{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/mar.htm","path":"bib/wb/nor/mar.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/mar.htm","text":"1:1 Begynnelsen til Jesu Kristi, Guds S\u00f8nns evangelium.\n1:2 Som skrevet st\u00e5r hos profeten Esaias: Se, jeg sender mitt bud for ditt \u00e5syn; han skal rydde din vei;\n1:3 det er en r\u00f8st av en som roper i \u00f8rkenen: Rydd Herrens vei, gj\u00f8r hans stier jevne!\n1:4 - s\u00e5ledes stod d\u00f8peren Johannes frem i \u00f8rkenen og forkynte omvendelses d\u00e5p til syndenes forlatelse,\n1:5 og hele Judea og alle de fra Jerusalem gikk ut til ham, og de blev d\u00f8pt av ham i elven Jordan, idet de bekjente sine synder.\n1:6 Og Johannes hadde kl\u00e6dning av kamelh\u00e5r, og l\u00e6rbelte om sin lend, og hans mat var gresshopper og vill honning.\n1:7 Og han forkynte og sa: Efter mig kommer den som er sterkere enn jeg, han hvis skorem jeg ikke er verdig til \u00e5 bukke mig ned og l\u00f8se.\n1:8 Jeg har d\u00f8pt eder med vann, men han skal d\u00f8pe eder med den Hellige \u00c5nd.\n1:9 Og det skjedde i de dager at Jesus kom fra Nasaret i Galilea og blev d\u00f8pt av Johannes i Jordan;\n1:10 og straks da han steg op av vannet, s\u00e5 han himmelen \u00e5pne sig og \u00c5nden komme ned over ham som en due.\n1:11 Og det kom en r\u00f8st fra himmelen: Du er min S\u00f8nn, den elskede; i dig har jeg velbehag.\n1:12 Og straks drev \u00c5nden ham ut i \u00f8rkenen,\n1:13 og han var i \u00f8rkenen og blev fristet av Satan i firti dager, og han var hos de ville dyr; og englene tjente ham.\n1:14 Men efterat Johannes var kastet i fengsel, kom Jesus til Galilea og forkynte Guds evangelium,\n1:15 og sa: Tiden er fullkommet, og Guds rike er kommet n\u00e6r; omvend eder, og tro p\u00e5 evangeliet!\n1:16 Og da han gikk forbi ved den Galileiske Sj\u00f8, s\u00e5 han Simon og Andreas, Simons bror, i ferd med \u00e5 kaste garn i sj\u00f8en; for de var fiskere;\n1:17 og Jesus sa til dem: F\u00f8lg mig, s\u00e5 vil jeg gj\u00f8re eder til menneskefiskere!\n1:18 Og de forlot straks sine garn og fulgte ham.\n1:19 Og da han var g\u00e5tt litt lenger frem, s\u00e5 han Jakob, Sebedeus' s\u00f8nn, og hans bror Johannes i ferd med \u00e5 b\u00f8te sine garn i b\u00e5ten,\n1:20 og straks kalte han dem, og de forlot sin far Sebedeus i b\u00e5ten med leiefolkene og fulgte ham.\n1:21 Og de gikk inn i Kapernaum, og straks p\u00e5 sabbaten gikk han inn i synagogen og l\u00e6rte.\n1:22 Og de var sl\u00e5tt av forundring over hans l\u00e6re; for han l\u00e6rte dem som en som hadde myndighet, og ikke som de skriftl\u00e6rde.\n1:23 Og det var i deres synagoge en mann med en uren \u00e5nd, og han ropte:\n1:24 Hvad har vi med dig \u00e5 gj\u00f8re, Jesus fra Nasaret? Du er kommet for \u00e5 \u00f8delegge oss; jeg vet hvem du er, du Guds hellige!\n1:25 Og Jesus truet den og sa: Ti og far ut av ham!\n1:26 Og den urene \u00e5nd slet i ham og skrek med h\u00f8i r\u00f8st og f\u00f3r ut av ham.\n1:27 Og de blev alle forferdet, s\u00e5 de spurte hverandre: Hvad er dette? En ny l\u00e6re! Med myndighet byder han endog de urene \u00e5nder, og de er ham lydige!\n1:28 Og ryktet om ham kom straks ut allesteds i hele landet deromkring i Galilea.\n1:29 Og de gikk straks ut av synagogen og gikk inn i Simons og Andreas hus sammen med Jakob og Johannes.\n1:30 Men Simons svigermor l\u00e5 til sengs og hadde feber, og straks talte de til ham om henne.\n1:31 Og han tr\u00e5dte til og tok henne ved h\u00e5nden og reiste henne op; og feberen forlot henne, og hun tjente dem.\n1:32 Men da det var blitt aften og solen gikk ned, f\u00f8rte de til ham alle dem som hadde ondt, og de besatte;\n1:33 og hele byen var samlet for d\u00f8ren.\n1:34 Og han helbredet mange som hadde ondt av forskjellige sykdommer, og drev ut mange onde \u00e5nder, og han tillot ikke de onde \u00e5nder \u00e5 tale, fordi de kjente ham.\n1:35 Og tidlig om morgenen, mens det ennu var aldeles m\u00f8rkt, stod han op og gikk ut og drog bort til et \u00f8de sted og bad der.\n1:36 Og Simon og de som var med ham, skyndte sig efter ham.\n1:37 Og de fant ham og sa til ham: Alle leter efter dig.\n1:38 Og han sa til dem: La oss g\u00e5 annensteds, til sm\u00e5byene heromkring, forat jeg kan forkynne ordet ogs\u00e5 der! for derfor er jeg g\u00e5tt ut.\n1:39 Og han kom og forkynte ordet i deres synagoger over hele Galilea, og drev ut de onde \u00e5nder.\n1:40 Og en spedalsk kom til ham og bad ham og falt p\u00e5 kne for ham og sa: Om du vil, s\u00e5 kan du rense mig.\n1:41 Og han ynkedes inderlig over ham, Og rakte sin h\u00e5nd ut og r\u00f8rte ved ham og sa: Jeg vil; bli ren!\n1:42 Og straks forlot spedalskheten ham, og han blev renset.\n1:43 Og han talte strengt til ham og drev ham straks ut,\n1:44 og sa til ham: Se til at du ikke sier det til nogen; men g\u00e5 og te dig for presten, og b\u00e6r frem det offer for din renselse som Moses har p\u00e5budt, til et vidnesbyrd for dem!\n1:45 Men han gikk ut og begynte \u00e5 tale vidt og bredt om det og \u00e5 utbrede ryktet, s\u00e5 at Jesus ikke mere kunde g\u00e5 \u00e5penlyst inn i nogen by; men han var utenfor, p\u00e5 \u00f8de steder, og de kom til ham allestedsfra.\n2:1 Og nogen dager derefter gikk han atter inn i Kapernaum, og det spurtes at han var hjemme.\n2:2 Og mange samlet sig, s\u00e5 de ikke lenger fikk rum, ikke engang ved d\u00f8ren, og han talte ordet til dem.\n2:3 Og de kom til ham med en verkbrudden, som blev b\u00e5ret av fire mann;\n2:4 og da de ikke kunde komme frem til ham for folketrengselen, tok de taket av der hvor han var, og br\u00f8t hull og firte ned sengen som den verkbrudne l\u00e5 p\u00e5.\n2:5 Og da Jesus s\u00e5 deres tro, sa han til den verkbrudne: S\u00f8nn! dine synder er dig forlatt.\n2:6 Men nogen skriftl\u00e6rde satt der og tenkte i sine hjerter:\n2:7 Hvorfor taler denne mann s\u00e5? Han spotter Gud; hvem kan forlate synder uten en, det er Gud?\n2:8 Og Jesus kjente straks i sin \u00e5nd at de tenkte s\u00e5 ved sig selv, og han sa til dem: Hvorfor tenker I slikt i eders hjerter?\n2:9 Hvad er lettest, enten \u00e5 si til den verkbrudne: Dine synder er dig forlatt, eller \u00e5 si: St\u00e5 op og ta din seng og g\u00e5?\n2:10 Men forat I skal vite at Menneskes\u00f8nnen har makt p\u00e5 jorden til \u00e5 forlate synder - s\u00e5 sier han til den verkbrudne:\n2:11 Jeg sier dig: St\u00e5 op og ta din seng og g\u00e5 hjem til ditt hus!\n2:12 Og han stod op og tok straks sin seng og gikk ut for alles \u00f8ine, s\u00e5 alle blev ute av sig selv av forundring og priste Gud og sa: Slikt har vi aldri sett.\n2:13 Og han gikk atter ut til sj\u00f8en, og alt folket kom til ham, og han l\u00e6rte dem.\n2:14 Og da han gikk videre, s\u00e5 han Levi, Alfeus' s\u00f8nn, sitte p\u00e5 tollboden, og han sa til ham: F\u00f8lg mig! Og han stod op og fulgte ham.\n2:15 Og det skjedde at han satt til bords i hans hus; og mange toldere og syndere satt til bords med Jesus og hans disipler; for det var mange av dem, og de fulgte ham.\n2:16 Og da de skriftl\u00e6rde og fariseerne s\u00e5 at han \u00e5t sammen med toldere og syndere, sa de til hans disipler: Han eter og drikker med toldere og syndere!\n2:17 Og da Jesus h\u00f8rte det, sa han til dem: De friske trenger ikke til l\u00e6ge, men de som har ondt; jeg er ikke kommet for \u00e5 kalle rettferdige, men for \u00e5 kalle syndere.\n2:18 Og Johannes' og fariseernes disipler holdt faste, og de kom og sa til ham: Hvorfor faster Johannes' disipler og fariseernes disipler, men dine disipler faster ikke?\n2:19 Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene faste s\u00e5 lenge brudgommen er hos dem? S\u00e5 lenge de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.\n2:20 Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste, p\u00e5 den dag.\n2:21 Ingen syr en lapp av ukrympet t\u00f8i p\u00e5 et gammelt kl\u00e6debon, ellers river den nye lapp et stykke med sig av det gamle, og riften blir verre.\n2:22 Og ingen fyller ny vin i gamle skinnsekker; ellers vil vinen sprenge sekkene og vinen spilles og sekkene \u00f8delegges; men ny vin i nye skinnsekker!\n2:23 Og det skjedde at han gikk igjennem en aker p\u00e5 sabbaten, og hans disipler begynte \u00e5 plukke aks mens de gikk der.\n2:24 Og fariseerne sa til ham: Se, hvorfor gj\u00f8r de p\u00e5 sabbaten det som ikke er tillatt?\n2:25 Og han sa til dem: Har I aldri lest hvad David gjorde da han var i n\u00f8d og sultet, han selv og de som var med ham,\n2:26 hvorledes han gikk inn i Guds hus, da Abjatar var yppersteprest, og \u00e5t skuebr\u00f8dene, som ingen har lov til \u00e5 ete uten prestene, og gav ogs\u00e5 dem som var med ham?\n2:27 Og han sa til dem: Sabbaten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld.\n2:28 S\u00e5 er da Menneskes\u00f8nnen herre ogs\u00e5 over sabbaten.\n3:1 Og han gikk atter inn i en synagoge, og der var en mann som hadde en vissen h\u00e5nd.\n3:2 Og de lurte p\u00e5 ham, om han vilde helbrede ham p\u00e5 sabbaten, forat de kunde f\u00f8re klagem\u00e5l imot ham.\n3:3 Og han sa til mannen som hadde den visne h\u00e5nd: St\u00e5 op og kom frem!\n3:4 Og han sa til dem: Er det tillatt p\u00e5 sabbaten \u00e5 gj\u00f8re godt eller \u00e5 gj\u00f8re ondt, \u00e5 berge liv eller \u00e5 sl\u00e5 ihjel? Men de tidde.\n3:5 Og han s\u00e5 omkring p\u00e5 dem med harme, full av sorg over deres hjertes forherdelse, og sa til mannen: Rekk din h\u00e5nd ut! Og han rakte den ut, og hans h\u00e5nd blev frisk igjen.\n3:6 Og fariseerne gikk ut og holdt straks r\u00e5d imot ham sammen med herodianerne, hvorledes de skulde f\u00e5 ryddet ham av veien.\n3:7 Og Jesus drog bort med sine disipler til sj\u00f8en, og en stor mengde fra Galilea og fra Judea fulgte ham,\n3:8 og fra Jerusalem og fra Idumea og fra landet p\u00e5 hin side Jordan og omkring Tyrus og Sidon kom de til ham, en stor mengde, da de h\u00f8rte hvor store gjerninger han gjorde.\n3:9 Og han b\u00f8d sine disipler at en b\u00e5t skulde ligge ferdig til ham for folkets skyld, forat de ikke skulde trenge ham;\n3:10 for han helbredet mange, s\u00e5 at alle de som hadde plager, trengte sig inn p\u00e5 ham for \u00e5 f\u00e5 r\u00f8re ved ham.