til sine disipler: Sank sammen stykkene som er blitt tilovers, forat ikke noget skal spilles!\n6:13 Da sanket de sammen, og de fylte tolv kurver med stykker av de fem byggbr\u00f8d, som var blitt tilovers efter dem som hadde ett.\n6:14 Da nu folket s\u00e5 det tegn han gjorde, sa de: Dette er i sannhet profeten som skal komme til verden.\n6:15 Da nu Jesus skj\u00f8nte at de vilde komme og ta ham med makt for \u00e5 gj\u00f8re ham til konge, gikk han fra dem og op i fjellet igjen, han selv alene.\n6:16 Men da det blev aften, gikk hans disipler ned til sj\u00f8en,\n6:17 og de gikk i en b\u00e5t og f\u00f3r over til hin side av sj\u00f8en, til Kapernaum. Og det var allerede blitt m\u00f8rkt, og Jesus var enda ikke kommet til dem.\n6:18 Og sj\u00f8en gikk h\u00f8it, for det bl\u00e5ste en sterk vind.\n6:19 Da de nu hadde rodd en fem og tyve eller tretti stadier, ser de Jesus g\u00e5 p\u00e5 sj\u00f8en og komme n\u00e6r til b\u00e5ten, og de blev redde.\n6:20 Men han sa til dem: Det er mig, frykt ikke!\n6:21 Nu vilde de ta ham op i b\u00e5ten, og straks kom b\u00e5ten til landet som de f\u00f3r til.\n6:22 Den n\u00e6ste dag s\u00e5 folket som stod p\u00e5 hin side av sj\u00f8en, at det ikke var nogen annen b\u00e5t der, og visste at det bare hadde v\u00e6rt \u00e9n, og at Jesus ikke var g\u00e5tt i b\u00e5ten sammen med sine disipler, men at hans disipler hadde faret bort alene.\n6:23 Imens kom det andre b\u00e5ter fra Tiberias n\u00e6r til det sted hvor de hadde f\u00e5tt mat efter Herrens takkeb\u00f8nn.\n6:24 Da nu folket s\u00e5 at Jesus ikke var der, og heller ikke hans disipler, gikk de i b\u00e5tene, og kom til Kapernaum og s\u00f8kte efter Jesus.\n6:25 Og da de fant ham p\u00e5 hin side av sj\u00f8en, sa de til ham: Rabbi! n\u00e5r er du kommet hit?\n6:26 Jesus svarte dem og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I s\u00f8ker mig, ikke fordi I s\u00e5 tegn, men fordi I \u00e5t av br\u00f8dene og blev mette.\n6:27 Arbeid ikke for den mat som forg\u00e5r, men for den mat som varer ved til evig liv, den som Menneskes\u00f8nnen skal gi eder! for p\u00e5 ham har hans Fader, Gud, satt sitt innsegl.\n6:28 De sa da til ham: Hvad skal vi gj\u00f8re for \u00e5 gj\u00f8re Guds gjerninger?\n6:29 Jesus svarte og sa til dem: Dette er Guds gjerning at I skal tro p\u00e5 den han har utsendt.\n6:30 De sa da til ham: Hvad tegn gj\u00f8r da du, s\u00e5 vi kan se det og tro dig? hvad gjerning gj\u00f8r du?\n6:31 V\u00e5re fedre \u00e5t manna i \u00f8rkenen, som skrevet st\u00e5r: Han gav dem br\u00f8d fra himmelen \u00e5 ete.\n6:32 Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Moses har ikke gitt eder br\u00f8det fra himmelen, men min Fader gir eder det sanne br\u00f8d fra himmelen;\n6:33 for Guds br\u00f8d er det som kommer ned fra himmelen og gir verden liv.\n6:34 De sa da til ham: Herre, gi oss alltid dette br\u00f8d!\n6:35 Jesus sa til dem: Jeg er livsens br\u00f8d; den som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som tror p\u00e5 mig, skal aldri nogensinne t\u00f8rste.\n6:36 Men jeg har sagt eder at I har sett mig og tror dog ikke.\n6:37 Alle de som Faderen gir mig, kommer til mig, og den som kommer til mig, vil jeg ingenlunde st\u00f8te ut;\n6:38 for jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for \u00e5 gj\u00f8re min vilje, men for \u00e5 gj\u00f8re hans vilje som har sendt mig,\n6:39 og dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg ikke skal miste noget av alt det han har gitt mig, men opreise det p\u00e5 den ytterste dag.\n6:40 For dette er min Faders vilje at hver den som ser S\u00f8nnen og tror p\u00e5 ham, skal ha evig liv, og at jeg skal opreise ham p\u00e5 den ytterste dag.\n6:41 Da knurret j\u00f8dene over ham fordi han sa: Jeg er det br\u00f8d som er kommet ned fra himmelen,\n6:42 og de sa: Er ikke dette Jesus, Josefs s\u00f8nn, hvis far og mor vi kjenner? Hvorledes kan han nu si: Jeg er kommet ned fra himmelen?\n6:43 Jesus svarte og sa til dem: Knurr ikke eder imellem!\n6:44 Ingen kan komme til mig uten at Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal opreise ham p\u00e5 den ytterste dag.\n6:45 Det st\u00e5r skrevet i profetene: Og de skal alle v\u00e6re l\u00e6rt av Gud. Hver den som h\u00f8rer av Faderen og l\u00e6rer, han kommer til mig.\n6:46 Ikke s\u00e5 at nogen har sett Faderen; bare han som er fra Gud, han har sett Faderen.\n6:47 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tror, har evig liv.\n6:48 Jeg er livsens br\u00f8d.\n6:49 Eders fedre \u00e5t manna i \u00f8rkenen og d\u00f8de;\n6:50 dette er det br\u00f8d som kommer ned fra himmelen, forat en skal ete av det og ikke d\u00f8.\n6:51 Jeg er det levende br\u00f8d, som er kommet ned fra himmelen; om nogen eter av dette br\u00f8d, skal han leve evindelig; og det br\u00f8d jeg vil gi, er mitt kj\u00f8d, som jeg vil gi for verdens liv.\n6:52 J\u00f8dene trettet da med hverandre og sa: Hvorledes kan han gi oss sitt kj\u00f8d \u00e5 ete?\n6:53 Jesus sa da til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Dersom I ikke eter Menneskes\u00f8nnens kj\u00f8d og drikker hans blod, har I ikke liv i eder.\n6:54 Den som eter mitt kj\u00f8d og drikker mitt blod, har evig liv, og jeg skal opreise ham p\u00e5 den ytterste dag;\n6:55 for mitt kj\u00f8d er i sannhet mat, og mitt blod er i sannhet drikke.\n6:56 Den som eter mitt kj\u00f8d og drikker mitt blod, han blir i mig og jeg i ham.\n6:57 Likesom den levende Fader har utsendt mig, og jeg lever ved Faderen, s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 den som eter mig, leve ved mig.\n6:58 Dette er det br\u00f8d som er kommet ned fra himmelen; ikke s\u00e5ledes som fedrene \u00e5t og d\u00f8de; den som eter dette br\u00f8d, skal leve evindelig.\n6:59 Dette sa han mens han l\u00e6rte i en synagoge i Kapernaum.\n6:60 Mange av hans disipler sa nu, da de h\u00f8rte det: Dette er en h\u00e5rd tale; hvem kan h\u00f8re den?\n6:61 Men da Jesus visste med sig selv at hans disipler knurret over dette, sa han til dem: Volder dette eder anst\u00f8t?\n6:62 Enn n\u00e5r I f\u00e5r se Menneskes\u00f8nnen fare op dit hvor han var f\u00f8r?\n6:63 Det er \u00c5nden som gj\u00f8r levende, kj\u00f8det gagner intet; de ord som jeg har talt til eder, er \u00e5nd og er liv.\n6:64 Men det er nogen av eder som ikke tror. For Jesus visste fra f\u00f8rst av hvem det var som ikke trodde, og hvem det var som skulde forr\u00e5de ham.\n6:65 Og han sa: Det var derfor jeg sa eder at ingen kan komme til mig uten at det er gitt ham av Faderen.\n6:66 Derfor drog mange av hans disipler sig tilbake og gikk ikke lenger omkring med ham.\n6:67 Jesus sa da til de tolv: Vil ogs\u00e5 I g\u00e5 bort?\n6:68 Simon Peter svarte ham: Herre! hvem skal vi g\u00e5 til? Du har det evige livs ord,\n6:69 og vi tror og vet at du er Guds hellige.\n6:70 Jesus svarte dem: Har ikke jeg utvalgt eder tolv? Og \u00e9n av eder er en djevel.\n6:71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots s\u00f8nn; for det var han som skulde forr\u00e5de ham, enda han var en av de tolv.\n7:1 Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke g\u00e5 omkring i Judea, fordi j\u00f8dene stod ham efter livet.\n7:2 Og j\u00f8denes h\u00f8itid, l\u00f8vsalenes fest, var n\u00e6r.\n7:3 Hans br\u00f8dre sa da til ham: Dra bort herfra og g\u00e5 til Judea, forat ogs\u00e5 dine disipler kan f\u00e5 se de gjerninger som du gj\u00f8r!\n7:4 for ingen gj\u00f8r noget i l\u00f8nndom og attr\u00e5r dog selv \u00e5 v\u00e6re almindelig kjent; gj\u00f8r du s\u00e5danne ting, da \u00e5penbar dig for verden!\n7:5 For heller ikke hans br\u00f8dre trodde p\u00e5 ham.\n7:6 Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forh\u00e5nden.\n7:7 Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.\n7:8 Dra I op til h\u00f8itiden! jeg drar ikke op til denne h\u00f8itid; for min tid er ennu ikke fullkommet.\n7:9 Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.\n7:10 Men da hans br\u00f8dre hadde draget op til h\u00f8iden, da drog ogs\u00e5 han der op, dog ikke \u00e5penbart, men som i l\u00f8nndom.\n7:11 J\u00f8dene lette da efter ham p\u00e5 h\u00f8itiden og sa: Hvor er han?\n7:12 Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han f\u00f8rer folket vill.\n7:13 Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for j\u00f8dene.\n7:14 Men da det allerede var midt i h\u00f8itiden, gikk Jesus op i templet og l\u00e6rte.\n7:15 J\u00f8dene undret sig da og sa: Hvor har han sin l\u00e6rdom fra, han som ikke er opl\u00e6rt?\n7:16 Jesus svarte dem og sa: Min l\u00e6re er ikke min, men hans som har sendt mig;\n7:17 vil nogen gj\u00f8re hans vilje, han skal kjenne om l\u00e6ren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.\n7:18 Den som taler av sig selv, s\u00f8ker sin egen \u00e6re; men den som s\u00f8ker hans \u00e6re som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.\n7:19 Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor st\u00e5r I mig efter livet?\n7:20 Folket svarte: Du er besatt; hvem st\u00e5r dig efter livet?\n7:21 Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.\n7:22 Moses har gitt eder omskj\u00e6relsen - ikke s\u00e5 at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskj\u00e6rer et menneske p\u00e5 sabbaten;\n7:23 n\u00e5r nu et menneske blir omsk\u00e5ret p\u00e5 sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da p\u00e5 mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt p\u00e5 sabbaten?\n7:24 D\u00f8m ikke efter synet, men d\u00f8m en rettferdig dom!\n7:25 Nogen av dem som h\u00f8rte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de st\u00e5r efter livet?\n7:26 Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig v\u00e5re r\u00e5dsherrer v\u00e6re blitt overtydet om at han er Messias?\n7:27 Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men n\u00e5r Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.