{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/mat.htm","path":"bib/wb/nor/mat.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/mat.htm","text":"1:1 Jesu Kristi, Davids s\u00f8nns, Abrahams s\u00f8nns \u00e6ttetavle:\n1:2 Abraham fikk s\u00f8nnen Isak; Isak fikk s\u00f8nnen Jakob; Jakob fikk Juda og hans br\u00f8dre;\n1:3 Juda fikk s\u00f8nnene Peres og Serah med Tamar; Peres fikk s\u00f8nnen Hesron; Hesron fikk s\u00f8nnen Ram;\n1:4 Ram fikk s\u00f8nnen Aminadab; Aminadab fikk s\u00f8nnen Nahson; Nahson fikk s\u00f8nnen Salmon;\n1:5 Salmon fikk s\u00f8nnen Boas med Rahab; Boas fikk s\u00f8nnen Obed med Rut; Obed fikk s\u00f8nnen Isai;\n1:6 Isai var far til kong David. David fikk s\u00f8nnen Salomo med Urias hustru;\n1:7 Salomo fikk s\u00f8nnen Rehabeam; Rehabeam fikk s\u00f8nnen Abia; Abia fikk s\u00f8nnen Asa;\n1:8 Asa fikk s\u00f8nnen Josafat; Josafat fikk s\u00f8nnen Joram; Joram fikk s\u00f8nnen Ussias;\n1:9 Ussias fikk s\u00f8nnen Jotam; Jotam fikk s\u00f8nnen Akas; Akas fikk s\u00f8nnen Esekias;\n1:10 Esekias fikk s\u00f8nnen Manasse; Manasse fikk s\u00f8nnen Amon; Amon fikk s\u00f8nnen Josias;\n1:11 Josias fikk Jekonja og hans br\u00f8dre ved den tid da folket blev bortf\u00f8rt til Babylon.\n1:12 Efter bortf\u00f8relsen til Babylon fikk Jekonja s\u00f8nnen Sealtiel; Sealtiel fikk s\u00f8nnen Serubabel;\n1:13 Serubabel fikk s\u00f8nnen Abiud; Abiud fikk s\u00f8nnen Eljakim; Eljakim fikk s\u00f8nnen Asor;\n1:14 Asor fikk s\u00f8nnen Sadok; Sadok fikk s\u00f8nnen Akim; Akim fikk s\u00f8nnen Eliud;\n1:15 Eliud fikk s\u00f8nnen Eleasar; Eleasar fikk s\u00f8nnen Mattan; Mattan fikk s\u00f8nnen Jakob;\n1:16 Jakob var far til Josef, Marias mann, og av henne blev Jesus f\u00f8dt, han som kalles Kristus.\n1:17 S\u00e5ledes er alle \u00e6tt-leddene fra Abraham inntil David fjorten ledd, og fra David inntil bortf\u00f8relsen til Babylon fjorten ledd, og fra bortf\u00f8relsen til Babylon inntil Kristus fjorten ledd.\n1:18 Men med Jesu Kristi f\u00f8dsel gikk det s\u00e5ledes til: Da hans mor Maria var trolovet med Josef, viste det sig, f\u00f8r de var kommet sammen, at hun var fruktsommelig ved den Hellige \u00c5nd.\n1:19 Men Josef, hennes mann, som var rettferdig og ikke vilde f\u00f8re skam over henne, vilde skille sig fra henne i stillhet.\n1:20 Mens han nu grundet p\u00e5 dette, se, da \u00e5penbarte Herrens engel sig for ham i en dr\u00f8m og sa: Josef, Davids s\u00f8nn! frykt ikke for \u00e5 ta din hustru Maria til dig! for det som er avlet i henne, er av den Hellige \u00c5nd;\n1:21 og hun skal f\u00f8de en s\u00f8nn, og du skal kalle ham Jesus; for han skal frelse sitt folk fra deres synder.\n1:22 Men alt dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt av Herren ved profeten, som sier:\n1:23 Se, en jomfru skal bli fruktsommelig og f\u00f8de en s\u00f8nn, og han skal kalles Immanuel, det er utlagt: Gud med oss.\n1:24 Da nu Josef var v\u00e5knet op av s\u00f8vnen, gjorde han som Herrens engel hadde p\u00e5lagt ham, og tok sin hustru til sig.\n1:25 Og han holdt sig ikke til henne f\u00f8r hun hadde f\u00f8dt sin s\u00f8nn, og han kalte ham Jesus.\n2:1 Da Jesus var f\u00f8dt i Betlehem i Judea, i kong Herodes' dager, se, da kom nogen vismenn fra \u00d8sterland til Jerusalem og sa:\n2:2 Hvor er den j\u00f8denes konge som nu er f\u00f8dt? Vi har sett hans stjerne i \u00d8sten og er kommet for \u00e5 tilbede ham.\n2:3 Men da kong Herodes h\u00f8rte det, blev han forferdet, og hele Jerusalem med ham.\n2:4 Og han sammenkalte alle yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde blandt folket og spurte dem hvor Messias skulde f\u00f8des.\n2:5 De sa til ham: I Betlehem i Judea; for s\u00e5 er skrevet ved profeten:\n2:6 Og du Betlehem i Juda land, du er ingenlunde den ringeste blandt h\u00f8vdingene i Juda; for fra dig skal utg\u00e5 en h\u00f8vding som skal v\u00e6re hyrde for mitt folk Israel.\n2:7 Da kalte Herodes hemmelig vismennene til sig og spurte dem n\u00f8ie om tiden da stjernen hadde vist sig;\n2:8 og han sendte dem til Betlehem og sa: G\u00e5 og sp\u00f8r n\u00f8ie om barnet; og n\u00e5r I har funnet det, da si mig til, forat ogs\u00e5 jeg kan komme og tilbede det!\n2:9 Da de hadde h\u00f8rt kongens ord, drog de avsted; og se, stjernen som de hadde sett i \u00d8sten, gikk foran dem, inntil den kom og blev st\u00e5ende over det sted hvor barnet var.\n2:10 Og da de s\u00e5 stjernen, blev de over all m\u00e5te glade.\n2:11 Og de gikk inn i huset og s\u00e5 barnet med Maria, dets mor, og de falt ned og tilbad det, og oplot sine gjemmer og bar frem gaver til det: gull og r\u00f8kelse og myrra.\n2:12 Og da de var blitt varslet av Gud i en dr\u00f8m at de ikke skulde vende tilbake til Herodes, drog de en annen vei bort til sitt land.\n2:13 Men da de hadde draget bort, se, da \u00e5penbarer Herrens engel sig i en dr\u00f8m for Josef og sier: St\u00e5 op, ta barnet og dets mor og fly til Egypten, og bli der inntil jeg sier dig til! for Herodes vil s\u00f8ke efter barnet for \u00e5 drepe det.\n2:14 Da stod han op og tok barnet og dets mor om natten og drog bort til Egypten,\n2:15 og han blev der til Herodes' d\u00f8d, forat det skulde opfylles som er talt av Herren ved profeten, som sier: Fra Egypten kalte jeg min s\u00f8nn.\n2:16 Da Herodes nu s\u00e5 at han var blitt narret av vismennene, blev han meget vred, og han sendte bud og lot drepe alle de guttebarn som var i Betlehem og alt landet deromkring, fra to \u00e5r og derunder, efter den tid han n\u00f8ie hadde utspurt av vismennene.\n2:17 Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias, som sier:\n2:18 En r\u00f8st blev h\u00f8rt i Rama, gr\u00e5t og stor klage; Rakel gr\u00e5t over sine barn og vilde ikke la sig tr\u00f8ste, for de er ikke mere til.\n2:19 Men da Herodes var d\u00f8d, se, da \u00e5penbarer Herrens engel sig i en dr\u00f8m for Josef i Egypten og sier:\n2:20 St\u00e5 op, ta barnet og dets mor og dra til Israels land! for de er d\u00f8de som stod barnet efter livet.\n2:21 Og han stod op og tok barnet og dets mor og kom til Israels land.\n2:22 Men da han h\u00f8rte at Arkelaus var konge i Judea efter sin far Herodes, fryktet han for \u00e5 dra dit; men han blev varslet av Gud i en dr\u00f8m og drog bort til Galilea.\n2:23 Og han kom og tok bolig i en by som heter Nasaret, forat det skulde opfylles som er talt ved profetene, at han skal kalles en nasareer.\n3:1 I de dager stod d\u00f8peren Johannes frem og forkynte i Judeas \u00f8rken\n3:2 og sa: Omvend eder; for himlenes rike er kommet n\u00e6r!\n3:3 For det er ham profeten Esaias taler om n\u00e5r han sier: Det er en r\u00f8st av en som roper i \u00f8rkenen: Rydd Herrens vei, gj\u00f8r hans stier jevne!\n3:4 Men Johannes hadde kl\u00e6debon av kamelh\u00e5r og l\u00e6rbelte om sin lend, og hans mat var gresshopper og vill honning.\n3:5 Da drog Jerusalem og hele Judea og hele landet om Jordan ut til ham,\n3:6 og de blev d\u00f8pt av ham i elven Jordan, idet de bekjente sine synder.\n3:7 Men da han s\u00e5 mange av fariseerne og sadduseerne komme til hans d\u00e5p, sa han til dem: Ormeyngel! hvem l\u00e6rte eder \u00e5 fly for den kommende vrede?\n3:8 B\u00e6r derfor frukt som er omvendelsen verdig,\n3:9 og tro ikke at I kan si ved eder selv: Vi har Abraham til far! for jeg sier eder at Gud kan opvekke Abraham barn av disse stener.\n3:10 \u00d8ksen ligger allerede ved roten av tr\u00e6rne; derfor blir hvert tre som ikke b\u00e6rer god frukt, hugget ned og kastet p\u00e5 ilden.\n3:11 Jeg d\u00f8per eder med vann til omvendelse; men han som kommer efter mig, er sterkere enn jeg, han hvis sko jeg ikke er verdig til \u00e5 b\u00e6re; han skal d\u00f8pe eder med den Hellige \u00c5nd og ild;\n3:12 han har sin kasteskovl i sin h\u00e5nd, og han skal rense sin l\u00e5ve og samle sin hvete i laden, men agnene skal han brenne op med uslukkelig ild.\n3:13 Da kom Jesus fra Galilea til Jordan til Johannes for \u00e5 bli d\u00f8pt av ham.\n3:14 Men han nektet ham det og sa: Jeg trenger til \u00e5 bli d\u00f8pt av dig, og du kommer til mig?\n3:15 Men Jesus svarte og sa til ham: La det nu skje! for s\u00e5ledes s\u00f8mmer det sig for oss \u00e5 fullbyrde all rettferdighet. Da lot han det skje.\n3:16 Men da Jesus var d\u00f8pt, steg han straks op av vannet, og se, himmelen \u00e5pnet sig for ham, og han s\u00e5 Guds \u00c5nd fare ned som en due og komme over ham.\n3:17 Og se, det kom en r\u00f8st fra himmelen, som sa: Dette er min S\u00f8nn, den elskede, i hvem jeg har velbehag.\n4:1 Da blev Jesus av \u00c5nden f\u00f8rt ut i \u00f8rkenen for \u00e5 fristes av djevelen.\n4:2 Og da han hadde fastet firti dager og firti netter, blev han til sist hungrig.\n4:3 Og fristeren kom til ham og sa: Er du Guds S\u00f8nn, da si at disse stener skal bli til br\u00f8d!\n4:4 Men han svarte og sa: Det er skrevet: Mennesket lever ikke av br\u00f8d alene, men av hvert ord som g\u00e5r ut av Guds munn.\n4:5 Da tok djevelen ham med sig til den hellige stad og stilte ham p\u00e5 templets tinde, og sa til ham:\n4:6 Er du Guds S\u00f8nn, da kast dig ned! for det er skrevet: Han skal gi sine engler befaling om dig, og de skal b\u00e6re dig p\u00e5 hendene, forat du ikke skal st\u00f8te din fot p\u00e5 nogen sten.\n4:7 Jesus sa til ham: Det er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.\n4:8 Atter tok djevelen ham med op p\u00e5 et meget h\u00f8it fjell og viste ham alle verdens riker og deres herlighet og sa til ham:\n4:9 Alt dette vil jeg gi dig hvis du vil falle ned og tilbede mig.\n4:10 Da sa Jesus til ham: Bort fra mig, Satan! for det er skrevet: Herren din Gud skal du tilbede, og ham alene skal du tjene.\n4:11 Da forlot djevelen ham, og se, engler kom til ham og tjente ham.\n4:12 Men da han fikk h\u00f8re at Johannes var kastet i fengsel, drog han bort til Galilea.\n4:13 Og han forlot Nasaret og kom og tok bolig i Kapernaum ved sj\u00f8en, i Sebulons og Naftalis landemerker,\n4:14 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier:\n4:15 Sebulons land og Naftalis land ved sj\u00f8en, landet p\u00e5 hin side Jordan, hedningenes Galilea,\n4:16 det folk som satt i m\u00f8rke, har sett et stort lys, og for dem som satt i d\u00f8dens land og skygge, for dem er et lys oprunnet.\n4:17 Fra den tid begynte Jesus \u00e5 forkynne og si: Omvend eder; for himlenes rike er kommet n\u00e6r!\n4:18 Men da han vandret ved den Galileiske Sj\u00f8, s\u00e5 han to br\u00f8dre, Simon, som kalles Peter, og hans bror Andreas, i ferd med \u00e5 kaste garn i sj\u00f8en; for de var fiskere;\n4:19 og han sa til dem: F\u00f8lg mig, s\u00e5 vil jeg gj\u00f8re eder til menneskefiskere!\n4:20 Og de forlot straks sine garn og fulgte ham.\n4:21 Og da han gikk videre frem, s\u00e5 han to andre br\u00f8dre, Jakob, Sebedeus' s\u00f8nn, og hans bror Johannes, sitte i b\u00e5ten med sin far Sebedeus, i ferd med \u00e5 b\u00f8te sine garn, og han kalte dem.\n4:22 Og de forlot straks b\u00e5ten og sin far og fulgte ham.\n4:23 Og Jesus gikk omkring i hele Galilea og l\u00e6rte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skr\u00f8pelighet blandt folket,\n4:24 og ryktet om ham kom ut over hele Syria, og de f\u00f8rte til ham alle dem som hadde ondt og led av alle slags sykdommer og plager, b\u00e5de besatte og m\u00e5nesyke og verkbrudne, og han helbredet dem.\n4:25 Og meget folk fulgte ham fra Galilea og Dekapolis og Jerusalem og Judea og landet hinsides Jordan.\n5:1 Og da han s\u00e5 folket, gikk han op fjellet, og da han hadde satt sig, kom hans disipler til ham.\n5:2 Og han oplot sin munn, l\u00e6rte dem og sa:\n5:3 Salige er de fattige i \u00e5nden; for himlenes rike er deres.\n5:4 Salige er de som s\u00f8rger; for de skal tr\u00f8stes.\n5:5 Salige er de saktmodige; for de skal arve jorden.\n5:6 Salige er de som hungrer og t\u00f8rster efter rettferdighet; for de skal mettes.\n5:7 Salige er de barmhjertige; for de skal finne barmhjertighet.\n5:8 Salige er de rene av hjertet; for de skal se Gud.\n5:9 Salige er de fredsommelige; for de skal kalles Guds barn.\n5:10 Salige er de som er forfulgt for rettferdighets skyld; for himlenes rike er deres.\n5:11 Salige er I n\u00e5r de spotter og forf\u00f8lger eder og lyver eder alleh\u00e5nde ondt p\u00e5 for min skyld.\n5:12 Gled og fryd eder! for eders l\u00f8nn er stor i himmelen; for s\u00e5ledes forfulgte de profetene f\u00f8r eder.\n5:13 I er jordens salt; men n\u00e5r saltet mister sin kraft, hvad skal det s\u00e5 saltes med? Det duer ikke lenger til noget, uten til \u00e5 kastes ut og tredes ned av menneskene.\n5:14 I er verdens lys; en by som ligger p\u00e5 et fjell, kan ikke skjules;\n5:15 en tender heller ikke et lys og setter det under en skjeppe, men i staken; s\u00e5 skinner det for alle i huset.\n5:16 La s\u00e5ledes eders lys skinne for menneskene, forat de kan se eders gode gjerninger og prise eders Fader i himmelen!\n5:17 I m\u00e5 ikke tro at jeg er kommet for \u00e5 opheve loven eller profetene; jeg er ikke kommet for \u00e5 opheve, men for \u00e5 opfylle.\n5:18 For sannelig sier jeg eder: F\u00f8r himmel og jord forg\u00e5r, skal ikke den minste bokstav eller en eneste t\u00f8ddel forg\u00e5 av loven, f\u00f8r det er skjedd alt sammen.\n5:19 Derfor, den som bryter et eneste av disse minste bud og l\u00e6rer menneskene s\u00e5ledes, han skal kalles den minste i himlenes rike; men den som holder dem og l\u00e6rer andre dem, han skal kalles stor i himlenes rike.\n5:20 For jeg sier eder: Dersom eders rettferdighet ikke overg\u00e5r de skriftl\u00e6rdes og fariseernes, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.\n5:21 I har h\u00f8rt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sl\u00e5 ihjel, men den som sl\u00e5r ihjel, skal v\u00e6re skyldig for dommen.\n5:22 Men jeg sier eder at hver den som blir vred p\u00e5 sin bror uten grunn, skal v\u00e6re skyldig for dommen; men den som sier til sin bror: Raka! skal v\u00e6re skyldig for r\u00e5det; men den som sier: Du d\u00e5re! skal v\u00e6re skyldig til helvedes ild.\n5:23 Derfor, n\u00e5r du b\u00e6rer ditt offer frem til alteret, og der kommer i hu at din bror har noget imot dig,\n5:24 s\u00e5 la ditt offer ligge der foran alteret, og g\u00e5 f\u00f8rst bort og forlik dig med din bror, og kom s\u00e5 og b\u00e6r ditt offer frem!\n5:25 Skynd dig \u00e5 v\u00e6re f\u00f8ielig mot din motstander s\u00e5 lenge du er med ham p\u00e5 veien, forat ikke motstanderen skal overgi dig til dommeren, og dommeren overgi dig til tjeneren, og du bli kastet i fengsel.\n5:26 Sannelig sier jeg dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra f\u00f8r du har betalt den siste \u00f8re.\n5:27 I har h\u00f8rt at det er sagt: Du skal ikke drive hor.\n5:28 Men jeg sier eder at hver den som ser p\u00e5 en kvinne for \u00e5 begj\u00e6re henne, har alt drevet hor med henne i sitt hjerte.\n5:29 Om ditt h\u00f8ire \u00f8ie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer g\u00e5r tapt enn at hele ditt legeme blir kastet i helvede.\n5:30 Og dersom din h\u00f8ire h\u00e5nd frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer g\u00e5r tapt enn at hele ditt legeme kommer i helvede.\n5:31 Det er sagt: Den som skiller sig fra sin hustru, skal gi henne skilsmissebrev.\n5:32 Men jeg sier eder at hver den som skiller sig fra sin hustru uten for hors skyld, han volder at hun driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.\n5:33 Atter har I h\u00f8rt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falsk ed, men du skal holde dine eder for Herren.\n5:34 Men jeg sier eder at I aldeles ikke skal sverge, hverken ved himmelen, for den er Guds trone,\n5:35 eller ved jorden, for den er hans fotskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges stad.\n5:36 Heller ikke skal du sverge ved ditt hode; for du kan ikke gj\u00f8re ett h\u00e5r hvitt eller sort.\n5:37 Men eders tale skal v\u00e6re ja, ja, nei, nei; det som er mere enn dette, er av det onde.\n5:38 I har h\u00f8rt at det er sagt: \u00d8ie for \u00f8ie, og tann for tann!