\n3:11 Og n\u00e5r de urene \u00e5nder s\u00e5 ham, falt de ned for ham og ropte: Du er Guds S\u00f8nn!\n3:12 Og han b\u00f8d dem med mange strenge ord at de ikke skulde gj\u00f8re ham kjent.\n3:13 Og han gikk op i fjellet og kalte til sig dem han selv vilde, og de gikk til ham.\n3:14 Og han utvalgte tolv, som skulde v\u00e6re med ham, og som han kunde sende ut for \u00e5 forkynne ordet\n3:15 og ha makt til \u00e5 drive ut de onde \u00e5nder,\n3:16 og han gav Simon navnet Peter,\n3:17 og Jakob, Sebedeus' s\u00f8nn, og Johannes, Jakobs bror, og han gav dem navnet Boanerges, det er tordens\u00f8nner,\n3:18 og Andreas og Filip og Bartolomeus og Matteus og Tomas og Jakob, Alfeus' s\u00f8nn, og Taddeus og Simon Kananeus\n3:19 og Judas Iskariot, han som forr\u00e5dte ham.\n3:20 Og de kom hjem, og folket kom atter sammen, s\u00e5 de ikke engang kunde f\u00e5 sig mat.\n3:21 Og da hans n\u00e6rmeste fikk h\u00f8re om det, gikk de hjemmefra for \u00e5 f\u00e5 fatt p\u00e5 ham; for de sa: Han er fra sig selv.\n3:22 Og de skriftl\u00e6rde, som var kommet ned fra Jerusalem, sa: Han er besatt av Be'elsebul, og: Det er ved de onde \u00e5nders fyrste han driver de onde \u00e5nder ut.\n3:23 Og han kalte dem til sig og sa til dem i lignelser: Hvorledes kan Satan drive Satan ut?\n3:24 Om et rike kommer i strid med sig selv, kan dette rike ikke bli st\u00e5ende,\n3:25 og om et hus kommer i strid med sig selv, kan dette hus ikke bli st\u00e5ende.\n3:26 Og dersom Satan setter sig op mot sig selv og kommer i strid med sig selv, kan han ikke bli st\u00e5ende, men det er ute med ham.\n3:27 Men ingen kan g\u00e5 inn i den sterkes hus og r\u00f8ve hans gods uten at han f\u00f8rst har bundet den sterke; da kan han plyndre hans hus.\n3:28 Sannelig sier jeg eder: Alle synder skal bli menneskenes barn forlatt, og alle bespottelser som de taler;\n3:29 men den som taler bespottelig mot den Hellige \u00c5nd, han f\u00e5r i all evighet ikke forlatelse, men er skyldig i en evig synd -\n3:30 det var fordi de sa: Han er besatt av en uren \u00e5nd.\n3:31 S\u00e5 kom hans mor og hans br\u00f8dre, og de stod utenfor og sendte bud til ham og bad ham komme ut.\n3:32 Og folket satt omkring ham, og de sa til ham: Se, din mor og dine br\u00f8dre er utenfor og sp\u00f8r efter dig.\n3:33 Og han svarte dem og sa: Hvem er min mor og mine br\u00f8dre?\n3:34 Og han s\u00e5 p\u00e5 dem som satt omkring ham, og sa: Se, det er min mor og mine br\u00f8dre!\n3:35 Den som gj\u00f8r Guds vilje, han er min bror og s\u00f8ster og mor.\n4:1 Og han begynte atter \u00e5 l\u00e6re ved sj\u00f8en, og meget folk samlet sig om ham, s\u00e5 han gikk ut i en b\u00e5t og satt i den ute p\u00e5 sj\u00f8en, og alt folket var p\u00e5 land ved sj\u00f8en.\n4:2 Og han l\u00e6rte dem meget i lignelser, og sa til dem idet han l\u00e6rte:\n4:3 H\u00f8r! Se, en s\u00e5mann gikk ut for \u00e5 s\u00e5,\n4:4 og det skjedde da han s\u00e5dde, da falt noget ved veien; og fuglene kom og \u00e5t det op.\n4:5 Og noget falt p\u00e5 stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord,\n4:6 og da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.\n4:7 Og noget falt blandt torner; og tornene skj\u00f8t op og kvalte det, og det bar ikke frukt.\n4:8 Og noget falt i god jord; og det bar frukt som vokste og blev stor, og det bar inntil tretti fold og seksti fold og hundre fold.\n4:9 Og han sa til dem: Den som har \u00f8rer \u00e5 h\u00f8re med, han h\u00f8re!\n4:10 Og da han var blitt alene, spurte de tolv og de andre som var med ham, om lignelsene.\n4:11 Og han sa til dem: Eder er Guds rikes hemmelighet gitt, men til hine som er utenfor, sies det alt sammen i lignelser,\n4:12 forat de skal se og se og ikke skjelne, og h\u00f8re og h\u00f8re og ikke forst\u00e5, forat de ikke skal omvende sig og f\u00e5 forlatelse.\n4:13 Og han sa til dem: Forst\u00e5r I ikke denne lignelse? Hvorledes skal I da skj\u00f8nne alle lignelsene?\n4:14 S\u00e5mannen s\u00e5r ordet.\n4:15 Men de ved veien er de som ordet blir s\u00e5dd i, og n\u00e5r de har h\u00f8rt det, kommer straks Satan og tar bort ordet som er s\u00e5dd i dem.\n4:16 Og p\u00e5 samme m\u00e5te de som s\u00e5es p\u00e5 stengrunn; det er de som straks tar imot ordet med glede n\u00e5r de f\u00e5r h\u00f8re det,\n4:17 og de har ikke rot i sig, men holder bare ut til en tid; blir det s\u00e5 trengsel eller forf\u00f8lgelse for ordets skyld, da tar de straks anst\u00f8t.\n4:18 Og andre igjen er de som s\u00e5es blandt torner; det er de som h\u00f8rer ordet,\n4:19 og verdens bekymringer og rikdommens forf\u00f8relse og attr\u00e5 efter de andre ting kommer inn og kveler ordet, og det blir uten frukt.\n4:20 Og dette er de som er s\u00e5dd i den gode jord: de som h\u00f8rer ordet og tar imot det og b\u00e6rer frukt, tretti fold og seksti fold og hundre fold.\n4:21 Og han sa til dem: Kommer vel lyset inn for \u00e5 settes under en skjeppe eller under en seng? Kommer det ikke for \u00e5 settes i staken?\n4:22 For intet er skjult uten at det skal \u00e5penbares, heller ikke blir noget dulgt uten for \u00e5 komme for dagen.\n4:23 Om nogen har \u00f8rer \u00e5 h\u00f8re med, han h\u00f8re!\n4:24 Og han sa til dem: Akt p\u00e5 hvad I h\u00f8rer! Med det samme m\u00e5l som I m\u00e5ler med, skal eder m\u00e5les igjen, og enn mere skal gis eder.\n4:25 For den som har, ham skal gis, og den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.\n4:26 Og han sa: Med Guds rike er det s\u00e5ledes som n\u00e5r et menneske kaster s\u00e6den i jorden\n4:27 og sover og st\u00e5r op, natt og dag, og s\u00e6den spirer frem og blir h\u00f8i, uten at han selv vet av det.\n4:28 Av sig selv b\u00e6rer jorden gr\u00f8de: f\u00f8rst str\u00e5, s\u00e5 aks, s\u00e5 fullt korn i akset.\n4:29 Men n\u00e5r gr\u00f8den er moden, sender han straks sigden ut, fordi h\u00f8sten er forh\u00e5nden.\n4:30 Og han sa: Hvad skal vi ligne Guds rike med, eller hvad lignelse skal vi bruke om det?\n4:31 Det er likesom sennepskornet, som er mindre enn alt annet fr\u00f8 p\u00e5 jorden n\u00e5r det s\u00e5es i jorden;\n4:32 og n\u00e5r det er s\u00e5dd, vokser det op og blir st\u00f8rre enn alle maturter og skyter store grener, s\u00e5 at himmelens fugler kan bygge rede under dets skygge.\n4:33 Og i mange s\u00e5danne lignelser talte han ordet til dem, s\u00e5 meget som de kunde h\u00f8re,\n4:34 og uten lignelse talte han ikke til dem; men i enrum utla han alt sammen for sine disipler.\n4:35 Og samme dag, da det var blitt aften, sa han til dem: La oss fare over til hin side!\n4:36 Og de lot folket fare, og tok ham med sig i b\u00e5ten som han var; men ogs\u00e5 andre b\u00e5ter var i f\u00f8lge med ham.\n4:37 Og det kom en sterk stormvind, og b\u00f8lgene slo inn i b\u00e5ten, s\u00e5 at den holdt p\u00e5 \u00e5 fylles.\n4:38 Og han l\u00e5 og sov bak i b\u00e5ten p\u00e5 en hodepute; og de vekket ham og sa til ham: Mester! bryr du dig ikke om at vi g\u00e5r under?\n4:39 Og han stod op og truet vinden, og til sj\u00f8en sa han: Ti, v\u00e6r stille! Og vinden la sig, og det blev blikkstille.\n4:40 Og han sa til dem: Hvorfor er I s\u00e5 redde? Hvorledes kan I v\u00e6re s\u00e5 vantro?\n4:41 Og de blev storlig forferdet, og sa til hverandre: Hvad er dette for en, som b\u00e5de vinden og sj\u00f8en er lydige?\n5:1 Og de kom over p\u00e5 hin side av sj\u00f8en, til gerasenernes bygd.\n5:2 Og da han var g\u00e5tt ut av b\u00e5ten, kom det straks mot ham ut av gravene en mann som var besatt av en uren \u00e5nd.\n5:3 Han hadde sitt tilhold der i gravene, og de kunde ikke lenger binde ham, ikke engang med lenker;\n5:4 for han hadde ofte v\u00e6rt bundet med fot-jern og lenker, og lenkene hadde han revet av sig, og fot-jernene hadde han s\u00f8nderslitt, og ingen kunde r\u00e5 med ham,\n5:5 og han var alltid, natt og dag, i gravene og p\u00e5 fjellene og skrek og slo sig selv med stener.\n5:6 Og da han s\u00e5 Jesus langt borte, l\u00f8p han til og falt ned for ham,\n5:7 og ropte med h\u00f8i r\u00f8st: Hvad har jeg med dig \u00e5 gj\u00f8re, Jesus, du den h\u00f8ieste Guds S\u00f8nn? Jeg besverger dig ved Gud at du ikke m\u00e5 pine mig!\n5:8 For han sa til ham: Far ut av mannen, du urene \u00e5nd!\n5:9 Og han spurte ham: Hvad er ditt navn? Og han sa til ham: Legion er mitt navn; for vi er mange.\n5:10 Og han bad ham meget at han ikke m\u00e5tte drive dem ut av bygden.\n5:11 Men det gikk en stor svinehjord og beitet der ved fjellet,\n5:12 Og de bad ham: Send oss inn i svinene, s\u00e5 vi kan fare i dem!\n5:13 Og han gav dem lov til det. Og de urene \u00e5nder f\u00f3r ut og f\u00f3r i svinene; og hjorden styrtet sig ut over stupet ned i sj\u00f8en, omkring to tusen i tallet, og druknet i sj\u00f8en.\n5:14 Og de som gj\u00e6tte dem, tok flukten, og fortalte det i byen og i bygden. Og folk kom ut for \u00e5 se hvad som hadde hendt.\n5:15 Og de kom til Jesus og s\u00e5 den besatte sitte p\u00e5kl\u00e6dd og ved sans og samling, han som hadde v\u00e6rt besatt av legionen, og de blev forferdet.\n5:16 Og de som hadde sett det, fortalte dem hvorledes det var g\u00e5tt med den besatte, og om svinene.\n5:17 Og de begynte \u00e5 be ham at han vilde dra bort fra deres landemerker.\n5:18 Og da han gikk i b\u00e5ten, bad den besatte om \u00e5 f\u00e5 v\u00e6re med ham.\n5:19 Og han gav ham ikke lov, men sa til ham: G\u00e5 hjem til dine og fortell dem hvor store ting Herren har gjort imot dig, og at han har miskunnet sig over dig!\n5:20 Og han gikk bort og begynte \u00e5 kunngj\u00f8re i Dekapolis hvor store ting Jesus hadde gjort imot ham; og alle undret sig.\n5:21 Og da Jesus var faret over med b\u00e5ten til hin side igjen, samlet meget folk sig om ham; og han var ved sj\u00f8en.\n5:22 Og det kom en av synagoge-forstanderne ved navn Jairus; og da han s\u00e5 ham, falt han ned for hans f\u00f8tter,\n5:23 og han bad ham meget og sa: Min datter ligger p\u00e5 det siste; kom og legg dine hender p\u00e5 henne, s\u00e5 hun m\u00e5 bli frelst og leve!\n5:24 Og han gikk bort med ham, og meget folk fulgte ham, og de trengte ham.\n5:25 Og der var en kvinne som hadde hatt blodsott i tolv \u00e5r;\n5:26 og hun hadde lidt meget av mange l\u00e6ger og satt til alt det hun eide, og hadde ikke hatt nogen hjelp av det, men var heller blitt verre;\n5:27 da hun hadde h\u00f8rt ryktet om Jesus, kom hun midt iblandt folket og r\u00f8rte bakfra ved hans kl\u00e6debon.