\n7:28 Mens nu Jesus l\u00e6rte i templet, ropte han ut: B\u00e5de kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.\n7:29 Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.\n7:30 De s\u00f8kte da \u00e5 f\u00e5 grepet ham; men ingen la h\u00e5nd p\u00e5 ham, for hans time var ennu ikke kommet.\n7:31 Men av folket var det mange som trodde p\u00e5 ham, og de sa: N\u00e5r Messias kommer, mon han da vil gj\u00f8re flere tegn enn denne har gjort?\n7:32 Fariseerne h\u00f8rte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for \u00e5 gripe ham.\n7:33 Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, s\u00e5 g\u00e5r jeg bort til ham som har sendt mig.\n7:34 I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.\n7:35 J\u00f8dene sa da til hverandre: Hvor vil han g\u00e5 bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil g\u00e5 til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og l\u00e6re grekerne?\n7:36 Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?\n7:37 Men p\u00e5 den siste, den store dag i h\u00f8itiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen t\u00f8rster, han komme til mig og drikke!\n7:38 Den som tror p\u00e5 mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne str\u00f8mmer av levende vann.\n7:39 Dette sa han om den \u00c5nd som de skulde f\u00e5 som trodde p\u00e5 ham; for \u00c5nden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.\n7:40 Nogen av folket sa nu, da de h\u00f8rte disse ord: Dette er i sannhet profeten.\n7:41 Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?\n7:42 Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids \u00e6tt og fra Betlehem, den by hvor David var?\n7:43 Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.\n7:44 Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la h\u00e5nd p\u00e5 ham.\n7:45 Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke f\u00f8rt ham hit?\n7:46 Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt s\u00e5ledes som denne mann.\n7:47 Fariseerne svarte dem da: Har ogs\u00e5 I latt eder d\u00e5re?\n7:48 Har vel nogen av r\u00e5dsherrene trodd p\u00e5 ham, eller nogen av fariseerne?\n7:49 Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.\n7:50 Nikodemus, han som f\u00f8r engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:\n7:51 V\u00e5r lov d\u00f8mmer da vel ikke nogen uten at de f\u00f8rst har h\u00f8rt ham og f\u00e5tt vite hvad han har gjort?\n7:52 De svarte ham: Kanskje du ogs\u00e5 er fra Galilea? Ransak, s\u00e5 skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!\n7:53 Og de gikk hver til sitt.\n8:1 Men Jesus gikk til Oljeberget.\n8:2 Og tidlig om morgenen kom han atter til templet, og alt folket kom til ham, og han satte sig og l\u00e6rte dem.\n8:3 Da kom de skriftl\u00e6rde og fariseerne med en kvinne som var grepet i hor, og de stilte henne frem for ham\n8:4 og sa til ham: Mester! denne kvinne er grepet p\u00e5 fersk gjerning i hor.\n8:5 I loven har Moses foreskrevet oss at slike kvinner skal stenes; hvad sier nu du?\n8:6 Dette sa de for \u00e5 friste ham, s\u00e5 de kunde f\u00e5 klagem\u00e5l imot ham. Men Jesus bukket sig ned og skrev med fingeren p\u00e5 jorden.\n8:7 Og da de blev ved \u00e5 sp\u00f8rre, rettet han sig op og sa: Den av eder som er uten synd, han kaste den f\u00f8rste sten p\u00e5 henne!\n8:8 Og han bukket sig atter ned og skrev p\u00e5 jorden.\n8:9 Men da de h\u00f8rte det, gikk de ut, den ene efter den annen, de eldste f\u00f8rst; og Jesus blev alene tilbake med kvinnen som stod der.\n8:10 Da rettet Jesus sig op og sa til henne: Kvinne! hvor er de? Har ingen ford\u00f8mt dig?\n8:11 Hun sa: Nei, Herre! ingen. Da sa Jesus: Heller ikke jeg ford\u00f8mmer dig; g\u00e5 bort, og synd ikke mere!\n8:12 Atter talte da Jesus til dem og sa: Jeg er verdens lys; den som f\u00f8lger mig, skal ikke vandre i m\u00f8rket, men ha livsens lys.\n8:13 Fariseerne sa da til ham: Du vidner om dig selv; ditt vidnesbyrd er ikke sant.\n8:14 Jesus svarte og sa til dem: Om jeg ogs\u00e5 vidner om mig selv, er mitt vidnesbyrd sant; for jeg vet hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg g\u00e5r hen; men I vet ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg g\u00e5r hen.\n8:15 I d\u00f8mmer efter kj\u00f8det; jeg d\u00f8mmer ingen.\n8:16 Men om jeg ogs\u00e5 d\u00f8mmer, da er min dom rett; for jeg er ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig;\n8:17 men ogs\u00e5 i eders lov st\u00e5r det skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sant.\n8:18 Jeg er den som vidner om mig, og Faderen, som har utsendt mig, vidner om mig.\n8:19 De sa da til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarte: I kjenner hverken mig eller min Fader; kjente I mig, da kjente I ogs\u00e5 min Fader.\n8:20 Disse ord talte han ved tempelkisten, mens han l\u00e6rte i templet, og ingen grep ham; for hans time var ennu ikke kommet.\n8:21 Han sa da atter til dem: Jeg g\u00e5r bort, og I skal lete efter mig, og I skal d\u00f8 i eders synd; dit jeg g\u00e5r, kan I ikke komme.\n8:22 J\u00f8dene sa da: Han vil vel ikke drepe sig selv, siden han sier: Dit jeg g\u00e5r, kan I ikke komme?\n8:23 Og han sa til dem: I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er av denne verden, jeg er ikke av denne verden.\n8:24 Derfor sa jeg til eder: I skal d\u00f8 i eders synder; for tror I ikke at det er mig, da skal I d\u00f8 i eders synder.\n8:25 De sa da til ham: Hvem er du? Jesus sa til dem: Nettop det jeg sier eder.\n8:26 Jeg har meget \u00e5 si og \u00e5 d\u00f8mme om eder; men han som har sendt mig, er sanndru, og det jeg har h\u00f8rt av ham, det taler jeg til verden.\n8:27 De skj\u00f8nte ikke at det var om Faderen han talte til dem.\n8:28 Jesus sa da: N\u00e5r I f\u00e5r oph\u00f8iet Menneskes\u00f8nnen, da skal I skj\u00f8nne at det er mig, og at jeg intet gj\u00f8r av mig selv, men taler dette s\u00e5ledes som min Fader har l\u00e6rt mig.\n8:29 Og han som har sendt mig, er med mig; han har ikke latt mig alene, fordi jeg alltid gj\u00f8r det som er ham til behag.\n8:30 Da han talte dette, trodde mange p\u00e5 ham.\n8:31 Jesus sa da til de j\u00f8der som var kommet til tro p\u00e5 ham: Dersom I blir i mitt ord, da er I i sannhet mine disipler,\n8:32 og I skal kjenne sannheten, og sannheten skal frigj\u00f8re eder.\n8:33 De svarte ham: Vi er av Abrahams \u00e6tt og har aldri v\u00e6rt nogens tr\u00e6ler; hvorledes kan da du si: I skal bli fri?\n8:34 Jesus svarte dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hver den som gj\u00f8r synd, er syndens tr\u00e6l.\n8:35 Men tr\u00e6len blir ikke i huset til evig tid; s\u00f8nnen blir der til evig tid.\n8:36 F\u00e5r da S\u00f8nnen frigjort eder, da blir I virkelig fri.\n8:37 Jeg vet at I er av Abrahams \u00e6tt; men I st\u00e5r mig efter livet, fordi mitt ord ikke finner rum i eder.\n8:38 Jeg taler det jeg har sett hos min Fader; s\u00e5 gj\u00f8r ogs\u00e5 I det I har h\u00f8rt av eders far.\n8:39 De svarte ham: V\u00e5r far er Abraham! Jesus sier til dem: Var I Abrahams barn, da gjorde I Abrahams gjerninger;\n8:40 men nu st\u00e5r I mig efter livet, et menneske som har sagt eder sannheten, som jeg har h\u00f8rt av Gud; det gjorde ikke Abraham.\n8:41 I gj\u00f8r eders fars gjerninger. De sa til ham: Vi er ikke avlet i hor, vi har \u00e9n far, Gud.\n8:42 Jesus sa til dem: Var Gud eders far, da elsket I mig; for jeg er utg\u00e5tt fra Gud og kommer fra ham; for jeg er heller ikke kommet av mig selv, men han har utsendt mig.\n8:43 Hvorfor skj\u00f8nner I ikke min tale? Fordi I ikke t\u00e5ler \u00e5 h\u00f8re mitt ord.\n8:44 I har djevelen til far, og I vil gj\u00f8re eders fars lyster; han var en manndraper fra begynnelsen og st\u00e5r ikke i sannheten; for sannhet er ikke i ham. N\u00e5r han taler l\u00f8gn, taler han av sitt eget, for han er en l\u00f8gner og l\u00f8gnens far.\n8:45 Men mig tror I ikke, fordi jeg sier eder sannheten.\n8:46 Hvem av eder kan overbevise mig om synd? Men sier jeg sannhet, hvorfor tror I mig da ikke?\n8:47 Den som er av Gud, h\u00f8rer Guds ord; derfor h\u00f8rer I ikke, fordi I ikke er av Gud.\n8:48 J\u00f8dene svarte ham: Sier vi ikke med rette at du er en samaritan og er besatt?\n8:49 Jesus svarte: Jeg er ikke besatt, men jeg \u00e6rer min Fader, og I van\u00e6rer mig.\n8:50 Men jeg s\u00f8ker ikke min \u00e6re; det er en som s\u00f8ker den og d\u00f8mmer.\n8:51 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet se d\u00f8den.\n8:52 J\u00f8dene sa til ham: Nu skj\u00f8nner vi at du er besatt. Abraham er d\u00f8d, og profetene likes\u00e5, og du sier: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet smake d\u00f8den!\n8:53 Du er da vel ikke st\u00f8rre enn v\u00e5r far Abraham, som d\u00f8de? og profetene d\u00f8de; hvem gj\u00f8r du dig selv til?\n8:54 Jesus svarte: \u00c6rer jeg mig selv, da er min \u00e6re intet; det er min Fader som \u00e6rer mig, han som I sier er eders Gud.\n8:55 Og I kjenner ham ikke, men jeg kjenner ham; og om jeg sier at jeg ikke kjenner ham, da blir jeg en l\u00f8gner som I. Men jeg kjenner ham og holder hans ord.\n8:56 Abraham, eders far, frydet sig til \u00e5 se min dag; og han s\u00e5 den og gledet sig.\n8:57 J\u00f8dene sa da til ham: Du er ennu ikke femti \u00e5r og har sett Abraham?\n8:58 Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: F\u00f8r Abraham blev til, er jeg.\n8:59 Da tok de stener op for \u00e5 kaste p\u00e5 ham; men Jesus skjulte sig og gikk ut av templet.\n9:1 Og da han gikk videre, s\u00e5 han en mann som var f\u00f8dt blind.\n9:2 Og hans disipler spurte ham: Rabbi! hvem er det som har syndet, han eller hans foreldre, siden han skulde f\u00f8des blind?\n9:3 Jesus svarte: Hverken han har syndet eller hans foreldre, men det var forat Guds gjerninger skulde \u00e5penbares p\u00e5 ham.