\n5:39 Men jeg sier eder at I ikke skal sette eder imot den som er ond mot eder; men om nogen sl\u00e5r dig p\u00e5 ditt h\u00f8ire kinn, da vend ogs\u00e5 det andre til ham,\n5:40 og om nogen vil f\u00f8re sak mot dig og ta din kjortel, da la ham ogs\u00e5 f\u00e5 kappen,\n5:41 og om nogen tvinger dig til \u00e5 g\u00e5 en mil, da g\u00e5 to med ham.\n5:42 Gi den som ber dig, og vend dig ikke bort fra den som vil l\u00e5ne av dig.\n5:43 I har h\u00f8rt at det er sagt: Du skal elske din n\u00e6ste og hate din fiende.\n5:44 Men jeg sier eder: Elsk eders fiender, velsign dem som forbanner eder, gj\u00f8r vel imot dem som hater eder, og bed for dem som forf\u00f8lger eder,\n5:45 forat I kan bli eders himmelske Faders barn; for han lar sin sol g\u00e5 op over onde og gode, og lar det regne over rettferdige og urettferdige.\n5:46 For om I elsker dem som elsker eder, hvad l\u00f8nn har I da? Gj\u00f8r ikke ogs\u00e5 tolderne det samme?\n5:47 Og om I hilser bare p\u00e5 eders br\u00f8dre, hvad stort gj\u00f8r I da? Gj\u00f8r ikke ogs\u00e5 hedningene det samme?\n5:48 Derfor skal I v\u00e6re fullkomne, likesom eders himmelske Fader er fullkommen.\n6:1 Ta eder i vare at I ikke ut\u00f8ver eders rettferdighet for menneskenes \u00f8ine, for \u00e5 sees av dem; ellers har I ingen l\u00f8nn hos eders Fader i himmelen.\n6:2 Derfor, n\u00e5r du gir almisse, da skal du ikke la bl\u00e5se i basun for dig, som hyklerne gj\u00f8r i synagogene og p\u00e5 gatene, for \u00e5 \u00e6res av menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede f\u00e5tt sin l\u00f8nn.\n6:3 Men n\u00e5r du gir almisse, da la ikke din venstre h\u00e5nd vite hvad din h\u00f8ire gj\u00f8r,\n6:4 forat din almisse kan v\u00e6re i l\u00f8nndom, og din Fader, som ser i l\u00f8nndom, han skal l\u00f8nne dig i det \u00e5penbare.\n6:5 Og n\u00e5r I beder, skal I ikke v\u00e6re som hyklerne; for de vil gjerne st\u00e5 og bede i synagogene og p\u00e5 gatehj\u00f8rnene, for \u00e5 vise sig for menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede f\u00e5tt sin l\u00f8nn.\n6:6 Men du, n\u00e5r du beder, da g\u00e5 inn i ditt l\u00f8nnkammer og lukk din d\u00f8r og bed til din Fader, som er i l\u00f8nndom, og din Fader, som ser i l\u00f8nndom, han skal l\u00f8nne dig i det \u00e5penbare.\n6:7 Og n\u00e5r I beder, skal I ikke ramse op mange ord som hedningene; for de tror at de blir b\u00f8nnh\u00f8rt n\u00e5r de bruker mange ord.\n6:8 Gj\u00f8r derfor ikke som de! for eders Fader vet hvad I trenger til, f\u00f8r I beder ham.\n6:9 Derfor skal I bede s\u00e5ledes: Fader v\u00e5r, du som er i himmelen! Helliget vorde ditt navn;\n6:10 komme ditt rike; skje din vilje, som i himmelen, s\u00e5 og p\u00e5 jorden;\n6:11 gi oss idag v\u00e5rt daglige br\u00f8d;\n6:12 og forlat oss v\u00e5r skyld, som vi og forlater v\u00e5re skyldnere;\n6:13 og led oss ikke inn i fristelse; men fri oss fra det onde. For riket er ditt, og makten og \u00e6ren i evighet. Amen.\n6:14 For dersom I forlater menneskene deres overtredelser, da skal eders himmelske Fader ogs\u00e5 forlate eder;\n6:15 men dersom I ikke forlater menneskene deres overtredelser, da skal heller ikke eders Fader forlate eders overtredelser.\n6:16 N\u00e5r I faster, da skal I ikke g\u00e5 med m\u00f8rkt \u00e5syn som hyklerne; for de gj\u00f8r sitt ansikt ukjennelig, forat menneskene skal se at de faster; sannelig sier jeg eder: De har allerede f\u00e5tt sin l\u00f8nn.\n6:17 Men du, n\u00e5r du faster, da salv ditt hode og vask ditt ansikt,\n6:18 forat ikke menneskene skal se at du faster, men din Fader, som er i l\u00f8nndom; og din Fader, som ser i l\u00f8nndom, skal l\u00f8nne dig.\n6:19 Samle eder ikke skatter p\u00e5 jorden, hvor m\u00f8ll og rust t\u00e6rer, og hvor tyver bryter inn og stjeler;\n6:20 men samle eder skatter i himmelen, hvor hverken m\u00f8ll eller rust t\u00e6rer, og hvor tyver ikke bryter inn og stjeler!\n6:21 For hvor din skatt er, der vil ogs\u00e5 ditt hjerte v\u00e6re.\n6:22 \u00d8iet er legemets lys; er ditt \u00f8ie friskt, da blir hele ditt legeme lyst;\n6:23 men er ditt \u00f8ie sykt, da blir hele ditt legeme m\u00f8rkt. Er alts\u00e5 lyset i dig m\u00f8rke, hvor stort blir da m\u00f8rket!\n6:24 Ingen kan tjene to herrer; for han vil enten hate den ene og elske den andre, eller holde sig til den ene og forakte den andre; I kan ikke tjene Gud og mammon.\n6:25 Derfor sier jeg eder: V\u00e6r ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete og hvad I skal drikke, eller for eders legeme, hvad I skal kl\u00e6 eder med! Er ikke livet mere enn maten, og legemet mere enn kl\u00e6rne?\n6:26 Se p\u00e5 himmelens fugler: De s\u00e5r ikke, de h\u00f8ster ikke, de samler ikke i lader, og eders himmelske Fader f\u00f8r dem allikevel. Er ikke I meget mere enn de?\n6:27 Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?\n6:28 Og hvorfor er I bekymret for kl\u00e6rne? Akt p\u00e5 liljene p\u00e5 marken, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke;\n6:29 men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var kl\u00e6dd som en av dem.\n6:30 Men kl\u00e6r Gud s\u00e5ledes gresset p\u00e5 marken, som st\u00e5r idag og imorgen kastes i ovnen, skal han da ikke meget mere kl\u00e6 eder, I lite troende?\n6:31 Derfor skal I ikke v\u00e6re bekymret og si: Hvad skal vi ete, eller hvad skal vi drikke, eller hvad skal vi kl\u00e6 oss med?\n6:32 For alt slikt s\u00f8ker hedningene efter, og eders himmelske Fader vet at I trenger til alt dette.\n6:33 Men s\u00f8k f\u00f8rst Guds rike og hans rettferdighet, s\u00e5 skal I f\u00e5 alt dette i tilgift!\n6:34 V\u00e6r alts\u00e5 ikke bekymret for den dag imorgen! for den dag imorgen skal bekymre sig for sig selv; hver dag har nok med sin egen plage.\n7:1 D\u00f8m ikke, forat I ikke skal d\u00f8mmes! for med den samme dom som I d\u00f8mmer med, skal I d\u00f8mmes,\n7:2 og med det samme m\u00e5l som I m\u00e5ler med, skal eder m\u00e5les igjen.\n7:3 Hvorfor ser du splinten i din brors \u00f8ie, men bjelken i ditt eget \u00f8ie blir du ikke var?\n7:4 Eller hvorledes kan du si til din bror: La mig dra splinten ut av ditt \u00f8ie? og se, det er en bjelke i ditt eget \u00f8ie!\n7:5 Du hykler! dra f\u00f8rst bjelken ut av ditt eget \u00f8ie, s\u00e5 kan du se \u00e5 dra splinten ut av din brors \u00f8ie!\n7:6 Gi ikke hundene det hellige, og kast ikke eders perler for svinene, forat de ikke skal tr\u00e5 dem ned med sine f\u00f8tter og vende sig om og s\u00f8nderrive eder.\n7:7 Bed, s\u00e5 skal eder gis, let, s\u00e5 skal I finne, bank p\u00e5, s\u00e5 skal det lukkes op for eder!\n7:8 For hver den som beder, han f\u00e5r, og den som leter, han finner, og den som banker p\u00e5, for ham skal det lukkes op.\n7:9 Eller hvilket menneske iblandt eder er det vel som vil gi sin s\u00f8nn en sten n\u00e5r han ber ham om br\u00f8d,\n7:10 eller vil gi ham en orm n\u00e5r han ber om en fisk?\n7:11 Dersom da I, som er onde, vet \u00e5 gi eders barn gode gaver, hvor meget mere skal da eders Fader i himmelen gi dem gode gaver som beder ham!\n7:12 Derfor, alt det I vil at menneskene skal gj\u00f8re imot eder, det skal ogs\u00e5 I gj\u00f8re imot dem; for dette er loven og profetene.\n7:13 G\u00e5 inn gjennem den trange port! for den port er vid, og den vei er bred som f\u00f8rer til fortapelsen, og mange er de som g\u00e5r inn gjennem den;\n7:14 for den port er trang, og den vei er smal som f\u00f8rer til livet, og f\u00e5 er de som finner den.\n7:15 Men vokt eder for de falske profeter, som kommer til eder i f\u00e5rekl\u00e6r, men innvortes er glupende ulver!\n7:16 Av deres frukter skal I kjenne dem; kan en vel sanke vindruer av tornebusker eller fiken av tistler?\n7:17 S\u00e5ledes b\u00e6rer hvert godt tre gode frukter, men det d\u00e5rlige tre b\u00e6rer onde frukter.\n7:18 Et godt tre kan ikke b\u00e6re onde frukter, og et d\u00e5rlig tre kan ikke b\u00e6re gode frukter.\n7:19 Hvert tre som ikke b\u00e6rer god frukt, blir hugget ned og kastet p\u00e5 ilden.\n7:20 Derfor skal I kjenne dem av deres frukter.\n7:21 Ikke enhver som sier til mig: Herre! Herre! skal komme inn i himlenes rike, men den som gj\u00f8r min himmelske Faders vilje.\n7:22 Mange skal si til mig p\u00e5 hin dag: Herre! Herre! har vi ikke talt profetisk ved ditt navn, og utdrevet onde \u00e5nder ved ditt navn, og gjort mange kraftige gjerninger ved ditt navn?\n7:23 Og da skal jeg vidne for dem: Jeg har aldri kjent eder; vik bort fra mig, I som gjorde urett!\n7:24 Derfor, hver den som h\u00f8rer disse mine ord og gj\u00f8r efter dem, han blir lik en forstandig mann, som bygget sitt hus p\u00e5 fjell;\n7:25 og skyllregnet falt, og flommen kom, og vindene bl\u00e5ste og slo imot dette hus, men det falt ikke; for det var grunnlagt p\u00e5 fjell.\n7:26 Og hver den som h\u00f8rer disse mine ord og ikke gj\u00f8r efter dem, han blir lik en uforstandig mann, som bygget sitt hus p\u00e5 sand;\n7:27 og skyllregnet falt, og flommen kom, og vindene bl\u00e5ste og slo imot dette hus, og det falt, og dets fall var stort!\n7:28 Og da Jesus hadde endt denne tale, da var folket sl\u00e5tt av forundring over hans l\u00e6re;\n7:29 for han l\u00e6rte dem som en som hadde myndighet, og ikke som deres skriftl\u00e6rde.\n8:1 Da han gikk ned av fjellet, fulgte meget folk ham.\n8:2 Og se, en spedalsk kom og falt ned for ham og sa: Herre! om du vil, s\u00e5 kan du rense mig.\n8:3 Og han rakte h\u00e5nden ut, r\u00f8rte ved ham og sa: Jeg vil; bli ren! Og straks blev han renset for sin spedalskhet.\n8:4 Og Jesus sa til ham: Se til at du ikke sier det til nogen; men g\u00e5 og te dig for presten, og b\u00e6r frem det offer Moses har p\u00e5budt, til et vidnesbyrd for dem!\n8:5 Men da han gikk inn i Kapernaum, kom en h\u00f8vedsmann til ham og bad ham og sa:\n8:6 Herre! min dreng ligger verkbrudden hjemme og pines forferdelig.\n8:7 Jesus sa til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.\n8:8 Men h\u00f8vedsmannen svarte og sa: Herre! Jeg er for ringe til at du skal g\u00e5 inn under mitt tak; men si bare et ord, s\u00e5 blir min dreng helbredet!\n8:9 For jeg er ogs\u00e5 en mann som st\u00e5r under overordnede, men har stridsmenn under mig igjen; og sier jeg til den ene: G\u00e5! s\u00e5 g\u00e5r han, og til en annen: Kom! s\u00e5 kommer han, og til min tjener: Gj\u00f8r dette! s\u00e5 gj\u00f8r han det.\n8:10 Men da Jesus h\u00f8rte dette, undret han sig, og sa til dem som fulgte ham: Sannelig sier jeg eder: Ikke engang i Israel har jeg funnet s\u00e5 stor en tro.\n8:11 Men jeg sier eder at mange skal komme fra \u00f8st og vest og sitte til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rike;\n8:12 men rikets barn skal kastes ut i m\u00f8rket utenfor; der skal v\u00e6re gr\u00e5t og tenners gnidsel.\n8:13 Og Jesus sa til h\u00f8vedsmannen: G\u00e5 bort; dig skje som du har trodd! Og hans dreng blev helbredet i den samme stund.\n8:14 Og da Jesus kom inn i Peters hus, s\u00e5 han at hans svigermor l\u00e5 til sengs og hadde feber;\n8:15 og han r\u00f8rte ved hennes h\u00e5nd, og feberen forlot henne; og hun stod op og tjente ham.\n8:16 Men da det var blitt aften, f\u00f8rte de til ham mange besatte, og han drev \u00e5ndene ut med et ord, og alle dem som hadde ondt, helbredet han,\n8:17 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier: Han tok v\u00e5re skr\u00f8peligheter p\u00e5 sig og bar v\u00e5re sykdommer.\n8:18 Men da Jesus s\u00e5 meget folk omkring sig, b\u00f8d han disiplene \u00e5 fare med ham over til hin side.\n8:19 Og en skriftl\u00e6rd kom og sa til ham: Mester! Jeg vil f\u00f8lge dig hvorhen du g\u00e5r.\n8:20 Og Jesus sa til ham: Revene har huler, og himmelens fugler reder; men Menneskes\u00f8nnen har ikke det han kan helle sitt hode til.\n8:21 Men en annen, en av hans disipler, sa til ham: Herre! gi mig f\u00f8rst lov til \u00e5 g\u00e5 bort og begrave min far!\n8:22 Men Jesus sa til ham: F\u00f8lg mig, og la de d\u00f8de begrave sine d\u00f8de!\n8:23 Han gikk da i b\u00e5ten, og hans disipler fulgte ham.\n8:24 Og se, det blev en stor storm p\u00e5 sj\u00f8en, s\u00e5 at b\u00e5ten skjultes av b\u00f8lgene; men han sov.\n8:25 Da gikk disiplene til ham og vekket ham og sa: Herre, frels! vi g\u00e5r under.\n8:26 Og han sa til dem: Hvorfor er I redde, I lite troende? S\u00e5 stod han op og truet vindene og sj\u00f8en, og det blev blikkstille.\n8:27 Men mennene undret sig og sa: Hvad er dette for en, som b\u00e5de vindene og sj\u00f8en er lydige?\n8:28 Og da han kom over p\u00e5 hin side, til gadarenernes bygd, m\u00f8tte der ham to besatte, som kom ut av gravene, meget ville, s\u00e5 ingen var i stand til \u00e5 komme frem den vei.\n8:29 Og se, de ropte: Hvad har vi med dig \u00e5 gj\u00f8re, du Guds S\u00f8nn? Er du kommet hit for \u00e5 pine oss f\u00f8r tiden?\n8:30 Men et langt stykke fra dem gikk en stor svinehjord og beitet;\n8:31 og de onde \u00e5nder bad ham: Dersom du driver oss ut, da gi oss lov til \u00e5 fare inn i svinehjorden!\n8:32 Og han sa til dem: Far avsted! Og de f\u00f3r ut og f\u00f3r i svinene. Og se, hele hjorden styrtet sig ut over stupet ned i sj\u00f8en og d\u00f8de i vannet.\n8:33 Men gj\u00e6terne tok flukten og kom inn i byen og fortalte alt sammen, og sa hvorledes det var g\u00e5tt med de besatte.\n8:34 Og se, hele byen kom ut og m\u00f8tte Jesus, og da de s\u00e5 ham, bad de ham g\u00e5 bort fra deres landemerker.\n9:1 Og han gikk i b\u00e5ten og f\u00f3r over og kom til sin egen by.\n9:2 Og se, de f\u00f8rte til ham en mann som var verkbrudden, og som l\u00e5 p\u00e5 en seng; og da Jesus s\u00e5 deres tro, sa han til den verkbrudne: V\u00e6r frimodig, s\u00f8nn! dine synder er dig forlatt.\n9:3 Og se, nogen av de skriftl\u00e6rde sa ved sig selv: Denne spotter Gud.\n9:4 Da Jesus s\u00e5 deres tanker, sa han: Hvorfor tenker I s\u00e5 ondt i eders hjerter?\n9:5 For hvad er lettest, enten \u00e5 si: Dine synder er dig forlatt, eller \u00e5 si: St\u00e5 op og g\u00e5?\n9:6 Men forat I skal vite at Menneskes\u00f8nnen har makt p\u00e5 jorden til \u00e5 forlate synder - da sier han til den verkbrudne: St\u00e5 op og ta din seng og g\u00e5 hjem til ditt hus!\n9:7 Og han stod op og gikk hjem til sitt hus.\n9:8 Men da folket s\u00e5 det, blev de forferdet og priste Gud, som hadde gitt mennesker en s\u00e5dan makt.\n9:9 Og da Jesus gikk videre derfra, s\u00e5 han en mann ved navn Matteus sitte p\u00e5 tollboden; og han sa til ham: F\u00f8lg mig! Og han stod op og fulgte ham.\n9:10 Og det skjedde da han satt til bords i hans hus, se, da kom mange toldere og syndere og satt til bords med Jesus og hans disipler.\n9:11 Og da fariseerne s\u00e5 det, sa de til hans disipler: Hvorfor eter eders mester med toldere og syndere?\n9:12 Men da Jesus h\u00f8rte det, sa han: De friske trenger ikke til l\u00e6ge, men de som har ondt.\n9:13 Men g\u00e5 bort og l\u00e6r hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer. For jeg er ikke kommet for \u00e5 kalle rettferdige, men for \u00e5 kalle syndere.\n9:14 Da kom Johannes' disipler til ham og sa: Hvorfor faster vi og fariseerne s\u00e5 meget, men dine disipler faster ikke?\n9:15 Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene s\u00f8rge s\u00e5 lenge brudgommen er hos dem? Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste.\n9:16 Ingen setter en lapp av ukrympet t\u00f8i p\u00e5 et gammelt kl\u00e6debon; for lappen river med sig et stykke av kl\u00e6debonet, og riften blir verre.\n9:17 Heller ikke fyller de ny vin i gamle skinnsekker; ellers revner sekkene, og vinen spilles, og sekkene \u00f8delegges; men de fyller ny vin i nye skinnsekker, s\u00e5 blir begge deler berget.\n9:18 Mens han talte dette til dem, se, da kom en synagoge-forstander og falt ned for ham og sa: Min datter er nettop d\u00f8d; men kom og legg din h\u00e5nd p\u00e5 henne, s\u00e5 vil hun leve.\n9:19 Og Jesus stod op og fulgte ham, og hans disipler gikk med.\n9:20 Og se, en kvinne som hadde hatt blodsott i tolv \u00e5r, tr\u00e5dte til bakfra og r\u00f8rte ved det ytterste av hans kl\u00e6debon;\n9:21 for hun sa ved sig selv: Kan jeg bare f\u00e5 r\u00f8re ved hans kl\u00e6debon, s\u00e5 blir jeg helbredet.