\n5:28 For hun sa: Kan jeg f\u00e5 r\u00f8re, om det s\u00e5 bare er ved hans kl\u00e6r, s\u00e5 blir jeg helbredet.\n5:29 Og straks utt\u00f8rkedes hennes blods kilde, og hun kjente i sitt legeme at hun var helbredet for sin plage.\n5:30 Og Jesus kjente straks hos sig selv den kraft som gikk ut fra ham, og han vendte sig om i hopen og sa: Hvem var det som r\u00f8rte ved mine kl\u00e6r?\n5:31 Og hans disipler sa til ham: Du ser at folket trenger dig p\u00e5 alle kanter, og du sier: Hvem var det som r\u00f8rte ved mig?\n5:32 Og han s\u00e5 sig om for \u00e5 f\u00e5 \u00f8ie p\u00e5 henne som hadde gjort dette.\n5:33 Men kvinnen kom redd og skjelvende, for hun visste hvad som var skjedd med henne, og hun falt ned for ham og sa ham hele sannheten.\n5:34 Da sa han til henne: Datter! din tro har frelst dig; g\u00e5 bort i fred, og v\u00e6r helbredet for din plage!\n5:35 Mens han ennu talte, kom det folk fra synagoge-forstanderen og sa: Din datter er d\u00f8d; hvorfor umaker du mesteren lenger?\n5:36 Men Jesus h\u00f8rte det ord som blev sagt, og sa til synagoge-forstanderen: Frykt ikke, bare tro!\n5:37 Og han lot ingen f\u00f8lge med sig uten Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror.\n5:38 Og de kom til synagoge-forstanderens hus, og han s\u00e5 en larmende hop og folk i stor gr\u00e5t og jammer,\n5:39 og han gikk inn og sa til dem: Hvorfor larmer og gr\u00e5ter I? Barnet er ikke d\u00f8d; hun sover.\n5:40 Og de lo ham ut. Men han driver alle ut, og tar med sig barnets far og mor og dem som var med ham, og g\u00e5r inn der hvor barnet var.\n5:41 Og han tar barnet ved h\u00e5nden og sier til henne: Talita kumi; det er utlagt: Pike! jeg sier dig: St\u00e5 op!\n5:42 Og straks stod piken op og gikk omkring; for hun var tolv \u00e5r gammel. Og de blev storlig forferdet.\n5:43 Og han b\u00f8d dem strengt at ikke nogen skulde f\u00e5 dette \u00e5 vite; og han sa at de skulde gi henne noget \u00e5 ete.\n6:1 Og han gikk ut derfra og kom til sitt hjemsted, og hans disipler fulgte ham.\n6:2 Og da sabbaten kom, begynte han \u00e5 l\u00e6re i synagogen. Og mange som h\u00f8rte ham, var sl\u00e5tt av forundring og sa: Hvorfra har han dette, og hvad er det for en visdom som er ham gitt? Og slike kraftige gjerninger som skjer ved hans hender!\n6:3 Er ikke dette t\u00f8mmermannen, Marias s\u00f8nn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon, og er ikke hans s\u00f8stre her hos oss? Og de tok anst\u00f8t av ham.\n6:4 Og Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn p\u00e5 sitt hjemsted og blandt sine slektninger og i sitt hus.\n6:5 Og han kunde ikke gj\u00f8re nogen kraftig gjerning der, undtagen at han la sine hender p\u00e5 nogen f\u00e5 syke og helbredet dem;\n6:6 og han undret sig over deres vantro. Og han gikk omkring i byene og l\u00e6rte.\n6:7 Og han kalte de tolv til sig og begynte \u00e5 sende dem ut, to og to, og gav dem makt over de urene \u00e5nder.\n6:8 Og han b\u00f8d dem at de ikke skulde ta noget med p\u00e5 veien, uten bare en stav, ikke br\u00f8d, ikke skreppe, ikke kobber i beltet,\n6:9 men ha sko p\u00e5, og ikke to kjortler.\n6:10 Og han sa til dem: Hvor I kommer inn i et hus, der skal I bli til I drar videre fra det sted.\n6:11 Og hvor de ikke tar imot eder og ikke h\u00f8rer p\u00e5 eder, der skal I g\u00e5 ut fra det sted og ryste av st\u00f8vet under eders f\u00f8tter til et vidnesbyrd mot dem.\n6:12 Og de gikk ut og forkynte for folket at de skulde omvende sig,\n6:13 og de drev ut mange onde \u00e5nder og salvet mange syke med olje og helbredet dem.\n6:14 Og kong Herodes fikk h\u00f8re om dette - for Jesu navn blev kjent vidt og bredt - og han sa: D\u00f8peren Johannes er opstanden fra de d\u00f8de, og derfor er det disse krefter er virksomme i ham.\n6:15 Andre sa: Det er Elias; andre igjen sa: Det er en profet, som en av profetene.\n6:16 Men da Herodes h\u00f8rte det, sa han: Johannes, som jeg lot halshugge, han er opstanden fra de d\u00f8de.\n6:17 For Herodes hadde selv sendt folk avsted og grepet Johannes og lagt ham i b\u00e5nd og kastet ham i fengsel for Herodias' skyld, som var hans bror Filips hustru; for han hadde giftet sig med henne.\n6:18 Men Johannes hadde sagt til Herodes: Det er dig ikke tillatt \u00e5 ha din brors hustru.\n6:19 Og Herodias bar hat til ham og vilde gjerne sl\u00e5 ham ihjel, men kunde ikke utvirke det.\n6:20 For Herodes fryktet Johannes, fordi han kjente ham som en rettferdig og hellig mann, og han holdt sin h\u00e5nd over ham, og n\u00e5r han h\u00f8rte ham, var han i tvil om mangt og meget, og han h\u00f8rte ham gjerne.\n6:21 S\u00e5 kom det en beleilig dag, da Herodes gjorde et gjestebud p\u00e5 sin f\u00f8dselsdag for sine stormenn og krigsh\u00f8vdingene og de fornemste i Galilea,\n6:22 og Herodias' datter kom inn og danset, og Herodes og de som satt til bords med ham, syntes om henne. Og kongen sa til piken: Be mig om hvad du vil, og jeg vil gi dig det!\n6:23 Og han svor henne til: Hvad du ber mig om, det vil jeg gi dig, om det s\u00e5 var halvdelen av mitt rike.\n6:24 Hun gikk da ut og sa til sin mor: Hvad skal jeg be om? Hun sa: Om d\u00f8peren Johannes' hode.\n6:25 Og straks skyndte hun sig inn til kongen og bad ham og sa: Jeg vil at du straks skal gi mig d\u00f8peren Johannes' hode p\u00e5 et fat.\n6:26 Og kongen blev meget bedr\u00f8vet; men for sine eders skyld og for deres skyld som satt til bords, vilde han ikke si nei til henne.\n6:27 Og straks sendte kongen en av sin livvakt avsted og b\u00f8d ham hente hans hode.\n6:28 Han gikk da avsted og halshugget ham i fengslet, og kom med hans hode p\u00e5 et fat og gav det til piken, og piken gav det til sin mor.\n6:29 Og da hans disipler h\u00f8rte det, kom de og tok hans legeme og la det i en grav.\n6:30 Og apostlene samlet sig igjen hos Jesus, og fortalte ham alt det de hadde gjort og l\u00e6rt.\n6:31 Og han sa til dem: Kom nu I med mig avsides til et \u00f8de sted og hvil eder litt ut! For det var mange som gikk til og fra, og det blev ikke engang tid for dem til \u00e5 f\u00e5 sig mat.\n6:32 S\u00e5 drog de avsted i b\u00e5ten til et \u00f8de sted for sig selv.\n6:33 Og folk s\u00e5 dem dra bort, og mange kjente dem; og fra alle byene l\u00f8p de til fots dit og kom f\u00f8r dem.\n6:34 Og da han gikk i land, s\u00e5 han meget folk, og han ynkedes inderlig over dem; for de var lik f\u00e5r som ikke har hyrde; og han begynte \u00e5 l\u00e6re dem meget.\n6:35 Og da det alt var sent p\u00e5 dagen, gikk hans disipler til ham og sa: Stedet er \u00f8de, og det er alt sent p\u00e5 dagen;\n6:36 la dem fare, s\u00e5 de kan g\u00e5 bort i bygdene og byene heromkring og kj\u00f8pe sig noget \u00e5 ete!\n6:37 Men han svarte og sa til dem: Gi I dem \u00e5 ete! Og de sa til ham: Skal vi g\u00e5 bort og kj\u00f8pe br\u00f8d for to hundre penninger og gi dem \u00e5 ete?\n6:38 Men han sa til dem: Hvor mange br\u00f8d har I? G\u00e5 bort og se efter! Og da de hadde sett efter, sa de: Fem, og to fisker.\n6:39 Og han b\u00f8d dem \u00e5 la alle sette sig ned i det gr\u00f8nne gress, lag ved lag.\n6:40 Og de satte sig ned, hop ved hop, somme p\u00e5 hundre og somme p\u00e5 femti.\n6:41 Og han tok de fem br\u00f8d og de to fisker, s\u00e5 op mot himmelen og velsignet dem; og han br\u00f8t br\u00f8dene og gav dem til disiplene, forat de skulde dele ut til folket, og de to fisker delte han imellem dem alle.\n6:42 Og de \u00e5t alle og blev mette;\n6:43 og de tok op tolv kurver fulle av stykker, og likes\u00e5 av fiskene.\n6:44 Og de som hadde ett br\u00f8dene, var fem tusen menn.\n6:45 Og straks n\u00f8dde han sine disipler til \u00e5 g\u00e5 i b\u00e5ten og fare i forveien over til hin side, til Betsaida, mens han selv sendte folket avsted.\n6:46 Og da han skiltes fra dem, gikk han op i fjellet for \u00e5 bede.\n6:47 Og da det var blitt aften, var b\u00e5ten midt p\u00e5 sj\u00f8en, og han var alene p\u00e5 land.\n6:48 Og da han s\u00e5 at de var i n\u00f8d mens de rodde - for vinden var imot - kom han til dem ved den fjerde nattevakt, vandrende p\u00e5 sj\u00f8en, og han vilde g\u00e5 forbi dem.\n6:49 Men da de s\u00e5 ham vandre p\u00e5 sj\u00f8en, trodde de at det var et sp\u00f8kelse, og de skrek;\n6:50 for de s\u00e5 ham alle sammen og blev forferdet. Men han talte straks til dem og sa: V\u00e6r frimodige; det er mig, frykt ikke!\n6:51 Og han steg inn i b\u00e5ten til dem, og vinden la sig; og de blev ute av sig selv av forundring.\n6:52 For de hadde ikke f\u00e5tt forstand av det som var skjedd med br\u00f8dene; men deres hjerte var forherdet.\n6:53 Og da de hadde faret over, kom de til Gennesarets land og la til der.\n6:54 Og da de gikk ut av b\u00e5ten, kjente folket ham straks igjen,\n6:55 og de l\u00f8p omkring i alt landet der, og de begynte \u00e5 f\u00f8re de syke omkring i sine senger dit hvor de h\u00f8rte at han var.\n6:56 Og hvor han gikk inn i landsbyer eller byer eller g\u00e5rder, der la de sine syke p\u00e5 torvene og bad ham at de m\u00e5tte f\u00e5 r\u00f8re, om det s\u00e5 bare var ved det ytterste av hans kl\u00e6debon; og alle de som r\u00f8rte ved ham, blev helbredet.\n7:1 Og fariseerne og nogen av de skriftl\u00e6rde, som var kommet fra Jerusalem, samlet sig om ham.\n7:2 Og de fikk se at nogen av hans disipler \u00e5t med vanhellige, det er uvaskede, hender;\n7:3 fariseerne og alle j\u00f8der eter ikke uten at de f\u00f8rst omhyggelig har vasket hendene, for de holder fast ved de gamles vedtekt,\n7:4 og n\u00e5r de kommer fra torvet, eter de ikke f\u00f8r de har vasket sig, og det er meget annet som de har vedtatt \u00e5 holde: vaskninger av beger og krus og kobberkar og benker.\n7:5 Og fariseerne og de skriftl\u00e6rde spurte ham: Hvorfor f\u00f8lger ikke dine disipler de gamles vedtekt, men eter med vanhellige hender?\n7:6 Men han sa til dem: Rett sp\u00e5dde Esaias om eder, I hyklere, s\u00e5ledes som skrevet er: Dette folk \u00e6rer mig med lebene, men deres hjerte er langt borte fra mig;\n7:7 men de dyrker mig forgjeves, idet de l\u00e6rer l\u00e6rdommer som er menneskebud.\n7:8 I forlater Guds bud og holder fast ved menneskers vedtekt.