\n9:4 Jeg m\u00e5 gj\u00f8re hans gjerninger som har sendt mig, s\u00e5 lenge det er dag; natten kommer da ingen kan arbeide.\n9:5 Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.\n9:6 Da han hadde sagt dette, spyttet han p\u00e5 jorden og gjorde en deig av spyttet og smurte deigen p\u00e5 hans \u00f8ine.\n9:7 og han sa til ham: G\u00e5 og vask dig i dammen Siloa, det er utlagt: utsendt. Han gikk da bort og vasket sig, og kom tilbake seende.\n9:8 Grannene og de som f\u00f8r hadde sett ham sitte og tigge, sa da: Er det ikke han som satt og tigget?\n9:9 Andre sa: Jo, det er han; andre sa: Nei, men han ligner ham. Han selv sa: Det er mig.\n9:10 De sa da til ham: Hvorledes blev dine \u00f8ine \u00e5pnet?\n9:11 Han svarte: Den mann som heter Jesus, gjorde en deig og smurte p\u00e5 mine \u00f8ine og sa til mig: G\u00e5 til Siloa og vask dig! Da jeg s\u00e5 gikk bort og vasket mig, fikk jeg mitt syn.\n9:12 De sa til ham: Hvor er han? Han sier: Jeg vet ikke.\n9:13 Da f\u00f8rer de ham som hadde v\u00e6rt blind, frem for fariseerne.\n9:14 Men det var sabbat den dag da Jesus gjorde deigen og \u00e5pnet hans \u00f8ine.\n9:15 Fariseerne spurte ham da likes\u00e5 hvorledes han hadde f\u00e5tt sitt syn. Han sa til dem: Han la en deig p\u00e5 mine \u00f8ine, og jeg vasket mig, og nu ser jeg.\n9:16 Nogen av fariseerne sa da: Denne mann er ikke fra Gud, siden han ikke holder sabbaten. Andre sa: Hvorledes kan en synder gj\u00f8re s\u00e5danne tegn? Og det var splid iblandt dem.\n9:17 Da sier de atter til den blinde: Hvad sier du om ham, siden det var dine \u00f8ine han \u00e5pnet? Han sa: Han er en profet.\n9:18 J\u00f8dene trodde da ikke om ham at han hadde v\u00e6rt blind og f\u00e5tt sitt syn, f\u00f8r de fikk kalt for sig foreldrene til ham som hadde f\u00e5tt sitt syn,\n9:19 og de spurte dem: Er dette eders s\u00f8nn som I sier er f\u00f8dt blind? Hvorledes g\u00e5r det da til at han nu ser?\n9:20 Hans foreldre svarte: Vi vet at dette er v\u00e5r s\u00f8nn, og at han er f\u00f8dt blind;\n9:21 men hvorledes det er g\u00e5tt til at han nu ser, det vet vi ikke, eller hvem som har \u00e5pnet hans \u00f8ine, det vet vi heller ikke; sp\u00f8r ham selv! han er gammel nok, han vil selv svare for sig.\n9:22 Dette sa hans foreldre fordi de fryktet for j\u00f8dene; for j\u00f8dene var allerede kommet overens om at dersom nogen bekjente ham \u00e5 v\u00e6re Messias, skulde han utst\u00f8tes av synagogen;\n9:23 derfor sa hans foreldre: Han er gammel nok; sp\u00f8r ham selv!\n9:24 De kalte da annen gang den mann for sig som hadde v\u00e6rt blind, og sa til ham: Gi Gud \u00e6re! Vi vet at dette menneske er en synder.\n9:25 Han svarte da: Om han er en synder, vet jeg ikke; \u00e9n ting vet jeg, at jeg som var blind, nu ser.\n9:26 De sa da til ham: Hvad gjorde han med dig? hvorledes \u00e5pnet han dine \u00f8ine?\n9:27 Han svarte dem: Jeg har allerede sagt eder det, og I h\u00f8rte ikke p\u00e5 det; hvorfor vil I atter h\u00f8re det? Kanskje ogs\u00e5 I vil bli hans disipler?\n9:28 Da skjelte de ham ut og sa: Du er hans disippel, men vi er Mose disipler.\n9:29 Vi vet at til Moses har Gud talt, men hvor denne er fra, vet vi ikke.\n9:30 Mannen svarte dem: Dette er da underlig at ikke I vet hvor han er fra, og han har dog \u00e5pnet mine \u00f8ine.\n9:31 Vi vet at Gud h\u00f8rer ikke syndere, men den som er gudfryktig og gj\u00f8r hans vilje, ham h\u00f8rer han.\n9:32 S\u00e5 lenge verden har st\u00e5tt, er det uh\u00f8rt at nogen har \u00e5pnet \u00f8inene p\u00e5 en blindf\u00f8dt;\n9:33 var ikke denne mann fra Gud, da kunde han intet gj\u00f8re.\n9:34 De svarte ham: Du er helt igjennem f\u00f8dt i synder, og du vil l\u00e6re oss? Og de kastet ham ut.\n9:35 Jesus fikk h\u00f8re at de hadde kastet ham ut, og da han traff ham, sa han: Tror du p\u00e5 Guds S\u00f8nn?\n9:36 Han svarte: Hvem er han da, Herre, s\u00e5 jeg kan tro p\u00e5 ham?\n9:37 Jesus sa til ham: Du har sett ham; og han som her taler med dig, han er det.\n9:38 Han sa: Jeg tror, Herre! og falt ned for ham.\n9:39 Og Jesus sa: Til dom er jeg kommet til denne verden, forat de som ikke ser, skal se, og de som ser, skal bli blinde.\n9:40 Nogen av fariseerne, som var sammen med ham, h\u00f8rte dette og sa til ham: Kanskje vi ogs\u00e5 er blinde?\n9:41 Jesus sa til dem: Var I blinde, da hadde I ikke synd; men nu sier I: Vi ser; derfor blir eders synd.\n10:1 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som ikke g\u00e5r inn i f\u00e5restien gjennem d\u00f8ren, men stiger over annensteds, han er en tyv og en r\u00f8ver;\n10:2 men den som g\u00e5r inn gjennem d\u00f8ren, han er f\u00e5renes hyrde.\n10:3 For ham lukker d\u00f8rvokteren op, og f\u00e5rene h\u00f8rer hans r\u00f8st, og han kaller sine f\u00e5r ved navn og f\u00f8rer dem ut.\n10:4 N\u00e5r han har f\u00e5tt alle sine f\u00e5r ut, g\u00e5r han foran dem, og f\u00e5rene f\u00f8lger ham, fordi de kjenner hans r\u00f8st;\n10:5 men en fremmed f\u00f8lger de ikke, de flyr fra ham, fordi de ikke kjenner de fremmedes r\u00f8st.\n10:6 Denne lignelse sa Jesus til dem; men de skj\u00f8nte ikke hvad det var han talte til dem.\n10:7 Jesus sa da atter til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Jeg er d\u00f8ren til f\u00e5rene.\n10:8 Alle de som er kommet f\u00f8r mig, er tyver og r\u00f8vere; men f\u00e5rene har ikke h\u00f8rt dem.\n10:9 Jeg er d\u00f8ren; den som g\u00e5r inn gjennem mig, han blir frelst, og han skal g\u00e5 inn og g\u00e5 ut og finne f\u00f8de.\n10:10 Tyven kommer bare for \u00e5 stjele og myrde og \u00f8delegge; jeg er kommet forat de skal ha liv og ha overflod.\n10:11 Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde setter sitt liv til for f\u00e5rene.\n10:12 Men den som er leiesvenn og ikke hyrde, den som ikke eier f\u00e5rene, han ser ulven komme, og forlater f\u00e5rene og flyr, og ulven r\u00f8ver dem og jager dem fra hverandre;\n10:13 for han er en leiesvenn, og f\u00e5rene ligger ham ikke p\u00e5 hjerte.\n10:14 Jeg er den gode hyrde, og jeg kjenner mine og kjennes av mine,\n10:15 likesom Faderen kjenner mig, og jeg kjenner Faderen; og jeg setter mitt liv til for f\u00e5rene.\n10:16 Jeg har ogs\u00e5 andre f\u00e5r, som ikke h\u00f8rer til denne sti; ogs\u00e5 dem skal jeg f\u00f8re frem, og de skal h\u00f8re min r\u00f8st, og det skal bli \u00e9n hjord, \u00e9n hyrde.\n10:17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg setter mitt liv til for \u00e5 ta det igjen.\n10:18 Ingen tar det fra mig, men jeg setter det til av mig selv. Jeg har makt til \u00e5 sette det til, og jeg har makt til \u00e5 ta det igjen; dette bud fikk jeg av min Fader.\n10:19 Det blev atter splid iblandt j\u00f8dene p\u00e5 grunn av disse ord,\n10:20 og mange av dem sa: Han er besatt og gal; hvorfor h\u00f8rer I p\u00e5 ham?\n10:21 Andre sa: Dette er ikke besatt manns tale; kan vel en ond \u00e5nd \u00e5pne blindes \u00f8ine?\n10:22 Men det var tempelvielsens fest i Jerusalem. Det var vinter,\n10:23 og Jesus gikk omkring i templet i Salomos buegang.\n10:24 J\u00f8dene flokket sig da om ham og sa til ham: Hvor lenge vil du holde oss i uvisshet? Er du Messias, da si oss det rent ut!\n10:25 Jesus svarte dem: Jeg har sagt eder det, og I tror det ikke; de gjerninger jeg gj\u00f8r i min Faders navn, de vidner om mig;\n10:26 men I tror ikke, fordi I ikke er av mine f\u00e5r.\n10:27 Mine f\u00e5r h\u00f8rer min r\u00f8st, og jeg kjenner dem, og de f\u00f8lger mig,\n10:28 og jeg gir dem evig liv, og de skal aldri i evighet fortapes, og ingen skal rive dem ut av min h\u00e5nd.\n10:29 Min Fader, som har gitt mig dem, er st\u00f8rre enn alle, og ingen kan rive dem ut av min Faders h\u00e5nd;\n10:30 jeg og Faderen, vi er ett.\n10:31 J\u00f8dene tok da atter op stener for \u00e5 stene ham.\n10:32 Jesus svarte dem: Mange gode gjerninger har jeg vist eder fra min Fader; hvilken av dem er det I stener mig for?\n10:33 J\u00f8dene svarte ham: For nogen god gjerning stener vi dig ikke, men for gudsbespottelse, og fordi du som er et menneske, gj\u00f8r dig selv til Gud.\n10:34 Jesus svarte dem: St\u00e5r det ikke skrevet i eders lov: Jeg har sagt: I er guder?\n10:35 N\u00e5r da loven kaller dem guder som Guds ord utgikk til - og Skriften kan ikke gj\u00f8res ugyldig -\n10:36 sier da I til ham som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud, fordi jeg sa: Jeg er Guds S\u00f8nn?\n10:37 Gj\u00f8r jeg ikke min Faders gjerninger, da tro mig ikke;\n10:38 men gj\u00f8r jeg dem, da tro gjerningene, om I ikke tror mig, forat I kan skj\u00f8nne og forst\u00e5 at Faderen er i mig og jeg i ham!\n10:39 De s\u00f8kte da atter \u00e5 gripe ham, men han slapp ut av deres h\u00e5nd.\n10:40 Og han drog atter bort til hin side av Jordan, til det sted hvor Johannes f\u00f8rst d\u00f8pte og han blev der.\n10:41 Og mange kom til ham, og de sa: Johannes gjorde vel ikke noget tegn, men alt det som Johannes sa om denne, var sant.\n10:42 Og mange trodde p\u00e5 ham der.\n11:1 Og det var en syk mann, Lasarus fra Betania, den by som Maria og hennes s\u00f8ster Marta bodde i.\n11:2 Det var Maria som salvet Herren med salve og t\u00f8rket hans f\u00f8tter med sitt h\u00e5r; det var hennes bror Lasarus som var syk.\n11:3 S\u00f8strene sendte da bud til ham og lot si: Herre! se, han som du elsker, er syk.\n11:4 Da Jesus h\u00f8rte det, sa han: Denne sykdom er ikke til d\u00f8den, men til Guds \u00e6re, forat Guds S\u00f8nn skal bli \u00e6ret ved den.\n11:5 Men Jesus elsket Marta og hennes s\u00f8ster og Lasarus.\n11:6 Da han nu h\u00f8rte at han var syk, blev han ennu to dager p\u00e5 det sted hvor han var;\n11:7 da f\u00f8rst sa han til disiplene: La oss dra til Judea igjen!\n11:8 Disiplene sa til ham: Rabbi! nu nettop s\u00f8kte j\u00f8dene \u00e5 stene dig, og du g\u00e5r atter dit?\n11:9 Jesus svarte: Er det ikke tolv timer i en dag? Den som vandrer om dagen, st\u00f8ter sig ikke, fordi han ser denne verdens lys;\n11:10 men den som vandrer om natten, han st\u00f8ter sig, fordi lyset ikke er i ham.