\n9:22 Men han vendte sig om, og da han s\u00e5 henne, sa han: V\u00e6r frimodig, datter! din tro har frelst dig. Og kvinnen blev helbredet fra samme stund.\n9:23 Og da Jesus kom inn i synagoge-forstanderens hus og s\u00e5 fl\u00f8itespillerne og hopen som larmet, sa han til dem:\n9:24 G\u00e5 bort! Piken er ikke d\u00f8d; hun sover. Og de lo ham ut.\n9:25 Men da han hadde drevet hopen ut, gikk han inn og tok henne ved h\u00e5nden; og piken stod op.\n9:26 Og ryktet om dette kom ut i hele landet deromkring.\n9:27 Og da Jesus gikk derfra, fulgte der ham to blinde, som ropte: Miskunn dig over oss, du Davids s\u00f8nn!\n9:28 Og da han var kommet inn i huset, gikk de blinde til ham og Jesus sa til dem: Tror I at jeg kan gj\u00f8re dette? De sa til ham: Ja, Herre!\n9:29 Da r\u00f8rte han ved deres \u00f8ine og sa: Det skje eder efter eders tro!\n9:30 Og deres \u00f8ine blev oplatt. Og Jesus talte strengt til dem og sa: Se til at ingen f\u00e5r vite det!\n9:31 Men de gikk ut og utbredte ryktet om ham i hele landet deromkring.\n9:32 Da nu disse gikk bort, se, da f\u00f8rte de til ham et stumt menneske, som var besatt.\n9:33 Og da den onde \u00e5nd var drevet ut, talte den stumme. Og folket undret sig og sa: Aldri har slikt v\u00e6rt sett i Israel.\n9:34 Men fariseerne sa: Det er ved de onde \u00e5nders fyrste han driver de onde \u00e5nder ut.\n9:35 Og Jesus gikk omkring i alle byene og landsbyene og l\u00e6rte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skr\u00f8pelighet.\n9:36 Og da han s\u00e5 folket, ynkedes han inderlig over dem; for de var ille medfarne og forkomne, lik f\u00e5r som ikke har hyrde.\n9:37 Da sa han til sine disipler: H\u00f8sten er stor, men arbeiderne f\u00e5;\n9:38 bed derfor h\u00f8stens herre at han vil drive arbeidere ut til sin h\u00f8st!\n10:1 Og han kalte sine tolv disipler til sig og gav dem makt over urene \u00e5nder, til \u00e5 drive dem ut, og til \u00e5 helbrede all sykdom og all skr\u00f8pelighet.\n10:2 Men dette er de tolv apostlers navn: F\u00f8rst Simon, som kalles Peter, og Andreas, hans bror; Jakob, Sebedeus' s\u00f8nn, og Johannes, hans bror;\n10:3 Filip og Bartolomeus; Tomas og Matteus, tolderen; Jakob, Alfeus' s\u00f8nn, og Lebbeus med tilnavnet Taddeus;\n10:4 Simon Kananeus og Judas Iskariot, han som forr\u00e5dte ham.\n10:5 Disse tolv sendte Jesus ut og b\u00f8d dem: G\u00e5 ikke ut p\u00e5 veien til hedningene, og g\u00e5 ikke inn i nogen av samaritanenes byer,\n10:6 men g\u00e5 heller til de fortapte f\u00e5r av Israels hus!\n10:7 Og n\u00e5r I g\u00e5r avsted, da forkynn dette budskap: Himlenes rike er kommet n\u00e6r!\n10:8 Helbred syke, opvekk d\u00f8de, rens spedalske, driv ut onde \u00e5nder! For intet har I f\u00e5tt det, for intet skal I gi det.\n10:9 I skal ikke ta gull eller s\u00f8lv eller kobber med i eders belter,\n10:10 ikke skreppe til reisen, ikke to kjortler, ikke sko, ikke stav; for arbeideren er sin f\u00f8de verd.\n10:11 Og hvor I kommer inn i en by eller landsby, der skal I sp\u00f8rre efter hvem som er det verd i den by; og bli hos ham til I drar bort derfra!\n10:12 Og n\u00e5r I kommer inn i et hus, da skal I hilse det;\n10:13 og dersom huset er det verd, da komme eders fred over det; men dersom det ikke er det verd, da vende eders fred tilbake til eder!\n10:14 Og om nogen ikke tar imot eder og ikke h\u00f8rer p\u00e5 eders ord, da g\u00e5 ut av det hus eller den by, og ryst st\u00f8vet av eders f\u00f8tter!\n10:15 Sannelig sier jeg eder: Det skal g\u00e5 Sodomas og Gomorras land t\u00e5leligere p\u00e5 dommens dag enn den by.\n10:16 Se, jeg sender eder som f\u00e5r midt iblandt ulver; v\u00e6r derfor kloke som slanger og enfoldige som duer!\n10:17 Men vokt eder for menneskene! for de skal overgi eder til domstolene og hudstryke eder i sine synagoger;\n10:18 og I skal f\u00f8res frem for landsh\u00f8vdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem og for hedningene.\n10:19 Men n\u00e5r de overgir eder, da v\u00e6r ikke bekymret for hvorledes eller hvad I skal tale; for det skal gis eder i samme stund hvad I skal tale.\n10:20 For det er ikke I som taler, men det er eders Faders \u00c5nd som taler i eder.\n10:21 Og bror skal overgi bror til d\u00f8den, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres d\u00f8d;\n10:22 og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut til enden, han skal bli frelst.\n10:23 Men n\u00e5r de forf\u00f8lger eder i den ene by, da fly til den andre! for sannelig sier jeg eder: I skal ikke komme til ende med Israels byer f\u00f8r Menneskes\u00f8nnen kommer.\n10:24 En disippel er ikke over sin mester, heller ikke en tjener over sin herre;\n10:25 det er nok for disippelen at han blir som sin mester, og tjeneren som sin herre; har de kalt husbonden Be'elsebul, hvor meget mere da hans husfolk!\n10:26 Frykt derfor ikke for dem! for intet er skjult som ikke skal bli \u00e5penbaret, og intet er dulgt som ikke skal bli kjent;\n10:27 det jeg sier eder i m\u00f8rket, det skal I si i lyset, og det som hviskes eder i \u00f8ret, det skal I forkynne p\u00e5 takene.\n10:28 Og frykt ikke for dem som sl\u00e5r legemet ihjel, men ikke kan sl\u00e5 sjelen ihjel; men frykt heller for ham som kan \u00f8delegge b\u00e5de sjel og legeme i helvede!\n10:29 Selges ikke to spurver for en \u00f8re? Og ikke en av dem faller til jorden uten at eders Fader vil.\n10:30 Men endog h\u00e5rene p\u00e5 eders hode er tellet alle sammen.\n10:31 Frykt derfor ikke! I er mere enn mange spurver.\n10:32 Derfor, hver den som kjennes ved mig for menneskene, ham skal ogs\u00e5 jeg kjennes ved for min Fader i himmelen;\n10:33 men den som fornekter mig for menneskene, ham skal ogs\u00e5 jeg fornekte for min Fader i himmelen.\n10:34 I m\u00e5 ikke tro at jeg er kommet for \u00e5 sende fred p\u00e5 jorden; jeg er ikke kommet for \u00e5 sende fred, men sverd.\n10:35 For jeg er kommet for \u00e5 sette splid mellem en mann og hans far, og mellem en datter og hennes mor, og mellem en svigerdatter og hennes svigermor,\n10:36 og en manns husfolk skal bli hans fiender.\n10:37 Den som elsker far eller mor mere enn mig, er mig ikke verd, og den som elsker s\u00f8nn eller datter mere enn mig, er mig ikke verd,\n10:38 og den som ikke tar sitt kors og f\u00f8lger efter mig, er mig ikke verd.\n10:39 Den som finner sitt liv, skal miste det, og den som mister sitt liv for min skyld, skal finne det.\n10:40 Den som tar imot eder, tar imot mig, og den som tar imot mig, tar imot ham som sendte mig.\n10:41 Den som tar imot en profet fordi han er en profet, skal f\u00e5 en profets l\u00f8nn, og den som tar imot en rettferdig fordi han er rettferdig, skal f\u00e5 en rettferdigs l\u00f8nn.\n10:42 Og den som gir \u00e9n av disse sm\u00e5 endog bare et beger koldt vann \u00e5 drikke fordi han er disippel, sannelig sier jeg eder: Han skal ingenlunde miste sin l\u00f8nn.\n11:1 Og det skjedde da Jesus var ferdig med \u00e5 gi sine tolv disipler disse forskrifter, da drog han derfra for \u00e5 l\u00e6re og forkynne i deres byer.\n11:2 Men da Johannes i fengslet h\u00f8rte om Kristi gjerninger, sendte han bud med sine disipler og lot si til ham:\n11:3 Er du den som skal komme, eller skal vi vente en annen?\n11:4 Og Jesus svarte og sa til dem: G\u00e5 bort og fortell Johannes det som I h\u00f8rer og ser:\n11:5 blinde ser og halte g\u00e5r, spedalske renses og d\u00f8ve h\u00f8rer og d\u00f8de st\u00e5r op, og evangeliet forkynnes for fattige;\n11:6 og salig er den som ikke tar anst\u00f8t av mig.\n11:7 Da nu disse gikk bort, begynte Jesus \u00e5 tale til folket om Johannes: Hvorfor var det I gikk ut i \u00f8rkenen? for \u00e5 se et r\u00f8r som svaier for vinden?\n11:8 Eller hvorfor var det I gikk der ut? for \u00e5 se et menneske kl\u00e6dd i fine kl\u00e6r? Se, de som g\u00e5r i fine kl\u00e6r, er i kongenes hus.\n11:9 Eller hvorfor var det I gikk der ut? for \u00e5 se en profet? Ja, jeg sier eder, endog mere enn en profet.\n11:10 Det er ham det er skrevet om: Se, jeg sender mitt bud for ditt \u00e5syn; han skal rydde din vei for dig.\n11:11 Sannelig sier jeg eder: Nogen st\u00f8rre enn d\u00f8peren Johannes er ikke opreist blandt dem som er f\u00f8dt av kvinner; men den minste i himlenes rike er st\u00f8rre enn han.\n11:12 Men fra d\u00f8peren Johannes' dager inntil nu trenger de sig med makt inn i himlenes rike, og de som trenger sig inn, river det til sig.\n11:13 For alle profetene og loven har sp\u00e5dd inntil Johannes,\n11:14 og om I vil ta imot det: Han er den Elias som skal komme.\n11:15 Den som har \u00f8rer, han h\u00f8re!\n11:16 Men hvem skal jeg ligne denne slekt med? Den ligner sm\u00e5 barn som sitter p\u00e5 torvene og roper til sine lekebr\u00f8dre:\n11:17 Vi bl\u00e5ste p\u00e5 fl\u00f8ite for eder, og I vilde ikke danse; vi sang s\u00f8rgesanger, og I vilde ikke gr\u00e5te.\n11:18 For Johannes kom; han hverken \u00e5t eller drakk, og de sier: Han er besatt.\n11:19 Menneskes\u00f8nnen kom; han eter og drikker, og de sier: Se, for en storeter og vindrikker, tolderes og synderes venn! Men visdommen er rettferdiggjort av sine barn.\n11:20 Da begynte han \u00e5 refse de byer hvor hans fleste kraftige gjerninger var gjort, fordi de ikke hadde omvendt sig:\n11:21 Ve dig, Korasin! ve dig, Betsaida! Dersom de kraftige gjerninger som er gjort i eder, var gjort i Tyrus og Sidon, da hadde de for lenge siden omvendt sig i sekk og aske.\n11:22 Dog, jeg sier eder: Det skal g\u00e5 Tyrus og Sidon t\u00e5leligere p\u00e5 dommens dag enn eder.\n11:23 Og du, Kapernaum, som er blitt oph\u00f8iet like til himmelen! like til d\u00f8dsriket skal du bli nedst\u00f8tt; for dersom de kraftige gjerninger som er gjort i dig, var gjort i Sodoma, da var det blitt st\u00e5ende til denne dag.\n11:24 Dog, jeg sier eder: Det skal g\u00e5 Sodomas land t\u00e5leligere p\u00e5 dommens dag enn eder.\n11:25 P\u00e5 den tid tok Jesus til orde og sa: Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens herre, fordi du har skjult dette for de vise og forstandige, og \u00e5penbaret det for de umyndige;\n11:26 ja, Fader, fordi s\u00e5ledes skjedde det som var velbehagelig for dig.\n11:27 Alle ting er mig overgitt av min Fader, og ingen kjenner S\u00f8nnen, uten Faderen, heller ikke kjenner nogen Faderen, uten S\u00f8nnen og den som S\u00f8nnen vil \u00e5penbare det for.\n11:28 Kom til mig, alle I som strever og har tungt \u00e5 b\u00e6re, og jeg vil gi eder hvile!\n11:29 Ta mitt \u00e5k p\u00e5 eder og l\u00e6r av mig! for jeg er saktmodig og ydmyk av hjertet; s\u00e5 skal I finne hvile for eders sjeler.\n11:30 For mitt \u00e5k er gagnlig, og min byrde er lett.\n12:1 P\u00e5 den tid gikk Jesus gjennem en aker p\u00e5 sabbaten, og hans disipler var sultne og begynte \u00e5 plukke aks og ete.\n12:2 Men da fariseerne s\u00e5 det, sa de til ham: Se, dine disipler gj\u00f8r det som det ikke er tillatt \u00e5 gj\u00f8re p\u00e5 sabbaten.\n12:3 Men han sa til dem: Har I ikke lest hvad David gjorde da han var sulten, han og de som var med ham,\n12:4 hvorledes han gikk inn i Guds hus og \u00e5t skuebr\u00f8dene, som hverken han eller de som var med ham hadde lov til \u00e5 ete, men alene prestene?\n12:5 Eller har I ikke lest i loven at prestene p\u00e5 sabbaten vanhelliger sabbaten i templet og er dog uten skyld?\n12:6 Men jeg sier eder at her er det som er st\u00f8rre enn templet.\n12:7 Og dersom I hadde visst hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer, da hadde I ikke ford\u00f8mt de uskyldige.\n12:8 For Menneskes\u00f8nnen er herre over sabbaten.\n12:9 Og han gikk bort derfra og kom i deres synagoge.\n12:10 Og se, der var en mann som hadde en vissen h\u00e5nd; og de spurte ham: Er det tillatt \u00e5 helbrede p\u00e5 sabbaten? forat de kunde f\u00f8re klagem\u00e5l imot ham.\n12:11 Men han sa til dem: Hvem er det vel iblandt eder som har ett f\u00e5r, og om det p\u00e5 sabbaten faller i en gr\u00f8ft, da ikke tar fatt i det og drar det op?\n12:12 Hvor meget mere er da ikke et menneske enn et f\u00e5r! Derfor er det tillatt \u00e5 gj\u00f8re godt p\u00e5 sabbaten.\n12:13 Derefter sier han til mannen: Rekk din h\u00e5nd ut! Og han rakte den ut, og den blev frisk igjen som den andre.\n12:14 Men fariseerne gikk ut og holdt r\u00e5d imot ham, hvorledes de skulde f\u00e5 ryddet ham av veien.\n12:15 Men da Jesus fikk vite det, drog han bort derfra, og mange fulgte ham, og han helbredet dem alle.\n12:16 Og han b\u00f8d dem strengt at de ikke skulde gj\u00f8re ham kjent,\n12:17 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier:\n12:18 Se, min tjener, som jeg har utvalgt, min elskede, som min sjel har velbehag i; jeg vil legge min \u00c5nd p\u00e5 ham, og han skal forkynne rett for hedningene.\n12:19 Han skal ikke trette eller rope, og ingen skal h\u00f8re hans r\u00f8st p\u00e5 gatene;\n12:20 han skal ikke knuse et knekket r\u00f8r og ikke slukke en rykende tande, f\u00f8r han har f\u00f8rt retten frem til seier.\n12:21 Og til hans navn skal hedningene sette sitt h\u00e5p.\n12:22 Derefter f\u00f8rte de til ham en besatt som var blind og stum; og han helbredet ham, s\u00e5 at den stumme talte og s\u00e5.\n12:23 Og alt folket blev ute av sig selv av forundring og sa: Mon dette skulde v\u00e6re Davids s\u00f8nn?\n12:24 Men da fariseerne h\u00f8rte det, sa de: Det er bare ved Be'elsebul, de onde \u00e5nders fyrste, han driver de onde \u00e5nder ut.\n12:25 Men da Jesus visste deres tanker, sa han til dem: Hvert rike som kommer i strid med sig selv, legges \u00f8de, og ingen by og intet hus som kommer i strid med sig selv, kan bli st\u00e5ende.\n12:26 Og dersom Satan driver Satan ut, da er han kommet i strid med sig selv; hvorledes kan da hans rike bli st\u00e5ende?\n12:27 Og driver jeg de onde \u00e5nder ut ved Be'elsebul, ved hvem er det da eders barn driver dem ut? Derfor skal de v\u00e6re eders dommere.\n12:28 Men er det ved Guds \u00c5nd jeg driver de onde \u00e5nder ut, da er jo Guds rike kommet til eder.\n12:29 Eller hvorledes kan nogen g\u00e5 inn i den sterkes hus og r\u00f8ve hans gods, uten han f\u00f8rst har bundet den sterke? s\u00e5 kan han plyndre hans hus.\n12:30 Den som ikke er med mig, han er imot mig, og den som ikke samler med mig, han spreder.\n12:31 Derfor sier jeg eder: Hver synd og bespottelse skal bli menneskene forlatt; men bespottelse mot \u00c5nden skal ikke bli forlatt.\n12:32 Og om nogen taler et ord mot Menneskes\u00f8nnen, det skal bli ham forlatt; men om nogen taler mot den Hellige \u00c5nd, det skal ikke bli ham forlatt, hverken i denne verden eller i den kommende.\n12:33 La enten treet v\u00e6re godt og dets frukt god, eller la treet v\u00e6re d\u00e5rlig og dets frukt d\u00e5rlig; for p\u00e5 frukten skal treet kjennes.\n12:34 Orme-yngel! hvorledes kan I tale godt, I som er onde? for hvad hjertet flyter over av, det taler munnen.\n12:35 Et godt menneske b\u00e6rer frem gode ting av sitt gode forr\u00e5d, og et ondt menneske b\u00e6rer frem onde ting av sitt onde forr\u00e5d.\n12:36 Men jeg sier eder at for hvert unyttig ord som menneskene taler, skal de gj\u00f8re regnskap p\u00e5 dommens dag;\n12:37 for efter dine ord skal du kjennes rettferdig, og efter dine ord skal du ford\u00f8mmes.\n12:38 Da svarte nogen av de skriftl\u00e6rde og fariseerne ham og sa: Mester! vi vil gjerne se et tegn av dig.\n12:39 Men han svarte og sa til dem: En ond og utro slekt krever tegn, og tegn skal ikke gis den, uten profeten Jonas tegn.\n12:40 For likesom Jonas var tre dager og tre netter i fiskens buk, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnen v\u00e6re tre dager og tre netter i jordens skj\u00f8d.\n12:41 Ninives menn skal st\u00e5 op p\u00e5 dommens dag sammen med denne slekt og ford\u00f8mme den; for de omvendte sig ved Jonas' forkynnelse, og se, her er mere enn Jonas.\n12:42 Dronningen fra Syden skal st\u00e5 op p\u00e5 dommens dag sammen med denne slekt og ford\u00f8mme den; for hun kom fra jordens ytterste ende for \u00e5 h\u00f8re Salomos visdom, og se, her er mere enn Salomo.\n12:43 N\u00e5r den urene \u00e5nd er faret ut av et menneske, g\u00e5r den gjennem t\u00f8rre steder og s\u00f8ker hvile, men finner den ikke.