\n7:9 Og han sa til dem: Det er riktig vakkert at I gj\u00f8r Guds bud til intet for \u00e5 holde eders vedtekt.\n7:10 For Moses har sagt: Hedre din far og din mor, og: Den som banner far eller mor, skal visselig d\u00f8;\n7:11 men I sier: Om et menneske sier til far eller mor: Det du skulde ha hatt til hjelp av mig, det skal v\u00e6re en korban, det er en gave til templet,\n7:12 s\u00e5 lar I ham ikke lenger f\u00e5 lov til \u00e5 gj\u00f8re noget for far eller mor,\n7:13 og s\u00e5ledes gj\u00f8r I Guds ord til intet ved eders vedtekt, som I har p\u00e5lagt menneskene. Og meget av samme slag gj\u00f8r I.\n7:14 Og han kalte atter folket til sig og sa til dem: H\u00f8r p\u00e5 mig alle, og forst\u00e5 hvad jeg sier!\n7:15 Det er intet utenfor mennesket som kan gj\u00f8re ham uren n\u00e5r det kommer inn i ham; men det som g\u00e5r ut av mennesket, det er det som gj\u00f8r mennesket urent.\n7:16 Om nogen har \u00f8rer \u00e5 h\u00f8re med, han h\u00f8re!\n7:17 Og da han var kommet inn i et hus, bort fra folket, spurte hans disipler ham om denne lignelse.\n7:18 Og han sa til dem: Er da ogs\u00e5 I s\u00e5 uforstandige? Skj\u00f8nner I ikke at intet som kommer inn i mennesket utenfra, kan gj\u00f8re ham uren?\n7:19 Det kommer jo ikke inn i hans hjerte, mere bare i hans buk, og g\u00e5r ut den naturlige vei, hvorved all mat blir renset.\n7:20 Men han sa: Det som g\u00e5r ut av mennesket, det er det som gj\u00f8r mennesket urent.\n7:21 For innenfra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker: utukt, tyveri, mord,\n7:22 hor, havesyke, ondskap, svik, skaml\u00f8shet, ondt \u00f8ie, bespottelse, overmot, uforstand.\n7:23 Alle disse onde ting kommer ut innenfra og gj\u00f8r mennesket urent.\n7:24 Og han stod op og gikk bort derfra til Tyrus' og Sidons landemerker. Og han gikk inn i et hus, og vilde ikke at nogen skulde f\u00e5 vite det, og det kunde dog ikke holdes skjult;\n7:25 men en kvinne hvis datter hadde en uren \u00e5nd, hadde f\u00e5tt h\u00f8re om ham, og kom straks og falt ned for hans f\u00f8tter.\n7:26 Men kvinnen var en hedensk kvinne, syrof\u00f8nikisk av \u00e6tt; og hun bad ham at han vilde drive den onde \u00e5nd ut av hennes datter.\n7:27 Og han sa til henne: La f\u00f8rst barna bli mette! for det er ikke vakkert \u00e5 ta br\u00f8det fra barna og kaste det for de sm\u00e5 hunder.\n7:28 Men hun svarte ham: Det er sant, Herre! de sm\u00e5 hunder eter jo under bordet av barnas smuler.\n7:29 Og han sa til henne: For dette ords skyld sier jeg dig: G\u00e5 bort! Den onde \u00e5nd er faret ut av din datter.\n7:30 Og hun gikk bort til sitt hus og fant at barnet l\u00e5 p\u00e5 sengen, og at den onde \u00e5nd var faret ut.\n7:31 Og da han gikk ut igjen fra Tyrus' landemerker, kom han gjennem Sidon til den Galileiske Sj\u00f8, midt igjennem Dekapolis-landet.\n7:32 Og de f\u00f8rte til ham en mann som var d\u00f8v og hadde ondt for \u00e5 tale, og de bad ham legge sin h\u00e5nd p\u00e5 ham.\n7:33 Og han tok ham avsides fra folket, og stakk sine fingrer i hans \u00f8rer og spyttet og r\u00f8rte ved hans tunge,\n7:34 og s\u00e5 op mot himmelen, sukket og sa til ham: Effata! det er: lat dig op!\n7:35 Og straks blev hans \u00f8rer oplatt, og hans tunges b\u00e5nd blev l\u00f8st, og han talte rent.\n7:36 Og han forb\u00f8d dem \u00e5 si det til nogen; men jo mere han forb\u00f8d dem det, dess mere kunngjorde de det.\n7:37 Og de var overvettes forundret og sa: Han har gjort alle ting vel; b\u00e5de gj\u00f8r han at de d\u00f8ve h\u00f8rer, og at de m\u00e5ll\u00f8se taler.\n8:1 I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget \u00e5 ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:\n8:2 Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt v\u00e6rt hos mig i tre dager, og de har ikke noget \u00e5 ete;\n8:3 og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte p\u00e5 veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.\n8:4 Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen f\u00e5 br\u00f8d nok til \u00e5 mette disse her i \u00f8rkenen?\n8:5 Og han spurte dem: Hvor mange br\u00f8d har I? De sa: Syv.\n8:6 Da b\u00f8d han folket sette sig ned p\u00e5 jorden, og han tok de syv br\u00f8d, takket og br\u00f8t dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.\n8:7 Og de hadde nogen f\u00e5 sm\u00e5fisker, og han velsignet dem og b\u00f8d at ogs\u00e5 de skulde deles ut.\n8:8 Og de \u00e5t og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.\n8:9 Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.\n8:10 Og straks gikk han ut i b\u00e5ten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.\n8:11 Og fariseerne kom der ut og begynte \u00e5 tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for \u00e5 friste ham.\n8:12 Og han sukket i sin \u00e5nd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.\n8:13 Og han forlot dem og gikk atter i b\u00e5ten, og f\u00f3r over til hin side.\n8:14 Og de hadde glemt \u00e5 ta br\u00f8d med, og hadde ikke mere enn et eneste br\u00f8d med sig i b\u00e5ten.\n8:15 Og han b\u00f8d dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!\n8:16 Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har br\u00f8d med.\n8:17 Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har br\u00f8d med? Skj\u00f8nner og forst\u00e5r I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?\n8:18 Har I \u00f8ine og ser ikke, har I \u00f8rer og h\u00f8rer ikke? Kommer I ikke i hu\n8:19 da jeg br\u00f8t de fem br\u00f8d til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.\n8:20 Og da jeg br\u00f8t de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.\n8:21 Og han sa til dem: Hvorledes g\u00e5r det da til at I ennu ikke forst\u00e5r?\n8:22 Og de kom til Betsaida. Og de f\u00f8rte en blind til ham og bad ham r\u00f8re ved ham.\n8:23 Og han tok den blinde ved h\u00e5nden og f\u00f8rte ham utenfor byen, og han spyttet i hans \u00f8ine og la sine hender p\u00e5 ham, og spurte ham om han s\u00e5 noget.\n8:24 Og han s\u00e5 op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk g\u00e5 omkring likesom tr\u00e6r.\n8:25 S\u00e5 la han atter sine hender p\u00e5 hans \u00f8ine, og han s\u00e5 klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig p\u00e5 frastand.\n8:26 Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke g\u00e5 inn i byen eller si det til nogen i byen.\n8:27 Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og p\u00e5 veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?\n8:28 De svarte ham: Nogen sier d\u00f8peren Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.\n8:29 Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.\n8:30 Og han b\u00f8d dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.\n8:31 Og han begynte \u00e5 l\u00e6re dem at Menneskes\u00f8nnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde og ihjelsl\u00e5es og opst\u00e5 tre dager efter.\n8:32 Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte \u00e5 irettesette ham.\n8:33 Men han vendte sig om og s\u00e5 p\u00e5 sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som h\u00f8rer Gud til, men bare for det som h\u00f8rer menneskene til.\n8:34 Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil f\u00f8lge efter mig, han m\u00e5 fornekte sig selv og ta sitt kors op og f\u00f8lge mig.\n8:35 For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.\n8:36 For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade p\u00e5 sin sjel?\n8:37 For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?\n8:38 For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnen skamme sig ved n\u00e5r han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.\n9:1 Og han sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Nogen av dem som her st\u00e5r, skal ikke smake d\u00f8den f\u00f8r de ser at Guds rike er kommet med kraft.\n9:2 Og seks dager derefter tok Jesus med sig Peter og Jakob og Johannes og f\u00f8rte dem avsides op p\u00e5 et h\u00f8it fjell for sig selv alene. Og han blev forklaret for deres \u00f8ine,\n9:3 og hans kl\u00e6r blev skinnende, aldeles hvite, s\u00e5 ingen bleker p\u00e5 jorden kan gj\u00f8re kl\u00e6r s\u00e5 hvite.\n9:4 Og Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus.\n9:5 Og Peter tok til orde og sa til Jesus: Rabbi! det er godt at vi er her; la oss gj\u00f8re tre boliger, en til dig, og en til Moses, og en til Elias!\n9:6 Han visste ikke hvad han skulde si; for de blev meget forferdet.\n9:7 Og en sky kom og overskygget dem, og det kom en r\u00f8st ut av skyen: Dette er min S\u00f8nn, den elskede; h\u00f8r ham!\n9:8 Og med ett, da de s\u00e5 sig om, s\u00e5 de ikke lenger nogen hos sig uten Jesus alene.\n9:9 Og da de gikk ned av fjellet, b\u00f8d han dem at de ikke skulde fortelle nogen hvad de hadde sett, f\u00f8r Menneskes\u00f8nnen var opstanden fra de d\u00f8de.\n9:10 Og de holdt fast ved det ord, og de talte sig imellem om hvad det er \u00e5 opst\u00e5 fra de d\u00f8de.\n9:11 Og de spurte ham og sa: De skriftl\u00e6rde sier jo at Elias f\u00f8rst m\u00e5 komme?\n9:12 Han sa til dem: Elias kommer f\u00f8rst og setter alt i rette skikk, og hvad st\u00e5r det skrevet om Menneskes\u00f8nnen? At han skal lide meget og bli foraktet.\n9:13 Men jeg sier eder at Elias er kommet, og de gjorde med ham alt det de vilde, som skrevet er om ham.\n9:14 Og da de kom til disiplene, s\u00e5 de meget folk om dem, og nogen skriftl\u00e6rde som trettet med dem.\n9:15 Og straks alt folket s\u00e5 ham, blev de forferdet, og l\u00f8p til og hilste ham.\n9:16 Og han spurte dem: Hvad er det I tretter med dem om?\n9:17 Og en blandt folket svarte: Mester! jeg har f\u00f8rt til dig min s\u00f8nn, som er besatt av en m\u00e5ll\u00f8s \u00e5nd;\n9:18 og n\u00e5r den griper ham, sliter den i ham, og han fr\u00e5der og skj\u00e6rer tenner og visner bort; og jeg bad dine disipler drive den ut, og de var ikke i stand til det.\n9:19 Men han svarte dem og sa: Du vantro slekt! hvor lenge skal jeg v\u00e6re hos eder? hvor lenge skal jeg t\u00e5le eder?\n9:20 F\u00f8r ham hit til mig! Og de f\u00f8rte gutten til ham, og da han s\u00e5 ham, rev og slet \u00e5nden straks i ham, og han falt p\u00e5 jorden, veltet sig og fr\u00e5det.