{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/psa.htm","path":"bib/wb/nor/psa.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/psa.htm","text":"1:1 Salig er den mann som ikke vandrer i ugudeliges r\u00e5d og ikke st\u00e5r p\u00e5 synderes vei og ikke sitter i spotteres sete,\n1:2 men har sin lyst i Herrens lov og grunder p\u00e5 hans lov dag og natt.\n1:3 Han skal v\u00e6re lik et tre, plantet ved rinnende bekker, som gir sin frukt i sin tid, og hvis blad ikke visner, og alt hvad han gj\u00f8r, skal han ha lykke til.\n1:4 Ikke s\u00e5 de ugudelige, men de er lik agner, som spredes av vinden.\n1:5 Derfor skal ugudelige ikke bli st\u00e5ende i dommen, og syndere ikke i de rettferdiges menighet.\n1:6 For Herren kjenner de rettferdiges vei, men de ugudeliges vei g\u00e5r til grunne.\n2:1 Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene p\u00e5 det som f\u00e5fengt er?\n2:2 Jordens konger reiser sig, og fyrstene r\u00e5dsl\u00e5r sammen mot Herren og mot hans salvede:\n2:3 La oss sprenge deres b\u00e5nd og kaste deres rep av oss!\n2:4 Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.\n2:5 S\u00e5 taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:\n2:6 Og jeg har dog innsatt min konge p\u00e5 Sion, mitt hellige berg!\n2:7 Jeg vil kunngj\u00f8re hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min s\u00f8nn, jeg har f\u00f8dt dig idag.\n2:8 Begj\u00e6r av mig! S\u00e5 vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.\n2:9 Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du s\u00f8ndersl\u00e5 dem.\n2:10 Og nu, I konger, g\u00e5 viselig frem! La eder advare, I dommere p\u00e5 jorden!\n2:11 Tjen Herren med frykt og juble med beven!\n2:12 Kyss* S\u00f8nnen, forat han ikke skal bli vred, og I g\u00e5 til grunne p\u00e5 veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham**. / /\n3:1 En salme av David, da han flydde for Absalom, sin s\u00f8nn.\n3:2 Herre, hvor mange mine fiender er! Mange reiser sig imot mig.\n3:3 Mange sier til min sjel: Det er ingen frelse for ham hos Gud. Sela*. /\n3:4 Men du, Herre, er et skjold omkring mig, min \u00e6re og den som opl\u00f8fter mitt hode!\n3:5 H\u00f8it ropte jeg til Herren, og han svarte mig fra sitt hellige berg. Sela.\n3:6 Jeg la mig og sov inn, jeg v\u00e5knet; for Herren st\u00f8tter mig.\n3:7 Jeg frykter ikke for titusener av folk, som har lagt sig mot mig rundt omkring.\n3:8 Reis dig, Herre, frels mig, min Gud! For du har sl\u00e5tt alle mine fiender p\u00e5 kinnbenet, du har s\u00f8nderbrutt de ugudeliges tenner.\n3:9 Herren h\u00f8rer frelsen til; over ditt folk v\u00e6re din velsignelse! Sela.\n4:1 Til sangmesteren, med strengelek; en salme av David.\n4:2 N\u00e5r jeg roper, da svar mig, min rettferdighets Gud! I trengsel har du gitt mig rum; v\u00e6r mig n\u00e5dig og h\u00f8r min b\u00f8nn!\n4:3 I veldige menn! Hvor lenge skal min \u00e6re v\u00e6re til spott? Hvor lenge vil I elske det som f\u00e5fengt er, s\u00f8ke l\u00f8gn? Sela.\n4:4 Vit dog at Herren har utk\u00e5ret sig en from! Herren h\u00f8rer n\u00e5r jeg roper til ham.\n4:5 Vredes, men synd ikke! Tenk efter i eders hjerte p\u00e5 eders leie og v\u00e6r stille! Sela.\n4:6 Ofre rettferdighets offere, og sett eders lit til Herren!\n4:7 Mange sier: Hvem vil dog la oss se godt? Opl\u00f8ft du ditt \u00e5syns lys over oss, Herre!\n4:8 Du har gitt mig glede i mitt hjerte, st\u00f8rre enn deres n\u00e5r deres korn og most er mangfoldig.\n4:9 I fred vil jeg b\u00e5de legge mig ned og sove inn; for du, Herre, lar mig bo for mig selv, i trygghet.\n5:1 Til sangmesteren, til Nehilot*; en salme av David. /\n5:2 Vend \u00f8ret til mine ord, Herre, akt p\u00e5 min tanke!\n5:3 Merk p\u00e5 mitt klagerop, min konge og min Gud! For til dig beder jeg.\n5:4 Herre, \u00e5rle h\u00f8re du min r\u00f8st! \u00c5rle legger jeg min sak frem for dig og venter.\n5:5 For du er ikke en Gud som har behag i ugudelighet; den onde f\u00e5r ikke bo hos dig.\n5:6 Overmodige f\u00e5r ikke st\u00e5 frem for dine \u00f8ine; du hater alle dem som gj\u00f8r urett.\n5:7 Du lar dem som taler l\u00f8gn, g\u00e5 til grunne; den blodgjerrige og falske mann er en vederstyggelighet for Herren.\n5:8 Men jeg g\u00e5r ved din megen miskunn inn i ditt hus, jeg kaster mig ned foran ditt hellige tempel i din frykt.\n5:9 Herre, led mig ved din rettferdighet for mine motstanderes skyld, gj\u00f8r din vei jevn for mitt \u00e5syn!\n5:10 For det er ikke sannhet i deres munn; deres indre er fordervelse, deres strupe en \u00e5pen grav; sin tunge gj\u00f8r de glatt.\n5:11 D\u00f8m dem skyldige, Gud! La dem falle for sine r\u00e5ds skyld, styrt dem ned for deres mange misgjerninger! For de er gjenstridige mot dig.\n5:12 Da skal alle de som tar sin tilflukt til dig, glede sig; til evig tid skal de juble, og du skal verne om dem; og de som elsker ditt navn, skal fryde sig i dig.\n5:13 For du velsigner den rettferdige, Herre! Som med et skjold dekker du ham med n\u00e5de.\n6:1 Til sangmesteren, med strengelek; efter Sjeminit*; en salme av David. /\n6:2 Herre, straff mig ikke i din vrede og tukt mig ikke i din harme!\n6:3 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Herre! for jeg er bortvisnet. Helbred mig, Herre! for mine ben er forferdet,\n6:4 og min sjel er s\u00e5re forferdet; og du, Herre, hvor lenge?\n6:5 Vend om, Herre, utfri min sjel, frels mig for din miskunnhets skyld!\n6:6 For i d\u00f8den kommer ingen dig i hu; hvem vil prise dig i d\u00f8dsriket?\n6:7 Jeg er trett av mine sukk, jeg gjennembl\u00f8ter min seng hver natt; med mine t\u00e5rer v\u00e6ter jeg mitt leie.\n6:8 Bortt\u00e6ret av sorg er mitt \u00f8ie; det er eldet for alle mine fienders skyld.\n6:9 Vik fra mig, alle I som gj\u00f8r urett! For Herren har h\u00f8rt min gr\u00e5ts r\u00f8st,\n6:10 Herren har h\u00f8rt min inderlige begj\u00e6ring, Herren tar imot min b\u00f8nn.\n6:11 Alle mine fiender skal bli til skamme og s\u00e5re forferdet; de skal vike tilbake, bli til skamme i et \u00f8ieblikk.\n7:1 En sjiggajon* av David, som han sang for Herren p\u00e5 grunn av benjaminitten Kus' ord. /\n7:2 Herre min Gud! Til dig setter jeg min lit; frels mig fra alle mine forf\u00f8lgere og redd mig,\n7:3 forat ikke fienden skal s\u00f8nderrive min sjel som en l\u00f8ve, s\u00f8nderbryte, og det er ingen som redder!\n7:4 Herre min Gud! Dersom jeg har gjort dette, dersom det er urett i mine hender,\n7:5 dersom jeg har gjengjeldt den med ondt som holdt fred med mig, eller plyndret den som var min fiende uten \u00e5rsak,\n7:6 s\u00e5 la fienden forf\u00f8lge min sjel og innhente den og tr\u00e5 mitt liv til jorden og legge min \u00e6re* i st\u00f8vet. Sela. /\n7:7 St\u00e5 op, Herre, i din vrede, reis dig mot mine fienders rasen og v\u00e5kn op til min hjelp! Du har jo p\u00e5budt dom.\n7:8 Og la folkeslagenes forsamling omringe dig, og vend tilbake over den til det h\u00f8ie!\n7:9 Herren holder dom over folkene; d\u00f8m mig, Herre, efter min rettferdighet og efter min uskyld, som er hos mig!\n7:10 La dog de ugudeliges ondskap f\u00e5 ende og den rettferdige st\u00e5 fast! Du er jo den som pr\u00f8ver hjerter og nyrer, en rettferdig Gud.\n7:11 Mitt skjold er hos Gud, som frelser de opriktige av hjertet.\n7:12 Gud er en rettferdig dommer, og en Gud som vredes hver dag.\n7:13 Dersom han* ikke vender om, s\u00e5 hvesser han** sitt sverd, spenner sin bue og gj\u00f8r den ferdig / /\n7:14 og legger drepende v\u00e5ben til rette imot ham; sine piler gj\u00f8r han brennende.\n7:15 Se, han* er i ferd med \u00e5 f\u00f8de misgjerning; han er fruktsommelig med ulykke og f\u00f8der l\u00f8gn. /\n7:16 En grav har han gravd og hulet den ut; men han faller i den grav han arbeidet p\u00e5.\n7:17 Den ulykke han gikk og tenkte p\u00e5, faller tilbake p\u00e5 hans hode, og over hans egen isse kommer den vold han hadde i sinne.\n7:18 Jeg vil prise Herren efter hans rettferdighet og lovsynge Herrens, den H\u00f8iestes navn.\n8:1 Til sangmesteren, efter Gittit*; en salme av David. /\n8:2 Herre, v\u00e5r Herre, hvor herlig ditt navn er over all jorden, du som har utbredt din prakt over himmelen!\n8:3 Av barns og diebarns munn har du grunnfestet en makt for dine motstanderes skyld, for \u00e5 stoppe munnen p\u00e5 fienden og den hevngjerrige.\n8:4 N\u00e5r jeg ser din himmel, dine fingrers gjerning, m\u00e5nen og stjernene, som du har gjort,\n8:5 hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, og et menneskebarn, at du ser til ham!\n8:6 Og du gjorde ham lite ringere enn Gud, og med \u00e6re og herlighet kronte du ham.\n8:7 Du gjorde ham til hersker over dine henders gjerninger, alt la du under hans f\u00f8tter,\n8:8 f\u00e5r og okser, alle tilsammen, ja ogs\u00e5 markens dyr,\n8:9 himmelens fugler og havets fisker, alt som ferdes p\u00e5 havenes stier.\n8:10 Herre, v\u00e5r Herre, hvor herlig ditt navn er over all jorden!\n9:1 Til sangmesteren, efter Mutlabb\u00e9n*; en salme av David. /\n9:2 Jeg vil prise Herren av hele mitt hjerte, jeg vil forkynne alle dine undergjerninger.\n9:3 Jeg vil glede og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge ditt navn, du H\u00f8ieste,\n9:4 fordi mine fiender viker tilbake, faller og omkommer for ditt \u00e5syn.\n9:5 For du har hjulpet mig til rett og dom, du har satt dig p\u00e5 tronen som rettferdig dommer.\n9:6 Du har truet hedningene, tilintetgjort den ugudelige; deres navn har du utslettet evindelig og alltid.\n9:7 Fiendenes boliger er helt \u00f8delagt for all tid, og byene har du omstyrtet, deres minne er tilintetgjort.\n9:8 Og Herren troner til evig tid, han har reist sin trone til dom,\n9:9 og han d\u00f8mmer jorderike med rettferdighet, han avsier dom over folkene med rettvishet.\n9:10 Og Herren er en borg for den undertrykte, en borg i n\u00f8dens tider.\n9:11 Og de som kjenner ditt navn, stoler p\u00e5 dig; for du har ikke forlatt dem som s\u00f8ker dig, Herre!\n9:12 Lovsyng Herren, som bor p\u00e5 Sion, kunngj\u00f8r blandt folkene hans store gjerninger!\n9:13 For han som hevner blod, kommer de elendige i hu, han glemmer ikke deres skrik.\n9:14 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Herre! Se det jeg m\u00e5 lide av dem som hater mig, du som l\u00f8fter mig op fra d\u00f8dens porter,\n9:15 forat jeg skal forkynne all din pris, i Sions datters porter fryde mig i din frelse.\n9:16 Hedningene er sunket i den grav de gravde; deres fot er fanget i det garn de skjulte.\n9:17 Herren er blitt kjent, han har holdt dom; han fanger den ugudelige i hans egne henders gjerning. Higgajon*. Sela. /\n9:18 De ugudelige skal fare ned til d\u00f8dsriket, alle hedninger, som glemmer Gud.\n9:19 For ikke skal den fattige glemmes for all tid; de saktmodiges h\u00e5p skal ikke g\u00e5 til grunne for evig.\n9:20 Reis dig, Herre! La ikke mennesker f\u00e5 makt, la hedningene bli d\u00f8mt for ditt \u00e5syn!\n9:21 La frykt komme over dem, Herre! La hedningene kjenne at de er mennesker! Sela.\n10:1 Hvorfor, Herre, st\u00e5r du langt borte? Hvorfor skjuler du ditt \u00e5syn i trengsels tider?\n10:2 Ved den ugudeliges overmot engstes de elendige; de fanges i de onde r\u00e5d han har uttenkt.\n10:3 For den ugudelige roser sin sjels lyst, og den rovgjerrige sier Herren farvel, h\u00e5ner ham.\n10:4 Den ugudelige sier i sitt overmot: Han hjems\u00f8ker ikke. Det er ingen Gud, det er alle hans tanker.\n10:5 Hans veier lykkes til enhver tid; langt borte fra ham i det h\u00f8ie er dine dommer; av alle sine motstandere bl\u00e5ser han.\n10:6 Han sier i sitt hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra slekt til slekt skal jeg ikke stedes i ulykke.\n10:7 Hans munn er full av forbannelse og av svik og vold; under hans tunge er ulykke og ondskap.\n10:8 Han ligger i bakhold ved g\u00e5rdene, p\u00e5 l\u00f8nnlige steder myrder han den uskyldige, hans \u00f8ine speider efter den ulykkelige.\n10:9 Han lurer p\u00e5 l\u00f8nnlig sted, lik l\u00f8ven i sitt skjul; han lurer for \u00e5 gripe den elendige; han griper den elendige idet han drar ham inn i sitt garn.\n10:10 Han b\u00f8ier sig, dukker sig ned, og for hans sterke kl\u00f8r faller de elendige.\n10:11 Han sier i sitt hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sitt \u00e5syn, han ser det aldri.\n10:12 Reis dig, Herre! Gud, opl\u00f8ft din h\u00e5nd, glem ikke de elendige!\n10:13 Hvorfor skal den ugudelige forakte Gud og si i sitt hjerte: Du hjems\u00f8ker ikke?\n10:14 Du har sett det; for du skuer n\u00f8d og sorg for \u00e5 legge dem i din h\u00e5nd; til dig overgir den elendige sin sak, du er den farl\u00f8ses hjelper.\n10:15 S\u00f8nderbryt den ugudeliges arm, og hjems\u00f8k den ondes ugudelighet, s\u00e5 du ikke mere finner den!\n10:16 Herren er konge evindelig og alltid, hedningene blir utryddet av hans land!\n10:17 De saktmodiges begj\u00e6ring h\u00f8rer du, Herre! Du styrker deres hjerte, du vender ditt \u00f8re til\n10:18 for \u00e5 d\u00f8mme i den farl\u00f8ses og undertryktes sak. Ikke skal mennesket, som er av jorden, lenger vedbli \u00e5 volde redsel.\n11:1 Til sangmesteren; av David. Til Herren tar jeg min tilflukt; hvorledes kan I da si til min sjel: Fly til eders fjell som en fugl?\n11:2 For se, de ugudelige spenner buen, de legger sin pil p\u00e5 strengen for \u00e5 skyte i m\u00f8rket p\u00e5 de opriktige av hjertet.\n11:3 N\u00e5r grunnvollene nedbrytes, hvad makter da den rettferdige?\n11:4 Herren er i sitt hellige tempel, Herrens trone er i himmelen, hans \u00f8ine skuer, hans blikk pr\u00f8ver menneskenes barn.\n11:5 Herren pr\u00f8ver den rettferdige; men den ugudelige og den som elsker vold, hater hans sjel.\n11:6 Han lar snarer regne ned over de ugudelige; ild og svovel og gl\u00f8dende vind er deres begers del.\n11:7 For Herren er rettferdig, elsker rettferdighet; p\u00e5 den opriktige ser hans \u00e5syn.\n12:1 Til sangmesteren, efter Sjeminit*; en salme av David. /\n12:2 Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.\n12:3 L\u00f8gn taler de, hver med sin n\u00e6ste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.\n12:4 Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,\n12:5 dem som sier: Ved v\u00e5r tunge skal vi f\u00e5 overh\u00e5nd, v\u00e5re leber er med oss, hvem er herre over oss?\n12:6 For de elendiges \u00f8deleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.\n12:7 Herrens ord er rene ord, likesom s\u00f8lv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.\n12:8 Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig.\n12:9 Rundt omkring svermer de ugudelige, n\u00e5r skarn er oph\u00f8iet blandt menneskenes barn.\n13:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n13:2 Hvor lenge, Herre, vil du glemme mig evindelig? Hvor lenge vil du skjule ditt \u00e5syn for mig?\n13:3 Hvor lenge skal jeg huse sorgfulle tanker i min sjel, kummer i mitt hjerte den hele dag? Hvor lenge skal min fiende oph\u00f8ie sig over mig?\n13:4 Se hit, svar mig, Herre min Gud! Opklar mine \u00f8ine, forat jeg ikke skal sove inn i d\u00f8den,\n13:5 forat ikke min fiende skal si: Jeg fikk overh\u00e5nd over ham, forat ikke mine motstandere skal fryde sig n\u00e5r jeg vakler!\n13:6 Men jeg setter min lit til din miskunnhet; mitt hjerte skal fryde sig i din frelse; jeg vil lovsynge Herren, for han har gjort vel imot mig.\n14:1 Til sangmesteren; av David. D\u00e5ren sier i sitt hjerte: Det er ikke nogen Gud. Onde, vederstyggelige er deres gjerninger; det er ingen som gj\u00f8r godt.\n14:2 Herren skuer ned fra himmelen p\u00e5 menneskenes barn for \u00e5 se om det er nogen forstandig, nogen som s\u00f8ker Gud.\n14:3 De er alle avveket, alle tilsammen fordervet; det er ingen som gj\u00f8r godt, enn ikke \u00e9n.\n14:4 Sanser de da ikke, alle de som gj\u00f8r urett, som eter mitt folk, likesom de eter br\u00f8d? P\u00e5 Herren kaller de ikke.\n14:5 Da forferdes de s\u00e5re; for Gud er med den rettferdige slekt.\n14:6 Gj\u00f8r bare den elendiges r\u00e5d til skamme! For Herren er hans tilflukt.\n14:7 O, at der fra Sion m\u00e5 komme frelse for Israel! N\u00e5r Herren gj\u00f8r ende p\u00e5 sitt folks fangenskap, da skal Jakob fryde sig, Israel glede sig.\n15:1 En salme av David. Herre, hvem skal bo i ditt telt? Hvem skal bygge p\u00e5 ditt hellige berg?\n15:2 Den som vandrer ustraffelig og gj\u00f8r rettferdighet og taler sannhet i sitt hjerte,\n15:3 som ikke baktaler med sin tunge, som ikke gj\u00f8r sin n\u00e6ste ondt og ikke f\u00f8rer skam over den som st\u00e5r ham n\u00e6r,\n15:4 den som ser med ringeakt p\u00e5 den gudl\u00f8se, men som \u00e6rer dem som frykter Herren, som sverger sig selv til skade og ikke bryter sitt ord,\n15:5 den som ikke l\u00e5ner sine penger ut mot rente* og ikke tar gave mot den uskyldige. Den dette gj\u00f8r, skal ikke rokkes evindelig. /\n16:1 En gyllen sang av David. Bevar mig, Gud! for jeg tar min tilflukt til dig.\n16:2 Jeg sier til Herren: Du er min Herre; jeg har intet gode utenfor dig -\n16:3 idet jeg holder mig til de hellige som er i landet, og de herlige i hvem jeg har all min lyst.\n16:4 Mange sorger skal de ha som kj\u00f8per sig andre*; jeg vil ikke utgyde deres** drikkoffere av blod og ikke ta deres navn p\u00e5 mine leber***. / / /\n16:5 Herren er min tilfalne del og mitt beger; du gj\u00f8r min lodd herlig.\n16:6 En lodd er tilfalt mig som er liflig, og en arv som behager mig.\n16:7 Jeg vil love Herren, som gav mig r\u00e5d; ogs\u00e5 om nettene minner mine nyrer mig om det.\n16:8 Jeg setter alltid Herren for mig; for han er ved min h\u00f8ire h\u00e5nd, jeg skal ikke rokkes.\n16:9 Derfor gleder mitt hjerte sig, og min \u00e6re* fryder sig; ogs\u00e5 mitt kj\u00f8d skal bo i trygghet. /\n16:10 For du skal ikke overlate min sjel til d\u00f8dsriket, du skal ikke la din hellige se forr\u00e5tnelse.\n16:11 Du skal kunngj\u00f8re mig livets vei; gledes fylde er for ditt \u00e5syn, livsalighet ved din h\u00f8ire h\u00e5nd evindelig.\n17:1 En b\u00f8nn av David. H\u00f8r, Herre, p\u00e5 rettferdighet, merk p\u00e5 mitt klagerop, vend \u00f8ret til min b\u00f8nn fra leber uten svik!\n17:2 La min rett g\u00e5 ut fra ditt \u00e5syn, dine \u00f8ine skue hvad rett er!\n17:3 Du har pr\u00f8vd mitt hjerte, gjestet det om natten, du har ransaket mig, du fant intet; min munn viker ikke av fra mine tanker.\n17:4 Mot menneskenes gjerninger har jeg efter dine lebers ord tatt mig i vare for voldsmannens stier.\n17:5 Mine skritt holdt fast ved dine fotspor, mine trin vaklet ikke.\n17:6 Jeg roper til dig, for du svarer mig, Gud! B\u00f8i ditt \u00f8re til mig, h\u00f8r mitt ord!\n17:7 Vis din miskunnhet i underfulle gjerninger, du som med din h\u00f8ire h\u00e5nd frelser dem som flyr til dig, fra deres motstandere!\n17:8 Vokt mig som din \u00f8iesten, skjul under dine vingers skygge\n17:9 for de ugudelige, som \u00f8delegger mig, mine d\u00f8dsfiender, som omringer mig!\n17:10 Sitt fete hjerte lukker de til, med sin munn taler de overmodig.\n17:11 Hvor vi g\u00e5r, kringsetter de mig nu; sine \u00f8ine retter de p\u00e5 \u00e5 felle mig til jorden.\n17:12 Han er lik en l\u00f8ve som stunder efter \u00e5 s\u00f8nderrive, og en ung l\u00f8ve som ligger p\u00e5 l\u00f8nnlige steder.\n17:13 Reis dig, Herre, tred ham i m\u00f8te, sl\u00e5 ham ned, frels min sjel fra den ugudelige med ditt sverd,\n17:14 fra menneskene med din h\u00e5nd, Herre, fra denne verdens mennesker, som har sin del i livet, og hvis buk du fyller med dine skatter, som er rike p\u00e5 s\u00f8nner og efterlater sin overflod til sine barn.\n17:15 Jeg skal i rettferdighet skue ditt \u00e5syn, jeg skal, n\u00e5r jeg v\u00e5kner, mettes ved din skikkelse.\n18:1 Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders h\u00e5nd og av Sauls h\u00e5nd.\n18:2 Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kj\u00e6r, min styrke!\n18:3 Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.\n18:4 Jeg p\u00e5kaller den H\u00f8ilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.\n18:5 D\u00f8dens rep omspente mig, og fordervelsens str\u00f8mmer forferdet mig.\n18:6 D\u00f8dsrikets rep omgav mig, d\u00f8dens snarer overfalt mig.\n18:7 I min trengsel p\u00e5kalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han h\u00f8rte fra sitt tempel min r\u00f8st, og mitt skrik kom for ham, til hans \u00f8rer.\n18:8 Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.\n18:9 Det steg r\u00f8k op av hans nese, og fort\u00e6rende ild fra hans munn; gl\u00f8r brente ut av ham.\n18:10 Og han b\u00f8ide himmelen og steg ned, og det var m\u00f8rke under hans f\u00f8tter.\n18:11 Og han f\u00f3r p\u00e5 kjeruber og fl\u00f8i, og han f\u00f3r hastig frem p\u00e5 vindens vinger.\n18:12 Han gjorde m\u00f8rke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, m\u00f8rke vann, tykke skyer.\n18:13 Frem av glansen foran ham f\u00f3r hans skyer frem, hagl og gloende kull.\n18:14 Og Herren tordnet i himmelen, den H\u00f8ieste lot sin r\u00f8st h\u00f8re, hagl og gloende kull.\n18:15 Og han utsendte sine piler og spredte dem* omkring - lyn i mengde og forvirret dem. /\n18:16 Da kom vannenes str\u00f8mmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses \u00e5ndepust.\n18:17 Han rakte sin h\u00e5nd ut fra det h\u00f8ie, han grep mig; han drog mig op av store vann.\n18:18 Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.\n18:19 De overfalt mig p\u00e5 min motgangs dag; men Herren blev min st\u00f8tte.\n18:20 Og han f\u00f8rte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.\n18:21 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.\n18:22 For jeg tok vare p\u00e5 Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.\n18:23 For alle hans lover hadde jeg for \u00f8ie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.\n18:24 Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.\n18:25 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans \u00f8ine.\n18:26 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,\n18:27 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.\n18:28 For du frelser elendige folk, og du fornedrer h\u00f8ie \u00f8ine.\n18:29 For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt m\u00f8rke.\n18:30 For ved dig stormer jeg l\u00f8s p\u00e5 fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.\n18:31 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.\n18:32 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten v\u00e5r Gud?\n18:33 Den Gud som omgjorder mig med kraft og gj\u00f8r min vei fri for st\u00f8t,\n18:34 som gir mig f\u00f8tter likesom hindene og stiller mig p\u00e5 mine h\u00f8ider,\n18:35 som opl\u00e6rer mine hender til krig, s\u00e5 mine armer spenner kobberbuen.\n18:36 Og du gir mig din frelse til skjold, og din h\u00f8ire h\u00e5nd st\u00f8tter mig, og din mildhet gj\u00f8r mig stor.\n18:37 Du gj\u00f8r rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.\n18:38 Jeg forf\u00f8lger mine fiender og n\u00e5r dem, og jeg vender ikke tilbake f\u00f8r jeg har gjort ende p\u00e5 dem.\n18:39 Jeg knuser dem, s\u00e5 de ikke makter \u00e5 reise sig; de faller under mine f\u00f8tter.\n18:40 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du b\u00f8ier mine motstandere under mig.\n18:41 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.\n18:42 De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.\n18:43 Og jeg knuser dem som st\u00f8v for vinden, jeg t\u00f8mmer dem ut som s\u00f8le p\u00e5 gatene.\n18:44 Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.\n18:45 Bare de h\u00f8rer om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.\n18:46 Fremmede visner bort og g\u00e5r bevende ut av sine borger.\n18:47 Herren lever, og priset er min klippe, og oph\u00f8iet er min frelses Gud,\n18:48 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,\n18:49 som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere oph\u00f8ier du mig, fra voldsmannen redder du mig.\n18:50 Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.\n18:51 Han gj\u00f8r frelsen stor for sin konge, han gj\u00f8r miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans \u00e6tt til evig tid.\n19:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n19:2 Himlene forteller Guds \u00e6re, og hvelvingen forkynner hans henders gjerning.\n19:3 Den ene dag lar sin tale utstr\u00f8mme til den annen, og den ene natt forkynner den annen sin kunnskap.\n19:4 Der er ei tale, der er ei ord, ei h\u00f8res deres* r\u00f8st. /\n19:5 Over all jorden utg\u00e5r deres m\u00e5lesnor*, og til jorderikes ende deres ord; for solen har han satt et telt p\u00e5 dem. /\n19:6 Og den er som en brudgom som g\u00e5r ut av sitt brudekammer; den gleder sig som en helt til \u00e5 l\u00f8pe sin bane.\n19:7 Fra himmelens ende er dens utgang, og dens oml\u00f8p inntil dens ende, og intet er skjult for dens hete.\n19:8 Herrens lov er fullkommen, den vederkveger sjelen; Herrens vidnesbyrd er trofast, det gj\u00f8r den enfoldige vis;\n19:9 Herrens befalinger er rette, de gleder hjertet; Herrens bud er rent, det oplyser \u00f8inene;\n19:10 Herrens frykt er ren, den st\u00e5r fast evindelig; Herrens lover er sannhet, de er rettferdige alle tilsammen.\n19:11 De er kosteligere enn gull, ja fint gull i mengde, og s\u00f8tere enn honning, ja honning som drypper av kakene.\n19:12 Ogs\u00e5 din tjener blir p\u00e5minnet ved dem; den som holder dem, har stor l\u00f8nn.\n19:13 Hvem merker hvor ofte han feiler? Forlat mig mine l\u00f8nnlige synder!\n19:14 Bevar ogs\u00e5 din tjener fra skammelige synder, la dem ei herske over mig! S\u00e5 blir jeg ulastelig og uten skyld for store overtredelser.\n19:15 La min munns ord og mitt hjertes tanke v\u00e6re til velbehag for ditt \u00e5syn, Herre, min klippe og min gjenl\u00f8ser!\n20:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n20:2 Herren b\u00f8nnh\u00f8re dig p\u00e5 n\u00f8dens dag, Jakobs Guds navn berge dig!\n20:3 Han sende dig hjelp fra helligdommen og st\u00f8tte dig fra Sion!\n20:4 Han komme alle dine matoffer i hu og finne ditt brennoffer godt! Sela.\n20:5 Han gi dig efter ditt hjerte og fullbyrde alt ditt r\u00e5d!\n20:6 M\u00e5tte vi kunne juble over din frelse og l\u00f8fte seiersmerket i v\u00e5r Guds navn! Herren opfylle alle dine b\u00f8nner!\n20:7 Nu vet jeg at Herren frelser sin salvede; han svarer ham fra sin hellige himmel med frelsende storverk av sin h\u00f8ire h\u00e5nd.\n20:8 Hine priser vogner, hine hester, men vi priser Herrens, v\u00e5r Guds navn.\n20:9 De synker og faller, men vi st\u00e5r og holder oss oppe.\n20:10 Herre, frels! Kongen b\u00f8nnh\u00f8re oss p\u00e5 den dag vi roper!\n21:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n21:2 Herre! Kongen gleder sig over din makt, og hvor h\u00f8it han fryder sig ved din frelse!\n21:3 Hvad hans hjerte \u00f8nsket, har du gitt ham, og hvad hans leber bad om, har du ikke nektet ham. Sela.\n21:4 For du kom ham i m\u00f8te med velsignelse og lykke, du satte en krone av gull p\u00e5 hans hode.\n21:5 Han bad dig om liv; du gav ham det, et langt liv evindelig og alltid.\n21:6 Stor er hans \u00e6re ved din frelse; h\u00f8ihet og herlighet legger du p\u00e5 ham.\n21:7 For du setter ham til velsignelse evindelig, du fryder ham med glede for ditt \u00e5syn.\n21:8 For kongen setter sin lit til Herren, og ved den H\u00f8iestes miskunnhet skal han ikke rokkes.\n21:9 Din h\u00e5nd skal finne alle dine fiender, din h\u00f8ire h\u00e5nd skal finne dine avindsmenn.\n21:10 Du skal gj\u00f8re dem som en ildovn n\u00e5r du viser ditt \u00e5syn; Herren skal opsluke dem i sin vrede, og ild skal fort\u00e6re dem.\n21:11 Deres frukt skal du utslette av jorden, og deres avkom blandt menneskenes barn.\n21:12 For de har grundet p\u00e5 ondt mot dig, de har uttenkt onde r\u00e5d; de skal ikke makte noget.\n21:13 For du skal f\u00e5 dem til \u00e5 vende ryggen; med dine buestrenger sikter du mot deres \u00e5syn.\n21:14 Reis dig, Herre, i din kraft! Vi vil lovsynge og prise ditt storverk.\n22:1 Til sangmesteren; efter \"Morgenr\u00f8dens hind\"*; en salme av David. /\n22:2 Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.\n22:3 Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg f\u00e5r ikke tie.\n22:4 Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.\n22:5 Til dig satte v\u00e5re fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.\n22:6 Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.\n22:7 Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.\n22:8 Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster p\u00e5 hodet og sier:\n22:9 Sett din vei i Herrens h\u00e5nd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.\n22:10 Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.\n22:11 P\u00e5 dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skj\u00f8d er du min Gud.\n22:12 V\u00e6r ikke langt borte fra mig! for trengselen er n\u00e6r, og det er ingen hjelper.\n22:13 Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.\n22:14 De spiler op sin munn imot mig som en s\u00f8nderrivende og br\u00f8lende l\u00f8ve.\n22:15 Jeg er ut\u00f8st som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.\n22:16 Min kraft er opt\u00f8rket som et pottesk\u00e5r, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i d\u00f8dens st\u00f8v legger du mig.\n22:17 For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine f\u00f8tter.\n22:18 Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser p\u00e5 mig med lyst.\n22:19 De deler mine kl\u00e6r mellem sig og kaster lodd om min kjortel.\n22:20 Men du? Herre, v\u00e6r ikke langt borte, du min styrke, skynd dig \u00e5 hjelpe mig!\n22:21 Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste* fra hunders vold! /\n22:22 Frels mig fra l\u00f8vens gap, og fra villoksenes horn - du b\u00f8nnh\u00f8rer mig!\n22:23 Jeg vil kunngj\u00f8re ditt navn for mine br\u00f8dre, midt i menigheten vil jeg love dig.\n22:24 I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs \u00e6tt, \u00e6r ham, og frykt for ham, all Israels \u00e6tt!