{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/rom.htm","path":"bib/wb/nor/rom.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/rom.htm","text":"1:1 Paulus, Jesu Kristi tjener, kalt til apostel, utk\u00e5ret til \u00e5 forkynne Guds evangelium,\n1:2 som han forut lovte ved sine profeter i hellige skrifter,\n1:3 om hans S\u00f8nn, som efter kj\u00f8det er kommet av Davids \u00e6tt,\n1:4 som efter hellighets \u00e5nd er godtgjort \u00e5 v\u00e6re Guds veldige S\u00f8nn ved opstandelsen fra de d\u00f8de, Jesus Kristus, v\u00e5r Herre,\n1:5 ved hvem vi fikk n\u00e5de og apostelembede for \u00e5 virke troens lydighet blandt alle hedningefolkene til hans navns \u00e6re,\n1:6 blandt hvilke ogs\u00e5 I er kalt til Jesus Kristus\n1:7 - til alle Guds elskede, kalte, hellige som er i Rom: N\u00e5de v\u00e6re med eder og fred fra Gud v\u00e5r Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:8 F\u00f8rst takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders tro er navnkundig i hele verden.\n1:9 For Gud, som jeg tjener i min \u00e5nd i hans S\u00f8nns evangelium, er mitt vidne hvor uavlatelig jeg kommer eder i hu,\n1:10 idet jeg alltid i mine b\u00f8nner beder om at jeg dog endelig engang ved Guds vilje m\u00e5 f\u00e5 lykke til \u00e5 komme til eder.\n1:11 For jeg lenges efter \u00e5 se eder, s\u00e5 jeg kunde la eder f\u00e5 del med mig i nogen \u00e5ndelig n\u00e5degave, forat I kunde styrkes,\n1:12 det vil si at jeg hos eder kunde vederkveges sammen med eder ved den felles tro, eders og min.\n1:13 Og jeg vil ikke, br\u00f8dre, at I skal v\u00e6re uvitende om at jeg ofte har satt mig fore \u00e5 komme til eder - men jeg er blitt hindret inntil nu - forat jeg kunde ha nogen frukt ogs\u00e5 blandt eder likesom blandt de andre hedningefolk.\n1:14 Jeg st\u00e5r i gjeld b\u00e5de til grekere og til barbarer, b\u00e5de til vise og uvise;\n1:15 s\u00e5ledes er jeg for min del villig til \u00e5 forkynne evangeliet ogs\u00e5 for eder i Rom.\n1:16 For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; for det er en Guds kraft til frelse for hver den som tror, b\u00e5de for j\u00f8de f\u00f8rst og s\u00e5 for greker;\n1:17 for i det \u00e5penbares Guds rettferdighet av tro til tro, som skrevet er: Den rettferdige, ved tro skal han leve.\n1:18 For Guds vrede \u00e5penbares fra himmelen over all ugudelighet og urettferdighet hos mennesker som holder sannheten nede i urettferdighet;\n1:19 for det som en kan vite om Gud, ligger \u00e5pent for dem, for Gud har \u00e5penbaret dem det.\n1:20 For hans usynlige vesen, b\u00e5de hans evige kraft og hans guddommelighet, er synlig fra verdens skapelse av, idet det kjennes av hans gjerninger, forat de skal v\u00e6re uten undskyldning,\n1:21 fordi de, enda de kjente Gud, dog ikke \u00e6ret eller takket ham som Gud, men blev d\u00e5rlige i sine tanker, og deres uforstandige hjerte blev form\u00f8rket.\n1:22 Mens de gjorde sig til av \u00e5 v\u00e6re vise, blev de d\u00e5rer,\n1:23 og byttet den uforgjengelige Guds herlighet bort mot et billede, en avbildning av et forgjengelig menneske og av fugler og av firf\u00f8tte dyr og av krypdyr.\n1:24 Derfor overgav ogs\u00e5 Gud dem i deres hjerters lyster til urenhet, til \u00e5 van\u00e6re sine legemer sig imellem,\n1:25 de som byttet Guds sannhet bort mot l\u00f8gn og \u00e6ret og dyrket skapningen fremfor skaperen, han som er velsignet i evighet. Amen.