\n12:44 Da sier den: Jeg vil vende tilbake til mitt hus, som jeg f\u00f3r ut av. Og n\u00e5r den kommer dit, finner den det ledig og feid og pyntet.\n12:45 S\u00e5 g\u00e5r den bort og tar med sig syv andre \u00e5nder, verre enn den selv, og de g\u00e5r inn og bor der, og det siste blir verre med det menneske enn det f\u00f8rste. S\u00e5ledes skal det ogs\u00e5 g\u00e5 denne onde slekt.\n12:46 Mens han ennu talte til folket, se, da stod hans mor og br\u00f8dre utenfor og s\u00f8kte \u00e5 f\u00e5 ham i tale.\n12:47 Da sa en til ham: Se, din mor og dine br\u00f8dre st\u00e5r utenfor og s\u00f8ker \u00e5 f\u00e5 dig i tale.\n12:48 Men han svarte den som sa det til ham: Hvem er min mor, og hvem er mine br\u00f8dre?\n12:49 Og han rakte sin h\u00e5nd ut mot sine disipler og sa: Se, det er min mor og mine br\u00f8dre!\n12:50 For den som gj\u00f8r min himmelske Faders vilje, han er min bror og s\u00f8ster og mor.\n13:1 Samme dag gikk Jesus ut av huset og satte sig ved sj\u00f8en,\n13:2 og meget folk samlet sig om ham, s\u00e5 at han gikk ut i en b\u00e5t og satte sig der; og alt folket stod p\u00e5 stranden.\n13:3 Og han talte meget til dem i lignelser og sa: Se, en s\u00e5mann gikk ut for \u00e5 s\u00e5,\n13:4 og da han s\u00e5dde, falt noget ved veien; og fuglene kom og \u00e5t det op.\n13:5 Og noget falt p\u00e5 stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord;\n13:6 men da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.\n13:7 Og noget falt blandt torner, og tornene skj\u00f8t op og kvalte det.\n13:8 Og noget falt i god jord; og det bar frukt, noget hundre fold, og noget seksti fold, og noget tretti fold.\n13:9 Den som har \u00f8rer, han h\u00f8re!\n13:10 Og disiplene gikk til ham og sa: hvorfor taler du til dem i lignelser?\n13:11 Han svarte og sa til dem: Fordi eder er det gitt \u00e5 f\u00e5 vite himlenes rikes hemmeligheter; men dem er det ikke gitt.\n13:12 For den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.\n13:13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og fordi de h\u00f8rer og dog ikke h\u00f8rer og ikke forst\u00e5r.\n13:14 Og p\u00e5 dem opfylles Esaias' sp\u00e5dom, som sier: I skal h\u00f8re og h\u00f8re og ikke forst\u00e5, og se og se og ikke skjelne;\n13:15 for dette folks hjerte er sl\u00f8vet, og med \u00f8rene h\u00f8rer de tungt, og sine \u00f8ine lukker de, forat de ikke skal se med \u00f8inene og h\u00f8re med \u00f8rene og forst\u00e5 med hjertet og omvende sig, s\u00e5 jeg kunde f\u00e5 l\u00e6ge dem.\n13:16 Men salige er eders \u00f8ine fordi de ser, og eders \u00f8rer fordi de h\u00f8rer.\n13:17 For sannelig sier jeg eder: Mange profeter og rettferdige har attr\u00e5dd \u00e5 se det I ser, og har ikke f\u00e5tt se det, og \u00e5 h\u00f8re det I h\u00f8rer, og har ikke f\u00e5tt h\u00f8re det.\n13:18 S\u00e5 h\u00f8r da I lignelsen om s\u00e5mannen:\n13:19 Hver gang nogen h\u00f8rer ordet om riket og ikke forst\u00e5r det, kommer den onde og r\u00f8ver det som er s\u00e5dd i hans hjerte; dette er den som blev s\u00e5dd ved veien.\n13:20 Men den som blev s\u00e5dd p\u00e5 stengrunn, det er den som h\u00f8rer ordet og straks tar imot det med glede;\n13:21 men han har ikke rot i sig, og holder bare ut til en tid; blir det trengsel eller forf\u00f8lgelse for ordets skyld, da tar han straks anst\u00f8t.\n13:22 Men den som blev s\u00e5dd blandt torner, det er den som h\u00f8rer ordet, og verdens bekymring og rikdommens forf\u00f8relse kveler ordet, og det blir uten frukt.\n13:23 Men den som blev s\u00e5dd i den gode jord, det er den som h\u00f8rer ordet og forst\u00e5r det; han b\u00e6rer frukt, og en gir hundre fold, en seksti fold, en tretti fold.\n13:24 En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er \u00e5 ligne med en mann som hadde s\u00e5dd god s\u00e6d i sin aker;\n13:25 men mens folkene sov, kom hans fiende og s\u00e5dde ugress blandt hveten, og gikk s\u00e5 bort.\n13:26 Men da str\u00e5et skj\u00f8t op og satte aks, da kom ogs\u00e5 ugresset til syne.\n13:27 Da gikk husbondens tjenere til ham og sa: Herre! s\u00e5dde du ikke god s\u00e6d i din aker? hvorfra kommer det da ugress i den?\n13:28 Han sa til dem: Det har en fiende gjort. Da sa tjenerne til ham: Vil du da vi skal g\u00e5 og sanke det sammen?\n13:29 Men han sa: Nei, forat I ikke ogs\u00e5 skal rykke op hveten n\u00e5r I sanker ugresset sammen.\n13:30 La dem begge vokse sammen inntil h\u00f8sten, og n\u00e5r h\u00f8sttiden kommer, vil jeg si til h\u00f8stfolkene: Sank f\u00f8rst ugresset sammen og bind det i bunter for \u00e5 brenne det op; men samle hveten i min lade!\n13:31 En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er likt et sennepskorn som en mann tok og s\u00e5dde i sin aker;\n13:32 det er mindre enn alt annet fr\u00f8; men n\u00e5r det vokser til, er det st\u00f8rre enn alle maturter og blir til et tre, s\u00e5 himmelens fugler kommer og bygger rede i dets grener.\n13:33 En annen lignelse sa han dem: Himlenes rike er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.\n13:34 Alt dette talte Jesus i lignelser til folket, og uten lignelser talte han ikke noget til dem,\n13:35 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier: Jeg vil oplate min munn i lignelser, jeg vil utsi det som har v\u00e6rt skjult fra verdens grunnvoll blev lagt.\n13:36 Derefter lot han folket fare og gikk inn i huset. Og hans disipler gikk til ham og sa: Tyd oss lignelsen om ugresset i akeren!\n13:37 Han svarte og sa: Den som s\u00e5r den gode s\u00e6d, er Menneskes\u00f8nnen.\n13:38 Akeren er verden; den gode s\u00e6d, det er rikets barn; men ugresset er den ondes barn;\n13:39 fienden som s\u00e5dde det, er djevelen; h\u00f8sten er verdens ende; h\u00f8stfolkene er englene.\n13:40 Likesom da ugresset sankes og brennes op med ild, s\u00e5ledes skal det g\u00e5 til ved verdens ende:\n13:41 Menneskes\u00f8nnen skal utsende sine engler, og de skal sanke ut av hans rike alt det som volder anst\u00f8t, og dem som gj\u00f8r urett,\n13:42 og de skal kaste dem i ildovnen; der skal v\u00e6re gr\u00e5t og tenners gnidsel.\n13:43 Da skal de rettferdige skinne som solen i sin Faders rike. Den som har \u00f8rer, han h\u00f8re!\n13:44 Himlenes rike er likt en skatt som var gjemt i en aker, og som en mann fant og skjulte, og i sin glede gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kj\u00f8pte akeren.\n13:45 Atter er himlenes rike likt en kj\u00f8pmann som s\u00f8kte efter gode perler,\n13:46 og da han fant en kostelig perle, gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kj\u00f8pte den.\n13:47 Atter er himlenes rike likt en not som kastes i havet og samler fisk av alle slags;\n13:48 n\u00e5r den er blitt full, drar de den p\u00e5 land og setter sig ned og samler de gode sammen i kar, men de r\u00e5tne kaster de bort.\n13:49 S\u00e5ledes skal det g\u00e5 til ved verdens ende: Englene skal g\u00e5 ut og skille de onde fra de rettferdige\n13:50 og kaste dem i ildovnen; der skal v\u00e6re gr\u00e5t og tenners gnidsel.\n13:51 Har I forst\u00e5tt alt dette? De sier til ham: Ja.\n13:52 Da sa han til dem: Derfor er enhver skriftl\u00e6rd som er opl\u00e6rt for himlenes rike, lik en husbond som b\u00e6rer frem nytt og gammelt av det han har.\n13:53 Og det skjedde da Jesus hadde endt disse lignelser, da drog han bort derfra.\n13:54 Og han kom til sitt hjemsted og l\u00e6rte dem i deres synagoge, s\u00e5 de blev sl\u00e5tt av forundring og sa: Hvorfra har denne mann slik visdom og slike kraftige gjerninger?\n13:55 Er ikke dette t\u00f8mmermannens s\u00f8nn? heter ikke hans mor Maria, og hans br\u00f8dre Jakob og Josef og Simon og Judas?\n13:56 Og hans s\u00f8stre, er de ikke alle her hos oss? Hvorfra har han da alt dette?\n13:57 Og de tok anst\u00f8t av ham. Men Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn p\u00e5 sitt hjemsted og i sitt hus.\n13:58 Og han gjorde ikke mange kraftige gjerninger der, for deres vantros skyld.\n14:1 P\u00e5 den tid fikk fjerdingsfyrsten Herodes h\u00f8re ryktet om Jesus,\n14:2 og han sa til sine tjenere: Dette er d\u00f8peren Johannes; han er opstanden fra de d\u00f8de, og derfor er det disse krefter er virksomme i ham.\n14:3 Herodes hadde grepet Johannes og bundet ham og kastet ham i fengsel for Herodias' skyld, som var hans bror Filips hustru.\n14:4 For Johannes hadde sagt til ham: Det er dig ikke tillatt \u00e5 ha henne.\n14:5 Og han vilde gjerne sl\u00e5 ham ihjel, men fryktet for folket; for de holdt ham for en profet.\n14:6 Men da det var Herodes' f\u00f8dselsdag, danset Herodias' datter for dem, og Herodes syntes om henne;\n14:7 derfor lovte han med ed \u00e5 gi henne hvad hun vilde be om.\n14:8 Men hun sa efter sin mors r\u00e5d: Gi mig hit d\u00f8peren Johannes' hode p\u00e5 et fat!\n14:9 Og kongen blev ille til mote, men for sine eders og for gjestenes skyld b\u00f8d han at det skulde gis henne,\n14:10 og han sendte sine folk avsted og lot Johannes halshugge i fengslet.\n14:11 Og de kom med hans hode p\u00e5 et fat og gav det til piken, og hun bar det til sin mor.\n14:12 Og hans disipler kom til og tok hans legeme og begravde det; og de gikk og fortalte det til Jesus.\n14:13 Da Jesus h\u00f8rte det, drog han derfra i en b\u00e5t avsides til et \u00f8de sted, og da folket fikk h\u00f8re det, fulgte de efter ham til fots fra byene.\n14:14 Og da han gikk i land, s\u00e5 han meget folk, og han ynkedes inderlig over dem og helbredet deres syke.\n14:15 Men da det var blitt aften, gikk hans disipler til ham og sa: Stedet er \u00f8de, og det er alt sent p\u00e5 dagen; la derfor folket fare, s\u00e5 det kan g\u00e5 bort i byene og kj\u00f8pe sig mat!\n14:16 Men Jesus sa til dem: De har ikke n\u00f8dig \u00e5 g\u00e5 bort; gi I dem \u00e5 ete!\n14:17 De sa til ham: Vi har ikke mere her enn fem br\u00f8d og to fisker.\n14:18 Men han sa: Hent dem hit til mig!\n14:19 Og han b\u00f8d at folket skulde sette sig ned i gresset, tok de fem br\u00f8d og de to fisker, s\u00e5 op mot himmelen og velsignet dem; og han br\u00f8t br\u00f8dene og gav dem til disiplene, og disiplene gav dem til folket.\n14:20 Og de \u00e5t alle og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, tolv kurver fulle.\n14:21 Men de som hadde ett, var omkring fem tusen menn foruten kvinner og barn.\n14:22 Og straks n\u00f8dde han sine disipler til \u00e5 g\u00e5 i b\u00e5ten og sette over til hin side f\u00f8r ham, inntil han hadde latt folket fare.\n14:23 Og da han hadde latt folket fare, gikk han avsides op i fjellet for \u00e5 bede; og da det var blitt aften, var han der alene.\n14:24 Men b\u00e5ten var alt midt ute p\u00e5 sj\u00f8en og arbeidet h\u00e5rdt mot b\u00f8lgene, for vinden var imot.\n14:25 Men i den fjerde nattevakt kom han til dem, vandrende p\u00e5 sj\u00f8en.\n14:26 Og da disiplene s\u00e5 ham vandre p\u00e5 sj\u00f8en, blev de forferdet og sa: Det er et sp\u00f8kelse, og de skrek av redsel.\n14:27 Men Jesus talte straks til dem og sa: V\u00e6r frimodige; det er mig, frykt ikke!\n14:28 Da svarte Peter ham og sa: Herre! er det dig, da byd mig komme til dig p\u00e5 vannet!\n14:29 Han sa: Kom! Og Peter steg ut av b\u00e5ten og gikk bortover vannet for \u00e5 komme til Jesus.\n14:30 Men da han s\u00e5 det h\u00e5rde v\u00e6r, blev han redd og begynte \u00e5 synke; da ropte han: Herre, frels mig!\n14:31 Og Jesus rakte straks h\u00e5nden ut og tok fatt i ham og sa til ham: Du lite troende! hvorfor tvilte du?\n14:32 Og da de steg i b\u00e5ten, la vinden sig.\n14:33 Men de som var i b\u00e5ten, kom og falt ned for ham og sa: Sannelig, du er Guds S\u00f8nn!\n14:34 Og da de var faret over, kom de til Gennesarets land.\n14:35 Og da folket p\u00e5 dette sted kjente ham igjen, sendte de bud i hele landet deromkring, og de f\u00f8rte til ham alle dem som hadde ondt,\n14:36 og bad ham at de bare m\u00e5tte f\u00e5 r\u00f8re ved det ytterste av hans kl\u00e6debon; og alle de som r\u00f8rte ved det, blev helbredet.\n15:1 Da kom fariseere og skriftl\u00e6rde fra Jerusalem til Jesus og sa: Mark.\n15:2 Hvorfor bryter dine disipler de gamles vedtekt? de vasker jo ikke sine hender n\u00e5r de holder m\u00e5ltid.\n15:3 Men han svarte og sa til dem: Og I, hvorfor bryter I Guds bud for eders vedtekts skyld?\n15:4 For Gud har gitt det bud: Hedre din far og din mor; og: Den som banner far eller mor, skal visselig d\u00f8;\n15:5 men I sier: Den som sier til far eller mor: Det du skulde hatt til hjelp av mig, det gir jeg til templet - han skylder ikke \u00e5 hedre sin far eller sin mor.\n15:6 Og I har gjort Guds lov til intet for eders vedtekts skyld.\n15:7 I hyklere! rett sp\u00e5dde Esaias om eder da han sa:\n15:8 Dette folk \u00e6rer mig med lebene; men deres hjerte er langt borte fra mig;\n15:9 men de dyrker mig forgjeves, idet de l\u00e6rer l\u00e6rdommer som er menneskebud.\n15:10 Og han kalte folket til sig og sa til dem: H\u00f8r dette og forst\u00e5 det:\n15:11 Ikke det som kommer inn i munnen, gj\u00f8r mennesket urent; men det som g\u00e5r ut av munnen, det gj\u00f8r mennesket urent.\n15:12 Da gikk hans disipler til ham og sa: Vet du at fariseerne tok anst\u00f8t ved \u00e5 h\u00f8re dette ord?\n15:13 Men han svarte og sa: Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rot.\n15:14 La dem fare! de er blinde veiledere for blinde; men n\u00e5r en blind leder en blind, faller de begge i gr\u00f8ften.\n15:15 Da svarte Peter og sa til ham: Tyd denne lignelse for oss!\n15:16 Men han sa: Er ogs\u00e5 I ennu uforstandige?\n15:17 Skj\u00f8nner I ikke at alt det som kommer inn i munnen, g\u00e5r i buken og kastes ut den naturlige vei?\n15:18 Men det som g\u00e5r ut av munnen, det kommer fra hjertet, og dette er det som gj\u00f8r mennesket urent.\n15:19 For fra hjertet kommer onde tanker: mord, hor, utukt, tyveri, falskt vidnesbyrd, bespottelse.\n15:20 Dette er det som gj\u00f8r mennesket urent; men \u00e5 ete med uvaskede hender gj\u00f8r ikke mennesket urent.\n15:21 Og Jesus gikk bort derfra, og trakk sig tilbake til landet ved Tyrus og Sidon.\n15:22 Og se, en kananeisk kvinne kom fra de landemerker og ropte: Herre, du Davids s\u00f8nn! miskunn dig over mig! min datter plages ille av en ond \u00e5nd.\n15:23 Men han svarte henne ikke et ord. Da gikk hans disipler til ham og bad ham og sa: Skill dig av med henne! for hun roper efter oss.\n15:24 Men han svarte og sa: Jeg er ikke utsendt til andre enn de fortapte f\u00e5r av Israels hus.\n15:25 Men hun kom og falt ned for ham og sa: Herre, hjelp mig!\n15:26 Men han svarte og sa: Det er ikke rett \u00e5 ta br\u00f8det fra barna og kaste det for de sm\u00e5 hunder.\n15:27 Men hun sa: Det er sant, Herre! for de sm\u00e5 hunder eter jo av de smuler som faller fra deres herrers bord.\n15:28 Da svarte Jesus og sa til henne: Kvinne! din tro er stor; dig skje som du vil! Og hennes datter blev helbredet fra samme stund.\n15:29 Og Jesus gikk bort derfra og kom til den Galileiske Sj\u00f8, og han gikk op i fjellet og satte sig der.\n15:30 Og meget folk kom til ham, og de hadde med sig halte, blinde, stumme, vanf\u00f8re og mange andre; og de la dem for hans f\u00f8tter, og han helbredet dem,\n15:31 s\u00e5 at folket undret sig da de s\u00e5 stumme tale, vanf\u00f8re helbredes, halte g\u00e5 og blinde se; og de priste Israels Gud.\n15:32 Men Jesus kalte sine disipler til sig og sa: Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt v\u00e6rt hos mig i tre dager, og de har ikke noget \u00e5 ete; og la dem fare fastende fra mig vil jeg ikke, forat de ikke skal vansmekte p\u00e5 veien.\n15:33 Og hans disipler sa til ham: Hvorfra skal vi her i \u00f8rkenen f\u00e5 br\u00f8d nok til \u00e5 mette s\u00e5 meget folk?\n15:34 Og Jesus sa til dem: Hvor mange br\u00f8d har I? De sa: Syv, og nogen f\u00e5 sm\u00e5fisker.\n15:35 Da b\u00f8d han folket sette sig ned p\u00e5 jorden,\n15:36 og han tok de syv br\u00f8d og fiskene, takket og br\u00f8t dem og gav dem til disiplene, og disiplene til folket.\n15:37 Og de \u00e5t alle sammen og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver fulle.\n15:38 Men de som hadde ett, var fire tusen menn foruten kvinner og barn.\n15:39 Og da han hadde latt folket fare, gikk han i b\u00e5ten og kom til landet ved Magadan.