\n22:25 For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt \u00e5syn for ham; men da han ropte til ham, h\u00f8rte han.\n22:26 Fra dig utg\u00e5r min pris i en stor forsamling; mine l\u00f8fter vil jeg holde for deres \u00f8ine som frykter ham.\n22:27 De saktmodige skal ete og bli mette; de som s\u00f8ker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!\n22:28 Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt \u00e5syn.\n22:29 For riket h\u00f8rer Herren til, og han hersker over folkene.\n22:30 Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans \u00e5syn skal alle de b\u00f8ie sig som stiger ned i st\u00f8vet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.\n22:31 Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.\n22:32 De skal komme og kunngj\u00f8re hans rettferdighet for det folk som blir f\u00f8dt, at han har gjort det.\n23:1 En salme av David. Herren er min hyrde, mig fattes intet.\n23:2 Han lar mig ligge i gr\u00f8nne enger, han leder mig til hvilens vann.\n23:3 Han vederkveger min sjel, han f\u00f8rer mig p\u00e5 rettferdighets stier for sitt navns skyld.\n23:4 Om jeg enn skulde vandre i d\u00f8dsskyggens dal, frykter jeg ikke for ondt; for du er med mig, din kjepp og din stav de tr\u00f8ster mig.\n23:5 Du dekker bord for mig like for mine fienders \u00f8ine, du salver mitt hode med olje; mitt beger flyter over.\n23:6 Bare godt og miskunnhet skal efterjage mig alle mitt livs dager, og jeg skal bo i Herrens hus gjennem lange tider.\n24:1 Av David; en salme. Jorden h\u00f8rer Herren til - og alt det som fyller den, jorderike og de som bor der.\n24:2 For han har grunnlagt den p\u00e5 hav og stilt den fast p\u00e5 str\u00f8mmer.\n24:3 Hvem skal stige op p\u00e5 Herrens berg, og hvem skal st\u00e5 p\u00e5 hans hellige sted?\n24:4 Den som har uskyldige hender og et rent hjerte, som ikke har vendt sin hu til l\u00f8gn og ikke har svoret falskelig.\n24:5 Han skal motta velsignelse fra Herren og rettferdighet fra sin frelses Gud.\n24:6 Dette er deres \u00e6tt som sp\u00f8r efter ham, de som s\u00f8ker ditt \u00e5syn, Jakobs barn. Sela.\n24:7 L\u00f8ft, I porter, eders hoder, og l\u00f8ft eder, I evige d\u00f8rer, s\u00e5 herlighetens konge kan dra inn!\n24:8 Hvem er den herlighetens konge? Herren, sterk og veldig, Herren veldig i strid.\n24:9 L\u00f8ft, I porter, eders hoder, og l\u00f8ft eder, I evige d\u00f8rer, s\u00e5 herlighetens konge kan dra inn!\n24:10 Hvem er den herlighetens konge? Herren, h\u00e6rskarenes Gud, han er herlighetens konge. Sela.\n25:1 Av David. Til dig, Herre, l\u00f8fter jeg min sjel.\n25:2 Min Gud, til dig har jeg satt min lit; la mig ikke bli til skamme, la ikke mine fiender fryde sig over mig!\n25:3 Ja, ingen av dem som bier p\u00e5 dig, skal bli til skamme; de skal bli til skamme som er trol\u00f8se uten \u00e5rsak.\n25:4 Herre, la mig kjenne dine veier, l\u00e6r mig dine stier!\n25:5 Led mig frem i din trofasthet og l\u00e6r mig! for du er min frelses Gud, p\u00e5 dig bier jeg hele dagen.\n25:6 Herre, kom din barmhjertighet i hu og din miskunnhets gjerninger! for de er fra evighet.\n25:7 Kom ikke min ungdoms synder og mine misgjerninger i hu! Kom mig i hu efter din miskunnhet for din godhets skyld, Herre!\n25:8 Herren er god og rettvis; derfor l\u00e6rer han syndere veien.\n25:9 Han leder de saktmodige i det som rett er, og l\u00e6rer de saktmodige sin vei.\n25:10 Alle Herrens stier er miskunnhet og trofasthet imot dem som holder hans pakt og hans vidnesbyrd.\n25:11 For ditt navns skyld, Herre, forlat mig min misgjerning! for den er stor.\n25:12 Hvem er den mann som frykter Herren? Ham l\u00e6rer han den vei han skal velge.\n25:13 Hans sjel skal stadig ha det godt, og hans avkom skal arve landet.\n25:14 Herren har fortrolig samfund med dem som frykter ham, og hans pakt skal bli dem kunngjort.\n25:15 Mine \u00f8ine er alltid vendt til Herren, for han drar mine f\u00f8tter ut av garnet.\n25:16 Vend dig til mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig! for jeg er enslig og elendig.\n25:17 Mitt hjertes angst har de* gjort stor; f\u00f8r mig ut av mine trengsler! /\n25:18 Se min elendighet og min n\u00f8d, og forlat mig alle mine synder!\n25:19 Se mine fiender, de er mange, og de hater mig med urettferdig hat.\n25:20 Bevar min sjel og redd mig, la mig ikke bli til skamme! for jeg tar min tilflukt til dig.\n25:21 La uskyld og opriktighet verge mig! for jeg bier p\u00e5 dig.\n25:22 Forl\u00f8s, Gud, Israel av alle dets trengsler!\n26:1 Av David. Hjelp mig til min rett, Herre! for jeg har vandret i min uskyld, og p\u00e5 Herren stoler jeg uten \u00e5 vakle.\n26:2 Pr\u00f8v mig, Herre, og gransk mig, ransak mine nyrer og mitt hjerte!\n26:3 For din miskunnhet er for mine \u00f8ine, og jeg vandrer i din trofasthet.\n26:4 Jeg sitter ikke hos l\u00f8gnere og kommer ikke sammen med listige folk.\n26:5 Jeg hater de ondes forsamling og sitter ikke hos de ugudelige.\n26:6 Jeg tvetter mine hender i uskyld og vil gjerne ferdes om ditt alter, Herre,\n26:7 for \u00e5 synge med lovsangs r\u00f8st og fortelle alle dine undergjerninger.\n26:8 Herre, jeg elsker ditt huses bolig, det sted hvor din herlighet bor.\n26:9 Rykk ikke min sjel bort med syndere eller mitt liv med blodgjerrige menn,\n26:10 som har skam i sine hender og sin h\u00f8ire h\u00e5nd full av bestikkelse!\n26:11 Men jeg vandrer i min uskyld; forl\u00f8s mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig!\n26:12 Min fot st\u00e5r p\u00e5 jevn jord; i forsamlingene skal jeg love Herren.\n27:1 Av David. Herren er mitt lys og min frelse, for hvem skal jeg frykte? Herren er mitt livs vern, for hvem skal jeg reddes?\n27:2 N\u00e5r ugjerningsmenn n\u00e6rmer sig imot mig for \u00e5 opsluke mig, mine motstandere og mine fiender, s\u00e5 snubler og faller de selv.\n27:3 Om en h\u00e6r leirer sig imot mig, frykter ikke mitt hjerte; om krig reiser sig imot mig, enda er jeg trygg.\n27:4 \u00c9n ting har jeg bedt Herren om, det stunder jeg efter, at jeg m\u00e5 bo i Herrens hus alle mitt livs dager for \u00e5 skue Herrens liflighet og grunde i hans tempel.\n27:5 For han gjemmer mig i sin hytte p\u00e5 den onde dag, han skjuler mig i sitt telts skjul; p\u00e5 en klippe f\u00f8rer han mig op.\n27:6 Og nu skal mitt hode opl\u00f8fte sig over mine fiender rundt omkring mig, og jeg vil ofre jubeloffere i hans telt, jeg vil prise og lovsynge Herren.\n27:7 H\u00f8r, Herre, h\u00f8it roper jeg, og v\u00e6r mig n\u00e5dig og svar mig!\n27:8 Mitt hjerte holder frem for dig [ditt ord]: S\u00f8k mitt \u00e5syn! Herre, jeg s\u00f8ker ditt \u00e5syn.\n27:9 Skjul ikke ditt \u00e5syn for mig, bortst\u00f8t ikke i vrede din tjener! Min hjelp har du v\u00e6rt. Kast mig ikke bort og forlat mig ikke, min frelses Gud!\n27:10 For min far og min mor har forlatt mig, men Herren tar mig op.\n27:11 L\u00e6r mig, Herre, din vei, og led mig p\u00e5 den jevne sti for mine fienders skyld!\n27:12 Overgi mig ikke til mine fienders mordlyst! for falske vidner st\u00e5r op imot mig, og menn som fnyser av vold.\n27:13 O, dersom jeg ikke trodde \u00e5 skulle se Herrens godhet i de levendes land! -\n27:14 Bi p\u00e5 Herren, v\u00e6r ved godt mot, og ditt hjerte v\u00e6re sterkt, ja, bi p\u00e5 Herren!\n28:1 Av David. Til dig, Herre, roper jeg. Min klippe, v\u00e6r ikke d\u00f8v imot mig, forat jeg ikke, om du tier til mig, skal bli lik dem som farer ned i graven!\n28:2 H\u00f8r mine inderlige b\u00f8nners r\u00f8st, n\u00e5r jeg roper til dig, n\u00e5r jeg opl\u00f8fter mine hender til ditt hellige kor!\n28:3 Riv mig ikke bort med de ugudelige og med dem som gj\u00f8r urett, som taler fred med sin n\u00e6ste, enda der er ondt i deres hjerte!\n28:4 Gi dem efter deres gjerning og efter deres onde adferd! Gi dem efter deres henders gjerning, gjengjeld dem hvad de har gjort!\n28:5 For de akter ikke p\u00e5 hvad Herren gj\u00f8r, eller p\u00e5 hans henders gjerning; han skal nedbryte dem og ikke opbygge dem.\n28:6 Lovet v\u00e6re Herren, fordi han har h\u00f8rt mine inderlige b\u00f8nners r\u00f8st!\n28:7 Herren er min styrke og mitt skjold; til ham har mitt hjerte satt sin lit, og jeg blir hjulpet; derfor fryder mitt hjerte sig, og jeg vil prise ham med min sang.\n28:8 Herren er deres* styrke, og han er et frelsens vern for sin salvede. /\n28:9 Frels ditt folk og velsign din arv, og f\u00f8 dem og b\u00e6r dem til evig tid!\n29:1 En salme av David. Gi Herren, I Guds s\u00f8nner, gi Herren \u00e6re og makt!\n29:2 Gi Herren hans navns \u00e6re, tilbed Herren i hellig prydelse!\n29:3 Herrens r\u00f8st er over vannene, \u00e6rens Gud tordner, Herren over de store vann.\n29:4 Herrens r\u00f8st lyder med kraft, Herrens r\u00f8st med herlighet.\n29:5 Herrens r\u00f8st bryter sedrer, Herren s\u00f8nderbryter Libanons sedrer,\n29:6 og han f\u00e5r dem til \u00e5 hoppe som en kalv, Libanon og Sirjon som en ung villokse.\n29:7 Herrens r\u00f8st slynger ut kl\u00f8vede ildsluer.\n29:8 Herrens r\u00f8st f\u00e5r \u00f8rkenen til \u00e5 beve, Herren f\u00e5r Kades' \u00f8rken til \u00e5 beve.\n29:9 Herrens r\u00f8st f\u00e5r hindene til \u00e5 f\u00f8de og gj\u00f8r skogene bare, og i hans tempel sier alt: \u00c6re!\n29:10 Herren tronte p\u00e5 vannflommens tid, og Herren troner som konge evindelig.\n29:11 Herren skal gi sitt folk kraft, Herren skal velsigne sitt folk med fred.\n30:1 En salme, en sang ved husets innvielse, av David.\n30:2 Jeg vil oph\u00f8ie dig, Herre, for du har dradd mig op og ikke latt mine fiender glede sig over mig.\n30:3 Herre min Gud! jeg ropte til dig, og du helbredet mig.\n30:4 Herre! du har f\u00f8rt min sjel op av d\u00f8dsriket, du har kalt mig til live fra dem som farer ned i graven.\n30:5 Lovsyng Herren, I hans fromme, og pris hans hellige navn!\n30:6 For et \u00f8ieblikk varer hans vrede, en levetid hans n\u00e5de; om aftenen kommer gr\u00e5t som gjest, og om morgenen er det frydesang.\n30:7 Men jeg sa i min trygghet: Jeg skal ikke rokkes evindelig.\n30:8 Herre! ved din n\u00e5de hadde du grunnfestet mitt fjell; du skjulte ditt \u00e5syn, da blev jeg forferdet.\n30:9 Til dig, Herre, ropte jeg, og til Herren bad jeg ydmykelig:\n30:10 Hvad vinning er der i mitt blod, i at jeg farer ned i graven? Mon st\u00f8vet vil prise dig, vil det forkynne din trofasthet?\n30:11 H\u00f8r, Herre, og v\u00e6r mig n\u00e5dig! Herre, v\u00e6r min hjelper!\n30:12 Du omskiftet min klage til dans for mig, du l\u00f8ste mine s\u00f8rgekl\u00e6r av mig og omgjordet mig med glede,\n30:13 forat min \u00e6re skal lovsynge dig og ikke tie. Herre min Gud! jeg vil prise dig evindelig.\n31:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n31:2 Til dig, Herre, tar jeg min tilflukt. La mig aldri i evighet bli til skamme, frels mig ved din rettferdighet!\n31:3 B\u00f8i ditt \u00f8re til mig, skynd dig og redd mig, v\u00e6r mig et klippevern, en borg til \u00e5 frelse mig!\n31:4 For du er min klippe og min borg, og for ditt navns skyld vil du f\u00f8re og lede mig.\n31:5 Du vil f\u00f8re mig ut av garnet som de l\u00f8nnlig har lagt for mig; for du er mitt vern.\n31:6 I din h\u00e5nd overgir jeg min \u00e5nd; du forl\u00f8ser mig, Herre, du trofaste Gud.\n31:7 Jeg hater dem som akter p\u00e5 tomme avguder, men jeg, jeg setter min lit til Herren.\n31:8 Jeg vil fryde og glede mig over din miskunnhet, at du har sett min elendighet, aktet p\u00e5 min sjels trengsler;\n31:9 du har ikke overgitt mig i fiendeh\u00e5nd, du har satt mine f\u00f8tter p\u00e5 et rummelig sted.\n31:10 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Herre! for jeg er i trengsel; bortt\u00e6ret av sorg er mitt \u00f8ie, min sjel og mitt legeme.\n31:11 For mitt liv svinner bort med sorg, og mine \u00e5r med sukk; min kraft er brutt for min misgjernings skyld, og mine ben er utt\u00e6ret.\n31:12 For alle mine fienders skyld er jeg blitt til stor spott for mine naboer og til en skrekk for mine kjenninger; de som ser mig p\u00e5 gaten, flyr for mig.\n31:13 Jeg er glemt og ute av hjertet som en d\u00f8d, jeg er blitt som et \u00f8delagt kar.\n31:14 For jeg h\u00f8rer baktalelse av mange, redsel fra alle kanter, idet de r\u00e5dsl\u00e5r sammen imot mig; de lurer p\u00e5 \u00e5 ta mitt liv.\n31:15 Men jeg, jeg setter min lit til dig, Herre! Jeg sier: Du er min Gud.\n31:16 I din h\u00e5nd er mine tider*; redd mig av mine fienders h\u00e5nd og fra mine forf\u00f8lgere! /\n31:17 La ditt \u00e5syn lyse over din tjener, frels mig ved din miskunnhet!\n31:18 Herre, la mig ikke bli til skamme! for jeg kaller p\u00e5 dig. La de ugudelige bli til skamme, bli tause i d\u00f8dsriket!\n31:19 La l\u00f8gnens leber bli m\u00e5ll\u00f8se, som taler frekt imot den rettferdige med overmot og forakt!\n31:20 Hvor stor din godhet er, som du har gjemt for dem som frykter dig, som du har vist mot dem som tar sin tilflukt til dig, for menneskenes barns \u00f8ine!\n31:21 Du skjuler dem i ditt \u00e5syns skjul for menneskers sammensvergelser, du gjemmer dem i en hytte for tungers kiv.\n31:22 Lovet v\u00e6re Herren! for han har underlig vist sin miskunnhet imot mig i en fast by.\n31:23 Og jeg, jeg sa i min angst: Jeg er revet bort fra dine \u00f8ine. Dog h\u00f8rte du mine inderlige b\u00f8nners r\u00f8st, da jeg ropte til dig.\n31:24 Elsk Herren, alle I hans fromme! Herren vokter de trofaste og gjengjelder rikelig den som farer overmodig frem.\n31:25 V\u00e6r ved godt mot, og eders hjerte v\u00e6re sterkt, alle I som venter p\u00e5 Herren!\n32:1 Av David; en l\u00e6resalme. Salig er den hvis overtredelse er forlatt, hvis synd er skjult.\n32:2 Salig er det menneske som Herren ikke tilregner misgjerning, og i hvis \u00e5nd det ikke er svik.\n32:3 Da jeg tidde, blev mine ben bortt\u00e6ret, idet jeg st\u00f8nnet hele dagen.\n32:4 For dag og natt l\u00e5 din h\u00e5nd tungt p\u00e5 mig, min livssaft svant som ved sommerens t\u00f8rke. Sela.\n32:5 Jeg bekjente min synd for dig og skjulte ikke min skyld, jeg sa: Jeg vil bekjenne mine misgjerninger for Herren. Og du tok bort min syndeskyld. Sela.\n32:6 Derfor bede hver from til dig den tid du er \u00e5 finne! Visselig, n\u00e5r store vannflommer kommer, til ham skal de ikke n\u00e5.\n32:7 Du er mitt skjul, du vokter mig for trengsel; med frelses jubel omgir du mig. Sela.\n32:8 Jeg vil l\u00e6re dig og vise dig den vei du skal vandre; jeg vil gi dig r\u00e5d med mitt \u00f8ie.\n32:9 V\u00e6r ikke som hest og muldyr, som ikke har forstand! Deres smykke er t\u00f8mme og bissel til \u00e5 tvinge dem med; de vil ikke komme n\u00e6r til dig.\n32:10 Den ugudelige har mange piner, men den som setter sin lit til Herren, ham omgir han med miskunnhet.\n32:11 Gled eder i Herren og fryd eder, I rettferdige, og juble, alle I opriktige av hjertet!\n33:1 Juble, I rettferdige, i Herren! For de opriktige s\u00f8mmer sig lovsang.\n33:2 Pris Herren med citar, lovsyng ham til tistrenget harpe!\n33:3 Syng en ny sang for ham, spill liflig med frydesang!\n33:4 For Herrens ord er sant, og all hans gjerning er trofast.\n33:5 Han elsker rettferdighet og rett; jorden er full av Herrens miskunnhet.\n33:6 Himlene er skapt ved Herrens ord, og all deres h\u00e6r ved hans munns \u00e5nde.\n33:7 Han samler havets vann som en dynge, han legger de dype vann i forr\u00e5dshus.\n33:8 All jorden frykte for Herren, for ham beve alle de som bor p\u00e5 jorderike!\n33:9 For han talte, og det skjedde; han b\u00f8d, og det stod der.\n33:10 Herren omst\u00f8ter hedningenes r\u00e5d, han gj\u00f8r folkenes tanker til intet.\n33:11 Herrens r\u00e5d st\u00e5r fast evindelig, hans hjertes tanker fra slekt til slekt.\n33:12 Salig er det folk hvis Gud Herren er, det folk han har utvalgt til sin arv.\n33:13 Fra himmelen skuer Herren ned han ser alle menneskenes barn.\n33:14 Fra det sted hvor han bor, ser han ned til alle dem som bor p\u00e5 jorden,\n33:15 han som har skapt deres hjerter alle sammen, han som gir akt p\u00e5 alle deres gjerninger.\n33:16 En konge frelses ikke ved sin store makt, en helt reddes ikke ved sin store kraft.\n33:17 Hesten er ikke \u00e5 stole p\u00e5 til frelse, og med sin store styrke redder den ikke.\n33:18 Se, Herrens \u00f8ie ser til dem som frykter ham, som bier p\u00e5 hans miskunnhet,\n33:19 for \u00e5 utfri deres sjel fra d\u00f8den og holde dem i live i hungersn\u00f8d.\n33:20 V\u00e5r sjel bier p\u00e5 Herren; han er v\u00e5r hjelp og v\u00e5rt skjold.\n33:21 For i ham fryder v\u00e5rt hjerte sig, fordi vi setter v\u00e5r lit til hans hellige navn.\n33:22 Din miskunnhet, Herre, v\u00e6re over oss, s\u00e5ledes som vi h\u00e5per p\u00e5 dig!\n34:1 Av David, da han tedde sig som vanvittig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han gikk bort.\n34:2 Jeg vil love Herren til enhver tid, hans pris skal alltid v\u00e6re i min munn.\n34:3 Min sjel skal rose sig av Herren; de saktmodige skal h\u00f8re det og glede sig.\n34:4 Pris Herrens storhet med mig, og la oss sammen oph\u00f8ie hans navn!\n34:5 Jeg s\u00f8kte Herren, og han svarte mig, og han fridde mig fra alt det som forferdet mig.\n34:6 De s\u00e5 op til ham og str\u00e5lte av glede, og deres \u00e5syn r\u00f8dmet aldri av skam.\n34:7 Denne elendige ropte, og Herren h\u00f8rte, og han frelste ham av alle hans trengsler.\n34:8 Herrens engel leirer sig rundt omkring dem som frykter ham, og han utfrir dem.\n34:9 Smak og se at Herren er god! Salig er den mann som tar sin tilflukt til ham.\n34:10 Frykt Herren, I hans hellige! For intet fattes dem som frykter ham.\n34:11 De unge l\u00f8ver lider n\u00f8d og hungrer, men dem som s\u00f8ker Herren, fattes ikke noget godt.\n34:12 Kom, barn, h\u00f8r mig! Jeg vil l\u00e6re eder Herrens frykt.\n34:13 Hvem er den mann som har lyst til liv, som \u00f8nsker sig dager til \u00e5 se lykke?\n34:14 Hold din tunge fra ondt og dine leber fra \u00e5 tale svik!\n34:15 Vik fra ondt og gj\u00f8r godt, s\u00f8k fred og jag efter den!\n34:16 Herrens \u00f8ine er vendt til de rettferdige, og hans \u00f8rer til deres rop.\n34:17 Herrens \u00e5syn er imot dem som gj\u00f8r ondt, for \u00e5 utrydde deres ihukommelse av jorden.\n34:18 Hine roper, og Herren h\u00f8rer, og av alle deres trengsler utfrir han dem.\n34:19 Herren er n\u00e6r hos dem som har et s\u00f8nderbrutt hjerte, og han frelser dem som har en s\u00f8nderknust \u00e5nd.\n34:20 Mange er den rettferdiges ulykker, men Herren utfrir ham av dem alle.\n34:21 Han tar vare p\u00e5 alle hans ben, ikke ett av dem blir s\u00f8nderbrutt.\n34:22 Ulykke dreper den ugudelige, og de som hater den rettferdige, d\u00f8mmes skyldige.\n34:23 Herren forl\u00f8ser sine tjeneres sjel, og ingen av dem som tar sin tilflukt til ham, d\u00f8mmes skyldig.\n35:1 Av David. Trett, Herre, med dem som tretter med mig! Strid mot dem som strider mot mig!\n35:2 Grip skjold og verge og reis dig til hjelp for mig!\n35:3 Dra spydet frem og steng veien for mine forf\u00f8lgere! Si til min sjel: Jeg er din frelse!\n35:4 La dem blues og bli til skamme som st\u00e5r mig efter livet! La dem vike tilbake med skam som tenker ondt imot mig!\n35:5 La dem bli som agner for vinden, og Herrens engel st\u00f8te dem bort!\n35:6 La deres vei bli m\u00f8rk og glatt, og Herrens engel forf\u00f8lge dem!\n35:7 For uten \u00e5rsak har de l\u00f8nnlig gjort i stand sin garngrav* for mig, uten \u00e5rsak har de gravd en grav for mitt liv. /\n35:8 La \u00f8deleggelse komme over ham, uten at han merker det, og la hans garn som han l\u00f8nnlig har utlagt, fange ham, la ham falle i det til sin \u00f8deleggelse!\n35:9 Da skal min sjel glede sig i Herren, fryde sig i hans frelse;\n35:10 alle mine ben skal si: Herre, hvem er som du, du som frir den elendige fra den som er ham for sterk, og den elendige og fattige fra den som plyndrer ham?\n35:11 Der opst\u00e5r urettferdige vidner, de sp\u00f8r mig om det jeg ikke vet.\n35:12 De gjengjelder mig godt med ondt; min sjel er forlatt.\n35:13 Og jeg, jeg kl\u00e6dde mig i s\u00f8rgekl\u00e6r, da de var syke; jeg plaget min sjel med faste, og min b\u00f8nn vendte tilbake til min barm*. /\n35:14 Jeg gikk omkring, som om det var min venn, min bror; jeg gikk nedb\u00f8iet i s\u00f8rgekl\u00e6r som en som s\u00f8rger over sin mor.\n35:15 Men nu da jeg vakler, gleder de sig og flokker sig sammen; skarns-folk flokker sig om mig uten at jeg visste det; de s\u00f8nderriver* og hviler ikke. /\n35:16 Som skaml\u00f8se som spotter for et stykke br\u00f8d, skj\u00e6rer de tenner imot mig.\n35:17 Herre, hvor lenge vil du se til? Fri min sjel ut fra deres \u00f8deleggelser, mitt eneste fra de unge l\u00f8ver.\n35:18 Jeg vil prise dig i en stor forsamling, love dig blandt meget folk.\n35:19 La ikke dem glede sig over mig, som uten grunn er mine fiender! La ikke dem som hater mig uten \u00e5rsak, blinke med \u00f8iet!\n35:20 For de taler ikke fred, men optenker svik mot de stille i landet.\n35:21 Og de lukker sin munn vidt op imot mig, de sier: Ha, ha! Der ser v\u00e5rt \u00f8ie!\n35:22 Du ser det, Herre, ti ikke! Herre, v\u00e6r ikke langt borte fra mig!\n35:23 V\u00e5kn op og bli v\u00e5ken for \u00e5 gi mig rett, min Gud og Herre, for \u00e5 f\u00f8re min sak!\n35:24 D\u00f8m mig efter din rettferdighet, Herre min Gud, og la dem ikke glede sig over mig!\n35:25 La dem ikke si i sitt hjerte: Ha! Efter \u00f8nske! La dem ikke si: Vi har opslukt ham!\n35:26 La alle dem f\u00e5 skam og bli til skamme som gleder sig ved min ulykke! La dem som oph\u00f8ier sig over mig, kl\u00e6s i skam og skjensel!\n35:27 La dem juble og glede sig som unner mig min rett, og la dem alltid si: H\u00f8ilovet v\u00e6re Herren, som unner sin tjener at det g\u00e5r ham vel!\n35:28 Da skal min tunge synge om din rettferdighet, hele dagen om din pris.\n36:1 Til sangmesteren; av Herrens tjener, av David.\n36:2 Syndens ord til den ugudelige er i mitt hjertes innerste*. Det er ikke gudsfrykt for hans \u00f8ine. /\n36:3 For en smigrer ham i hans \u00f8ine ved \u00e5 finne hans synd, ved \u00e5 hate ham*. /\n36:4 Hans munns ord er urett og svik; han har latt av \u00e5 fare viselig frem, \u00e5 gj\u00f8re godt.\n36:5 Han optenker urett p\u00e5 sitt leie, han stiller sig p\u00e5 en vei som ikke er god; det onde hater han ikke.\n36:6 Herre! til himmelen n\u00e5r din miskunnhet, din trofasthet inntil skyene.\n36:7 Din rettferdighet er som veldige fjell, dine dommer er et stort dyp; mennesker og dyr frelser du, Herre!\n36:8 Hvor kostelig er din miskunnhet, Gud! Menneskenes barn s\u00f8ker ly i dine vingers skygge.\n36:9 De mettes overfl\u00f8dig av ditt huses fedme, og av dine gleders str\u00f8m gir du dem \u00e5 drikke.\n36:10 For hos dig er livets kilde, i ditt lys ser vi lys.\n36:11 La din miskunnhet vare ved for dem som kjenner dig, og din rettferdighet for de opriktige av hjertet.\n36:12 La ikke den overmodiges fot komme over mig og ikke de ugudeliges h\u00e5nd jage mig bort!\n36:13 Der faller de som gj\u00f8r urett; de blir st\u00f8tt ned og kan ikke reise sig.\n37:1 Av David. La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over dem som gj\u00f8r urett!\n37:2 For som gresset blir de hastig avsk\u00e5ret, og som gr\u00f8nne urter visner de bort.\n37:3 Sett din lit til Herren og gj\u00f8r godt, bo i landet og legg vinn p\u00e5 trofasthet!\n37:4 Og gled dig i Herren! S\u00e5 skal han gi dig hvad ditt hjerte attr\u00e5r.\n37:5 Sett din vei i Herrens h\u00e5nd og stol p\u00e5 ham! Han skal gj\u00f8re det;\n37:6 han skal la din rettferdighet g\u00e5 frem som lyset og din rett som middagens lys.\n37:7 V\u00e6r stille for Herren og vent p\u00e5 ham! La ikke din vrede optendes over den som har lykke p\u00e5 sin vei, over den mann som uttenker onde r\u00e5d.\n37:8 Lat av fra vrede og la harme fare, la ikke din vrede optendes! Det f\u00f8rer bare til det som ondt er.\n37:9 For de onde skal utryddes, men de som bier efter Herren, skal arve landet.\n37:10 Og om en liten stund, s\u00e5 er den ugudelige ikke mere, og akter du p\u00e5 hans sted, s\u00e5 er han borte.\n37:11 Men de saktmodige skal arve landet og glede sig ved megen fred.\n37:12 Den ugudelige optenker ondt imot den rettferdige og skj\u00e6rer tenner imot ham.\n37:13 Herren ler av ham; for han ser at hans dag kommer.\n37:14 De ugudelige drar sverdet og spenner sin bue for \u00e5 felle den elendige og fattige og sl\u00e5 dem ihjel som vandrer opriktig.\n37:15 Deres sverd skal komme i deres eget hjerte, og deres buer skal s\u00f8nderbrytes.\n37:16 Bedre er det lille som den rettferdige har, enn mange ugudeliges rikdom.\n37:17 For de ugudeliges armer skal s\u00f8nderbrytes, men Herren st\u00f8tter de rettferdige.\n37:18 Herren kjenner de ulasteliges dager, og deres arv skal bli til evig tid.\n37:19 De skal ikke bli til skamme i den onde tid, og i hungerens dager skal de mettes.\n37:20 For de ugudelige skal g\u00e5 til grunne og Herrens fiender som engenes blomsterskrud; de skal forsvinne, som r\u00f8k skal de forsvinne.\n37:21 Den ugudelige l\u00e5ner og betaler ikke, men den rettferdige forbarmer sig og gir.\n37:22 For de han* velsigner, skal arve landet, men de han forbanner, skal utryddes. /\n37:23 Herren gj\u00f8r en manns gang fast, og han har velbehag i hans vei.\n37:24 N\u00e5r han snubler, faller han ikke til jorden; for Herren st\u00f8tter hans h\u00e5nd.\n37:25 Jeg har v\u00e6rt ung og er blitt gammel, men ikke har jeg sett den rettferdige forlatt eller hans avkom s\u00f8ke efter br\u00f8d.\n37:26 Den hele dag forbarmer han sig og l\u00e5ner ut, og hans avkom blir velsignet.\n37:27 Vik fra ondt og gj\u00f8r godt! S\u00e5 skal du bli boende* til evig tid. /\n37:28 For Herren elsker rett og forlater ikke sine fromme; til evig tid blir de bevart. Men de ugudeliges avkom utryddes.\n37:29 De rettferdige skal arve landet og bo i det evindelig.\n37:30 Den rettferdiges munn taler visdom, og hans tunge sier hvad rett er.\n37:31 Hans Guds lov er i hans hjerte, hans trin vakler ikke.\n37:32 Den ugudelige lurer p\u00e5 den rettferdige og s\u00f8ker \u00e5 drepe ham;\n37:33 Herren overlater ham ikke i hans h\u00e5nd, og ford\u00f8mmer ham ikke n\u00e5r han blir d\u00f8mt.\n37:34 Bi p\u00e5 Herren og ta vare p\u00e5 hans vei! S\u00e5 skal han oph\u00f8ie dig til \u00e5 arve landet; du skal se p\u00e5 at de ugudelige utryddes.\n37:35 Jeg s\u00e5 en ugudelig som var veldig og utbredte sig som et gr\u00f8nt tre som ikke er flyttet;\n37:36 men han forsvant, og se, han var ikke mere, og jeg s\u00f8kte efter ham, men han fantes ikke.\n37:37 Akt p\u00e5 den ulastelige og se p\u00e5 den opriktige! for fredens mann har en fremtid;\n37:38 men overtrederne skal tilintetgj\u00f8res alle sammen, de ugudeliges fremtid skal avskj\u00e6res.\n37:39 Og de rettferdiges frelse kommer fra Herren, deres sterke vern i n\u00f8dens tid.\n37:40 Og Herren hjelper dem og utfrir dem, han utfrir dem fra de ugudelige og frelser dem, fordi de har tatt sin tilflukt til ham.\n38:1 En salme av David; til ihukommelse.\n38:2 Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!\n38:3 For dine piler har rammet mig, og din h\u00e5nd er falt tungt p\u00e5 mig.\n38:4 Det er intet friskt i mitt kj\u00f8d for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.\n38:5 For mine misgjerninger g\u00e5r over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.\n38:6 Mine bylder lukter ille, de r\u00e5tner for min d\u00e5rskaps skyld.\n38:7 Jeg er kroket, aldeles nedb\u00f8iet; hele dagen g\u00e5r jeg i s\u00f8rgekl\u00e6r.\n38:8 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kj\u00f8d.\n38:9 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes st\u00f8nnen.\n38:10 Herre, for ditt \u00e5syn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.\n38:11 Mitt hjerte sl\u00e5r heftig, min kraft har sviktet mig, og mine \u00f8ines lys, endog det er borte for mig.\n38:12 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine n\u00e6rmeste st\u00e5r langt borte.\n38:13 Og de som st\u00e5r mig efter livet, setter snarer, og de som s\u00f8ker min ulykke, taler om undergang, og p\u00e5 svik tenker de den hele dag.\n38:14 Og jeg er som en d\u00f8v, jeg h\u00f8rer ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.\n38:15 Ja, jeg er som en mann som ikke h\u00f8rer, og som ikke har motsigelse i sin munn.\n38:16 For til dig, Herre, st\u00e5r mitt h\u00e5p; du skal svare, Herre min Gud!\n38:17 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; n\u00e5r min fot vakler, oph\u00f8ier de sig over mig.\n38:18 For jeg er n\u00e6r ved \u00e5 falle, og min smerte er alltid for mig.\n38:19 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg s\u00f8rger over min synd.\n38:20 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten \u00e5rsak.\n38:21 Og de som gjengjelder godt med ondt, st\u00e5r mig imot, fordi jeg jager efter det gode.\n38:22 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, v\u00e6r ikke langt borte fra mig!\n38:23 Skynd dig \u00e5 hjelpe mig, Herre, min frelse!\n39:1 Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David.\n39:2 Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, s\u00e5 jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv p\u00e5 min munn, s\u00e5 lenge den ugudelige ennu er for mine \u00f8ine.\n39:3 Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev opr\u00f8rt.\n39:4 Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:\n39:5 La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers m\u00e5l, hvad det er! La mig f\u00e5 vite hvad tid jeg skal bort!\n39:6 Se, som en h\u00e5ndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn st\u00e5r. Sela.\n39:7 Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.\n39:8 Og nu, hvad h\u00e5per jeg p\u00e5 Herre? - Mitt h\u00e5p st\u00e5r til dig.\n39:9 Frels mig fra alle mine overtredelser, gj\u00f8r mig ikke til spott for d\u00e5ren!\n39:10 Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.\n39:11 Ta bort fra mig din plage! For din h\u00e5nds slag er jeg blitt til intet.\n39:12 Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fort\u00e6rer du hans herlighet likesom m\u00f8ll; bare tomhet er hvert menneske. Sela.