{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/lev.htm","path":"bib/wb/nor/lev.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/lev.htm","text":"1:1 Og Herren kalte p\u00e5 Moses og talte til ham fra sammenkomstens telt og sa:\n1:2 Tal til Israels barn og si til dem: N\u00e5r nogen av eder vil b\u00e6re frem for Herren et offer av buskapen, s\u00e5 kan I ta eders offer enten av storfeet eller av sm\u00e5feet.\n1:3 Dersom hans offer er et brennoffer av storfeet, skal han ofre en han uten lyte; han skal f\u00f8re den frem til inngangen til sammenkomstens telt, forat han kan v\u00e6re til velbehag for Herrens \u00e5syn.\n1:4 Og han skal legge sin h\u00e5nd p\u00e5 brennofferets hode, s\u00e5 vil Herren ha velbehag i det og la det bli til soning for ham.\n1:5 S\u00e5 skal han slakte den unge okse for Herrens \u00e5syn; og Arons s\u00f8nner, prestene, skal b\u00e6re blodet frem og sprenge blodet rundt om p\u00e5 det alter som st\u00e5r ved inngangen til sammenkomstens telt.\n1:6 Og s\u00e5 skal han fl\u00e5 brennofferet og dele det op i sine stykker.\n1:7 Og Arons, prestens, s\u00f8nner skal gj\u00f8re op ild p\u00e5 alteret og legge ved til rette p\u00e5 ilden.\n1:8 S\u00e5 skal Arons s\u00f8nner, prestene, legge stykkene, hodet og fettet, til rette p\u00e5 veden over ilden p\u00e5 alteret.\n1:9 Innvollene og f\u00f8ttene skal tvettes med vann, og s\u00e5 skal presten brenne det alt sammen p\u00e5 alteret; det er et brennoffer, et ildoffer til velbehagelig duft for Herren.\n1:10 Men dersom hans offer er et brennoffer av sm\u00e5feet, av f\u00e5rene eller av gjetene, s\u00e5 skal han ofre en han uten lyte.\n1:11 Og han skal slakte den p\u00e5 nordsiden av alteret for Herrens \u00e5syn; og Arons s\u00f8nner, prestene, skal sprenge dens blod rundt om p\u00e5 alteret.\n1:12 S\u00e5 skal han dele den op i sine stykker og ta med hodet og fettet; og presten skal legge dem til rette p\u00e5 veden over ilden p\u00e5 alteret.\n1:13 Innvollene og f\u00f8ttene skal tvettes med vann, og s\u00e5 skal presten b\u00e6re det alt sammen frem og brenne det p\u00e5 alteret; det er et brennoffer, et ildoffer til velbehagelig duft for Herren.\n1:14 Men dersom hans offer til Herren er et brennoffer av fugler, s\u00e5 skal han ta sitt offer enten av turtelduer eller av dueunger.\n1:15 Og presten skal b\u00e6re fuglen frem til alteret og vri hodet av den og brenne det p\u00e5 alteret; og dens blod skal krystes ut mot alterets vegg.\n1:16 S\u00e5 skal han ta ut dens kro med urenheten som er i den, og kaste den p\u00e5 askehaugen ved \u00f8stsiden av alteret.\n1:17 Derefter skal han flekke fuglen ved vingene, dog uten \u00e5 rive dem av, og s\u00e5 skal presten brenne den p\u00e5 alteret p\u00e5 veden over ilden; det er et brennoffer, et ildoffer til velbehagelig duft for Herren.\n2:1 N\u00e5r nogen vil ofre et matoffer til Herren, s\u00e5 skal hans offer v\u00e6re fint mel; og han skal helle olje p\u00e5 det og legge virak ved.\n2:2 S\u00e5 skal han b\u00e6re det frem til Arons s\u00f8nner, prestene, og presten skal ta en h\u00e5ndfull av det, av det fine mel og av oljen, dessuten all viraken, og han skal brenne det som ihukommelses-offer p\u00e5 alteret; det er et ildoffer til velbehagelig duft for Herren.\n2:3 Det som blir tilovers av matofferet, skal Aron og hans s\u00f8nner ha; det h\u00f8rer til det som er h\u00f8ihellig av Herrens ildoffer.\n2:4 Og n\u00e5r du vil ofre et matoffer av noget som er bakt i ovn, s\u00e5 skal det v\u00e6re av fint mel, usyrede kaker med olje i eller usyrede br\u00f8dleiver smurt med olje.\n2:5 Og dersom ditt offer er et matoffer som er stekt p\u00e5 helle, s\u00e5 skal det v\u00e6re av fint mel som er blandet med olje og usyret.\n2:6 Du skal bryte det i stykker og helle olje p\u00e5 det; det er et matoffer.\n2:7 Og dersom ditt offer er et matoffer som er stekt i panne, s\u00e5 skal det lages av fint mel med olje.\n2:8 Det matoffer som er tillaget p\u00e5 en av disse m\u00e5ter, skal du b\u00e6re frem for Herren; du skal komme til presten med det, og han skal b\u00e6re det frem til alteret.\n2:9 Og presten skal av matofferet ta ut ihukommelses-offeret og brenne det p\u00e5 alteret; det er et ildoffer til velbehagelig duft for Herren.\n2:10 Og det som blir tilovers av matofferet, skal Aron og hans s\u00f8nner ha; det h\u00f8rer til det som er h\u00f8ihellig av Herrens ildoffer.\n2:11 Intet matoffer som I vil ofre til Herren, skal lages til med noget som er surt; for hverken av surdeig eller av honning skal I brenne ildoffer for Herren.\n2:12 Som en f\u00f8rstegr\u00f8de-gave kan I b\u00e6re slike offer frem for Herren, men p\u00e5 alteret skal de ikke komme, til velbehagelig duft.\n2:13 Alle dine matoffer skal du salte; du skal ikke la det fattes p\u00e5 salt i ditt matoffer; for saltet h\u00f8rer til din Guds pakt; til alle dine offer skal du b\u00e6re frem salt.\n2:14 Dersom du vil ofre et matoffer av f\u00f8rstegr\u00f8den til Herren, s\u00e5 skal du ofre aks som er ristet over ilden, nyh\u00f8stet korn som er knust; det skal v\u00e6re ditt matoffer av f\u00f8rstegr\u00f8den.\n2:15 Du skal ha olje p\u00e5 det og legge virak ved; det er et matoffer.\n2:16 Og presten skal til ihukommelses-offer brenne noget av det knuste korn og av oljen og dessuten all viraken; det er et ildoffer for Herren.\n3:1 Dersom nogen vil b\u00e6re frem et takkoffer, og han tar det av storfeet, s\u00e5 skal det offerdyr han f\u00f8rer frem for Herrens \u00e5syn, enten det er han eller hun, v\u00e6re uten lyte.\n3:2 Han skal legge sin h\u00e5nd p\u00e5 offerdyrets hode og slakte det ved inngangen til sammenkomstens telt; og Arons s\u00f8nner, prestene, skal sprenge blodet rundt om p\u00e5 alteret.\n3:3 S\u00e5 skal han av takkofferet ofre et ildoffer til Herren, og det skal v\u00e6re fettet som dekker innvollene, og alt det fett som er p\u00e5 innvollene,\n3:4 og begge nyrene med det fett som er p\u00e5 dem, ved lendene, og den store leverlapp; den skal han ta ut sammen med nyrene.\n3:5 Og Arons s\u00f8nner skal brenne det p\u00e5 alteret sammen med brennofferet som ligger over veden p\u00e5 ilden; det er et ildoffer til velbehagelig duft for Herren.\n3:6 Dersom han vil b\u00e6re frem for Herren et takkoffer av sm\u00e5feet, s\u00e5 skal han ofre en han eller hun uten lyte.\n3:7 Er det et f\u00e5r han vil ofre, s\u00e5 skal han f\u00f8re det frem for Herrens \u00e5syn\n3:8 og legge sin h\u00e5nd p\u00e5 offerdyrets hode og slakte det foran sammenkomstens telt; og Arons s\u00f8nner skal sprenge blodet rundt om p\u00e5 alteret.\n3:9 S\u00e5 skal han av takkofferet b\u00e6re frem et ildoffer for Herren, og det skal v\u00e6re fettet: hele halen - den skal han skj\u00e6re av like ved ryggbenet - og fettet som dekker innvollene, og alt det fett som er p\u00e5 innvollene,\n3:10 og begge nyrene med det fett som er p\u00e5 dem, ved lendene, og den store leverlapp; den skal han ta ut sammen med nyrene.\n3:11 Og presten skal brenne det p\u00e5 alteret; det er et ildofferm\u00e5ltid for Herren.\n3:12 Er det en gjet han vil ofre, s\u00e5 skal han f\u00f8re den frem for Herrens \u00e5syn\n3:13 og legge sin h\u00e5nd p\u00e5 dens hode og slakte den foran sammenkomstens telt; og Arons s\u00f8nner skal sprenge blodet rundt om p\u00e5 alteret.\n3:14 S\u00e5 skal han av sitt offer b\u00e6re frem et ildoffer for Herren, og det skal v\u00e6re fettet som dekker innvollene, og alt det fett som er p\u00e5 innvollene,\n3:15 og begge nyrene med det fett som er p\u00e5 dem, ved lendene, og den store leverlapp; den skal han ta ut sammen med nyrene.\n3:16 Og presten skal brenne det p\u00e5 alteret; det er et ildofferm\u00e5ltid til velbehagelig duft. Alt fett h\u00f8rer Herren til.\n3:17 Det skal v\u00e6re en evig lov for eder, fra slekt til slekt, hvor I s\u00e5 bor. Intet fett og intet blod skal I ete.\n4:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n4:2 Tal til Israels barn og si: N\u00e5r nogen synder av vanvare mot noget av Herrens bud og gj\u00f8r noget som han har forbudt \u00e5 gj\u00f8re,\n4:3 s\u00e5 skal han, dersom det er den salvede prest som synder og s\u00e5ledes f\u00f8rer skyld over folket, ofre Herren en ung okse uten lyte til bot for den synd han har gjort; det er hans syndoffer.\n4:4 Han skal f\u00f8re oksen frem for Herrens \u00e5syn, til inngangen til sammenkomstens telt, og han skal legge sin h\u00e5nd p\u00e5 oksens hode, og han skal slakte oksen for Herrens \u00e5syn.\n4:5 S\u00e5 skal han - den salvede prest - ta av oksens blod og b\u00e6re det inn i sammenkomstens telt.\n4:6 Og han - presten - skal dyppe sin finger i blodet, og han skal sprenge av blodet syv ganger for Herrens \u00e5syn, like foran helligdommens forheng.\n4:7 Noget av blodet skal han stryke p\u00e5 hornene av alteret med den velluktende r\u00f8kelse, det som st\u00e5r for Herrens \u00e5syn i sammenkomstens telt; og resten av oksens blod skal han helle ut ved foten av brennofferalteret, som st\u00e5r ved inngangen til sammenkomstens telt.\n4:8 Alt fettet p\u00e5 syndoffer-oksen skal han ta ut av den, b\u00e5de fettet som dekker innvollene, og alt det fett som er p\u00e5 innvollene,\n4:9 og begge nyrene med det fett som er p\u00e5 dem, ved lendene, og den store leverlapp; den skal han ta ut sammen med nyrene.\n4:10 Alt dette skal tas ut, likesom det tas ut av takkoffer-oksen; og presten skal brenne det p\u00e5 brennoffer-alteret.\n4:11 Men oksens hud og alt dens kj\u00f8tt med hode og med f\u00f8tter og innvoller og skarn,\n4:12 hele oksen skal han f\u00f8re utenfor leiren til et rent sted, der hvor de sl\u00e5r ut asken, og han skal brenne den op p\u00e5 veden; der hvor de sl\u00e5r ut asken, der skal den brennes.\n4:13 Dersom det er hele Israels menighet som synder av vanvare mot noget av Herrens bud, s\u00e5 det er skjult for folkets \u00f8ine, og de gj\u00f8r noget som han har forbudt \u00e5 gj\u00f8re, og s\u00e5ledes f\u00f8rer skyld over sig,\n4:14 og s\u00e5 den synd de har gjort, blir vitterlig, da skal folket ofre en ung okse til syndoffer. Den skal de f\u00f8re frem foran sammenkomstens telt,\n4:15 og menighetens eldste skal legge sine hender p\u00e5 oksens hode for Herrens \u00e5syn, og s\u00e5 skal oksen slaktes for Herrens \u00e5syn.\n4:16 Den salvede prest skal b\u00e6re noget av oksens blod inn i sammenkomstens telt.\n4:17 Og han - presten - skal dyppe sin finger i blodet og sprenge syv ganger for Herrens \u00e5syn, like foran forhenget.\n4:18 Noget av blodet skal han stryke p\u00e5 hornene av det alter som st\u00e5r for Herrens \u00e5syn i sammenkomstens telt; og resten av blodet skal han helle ut ved foten av brennoffer-alteret, som st\u00e5r ved inngangen til sammenkomstens telt.\n4:19 Alt fettet p\u00e5 oksen skal han ta ut av den og brenne p\u00e5 alteret.\n4:20 Han skal gj\u00f8re med denne okse likesom han gjorde med den f\u00f8rste syndoffer-okse. Og presten skal gj\u00f8re soning for dem, s\u00e5 de f\u00e5r forlatelse.\n4:21 S\u00e5 skal de f\u00f8re oksen utenfor leiren og brenne den op likesom den f\u00f8rste okse; det er syndofferet for menigheten.\n4:22 Er det en h\u00f8vding som synder av vanvare mot noget av Herrens, sin Guds bud og gj\u00f8r noget som han har forbudt \u00e5 gj\u00f8re, og s\u00e5ledes f\u00f8rer skyld over sig,\n4:23 og s\u00e5 den synd han har gjort, blir vitterlig for ham, da skal han som sitt offer f\u00f8re frem en gjetebukk, en han uten lyte.\n4:24 Og han skal legge sin h\u00e5nd p\u00e5 bukkens hode og slakte den p\u00e5 det sted hvor de slakter brennofferet for Herrens \u00e5syn; det er et syndoffer.\n4:25 Presten skal ta av syndofferets blod p\u00e5 sin finger og stryke det p\u00e5 hornene av brennoffer-alteret; og resten av blodet skal han helle ut ved foten av brennoffer-alteret.\n4:26 Alt fettet skal han brenne p\u00e5 alteret likesom takkofferets fett. Og presten skal gj\u00f8re soning for ham og fri ham for hans synd, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse.\n4:27 Dersom det er nogen av det menige folk som synder av vanvare mot noget av Herrens bud og gj\u00f8r noget som han har forbudt \u00e5 gj\u00f8re, og s\u00e5ledes f\u00f8rer skyld over sig,\n4:28 og s\u00e5 den synd han har gjort, blir vitterlig for ham, da skal han som sitt offer for den synd han har gjort, f\u00f8re frem en gjet uten lyte, en hun.\n4:29 Og han skal legge sin h\u00e5nd p\u00e5 syndofferets hode og slakte syndofferet der hvor brennofferet slaktes.\n4:30 Presten skal ta av gjetens blod p\u00e5 sin finger og stryke det p\u00e5 hornene av brennoffer-alteret; og resten av blodet skal han helle ut ved alterets fot.\n4:31 Alt fettet skal han ta ut, likesom fettet tas ut av takkofferet, og presten skal brenne det p\u00e5 alteret til en velbehagelig duft for Herren. S\u00e5ledes skal presten gj\u00f8re soning for ham, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse.\n4:32 Er det et f\u00e5r han f\u00f8rer frem som syndoffer, s\u00e5 skal han komme med en hun uten lyte.\n4:33 Og han skal legge sin h\u00e5nd p\u00e5 offerdyrets hode og slakte det til syndoffer p\u00e5 det sted hvor brennofferet slaktes.\n4:34 Presten skal ta av syndofferets blod p\u00e5 sin finger og stryke det p\u00e5 hornene av brennoffer-alteret; og resten av blodet skal han helle ut ved alterets fot.\n4:35 Alt fettet skal han ta ut, likesom fettet p\u00e5 f\u00e5ret tas ut av takkofferet, og presten skal brenne det p\u00e5 alteret sammen med Herrens ildoffer. S\u00e5ledes skal presten gj\u00f8re soning for ham for den synd han har gjort, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse.\n5:1 N\u00e5r nogen synder, idet han h\u00f8rer opropet til ed og kunde vidne om noget som han enten har sett eller er blitt vitende om, men allikevel ikke gir oplysning derom, og det s\u00e5ledes ligger en misgjerning p\u00e5 ham,\n5:2 eller n\u00e5r nogen uten \u00e5 vite det r\u00f8rer ved noget urent, enten det er \u00e5tselet av et urent vilt dyr eller \u00e5tselet av et urent tamt dyr eller \u00e5tselet av et urent kryp, og han s\u00e5ledes er blitt uren og har f\u00f8rt skyld over sig,\n5:3 eller n\u00e5r han uten \u00e5 vite det r\u00f8rer ved et menneskes urenhet, hvad det s\u00e5 er for urenhet det gjelder, og han siden f\u00e5r vite det og kjenner sig skyldig,\n5:4 eller n\u00e5r nogen uten \u00e5 sanse sig sverger tankel\u00f8st med sine leber at han vil gj\u00f8re noget, enten ondt eller godt, hvad det s\u00e5 kan v\u00e6re et menneske tankel\u00f8st sverger p\u00e5, og han siden blir det var og kjenner sig skyldig i noget av disse stykker -\n5:5 n\u00e5r nogen alts\u00e5 har f\u00f8rt skyld over sig med noget av dette og bekjenner det han har syndet i,\n5:6 da skal han til bot for den synd han har gjort, b\u00e6re frem for Herren et syndoffer; det skal v\u00e6re en hun av sm\u00e5feet, et f\u00e5r eller en gjet. Og presten skal gj\u00f8re soning for ham og fri ham for hans synd.\n5:7 Men dersom han ikke har r\u00e5d til et stykke sm\u00e5fe, skal han til bot for sin synd b\u00e6re frem for Herren to turtelduer eller to dueunger, en til syndoffer og en til brennoffer.\n5:8 Han skal f\u00f8re dem frem til presten, og presten skal f\u00f8rst ofre den som er til syndoffer; han skal vri hodet av den like over nakken, dog uten \u00e5 rive det av.\n5:9 S\u00e5 skal han sprenge av syndofferets blod p\u00e5 alterets vegg, og det som er tilovers av blodet, skal krystes ut ved alterets fot; det er et syndoffer.\n5:10 Den andre fugl skal han ofre som brennoffer, som foreskrevet er. Og presten skal gj\u00f8re soning for ham og fri ham for den synd han har gjort sig skyldig i, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse.\n5:11 Men dersom han ikke har r\u00e5d til to turtelduer eller to dueunger, s\u00e5 skal han til bot for det han har syndet, ofre tiendedelen av en efa fint mel som syndoffer; han skal ikke ha olje p\u00e5 det og ikke legge virak ved; for det er et syndoffer.\n5:12 Han skal b\u00e6re det til presten, og presten skal ta en h\u00e5ndfull av det som ihukommelses-offer og brenne det p\u00e5 alteret sammen med Herrens ildoffer; det er et syndoffer.\n5:13 Og presten skal gj\u00f8re soning for ham for den synd han har gjort i noget av hine stykker*, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse. Og resten av det skal h\u00f8re presten til p\u00e5 samme m\u00e5te som ved matofferet**. / /\n5:14 Og Herren talte til Moses og sa:\n5:15 N\u00e5r nogen farer trol\u00f8st frem og av vanvare forsynder sig mot nogen av Herrens hellige ting, s\u00e5 skal han til bot for sin synd ofre Herren som skyldoffer en v\u00e6r uten lyte av sitt sm\u00e5fe, en som efter din verdsetning er verd minst to sekler i s\u00f8lv efter helligdommens sekel.