\n9:21 Og Jesus spurte hans far: Hvor lang tid har han hatt det slik? Han sa: Fra barndommen av;\n9:22 og ofte har den kastet ham b\u00e5de i ild og i vann for \u00e5 gj\u00f8re ende p\u00e5 ham; men om du form\u00e5r noget, s\u00e5 ha medynk med oss og hjelp oss!\n9:23 Men Jesus sa til ham: Om jeg form\u00e5r? - Alt er mulig for den som tror.\n9:24 Straks ropte barnets far: Jeg tror; hjelp min vantro!\n9:25 Men da Jesus s\u00e5 at folket l\u00f8p til, truet han den urene \u00e5nd og sa til den: Du m\u00e5ll\u00f8se og d\u00f8ve \u00e5nd! jeg byder dig: Far ut av ham, og far aldri mere inn i ham!\n9:26 Da skrek den og slet h\u00e5rdt i ham, og f\u00f3r ut av ham. Og han blev som d\u00f8d, s\u00e5 de fleste sa: Han er d\u00f8d.\n9:27 Men Jesus tok ham ved h\u00e5nden og reiste ham op; og han stod op.\n9:28 Og da han var kommet inn i et hus, spurte hans disipler ham i enrum: Hvorfor kunde ikke vi drive den ut?\n9:29 Og han sa til dem: Dette slag kan ikke drives ut uten ved b\u00f8nn og faste.\n9:30 Og da de gikk derfra, drog de gjennem Galilea, og han vilde ikke at nogen skulde f\u00e5 vite om det;\n9:31 for han l\u00e6rte sine disipler og sa til dem: Menneskes\u00f8nnen skal overgis i menneskenes hender, og de skal sl\u00e5 ham ihjel, og n\u00e5r han er ihjelsl\u00e5tt, skal han opst\u00e5 tre dager efter.\n9:32 Men de skj\u00f8nte ikke dette ord, og de fryktet for \u00e5 sp\u00f8rre ham.\n9:33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommet inn i huset, spurte han dem: Hvad var det I talte om p\u00e5 veien?\n9:34 Men de tidde; for de hadde talt med hverandre p\u00e5 veien om hvem som var den st\u00f8rste.\n9:35 Og han satte sig og kalte p\u00e5 de tolv og sa til dem: Om nogen vil v\u00e6re den f\u00f8rste, han skal v\u00e6re den siste av alle, og alles tjener.\n9:36 Og han tok et lite barn og stilte det midt iblandt dem, og tok det i favn og sa til dem:\n9:37 Den som tar imot et s\u00e5dant lite barn for mitt navns skyld, han tar imot mig, og den som tar imot mig, han tar ikke imot mig, men imot ham som sendte mig.\n9:38 Johannes sa til ham: Mester! vi s\u00e5 en som ikke er i f\u00f8lge med oss, drive ut onde \u00e5nder i ditt navn, og vi forb\u00f8d ham det, fordi han ikke var i f\u00f8lge med oss.\n9:39 Men Jesus sa: Forbyd ham det ikke! for ingen som gj\u00f8r en kraftig gjerning i mitt navn, vil snart efter kunne tale ille om mig.\n9:40 For den som ikke er imot oss, er med oss.\n9:41 For den som gir eder et beger vann \u00e5 drikke i mitt navn, fordi I h\u00f8rer Kristus til, sannelig sier jeg eder: han skal ikke miste sin l\u00f8nn.\n9:42 Og den som forf\u00f8rer \u00e9n av disse sm\u00e5 som tror p\u00e5 mig, for ham var det bedre om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet.\n9:43 Og om din h\u00e5nd frister dig, da hugg den av! det er bedre at du g\u00e5r vanf\u00f8r inn til livet enn at du har dine to hender og kommer i helvede i den uslukkelige ild,\n9:44 hvor deres orm ikke d\u00f8r, og ilden ikke slukkes.\n9:45 Og om din fot frister dig, da hugg den av! det er bedre at du g\u00e5r halt inn til livet enn at du har dine to f\u00f8tter og kastes i helvede,\n9:46 hvor deres orm ikke d\u00f8r, og ilden ikke slukkes.\n9:47 Og om ditt \u00f8ie frister dig, da riv det ut! det er bedre at du g\u00e5r \u00e9n\u00f8iet inn i Guds rike enn at du har to \u00f8ine og kastes i helvede,\n9:48 hvor deres orm ikke d\u00f8r, og ilden ikke slukkes.\n9:49 For enhver skal saltes med ild, og ethvert offer skal saltes med salt.\n9:50 Salt er en god ting; men n\u00e5r saltet mister sin kraft, hvad vil I da salte det med? Ha salt i eder selv, og hold fred med hverandre!\n10:1 Og han stod op derfra, og kom til Judeas landemerker og landet p\u00e5 hin side Jordan, og folket kom igjen sammen til ham, og han l\u00e6rte dem atter, som han pleide.\n10:2 Og fariseerne kom til ham og spurte for \u00e5 friste ham: Har en mann lov til \u00e5 skille sig fra sin hustru?\n10:3 Han svarte og sa til dem: Hvad har Moses foreskrevet eder?\n10:4 De sa: Moses har gitt lov til \u00e5 skrive et skilsmissebrev og skille sig fra henne.\n10:5 Men Jesus sa til dem: For eders h\u00e5rde hjertes skyld har han skrevet eder dette bud.\n10:6 Men fra skapningens begynnelse skapte Gud dem til mann og kvinne.\n10:7 Derfor skal mannen forlate sin far og mor og holde sig til sin hustru,\n10:8 og de to skal v\u00e6re ett kj\u00f8d. S\u00e5 er de da ikke lenger to, men ett kj\u00f8d.\n10:9 Derfor, det som Gud har sammenf\u00f8iet, det skal et menneske ikke adskille.\n10:10 Og da de var kommet inn i huset, spurte disiplene ham atter om dette.\n10:11 Og han sa til dem: Den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en annen, han gj\u00f8r sig skyldig i hor mot henne,\n10:12 og dersom hustruen skiller sig fra sin mann og gifter sig med en annen, driver hun hor.\n10:13 Og de bar sm\u00e5 barn til ham, forat han skulde r\u00f8re ved dem; men disiplene truet dem som bar dem.\n10:14 Men da Jesus s\u00e5 det, blev han vred og sa til dem: La de sm\u00e5 barn komme til mig, hindre dem ikke! for Guds rike h\u00f8rer s\u00e5danne til.\n10:15 Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.\n10:16 Og han tok dem i favn og la sine hender p\u00e5 dem og velsignet dem.\n10:17 Og da han gikk ut p\u00e5 veien, kom en l\u00f8pende og falt p\u00e5 kne for ham og spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gj\u00f8re for \u00e5 arve evig liv?\n10:18 Men Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten \u00e9n, det er Gud.\n10:19 Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke sl\u00e5 ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, du skal ikke frata nogen hvad hans er, hedre din far og din mor.\n10:20 Men han sa til ham: Mester! alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.\n10:21 Da s\u00e5 Jesus p\u00e5 ham og fikk ham kj\u00e6r og sa til ham: Ett fattes dig; g\u00e5 bort, selg alt det du har, og gi det til de fattige, s\u00e5 skal du f\u00e5 en skatt i himmelen; kom s\u00e5 og f\u00f8lg mig!\n10:22 Men han blev ille til mote over den tale og gikk bedr\u00f8vet bort; for han var meget rik.\n10:23 Og Jesus s\u00e5 sig om og sa til sine disipler: Hvor vanskelig det vil v\u00e6re for de rike \u00e5 komme inn i Guds rike!\n10:24 Disiplene blev forferdet over hans ord. Da tok Jesus atter til orde og sa til dem: Barn! hvor vanskelig det er for dem som setter sin lit til sin rikdom, \u00e5 komme inn i Guds rike!\n10:25 Det er lettere for en kamel \u00e5 g\u00e5 gjennem et n\u00e5le\u00f8ie enn for en rik \u00e5 g\u00e5 inn i Guds rike.\n10:26 Da blev de ytterlig forferdet og sa til hverandre: Hvem kan da bli frelst?\n10:27 Jesus s\u00e5 p\u00e5 dem og sa: For mennesker er det umulig, men ikke for Gud; for alt er mulig for Gud.\n10:28 Peter tok til orde og sa til ham: Se, vi har forlatt alt og fulgt dig.\n10:29 Jesus svarte og sa: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller br\u00f8dre eller s\u00f8stre eller mor eller far eller barn eller akrer for min skyld og for evangeliets skyld,\n10:30 uten at han skal f\u00e5 hundrefold igjen, nu her i tiden hus og br\u00f8dre og s\u00f8stre og m\u00f8dre og barn og akrer under forf\u00f8lgelser, og i den kommende verden evig liv.\n10:31 Men mange som er de f\u00f8rste, skal bli de siste, og de siste de f\u00f8rste.\n10:32 Men de var p\u00e5 veien op til Jerusalem, og Jesus gikk foran dem, og de var forferdet, og de som fulgte med, fryktet. Og han tok atter de tolv til sig og begynte \u00e5 si dem hvorledes det skulde g\u00e5 ham:\n10:33 Se, vi g\u00e5r op til Jerusalem, og Menneskes\u00f8nnen skal overgis til yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde, og de skal d\u00f8mme ham til d\u00f8den og overgi ham til hedningene,\n10:34 og de skal spotte ham og spytte p\u00e5 ham og hudstryke ham og sl\u00e5 ham ihjel, og tre dager efter skal han opst\u00e5.\n10:35 Da gikk Jakob og Johannes, Sebedeus' s\u00f8nner, til ham og sa: Mester, vi vil gjerne at du skal gj\u00f8re for oss det vi ber dig om.\n10:36 Han sa til dem: Hvad vil I da at jeg skal gj\u00f8re for eder?\n10:37 De sa til ham: Gi oss at den ene av oss m\u00e5 sitte ved din h\u00f8ire og den andre ved din venstre side i din herlighet!\n10:38 Men Jesus sa til dem: I vet ikke hvad det er I ber om. Kan I drikke den kalk jeg drikker, eller d\u00f8pes med den d\u00e5p jeg d\u00f8pes med?\n10:39 De sa til ham: Det kan vi. Men Jesus sa til dem: Den kalk jeg drikker, skal I drikke, og den d\u00e5p jeg d\u00f8pes med, skal I d\u00f8pes med;\n10:40 men \u00e5 sitte ved min h\u00f8ire eller ved min venstre side, det tilkommer det ikke mig \u00e5 gi nogen, men det gis dem som det er beredt.\n10:41 Og da de ti h\u00f8rte dette, begynte de \u00e5 harmes p\u00e5 Jakob og Johannes.\n10:42 Da kalte Jesus dem til sig og sa: I vet at de som gjelder for \u00e5 v\u00e6re fyrster, hersker over sine folk, og deres stormenn bruker makt over dem.\n10:43 Men s\u00e5 er det ikke blandt eder; den som vil bli stor blandt eder, han skal v\u00e6re eders tjener,\n10:44 og den som vil bli den f\u00f8rste blandt eder, han skal v\u00e6re alles tr\u00e6l;\n10:45 for Menneskes\u00f8nnen er heller ikke kommet for \u00e5 la sig tjene, men for selv \u00e5 tjene og gi sitt liv til en l\u00f8sepenge for mange.\n10:46 Og de kom til Jeriko; og da han gikk ut fra Jeriko med sine disipler og meget folk, satt Timeus' s\u00f8nn, Bartimeus, en blind tigger, ved veien,\n10:47 og da han h\u00f8rte at det var Jesus fra Nasaret, begynte han \u00e5 rope: Jesus, du Davids s\u00f8nn! miskunn dig over mig!\n10:48 Og mange truet ham at han skulde tie; men han ropte enda meget mere: Du Davids s\u00f8nn! miskunn dig over mig!\n10:49 Og Jesus stod stille og sa: Kall ham hit! Og de kalte p\u00e5 den blinde og sa til ham: V\u00e6r frimodig, st\u00e5 op! han kaller p\u00e5 dig.\n10:50 Og han kastet sin kappe av sig og sprang op og kom til Jesus.\n10:51 Og Jesus tok til orde og sa til ham: Hvad vil du jeg skal gj\u00f8re for dig? Den blinde sa til ham: Rabbuni! at jeg m\u00e5 f\u00e5 mitt syn igjen!\n10:52 Da sa Jesus til ham: G\u00e5 bort! din tro har frelst dig. Og straks fikk han sitt syn igjen og fulgte ham p\u00e5 veien.