\n39:13 H\u00f8r min b\u00f8nn, Herre, og vend \u00f8ret til mitt rop, ti ikke til min gr\u00e5t! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.\n39:14 Se bort fra mig, s\u00e5 mitt \u00e5syn m\u00e5 bli opklaret, f\u00f8r jeg g\u00e5r herfra og er ikke mere!\n40:1 Til sangmesteren; av David; en salme.\n40:2 Jeg bidde p\u00e5 Herren; da b\u00f8ide han sig til mig og h\u00f8rte mitt rop.\n40:3 Og han drog mig op av fordervelsens grav, av det dype dynd, og han satte mine f\u00f8tter p\u00e5 en klippe, han gjorde mine trin faste.\n40:4 Og han la i min munn en ny sang, en lovsang for v\u00e5r Gud. Mange ser det og frykter og setter sin lit til Herren.\n40:5 Salig er den mann som setter sin lit til Herren og ikke vender sig til overmodige og til dem som b\u00f8ier av til l\u00f8gn.\n40:6 Herre min Gud, du har gjort dine undergjerninger og dine tanker mangfoldige imot oss; intet er \u00e5 ligne med dig; vil jeg kunngj\u00f8re og utsi dem, da er de flere enn at de kan telles.\n40:7 Til slaktoffer og matoffer har du ikke lyst - du har boret \u00f8rer p\u00e5 mig - brennoffer og syndoffer krever du ikke.\n40:8 Da sa jeg: Se, jeg kommer; i bokrullen er mig foreskrevet*; /\n40:9 \u00e5 gj\u00f8re din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mitt hjerte.\n40:10 Jeg har budskap om rettferdighet i en stor forsamling; se, jeg lukket ikke mine leber; Herre, du vet det.\n40:11 Din rettferdighet skjulte jeg ikke i mitt hjerte, jeg kunngjorde din trofasthet og din frelse; jeg dulgte ikke din miskunnhet og din sannhet for en stor forsamling.\n40:12 Du, Herre, vil ikke lukke din barmhjertighet for mig; din miskunnhet og din sannhet vil alltid vokte mig.\n40:13 For trengsler uten tall har omspent mig, mine misgjerninger har grepet mig, s\u00e5 jeg ikke kan se; de er flere enn h\u00e5rene p\u00e5 mitt hode, og mitt hjerte har sviktet mig.\n40:14 La det behage dig, Herre, \u00e5 utfri mig! Herre, skynd dig \u00e5 hjelpe mig!\n40:15 La alle dem bli til skam og spott som st\u00e5r mig efter livet og vil rive det bort! La dem som \u00f8nsker min ulykke, vike tilbake og bli til skamme!\n40:16 La dem som sier til mig: Ha, ha! forferdes over sin skjensel.\n40:17 La alle dem som s\u00f8ker dig, fryde og glede sig i dig! La dem som elsker din frelse, alltid si: H\u00f8ilovet v\u00e6re Herren!\n40:18 For jeg er elendig og fattig; Herren vil tenke p\u00e5 mig. Du er min hjelp og min frelser; min Gud, dryg ikke!\n41:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n41:2 Salig er den som akter p\u00e5 den elendige; p\u00e5 den onde dag skal Herren frelse ham.\n41:3 Herren skal verge ham og holde ham i live; han skal bli lykksalig i landet, og du skal visselig ikke overgi ham til hans fienders mordlyst.\n41:4 Herren skal underst\u00f8tte ham p\u00e5 sykesengen; hele hans leie forvandler du i hans sykdom.\n41:5 Jeg sier: Herre, v\u00e6r mig n\u00e5dig, helbred min sjel! for jeg har syndet imot dig.\n41:6 Mine fiender taler ondt om mig: N\u00e5r skal han d\u00f8, og hans navn forg\u00e5?\n41:7 Og dersom en kommer for \u00e5 se til mig, taler han falske ord; hans hjerte samler sig ondskap; han g\u00e5r ut og taler derom.\n41:8 Alle de som hater mig, hvisker sammen imot mig; de optenker imot mig det som er mig til skade:\n41:9 En ugjerning henger ved ham, og han som ligger der, skal ikke st\u00e5 op mere.\n41:10 Ogs\u00e5 den mann som jeg hadde fred med, som jeg stolte p\u00e5, som \u00e5t mitt br\u00f8d, har l\u00f8ftet sin h\u00e6l imot mig.\n41:11 Men du, Herre, v\u00e6r mig n\u00e5dig og hjelp mig op! S\u00e5 vil jeg gjengjelde dem.\n41:12 Derp\u00e5 kjenner jeg at du har behag i mig, at min fiende ikke skal fryde sig over mig.\n41:13 Og mig holder du oppe i min uskyld og setter mig for ditt \u00e5syn evindelig.\n41:14 Lovet v\u00e6re Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Amen, amen.\n42:1 Til sangmesteren; en l\u00e6resalme av Korahs barn.\n42:2 Som en hjort skriker efter rinnende bekker, s\u00e5 skriker min sjel efter dig, Gud!\n42:3 Min sjel t\u00f8rster efter Gud, efter den levende Gud; n\u00e5r skal jeg komme og trede frem for Guds \u00e5syn?\n42:4 Mine t\u00e5rer er min mat dag og natt, fordi man hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?\n42:5 Dette m\u00e5 jeg komme i hu og ut\u00f8se min sjel i mig, hvorledes jeg drog frem i den tette hop, vandret med den til Guds hus med fryderop og lovsangs r\u00f8st, en h\u00f8itidsskare.\n42:6 Hvorfor er du nedb\u00f8iet, min sjel, og bruser i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham for frelse fra hans \u00e5syn.\n42:7 Min Gud! Min sjel er nedb\u00f8iet i mig; derfor kommer jeg dig i hu fra Jordans land og Hermons h\u00f8ider, fra det lille fjell*. /\n42:8 Vanndyp kaller p\u00e5 vanndyp ved duren av dine fossefall; alle dine brenninger og dine b\u00f8lger g\u00e5r over mig.\n42:9 Om dagen sender Herren sin miskunnhet, og om natten er hans sang hos mig, b\u00f8nn til mitt livs Gud.\n42:10 Jeg m\u00e5 si til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg g\u00e5 i s\u00f8rgekl\u00e6r under fiendens trykk?\n42:11 Det er som om mine ben blev knust, n\u00e5r mine fiender h\u00e5ner mig, idet de hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?\n42:12 Hvorfor er du nedb\u00f8iet, min sjel, og hvorfor bruser du i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham, mitt \u00e5syns frelse og min Gud.\n43:1 Gi mig rett, Gud, og f\u00f8r min sak mot folk uten barmhjertighet, frels mig fra falske og urettferdige menn!\n43:2 For du er den Gud som er mitt vern. Hvorfor har du forkastet mig? Hvorfor skal jeg g\u00e5 i s\u00f8rgekl\u00e6r under fiendens trykk?\n43:3 Send ditt lys og din sannhet, la dem lede mig, la dem f\u00f8re mig til ditt hellige berg og til dine boliger,\n43:4 s\u00e5 jeg kan komme til Guds alter, til min fryds og gledes Gud, og prise dig p\u00e5 citar, Gud, min Gud!\n43:5 Hvorfor er du nedb\u00f8iet, min sjel, og hvorfor bruser du i mig? Bi efter Gud! For jeg skal ennu prise ham, mitt \u00e5syns frelse og min Gud.\n44:1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en l\u00e6resalme.\n44:2 Gud, med v\u00e5re \u00f8rer har vi h\u00f8rt, v\u00e5re fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.\n44:3 Du drev hedningene ut med din h\u00e5nd, men dem plantet du; du \u00f8dela folkene, men dem lot du utbrede sig.\n44:4 For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din h\u00f8ire h\u00e5nd og din arm og ditt \u00e5syns lys; for du hadde behag i dem.\n44:5 Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!\n44:6 Ved dig skal vi nedst\u00f8te v\u00e5re fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.\n44:7 For p\u00e5 min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,\n44:8 men du har frelst oss fra v\u00e5re fiender, og v\u00e5re avindsmenn har du gjort til skamme.\n44:9 Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. Sela.\n44:10 Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med v\u00e5re h\u00e6rer.\n44:11 Du lar oss vike tilbake for fienden, og v\u00e5re avindsmenn tar sig bytte.\n44:12 Du gir oss bort som f\u00e5r til \u00e5 etes, og spreder oss iblandt hedningene.\n44:13 Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen p\u00e5 dem h\u00f8it.\n44:14 Du gj\u00f8r oss til h\u00e5n for v\u00e5re naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.\n44:15 Du gj\u00f8r oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster p\u00e5 hodet av oss iblandt folkene.\n44:16 Hele dagen st\u00e5r min skam for mine \u00f8ine, og blygsel dekker mitt ansikt,\n44:17 n\u00e5r jeg h\u00f8rer spotteren og h\u00e5neren, n\u00e5r jeg ser fienden og den hevngjerrige.\n44:18 Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.\n44:19 V\u00e5rt hjerte vek ikke tilbake, og v\u00e5re skritt b\u00f8ide ikke av fra din vei,\n44:20 s\u00e5 du skulde s\u00f8nderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med d\u00f8dsskygge.\n44:21 Dersom vi hadde glemt v\u00e5r Guds navn og utbredt v\u00e5re hender til en fremmed gud,\n44:22 skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.\n44:23 Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktef\u00e5r.\n44:24 V\u00e5kn op! Hvorfor sover du, Herre? V\u00e5kn op, forkast ikke for evig tid!\n44:25 Hvorfor skjuler du ditt \u00e5syn, glemmer v\u00e5r elendighet og v\u00e5r trengsel?\n44:26 For v\u00e5r sjel er nedb\u00f8id i st\u00f8vet, v\u00e5rt legeme nedtrykt til jorden.\n44:27 Reis dig til hjelp for oss, og forl\u00f8s oss for din miskunnhets skyld!\n45:1 Til sangmesteren; efter \"Liljer\"*; av Korahs barn; en l\u00e6resalme, en sang om kj\u00e6rlighet. /\n45:2 Mitt hjerte str\u00f8mmer over med liflig tale; jeg sier: Min sang er om en konge; min tunge er en hurtigskrivers griffel.\n45:3 Du er den fagreste blandt menneskenes barn, livsalighet er utgytt p\u00e5 dine leber; derfor har Gud velsignet dig evindelig.\n45:4 Omgjord din lend med ditt sverd, du veldige, med din h\u00f8ihet og din herlighet!\n45:5 Og i din herlighet fare du seierrik frem for sannhets og rettferdig saktmodighets skyld! Og din h\u00f8ire h\u00e5nd skal l\u00e6re dig forferdelige storverk.\n45:6 Dine piler er hvesset - folkeferd faller under dig - de trenger inn i hjertet p\u00e5 kongens fiender.\n45:7 Din trone, Gud, st\u00e5r fast evindelig og alltid; rettvishets kongestav er ditt rikes kongestav.\n45:8 Du elsker rettferd og hater ugudelighet; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med gledens olje fremfor dine medbr\u00f8dre.\n45:9 Av myrra og alo\u00eb og kassia dufter alle dine kl\u00e6r; fra elfenbens-slott fryder dig strengelek.\n45:10 Konged\u00f8tre er iblandt dine utvalgte; dronningen st\u00e5r ved din h\u00f8ire h\u00e5nd i gull fra Ofir.\n45:11 H\u00f8r, datter, og gi akt og b\u00f8i ditt \u00f8re, og glem ditt folk og din fars hus,\n45:12 og la kongen ha sin lyst i din skj\u00f8nnhet! For han er din herre, og du skal falle ned for ham.\n45:13 Og Tyrus' datter skal s\u00f8ke din yndest med gaver - de rike blandt folket.\n45:14 S\u00e5re herlig er kongedatteren der inne; hennes kl\u00e6dning er gjennemvirket med gull.\n45:15 I stukne kl\u00e6r ledes hun frem til kongen; jomfruer, hennes venninner, f\u00f8lger henne; de f\u00f8res inn til dig.\n45:16 De ledes frem med fryd og jubel, de g\u00e5r inn i kongens slott.\n45:17 I dine fedres sted skal dine s\u00f8nner trede; du skal sette dem til fyrster p\u00e5 den hele jord.\n45:18 Jeg vil prise ditt navn iblandt alle slekter; derfor skal folkene love dig evindelig og alltid.\n46:1 Til sangmesteren; av Korahs barn; efter Alamot*; en sang. /\n46:2 Gud er v\u00e5r tilflukt og v\u00e5r styrke, en hjelp i trengsler, funnet s\u00e5re stor.\n46:3 Derfor frykter vi ikke, om jorden omskiftes, og om fjell rokkes i havets hjerte,\n46:4 om dets b\u00f8lger bruser og skummer, og fjell bever ved dets overmot. Sela.\n46:5 En str\u00f8m - dens bekker gleder Guds stad, den H\u00f8iestes hellige bolig.\n46:6 Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud hjelper den n\u00e5r morgenen bryter frem.\n46:7 Folkeferd bruste, riker blev rokket; han lot sin r\u00f8st h\u00f8re, jorden smeltet.\n46:8 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er med oss; Jakobs Gud er v\u00e5r faste borg. Sela.\n46:9 Kom, se Herrens gjerninger, som har gjort \u00f8deleggelse p\u00e5 jorden!\n46:10 Han gj\u00f8r ende p\u00e5 krigene over hele jorden, bryter buen s\u00f8nder og hugger spydet av; vognene brenner han op med ild.\n46:11 Hold op og kjenn at jeg er Gud! Jeg er oph\u00f8iet iblandt folkene, oph\u00f8iet p\u00e5 jorden.\n46:12 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, er med oss; Jakobs Gud er v\u00e5r faste borg. Sela.\n47:1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme.\n47:2 Klapp i hender, alle folk, juble for Gud med fryderop.\n47:3 For Herren, den H\u00f8ieste, er forferdelig, en stor konge over all jorden.\n47:4 Han legger folkeslag under oss og folkeferd under v\u00e5re f\u00f8tter.\n47:5 Han utvelger oss v\u00e5r arvelodd, Jakobs, hans elskedes herlighet. Sela.\n47:6 Gud f\u00f3r op under jubelrop, Herren under basuners lyd.\n47:7 Lovsyng Gud, lovsyng! Lovsyng v\u00e5r konge, lovsyng!\n47:8 For Gud er all jordens konge; syng en sang som gj\u00f8r vis!\n47:9 Gud er konge over folkene, Gud har satt sig p\u00e5 sin hellige trone.\n47:10 Folkenes fyrster samler sig med Abrahams Guds folk; for jordens skjold h\u00f8rer Gud til, han er s\u00e5re oph\u00f8iet.\n48:1 En sang, en salme; av Korahs barn.\n48:2 Stor er Herren og h\u00f8ilovet i v\u00e5r Guds stad, p\u00e5 hans hellige berg.\n48:3 Fagert hever det sig, en glede for all jorden er Sions berg, det ytterste Norden*, den store konges stad. /\n48:4 Gud er i dens borger, han er blitt kjent som et fast vern.\n48:5 For se, kongene samlet sig, de drog frem tilsammen.\n48:6 De s\u00e5, da blev de forferdet; de blev sl\u00e5tt med redsel, flyktet i hast.\n48:7 Beven grep dem der, angst som hos en f\u00f8dende kvinne.\n48:8 Ved \u00f8stenvind knuste du Tarsis-skib.\n48:9 Likesom vi hadde h\u00f8rt, s\u00e5 har vi nu sett det i Herrens, h\u00e6rskarenes Guds stad, i v\u00e5r Guds stad; Gud gj\u00f8r den fast til evig tid. Sela.\n48:10 Vi grunder, Gud, p\u00e5 din miskunnhet midt i ditt tempel.\n48:11 Som ditt navn, Gud, s\u00e5 er din pris inntil jordens ender; din h\u00f8ire h\u00e5nd er full av rettferdighet.\n48:12 Sions berg gleder sig, Judas d\u00f8tre fryder sig for dine dommers skyld.\n48:13 G\u00e5 omkring Sion og vandre rundt om det, tell dets t\u00e5rn!\n48:14 Gi akt p\u00e5 dets voller, vandre gjennem dets borger, forat I kan fortelle derom til den kommende slekt.\n48:15 For denne Gud er v\u00e5r Gud evindelig og alltid; han skal f\u00f8re oss ut over d\u00f8den.\n49:1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme.\n49:2 H\u00f8r dette, alle folk, vend \u00f8ret til, alle I som bor i verden,\n49:3 b\u00e5de lave og h\u00f8ie, rike og fattige, alle tilsammen!\n49:4 Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.\n49:5 Jeg vil b\u00f8ie mitt \u00f8re til tankesprog, jeg vil fremf\u00f8re min g\u00e5tefulle tale til citaren.\n49:6 Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, n\u00e5r mine forf\u00f8lgeres ondskap omgir mig,\n49:7 de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?\n49:8 En mann kan ikke utl\u00f8se en bror, han kan ikke gi Gud l\u00f8sepenger for ham\n49:9 - for deres livs utl\u00f8sning er for dyr, og han m\u00e5 avst\u00e5 derfra til evig tid -\n49:10 s\u00e5 han skulde bli ved \u00e5 leve evindelig og ikke se graven.\n49:11 Nei, han vil f\u00e5 se den. De vise d\u00f8r, d\u00e5ren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.\n49:12 Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal st\u00e5 til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.\n49:13 Og dog blir et menneske i herlighet ikke st\u00e5ende; han er lik dyrene, som g\u00e5r til grunne.\n49:14 S\u00e5ledes g\u00e5r det dem som er fulle av selvtillit, og dem som f\u00f8lger dem efter og har behag i deres tale. Sela.\n49:15 Som en f\u00e5rehjord f\u00f8res de ned i d\u00f8dsriket, d\u00f8den vokter dem, og de opriktige hersker over dem, n\u00e5r morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir \u00f8delagt av d\u00f8dsriket, s\u00e5 de ikke har nogen bolig mere.\n49:16 Men Gud skal forl\u00f8se min sjel av d\u00f8dsrikets vold, for han skal ta mig til sig. Sela.\n49:17 Frykt ikke n\u00e5r en mann blir rik, n\u00e5r hans huses herlighet blir stor!\n49:18 For han skal intet ta med sig n\u00e5r han d\u00f8r; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.\n49:19 Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gj\u00f8r dig til gode,\n49:20 s\u00e5 skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig.\n49:21 Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som g\u00e5r til grunne.\n50:1 En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller p\u00e5 jorden fra solens opgang til dens nedgang.\n50:2 Fra Sion, skj\u00f8nnhetens krone, str\u00e5ler Gud frem.\n50:3 V\u00e5r Gud kommer og skal ikke tie; ild fort\u00e6rer for hans \u00e5syn, og omkring ham stormer det sterkt.\n50:4 Han kaller p\u00e5 himmelen der oppe og p\u00e5 jorden for \u00e5 d\u00f8mme sitt folk:\n50:5 Samle til mig mine fromme, som har inng\u00e5tt pakt med mig om offer!\n50:6 Og himmelen kunngj\u00f8r hans rettferdighet; for Gud er den som skal d\u00f8mme. Sela.\n50:7 H\u00f8r, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.\n50:8 Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.\n50:9 Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.\n50:10 For mig h\u00f8rer alle dyr i skogen til, dyrene p\u00e5 fjellene i tusentall.\n50:11 Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som r\u00f8rer sig p\u00e5 marken, st\u00e5r for mig.\n50:12 Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig h\u00f8rer jorderike til og alt det som fyller det.\n50:13 Mon jeg skulde ete oksers kj\u00f8tt og drikke bukkers blod?\n50:14 Ofre Gud takksigelse og gi den H\u00f8ieste det du har lovt,\n50:15 og kall p\u00e5 mig p\u00e5 n\u00f8dens dag, s\u00e5 vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.\n50:16 Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med \u00e5 fortelle om mine lover og f\u00f8re min pakt i din munn?\n50:17 Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.\n50:18 N\u00e5r du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gj\u00f8r du felles sak.\n50:19 Din munn slipper du l\u00f8s med ondt, og din tunge spinner sammen svik.\n50:20 Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors s\u00f8nn.\n50:21 Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine \u00f8ine.\n50:22 Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal s\u00f8nderrive, og det er ingen som redder!\n50:23 Den som ofrer takksigelse, \u00e6rer mig, og den som g\u00e5r den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.\n51:1 Til sangmesteren; en salme av David,\n51:2 da profeten Natan var kommet til ham, efterat han var g\u00e5tt inn til Batseba.\n51:3 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Gud, efter din miskunnhet, utslett mine overtredelser efter din store barmhjertighet!\n51:4 Tvett mig vel, s\u00e5 jeg blir fri for misgjerning, og rens mig fra min synd!\n51:5 For mine overtredelser kjenner jeg, og min synd er alltid for mig.\n51:6 Mot dig alene har jeg syndet, og hvad ondt er i dine \u00f8ine, har jeg gjort, forat du skal v\u00e6re rettferdig n\u00e5r du taler, v\u00e6re ren n\u00e5r du d\u00f8mmer*. /\n51:7 Se, jeg er f\u00f8dt i misgjerning, og min mor har undfanget mig i synd.\n51:8 Se, du har lyst til sannhet i hjertets innerste; s\u00e5 l\u00e6r mig da visdom i hjertets dyp!\n51:9 Rens mig fra synd med isop s\u00e5 jeg blir ren, tvett mig s\u00e5 jeg blir hvitere enn sne!\n51:10 La mig h\u00f8re fryd og glede, la de ben fryde sig som du har s\u00f8nderknust!\n51:11 Skjul ditt \u00e5syn for mine synder, og utslett alle mine misgjerninger!\n51:12 Gud, skap i mig et rent hjerte, og forny en stadig \u00e5nd inneni mig!\n51:13 Kast mig ikke bort fra ditt \u00e5syn, og ta ikke din Hellige \u00c5nd fra mig!\n51:14 Gi mig igjen din frelses fryd, og ophold mig med en villig \u00e5nd!\n51:15 S\u00e5 vil jeg l\u00e6re overtredere dine veier, og syndere skal omvende sig til dig.\n51:16 Fri mig fra blodskyld, Gud, min frelses Gud! S\u00e5 skal min tunge juble over din rettferdighet.\n51:17 Herre, oplat mine leber! S\u00e5 skal min munn kunngj\u00f8re din pris.\n51:18 For du har ikke lyst til slaktoffer, ellers vilde jeg gi dig det; i brennoffer har du ikke behag.\n51:19 Offere for Gud er en s\u00f8nderbrutt \u00e5nd, et s\u00f8nderbrutt og s\u00f8nderknust hjerte vil du, Gud, ikke forakte.\n51:20 Gj\u00f8r vel imot Sion efter din n\u00e5de, bygg Jerusalems murer!\n51:21 Da skal du ha behag i rettferdighets offere, i brennoffer og heloffer; da skal de ofre okser p\u00e5 ditt alter.\n52:1 Til sangmesteren; en l\u00e6resalme av David,\n52:2 da edomitten Doeg kom og gav Saul til kjenne og sa til ham: David er kommet i Akimeleks hus.\n52:3 Hvorfor roser du dig av ondskap, du veldige? Guds miskunnhet varer hele dagen.\n52:4 P\u00e5 undergang tenker din tunge, lik en hvesset rakekniv, du som legger op listige r\u00e5d!\n52:5 Du elsker ondt istedenfor godt, l\u00f8gn istedenfor \u00e5 tale hvad rett er. Sela.\n52:6 Du elsker hvert ord som volder \u00f8deleggelse, du svikaktige tunge!\n52:7 Gud skal da ogs\u00e5 bryte dig ned for evig tid; han skal gripe dig og rive dig ut av teltet og rykke dig op av de levendes land. Sela.\n52:8 Og de rettferdige skal se det og frykte, og de skal le av ham og si:\n52:9 Se, der er den mann som ikke holdt Gud for sitt sterke vern, men satte sin lit til sin store rikdom, satte sin styrke i sin ondskap.\n52:10 Men jeg er som et gr\u00f8nt oljetre i Guds hus, jeg setter min lit til Guds miskunnhet evindelig og alltid.\n52:11 Jeg vil prise dig evindelig, fordi du har gjort det, og jeg vil bie efter ditt navn, fordi det er godt, for dine frommes \u00e5syn.\n53:1 Til sangmesteren; efter Mahalat*; en l\u00e6resalme av David. /\n53:2 D\u00e5ren sier i sitt hjerte: Det er ikke nogen Gud. Onde og vederstyggelige er deres misgjerninger; det er ikke nogen som gj\u00f8r godt.\n53:3 Gud skuer ned fra himmelen p\u00e5 menneskenes barn for \u00e5 se om der er nogen forstandig, nogen som s\u00f8ker Gud.\n53:4 De er alle avveket, alle tilsammen fordervet; det er ikke nogen som gj\u00f8r godt, enn ikke \u00e9n.\n53:5 Sanser de da ikke, de som gj\u00f8r urett? De eter mitt folk likesom de eter br\u00f8d; p\u00e5 Gud kaller de ikke.\n53:6 Da blev de grepet av stor frykt, de som ikke kjente frykt; for Gud spreder deres ben som leirer sig imot dig; du gj\u00f8r dem til skamme, for Gud har forkastet dem.\n53:7 \u00c5, at det fra Sion m\u00e5 komme frelse for Israel! N\u00e5r Gud gj\u00f8r ende p\u00e5 sitt folks fangenskap, da skal Jakob fryde sig, Israel glede sig.\n54:1 Til sangmesteren, med strengelek; en l\u00e6resalme av David,\n54:2 da sifittene kom og sa til Saul: David holder sig skjult hos oss.\n54:3 Gud, frels mig ved ditt navn, og hjelp mig til min rett ved din kraft!\n54:4 Gud, h\u00f8r min b\u00f8nn, vend \u00f8ret til min munns ord!\n54:5 For fremmede har reist sig imot mig, og voldsmenn st\u00e5r mig efter livet; de har ikke Gud for \u00f8ie. Sela.\n54:6 Se, Gud hjelper mig, Herren er den som opholder mitt liv.\n54:7 Det onde skal falle tilbake p\u00e5 mine fiender; utrydd dem i din trofasthet!\n54:8 Med villig hjerte vil jeg ofre til dig; jeg vil prise ditt navn, Herre, fordi det er godt.\n54:9 For av all n\u00f8d frir han mig ut, og p\u00e5 mine fiender ser mitt \u00f8ie med lyst.\n55:1 Til sangmesteren; med strengelek; en l\u00e6resalme av David.\n55:2 Vend \u00f8ret, Gud, til min b\u00f8nn, og skjul dig ikke for min inderlige begj\u00e6ring!\n55:3 Gi akt p\u00e5 mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg m\u00e5 st\u00f8nne,\n55:4 for fiendens r\u00f8st, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forf\u00f8lger de mig.\n55:5 Mitt hjerte bever i mitt bryst, og d\u00f8dens redsler er falt p\u00e5 mig.\n55:6 Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.\n55:7 Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.\n55:8 Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i \u00f8rkenen. Sela.\n55:9 Jeg vilde i hast s\u00f8ke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.\n55:10 Opsluk dem, Herre, kl\u00f8v deres tungem\u00e5l! For jeg ser vold og kiv i byen.\n55:11 Dag og natt vandrer de omkring den p\u00e5 dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.\n55:12 Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.\n55:13 For ikke er det en fiende som h\u00e5ner mig, ellers vilde jeg b\u00e6re det; ikke er det min avindsmann som oph\u00f8ier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;\n55:14 men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -\n55:15 vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade h\u00f8itidsskare.\n55:16 \u00d8deleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i d\u00f8dsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte.\n55:17 Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.\n55:18 Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, s\u00e5 h\u00f8rer han min r\u00f8st.\n55:19 Han forl\u00f8ser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.\n55:20 Gud skal h\u00f8re og svare* dem - han troner jo fra fordums tid, sela - dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud. /\n55:21 Han* legger h\u00e5nd p\u00e5 dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt. /\n55:22 Hans munns ord er glatte som sm\u00f8r, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bl\u00f8tere enn olje, og dog er de dragne sverd.\n55:23 Kast p\u00e5 Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.\n55:24 Og du, Gud, skal st\u00f8te dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke n\u00e5 det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.\n56:1 Til sangmesteren; efter \"Den m\u00e5ll\u00f8se due p\u00e5 de fjerne steder\"*; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat**. / /\n56:2 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.\n56:3 Mine fiender s\u00f8ker \u00e5 opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.\n56:4 P\u00e5 den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.\n56:5 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kj\u00f8d kunne gj\u00f8re mig?\n56:6 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.\n56:7 De sl\u00e5r sig sammen, de lurer, de tar vare p\u00e5 mine trin, fordi de st\u00e5r mig efter livet.\n56:8 Skulde de undslippe tross sin ondskap? St\u00f8t folkeslag ned i vrede, Gud!\n56:9 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine t\u00e5rer er gjemt i din flaske; st\u00e5r de ikke i din bok?\n56:10 Da skal mine fiender vende tilbake, p\u00e5 den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.\n56:11 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.\n56:12 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gj\u00f8re mig?\n56:13 P\u00e5 mig, Gud, hviler l\u00f8fter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.\n56:14 For du har fridd min sjel fra d\u00f8den, ja mine f\u00f8tter fra fall, s\u00e5 jeg kan vandre for Guds \u00e5syn i de levendes lys.\n57:1 Til sangmesteren; \"Forderv ikke\"*; av David; en gyllen sang, da han flyktet for Saul og var i hulen**. / /\n57:2 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Gud, v\u00e6r mig n\u00e5dig! For til dig tar min sjel sin tilflukt, og i dine vingers skygge s\u00f8ker jeg ly inntil fordervelsen g\u00e5r over.\n57:3 Jeg roper til Gud, den H\u00f8ieste, til den Gud som fullf\u00f8rer sin gjerning for mig.\n57:4 Han sender hjelp fra himmelen og frelser mig, n\u00e5r den som vil opsluke mig, h\u00e5ner. Sela. Gud sender sin miskunnhet og sin trofasthet.\n57:5 Min sjel er midt iblandt l\u00f8ver; jeg m\u00e5 ligge iblandt dem som spruter ild, menneskebarn hvis tenner er spyd og piler, og hvis tunge er et skarpt sverd.\n57:6 Vis dig h\u00f8i over himmelen, Gud, din \u00e6re over all jorden!\n57:7 De stiller garn for mine trin, min sjel er nedb\u00f8iet; de graver en grav for mig, de faller selv midt i den. Sela.\n57:8 Mitt hjerte er rolig, Gud, mitt hjerte er rolig; jeg vil synge og lovprise.\n57:9 V\u00e5kn op, min \u00e6re*, v\u00e5kn op, harpe og citar! Jeg vil vekke morgenr\u00f8den. /\n57:10 Jeg vil prise dig blandt folkene, Herre, jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.\n57:11 For din miskunnhet er stor inntil himmelen, og din trofasthet inntil skyene.\n57:12 Vis dig h\u00f8i over himmelen, Gud, din \u00e6re over all jorden!\n58:1 Til sangmesteren; \"Forderv ikke\"*; av David; en gyllen sang. /\n58:2 Mon I virkelig ved \u00e5 tie taler hvad rettferdig er, d\u00f8mmer hvad rett er, I menneskebarn?\n58:3 I hjertet arbeider I jo p\u00e5 misgjerninger, i landet veier I ut eders henders vold.\n58:4 De ugudelige er avveket fra mors fang av; de som taler l\u00f8gn, farer vill fra mors liv.\n58:5 Gift har de lik ormegift; de er som en d\u00f8v slange, som stopper sitt \u00f8re til,\n58:6 s\u00e5 den ikke h\u00f8rer p\u00e5 slangetemmernes r\u00f8st, p\u00e5 ham som er kyndig i \u00e5 besverge.\n58:7 Gud, sl\u00e5 deres tenner inn i deres munn, knus de unge l\u00f8vers kinntenner, Herre!\n58:8 La dem forg\u00e5 som vann som rinner bort! Legger nogen sine piler i buen, da la dem bli som uten odd!\n58:9 La dem v\u00e6re som en snegl, som opl\u00f8ses mens den g\u00e5r, som en kvinnes ufullb\u00e5rne foster, som ikke har sett solen!\n58:10 F\u00f8r eders gryter kjenner tornekvistene, skal han bl\u00e5se dem bort* enten de er friske eller i brand. /\n58:11 Den rettferdige skal glede sig, fordi han ser hevn; han skal tvette sine f\u00f8tter i den ugudeliges blod.\n58:12 Og menneskene skal si: Der er dog frukt for den rettferdige, det er dog en Gud som d\u00f8mmer p\u00e5 jorden.\n59:1 Til sangmesteren; \"Forderv ikke\"*; av David; en gyllen sang, da Saul sendte folk som tok vare p\u00e5 huset for \u00e5 drepe ham**. / /\n59:2 Fri mig fra mine fiender, min Gud, vern mig mot dem som reiser sig imot mig,\n59:3 fri mig fra dem som gj\u00f8r urett, og frels mig fra blodgjerrige menn!\n59:4 For se, de lurer p\u00e5 mitt liv; sterke menn sl\u00e5r sig sammen imot mig, uten misgjerning og uten synd hos mig, Herre!\n59:5 Uten br\u00f8de hos mig stormer de frem og stiller sig op; v\u00e5kn op for \u00e5 m\u00f8te mig, og se til!\n59:6 Ja du, Herre, h\u00e6rskarenes Gud, Israels Gud, v\u00e5kn op for \u00e5 hjems\u00f8ke alle hedninger, v\u00e6r ikke n\u00e5dig imot nogen av de trol\u00f8se nidinger! Sela.\n59:7 De kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og l\u00f8per rundt omkring i byen.