\n11:11 Dette talte han; og derefter sier han til dem: Lasarus, v\u00e5r venn, er sovnet inn; men jeg g\u00e5r for \u00e5 vekke ham.\n11:12 Disiplene sa da til ham: Herre! er han sovnet inn, da blir han frisk igjen.\n11:13 Jesus hadde talt om hans d\u00f8d; men de tenkte at han talte om almindelig s\u00f8vn.\n11:14 Da sa Jesus rent ut til dem: Lasarus er d\u00f8d,\n11:15 og for eders skyld er jeg glad over at jeg ikke var der, forat I skal tro; men la oss g\u00e5 til ham!\n11:16 Tomas, det er tvilling, sa da til sine meddisipler: La oss g\u00e5 med, forat vi kan d\u00f8 sammen med ham!\n11:17 Da nu Jesus kom, fant han at han allerede hadde ligget fire dager i graven.\n11:18 Men Betania l\u00e5 n\u00e6r ved Jerusalem, omkring femten stadier derfra,\n11:19 og mange av j\u00f8dene var kommet til Marta og Maria for \u00e5 tr\u00f8ste dem i sorgen over deres bror.\n11:20 Da nu Marta fikk h\u00f8re at Jesus kom, gikk hun ham i m\u00f8te; men Maria satt hjemme i huset.\n11:21 Marta sa da til Jesus: Herre! hadde du v\u00e6rt her, da var min bror ikke d\u00f8d;\n11:22 men ogs\u00e5 nu vet jeg at alt det du beder Gud om, vil Gud gi dig.\n11:23 Jesus sier til henne: Din bror skal opst\u00e5.\n11:24 Marta sier til ham: Jeg vet at han skal opst\u00e5 i opstandelsen p\u00e5 den ytterste dag.\n11:25 Jesus sa til henne: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror p\u00e5 mig, om han enn d\u00f8r, skal han dog leve,\n11:26 og hver den som lever og tror p\u00e5 mig, skal aldri i evighet d\u00f8. Tror du dette?\n11:27 Hun sier til ham: Ja, Herre! jeg tror at du er Messias, Guds S\u00f8nn, han som skal komme til verden.\n11:28 Og da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i stillhet p\u00e5 sin s\u00f8ster Maria og sa: Mesteren er her og kaller p\u00e5 dig.\n11:29 Da hun h\u00f8rte det, stod hun hastig op og gikk til ham;\n11:30 men Jesus var ennu ikke kommet inn i byen, han var p\u00e5 det sted hvor Marta hadde m\u00f8tt ham.\n11:31 Da nu de j\u00f8der som var hos henne i huset og tr\u00f8stet henne, s\u00e5 at Maria stod hastig op og gikk ut, fulgte de med henne; de tenkte at hun gikk bort til graven for \u00e5 gr\u00e5te der.\n11:32 Da nu Maria kom dit hvor Jesus var, og s\u00e5 ham, falt hun ned for hans f\u00f8tter og sa til ham: Herre! hadde du v\u00e6rt her, da var min bror ikke d\u00f8d.\n11:33 Da nu Jesus s\u00e5 henne gr\u00e5te, og s\u00e5 de j\u00f8der gr\u00e5te som var kommet med henne, blev han opr\u00f8rt i sin \u00e5nd og rystet og sa:\n11:34 Hvor har I lagt ham? De sa til ham: Herre, kom og se!\n11:35 Jesus gr\u00e5t.\n11:36 J\u00f8dene sa da: Se hvor han elsket ham!\n11:37 Men nogen av dem sa: kunde ikke han som har \u00e5pnet den blindes \u00f8ine, ogs\u00e5 ha gjort at denne ikke var d\u00f8d?\n11:38 Jesus blev da atter opr\u00f8rt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det l\u00e5 en sten over den.\n11:39 Jesus sier: Ta stenen bort! Marta, den d\u00f8des s\u00f8ster, sier til ham: Herre! han stinker allerede, for han har ligget fire dager.\n11:40 Jesus sier til henne: Sa jeg dig ikke at dersom du tror, skal du se Guds herlighet?\n11:41 De tok da stenen bort. Men Jesus l\u00f8ftet sine \u00f8ine mot himmelen og sa: Fader! jeg takker dig fordi du har h\u00f8rt mig.\n11:42 Jeg visste jo at du alltid h\u00f8rer mig, men for folkets skyld som st\u00e5r omkring, sa jeg det, forat de skal tro at du har utsendt mig.\n11:43 Og da han hadde sagt dette, ropte han med h\u00f8i r\u00f8st: Lasarus, kom ut!\n11:44 Da kom den d\u00f8de ut, bundet med liksv\u00f8p p\u00e5 f\u00f8tter og hender, og om hans ansikt var bundet en svededuk. Jesus sier til dem: L\u00f8s ham og la ham g\u00e5!\n11:45 Mange av j\u00f8dene, som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, trodde da p\u00e5 ham;\n11:46 men nogen av dem gikk avsted til fariseerne og sa dem hvad Jesus hadde gjort.\n11:47 Yppersteprestene og fariseerne kalte da r\u00e5det sammen til m\u00f8te og sa: Hvad skal vi gj\u00f8re? for dette menneske gj\u00f8r mange tegn.\n11:48 Lar vi ham holde ved s\u00e5ledes, da vil alle tro p\u00e5 ham, og romerne vil komme og ta b\u00e5de v\u00e5rt sted og v\u00e5rt folk.\n11:49 Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det \u00e5r, sa til dem:\n11:50 I forst\u00e5r ingenting, heller ikke tenker I p\u00e5 at det er til gagn for eder at ett menneske d\u00f8r for folket og ikke hele folket g\u00e5r til grunne.\n11:51 Dette sa han ikke av sig selv, men da han var yppersteprest det \u00e5r, sp\u00e5dde han at Jesus skulde d\u00f8 for folket,\n11:52 og ikke for folket alene, men for ogs\u00e5 \u00e5 samle til ett de Guds barn som er spredt omkring.\n11:53 Fra den dag av la de r\u00e5d op om \u00e5 sl\u00e5 ham ihjel.\n11:54 Jesus gikk derfor ikke lenger \u00e5penlyst omkring blandt j\u00f8dene, men drog derfra til landet n\u00e6r ved \u00f8rkenen, til en by som heter Efraim, og han blev der med sine disipler.\n11:55 Men j\u00f8denes p\u00e5ske var n\u00e6r, og mange drog f\u00f8r p\u00e5sken fra landet op til Jerusalem for \u00e5 rense sig.\n11:56 De lette da efter Jesus, og talte sig imellem mens de stod i templet: Hvad tror I? kommer han slett ikke til h\u00f8itiden?\n11:57 Men yppersteprestene og fariseerne hadde p\u00e5budt at om nogen fikk vite hvor han var, skulde han melde det, s\u00e5 de kunde gripe ham.\n12:1 Seks dager f\u00f8r p\u00e5ske kom da Jesus til Betania, hvor Lasarus var, han som Jesus hadde opvakt fra de d\u00f8de.\n12:2 Der gjorde de et m\u00e5ltid for ham, og Marta gikk til h\u00e5nde; men Lasarus var en av dem som satt til bords med ham.\n12:3 Maria tok da et pund ekte, s\u00e5re kostelig nardus-salve og salvet Jesu f\u00f8tter, og t\u00f8rket hans f\u00f8tter med sitt h\u00e5r; og huset blev fylt av salvens duft.\n12:4 En av hans disipler, Judas Iskariot, han som skulde forr\u00e5de ham, sier da:\n12:5 Hvorfor blev ikke denne salve solgt for tre hundre penninger og gitt til de fattige?\n12:6 Men dette sa han, ikke fordi de fattige l\u00e5 ham p\u00e5 hjerte, men fordi han var en tyv og hadde pungen og tok det som blev lagt i den.\n12:7 Jesus sa da: La henne v\u00e6re! hun har gjemt den til min jordeferds dag;\n12:8 for de fattige har I alltid hos eder, men mig har I ikke alltid.\n12:9 En stor mengde av j\u00f8dene fikk da vite at han var der, og de kom, ikke bare for Jesu skyld, men ogs\u00e5 for \u00e5 se Lasarus, som han hadde opvakt fra de d\u00f8de.\n12:10 Men yppersteprestene la r\u00e5d op om ogs\u00e5 \u00e5 drepe Lasarus,\n12:11 fordi mange av j\u00f8dene for hans skyld gikk dit og trodde p\u00e5 Jesus.\n12:12 Den f\u00f8lgende dag, da meget folk som var kommet til h\u00f8itiden, fikk h\u00f8re at Jesus kom til Jerusalem,\n12:13 tok de palmegrener og gikk ut for \u00e5 m\u00f8te ham, og ropte: Hosianna! Velsignet v\u00e6re han som kommer i Herrens navn, Israels konge!\n12:14 Men Jesus fant et ungt asen og satte sig p\u00e5 det, s\u00e5ledes som skrevet er:\n12:15 Frykt ikke, Sions datter! Se, din konge kommer, sittende p\u00e5 en asenfole.\n12:16 Dette skj\u00f8nte ikke hans disipler i f\u00f8rstningen; men da Jesus var blitt herliggjort, da kom de i hu at dette var skrevet om ham, og at de hadde gjort dette for ham.\n12:17 Den hop som var i f\u00f8lge med ham, vidnet da at han hadde kalt Lasarus ut av graven og opvakt ham fra de d\u00f8de;\n12:18 derfor var det ogs\u00e5 folket gikk ham i m\u00f8te, fordi de hadde h\u00f8rt at han hadde gjort dette tegn.\n12:19 Fariseerne sa da til hverandre: I ser at I intet utretter; se, all verden l\u00f8per efter ham!\n12:20 Men der var nogen grekere blandt dem som pleide \u00e5 dra op for \u00e5 tilbede p\u00e5 h\u00f8itiden;\n12:21 Disse gikk da til Filip, som var fra Betsaida i Galilea, og bad ham og sa: Herre! vi vil gjerne se Jesus.\n12:22 Filip kommer og sier det til Andreas; Andreas og Filip kommer og sier det til Jesus.\n12:23 Men Jesus svarer dem og sier: Timen er kommet da Menneskes\u00f8nnen skal herliggj\u00f8res.\n12:24 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hvis ikke hvetekornet faller i jorden og d\u00f8r, blir det bare det ene korn; men hvis det d\u00f8r, b\u00e6rer det megen frukt.\n12:25 Den som elsker sitt liv, mister det, og den som hater sitt liv i denne verden, skal bevare det til evig liv.\n12:26 Om nogen er min tjener, han f\u00f8lge mig, og hvor jeg er, der skal ogs\u00e5 min tjener v\u00e6re; om nogen er min tjener, ham skal Faderen \u00e6re.\n12:27 Nu er min sjel forferdet, og hvad skal jeg si? Fader, frels mig fra denne time! Dog nei, derfor er jeg kommet til denne time.\n12:28 Fader, herliggj\u00f8r ditt navn! Da kom en r\u00f8st fra himmelen: B\u00e5de har jeg herliggjort det og skal atter herliggj\u00f8re det.\n12:29 Folket som stod der og h\u00f8rte det, sa da at det hadde tordnet; andre sa: Det var en engel som talte til ham.\n12:30 Jesus svarte og sa: Ikke for min skyld kom denne r\u00f8st, men for eders skyld.\n12:31 Nu holdes dom over denne verden; nu skal denne verdens fyrste kastes ut,\n12:32 og n\u00e5r jeg blir oph\u00f8iet fra jorden, skal jeg drage alle til mig.\n12:33 Dette sa han for \u00e5 gi til kjenne hvad for en d\u00f8d han skulde d\u00f8.\n12:34 Folket svarte ham: Vi har h\u00f8rt av loven at Messias blir til evig tid; hvorledes kan da du si at Menneskes\u00f8nnen skal oph\u00f8ies? Hvem er denne Menneskes\u00f8nn?\n12:35 Jesus sa da til dem: Ennu en kort stund er lyset iblandt eder; vandre den stund I har lyset, forat ikke m\u00f8rket skal komme over eder; den som vandrer i m\u00f8rket, vet ikke hvor han g\u00e5r hen.\n12:36 Tro p\u00e5 lyset den stund I har lyset, forat I kan bli lysets barn! Dette talte Jesus, og han gikk bort og skjulte sig for dem.