\n11:1 Og da de kom n\u00e6r til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oljeberget, sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem:\n11:2 G\u00e5 bort til den by som ligger rett for eder, og straks I kommer inn i den, skal I finne en fole bundet, som ennu aldri noget menneske har sittet p\u00e5; l\u00f8s den, og f\u00f8r den hit!\n11:3 Og dersom nogen sier til eder: Hvad er det I gj\u00f8r? da skal I si: Herren har bruk for den, og han sender den straks tilbake igjen.\n11:4 Og de gikk avsted, og fant folen bundet ved d\u00f8ren utenfor p\u00e5 gaten og l\u00f8ste den.\n11:5 Og nogen av dem som stod der, sa til dem: Hvad er det I gj\u00f8r? l\u00f8ser I folen?\n11:6 Men de sa til dem s\u00e5 som Jesus hadde sagt; og de lot dem f\u00e5 den.\n11:7 Og de f\u00f8rte folen til Jesus, og la sine kl\u00e6r p\u00e5 den; og han satte sig p\u00e5 den.\n11:8 Og mange bredte sine kl\u00e6r p\u00e5 veien, andre l\u00f8vkvister, som de hadde hugget p\u00e5 markene.\n11:9 Og de som gikk foran, og de som fulgte efter, ropte: Hosianna! Velsignet v\u00e6re han som kommer i Herrens navn!\n11:10 Velsignet v\u00e6re v\u00e5r far Davids rike som kommer! Hosianna i det h\u00f8ieste!\n11:11 Og han gikk inn i Jerusalem i templet og s\u00e5 sig om overalt, og da det alt var sent p\u00e5 dagen, gikk han ut til Betania med de tolv.\n11:12 Og den n\u00e6ste dag, da de gikk ut fra Betania, blev han hungrig.\n11:13 Og da han s\u00e5 et fikentre langt borte, som hadde blad, gikk han dit, om han kanskje kunde finne noget p\u00e5 det, og da han kom bort til det, fant han ikke noget uten blad; for det var ikke fikentid.\n11:14 Og han tok til orde og sa til det: Aldri i evighet skal nogen mere ete frukt av dig! Og hans disipler h\u00f8rte det.\n11:15 Og de kom til Jerusalem; og han gikk inn i templet og begynte \u00e5 drive ut dem som solgte og kj\u00f8pte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,\n11:16 og han tillot ikke at nogen bar noget kar gjennem templet.\n11:17 Og han l\u00e6rte og sa til dem: Er det ikke skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus for alle folk? Men I har gjort det til en r\u00f8verhule.\n11:18 Og yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde h\u00f8rte det, og de s\u00f8kte r\u00e5d til \u00e5 rydde ham av veien; for de fryktet for ham, fordi alt folket var sl\u00e5tt av forundring over hans l\u00e6re.\n11:19 Og n\u00e5r det blev aften, gikk han ut av byen.\n11:20 Og da de gikk forbi tidlig om morgenen, s\u00e5 de at fikentreet var visnet fra roten av.\n11:21 Og Peter kom det i hu og sa til ham: Rabbi! se, fikentreet som du forbannet, er visnet.\n11:22 Og Jesus svarte og sa til dem: Ha tro til Gud!\n11:23 Sannelig sier jeg eder at den som sier til dette fjell: L\u00f8ft dig op og kast dig i havet! og ikke tviler i sitt hjerte, men tror at det han sier skal skje, ham skal det vederfares.\n11:24 Derfor sier jeg eder: Alt det I beder om og begj\u00e6rer, tro bare at I har f\u00e5tt det, s\u00e5 skal det vederfares eder.\n11:25 Og n\u00e5r I st\u00e5r og beder, og I har noget imot nogen, da forlat ham det, forat ogs\u00e5 eders Fader i himmelen skal forlate eder eders overtredelser!\n11:26 Men dersom I ikke forlater, da skal heller ikke eders Fader i himmelen forlate eders overtredelser.\n11:27 Og de kom atter til Jerusalem. Og da han gikk omkring i templet, kom yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde og de eldste\n11:28 og sa til ham: Med hvad myndighet gj\u00f8r du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet til \u00e5 gj\u00f8re det?\n11:29 Men Jesus sa til dem: Jeg vil sp\u00f8rre eder om \u00e9n ting; svar mig, s\u00e5 skal jeg si eder med hvad myndighet jeg gj\u00f8r dette.\n11:30 Johannes' d\u00e5p, var den fra himmelen eller fra mennesker? Svar mig!\n11:31 De tenkte da ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?\n11:32 Eller skal vi si: Fra mennesker? De fryktet for folket; for alle mente om Johannes at han i sannhet var en profet.\n11:33 De svarte da Jesus: Vi vet det ikke. Da svarte Jesus og sa til dem: S\u00e5 sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gj\u00f8r dette.\n12:1 Og han begynte \u00e5 tale til dem i lignelser: En mann plantet en ving\u00e5rd, og satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse og bygget et t\u00e5rn, og s\u00e5 leide han den ut til ving\u00e5rdsmenn og drog utenlands.\n12:2 Og da tiden kom, sendte han en tjener til ving\u00e5rdsmennene for \u00e5 ta imot hans del av ving\u00e5rdens frukt hos ving\u00e5rdsmennene;\n12:3 og de tok og slo ham, og lot ham g\u00e5 bort med tomme hender.\n12:4 Og atter sendte han en annen tjener til dem, og ham slo de i hodet og h\u00e5nte ham.\n12:5 Og han sendte en annen, og ham slo de ihjel, og s\u00e5 gjorde de med mange andre: somme slo de, og somme drepte de.\n12:6 Nu hadde han bare sin eneste s\u00f8nn igjen, som han elsket; ham sendte han til sist til dem, idet han sa: De vil undse sig for min s\u00f8nn.\n12:7 Men disse ving\u00e5rdsmenn sa til hverandre: Dette er arvingen; kom, la oss sl\u00e5 ham ihjel, s\u00e5 blir arven v\u00e5r!\n12:8 Og de tok og slo ham ihjel, og kastet ham ut av ving\u00e5rden.\n12:9 Hvad skal da ving\u00e5rdens herre gj\u00f8re? Han skal komme og drepe ving\u00e5rdsmennene, og overgi ving\u00e5rden til andre.\n12:10 Og har I ikke lest dette sted i Skriften: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hj\u00f8rnesten;\n12:11 av Herren er dette gjort, og det er underfullt i v\u00e5re \u00f8ine?\n12:12 Og de s\u00f8kte \u00e5 gripe ham, men fryktet for folket; for de skj\u00f8nte at det var om dem han hadde talt lignelsen. Og de forlot ham og gikk bort.\n12:13 Og de sendte nogen av fariseerne og herodianerne til ham for \u00e5 fange ham med ord.\n12:14 Og de kom og sa til ham: Mester! vi vet at du er sanndru og ikke bryr dig om nogen; for du gj\u00f8r ikke forskjell p\u00e5 folk, men l\u00e6rer Guds vei i sannhet: Er det tillatt \u00e5 gi keiseren skatt, eller ikke? skal vi gi, eller skal vi ikke gi?\n12:15 Men da han s\u00e5 deres hykleri, sa han til dem: Hvorfor frister I mig? Kom hit med en penning og la mig f\u00e5 se den!\n12:16 De gav ham en. Og han sier til dem: Hvis billede og p\u00e5skrift er dette? De sa til ham: Keiserens.\n12:17 Og Jesus sa til dem: Gi keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er! Og de undret sig storlig over ham.\n12:18 Og det kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:\n12:19 Mester! Moses har foreskrevet oss at n\u00e5r en manns bror d\u00f8r og efterlater hustru, men ikke barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.\n12:20 Nu var det syv br\u00f8dre; og den f\u00f8rste tok sig en hustru, og efterlot ikke avkom da han d\u00f8de.\n12:21 Og den annen tok henne, og d\u00f8de uten \u00e5 efterlate avkom, og den tredje likes\u00e5;\n12:22 og ingen av de syv efterlot avkom. Sist av alle d\u00f8de ogs\u00e5 kvinnen.\n12:23 Men i opstandelsen, n\u00e5r de st\u00e5r op, hvem av dem skal da f\u00e5 henne til hustru? for alle syv har jo hatt henne til hustru.\n12:24 Jesus sa til dem: Er det ikke derfor I farer vill, fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft?\n12:25 For n\u00e5r de st\u00e5r op fra de d\u00f8de, da hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som englene i himmelen.\n12:26 Men om de d\u00f8de, at de st\u00e5r op, har I da ikke lest i Mose bok, der hvor det tales om tornebusken, hvorledes Gud talte til ham og sa: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?\n12:27 Gud er ikke de d\u00f8des Gud, men de levendes. I farer storlig vill.\n12:28 Og en av de skriftl\u00e6rde, som hadde h\u00f8rt deres ordskifte, gikk til ham, da han forstod at han hadde svart dem godt, og han spurte ham: Hvilket bud er det f\u00f8rste av alle?\n12:29 Jesus svarte ham: Det f\u00f8rste er dette: H\u00f8r, Israel! Herren v\u00e5r Gud, Herren er \u00e9n,\n12:30 og du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu og av all din makt; dette er det f\u00f8rste bud.\n12:31 Det annet, som er like s\u00e5 stort, er dette: Du skal elske din n\u00e6ste som dig selv. St\u00f8rre enn disse er intet annet bud.\n12:32 Og den skriftl\u00e6rde sa til ham: I sannhet, mester! med rette har du sagt at han er \u00e9n, og at det ikke er nogen annen foruten ham.\n12:33 Og \u00e5 elske ham av alt sitt hjerte og av all sin forstand og av all sin sjel og av all sin makt, og \u00e5 elske sin n\u00e6ste som sig selv, det er mere enn alle brennoffer og slaktoffer.\n12:34 Og da Jesus s\u00e5 at han svarte forstandig, sa han til ham: Du er ikke langt borte fra Guds rike. Og ingen v\u00e5gde mere \u00e5 sp\u00f8rre ham.\n12:35 Og mens Jesus l\u00e6rte i templet, tok han til orde og sa: Hvorledes kan de skriftl\u00e6rde si at Messias er Davids s\u00f8nn?\n12:36 David selv har jo sagt i den Hellige \u00c5nd: Herren sa til min herre: Sett dig ved min h\u00f8ire h\u00e5nd, til jeg f\u00e5r lagt dine fiender til skammel for dine f\u00f8tter!\n12:37 David selv kaller ham herre; hvorledes kan han da v\u00e6re hans s\u00f8nn? Og den store mengde h\u00f8rte ham gjerne.\n12:38 Og han sa mens han l\u00e6rte dem: Ta eder i vare for de skriftl\u00e6rde, som gjerne vil g\u00e5 i side kl\u00e6r og la sig hilse p\u00e5 torvene,\n12:39 og ha de \u00f8verste seter i synagogene og sitte \u00f8verst ved gjestebudene;\n12:40 de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange b\u00f8nner! Disse skal f\u00e5 dess h\u00e5rdere dom.\n12:41 Og han satte sig rett imot tempelkisten og s\u00e5 p\u00e5 hvorledes folket la penger i kisten; og mange rike la meget.\n12:42 Og en fattig enke kom og la to skjerver, som er \u00e9n \u00f8re.\n12:43 Da kalte han sine disipler til sig og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle de som la i kisten.\n12:44 For de la alle av sin overflod, men hun la av sin fattigdom alt det hun eide, hele sitt livsophold.\n13:1 Og da han gikk ut av templet, sa en av hans disipler til ham: Mester! se, hvilke stener og hvilke bygninger!\n13:2 Og Jesus sa til ham: Ser du disse store bygninger? Det skal ikke levnes sten p\u00e5 sten som ikke skal brytes ned.\n13:3 Og da han satt p\u00e5 Oljeberget rett imot templet, spurte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i enrum:\n13:4 Si oss: N\u00e5r skal dette skje? og hvad er tegnet n\u00e5r alt dette skal fullbyrdes?