\n59:8 Se, det g\u00e5r en str\u00f8m av ord ut av deres munn; der er sverd p\u00e5 deres leber; for hvem h\u00f8rer det?\n59:9 Men du, Herre, le, av dem, du spotter alle hedninger.\n59:10 Mot hans* makt vil jeg bie p\u00e5 dig; for Gud er min borg. /\n59:11 Min Gud vil komme mig i m\u00f8te med sin miskunnhet, Gud vil la mig se med lyst p\u00e5 mine fiender.\n59:12 Sl\u00e5 dem ikke ihjel, forat mitt folk ikke skal glemme det! La dem drive ustadig omkring ved din makt og styrt dem ned, du, v\u00e5rt skjold, Herre!\n59:13 Hvert ord p\u00e5 deres leber er en synd i deres munn; la dem s\u00e5 fanges i sitt overmot og for den forbannelses og l\u00f8gns skyld som de f\u00f8rer i sin munn!\n59:14 Gj\u00f8r ende p\u00e5 dem i vrede, gj\u00f8r ende p\u00e5 dem, s\u00e5 de ikke mere er til, og la dem vite at Gud er den som hersker i Jakob inntil jordens ender! Sela.\n59:15 Og de kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og l\u00f8per rundt omkring i byen.\n59:16 De farer omkring efter mat; om de ikke blir mette, blir de s\u00e5ledes natten over.\n59:17 Men jeg vil synge om din styrke, og jeg vil juble om morgenen over din miskunnhet; for du er min borg og min tilflukt den dag jeg er i n\u00f8d.\n59:18 Min styrke! For dig vil jeg synge; for Gud er min borg, min miskunnhets Gud.\n60:1 Til sangmesteren; efter Sjusjan edut*; en gyllen sang av David til \u00e5 l\u00e6res, /\n60:2 da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen.\n60:3 Gud! du har forkastet oss, du har s\u00f8ndersl\u00e5tt oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!\n60:4 Du har rystet jorden, du har f\u00e5tt den til \u00e5 revne; l\u00e6g dens skade, for den vakler!\n60:5 Du har latt ditt folk se h\u00e5rde ting, du har gitt oss vin \u00e5 drikke s\u00e5 vi tumlet.\n60:6 Men du har gitt dem som frykter dig, et h\u00e6rmerke til opreisning, for sannhets skyld. Sela.\n60:7 Forat de du elsker, m\u00e5 bli frelst, s\u00e5 hjelp nu med din h\u00f8ire h\u00e5nd og b\u00f8nnh\u00f8r oss!\n60:8 Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opm\u00e5le Sukkots dal.\n60:9 Mig h\u00f8rer Gilead til, og mig h\u00f8rer Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.\n60:10 Moab er mitt vaskefat, p\u00e5 Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!\n60:11 Hvem vil f\u00f8re mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?\n60:12 Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med v\u00e5re h\u00e6rer, Gud?\n60:13 Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!\n60:14 Ved Gud skal vi gj\u00f8re storverk, og han skal nedtrede v\u00e5re fiender.\n61:1 Til sangmesteren, p\u00e5 strengelek; av David.\n61:2 H\u00f8r, Gud, mitt klagerop, merk p\u00e5 min b\u00f8nn!\n61:3 Fra jordens ende roper jeg til dig, mens mitt hjerte vansmekter; f\u00f8r mig p\u00e5 en klippe, som ellers blir mig for h\u00f8i!\n61:4 For du har v\u00e6rt min tilflukt, et sterkt t\u00e5rn imot fienden.\n61:5 La mig bo i ditt telt i all evighet, la mig finne ly i dine vingers skjul! Sela.\n61:6 For du, Gud, har h\u00f8rt p\u00e5 mine l\u00f8fter, du har gitt mig arv med dem som frykter ditt navn.\n61:7 Du vil legge dager til kongens dager, hans \u00e5r skal v\u00e6re som slekt efter slekt,\n61:8 han skal trone evindelig for Guds \u00e5syn; sett miskunnhet og trofasthet til \u00e5 bevare ham!\n61:9 S\u00e5 vil jeg lovsynge ditt navn til evig tid, forat jeg kan innfri mine l\u00f8fter dag efter dag.\n62:1 Til sangmesteren, for Jedutun; en salme av David.\n62:2 Bare i h\u00e5p til Gud er min sjel stille; fra ham kommer min frelse.\n62:3 Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.\n62:4 Hvor lenge vil I alle storme l\u00f8s p\u00e5 en mann, bryte ham ned som en mur som heller, et gjerde som st\u00f8tes om?\n62:5 De r\u00e5dsl\u00e5r bare om \u00e5 styrte ham ned fra hans h\u00f8ihet, de har sin lyst i l\u00f8gn; med sin munn velsigner de, men i sitt hjerte forbanner de. Sela.\n62:6 Bare i h\u00e5p til Gud v\u00e6r stille, min sjel! for fra ham kommer mitt h\u00e5p.\n62:7 Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes.\n62:8 Hos Gud er min frelse og min \u00e6re; min sterke klippe, min tilflukt er i Gud.\n62:9 Sett eders lit til ham til enhver tid, I folk! Ut\u00f8s eders hjerte for hans \u00e5syn! Gud er v\u00e5r tilflukt. Sela.\n62:10 Bare tomhet er menneskenes barn, bare l\u00f8gn er mannens s\u00f8nner; i vektsk\u00e5len stiger de til v\u00e6rs, de er tomhet alle sammen.\n62:11 Stol ikke p\u00e5 vold, og sett ikke f\u00e5fengt h\u00e5p til r\u00f8vet gods! N\u00e5r rikdommen vokser, s\u00e5 akt ikke p\u00e5 det!\n62:12 En gang har Gud talt, ja to ganger har jeg h\u00f8rt det*, at styrke h\u00f8rer Gud til. /\n62:13 Og dig, Herre, h\u00f8rer miskunnhet til; for du betaler enhver efter hans gjerning.\n63:1 En salme av David, da han var i Juda \u00f8rken.\n63:2 Gud! Du er min Gud, jeg s\u00f8ker dig \u00e5rle; min sjel t\u00f8rster efter dig, mitt kj\u00f8d lenges efter dig i et t\u00f8rt og vansmektende land, hvor det ikke er vann.\n63:3 S\u00e5ledes har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg s\u00e5 din makt og din herlighet.\n63:4 For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig.\n63:5 S\u00e5ledes vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg opl\u00f8fte mine hender.\n63:6 Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig.\n63:7 N\u00e5r jeg kommer dig i hu p\u00e5 mitt leie, tenker jeg p\u00e5 dig gjennem nattevaktene.\n63:8 For du har v\u00e6rt min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg.\n63:9 Min sjel henger ved dig; din h\u00f8ire h\u00e5nd holder mig oppe.\n63:10 Og de som st\u00e5r mig efter livet for \u00e5 \u00f8delegge det, de skal komme til jordens nederste dyp.\n63:11 De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever.\n63:12 Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for l\u00f8gneres munn skal tilstoppes.\n64:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n64:2 H\u00f8r, Gud, min r\u00f8st n\u00e5r jeg klager, bevar mitt liv for fiendens skremsel!\n64:3 Skjul mig for de ondes l\u00f8nnlige r\u00e5d, for illgjerningsmenns larmende hop,\n64:4 som hvesser sin tunge som et sverd, legger p\u00e5 buen sin pil, det bitre ord,\n64:5 for \u00e5 skyte den uskyldige i l\u00f8nndom; med ett skyter de ham og frykter ikke.\n64:6 De gj\u00f8r sitt onde r\u00e5d fast; de forteller hvorledes de vil legge skjulte snarer; de sier: Hvem ser dem?\n64:7 De uttenker ugjerninger: Vi er ferdige, tanken er uttenkt - og menneskenes tanker og hjerter er dype.\n64:8 Da skyter Gud dem; med ett kommer pilen; slaget har rammet dem.\n64:9 Og de blir nedstyrtet, deres tunge kommer over dem; alle de som ser p\u00e5 dem, ryster p\u00e5 hodet.\n64:10 Og alle mennesker frykter og forkynner Guds gjerning, og de forst\u00e5r hans verk.\n64:11 Den rettferdige gleder sig i Herren og tar sin tilflukt til ham, og alle opriktige av hjertet priser sig lykkelige.\n65:1 Til sangmesteren; en salme av David; en sang.\n65:2 Dig, Gud, priser de i stillhet p\u00e5 Sion, og dig gir de det de har lovt.\n65:3 Du som h\u00f8rer b\u00f8nner, til dig kommer alt kj\u00f8d.\n65:4 N\u00e5r mine misgjerninger er blitt mig for sv\u00e6re, s\u00e5 forlater du v\u00e5re overtredelser.\n65:5 Salig er den du utvelger og lar komme n\u00e6r, s\u00e5 han bor i dine forg\u00e5rder; vi vil mette oss med de gode ting i ditt hus, ditt hellige tempel.\n65:6 Med forferdelige gjerninger b\u00f8nnh\u00f8rer du oss i rettferdighet, du v\u00e5r frelses Gud, du som er en tilflukt for alle jordens ender og havet langt borte.\n65:7 Han gj\u00f8r fjellene faste med sin kraft, omgjordet med velde.\n65:8 Han stiller havenes brusen, deres b\u00f8lgers brusen og folkenes bulder.\n65:9 Og de som bor ved jordens ender, frykter for dine tegn; de steder hvor morgen og aften bryter frem, fyller du med jubel.\n65:10 Du har gjestet jorden og gitt den overflod, gjort den s\u00e5re rik, Guds bekk er full av vann; du har latt dem f\u00e5 sitt korn, for s\u00e5ledes lager du jorden til.\n65:11 Du vannet dens furer, senket dens plogland; du bl\u00f8tte den med regnskurer, velsignet dens gr\u00f8de.\n65:12 Du har kronet din godhets \u00e5r, og dine fotspor drypper av fedme.\n65:13 \u00d8demarkens beiter drypper, og haugene omgjorder sig med jubel.\n65:14 Engene er kl\u00e6dd med f\u00e5r, og dalene er dekket med korn; folk roper med fryd og synger.\n66:1 Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!\n66:2 Syng ut hans navns \u00e6re, gi ham \u00e6re til hans pris!\n66:3 Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.\n66:4 All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. Sela.\n66:5 Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.\n66:6 Han gjorde havet om til t\u00f8rt land, gjennem str\u00f8mmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.\n66:7 Han hersker med sitt velde evindelig, hans \u00f8ine gir akt p\u00e5 hedningene; de gjenstridige m\u00e5 ikke oph\u00f8ie sig. Sela.\n66:8 I folkeslag, lov v\u00e5r Gud og forkynn hans pris med h\u00f8i r\u00f8st,\n66:9 han som holdt v\u00e5r sjel i live og ikke lot v\u00e5r fot vakle!\n66:10 For du pr\u00f8vde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser s\u00f8lv.\n66:11 Du f\u00f8rte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde p\u00e5 v\u00e5re lender.\n66:12 Du lot mennesker fare frem over v\u00e5rt hode; vi kom i ild og i vann. Men du f\u00f8rte oss ut til vederkvegelse.\n66:13 Jeg vil g\u00e5 inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,\n66:14 det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min n\u00f8d.\n66:15 Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av v\u00e6rer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. Sela.\n66:16 Kom, h\u00f8r, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.\n66:17 Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.\n66:18 Hadde jeg urett for \u00f8ie i mitt hjerte, s\u00e5 vilde Herren ikke h\u00f8re.\n66:19 Men Gud har h\u00f8rt, han har aktet p\u00e5 mitt b\u00f8nnerop.\n66:20 Lovet v\u00e6re Gud, som ikke avviste min b\u00f8nn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!\n67:1 Til sangmesteren p\u00e5 strengelek; en salme, en sang.\n67:2 Gud v\u00e6re oss n\u00e5dig og velsigne oss, han la sitt \u00e5syn lyse hos oss, sela,\n67:3 forat man p\u00e5 jorden m\u00e5 kjenne din vei, blandt alle hedninger din frelse.\n67:4 Folkene skal prise dig, Gud! Folkene skal prise dig, alle tilsammen.\n67:5 Folkeslagene skal fryde sig og juble; for du d\u00f8mmer folkene med rett, og folkeslagene p\u00e5 jorden leder du. Sela.\n67:6 Folkene skal prise dig, Gud! Folkene skal prise dig, alle tilsammen.\n67:7 Landet har gitt sin gr\u00f8de; Gud, v\u00e5r Gud, velsigner oss.\n67:8 Gud velsigner oss, og alle jordens ender skal frykte ham.\n68:1 Til sangmesteren; av David; en salme, en sang.\n68:2 Gud reiser sig, hans fiender spredes, og de som hater ham, flyr for hans \u00e5syn.\n68:3 Likesom r\u00f8k drives bort, s\u00e5 driver du dem bort; likesom voks smelter for ild, forg\u00e5r de ugudelige for Guds \u00e5syn.\n68:4 Og de rettferdige gleder sig, de jubler for Guds \u00e5syn og fryder sig med glede.\n68:5 Syng for Gud, lovsyng hans navn, gj\u00f8r vei for ham som farer frem p\u00e5 de \u00f8de marker, Herren er hans navn, og juble for hans \u00e5syn!\n68:6 Farl\u00f8ses far og enkers dommer er Gud i sin hellige bolig.\n68:7 Gud gir de enslige hus, f\u00f8rer fanger ut til lykke; bare de gjenstridige bor i et t\u00f8rt land.\n68:8 Gud, da du drog ut foran ditt folk, da du skred frem gjennem \u00f8rkenen, sela,\n68:9 da bevet jorden, og himlene dryppet for Guds \u00e5syn, Sinai der borte, for Guds, Israels Guds \u00e5syn.\n68:10 Et rikelig regn spredte du, Gud; din arv, den utmattede, styrket du.\n68:11 Ditt folk bosatte sig i landet*; du laget det ved din godhet i stand for den elendige, Gud! /\n68:12 Herren gir seierssang; stor er skaren av kvinner med gledesbudskap.\n68:13 H\u00e6renes konger flyr, de flyr, og hun som sitter hjemme, deler bytte.\n68:14 N\u00e5r I hviler mellem kveene, er det som en dues vinger, som er dekket med s\u00f8lv, og hvis vingefj\u00e6r har gullets gr\u00f8nnlige glans*. /\n68:15 N\u00e5r den Allmektige spreder konger der*, da sner det p\u00e5 Salmon**. / /\n68:16 Et Guds fjell* er Basans fjell, et fjell med mange tinder er Basans fjell**. / /\n68:17 Hvorfor ser I skjevt, I fjell med de mange tinder, til det fjell som Gud finner behag i \u00e5 bo p\u00e5? Herren skal ogs\u00e5 bo der evindelig.\n68:18 Guds vogner er to ganger ti tusen, tusen og atter tusen; Herren er iblandt dem, Sinai er i helligdommen*. /\n68:19 Du f\u00f3r op i det h\u00f8ie, bortf\u00f8rte fanger, tok gaver blandt menneskene, ogs\u00e5 blandt de gjenstridige, for \u00e5 bo der, Herre Gud!\n68:20 Lovet v\u00e6re Herren dag efter dag! Legger man byrde p\u00e5 oss, s\u00e5 er Gud v\u00e5r frelser. Sela.\n68:21 Gud er oss en Gud til frelse, og hos Herren, Israels Gud, er det utganger fra d\u00f8den.\n68:22 Ja, Gud knuser sine fienders hode, den h\u00e5rrike isse p\u00e5 ham som vandrer i sin syndeskyld.\n68:23 Herren sier: Fra Basan vil jeg hente tilbake, jeg vil hente tilbake fra havets dyp,\n68:24 forat din fot m\u00e5 stampe i blod, dine hunders tunge f\u00e5 sin del av fiendene.\n68:25 De ser dine seierstog, Gud, min Guds, min konges, seierstog inn i helligdommen.\n68:26 Foran g\u00e5r sangere, bakefter harpespillere midt imellem jomfruer som sl\u00e5r p\u00e5 pauke.\n68:27 Lov Gud i forsamlingene, lov Herren, I som er av Israels kilde!\n68:28 Der er Benjamin, den yngste, som hersker over dem*, Judas fyrster med sin skare, Sebulons fyrster, Naftalis fyrster. /\n68:29 Din Gud har tildelt dig styrke; styrk, Gud, det du har gjort for oss!\n68:30 For ditt tempel i Jerusalems skyld* skal konger komme til dig med gaver. /\n68:31 Skjell p\u00e5 dyret i sivet*, p\u00e5 stuteflokken med folke-kalvene**, som kaster sig ned for dig med s\u00f8lvstykker! Han spreder folkene som har lyst til strid. / /\n68:32 Veldige menn skal komme fra Egypten, Etiopia skal i hast utrekke sine hender til Gud.\n68:33 I jordens riker, syng for Gud, lovsyng Herren, sela,\n68:34 ham som farer frem i himlenes himler, de eldgamle! Se, han lar sin r\u00f8st h\u00f8re, en mektig r\u00f8st.\n68:35 Gi Gud makt! Over Israel er hans h\u00f8ihet, og hans makt i skyene.\n68:36 Forferdelig er du, Gud, fra dine helligdommer; Israels Gud, han gir folket makt og styrke. Lovet v\u00e6re Gud!\n69:1 Til sangmesteren; efter \"Liljer\"*; av David. /\n69:2 Frels mig, Gud, for vannene er kommet inntil sjelen.\n69:3 Jeg er sunket ned i bunnl\u00f8st dynd, hvor der intet fotfeste er; jeg er kommet i dype vann, og str\u00f8mmen sl\u00e5r over mig.\n69:4 Jeg har ropt mig trett, min strupe brenner; mine \u00f8ine er bortt\u00e6ret idet jeg venter p\u00e5 min Gud.\n69:5 Flere enn h\u00e5rene p\u00e5 mitt hode er de som hater mig uten \u00e5rsak; tallrike er de som vil forderve mig, mine fiender uten grunn; det jeg ikke har r\u00f8vet, skal jeg nu gi tilbake.\n69:6 Gud, du kjenner min d\u00e5rskap, og all min syndeskyld er ikke skjult for dig.\n69:7 La dem ikke bli til skamme ved mig, de som bier efter dig, Herre, Herre, h\u00e6rskarenes Gud! La dem ikke bli til spott ved mig, de som s\u00f8ker dig, Israels Gud!\n69:8 For for din skyld b\u00e6rer jeg van\u00e6re, dekker skam mitt \u00e5syn.\n69:9 Jeg er blitt fremmed for mine br\u00f8dre og en utlending for min mors barn.\n69:10 For nidkj\u00e6rhet for ditt hus har fort\u00e6rt mig, og deres h\u00e5n som h\u00e5ner dig, er falt p\u00e5 mig.\n69:11 Og min sjel gr\u00e5t mens jeg fastet, og det blev mig til spott.\n69:12 Og jeg gjorde sekk til mitt kl\u00e6debon, og jeg blev dem til et ordsprog.\n69:13 De som sitter i porten, snakker om mig, og de som drikker sterk drikk, synger om mig.\n69:14 Men jeg kommer med min b\u00f8nn til dig, Herre, i n\u00e5dens tid, Gud, for din megen miskunnhet; svar mig med din frelsende trofasthet!\n69:15 Redd mig ut av dyndet og la mig ikke synke! La mig bli reddet fra dem som hater mig, og fra de dype vann!\n69:16 La ikke vannstr\u00f8mmen sl\u00e5 over mig og ikke dypet sluke mig, og la ikke br\u00f8nnen lukke sitt gap over mig!\n69:17 Svar mig, Herre, for din miskunnhet er god; vend dig til mig efter din store barmhjertighet!\n69:18 Og skjul ikke ditt \u00e5syn for din tjener, for jeg er i n\u00f8d; skynd dig \u00e5 svare mig!\n69:19 Kom n\u00e6r til min sjel, forl\u00f8s den, frels mig for mine fienders skyld!\n69:20 Du kjenner min spott og min skam og min van\u00e6re; alle mine motstandere er for ditt \u00e5syn.\n69:21 Spott har brutt mitt hjerte, s\u00e5 jeg er syk, og jeg ventet p\u00e5 medynk, men der var ingen, p\u00e5 tr\u00f8stere, men jeg fant ikke nogen.\n69:22 De gav mig galle \u00e5 ete, og for min t\u00f8rst gav de mig eddik \u00e5 drikke.\n69:23 La deres bord bli til en strikke for deres \u00e5syn og til en snare for dem n\u00e5r de er trygge!\n69:24 La deres \u00f8ine form\u00f8rkes, s\u00e5 de ikke ser, og la deres lender alltid vakle!\n69:25 Ut\u00f8s din harme over dem, og la din brennende vrede n\u00e5 dem!\n69:26 Deres bolig bli \u00f8de, ei v\u00e6re der nogen som bor i deres telt!\n69:27 For den du har sl\u00e5tt, forf\u00f8lger de, og de forteller om deres smerte som du har stunget.\n69:28 La dem legge skyld til sin skyld, og la dem ikke komme til din rettferdighet!\n69:29 La dem bli utslettet av de levendes bok, og la dem ikke bli innskrevet med de rettferdige!\n69:30 Men jeg er elendig og full av pine; la din frelse, Gud, f\u00f8re mig i sikkerhet!\n69:31 Jeg vil love Guds navn med sang og oph\u00f8ie ham med lovprisning,\n69:32 og det skal behage Herren bedre enn en ung okse med horn og klover.\n69:33 N\u00e5r saktmodige ser det, skal de glede sig; I som s\u00f8ker Gud, eders hjerte leve!\n69:34 For Herren h\u00f8rer p\u00e5 de fattige, og sine fanger forakter han ikke.\n69:35 Himmel og jord skal love ham, havet og alt det som r\u00f8rer sig i det.\n69:36 For Gud skal frelse Sion og bygge byene i Juda, og de* skal bo der og eie dem, /\n69:37 og hans tjeneres avkom skal arve dem, og de som elsker hans navn, skal bo i dem.\n70:1 Til sangmesteren; av David; til ihukommelse.\n70:2 Gud, kom for \u00e5 utfri mig! Herre, skynd dig \u00e5 hjelpe mig!\n70:3 La dem som st\u00e5r mig efter livet, bli til skam og spott! La dem som \u00f8nsker min ulykke, vike tilbake og bli til skamme!\n70:4 La dem som sier: Ha, ha, vende tilbake for sin skjensels skyld!\n70:5 La dem fryde og glede sig i dig, alle de som s\u00f8ker dig, og la dem som elsker din frelse, alltid si: H\u00f8ilovet v\u00e6re Gud!\n70:6 For jeg er elendig og fattig; Gud, skynd dig til mig! Du er min hjelp og min frelser; Herre, dryg ikke!\n71:1 Til dig, Herre, setter jeg min lit; la mig aldri i evighet bli til skamme!\n71:2 Utfri mig og redd mig ved din rettferdighet! B\u00f8i ditt \u00f8re til mig og frels mig!\n71:3 V\u00e6r mig en klippe til bolig, dit jeg alltid kan g\u00e5, du som har fastsatt frelse for mig! For du er min klippe og min festning.\n71:4 Min Gud, utfri mig av den ugudeliges h\u00e5nd, av den urettferdiges og undertrykkerens vold!\n71:5 For du er mitt h\u00e5p, Herre, Herre min tillit fra min ungdom av.\n71:6 Til dig har jeg st\u00f8ttet mig fra mors liv av; du er den som drog mig ut av min mors skj\u00f8d; om dig vil jeg alltid synge min lovsang.\n71:7 Som et under har jeg v\u00e6rt for mange, men du er min sterke tilflukt.\n71:8 Min munn er full av din pris, hele dagen av din herlighet.\n71:9 Forkast mig ikke i alderdommens tid, forlat mig ikke n\u00e5r min kraft forg\u00e5r!\n71:10 For mine fiender har sagt om mig, de som tar vare p\u00e5 mitt liv, r\u00e5dsl\u00e5r tilsammen\n71:11 og sier: Gud har forlatt ham; forf\u00f8lg og grip ham, for det er ingen som redder!\n71:12 Gud, v\u00e6r ikke langt borte fra mig! Min Gud, skynd dig \u00e5 hjelpe mig!\n71:13 La dem som st\u00e5r mig efter livet, bli til skamme og g\u00e5 til grunne! La dem som s\u00f8ker min ulykke, bli kl\u00e6dd i skam og spott!\n71:14 Og jeg vil alltid h\u00e5pe, og til all din pris vil jeg legge ny pris.\n71:15 Min munn skal fortelle om din rettferdighet, hele dagen om din frelse; for jeg vet ikke tall derp\u00e5.\n71:16 Jeg vil fremf\u00f8re Herrens, Israels Guds veldige gjerninger, jeg vil prise din rettferdighet, din alene.\n71:17 Gud, du har l\u00e6rt mig det fra min ungdom av, og inntil nu kunngj\u00f8r jeg dine undergjerninger.\n71:18 Forlat mig da heller ikke inntil alderdommen og de gr\u00e5 h\u00e5r, Gud, inntil jeg f\u00e5r kunngjort din arm for efterslekten, din kraft for hver den som skal komme.\n71:19 Og din rettferdighet, Gud, n\u00e5r til det h\u00f8ie; du som har gjort store ting, Gud, hvem er som du?\n71:20 Du som har latt oss se mange trengsler og ulykker, du vil igjen gj\u00f8re oss levende og igjen dra oss op av jordens avgrunner.\n71:21 Du vil \u00f8ke min storhet og vende om og tr\u00f8ste mig.\n71:22 S\u00e5 vil jeg ogs\u00e5 prise dig med harpespill, din trofasthet, min Gud! Jeg vil lovsynge dig til citar, du Israels Hellige!\n71:23 Mine leber skal juble, for jeg vil lovsynge dig, og min sjel, som du har forl\u00f8st.\n71:24 Min tunge skal ogs\u00e5 hele dagen tale om din rettferdighet; for de er blitt til spott, de er blitt til skamme, de som s\u00f8ker min ulykke.\n72:1 Av Salomo. Gud, gi kongen dine dommer og konges\u00f8nnen din rettferdighet!\n72:2 Han skal d\u00f8mme ditt folk med rettferdighet og dine elendige med rett.\n72:3 Fjellene skal b\u00e6re fred for folket, og haugene for rettferdighets skyld.\n72:4 Han skal d\u00f8mme de elendige blandt folket, han skal frelse den fattiges barn og knuse voldsmannen.\n72:5 De skal frykte dig, s\u00e5 lenge solen er til, og s\u00e5 lenge m\u00e5nen skinner, fra slekt til slekt.\n72:6 Han skal komme ned som regn p\u00e5 en nysl\u00e5tt eng, lik en regnskur, som v\u00e6ter jorden.\n72:7 I hans dager skal den rettferdige blomstre, og det skal v\u00e6re megen fred, inntil m\u00e5nen ikke er mere.\n72:8 Og han skal herske fra hav til hav og fra elven inntil jordens ender.\n72:9 For hans \u00e5syn skal de som bor i \u00f8rkenene, b\u00f8ie kne, og hans fiender skal slikke st\u00f8v.\n72:10 Kongene fra Tarsis og \u00f8ene skal komme med gaver, kongene fra Sjeba og Seba fremb\u00e6re skatt.\n72:11 Alle konger skal falle ned for ham, alle hedninger skal tjene ham.\n72:12 For han skal frelse den fattige som roper, og den elendige som ingen hjelper har.\n72:13 Han skal spare den ringe og fattige, og frelse de fattiges sjeler.\n72:14 Han skal forl\u00f8se deres sjel fra undertrykkelse og fra vold, og deres blod skal v\u00e6re dyrt i hans \u00f8ine.\n72:15 Og de skal leve og gi ham av Sjebas gull og alltid bede for ham; hele dagen skal de love ham.\n72:16 Det skal bli overflod av korn i landet p\u00e5 fjellenes topp, dets frukt skal suse som Libanon, og det skal fremblomstre folk av byene som gresset p\u00e5 jorden.\n72:17 Hans navn skal bli til evig tid; s\u00e5 lenge solen skinner, skal hans navn skyte friske skudd, og de skal velsigne sig ved ham; alle hedninger skal prise ham salig.\n72:18 Lovet v\u00e6re Gud Herren, Israels Gud, han, den eneste som gj\u00f8r undergjerninger!\n72:19 Og lovet v\u00e6re hans herlighets navn til evig tid, og all jorden bli full av hans herlighet! Amen, amen.\n72:20 Ende p\u00e5 Davids, Isais s\u00f8nns b\u00f8nner.\n73:1 En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.\n73:2 Men jeg - n\u00e6r hadde mine f\u00f8tter snublet, p\u00e5 lite n\u00e6r var mine trin glidd ut.\n73:3 For jeg harmedes over de overmodige da jeg s\u00e5 at det gikk de ugudelige vel.\n73:4 For de er fri for lidelser inntil sin d\u00f8d, og deres styrke er vel ved makt.\n73:5 De kjenner ikke til n\u00f8d som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.\n73:6 Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et kl\u00e6debon.\n73:7 Deres \u00f8ine st\u00e5r ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.\n73:8 De h\u00e5ner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det h\u00f8ie taler de.\n73:9 De l\u00f8fter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem p\u00e5 jorden.\n73:10 Derfor f\u00e5r de sitt folk til \u00e5 vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig*. /\n73:11 Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den H\u00f8ieste?\n73:12 Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.\n73:13 Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;\n73:14 jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.\n73:15 Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale s\u00e5ledes*, se, da hadde jeg v\u00e6rt trol\u00f8s mot dine barns slekt. /\n73:16 Og jeg tenkte efter for \u00e5 forst\u00e5 dette*; det var en plage i mine \u00f8ine /\n73:17 - inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt p\u00e5 deres endelikt.\n73:18 Ja, p\u00e5 glatte steder setter du dem; du lot dem falle, s\u00e5 de gikk til grunne.\n73:19 Hvor de blev \u00f8delagt i et \u00f8ieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.\n73:20 Likesom en akter for intet en dr\u00f8m n\u00e5r en har v\u00e5knet op, s\u00e5ledes akter du, Herre, deres skyggebillede for intet n\u00e5r du v\u00e5kner op.\n73:21 N\u00e5r mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,\n73:22 da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.\n73:23 Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min h\u00f8ire h\u00e5nd.\n73:24 Du leder mig ved ditt r\u00e5d, og derefter optar du mig i herlighet.\n73:25 Hvem har jeg ellers i himmelen? Og n\u00e5r jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget p\u00e5 jorden.\n73:26 Vansmekter enn mitt kj\u00f8d og mitt hjerte, s\u00e5 er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.\n73:27 For se, de som holder sig borte fra dig, g\u00e5r til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor*. /\n73:28 Men for mig er det godt \u00e5 holde mig n\u00e6r til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for \u00e5 fortelle alle dine gjerninger.\n74:1 En l\u00e6resalme av Asaf. Hvorfor, Gud, har du forkastet oss for evig tid? Hvorfor ryker din vrede mot den hjord du f\u00f8r?\n74:2 Kom i hu din menighet, som du vant din i fordums tid, som du gjenl\u00f8ste til \u00e5 v\u00e6re din arvs stamme, Sions berg, hvor du tok bolig!\n74:3 Opl\u00f8ft dine trin til de evige grushoper! Alt har fienden fordervet i helligdommen.\n74:4 Dine motstandere har br\u00f8lt midt i ditt forsamlingshus; de har satt sine egne tegn op til tegn.\n74:5 Det var et syn som n\u00e5r \u00f8kser l\u00f8ftes i tykke skogen.\n74:6 Og nu, alt det som fantes av billedverk, det slo de s\u00f8nder med \u00f8ks og hammer.\n74:7 De har satt ild p\u00e5 din helligdom; like til grunnen har de vanhelliget ditt navns bolig.\n74:8 De har sagt i sitt hjerte: Vi vil \u00f8delegge dem alle tilsammen! De har opbrent alle Guds forsamlingshus i landet.\n74:9 V\u00e5re egne tegn ser vi ikke; det er ikke nogen profet mere, ikke nogen hos oss som vet hvor lenge det skal vare.\n74:10 Hvor lenge, Gud, skal motstanderen h\u00e5ne, fienden forakte ditt navn evindelig?\n74:11 Hvorfor drar du din h\u00e5nd, din h\u00f8ire h\u00e5nd tilbake? Ta den ut av din barm og \u00f8delegg!\n74:12 Gud er dog min konge fra fordums tid, han som skaper frelse p\u00e5 den vide jord.\n74:13 Du er den som skilte havet med din styrke, knuste dragenes hoder p\u00e5 vannene.\n74:14 Du s\u00f8nderslo Leviatans* hoder, du gav den til f\u00f8de for \u00f8rkenens folk. /\n74:15 Du lot kilde og bekk bryte frem, du utt\u00f8rket evige str\u00f8mmer.\n74:16 Dig h\u00f8rer dagen til, dig ogs\u00e5 natten; du har skapt himmellysene og solen.\n74:17 Du har fastsatt alle jordens grenser; sommer og vinter - du har dannet dem.\n74:18 Kom dette i hu: Fienden har h\u00e5net Herren, og et d\u00e5rlig folk har foraktet ditt navn!\n74:19 Overgi ikke din turteldue til den mordlystne skare, glem ikke dine elendiges skare evindelig!\n74:20 Se til pakten! For landets m\u00f8rke steder er fulle av volds boliger.\n74:21 La ikke den undertrykte vende tilbake med skam, la den elendige og fattige love ditt navn!\n74:22 Reis dig, Gud, f\u00f8r din sak, kom i hu at du blir h\u00e5net av d\u00e5ren hele dagen!\n74:23 Glem ikke dine fienders r\u00f8st, dine motstanderes bulder, som stiger op all tid!\n75:1 Til sangmesteren; \"Forderv ikke\"*; en salme av Asaf; en sang. /\n75:2 Vi priser dig, Gud, vi priser, og n\u00e6r er ditt navn; de forteller om dine undergjerninger.\n75:3 For [s\u00e5 sier Herren]: Jeg vil gripe den fastsatte tid, jeg vil d\u00f8mme med rettferdighet.\n75:4 Jorden er i opl\u00f8sning, og alle de som bor p\u00e5 den; jeg har satt dens grunnst\u00f8tter efter m\u00e5l. Sela.\n75:5 Jeg sier til de overmodige: V\u00e6r ikke overmodige, og til de ugudelige: L\u00f8ft ikke horn!\n75:6 L\u00f8ft ikke eders horn i det h\u00f8ie, tal ikke frekt med stiv nakke!\n75:7 For ikke fra \u00f8st eller fra vest, ei heller fra fjellenes \u00f8rken* - /\n75:8 nei, Gud er den som d\u00f8mmer; den ene fornedrer han, og den andre oph\u00f8ier han.\n75:9 For det er et beger i Herrens h\u00e5nd med skummende vin; det er fullt av krydret vin, og han skjenker ut av det; sannelig, dets berme skal de drikke, ja utsuge, alle de ugudelige p\u00e5 jorden.\n75:10 Men jeg vil forkynne det evindelig, jeg vil lovsynge Jakobs Gud.\n75:11 Og alle de ugudeliges horn vil jeg avhugge, den rettferdiges horn skal oph\u00f8ies.\n76:1 Til sangmesteren p\u00e5 strengelek; en salme av Asaf; en sang.\n76:2 Gud er kjent i Juda, hans navn er stort i Israel.\n76:3 Og han reiste sin hytte i Salem og sin bolig p\u00e5 Sion.\n76:4 Der s\u00f8nderbr\u00f8t han buens lyn, skjold og sverd og krig. Sela.\n76:5 Str\u00e5lende er du, herlig fremfor r\u00f8verfjellene*. /\n76:6 Mennene med det sterke hjerte er blitt et rov; de sover sin s\u00f8vn, og ingen av de veldige menn fant sine hender.