\n1:26 Derfor overgav Gud dem til skammelige lyster; for b\u00e5de deres kvinner forvendte den naturlige bruk til den unaturlige,\n1:27 og p\u00e5 samme vis forlot ogs\u00e5 mennene den naturlige bruk av kvinnen og brente i sin lyst efter hverandre, s\u00e5 at menn drev skjenselsverk med menn, og fikk p\u00e5 sig selv det vvederlag for sin forvillelse som rett var.\n1:28 Og likesom de ikke brydde sig om \u00e5 eie Gud i kunnskap, s\u00e5 overgav Gud dem til et sinn som intet duer, s\u00e5 de gjorde det us\u00f8mmelige:\n1:29 fulle av all urettferdighet, vanart, havesyke, ondskap; fulle av avind, mord, trette, svik, list;\n1:30 \u00f8retutere, baktalere, gudsforhatte, voldsmenn, overmodige, storskrytere, opfinnsomme til ondt; ulydige mot foreldre,\n1:31 uforstandige, up\u00e5litelige, ukj\u00e6rlige, ubarmhjertige;\n1:32 slike som godt kjenner Guds dom at de som gj\u00f8r s\u00e5dant, fortjener d\u00f8den, og dog ikke bare gj\u00f8r det, men endog holder med dem som gj\u00f8r det.\n2:1 Derfor er du uten undskyldning, menneske, hvem du enn er som d\u00f8mmer. For idet du d\u00f8mmer din n\u00e6ste, ford\u00f8mmer du dig selv; for du gj\u00f8r det samme, du som dog d\u00f8mmer;\n2:2 men vi vet at Guds dom, som sannhet byder, er over dem som gj\u00f8r slikt.\n2:3 Men mener du det, du menneske, du som d\u00f8mmer dem som gj\u00f8r slikt, og selv gj\u00f8r det, at du skal undfly Guds dom?\n2:4 Eller forakter du hans godhets og t\u00e5lmods og langmods rikdom, og vet ikke at Guds godhet driver dig til omvendelse?\n2:5 Ved din h\u00e5rdhet og ditt ubotferdige hjerte ophoper du dig vrede p\u00e5 vredens dag, den dag da Guds rettferdige dom \u00e5penbares,\n2:6 han som skal betale enhver efter hans gjerninger:\n2:7 dem som med utholdenhet i god gjerning s\u00f8ker herlighet og \u00e6re og uforgjengelighet, skal han gi evig liv,\n2:8 men dem som er gjenstridige og ulydige mot sannheten, men lydige mot urettferdigheten, dem skal times vrede og harme.\n2:9 Trengsel og angst skal komme over hver menneskesjel som gj\u00f8r det onde, b\u00e5de j\u00f8de f\u00f8rst og s\u00e5 greker;\n2:10 men herlighet og \u00e6re og fred skal times hver den som gj\u00f8r det gode, b\u00e5de j\u00f8de f\u00f8rst og s\u00e5 greker.\n2:11 For Gud gj\u00f8r ikke forskjell p\u00e5 folk:\n2:12 alle som syndet uten loven, skal ogs\u00e5 g\u00e5 fortapt uten loven, og alle som syndet under loven, skal d\u00f8mmes ved loven;\n2:13 for ikke de som h\u00f8rer loven, er rettferdige for Gud, men de som gj\u00f8r efter loven, skal bli rettferdiggjort.\n2:14 For n\u00e5r hedningene, som ikke har loven, av naturen gj\u00f8r det loven byder, da er disse, som dog ikke har loven, sig selv en lov;\n2:15 de viser at lovens gjerning er skrevet i deres hjerter, idet ogs\u00e5 deres samvittighet gir sitt vidnesbyrd, og deres tanker innbyrdes anklager eller ogs\u00e5 forsvarer dem -\n2:16 p\u00e5 den dag da Gud skal d\u00f8mme det skjulte hos menneskene efter mitt evangelium ved Jesus Kristus.\n2:17 Men om du kalles j\u00f8de og setter din lit til loven og roser dig av Gud\n2:18 og kjenner hans vilje og d\u00f8mmer om de forskjellige ting, idet du l\u00e6rer av loven,\n2:19 og tr\u00f8ster dig til \u00e5 v\u00e6re en veiviser for blinde, et lys for dem som er i m\u00f8rke,\n2:20 en opdrager for d\u00e5rer, en l\u00e6rer for umyndige, da du har den rette form for kunnskap og sannhet i loven:\n2:21 du som alts\u00e5 l\u00e6rer en annen, l\u00e6rer du ikke dig selv? du som preker at en ikke skal stjele, stjeler du?