\n16:1 Og fariseerne og sadduseerne gikk til ham og fristet ham, og bad at han vilde la dem f\u00e5 se et tegn fra himmelen.\n16:2 Men han svarte og sa til dem: N\u00e5r det er blitt aften, sier I: Det blir godt v\u00e6r, for himmelen er r\u00f8d;\n16:3 og om morgenen: Idag blir det uv\u00e6r, for himmelen er r\u00f8d og m\u00f8rk. Himmelens utseende vet I \u00e5 tyde, men tidenes tegn kan I ikke tyde.\n16:4 En ond og utro slekt krever tegn, og tegn skal ikke gis den, uten Jonas' tegn. Og han forlot dem og gikk bort.\n16:5 Og da disiplene kom over til hin side, hadde de glemt \u00e5 ta br\u00f8d med.\n16:6 Da sa Jesus til dem: Se eder for og ta eder i vare for fariseernes og sadduseernes surdeig!\n16:7 Da tenkte de ved sig selv og sa: Det er fordi vi ikke har tatt br\u00f8d med.\n16:8 Men da Jesus merket det, sa han til dem: I lite troende! hvorfor tenker I ved eder selv at det er fordi I ikke har tatt br\u00f8d med?\n16:9 Skj\u00f8nner I ennu ikke, og kommer I ikke i hu de fem br\u00f8d til de fem tusen, og hvor mange kurver I da fikk,\n16:10 eller de syv br\u00f8d til de fire tusen, og hvor mange kurver I da fikk?\n16:11 Kan I da ikke skj\u00f8nne at det ikke var om br\u00f8d jeg talte til eder? Men ta eder i vare for fariseernes og sadduseernes surdeig!\n16:12 Da forstod de at han ikke hadde talt om at de skulde ta sig i vare for surdeigen i br\u00f8d, men for fariseernes og sadduseernes l\u00e6re.\n16:13 Men da Jesus var kommet til landet ved Cesarea Filippi, spurte han sine disipler og sa: Hvem sier folk at Menneskes\u00f8nnen er?\n16:14 De sa: Nogen sier d\u00f8peren Johannes, andre Elias, andre igjen Jeremias eller en av profetene.\n16:15 Han sa til dem: Men I, hvem sier I at jeg er?\n16:16 Da svarte Simon Peter og sa: Du er Messias, den levende Guds S\u00f8nn.\n16:17 Og Jesus svarte og sa til ham: Salig er du, Simon, Jonas' s\u00f8nn! for kj\u00f8d og blod har ikke \u00e5penbaret dig det, men min Fader i himmelen.\n16:18 Og jeg sier dig at du er Peter; og p\u00e5 denne klippe vil jeg bygge min menighet, og d\u00f8dsrikets porter skal ikke f\u00e5 makt over den.\n16:19 Og jeg vil gi dig n\u00f8klene til himlenes rike, og det du binder p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re bundet i himmelen, og det du l\u00f8ser p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re l\u00f8st i himmelen.\n16:20 Da b\u00f8d han sine disipler at de ikke skulde si til nogen at han var Messias.\n16:21 Fra den tid begynte Jesus \u00e5 gi sine disipler til kjenne at han skulde g\u00e5 til Jerusalem og lide meget av de eldste og yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde, og sl\u00e5es ihjel, og opst\u00e5 p\u00e5 den tredje dag.\n16:22 Da tok Peter ham til side og begynte \u00e5 irettesette ham og sa: Gud fri dig, Herre! dette m\u00e5 ingenlunde vederfares dig!\n16:23 Men han vendte sig og sa til Peter: Vik bak mig, Satan! du er mig til anst\u00f8t; for du har ikke sans for det som h\u00f8rer Gud til, men bare for det som h\u00f8rer menneskene til.\n16:24 Da sa Jesus til sine disipler: Vil nogen komme efter mig, da m\u00e5 han fornekte sig selv og ta sitt kors op og f\u00f8lge mig.\n16:25 For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld, skal finne det.\n16:26 For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden, men tar skade p\u00e5 sin sjel? eller hvad vil et menneske gi til vederlag for sin sjel?\n16:27 For Menneskes\u00f8nnen skal komme i sin Faders herlighet med sine engler, og da skal han betale enhver efter hans gjerning.\n16:28 Sannelig sier jeg eder: Nogen av dem som her st\u00e5r, skal ikke smake d\u00f8den f\u00f8r de ser Menneskes\u00f8nnen komme i sitt rike.\n17:1 Og seks dager derefter tok Jesus med sig Peter, Jakob og hans bror Johannes og f\u00f8rte dem avsides op p\u00e5 et h\u00f8it fjell.\n17:2 Og han blev forklaret for deres \u00f8ine, og hans \u00e5syn skinte som solen, og hans kl\u00e6r blev hvite som lyset.\n17:3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og talte med ham.\n17:4 Da tok Peter til orde og sa til Jesus: Herre! det er godt at vi er her; vil du, s\u00e5 skal jeg gj\u00f8re tre boliger her, en til dig og en til Moses og en til Elias.\n17:5 Mens han ennu talte, se, da kom det en lysende sky og overskygget dem, og se, det kom en r\u00f8st ut av skyen, som sa: Dette er min S\u00f8nn, den elskede, i hvem jeg har velbehag; h\u00f8r ham!\n17:6 Og da disiplene h\u00f8rte det, falt de ned p\u00e5 sitt ansikt og blev meget forferdet.\n17:7 Og Jesus gikk bort og r\u00f8rte ved dem og sa: St\u00e5 op, og frykt ikke!\n17:8 Men da de s\u00e5 op, s\u00e5 de ingen uten Jesus alene.\n17:9 Og da de gikk ned av fjellet, b\u00f8d Jesus dem: I skal ikke fortelle nogen om dette syn f\u00f8r Menneskes\u00f8nnen er opstanden fra de d\u00f8de.\n17:10 Og disiplene spurte ham og sa: Hvorfor sier da de skriftl\u00e6rde at Elias f\u00f8rst m\u00e5 komme?\n17:11 Han svarte og sa: Elias kommer visstnok og skal sette alt i rette skikk;\n17:12 men jeg sier eder at Elias er alt kommet, og de kjente ham ikke, men gjorde med ham hvad de vilde. Det samme skal ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnen lide av dem.\n17:13 Da forstod disiplene at det var om d\u00f8peren Johannes han talte til dem.\n17:14 Og da de kom til folket, kom en mann til ham og falt p\u00e5 kne for ham og sa:\n17:15 Herre! miskunn dig over min s\u00f8nn! Han er m\u00e5nesyk og Iider storlig; ofte faller han i ilden og ofte i vannet.\n17:16 Og jeg f\u00f8rte ham til dine disipler; men de kunde ikke helbrede ham.\n17:17 Da svarte Jesus og sa: Du vantro og vrange slekt! hvor lenge skal jeg v\u00e6re hos eder? hvor lenge skal jeg t\u00e5le eder? F\u00f8r ham hit til mig!\n17:18 Og Jesus truet ham, og den onde \u00e5nd f\u00f3r ut av ham, og gutten blev helbredet fra samme stund.\n17:19 Da gikk disiplene til Jesus i enrum og sa: Hvorfor kunde ikke vi drive den ut?\n17:20 Jesus sa til dem: For eders vantros skyld; for sannelig sier jeg eder: Har I tro som et sennepskorn, da kan I si til dette fjell: Flytt dig derfra og dit! og det skal flytte sig, og intet skal v\u00e6re umulig for eder.\n17:21 Men dette slag farer ikke ut uten ved b\u00f8nn og faste.\n17:22 Men mens de ferdedes i Galilea, sa Jesus til dem: Menneskes\u00f8nnen skal overgis i menneskers hender,\n17:23 og de skal sl\u00e5 ham ihjel, og p\u00e5 den tredje dag skal han opst\u00e5. Og de blev meget bedr\u00f8vet.\n17:24 Men da de kom til Kapernaum, gikk de som krevde inn tempelskatten, til Peter og sa: Betaler ikke eders mester tempelskatt?\n17:25 Han sa: Jo. Og da han kom inn i huset, kom Jesus ham i forkj\u00f8pet og sa til ham: Hvad tykkes dig, Simon? av hvem tar kongene p\u00e5 jorden toll eller skatt? av sine barn eller av de fremmede?\n17:26 Han sa: Av de fremmede. Da sa Jesus til ham: S\u00e5 er jo barna fri.\n17:27 Men forat vi ikke skal gi dem anst\u00f8t, s\u00e5 g\u00e5 ned til sj\u00f8en, kast ut en krok, og ta den f\u00f8rste fisk som kommer op; og n\u00e5r du \u00e5pner munnen p\u00e5 den, skal du finne en stater; ta den og gi dem for mig og dig!\n18:1 I samme stund kom disiplene til Jesus og sa: Hvem er den st\u00f8rste i himlenes rike?\n18:2 Og han kalte et lite barn til sig og stilte det midt iblandt dem\n18:3 og sa: Sannelig sier jeg eder: Uten at I omvender eder og blir som barn, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.\n18:4 Derfor, den som gj\u00f8r sig liten som dette barn, han er den st\u00f8rste i himlenes rike;\n18:5 og den som tar imot ett s\u00e5dant barn for mitt navns skyld, tar imot mig;\n18:6 men den som forf\u00f8rer en av disse sm\u00e5 som tror p\u00e5 mig, for ham var det bedre at det var hengt en kvernsten om hans hals og han var nedsenket i havets dyp.\n18:7 Ve verden for forf\u00f8relser! for forf\u00f8relser m\u00e5 komme; men ve det menneske som forf\u00f8relsen kommer fra!\n18:8 Men om din h\u00e5nd eller din fot frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! det er bedre for dig \u00e5 g\u00e5 halt eller vanf\u00f8r inn til livet enn \u00e5 ha to hender eller to f\u00f8tter og bli kastet i den evige ild.\n18:9 Og om ditt \u00f8ie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! det er bedre for dig \u00e5 g\u00e5 en\u00f8iet inn til livet enn \u00e5 ha to \u00f8ine og bli kastet i helvedes ild.\n18:10 Se til at I ikke forakter en av disse sm\u00e5! for jeg sier eder at deres engler i himmelen ser alltid min himmelske Faders \u00e5syn.\n18:11 For Menneskes\u00f8nnen er kommet for \u00e5 frelse det som var fortapt.\n18:12 Hvad tykkes eder? om et menneske har hundre f\u00e5r, og ett av dem forviller sig, forlater han da ikke de ni og nitti i fjellet og g\u00e5r bort og leter efter det som har forvillet sig?\n18:13 Og hender det at han finner det, sannelig sier jeg eder: Han gleder sig mere over det enn over de ni og nitti som ikke har forvillet sig.\n18:14 S\u00e5ledes er det ikke eders himmelske Faders vilje at en eneste av disse sm\u00e5 skal fortapes.\n18:15 Men om din bror synder mot dig, da g\u00e5 bort og irettesett ham i enrum! h\u00f8rer han p\u00e5 dig, da har du vunnet din bror;\n18:16 men vil han ikke h\u00f8re, da ta ennu en eller to med dig, forat enhver sak skal st\u00e5 fast ved to eller tre vidners ord.\n18:17 Men h\u00f8rer han ikke p\u00e5 dem, da si det til menigheten! men h\u00f8rer han heller ikke p\u00e5 menigheten, da skal han v\u00e6re for dig som en hedning og en tolder.\n18:18 Sannelig sier jeg eder: Alt det I binder p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re bundet i himmelen, og alt det I l\u00f8ser p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re l\u00f8st i himmelen.\n18:19 Atter sier jeg eder: Alt det to av eder p\u00e5 jorden blir enige om \u00e5 bede om, det skal gis dem av min Fader i himmelen.\n18:20 For hvor to eller tre er samlet i mitt navn, der er jeg midt iblandt dem.\n18:21 Da gikk Peter til ham og sa: Herre! hvor ofte skal min bror synde mot mig og jeg tilgi ham det? s\u00e5 meget som syv ganger?\n18:22 Jesus sa til ham: Jeg sier dig: Ikke syv ganger, men sytti ganger syv ganger.\n18:23 Derfor er himlenes rike \u00e5 ligne med en konge som vilde holde regnskap med sine tjenere.\n18:24 Men da han begynte p\u00e5 opgj\u00f8ret, blev en f\u00f8rt frem for ham, som skyldte ti tusen talenter.\n18:25 Men da han ikke hadde noget \u00e5 betale med, b\u00f8d hans herre at han skulde selges, han og hans hustru og barn og alt det han hadde, og at der skulde betales.\n18:26 Da falt denne tjener ned for ham og sa: V\u00e6r langmodig med mig, s\u00e5 skal jeg betale dig alt sammen!\n18:27 Da ynkedes denne tjeners herre inderlig over ham, og lot ham l\u00f8s og eftergav ham gjelden.\n18:28 Men da denne tjener gikk ut, traff han en av sine medtjenere som skyldte ham hundre penninger, og han tok fatt p\u00e5 ham og holdt p\u00e5 \u00e5 kvele ham og sa: Betal det du skylder!\n18:29 Da falt hans medtjener ned og bad ham og sa: V\u00e6r langmodig med mig, s\u00e5 skal jeg betale dig!\n18:30 Men han vilde ikke; han gikk bort og kastet ham i fengsel, til han betalte det han var skyldig.\n18:31 Men da hans medtjenere s\u00e5 hvad som skjedde, blev de meget bedr\u00f8vet, og de kom og fortalte sin herre alt det som var skjedd.\n18:32 Da kalte hans herre ham for sig og sa til ham: Du onde tjener! all din gjeld eftergav jeg dig, fordi du bad mig;\n18:33 burde ikke ogs\u00e5 du forbarme dig over din medtjener, likesom jeg forbarmet mig over dig?\n18:34 Og hans herre blev vred, og overgav ham til dem som piner, inntil han betalte alt det han var ham skyldig.\n18:35 S\u00e5ledes skal ogs\u00e5 min himmelske Fader gj\u00f8re med eder om ikke enhver av eder av hjertet tilgir sin bror.\n19:1 Og det skjedde da Jesus hadde endt denne tale, da drog han bort fra Galilea og kom til Judeas landemerker p\u00e5 hin side Jordan.\n19:2 Og meget folk fulgte ham, og han helbredet dem der.\n19:3 Og fariseerne kom til ham, fristet ham og sa: Har en mann lov til \u00e5 skille sig fra sin hustru for enhver saks skyld?\n19:4 Han svarte og sa: Har I ikke lest at han som skapte dem, fra begynnelsen av skapte dem til mann og kvinne\n19:5 og sa: Derfor skal mannen forlate far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal v\u00e6re ett kj\u00f8d?\n19:6 S\u00e5 er de da ikke lenger to, men ett kj\u00f8d. Derfor, det som Gud har sammenf\u00f8iet, det skal et menneske ikke adskille.\n19:7 De sa til ham: Hvorfor b\u00f8d da Moses \u00e5 gi hustruen skilsmissebrev og skille sig fra henne?\n19:8 Han sa til dem: For eders h\u00e5rde hjertes skyld gav Moses eder lov til \u00e5 skilles fra eders hustruer; men fra begynnelsen av har det ikke v\u00e6rt s\u00e5ledes.\n19:9 Men jeg sier eder at den som skiller sig fra sin hustru, uten for hors skyld, og gifter sig med en annen, han driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.\n19:10 Hans disipler sa til ham: St\u00e5r saken s\u00e5 mellem mann og hustru, da er det ikke godt \u00e5 gifte sig.\n19:11 Men han sa til dem: Ikke alle fatter dette ord, men bare de som det er gitt.\n19:12 For der er gildinger som er f\u00f8dt slik av mors liv, og der er gildinger som er gildet av menneskene, og der er gildinger som har gildet sig selv for himlenes rikes skyld. Den som kan fatte dette ord, han fatte det!\n19:13 Da bar de sm\u00e5 barn til ham, forat han skulde legge sine hender p\u00e5 dem og bede; men disiplene truet dem.\n19:14 Men Jesus sa: La de sm\u00e5 barn v\u00e6re og hindre dem ikke fra \u00e5 komme til mig! for himlenes rike h\u00f8rer s\u00e5danne til.\n19:15 Og han la sine hender p\u00e5 dem og drog derfra.\n19:16 Og se, det kom en til ham og sa: Mester! hvad godt skal jeg gj\u00f8re for \u00e5 f\u00e5 evig liv?\n19:17 Men han sa til ham: Hvorfor sp\u00f8r du mig om det gode? Det er bare en som er god. Men vil du g\u00e5 inn til livet, da hold budene!\n19:18 Han sa til ham: Hvilke? Jesus sa: Du skal ikke sl\u00e5 ihjel, du skal ikke drive hor, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd,\n19:19 hedre din far og din mor, og: du skal elske din n\u00e6ste som dig selv.\n19:20 Den unge mann sa til ham: Alt dette har jeg holdt; hvad fattes mig ennu?\n19:21 Jesus sa til ham: Vil du v\u00e6re fullkommen, da g\u00e5 bort og selg det du eier, og gi det til de fattige, s\u00e5 skal du f\u00e5 en skatt i himmelen; kom s\u00e5 og f\u00f8lg mig!\n19:22 Men da den unge mann h\u00f8rte det, gikk han bedr\u00f8vet bort; for han var meget rik.\n19:23 Og Jesus sa til sine disipler: Sannelig sier jeg eder: Det vil v\u00e6re vanskelig for en rik \u00e5 komme inn i himlenes rike.\n19:24 Atter sier jeg eder: Det er lettere for en kamel \u00e5 g\u00e5 gjennem et n\u00e5le\u00f8ie enn for en rik \u00e5 g\u00e5 inn i Guds rike.\n19:25 Men da disiplene h\u00f8rte det, blev de meget forferdet og sa: Hvem kan da bli frelst?\n19:26 Men Jesus s\u00e5 p\u00e5 dem og sa til dem: For mennesker er dette umulig, men for Gud er alt mulig.\n19:27 Da svarte Peter ham: Se, vi har forlatt alt og fulgt dig; hvad skal da vi f\u00e5?\n19:28 Da sa Jesus til dem: Sannelig sier jeg eder: I som har fulgt mig, I skal i gjenf\u00f8delsen, n\u00e5r Menneskes\u00f8nnen sitter p\u00e5 sin herlighets trone, ogs\u00e5 sitte p\u00e5 tolv troner og d\u00f8mme Israels tolv stammer.\n19:29 Og hver den som har forlatt hus eller br\u00f8dre eller s\u00f8stre eller far eller mor eller barn eller akrer for mitt navns skyld? skal f\u00e5 mangefold igjen og arve evig liv.\n19:30 Men mange som er de f\u00f8rste, skal bli de siste, og de siste de f\u00f8rste.\n20:1 For himlenes rike er likt en husbond som gikk ut tidlig om morgenen for \u00e5 leie arbeidere til sin ving\u00e5rd.\n20:2 Og da han var blitt enig med arbeiderne om en penning om dagen, sendte han dem bort til sin ving\u00e5rd.\n20:3 Og han gikk ut ved den tredje time og s\u00e5 andre st\u00e5 ledige p\u00e5 torvet,\n20:4 og til dem sa han: G\u00e5 ogs\u00e5 I bort til ving\u00e5rden, og hvad rett er, vil jeg gi eder. Og de gikk avsted.\n20:5 Atter gikk han ut ved den sjette og den niende time og gjorde likes\u00e5.