\n12:37 Men enda han hadde gjort s\u00e5 mange tegn for deres \u00f8ine, trodde de ikke p\u00e5 ham,\n12:38 forat det ord av profeten Esaias skulde opfylles som han har sagt: Herre! hvem trodde det budskap vi h\u00f8rte, og for hvem blev Herrens arm \u00e5penbaret?\n12:39 Og de kunde ikke tro, fordi Esaias atter har sagt:\n12:40 Han har blindet deres \u00f8ine og forherdet deres hjerte, forat de ikke skal se med \u00f8inene og forst\u00e5 med hjertet og omvende sig, s\u00e5 jeg kunde l\u00e6ge dem.\n12:41 Dette sa Esaias fordi han s\u00e5 hans herlighet og talte om ham.\n12:42 Allikevel var det mange som trodde p\u00e5 ham, ogs\u00e5 av r\u00e5dsherrene, men for fariseernes skyld bekjente de det ikke, forat de ikke skulde bli utst\u00f8tt av synagogen;\n12:43 for de vilde heller ha \u00e6re av mennesker enn \u00e6re av Gud.\n12:44 Men Jesus ropte og sa: Den som tror p\u00e5 mig, tror ikke p\u00e5 mig, men p\u00e5 ham som har sendt mig,\n12:45 og den som ser mig, ser ham som har sendt mig.\n12:46 Jeg er kommet som et lys til verden, forat hver den som tror p\u00e5 mig, ikke skal bli i m\u00f8rket.\n12:47 Og dersom nogen h\u00f8rer mine ord og ikke tar vare p\u00e5 dem, s\u00e5 d\u00f8mmer ikke jeg ham; for jeg er ikke kommet for \u00e5 d\u00f8mme verden, men for \u00e5 frelse verden;\n12:48 den som forkaster mig og ikke tar imot mine ord, har den som d\u00f8mmer ham: det ord jeg har talt, det skal d\u00f8mme ham p\u00e5 den ytterste dag.\n12:49 For jeg har ikke talt av mig selv, men Faderen, som har sendt mig, han har gitt mig befaling om hvad jeg skal si og hvad jeg skal tale,\n12:50 og jeg vet at hans befaling er evig liv. Derfor, det jeg taler, det taler jeg s\u00e5ledes som Faderen har sagt mig.\n13:1 Men f\u00f8r p\u00e5skeh\u00f8itiden, da Jesus visste at hans time var kommet da han skulde g\u00e5 bort fra denne verden til Faderen - likesom han hadde elsket sine egne, som var i verden, s\u00e5 elsket han dem inntil enden.\n13:2 Og mens de holdt m\u00e5ltid, da djevelen allerede hadde inngitt Judas Iskariot, Simons s\u00f8nn, i hjertet at han skulde forr\u00e5de ham,\n13:3 og da Jesus visste at Faderen hadde gitt alt i hans hender, og at han var utg\u00e5tt fra Gud og gikk til Gud,\n13:4 s\u00e5 st\u00e5r han op fra m\u00e5ltidet og legger sine kl\u00e6r av sig og tar et linkl\u00e6de og binder om sig.\n13:5 Derefter sl\u00e5r han vann i et fat, og s\u00e5 begynte han \u00e5 vaske disiplenes f\u00f8tter og \u00e5 t\u00f8rke dem med linkl\u00e6det som han var ombundet med.\n13:6 Han kommer da til Simon Peter, og han sier til ham: Herre! vasker du mine f\u00f8tter?\n13:7 Jesus svarte og sa til ham: Hvad jeg gj\u00f8r, forst\u00e5r du ikke nu, men du skal skj\u00f8nne det siden.\n13:8 Peter sier til ham: Du skal aldri i evighet vaske mine f\u00f8tter! Jesus svarte ham: Dersom jeg ikke vasker dig, har du ikke del med mig.\n13:9 Simon Peter sier til ham: Herre! ikke bare mine f\u00f8tter, men ogs\u00e5 hendene og hodet!\n13:10 Jesus sier til ham: Den som er badet, trenger ikke til \u00e5 vaske annet enn f\u00f8ttene, men er ren over det hele; og I er rene, dog ikke alle.\n13:11 For han visste hvem det var som skulde forr\u00e5de ham; derfor sa han: I er ikke alle rene.\n13:12 Da han nu hadde vasket deres f\u00f8tter og tatt kl\u00e6rne p\u00e5 sig og atter satt sig til bords, sa han til dem: Skj\u00f8nner I hvad jeg har gjort med eder?\n13:13 I kaller mig mester og herre, og I sier det med rette, for jeg er det.\n13:14 Har nu jeg, eders herre og mester, vasket eders f\u00f8tter, s\u00e5 er ogs\u00e5 I skyldige \u00e5 vaske hverandres f\u00f8tter.\n13:15 For jeg har gitt eder et forbillede, forat I skal gj\u00f8re som jeg har gjort med eder.\n13:16 Sannelig, sannelig sier jeg eder: En tjener er ikke st\u00f8rre enn sin herre, heller ikke en utsending st\u00f8rre enn den som har sendt ham.\n13:17 Vet I dette, da er I salige, s\u00e5 sant I gj\u00f8r det.\n13:18 Ikke om eder alle taler jeg; jeg vet hvem jeg har utvalgt; men Skriften skulde opfylles: Den som eter sitt br\u00f8d med mig, har l\u00f8ftet sin h\u00e6l mot mig.\n13:19 Fra nu av sier jeg eder det f\u00f8r det skjer, forat I, n\u00e5r det skjer, skal tro at det er mig.\n13:20 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tar imot den jeg sender, han tar imot mig; men den som tar imot mig, han tar imot den som har sendt mig.\n13:21 Da Jesus hadde sagt dette, blev han rystet i \u00e5nden, og vidnet og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: En av eder skal forr\u00e5de mig.\n13:22 Disiplene s\u00e5 p\u00e5 hverandre, de kunde ikke skj\u00f8nne hvem det var han talte om.\n13:23 En av hans disipler satt til bords ved Jesu side, han som Jesus elsket;\n13:24 til ham nikker da Simon Peter og sier til ham: Si hvem det er han taler om!\n13:25 Han heller sig da op til Jesu bryst og sier: Herre! hvem er det?\n13:26 Jesus svarer: Det er han som jeg gir det stykke jeg nu dypper. Han dypper da stykket, og tar og gir det til Judas, Simon Iskariots s\u00f8nn.\n13:27 Og efterat han hadde f\u00e5tt stykket, f\u00f3r Satan inn i ham. Jesus sier da til ham: Hvad du gj\u00f8r, det gj\u00f8r snart!\n13:28 Men ingen av dem som satt til bords, skj\u00f8nte hvad han mente med det han sa til ham;\n13:29 nogen tenkte, fordi Judas hadde pungen, at Jesus sa til ham: Kj\u00f8p det vi trenger til h\u00f8itiden! eller at han skulde gi noget til de fattige.\n13:30 Da han nu hadde f\u00e5tt stykket, gikk han straks ut. Men det var natt.\n13:31 Da han nu var g\u00e5tt ut, sier Jesus: Nu er Menneskes\u00f8nnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.\n13:32 Er Gud herliggjort i ham, s\u00e5 skal ogs\u00e5 Gud herliggj\u00f8re ham i sig, og han skal snart herliggj\u00f8re ham.\n13:33 Mine barn! ennu en liten stund er jeg hos eder; I skal lete efter mig, og som jeg sa til j\u00f8dene: Dit jeg g\u00e5r, kan I ikke komme, s\u00e5ledes sier jeg nu ogs\u00e5 til eder.\n13:34 Et nytt bud gir jeg eder, at I skal elske hverandre; likesom jeg har elsket eder, skal ogs\u00e5 I elske hverandre.\n13:35 Derp\u00e5 skal alle kjenne at I er mine disipler, om I har innbyrdes kj\u00e6rlighet.\n13:36 Simon Peter sier til ham: Herre! hvor g\u00e5r du hen? Jesus svarte: Dit jeg g\u00e5r, kan du ikke f\u00f8lge mig nu, men du skal f\u00f8lge mig siden.\n13:37 Peter sier til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke f\u00f8lge dig nu? Jeg vil sette mitt liv til for dig.\n13:38 Jesus svarer: Vil du sette ditt liv til for mig? Sannelig, sannelig sier jeg dig: Hanen skal ikke gale f\u00f8r du har fornektet mig tre ganger.\n14:1 Eders hjerte forferdes ikke! Tro p\u00e5 Gud, og tro p\u00e5 mig!\n14:2 I min Faders hus er det mange rum; var det ikke s\u00e5, da hadde jeg sagt eder det; for jeg g\u00e5r bort for \u00e5 berede eder sted;\n14:3 og n\u00e5r jeg er g\u00e5tt bort og har beredt eder sted, kommer jeg igjen og vil ta eder til mig, forat ogs\u00e5 I skal v\u00e6re der jeg er.\n14:4 Og hvor jeg g\u00e5r hen, dit vet I veien.\n14:5 Tomas sier til ham: Herre! vi vet ikke hvor du g\u00e5r hen; hvorledes skulde vi da vite veien?\n14:6 Jesus sier til ham: Jeg er veien og sannheten og livet; ingen kommer til Faderen uten ved mig.\n14:7 Hadde I kjent mig, da hadde I ogs\u00e5 kjent Faderen, og fra nu av kjenner I ham og har sett ham.\n14:8 Filip sier til ham: Herre! vis oss Faderen, og det er oss nok!\n14:9 Jesus sier til ham: S\u00e5 lang en tid har jeg v\u00e6rt hos eder, og du kjenner mig ikke, Filip? Den som har sett mig, har sett Faderen; hvorledes kan du da si: Vis oss Faderen?\n14:10 Tror du ikke at jeg er i Faderen og Faderen i mig? De ord jeg sier til eder, taler jeg ikke av mig selv, men Faderen, som blir i mig, han gj\u00f8r sine gjerninger.\n14:11 Tro mig at jeg er i Faderen og Faderen i mig; men hvis ikke, s\u00e5 tro det dog for selve gjerningenes skyld!\n14:12 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tror p\u00e5 mig, han skal ogs\u00e5 gj\u00f8re de gjerninger jeg gj\u00f8r; og han skal gj\u00f8re st\u00f8rre enn disse; for jeg g\u00e5r til min Fader,\n14:13 og hvad som helst I beder om i mitt navn, det vil jeg gj\u00f8re, forat Faderen skal bli herliggjort i S\u00f8nnen.\n14:14 Dersom I beder mig om noget i mitt navn, s\u00e5 vil jeg gj\u00f8re det.\n14:15 Dersom I elsker mig, da holder I mine bud,\n14:16 og jeg vil bede Faderen, og han skal gi eder en annen talsmann, forat han kan v\u00e6re hos eder evindelig,\n14:17 sannhetens \u00c5nd, som verden ikke kan f\u00e5, for den ser ham ikke og kjenner ham ikke; I kjenner ham, for han blir hos eder og skal v\u00e6re i eder.\n14:18 Jeg vil ikke efterlate eder farl\u00f8se; jeg kommer til eder.\n14:19 Ennu en liten stund, og verden ser mig ikke lenger; men I ser mig; for jeg lever, og I skal leve.\n14:20 P\u00e5 den dag skal I kjenne at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.\n14:21 Den som har mine bud og holder dem, han er den som elsker mig; men den som elsker mig, skal elskes av min Fader, og jeg skal elske ham og \u00e5penbare mig for ham.\n14:22 Judas - ikke Iskariot - sier til ham: Herre! hvad kommer det av at du vil \u00e5penbare dig for oss og ikke for verden?\n14:23 Jesus svarte og sa til ham: Om nogen elsker mig, da holder han mitt ord, og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og ta bolig hos ham.\n14:24 Den som ikke elsker mig, holder ikke mine ord; og det ord I h\u00f8rer, er ikke mitt, men Faderens, som har sendt mig.\n14:25 Dette har jeg talt til eder mens jeg var hos eder;\n14:26 men talsmannen, den Hellige \u00c5nd, som Faderen skal sende i mitt navn, han skal l\u00e6re eder alle ting, og minne eder om alle ting som jeg har sagt eder.\n14:27 Fred efterlater jeg eder, min fred gir jeg eder; ikke som verden gir, gir jeg eder. Eders hjerte forferdes ikke og reddes ikke!