\n2:22 du som sier at en ikke skal drive hor, driver du hor? du som har motbydelighet for avgudene, raner du avgudenes templer?\n2:23 Du som roser dig av loven, du van\u00e6rer Gud ved \u00e5 bryte loven!\n2:24 For for eders skyld spottes Guds navn blandt hedningene, som skrevet er.\n2:25 For omskj\u00e6relsen har vel sin nytte om du holder loven; men er du en lov-bryter, da er din omskj\u00e6relse blitt til forhud.\n2:26 Om alts\u00e5 den uomsk\u00e5rne holder lovens bud, skal da ikke hans forhud bli regnet som omskj\u00e6relse?\n2:27 Og den av naturen uomsk\u00e5rne som opfyller loven, skal d\u00f8mme dig, du som med bokstav og omskj\u00e6relse er en lov-bryter.\n2:28 For ikke den er j\u00f8de som er det i det \u00e5penbare; heller ikke er det omskj\u00e6relse som skjer i det \u00e5penbare, p\u00e5 kj\u00f8ttet;\n2:29 men den som er j\u00f8de i det skjulte, han er j\u00f8de, og omskj\u00e6relsen er hjertets omskj\u00e6relse i \u00c5nden, ikke i bokstaven; en s\u00e5dan har sin ros, ikke av mennesker, men av Gud.\n3:1 Hvad fortrin har da j\u00f8den? eller hvad gagn er det i omskj\u00e6relsen?\n3:2 Meget i alle m\u00e5ter; f\u00f8rst og fremst det at Guds ord blev dem betrodd.\n3:3 For hvorledes er det? om somme var utro, skulde da deres utroskap gj\u00f8re Guds troskap til intet?\n3:4 Langt derifra! la det st\u00e5 fast at Gud er sanndru, men hvert menneske en l\u00f8gner, som skrevet er: At du m\u00e5 kjennes rettferdig i dine ord og vinne n\u00e5r du f\u00f8rer din sak.\n3:5 Men dersom v\u00e5r urettferdighet viser Guds rettferdighet, hvad skal vi da si? Er vel Gud urettferdig n\u00e5r han f\u00f8rer sin vrede over oss? Jeg taler p\u00e5 menneskelig vis.\n3:6 Langt derifra! hvorledes kunde Gud da d\u00f8mme verden?\n3:7 Ja, men dersom Guds sanndruhet ved min l\u00f8gn \u00e5penbarte sig rikelig til hans \u00e6re, hvorfor blir da jeg enda d\u00f8mt som en synder?\n3:8 Og skal vi da ikke - som vi spottes for, og som nogen sier at vi l\u00e6rer - gj\u00f8re det onde forat det gode kan komme derav? Rettferdig er den dom som treffer slike.\n3:9 Hvad da? har vi nogen fordel? Nei, aldeles ikke; vi har jo f\u00f8r anklaget b\u00e5de j\u00f8der og grekere for at de alle sammen er under synd,\n3:10 som skrevet er: Det finnes ikke en rettferdig, enn ikke en;\n3:11 det finnes ikke en som er forstandig; det finnes ikke en som s\u00f8ker Gud;\n3:12 alle er avveket; alle til hope er de blitt uduelige; det finnes ikke nogen som gj\u00f8r godt, det finnes ikke en eneste.\n3:13 Deres strupe er en \u00e5pnet grav; med sine tunger gjorde de svik, ormegift er under deres leber.\n3:14 Deres munn er full av forbannelse og bitterhet.\n3:15 Deres f\u00f8tter er snare til \u00e5 ut\u00f8se blod;\n3:16 \u00f8deleggelse og us\u00e6lhet er det p\u00e5 deres veier,\n3:17 og freds vei kjenner de ikke.\n3:18 Det er ikke gudsfrykt for deres \u00f8ine.\n3:19 Men vi vet at alt det som loven sier, det taler den til dem som har loven, forat hver munn skal lukkes og hele verden bli skyldig for Gud,\n3:20 siden intet kj\u00f8d blir rettferdiggjort for ham ved lov-gjerninger; for ved loven kommer syndens erkjennelse.