\n20:6 Og han gikk ut ved den ellevte time og fant andre st\u00e5ende der, og han sa til dem: Hvorfor st\u00e5r I her ledige hele dagen?\n20:7 De sa til ham: Fordi ingen har leid oss. Han sa til dem: G\u00e5 ogs\u00e5 I bort til ving\u00e5rden!\n20:8 Men da det var blitt aften, sa ving\u00e5rdens herre til sin forvalter: Kall arbeiderne frem og gi dem deres l\u00f8nn; begynn med de siste og end med de f\u00f8rste!\n20:9 S\u00e5 kom de som var leid ved den ellevte time, og de fikk hver sin penning.\n20:10 Men da de f\u00f8rste kom, tenkte de at de skulde f\u00e5 mere; men de fikk hver sin penning de ogs\u00e5.\n20:11 Men da de fikk den, knurret de mot husbonden og sa:\n20:12 Disse siste har bare v\u00e6rt her en time, og du har gjort dem like med oss som har b\u00e5ret dagens byrde og hete.\n20:13 Men han svarte en av dem og sa: Min venn! jeg gj\u00f8r dig ikke urett, blev du ikke enig med mig om en penning?\n20:14 Ta ditt og g\u00e5! Men jeg vil gi denne siste like s\u00e5 meget som dig.\n20:15 Eller har jeg ikke lov til \u00e5 gj\u00f8re med mitt hvad jeg vil? eller er ditt \u00f8ie ondt fordi jeg er god?\n20:16 S\u00e5ledes skal de siste bli de f\u00f8rste, og de f\u00f8rste de siste; for mange er kalt, men f\u00e5 utvalgt.\n20:17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tok han de tolv disipler til side og sa til dem p\u00e5 veien:\n20:18 Se, vi g\u00e5r op til Jerusalem, og Menneskes\u00f8nnen skal overgis til yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde, og de skal d\u00f8mme ham til d\u00f8den\n20:19 og overgi ham til hedningene til \u00e5 spottes og hudstrykes og korsfestes; og p\u00e5 den tredje dag skal han opst\u00e5.\n20:20 Da gikk Sebedeus-s\u00f8nnenes mor til ham med sine s\u00f8nner, falt ned for ham og bad ham om noget.\n20:21 Han sa til henne: Hvad vil du? Hun sa til ham: Si at disse mine to s\u00f8nner skal sitte, den ene ved din h\u00f8ire og den andre ved din venstre side i ditt rike!\n20:22 Men Jesus svarte og sa: I vet ikke hvad det er I ber om. Kan I drikke den kalk jeg skal drikke? De sa til ham: Det kan vi.\n20:23 Han sa til dem: Min kalk skal I nok drikke; men \u00e5 sitte ved min h\u00f8ire og ved min venstre side, det tilkommer det ikke mig \u00e5 gi nogen, men det gis dem som det er beredt av min Fader.\n20:24 Da de ti h\u00f8rte dette, blev de harme p\u00e5 de to br\u00f8dre.\n20:25 Men Jesus kalte dem til sig og sa: I vet at fyrstene hersker over sine folk, og deres stormenn bruker makt over dem.\n20:26 S\u00e5 skal det ikke v\u00e6re blandt eder; men den som vil bli stor iblandt eder, han skal v\u00e6re eders tjener,\n20:27 og den som vil v\u00e6re den f\u00f8rste blandt eder, han skal v\u00e6re eders tr\u00e6l,\n20:28 likesom Menneskes\u00f8nnen ikke er kommet for \u00e5 la sig tjene, men for selv \u00e5 tjene og gi sitt liv til en l\u00f8sepenge for mange.\n20:29 Og da de gikk ut fra Jeriko, fulgte meget folk ham.\n20:30 Og se, to blinde satt ved veien, og da de h\u00f8rte at det var Jesus som gikk forbi, ropte de: Miskunn dig over oss, Herre, du Davids s\u00f8nn!\n20:31 Folket truet dem at de skulde tie; men de ropte enda mere og sa: Herre, miskunn dig over oss, du Davids s\u00f8nn!\n20:32 Og Jesus stod stille og kalte p\u00e5 dem og sa: Hvad vil I jeg skal gj\u00f8re for eder?\n20:33 De sa: Herre! at v\u00e5re \u00f8ine m\u00e5 bli oplatt!\n20:34 Da ynkedes Jesus inderlig og r\u00f8rte ved deres \u00f8ine; og straks fikk de sitt syn igjen, og de fulgte ham.\n21:1 Og da de kom n\u00e6r til Jerusalem og var kommet til Betfage ved Oljeberget, da sendte Jesus to disipler avsted og sa til dem:\n21:2 G\u00e5 inn i den by som ligger rett for eder, og straks skal I finne en aseninne bundet og en fole hos den; l\u00f8s dem, og f\u00f8r dem til mig!\n21:3 Og dersom nogen sier noget til eder, da skal I si: Herren har bruk for dem; s\u00e5 skal han straks sende dem.\n21:4 Men dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier:\n21:5 Si til Sions datter: Se, din konge kommer til dig, saktmodig og ridende p\u00e5 et asen, p\u00e5 tr\u00e6ldyrets fole.\n21:6 Disiplene gikk da avsted og gjorde som Jesus b\u00f8d dem;\n21:7 de hentet aseninnen og folen, og la sine kl\u00e6r p\u00e5 dem; og han satte sig opp\u00e5.\n21:8 Og st\u00f8rstedelen av folket bredte sine kl\u00e6r p\u00e5 veien, andre hugg grener av tr\u00e6rne og str\u00f8dde dem p\u00e5 veien,\n21:9 og folket som gikk foran og fulgte efter, ropte: Hosianna Davids s\u00f8nn! Velsignet v\u00e6re han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det h\u00f8ieste!\n21:10 Og da han drog inn i Jerusalem, kom hele byen i bevegelse og sa: Hvem er dette?\n21:11 Men folket sa: Dette er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.\n21:12 Og Jesus gikk inn i Guds tempel og drev ut alle dem som solgte og kj\u00f8pte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,\n21:13 og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus. Men I gj\u00f8r det til en r\u00f8verhule.\n21:14 Og det kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredet dem.\n21:15 Men da yppersteprestene og de skriftl\u00e6rde s\u00e5 de undergjerninger han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna Davids s\u00f8nn! da blev de vrede og sa til ham:\n21:16 H\u00f8rer du hvad disse sier? Men Jesus sa til dem: Ja! Har I aldri lest: Av umyndiges og diendes munn har du beredt dig lovprisning?\n21:17 Og han forlot dem og gikk utenfor byen til Betania, og var der natten over.\n21:18 Om morgenen, da han gikk til byen igjen, blev han hungrig,\n21:19 og da han s\u00e5 et fikentre ved veien, gikk han bort til det, men fant ikke noget p\u00e5 det uten bare blad. Da sa han til det: Aldri i evighet skal det mere vokse frukt p\u00e5 dig. Og straks visnet fikentreet.\n21:20 Og da disiplene s\u00e5 det, undret de sig og sa: Hvorledes gikk det til at fikentreet straks visnet?\n21:21 Men Jesus svarte og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Dersom I har tro og ikke tviler, da skal I ikke alene kunne gj\u00f8re dette med fikentreet, men endog om I sier til dette fjell: L\u00f8ft dig op og kast dig i havet, s\u00e5 skal det skje;\n21:22 og alt det I beder om med tro i eders b\u00f8nn, det skal I f\u00e5.\n21:23 Og da han var kommet inn i templet og l\u00e6rte der, gikk yppersteprestene og folkets eldste til ham og sa: Med hvad myndighet gj\u00f8r du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet?\n21:24 Jesus svarte og sa til dem: Ogs\u00e5 jeg vil sp\u00f8rre eder om en ting; sier I mig det, da skal ogs\u00e5 jeg si eder med hvad myndighet jeg gj\u00f8r dette.\n21:25 Johannes' d\u00e5p, hvorfra var den? fra himmelen eller fra mennesker? Da tenkte de ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han til oss: Hvorfor trodde I ham da ikke?\n21:26 Men sier vi: Fra mennesker, da frykter vi for folket; for alle holder Johannes for en profet.\n21:27 De svarte da Jesus og sa: Vi vet det ikke. Da sa ogs\u00e5 han til dem: S\u00e5 sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gj\u00f8r dette.\n21:28 Men hvad tykkes eder? En mann hadde to s\u00f8nner, og han gikk til den ene og sa: S\u00f8nn, g\u00e5 idag og arbeid i min ving\u00e5rd!\n21:29 Men han svarte: Jeg vil ikke. Men siden angret han det og gikk.\n21:30 Og han gikk til den andre og sa det samme til ham. Han svarte: Ja, herre! men gikk ikke.\n21:31 Hvem av de to gjorde nu farens vilje? De sier: Den f\u00f8rste. Jesus sier til dem: Sannelig sier jeg eder at toldere og skj\u00f8ger kommer f\u00f8r inn i Guds rike enn I.\n21:32 For Johannes kom til eder p\u00e5 rettferdighets vei, og I trodde ham ikke, men tolderne og skj\u00f8gene trodde ham; men I, enda I s\u00e5 det, angret I det ikke siden, s\u00e5 I trodde ham.\n21:33 H\u00f8r en annen lignelse: Det var en husbond som plantet en ving\u00e5rd, og han satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse i den og bygget et t\u00e5rn, og s\u00e5 leide han den ut til ving\u00e5rdsmenn og drog utenlands.\n21:34 Da det nu led mot frukttiden, sendte han sine tjenere til ving\u00e5rdsmennene for \u00e5 ta imot den frukt som han skulde ha;\n21:35 og ving\u00e5rdsmennene tok hans tjenere: en slo de, en drepte de, en stenet de.\n21:36 Atter sendte han andre tjenere, flere enn de f\u00f8rste, og de gjorde likes\u00e5 med dem.\n21:37 Men til sist sendte han sin s\u00f8nn til dem og sa: De vil undse sig for min s\u00f8nn.\n21:38 Men da ving\u00e5rdsmennene s\u00e5 s\u00f8nnen, sa de sig imellem: Dette er arvingen; kom, la oss sl\u00e5 ham ihjel, s\u00e5 vi kan f\u00e5 hans arv!\n21:39 Og de tok ham og kastet ham ut av ving\u00e5rden og slo ham ihjel.\n21:40 N\u00e5r nu ving\u00e5rdens herre kommer, hvad skal han da gj\u00f8re med disse ving\u00e5rdsmenn?\n21:41 De sier til ham: Ille skal han \u00f8delegge disse illgjerningsmenn, og ving\u00e5rden skal han leie ut til andre ving\u00e5rdsmenn, som gir ham frukten i rette tid.\n21:42 Jesus sier til dem: Har I aldri lest i skriftene: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hj\u00f8rnesten; av Herren er dette gjort, og det er underfullt i v\u00e5re \u00f8ine?\n21:43 Derfor sier jeg eder: Guds rike skal tas fra eder og gis til et folk som b\u00e6rer dets frukter.\n21:44 Og den som faller p\u00e5 denne sten, han skal knuses, men den som den faller p\u00e5, ham skal den smuldre til st\u00f8v.\n21:45 Og da yppersteprestene og fariseerne h\u00f8rte hans lignelser, skj\u00f8nte de at han talte om dem.\n21:46 Og de s\u00f8kte \u00e5 gripe ham, men fryktet for folket; for det holdt ham for en profet.\n22:1 Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:\n22:2 Himlenes rike er \u00e5 ligne med en konge som gjorde bryllup for sin s\u00f8nn.\n22:3 Og han sendte sine tjenere ut for \u00e5 be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.\n22:4 Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt m\u00e5ltid: mine okser og mitt gj\u00f8-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!\n22:5 Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kj\u00f8bmannskap;\n22:6 og de andre tok fatt p\u00e5 hans tjenere, h\u00e5nte dem og slo dem ihjel.\n22:7 Men kongen blev harm, og sendte sine krigsh\u00e6rer ut og drepte disse manndrapere og satte ild p\u00e5 deres by.\n22:8 Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;\n22:9 g\u00e5 derfor ut p\u00e5 veiskjellene og be til bryllups s\u00e5 mange I finner!\n22:10 S\u00e5 gikk da disse tjenere ut p\u00e5 veiene og fikk sammen alle dem de fant, b\u00e5de onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.\n22:11 Da nu kongen gikk inn for \u00e5 se p\u00e5 dem som satt til bords, s\u00e5 han der en mann som ikke hadde bryllupskl\u00e6dning p\u00e5.\n22:12 Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupskl\u00e6dning p\u00e5! Men han tidde.\n22:13 Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og f\u00f8tter p\u00e5 ham og kast ham ut i m\u00f8rket utenfor! Der skal v\u00e6re gr\u00e5t og tenners gnidsel.\n22:14 For mange er kalt, men f\u00e5 er utvalgt.\n22:15 Da gikk fariseerne bort og holdt r\u00e5d om hvorledes de kunde fange ham i ord.\n22:16 Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og l\u00e6rer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gj\u00f8r ikke forskjell p\u00e5 folk;\n22:17 Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt \u00e5 gi keiseren skatt, eller ikke?\n22:18 Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?\n22:19 Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.\n22:20 Og han sier til dem: Hvis billede og p\u00e5skrift er dette?\n22:21 De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!\n22:22 Og da de h\u00f8rte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.\n22:23 Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:\n22:24 Mester! Moses har sagt: N\u00e5r en mann d\u00f8r og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.\n22:25 Nu var det hos oss syv br\u00f8dre; og den f\u00f8rste giftet sig og d\u00f8de, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.\n22:26 Likes\u00e5 den annen og den tredje, like til den syvende.\n22:27 Men sist av alle d\u00f8de kvinnen.\n22:28 Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da f\u00e5 henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.\n22:29 Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.\n22:30 For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.\n22:31 Men om de d\u00f8des opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:\n22:32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de d\u00f8des Gud, men de levendes.\n22:33 Og da folket h\u00f8rte det, var de sl\u00e5tt av forundring over hans l\u00e6re.\n22:34 Men da fariseerne h\u00f8rte at han hadde stoppet munnen p\u00e5 sadduseerne, kom de sammen;\n22:35 og en av dem, en lovkyndig, spurte for \u00e5 friste ham:\n22:36 Mester! hvilket bud er det st\u00f8rste i loven?\n22:37 Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.\n22:38 Dette er det st\u00f8rste og f\u00f8rste bud.\n22:39 Men det er et annet som er like s\u00e5 stort: Du skal elske din n\u00e6ste som dig selv.\n22:40 P\u00e5 disse to bud hviler hele loven og profetene.\n22:41 Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:\n22:42 Hvad tykkes eder om Messias? hvis s\u00f8nn er han? De sier til ham: Davids.\n22:43 Han sier til dem: Hvorledes kan da David i \u00c5nden kalle ham herre, n\u00e5r han sier:\n22:44 Herren sa til min herre: Sett dig ved min h\u00f8ire h\u00e5nd, til jeg f\u00e5r lagt dine fiender under dine f\u00f8tter!\n22:45 Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da v\u00e6re hans s\u00f8nn?\n22:46 Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke v\u00e5gde nogen \u00e5 sp\u00f8rre ham mere fra den dag.\n23:1 Da talte Jesus til folket og til sine disipler og sa:\n23:2 P\u00e5 Mose stol sitter de skriftl\u00e6rde og fariseerne.\n23:3 Derfor skal I gj\u00f8re og holde alt det de byder eder; men efter deres gjerninger skal I ikke gj\u00f8re. For de sier det, men de gj\u00f8r det ikke;\n23:4 de binder sv\u00e6re byrder, som er vanskelige \u00e5 b\u00e6re, og legger dem p\u00e5 menneskenes skuldrer, men selv vil de ikke r\u00f8re dem med sin finger.\n23:5 Men de gj\u00f8r alle sine gjerninger for \u00e5 sees av menneskene; for de gj\u00f8r sine minnesedler brede og sine dusker store,\n23:6 og de vil gjerne sitte \u00f8verst ved gjestebudene og ha de \u00f8verste seter i synagogene\n23:7 og f\u00e5 hilsninger p\u00e5 torvene og kalles rabbi av menneskene.\n23:8 Men I skal ikke la eder kalle rabbi; for en er eders mester, men I er alle br\u00f8dre.\n23:9 Og I skal ikke kalle nogen p\u00e5 jorden eders far; for en er eders far, han som er i himmelen.\n23:10 Heller ikke skal I la eder kalle l\u00e6rere; for en er eders l\u00e6rer, Kristus.\n23:11 Men den st\u00f8rste blandt eder skal v\u00e6re eders tjener.\n23:12 Den sig selv oph\u00f8ier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal oph\u00f8ies.\n23:13 Men ve eder, I skriftl\u00e6rde og fariseere, I hyklere, I som lukker himlenes rike for menneskene! for selv g\u00e5r I ikke der inn, og dem som er i ferd med \u00e5 g\u00e5 der inn, tillater I ikke \u00e5 g\u00e5 inn.\n23:14 Ve eder, I skriftl\u00e6rde og fariseere, I hyklere, I som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange b\u00f8nner! Derfor skal I f\u00e5 dess h\u00e5rdere dom.\n23:15 Ve eder, I skriftl\u00e6rde og fariseere, I hyklere, I som farer over hav og land for \u00e5 vinne en eneste tilhenger, og n\u00e5r han er blitt det, gj\u00f8r I ham til et helvedes barn, to ganger verre enn I selv er!\n23:16 Ve eder, I blinde veiledere, som sier: Om nogen sverger ved templet, det er intet; men den som sverger ved gullet i templet, han er bundet!\n23:17 I d\u00e5rer og blinde! hvad er st\u00f8rst, gullet, eller templet som helliger gullet?\n23:18 Og: Om nogen sverger ved alteret, det er intet; men den som sverger ved den offergave som ligger p\u00e5 det, han er bundet.\n23:19 I blinde! hvad er st\u00f8rst, offergaven, eller alteret som helliger gaven?