\n5:16 Og det hellige han har forsyndet sig mot, skal han gi vederlag for, og han skal legge femtedelen til og gi det til presten. Og presten skal gj\u00f8re soning for ham med skyldoffer-v\u00e6ren, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse.\n5:17 N\u00e5r nogen uten \u00e5 vite det synder mot noget av Herrens bud og gj\u00f8r noget han har forbudt \u00e5 gj\u00f8re, og han s\u00e5ledes har f\u00f8rt skyld over sig, og det ligger misgjerning p\u00e5 ham,\n5:18 s\u00e5 skal han som skyldoffer f\u00f8re frem til presten en v\u00e6r uten lyte av sitt sm\u00e5fe, efter din verdsetning. Og presten skal gj\u00f8re soning for ham for den synd han uvitterlig har gjort, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse.\n5:19 Det er et skyldoffer; han er blitt skyldig for Herren.\n5:20 Og Herren talte til Moses og sa:\n5:21 N\u00e5r nogen synder og farer trol\u00f8st frem mot Herren, idet han for sin n\u00e6ste lyver om noget som er ham betrodd eller nedlagt hos ham, eller om noget han har r\u00f8vet, eller han med vold har fratatt sin n\u00e6ste noget,\n5:22 eller han har funnet noget som var tapt, og lyver om det, eller han sverger falsk om noget av alt det et menneske kan forsynde sig med,\n5:23 da skal den som s\u00e5ledes har syndet og f\u00f8rt skyld over sig, gi tilbake det han har r\u00f8vet eller har tatt med vold, eller som var ham betrodd, eller som var tapt, og som han har funnet,\n5:24 eller hvad det kan v\u00e6re som han har svoret falsk om, og han skal godtgj\u00f8re det med dets fulle verd, og enda legge til femtedelen; han skal gi det til eiermannen samme dag som han b\u00e6rer frem sitt skyldoffer.\n5:25 Og til bot for sin synd skal han f\u00f8re frem til presten et skyldoffer for Herren: en v\u00e6r uten lyte av sitt sm\u00e5fe, efter din verdsetning.\n5:26 Og presten skal gj\u00f8re soning for ham for Herrens \u00e5syn, s\u00e5 han f\u00e5r forlatelse, hvad han s\u00e5 har gjort og f\u00f8rt skyld over sig med.\n6:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n6:2 Byd Aron og hans s\u00f8nner og si: Dette er loven om brennofferet: Brennofferet skal ligge p\u00e5 sitt b\u00e5l p\u00e5 alteret hele natten til om morgenen, og s\u00e5ledes skal alterilden holdes brennende.\n6:3 Og presten skal kl\u00e6 sig i sin lerretskjortel og ha lerretsbenkl\u00e6r p\u00e5 n\u00e6rmest legemet, og han skal ta bort asken efter brennofferet som ilden har fort\u00e6rt p\u00e5 alteret, og legge den ved siden av alteret.\n6:4 S\u00e5 skal han ta av sig sine kl\u00e6r og ta p\u00e5 sig andre kl\u00e6r og b\u00e6re asken utenfor leiren til et rent sted.\n6:5 Ilden skal holdes brennende p\u00e5 alteret, den m\u00e5 ikke slukne; hver morgen skal presten legge ny ved p\u00e5 ilden og legge brennofferet til rette p\u00e5 den og brenne takkofferets fettstykker p\u00e5 den.\n6:6 En stadig ild skal holdes tendt p\u00e5 alteret; den m\u00e5 ikke slukne.\n6:7 Og dette er loven om matofferet: Arons s\u00f8nner skal b\u00e6re det frem for Herrens \u00e5syn, foran alteret.\n6:8 Og presten skal ta en h\u00e5ndfull av matofferets fine mel og av dets olje og all viraken som er p\u00e5 matofferet, og brenne det p\u00e5 alteret til en velbehagelig duft, som et ihukommelses-offer til Herren.\n6:9 Og det som blir tilovers, skal Aron og hans s\u00f8nner ete; det skal etes usyret p\u00e5 et hellig sted; i forg\u00e5rden til sammenkomstens telt skal de ete det.\n6:10 Det skal ikke bakes med surdeig; jeg har gitt dem det som deres del av mine ildoffer, det er h\u00f8ihellig likesom syndofferet og skyldofferet.\n6:11 Alt mannkj\u00f8nn blandt Arons barn kan ete det; det skal til alle tider, fra slekt til slekt, v\u00e6re eders del av Herrens ildoffere; enhver som r\u00f8rer ved dem, skal v\u00e6re hellig.\n6:12 Og Herren talte til Moses og sa:\n6:13 Dette er Arons og hans s\u00f8nners offer, som de skal ofre Herren den dag en av dem blir salvet: tiendedelen av en efa fint mel som stadig matoffer, halvdelen om morgenen og halvdelen om aftenen.\n6:14 Det skal lages til med olje p\u00e5 en helle; godt knadd skal det v\u00e6re n\u00e5r du b\u00e6rer det frem; et matoffer som er bakt, skal du b\u00e6re frem i sm\u00e5 stykker til en velbehagelig duft for Herren.\n6:15 Den av hans s\u00f8nner som blir salvet til prest i hans sted, skal lage det til; det er en evig lov; det skal brennes op helt for Herren.\n6:16 Ethvert matoffer som en prest b\u00e6rer frem for sig selv, skal brennes helt; det m\u00e5 ikke etes.\n6:17 Og Herren talte til Moses og sa:\n6:18 Tal til Aron og hans s\u00f8nner og si: Dette er loven om syndofferet: P\u00e5 det sted hvor brennofferet slaktes, skal syndofferet slaktes for Herrens \u00e5syn; det er h\u00f8ihellig.\n6:19 Den prest som b\u00e6rer frem syndofferet, kan ete det; det skal etes p\u00e5 et hellig sted, i forg\u00e5rden til sammenkomstens telt.\n6:20 Enhver som r\u00f8rer ved dets kj\u00f8tt, skal v\u00e6re hellig; og om det skvetter noget av dets blod p\u00e5 et kl\u00e6dningsstykke, skal du tvette det p\u00e5 et hellig sted.\n6:21 Er det et lerkar det kokes i, s\u00e5 skal det sl\u00e5s i stykker; men er det kokt i et kobberkar, s\u00e5 skal karet skures og skylles med vann.\n6:22 Alt mannkj\u00f8nn blandt prestene kan ete det; det er h\u00f8ihellig.\n6:23 Men intet syndoffer som der b\u00e6res blod av inn i sammenkomstens telt for \u00e5 gj\u00f8re soning i helligdommen, m\u00e5 etes; det skal brennes op med ild.\n7:1 Og dette er loven om skyldofferet: Det er h\u00f8ihellig.\n7:2 P\u00e5 det sted hvor brennofferet slaktes, skal skyldofferet slaktes, og dets blod skal sprenges rundt om p\u00e5 alteret.\n7:3 Og alt fettet skal ofres, b\u00e5de halen og fettet som dekker innvollene,\n7:4 og begge nyrene med det fett som er p\u00e5 dem, ved lendene, og den store leverlapp; den skal tas ut sammen med nyrene.\n7:5 Og presten skal brenne det p\u00e5 alteret som ildoffer til Herren; det er et skyldoffer.\n7:6 Alt mannkj\u00f8nn blandt prestene kan ete det; p\u00e5 et hellig sted skal det etes; det er h\u00f8ihellig.\n7:7 Med skyldofferet skal det v\u00e6re likesom med syndofferet; det gjelder \u00e9n lov for begge; den prest som gj\u00f8r soning med det, ham skal det tilh\u00f8re.\n7:8 N\u00e5r en prest ofrer brennoffer for nogen, s\u00e5 skal huden av det brennoffer han har ofret, tilh\u00f8re den samme prest.\n7:9 Og ethvert matoffer som bakes i ovn, eller som stekes i panne eller p\u00e5 helle, skal tilh\u00f8re den prest som ofrer det.\n7:10 Og ethvert matoffer som er blandet med olje, eller som er t\u00f8rt, skal h\u00f8re alle Arons s\u00f8nner til, den ene som den andre.\n7:11 Og dette er loven om takkofferet som ofres til Herren:\n7:12 Dersom nogen ofrer det til lovprisning, s\u00e5 skal han foruten slaktofferet som b\u00e6res frem til lovprisning, ofre usyrede kaker med olje i og usyrede br\u00f8dleiver smurt med olje, og fint mel knadd til kaker med olje i.\n7:13 Dette er den offergave han skal b\u00e6re frem foruten det slaktoffer som b\u00e6res frem til takk og lovprisning, og dessuten syrede kaker.\n7:14 Av dette offer skal han b\u00e6re frem \u00e9n kake av hvert slag som gave til Herren; det skal tilh\u00f8re presten som sprenger takkofferets blod p\u00e5 alteret.\n7:15 Kj\u00f8ttet av et takkoffer som b\u00e6res frem til lovprisning, skal etes p\u00e5 den dag det ofres; intet av det skal bli liggende til om morgenen.\n7:16 Dersom nogens slaktoffer er et lovet offer eller et frivillig offer, skal det etes p\u00e5 den dag det ofres; men det som levnes, kan etes den n\u00e6ste dag.\n7:17 Men hvad som enda blir tilovers av slaktofferets kj\u00f8tt, skal p\u00e5 den tredje dag brennes op med ild.\n7:18 Om nogen p\u00e5 den tredje dag eter av takkofferets kj\u00f8tt, da har Herren ikke velbehag i offeret; det skal ikke regnes den som ofret det, til gode, det skal v\u00e6re en vederstyggelighet, og den som eter av det, gj\u00f8r en misgjerning som han kommer til \u00e5 b\u00f8te for.\n7:19 Kj\u00f8tt* som kommer n\u00e6r noget urent, skal ikke etes, det skal brennes op med ild; ellers kan alle som er rene, ete av kj\u00f8ttet. /\n7:20 Men den som eter kj\u00f8tt av Herrens takkoffer mens det er noget urent p\u00e5 ham, han skal utryddes av sitt folk.\n7:21 Og n\u00e5r nogen r\u00f8rer ved noget urent, enten det er et menneskes urenhet eller et urent dyr eller noget annet urent og vederstyggelig, og s\u00e5 eter av kj\u00f8ttet av Herrens takkoffer, da skal han utryddes av sitt folk.\n7:22 Og Herren talte til Moses og sa:\n7:23 Tal til Israels barn og si: I skal ikke ete fett av okse eller f\u00e5r eller gjet.\n7:24 Fettet av et selvd\u00f8dt dyr eller av et s\u00f8nderrevet dyr kan brukes til alle slags arbeid; men ete det m\u00e5 I ikke;\n7:25 for hver den som eter fettet av noget dyr som det ofres ildoffer av til Herren, han skal utryddes av sitt folk.\n7:26 Og blod skal I ikke ete, hverken av fugl eller fe, hvor I s\u00e5 bor.\n7:27 Enhver som nogensinne eter blod, han skal utryddes av sitt folk.\n7:28 Og Herren talte til Moses og sa:\n7:29 Tal til Israels barn og si: Den som ofrer sitt takke-slaktoffer til Herren, han skal b\u00e6re frem for Herren sin offergave av sitt takke-slaktoffer.\n7:30 Med egne hender skal han b\u00e6re frem Herrens ildoffer; b\u00e5de fettet og brystet skal han b\u00e6re frem, og brystet skal svinges for Herrens \u00e5syn.\n7:31 Og presten skal brenne fettet p\u00e5 alteret; men brystet skal h\u00f8re Aron og hans s\u00f8nner til.\n7:32 Og det h\u00f8ire l\u00e5r skal I gi presten som gave av eders takkoffer.\n7:33 Den av Arons s\u00f8nner som ofrer takkoffer-blodet og fettet, han skal ha det h\u00f8ire l\u00e5r som sin del;\n7:34 for svinge-brystet og l\u00f8fte-l\u00e5ret har jeg tatt fra Israels barn av deres takke-slaktoffer og gitt til Aron, presten, og til hans s\u00f8nner som en evig rettighet de kan kreve av Israels barn.\n7:35 Dette er Arons del og hans s\u00f8nners del av Herrens ildoffer, som gis dem p\u00e5 den dag de f\u00f8res frem for \u00e5 tjene Herren som prester,\n7:36 den del som Herren befalte skulde gis dem av Israels barn p\u00e5 den dag de salves, en evig rettighet, fra slekt til slekt.\n7:37 Dette er loven om brennofferet, om matofferet og om syndofferet og om skyldofferet og om innvielsesofferet og om takkofferet,\n7:38 den som Herren gav Moses p\u00e5 Sinai berg den dag han b\u00f8d Israels barn \u00e5 ofre Herren sine offer i Sinai \u00f8rken.\n8:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n8:2 Hent Aron og hans s\u00f8nner og ta deres kl\u00e6r og salvings-oljen og syndoffer-oksen og de to v\u00e6rer og kurven med de usyrede br\u00f8d,\n8:3 og kall hele menigheten sammen ved inngangen til sammenkomstens telt!\n8:4 Og Moses gjorde som Herren b\u00f8d ham; og menigheten samledes ved inngangen til sammenkomstens telt.\n8:5 Og Moses sa til menigheten: S\u00e5ledes har Herren befalt \u00e5 gj\u00f8re.\n8:6 S\u00e5 f\u00f8rte Moses Aron og hans s\u00f8nner frem og tvettet dem med vann.\n8:7 Og han gav ham underkjortelen p\u00e5 og spente beltet om ham og kl\u00e6dde ham i overkjortelen og gav ham livkjortelen p\u00e5 og bandt livkjortelens belte om ham, og med det sn\u00f8rte han livkjortelen sammen.\n8:8 S\u00e5 satte han brystduken p\u00e5 ham, og la brystduken la han urim og tummim.\n8:9 Og han satte huen p\u00e5 hans hode, og p\u00e5 dens forside satte han gullplaten, det hellige hodesmykke, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n8:10 Og Moses tok salvings-oljen og salvet tabernaklet og alt som var i det, og helliget det.\n8:11 Og han sprengte av oljen syv ganger p\u00e5 alteret og salvet alteret og alt som h\u00f8rte det til, og tvette-karet med sitt fotstykke, og s\u00e5ledes helliget han dem.\n8:12 Og han helte av salvings-oljen p\u00e5 Arons hode og salvet ham og helliget ham.\n8:13 S\u00e5 f\u00f8rte Moses Arons s\u00f8nner frem og kl\u00e6dde dem i underkjortler og spente belte om dem og bandt h\u00f8ie huer p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n8:14 S\u00e5 ledet han syndoffer-oksen frem, og Aron og hans s\u00f8nner la sine hender p\u00e5 syndoffer-oksens hode.\n8:15 Og de slaktet den, og Moses tok blodet og str\u00f8k det rundt om p\u00e5 alterets horn med sin finger og renset alteret for synd; og resten av blodet helte han ut ved alterets fot. S\u00e5ledes gjorde han soning for det og helliget det.\n8:16 Og han tok alt fettet som var p\u00e5 innvollene, og den store leverlapp og begge nyrene og fettet p\u00e5 dem, og Moses brente det p\u00e5 alteret.\n8:17 Men oksen med dens hud og dens kj\u00f8tt og dens skarn brente han op med ild utenfor leiren, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n8:18 S\u00e5 ledet han brennoffer-v\u00e6ren frem, og Aron og hans s\u00f8nner la sine hender p\u00e5 v\u00e6rens hode.\n8:19 Og de slaktet den, og Moses sprengte blodet rundt om p\u00e5 alteret.\n8:20 Men v\u00e6ren selv delte de op i sine stykker, og Moses brente hodet og stykkene og fettet.\n8:21 Og de tvettet innvollene og f\u00f8ttene med vann, og Moses brente hele v\u00e6ren p\u00e5 alteret; det var et brennoffer til en velbehagelig duft, det var et ildoffer for Herren, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n8:22 S\u00e5 ledet han frem den andre v\u00e6r, innvielses-v\u00e6ren, og Aron og hans s\u00f8nner la sine hender p\u00e5 v\u00e6rens hode.\n8:23 Og de slaktet den, og Moses tok av dens blod og str\u00f8k p\u00e5 Arons h\u00f8ire \u00f8relapp og p\u00e5 tommelfingeren p\u00e5 hans h\u00f8ire h\u00e5nd og p\u00e5 stort\u00e5en p\u00e5 hans h\u00f8ire fot.\n8:24 S\u00e5 f\u00f8rte de Arons s\u00f8nner frem, og Moses str\u00f8k noget av blodet p\u00e5 deres h\u00f8ire \u00f8relapp og p\u00e5 tommelfingeren p\u00e5 deres h\u00f8ire h\u00e5nd og p\u00e5 stort\u00e5en p\u00e5 deres h\u00f8ire fot. Og Moses sprengte resten av blodet rundt om p\u00e5 alteret.\n8:25 Og han tok fettet, b\u00e5de halen og alt fettet som var p\u00e5 innvollene, og den store leverlapp Og begge nyrene og fettet p\u00e5 dem og det h\u00f8ire l\u00e5r;\n8:26 og av kurven med de usyrede br\u00f8d, som stod for Herrens \u00e5syn, tok han en usyret kake og en oljekake og en br\u00f8dleiv og la p\u00e5 fettstykkene og p\u00e5 det h\u00f8ire l\u00e5r.\n8:27 Alt dette la han i Arons hender og i hans s\u00f8nners hender; og han svinget det for Herrens \u00e5syn.\n8:28 S\u00e5 tok Moses det av deres h\u00e5nd og brente det p\u00e5 alteret sammen med brennofferet; det var et innvielsesoffer til en velbehagelig duft, det var et ildoffer for Herren.\n8:29 Derefter tok Moses brystet og svinget det for Herrens \u00e5syn; det var den del Moses fikk av innvielses v\u00e6ren, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n8:30 Og Moses tok av salvingsoljen og av blodet som var p\u00e5 alteret, og sprengte p\u00e5 Aron og p\u00e5 hans kl\u00e6r og likeledes p\u00e5 hans s\u00f8nner og deres kl\u00e6r; s\u00e5ledes helliget han Aron og hans kl\u00e6r og likeledes hans s\u00f8nner og hans s\u00f8nners kl\u00e6r.\n8:31 Og Moses sa til Aron og hans s\u00f8nner: Kok kj\u00f8ttet ved inngangen til sammenkomstens telt og et det der sammen med br\u00f8det som er i innvielses-kurven, s\u00e5ledes som jeg har befalt og sagt: Aron og hans s\u00f8nner skal ete det.\n8:32 Men det som blir tilovers av kj\u00f8ttet og av br\u00f8det, skal I brenne op med ild.\n8:33 Og i syv dager skal I ikke g\u00e5 bort fra inngangen til sammenkomstens telt - helt til den dag da eders innvielses-tid er til ende; for syv dager skal eders innvielse vare.\n8:34 Som det er gjort idag, s\u00e5 har Herren befalt det skal gj\u00f8res ogs\u00e5 de andre dager, for \u00e5 gj\u00f8re soning for eder.\n8:35 I skal bli ved inngangen til sammenkomstens telt i syv dager, b\u00e5de dag og natt, og ta vare p\u00e5 det som Herren vil ha varetatt, s\u00e5 I ikke skal d\u00f8; for s\u00e5ledes er mig befalt.\n8:36 Og Aron og hans s\u00f8nner gjorde alt det som Herren hadde befalt ved Moses.\n9:1 Og p\u00e5 den \u00e5ttende dag kalte Moses Aron og hans s\u00f8nner og Israels eldste til sig.\n9:2 Og han sa til Aron: Ta dig en oksekalv til syndoffer og en v\u00e6r til brennoffer, begge uten lyte, og led dem frem for Herrens \u00e5syn!