\n3:21 Men nu er Guds rettferdighet, som loven og profetene vidner om, \u00e5penbaret uten loven,\n3:22 det vil si Guds rettferdighet ved troen p\u00e5 Jesus Kristus for alle og over alle som tror. For det er ingen forskjell;\n3:23 alle har syndet og fattes Guds \u00e6re,\n3:24 og de blir rettferdiggjort uforskyldt av hans n\u00e5de ved forl\u00f8sningen i Kristus Jesus,\n3:25 som Gud stilte til skue i hans blod, som en n\u00e5destol ved troen, for \u00e5 vise sin rettferdighet, fordi han i sin langmodighet hadde b\u00e5ret over med de synder som f\u00f8r var gjort -\n3:26 for \u00e5 vise sin rettferdighet i den tid som nu er, s\u00e5 han kunde v\u00e6re rettferdig og gj\u00f8re den rettferdig som har troen p\u00e5 Jesus.\n3:27 Hvor er s\u00e5 v\u00e5r ros? Den er utelukket. Ved hvilken lov? Gjerningenes? Nei, ved troens lov.\n3:28 For vi holder for at mennesket blir rettferdiggjort ved troen, uten lov-gjerninger.\n3:29 Eller er Gud bare j\u00f8ders Gud? er han ikke ogs\u00e5 hedningers? Jo, han er ogs\u00e5 hedningers,\n3:30 s\u00e5 sant Gud er \u00e9n, og han rettferdiggj\u00f8r de omsk\u00e5rne av troen og de uomsk\u00e5rne ved troen.\n3:31 Ophever vi da loven ved troen? Langt derifra! vi stadfester loven.\n4:1 Hvad skal vi da si at v\u00e5r far Abraham har opn\u00e5dd efter kj\u00f8det?\n4:2 For blev Abraham rettferdiggjort av gjerninger, da har han noget \u00e5 rose sig av. Men det har han ikke for Gud;\n4:3 for hvad sier Skriften? Abraham trodde Gud, og det blev regnet ham til rettferdighet;\n4:4 men den som har gjerninger, ham tilregnes l\u00f8nnen ikke av n\u00e5de, men som skyldighet;\n4:5 den derimot som ikke har gjerninger, men tror p\u00e5 ham som rettferdiggj\u00f8r den ugudelige, ham regnes hans tro til rettferdighet.\n4:6 S\u00e5ledes priser ogs\u00e5 David det menneske salig som Gud tilregner rettferdighet uten gjerninger:\n4:7 Salige er de hvis overtredelser er forlatt, og hvis synder er skjult,\n4:8 salig er den mann som Herren ikke tilregner synd.\n4:9 Gjelder nu denne saligprisning de omsk\u00e5rne, eller ogs\u00e5 de uomsk\u00e5rne? Vi sier jo at troen blev regnet Abraham til rettferdighet;\n4:10 hvorledes blev den da tilregnet ham? da han var omsk\u00e5ret, eller da han hadde forhud? Ikke da han var omsk\u00e5ret, men da han hadde forhud,\n4:11 og han fikk omskj\u00e6relsens tegn som et segl p\u00e5 rettferdigheten ved den tro som han hadde da han var uomsk\u00e5ret, forat han skulde v\u00e6re far til alle de uomsk\u00e5rne som tror, s\u00e5 rettferdigheten kunde tilregnes ogs\u00e5 dem,\n4:12 og far til de omsk\u00e5rne som ikke bare har omskj\u00e6relsen, men ogs\u00e5 vandrer i fotsporene av den tro som v\u00e5r far Abraham hadde da han var uomsk\u00e5ret.\n4:13 For ikke ved loven fikk Abraham eller hans \u00e6tt det l\u00f8fte at han skulde v\u00e6re arving til verden, men ved troens rettferdighet.\n4:14 For dersom de som holder sig til loven, er arvinger, da er troen blitt unyttig, og l\u00f8ftet blitt til intet;\n4:15 for loven virker vrede; men hvor det ikke er nogen lov, er det heller ingen overtredelse.\n4:16 Derfor fikk han l\u00f8ftet ved troen, forat det kunde v\u00e6re som en n\u00e5de, s\u00e5 l\u00f8ftet kunde st\u00e5 fast for hele \u00e6tten, ikke bare for den som har loven, men ogs\u00e5 for den som har Abrahams tro, han som er far til oss alle\n4:17 - som skrevet er: Til mange folks far har jeg satt dig - for Guds \u00e5syn, hvem han trodde, han som gj\u00f8r de d\u00f8de levende og nevner det som ikke er til, som om det var til.