\n76:7 Ved din trusel, Jakobs Gud, falt b\u00e5de vogn og hest i dyp s\u00f8vn.\n76:8 Du - forferdelig er du, og hvem kan bli st\u00e5ende for ditt \u00e5syn n\u00e5r du blir vred?\n76:9 Fra himmelen lot du h\u00f8re dom; jorden fryktet og blev stille,\n76:10 da Gud reiste sig til dom for \u00e5 frelse alle saktmodige p\u00e5 jorden. Sela.\n76:11 For menneskets vrede blir dig til pris; med enda st\u00f8rre vrede omgjorder du dig.\n76:12 Gj\u00f8r l\u00f8fter og gi Herren eders Gud det I har lovt! Alle de som er omkring ham, skal komme med gaver til den Forferdelige.\n76:13 Han kuer fyrstenes stolte \u00e5nd, forferdelig for kongene p\u00e5 jorden.\n77:1 Til sangmesteren, for Jedutun*; av Asaf; en salme. /\n77:2 Min r\u00f8st er til Gud, og jeg vil rope; min r\u00f8st er til Gud, og han vil vende \u00f8ret til mig.\n77:3 P\u00e5 min n\u00f8ds dag s\u00f8ker jeg Herren; min h\u00e5nd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig tr\u00f8ste.\n77:4 Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min \u00e5nd vansmekter. Sela.\n77:5 Du holder mine \u00f8ine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.\n77:6 Jeg tenker p\u00e5 fordums dager, p\u00e5 de lengst fremfarne \u00e5r.\n77:7 Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min \u00e5nd ransaker.\n77:8 Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved \u00e5 vise n\u00e5de?\n77:9 Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans l\u00f8fte blitt til intet slekt efter slekt?\n77:10 Har Gud glemt \u00e5 v\u00e6re n\u00e5dig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? Sela.\n77:11 Jeg sier: Dette er min plage, det er \u00e5r fra den H\u00f8iestes h\u00f8ire h\u00e5nd.\n77:12 Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.\n77:13 Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og p\u00e5 dine store gjerninger vil jeg grunde.\n77:14 Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?\n77:15 Du er den Gud som gj\u00f8r under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.\n77:16 Du har forl\u00f8st ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. Sela.\n77:17 Vannene s\u00e5 dig, Gud, vannene s\u00e5 dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.\n77:18 Skyene ut\u00f8ste vann, himlene lot sin r\u00f8st h\u00f8re, ja dine piler fl\u00f8i hit og dit.\n77:19 Din tordens r\u00f8st l\u00f8d i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.\n77:20 Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.\n77:21 Du f\u00f8rte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons h\u00e5nd.\n78:1 En l\u00e6resalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min l\u00e6re, b\u00f8i eders \u00f8rer til min munns ord!\n78:2 Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstr\u00f8mme g\u00e5tefulle ord fra fordums tid.\n78:3 Det vi har h\u00f8rt og vet, og det v\u00e5re fedre har fortalt oss,\n78:4 det vil vi ikke d\u00f8lge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.\n78:5 Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han b\u00f8d v\u00e5re fedre \u00e5 kunngj\u00f8re sine barn,\n78:6 forat den kommende slekt, de barn som skulde f\u00f8des, kunde kjenne dem, kunde st\u00e5 frem og fortelle dem for sine barn\n78:7 og sette sitt h\u00e5p til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud\n78:8 og ikke v\u00e6re som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis \u00e5nd ikke var trofast mot Gud.\n78:9 Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om p\u00e5 stridens dag.\n78:10 De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,\n78:11 og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.\n78:12 For deres fedres \u00f8ine hadde han gjort under i Egyptens land, p\u00e5 Soans mark*. /\n78:13 Han kl\u00f8vde havet og lot dem g\u00e5 gjennem det og lot vannet st\u00e5 som en dynge.\n78:14 Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.\n78:15 Han kl\u00f8vde klipper i \u00f8rkenen og gav dem \u00e5 drikke som av store vanndyp.\n78:16 Og han lot bekker g\u00e5 ut av klippen og vann flyte ned som str\u00f8mmer.\n78:17 Men de blev ennu ved \u00e5 synde mot ham, \u00e5 v\u00e6re gjenstridige mot den H\u00f8ieste i \u00f8rkenen.\n78:18 Og de fristet Gud i sitt hjerte, s\u00e5 de krevde mat efter sin lyst.\n78:19 Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i \u00f8rkenen?\n78:20 Se, han har sl\u00e5tt klippen s\u00e5 det fl\u00f8t ut vann, og bekker str\u00f8mmet over; mon han ogs\u00e5 kan gi br\u00f8d, eller kan han komme med kj\u00f8tt til sitt folk?\n78:21 Derfor, da Herren h\u00f8rte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,\n78:22 fordi de ikke trodde p\u00e5 Gud og ikke stolte p\u00e5 hans frelse.\n78:23 Og han gav skyene der oppe befaling og \u00e5pnet himmelens porter.\n78:24 Og han lot manna regne over dem til f\u00f8de og gav dem himmelkorn.\n78:25 Englebr\u00f8d* \u00e5t enhver; han sendte dem n\u00e6ring til mette. /\n78:26 Han lot \u00f8stenvinden fare ut i himmelen og f\u00f8rte s\u00f8nnenvinden frem ved sin styrke.\n78:27 Og han lot kj\u00f8tt regne ned over dem som st\u00f8v og vingede fugler som havets sand,\n78:28 og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.\n78:29 Og de \u00e5t og blev s\u00e5re mette, og det de lystet efter, gav han dem.\n78:30 De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,\n78:31 da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.\n78:32 Med alt dette syndet de enda og trodde ikke p\u00e5 hans undergjerninger.\n78:33 Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres \u00e5r i forskrekkelse.\n78:34 N\u00e5r han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og s\u00f8kte Gud\n78:35 og kom i hu at Gud var deres klippe, og den h\u00f8ieste Gud deres gjenl\u00f8ser.\n78:36 Men de smigret for ham med sin munn og l\u00f8i for ham med sin tunge.\n78:37 Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.\n78:38 Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.\n78:39 Og han kom i hu at de var kj\u00f8d, et \u00e5ndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.\n78:40 Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i \u00f8rkenen, gjorde ham sorg p\u00e5 de \u00f8de steder!\n78:41 Og de fristet Gud p\u00e5 ny og krenket Israels Hellige.\n78:42 De kom ikke hans h\u00e5nd i hu den dag han forl\u00f8ste dem fra fienden,\n78:43 han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under p\u00e5 Soans mark.\n78:44 Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.\n78:45 Han sendte imot dem fluesvermer som fort\u00e6rte dem, og frosk som fordervet dem.\n78:46 Og han gav gnageren* deres gr\u00f8de og gresshoppen deres h\u00f8st. /\n78:47 Han slo deres vintr\u00e6r ned med hagl og deres morb\u00e6rtr\u00e6r med haglstener.\n78:48 Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.\n78:49 Han slapp sin brennende vrede l\u00f8s mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.\n78:50 Han br\u00f8t vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for d\u00f8den, overgav deres liv til pesten.\n78:51 Og han slo alle f\u00f8rstef\u00f8dte i Egypten, styrkens f\u00f8rstegr\u00f8de i Kams telter.\n78:52 Og han lot sitt folk bryte op som en f\u00e5reflokk og f\u00f8rte dem som en hjord i \u00f8rkenen.\n78:53 Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.\n78:54 Og han f\u00f8rte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans h\u00f8ire h\u00e5nd hadde vunnet.\n78:55 Og han drev hedningene ut for deres \u00e5syn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.\n78:56 Men de fristet Gud, den H\u00f8ieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke p\u00e5 hans vidnesbyrd.\n78:57 De vek av og var trol\u00f8se, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.\n78:58 Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkj\u00e6r med sine utsk\u00e5rne billeder.\n78:59 Gud h\u00f8rte det og blev vred, og han blev s\u00e5re kjed av Israel.\n78:60 Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opsl\u00e5tt blandt menneskene.\n78:61 Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens h\u00e5nd.\n78:62 Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes p\u00e5 sin arv.\n78:63 Ild fort\u00e6rte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.\n78:64 Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagem\u00e5l*. /\n78:65 Da v\u00e5knet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.\n78:66 Og han slo sine motstandere tilbake, p\u00e5f\u00f8rte dem en evig skam.\n78:67 Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,\n78:68 men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.\n78:69 Og han bygget sin helligdom lik h\u00f8ie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.\n78:70 Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra f\u00e5rehegnene;\n78:71 fra de melkende f\u00e5r som han gikk bakefter, hentet han ham til \u00e5 vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.\n78:72 Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige h\u00e5nd.\n79:1 En salme av Asaf. Gud! Hedninger har trengt inn i din arv, de har gjort ditt hellige tempel urent, de har gjort Jerusalem til grushoper.\n79:2 De har gitt dine tjeneres lik til f\u00f8de for himmelens fugler, dine helliges kj\u00f8tt til ville dyr.\n79:3 De har ut\u00f8st deres blod som vann rundt omkring Jerusalem, og der var ingen som la dem i graven.\n79:4 Vi er blitt til skam for v\u00e5re naboer, til spott og h\u00e5n for dem som er omkring oss.\n79:5 Hvor lenge, Herre, vil du v\u00e6re vred evindelig? Hvor lenge skal din nidkj\u00e6rhet brenne som ild?\n79:6 Ut\u00f8s din harme over hedningene, som ikke kjenner dig, og over de riker som ikke p\u00e5kaller ditt navn!\n79:7 For de har fort\u00e6rt Jakob og lagt hans bolig \u00f8de.\n79:8 Tilregn oss ikke v\u00e5re forfedres misgjerninger! La din miskunn snarlig komme oss i m\u00f8te, for vi er s\u00e5re elendige!\n79:9 Hjelp oss, v\u00e5r frelses Gud, for ditt navns \u00e6res skyld, og fri oss og forlat oss v\u00e5re synder for ditt navns skyld!\n79:10 Hvorfor skal hedningene si: Hvor er deres Gud? La det for v\u00e5re \u00f8ine kjennes blandt hedningene at dine tjeneres ut\u00f8ste blod blir hevnet,\n79:11 la den fangnes sukk komme for ditt \u00e5syn, la d\u00f8dens barn bli i live efter din arms styrke,\n79:12 og betal v\u00e5re naboer syvfold i deres fang den h\u00e5n som de har h\u00e5net dig med, Herre!\n79:13 Og vi, ditt folk og den hjord du f\u00f8r, vi vil love dig evindelig; fra slekt til slekt vil vi fortelle din pris.\n80:1 Til sangmesteren; efter \"Liljer\"*; et vidnesbyrd av Asaf; en salme. /\n80:2 Israels hyrde, vend \u00f8ret til, du som f\u00f8rer Josef som en hjord! Du som troner over kjerubene, \u00e5penbar dig i herlighet!\n80:3 Vekk op ditt velde for Efra'im og Benjamin og Manasse, og kom oss til frelse!\n80:4 Gud, reis oss op igjen, og la ditt \u00e5syn lyse, s\u00e5 vi blir frelst!\n80:5 Herre, Gud, h\u00e6rskarenes Gud hvor lenge har du latt din vrede ryke uten \u00e5 ense ditt folks b\u00f8nn!\n80:6 Du har gitt dem t\u00e5rebr\u00f8d \u00e5 ete og t\u00e5rer \u00e5 drikke i fullt m\u00e5l.\n80:7 Du gj\u00f8r oss til en trette for v\u00e5re naboer, og v\u00e5re fiender spotter med lyst.\n80:8 Gud, h\u00e6rskarenes Gud, reis oss op igjen, og la ditt \u00e5syn lyse, s\u00e5 vi blir frelst!\n80:9 Et vintre tok du op fra Egypten, du drev hedningefolk ut og plantet det.\n80:10 Du ryddet op for det, og det festet sine r\u00f8tter og fylte landet.\n80:11 Fjell blev skjult av dets skygge, og Guds sedrer av dets grener.\n80:12 Det strakte ut sine grener til havet og sine skudd bort imot elven.\n80:13 Hvorfor har du revet ned dets hegn, s\u00e5 alle de som g\u00e5r forbi p\u00e5 veien, plukker av det?\n80:14 Svinet fra skogen gnager p\u00e5 det, og hvad som r\u00f8rer sig p\u00e5 marken, eter av det.\n80:15 Gud, h\u00e6rskarenes Gud, vend tilbake, sku ned fra himmelen og se og ta dig av dette vintre\n80:16 og vern om det som din h\u00f8ire h\u00e5nd har plantet, og om den s\u00f8nn du har utvalgt dig!\n80:17 Det er brent med ild, det er avhugget; for ditt \u00e5syns trusel g\u00e5r de under.\n80:18 La din h\u00e5nd v\u00e6re over den mann som er ved din h\u00f8ire h\u00e5nd, over den menneskes\u00f8nn du har utvalgt dig,\n80:19 s\u00e5 vil vi ikke vike fra dig! Gj\u00f8r oss levende igjen, s\u00e5 vil vi p\u00e5kalle ditt navn!\n80:20 Herre, Gud, h\u00e6rskarenes Gud, reis oss op igjen, la ditt \u00e5syn lyse, s\u00e5 vi blir frelst!\n81:1 Til sangmesteren, efter Gittit*; av Asaf. /\n81:2 Juble for Gud, v\u00e5r styrke, rop med glede for Jakobs Gud!\n81:3 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!\n81:4 St\u00f8t i basun i m\u00e5neden*, ved fullm\u00e5nen, p\u00e5 v\u00e5r h\u00f8itids dag! /\n81:5 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.\n81:6 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han* drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg h\u00f8rte en r\u00f8st som jeg ikke kjente:** / /\n81:7 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra b\u00e6rekurven.\n81:8 I n\u00f8den ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg pr\u00f8vde dig ved Meriba-vannene. Sela.\n81:9 H\u00f8r, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde h\u00f8re mig:\n81:10 Det skal ikke v\u00e6re nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.\n81:11 Jeg er Herren din Gud, som f\u00f8rte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!\n81:12 Men mitt folk h\u00f8rte ikke min r\u00f8st, og Israel vilde ikke lyde mig.\n81:13 S\u00e5 lot jeg dem fare i sitt hjertes h\u00e5rdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde r\u00e5d.\n81:14 O, at mitt folk vilde h\u00f8re mig, og at Israel vilde vandre p\u00e5 mine veier!\n81:15 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min h\u00e5nd imot deres motstandere.\n81:16 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.\n81:17 Og han skulde f\u00f8 dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.\n82:1 En salme av Asaf. Gud st\u00e5r i Guds menighet; midt iblandt guder* holder han dom: /\n82:2 Hvor lenge vil I d\u00f8mme urettferdig og holde med de ugudelige? Sela.\n82:3 D\u00f8m den ringe og farl\u00f8se, la den elendige og fattige f\u00e5 sin rett!\n82:4 Redd den ringe og trengende, frels ham fra de ugudeliges h\u00e5nd!\n82:5 De skj\u00f8nner intet, og de forst\u00e5r intet, de vandrer i m\u00f8rke; alle jordens grunnvoller vakler.\n82:6 Jeg har sagt: I er guder, og I er alle den H\u00f8iestes s\u00f8nner.\n82:7 Men sannelig, som mennesker skal I d\u00f8, og som en av fyrstene skal I falle.\n82:8 Reis dig, Gud, hold dom over jorden! For du har alle hedningene i eie!\n83:1 En sang, en salme av Asaf.\n83:2 Gud, ti ikke! V\u00e6r ikke stille og hold dig ikke rolig, Gud!\n83:3 For se, dine fiender larmer, og de som hater dig, l\u00f8fter hodet.\n83:4 Mot ditt folk legger de med svik hemmelige r\u00e5d, og de r\u00e5dsl\u00e5r mot dem du verner.\n83:5 De sier: Kom og la oss utslette dem, s\u00e5 de ikke mere er et folk, og Israels navn skal ikke mere kommes i hu.\n83:6 For de har av hjertet r\u00e5dsl\u00e5tt med hverandre; mot dig inng\u00e5r de pakt,\n83:7 Edoms telt og ismaelittene, Moab og hagarenene,\n83:8 Gebal og Ammon og Amalek, Filistea tillikemed innbyggerne av Tyrus.\n83:9 Ogs\u00e5 Assur har gitt sig i lag med dem, de er blitt Lots barns arm. Sela.\n83:10 Gj\u00f8r med dem som med Midian, som med Sisera, som med Jabin ved bekken Kison!\n83:11 De blev \u00f8delagt ved En-Dor, de blev til gj\u00f8dsel for jorden.\n83:12 La det g\u00e5 dem, deres ypperste menn, som Oreb og som Se'eb, og alle deres fyrster som Sebah og som Salmunna,\n83:13 dem som sier: Vi vil ta oss Guds boliger til eie!\n83:14 Min Gud, gj\u00f8r dem som en st\u00f8vhvirvel, som agner for vinden!\n83:15 Som en ild som tender en skog, og som en lue som setter fjell i brand,\n83:16 s\u00e5ledes forf\u00f8lge du dem med din storm og forferde du dem med ditt stormv\u00e6r!\n83:17 Fyll deres \u00e5syn med skam, s\u00e5 de s\u00f8ker ditt navn, Herre!\n83:18 La dem blues og forferdes til evig tid, la dem bli til skamme og g\u00e5 under!\n83:19 Og la dem kjenne at du alene har navnet Herre, den H\u00f8ieste over all jorden!\n84:1 Til sangmesteren, efter Gittit*; av Korahs barn; en salme. /\n84:2 Hvor elskelige dine boliger er, Herre, h\u00e6rskarenes Gud!\n84:3 Min sjel lenges, ja vansmekter av lengsel efter Herrens forg\u00e5rder; mitt hjerte og mitt kj\u00f8d roper med fryd til den levende Gud.\n84:4 Spurven har jo funnet sig et hus, og svalen et rede hvor den har lagt sine unger - dine alter, Herre, h\u00e6rskarenes Gud, min konge og min Gud!\n84:5 Salige er de som bor i ditt hus; de skal stadig love dig. Sela.\n84:6 Salig er det menneske som har sin styrke i dig, de hvis hu st\u00e5r til de jevne veier*. /\n84:7 N\u00e5r de vandrer gjennem t\u00e5redalen, gj\u00f8r de den til en kildevang, og h\u00f8stregnet dekker den med velsignelse*. /\n84:8 De g\u00e5r frem fra kraft til kraft, de treder frem for Gud p\u00e5 Sion.\n84:9 Herre, Gud, h\u00e6rskarenes Gud, h\u00f8r min b\u00f8nn! Vend \u00f8ret til, Jakobs Gud! Sela.\n84:10 Gud, v\u00e5rt skjold, se til og sku din salvedes \u00e5syn!\n84:11 For en dag i dine forg\u00e5rder er bedre enn ellers tusen; jeg vil heller st\u00e5 ved d\u00f8rtreskelen i min Guds hus enn bo i ugudelighets telt.\n84:12 For Gud Herren er sol og skjold, Herren gir n\u00e5de og \u00e6re; han nekter ikke dem noget godt som vandrer i uskyld.\n84:13 Herre, h\u00e6rskarenes Gud, salig er det menneske som setter sin lit til dig.\n85:1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme.\n85:2 Du har fordum, Herre, v\u00e6rt n\u00e5dig mot ditt land, du lot Jakobs fangenskap oph\u00f8re.\n85:3 Du tok bort ditt folks misgjerning, du skjulte all deres synd. Sela.\n85:4 Du tok bort all din harme, du lot din brennende vrede vende om.\n85:5 Vend om til oss, v\u00e5r frelses Gud, og gj\u00f8r din harme imot oss til intet!\n85:6 Vil du evindelig v\u00e6re vred p\u00e5 oss? Vil du la din vrede vare fra slekt til slekt?\n85:7 Vil du ikke gj\u00f8re oss levende igjen, s\u00e5 ditt folk kan glede sig i dig?\n85:8 Herre, la oss se din miskunnhet, og gi oss din frelse!\n85:9 Jeg vil h\u00f8re hvad Gud Herren taler; for han taler fred til sitt folk og til sine fromme - bare de ikke vender tilbake til d\u00e5rskap.\n85:10 Ja, hans frelse er n\u00e6r hos dem som frykter ham, forat herlighet skal bo i v\u00e5rt land.\n85:11 N\u00e5de og sannhet skal m\u00f8te hverandre, rettferd og fred kysse hverandre.\n85:12 Sannhet skal vokse op av jorden, og rettferd skue ned fra himmelen.\n85:13 Herren skal ogs\u00e5 gi det som godt er, og v\u00e5rt land gi sin gr\u00f8de.\n85:14 Rettferd skal g\u00e5 frem for hans \u00e5syn og stadig f\u00f8lge i hans spor.\n86:1 En b\u00f8nn av David. B\u00f8i, Herre, ditt \u00f8re, svar mig! for jeg er elendig og fattig.\n86:2 Bevar min sjel! for jeg er from. Frels din tjener, du min Gud, ham som setter sin lit til dig!\n86:3 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Herre! for til dig roper jeg hele dagen.\n86:4 Gled din tjeners sjel! for til dig, Herre, l\u00f8fter jeg min sjel.\n86:5 For du, Herre, er god og villig til \u00e5 forlate og rik p\u00e5 miskunnhet mot alle dem som p\u00e5kaller dig.\n86:6 Vend \u00f8ret, Herre, til min b\u00f8nn, og merk p\u00e5 mine inderlige b\u00f8nners r\u00f8st!\n86:7 P\u00e5 min n\u00f8ds dag kaller jeg p\u00e5 dig, for du svarer mig.\n86:8 Ingen er som du blandt gudene, Herre, og intet er som dine gjerninger.\n86:9 Alle hedningene, som du har skapt, skal komme og tilbede for ditt \u00e5syn, Herre, og \u00e6re ditt navn.\n86:10 For du er stor og den som gj\u00f8r undergjerninger; du alene er Gud.\n86:11 L\u00e6r mig, Herre, din vei! Jeg vil vandre i din sannhet. Gi mig et udelt hjerte til \u00e5 frykte ditt navn!\n86:12 Jeg vil prise dig, Herre min Gud, av hele mitt hjerte, og jeg vil \u00e6re ditt navn evindelig.\n86:13 For din miskunnhet er stor over mig, og du har utfridd min sjel av det dype d\u00f8dsrike.\n86:14 Gud! Overmodige har reist sig imot mig, og en hop av voldsmenn st\u00e5r mig efter livet, og de har ikke dig for \u00f8ie.\n86:15 Men du, Herre, er en barmhjertig og n\u00e5dig Gud, langmodig og rik p\u00e5 n\u00e5de og sannhet.\n86:16 Vend dig til mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig, gi din tjener din styrke og frels din tjenestekvinnes s\u00f8nn!\n86:17 Gj\u00f8r et tegn med mig til det gode, forat mine avindsmenn kan se det og bli til skamme, fordi du, Herre, har hjulpet mig og tr\u00f8stet mig.\n87:1 Av Korahs barn; en salme, en sang. Den stad han har grunnfestet p\u00e5 de hellige berg,\n87:2 Sions porter elsker Herren fremfor alle Jakobs boliger.\n87:3 Herlige ting er sagt om dig, du Guds stad. Sela.\n87:4 Jeg nevner Rahab* og Babel blandt dem som kjenner mig; se filisteren og tyrieren med etioperen: Denne er f\u00f8dt der. /\n87:5 Og om Sion skal det sies: Hver og en er f\u00f8dt der. Og han, den H\u00f8ieste, gj\u00f8r det fast.\n87:6 Herren skal telle n\u00e5r folkene blir opskrevet, og si: Denne er f\u00f8dt der. Sela.\n87:7 Og de som synger og danser, skal si: Alle mine kilder er i dig.\n88:1 En sang; en salme av Korahs barn; til sangmesteren; efter Mahalat leannot*; en l\u00e6resalme av Heman, esrahitten. /\n88:2 Herre, min frelses Gud! Om dagen og om natten roper jeg for dig.\n88:3 La min b\u00f8nn komme for ditt \u00e5syn, b\u00f8i ditt \u00f8re til mitt klagerop!\n88:4 For min sjel er mett av ulykker, og mitt liv er kommet n\u00e6r til d\u00f8dsriket.\n88:5 Jeg aktes like med dem som farer ned i hulen; jeg er som en mann uten kraft,\n88:6 frigitt* som en av de d\u00f8de, lik de ihjelslagne som ligger i graven, som du ikke mere kommer i hu, fordi de er skilt fra din h\u00e5nd. /\n88:7 Du har lagt mig i dypenes hule, p\u00e5 m\u00f8rke steder, i avgrunner.\n88:8 Din vrede tynger p\u00e5 mig, og med alle dine b\u00f8lger trenger du mig. Sela.\n88:9 Du har drevet mine kjenninger langt bort fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er stengt inne og kommer ikke ut.\n88:10 Mitt \u00f8ie er vansmektet av elendighet; jeg har p\u00e5kalt dig, Herre, hver dag, jeg har utbredt mine hender til dig.\n88:11 Mon du gj\u00f8r undergjerninger for de d\u00f8de, eller mon d\u00f8dninger st\u00e5r op og priser dig? Sela.\n88:12 Mon der fortelles i graven om din miskunnhet, i avgrunnen om din trofasthet?\n88:13 Mon din undergjerning blir kjent i m\u00f8rket, og din rettferdighet i glemselens land?\n88:14 Men jeg roper til dig, Herre, og om morgenen kommer min b\u00f8nn dig i m\u00f8te.\n88:15 Hvorfor, Herre, forkaster du min sjel? Hvorfor skjuler du ditt \u00e5syn for mig?\n88:16 Elendig er jeg og d\u00f8ende fra ungdommen av; jeg b\u00e6rer dine redsler, jeg m\u00e5 fortvile.\n88:17 Din vredes luer har g\u00e5tt over mig, dine redsler har tilintetgjort mig.\n88:18 De har omgitt mig som vann hele dagen, de har omringet mig alle sammen.\n88:19 Du har drevet venn og n\u00e6ste langt bort fra mig; mine kjenninger er det m\u00f8rke sted.\n89:1 En l\u00e6resalme av Etan, esrahitten.\n89:2 Om Herrens n\u00e5degjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngj\u00f8re din trofasthet med min munn.\n89:3 For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.\n89:4 [Du sier:] Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:\n89:5 Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. Sela.\n89:6 Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.\n89:7 For hvem i det h\u00f8ie er \u00e5 ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds s\u00f8nner,\n89:8 en Gud, s\u00e5re forferdelig i de helliges hemmelige r\u00e5d og fryktelig for alle dem som er omkring ham?\n89:9 Herre, h\u00e6rskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.\n89:10 Du er den som hersker over havets overmot; n\u00e5r dets b\u00f8lger reiser sig, lar du dem legge sig.\n89:11 Du har s\u00f8nderknust Rahab* som en ihjelsl\u00e5tt; med din styrkes arm har du spredt dine fiender. /\n89:12 Dig h\u00f8rer himlene til, dig ogs\u00e5 jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;\n89:13 nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.\n89:14 Du har en arm med velde; sterk er din h\u00e5nd, oph\u00f8iet er din h\u00f8ire h\u00e5nd.\n89:15 Rettferd og rett er din trones grunnvoll; n\u00e5de og sannhet g\u00e5r frem for ditt \u00e5syn.\n89:16 Salig er det folk som kjenner til jubel*; Herre, i ditt \u00e5syns lys skal de vandre. /\n89:17 I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de oph\u00f8iet.\n89:18 For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet oph\u00f8ier du v\u00e5rt horn.\n89:19 For Herren er v\u00e5rt skjold, og Israels Hellige v\u00e5r konge.\n89:20 Dengang* talte du i et syn til dine fromme** og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har oph\u00f8iet en ung mann av folket. / /\n89:21 Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.\n89:22 Min h\u00e5nd skal alltid v\u00e6re med ham, og min arm skal gi ham styrke.\n89:23 Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.\n89:24 Men jeg vil s\u00f8nderknuse hans motstandere for hans \u00e5syn og sl\u00e5 dem som hater ham.\n89:25 Og min trofasthet og min miskunnhet skal v\u00e6re med ham, og i mitt navn skal hans horn oph\u00f8ies.\n89:26 Og jeg vil la ham legge sin h\u00e5nd p\u00e5 havet og sin h\u00f8ire h\u00e5nd p\u00e5 elvene.\n89:27 Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.\n89:28 Og jeg vil gj\u00f8re ham til den f\u00f8rstef\u00f8dte, til den h\u00f8ieste blandt kongene p\u00e5 jorden.\n89:29 Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal st\u00e5 fast for ham.\n89:30 Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.\n89:31 Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,\n89:32 dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,\n89:33 da vil jeg hjems\u00f8ke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.\n89:34 Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;\n89:35 jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.\n89:36 Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:\n89:37 Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt \u00e5syn.\n89:38 Som m\u00e5nen skal den st\u00e5 evindelig, og vidnet i det h\u00f8ie er trofast. Sela.\n89:39 Og du har forkastet og forsm\u00e5dd, du er blitt harm p\u00e5 din salvede.\n89:40 Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i st\u00f8vet.\n89:41 Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.\n89:42 Alle de som g\u00e5r forbi p\u00e5 veien, har plyndret ham; han er blitt til h\u00e5n for sine naboer.\n89:43 Du har oph\u00f8iet hans motstanderes h\u00f8ire h\u00e5nd, du har gledet alle hans fiender.\n89:44 Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.\n89:45 Du har gjort ende p\u00e5 hans glans og kastet hans trone i st\u00f8vet.\n89:46 Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. Sela.\n89:47 Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?\n89:48 Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!\n89:49 Hvem er den mann som lever og ikke ser d\u00f8den, som frir sin sjel fra d\u00f8dsrikets vold? Sela.\n89:50 Hvor er, Herre, dine forrige n\u00e5degjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?\n89:51 Kom i hu, Herre, dine tjeneres van\u00e6re, at jeg m\u00e5 b\u00e6re alle de mange folk i mitt skj\u00f8d,\n89:52 at dine fiender h\u00e5ner, Herre, at de h\u00e5ner din salvedes fotspor!\n89:53 Lovet v\u00e6re Herren til evig tid! Amen, amen.\n90:1 En b\u00f8nn av Moses, den Guds mann. Herre! Du har v\u00e6rt oss en bolig fra slekt til slekt.\n90:2 F\u00f8r fjellene blev til, og du skapte jorden og jorderike, ja fra evighet til evighet er du, Gud.\n90:3 Du byder mennesket vende tilbake til st\u00f8v og sier: Vend tilbake, I menneskebarn!\n90:4 For tusen \u00e5r er i dine \u00f8ine som den dag ig\u00e5r n\u00e5r den farer bort, som en vakt om natten.\n90:5 Du skyller dem bort, de blir som en s\u00f8vn. Om morgenen er de som det groende gress;\n90:6 om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen visner det og blir t\u00f8rt.\n90:7 For vi har g\u00e5tt til grunne ved din vrede, og ved din harme er vi faret bort med forferdelse.\n90:8 Du har satt v\u00e5re misgjerninger for dine \u00f8ine, v\u00e5r skjulte synd for ditt \u00e5syns lys.\n90:9 For alle v\u00e5re dager er bortflyktet i din vrede; vi har levd v\u00e5re \u00e5r til ende som et sukk.\n90:10 V\u00e5rt livs tid, den er sytti \u00e5r og, n\u00e5r der er megen styrke, \u00e5tti \u00e5r, og dets herlighet er m\u00f8ie og tomhet; for hastig blev vi drevet fremad, og vi fl\u00f8i avsted.\n90:11 Hvem kjenner din vredes styrke og din harme, s\u00e5ledes som frykten for dig krever?\n90:12 L\u00e6r oss \u00e5 telle v\u00e5re dager, at vi kan f\u00e5 visdom i hjertet!\n90:13 Vend om, Herre! Hvor lenge? Ha medynk med dine tjenere!\n90:14 Mett oss, n\u00e5r morgenen kommer, med din miskunnhet, s\u00e5 vil vi juble og v\u00e6re glade alle v\u00e5re dager!\n90:15 Gled oss s\u00e5 mange dager som du har plaget oss, s\u00e5 mange \u00e5r som vi har sett ulykke!\n90:16 La din gjerning \u00e5penbares for dine tjenere og din herlighet over deres barn!\n90:17 Og Herrens, v\u00e5r Guds liflighet v\u00e6re over oss, og v\u00e5re henders gjerning fremme du for oss, ja, v\u00e5re henders gjerning, den fremme du!\n91:1 Den som sitter i den H\u00f8iestes skjul, som bor i den Allmektiges skygge,\n91:2 han sier til Herren: Min tilflukt og min borg, min Gud som jeg setter min lit til!\n91:3 For han frir dig av fuglefangerens snare, fra \u00f8deleggende pest.\n91:4 Med sine vingefj\u00e6rer dekker han dig, og under hans vinger finner du ly; hans trofasthet er skjold og vern.