\n9:3 Og du skal tale til Israels barn og si: Ta en gjetebukk til syndoffer og en kalv og et lam, begge \u00e5rsgamle og uten lyte, til brennoffer,\n9:4 og en okse og en v\u00e6r til takkoffer, for \u00e5 ofre dem for Herrens \u00e5syn, og et matoffer, tillaget med olje! For idag vil Herren \u00e5penbare sig for eder.\n9:5 Og de tok det som Moses hadde befalt, og farte det frem foran sammenkomstens telt; og hele menigheten tr\u00e5dte til og stod for Herrens \u00e5syn.\n9:6 Da sa Moses: Dette er det Herren har befalt eder \u00e5 gj\u00f8re; s\u00e5 skal Herrens herlighet \u00e5penbare sig for eder.\n9:7 S\u00e5 sa Moses til Aron: Tred frem til alteret og ofre ditt syndoffer og ditt brennoffer og gj\u00f8r soning for dig og for folket, og ofre s\u00e5 folkets offer og gj\u00f8r soning for dem, s\u00e5ledes som Herren har befalt!\n9:8 Og Aron tr\u00e5dte frem til alteret og slaktet den kalv som skulde v\u00e6re syndoffer for ham selv.\n9:9 Og Arons s\u00f8nner bar blodet til ham, og han dyppet sin finger i blodet og str\u00f8k det p\u00e5 alterets horn, og resten av blodet helte han ut ved alterets fot.\n9:10 Men fettet og nyrene og den store leverlapp av syndofferet brente han p\u00e5 alteret, s\u00e5ledes som Herren hadde befalt Moses.\n9:11 Og kj\u00f8ttet og huden brente han op med ild utenfor leiren.\n9:12 S\u00e5 slaktet han brennofferet; og Arons s\u00f8nner rakte ham blodet, og han sprengte det rundt om p\u00e5 alteret.\n9:13 Og de rakte ham brennofferet, stykke for stykke, og hodet, og han brente det p\u00e5 alteret.\n9:14 Og han tvettet innvollene og f\u00f8ttene og brente dem sammen med brennofferet p\u00e5 alteret.\n9:15 S\u00e5 f\u00f8rte han folkets offer frem; han tok bukken som skulde v\u00e6re syndoffer for folket, og slaktet den og ofret den til et syndoffer, likesom det f\u00f8rste offerdyr.\n9:16 S\u00e5 f\u00f8rte han brennofferet frem og ofret det, som det var foreskrevet.\n9:17 Derefter bar han matofferet frem og tok en h\u00e5ndfull av det og brente p\u00e5 alteret, foruten morgenbrennofferet.\n9:18 S\u00e5 slaktet han oksen og v\u00e6ren som skulde v\u00e6re folkets takkoffer; og Arons s\u00f8nner rakte ham blodet, og han sprengte det rundt om p\u00e5 alteret.\n9:19 Men fettstykkene av oksen, og halen og fettet som dekket innvollene, og nyrene og den store leverlapp av v\u00e6ren -\n9:20 disse fettstykker la de p\u00e5 bryststykkene; og han brente fettstykkene p\u00e5 alteret,\n9:21 men bryststykkene og det h\u00f8ire l\u00e5r svinget Aron for Herrens \u00e5syn, s\u00e5ledes som Moses hadde befalt.\n9:22 Og Aron l\u00f8ftet sine hender over folket og velsignet dem; og s\u00e5 steg han ned, efterat han hadde ofret syndofferet og brennofferet og takkofferet.\n9:23 Derefter gikk Moses og Aron inn i sammenkomstens telt, og da de kom ut igjen, velsignet de folket. Da \u00e5penbarte Herrens herlighet sig for hele folket,\n9:24 og det gikk ild ut fra Herrens \u00e5syn og fort\u00e6rte brennofferet og fettstykkene p\u00e5 alteret; og hele folket s\u00e5 det, og de ropte h\u00f8it av glede og falt ned p\u00e5 sitt ansikt.\n10:1 Men Arons s\u00f8nner Nadab og Abihu tok hver sitt ildkar og la ild i dem og la r\u00f8kelse p\u00e5 ilden og bar fremmed ild inn for Herrens \u00e5syn, som han ikke hadde befalt dem.\n10:2 Da gikk det ild ut fra Herrens \u00e5syn og fort\u00e6rte dem, og de d\u00f8de for Herrens \u00e5syn.\n10:3 Da sa Moses til Aron: Dette var det Herren talte om da han sa: P\u00e5 dem som st\u00e5r mig n\u00e6r, vil jeg \u00e5penbare min hellighet, og for alt folkets \u00e5syn vil jeg forherlige mig. Og Aron tidde.\n10:4 Men Moses kalte p\u00e5 Misael og Elsafan, s\u00f8nner av Arons farbror Ussiel, og sa til dem: Tred frem og b\u00e6r eders br\u00f8dre bort fra helligdommen og utenfor leiren!\n10:5 Og de tr\u00e5dte frem og bar dem i deres kjortler utenfor leiren, som Moses hadde sagt.\n10:6 Da sa Moses til Aron og hans s\u00f8nner Eleasar og Itamar: I skal ikke rake eders hoder og ikke s\u00f8nderrive eders kl\u00e6r, forat I ikke skal d\u00f8, og forat han* ikke skal vredes p\u00e5 hele menigheten; men eders br\u00f8dre, hele Israels hus, skal gr\u00e5te over denne brand som Herren har optendt. /\n10:7 Og I skal ikke g\u00e5 bort fra inngangen til sammenkomstens telt, forat I ikke skal d\u00f8; for Herrens salvings-olje er p\u00e5 eder. Og de gjorde som Moses sa.\n10:8 Og Herren talte til Aron og sa:\n10:9 Vin eller sterk drikk skal hverken du eller dine s\u00f8nner drikke n\u00e5r I g\u00e5r inn i sammenkomstens telt, forat I ikke skal d\u00f8 - det skal v\u00e6re en evig lov for eder, fra slekt til slekt -\n10:10 s\u00e5 I kan gj\u00f8re forskjell mellem hellig og vanhellig, mellem urent og rent,\n10:11 og l\u00e6re Israels barn alle de lover som Herren har kunngjort dem ved Moses.\n10:12 S\u00e5 sa Moses til Aron og hans s\u00f8nner Eleasar og Itamar, som ennu var i live: Ta det matoffer som er tilovers av Herrens ildoffer, og et det usyret ved siden av alteret; for det er h\u00f8ihellig.\n10:13 I skal ete det p\u00e5 et hellig sted, for det er din og dine s\u00f8nners fastsatte del av Herrens ildoffer; s\u00e5ledes er det mig befalt.\n10:14 Og svinge-brystet og l\u00f8fte-l\u00e5ret skal I ete p\u00e5 et rent sted, du og dine s\u00f8nner og dine d\u00f8tre med dig; for det er gitt dig og dine barn som eders fastsatte del av Israels barns takkoffer.\n10:15 L\u00f8fte-l\u00e5ret og svinge-brystet skal de b\u00e6re frem sammen med ildofferfettstykkene og svinge dem for Herrens \u00e5syn; og det skal v\u00e6re din og dine barns fastsatte del til evig tid, s\u00e5ledes som Herren har befalt.\n10:16 Da nu Moses spurte efter syndoffer-bukken, viste det sig at den var opbrent; da blev han vred p\u00e5 Eleasar og Itamar, Arons s\u00f8nner som ennu var i live, og han sa:\n10:17 Hvorfor har I ikke ett syndofferet p\u00e5 det hellige sted? Det er jo h\u00f8ihellig, og han har gitt eder det forat I skal bortta menighetens syndeskyld og gj\u00f8re soning for dem for Herrens \u00e5syn.\n10:18 Blodet blev jo ikke b\u00e5ret inn i helligdommen; derfor skulde I ha ett kj\u00f8ttet p\u00e5 det hellige sted, s\u00e5ledes som jeg har befalt.\n10:19 Da sa Aron til Moses: De har jo idag ofret sitt syndoffer og sitt brennoffer for Herrens \u00e5syn, og enda er slik en ulykke* hendt mig. Om jeg nu hadde ett syndoffer idag, skulde da det ha v\u00e6rt godt i Herrens \u00f8ine? /\n10:20 Da Moses h\u00f8rte dette, syntes han det var rett.\n11:1 Og Herren talte til Moses og Aron og sa til dem:\n11:2 Tal til Israels barn og si: Dette er de dyr som I kan ete av alle firf\u00f8tte dyr p\u00e5 jorden:\n11:3 Alle de firf\u00f8tte dyr som har klover og har klovene kl\u00f8vd helt igjennem, og som tygger dr\u00f8v, dem kan I ete.\n11:4 Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger dr\u00f8v, og blandt dem som har klover: kamelen, for den tygger vel dr\u00f8v, men den har ikke klover, den skal v\u00e6re uren for eder,\n11:5 og fjellgrevlingen, for den tygger vel dr\u00f8v, men har ikke klover, den skal v\u00e6re uren for eder,\n11:6 og haren, for den tygger vel dr\u00f8v, men har ikke klover, den skal v\u00e6re uren for eder,\n11:7 og svinet, for det har vel klover og har klovene kl\u00f8vd helt igjennem, men det tygger ikke dr\u00f8v, det skal v\u00e6re urent for eder.\n11:8 Av disse dyrs kj\u00f8tt skal I ikke ete, og ved deres d\u00f8de kropper skal I ikke r\u00f8re; de skal v\u00e6re urene for eder.\n11:9 Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det i vannet - i havene og i elvene - som har finner og skjell, det kan I ete.\n11:10 Men det som ikke har finner og skjell av alt det som finnes i havene og i elvene, av alt det som vrimler i vannet, og av alt levende som er i vannet, det skal v\u00e6re en vederstyggelighet for eder.\n11:11 En vederstyggelighet skal de v\u00e6re for eder; av deres kj\u00f8tt skal I ikke ete, og deres d\u00f8de kropper skal I holde for en vederstyggelighet.\n11:12 Alt i vannet som ikke har finner og skjell, det skal v\u00e6re en vederstyggelighet for eder.\n11:13 Dette er de fugler I skal holde for en vederstyggelighet, de skal ikke etes, de er en vederstyggelighet: land\u00f8rnen og hav\u00f8rnen og fiske\u00f8rnen\n11:14 og glenten, og falken efter sine arter,\n11:15 alle ravner efter sine arter,\n11:16 og strutsen og gj\u00f8ken og m\u00e5ken, og h\u00f8ken efter sine arter,\n11:17 og kattuglen og dykkeren og hubroen\n11:18 og nattravnen og pelikanen og gribben\n11:19 og storken, og heiren efter sine arter, og h\u00e6rfuglen og flaggermusen.\n11:20 Alt kryp som har vinger og g\u00e5r p\u00e5 fire f\u00f8tter, skal v\u00e6re en vederstyggelighet for eder.\n11:21 Av alt kryp som har vinger og g\u00e5r p\u00e5 fire f\u00f8tter, m\u00e5 I bare ete dem som har springben ovenfor sine f\u00f8tter til \u00e5 hoppe p\u00e5 marken med.\n11:22 Av dem kan I ete: arbe efter sine arter og solam efter sine arter og hargol efter sine arter og hagab efter sine arter*. /\n11:23 Men alt annet kryp som har vinger og fire f\u00f8tter, skal v\u00e6re en vederstyggelighet for eder.\n11:24 Ved disse dyr blir I urene; enhver som r\u00f8rer ved deres d\u00f8de kropper, skal v\u00e6re uren til om aftenen,\n11:25 og enhver som har b\u00e5ret slik en d\u00f8d kropp, skal tvette sine kl\u00e6r og v\u00e6re uren til om aftenen.\n11:26 Ethvert firf\u00f8tt dyr som vel har klover, men ikke har klovene kl\u00f8vd helt igjennem og ikke tygger dr\u00f8v, skal v\u00e6re urent for eder; enhver som r\u00f8rer ved dem, blir uren.\n11:27 Og alle firf\u00f8tte dyr som g\u00e5r p\u00e5 labber, skal v\u00e6re urene for eder; enhver som r\u00f8rer ved deres d\u00f8de kropper, skal v\u00e6re uren til om aftenen,\n11:28 og den som har b\u00e5ret deres d\u00f8de kropper, skal tvette sine kl\u00e6r og v\u00e6re uren til om aftenen; de skal v\u00e6re urene for eder.\n11:29 Og blandt de sm\u00e5dyr som kryper p\u00e5 jorden, skal disse v\u00e6re de ureneste for eder: muldvarpen og musen og alle slags firben,\n11:30 og pinnsvinet og jordrotten og padden og sneglen og kameleonen*. /\n11:31 Disse skal v\u00e6re de ureneste for eder blandt alle sm\u00e5dyr; enhver som r\u00f8rer ved dem n\u00e5r de er d\u00f8de, skal v\u00e6re uren til om aftenen.\n11:32 Og alt det som noget av disse dyr faller p\u00e5 n\u00e5r de er d\u00f8de, blir urent, enten det er et trekar eller kl\u00e6r eller skinn eller sekker, eller hvad redskap det kan v\u00e6re som det gj\u00f8res noget arbeid med; det skal legges i vann og v\u00e6re urent til om aftenen; da er det rent.\n11:33 Og om noget av dem faller i et lerkar, s\u00e5 blir alt det som er i karet urent, og karet selv skal I sl\u00e5 i stykker;\n11:34 all mat som folk eter, og som tillages med vann, blir da uren, og alt drikke som folk drikker, blir urent, hvad kar det enn er i.\n11:35 Og alt det som slik en d\u00f8d kropp faller p\u00e5, blir urent; enten det er ovn eller gryte, skal de brytes i stykker, de er urene og skal v\u00e6re urene for eder.\n11:36 Bare kilder og br\u00f8nner som det samler sig vann i, blir like rene; men den som r\u00f8rer ved deres d\u00f8de kropper, blir uren.\n11:37 Og om slik en d\u00f8d kropp faller p\u00e5 korn som skal s\u00e5es, er kornet like rent;\n11:38 men sl\u00e5es det vann p\u00e5 s\u00e5kornet, og en av de d\u00f8de kropper faller p\u00e5 det, da skal kornet v\u00e6re urent for eder.\n11:39 D\u00f8r noget av de firf\u00f8tte dyr som er til f\u00f8de for eder, da skal den som r\u00f8rer ved dets d\u00f8de kropp, v\u00e6re uren til om aftenen,\n11:40 og den som har ett av dets d\u00f8de kropp, skal tvette sine kl\u00e6r og v\u00e6re uren til om aftenen; og den som har b\u00e5ret dets d\u00f8de kropp, skal tvette sine kl\u00e6r og v\u00e6re uren til om aftenen.\n11:41 Alle sm\u00e5dyr som kryper p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re en vederstyggelighet; de skal ikke etes.\n11:42 Hverken det som kryper p\u00e5 buken, eller det som g\u00e5r p\u00e5 fire f\u00f8tter, eller det som har flere f\u00f8tter iblandt alle sm\u00e5dyr som kryper p\u00e5 jorden, m\u00e5 I ete; det skal v\u00e6re en vederstyggelighet.\n11:43 Gj\u00f8r ikke eder selv vederstyggelige ved noget s\u00e5dant kryp, og la eder ikke smitte ved dem, s\u00e5 I blir urene!\n11:44 For jeg er Herren eders Gud, og I skal hellige eder, og I skal v\u00e6re hellige, for jeg er hellig; I skal ikke gj\u00f8re eder selv urene ved noget av det kryp som r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden.\n11:45 For jeg er Herren, som f\u00f8rte eder op fra Egyptens land for \u00e5 v\u00e6re eders Gud, og I skal v\u00e6re hellige, for jeg er hellig.\n11:46 Dette er loven om de firf\u00f8tte dyr og fuglene og alle de liv som r\u00f8rer Sig i vannet, og om alle de dyr som kryper p\u00e5 jorden,\n11:47 s\u00e5 I kan skille mellem urent og rent, mellem dyr som kan etes, og dyr som ikke skal etes.\n12:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n12:2 Tal til Israels barn og si: N\u00e5r en kvinne f\u00e5r barn og f\u00f8der en gutt, s\u00e5 skal hun v\u00e6re uren i syv dager; hun skal v\u00e6re uren like s\u00e5 lenge som hun er uren i sin m\u00e5nedlige svakhet.\n12:3 Den \u00e5ttende dag skal hans forhuds kj\u00f8tt omskj\u00e6res.\n12:4 Derefter skal hun holde sig inne i tre og tretti dager under sitt blods renselse; hun skal ikke r\u00f8re ved noget hellig og ikke komme til helligdommen f\u00f8r hennes renselses-dager er til ende.\n12:5 Men f\u00f8der hun en pike, da skal hun v\u00e6re uren i to uker likesom ved sin m\u00e5nedlige urenhet og holde sig inne i seks og seksti dager under sitt blods renselse.\n12:6 N\u00e5r hennes renselses-dager er til ende, enten det er en s\u00f8nn eller en datter hun har f\u00f8dt, skal hun komme med et \u00e5rsgammelt lam til brennoffer og en dueunge eller en turteldue til syndoffer og b\u00e6re det frem til inngangen til sammenkomstens telt, til presten.\n12:7 Og han skal ofre det for Herrens \u00e5syn og gj\u00f8re soning for henne; da blir hun ren efter sin blodflod. Dette er loven for den kvinne som har f\u00f8dt, enten barnet er en gutt eller en pike.\n12:8 Men har hun ikke r\u00e5d til et lam, s\u00e5 skal hun ta to turtelduer eller to dueunger, en til brennoffer og en til syndoffer. Og presten skal gj\u00f8re soning for henne; da blir hun ren.\n13:1 Og Herren talte til Moses og Aron og sa:\n13:2 N\u00e5r det p\u00e5 et menneskes hud viser sig en knute eller et utslett eller en lys flekk, s\u00e5 det p\u00e5 hans hud er noget som ser ut til \u00e5 bli spedalskhet, da skal han f\u00f8res til Aron, presten, eller til en av hans s\u00f8nner, prestene.\n13:3 Presten skal se p\u00e5 det syke sted p\u00e5 huden, og dersom h\u00e5rene p\u00e5 det er blitt hvite, og det syke sted ser dypere ut enn huden ellers, da er det spedalskhet, og n\u00e5r presten ser det, skal han si ham uren.\n13:4 Men er det en hvit, lys flekk p\u00e5 huden, og den ikke ser dypere ut enn huden ellers, og h\u00e5rene p\u00e5 den ikke er blitt hvite, da skal presten holde den syke innestengt i syv dager.\n13:5 Den syvende dag skal presten se p\u00e5 ham igjen, og dersom han finner at det syke sted er uforandret \u00e5 se til og ikke har bredt sig videre ut p\u00e5 huden, da skal han atter holde ham innestengt i syv dager.\n13:6 N\u00e5r s\u00e5 presten den syvende dag ser p\u00e5 ham ennu en gang og finner at det syke sted er bleknet og ikke har bredt sig videre ut p\u00e5 huden, da skal han si ham ren; det er da bare et utslett, og han skal tvette sine kl\u00e6r, s\u00e5 er han ren.\n13:7 Men brer utslettet sig p\u00e5 huden efterat han har vist sig frem for presten for \u00e5 bli sagt ren, da skal han ennu en gang vise sig frem for presten.\n13:8 N\u00e5r presten da ser p\u00e5 ham og finner at utslettet har bredt sig videre ut p\u00e5 huden, da skal han si ham uren; det er spedalskhet.\n13:9 N\u00e5r et menneske er blitt syk av spedalskhet, skal han f\u00f8res til presten.\n13:10 N\u00e5r presten da ser p\u00e5 ham og finner at det er en hvit knute p\u00e5 huden, og at h\u00e5rene p\u00e5 den er blitt hvite, og at det er tegn til vilt kj\u00f8tt i knuten,\n13:11 da er det en gammel spedalskhet i huden p\u00e5 hans legeme, og presten skal si ham uren; han skal ikke lukke ham inne, for han er alt uren.