\n14:28 I h\u00f8rte at jeg sa til eder: Jeg g\u00e5r bort og kommer til eder igjen. Dersom I elsket mig, da gledet I eder over at jeg g\u00e5r til Faderen; for Faderen er st\u00f8rre enn jeg.\n14:29 Og nu har jeg sagt eder det f\u00f8r det skjer, forat I skal tro n\u00e5r det Skjer.\n14:30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; for verdens fyrste kommer, og han har intet i mig,\n14:31 men forat verden kan skj\u00f8nne at jeg elsker Faderen og gj\u00f8r s\u00e5 som Faderen har befalt mig - st\u00e5 op, la oss g\u00e5 herfra!\n15:1 Jeg er det sanne vintre, og min Fader er ving\u00e5rdsmannen.\n15:2 Hver gren p\u00e5 mig som ikke b\u00e6rer frukt, den tar han bort, og hver den som b\u00e6rer frukt, den renser han, forat den skal b\u00e6re mere frukt.\n15:3 I er alt rene p\u00e5 grunn av det ord som jeg har talt til eder;\n15:4 bli i mig, s\u00e5 blir jeg i eder! Likesom grenen ikke kan b\u00e6re frukt av sig selv, men bare n\u00e5r den blir i vintreet, s\u00e5ledes heller ikke I uten at I blir i mig.\n15:5 Jeg er vintreet, I er grenene; den som blir i mig, og jeg i ham, han b\u00e6rer megen frukt; for uten mig kan I intet gj\u00f8re.\n15:6 Om nogen ikke blir i mig, da kastes han ut som en gren og visner, og de sankes sammen og kastes p\u00e5 ilden, og de brenner.\n15:7 Dersom I blir i mig, og mine ord blir i eder, da bed om hvad I vil, og I skal f\u00e5 det.\n15:8 Derved er min Fader herliggjort at I b\u00e6rer megen frukt, og I skal bli mine disipler.\n15:9 Likesom Faderen har elsket mig, s\u00e5 har jeg elsket eder; bli i min kj\u00e6rlighet!\n15:10 Dersom I holder mine bud, da blir I i min kj\u00e6rlighet, likesom jeg har holdt min Faders bud og blir i hans kj\u00e6rlighet.\n15:11 Dette har jeg talt til eder forat min glede kan v\u00e6re i eder, og eders glede kan bli fullkommen.\n15:12 Dette er mitt bud at I skal elske hverandre, likesom jeg har elsket eder.\n15:13 Ingen har st\u00f8rre kj\u00e6rlighet enn denne at han setter sitt liv til for sine venner;\n15:14 I er mine venner dersom I gj\u00f8r det jeg byder eder.\n15:15 Jeg kaller eder ikke lenger tjenere; for tjeneren vet ikke hvad hans herre gj\u00f8r; men eder har jeg kalt venner, for alt det jeg har h\u00f8rt av min Fader, har jeg kunngjort eder.\n15:16 I har ikke utvalgt mig, men jeg har utvalgt eder, og jeg har satt eder til \u00e5 g\u00e5 ut og b\u00e6re frukt, frukt som varer, forat Faderen skal gi eder alt det I beder ham om i mitt navn.\n15:17 Dette byder jeg eder at I skal elske hverandre.\n15:18 N\u00e5r verden hater eder, da skal I vite at den har hatet mig f\u00f8r eder.\n15:19 Var I av verden, da vilde verden elske sitt eget; men fordi I ikke er av verden, men jeg har utvalgt eder av verden, derfor hater verden eder.\n15:20 Kom det ord i hu som jeg sa eder: En tjener er ikke st\u00f8rre enn sin herre! Har de forfulgt mig, s\u00e5 skal de ogs\u00e5 forf\u00f8lge eder; har de holdt mitt ord, s\u00e5 skal de ogs\u00e5 holde eders.\n15:21 Men alt dette skal de gj\u00f8re mot eder for mitt navns skyld, fordi de ikke kjenner ham som har sendt mig.\n15:22 Var jeg ikke kommet og hadde talt til dem, da hadde de ikke synd; men nu har de ingen undskyldning for sin synd.\n15:23 Den som hater mig, han hater ogs\u00e5 min Fader.\n15:24 Hadde jeg ikke gjort de gjerninger blandt dem som ingen annen har gjort, da hadde de ikke synd; men nu har de sett dem og allikevel hatet b\u00e5de mig og min Fader.\n15:25 Men dette er skjedd forat det ord skal opfylles som er skrevet i deres lov: De hatet mig uten \u00e5rsak.\n15:26 N\u00e5r talsmannen kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, sannhetens \u00c5nd, som utg\u00e5r fra Faderen, han skal vidne om mig.\n15:27 Men ogs\u00e5 I skal vidne; for I har v\u00e6rt med mig fra begynnelsen av.\n16:1 Dette har jeg talt til eder forat I ikke skal ta anst\u00f8t.\n16:2 De skal utst\u00f8te eder av synagogene; ja, det kommer en tid da hver den som sl\u00e5r eder ihjel, skal tro at han viser Gud en dyrkelse.\n16:3 Og dette skal de gj\u00f8re fordi de ikke kjenner Faderen og heller ikke mig.\n16:4 Men dette har jeg talt til eder, forat I, n\u00e5r timen kommer, da skal minnes at jeg sa eder det; men dette sa jeg eder ikke fra begynnelsen av, fordi jeg da var hos eder.\n16:5 Men nu g\u00e5r jeg bort til ham som har sendt mig, og ingen av eder sp\u00f8r mig: Hvor g\u00e5r du hen?\n16:6 Men fordi jeg har talt dette til eder, har sorg fylt eders hjerte.\n16:7 Men jeg sier eder sannheten: Det er til gagn for eder at jeg g\u00e5r bort; for g\u00e5r jeg ikke bort, da kommer talsmannen ikke til eder; men g\u00e5r jeg bort, da skal jeg sende ham til eder.\n16:8 Og n\u00e5r han kommer, skal han overbevise verden om synd og om rettferdighet og om dom:\n16:9 om synd, fordi de ikke tror p\u00e5 mig;\n16:10 om rettferdighet, fordi jeg g\u00e5r til Faderen, og I ser mig ikke lenger;\n16:11 om dom, fordi denne verdens fyrste er d\u00f8mt.\n16:12 Ennu har jeg meget \u00e5 si eder; men I kan ikke b\u00e6re det nu;\n16:13 men n\u00e5r han, sannhetens \u00c5nd, kommer, skal han veilede eder til hele sannheten; for han skal ikke tale av sig selv, men det som han h\u00f8rer, skal han tale, og de tilkommende ting skal han forkynne eder.\n16:14 Han skal herliggj\u00f8re mig; for han skal ta av mitt og forkynne eder.\n16:15 Alt det Faderen har, er mitt; derfor sa jeg at han tar av mitt og forkynner eder.\n16:16 Om en liten stund ser I mig ikke lenger, og atter om en liten stund skal I se mig.\n16:17 Nogen av hans disipler sa da til hverandre: Hvad er dette han sier til oss: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig; og: Jeg g\u00e5r til Faderen?\n16:18 De sa da: Hvad er dette han sier: Om en liten stund? Vi forst\u00e5r ikke hvad han mener.\n16:19 Jesus visste at de vilde sp\u00f8rre ham, og han sa til dem: Grunder I p\u00e5 dette med hverandre at jeg sa: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig?\n16:20 Sannelig, sannelig sier jeg eder: I skal gr\u00e5te og jamre eder, men verden skal glede sig; I skal ha sorg, men eders sorg skal bli til glede.\n16:21 N\u00e5r kvinnen f\u00f8der, har hun sorg, fordi hennes tid er kommet; men n\u00e5r hun har f\u00f8dt sitt barn, kommer hun ikke lenger sin trengsel i hu, av glede over at et menneske er f\u00f8dt til verden.\n16:22 S\u00e5ledes har ogs\u00e5 I nu sorg; men jeg skal se eder igjen, og eders hjerte skal glede sig, og ingen tar eders glede fra eder.\n16:23 Og p\u00e5 den dag skal I ikke sp\u00f8rre mig om noget. Sannelig, sannelig sier jeg eder: Alt det I beder Faderen om, skal han gi eder i mitt navn.\n16:24 Hitinntil har I ikke bedt om noget i mitt navn; bed, og I skal f\u00e5, forat eders glede kan bli fullkommen!\n16:25 Dette har jeg talt til eder i lignelser; det kommer en tid da jeg ikke lenger skal tale til eder i lignelser, men fritt ut forkynne eder om Faderen.\n16:26 P\u00e5 den dag skal I bede i mitt navn, og jeg sier eder ikke at jeg skal bede Faderen for eder;\n16:27 for Faderen selv elsker eder, fordi I har elsket mig og trodd at jeg er utg\u00e5tt fra Gud.\n16:28 Jeg er utg\u00e5tt fra Faderen og kommet til verden; jeg forlater verden igjen og g\u00e5r til Faderen.\n16:29 Hans disipler sa: Se, nu taler du fritt ut og sier ingen lignelse;\n16:30 nu vet vi at du vet alt og ikke trenger til at nogen sp\u00f8r dig; derfor tror vi at du er utg\u00e5tt fra Gud.\n16:31 Jesus svarte dem: Nu tror I;\n16:32 se, den stund kommer, og er kommet, da I skal spredes hver til sitt og late mig alene; men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig.\n16:33 Dette har jeg talt til eder forat I skal ha fred i mig. I verden har I trengsel; men v\u00e6r frimodige! jeg har overvunnet verden.\n17:1 Dette talte Jesus, og han l\u00f8ftet sine \u00f8ine mot himmelen og sa: Fader! timen er kommet; herliggj\u00f8r din S\u00f8nn, forat din S\u00f8nn kan herliggj\u00f8re dig,\n17:2 likesom du har gitt ham makt over alt kj\u00f8d, forat han skal gi evig liv til alle dem som du har gitt ham;\n17:3 og dette er det evige liv at de kjenner dig, den eneste sanne Gud, og ham du utsendte, Jesus Kristus.\n17:4 Jeg har herliggjort dig p\u00e5 jorden idet jeg har fullbyrdet den gjerning som du har gitt mig \u00e5 gj\u00f8re;\n17:5 og nu, herliggj\u00f8r du mig, Fader, hos dig selv med den herlighet jeg hadde hos dig f\u00f8r verden var til!\n17:6 Jeg har \u00e5penbaret ditt navn for de mennesker som du gav mig av verden; de var dine, og du gav mig dem, og de har holdt ditt ord.\n17:7 Nu vet de at alt det du har gitt mig, er fra dig;\n17:8 for de ord som du gav mig, har jeg gitt dem, og de har tatt imot dem og kjent i sannhet at jeg er utg\u00e5tt fra dig, og de har trodd at du har utsendt mig.\n17:9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem som du har gitt mig, fordi de er dine;\n17:10 alt mitt er jo ditt, og ditt er mitt; og jeg er herliggjort i dem.\n17:11 Og jeg er ikke lenger i verden, men disse er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i ditt navn, som du har gitt mig, forat de m\u00e5 v\u00e6re ett, likesom vi!\n17:12 Da jeg var hos dem, bevarte jeg dem i ditt navn, som du har gitt mig, og jeg voktet dem, og ingen av dem gikk fortapt, uten hint fortapelsens barn, forat Skriften skulde opfylles.\n17:13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i verden forat de skal ha min glede fullkommen i sig.\n17:14 Jeg har gitt dem ditt ord, og verden har hatet dem fordi de ikke er av verden, likesom jeg ikke er av verden.\n17:15 Jeg beder ikke at du skal ta dem ut av verden, men at du skal bevare dem fra det onde.\n17:16 De er ikke av verden, likesom jeg ikke er av verden.\n17:17 Hellige dem i sannheten! ditt ord er sannhet.\n17:18 Likesom du har utsendt mig til verden, har ogs\u00e5 jeg utsendt dem til verden,\n17:19 og jeg helliger mig for dem, forat ogs\u00e5 de skal v\u00e6re helliget i sannhet.