\n23:20 Derfor, den som sverger ved alteret, han sverger ved det og ved alt det som ligger p\u00e5 det,\n23:21 og den som sverger ved templet, han sverger ved det og ved ham som bor i det,\n23:22 og den som sverger ved himmelen, han sverger ved Guds trone og ved ham som sitter p\u00e5 den.\n23:23 Ve eder, I skriftl\u00e6rde og fariseere, I hyklere, I som gir tiende av mynte og anis og karve, og ikke enser det som veier tyngre i loven: rett og barmhjertighet og trofasthet! Dette burde gj\u00f8res, og det andre ikke lates ugjort.\n23:24 I blinde veiledere, som avsiler myggen, men sluker kamelen!\n23:25 Ve eder, I skriftl\u00e6rde og fariseere, I hyklere, I som renser beger og fat utvendig, men innvendig er de fulle av rov og griskhet!\n23:26 Du blinde fariseer! rens f\u00f8rst begeret og fatet innvendig, forat det ogs\u00e5 kan bli rent utvendig!\n23:27 Ve eder, I skriftl\u00e6rde og fariseere, I hyklere, I som ligner kalkede graver, som utvendig er fagre \u00e5 se til, men innvendig er fulle av d\u00f8dningeben og all urenhet!\n23:28 S\u00e5ledes synes ogs\u00e5 I utvendig rettferdige for menneskene, men innvendig er I fulle av hykleri og urettferdighet.\n23:29 Ve eder, I skriftl\u00e6rde og fariseere, I hyklere, I som bygger profetenes graver og pryder de rettferdiges gravsteder og sier:\n23:30 Hadde vi levd i v\u00e5re fedres dager, da hadde vi ikke v\u00e6rt medskyldige med dem i profetenes blod!\n23:31 S\u00e5 gir I da eder selv det vidnesbyrd at I er deres barn som slo profetene ihjel;\n23:32 fyll da ogs\u00e5 I eders fedres m\u00e5l!\n23:33 I slanger! I ormeyngel! hvorledes kan I undfly helvedes dom?\n23:34 Derfor, se, jeg sender til eder profeter og vismenn og skriftl\u00e6rde; nogen av dem skal I sl\u00e5 ihjel og korsfeste, og nogen av dem skal I hudstryke i eders synagoger og forf\u00f8lge fra by til by,\n23:35 forat det skal komme over eder alt det rettferdige blod som er ut\u00f8st p\u00e5 jorden, fra den rettferdige Abels blod inntil Sakarias', Barakias' s\u00f8nns blod, han som I slo ihjel mellem templet og alteret;\n23:36 sannelig sier jeg eder: Alt dette skal komme over denne slekt.\n23:37 Jerusalem! Jerusalem! du som sl\u00e5r ihjel profetene, og stener dem som er sendt til dig! hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en h\u00f8ne samler sine kyllinger under sine vinger! Og I vilde ikke.\n23:38 Se, eders hus skal lates eder \u00f8de.\n23:39 For jeg sier eder: Fra nu av skal I ikke se mig f\u00f8r I sier: Velsignet v\u00e6re han som kommer i Herrens navn!\n24:1 Og Jesus gikk ut av templet og drog derfra, og hans disipler kom til ham for \u00e5 vise ham templets bygninger.\n24:2 Men han svarte og sa til dem: Ser I ikke alt dette? Sannelig sier jeg eder: Her skal ikke levnes sten p\u00e5 sten som ikke skal brytes ned.\n24:3 Men da han satt p\u00e5 Oljeberget, gikk hans disipler til ham i enrum og sa: Si oss: N\u00e5r skal dette skje? og hvad skal tegnet v\u00e6re p\u00e5 ditt komme og p\u00e5 verdens ende?\n24:4 Og Jesus svarte og sa til dem: Se til at ikke nogen f\u00f8rer eder vill!\n24:5 For mange skal komme i mitt navn og si: Jeg er Messias; og de skal f\u00f8re mange vill.\n24:6 Og I skal h\u00f8re krig og rykter om krig; se til at I ikke lar eder skremme! for det m\u00e5 s\u00e5 skje, men enden er ikke enda.\n24:7 For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike, og det skal v\u00e6re hunger og jordskjelv b\u00e5de her og der.\n24:8 Men alt dette er begynnelsen til veene.\n24:9 Da skal de overgi eder til trengsel og sl\u00e5 eder ihjel, og I skal hates av alle folkeslag for mitt navns skyld.\n24:10 Og da skal mange ta anst\u00f8t, og de skal forr\u00e5de hverandre og hate hverandre;\n24:11 og mange falske profeter skal opst\u00e5 og f\u00f8re mange vill.\n24:12 Og fordi urettferdigheten tar overh\u00e5nd, skal kj\u00e6rligheten bli kold hos de fleste.\n24:13 Men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.\n24:14 Og dette evangelium om riket skal forkynnes over hele jorderike til et vidnesbyrd for alle folkeslag, og da skal enden komme.\n24:15 N\u00e5r I da ser \u00f8deleggelsens vederstyggelighet, som profeten Daniel har talt om, st\u00e5 p\u00e5 hellig grunn - den som leser det, han se til \u00e5 skj\u00f8nne det! -\n24:16 da m\u00e5 de som er i Judea, fly til fjells,\n24:17 og den som er p\u00e5 taket, ikke stige ned for \u00e5 hente noget fra sitt hus,\n24:18 og den som er ute p\u00e5 marken, ikke vende tilbake for \u00e5 hente sin kappe.\n24:19 Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!\n24:20 Men bed at eders flukt ikke m\u00e5 skje om vinteren eller p\u00e5 sabbaten!\n24:21 for da skal det v\u00e6re s\u00e5 stor en trengsel som ikke har v\u00e6rt fra verdens begynnelse inntil nu, og heller ikke skal bli.\n24:22 Og blev ikke de dager forkortet, da blev intet kj\u00f8d frelst; men for de utvalgtes skyld skal de dager bli forkortet.\n24:23 Om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller der, da skal I ikke tro det.\n24:24 For falske messiaser og falske profeter skal opst\u00e5 og gj\u00f8re store tegn og under, s\u00e5 at endog de utvalgte skulde f\u00f8res vill, om det var mulig.\n24:25 Se, jeg har sagt eder det forut.\n24:26 Om de da sier til eder: Se, han er ute i \u00f8rkenen, da g\u00e5 ikke der ut; se, han er inne i kammerne, da tro det ikke!\n24:27 For som lynet g\u00e5r ut fra \u00f8st og skinner like til vest, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnens komme v\u00e6re.\n24:28 Hvor \u00e5tselet er, der skal \u00f8rnene samles.\n24:29 Men straks efter de dagers trengsel skal solen bli form\u00f8rket, og m\u00e5nen ikke gi sitt skinn, og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.\n24:30 Og da skal Menneskes\u00f8nnens tegn vise sig p\u00e5 himmelen, og da skal alle jordens slekter jamre sig, og de skal se Menneskes\u00f8nnen komme i himmelens skyer med kraft og megen herlighet.\n24:31 Og han skal sende ut sine engler med basunens veldige r\u00f8st, og de skal samle hans utvalgte fra de fire verdenshj\u00f8rner, fra himmelbryn til himmelbryn.\n24:32 L\u00e6r en lignelse av fikentreet: S\u00e5 snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er n\u00e6r;\n24:33 s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 I, n\u00e5r I ser alt dette, vite at han er n\u00e6r for d\u00f8ren.\n24:34 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forg\u00e5 f\u00f8r alt dette skjer.\n24:35 Himmel og jord skal forg\u00e5, men mine ord skal ingenlunde forg\u00e5.\n24:36 Men hin dag og time vet ingen, ikke engang himmelens engler, men alene min Fader.\n24:37 Og som Noahs dager var, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnens komme v\u00e6re;\n24:38 for likesom de i dagene f\u00f8r vannflommen \u00e5t og drakk, tok til ekte og gav til ekte, like til den dag da Noah gikk inn i arken,\n24:39 og de visste ikke av f\u00f8r vannflommen kom og tok dem alle, s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnens komme v\u00e6re.\n24:40 Da skal to v\u00e6re ute p\u00e5 marken; en blir tatt med, og en blir latt tilbake.\n24:41 To kvinner skal male p\u00e5 kvernen; en blir tatt med, og en blir latt tilbake.\n24:42 V\u00e5k derfor! for I vet ikke hvad dag eders Herre kommer.\n24:43 Men det skal I vite at dersom husbonden visste i hvilken nattevakt tyven kom, da vilde han v\u00e5ke, og ikke la nogen bryte inn i sitt hus.\n24:44 Derfor v\u00e6r ogs\u00e5 I rede! for Menneskes\u00f8nnen kommer i den time I ikke tenker.\n24:45 Hvem er da den tro og kloke tjener, som hans husbond har satt over sine tjenestefolk for \u00e5 gi dem deres mat i rette tid?\n24:46 Salig er den tjener som hans husbond finner \u00e5 gj\u00f8re s\u00e5 n\u00e5r han kommer.\n24:47 Sannelig sier jeg eder: Han skal sette ham over alt det han eier.\n24:48 Men dersom den onde tjener sier i sitt hjerte: Min herre gir sig tid,\n24:49 og s\u00e5 gir sig til \u00e5 sl\u00e5 sine medtjenere og eter og drikker med drankerne,\n24:50 da skal denne tjeners herre komme en dag han ikke venter, og en time han ikke vet,\n24:51 og hugge ham s\u00f8nder og gi ham Iodd og del med hyklerne; der skal v\u00e6re gr\u00e5t og tenners gnidsel.\n25:1 Da skal himlenes rike v\u00e6re \u00e5 ligne med ti jomfruer som tok sine lamper og gikk ut for \u00e5 m\u00f8te brudgommen.\n25:2 Men fem av dem var d\u00e5rlige og fem kloke;\n25:3 de d\u00e5rlige tok sine lamper, men tok ikke olje med sig;\n25:4 men de kloke tok olje i sine kanner sammen med lampene.\n25:5 Men da brudgommen gav sig tid, slumret de alle inn og sov.\n25:6 Men midt p\u00e5 natten l\u00f8d der et rop: Se, brudgommen kommer! g\u00e5 ham i m\u00f8te!\n25:7 Da v\u00e5knet alle jomfruene og gjorde sine lamper i stand.\n25:8 Men de d\u00e5rlige sa til de kloke: Gi oss av eders olje! for v\u00e5re lamper slukner.\n25:9 Men de kloke svarte: Nei; det vilde ikke bli nok b\u00e5de til oss og til eder; g\u00e5 heller til kj\u00f8bmennene og kj\u00f8p til eder selv!\n25:10 Men mens de gikk bort for \u00e5 kj\u00f8pe, kom brudgommen, og de som var rede, gikk inn med ham til bryllupet; og d\u00f8ren blev lukket.\n25:11 Til sist kom da ogs\u00e5 de andre jomfruer og sa: Herre! herre! lukk op for oss!\n25:12 Men han svarte og sa: Sannelig sier jeg eder: Jeg kjenner eder ikke.\n25:13 V\u00e5k derfor! for I vet ikke dagen eller timen.\n25:14 For det er likesom en mann som vilde drage utenlands og kalte sine tjenere for sig og overgav dem sin eiendom,\n25:15 og en gav han fem talenter, en annen to, og atter en annen en, hver efter som han var duelig til, og s\u00e5 drog han utenlands.\n25:16 Den som hadde f\u00e5tt de fem talenter, gikk da straks bort og kj\u00f8pslo med dem, og tjente fem talenter til.\n25:17 Likes\u00e5 den som hadde f\u00e5tt de to; han tjente to til.\n25:18 Men den som hadde f\u00e5tt den ene, gikk bort og gravde i jorden og gjemte sin herres penger.\n25:19 Lang tid derefter kom da disse tjeneres herre og holdt regnskap med dem.\n25:20 Da kom han frem som hadde f\u00e5tt de fem talenter, og hadde med sig fem talenter til og sa: Herre! du gav mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.\n25:21 Hans herre sa til ham: Vel, du gode og tro tjener! du har v\u00e6rt tro over lite, jeg vil sette dig over meget; g\u00e5 inn til din herres glede!\n25:22 Da kom ogs\u00e5 han frem som hadde f\u00e5tt de to talenter, og sa: Herre! du gav mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til.\n25:23 Hans herre sa til ham: Vel, du gode og tro tjener! du har v\u00e6rt tro over lite, jeg vil sette dig over meget; g\u00e5 inn til din herres glede!\n25:24 Men ogs\u00e5 han kom frem som hadde f\u00e5tt den ene talent, og sa: Herre! jeg visste at du er en h\u00e5rd mann, som h\u00f8ster hvor du ikke s\u00e5dde, og sanker hvor du ikke str\u00f8dde;\n25:25 derfor blev jeg redd, og gikk bort og gjemte din talent i jorden; se, her har du ditt.\n25:26 Da svarte hans herre og sa til ham: Du d\u00e5rlige og late tjener! du visste at jeg h\u00f8ster hvor jeg ikke s\u00e5dde, og sanker hvor jeg ikke str\u00f8dde!\n25:27 derfor burde du ha satt mine penger ut hos pengevekslerne, s\u00e5 hadde jeg f\u00e5tt mitt igjen med renter n\u00e5r jeg kom.\n25:28 Ta derfor talenten fra ham og gi den til ham som har de ti talenter!\n25:29 For hver den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal tas endog det han har.\n25:30 Og kast den unyttige tjener ut i m\u00f8rket utenfor! Der skal v\u00e6re gr\u00e5t og tenners gnidsel.\n25:31 Men n\u00e5r Menneskes\u00f8nnen kommer i sin herlighet, og alle englene med ham, da skal han sitte p\u00e5 sin herlighets trone.\n25:32 Og alle folkeslag skal samles for hans \u00e5syn, og han skal skille dem fra hverandre, likesom hyrden skiller f\u00e5rene fra gjetene,\n25:33 og han skal stille f\u00e5rene ved sin h\u00f8ire side, men gjetene ved den venstre.\n25:34 Da skal kongen si til dem ved sin h\u00f8ire side: Kom hit, I min Faders velsignede! arv det rike som er beredt eder fra verdens grunnvoll blev lagt!\n25:35 For jeg var hungrig, og I gav mig \u00e5 ete; jeg var t\u00f8rst, og I gav mig \u00e5 drikke; jeg var fremmed, og I tok imot mig;\n25:36 jeg var naken, og I kl\u00e6dde mig; jeg var syk, og I s\u00e5 til mig; jeg var i fengsel, og I kom til mig.\n25:37 Da skal de rettferdige svare ham og si: Herre! n\u00e5r s\u00e5 vi dig hungrig og gav dig mat, eller t\u00f8rst og gav dig drikke?\n25:38 N\u00e5r s\u00e5 vi dig fremmed og tok imot dig, eller naken og kl\u00e6dde dig?\n25:39 N\u00e5r s\u00e5 vi dig syk eller i fengsel og kom til dig?\n25:40 Og kongen skal svare og si til dem: Sannelig sier jeg eder: Hvad I har gjort imot en av disse mine minste br\u00f8dre, det har I gjort imot mig.\n25:41 Da skal han ogs\u00e5 si til dem ved den venstre side: G\u00e5 bort fra mig, I forbannede, i den evige ild, som er beredt djevelen og hans engler!\n25:42 For jeg var hungrig, og I gav gav mig ikke \u00e5 ete; jeg var t\u00f8rst, og I gav mig ikke \u00e5 drikke;\n25:43 jeg var fremmed, og I tok ikke imot mig; jeg var naken, og I kl\u00e6dde mig ikke; jeg var syk og i fengsel, og I s\u00e5 ikke til mig.\n25:44 Da skal ogs\u00e5 de svare ham og si: Herre! n\u00e5r s\u00e5 vi dig hungrig eller t\u00f8rst eller fremmed eller naken eller syk eller i fengsel og tjente dig ikke?\n25:45 Da skal han svare dem og si: Sannelig sier jeg eder: Hvad I ikke har gjort imot en av disse minste, det har I heller ikke gjort imot mig.\n25:46 Og disse skal g\u00e5 bort til evig pine, men de rettferdige til evig liv.\n26:1 Og det skjedde da Jesus hadde endt hele denne tale, da sa han til sine disipler:\n26:2 I vet at om to dager er det p\u00e5ske, og da skal Menneskes\u00f8nnen overgis til \u00e5 korsfestes.\n26:3 Da kom yppersteprestene og folkets eldste sammen hos ypperstepresten, som hette Kaifas, i hans g\u00e5rd,\n26:4 og de r\u00e5dslo om \u00e5 gripe Jesus med list og sl\u00e5 ham ihjel.\n26:5 Men de sa: Ikke p\u00e5 h\u00f8itiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.\n26:6 Men da Jesus var kommet til Betania og var i Simon den spedalskes hus,\n26:7 da kom en kvinne til ham, som hadde en alabaster-krukke med kostelig salve, og hun helte den ut over hans hode, mens han satt til bords.\n26:8 Men da disiplene s\u00e5 det, blev de vrede og sa: Hvad skal denne spille v\u00e6re til?\n26:9 Dette kunde jo v\u00e6re solgt for mange penger og gitt til de fattige.\n26:10 Men da Jesus merket det, sa han til dem: Hvorfor gj\u00f8r I kvinnen fortred? hun har jo gjort en god gjerning mot mig.\n26:11 For de fattige har I alltid hos eder, men mig har I ikke alltid.\n26:12 For da hun helte denne salve ut over mitt legeme, gjorde hun mig i stand til min jordeferd.\n26:13 Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst dette evangelium forkynnes i all verden, skal ogs\u00e5 det hun gjorde, omtales til minne om henne.\n26:14 Da gikk en av de tolv, som hette Judas Iskariot, til yppersteprestene\n26:15 og sa: Hvad vil I gi mig, s\u00e5 skal jeg gi ham i eders vold? De gav ham da tretti s\u00f8lvpenninger.\n26:16 Og fra den tid av s\u00f8kte han leilighet til \u00e5 forr\u00e5de ham.\n26:17 Men p\u00e5 den f\u00f8rste dag av de usyrede br\u00f8ds h\u00f8itid gikk disiplene til Jesus og sa til ham: Hvor vil du vi skal gj\u00f8re i stand for dig til \u00e5 ete p\u00e5skelammet?\n26:18 Han sa: G\u00e5 inn i byen til en mann der, og si til ham: Mesteren sier: Min tid er n\u00e6r; hos dig vil jeg holde p\u00e5ske med mine disipler.\n26:19 Og disiplene gjorde som Jesus b\u00f8d dem, og gjorde i stand p\u00e5skelammet.\n26:20 Men da det var blitt aften, satte han sig til bords med de tolv.\n26:21 Og mens de \u00e5t, sa han: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forr\u00e5de mig.\n26:22 Og de blev meget bedr\u00f8vet, og begynte \u00e5 si til ham hver for sig: Det er da vel ikke mig, Herre?\n26:23 Han svarte og sa: Den som dypper h\u00e5nden i fatet sammen med mig, han skal forr\u00e5de mig.\n26:24 Menneskes\u00f8nnen g\u00e5r bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskes\u00f8nnen blir forr\u00e5dt! Det hadde v\u00e6rt godt for det menneske om han aldri var f\u00f8dt.