\n13:12 Men n\u00e5r spedalskheten bryter ut i huden, s\u00e5 den dekker den sykes hud helt fra hode til fot, overalt hvor prestens \u00f8ie faller,\n13:13 og presten da ser p\u00e5 det og finner at spedalskheten dekker hele hans legeme, da skal han si den syke ren; han er blitt hvit over det hele - han er ren.\n13:14 Men s\u00e5 snart det viser sig vilt kj\u00f8tt p\u00e5 ham, blir han uren.\n13:15 Og n\u00e5r presten ser det ville kj\u00f8tt, skal han si ham uren; for det ville kj\u00f8tt er urent, det er spedalskhet.\n13:16 Men dersom det ville kj\u00f8tt atter forandrer sig og blir hvitt, da skal han g\u00e5 til presten,\n13:17 og n\u00e5r presten ser p\u00e5 ham og finner at det syke sted er blitt hvitt, da skal han si den syke ren; for da er han ren.\n13:18 N\u00e5r nogen har en byld p\u00e5 sin hud, og den l\u00e6ges,\n13:19 og det p\u00e5 det sted hvor bylden var, blir en hvit knute eller en lyser\u00f8d flekk, da skal han vise sig frem for presten.\n13:20 Og n\u00e5r presten ser p\u00e5 ham og finner at stedet ser dypere ut enn huden ellers, og at h\u00e5rene p\u00e5 det er blitt hvite, da skal presten si ham uren; det er spedalskhet som er brutt ut i bylden.\n13:21 Men n\u00e5r presten ser p\u00e5 det syke sted og finner at det ikke er hvite h\u00e5r p\u00e5 det, og at det ikke er dypere enn huden ellers, og at det er blekt, da skal presten holde ham innestengt i syv dager.\n13:22 Brer det sig da videre ut p\u00e5 huden, skal presten si ham uren; det er spedalskhet.\n13:23 Men dersom den lyse flekk blir uforandret p\u00e5 sitt sted og ikke har bredt sig ut, da er det bare arret efter bylden, og presten skal si ham ren.\n13:24 N\u00e5r nogen f\u00e5r et brands\u00e5r p\u00e5 huden, og kj\u00f8ttet som gror i brands\u00e5ret, viser sig som en lyser\u00f8d eller hvit flekk,\n13:25 s\u00e5 skal presten se p\u00e5 den, og dersom han finner at h\u00e5rene p\u00e5 den lyse flekk er blitt hvite, og at den ser dypere ut enn huden ellers, da er det spedalskhet som er brutt ut i brands\u00e5ret, og presten skal si ham uren; det er spedalskhet.\n13:26 Men finner presten, n\u00e5r han ser p\u00e5 den, at det ikke er hvite h\u00e5r p\u00e5 den lyse flekk, og at den ikke er dypere enn huden ellers, og at den er blek, da skal han holde ham innestengt i syv dager.\n13:27 Den syvende dag skal presten se p\u00e5 ham; dersom flekken da har bredt sig videre ut p\u00e5 huden, skal presten si ham uren; det er spedalskhet.\n13:28 Men dersom den lyse flekk blir uforandret p\u00e5 sitt sted og ikke har bredt sig ut p\u00e5 huden, og den er blek, da er det en knute efter brands\u00e5ret, og presten skal si ham ren; for det er bare arret efter brands\u00e5ret.\n13:29 N\u00e5r en mann eller kvinne har et sykt sted p\u00e5 hodet eller i skjegget,\n13:30 s\u00e5 skal presten se p\u00e5 det syke sted, og dersom han finner at det ser dypere ut enn huden ellers, og at det er gule, tynne h\u00e5r p\u00e5 det, da skal han si ham uren; det er skurv, spedalskhet p\u00e5 hodet eller i skjegget.\n13:31 Men dersom presten, n\u00e5r han ser p\u00e5 skurven, finner at den ikke ser dypere ut enn huden ellers, men at det ikke er sorte h\u00e5r p\u00e5 den, da skal presten holde den som har skurven, innestengt i syv dager.\n13:32 Den syvende dag skal presten se p\u00e5 det syke sted, og dersom han finner at skurven ikke har bredt sig ut, og at det ikke er gule h\u00e5r p\u00e5 den, og at skurven ikke ser dypere ut enn huden ellers,\n13:33 da skal den som har skurven rake sig, dog ikke der hvor skurven er; og presten skal atter holde ham innestengt i syv dager.\n13:34 Dersom da presten, n\u00e5r han den syvende dag ser p\u00e5 skurven, finner at skurven ikke har bredt sig ut p\u00e5 huden, og at den ikke ser dypere ut enn huden ellers, da skal han si ham ren, og han skal tvette sine kl\u00e6r, s\u00e5 er han ren.\n13:35 Men dersom skurven brer sig ut p\u00e5 huden efterat han er sagt ren,\n13:36 s\u00e5 skal presten se p\u00e5 ham, og dersom han finner at skurven har bredt sig ut p\u00e5 huden, da skal han ikke s\u00f8ke efter de gule h\u00e5r; han er uren.\n13:37 Men ser det for ham ut som skurven er uforandret, og det er vokset sorte h\u00e5r p\u00e5 den, da er skurven l\u00e6gt; han er ren, og presten skal si ham ren.\n13:38 N\u00e5r en mann eller kvinne f\u00e5r lyse flekker, hvite, lyse flekker, p\u00e5 huden,\n13:39 og presten da ser p\u00e5 dem og finner lyse flekker av en blek, hvit farve p\u00e5 deres hud, da er det bare et ufarlig utslett som er brutt ut p\u00e5 huden; en s\u00e5dan er ren.\n13:40 N\u00e5r en mann mister h\u00e5ret p\u00e5 hodet, s\u00e5 han blir skallet, da er han ren;\n13:41 og n\u00e5r han mister h\u00e5ret fremme p\u00e5 hodet, s\u00e5 han blir fleinskallet, da er han ren.\n13:42 Men er det en lyser\u00f8d flekk der hvor han er skallet, enten det er bak eller fremme p\u00e5 hodet, da er det spedalskhet som bryter ut p\u00e5 det skallete sted, p\u00e5 bakhodet eller forhodet.\n13:43 Og n\u00e5r presten ser p\u00e5 ham og finner at det er en lyser\u00f8d knute p\u00e5 hans skallete bakhode eller forhode, av samme utseende som spedalskhet p\u00e5 huden,\n13:44 s\u00e5 er mannen spedalsk, han er uren; presten skal si ham uren; han har f\u00e5tt sykdommen p\u00e5 sitt hode.\n13:45 Den som er blitt rammet av spedalskhet, skal g\u00e5 med s\u00f8nderrevne kl\u00e6r og med uflidd h\u00e5r; han skal tildekke sitt skjegg og rope: Uren, uren!\n13:46 Hele den tid han lider av sykdommen, skal han v\u00e6re uren; uren er han, han skal bo for sig selv, hans bolig skal v\u00e6re utenfor leiren.\n13:47 N\u00e5r det kommer spedalskhet p\u00e5 et kl\u00e6splagg av ull eller av lin,\n13:48 eller p\u00e5 renning eller p\u00e5 islett av lin eller av ull eller p\u00e5 skinn eller p\u00e5 noget som er gjort av skinn,\n13:49 og flekkene p\u00e5 kl\u00e6splagget eller p\u00e5 skinnet eller p\u00e5 renningen eller p\u00e5 isletten eller p\u00e5 noget som er gjort av skinn, er gr\u00f8nnlige eller r\u00f8dlige, da er det spedalskhet, og det skal vises frem for presten.\n13:50 Og n\u00e5r presten har sett p\u00e5 flekkene, skal han holde det som flekkene er p\u00e5, innel\u00e5st i syv dager.\n13:51 Dersom han da den syvende dag ser at flekkene har bredt sig ut p\u00e5 kl\u00e6splagget eller p\u00e5 renningen eller p\u00e5 isletten eller p\u00e5 skinnet eller p\u00e5 noget som er gjort av skinn, da er det ondartet spedalskhet; det er urent.\n13:52 Og enten det er kl\u00e6splagget eller renningen eller isletten av ull eller av lin eller noget som er gjort av skinn, hvad det nu kan v\u00e6re, s\u00e5 skal det som flekkene er p\u00e5 brennes op; det er ondartet spedalskhet, det skal brennes op med ild.\n13:53 Men dersom presten, n\u00e5r han ser p\u00e5 det, finner at flekkene ikke har bredt sig ut p\u00e5 kl\u00e6splagget eller p\u00e5 renningen eller p\u00e5 isletten eller p\u00e5 det som er gjort av skinn, hvad det nu kan v\u00e6re,\n13:54 da skal han la det som flekkene er p\u00e5 tvette, og atter holde det innel\u00e5st i syv dager.\n13:55 Og n\u00e5r presten s\u00e5 ser p\u00e5 det, efterat det er tvettet, og han finner at flekkene ikke ser anderledes ut enn f\u00f8r, men at de heller ikke har bredt sig videre ut, da er det urent, du skal brenne det op med ild; det er av det slag som eter sig inn, p\u00e5 vrangen eller p\u00e5 retten.\n13:56 Men dersom presten, n\u00e5r han ser p\u00e5 det, finner at det sted som flekkene er p\u00e5, er blitt blekt efter tvetningen, da skal han rive det av kl\u00e6splagget eller av skinnet eller av renningen eller av isletten.\n13:57 Men sees flekkene enda p\u00e5 kl\u00e6splagget eller p\u00e5 renningen eller p\u00e5 isletten eller p\u00e5 det som er gjort av skinn, hvad det nu kan v\u00e6re, da er det spedalskhet som bryter ut; du skal brenne det som flekkene er p\u00e5 op med ild.\n13:58 Men det kl\u00e6splagg eller den renning eller den islett eller de ting av skinn som flekkene g\u00e5r bort av n\u00e5r det tvettes, det skal atter tvettes, s\u00e5 er det rent.\n13:59 Dette er loven om spedalskhet p\u00e5 et kl\u00e6splagg av ull eller av lin eller p\u00e5 renning eller p\u00e5 islett eller p\u00e5 noget som er gjort av skinn, hvad det nu kan v\u00e6re - n\u00e5r det skal sies rent og n\u00e5r urent.\n14:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n14:2 Dette er loven om den spedalske, n\u00e5r han skal renses: Han skal f\u00f8res til presten;\n14:3 og presten skal g\u00e5 utenfor leiren, og n\u00e5r da presten ser p\u00e5 ham og finner at han er helbredet for sin spedalskhet,\n14:4 da skal presten befale at det for den som lar sig rense, skal tas to levende rene fugler og sedertre og karmosinr\u00f8d ull og isop,\n14:5 og la dem slakte den ene fugl over et lerkar som er fylt med rinnende vann.\n14:6 S\u00e5 skal han ta den levende fugl og sedertreet og den karmosinr\u00f8de ull og isopen og dyppe dem sammen med den levende fugl i blodet av den fugl som er slaktet over det rinnende vann,\n14:7 og sprenge syv ganger p\u00e5 den som lar sig rense for spedalskhet, og s\u00e5ledes rense ham, og den levende fugl skal han la flyve sin vei bortover marken.\n14:8 Og den som lar sig rense, skal tvette sine kl\u00e6r og rake av alt sitt h\u00e5r og bade sig i vann, s\u00e5 er han ren, og derefter kan han g\u00e5 inn i leiren; men han skal holde sig utenfor sitt telt i syv dager.\n14:9 Den syvende dag skal han rake av alt sitt h\u00e5r, b\u00e5de sitt hodeh\u00e5r og sitt skjegg og sine \u00f8ienbryn - alt sitt h\u00e5r skal han rake av, og han skal tvette sine kl\u00e6r og bade sitt legeme i vann, s\u00e5 er han ren.\n14:10 Den \u00e5ttende dag skal han ta to v\u00e6rlam uten lyte og et \u00e5rsgammelt hunlam uten lyte og til matoffer tre tiendedeler av en efa fint mel, blandet med olje, og s\u00e5 en log* olje. /\n14:11 Og presten som forest\u00e5r renselsen, skal stille den mann som lar sig rense, og de ting han skal ofre, frem for Herrens \u00e5syn, ved inngangen til sammenkomstens telt.\n14:12 S\u00e5 skal presten ta det ene v\u00e6rlam og b\u00e6re det frem til skyldoffer sammen med den tilh\u00f8rende log olje, og han skal svinge dem for Herrens \u00e5syn.\n14:13 V\u00e6rlammet skal slaktes p\u00e5 det sted hvor syndofferet og brennofferet blir slaktet, p\u00e5 det hellige sted; for likesom syndofferet, s\u00e5ledes h\u00f8rer ogs\u00e5 skyldofferet presten til, det er h\u00f8ihellig.\n14:14 S\u00e5 skal presten ta av skyldofferets blod og stryke p\u00e5 den h\u00f8ire \u00f8relapp p\u00e5 den som lar sig rense, og p\u00e5 hans h\u00f8ire tommelfinger og p\u00e5 hans h\u00f8ire stort\u00e5.\n14:15 Og presten skal ta av den tilh\u00f8rende log olje og helle i sin venstre h\u00e5nd\n14:16 og s\u00e5 dyppe sin h\u00f8ire pekefinger i oljen som han har i sin venstre h\u00e5nd, og sprenge av oljen med sin finger syv ganger for Herrens \u00e5syn.\n14:17 Og av resten av oljen som er i hans h\u00e5nd, skal presten stryke noget p\u00e5 den h\u00f8ire \u00f8relapp p\u00e5 den som lar sig rense, og p\u00e5 hans h\u00f8ire tommelfinger og p\u00e5 hans h\u00f8ire stort\u00e5, ovenp\u00e5 blodet av skyldofferet.\n14:18 Og det som enda er tilovers av oljen som presten har i sin h\u00e5nd, skal han helle p\u00e5 hodet p\u00e5 den som lar sig rense. Og s\u00e5ledes skal presten gj\u00f8re soning for ham for Herrens \u00e5syn.\n14:19 S\u00e5 skal presten ofre syndofferet og gj\u00f8re soning for den som lar sig rense for sin urenhet; og derefter skal han slakte brennofferet.\n14:20 Og presten skal ofre brennofferet og matofferet p\u00e5 alteret og s\u00e5ledes gj\u00f8re soning for ham, s\u00e5 er han ren.\n14:21 Men er det en fattig mann, som ikke har r\u00e5d til s\u00e5 meget, da skal han ta et v\u00e6rlam til skyldoffer - det skal svinges til soning for ham - og en tiendedel av en efa fint mel, blandet med olje, til matoffer, og en log olje\n14:22 og to turtelduer eller to dueunger, efter som han har r\u00e5d til; den ene skal v\u00e6re til syndoffer, og den andre til brennoffer.\n14:23 P\u00e5 den \u00e5ttende dag av sin renselse skal han b\u00e6re dette frem til presten, til inngangen til sammenkomstens telt, for Herrens \u00e5syn.\n14:24 Og presten skal ta skyldofferlammet og den tilh\u00f8rende log olje og svinge dem for Herrens \u00e5syn.\n14:25 Og de skal slakte skyldofferlammet, og presten skal ta av skyldofferets blod og stryke p\u00e5 den h\u00f8ire \u00f8relapp p\u00e5 den som lar sig rense, og p\u00e5 hans h\u00f8ire tommelfinger og p\u00e5 hans h\u00f8ire stort\u00e5.\n14:26 S\u00e5 skal presten helle av oljen i sin venstre h\u00e5nd,\n14:27 og med sin h\u00f8ire pekefinger skal han sprenge syv ganger for Herrens \u00e5syn av oljen som han har i sin venstre h\u00e5nd.\n14:28 S\u00e5 skal presten stryke noget av oljen som han har i sin h\u00e5nd, p\u00e5 den h\u00f8ire \u00f8relapp p\u00e5 den som lar sig rense, og p\u00e5 hans h\u00f8ire tommelfinger og p\u00e5 hans h\u00f8ire stort\u00e5, ovenp\u00e5 det sted hvor blodet av skyldofferet er.\n14:29 Og det som enda er tilovers av oljen som presten har i sin h\u00e5nd, skal han helle p\u00e5 hodet p\u00e5 den som lar sig rense, for \u00e5 gj\u00f8re soning for ham for Herrens \u00e5syn.\n14:30 S\u00e5 skal han ofre den ene av turtelduene eller av dueungene - det som han har r\u00e5d til -\n14:31 som syndoffer og den andre som brennoffer sammen med matofferet; og presten skal gj\u00f8re soning for den som lar sig rense, for Herrens \u00e5syn.\n14:32 Dette er loven om den som lider av spedalskhet, men ikke har r\u00e5d til \u00e5 ofre meget n\u00e5r han skal renses.\n14:33 Og Herren talte til Moses og Aron og sa:\n14:34 N\u00e5r I kommer inn i Kana'ans land, som jeg gir eder til eiendom, og jeg lar spedalskhet komme p\u00e5 noget hus i det land I f\u00e5r i eie,\n14:35 da skal den som eier huset, g\u00e5 og melde det til presten og si: Det ser ut for mig som det er kommet spedalskhet p\u00e5 huset.\n14:36 S\u00e5 skal presten la huset rydde, f\u00f8r han selv kommer for \u00e5 se p\u00e5 flekkene, s\u00e5 ikke alt det som er i huset, skal bli urent; og derefter skal han komme og se p\u00e5 huset.\n14:37 Dersom han da, n\u00e5r han ser p\u00e5 flekkene, finner at flekkene p\u00e5 husets vegger viser sig som gr\u00f8nnlige eller r\u00f8dlige fordypninger som synes \u00e5 ligge dypere enn veggen,\n14:38 da skal han g\u00e5 ut av huset til husets d\u00f8r, og han skal stenge huset og holde det till\u00e5st i syv dager.\n14:39 Den syvende dag skal presten komme igjen, og n\u00e5r han da ser p\u00e5 det og finner at flekkene har bredt sig ut p\u00e5 husets vegger,\n14:40 da skal han la de stener som flekkene er p\u00e5, brytes ut og kastes utenfor byen, p\u00e5 et urent sted.\n14:41 Derefter skal huset skrapes innvendig rundt omkring, og det st\u00f8v som er skrapet av, skal kastes utenfor byen, p\u00e5 et urent sted.\n14:42 S\u00e5 skal de ta andre stener og sette dem inn istedenfor de gamle stener, og de skal ta nytt ler og overstryke huset med.\n14:43 Bryter flekkene ut igjen p\u00e5 huset efterat stenene er tatt ut og huset skrapet og overstr\u00f8ket,\n14:44 da skal presten komme og se p\u00e5 det, og dersom han da finner at flekkene har bredt sig ut p\u00e5 huset, da er det ondartet spedalskhet p\u00e5 huset; det er urent.\n14:45 Og da skal de rive huset ned, b\u00e5de stener og treverket og alt leret, og f\u00f8re det utenfor byen, til et urent sted.\n14:46 Den som g\u00e5r inn i huset i hele den tid det holdes till\u00e5st, skal v\u00e6re uren til om aftenen,\n14:47 og den som ligger i huset, skal tvette sine kl\u00e6r, og den som eter i huset, skal tvette sine kl\u00e6r.\n14:48 Men dersom presten, n\u00e5r han kommer og ser p\u00e5 det, finner at flekkene ikke har bredt sig ut p\u00e5 huset efterat det er blitt overstr\u00f8ket, da skal han si huset rent; for da er ondet borte.\n14:49 S\u00e5 skal han, forat huset kan bli renset, ta to fugler og sedertre og karmosinr\u00f8d ull og isop.\n14:50 Den ene fugl skal han slakte over et lerkar som er fylt med rinnende vann,\n14:51 og s\u00e5 skal han ta sedertreet og isopen og den karmosinr\u00f8de ull og den levende fugl og dyppe dem i blodet av den fugl som er slaktet, og i det rinnende vann og sprenge p\u00e5 huset syv ganger.\n14:52 Og han skal rense huset med fuglens blod og med det rinnende vann og med den levende fugl og med sedertreet og med isopen og med den karmosinr\u00f8de ull\n14:53 og s\u00e5 la den levende fugl flyve utenfor byen, bortover marken; s\u00e5ledes skal han gj\u00f8re soning for huset, s\u00e5 det blir rent.