\n17:20 Men jeg beder ikke for disse alene, men ogs\u00e5 for dem som ved deres ord kommer til \u00e5 tro p\u00e5 mig,\n17:21 at de alle m\u00e5 v\u00e6re ett, likesom du, Fader, i mig, og jeg i dig, at ogs\u00e5 de m\u00e5 v\u00e6re ett i oss. forat verden skal tro at du har utsendt mig.\n17:22 Og den herlighet som du har gitt mig, den har jeg gitt dem, forat de skal v\u00e6re ett, likesom vi er ett,\n17:23 Jeg i dem, og du i mig, forat de skal v\u00e6re fullkommet til ett, s\u00e5 verden kan kjenne at du har utsendt mig og elsket dem, likesom du har elsket mig.\n17:24 Fader! jeg vil at hvor jeg er, der skal ogs\u00e5 de som du har gitt mig, v\u00e6re hos mig, forat de skal se min herlighet, som du har gitt mig, fordi du har elsket mig f\u00f8r verdens grunnvoll blev lagt.\n17:25 Rettferdige Fader! verden har ikke kjent dig; men jeg har kjent dig, og disse har kjent at du har utsendt mig,\n17:26 og jeg har kunngjort dem ditt navn, og jeg vil kunngj\u00f8re dem det, forat den kj\u00e6rlighet hvormed du har elsket mig, skal v\u00e6re i dem, og jeg i dem.\n18:1 Da Jesus hadde talt dette, gikk han ut med sine disipler over bekken Kedron; der var en have, og i den gikk han selv og hans disipler inn.\n18:2 Men Judas, som forr\u00e5dte ham, kjente ogs\u00e5 stedet; for Jesus samledes ofte der med sine disipler.\n18:3 Judas hadde nu f\u00e5tt med sig vakten og tjenere fra yppersteprestene og fariseerne, og kom dit med fakler og lamper og v\u00e5ben.\n18:4 Da nu Jesus visste om alt som skulde komme over ham, gikk han frem og sa til dem: Hvem leter I efter?\n18:5 De svarte ham: Efter Jesus fra Nasaret. Jesus sier til dem: Det er mig. Men ogs\u00e5 Judas, som forr\u00e5dte ham, stod der med dem.\n18:6 Da han nu sa til dem: Det er mig, vek de tilbake og falt til jorden.\n18:7 Han spurte dem da atter: Hvem leter I efter? De sa: Efter Jesus fra Nasaret.\n18:8 Jesus svarte: Jeg sa eder jo at det er mig. Er det da mig I leter efter, s\u00e5 la disse g\u00e5!\n18:9 - forat det ord skulde opfylles som han hadde sagt: Jeg mistet ikke en av dem som du har gitt mig.\n18:10 Simon Peter hadde et sverd, og han drog det ut og slo til yppersteprestens tjener og hugg det h\u00f8ire \u00f8re av ham. Tjeneren hette Malkus.\n18:11 Jesus sa da til Peter: Stikk sverdet i skjeden! Skal jeg ikke drikke den kalk min Fader har gitt mig?\n18:12 Vakten og den \u00f8verste krigsh\u00f8vedsmann og j\u00f8denes tjenere grep da Jesus og bandt ham,\n18:13 og de f\u00f8rte ham f\u00f8rst til Annas, for han var svigerfar til Kaifas, som var yppersteprest det \u00e5r.\n18:14 Men det var Kaifas som hadde gitt j\u00f8dene det r\u00e5d at det var gagnlig at ett menneske d\u00f8de for folket.\n18:15 Men Simon Peter og en annen disippel fulgte Jesus, og denne disippel var kjent med ypperstepresten, og gikk inn med Jesus i yppersteprestens g\u00e5rd;\n18:16 men Peter stod utenfor ved d\u00f8ren. Den andre disippel, han som var kjent med ypperstepresten, gikk da ut og talte til d\u00f8rvoktersken og fikk Peter inn.\n18:17 Piken som voktet d\u00f8ren, sa da til Peter: Er ikke du ogs\u00e5 en av dette menneskes disipler? Han sa: Nei, jeg er ikke.\n18:18 Men tjenerne og drengene hadde gjort op en kull-ild, fordi det var koldt, og de stod og varmet sig; men ogs\u00e5 Peter stod der med dem og varmet sig.\n18:19 Ypperstepresten spurte da Jesus om hans disipler og om hans l\u00e6re.\n18:20 Jesus svarte ham: Jeg har talt fritt ut for alle og enhver; jeg har alltid l\u00e6rt i synagoger og i templet, der hvor alle j\u00f8der kommer sammen, og i l\u00f8nndom har jeg intet talt.\n18:21 Hvorfor sp\u00f8r du mig? Sp\u00f8r dem som har h\u00f8rt mig, om hvad jeg har talt til dem! se, de vet hvad jeg har sagt.\n18:22 Men da han sa dette, gav en av tjenerne som stod der, Jesus et slag i ansiktet og sa: Svarer du ypperstepresten slik?\n18:23 Jesus svarte ham: Har jeg talt ille, da bevis at det er ondt! men har jeg talt rett, hvorfor sl\u00e5r du mig da?\n18:24 Annas sendte ham da bundet til ypperstepresten Kaifas.\n18:25 Men Simon Peter stod og varmet sig. Da sa de til ham: Du skulde vel ikke v\u00e6re en av hans disipler du ogs\u00e5? Han nektet og sa: Nei, jeg er ikke.\n18:26 En av yppersteprestens tjenere, en frende av den som Peter hadde hugget \u00f8ret av, sier: S\u00e5 ikke jeg dig sammen med ham i haven?\n18:27 Atter nektet Peter, og straks gol hanen.\n18:28 De f\u00f8rte da Jesus fra Kaifas til borgen. Det var tidlig p\u00e5 morgenen, og de gikk ikke selv inn i borgen, forat de ikke skulde bli urene, men kunde ete p\u00e5ske.\n18:29 Pilatus gikk da ut til dem og sa: Hvad klagem\u00e5l f\u00f8rer I mot denne mann?\n18:30 De svarte ham: Var dette ikke en ugjerningsmann, da hadde vi ikke overgitt ham til dig.\n18:31 Pilatus sa da til dem: Ta I og d\u00f8m ham efter eders lov! J\u00f8dene sa da til ham: Vi har ikke rett til \u00e5 avlive nogen\n18:32 - forat det Jesu ord skulde opfylles som han sa for \u00e5 gi til kjenne hvad slags d\u00f8d han skulde d\u00f8.\n18:33 Pilatus gikk da inn i borgen igjen og kalte Jesus for sig og sa til ham: Er du j\u00f8denes konge?\n18:34 Jesus svarte: Sier du dette av dig selv, eller har andre sagt dig det om mig?\n18:35 Pilatus svarte: Er jeg en j\u00f8de? Ditt folk og yppersteprestene har overgitt dig til mig; hvad er det du har gjort?\n18:36 Jesus svarte: Mitt rike er ikke av denne verden; var mitt rike av denne verden, da hadde mine tjenere stridt for at jeg ikke skulde bli overgitt til j\u00f8dene; men nu er mitt rike ikke av denne verden.\n18:37 Pilatus sa da til ham: S\u00e5 er du dog konge? Jesus svarte: Du sier det; jeg er konge. Jeg er dertil f\u00f8dt og dertil kommet til verden at jeg skal vidne for sannheten. Hver den som er av sannheten, h\u00f8rer min r\u00f8st.\n18:38 Pilatus sier til ham: Hvad er sannhet? Og da han hadde sagt dette, gikk han igjen ut til j\u00f8dene og sa til dem: Jeg finner ingen skyld hos ham.\n18:39 Men I har jo den skikk at jeg skal gi eder en fri i p\u00e5sken; vil I da at jeg skal gi eder j\u00f8denes konge fri?\n18:40 De ropte da atter alle sammen og sa: Ikke ham, men Barabbas! Men Barabbas var en r\u00f8ver.\n19:1 Da tok Pilatus Jesus og lot ham hudstryke.\n19:2 Og stridsmennene flettet en krone av torner og satte den p\u00e5 hans hode, og de kastet en purpurkappe om ham, og gikk frem for ham og sa:\n19:3 V\u00e6r hilset, du j\u00f8denes konge! Og de slo ham i ansiktet.\n19:4 Pilatus gikk da atter ut og sa til dem: Se, jeg f\u00f8rer ham ut til eder, forat I skal vite at jeg ikke finner nogen skyld hos ham.\n19:5 Jesus kom da ut og bar tornekronen og purpurkappen. Og han sa til dem: Se det menneske!\n19:6 Da nu yppersteprestene og tjenerne fikk se ham, ropte de: Korsfest, korsfest! Pilatus sier til dem: Ta I ham og korsfest ham! for jeg finner ingen skyld hos ham.\n19:7 J\u00f8dene svarte ham: Vi har en lov, og efter den lov er han skyldig til \u00e5 d\u00f8, fordi han har gjort sig selv til Guds S\u00f8nn.\n19:8 Da nu Pilatus h\u00f8rte dette ord, blev han ennu mere redd,\n19:9 og han gikk atter inn i borgen og sa til Jesus: Hvor er du fra? Men Jesus gav ham intet svar.\n19:10 Pilatus sier da til ham: Vil du ikke tale med mig? Vet du ikke at jeg har makt til \u00e5 gi dig fri og har makt til \u00e5 korsfeste dig?\n19:11 Jesus svarte: Du hadde ingen makt over mig hvis det ikke var gitt dig ovenfra; derfor har han som overgav mig til dig, st\u00f8rre synd.\n19:12 P\u00e5 grunn av dette s\u00f8kte Pilatus fremdeles \u00e5 gi ham fri. Men j\u00f8dene ropte: Gir du denne fri, da er du ikke keiserens venn; hver den som gj\u00f8r sig selv til konge, setter sig op imot keiseren.\n19:13 Da nu Pilatus h\u00f8rte disse ord, f\u00f8rte han Jesus ut og satte sig p\u00e5 dommersetet, p\u00e5 det sted som kalles Stenlagt, p\u00e5 hebraisk Gabbata.\n19:14 Men det var beredelses-dagen i p\u00e5sken, omkring den sjette time. Og han sier til j\u00f8dene: Se her eders konge!\n19:15 De ropte da: Bort, bort med ham! Korsfest ham! Pilatus sier til dem: Skal jeg korsfeste eders konge? Yppersteprestene svarte: Vi har ingen annen konge enn keiseren.\n19:16 Da overgav han ham til dem til \u00e5 korsfestes.\n19:17 S\u00e5 tok de Jesus med sig, og han bar sitt kors og gikk ut til det sted som kalles Hodeskalle-stedet, p\u00e5 hebraisk Golgata;\n19:18 der korsfestet de ham, og sammen med ham to andre, en p\u00e5 hver side, og Jesus midt imellem.\n19:19 Men Pilatus hadde ogs\u00e5 skrevet en innskrift, og den satte han p\u00e5 korset; der var skrevet: Jesus fra Nasaret, j\u00f8denes konge.\n19:20 Denne innskrift leste da mange av j\u00f8dene; for det sted hvor Jesus blev korsfestet, var n\u00e6r ved byen, og den var skrevet p\u00e5 hebraisk, latin og gresk.\n19:21 J\u00f8denes yppersteprester sa da til Pilatus: Skriv ikke: J\u00f8denes konge, men at han sa: Jeg er j\u00f8denes konge!\n19:22 Pilatus svarte: Det jeg skrev, det skrev jeg.\n19:23 Da nu stridsmennene hadde korsfestet Jesus, tok de hans kl\u00e6r og delte dem i fire deler, en for hver stridsmann. Likes\u00e5 tok de kjortelen. Men kjortelen var usydd, vevd fra \u00f8verst og helt igjennem.\n19:24 De sa da til hverandre: La oss ikke rive den i stykker, men kaste lodd om hvem som skal ha den! - forat Skriften skulde opfylles, som sier: De delte mine kl\u00e6r mellem sig, og kastet lodd om min kjortel. Dette gjorde da stridsmennene.\n19:25 Men ved Jesu kors stod hans mor og hans mors s\u00f8ster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalena.\n19:26 Da nu Jesus s\u00e5 sin mor, og ved siden av henne den disippel han elsket, sa han til sin mor: Kvinne! se, det er din s\u00f8nn;\n19:27 derefter sa han til disippelen: Se, det er din mor. Og fra den stund tok disippelen henne hjem til sig.\n19:28 Derefter, da Jesus visste at nu var alt fullbragt, forat Skriften skulde opfylles, sier han: Jeg t\u00f8rster.\n19:29 Der stod et kar fullt av eddik; de satte da en svamp full av eddik p\u00e5 en isop-stilk og holdt den op til hans munn.