\n13:5 Jesus tok til orde og sa til dem: Se til at ikke nogen f\u00f8rer eder vill!\n13:6 For mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig; og de skal f\u00f8re mange vill.\n13:7 Men n\u00e5r I h\u00f8rer krig og rykter om krig, da la eder ikke skremme! for det m\u00e5 s\u00e5 skje, men enden er ikke enda.\n13:8 For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike; det skal v\u00e6re jordskjelv b\u00e5de her og der; det skal v\u00e6re hunger og opr\u00f8r. Dette er begynnelsen til veene.\n13:9 Men ta eder i vare! De skal overgi eder til domstolene, og I skal hudstrykes i synagoger og stilles for landsh\u00f8vdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem.\n13:10 Og f\u00f8rst m\u00e5 evangeliet forkynnes for alle folkeslag.\n13:11 Og n\u00e5r de f\u00f8rer eder frem og overgir eder, da v\u00e6r ikke forut bekymret for hvad I skal tale! men det som gis eder i samme stund, det skal I tale; for det er ikke I som taler, men den Hellige \u00c5nd.\n13:12 Og bror skal overgi bror til d\u00f8den, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres d\u00f8d.\n13:13 Og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.\n13:14 Men n\u00e5r I ser \u00f8deleggelsens vederstyggelighet st\u00e5 der hvor den ikke b\u00f8r - den som leser det, han se til \u00e5 skj\u00f8nne det! - da m\u00e5 de som er i Judea, fly til fjells,\n13:15 og den som er p\u00e5 taket, ikke stige ned i huset og ikke g\u00e5 inn for \u00e5 hente noget fra sitt hus,\n13:16 og den som er ute p\u00e5 marken, ikke vende tilbake for \u00e5 hente sin kappe.\n13:17 Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!\n13:18 Men bed at det ikke m\u00e5 skje om vinteren!\n13:19 for i de dager skal det v\u00e6re s\u00e5 stor en trengsel som ikke har v\u00e6rt inntil nu fra skapningens begynnelse, fra den tid da Gud skapte verden, og som heller ikke skal bli.\n13:20 Og dersom ikke Herren forkortet de dager, da blev intet kj\u00f8d frelst; men for de utvalgtes skyld, for deres skyld som han har utvalgt, har han forkortet de dager.\n13:21 Og om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller: Se der - da skal I ikke tro det.\n13:22 For falske messiaser og falske profeter skal opst\u00e5 og gj\u00f8re tegn og under for \u00e5 f\u00f8re de utvalgte vill, om det var mulig.\n13:23 Men ta I eder i vare! Jeg har sagt eder alt forut.\n13:24 Men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli form\u00f8rket og m\u00e5nen ikke gi sitt skinn,\n13:25 og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.\n13:26 Og da skal de se Menneskes\u00f8nnen komme i skyene med megen kraft og herlighet.\n13:27 Og da skal han sende ut englene og samle sine utvalgte fra de fire verdenshj\u00f8rner, fra jordens ende til himmelens ende.\n13:28 L\u00e6r en lignelse av fikentreet: S\u00e5 snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er n\u00e6r;\n13:29 s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 I, n\u00e5r I ser dette skje, vite at han er n\u00e6r for d\u00f8ren.\n13:30 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forg\u00e5 f\u00f8r alt dette skjer.\n13:31 Himmel og jord skal forg\u00e5, men mine ord skal ingenlunde forg\u00e5.\n13:32 Men hin dag eller time vet ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang S\u00f8nnen, men alene min Fader.\n13:33 Ta eder i vare, v\u00e5k! For I vet ikke n\u00e5r tiden er.\n13:34 Likesom en mann som drog utenlands og forlot sitt hus og overgav sine tjenere styret, enhver sin gjerning, og b\u00f8d d\u00f8rvokteren at han skulde v\u00e5ke,\n13:35 s\u00e5ledes skal I v\u00e5ke - for I vet ikke n\u00e5r husets herre kommer, enten det blir om aftenen eller ved midnatt eller ved hanegal eller om morgenen -\n13:36 forat han ikke skal finne eder sovende, n\u00e5r han kommer uforvarende.\n13:37 Men det jeg sier til eder, det sier jeg til alle: V\u00e5k!\n14:1 Men to dager derefter var det p\u00e5ske og de usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid. Og yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde s\u00f8kte r\u00e5d til \u00e5 gripe ham med list og sl\u00e5 ham ihjel;\n14:2 for de sa: Ikke p\u00e5 h\u00f8itiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.\n14:3 Og mens han var i Betania, i Simon den spedalskes hus, og satt til bords, da kom en kvinne som hadde en alabaster-krukke med ekte kostelig nardussalve, og hun br\u00f8t alabaster-krukken i s\u00f8nder og helte den ut over hans hode.\n14:4 Men der var nogen som blev vrede ved sig selv og sa: Hvad skal denne spille av salven v\u00e6re til?\n14:5 Denne salve kunde jo v\u00e6re solgt for mere enn tre hundre penninger og gitt til de fattige. Og de talte strengt til henne.\n14:6 Men Jesus sa: La henne v\u00e6re i fred! Hvorfor gj\u00f8r I henne fortred? hun har gjort en god gjerning mot mig.\n14:7 For de fattige har I alltid hos eder, og n\u00e5r I vil, kan I gj\u00f8re vel mot dem; men mig har I ikke alltid.\n14:8 Hun gjorde det hun kunde; hun salvet forut mitt legeme til min jordeferd.\n14:9 Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst evangeliet forkynnes i all verden, skal ogs\u00e5 det hun gjorde omtales til minne om henne.\n14:10 Og Judas Iskariot, en av de tolv, gikk til yppersteprestene for \u00e5 forr\u00e5de ham til dem.\n14:11 Men da de h\u00f8rte det, blev de glade og lovte \u00e5 gi ham penger; og han s\u00f8kte leilighet til \u00e5 forr\u00e5de ham.\n14:12 Og p\u00e5 den f\u00f8rste dag av de usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid, da de slaktet p\u00e5skelammet, sa hans disipler til ham: Hvor vil du vi skal g\u00e5 og gj\u00f8re i stand, s\u00e5 du kan ete p\u00e5skelammet?\n14:13 Da sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem: G\u00e5 inn i byen, og der skal m\u00f8te eder en mann som b\u00e6rer en krukke vann; f\u00f8lg ham,\n14:14 og der hvor han g\u00e5r inn, skal I si til husbonden: Mesteren sier: Hvor er mitt herberge, der jeg kan ete p\u00e5skelammet med mine disipler?\n14:15 Og han skal vise eder en stor sal, som st\u00e5r ferdig med benker og hynder, og der skal I gj\u00f8re det i stand for oss.\n14:16 Og disiplene gikk avsted og kom inn i byen og fant det s\u00e5ledes som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand p\u00e5skelammet.\n14:17 Og da det var blitt aften, kom han med de tolv.\n14:18 Og mens de satt til bords og \u00e5t, sa Jesus: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forr\u00e5de mig, den som eter med mig.\n14:19 Da begynte de \u00e5 bedr\u00f8ves og en for en \u00e5 si til ham: Det er da vel ikke mig?\n14:20 Han sa til dem: Det er en av de tolv, den som dypper sammen med mig i fatet.\n14:21 Menneskes\u00f8nnen g\u00e5r bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskes\u00f8nnen blir forr\u00e5dt! Det hadde v\u00e6rt godt for det menneske om han aldri var f\u00f8dt.\n14:22 Og mens de \u00e5t, tok han et br\u00f8d, velsignet og br\u00f8t det, gav dem og sa: Ta det! Dette er mitt legeme.\n14:23 Og han tok en kalk, takket og gav dem; og de drakk alle av den.\n14:24 Og han sa til dem: Dette er mitt blod, paktens blod, som utgydes for mange.\n14:25 Sannelig sier jeg eder: Jeg skal ikke mere drikke av vintreets frukt f\u00f8r den dag jeg skal drikke den ny i Guds rike.\n14:26 Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.\n14:27 Og Jesus sa til dem: I skal alle ta anst\u00f8t; for det er skrevet: Jeg vil sl\u00e5 hyrden, og f\u00e5rene skal adspredes.\n14:28 Men n\u00e5r jeg er opstanden, vil jeg g\u00e5 i forveien for eder til Galilea.\n14:29 Da sa Peter til ham: Om enn alle tar anst\u00f8t, vil dog ikke jeg gj\u00f8re det.\n14:30 Og Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag, i denne natt, f\u00f8r hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger.\n14:31 Men han blev ved sitt og sa: Om jeg s\u00e5 skal d\u00f8 med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa de alle.\n14:32 Og de kom til et sted som heter Getsemane; og han sa til sine disipler: Sett eder her mens jeg beder!\n14:33 Og han tok Peter og Jakob og Johannes med sig, og begynte \u00e5 forferdes og engstes,\n14:34 og han sier til dem: Min sjel er bedr\u00f8vet inntil d\u00f8den; bli her og v\u00e5k!\n14:35 Og han gikk et lite stykke frem, falt ned p\u00e5 jorden og bad at denne stund m\u00e5tte g\u00e5 ham forbi, om det var mulig,\n14:36 og han sa: Abba, Fader! alt er mulig for dig; ta denne kalk fra mig! Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil!\n14:37 Og han kom og fant dem sovende, og sa til Peter: Simon, sover du? Var du ikke i stand til \u00e5 v\u00e5ke \u00e9n time?\n14:38 V\u00e5k og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! \u00c5nden er villig, men kj\u00f8det er skr\u00f8pelig.\n14:39 Og atter gikk han bort og bad, og sa de samme ord.\n14:40 Og da han kom igjen, fant han dem atter sovende; for deres \u00f8ine var tunge, og de visste ikke hvad de skulde svare ham.\n14:41 Og han kom tredje gang og sa til dem: I sover alts\u00e5 og hviler eder! Det er nok; timen er kommet; se, Menneskes\u00f8nnen overgis i synderes hender;\n14:42 st\u00e5 op, la oss g\u00e5! Se, han er n\u00e6r som forr\u00e5der mig.\n14:43 Og straks, mens han ennu talte, kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde og de eldste.\n14:44 Men han som forr\u00e5dte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham og f\u00f8r ham sikkert bort!\n14:45 Og da han kom, gikk han straks bort til ham og sa: Rabbi! og kysset ham.\n14:46 Men de la h\u00e5nd p\u00e5 ham og grep ham.\n14:47 Men en av dem som stod der, drog sitt sverd, og slo til yppersteprestens tjener og hugg \u00f8ret av ham.\n14:48 Og Jesus tok til orde og sa til dem: I er g\u00e5tt ut som mot en r\u00f8ver med sverd og stokker for \u00e5 gripe mig;\n14:49 daglig var jeg hos eder og l\u00e6rte i templet, og I grep mig ikke; men dette er skjedd forat skriftene skal opfylles.\n14:50 Da forlot de ham alle sammen og flydde.\n14:51 Og en ung mann fulgte ham med et linkl\u00e6de kastet om sitt bare legeme, og de grep ham;\n14:52 men han slapp linkl\u00e6det og flydde naken bort.\n14:53 Og de f\u00f8rte Jesus til ypperstepresten, og der kom alle yppersteprestene og de eldste og de skriftl\u00e6rde sammen.