\n14:54 Dette er loven om alle slags spedalskhet og om skurv\n14:55 og om spedalskhet p\u00e5 kl\u00e6r og p\u00e5 hus\n14:56 og om knuter i huden og om utslett og om lyse flekker p\u00e5 huden -\n14:57 til oplysning om n\u00e5r noget er urent, og n\u00e5r det er rent. Dette er loven om spedalskhet.\n15:1 Og Herren talte til Moses og Aron og sa:\n15:2 Tal til Israels barn og si til dem: N\u00e5r det g\u00e5r ut flod fra en manns legeme, da er han uren for sitt flods skyld.\n15:3 S\u00e5 lenge hans flod varer, er det s\u00e5ledes med hans urenhet: Enten hans legeme gir flodet fra sig eller holder det tilbake, i begge tilfelle er han uren.\n15:4 Hvert leie som den som har flod, ligger p\u00e5, skal v\u00e6re urent, og alt det han sitter p\u00e5, skal v\u00e6re urent.\n15:5 Den som r\u00f8rer ved hans leie, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:6 Og den som setter sig p\u00e5 noget som den som har flod, sitter p\u00e5, han skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:7 Og den som r\u00f8rer ved den sykes legeme, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:8 Kommer den som har flod, til \u00e5 spytte p\u00e5 en som er ren, da skal den han spyttet p\u00e5, tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:9 Hver sal som den som har flod, rider p\u00e5, skal v\u00e6re uren.\n15:10 Enhver som r\u00f8rer ved noget av det han har under sig, skal v\u00e6re uren til om aftenen, og den som b\u00e6rer det bort, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:11 Og enhver som den som har flod, r\u00f8rer ved uten \u00e5 ha skyllet sine hender i vann, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:12 Og et lerkar som den som har flod, r\u00f8rer ved, skal brytes i stykker, og ethvert trekar skal skylles i vann.\n15:13 N\u00e5r den som har flod, blir ren for sitt flod, da skal han telle syv dager frem fra den dag han blev ren, og s\u00e5 tvette sine kl\u00e6r og bade sitt legeme i rinnende vann, s\u00e5 er han ren.\n15:14 Og den \u00e5ttende dag skal han ta to turtelduer eller to dueunger og komme for Herrens \u00e5syn, til inngangen til sammenkomstens telt, og gi dem til presten.\n15:15 Og presten skal ofre dem, den ene til syndoffer og den andre til brennoffer; og s\u00e5ledes skal presten gj\u00f8re soning for ham for Herrens \u00e5syn og rense ham for hans flod.\n15:16 N\u00e5r det g\u00e5r s\u00e6d fra en mann, da skal han bade hele sitt legeme i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:17 Og ethvert kl\u00e6splagg og ethvert skinn som det kommer s\u00e6d p\u00e5, skal tvettes i varm og v\u00e6re urent til om aftenen.\n15:18 Og n\u00e5r en mann ligger hos en kvinne, og det g\u00e5r s\u00e6d fra ham, da skal de begge bade sig i vann og v\u00e6re urene til om aftenen.\n15:19 N\u00e5r en kvinne har flod, idet det flyter blod fra hennes legeme, da skal hun v\u00e6re uren i syv dager, og enhver som r\u00f8rer ved henne, skal v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:20 Alt hun ligger p\u00e5 mens hun s\u00e5ledes er uren, skal v\u00e6re urent, og alt hun sitter p\u00e5, skal v\u00e6re urent.\n15:21 Enhver som r\u00f8rer ved hennes leie, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:22 Og enhver som r\u00f8rer ved noget hun sitter p\u00e5, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:23 Og dersom nogen r\u00f8rer ved noget som er p\u00e5 leiet eller p\u00e5 det hun sitter p\u00e5, skal han v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:24 Og dersom en mann ligger hos henne, og hennes urenhet kommer p\u00e5 ham, s\u00e5 skal han v\u00e6re uren i syv dager, og ethvert leie han ligger p\u00e5, skal v\u00e6re urent.\n15:25 N\u00e5r en kvinne har blodflod i mange dager, uten at det er hennes m\u00e5nedlige urenhets tid, eller hun har flod lenger enn sedvanlig i sin m\u00e5nedlige urenhets tid, da skal hun v\u00e6re uren alle de dager hennes urenhets flod varer, likesom i sin m\u00e5nedlige urenhets dager.\n15:26 Ethvert leie hun ligger p\u00e5 alle de dager hennes flod varer, skal v\u00e6re urent, likesom hennes leie i hennes m\u00e5nedlige urenhet, og alt hun sitter p\u00e5, skal v\u00e6re urent, likesom n\u00e5r hun har sin m\u00e5nedlige urenhet.\n15:27 Enhver som r\u00f8rer ved det, skal v\u00e6re uren; han skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen.\n15:28 Men n\u00e5r hun blir ren for sitt flod, da skal hun telle syv dager frem, og derefter skal hun v\u00e6re ren.\n15:29 Og den \u00e5ttende dag skal hun ta to turtelduer eller to dueunger og komme med dem til presten, til inngangen til sammenkomstens telt.\n15:30 Og presten skal ofre den ene til syndoffer og den andre til brennoffer; og s\u00e5ledes skal presten gj\u00f8re soning for henne for Herrens \u00e5syn og rense henne for hennes urenhets flod.\n15:31 I skal skille Israels barn av med deres urenhet, forat de ikke skal d\u00f8 i sin urenhet n\u00e5r de gj\u00f8r mitt tabernakel urent, det som st\u00e5r midt iblandt dem.\n15:32 Dette er loven om den som har flod, og om den fra hvem det g\u00e5r s\u00e6d, s\u00e5 han blir uren derved,\n15:33 og om den kvinne som har sin m\u00e5nedlige urenhet, og om den som har flod, enten det er mann eller kvinne, og om den mann som ligger hos en uren kvinne.\n16:1 Og Herren talte til Moses efterat de to Arons s\u00f8nner var d\u00f8de, de som m\u00e5tte d\u00f8 dengang de tr\u00e5dte frem for Herrens \u00e5syn.\n16:2 Og Herren sa til Moses: Tal til Aron, din bror, og si at han ikke til enhver tid m\u00e5 g\u00e5 inn i helligdommen innenfor forhenget, frem til n\u00e5destolen som er over arken, forat han ikke skal d\u00f8; for jeg vil \u00e5penbare mig i skyen over n\u00e5destolen.\n16:3 Dette skal Aron ha med sig n\u00e5r han g\u00e5r inn i helligdommen: en ung okse til syndoffer og en v\u00e6r til brennoffer.\n16:4 Han skal kl\u00e6 sig i en hellig underkjortel av lin og ha benkl\u00e6r av lin p\u00e5 sitt legeme og omgjorde sig med et belte av lin og binde en hue av lin p\u00e5 sitt hode; dette er de hellige kl\u00e6r, og han skal bade sitt legeme i vann f\u00f8r han kl\u00e6r sig i dem.\n16:5 Og av Israels barns menighet skal han f\u00e5 to gjetebukker til syndoffer og en v\u00e6r til brennoffer.\n16:6 S\u00e5 skal Aron f\u00f8re frem sin egen syndoffer-okse og gj\u00f8re soning for sig og sitt hus.\n16:7 Og han skal ta de to gjetebukker og stille dem frem for Herrens \u00e5syn, ved inngangen til sammenkomstens telt.\n16:8 Og Aron skal kaste lodd om de to gjetebukker, ett lodd for Herren og ett lodd for Asasel*. /\n16:9 Og den bukk som ved loddet er tilfalt Herren, skal Aron f\u00f8re frem og ofre til syndoffer.\n16:10 Men den bukk som ved loddet er tilfalt Asasel, skal stilles levende frem for Herrens \u00e5syn, forat det skal gj\u00f8res soning ved den, og s\u00e5 skal den sendes ut i \u00f8rkenen til Asasel.\n16:11 N\u00e5r Aron f\u00f8rer frem sin egen syndoffer-okse og gj\u00f8r soning for sig og sitt hus, skal han f\u00f8rst slakte syndoffer-oksen.\n16:12 S\u00e5 skal han fylle ildkaret med gl\u00f8r fra alteret for Herrens \u00e5syn og sine hender med finst\u00f8tt velluktende r\u00f8kelse og b\u00e6re det innenfor forhenget.\n16:13 Og han skal legge r\u00f8kelsen p\u00e5 ilden for Herrens \u00e5syn, s\u00e5 skyen av r\u00f8kelsen skjuler n\u00e5destolen, som er over vidnesbyrdet, forat han ikke skal d\u00f8.\n16:14 S\u00e5 skal han ta noget av oksens blod og sprenge med sin finger p\u00e5 fremsiden av n\u00e5destolen, og foran n\u00e5destolen skal han sprenge noget av blodet syv ganger med sin finger.\n16:15 Derefter skal han slakte den bukk som skal v\u00e6re syndoffer for folket, og b\u00e6re dens blod innenfor forhenget; han skal gj\u00f8re med dens blod likesom han gjorde med oksens blod, og sprenge det p\u00e5 n\u00e5destolen og foran n\u00e5destolen.\n16:16 S\u00e5ledes skal han gj\u00f8re soning for helligdommen og rense den for Israels barns urenhet og for alle deres overtredelser som de har forsyndet sig med; og likes\u00e5 skal han gj\u00f8re med sammenkomstens telt, som er reist blandt dem midt i deres urenhet.\n16:17 Og det m\u00e5 ikke v\u00e6re noget menneske i sammenkomstens telt n\u00e5r han g\u00e5r inn for \u00e5 gj\u00f8re soning i helligdommen, og til han g\u00e5r ut igjen; og s\u00e5ledes skal han gj\u00f8re soning for sig og for sitt hus og for hele Israels menighet.\n16:18 S\u00e5 skal han g\u00e5 ut til alteret som er reist for Herrens \u00e5syn, og gj\u00f8re soning for det; han skal ta av oksens blod og av bukkens blod og stryke rundt om p\u00e5 alterets horn\n16:19 og sprenge noget av blodet p\u00e5 det syv ganger med sin finger og s\u00e5ledes rense og hellige det fra Israels barns urenhet.\n16:20 N\u00e5r han s\u00e5 har fullf\u00f8rt soningen for helligdommen og for sammenkomstens telt og for alteret, da skal han f\u00f8re frem den levende bukk.\n16:21 Og Aron skal legge begge sine hender p\u00e5 den levende bukks hode og bekjenne over den alle Israels barns misgjerninger og alle deres overtredelser som de har forsyndet sig med; han skal legge dem p\u00e5 bukkens hode og sende den ut i \u00f8rkenen med en mann som st\u00e5r rede dertil.\n16:22 Og bukken skal b\u00e6re alle deres misgjerninger med sig ut i villmarken, og s\u00e5 skal han slippe bukken l\u00f8s i \u00f8rkenen.\n16:23 Derefter skal Aron g\u00e5 inn i sammenkomstens telt og ta av sig de linkl\u00e6r som han tok p\u00e5 da han gikk inn i helligdommen, og han skal la dem bli der.\n16:24 S\u00e5 skal han bade sitt legeme i vann p\u00e5 et hellig sted og ta p\u00e5 sig sine andre kl\u00e6r og s\u00e5 g\u00e5 ut og ofre sitt eget brennoffer og folkets brennoffer og gj\u00f8re soning for sig og for folket.\n16:25 Og fettet av syndofferet skal han brenne p\u00e5 alteret.\n16:26 Men den som f\u00f8rte bukken ut til Asasel, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sitt legeme i vann; derefter kan han g\u00e5 inn i leiren.\n16:27 Syndoffer-oksen og syndofferbukken, hvis blod blev b\u00e5ret inn for \u00e5 gj\u00f8re soning i helligdommen, skal f\u00f8res utenfor leiren, og deres skinn og deres kj\u00f8tt og deres skarn skal brennes op med ild.\n16:28 Og den som brenner det op, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sitt legeme i vann; derefter kan han g\u00e5 inn i leiren.\n16:29 Og dette skal v\u00e6re en evig lov for eder: I den syvende m\u00e5ned, p\u00e5 den tiende dag i m\u00e5neden, skal I faste og ikke gj\u00f8re noget arbeid, hverken den innf\u00f8dte eller den fremmede som bor iblandt eder.\n16:30 For p\u00e5 denne dag skal det gj\u00f8res soning for eder for \u00e5 rense eder, s\u00e5 I blir rene for Herren for alle eders synder.\n16:31 En h\u00f8ihellig sabbat skal det v\u00e6re for eder, og da skal I faste - det skal v\u00e6re en evig lov.\n16:32 Og den prest som salves, og som innvies til \u00e5 gj\u00f8re prestetjeneste i sin fars sted, skal utf\u00f8re soningen; han skal kl\u00e6 sig i linkl\u00e6rne, de hellige kl\u00e6r,\n16:33 og han skal gj\u00f8re soning for det Aller-helligste og gj\u00f8re soning for sammenkomstens telt og for alteret og gj\u00f8re soning for prestene og for hele det samlede folk.\n16:34 Og dette skal v\u00e6re en evig lov for eder, at det gj\u00f8res soning for Israels barn til renselse for alle deres synder \u00e9n gang om \u00e5ret. Og Aron gjorde som Herren hadde befalt Moses.\n17:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n17:2 Tal til Aron og hans s\u00f8nner og til alle Israels barn og si til dem: S\u00e5ledes har Herren befalt:\n17:3 Hver mann av Israels hus som slakter en okse eller et f\u00e5r eller en gjet enten i leiren eller utenfor leiren\n17:4 og ikke f\u00f8rer dem frem til inngangen til sammenkomstens telt for \u00e5 b\u00e6re frem et offer til Herren foran Herrens tabernakel, den mann skal det tilregnes som blodskyld, han har ut\u00f8st blod; den mann skal utryddes av sitt folk.\n17:5 Derfor skal Israels barn komme til Herren med sine slaktedyr som de pleier \u00e5 slakte p\u00e5 fri mark, og f\u00f8re dem frem til inngangen til sammenkomstens telt, til presten, og ofre dem som takkoffer til Herren.\n17:6 Og presten skal sprenge blodet p\u00e5 Herrens alter ved inngangen til sammenkomstens telt og brenne fettet til en velbehagelig duft for Herren.\n17:7 Og de skal ikke mere ofre sine slaktoffer til de onde \u00e5nder som de driver avgudsdyrkelse med. Dette skal v\u00e6re en evig lov for dem, fra slekt til slekt.\n17:8 Og du skal si til dem: N\u00e5r nogen mann av Israels hus eller av de fremmede som bor iblandt dem, ofrer et brennoffer eller slaktoffer\n17:9 og ikke f\u00f8rer det frem til inngangen til sammenkomstens telt for \u00e5 ofre det til Herren, s\u00e5 skal den mann utryddes av sitt folk.\n17:10 Og n\u00e5r nogen av Israels hus eller av de fremmede som bor iblandt dem, eter blod, om aldri s\u00e5 lite, da vil jeg sette mitt \u00e5syn mot den som eter blodet, og utrydde ham av hans folk;\n17:11 for kj\u00f8ttets sjel er i blodet, og jeg har gitt eder det p\u00e5 alteret til \u00e5 gj\u00f8re soning for eders sjeler; for blodet er det som gj\u00f8r soning, fordi sjelen er I det.\n17:12 Derfor har jeg sagt til Israels barn: Ingen av eder skal ete blod, og den fremmede som bor iblandt eder, skal heller ikke ete blod.\n17:13 Og n\u00e5r nogen av Israels barn eller av de fremmede som bor iblandt dem, feller et vilt dyr eller en fugl som kan etes, da skal han la blodet renne ut og dekke det til med ord;\n17:14 for blodet er sjelen i alt kj\u00f8tt, fordi sjelen er i det; derfor sa jeg til Israels barn: I skal ikke ete blod av noget kj\u00f8tt, for blodet er sjelen i alt kj\u00f8tt; enhver som eter det, skal utryddes.\n17:15 Og enhver som eter noget selvd\u00f8dt eller s\u00f8nderrevet dyr, enten han er innf\u00f8dt eller fremmed, skal tvette sine kl\u00e6r og bade sig i vann og v\u00e6re uren til om aftenen; s\u00e5 er han ren.\n17:16 Dersom han ikke tvetter sine kl\u00e6r og ikke bader sitt legeme, da skal han komme til \u00e5 lide for sin misgjerning.\n18:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n18:2 Tal til Israels barn og si til dem: Jeg er Herren eders Gud.\n18:3 I skal ikke gj\u00f8re som de gj\u00f8r i Egyptens land, som I bodde i, og I skal ikke gj\u00f8re som de gj\u00f8r i Kana'ans land, som jeg vil f\u00f8re eder til, og I skal ikke vandre efter deres skikker.\n18:4 I skal gj\u00f8re efter mine bud, og I skal holde mine lover, s\u00e5 I f\u00f8lger dem; jeg er Herren eders Gud.\n18:5 Og I skal holde mine lover og mine bud, for det menneske som gj\u00f8r efter dem, skal leve ved dem; jeg er Herren.\n18:6 Ingen av eder skal r\u00f8re ved nogen kvinne av sin n\u00e6re slekt for \u00e5 ha omgang med henne; jeg er Herren.\n18:7 Din fars og din mors leie skal du ikke van\u00e6re; hun er din mor, du skal ikke ha omgang med henne.\n18:8 Din stedmor skal du ikke ha omgang med; hun er din fars hustru.\n18:9 Din s\u00f8ster, enten det er din fars datter eller din mors datter, enten hun er f\u00f8dt hjemme eller f\u00f8dt ute, skal du ikke ha omgang med.\n18:10 Din s\u00f8nnedatter eller din datterdatter skal du ikke ha omgang med; for det er ditt eget kj\u00f8d.\n18:11 Din stedmors datter, som ogs\u00e5 er din fars datter, skal du ikke ha omgang med; hun er din s\u00f8ster.\n18:12 Din fars s\u00f8ster skal du ikke ha omgang med; hun er din fars n\u00e6re slekt.\n18:13 Din mors s\u00f8ster skal du ikke ha omgang med; for hun er din mors n\u00e6re slekt.\n18:14 Din farbrors leie skal du ikke van\u00e6re, hans hustru skal du ikke komme for n\u00e6r; hun er din fars s\u00f8ster.\n18:15 Din s\u00f8nnekone skal du ikke ha omgang med; hun er din s\u00f8nns hustru, du skal ikke ha omgang med henne.\n18:16 Din brors hustru skal du ikke ha omgang med - ikke van\u00e6re din brors leie.\n18:17 Du skal ikke ha omgang med en kvinne og tillike med hennes datter; hennes s\u00f8nnedatter eller hennes datterdatter skal du heller ikke ta og ha omgang med; de er hennes n\u00e6re slekt, det er skammelig ferd.\n18:18 Du skal ikke ta din hustrus s\u00f8ster til ekte mens din hustru lever, s\u00e5 du vekker fiendskap mellem dem ved \u00e5 ha omgang med dem begge.\n18:19 En kvinne som er uren i sin m\u00e5nedlige svakhet, skal du ikke g\u00e5 inn til og ha omgang med.\n18:20 Din n\u00e6stes hustru skal du ikke ha samleie med, sa du blir uren ved henne.