\n4:18 Mot h\u00e5p trodde han med h\u00e5p, forat han skulde bli mange folks far efter det som sagt var: S\u00e5 skal din \u00e6tt bli;\n4:19 og uten \u00e5 bli svak i troen s\u00e5 han p\u00e5 sitt eget legeme, som var utlevd, han var n\u00e6sten hundre \u00e5r gammel, og p\u00e5 Saras utd\u00f8dde morsliv;\n4:20 p\u00e5 Guds l\u00f8fte tvilte han ikke i vantro, men blev sterk i sin tro, idet han gav Gud \u00e6ren\n4:21 og var fullt viss p\u00e5 at det han hadde lovt, det var han ogs\u00e5 mektig til \u00e5 gj\u00f8re.\n4:22 Derfor blev det ogs\u00e5 regnet ham til rettferdighet.\n4:23 Men ikke bare for hans skyld er det skrevet at det blev tilregnet ham,\n4:24 men ogs\u00e5 for v\u00e5r skyld, som det vil bli tilregnet, vi som tror p\u00e5 ham som opvakte Jesus, v\u00e5r Herre, fra de d\u00f8de,\n4:25 han som blev gitt for v\u00e5re overtredelser og opreist til v\u00e5r rettferdiggj\u00f8relse.\n5:1 Da vi nu alts\u00e5 er rettferdiggjort av troen, har vi fred med Gud ved v\u00e5r Herre Jesus Kristus,\n5:2 ved hvem vi ogs\u00e5 har f\u00e5tt adgang ved troen til denne n\u00e5de i hvilken vi st\u00e5r, og vi roser oss av h\u00e5p om Guds herlighet;\n5:3 ja, ikke bare det, men vi roser oss ogs\u00e5 av v\u00e5re trengsler, for vi vet at trengselen virker t\u00e5lmodighet,\n5:4 og t\u00e5lmodigheten et pr\u00f8vet sinn, og det pr\u00f8vede sinn h\u00e5p,\n5:5 og h\u00e5pet gj\u00f8r ikke til skamme, fordi Guds kj\u00e6rlighet er ut\u00f8st i v\u00e5re hjerter ved den Hellige \u00c5nd, som er oss gitt.\n5:6 For mens vi ennu var skr\u00f8pelige, d\u00f8de Kristus til fastsatt tid for ugudelige.\n5:7 For neppe vil nogen g\u00e5 i d\u00f8den for en rettferdig - for en som er god, kunde kanskje nogen ta sig p\u00e5 \u00e5 d\u00f8 -\n5:8 men Gud viser sin kj\u00e6rlighet mot oss derved at Kristus d\u00f8de for oss mens vi ennu var syndere.\n5:9 S\u00e5 meget mere skal vi da, efterat vi nu er rettferdiggjort ved hans blod, ved ham bli frelst fra vreden.\n5:10 For s\u00e5 sant vi blev forlikt med Gud ved hans S\u00f8nns d\u00f8d da vi var fiender, s\u00e5 skal vi s\u00e5 meget mere bli frelst ved hans liv efterat vi er blitt forlikt;\n5:11 ja, ikke bare det, men vi roser oss ogs\u00e5 av Gud ved v\u00e5r Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu har f\u00e5tt forlikelsen.\n5:12 Derfor, likesom synden kom inn i verden ved ett menneske, og d\u00f8den ved synden, og d\u00f8den s\u00e5ledes trengte igjennem til alle mennesker, fordi de syndet alle -\n5:13 for vel var det synd i verden f\u00f8r loven, men synden tilregnes ikke hvor det ingen lov er;\n5:14 men allikevel hersket d\u00f8den fra Adam til Moses ogs\u00e5 over dem som ikke hadde syndet i likhet med Adams overtredelse, han som er et forbillede p\u00e5 den som skulde komme.\n5:15 Men ikke er det med n\u00e5degaven s\u00e5ledes som med fallet; for er de mange d\u00f8d ved den enes fall, da er meget mere Guds n\u00e5de og gaven i det ene menneske Jesu Kristi n\u00e5de blitt overvettes rik for de mange.\n5:16 Og ikke er det med gaven s\u00e5ledes som det blev da \u00e9n syndet; for dommen blev til ford\u00f8mmelse for \u00e9ns skyld, men n\u00e5degaven til frifinnelsesdom for mange falls skyld.