\n91:5 Du skal ikke frykte for nattens redsler, for pil som flyver om dagen,\n91:6 for pest som farer frem i m\u00f8rket, for sott som \u00f8delegger om middagen.\n91:7 Faller tusen ved din side og ti tusen ved din h\u00f8ire h\u00e5nd, til dig skal det ikke n\u00e5.\n91:8 Du skal bare skue det med dine \u00f8ine, og se hvorledes de ugudelige f\u00e5r sin l\u00f8nn.\n91:9 For du, Herre, er min tilflukt. Den H\u00f8ieste har du gjort til din bolig;\n91:10 intet ondt skal vederfares dig, og ingen plage skal komme n\u00e6r til ditt telt.\n91:11 For han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig p\u00e5 alle dine veier.\n91:12 De skal b\u00e6re dig p\u00e5 hendene, forat du ikke skal st\u00f8te din fot p\u00e5 nogen sten.\n91:13 P\u00e5 l\u00f8ve og huggorm skal du tr\u00e5; du skal tr\u00e5 ned unge l\u00f8ver og slanger.\n91:14 For han henger fast ved mig, og jeg vil utfri ham; jeg vil f\u00f8re ham i sikkerhet, for han kjenner mitt navn.\n91:15 Han skal p\u00e5kalle mig, og jeg vil svare ham; jeg er med ham i n\u00f8den, jeg vil utfri ham og f\u00f8re ham til \u00e6re.\n91:16 Med et langt liv vil jeg mette ham og la ham skue min frelse.\n92:1 En salme, en sang til sabbatsdagen.\n92:2 Det er godt \u00e5 prise Herren og \u00e5 lovsynge ditt navn, du H\u00f8ieste,\n92:3 \u00e5 kunngj\u00f8re din miskunnhet om morgenen og din trofasthet om nettene\n92:4 til tistrenget citar og til harpe, til tankefullt spill p\u00e5 citar.\n92:5 For du har gledet mig, Herre, med ditt verk, jeg jubler over dine henders gjerninger.\n92:6 Hvor store dine gjerninger er, Herre! S\u00e5re dype er dine tanker.\n92:7 En ufornuftig mann kjenner det ikke, og en d\u00e5re forst\u00e5r ikke dette.\n92:8 N\u00e5r de ugudelige spirer som gresset, og alle de som gj\u00f8r urett, blomstrer, s\u00e5 er det til deres \u00f8deleggelse for evig tid.\n92:9 Men du er h\u00f8i til evig tid, Herre!\n92:10 For se, dine fiender, Herre, for se, dine fiender forg\u00e5r; alle de som gj\u00f8r urett, blir adspredt.\n92:11 Og du oph\u00f8ier mitt horn som villoksens; jeg er overgytt med frisk olje.\n92:12 Og mitt \u00f8ie ser med fryd p\u00e5 mine motstandere; mine \u00f8rer h\u00f8rer med glede om de onde som st\u00e5r op imot mig.\n92:13 Den rettferdige spirer som palmen; som en seder p\u00e5 Libanon vokser han.\n92:14 De er plantet i Herrens hus, de blomstrer i v\u00e5r Guds forg\u00e5rder.\n92:15 Enn i gr\u00e5h\u00e5ret alder skyter de friske skudd; de er frodige og gr\u00f8nne\n92:16 for \u00e5 kunngj\u00f8re at Herren er rettvis, han, min klippe, og at det ikke er urett i ham.\n93:1 Herren er blitt konge, han har kl\u00e6dd sig i h\u00f8ihet; Herren har kl\u00e6dd sig, har omgjordet sig med styrke, og jorderike st\u00e5r fast, det rokkes ikke.\n93:2 Fast er din trone fra fordums tid; fra evighet er du.\n93:3 Str\u00f8mmer har opl\u00f8ftet, Herre, str\u00f8mmer har opl\u00f8ftet sin r\u00f8st, str\u00f8mmer opl\u00f8fter sin brusen.\n93:4 Mere enn r\u00f8sten av de store, de herlige vann, havets brenninger, er Herren herlig i det h\u00f8ie.\n93:5 Dine vidnesbyrd er s\u00e5re trofaste; for ditt hus s\u00f8mmer sig hellighet, Herre, s\u00e5 lenge dagene varer.\n94:1 Du hevnens Gud, Herre, du hevnens Gud, \u00e5penbar dig i herlighet!\n94:2 Reis dig, du jordens dommer, la gjengjeldelse komme over de overmodige!\n94:3 Hvor lenge skal de ugudelige, Herre, hvor lenge skal de ugudelige fryde sig?\n94:4 De utgyder en str\u00f8m av ord, de f\u00f8rer frekk tale; alle de som gj\u00f8r urett, taler store ord.\n94:5 Ditt folk, Herre, knuser de, og din arv plager de.\n94:6 Enken og den fremmede sl\u00e5r de ihjel, og farl\u00f8se myrder de.\n94:7 Og de sier: Herren ser ikke, og Jakobs Gud gir ikke akt.\n94:8 Gi dog akt, I ufornuftige blandt folket, og I d\u00e5rer, n\u00e5r vil I bli kloke?\n94:9 Mon han som planter \u00f8ret, ikke skulde h\u00f8re? Mon han som skaper \u00f8iet, ikke skulde se?\n94:10 Mon han som refser hedningene, ikke skulde straffe, han som gir menneskene forstand?\n94:11 Herren kjenner menneskenes tanker, han vet at de er tomhet.\n94:12 Salig er den mann som du, Herre, refser og gir l\u00e6rdom av din lov\n94:13 for \u00e5 gi ham ro for onde dager, inntil det blir gravd en grav for den ugudelige.\n94:14 For Herren skal ikke forkaste sitt folk og ikke forlate sin arv;\n94:15 for dommen skal vende tilbake til rettferdighet, og alle de opriktige av hjertet skal gi den medhold.\n94:16 Hvem reiser sig for mig imot de onde? Hvem stiller sig frem for mig imot dem som gj\u00f8r urett?\n94:17 Dersom ikke Herren var min hjelp, vilde min sjel snart bo i d\u00f8dsrikets stillhet.\n94:18 N\u00e5r jeg sier: Min fot vakler, da holder din miskunnhet mig oppe, Herre!\n94:19 N\u00e5r mine urolige tanker i mitt hjerte blir mange, da husvaler din tr\u00f8st min sjel.\n94:20 Har vel fordervelsens domstol noget samfund med dig, der hvor de skaper urett under skinn av rett?\n94:21 De sl\u00e5r sig skarevis sammen imot den rettferdiges sjel, og uskyldig blod d\u00f8mmer de skyldig.\n94:22 Da blir Herren mig en borg, og min Gud min tilflukts klippe.\n94:23 Og han lar deres urett komme tilbake over dem, og for deres ondskaps skyld skal han utrydde dem; ja, Herren v\u00e5r Gud skal utrydde dem.\n95:1 Kom, la oss juble for Herren, la oss rope med fryd for v\u00e5r frelses klippe!\n95:2 La oss trede frem for hans \u00e5syn med pris, la oss juble for ham med salmer!\n95:3 For Herren er en stor Gud og en stor konge over alle guder,\n95:4 han som har jordens dyp i sin h\u00e5nd og fjellenes h\u00f8ider i eie,\n95:5 han som eier havet, for han har skapt det, og hans hender har gjort det t\u00f8rre land.\n95:6 Kom, la oss kaste oss ned og b\u00f8ie kne, la oss knele for Herrens, v\u00e5r skapers \u00e5syn!\n95:7 For han er v\u00e5r Gud, og vi er det folk han f\u00f8r, og den hjord hans h\u00e5nd leder. Vilde I dog idag h\u00f8re hans r\u00f8st!\n95:8 Forherd ikke eders hjerte, likesom ved Meriba, likesom p\u00e5 Massadagen i \u00f8rkenen,\n95:9 hvor eders fedre fristet mig! De satte mig p\u00e5 pr\u00f8ve, de som dog hadde sett min gjerning.\n95:10 Firti \u00e5r vemmedes jeg ved den slekt, og jeg sa: De er et folk med forvillet hjerte, og de kjenner ikke mine veier.\n95:11 S\u00e5 svor jeg i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile.\n96:1 Syng for Herren en ny sang, syng for Herren, all jorden!\n96:2 Syng for Herren, lov hans navn, forkynn fra dag til dag hans frelse!\n96:3 Fortell blandt hedningene hans \u00e6re, blandt alle folkene hans undergjerninger!\n96:4 For stor er Herren og h\u00f8ilovet, forferdelig er han over alle guder.\n96:5 For alle folkenes guder er intet; men Herren har gjort himmelen.\n96:6 H\u00f8ihet og herlighet er for hans \u00e5syn, styrke og prydelse er i hans helligdom.\n96:7 Gi Herren, I folkeslekter, gi Herren \u00e6re og makt!\n96:8 Gi Herren hans navns \u00e6re, b\u00e6r frem gaver og kom til hans forg\u00e5rder!\n96:9 Tilbed Herren i hellig prydelse, bev for hans \u00e5syn, all jorden!\n96:10 Si blandt hedningene: Herren er blitt konge, og jorderike st\u00e5r fast, det rokkes ikke; han d\u00f8mmer folkene med rettvishet.\n96:11 Himmelen glede sig, og jorden fryde sig, havet bruse og alt det som fyller det!\n96:12 Marken fryde sig og alt det som er p\u00e5 den! Da jubler alle tr\u00e6r i skogen\n96:13 for Herrens \u00e5syn; for han kommer, han kommer for \u00e5 d\u00f8mme jorden; han skal d\u00f8mme jorderike i rettferdighet og folkene i sin trofasthet.\n97:1 Herren er blitt konge; jorden fryde sig, mange \u00f8er glede sig!\n97:2 Skyer og m\u00f8rke er rundt omkring ham, rettferd og rett er hans trones grunnvoll.\n97:3 Ild g\u00e5r foran hans \u00e5syn og setter hans fiender i brand rundt omkring.\n97:4 Hans lyn oplyser jorderike; jorden ser det og bever.\n97:5 Fjellene smelter som voks for Herrens \u00e5syn, for all jordens herres \u00e5syn.\n97:6 Himlene kunngj\u00f8r hans rettferdighet, og alle folkene ser hans \u00e6re.\n97:7 Til skamme blir alle de som dyrker utsk\u00e5rne billeder, som roser sig av avguder; tilbed ham, alle guder!\n97:8 Sion h\u00f8rer det og gleder sig, og Judas d\u00f8tre fryder sig over dine dommer, Herre!\n97:9 For du, Herre, er den H\u00f8ieste over all jorden, du er s\u00e5re oph\u00f8iet over alle guder.\n97:10 I som elsker Herren, hat det onde! Han bevarer sine frommes sjeler; han frir dem ut av de ugudeliges h\u00e5nd.\n97:11 Lys er uts\u00e5dd for den rettferdige, og glede for de opriktige av hjertet.\n97:12 Gled eder, I rettferdige i Herren, og pris hans hellige navn!\n98:1 En salme. Syng Herren en ny sang! For han har gjort underlige ting; hans h\u00f8ire h\u00e5nd og hans hellige arm har hjulpet ham.\n98:2 Herren har kunngjort sin frelse, \u00e5penbaret sin rettferdighet for hedningenes \u00f8ine.\n98:3 Han har kommet i hu sin miskunnhet og sin trofasthet mot Israels hus; alle jordens ender har sett v\u00e5r Guds frelse.\n98:4 Rop med glede for Herren, all jorden, bryt ut i jubel og lovsang!\n98:5 Lovsyng Herren til citar, til citar og med sangens r\u00f8st,\n98:6 til trompeter og basunens r\u00f8st! Rop med fryd for kongens, Herrens \u00e5syn!\n98:7 Havet bruse og alt det som fyller det, jorderike og de som bor der!\n98:8 Str\u00f8mmene klappe i hender, fjellene juble alle sammen\n98:9 for Herrens \u00e5syn, for han kommer for \u00e5 d\u00f8mme jorden; han skal d\u00f8mme jorderike med rettferdighet og folkene med rettvishet.\n99:1 Herren er blitt konge, folkene bever, han som troner over kjeruber, jorden ryster.\n99:2 Herren er stor i Sion, og oph\u00f8iet er han over alle folkene.\n99:3 De skal prise ditt navn, det store og forferdelige; hellig er han.\n99:4 Og i sin styrke elsker kongen rettferd; du har grunnfestet rettvishet, du har gjort rett og rettferdighet i Jakob.\n99:5 Oph\u00f8i Herren v\u00e5r Gud, og kast eder ned for hans f\u00f8tters skammel! Hellig er han.\n99:6 Moses og Aron var blandt hans prester, og Samuel blandt dem som p\u00e5kalte hans navn; de ropte til Herren, og han svarte dem.\n99:7 I en skyst\u00f8tte talte han til dem; de holdt hans vidnesbyrd og den lov han gav dem.\n99:8 Herre v\u00e5r Gud, du svarte dem; du var dem en Gud som tilgav dem, men ogs\u00e5 en hevner over deres gjerninger.\n99:9 Oph\u00f8i Herren v\u00e5r Gud, og kast eder ned for hans hellige berg! For hellig er Herren v\u00e5r Gud.\n100:1 En salme til lovprisning. Rop med fryd for Herren, all jorden!\n100:2 Tjen Herren med glede, kom frem for hans \u00e5syn med jubel!\n100:3 Kjenn at Herren er Gud! Han har skapt oss, og ikke vi selv, til sitt folk og til den hjord han f\u00f8r.\n100:4 G\u00e5 inn i hans porter med pris, i hans forg\u00e5rder med lov, pris ham, lov hans navn!\n100:5 For Herren er god; hans miskunnhet varer til evig tid, og hans trofasthet fra slekt til slekt.\n101:1 Av David; en salme. Om miskunn og rett vil jeg synge; dig, Herre, vil jeg lovsynge.\n101:2 Jeg vil akte p\u00e5 den rettsindiges vei - n\u00e5r vil du komme til mig? Jeg vil vandre i mitt hjertes uskyld i mitt hus.\n101:3 Jeg vil ikke sette mig fore noget nidingsverk; \u00e5 gj\u00f8re overtredelser hater jeg, det skal ikke henge ved mig.\n101:4 Et falskt hjerte skal vike fra mig, den onde vil jeg ikke vite av.\n101:5 Den som baktaler sin n\u00e6ste i l\u00f8nndom, ham vil jeg utrydde; den som har stolte \u00f8ine og et opbl\u00e5st hjerte, ham kan jeg ikke t\u00e5le.\n101:6 Mine \u00f8ine ser efter de trofaste i landet, forat de skal bo hos mig; den som vandrer p\u00e5 den rettsindiges vei, han skal tjene mig.\n101:7 Der skal ikke i mitt hus bo nogen som farer med svik; den som taler l\u00f8gn, skal ikke bli st\u00e5ende for mine \u00f8ine.\n101:8 Hver morgen vil jeg tilintetgj\u00f8re alle ugudelige i landet for \u00e5 utrydde av Herrens stad alle dem som gj\u00f8r urett.\n102:1 En b\u00f8nn av en elendig, n\u00e5r han vansmekter og ut\u00f8ser sin sorg for Herrens \u00e5syn.\n102:2 Herre, h\u00f8r min b\u00f8nn og la mitt rop komme til dig!\n102:3 Skjul ikke ditt \u00e5syn for mig p\u00e5 den dag jeg er i n\u00f8d! B\u00f8i ditt \u00f8re til mig! P\u00e5 den dag jeg roper, skynd dig \u00e5 svare mig!\n102:4 For mine dager er faret bort som en r\u00f8k, og mine ben er forbrent som en brand.\n102:5 Mitt hjerte er stukket som en urt og fort\u00f8rket; for jeg har glemt \u00e5 ete mitt br\u00f8d.\n102:6 For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kj\u00f8tt.\n102:7 Jeg ligner pelikanen i \u00f8rkenen, jeg er som uglen p\u00e5 \u00f8de steder.\n102:8 Jeg v\u00e5ker og er blitt som en enslig fugl p\u00e5 taket.\n102:9 Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig*. /\n102:10 For jeg eter aske som br\u00f8d og blander min drikk med gr\u00e5t\n102:11 for din vredes og din harmes skyld; for du har l\u00f8ftet mig op og kastet mig bort.\n102:12 Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.\n102:13 Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.\n102:14 Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til \u00e5 v\u00e6re det n\u00e5dig, timen er kommet.\n102:15 For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets st\u00f8v.\n102:16 Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.\n102:17 For Herren har bygget Sion, han har \u00e5penbaret sig i sin herlighet.\n102:18 Han har vendt sig til de hjelpel\u00f8ses b\u00f8nn, og han har ikke foraktet deres b\u00f8nn.\n102:19 Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.\n102:20 For han har sett ned fra sin hellige h\u00f8ide, Herren har fra himmelen skuet til jorden\n102:21 for \u00e5 h\u00f8re den fangnes sukk, for \u00e5 l\u00f8se d\u00f8dens barn,\n102:22 forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,\n102:23 n\u00e5r de samler sig, folkeslagene og rikene, for \u00e5 tjene Herren.\n102:24 Han har b\u00f8iet min kraft p\u00e5 veien, han har forkortet mine dager.\n102:25 Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine \u00e5r varer fra slekt til slekt.\n102:26 Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.\n102:27 De skal forg\u00e5, men du blir st\u00e5ende; de skal alle eldes som et kl\u00e6de, som et kl\u00e6debon omskifter du dem, og de omskiftes,\n102:28 men du er den samme, og dine \u00e5r f\u00e5r ingen ende.\n102:29 Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal st\u00e5 fast for ditt \u00e5syn.\n103:1 Av David. Min sjel, lov Herren, og alt som i mig er, love hans hellige navn!\n103:2 Min sjel, lov Herren og glem ikke alle hans velgjerninger!\n103:3 Han som forlater all din misgjerning, som l\u00e6ger alle dine sykdommer,\n103:4 han som forl\u00f8ser ditt liv fra graven, som kroner dig med miskunnhet og barmhjertighet,\n103:5 han som metter din sjel* med det som godt er, s\u00e5 du blir ung igjen likesom \u00f8rnen**. / /\n103:6 Herren gj\u00f8r rettferd og rett mot alle undertrykte.\n103:7 Han kunngjorde sine veier for Moses, sine gjerninger for Israels barn.\n103:8 Herren er barmhjertig og n\u00e5dig, langmodig og rik p\u00e5 miskunnhet.\n103:9 Han g\u00e5r ikke alltid i rette og gjemmer ikke p\u00e5 vrede evindelig.\n103:10 Han gj\u00f8r ikke med oss efter v\u00e5re synder og gjengjelder oss ikke efter v\u00e5re misgjerninger.\n103:11 For s\u00e5 h\u00f8i som himmelen er over jorden, er hans miskunnhet mektig over dem som frykter ham.\n103:12 S\u00e5 langt som \u00f8st er fra vest, lar han v\u00e5re misgjerninger v\u00e6re langt fra oss.\n103:13 Som en far forbarmer sig over sine barn, forbarmer Herren sig over dem som frykter ham.\n103:14 For han vet hvorledes vi er skapt, han kommer i hu at vi er st\u00f8v.\n103:15 Et menneskes dager er som gresset; som blomsten p\u00e5 marken, s\u00e5ledes blomstrer han.\n103:16 N\u00e5r vinden farer over ham, er han ikke mere, og hans sted kjenner ham ikke mere.\n103:17 Men Herrens miskunnhet er fra evighet og inntil evighet over dem som frykter ham, og hans rettferdighet mot barnebarn,\n103:18 mot dem som holder hans pakt, og dem som kommer hans bud i hu, s\u00e5 de gj\u00f8r efter dem.\n103:19 Herren har reist sin trone i himmelen, og hans rike hersker over alle ting.\n103:20 Lov Herren, I hans engler, I veldige i makt, som fullbyrder hans ord, idet I adlyder hans ords r\u00f8st!\n103:21 Lov Herren, alle hans h\u00e6rskarer, I hans tjenere som gj\u00f8r hans vilje!\n103:22 Lov Herren, alle hans gjerninger, p\u00e5 alle steder hvor han hersker! Min sjel, lov Herren!\n104:1 Min sjel, lov Herren! Herre min Gud, du er s\u00e5re stor, h\u00f8ihet og herlighet har du ikl\u00e6dd dig.\n104:2 Han hyller sig i lys som i et kl\u00e6debon, han spenner himmelen ut som et telt,\n104:3 han som t\u00f8mrer i vannene sine h\u00f8ie saler, han som gj\u00f8r skyene til sin vogn, som farer frem p\u00e5 vindens vinger.\n104:4 Han gj\u00f8r vinder til sine engler, luende ild til sine tjenere.\n104:5 Han grunnfestet jorden p\u00e5 dens st\u00f8tter, den skal ikke rokkes i all evighet.\n104:6 Du hadde dekket den med dype vann som med et kl\u00e6debon; vannene stod over fjellene.\n104:7 For din trusel flydde de, for din tordens r\u00f8st for de hastig bort.\n104:8 De steg op til fjellene, f\u00f3r ned i dalene, til det sted du hadde grunnfestet for dem.\n104:9 En grense satte du, som de ikke skal overskride; de skal ikke vende tilbake for \u00e5 dekke jorden.\n104:10 Han lar kilder springe frem i dalene; mellem fjellene g\u00e5r de.\n104:11 De gir alle markens dyr \u00e5 drikke; villeslene slukker sin t\u00f8rst.\n104:12 Over dem bor himmelens fugler; mellem grenene lar de h\u00f8re sin r\u00f8st.\n104:13 Han vanner fjellene fra sine h\u00f8ie saler; av dine gjerningers frukt mettes jorden.\n104:14 Han lar gress gro for feet og urter til menneskets tjeneste, til \u00e5 f\u00e5 br\u00f8d frem av jorden.\n104:15 Og vin gleder menneskets hjerte, s\u00e5 den gj\u00f8r \u00e5synet mer skinnende enn olje, og br\u00f8d styrker menneskets hjerte.\n104:16 Herrens tr\u00e6r mettes, Libanons sedrer som han har plantet,\n104:17 der hvor fuglene bygger rede, storken som har sin bolig i cypressene.\n104:18 De h\u00f8ie fjell er for stengjetene, klippene er tilflukt for fjellgrevlingene.\n104:19 Han gjorde m\u00e5nen til \u00e5 fastsette tidene; solen kjenner sin nedgangstid.\n104:20 Du gj\u00f8r m\u00f8rke, og det blir natt; i den r\u00f8rer sig alle dyrene i skogen.\n104:21 De unge l\u00f8ver br\u00f8ler efter rov, for \u00e5 kreve sin f\u00f8de av Gud.\n104:22 Solen g\u00e5r op, de trekker sig tilbake og legger sig i sine boliger.\n104:23 Mennesket g\u00e5r ut til sin gjerning og til sitt arbeid inntil aftenen.\n104:24 Hvor mange dine gjerninger er, Herre! Du gjorde dem alle viselig; jorden er full av det du har skapt.\n104:25 Der er havet, stort og vidtstrakt; der er en vrimmel uten tall, der er dyr, b\u00e5de sm\u00e5 og store.\n104:26 Der g\u00e5r skibene, Leviatan*, som du skapte til \u00e5 leke sig der. /\n104:27 Alle venter de p\u00e5 dig, at du skal gi dem deres f\u00f8de i sin tid.\n104:28 Du gir dem, de sanker; du oplater din h\u00e5nd, de mettes med godt.\n104:29 Du skjuler ditt \u00e5syn, de forferdes; du drar deres livs\u00e5nde tilbake, de d\u00f8r og vender tilbake til sitt st\u00f8v.\n104:30 Du sender din \u00c5nd ut, de skapes, og du gj\u00f8r jordens skikkelse ny igjen.\n104:31 Herrens \u00e6re v\u00e6re til evig tid! Herren glede sig i sine gjerninger!\n104:32 Han som ser til jorden, og den bever, som r\u00f8rer ved fjellene, og de ryker.\n104:33 Jeg vil lovsynge Herren s\u00e5 lenge jeg lever; jeg vil synge for min Gud s\u00e5 lenge jeg er til.\n104:34 M\u00e5tte min tale tekkes ham! Jeg vil glede mig i Herren!\n104:35 Men m\u00e5tte syndere utryddes av jorden, og ugudelige ikke mere finnes! Min sjel, lov Herren! Halleluja*! /\n105:1 Pris Herren, p\u00e5kall hans navn, kunngj\u00f8r blandt folkene hans store gjerninger!\n105:2 Syng for ham, lovsyng ham, grund p\u00e5 alle hans undergjerninger!\n105:3 Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som s\u00f8ker Herren!\n105:4 Sp\u00f8r efter Herren og hans makt, s\u00f8k hans \u00e5syn all tid!\n105:5 Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,\n105:6 I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!\n105:7 Han er Herren v\u00e5r Gud, hans dommer er over all jorden.\n105:8 Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,\n105:9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;\n105:10 og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,\n105:11 idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.\n105:12 Da de var en liten flokk, f\u00e5 og fremmede der,\n105:13 og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,\n105:14 tillot han ikke noget menneske \u00e5 gj\u00f8re vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:\n105:15 R\u00f8r ikke ved mine salvede, og gj\u00f8r ikke mine profeter noget ondt!\n105:16 Og han kalte hunger inn over landet, han br\u00f8t s\u00f8nder hver st\u00f8tte av br\u00f8d*. /\n105:17 Han sendte en mann foran dem, til tr\u00e6l blev Josef solgt.\n105:18 De plaget hans f\u00f8tter med lenker, hans sjel kom i jern*, /\n105:19 inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.\n105:20 Da sendte kongen bud og lot ham l\u00f8s, herskeren over folkeslag gav ham fri.\n105:21 Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,\n105:22 forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og l\u00e6re hans eldste visdom.\n105:23 S\u00e5 kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.\n105:24 Og han* gjorde sitt folk s\u00e5re fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere. /\n105:25 Han vendte deres hjerte til \u00e5 hate hans folk, til \u00e5 g\u00e5 frem med svik mot hans tjenere.\n105:26 Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.\n105:27 De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.\n105:28 Han sendte m\u00f8rke og gjorde det m\u00f8rkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.\n105:29 Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.\n105:30 Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.\n105:31 Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.\n105:32 Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,\n105:33 og han slo ned deres vintr\u00e6r og deres fikentr\u00e6r, og br\u00f8t s\u00f8nder tr\u00e6rne innen deres landemerke.\n105:34 Han talte, og det kom gresshopper og gnagere* uten tall, /\n105:35 og de \u00e5t op hver urt i deres land, og de \u00e5t op frukten p\u00e5 deres mark.\n105:36 Og han slo alt f\u00f8rstef\u00f8dt i deres land, f\u00f8rstegr\u00f8den av all deres kraft.\n105:37 Og han f\u00f8rte dem ut med s\u00f8lv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.\n105:38 Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt p\u00e5 dem.\n105:39 Han bredte ut en sky til dekke og ild til \u00e5 lyse om natten.\n105:40 De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbr\u00f8d.\n105:41 Han \u00e5pnet klippen, og det fl\u00f8t vann; det l\u00f8p gjennem det t\u00f8rre land som en str\u00f8m.\n105:42 For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,\n105:43 og han f\u00f8rte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,\n105:44 og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med m\u00f8ie hadde vunnet, tok de til eie,\n105:45 forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare p\u00e5 hans lover. Halleluja!\n106:1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.\n106:2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?\n106:3 Salige er de som tar vare p\u00e5 det som rett er, den som gj\u00f8r rettferdighet til enhver tid.\n106:4 Kom mig i hu, Herre, efter din n\u00e5de mot ditt folk, se til mig med din frelse,\n106:5 s\u00e5 jeg kan se p\u00e5 dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!\n106:6 Vi har syndet med v\u00e5re fedre, vi har gjort ille, vi har v\u00e6rt ugudelige.\n106:7 V\u00e5re fedre i Egypten aktet ikke p\u00e5 dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange n\u00e5degjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det R\u00f8de Hav.\n106:8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for \u00e5 kunngj\u00f8re sitt velde,\n106:9 og han truet det R\u00f8de Hav, og det blev t\u00f8rt, og han lot dem g\u00e5 gjennem dypene som i en \u00f8rken,\n106:10 og han frelste dem av hans h\u00e5nd som hatet dem, og forl\u00f8ste dem av fiendens h\u00e5nd,\n106:11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke \u00e9n av dem tilbake.\n106:12 Da trodde de p\u00e5 hans ord, de sang hans pris.\n106:13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke p\u00e5 hans r\u00e5d;\n106:14 men de blev grepet av begj\u00e6rlighet i \u00f8rkenen, og de fristet Gud p\u00e5 det \u00f8de sted.\n106:15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte t\u00e6rende sykdom over deres liv.\n106:16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.\n106:17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,\n106:18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.\n106:19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et st\u00f8pt billede,\n106:20 og de byttet sin \u00e6re* mot billedet av en okse, som eter gress. /\n106:21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,\n106:22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det R\u00f8de Hav.\n106:23 Da sa han at han vilde \u00f8delegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans \u00e5syn for \u00e5 avvende hans vrede fra \u00e5 \u00f8delegge dem.\n106:24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,\n106:25 og de knurret i sine telt, de h\u00f8rte ikke p\u00e5 Herrens r\u00f8st.\n106:26 Da opl\u00f8ftet han sin h\u00e5nd og svor at han vilde la dem falle i \u00f8rkenen\n106:27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.\n106:28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og \u00e5t av offere til d\u00f8de*, /\n106:29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage br\u00f8t inn iblandt dem.\n106:30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;\n106:31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.\n106:32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;\n106:33 for de var gjenstridige mot hans* \u00c5nd, og han talte tankel\u00f8st med sine leber. /\n106:34 De \u00f8dela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,\n106:35 men de blandet sig med hedningene og l\u00e6rte deres gjerninger,\n106:36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,\n106:37 og de ofret sine s\u00f8nner og sine d\u00f8tre til maktene*. /\n106:38 og de ut\u00f8ste uskyldig blod, sine s\u00f8nners og sine d\u00f8tres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.\n106:39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.\n106:40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.\n106:41 Og han gav dem i hedningers h\u00e5nd, og de som hatet dem, hersket over dem,\n106:42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres h\u00e5nd.\n106:43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine r\u00e5d, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.\n106:44 Og han s\u00e5 til dem n\u00e5r de var i n\u00f8d, idet han h\u00f8rte deres klagerop.\n106:45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,\n106:46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres \u00e5syn som hadde f\u00f8rt dem i fangenskap.\n106:47 Frels oss, Herre v\u00e5r Gud, og samle oss fra hedningene til \u00e5 love ditt hellige navn, rose oss av \u00e5 kunne prise dig!\n106:48 Lovet v\u00e6re Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!\n107:1 Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.\n107:2 S\u00e5 sie Herrens gjenl\u00f8ste, de som han har gjenl\u00f8st av n\u00f8dens h\u00e5nd,\n107:3 og som han har samlet fra landene, fra \u00f8st og fra vest, fra nord og fra havet.\n107:4 De f\u00f3r vill i \u00f8rkenen, i et uveisomt \u00f8de, de fant ikke en by \u00e5 bo i.\n107:5 De var hungrige og t\u00f8rste, deres sjel vansmektet i dem.\n107:6 Da ropte de til Herren i sin n\u00f8d; av deres trengsler utfridde han dem,\n107:7 og han f\u00f8rte dem p\u00e5 rett vei, s\u00e5 de gikk til en by de kunde bo i.\n107:8 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;\n107:9 for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.\n107:10 De satt i m\u00f8rke og i d\u00f8dsskygge, bundet i elendighet og jern,\n107:11 fordi de hadde v\u00e6rt gjenstridige mot Guds ord og foraktet den H\u00f8iestes r\u00e5d.\n107:12 Derfor b\u00f8ide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.\n107:13 Da ropte de til Herren i sin n\u00f8d; av deres trengsler frelste han dem.\n107:14 Han f\u00f8rte dem ut av m\u00f8rke og d\u00f8dsskygge og rev s\u00f8nder deres b\u00e5nd.\n107:15 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;\n107:16 for han br\u00f8t s\u00f8nder porter av kobber og hugg s\u00f8nder bommer av jern.\n107:17 De var d\u00e5rer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;\n107:18 deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom n\u00e6r til d\u00f8dens porter.\n107:19 Da ropte de til Herren i sin n\u00f8d; av deres trengsler frelste han dem.\n107:20 Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.\n107:21 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;\n107:22 og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.\n107:23 De som f\u00f3r ut p\u00e5 havet i skib, som drev handel p\u00e5 store vann,\n107:24 de s\u00e5 Herrens gjerninger og hans underverker p\u00e5 dypet.\n107:25 Han b\u00f8d og lot det komme en stormvind, og den reiste dets b\u00f8lger.\n107:26 De f\u00f3r op imot himmelen, de f\u00f3r ned i avgrunnene, deres sjel blev motl\u00f8s i ulykken.\n107:27 De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.\n107:28 Da ropte de til Herren i sin n\u00f8d, og av deres trengsler f\u00f8rte han dem ut.\n107:29 Han lot stormen bli til stille, og b\u00f8lgene omkring dem tidde.\n107:30 Og de gledet sig over at de la sig; og han f\u00f8rte dem til den havn de \u00f8nsket.