\n18:21 Du skal ikke gi noget av dine barn fra dig til ildoffer for Molok*; du skal ikke vanhellige din Guds navn; jeg er Herren. /\n18:22 Hos en mann skal du ikke ligge som en ligger hos en kvinne; det er en vederstyggelighet.\n18:23 Du skal ikke ha omgang med noget dyr, for da blir du uren; heller ikke skal en kvinne la noget dyr ha omgang med sig; det er skaml\u00f8s ferd.\n18:24 Gj\u00f8r eder ikke urene med noget s\u00e5dant! For alt dette gjorde de sig urene med de hedninger som jeg driver ut for eders \u00f8ine,\n18:25 og landet blev urent, og jeg hjems\u00f8ker det for dets misgjerning, s\u00e5 landet utspyr sine innbyggere.\n18:26 Men I skal holde mine lover og mine bud og ikke gj\u00f8re nogen av disse vederstyggelige gjerninger, hverken den innf\u00f8dte eller den fremmede som bor iblandt eder;\n18:27 for alle disse vederstyggelige gjerninger har landets innbyggere gjort, de som var der f\u00f8r eder, og s\u00e5ledes blev landet urent.\n18:28 Ellers kommer landet til \u00e5 utspy eder, fordi I gj\u00f8r det urent, likesom det utspyr det folk som har v\u00e6rt der f\u00f8r eder.\n18:29 For hver den som gj\u00f8r nogen av alle disse vederstyggelige gjerninger, skal utryddes av sitt folk, hver og en som gj\u00f8r s\u00e5dant.\n18:30 S\u00e5 skal I da ta vare p\u00e5 det jeg vil ha varetatt, s\u00e5 I ikke gj\u00f8r efter nogen av de vederstyggelige skikker som de har fulgt f\u00f8r eder, og ikke f\u00f8rer urenhet over eder ved dem; jeg er Herren eders Gud.\n19:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n19:2 Tal til hele Israels barns menighet og si til dem: I skal v\u00e6re hellige; for jeg, Herren eders Gud, er hellig.\n19:3 I skal ha \u00e6refrykt enhver for sin mor og sin far, og I skal holde mine sabbater; jeg er Herren eders Gud.\n19:4 I skal ikke vende eder til avgudene og ikke gj\u00f8re eder st\u00f8pte guder; jeg er Herren eders Gud.\n19:5 N\u00e5r I vil ofre takkoffer til Herren, da skal I ofre det s\u00e5ledes at han kan ha velbehag i eder.\n19:6 Den dag I ofrer det, skal det etes, eller og dagen efter; men det som blir tilovers til den tredje dag, skal brennes op med ild.\n19:7 Dersom det etes p\u00e5 den tredje dag, da er det en vederstyggelighet; Herren har da ikke velbehag i det.\n19:8 Og den som eter det, kommer til \u00e5 lide for sin misgjerning, for han har vanhelliget det som var helliget Herren; han skal utryddes av sitt folk.\n19:9 N\u00e5r I h\u00f8ster gr\u00f8den i eders land, s\u00e5 skal du ikke skj\u00e6re kornet helt ut til den ytterste kant av din aker, og de aks som blir liggende efter innh\u00f8stingen, skal du ikke sanke op,\n19:10 Og du skal ikke holde efterh\u00f8st i din ving\u00e5rd og ikke sanke op de nedfalne b\u00e6r i din ving\u00e5rd; du skal la dem ligge til den fattige og den fremmede; jeg er Herren eders Gud.\n19:11 I skal ikke stjele, og I skal ikke lyve, og ingen av eder skal g\u00e5 svikefullt frem mot sin n\u00e6ste.\n19:12 I skal ikke sverge p\u00e5 l\u00f8gn ved mitt navn, s\u00e5 du vanhelliger din Guds navn; jeg er Herren.\n19:13 Du skal ikke frata din n\u00e6ste noget med urett og ikke rane noget fra ham; du skal ikke la en dagarbeiders l\u00f8nn bli natten over hos dig til om morgenen.\n19:14 Du skal ikke banne en d\u00f8v og ikke legge st\u00f8t for en blind, men du skal frykte din Gud; jeg er Herren.\n19:15 I skal ikke gj\u00f8re urett i dommen; du skal ikke holde med nogen fordi han er ringe, og ikke gi nogen rett fordi han er mektig; du skal d\u00f8mme din n\u00e6ste med rettferdighet.\n19:16 Du skal ikke g\u00e5 omkring og baktale folk, du skal ikke st\u00e5 din n\u00e6ste efter livet; jeg er Herren.\n19:17 Du skal ikke hate din bror i ditt hjerte, men du skal irettesette din n\u00e6ste, forat du ikke skal f\u00e5 synd p\u00e5 dig for hans skyld.\n19:18 Du skal ikke hevne dig og ikke gjemme p\u00e5 vrede mot ditt folks barn, men du skal elske din n\u00e6ste som dig selv; jeg er Herren.\n19:19 I skal holde mine lover: Du skal ikke la to slags dyr av ditt fe parre sig med hverandre; du skal ikke s\u00e5 to slags s\u00e6d p\u00e5 din mark, og kl\u00e6r som er vevd av to slags garn, skal ikke komme p\u00e5 dig.\n19:20 N\u00e5r en mann ligger hos en kvinne og har omgang med henne, og hun er tr\u00e6lkvinne og festet til en annen mann, men ikke l\u00f8skj\u00f8pt eller frigitt, da skal de straffes, men de skal ikke b\u00f8te med livet, fordi hun ikke var frigitt.\n19:21 Men han skal f\u00f8re sitt skyldoffer frem for Herren, til inngangen til sammenkomstens telt, en skyldoffer-v\u00e6r.\n19:22 Og med skyldoffer-v\u00e6ren skal presten gj\u00f8re soning for ham for Herrens \u00e5syn, for den synd han har gjort; s\u00e5 f\u00e5r han forlatelse for den synd han har gjort.\n19:23 N\u00e5r I kommer inn i landet og planter alle slags frukttr\u00e6r, da skal I holde deres f\u00f8rste frukt for uren; i tre \u00e5r skal de v\u00e6re urene for eder, og I skal ikke ete av dem.\n19:24 I det ferde \u00e5r skal all deres frukt vies til Herren i en gledesfest,\n19:25 og f\u00f8rst i det femte \u00e5r kan I ete deres frukt - forat de siden kan b\u00e6re dess mere for eder; jeg er Herren eders Gud.\n19:26 I skal ikke ete noget med blodet i. I skal ikke gi eder av med \u00e5 tyde varsler eller sp\u00e5 av skyene.\n19:27 I skal ikke rundskj\u00e6re eders h\u00e5r; heller ikke skal du klippe ditt skjegg kort.\n19:28 I skal ikke skj\u00e6re i eders kj\u00f8tt av sorg over en avd\u00f8d, og ikke brenne inn skrifttegn p\u00e5 eder; jeg er Herren.\n19:29 Du skal ikke vanhellige din datter ved \u00e5 la henne drive hor, forat ikke landet skal drive hor og bli fullt av skjensel.\n19:30 Mine sabbater skal I holde og ha \u00e6refrykt for min helligdom; jeg er Herren.\n19:31 I skal ikke vende eder til d\u00f8dningemanere og ikke ty til sannsigere, s\u00e5 I gj\u00f8r eder urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.\n19:32 For de gr\u00e5 h\u00e5r skal du reise dig og \u00e6re den gamle, og du skal frykte din Gud; jeg er Herren.\n19:33 N\u00e5r en fremmed bor hos eder i eders land, da skal I ikke undertrykke ham.\n19:34 Den fremmede som bor hos eder, skal regnes som en innf\u00f8dt blandt eder, og du skal elske ham som dig selv, for I har selv v\u00e6rt fremmede i Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.\n19:35 I skal ikke gj\u00f8re urett i dom, i lengdem\u00e5l, i vekt eller i hulm\u00e5l.\n19:36 Rette vektsk\u00e5ler, rette vektlodder, rett efa og rett hin skal I ha; jeg er Herren eders Gud, som f\u00f8rte eder ut av Egyptens land.\n19:37 I skal ta vare p\u00e5 alle mine lover og alle mine bud og holde dem; jeg er Herren.\n20:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n20:2 Du skal si til Israels barn: Om nogen av Israels barn eller av de fremmede som bor i Israel, gir noget av sine barn fra sig til Molok, skal han late livet; folket i landet skal stene ham.\n20:3 Jeg vil sette mitt \u00e5syn mot den mann og utrydde ham av hans folk fordi han har gitt sitt barn fra sig til Molok og gjort min helligdom uren og vanhelliget mitt hellige navn.\n20:4 Om folket i landet lukker \u00f8inene til og ikke straffer en s\u00e5dan mann med d\u00f8den n\u00e5r han gir sitt barn fra sig til Molok,\n20:5 da vil jeg sette mitt \u00e5syn mot denne mann og hans slekt, og ham og alle dem som f\u00f8lger ham i \u00e5 drive avgudsdyrkelse med Molok, vil jeg utrydde av deres folk.\n20:6 N\u00e5r nogen vender sig til d\u00f8dningemanere og sannsigere og driver avgudsdyrkelse med dem, da vil jeg sette mitt \u00e5syn mot den mann og utrydde ham av hans folk.\n20:7 I skal hellige eder og v\u00e6re hellige; for jeg er Herren eders Gud.\n20:8 Og I skal ta vare p\u00e5 mine lover og holde dem; jeg er Herren, som helliger eder.\n20:9 Hver den som banner sin far eller sin mor, skal late livet; sin far og sin mor har han bannet, hans blod v\u00e6re over ham!\n20:10 N\u00e5r en mann driver hor med en annen manns hustru - med sin n\u00e6stes hustru, da skal de begge late livet, b\u00e5de mannen og kvinnen som har drevet hor.\n20:11 N\u00e5r en mann ligger hos sin fars hustru, har han van\u00e6ret sin fars leie; de skal begge late livet, deres blod v\u00e6re over dem!\n20:12 N\u00e5r en mann ligger hos sin s\u00f8nnekone, skal de begge late livet; de har gjort en vederstyggelig gjerning, deres blod v\u00e6re over dem!\n20:13 N\u00e5r en mann ligger hos en annen mann som en ligger hos en kvinne, da har de begge gjort en vederstyggelig gjerning; de skal late livet, deres blod v\u00e6re over dem!\n20:14 N\u00e5r en mann tar b\u00e5de mor og datter til ekte, da er det skammelig ferd; b\u00e5de han og kvinnene skal brennes med ild; slik skam skal ikke finnes blandt eder.\n20:15 En mann som har omgang med et dyr, skal late livet, og dyret skal I drepe.\n20:16 N\u00e5r en kvinne kommer n\u00e6r noget dyr og har omgang med det, da skal du sl\u00e5 ihjel b\u00e5de kvinnen og dyret; de skal late livet, deres blod v\u00e6re over dem!\n20:17 N\u00e5r en mann tar sin s\u00f8ster, sin fars eller sin mors datter, til ekte og har omgang med henne, og hun med ham, da er det skammelig ferd, og de skal utryddes for sitt folks \u00f8ine; han har hatt omgang med sin s\u00f8ster, han skal lide for sin misgjerning.\n20:18 N\u00e5r en mann ligger hos en kvinne som har sin m\u00e5nedlige urenhet, og har omgang med henne, da har han avdekket hennes kilde, og hun har avdekket sitt blods kilde; de skal begge utryddes av sitt folk.\n20:19 Din mors eller din fars s\u00f8ster skal du ikke ha omgang med, for den som gj\u00f8r dette, van\u00e6rer sin n\u00e6rmeste slekt; de skal lide for sin misgjerning.\n20:20 N\u00e5r en mann ligger hos sin farbrors hustru, har han van\u00e6ret sin farbror; de skal lide for sin synd, de skal d\u00f8 barnl\u00f8se.\n20:21 N\u00e5r en mann tar sin brors hustru, da er det skaml\u00f8s ferd; han har van\u00e6ret sin bror, de skal v\u00e6re barnl\u00f8se.\n20:22 I skal ta vare p\u00e5 alle mine lover og alle mine bud og holde dem, forat ikke landet skal utspy eder, det land som jeg f\u00f8rer eder til og vil la eder bo i,\n20:23 og I skal ikke f\u00f8lge det folks skikker som jeg driver ut for eder; for alt dette har de gjort, og jeg vemmedes ved dem,\n20:24 og jeg sa til eder: I skal ta deres land i eie, og jeg vil gi eder det til eiendom, et land som flyter med melk og honning; jeg er Herren eders Gud, som har skilt eder ut fra folkene.\n20:25 Derfor skal I skille mellem rene dyr og urene og mellem urene fugler og rene og ikke gj\u00f8re eder selv vederstyggelige ved \u00e5 ete de firf\u00f8tte dyr eller de fugler eller det kryp p\u00e5 jorden som jeg har skilt ut for eder, forat I skal holde dem for urene.\n20:26 I skal v\u00e6re hellige for mig; for jeg, Herren, er hellig, og jeg har skilt eder ut fra folkene, forat I skal h\u00f8re mig til.\n20:27 N\u00e5r det i en mann eller kvinne er en d\u00f8dningemaner-\u00e5nd eller en sannsiger-\u00e5nd, da skal de late livet; de skal stenes, deres blod v\u00e6re over dem!\n21:1 Og Herren sa til Moses: Tal til prestene, Arons s\u00f8nner, og si til dem: En prest skal ikke gj\u00f8re sig uren blandt sitt folk ved \u00e5 r\u00f8re et lik,\n21:2 undtagen det er hans n\u00e6rmeste slekt, hans mor, hans far, hans s\u00f8nn, hans datter, hans bror\n21:3 eller hans ugifte s\u00f8ster, som ennu h\u00f8rer til \u00e6tten og ikke er blitt nogen manns hustru; ved henne kan han gj\u00f8re sig uren.\n21:4 Han skal ikke gj\u00f8re sig uren som ektemann, s\u00e5 han vanhelliger sig blandt sitt folk.\n21:5 De skal ikke rake sig skallet p\u00e5 nogen del av sitt hode og ikke klippe sitt skjegg kort og ikke skj\u00e6re i sitt kj\u00f8tt.\n21:6 De skal v\u00e6re hellige for sin Gud og ikke vanhellige sin Guds navn; for de b\u00e6rer frem Herrens ildoffer, sin Guds mat, derfor skal de v\u00e6re hellige.\n21:7 En skj\u00f8ge eller en kvinne som er van\u00e6ret, skal de ikke ta til ekte, og heller ikke en kvinne som hennes mann har skilt sig fra; for presten er hellig for sin Gud.\n21:8 Og du skal holde ham hellig, for han b\u00e6rer frem din Guds mat; han skal v\u00e6re hellig for dig, for jeg, Herren, som helliger eder, er hellig.\n21:9 Og dersom en prests datter vanhelliger sig ved \u00e5 drive hor, s\u00e5 vanhelliger hun sin far; hun skal brennes med ild.\n21:10 Den som er yppersteprest blandt sine br\u00f8dre, han p\u00e5 hvis hode salvings-oljen er ut\u00f8st, og som er innvidd og har ikl\u00e6dd sig de hellige kl\u00e6r, han skal ikke rake sitt hode og ikke s\u00f8nderrive sine kl\u00e6r.\n21:11 Han skal ikke g\u00e5 inn til noget lik; ikke engang ved sin far eller sin mor skal han f\u00f8re urenhet over sig.\n21:12 Han skal ikke g\u00e5 ut av helligdommen for ikke \u00e5 vanhellige sin Guds helligdom; for innvielsen han fikk ved sin Guds salvings-olje, er over ham; jeg er Herren.\n21:13 Til hustru skal han ta en ren jomfru;\n21:14 en enke eller en fraskilt eller en van\u00e6ret kvinne eller en skj\u00f8ge - nogen s\u00e5dan m\u00e5 han ikke gifte sig med; bare en jomfru av sitt folk skal han ta til hustru.\n21:15 Han skal ikke vanhellige sin \u00e6tt blandt sitt folk; for jeg er Herren, som helliger ham.\n21:16 Og Herren talte til Moses og sa:\n21:17 Tal til Aron og si: Ingen av din \u00e6tt, enten nu eller i kommende tider, som har noget lyte, skal trede n\u00e6r for \u00e5 b\u00e6re frem sin Guds mat.\n21:18 Ingen som har noget lyte, skal trede n\u00e6r, ingen som er blind eller halt eller har noget ansiktslyte eller et lem som er for stort,\n21:19 ingen som har brukket fot eller h\u00e5nd,\n21:20 eller som er pukkelrygget eller dverg eller har en hvit flekk p\u00e5 \u00f8iet eller har skabb eller noget annet utslett, eller hvis stener er knust.\n21:21 Ingen av Arons, prestens, \u00e6tt, som har noget lyte, skal trede n\u00e6r for \u00e5 b\u00e6re frem Herrens ildoffer; han har et lyte, han skal ikke trede n\u00e6r for \u00e5 b\u00e6re frem sin Guds mat.\n21:22 Sin Guds mat kan han nok ete, b\u00e5de av de h\u00f8ihellige og av de hellige gaver;\n21:23 men han m\u00e5 ikke g\u00e5 frem til forhenget og ikke trede n\u00e6r til alteret, fordi han har et lyte; han skal ikke vanhellige mine helligdommer, for jeg er Herren, som helliger dem.\n21:24 Og Moses sa dette til Aron og hans s\u00f8nner og til alle Israels barn.\n22:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n22:2 Tal til Aron og hans s\u00f8nner og si at de skal se sig vel for med de hellige gaver som Israels barn helliger mig, og ikke vanhellige mitt hellige navn; jeg er Herren.\n22:3 Si til dem: Dersom nogen av hele eders \u00e6tt, nu eller i kommende tider, kommer n\u00e6r de hellige gaver som Israels barn helliger Herren, mens han har nogen urenhet p\u00e5 sig, s\u00e5 skal han utryddes fra mitt \u00e5syn; jeg er Herren.\n22:4 Ingen av Arons \u00e6tt som er spedalsk eller har flod, skal ete av de hellige gaver f\u00f8r han er blitt ren, ikke heller den som r\u00f8rer ved nogen som er blitt uren ved lik, eller den fra hvem det g\u00e5r s\u00e6d,\n22:5 eller den som r\u00f8rer ved noget kryp som en blir uren ved, eller ved et menneske som en blir uren ved, hvad urenhet det enn er.\n22:6 Den som r\u00f8rer ved noget s\u00e5dant, skal v\u00e6re uren til om aftenen, og han skal ikke ete av de hellige gaver f\u00f8r han har badet sitt legeme i vann.\n22:7 N\u00e5r solen er g\u00e5tt ned, er han ren, og derefter kan han ete av de hellige gaver; for det er hans mat.\n22:8 Det som er selvd\u00f8dt eller s\u00f8nderrevet, skal han ikke ete, for da blir han uren; jeg er Herren.\n22:9 De skal ta vare p\u00e5 det jeg vil ha varetatt, forat de ikke skal b\u00e6re synd for noget s\u00e5dant og d\u00f8 fordi de vanhelliger det hellige; jeg er Herren, som helliger dem.\n22:10 Ingen fremmed* skal ete det hellige; en som har sitt tilhold hos presten eller er dagarbeider hos ham, m\u00e5 ikke ete det hellige. /\n22:11 Men n\u00e5r en prest kj\u00f8per en tr\u00e6l for sine penger, da kan tr\u00e6len ete av det, likes\u00e5 den som er f\u00f8dt i hans hus; de kan ete av hans mat.\n22:12 N\u00e5r en prests datter blir en fremmed manns hustru, skal hun ikke ete av de hellige offergaver;\n22:13 men blir hun enke, eller er hun skilt fra sin mann, og hun ingen barn har, og hun vender tilbake til sin fars hus og bor hos ham likesom i sin ungdom, da kan hun ete av sin fars mat; men ingen fremmed skal ete av den.