\n5:17 For kom d\u00f8den til \u00e5 herske ved den ene p\u00e5 grunn av den enes fall, s\u00e5 skal meget mere de som f\u00e5r n\u00e5dens og rettferdighets-gavens overvettes rikdom, leve og herske ved den ene, Jesus Kristus.\n5:18 Alts\u00e5: likesom \u00e9ns fall blev til ford\u00f8mmelse for alle mennesker, s\u00e5ledes blev ogs\u00e5 \u00e9ns rettferdige gjerning til livsens rettferdiggj\u00f8relse for alle mennesker;\n5:19 for likesom de mange er blitt syndere ved det ene menneskes ulydighet, s\u00e5 skal ogs\u00e5 de mange bli rettferdige ved den enes lydighet.\n5:20 Men loven kom til forat fallet skulde bli stort; men hvor synden blev stor, blev n\u00e5den enda st\u00f8rre,\n5:21 forat likesom synden hersket ved d\u00f8den, s\u00e5 skulde ogs\u00e5 n\u00e5den herske ved rettferdighet til et evig liv ved Jesus Kristus, v\u00e5r Herre.\n6:1 Hvad skal vi da si? skal vi holde ved i synden, forat n\u00e5den kan bli dess st\u00f8rre?\n6:2 Langt derifra! vi som er avd\u00f8d fra synden, hvorledes skulde vi ennu leve i den?\n6:3 Eller vet I ikke at alle vi som blev d\u00f8pt til Kristus Jesus, blev d\u00f8pt til hans d\u00f8d?\n6:4 Vi blev alts\u00e5 begravet med ham ved d\u00e5pen til d\u00f8den, forat likesom Kristus blev opreist fra de d\u00f8de ved Faderens herlighet, s\u00e5 skal ogs\u00e5 vi vandre i et nytt levnet.\n6:5 For er vi blitt forenet med ham ved likheten med hans d\u00f8d, s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 bli det ved likheten med hans opstandelse,\n6:6 da vi jo vet dette at v\u00e5rt gamle menneske blev korsfestet med ham forat synde-legemet skulde bli til intet, s\u00e5 vi ikke mere skal tjene synden;\n6:7 for den som er d\u00f8d, er rettferdiggjort fra synden.\n6:8 Men er vi d\u00f8d med Kristus, da tror vi at vi ogs\u00e5 skal leve med ham,\n6:9 fordi vi vet at efterat Kristus er opstanden fra de d\u00f8de, d\u00f8r han ikke mere; d\u00f8den har ikke mere nogen makt over ham;\n6:10 for sin d\u00f8d, den d\u00f8de han \u00e9n gang for synden, men sitt liv, det lever han for Gud.\n6:11 S\u00e5ledes skal ogs\u00e5 I akte eder som d\u00f8de for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.\n6:12 La derfor ikke synden herske i eders d\u00f8delige legeme, s\u00e5 I lyder dets lyster;\n6:13 by heller ikke eders lemmer frem for synden som urettferdighets v\u00e5ben, men by eder frem for Gud som de som av d\u00f8de er blitt levende, og eders lemmer som rettferdighets v\u00e5ben for Gud!\n6:14 For synden skal ikke herske over eder; I er jo ikke under loven, men under n\u00e5den.\n6:15 Hvad da? skal vi synde, siden vi ikke er under loven, men under n\u00e5den? Langt derifra!\n6:16 vet I ikke at n\u00e5r I byr eder frem for nogen som tjenere til lydighet, da er I ogs\u00e5 tjenere under den som I s\u00e5 lyder, enten det er under synden til d\u00f8d eller under lydigheten til rettferdighet?\n6:17 Men Gud v\u00e6re takk at I vel har v\u00e6rt syndens tjenere, men nu av hjertet er blitt lydige mot den l\u00e6rdomsform som I er blitt overgitt til!\n6:18 Men idet I er blitt frigjort fra synden, er I tr\u00e5dt i rettferdighetens tjeneste.\n6:19 Jeg taler p\u00e5 menneskelig vis for eders kj\u00f8ds skr\u00f8pelighets skyld. For likesom I b\u00f8d eders lemmer frem som tjenere for urenheten og urettferdigheten til urettferdighet, s\u00e5ledes by nu eders lemmer frem som tjenere for rettferdigheten til helliggj\u00f8relse!