\n14:54 Og Peter fulgte ham langt bakefter like inn i yppersteprestens g\u00e5rd, og han satt der sammen med tjenerne og varmet sig ved ilden.\n14:55 Men yppersteprestene og hele r\u00e5det s\u00f8kte vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham, men de fant ikke noget.\n14:56 For mange vidnet falsk mot ham, men deres vidnesbyrd stemte ikke overens.\n14:57 Da stod nogen op og vidnet falsk mot ham og sa:\n14:58 Vi har h\u00f8rt ham si: Jeg vil bryte ned dette tempel som er gjort med hender, og p\u00e5 tre dager bygge et annet, som ikke er gjort med hender.\n14:59 Og enda stemte ikke deres vidnesbyrd overens.\n14:60 Da stod ypperstepresten op midt iblandt dem og spurte Jesus: Svarer du intet p\u00e5 det som disse vidner mot dig?\n14:61 Men han tidde og svarte intet. Atter spurte ypperstepresten ham og sa til ham: Er du Messias, den Velsignedes S\u00f8nn?\n14:62 Jesus sa: Jeg er det, og I skal se Menneskes\u00f8nnen sitte ved kraftens h\u00f8ire h\u00e5nd og komme med himmelens skyer.\n14:63 Da s\u00f8nderrev ypperstepresten sine kl\u00e6r og sa: Hvad skal vi mere med vidner?\n14:64 I har h\u00f8rt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? De d\u00f8mte ham alle \u00e5 v\u00e6re skyldig til d\u00f8den.\n14:65 Og nogen gav sig til \u00e5 spytte p\u00e5 ham og tildekke hans ansikt og sl\u00e5 ham med knyttet neve og si til ham: Sp\u00e5! Og tjenerne tok imot ham med stokkeslag.\n14:66 Og mens Peter var nede i g\u00e5rdsrummet, kom en av yppersteprestens tjenestepiker,\n14:67 og da hun s\u00e5 Peter varme sig, s\u00e5 hun p\u00e5 ham og sa: Ogs\u00e5 du var med denne nasareer, Jesus.\n14:68 Men han nektet det og sa: Jeg hverken vet eller forst\u00e5r hvad du mener. Og han gikk ut i forg\u00e5rden, og hanen gol.\n14:69 Og piken fikk se ham, og begynte igjen \u00e5 si til dem som stod der: Dette er en av dem.\n14:70 Men han nektet det atter. Og litt efter sa atter de som stod der, til Peter: Du er sannelig en av dem; du er jo en galileer.\n14:71 Men han gav sig til \u00e5 forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske I taler om.\n14:72 Og straks gol hanen annen gang. Da kom Peter det ord i hu som Jesus hadde sagt til ham: F\u00f8r hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger. Og han tok det til hjerte og gr\u00e5t.\n15:1 Og straks om morgenen holdt ypperstepresten samr\u00e5d med de eldste og de skriftl\u00e6rde, hele r\u00e5det, og de bandt Jesus, og f\u00f8rte ham bort og overgav ham til Pilatus.\n15:2 Og Pilatus spurte ham: Er du j\u00f8denes konge? Han svarte ham og sa: Du sier det.\n15:3 Og yppersteprestene f\u00f8rte mange klagem\u00e5l imot ham.\n15:4 Da spurte Pilatus ham atter: Svarer du ikke et ord? Se hvor sv\u00e6re klagem\u00e5l de f\u00f8rer mot dig!\n15:5 Men Jesus svarte ikke mere, s\u00e5 Pilatus undret sig.\n15:6 Men p\u00e5 h\u00f8itiden pleide han \u00e5 gi dem en fange fri, hvem de bad om.\n15:7 Nu var det en som hette Barabbas; han var kastet i fengsel sammen med nogen opr\u00f8rere som hadde gjort et mord under opr\u00f8ret;\n15:8 og folket kom op og begynte \u00e5 be Pilatus om det som han alltid pleide \u00e5 gj\u00f8re.\n15:9 Da svarte han dem og sa: Vil I jeg skal gi eder j\u00f8denes konge fri?\n15:10 For han visste at det var av avind yppersteprestene hadde overgitt ham til ham.\n15:11 Men yppersteprestene egget folket op til \u00e5 be om at han heller skulde gi dem Barabbas fri.\n15:12 Da svarte Pilatus atter og sa til dem: Hvad vil I da jeg skal gj\u00f8re med ham som I kaller j\u00f8denes konge?\n15:13 De ropte igjen: Korsfest ham!\n15:14 Pilatus sa til dem: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: Korsfest ham!\n15:15 Da nu Pilatus vilde gj\u00f8re folket til lags, gav han dem Barabbas fri og lot Jesus hudstryke og overgav ham til \u00e5 korsfestes.\n15:16 Og stridsmennene f\u00f8rte ham bort, inn i g\u00e5rden, det er borgen, og kalte hele vakten sammen,\n15:17 og de kl\u00e6dde ham i en purpurkappe, og flettet en tornekrone og satte p\u00e5 ham,\n15:18 og begynte \u00e5 hilse ham: V\u00e6r hilset, du j\u00f8denes konge!\n15:19 Og de slo ham i hodet med et r\u00f8r og spyttet p\u00e5 ham og falt p\u00e5 kne og hyldet ham.\n15:20 Og da de hadde spottet ham, tok de purpurkappen av ham og kl\u00e6dde ham i hans egne kl\u00e6r. S\u00e5 f\u00f8rte de ham ut for \u00e5 korsfeste ham.\n15:21 Og det m\u00f8tte dem en mann som kom ute fra landet, Simon fra Kyrene, far til Aleksander og Rufus; ham tvang de til \u00e5 b\u00e6re hans kors.\n15:22 Og de f\u00f8rte ham til stedet Golgata, det er utlagt: Hodeskallestedet,\n15:23 og de gav ham vin med myrra i; men han tok den ikke.\n15:24 Og de korsfestet ham og delte hans kl\u00e6r imellem sig og kastet lodd om hvad hver skulde f\u00e5.\n15:25 Det var den tredje time da de korsfestet ham.\n15:26 Og innskriften med klagem\u00e5let imot ham l\u00f8d: J\u00f8denes konge.\n15:27 Og sammen med ham korsfestet de to r\u00f8vere, en p\u00e5 hans h\u00f8ire og en p\u00e5 hans venstre side;\n15:28 og Skriften blev opfylt, som sier: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn.\n15:29 Og de som gikk forbi, spottet ham, og rystet p\u00e5 hodet og sa: Tvi dig, du som bryter ned templet og bygger det op igjen p\u00e5 tre dager!\n15:30 frels dig selv og stig ned av korset!\n15:31 Likes\u00e5 spottet ogs\u00e5 yppersteprestene ham sig imellem sammen med de skriftl\u00e6rde og sa: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!\n15:32 La nu Messias, Israels konge, stige ned av korset, s\u00e5 vi kan se det og tro! Ogs\u00e5 de som var korsfestet sammen med ham, h\u00e5nte ham.\n15:33 Og da den sjette time var kommet, blev det m\u00f8rke over hele landet like til den niende time.\n15:34 Og ved den niende time ropte Jesus med h\u00f8i r\u00f8st: Elo'i! Elo'i! lama sabaktani? det er utlagt: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?\n15:35 Og da nogen av dem som stod der, h\u00f8rte det, sa de: Se, han roper p\u00e5 Elias!\n15:36 Men en l\u00f8p frem og fylte en svamp med eddik og stakk den p\u00e5 et r\u00f8r og gav ham \u00e5 drikke og sa: Vent, la oss se om Elias kommer for \u00e5 ta ham ned!\n15:37 Men Jesus ropte med h\u00f8i r\u00f8st og ut\u00e5ndet.\n15:38 Og forhenget i templet revnet i to stykker fra \u00f8verst til nederst.\n15:39 Men da h\u00f8vedsmannen, som stod like imot ham, s\u00e5 at han ut\u00e5ndet med et s\u00e5dant rop, sa han: Sannelig, denne mann var Guds S\u00f8nn!\n15:40 Men der var ogs\u00e5 nogen kvinner som s\u00e5 p\u00e5 i frastand; blandt dem var ogs\u00e5 Maria Magdalena og Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome,\n15:41 som hadde fulgt ham og tjent ham da han var i Galilea, og mange andre kvinner som hadde draget op med ham til Jerusalem.\n15:42 Og da det alt var blitt aften - det var beredelses-dagen, det er dagen f\u00f8r sabbaten -\n15:43 kom Josef av Arimatea, en h\u00f8it aktet r\u00e5dsherre, som ogs\u00e5 ventet p\u00e5 Guds rike, og han v\u00e5gde sig til \u00e5 g\u00e5 inn til Pilatus og be om Jesu legeme.\n15:44 Men Pilatus undret sig om han alt skulde v\u00e6re d\u00f8d,\n15:45 og han kalte h\u00f8vedsmannen for sig og spurte ham om det var lenge siden han d\u00f8de; og da han hadde f\u00e5tt det \u00e5 vite av h\u00f8vedsmannen, gav han liket til Josef.\n15:46 Og Josef kj\u00f8pte fint linkl\u00e6de og tok ham ned og sv\u00f8pte ham i linkl\u00e6det og la ham i en grav som var uthugget i klippen, og veltet en sten for d\u00f8ren til graven.\n15:47 Men Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, s\u00e5 hvor han blev lagt.\n16:1 Og da sabbaten var til ende, kj\u00f8pte Maria Magdalena og Maria, Jakobs mor, og Salome velluktende urter for \u00e5 g\u00e5 og salve ham.\n16:2 Og meget tidlig p\u00e5 den f\u00f8rste dag i uken kom de til graven, da solen gikk op.\n16:3 Og de sa til hverandre: Hvem skal velte bort stenen fra d\u00f8ren til graven for oss?\n16:4 Og da de s\u00e5 op, blev de var at stenen var veltet bort; for den var meget stor.\n16:5 Og da de kom inn i graven, s\u00e5 de en ung mann sitte p\u00e5 h\u00f8ire side, kl\u00e6dd i en hvit, sid kjortel; og de blev forferdet.\n16:6 Men han sier til dem: Forferdes ikke! I s\u00f8ker Jesus fra Nasaret, den korsfestede; han er opstanden, han er ikke her; se, der er stedet hvor de la ham.\n16:7 Men g\u00e5 bort og si til hans disipler og til Peter at han g\u00e5r i forveien for eder til Galilea; der skal I se ham, som han har sagt eder.\n16:8 Og de gikk ut og flydde bort fra graven; for beven og forferdelse var kommet over dem; og de talte ikke et ord til nogen; for de fryktet.\n16:9 Men efterat han var opstanden tidlig den f\u00f8rste dag i uken, \u00e5penbarte han sig f\u00f8rst for Maria Magdalena, som han hadde utdrevet syv onde \u00e5nder av.\n16:10 Hun gikk bort og fortalte det til dem som hadde v\u00e6rt med ham og nu s\u00f8rget og gr\u00e5t;\n16:11 og da disse h\u00f8rte at han levde og var blitt sett av henne, trodde de det ikke.\n16:12 Derefter \u00e5penbarte han sig i en annen skikkelse for to av dem, mens de gikk ut p\u00e5 landet.\n16:13 Ogs\u00e5 disse gikk bort og fortalte det til de andre; heller ikke dem trodde de.\n16:14 Men til sist \u00e5penbarte han sig for de elleve selv, mens de satt til bords, og han refset dem for deres vantro og h\u00e5rde hjerte, fordi de ikke hadde trodd dem som hadde sett ham opstanden.\n16:15 Og han sa til dem: G\u00e5 ut i all verden og forkynn evangeliet for all skapningen!\n16:16 Den som tror og blir d\u00f8pt, skal bli frelst; men den som ikke tror, skal bli ford\u00f8mt.\n16:17 Og disse tegn skal f\u00f8lge dem som tror: I mitt navn skal de drive ut onde \u00e5nder, de skal tale med tunger,\n16:18 de skal ta slanger i hendene, og om de drikker noget giftig, skal det ikke skade dem; p\u00e5 syke skal de legge sine hender, og de skal bli helbredet.\n16:19 S\u00e5 blev den Herre Jesus, efterat han hadde talt til dem, optatt til himmelen, og satte sig ved Guds h\u00f8ire h\u00e5nd.\n16:20 Men de gikk ut og forkynte ordet allesteds, og Herren virket med og stadfestet ordet ved de tegn som fulgte med.","title":"Norwegian Bible: Mark","type":"page"}