\n22:14 N\u00e5r nogen eter noget hellig og ikke vet om det, skal han godtgj\u00f8re presten det hellige og legge femtedelen til.\n22:15 Prestene skal ikke vanhellige de hellige gaver som Israels barn ofrer til Herren,\n22:16 og s\u00e5ledes f\u00f8re over dem misgjerning og skyld, n\u00e5r de eter deres hellige gaver; for jeg er Herren, som helliger dem.\n22:17 Og Herren talte til Moses og sa:\n22:18 Tal til Aron og hans s\u00f8nner og til alle Israels barn og si til dem: N\u00e5r nogen av Israels hus eller av de fremmede i Israel vil ofre sitt offer, enten det er et lovet offer eller et frivillig offer de vil ofre til Herren som brennoffer,\n22:19 da skal I gj\u00f8re det s\u00e5ledes at Herren kan ha velbehag i eder: Det skal v\u00e6re en han uten lyte av storfeet, av f\u00e5rene eller av gjetene.\n22:20 Noget som det er lyte p\u00e5, m\u00e5 I ikke ofre; for da har Herren ikke velbehag i eder.\n22:21 Og n\u00e5r nogen vil ofre Herren et takkoffer av storfeet eller av sm\u00e5feet, enten for \u00e5 opfylle et l\u00f8fte eller for \u00e5 gi et frivillig offer, da skal det v\u00e6re uten lyte, forat Herren kan ha velbehag i det; der skal aldeles ikke v\u00e6re noget lyte p\u00e5 det.\n22:22 Dyr som er blinde eller benbrutt eller lemlestet, eller som har verkes\u00e5r eller skabb eller annet utslett, skal I ikke ofre til Herren, og I skal ikke legge ildoffer av dem p\u00e5 alteret for Herren.\n22:23 Et stykke storfe eller sm\u00e5fe som har et lem som er for stort eller for lite, kan du ofre som frivillig offer, men som lovet offer har Herren ikke velbehag i det.\n22:24 Et dyr som er gildet ved \u00e5 trykkes eller knuses eller rives eller skj\u00e6res, skal I ikke b\u00e6re frem for Herren; s\u00e5dant* skal I ikke gj\u00f8re i eders land. /\n22:25 Heller ikke av en utlendings h\u00e5nd skal I motta og ofre s\u00e5danne dyr som matoffer til eders Gud; for de er utskjemt, det er lyte p\u00e5 dem; med dem vinner I ikke Herrens velbehag.\n22:26 Og Herren talte til Moses og sa:\n22:27 N\u00e5r en kalv eller et lam eller et kje f\u00f8des, da skal de bli Syv dager hos moren; men fra den \u00e5ttende dag av er de velbehagelige for Herren som ildoffer for ham.\n22:28 I skal ikke slakte et stykke storfe eller sm\u00e5fe p\u00e5 samme dag som dets unge.\n22:29 N\u00e5r I ofrer Herren et lovprisnings-offer, skal I gj\u00f8re det s\u00e5ledes at Herren kan ha velbehag i eder.\n22:30 Det skal etes samme dag, I skal ikke levne noget av det til om morgenen; jeg er Herren.\n22:31 I skal ta vare p\u00e5 mine bud og holde dem; jeg er Herren.\n22:32 I skal ikke vanhellige mitt hellige navn, for jeg vil v\u00e6re helliget blandt Israels barn; jeg er Herren, som helliger eder,\n22:33 som f\u00f8rte eder ut av Egyptens land for \u00e5 v\u00e6re eders Gud; jeg er Herren.\n23:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n23:2 Tal til Israels barn og si til dem: Dette er Herrens h\u00f8itider - mine h\u00f8itider - som I skal utrope som hellige sammenkomster:\n23:3 I seks dager skal I arbeide; men p\u00e5 den syvende dag er det h\u00f8ihellig sabbat, en hellig sammenkomst; da skal I ikke gj\u00f8re noget arbeid; det er sabbat for Herren i alle eders hjem.\n23:4 Dette er Herrens h\u00f8itider, de hellige sammenkomster, som I skal utrope til deres fastsatte tider:\n23:5 I den f\u00f8rste m\u00e5ned, p\u00e5 den fjortende dag i m\u00e5neden, mellem de to aftenstunder, er det p\u00e5ske for Herren.\n23:6 Og p\u00e5 den femtende dag i samme m\u00e5ned er det de usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid for Herren; i syv dager skal I ete usyret br\u00f8d.\n23:7 P\u00e5 den f\u00f8rste dag skal I holde en hellig sammenkomst, I skal ikke gj\u00f8re nogen arbeidsgjerning.\n23:8 I syv dager skal I ofre ildoffer for Herren; p\u00e5 den syvende dag skal det v\u00e6re en hellig sammenkomst, I skal ikke gj\u00f8re nogen arbeidsgjerning.\n23:9 Og Herren talte til Moses og sa:\n23:10 Tal til Israels barn og si til dem: N\u00e5r I kommer inn i det land som jeg vil gi eder, og I h\u00f8ster dets gr\u00f8de, da skal I komme til presten med det f\u00f8rste kornb\u00e5nd av eders h\u00f8st.\n23:11 Og han skal svinge kornb\u00e5ndet for Herrens \u00e5syn, forat Herren kan ha velbehag i eder; dagen efter sabbaten skal presten svinge det.\n23:12 Og samme dag som I svinger kornb\u00e5ndet, skal I ofre et \u00e5rsgammelt lam uten lyte til brennoffer for Herren\n23:13 og matofferet som h\u00f8rer til: to tiendedeler av en efa fint mel, blandet med olje, til ildoffer for Herren, til en velbehagelig duft, og drikkofferet som h\u00f8rer til: fjerdedelen av en hin vin.\n23:14 Og I skal ikke ete br\u00f8d eller ristet eller friskt korn f\u00f8r den dag - f\u00f8r I har b\u00e5ret frem offeret for eders Gud; det skal v\u00e6re en evig lov for eder, fra slekt til slekt, i alle eders hjem.\n23:15 Fra dagen efter sabbaten, fra den dag I b\u00e6rer frem svinge-kornb\u00e5ndet, skal I telle fulle syv uker;\n23:16 femti dager skal I telle til dagen efter den syvende sabbat, og da skal I b\u00e6re frem for Herren et offer av den nye gr\u00f8de:\n23:17 Fra eders hjemsteder skal I komme med to svingebr\u00f8d, som er laget av to tiendedeler av en efa fint mel og bakt med surdeig; de er en f\u00f8rstegr\u00f8de for Herren.\n23:18 Og sammen med br\u00f8det skal I f\u00f8re frem syv \u00e5rsgamle lam uten lyte og en oksekalv og to v\u00e6rer - de skal v\u00e6re til brennoffer for Herren - og matofferet og drikkofferne som h\u00f8rer til; det er et ildoffer til velbehagelig duft for Herren.\n23:19 Og I skal ofre en gjetebukk til syndoffer og to \u00e5rsgamle lam til takkoffer.\n23:20 Og presten skal svinge dem sammen med f\u00f8rstegr\u00f8dens br\u00f8d og to lam for Herrens \u00e5syn; de skal v\u00e6re Herren helliget og tilh\u00f8re presten.\n23:21 Og samme dag skal I la utrope at det skal holdes en hellig sammenkomst; I skal ikke gj\u00f8re nogen arbeidsgjerning; det skal v\u00e6re en evig lov for eder, fra slekt til slekt, hvor I s\u00e5 bor.\n23:22 Og n\u00e5r I h\u00f8ster gr\u00f8den i eders land, skal du ikke under din innh\u00f8sting skj\u00e6re kornet helt ut til ytterste kant av din aker, og de aks som blir liggende efter innh\u00f8stingen, skal du ikke sanke op; du skal la dem v\u00e6re igjen til den fattige og den fremmede; jeg er Herren eders Gud.\n23:23 Og Herren talte til Moses og sa:\n23:24 Tal til Israels barn og si: I den syvende m\u00e5ned, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i m\u00e5neden, skal I holde hviledag med basunklang til ihukommelse og en hellig sammenkomst.\n23:25 Da skal I ikke gj\u00f8re nogen arbeidsgjerning, og I skal ofre ildoffer til Herren.\n23:26 Og Herren talte til Moses og sa:\n23:27 Men p\u00e5 den tiende dag i den samme syvende m\u00e5ned er det soningsdag; da skal I holde en hellig sammenkomst, og I skal faste og ofre ildoffer til Herren.\n23:28 Den dag skal I ikke gj\u00f8re noget arbeid; for det er en sonings-dag; da skal det gj\u00f8res soning for eder for Herrens, eders Guds \u00e5syn.\n23:29 For enhver som ikke faster den dag, skal utryddes av sitt folk.\n23:30 Og enhver som gj\u00f8r noget arbeid den dag, han skal utryddes av sitt folk.\n23:31 Intet arbeid m\u00e5 I gj\u00f8re den dag; det skal v\u00e6re en evig lov for eder, fra slekt til slekt, hvor I s\u00e5 bor.\n23:32 En h\u00f8ihellig sabbat skal den v\u00e6re for eder, og I skal faste; p\u00e5 den niende dag i m\u00e5neden om aftenen, fra den aften til den n\u00e6ste, skal I holde eders sabbatshvile.\n23:33 Og Herren talte til Moses og sa:\n23:34 Tal til Israels barn og si: P\u00e5 den femtende dag i denne samme syvende m\u00e5ned skal l\u00f8vsalenes fest holdes for Herren, og den skal vare syv dager.\n23:35 P\u00e5 den f\u00f8rste dag skal det v\u00e6re en hellig sammenkomst; I skal ikke gj\u00f8re nogen arbeidsgjerning.\n23:36 I syv dager skal I ofre ildoffer til Herren; p\u00e5 den \u00e5ttende dag skal I holde en hellig sammenkomst og ofre ildoffer til Herren; det er en festsammenkomst; I skal ikke gj\u00f8re nogen arbeidsgjerning.\n23:37 Dette er Herrens h\u00f8itider; dem skal I utrope som hellige sammenkomster, og p\u00e5 dem skal I ofre Herren ildoffer, brennoffer og matoffer, slaktoffer og drikkoffer, hver dag det som h\u00f8rer dagen til,\n23:38 foruten Herrens sabbater og foruten eders gaver og foruten alle eders lovede offer og foruten alle eders frivillige offer som I gir Herren.\n23:39 Men p\u00e5 den femtende dag i den syvende m\u00e5ned, n\u00e5r I innsamler landets gr\u00f8de, skal I holde Herrens fest, og den skal vare i syv dager; den f\u00f8rste dag skal v\u00e6re hviledag, og den \u00e5ttende dag skal v\u00e6re hviledag.\n23:40 Og den f\u00f8rste dag skal I ta frukter av fagre tr\u00e6r, palmegrener og kvister av l\u00f8vrike tr\u00e6r og siljer som vokser ved bekkene; og I skal v\u00e6re glade for Herrens, eders Guds \u00e5syn i syv dager.\n23:41 Denne h\u00f8itid skal I holde som en fest for Herren syv dager om \u00e5ret; det skal v\u00e6re en evig lov for eder, fra slekt til slekt; i den syvende m\u00e5ned skal I holde den.\n23:42 I skal bo i l\u00f8vhytter i syv dager, alle innf\u00f8dte i Israel skal bo i l\u00f8vhytter,\n23:43 forat eders efterkommere skal vite at jeg lot Israels barn bo i l\u00f8vhytter da jeg f\u00f8rte dem ut av Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.\n23:44 Og Moses kunngjorde Herrens h\u00f8itider for Israels barn.\n24:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n24:2 Byd Israels barn at de skal la dig f\u00e5 ren olje av st\u00f8tte oliven til lysestaken, s\u00e5 lampene kan settes op til enhver tid.\n24:3 Utenfor vidnesbyrdets forheng i sammenkomstens telt skal Aron alltid holde dem i stand fra aften til morgen for Herrens \u00e5syn; det skal v\u00e6re en evig lov for eder, fra slekt til slekt.\n24:4 P\u00e5 lysestaken av rent gull skal han alltid holde lampene i stand for Herrens \u00e5syn.\n24:5 Du skal ta fint mel og bake tolv kaker av det; hver kake skal v\u00e6re to tiendedeler av en efa.\n24:6 Og du skal legge dem i to rader, seks i hver rad, p\u00e5 bordet av rent gull for Herrens \u00e5syn.\n24:7 Og du skal legge ren virak p\u00e5 hver rad, og den skal v\u00e6re et ihukommelses-offer for br\u00f8dene, et ildoffer for Herren.\n24:8 P\u00e5 hver sabbatsdag skal br\u00f8dene gjennem alle tider legges frem for Herrens \u00e5syn; det skal v\u00e6re en gave fra Israels barn - en evig pakt.\n24:9 De skal h\u00f8re Aron og hans s\u00f8nner til, og de skal ete dem p\u00e5 et hellig sted; for de er h\u00f8ihellige og er hans del av Herrens ildoffer - en evig rettighet.\n24:10 En mann som var s\u00f8nn av en israelittisk kvinne, men hadde en egypter til far, gikk engang ut blandt Israels barn. Da kom den israelittiske kvinnes s\u00f8nn og en israelittisk mann i trette med hverandre i leiren,\n24:11 og den israelittiske kvinnes s\u00f8nn spottet Herrens navn og bannet det, og de f\u00f8rte ham til Moses. Hans mor hette Selomit, Dibris datter, av Dans stamme.\n24:12 De satte ham fast, forat de kunde f\u00e5 avgj\u00f8relse ved et ord fra Herren.\n24:13 Og Herren talte til Moses og sa:\n24:14 F\u00f8r spotteren utenfor leiren, og alle de som h\u00f8rte det, skal legge sine hender p\u00e5 hans hode, og hele menigheten skal stene ham.\n24:15 Og du skal tale til Israels barn og si: N\u00e5r nogen banner sin Gud, skal han lide for sin synd.\n24:16 Og den som spotter Herrens navn, skal late livet, hele menigheten skal stene ham; enten det er en fremmed eller en innf\u00f8dt, skal han stenes n\u00e5r han spotter Herrens navn.\n24:17 N\u00e5r en sl\u00e5r et menneske ihjel, skal han late livet.\n24:18 Men den som sl\u00e5r et stykke fe ihjel, skal godtgj\u00f8re det, liv for liv.\n24:19 N\u00e5r nogen volder sin n\u00e6ste m\u00e9n p\u00e5 hans legeme, skal der gj\u00f8res det samme med ham som han selv har gjort:\n24:20 brudd for brudd, \u00f8ie for \u00f8ie, tann for tann; det samme m\u00e9n som han volder en annen, skal han selv f\u00e5.\n24:21 Den som sl\u00e5r et stykke fe ihjel, skal godtgj\u00f8re det; men den som sl\u00e5r et menneske ihjel, skal late livet.\n24:22 En og samme rett skal gjelde for eder, den skal gjelde for den fremmede som for den innf\u00f8dte; for jeg er Herren eders Gud.\n24:23 Og Moses sa dette til Israels barn, og de f\u00f8rte spotteren utenfor leiren og stenet ham - Israels barn gjorde som Herren hadde befalt Moses.\n25:1 Og Herren talte til Moses p\u00e5 Sinai berg og sa:\n25:2 Tal til Israels barn og si til dem: N\u00e5r I kommer inn i det land jeg vil gi eder, da skal landet ha en sabbatshvile for Herren.\n25:3 I seks \u00e5r skal du tils\u00e5 din aker, og i seks \u00e5r skal du stelle med din ving\u00e5rd og h\u00f8ste landets gr\u00f8de.\n25:4 Men i det syvende \u00e5r skal det v\u00e6re en h\u00f8ihellig sabbat for landet, en sabbat for Herren; da skal du ikke tils\u00e5 din aker og ikke stelle med din ving\u00e5rd.\n25:5 Det som vokser av sig selv efterat du har h\u00f8stet, skal du ikke skj\u00e6re, og druene p\u00e5 ditt ustelte vintre skal du ikke sanke; det skal v\u00e6re et sabbats\u00e5r for landet.\n25:6 Og det som vokser i landets sabbats\u00e5r, skal v\u00e6re til f\u00f8de for eder, for dig og din tjener og din tjenestepike og din dagarbeider og de fremmede som holder til hos dig;\n25:7 og din buskap og de ville dyr som er i ditt land, skal ogs\u00e5 ete av all den gr\u00f8de som vokser der.\n25:8 S\u00e5 skal du telle frem syv sabbats\u00e5r, syv ganger syv \u00e5r, s\u00e5 tiden for de syv sabbats\u00e5r blir ni og firti \u00e5r.\n25:9 Og i den syvende m\u00e5ned, p\u00e5 den tiende dag i m\u00e5neden, skal du la basunen lyde gjennem landet; p\u00e5 soningsdagen skal I la basunen lyde gjennem hele eders land.\n25:10 Og I skal holde det femtiende \u00e5r hellig og utrope frihet i landet for alle dem som bor der; det skal v\u00e6re et jubel\u00e5r for eder, og I skal komme tilbake, enhver til sin eiendom og enhver til sin slekt.\n25:11 Et jubel\u00e5r skal dette femtiende \u00e5r v\u00e6re for eder; ikke skal I s\u00e5, og ikke skal I h\u00f8ste det som vokser av sig selv i det \u00e5r, og ikke skal I sanke druene av de ustelte vintr\u00e6r i det \u00e5r.\n25:12 For det er jubel\u00e5r, hellig skal det v\u00e6re for eder; av marken skal I ete det den b\u00e6rer.\n25:13 I dette jubel\u00e5r skal I komme tilbake, enhver til sin eiendom.\n25:14 N\u00e5r du selger noget til din n\u00e6ste, eller du kj\u00f8per noget av din n\u00e6ste, da skal I ikke gj\u00f8re hverandre urett.\n25:15 Efter tallet av \u00e5r siden jubel\u00e5ret skal du kj\u00f8pe av din n\u00e6ste; efter tallet av innh\u00f8stings-\u00e5rene skal han selge til dig.\n25:16 For et st\u00f8rre tall av \u00e5r skal du gj\u00f8re kj\u00f8pesummen st\u00f8rre, og for et mindre tall av \u00e5r skal du gj\u00f8re kj\u00f8pesummen mindre; for det er bare et visst tall av avlinger* han selger til dig. /\n25:17 Og ingen av eder skal gj\u00f8re sin n\u00e6ste urett, men du skal frykte din Gud; for jeg er Herren eders Gud.\n25:18 I skal holde mine lover og ta vare p\u00e5 mine bud og holde dem; s\u00e5 skal I bo trygt i landet.\n25:19 Og landet skal gi sin frukt, og I skal ete og bli mette og bo der trygt.\n25:20 Og om I sier: Hvad skal vi ete i det syvende \u00e5r, n\u00e5r vi ikke s\u00e5r og ikke samler inn v\u00e5r gr\u00f8de? -\n25:21 da vil jeg sende min velsignelse over eder i det sjette \u00e5r, s\u00e5 det gir gr\u00f8de for tre \u00e5r.\n25:22 I det \u00e5ttende \u00e5r skal I s\u00e5, men ennu ete av den gamle gr\u00f8de; like til det niende \u00e5rs gr\u00f8de kommer, skal I ete gammelt korn.\n25:23 Jorden m\u00e5 ikke selges for alle tider; for mig h\u00f8rer landet til, I er fremmede og gjester hos mig.\n25:24 I hele det land I f\u00e5r til eie, skal I tillate innl\u00f8sning av jorden.\n25:25 N\u00e5r din bror blir fattig og m\u00e5 selge noget av sin jordeiendom, da skal hans l\u00f8ser, hans n\u00e6rmeste frende, komme og innl\u00f8se det som hans bror har solgt.\n25:26 Og om en ikke har nogen l\u00f8ser, men selv f\u00e5r r\u00e5d til det og kommer til \u00e5 eie det som skal til for \u00e5 innl\u00f8se det,\n25:27 da skal han regne efter hvor mange \u00e5r det er g\u00e5tt siden han solgte, og bare betale det overskytende til den mann han solgte til; s\u00e5 skal han komme til sin jordeiendom igjen.