\n6:20 For dengang da I var syndens tjenere, var I fri fra rettferdigheten.\n6:21 Hvad frukt hadde I da dengang? Slikt som I nu skammer eder over; for utgangen p\u00e5 det er d\u00f8den.\n6:22 Men nu, da I er frigjort fra synden og er tr\u00e5dt i Guds tjeneste, har I eders frukt til helliggj\u00f8relse, og til utgang et evig liv.\n6:23 For den l\u00f8nn som synden gir, er d\u00f8den, men Guds n\u00e5degave er evig liv i Kristus Jesus, v\u00e5r Herre.\n7:1 Eller vet I ikke, br\u00f8dre - jeg taler jo til slike som kjenner loven - at loven hersker over mennesket s\u00e5 lenge det lever?\n7:2 Den gifte kvinne er jo ved loven bundet til sin mann s\u00e5 lenge han lever; men dersom mannen d\u00f8r, er hun l\u00f8st fra loven som bandt henne til mannen.\n7:3 Derfor skal hun kalles en horkvinne om hun, mens mannen lever, ekter en annen mann; men dersom mannen d\u00f8r, er hun fri fra loven, s\u00e5 hun ikke blir en horkvinne om hun ekter en annen mann.\n7:4 Derfor, mine br\u00f8dre, d\u00f8de ogs\u00e5 I fra loven ved Kristi legeme, forat I skulde h\u00f8re en annen til, ham som er opstanden fra de d\u00f8de, s\u00e5 vi kan b\u00e6re frukt for Gud.\n7:5 For da vi var i kj\u00f8det, virket de syndige lyster, som vaktes ved loven, s\u00e5ledes i v\u00e5re lemmer at vi bar frukt for d\u00f8den;\n7:6 men nu er vi l\u00f8st fra loven, idet vi er d\u00f8d fra det som vi var fanget under, s\u00e5 vi tjener i \u00c5ndens nye vesen, og ikke i bokstavens gamle vesen.\n7:7 Hvad skal vi da si? er loven synd? Langt derifra! men jeg kjente ikke synden uten ved loven; for begj\u00e6rligheten kjente jeg ikke dersom ikke loven hadde sagt: Du skal ikke begj\u00e6re.\n7:8 Men synden tok anledning av budet og virket alskens begj\u00e6rlighet i mig; for uten lov er synden d\u00f8d.\n7:9 Jeg levde en tid uten lov; men da budet kom, blev synden levende igjen,\n7:10 jeg derimot d\u00f8de; og budet, som var til liv, det blev funnet \u00e5 v\u00e6re mig til d\u00f8d;\n7:11 for synden tok anledning av budet og d\u00e5ret og drepte mig ved det.\n7:12 S\u00e5 er da loven hellig, og budet hellig og rettferdig og godt.\n7:13 Er da det som er godt, blitt mig til d\u00f8d? Langt derifra! men det var synden, forat den skulde vise sig som synd, idet den voldte mig d\u00f8den ved det som er godt - forat synden skulde bli overvettes syndig ved budet.\n7:14 For vi vet at loven er \u00e5ndelig; jeg derimot er kj\u00f8delig, solgt under synden;\n7:15 for hvad jeg gj\u00f8r, vet jeg ikke; for jeg gj\u00f8r ikke det som jeg vil; men det som jeg hater, det gj\u00f8r jeg.\n7:16 Men gj\u00f8r jeg det som jeg ikke vil, da vidner jeg jo med loven at den er god;\n7:17 men nu er det ikke mere jeg som gj\u00f8r det, men synden, som bor i mig.\n7:18 For jeg vet at i mig, det er i mitt kj\u00f8d, bor intet godt; for viljen har jeg, men \u00e5 gj\u00f8re det gode makter jeg ikke;\n7:19 for jeg gj\u00f8r ikke det gode som jeg vil, men det onde som jeg ikke vil, det gj\u00f8r jeg.\n7:20 Men gj\u00f8r jeg det som jeg ikke vil, da er det ikke mere jeg som gj\u00f8r det, men synden, som bor i mig.\n7:21 S\u00e5 finner jeg da den lov for mig, jeg som vil gj\u00f8re det gode, at det onde ligger mig for h\u00e5nden;\n7:22 for jeg har lyst til Guds lov efter mitt innvortes menneske,\n7:23 men jeg ser en annen lov i mine lemmer, som strider mot loven i mitt sinn og tar mig til fange under syndens lov, den som er i mine lemmer.