\n19:30 Da nu Jesus hadde f\u00e5tt eddiken, sa han: Det er fullbragt. Og han b\u00f8ide sitt hode og opgav sin \u00e5nd.\n19:31 Det var beredelses-dagen; forat nu legemene ikke skulde bli hengende p\u00e5 korset sabbaten over - for denne sabbatsdag var stor - bad j\u00f8dene Pilatus om at deres ben m\u00e5tte bli brutt s\u00f8nder og legemene tatt ned.\n19:32 Stridsmennene kom da og br\u00f8t benene p\u00e5 den f\u00f8rste og p\u00e5 den andre som var korsfestet sammen med ham;\n19:33 men da de kom til Jesus og s\u00e5 at han allerede var d\u00f8d, br\u00f8t de ikke hans ben,\n19:34 men en av stridsmennene stakk ham i siden med et spyd, og straks kom det ut blod og vann.\n19:35 Og den som har sett det, har vidnet om det, og hans vidnesbyrd er sant, og han vet at han sier sant, forat ogs\u00e5 I skal tro.\n19:36 For dette skjedde forat Skriften skulde opfylles: Intet ben skal brytes p\u00e5 ham.\n19:37 Og atter sier et annet skriftord: De skal se p\u00e5 ham som de har gjennemstunget.\n19:38 Men Josef fra Arimatea, som var en av Jesu disipler, dog l\u00f8nnlig, av frykt for j\u00f8dene, bad derefter Pilatus at han m\u00e5tte ta Jesu legeme ned; og Pilatus gav ham lov til det. Han kom da og tok Jesu legeme ned.\n19:39 Men ogs\u00e5 Nikodemus kom, han som f\u00f8rste gang var kommet til ham om natten, og han hadde med sig en blanding av myrra og alo\u00eb, omkring hundre pund.\n19:40 De tok da Jesu legeme og sv\u00f8pte det i linkl\u00e6r med de velluktende urter, s\u00e5ledes som det er skikk hos j\u00f8dene ved jordeferd.\n19:41 Men p\u00e5 det sted hvor Jesus blev korsfestet, var det en have, og i haven en ny grav, som aldri nogen var blitt lagt i;\n19:42 der la de da Jesus, fordi det var j\u00f8denes beredelses-dag; for graven var n\u00e6r ved.\n20:1 Men p\u00e5 den f\u00f8rste dag i uken kom Maria Magdalena tidlig til graven, mens det ennu var m\u00f8rkt, og hun s\u00e5 at stenen var tatt bort fra graven.\n20:2 Hun l\u00f8p da avsted, og kom til Simon Peter og til den andre disippel, han som Jesus elsket, og sa til dem: De har tatt Herren ut av graven, og vi vet ikke hvor de har lagt ham.\n20:3 Peter og den andre disippel gikk da avsted og kom til graven.\n20:4 Men de to l\u00f8p sammen, og den andre disippel l\u00f8p i forveien, hurtigere enn Peter, og kom f\u00f8rst til graven,\n20:5 og da han b\u00f8ide sig ned, s\u00e5 han linkl\u00e6rne ligge der; men han gikk ikke inn.\n20:6 Simon Peter kom da bakefter ham, og han gikk inn i graven, og s\u00e5 at linkl\u00e6rne l\u00e5 der,\n20:7 og at svededuken som hadde v\u00e6rt p\u00e5 hans hode, ikke l\u00e5 sammen med linkl\u00e6rne, men var lagt sammen p\u00e5 et sted for sig selv.\n20:8 Da gikk ogs\u00e5 den andre disippel inn, han som var kommet f\u00f8rst til graven, og han s\u00e5 og trodde;\n20:9 for de forstod ennu ikke Skriften, at han skulde opst\u00e5 fra de d\u00f8de.\n20:10 Disiplene gikk da hjem igjen.\n20:11 Men Maria stod utenfor ved graven og gr\u00e5t. Som hun nu gr\u00e5t, b\u00f8ide hun sig og s\u00e5 inn i graven,\n20:12 og hun fikk se to engler sitte i hvite kl\u00e6r, en ved hodet og en ved f\u00f8ttene, der hvor Jesu legeme hadde ligget.\n20:13 Og de sier til henne: Kvinne, hvorfor gr\u00e5ter du? Hun sier til dem: De har tatt min herre bort, og jeg vet ikke hvor de har lagt ham!\n20:14 Da hun hadde sagt dette, vendte hun sig om og s\u00e5 Jesus st\u00e5 der; og hun visste ikke at det var Jesus.\n20:15 Jesus sier til henne: Kvinne, hvorfor gr\u00e5ter du? Hvem leter du efter? Hun trodde at det var urteg\u00e5rdsmannen, og sa til ham: Herre! dersom du har b\u00e5ret ham bort, da si mig hvor du har lagt ham, s\u00e5 vil jeg ta ham!\n20:16 Jesus sier til henne: Maria! Da vender hun sig om og sier til ham p\u00e5 hebraisk: Rabbuni! det er mester.\n20:17 Jesus sier til henne: R\u00f8r ikke ved mig! for jeg er ennu ikke faret op til Faderen; men g\u00e5 til mine br\u00f8dre og si til dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader, og til min Gud og eders Gud!\n20:18 Maria Magdalena kommer og forteller disiplene: Jeg har sett Herren, og at han hadde sagt dette til henne.\n20:19 Da det nu var aften den dag, den f\u00f8rste dag i uken, og d\u00f8rene var lukket der hvor disiplene var, av frykt for j\u00f8dene, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sa til dem: Fred v\u00e6re med eder!\n20:20 Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sin side. Da blev disiplene glade, da de s\u00e5 Herren.\n20:21 Han sa da atter til dem: Fred v\u00e6re med eder! Likesom Faderen har utsendt mig, sender ogs\u00e5 jeg eder.\n20:22 Og da han hadde sagt dette, \u00e5ndet han p\u00e5 dem og sa til dem: Ta imot den Hellige \u00c5nd!\n20:23 Dersom I forlater nogen deres synder, da er de dem forlatt; dersom I fastholder dem for nogen, da er de fastholdt.\n20:24 Men en av de tolv, Tomas, det er tvilling, var ikke sammen med dem dengang Jesus kom.\n20:25 De andre disipler sa da til ham: Vi har sett Herren. Men han sa til dem: Uten at jeg f\u00e5r se naglegapet i hans hender og stikke min finger i naglegapet og stikke min h\u00e5nd i hans side, vil jeg ingenlunde tro.\n20:26 Og \u00e5tte dager derefter var hans disipler atter inne, og Tomas med dem. Jesus kom mens d\u00f8rene var lukket, og stod midt iblandt dem og sa: Fred v\u00e6re med eder!\n20:27 Derefter sier han til Tomas: Rekk din finger hit, og se mine hender, og rekk din h\u00e5nd hit og stikk den i min side, og v\u00e6r ikke vantro, men troende!\n20:28 Tomas svarte og sa til ham: Min Herre og min Gud!\n20:29 Jesus sier til ham: Fordi du har sett mig, tror du; salige er de som ikke ser og dog tror.\n20:30 Ogs\u00e5 mange andre tegn gjorde Jesus for sine disiplers \u00f8ine, tegn som ikke er skrevet i denne bok;\n20:31 men disse er skrevet forat I skal tro at Jesus er Messias, Guds S\u00f8nn, og forat I ved troen skal ha liv i hans navn.\n21:1 Siden \u00e5penbarte Jesus sig atter for disiplene ved Tiberias-sj\u00f8en; og han \u00e5penbarte sig p\u00e5 denne m\u00e5te:\n21:2 Simon Peter og Tomas, det er tvilling, og Natanael fra Kana i Galilea og Sebedeus' s\u00f8nner og to andre av hans disipler var sammen.\n21:3 Simon Peter sier til dem: Jeg g\u00e5r avsted for \u00e5 fiske. De sier til ham: Vi g\u00e5r ogs\u00e5 med dig. De gikk avsted og steg i b\u00e5ten; men den natt fikk de intet.\n21:4 Da det alt led mot morgenen, stod Jesus ved stranden; men disiplene visste ikke at det var Jesus.\n21:5 Jesus sier da til dem: Barn! har I fisk? De svarte ham: Nei.\n21:6 Men han sa til dem: Kast garnet p\u00e5 den h\u00f8ire side av b\u00e5ten, s\u00e5 skal I f\u00e5! De kastet det da ut, og nu var de ikke i stand til \u00e5 dra det op, s\u00e5 meget fisk var der.\n21:7 Den disippel som Jesus elsket, sier da til Peter: Det er Herren! Da nu Simon Peter h\u00f8rte at det var Herren, bandt han sin kjortel om sig - for han var naken - og kastet sig i sj\u00f8en;\n21:8 men de andre disipler kom med b\u00e5ten - de var ikke lang fra land, bare omkring to hundre alen - og drog garnet med fiskene efter sig.\n21:9 Da de var steget i land, s\u00e5 de gl\u00f8dende kull ligge der, og p\u00e5 dem fisk og br\u00f8d.\n21:10 Jesus sier til dem: Kom hit med noget av den fisk som I nu fikk!\n21:11 Simon Peter gikk ombord og drog garnet p\u00e5 land, fullt av store fisker, hundre og tre og femti, og enda det var s\u00e5 mange, gikk garnet ikke i s\u00f8nder.\n21:12 Jesus sier til dem: Kom hit og hold m\u00e5ltid! Men ingen av disiplene v\u00e5gde \u00e5 sp\u00f8rre ham: Hvem er du? for de forstod at det var Herren.\n21:13 Jesus kommer og tar br\u00f8det og gir dem, og likes\u00e5 fisken.\n21:14 Dette var nu tredje gang Jesus \u00e5penbarte sig for sine disipler efterat han var opstanden fra de d\u00f8de.\n21:15 Da de nu hadde holdt m\u00e5ltid, sier Jesus til Simon Peter: Simon, Johannes' s\u00f8nn! elsker du mig mere enn disse? Han sier til ham: Ja, Herre! du vet at jeg har dig kj\u00e6r. Han sier til ham: F\u00f8 mine lam!\n21:16 Atter sier han til ham, annen gang: Simon, Johannes' s\u00f8nn! elsker du mig? Han sier til ham: Ja, Herre! du vet at jeg har dig kj\u00e6r. Han sier til ham: Vokt mine f\u00e5r!\n21:17 Han sier tredje gang til ham: Simon, Johannes' s\u00f8nn! har du mig kj\u00e6r? Peter blev bedr\u00f8vet over at han tredje gang sa til ham: Har du mig kj\u00e6r? Og han sier til ham: Herre! du vet alt, du vet at jeg har dig kj\u00e6r. Jesus sier til ham: F\u00f8 mine f\u00e5r!\n21:18 Sannelig, sannelig sier jeg dig: Da du var yngre, bandt du selv op om dig og gikk dit du vilde; men n\u00e5r du er blitt gammel, skal du rekke ut dine hender, og en annen skal binde op om dig og f\u00f8re dig dit du ikke vil.\n21:19 Dette sa han for \u00e5 gi til kjenne med hvad slags d\u00f8d han skulde \u00e6re Gud. Og da han hadde sagt dette, sier han til ham: F\u00f8lg mig!\n21:20 Da Peter vender sig, ser han den disippel f\u00f8lge med som Jesus elsket, og som l\u00e5 op til hans bryst ved nattverden og sa: Herre! hvem er det som forr\u00e5der dig?\n21:21 Da nu Peter ser denne, sier han til Jesus: Herre! hvorledes skal det da g\u00e5 denne?\n21:22 Jesus sier til ham: Om jeg vil at han skal leve til jeg kommer, hvad kommer det dig ved? F\u00f8lg du mig!\n21:23 Derfor kom det ord ut blandt br\u00f8drene: Denne disippel d\u00f8r ikke. Og dog sa Jesus ikke til ham at han ikke skulde d\u00f8, men: Om jeg vil at han skal leve til jeg kommer, hvad kommer det dig ved?\n21:24 Dette er den disippel som vidner om dette og har skrevet dette; og vi vet at hans vidnesbyrd er sant.\n21:25 Men det er ogs\u00e5 meget annet som Jesus har gjort; skulde det skrives, hver ting for sig, da mener jeg at ikke hele verden vilde rumme de b\u00f8ker som da m\u00e5tte skrives.","title":"Norwegian Bible: John","type":"page"}