\n26:25 Da svarte Judas, som forr\u00e5dte ham: Det er da vel ikke mig, rabbi? Han sa til ham: Du har selv sagt det.\n26:26 Men mens de \u00e5t, tok Jesus et br\u00f8d, velsignet og br\u00f8t det, gav disiplene og sa: Ta, et! Dette er mitt legeme.\n26:27 Og han tok en kalk og takket, gav dem og sa: Drikk alle derav!\n26:28 For dette er mitt blod, den nye pakts blod, som utgydes for mange til syndenes forlatelse.\n26:29 Men jeg sier eder: Fra nu av skal jeg ikke drikke av denne vintreets frukt, f\u00f8r den dag da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders rike.\n26:30 Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.\n26:31 Da sier Jesus til dem: I denne natt skal I alle ta anst\u00f8t av mig; for det er skrevet: Jeg vil sl\u00e5 hyrden, og hjordens f\u00e5r skal adspredes.\n26:32 Men n\u00e5r jeg er opstanden, vil jeg g\u00e5 i forveien for eder til Galilea.\n26:33 Da svarte Peter og sa til ham: Om alle tar anst\u00f8t av dig, s\u00e5 vil jeg aldri ta anst\u00f8t.\n26:34 Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: I denne natt, f\u00f8r hanen galer, skal du fornekte mig tre ganger.\n26:35 Peter sa til ham: Om jeg s\u00e5 skal d\u00f8 med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa alle disiplene.\n26:36 Da kom Jesus med dem til et sted som heter Getsemane, og han sa til disiplene: Sett eder her, mens jeg g\u00e5r der bort og beder!\n26:37 Og han tok Peter og de to Sebedeus' s\u00f8nner med sig og begynte \u00e5 bedr\u00f8ves og engstes.\n26:38 Da sier han til dem: Min sjel er bedr\u00f8vet inntil d\u00f8den; bli her og v\u00e5k med mig!\n26:39 Og han gikk et lite stykke frem, falt p\u00e5 sitt ansikt og bad og sa: Min Fader! er det mulig, da la denne kalk g\u00e5 mig forbi! Dog, ikke som jeg vil, men som du vil!\n26:40 Og han kommer til disiplene og finner dem sovende og sier til Peter: S\u00e5 var I da ikke i stand til \u00e5 v\u00e5ke en time med mig!\n26:41 V\u00e5k og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! \u00c5nden er villig, men kj\u00f8det er skr\u00f8pelig.\n26:42 Atter gikk han annen gang bort, bad og sa: Min Fader! kan ikke dette g\u00e5 mig forbi, uten at jeg m\u00e5 drikke det, da skje din vilje!\n26:43 Og han kom og fant dem atter sovende; for deres \u00f8ine var tunge.\n26:44 Og han lot dem v\u00e6re, og gikk atter bort og bad tredje gang og talte de samme ord.\n26:45 Da kom han til disiplene og sa til dem: I sover alts\u00e5 og hviler eder! Se, timen er n\u00e6r da Menneskes\u00f8nnen skal overgis i synderes hender;\n26:46 st\u00e5 op, la oss g\u00e5! Se, han er n\u00e6r som forr\u00e5der mig.\n26:47 Og mens han ennu talte, se, da kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en stor hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og folkets eldste.\n26:48 Men han som forr\u00e5dte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham!\n26:49 Og straks gikk han bort til Jesus og sa: V\u00e6r hilset, rabbi! og kysset ham.\n26:50 Men Jesus sa til ham: Venn, hvorfor er du her? Da tr\u00e5dte de til og la h\u00e5nd p\u00e5 Jesus og grep ham.\n26:51 Og se, en av dem som var med Jesus, grep til med h\u00e5nden og drog sitt sverd, og han slo til yppersteprestens tjener og hugg \u00f8ret av ham.\n26:52 Da sa Jesus til ham: Stikk ditt sverd i skjeden! for alle som griper til sverd, skal falle for sverd.\n26:53 Eller tror du ikke at jeg i denne stund kan bede min Fader, og han vilde sende mig mere enn tolv legioner engler?\n26:54 Hvorledes skulde da skriftene opfylles, at s\u00e5 m\u00e5 skje?\n26:55 I samme stund sa Jesus til hopen: I er g\u00e5tt ut som mot en r\u00f8ver med sverd og stokker for \u00e5 gripe mig; daglig satt jeg i templet og l\u00e6rte, og I grep mig ikke.\n26:56 Men alt dette er skjedd forat profetenes skrifter skal opfylles. Da forlot alle disiplene ham og flydde.\n26:57 Men de som hadde grepet Jesus, f\u00f8rte ham til ypperstepresten Kaifas; der var de skriftl\u00e6rde og de eldste samlet.\n26:58 Og Peter fulgte ham langt bakefter like til yppersteprestens g\u00e5rd, og han gikk inn og satte sig hos tjenerne for \u00e5 se hvad enden vilde bli.\n26:59 Men yppersteprestene og hele r\u00e5det s\u00f8kte falskt vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham;\n26:60 men de fant ikke noget, enda mange falske vidner kom frem. Men til sist kom to frem og sa:\n26:61 Denne mann har sagt: Jeg kan bryte ned Guds tempel og bygge det op igjen p\u00e5 tre dager.\n26:62 Da stod ypperstepresten op og sa til ham: Svarer du ikke p\u00e5 det som disse vidner mot dig?\n26:63 Men Jesus tidde. Og ypperstepresten tok til orde og sa til ham: Jeg tar dig i ed ved den levende Gud at du sier oss om du er Messias, Guds S\u00f8nn.\n26:64 Jesus sa til ham: Du har sagt det. Dog, jeg sier eder: Fra nu av skal I se Menneskes\u00f8nnen sitte ved kraftens h\u00f8ire h\u00e5nd og komme i himmelens skyer.\n26:65 Da s\u00f8nderrev ypperstepresten sine kl\u00e6r og sa: Han har spottet Gud; hvad skal vi mere med vidner? Se, nu har I h\u00f8rt gudsbespottelsen!\n26:66 Hvad tykkes eder? De svarte og sa: Han er skyldig til d\u00f8den.\n26:67 Da spyttet de ham i ansiktet og slo ham med knyttet neve; andre slo ham med stokker\n26:68 og sa: Sp\u00e5 oss, Messias: Hvem var det som slo dig?\n26:69 Men Peter satt utenfor i g\u00e5rdsrummet. Og en tjenestepike gikk bort til ham og sa: Ogs\u00e5 du var med Jesus fra Galilea.\n26:70 Men han nektet for dem alle og sa: Jeg forst\u00e5r ikke hvad du mener.\n26:71 Men da han gikk ut i portgangen, s\u00e5 en annen pike ham, og sa til dem som var der: Ogs\u00e5 denne var med Jesus fra Nasaret.\n26:72 Og atter nektet han det med en ed: Jeg kjenner ikke det menneske.\n26:73 Men litt efter gikk de frem som stod der, og sa til Peter: Sannelig, ogs\u00e5 du er en av dem; ditt m\u00e5l r\u00f8ber dig.\n26:74 Da gav han sig til \u00e5 forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske. Og straks gol hanen.\n26:75 Da kom Peter Jesu ord i hu, at han hadde sagt til ham: F\u00f8r hanen galer, skal du fornekte mig tre ganger; og han gikk ut og gr\u00e5t bitterlig.\n27:1 Da det nu var blitt morgen, holdt alle yppersteprestene og folkets eldste r\u00e5d imot Jesus, at de kunde drepe ham,\n27:2 og de bandt ham og f\u00f8rte ham bort og overgav ham til landsh\u00f8vdingen Pilatus.\n27:3 Da nu Judas, som forr\u00e5dte ham, s\u00e5 at han var blitt domfelt, angret han det, og han kom tilbake til yppersteprestene og de eldste med de tretti s\u00f8lvpenninger og sa:\n27:4 Jeg har syndet da jeg forr\u00e5dte uskyldig blod. Men de sa: Hvad kommer det oss ved? Se du dertil!\n27:5 Da kastet han s\u00f8lvpengene inn i templet, og gikk bort og hengte sig.\n27:6 Men yppersteprestene tok s\u00f8lvpengene og sa: Det er ikke tillatt \u00e5 legge dem i tempelkisten; for det er blodpenger.\n27:7 Og de holdt r\u00e5d med hverandre, og kj\u00f8pte for pengene pottemakerens aker til gravsted for fremmede.\n27:8 Derfor heter denne aker Blodakeren den dag idag.\n27:9 Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias, som sier: Og de tok de tretti s\u00f8lvpenninger, den verdsattes verdi, han som Israels barn lot verdsette,\n27:10 og de gav dem for pottemakerens aker, s\u00e5ledes som Herren b\u00f8d mig.\n27:11 Men Jesus blev stilt frem for landsh\u00f8vdingen. Og landsh\u00f8vdingen spurte ham: Er du j\u00f8denes konge? Jesus sa til ham: Du sier det.\n27:12 Og p\u00e5 alle yppersteprestenes og de eldstes klagem\u00e5l svarte han intet.\n27:13 Da sa Pilatus til ham: H\u00f8rer du ikke hvor meget de vidner imot dig?\n27:14 Og han svarte ham ikke p\u00e5 et eneste ord, s\u00e5 landsh\u00f8vdingen undret sig storlig.\n27:15 Men p\u00e5 h\u00f8itiden pleide landsh\u00f8vdingen \u00e5 gi folket en fange fri, hvem de vilde.\n27:16 Nu hadde de dengang en vel kjent fange, som hette Barabbas.\n27:17 Da de nu var samlet, sa Pilatus til dem: Hvem vil I jeg skal gi eder fri, Barabbas eller Jesus, som de kaller Messias?\n27:18 For han visste at det var av avind de hadde overgitt ham til ham.\n27:19 Men mens han satt p\u00e5 dommersetet, sendte hans hustru bud til ham og lot si: Ha ikke noget med denne rettferdige \u00e5 gj\u00f8re! for jeg har lidt meget i dr\u00f8mme idag for hans skyld.\n27:20 Men yppersteprestene og de eldste overtalte folket til \u00e5 be om \u00e5 f\u00e5 Barabbas fri, og Jesus avlivet.\n27:21 Landsh\u00f8vdingen tok nu til orde og sa til dem: Hvem av de to vil I jeg skal gi eder fri? De sa: Barabbas!\n27:22 Pilatus sier til dem: Hvad skal jeg da gj\u00f8re med Jesus, som de kaller Messias? De sier alle: La ham korsfeste!\n27:23 Han sa da: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: La ham korsfeste!\n27:24 Da Pilatus s\u00e5 at han intet utrettet, men at det bare blev st\u00f8rre opstyr, tok han vann og vasket sine hender for folkets \u00f8ine og sa: Jeg er uskyldig i denne rettferdiges blod; se I dertil!\n27:25 Og alt folket svarte og sa: Hans blod komme over oss og over v\u00e5re barn!\n27:26 Da gav han dem Barabbas fri; men Jesus lot han hudstryke og overgav ham til \u00e5 korsfestes.\n27:27 Da tok landsh\u00f8vdingens stridsmenn Jesus med sig inn i borgen og samlet hele vakten omkring ham.\n27:28 Og de kl\u00e6dde ham av og hengte en skarlagens kappe om ham,\n27:29 og de flettet en krone av torner og satte p\u00e5 hans hode, og gav ham et r\u00f8r i hans h\u00f8ire h\u00e5nd, og de falt p\u00e5 kne for ham og h\u00e5nte ham og sa: V\u00e6r hilset, du j\u00f8denes konge!\n27:30 Og de spyttet p\u00e5 ham og tok r\u00f8ret og slo ham i hodet.\n27:31 Og da de hadde h\u00e5net ham, tok de kappen av ham og kl\u00e6dde ham i hans egne kl\u00e6r, og f\u00f8rte ham bort for \u00e5 korsfeste ham.\n27:32 Men mens de var p\u00e5 veien, traff de en mann fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til \u00e5 b\u00e6re hans kors.\n27:33 Og da de kom til et sted som kalles Golgata, det er Hodeskallestedet,\n27:34 gav de ham vin \u00e5 drikke, blandet med galle; men da han smakte det, vilde han ikke drikke.\n27:35 De korsfestet ham da, og delte hans kl\u00e6r imellem sig ved loddkasting;\n27:36 og de satt der og holdt vakt over ham.\n27:37 Og over hans hode satte de klagem\u00e5let imot ham, s\u00e5ledes skrevet: Dette er Jesus, j\u00f8denes konge.\n27:38 Da blev to r\u00f8vere korsfestet sammen med ham, en p\u00e5 den h\u00f8ire og en p\u00e5 den venstre side.\n27:39 Og de som gikk forbi, spottet ham og rystet p\u00e5 hodet og sa:\n27:40 Du som bryter ned templet og bygger det op igjen p\u00e5 tre dager, frels dig selv! Er du Guds S\u00f8nn, da stig ned av korset!\n27:41 Likes\u00e5 spottet ogs\u00e5 yppersteprestene tillikemed de skriftl\u00e6rde og de eldste ham og sa:\n27:42 Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Han er jo Israels konge; la ham nu stige ned av korset, s\u00e5 skal vi tro p\u00e5 ham!\n27:43 Han har satt sin lit til Gud; han fri ham nu om han har behag i ham! Han har jo sagt: Jeg er Guds S\u00f8nn.\n27:44 P\u00e5 samme m\u00e5te h\u00e5nte ogs\u00e5 r\u00f8verne ham, de som var korsfestet med ham.\n27:45 Men fra den sjette time blev det m\u00f8rke over hele landet like til den niende time.\n27:46 Og ved den niende time ropte Jesus med h\u00f8i r\u00f8st og sa: Eli! Eli! lama sabaktani? det er: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?\n27:47 Men da nogen av dem som stod der, h\u00f8rte det, sa de: Han roper p\u00e5 Elias!\n27:48 Og straks l\u00f8p en av dem frem og tok en svamp og fylte den med eddik og stakk den p\u00e5 et r\u00f8r og gav ham \u00e5 drikke.\n27:49 Men de andre sa: Vent, la oss se om Elias kommer for \u00e5 frelse ham!\n27:50 Men Jesus ropte atter med h\u00f8i r\u00f8st og opgav \u00e5nden.\n27:51 Og se, forhenget i templet revnet i to stykker fra \u00f8verst til nederst, og jorden skalv, og klippene revnet,\n27:52 og gravene \u00e5pnedes, og mange av de hensovede helliges legemer stod op,\n27:53 og de gikk ut av gravene efter hans opstandelse, og kom inn i den hellige stad og viste sig for mange.\n27:54 Men da h\u00f8vedsmannen og de som holdt vakt med ham over Jesus, s\u00e5 jordskjelvet og det som skjedde, blev de s\u00e5re forferdet og sa: Sannelig, denne var Guds S\u00f8nn!\n27:55 Men mange kvinner som hadde fulgt Jesus fra Galilea og tjent ham, stod der og s\u00e5 p\u00e5 i frastand;\n27:56 blandt dem var Maria Magdalena, og Maria, Jakobs og Joses' mor, og Sebedeus-s\u00f8nnenes mor.\n27:57 Men da det var blitt aften, kom en rik mann fra Arimatea ved navn Josef, som ogs\u00e5 var blitt en Jesu disippel;\n27:58 han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da b\u00f8d Pilatus at det skulde gis ham.\n27:59 Og Josef tok legemet og sv\u00f8pte det i et rent, fint linkl\u00e6de\n27:60 og la det i sin nye grav, som han hadde latt hugge i klippen, og han veltet en stor sten for d\u00f8ren til graven, og gikk bort.\n27:61 Men Maria Magdalena og den andre Maria var der og satt like imot graven.\n27:62 Men den n\u00e6ste dag, som var dagen efter beredelses-dagen, kom yppersteprestene og fariseerne sammen hos Pilatus\n27:63 og sa: Herre! vi kommer i hu at mens denne forf\u00f8rer ennu var i live, sa han: Tre dager efter st\u00e5r jeg op.\n27:64 Byd derfor at de vokter graven vel til den tredje dag, forat ikke hans disipler skal komme og stjele ham og s\u00e5 si til folket: Han er opstanden fra de d\u00f8de, og den siste forf\u00f8relse bli verre enn den f\u00f8rste.\n27:65 Pilatus sa til dem: Der har I vakt; g\u00e5 bort og vokt graven som best I kan!\n27:66 De gikk bort og voktet graven sammen med vakten, efterat de hadde satt segl p\u00e5 stenen.\n28:1 Men ved enden av sabbaten, da det lysnet mot den f\u00f8rste dag i uken, kom Maria Magdalena og den andre Maria for \u00e5 se til graven.\n28:2 Og se, det kom et stort jordskjelv; for en Herrens engel f\u00f3r ned fra himmelen og tr\u00e5dte til og veltet stenen fra og satte sig p\u00e5 den.\n28:3 Og han var som et lyn \u00e5 se til, og hans kl\u00e6dning var hvit som sne;\n28:4 og av frykt for ham skalv de som holdt vakt, og de blev som d\u00f8de.\n28:5 Men engelen tok til orde og sa til kvinnene: Frykt ikke! jeg vet at I s\u00f8ker efter Jesus, den korsfestede;\n28:6 han er ikke her; han er opstanden, som han sa; kom og se stedet hvor han l\u00e5!\n28:7 Og g\u00e5 avsted i hast og si til hans disipler at han er opstanden fra de d\u00f8de. Og se, han g\u00e5r i forveien for eder til Galilea; der skal I se ham. Se, jeg har sagt eder det!\n28:8 Og de gikk i hast bort fra graven med frykt og stor glede, og l\u00f8p avsted for \u00e5 fortelle hans disipler det.\n28:9 Og se, Jesus m\u00f8tte dem og sa: Fred v\u00e6re med eder! Men de gikk frem og omfavnet hans f\u00f8tter og tilbad ham.\n28:10 Da sa Jesus til dem: Frykt ikke! G\u00e5 og si til mine br\u00f8dre at de skal dra til Galilea; der skal de f\u00e5 se mig.\n28:11 Men mens de var p\u00e5 veien, se, da kom nogen av vakten inn i byen og fortalte yppersteprestene alt det som var skjedd.\n28:12 Da kom disse sammen med de eldste og r\u00e5dslo, og de gav stridsmennene mange penger\n28:13 og sa: I skal si: Hans disipler kom om natten og stjal ham bort mens vi sov.\n28:14 Og om det skulde komme landsh\u00f8vdingen for \u00f8re, da skal vi tale vel med ham, og lage det s\u00e5 at I kan v\u00e6re trygge.\n28:15 De tok da pengene, og gjorde som de blev l\u00e6rt; og dette rykte kom ut blandt j\u00f8dene, og har holdt sig til denne dag.\n28:16 Men de elleve disipler drog til Galilea til det fjell hvor Jesus hadde satt dem stevne.\n28:17 Og da de s\u00e5 ham, tilbad de ham; men nogen tvilte.\n28:18 Og Jesus tr\u00e5dte frem, talte til dem og sa: Mig er gitt all makt i himmel og p\u00e5 jord;\n28:19 g\u00e5 derfor ut og gj\u00f8r alle folkeslag til disipler, idet I d\u00f8per dem til Faderens og S\u00f8nnens og den Hellige \u00c5nds navn,\n28:20 og l\u00e6rer dem \u00e5 holde alt det jeg har befalt eder. Og se, jeg er med eder alle dager inntil verdens ende!","title":"Norwegian Bible: Matthew","type":"page"}