\n107:31 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn\n107:32 og oph\u00f8ie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.\n107:33 Han gjorde elver til en \u00f8rken og vannkilder til et t\u00f8rstig land,\n107:34 et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.\n107:35 Han gjorde en \u00f8rken til en vannrik sj\u00f8 og et t\u00f8rt land til vannkilder*. /\n107:36 Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til \u00e5 bo i.\n107:37 Og de tils\u00e5dde akrer og plantet ving\u00e5rder, og de vant den frukt de bar.\n107:38 Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.\n107:39 S\u00e5 minket de igjen og blev nedb\u00f8iet ved trengsel, ulykke og sorg.\n107:40 Han som ut\u00f8ser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt \u00f8de,\n107:41 han oph\u00f8iet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.\n107:42 De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.\n107:43 Den som er vis, han akte p\u00e5 dette og merke p\u00e5 Herrens n\u00e5degjerninger!\n108:1 En sang, en salme av David.\n108:2 Mitt hjerte er rolig, Gud! Jeg vil synge og lovprise, ja, det skal min \u00e6re*. /\n108:3 V\u00e5kn op, harpe og citar! Jeg vil vekke morgenr\u00f8den.\n108:4 Jeg vil prise dig blandt folkene, Herre, og lovsynge dig blandt folkeslagene.\n108:5 For stor over himmelen er din miskunnhet, og inntil skyene din trofasthet.\n108:6 Vis dig h\u00f8i over himmelen, Gud, og din \u00e6re over all jorden!\n108:7 Forat de du elsker, m\u00e5 bli frelst, s\u00e5 hjelp med din h\u00f8ire h\u00e5nd og b\u00f8nnh\u00f8r oss!\n108:8 Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opm\u00e5le Sukkots dal.\n108:9 Mig h\u00f8rer Gilead til, mig h\u00f8rer Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.\n108:10 Moab er mitt vaskefat, p\u00e5 Edom kaster jeg min sko, over Filisterland jubler jeg.\n108:11 Hvem vil f\u00f8re mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?\n108:12 Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med v\u00e5re h\u00e6rer, Gud?\n108:13 Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!\n108:14 Ved Gud skal vi gj\u00f8re storverk, og han skal trede ned v\u00e5re fiender.\n109:1 Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!\n109:2 For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med l\u00f8gnens tunge.\n109:3 Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten \u00e5rsak.\n109:4 Til l\u00f8nn for min kj\u00e6rlighet stod de mig imot, enda jeg er bare b\u00f8nn.\n109:5 Og de la ondt p\u00e5 mig til l\u00f8nn for godt og hat til l\u00f8nn for min kj\u00e6rlighet.\n109:6 Sett en ugudelig over ham, og la en anklager st\u00e5 ved hans h\u00f8ire h\u00e5nd!\n109:7 N\u00e5r han d\u00f8mmes, da la ham g\u00e5 ut som skyldig, og la hans b\u00f8nn bli til synd!\n109:8 La hans dager bli f\u00e5, la en annen f\u00e5 hans embede!\n109:9 La hans barn bli farl\u00f8se og hans hustru enke,\n109:10 og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem g\u00e5 som tiggere fra sine \u00f8delagte hjem!\n109:11 La \u00e5gerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede r\u00f8ve frukten av hans arbeid!\n109:12 La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farl\u00f8se barn!\n109:13 La hans fremtid bli avsk\u00e5ret, deres navn bli utslettet i det annet \u00e6ttledd!\n109:14 Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!\n109:15 De v\u00e6re alltid for Herrens \u00f8ine, og han utrydde deres minne av jorden,\n109:16 fordi han ikke kom i hu \u00e5 gj\u00f8re barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedr\u00f8vet i hjertet, og vilde drepe ham.\n109:17 Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;\n109:18 han kl\u00e6dde sig i forbannelse som sin kl\u00e6dning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.\n109:19 La den v\u00e6re ham som et kl\u00e6debon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!\n109:20 Dette v\u00e6re mine motstanderes l\u00f8nn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!\n109:21 Og du, Herre, Herre, gj\u00f8r vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, s\u00e5 redde du mig!\n109:22 For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.\n109:23 Som en skygge, n\u00e5r den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.\n109:24 Mine kn\u00e6r vakler av faste, og mitt kj\u00f8d svinner og er uten fedme.\n109:25 Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster p\u00e5 hodet.\n109:26 Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,\n109:27 s\u00e5 de m\u00e5 kjenne at dette er din h\u00e5nd, at du, Herre, har gjort det!\n109:28 De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.\n109:29 Mine motstandere skal kl\u00e6 sig i van\u00e6re og sv\u00f8pe sig i sin skam som i en kappe.\n109:30 Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;\n109:31 for han st\u00e5r ved den fattiges h\u00f8ire h\u00e5nd for \u00e5 frelse ham fra dem som d\u00f8mmer hans sjel.\n110:1 Av David; en salme. Herren sa til min herre: Sett dig ved min h\u00f8ire h\u00e5nd, til jeg f\u00e5r lagt dine fiender til skammel for dine f\u00f8tter!\n110:2 Ditt veldes kongestav skal Herren utstrekke fra Sion! hersk midt iblandt dine fiender!\n110:3 Ditt folk m\u00f8ter villig frem p\u00e5 ditt veldes dag; i hellig prydelse kommer din ungdom til dig, som dugg ut av morgenr\u00f8dens skj\u00f8d.\n110:4 Herren har svoret, og han skal ikke angre det: Du er prest evindelig efter Melkisedeks vis.\n110:5 Herren ved din h\u00f8ire h\u00e5nd knuser konger p\u00e5 sin vredes dag.\n110:6 Han holder dom iblandt hedningene, fyller op med lik, knuser hoder over den vide jord.\n110:7 Av bekken drikker han p\u00e5 veien, derfor l\u00f8fter han h\u00f8it sitt hode.\n111:1 Halleluja! Jeg vil prise Herren av hele mitt hjerte i de opriktiges r\u00e5d og i menigheten.\n111:2 Store er Herrens gjerninger, s\u00f8kt av alle dem som har lyst til dem.\n111:3 H\u00f8ihet og herlighet er hans gjerning, og hans rettferdighet st\u00e5r fast evindelig.\n111:4 Han har s\u00f8rget for at hans undergjerninger ihukommes; Herren er n\u00e5dig og barmhjertig.\n111:5 Han har gitt dem f\u00f8de som frykter ham; han kommer sin pakt i hu evindelig.\n111:6 Han har kunngjort sine gjerningers kraft for sitt folk idet han har gitt dem hedningers arv.\n111:7 Hans henders gjerninger er sannhet og rett, alle hans bud er trofaste;\n111:8 de er grunnfestet for all tid, for evighet, de er gjort i sannhet og rettvishet.\n111:9 Han har sendt sitt folk forl\u00f8sning, han har fastsatt sin pakt for evig tid; hans navn er hellig og forferdelig.\n111:10 \u00c5 frykte Herren er begynnelsen til visdom; god forstand har alle de som gj\u00f8r derefter. Hans pris varer til evig tid.\n112:1 Halleluja! Salig er den mann som frykter Herren, som har sin store lyst i hans bud.\n112:2 Hans avkom skal v\u00e6re mektig p\u00e5 jorden; de opriktiges slekt skal velsignes.\n112:3 Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferdighet st\u00e5r fast evindelig.\n112:4 Det g\u00e5r op et lys i m\u00f8rket for de opriktige, for den som er n\u00e5dig og barmhjertig og rettferdig.\n112:5 Lykkelig er den mann som forbarmer sig og l\u00e5ner ut; han hevder all sin sak i dommen.\n112:6 For han skal ikke rokkes evindelig; den rettferdige skal v\u00e6re i evig minne.\n112:7 Han skal ikke frykte for nogen ond tidende; hans hjerte er fast, det setter sin lit til Herren.\n112:8 Hans hjerte er trygt; han frykter ikke, inntil han ser med lyst p\u00e5 sine fiender.\n112:9 Han har str\u00f8dd ut, han har gitt de fattige; hans rettferdighet st\u00e5r fast evindelig, hans horn skal oph\u00f8ies med \u00e6re.\n112:10 Den ugudelige skal se det og harmes, han skal skj\u00e6re tenner og opt\u00e6res; de ugudeliges attr\u00e5 blir til intet.\n113:1 Halleluja! Lov, I Herrens tjenere, lov Herrens navn!\n113:2 Herrens navn v\u00e6re lovet fra nu av og inntil evig tid!\n113:3 Fra solens opgang til dens nedgang er Herrens navn h\u00f8ilovet.\n113:4 Herren er oph\u00f8iet over alle hedninger, hans \u00e6re er over himmelen.\n113:5 Hvem er som Herren v\u00e5r Gud, han som troner s\u00e5 h\u00f8it,\n113:6 som ser s\u00e5 dypt ned, i himmelen og p\u00e5 jorden,\n113:7 som reiser den ringe av st\u00f8vet, oph\u00f8ier den fattige av skarnet\n113:8 for \u00e5 sette ham hos fyrster, hos sitt folks fyrster,\n113:9 han som lar den ufruktbare hustru bo som glad barnemor! Halleluja!\n114:1 Da Israel drog ut av Egypten, Jakobs hus fra et folk med fremmed tungem\u00e5l,\n114:2 da blev Juda hans* helligdom, Israel hans rike. /\n114:3 Havet s\u00e5 det og flydde, Jordan vendte om og l\u00f8p tilbake.\n114:4 Fjellene hoppet som v\u00e6rer, haugene som unge lam.\n114:5 Hvad har hendt dig, du hav, at du flyr, du Jordan, at du vender om og l\u00f8per tilbake,\n114:6 I fjell, at I hopper som v\u00e6rer, I hauger som unge lam?\n114:7 For Herrens \u00e5syn bev, du jord, for Jakobs Guds \u00e5syn,\n114:8 han som gj\u00f8r klippen til en vannrik sj\u00f8, den h\u00e5rde sten til en vannkilde!\n115:1 Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du \u00e6re for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!\n115:2 Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?\n115:3 V\u00e5r Gud er jo i himmelen; han gj\u00f8r alt det han vil.\n115:4 Deres avguder er s\u00f8lv og gull, et verk av menneskehender.\n115:5 De har munn, men taler ikke; de har \u00f8ine, men ser ikke;\n115:6 de har \u00f8rer, men h\u00f8rer ikke; de har nese, men lukter ikke.\n115:7 Deres hender f\u00f8ler ikke, deres f\u00f8tter g\u00e5r ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.\n115:8 Som de selv er, blir de som gj\u00f8r dem, hver den som setter sin lit til dem.\n115:9 Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.\n115:10 Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.\n115:11 I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.\n115:12 Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,\n115:13 han skal velsigne dem som frykter Herren, de sm\u00e5 med de store.\n115:14 Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!\n115:15 Velsignet v\u00e6re I av Herren, himmelens og jordens skaper!\n115:16 Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.\n115:17 De d\u00f8de lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i d\u00f8dsrikets stillhet;\n115:18 men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!\n116:1 Jeg elsker Herren, for han h\u00f8rer min r\u00f8st, mine inderlige b\u00f8nner.\n116:2 For han har b\u00f8iet sitt \u00f8re til mig, og alle mine dager vil jeg p\u00e5kalle ham.\n116:3 D\u00f8dens rep hadde omspent mig, og d\u00f8dsrikets angster hadde funnet mig; n\u00f8d og sorg fant jeg.\n116:4 Men jeg p\u00e5kalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!\n116:5 Herren er n\u00e5dig og rettferdig, og v\u00e5r Gud er barmhjertig.\n116:6 Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.\n116:7 Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.\n116:8 For du fridde min sjel fra d\u00f8den, mitt \u00f8ie fra gr\u00e5t, min fot fra fall.\n116:9 Jeg skal vandre for Herrens \u00e5syn i de levendes land.\n116:10 Jeg trodde, for jeg talte; jeg var s\u00e5re plaget.\n116:11 Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en l\u00f8gner.\n116:12 Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?\n116:13 Jeg vil l\u00f8fte frelsens beger og p\u00e5kalle Herrens navn.\n116:14 Jeg vil holde for Herren mine l\u00f8fter, og det for hele hans folks \u00f8ine.\n116:15 Kostelig i Herrens \u00f8ine er hans frommes d\u00f8d.\n116:16 Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes s\u00f8nn; du har l\u00f8st mine b\u00e5nd.\n116:17 Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg p\u00e5kalle.\n116:18 Jeg vil holde for Herren mine l\u00f8fter, og det for hele hans folks \u00f8ine,\n116:19 i forg\u00e5rdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!\n117:1 Lov Herren, alle hedninger, pris ham, alle folk!\n117:2 For hans miskunnhet er mektig over oss, og Herrens trofasthet varer til evig tid. Halleluja!\n118:1 Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig!\n118:2 Israel sie: Hans miskunnhet varer evindelig!\n118:3 Arons hus sie: Hans miskunnhet varer evindelig!\n118:4 De som frykter Herren, sie: Hans miskunnhet varer evindelig!\n118:5 Ut av trengselen kalte jeg p\u00e5 Herren; Herren svarte mig og f\u00f8rte mig ut i fritt rum.\n118:6 Herren er med mig, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske gj\u00f8re mig?\n118:7 Herren er med mig, den som hjelper mig, og jeg skal se med lyst p\u00e5 dem som hater mig.\n118:8 Det er bedre \u00e5 sette sin lit til Herren enn \u00e5 stole p\u00e5 mennesker.\n118:9 Det er bedre \u00e5 ta sin tilflukt til Herren enn \u00e5 stole p\u00e5 fyrster.\n118:10 Alle hedninger omringer mig; i Herrens navn skal jeg hugge dem ned.\n118:11 De omgir mig, ja, de omringer mig; i Herrens navn skal jeg hugge dem ned.\n118:12 De omgir mig som bier, de slukner som ild i tornebusker; i Herrens navn skal jeg hugge dem ned.\n118:13 H\u00e5rdt st\u00f8tte du* mig forat jeg skulde falle; men Herren hjalp mig. /\n118:14 Herren er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.\n118:15 Det h\u00f8res fryderop om frelse i de rettferdiges telt; Herrens h\u00f8ire h\u00e5nd gj\u00f8r storverk.\n118:16 Herrens h\u00f8ire h\u00e5nd oph\u00f8ier, Herrens h\u00f8ire h\u00e5nd gj\u00f8r storverk.\n118:17 Jeg skal ikke d\u00f8, men leve og fortelle Herrens gjerninger.\n118:18 H\u00e5rdt tuktet Herren mig, men til d\u00f8den overgav han mig ikke.\n118:19 Lukk op rettferdighets porter for mig! Jeg vil g\u00e5 inn gjennem dem, jeg vil prise Herren.\n118:20 Dette er Herrens port; de rettferdige skal g\u00e5 inn gjennem den.\n118:21 Jeg vil prise dig fordi du svarte mig og blev mig til frelse.\n118:22 Den sten som bygningsmennene forkastet, er blitt hovedhj\u00f8rnesten.\n118:23 Av Herren er dette gjort, det er underfullt i v\u00e5re \u00f8ine.\n118:24 Dette er dagen som Herren har gjort; la oss fryde oss og glede oss p\u00e5 den!\n118:25 \u00c5 Herre, frels dog! \u00c5 Herre, la det dog lykkes!\n118:26 Velsignet v\u00e6re han som kommer i Herrens navn! Vi velsigner eder fra Herrens hus.\n118:27 Herren er Gud, og han lot det bli lyst for oss. Bind h\u00f8itidsofferet med rep like inn til alterets horn!\n118:28 Du er min Gud, og jeg vil love dig, min Gud, jeg vil oph\u00f8ie dig.\n118:29 Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.\n119:1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.\n119:2 Salige er de som tar vare p\u00e5 hans vidnesbyrd, som s\u00f8ker ham av hele sitt hjerte\n119:3 og ikke gj\u00f8r urett, men vandrer p\u00e5 hans veier.\n119:4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem n\u00f8ie.\n119:5 O, at mine veier m\u00e5tte bli faste, s\u00e5 jeg holder dine forskrifter!\n119:6 Da skal jeg ikke bli til skamme n\u00e5r jeg gir akt p\u00e5 alle dine bud.\n119:7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet n\u00e5r jeg l\u00e6rer din rettferdighets lover \u00e5 kjenne.\n119:8 Dine forskrifter vil jeg holde; du m\u00e5 ikke rent forlate mig!\n119:9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved \u00e5 holde sig efter ditt ord.\n119:10 Av hele mitt hjerte har jeg s\u00f8kt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!\n119:11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.\n119:12 Lovet v\u00e6re du, Herre! L\u00e6r mig dine forskrifter!\n119:13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.\n119:14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.\n119:15 P\u00e5 dine befalinger vil jeg grunde og tenke p\u00e5 dine stier.\n119:16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.\n119:17 Gj\u00f8r vel imot din tjener, s\u00e5 jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.\n119:18 Lat op mine \u00f8ine, s\u00e5 jeg kan skue de underfulle ting i din lov!\n119:19 Jeg er en gjest p\u00e5 jorden; skjul ikke dine bud for mig!\n119:20 Min sjel er knust, s\u00e5 jeg lenges efter dine lover til enhver tid.\n119:21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.\n119:22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare p\u00e5 dine vidnesbyrd.\n119:23 Fyrster har ogs\u00e5 sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder p\u00e5 dine forskrifter.\n119:24 Dine vidnesbyrd er ogs\u00e5 min lyst; de er mine r\u00e5dgivere.\n119:25 Min sjel er nedtrykt i st\u00f8vet; hold mig i live efter ditt ord!\n119:26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; l\u00e6r mig dine forskrifter!\n119:27 La mig forst\u00e5 dine befalingers vei! S\u00e5 vil jeg grunde p\u00e5 dine undergjerninger.\n119:28 Min sjel gr\u00e5ter av sorg; reis mig op efter ditt ord!\n119:29 Vend l\u00f8gnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!\n119:30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.\n119:31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!\n119:32 Dine buds vei vil jeg l\u00f8pe; for du frir mitt hjerte fra angst.\n119:33 L\u00e6r mig, Herre, dine forskrifters vei! S\u00e5 vil jeg ta vare p\u00e5 den inntil enden.\n119:34 L\u00e6r mig! S\u00e5 vil jeg ta vare p\u00e5 din lov og holde den av hele mitt hjerte.\n119:35 Led mig frem p\u00e5 dine buds sti! For i den har jeg min lyst.\n119:36 B\u00f8i mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!\n119:37 Vend mine \u00f8ine bort fra \u00e5 se efter tomhet, hold mig i live p\u00e5 din vei!\n119:38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!\n119:39 Ta bort min van\u00e6re, som jeg frykter for! For dine lover er gode.\n119:40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!\n119:41 La dine n\u00e5degjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!\n119:42 Jeg vil gi den svar som h\u00e5ner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.\n119:43 Ta ikke sannhets ord s\u00e5 rent bort fra min munn! For jeg bier p\u00e5 dine dommer.\n119:44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.\n119:45 La mig vandre i fritt rum! For jeg sp\u00f8r efter dine befalinger.\n119:46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.\n119:47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.\n119:48 Jeg l\u00f8fter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde p\u00e5 dine forskrifter.\n119:49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig h\u00e5p!\n119:50 Det er min tr\u00f8st i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.\n119:51 De overmodige har spottet mig s\u00e5re; fra din lov er jeg ikke avveket.\n119:52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev tr\u00f8stet.\n119:53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.\n119:54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.\n119:55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.\n119:56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare p\u00e5 dine befalinger.\n119:57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.\n119:58 Jeg b\u00f8nnfalt dig av hele mitt hjerte: V\u00e6r mig n\u00e5dig efter ditt ord!\n119:59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine f\u00f8tter til dine vidnesbyrd.\n119:60 Jeg hastet og ventet ikke med \u00e5 holde dine bud.\n119:61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.\n119:62 Midt om natten st\u00e5r jeg op for \u00e5 prise dig for din rettferdighets lover.\n119:63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.\n119:64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; l\u00e6r mig dine forskrifter!\n119:65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.\n119:66 L\u00e6r mig god skj\u00f8nnsomhet og kunnskap! For jeg tror p\u00e5 dine bud.\n119:67 F\u00f8r jeg blev ydmyket, f\u00f3r jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.\n119:68 Du er god og gj\u00f8r godt; l\u00e6r mig dine forskrifter!\n119:69 De overmodige har spunnet l\u00f8gn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.\n119:70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.\n119:71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde l\u00e6re dine forskrifter.\n119:72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og s\u00f8lv.\n119:73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg m\u00e5 l\u00e6re dine bud!\n119:74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter p\u00e5 ditt ord.\n119:75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.\n119:76 La din miskunnhet v\u00e6re mig til tr\u00f8st efter ditt ord til din tjener!\n119:77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.\n119:78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten \u00e5rsak; jeg grunder p\u00e5 dine befalinger.\n119:79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!\n119:80 La mitt hjerte v\u00e6re fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!\n119:81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter p\u00e5 ditt ord.\n119:82 Mine \u00f8ine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: N\u00e5r vil du tr\u00f8ste mig?\n119:83 For jeg er som en skinnsekk i r\u00f8k*; dine forskrifter glemmer jeg ikke. /\n119:84 Hvor mange er vel din tjeners dager? N\u00e5r vil du holde dom over mine forf\u00f8lgere?\n119:85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.\n119:86 Alle dine bud er trofasthet; uten \u00e5rsak forf\u00f8lger de mig; hjelp mig!\n119:87 P\u00e5 lite n\u00e6r har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.\n119:88 Hold mig i live efter din miskunnhet! S\u00e5 vil jeg ta vare p\u00e5 din munns vidnesbyrd.\n119:89 Til evig tid, Herre, st\u00e5r ditt ord fast i himmelen.\n119:90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.\n119:91 Til \u00e5 utf\u00f8re dine dommer st\u00e5r de* der enn idag; for alle ting er dine tjenere. /\n119:92 Dersom din lov ikke hadde v\u00e6rt min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.\n119:93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.\n119:94 Din er jeg, frels mig! For jeg har s\u00f8kt dine befalinger.\n119:95 De ugudelige har bidd p\u00e5 mig for \u00e5 \u00f8delegge mig; jeg gir akt p\u00e5 dine vidnesbyrd.\n119:96 P\u00e5 all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig s\u00e5re vidt.\n119:97 Hvor jeg har din lov kj\u00e6r! Hele dagen grunder jeg p\u00e5 den.\n119:98 Dine bud gj\u00f8r mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.\n119:99 Jeg er blitt klokere enn alle mine l\u00e6rere; for jeg grunder p\u00e5 dine vidnesbyrd.\n119:100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare p\u00e5 dine befalinger.\n119:101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine f\u00f8tter borte forat jeg kunde holde ditt ord.\n119:102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har l\u00e6rt mig.\n119:103 Hvor dine ord er s\u00f8te for min gane, mere enn honning for min munn!\n119:104 Av dine befalinger f\u00e5r jeg forstand; derfor hater jeg all l\u00f8gnens sti.\n119:105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.\n119:106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, \u00e5 ta vare p\u00e5 din rettferdighets lover.\n119:107 Jeg er s\u00e5re nedb\u00f8iet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!\n119:108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og l\u00e6r mig dine lover!\n119:109 Jeg g\u00e5r alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.\n119:110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.\n119:111 Jeg har f\u00e5tt dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.\n119:112 Jeg har b\u00f8iet mitt hjerte til \u00e5 gj\u00f8re efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.\n119:113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.\n119:114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter p\u00e5 ditt ord.\n119:115 Vik fra mig, I som gj\u00f8r ondt, forat jeg m\u00e5 holde min Guds bud!\n119:116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt h\u00e5p!\n119:117 St\u00f8tt mig, s\u00e5 jeg m\u00e5 bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst p\u00e5 dine forskrifter.\n119:118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.\n119:119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige p\u00e5 jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.\n119:120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.\n119:121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.\n119:122 G\u00e5 i borgen for din tjener, forat det kan g\u00e5 ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!\n119:123 Mine \u00f8ine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.\n119:124 Gj\u00f8r med din tjener efter din miskunnhet, og l\u00e6r mig dine forskrifter!\n119:125 Jeg er din tjener; l\u00e6r mig, s\u00e5 jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!\n119:126 Det er tid for Herren \u00e5 gripe inn; de har brutt din lov.\n119:127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.\n119:128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for \u00e5 v\u00e6re rette; jeg hater all l\u00f8gnens sti.\n119:129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare p\u00e5 dem.\n119:130 Dine ords \u00e5penbaring oplyser, den gj\u00f8r enfoldige forstandige.\n119:131 Jeg \u00e5pnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.\n119:132 Vend dig til mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!\n119:133 Gj\u00f8r mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!\n119:134 Forl\u00f8s mig fra menneskers vold! S\u00e5 vil jeg holde dine befalinger.\n119:135 La ditt \u00e5syn lyse for din tjener, og l\u00e6r mig dine forskrifter!\n119:136 Mine \u00f8ine flyter bort i vannstr\u00f8mmer over dem som ikke holder din lov.\n119:137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.\n119:138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.\n119:139 Min nidkj\u00e6rhet har fort\u00e6rt mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.\n119:140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.\n119:141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.\n119:142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.\n119:143 N\u00f8d og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.\n119:144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; l\u00e6r mig, forat jeg kan leve!\n119:145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare p\u00e5 dine forskrifter.\n119:146 Jeg roper til dig, frels mig! S\u00e5 vil jeg holde dine vidnesbyrd.\n119:147 Jeg var \u00e5rle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet p\u00e5 dine ord.\n119:148 Mine \u00f8ine var oppe f\u00f8r nattevaktene, forat jeg kunde grunde p\u00e5 ditt ord.\n119:149 H\u00f8r min r\u00f8st efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!\n119:150 De er kommet n\u00e6r som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.\n119:151 Du er n\u00e6r, Herre, og alle dine bud er sannhet.\n119:152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.\n119:153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.\n119:154 F\u00f8r min sak og forl\u00f8s mig, hold mig i live efter ditt ord!\n119:155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de s\u00f8ker ikke dine forskrifter.\n119:156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!\n119:157 Mange er mine forf\u00f8lgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.\n119:158 Jeg s\u00e5 de trol\u00f8se og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.\n119:159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!\n119:160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid st\u00e5r all din rettferdighets lov fast.\n119:161 Fyrster forfulgte mig uten \u00e5rsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.\n119:162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.\n119:163 L\u00f8gn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.\n119:164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.\n119:165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anst\u00f8t for dem.\n119:166 Jeg har ventet p\u00e5 din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.\n119:167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem s\u00e5re.\n119:168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt \u00e5syn.\n119:169 La mitt klagerop komme n\u00e6r for ditt \u00e5syn, Herre! L\u00e6r mig efter ditt ord!\n119:170 La min inderlige b\u00f8nn komme for ditt \u00e5syn! Frels mig efter ditt ord!\n119:171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du l\u00e6rer mig dine forskrifter.\n119:172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.\n119:173 La din h\u00e5nd v\u00e6re mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.\n119:174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.\n119:175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!\n119:176 Jeg har faret vill; ops\u00f8k din tjener som et tapt f\u00e5r! for jeg har ikke glemt dine bud.\n120:1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min n\u00f8d, og han svarte mig.\n120:2 Herre, fri min sjel fra en l\u00f8gnaktig lebe, fra en falsk tunge!\n120:3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?\n120:4 Voldsmannens skarpe piler og gl\u00f8r av gyvelbusken*. /\n120:5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! /\n120:6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.\n120:7 Jeg er bare fred, men n\u00e5r jeg taler, er de ferdige til krig.\n121:1 En sang ved festreisene. Jeg l\u00f8fter mine \u00f8ine op til fjellene; hvor skal min hjelp komme fra?\n121:2 Min hjelp kommer fra Herren, himmelens og jordens skaper.\n121:3 Han skal ingenlunde la din fot vakle, din vokter skal ingenlunde slumre.\n121:4 Se, han slumrer ikke og sover ikke, Israels vokter.\n121:5 Herren er din vokter, Herren er din skygge ved din h\u00f8ire h\u00e5nd.\n121:6 Solen skal ikke stikke dig om dagen, ei heller m\u00e5nen om natten.