\n25:28 Men dersom han ikke har nok til \u00e5 betale ham med, da skal det han har solgt, bli i dens eie som kj\u00f8pte det, helt til jubel\u00e5ret; men i jubel\u00e5ret skal det gis fritt, s\u00e5 han kommer til sin jordeiendom igjen.\n25:29 N\u00e5r nogen selger et v\u00e5ningshus i en by som er omgitt med murer, da skal hans innl\u00f8sningsrett vare inntil et helt \u00e5r er g\u00e5tt efterat han har solgt; et \u00e5r skal hans innl\u00f8sningsrett vare.\n25:30 Men dersom det ikke blir innl\u00f8st innen et helt \u00e5r er til ende, da skal huset, om det ligger i en by med murer omkring, for alle tider tilh\u00f8re den som kj\u00f8pte det, og hans efterkommere; det skal ikke gis fritt i jubel\u00e5ret.\n25:31 Men husene i sm\u00e5byer som ikke har murer omkring, skal regnes like med jordene p\u00e5 landet; de skal kunne innl\u00f8ses, og i jubel\u00e5ret skal de gis fri.\n25:32 Men gjelder det huser i byer som h\u00f8rer levittene til, da skal innl\u00f8sningsretten vare gjennem alle tider.\n25:33 N\u00e5r en kj\u00f8per noget av en levitt, s\u00e5 skal et hus som er solgt, s\u00e5fremt det ligger i hans egen by, gis fritt i jubel\u00e5ret; for husene i levittenes byer er deres eiendom blandt Israels barn.\n25:34 Men l\u00f8kkene omkring deres byer m\u00e5 ikke selges; for de er deres eiendom for all tid.\n25:35 N\u00e5r din bror blir fattig og ikke lenger kan holde sig oppe, da skal du st\u00f8tte ham; som en fremmed og en innerst skal han leve hos dig.\n25:36 Du m\u00e5 ikke ta rente eller overm\u00e5l av ham, men du skal frykte din Gud, s\u00e5 din bror kan leve med dig.\n25:37 Du skal ikke l\u00e5ne ham penger mot rente og ikke kreve noget i tillegg for den mat du l\u00e5ner ham.\n25:38 Jeg er Herren eders Gud, som f\u00f8rte eder ut av Egyptens land for \u00e5 gi eder Kana'ans land og v\u00e6re eders Gud.\n25:39 N\u00e5r din bror blir fattig og selger sig til dig, da skal du ikke la ham tjene hos dig som en tr\u00e6l tjener.\n25:40 Han skal v\u00e6re hos dig som en dagarbeider eller innerst og tjene hos dig til jubel\u00e5ret.\n25:41 Da skal han flytte fra dig, b\u00e5de han og hans barn, og dra hjem til sin slekt; til sin fedrene-eiendom skal han vende tilbake.\n25:42 For de er mine tjenere, som jeg har f\u00f8rt ut av Egyptens land; de skal ikke selges som en tr\u00e6l selges.\n25:43 Du skal ikke herske over ham med h\u00e5rdhet, men du skal frykte din Gud.\n25:44 Men vil du f\u00e5 dig en tr\u00e6l eller en tr\u00e6lkvinne, da skal I kj\u00f8pe dem av de hedningefolk som bor omkring eder,\n25:45 og likeledes blandt barna av de innerster som bor hos eder som fremmede; blandt dem og deres efterkommere, som bor hos eder og er f\u00f8dt i eders land, kan I kj\u00f8pe tr\u00e6ler eller tr\u00e6lkvinner, og de skal v\u00e6re eders eiendom,\n25:46 og I kan efterlate dem som arv til eders barn efter eder, s\u00e5 de kan ha dem til eiendom; I kan for all tid bruke dem som tr\u00e6ler. Men over eders br\u00f8dre, Israels barn, skal du ikke herske med h\u00e5rdhet, bror over bror.\n25:47 N\u00e5r en fremmed eller innerst hos dig kommer til velstand, og en av dine br\u00f8dre som bor n\u00e6r ham, blir fattig og m\u00e5 selge sig til den fremmede som har tilhold hos dig, eller til en som stammer fra en fremmed manns slekt,\n25:48 da skal han kunne l\u00f8ses ut efterat han har solgt sig. En av hans br\u00f8dre skal l\u00f8se ham ut,\n25:49 eller hans farbror eller hans farbrors s\u00f8nn eller en annen av de n\u00e6rmeste slektninger i hans \u00e6tt, skal l\u00f8se ham ut, eller f\u00e5r han r\u00e5d til det, da skal han l\u00f8se sig selv ut.\n25:50 N\u00e5r han da gj\u00f8r op med den som har kj\u00f8pt ham, skal de regne ut tiden fra det \u00e5r han solgte sig til ham, og til jubel\u00e5ret, og pengene som han solgte sig for, skal deles med \u00e5renes tall; den tid han har v\u00e6rt hos ham, skal regnes som om han hadde v\u00e6rt dagarbeider.\n25:51 Dersom det ennu er mange \u00e5r tilbake, da skal han til utl\u00f8sning betale tilbake en tilsvarende del av de penger han blev kj\u00f8pt for.\n25:52 Men dersom det er f\u00e5 \u00e5r tilbake til jubel\u00e5ret, s\u00e5 skal han gj\u00f8re op med ham efter dem; efter sine tjeneste-\u00e5r skal han betale sin l\u00f8sningssum.\n25:53 Som en dagarbeider som tjener \u00e5r for \u00e5r, skal han v\u00e6re hos ham; du m\u00e5 ikke t\u00e5le at han hersker over ham med h\u00e5rdhet.\n25:54 Men dersom han ikke l\u00f8ses ut p\u00e5 en av disse m\u00e5ter, da skal han bli fri i jubel\u00e5ret, b\u00e5de han og hans barn.\n25:55 For mig h\u00f8rer Israels barn til som tjenere, de er mine tjenere, som jeg har f\u00f8rt ut av Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.\n26:1 I skal ikke gj\u00f8re eder avguder og ikke reise op utsk\u00e5rne billeder eller st\u00f8tter og ikke sette stener med billeder i eders land for \u00e5 tilbede ved dem; for jeg er Herren eders Gud.\n26:2 Mine sabbater skal I holde, og for min helligdom skal I ha \u00e6refrykt; jeg er Herren.\n26:3 Dersom I vandrer i mine lover og tar vare p\u00e5 mine bud og holder dem,\n26:4 da vil jeg gi eder regn i rette tid, og jorden skal gi sin gr\u00f8de, og markens tr\u00e6r skal gi sin frukt.\n26:5 Og tresketiden skal vare hos eder like til vinh\u00f8sten, og vinh\u00f8sten skal vare inntil kornet s\u00e5es, og I skal ete eder mette av br\u00f8det som I har avlet, og bo trygt i eders land.\n26:6 Og jeg vil gi fred i landet, og I skal hvile i ro, og ingen skal forferde eder; jeg vil rydde ut de ville dyr av landet, og sverd skal ikke fare gjennem eders land.\n26:7 Og I skal forf\u00f8lge eders fiender, og de skal falle for eders sverd.\n26:8 Fem av eder skal forf\u00f8lge hundre, og hundre av eder skal forf\u00f8lge ti tusen, og eders fiender skal falle for eders sverd.\n26:9 Og jeg vil vende mig til eder og gj\u00f8re eder fruktbare og tallrike, - og jeg vil holde min pakt med eder.\n26:10 Og I skal ha gammel gr\u00f8de \u00e5 ete inntil I m\u00e5 f\u00f8re den bort for den nye gr\u00f8des skyld.\n26:11 Og jeg vil sette min bolig midt iblandt eder, og jeg skal aldri forkaste eder.\n26:12 Og jeg vil vandre midt iblandt eder, og jeg vil v\u00e6re eders Gud, og I skal v\u00e6re mitt folk.\n26:13 Jeg er Herren eders Gud, som f\u00f8rte eder ut av Egyptens land, forat I ikke mere skulde v\u00e6re deres tr\u00e6ler, og jeg br\u00f8t s\u00f8nder eders \u00e5ks stenger og lot eder g\u00e5 opreist.\n26:14 Men dersom I ikke lyder mig og ikke holder alle disse bud,\n26:15 dersom I forakter mine forskrifter, og dersom I forkaster mine lover, s\u00e5 I ikke holder alle mine bud, men bryter min pakt,\n26:16 da vil ogs\u00e5 jeg gj\u00f8re s\u00e5ledes mot eder: Jeg vil hjems\u00f8ke eder med redsler, med t\u00e6rende sott og brennende feber, s\u00e5 eders \u00f8ine slukner og sjelen vansmekter; til ingen nytte skal I s\u00e5 eders s\u00e6d, eders fiender skal ete den op.\n26:17 Og jeg vil sette mitt \u00e5syn mot eder, og eders fiender skal sl\u00e5 eder, og de som hater eder, skal herske over eder, og I skal flykte skj\u00f8nt ingen forf\u00f8lger eder.\n26:18 Og dersom I enda ikke lyder mig, da vil jeg tukte eder syvfold mere for eders synder.\n26:19 Jeg vil bryte eders styrkes overmot, og jeg vil gj\u00f8re eders himmel som jern og eders jord som kobber.\n26:20 Til ingen nytte skal I fort\u00e6re eders kraft, og eders land skal ikke gi sin gr\u00f8de, og tr\u00e6rne i landet skal ikke gi sin frukt.\n26:21 Og dersom I enda st\u00e5r mig imot og ikke vil lyde mig, da vil jeg sl\u00e5 eder syvfold mere, som eders synder fortjener.\n26:22 Jeg vil sende ville dyr imot eder, og de skal r\u00f8ve eders barn fra eder og \u00f8delegge eders fe og forminske eders tall, og eders veier skal bli \u00f8de.\n26:23 Og dersom I enda ikke lar eder tukte av mig, men st\u00e5r mig imot,\n26:24 da vil ogs\u00e5 jeg st\u00e5 eder imot og sl\u00e5 eder syvfold mere for eders synder.\n26:25 Jeg vil f\u00f8re over eder et sverd som hevner pakten*, og samler I eder i eders byer, da vil jeg sende pest inn iblandt eder, og I skal gis i fiendens h\u00e5nd. /\n26:26 N\u00e5r jeg bryter s\u00f8nder br\u00f8dets stav for eder, da skal ti kvinner bake eders br\u00f8d i \u00e9n ovn og gi eder br\u00f8det igjen efter vekt, og I skal ete og ikke bli mette.\n26:27 Og dersom I enda ikke lyder mig, men st\u00e5r mig imot,\n26:28 da vil ogs\u00e5 jeg st\u00e5 eder imot i vrede og tukte eder syvfold mere for eders synder.\n26:29 I skal ete eders s\u00f8nners kj\u00f8tt og ete eders d\u00f8tres kj\u00f8tt.\n26:30 Og jeg vil \u00f8delegge eders offerhauger og utrydde eders solst\u00f8tter og kaste eders d\u00f8de kropper ovenp\u00e5 de d\u00f8de kropper av eders vederstyggelige avguder, og min sjel skal vemmes ved eder.\n26:31 Og jeg vil gj\u00f8re eders byer til en \u00f8rken og legge eders helligdommer \u00f8de, og jeg vil ikke nyte vellukten av eders offer.\n26:32 Og jeg vil legge landet \u00f8de, s\u00e5 eders fiender som bor der, skal forferdes over det.\n26:33 Men eder vil jeg sprede blandt hedningene, og med draget sverd vil jeg forf\u00f8lge eder; eders land skal bli \u00f8de og eders byer en \u00f8rken.\n26:34 Da skal landet gj\u00f8re fyldest for sine sabbats\u00e5r hele den tid det ligger \u00f8de, mens I er i eders fienders land; da skal landet hvile og gj\u00f8re fyldest for sine sabbats\u00e5r.\n26:35 Hele den tid det ligger \u00f8de, skal det ha hvile, den hvile som det ikke fikk i eders sabbats\u00e5r, da I bodde der.\n26:36 Og de som blir igjen av eder, dem vil jeg gi et motl\u00f8st hjerte i sine fienders land, s\u00e5 lyden av et henv\u00e6ret blad vil jage dem, og de skal flykte som en flykter for sverd, og falle skj\u00f8nt ingen forf\u00f8lger dem.\n26:37 Og de skal falle, den ene over den andre, som for sverd skj\u00f8nt ingen forf\u00f8lger dem; og I skal ikke holde stand mot eders fiender.\n26:38 Og I skal g\u00e5 til grunne blandt hedningene, og eders fienders land skal fort\u00e6re eder.\n26:39 Og de som blir igjen av eder, skal visne bort i eders fienders land for sin misgjernings skyld; ogs\u00e5 for sine fedres misgjerninger, som hviler p\u00e5 dem, skal de visne bort.\n26:40 Da skal de bekjenne sin misgjerning og sine fedres misgjerning, som de gjorde i sin trol\u00f8shet mot mig, og bekjenne at de stod mig imot\n26:41 - derfor stod ogs\u00e5 jeg dem imot og f\u00f8rte dem inn i deres fienders land - ja, da skal deres uomsk\u00e5rne hjerte ydmyke sig, og de skal b\u00f8te for sin misgjerning.\n26:42 Og s\u00e5 vil jeg komme i hu min pakt med Jakob, og min pakt med Isak og min pakt med Abraham vil jeg komme i hu, og landet vil jeg komme i hu.\n26:43 Men landet skal f\u00f8rst v\u00e6re forlatt av dem og gj\u00f8re fyldest for sine sabbats\u00e5r, mens det ligger \u00f8de og forlatt av dem, og de skal b\u00f8te for sin misgjerning, efterdi de foraktet mine lover og forkastet mine bud.\n26:44 Men selv da, n\u00e5r de er i sine fienders land, vil jeg ikke st\u00f8te dem bort og ikke forkaste dem, s\u00e5 jeg skulde tilintetgj\u00f8re dem og bryte min pakt med dem; for jeg er Herren deres Gud.\n26:45 Og jeg vil til beste for dem komme i hu pakten med fedrene, som jeg f\u00f8rte ut av Egyptens land midt for hedningenes \u00f8ine for \u00e5 v\u00e6re deres Gud; jeg er Herren.\n26:46 Dette er de forskrifter og de bud og de lover som Herren satte mellem sig og Israels barn p\u00e5 Sinai berg ved Moses.\n27:1 Og Herren talte til Moses og sa:\n27:2 Tal til Israels barn og si til dem: N\u00e5r nogen gj\u00f8r et hellig l\u00f8fte efter det verd du setter p\u00e5 folk som helliger sig til Herren,\n27:3 da skal du verdsette en mann som er mellem tyve og seksti \u00e5r gammel, til femti sekel s\u00f8lv efter helligdommens sekel.\n27:4 Men er det en kvinne, da skal du verdsette henne til tretti sekel.\n27:5 Er det en som er mellem fem \u00e5r og tyve \u00e5r gammel, da skal du verdsette en som er av mannkj\u00f8nn, til tyve sekel, og en som er av kvinnekj\u00f8nn, til ti sekel.\n27:6 Er det en som er mellem en m\u00e5ned og fem \u00e5r gammel, da skal du verdsette en gutt til fem sekel s\u00f8lv og en pike til tre sekel s\u00f8lv.\n27:7 Er det en som er seksti \u00e5r gammel eller derover, da skal du, dersom det er en mann, verdsette ham til femten sekel, og en kvinne til ti sekel.\n27:8 Men dersom nogen er for fattig til \u00e5 betale efter din verdsetning, da skal han stilles frem for presten, og presten skal verdsette ham; efter som den som har gjort l\u00f8ftet, har r\u00e5d til, skal presten verdsette ham.\n27:9 Dersom det er dyr, s\u00e5danne som en ofrer til Herren, da skal alt det en gir Herren av s\u00e5dant, v\u00e6re hellig.\n27:10 En skal ikke gi noget annet i stedet og ikke bytte det, hverken et godt med et d\u00e5rlig eller et d\u00e5rlig med et godt; bytter nogen et dyr med et annet, da skal b\u00e5de det og det som det byttes med, v\u00e6re hellig.\n27:11 Men dersom det er et eller annet urent dyr, som en ikke ofrer til Herren, da skal dyret stilles frem for presten,\n27:12 og presten skal verdsette det efter som det er, godt eller d\u00e5rlig; som du, prest, verdsetter det, s\u00e5ledes skal det v\u00e6re.\n27:13 Men vil nogen innl\u00f8se det, da skal han gi femtedelen mere enn det du har verdsatt det til.\n27:14 N\u00e5r nogen helliger sitt hus som gave til Herren, da skal presten verdsette det efter som det er, godt eller d\u00e5rlig; som presten verdsetter, til hvis arvejord i landet den har s\u00e5ledes skal det st\u00e5 ved makt.\n27:15 Men dersom den som har helliget sitt hus, vil innl\u00f8se det, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt det til, s\u00e5 blir det hans.\n27:16 Dersom nogen helliger Herren noget av sin jordeiendom, da skal du verdsette det efter uts\u00e6den, en homer byggs\u00e6d til femti sekel s\u00f8lv.\n27:17 Dersom han helliger sin jord fra jubel\u00e5ret av, da skal din verdsetning st\u00e5 ved makt.\n27:18 Men dersom han helliger sin jord efter jubel\u00e5ret, da skal presten utregne pengene efter de \u00e5r som er tilbake til n\u00e6ste jubel\u00e5r; og der skal gj\u00f8res avkortning i det verd du har satt.\n27:19 Vil den som har helliget jorden, innl\u00f8se den, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt den til, s\u00e5 skal den v\u00e6re hans for godt.\n27:20 Men dersom han ikke innl\u00f8ser jorden, eller han selger den til en annen, da kan den ikke innl\u00f8ses mere.\n27:21 Men n\u00e5r jorden gis fri i jubel\u00e5ret, skal den v\u00e6re helliget Herren, likesom bannlyst jord; den skal h\u00f8re presten til som hans eiendom.\n27:22 Men dersom nogen helliger Herren et jordstykke som han har kj\u00f8pt, som ikke har h\u00f8rt til den jordeiendom han har arvet,\n27:23 da skal presten utregne for ham hvor h\u00f8it det skal verdsettes, efter tiden inntil jubel\u00e5ret, og han skal samme dag gi det du verdsetter det til; det skal v\u00e6re helliget Herren.\n27:24 I jubel\u00e5ret skal jorden komme tilbake til den han har kj\u00f8pt den av, til hvis arvejord i lander har h\u00f8rt.\n27:25 All din verdsetning skal skje efter helligdommens sekel; sekelen skal v\u00e6re tyve gera.\n27:26 Det f\u00f8rstef\u00f8dte i buskapen skal ikke nogen hellige; som f\u00f8rstef\u00f8dt h\u00f8rer det Herren til, enten det er et stykke storfe eller sm\u00e5fe, h\u00f8rer det Herren til.\n27:27 Men dersom det er av de urene dyr, da skal en innl\u00f8se det efter din verdsetning og legge femtedelen til; dersom det ikke innl\u00f8ses, da skal det selges efter din verdsetning.\n27:28 Men intet bannlyst som nogen vier til Herren av alt det han eier, m\u00e5 selges eller innl\u00f8ses, enten det er folk eller fe eller jordeiendom; alt bannlyst er h\u00f8ihellig for Herren.\n27:29 Intet menneske som lyses i bann, skal l\u00f8ses; han skal late livet.\n27:30 All landets tiende av jordens s\u00e6d og av tr\u00e6rnes frukt h\u00f8rer Herren til; den er helliget Herren.\n27:31 Vil nogen innl\u00f8se noget av sin tiende, da skal han legge femtedelen til.\n27:32 Og all tiende av storfe og av sm\u00e5fe, av alt det som g\u00e5r under hyrdestaven - hvert tiende stykke - skal v\u00e6re helliget Herren.\n27:33 En skal ikke se efter om det er godt eller d\u00e5rlig, og ikke bytte det; bytter en det, da skal b\u00e5de det og det som det byttes med, v\u00e6re hellig; det skal ikke innl\u00f8ses.\n27:34 Dette er de bud som Herren gav Moses p\u00e5 Sinai berg og b\u00f8d ham kunngj\u00f8re for Israels barn.","title":"Norwegian Bible: Leviticus","type":"page"}