\n121:7 Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din sjel.\n121:8 Herren skal bevare din utgang og din inngang fra nu av og inntil evig tid.\n122:1 En sang ved festreisene; av David. Jeg gleder mig ved dem som sier til mig: Vi vil g\u00e5 til Herrens hus.\n122:2 V\u00e5re f\u00f8tter st\u00e5r i dine porter, Jerusalem!\n122:3 Jerusalem, du velbyggede, lik en by som er tett sammenf\u00f8iet,\n122:4 hvor stammene drar op, Herrens stammer, efter en lov for Israel, for \u00e5 prise Herrens navn!\n122:5 For der er stoler satt til dom, stoler for Davids hus.\n122:6 Bed om fred for Jerusalem! La det g\u00e5 dem vel som elsker dig!\n122:7 Der v\u00e6re fred innen din voll, ro i dine saler!\n122:8 For mine br\u00f8dres og mine venners skyld vil jeg si: Fred v\u00e6re i dig!\n122:9 For Herrens, v\u00e5r Guds huses skyld vil jeg s\u00f8ke ditt beste.\n123:1 En sang ved festreisene. Til dig l\u00f8fter jeg mine \u00f8ine, du som troner i himmelen!\n123:2 Se, likesom tjeneres \u00f8ine f\u00f8lger deres herrers h\u00e5nd, likesom en tjenestepikes \u00f8ine f\u00f8lger hennes frues h\u00e5nd, s\u00e5ledes f\u00f8lger v\u00e5re \u00f8ine Herren v\u00e5r Gud, inntil han blir oss n\u00e5dig.\n123:3 V\u00e6r oss n\u00e5dig, Herre, v\u00e6r oss n\u00e5dig! For vi er rikelig mettet med forakt;\n123:4 rikelig mettet er v\u00e5r sjel blitt med spott fra de trygge, med forakt fra de overmodige.\n124:1 En sang ved festreisene; av David. Hadde ikke Herren v\u00e6rt med oss - s\u00e5 sie Israel -\n124:2 hadde ikke Herren v\u00e6rt med oss da menneskene stod op imot oss,\n124:3 da hadde de slukt oss levende, da deres vrede var optendt imot oss,\n124:4 da hadde vannene overskyllet oss, en str\u00f8m var g\u00e5tt over v\u00e5r sjel,\n124:5 da var de g\u00e5tt over v\u00e5r sjel de stolte vann.\n124:6 Lovet v\u00e6re Herren, som ikke gav oss til rov for deres tenner!\n124:7 V\u00e5r sjel er undsloppet som en fugl av fuglefangernes snare; snaren er s\u00f8nderrevet, og vi er undsloppet.\n124:8 V\u00e5r hjelp er i Herrens navn, han som gjorde himmel og jord.\n125:1 En sang ved festreisene. De som setter sin lit til Herren, er som Sions berg, som ikke rokkes, men st\u00e5r evindelig.\n125:2 Rundt omkring Jerusalem er det fjell, og Herren omhegner sitt folk fra nu av og inntil evig tid.\n125:3 For ugudelighetens kongestav skal ikke hvile p\u00e5 de rettferdiges arvelodd, forat ikke de rettferdige skal utstrekke sine hender efter urettferdighet.\n125:4 Gj\u00f8r godt, Herre, mot de gode, mot dem som er opriktige i sine hjerter!\n125:5 Men dem som b\u00f8ier av til sine krokete veier, skal Herren la fare sammen med dem som gj\u00f8r urett. Fred v\u00e6re over Israel!\n126:1 En sang ved festreisene. Da Herren lot Sions fanger vende tilbake, var vi som dr\u00f8mmende;\n126:2 da fyltes v\u00e5r munn med latter, og v\u00e5r tunge med jubel, da sa de iblandt hedningene: Store ting har Herren gjort imot disse.\n126:3 Store ting har Herren gjort imot oss; vi blev glade.\n126:4 Herre, la v\u00e5re fanger vende tilbake likesom bekker i sydlandet*! /\n126:5 De som s\u00e5r med gr\u00e5t, skal h\u00f8ste fryderop.\n126:6 De g\u00e5r gr\u00e5tende og b\u00e6rer den de str\u00f8r ut; de kommer hjem fryderop og b\u00e6rer sine kornb\u00e5nd.\n127:1 En sang ved festreisene; av Salomo. Dersom Herren ikke bygger huset, arbeider de forgjeves som bygger p\u00e5 det; dersom Herren ikke vokter byen, v\u00e5ker vekteren forgjeves.\n127:2 Det er forgjeves at I st\u00e5r tidlig op, setter eder sent ned, eter m\u00f8isommelighets br\u00f8d; det samme gir han sin venn i s\u00f8vne.\n127:3 Se, barn er Herrens gave, livsfrukt er en l\u00f8nn.\n127:4 Som piler i den veldige kjempes h\u00e5nd, s\u00e5ledes er ungdoms s\u00f8nner.\n127:5 Lykksalig er den mann som har sitt kogger fullt av dem; de blir ikke til skamme n\u00e5r de taler med fiender i porten.\n128:1 En sang ved festreisene. Lykksalig er hver den som frykter Herren, som vandrer p\u00e5 hans veier.\n128:2 Frukten av dine henders arbeid skal du nyte; lykksalig er du, og det g\u00e5r dig vel.\n128:3 Din hustru er som et fruktbart vintre der inne i ditt hus, dine barn som oljekvister rundt om ditt bord.\n128:4 Se, s\u00e5ledes blir den mann velsignet som frykter Herren.\n128:5 Herren skal velsigne dig fra Sion, og du skal skue med lyst Jerusalems lykke alle ditt livs dager.\n128:6 Og du skal se barn av dine barn. Fred v\u00e6re over Israel!\n129:1 En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - s\u00e5 sie Israel -\n129:2 meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke f\u00e5tt overh\u00e5nd over mig.\n129:3 Min rygg har plogmenn pl\u00f8id, de har gjort sine furer lange.\n129:4 Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.\n129:5 De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,\n129:6 de skal bli som gress p\u00e5 takene, som er visnet f\u00f8r det blir rykket op:\n129:7 H\u00f8stmannen fyller ikke sin h\u00e5nd, ei heller den som binder kornb\u00e5nd, sitt fang.\n129:8 Og de som g\u00e5r forbi, sier ikke: Herrens velsignelse v\u00e6re over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!\n130:1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg p\u00e5 dig, Herre!\n130:2 Herre, h\u00f8r min r\u00f8st, la dine \u00f8rer akte p\u00e5 mine inderlige b\u00f8nners r\u00f8st!\n130:3 Dersom du, Herre, vil gjemme p\u00e5 misgjerninger, Herre, hvem kan da bli st\u00e5ende?\n130:4 For hos dig er forlatelsen, forat du m\u00e5 fryktes.\n130:5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter p\u00e5 hans ord.\n130:6 Min sjel venter p\u00e5 Herren mere enn vektere p\u00e5 morgenen, vektere p\u00e5 morgenen.\n130:7 Vent p\u00e5 Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forl\u00f8sning er hos ham,\n130:8 og han skal forl\u00f8se Israel fra alle dets misgjerninger.\n131:1 En sang ved festreisene; av David. Herre! Mitt hjerte er ikke stolt, og mine \u00f8ine er ikke h\u00f8ie, og jeg gir mig ikke av med ting som er mig for store og for underlige.\n131:2 Sannelig, jeg har f\u00e5tt min sjel til \u00e5 v\u00e6re stille og tie likesom et avvent barn hos sin mor; som det avvente barn er min sjel hos mig.\n131:3 Vent p\u00e5 Herren, Israel, fra nu og inntil evig tid!\n132:1 En sang ved festreisene. Herre, gi David l\u00f8nn for hans m\u00f8ie,\n132:2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det l\u00f8fte:\n132:3 Jeg vil ikke g\u00e5 inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op p\u00e5 min sengs leie,\n132:4 jeg vil ikke unne mine \u00f8ine s\u00f8vn, mine \u00f8ielokk slummer,\n132:5 f\u00f8r jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!\n132:6 Se, vi h\u00f8rte om den* i Efrata**, vi fant den i skogsbygden***. / / /\n132:7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans f\u00f8tters skammel.\n132:8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!\n132:9 La dine prester kl\u00e6 sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!\n132:10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes \u00e5syn tilbake!\n132:11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil g\u00e5 fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger p\u00e5 din trone;\n132:12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil l\u00e6re dem, da skal ogs\u00e5 deres barn for all tid sitte p\u00e5 dine trone.\n132:13 For Herren har utk\u00e5ret Sion, han har attr\u00e5dd det til sin bolig:\n132:14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attr\u00e5dd det.\n132:15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med br\u00f8d,\n132:16 og dets prester vil jeg kl\u00e6 med fryd.\n132:17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gj\u00f8re i stand en lampe for min salvede.\n132:18 Hans fiender vil jeg kl\u00e6 i skam, men p\u00e5 ham skal hans krone str\u00e5le.\n133:1 En sang ved festreisene; av David. Se, hvor godt og hvor liflig det er at br\u00f8dre ogs\u00e5 bor sammen!\n133:2 Det er som den gode olje p\u00e5 hodet, som flyter ned p\u00e5 skjegget, Arons skjegg, som flyter ned p\u00e5 s\u00f8mmen av hans kl\u00e6debon,\n133:3 Som Hermons-dugg, som flyter ned p\u00e5 Sions berg; for der har Herren satt velsignelsen, liv til evig tid.\n134:1 En sang ved festreisene. Se, lov Herren, alle i Herrens tjenere, I som st\u00e5r i Herrens hus om nettene!\n134:2 L\u00f8ft eders hender op til helligdommen og lov Herren!\n134:3 Herren velsigne dig fra Sion, han som gjorde himmel og jord!\n135:1 Halleluja! Lov Herrens navn, lov, I Herrens tjenere,\n135:2 I som st\u00e5r i Herrens hus, i forg\u00e5rdene til v\u00e5r Guds hus!\n135:3 Lov Herren! for Herren er god, lovsyng hans navn! for det er liflig.\n135:4 For Herren har utvalgt sig Jakob, Israel til sin eiendom.\n135:5 Jeg vet at Herren er stor, og v\u00e5r Herre st\u00f8rre enn alle guder.\n135:6 Herren gj\u00f8r alt det han vil, i himmelen og p\u00e5 jorden, i havene og alle dyp,\n135:7 han som lar regnskyer stige op fra jordens ende, gj\u00f8r lyn til regn, f\u00f8rer vind ut av sine forr\u00e5dshus,\n135:8 han som slo de f\u00f8rstef\u00f8dte i Egypten, b\u00e5de mennesker og fe.\n135:9 som sendte tegn og under midt i dig, Egypten, mot Farao og mot alle hans tjenere,\n135:10 han som slo mange hedningefolk og drepte mektige konger,\n135:11 Sihon, amorittenes konge, og Og, Basans konge, og alle Kana'ans kongeriker,\n135:12 og gav deres land til arv, gav Israel, sitt folk, det til arv.\n135:13 Herre, ditt navn blir til evig tid, Herre, ditt minne fra slekt til slekt.\n135:14 For Herren skal d\u00f8mme sitt folk, og han skal miskunne sig over sine tjenere.\n135:15 Hedningenes avguder er s\u00f8lv og gull, et verk av menneskers hender.\n135:16 De har munn, men taler ikke; de har \u00f8ine, men ser ikke;\n135:17 de har \u00f8rer, men h\u00f8rer ikke, og det er ikke nogen \u00e5nde i deres munn.\n135:18 Som de selv er, blir de som gj\u00f8r dem, hver den som setter sin lit til dem.\n135:19 Israels hus, lov Herren! Arons hus, lov Herren!\n135:20 Levis hus, lov Herren! I som frykter Herren, lov Herren!\n135:21 Lovet v\u00e6re Herren fra Sion, han som bor i Jerusalem! Halleluja!\n136:1 Pris Herren! for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.\n136:2 Pris gudenes Gud! for hans miskunnhet varer evindelig.\n136:3 Pris herrenes Herre! for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:4 ham som alene gj\u00f8r store undergjerninger, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:5 ham som gjorde himmelen med forstand, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:6 ham som strakte jorden over vannene, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:7 ham som gjorde de store lys, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:8 solen til \u00e5 r\u00e5de om dagen, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:9 m\u00e5nen og stjernene til \u00e5 r\u00e5de om natten, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:10 ham som slo egypterne i deres f\u00f8rstef\u00f8dte, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:11 og f\u00f8rte Israel ut fra dem, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:12 med sterk h\u00e5nd og med utrakt arm, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:13 ham som skar det R\u00f8de Hav i stykker, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:14 og lot Israel g\u00e5 midt gjennem det, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:15 Og kastet Farao og hans h\u00e6r i det R\u00f8de Hav, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:16 ham som f\u00f8rte sitt folk gjennem \u00f8rkenen, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:17 ham som slo store konger, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:18 og drepte herlige konger, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:19 Sihon, amorittenes konge, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:20 og Og, Basans konge, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:21 og gav deres land til arv, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:22 gav Israel, sin tjener, det til arv, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:23 ham som kom oss i hu i v\u00e5r fornedrelse, for hans miskunnhet varer evindelig,\n136:24 og rev oss ut av v\u00e5re fienders vold, for hans miskunnhet varer evindelig;\n136:25 ham som gir alt kj\u00f8d f\u00f8de, for hans miskunnhet varer evindelig.\n136:26 Pris himmelens Gud, for hans miskunnhet varer evindelig!\n137:1 Ved Babylons elver, der satt vi og gr\u00e5t n\u00e5r vi kom Sion i hu.\n137:2 P\u00e5 vidjene der hengte vi v\u00e5re harper;\n137:3 for der krevde v\u00e5re fangevoktere sanger av oss, v\u00e5re plagere at vi skulde v\u00e6re glade: Syng for oss av Sions sanger!\n137:4 Hvorledes skulde vi synge Herrens sang p\u00e5 fremmed jord?\n137:5 Glemmer jeg dig, Jerusalem, da glemme mig* min h\u00f8ire h\u00e5nd! /\n137:6 Min tunge henge fast ved min gane om jeg ikke kommer dig i hu, om jeg ikke setter Jerusalem over min h\u00f8ieste glede!\n137:7 Kom Jerusalems dag i hu, Herre, s\u00e5 du straffer Edoms barn, dem som sa: Riv ned, riv ned, like til grunnen i den!\n137:8 Babels datter, du \u00f8delagte! Lykksalig er den som gir dig gjengjeld for den gjerning du gjorde mot oss.\n137:9 Lykksalig er den som griper og knuser dine spede barn imot klippen.\n138:1 Av David. Jeg vil prise dig av hele mitt hjerte, for gudenes* \u00f8ine vil jeg lovsynge dig. /\n138:2 Jeg vil kaste mig ned foran ditt hellige tempel, og jeg vil prise ditt navn for din miskunnhets og din trofasthets skyld; for du har gjort ditt ord herlig, mere enn alt ditt navn.\n138:3 Den dag jeg ropte, svarte du mig; du gjorde mig frimodig, i min sjel kom det styrke.\n138:4 Herre! Alle jordens konger skal prise dig n\u00e5r de f\u00e5r h\u00f8re din munns ord.\n138:5 Og de skal synge om Herrens veier; for Herrens \u00e6re er stor,\n138:6 for Herren er oph\u00f8iet, og han ser til den ringe, og den stolte kjenner han langt fra.\n138:7 Om jeg vandrer midt i trengsel, holder du mig i live; mot mine fienders vrede rekker du ut din h\u00e5nd, og du frelser mig ved din h\u00f8ire h\u00e5nd.\n138:8 Herren vil fullf\u00f8re sin gjerning for mig. Herre, din miskunnhet varer evindelig; opgi ikke dine henders gjerninger!\n139:1 Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.\n139:2 Enten jeg sitter, eller jeg st\u00e5r op, da vet du det; du forst\u00e5r min tanke langt fra.\n139:3 Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.\n139:4 For det er ikke et ord p\u00e5 min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.\n139:5 Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din h\u00e5nd p\u00e5 mig.\n139:6 \u00c5 forst\u00e5 dette er mig for underlig, det er for h\u00f8it, jeg makter det ikke.\n139:7 Hvor skal jeg g\u00e5 fra din \u00c5nd, og hvor skal jeg fly fra ditt \u00e5syn?\n139:8 Farer jeg op til himmelen s\u00e5 er du der, og vil jeg rede mitt leie i d\u00f8dsriket, se, da er du der.\n139:9 Tar jeg morgenr\u00f8dens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,\n139:10 s\u00e5 f\u00f8rer ogs\u00e5 der din h\u00e5nd mig, og din h\u00f8ire h\u00e5nd holder mig fast.\n139:11 Og sier jeg: M\u00f8rket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -\n139:12 s\u00e5 gj\u00f8r heller ikke m\u00f8rket det for m\u00f8rkt for dig, og natten lyser som dagen, m\u00f8rket er som lyset.\n139:13 For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.\n139:14 Jeg priser dig fordi jeg er virket p\u00e5 forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det s\u00e5re vel.\n139:15 Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i l\u00f8nndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp*. /\n139:16 Da jeg bare var foster, s\u00e5 dine \u00f8ine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.\n139:17 Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!\n139:18 Vil jeg telle dem, s\u00e5 er de flere enn sand; jeg v\u00e5kner op, og jeg er ennu hos dig.\n139:19 Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodt\u00f8rstige menn, vik fra mig -\n139:20 de som nevner ditt navn til \u00e5 fremme onde r\u00e5d, som bruker det til l\u00f8gn, dine fiender!\n139:21 Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?\n139:22 Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.\n139:23 Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Pr\u00f8v mig og kjenn mine mangeh\u00e5nde tanker,\n139:24 og se om jeg er p\u00e5 fortapelsens vei, og led mig p\u00e5 evighetens vei!\n140:1 Til sangmesteren; en salme av David.\n140:2 Herre, fri mig ut fra onde mennesker, vokt mig for voldsmenn,\n140:3 som tenker ondt ut i hjertet, som hver dag samler sig til krig!\n140:4 De skjerper sin tunge som en slange, ormegift er under deres leber. Sela.\n140:5 Bevar mig, Herre, for ugudeliges hender, vokt mig for voldsmenn, som tenker p\u00e5 \u00e5 f\u00e5 mine f\u00f8tter til fall!\n140:6 Overmodige har lagt skjulte feller og rep for mig, de har utspent garn ved siden av veien, de har satt snarer for mig. Sela.\n140:7 Jeg sier til Herren: Du er min Gud; vend \u00f8ret, Herre, til mine inderlige b\u00f8nners r\u00f8st!\n140:8 Herren, Israels Gud, er min frelses styrke; du dekker mitt hode p\u00e5 rustningens dag.\n140:9 Herre, gi ikke den ugudelige hvad han attr\u00e5r, la ikke hans onde r\u00e5d f\u00e5 fremgang! De vilde da oph\u00f8ie sig. Sela.\n140:10 Over deres hoder som omgir mig, skal den ulykke komme som deres leber volder.\n140:11 Der skal rystes gl\u00f8r ut over dem; i ilden skal han styrte dem, i dype vann, s\u00e5 de ikke skal reise sig.\n140:12 En munnk\u00e5t mann skal ikke bli st\u00e5ende i landet; den mann som gj\u00f8r ugudelig vold, ham skal han jage med slag p\u00e5 slag.\n140:13 Jeg vet at Herren gir den elendige rett, de fattige rettferdighet.\n140:14 Ja, de rettferdige skal prise ditt navn, de opriktige skal bo for ditt \u00e5syn.\n141:1 En salme av David. Herre, jeg kaller p\u00e5 dig, skynd dig til mig! Vend \u00f8ret til min r\u00f8st, nu jeg roper til dig!\n141:2 La min b\u00f8nn gjelde som r\u00f8koffer for ditt \u00e5syn, mine henders opl\u00f8ftelse som et aften-matoffer!\n141:3 Herre, sett vakt for min munn, vokt mine lebers d\u00f8r!\n141:4 B\u00f8i ikke mitt hjerte til noget ondt, til \u00e5 gj\u00f8re ugudelighets-gjerninger sammen med menn som gj\u00f8r urett, og la mig ikke ete av deres fine retter!\n141:5 La en rettferdig sl\u00e5 mig i kj\u00e6rlighet og tukte mig! For s\u00e5dan hodeolje vegre mitt hode sig ikke! Varer det enn ved, s\u00e5 setter jeg min b\u00f8nn imot deres ondskap.\n141:6 Deres dommere blir nedstyrtet og gitt klippen i vold, og selv forst\u00e5r de at mine ord var liflige.\n141:7 Som n\u00e5r en pl\u00f8ier og kl\u00f8ver jorden, s\u00e5ledes ligger v\u00e5re ben spredt ved d\u00f8dsrikets port.\n141:8 For til dig, Herre, Herre, ser mine \u00f8ine, til dig tar jeg min tilflukt; ut\u00f8s ikke min sjel!\n141:9 Bevar mig for fellen som de har stilt op for mig, og for deres snarer som gj\u00f8r urett!\n141:10 La de ugudelige falle i sine egne garn, mens jeg g\u00e5r uskadd forbi!\n142:1 En l\u00e6resalme av David, da han var i hulen, en b\u00f8nn.\n142:2 Med min r\u00f8st roper jeg til Herren, med min r\u00f8st beder jeg inderlig til Herren.\n142:3 Jeg ut\u00f8ser min sorg for hans \u00e5syn, jeg gir min n\u00f8d til kjenne for hans \u00e5syn.\n142:4 N\u00e5r min \u00e5nd vansmekter i mig, kjenner dog du min sti; p\u00e5 den vei jeg skal vandre, har de lagt skjulte snarer for mig.\n142:5 Sku til min h\u00f8ire side og se! Det er ikke nogen som kjennes ved mig; all tilflukt er borte for mig, det er ikke nogen som sp\u00f8r efter min sjel.\n142:6 Jeg roper til dig, Herre! Jeg sier: Du er min tilflukt, min del i de levendes land.\n142:7 Gi akt p\u00e5 mitt klagerop, for jeg er blitt s\u00e5re elendig! Fri mig fra mine forf\u00f8lgere, for de er mig for sterke!\n142:8 F\u00f8r min sjel ut av fengslet, s\u00e5 jeg kan love ditt navn! De rettferdige skal samle sig omkring mig, n\u00e5r du gj\u00f8r vel imot mig.\n143:1 En salme av David. Herre, h\u00f8r min b\u00f8nn, vend \u00f8ret til mine inderlige b\u00f8nner, svar mig i din trofasthet, i din rettferdighet,\n143:2 og g\u00e5 ikke i rette med din tjener! For ingen som lever, er rettferdig for ditt \u00e5syn.\n143:3 For fienden har forfulgt min sjel, han har knust mitt liv til jorden, han har satt mig p\u00e5 m\u00f8rke steder som de evig d\u00f8de.\n143:4 Og min \u00e5nd er vansmektet i mig, mitt hjerte er forferdet inneni mig.\n143:5 Jeg kommer fordums dager i hu, jeg tenker p\u00e5 alt ditt verk, jeg grunder p\u00e5 dine henders gjerning.\n143:6 Jeg utbreder mine hender til dig, min sjel lenges efter dig som et vansmektende land. Sela.\n143:7 Skynd dig \u00e5 svare mig, Herre! Min \u00e5nd fort\u00e6res; skjul ikke ditt \u00e5syn for mig, s\u00e5 jeg blir lik dem som farer ned i graven!\n143:8 La mig \u00e5rle h\u00f8re din miskunnhet, for til dig setter jeg min lit! Kunngj\u00f8r mig den vei jeg skal vandre, for til dig opl\u00f8fter jeg min sjel!\n143:9 Fri mig fra mine fiender, Herre! Hos dig s\u00f8ker jeg ly.\n143:10 L\u00e6r mig \u00e5 gj\u00f8re din vilje, for du er min Gud! Din gode \u00c5nd lede mig p\u00e5 jevnt land!\n143:11 For ditt navns skyld, Herre, vil du holde mig i live; i din rettferdighet vil du f\u00f8re min sjel ut av trengsel,\n143:12 og i din miskunnhet vil du utrydde mine fiender og \u00f8delegge alle dem som trenger min sjel; for jeg er din tjener.\n144:1 Av David. Lovet v\u00e6re Herren, min klippe, han som opl\u00e6rer mine hender til strid, mine fingrer til krig,\n144:2 min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.\n144:3 Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter p\u00e5 ham!\n144:4 Et menneske er lik et \u00e5ndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.\n144:5 Herre, b\u00f8i din himmel og far ned, r\u00f8r ved fjellene s\u00e5 de ryker!\n144:6 La lynet lyne og spred dem*, send dine piler og skrem dem! /\n144:7 Rekk ut dine hender fra det h\u00f8ie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes h\u00e5nd,\n144:8 de hvis munn taler svik, og hvis h\u00f8ire h\u00e5nd er en l\u00f8gnens h\u00e5nd.\n144:9 Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,\n144:10 du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.\n144:11 Frels mig og fri mig fra fremmedes h\u00e5nd, de hvis munn taler svik, og hvis h\u00f8ire h\u00e5nd er en l\u00f8gnens h\u00e5nd,\n144:12 forat v\u00e5re s\u00f8nner m\u00e5 v\u00e6re som planter, h\u00f8it vokset i sin ungdom, v\u00e5re d\u00f8tre som hj\u00f8rnestolper, hugget som til et slott,\n144:13 forat v\u00e5re forr\u00e5dshus m\u00e5 v\u00e6re fulle og gi av alle slag, at v\u00e5rt sm\u00e5fe m\u00e5 \u00f8ke sig i tusentall, ja i titusentall p\u00e5 v\u00e5re gater,\n144:14 at v\u00e5re kuer m\u00e5 ha kalv, at det ingen skade m\u00e5 v\u00e6re og intet tap og intet klageskrik p\u00e5 v\u00e5re gater.\n144:15 Salig er det folk som det g\u00e5r s\u00e5ledes; salig er det folk hvis Gud Herren er.\n145:1 En lovsang av David. Jeg vil oph\u00f8ie dig, min Gud, du som er kongen, og jeg vil love ditt navn evindelig og alltid.\n145:2 Hver dag vil jeg love dig, og jeg vil prise ditt navn evindelig og alltid.\n145:3 Herren er stor og h\u00f8ilovet, og hans storhet er uransakelig.\n145:4 En slekt skal lovprise for den annen dine gjerninger, og dine veldige gjerninger skal de forkynne.\n145:5 P\u00e5 din majestets herlighet og \u00e6re og p\u00e5 dine undergjerninger vil jeg grunde.\n145:6 Og om dine sterke og forferdelige gjerninger skal de tale, og dine store gjerninger vil jeg fortelle.\n145:7 Minneord om din store godhet skal de la str\u00f8mme ut og synge med fryd om din rettferdighet.\n145:8 Herren er n\u00e5dig og barmhjertig, langmodig og stor i miskunnhet.\n145:9 Herren er god imot alle, og hans barmhjertighet er over alle hans gjerninger.\n145:10 Alle dine gjerninger skal prise dig, Herre, og dine fromme skal love dig.\n145:11 Om ditt rikes herlighet skal de tale og fortelle om ditt velde,\n145:12 for \u00e5 kunngj\u00f8re for menneskenes barn dine veldige gjerninger og ditt rikes herlighet og \u00e6re.\n145:13 Ditt rike er et rike for alle evigheter, og ditt herred\u00f8mme varer gjennem alle slekter.\n145:14 Herren st\u00f8tter alle dem som faller, og opreiser alle nedb\u00f8iede.\n145:15 Alles \u00f8ine vokter p\u00e5 dig, og du gir dem deres f\u00f8de i sin tid.\n145:16 Du oplater din h\u00e5nd og metter alt levende med velbehag*. /\n145:17 Herren er rettferdig i alle sine veier og miskunnelig i alle sine gjerninger.\n145:18 Herren er n\u00e6r hos alle dem som kaller p\u00e5 ham, hos alle som kaller p\u00e5 ham i sannhet.\n145:19 Han gj\u00f8r efter deres velbehag som frykter ham, og han h\u00f8rer deres rop og frelser dem.\n145:20 Herren bevarer alle dem som elsker ham; men alle de ugudelige \u00f8delegger han.\n145:21 Min munn skal uttale Herrens pris, og alt kj\u00f8d skal love hans hellige navn evindelig og alltid.\n146:1 Halleluja! Min sjel, lov Herren!\n146:2 Jeg vil love Herren s\u00e5 lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud s\u00e5 lenge jeg er til.\n146:3 Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!\n146:4 Farer hans \u00e5nd ut, s\u00e5 vender han tilbake til sin jord; p\u00e5 den samme dag er det forbi med hans tankes r\u00e5d.\n146:5 Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis h\u00e5p st\u00e5r til Herren, hans Gud,\n146:6 som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,\n146:7 som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige br\u00f8d. Herren l\u00f8ser de bundne,\n146:8 Herren \u00e5pner de blindes \u00f8ine, Herren opreiser de nedb\u00f8iede, Herren elsker de rettferdige,\n146:9 Herren bevarer de fremmede; farl\u00f8se og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gj\u00f8r han kroket.\n146:10 Herren skal v\u00e6re konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!\n147:1 Lov Herren! For det er godt \u00e5 lovsynge v\u00e5r Gud, det er liflig, lovsang s\u00f8mmer sig.\n147:2 Herren bygger Jerusalem, de bortdrevne av Israel samler han.\n147:3 Han helbreder dem som har et s\u00f8nderknust hjerte, og forbinder deres smertefulle s\u00e5r.\n147:4 Han fastsetter stjernenes tall, han gir dem alle navn.\n147:5 V\u00e5r Herre er stor og rik p\u00e5 kraft; p\u00e5 hans forstand er det intet m\u00e5l.\n147:6 Herren holder de saktmodige oppe, b\u00f8ier de ugudelige ned til jorden.\n147:7 Svar Herren med takksigelse, lovsyng v\u00e5r Gud til citar,\n147:8 ham som dekker himmelen med skyer, som lager regn for jorden, som lar gress spire frem p\u00e5 fjellene!\n147:9 Han gir feet dets f\u00f8de, ravneungene som roper.\n147:10 Han har ikke lyst til hestens styrke, han har ikke behag i mannens ben.\n147:11 Herren har behag i dem som frykter ham, som venter p\u00e5 hans miskunnhet.\n147:12 Pris Herren, Jerusalem, lov din Gud, Sion!\n147:13 For han har gjort dine portstenger faste, han har velsignet dine barn i dig.\n147:14 Han er den som gir dine grenser fred, metter dig med den beste hvete.\n147:15 Han er den som sender sin tale til jorden; s\u00e5re hastig l\u00f8per hans ord.\n147:16 Han er den som gir sne som ull, str\u00f8r ut rim som aske.\n147:17 Han kaster sin is ut som sm\u00e5stykker; hvem kan st\u00e5 for hans kulde?\n147:18 Han sender sitt ord og smelter dem; han lar sin vind bl\u00e5se, da rinner vannene.\n147:19 Han kunngjorde Jakob sitt ord, Israel sine bud og sine lover;\n147:20 s\u00e5 har han ikke gjort mot noget hedningefolk, og lover* kjenner de ikke. Halleluja! /\n148:1 Halleluja! Lov Herren fra himmelen, lov ham i det h\u00f8ie!\n148:2 Lov ham, alle hans engler, lov ham, all hans h\u00e6r!\n148:3 Lov ham, sol og m\u00e5ne, lov ham, alle I lysende stjerner!\n148:4 Lov ham, I himlenes himler og I vann som er ovenover himlene!\n148:5 De skal love Herrens navn; for han b\u00f8d, og de blev skapt,\n148:6 og han satte dem p\u00e5 deres sted for all tid, for evig; han gav en lov som ingen av dem overskrider.\n148:7 Lov Herren fra jorden, I store sj\u00f8dyr og alle vanndyp,\n148:8 ild og hagl, sne og damp, stormvind, som setter hans ord i verk,\n148:9 I fjell og alle hauger, frukttr\u00e6r og alle sedrer,\n148:10 I ville dyr og alt fe, krypdyr og vingede fugler,\n148:11 I jordens konger og alle folk, fyrster og alle jordens dommere,\n148:12 unge menn og jomfruer, gamle sammen med unge!\n148:13 De skal love Herrens navn; for hans navn alene er oph\u00f8iet, hans herlighet er over jorden og himmelen,\n148:14 og han har oph\u00f8iet et horn for sitt folk til en lovsang for alle sine fromme, for Israels barn, det folk som er ham n\u00e6r. Halleluja!\n149:1 Halleluja! Syng Herren en ny sang, hans pris i de frommes forsamling!\n149:2 Israel glede sig i sin skaper, Sions barn fryde sig i sin konge!\n149:3 De skal love hans navn med dans, lovsynge ham til pauke og citar.\n149:4 For Herren har behag i sitt folk, han pryder de saktmodige med frelse.\n149:5 De fromme skal fryde sig i herlighet, de skal juble p\u00e5 sitt leie.\n149:6 Lovsang for Gud er i deres munn og et tveegget sverd i deres h\u00e5nd,\n149:7 for \u00e5 fullbyrde hevn over hedningene, straff over folkene,\n149:8 for \u00e5 binde deres konger med lenker og deres fornemme menn med jernb\u00e5nd,\n149:9 for \u00e5 fullbyrde foreskreven straffedom over dem. Dette er en \u00e6re for alle hans fromme. Halleluja!\n150:1 Halleluja! Lov Gud i hans helligdom, lov ham i hans mektige hvelving!\n150:2 Lov ham for hans veldige gjerninger, lov ham efter hans storhets fylde!\n150:3 Lov ham med basunklang, lov ham med harpe og citar!\n150:4 Lov ham med pauke og dans, lov ham med strengelek og fl\u00f8ite!\n150:5 Lov ham med tonende bekkener, lov ham med h\u00f8it klingende bekkener!\n150:6 Alt som har \u00e5nde, love Herren! Halleluja!","title":"Norwegian Bible: Psalms","type":"page"}