\n7:24 Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette d\u00f8dens legeme?\n7:25 Gud v\u00e6re takk ved Jesus Kristus, v\u00e5r Herre! - S\u00e5 tjener da jeg Guds lov med mitt sinn, men syndens lov med mitt kj\u00f8d.\n8:1 S\u00e5 er det da ingen ford\u00f8mmelse for dem som er i Kristus Jesus;\n8:2 for livets \u00c5nds lov har i Kristus Jesus frigjort mig fra syndens og d\u00f8dens lov.\n8:3 For det som var umulig for loven, idet den var maktesl\u00f8s ved kj\u00f8det, det gjorde Gud, idet han sendte sin S\u00f8nn i syndig kj\u00f8ds lignelse og for syndens skyld og ford\u00f8mte synden i kj\u00f8det,\n8:4 forat lovens krav skulde bli opfylt i oss, vi som ikke vandrer efter kj\u00f8det, men efter \u00c5nden.\n8:5 For de som er efter kj\u00f8det, attr\u00e5r det som h\u00f8rer kj\u00f8det til, men de som er efter \u00c5nden, attr\u00e5r det som h\u00f8rer \u00c5nden til.\n8:6 For kj\u00f8dets attr\u00e5 er d\u00f8d, men \u00c5ndens attr\u00e5 er liv og fred,\n8:7 fordi kj\u00f8dets attr\u00e5 er fiendskap mot Gud - for det er ikke Guds lov lydig, kan heller ikke v\u00e6re det -\n8:8 og de som er i kj\u00f8det, kan ikke tekkes Gud.\n8:9 Men I er ikke i kj\u00f8det, men i \u00c5nden, s\u00e5fremt Guds \u00c5nd bor i eder; men har nogen ikke Kristi \u00c5nd, da h\u00f8rer han ikke ham til.\n8:10 Men er Kristus i eder, da er vel legemet d\u00f8dt p\u00e5 grunn av synd, men \u00e5nden er liv p\u00e5 grunn av rettferdighet.\n8:11 Men dersom hans \u00c5nd som opvakte Jesus fra de d\u00f8de, bor i eder, da skal han som opvakte Kristus fra de d\u00f8de, ogs\u00e5 levendegj\u00f8re eders d\u00f8delige legemer ved sin \u00c5nd, som bor i eder.\n8:12 Derfor, br\u00f8dre, st\u00e5r vi ikke i gjeld til kj\u00f8det, s\u00e5 vi skulde leve efter kj\u00f8det;\n8:13 for dersom I lever efter kj\u00f8det, da skal I d\u00f8; men dersom I d\u00f8der legemets gjerninger ved \u00c5nden, da skal I leve.\n8:14 For s\u00e5 mange som drives av Guds \u00c5nd, de er Guds barn.\n8:15 I fikk jo ikke tr\u00e6ldommens \u00e5nd, s\u00e5 I atter skulde frykte, men I fikk barnek\u00e5rets \u00c5nd, ved hvilken vi roper: Abba, Fader!\n8:16 \u00c5nden selv vidner med v\u00e5r \u00e5nd at vi er Guds barn;\n8:17 men er vi barn, da er vi ogs\u00e5 arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, s\u00e5fremt vi lider med ham, forat vi ogs\u00e5 skal herliggj\u00f8res med ham.\n8:18 For jeg holder for at den n\u00e6rv\u00e6rende tids lidelser ikke er \u00e5 akte mot den herlighet som skal \u00e5penbares p\u00e5 oss.\n8:19 For skapningen lenges og stunder efter Guds barns \u00e5penbarelse;\n8:20 skapningen blev jo lagt under forgjengelighet - ikke godvillig, men efter hans vilje som la den derunder -\n8:21 i h\u00e5p om at ogs\u00e5 skapningen skal bli frigjort fra forgjengelighetens tr\u00e6ldom til Guds barns herlighets frihet.\n8:22 For vi vet at hele skapningen tilsammen sukker og er tilsammen i smerte inntil nu;\n8:23 ja, ikke bare det, men ogs\u00e5 vi som dog har \u00c5ndens f\u00f8rstegr\u00f8de, ogs\u00e5 vi sukker med oss selv, idet vi stunder efter v\u00e5rt barnek\u00e5r, v\u00e5rt legemes forl\u00f8sning.\n8:24 For i h\u00e5pet er vi frelst; men et h\u00e5p som sees, er ikke noget h\u00e5p; hvorfor skulde en h\u00e5pe det som han ser?\n8:25 Men dersom vi h\u00e5per det vi ikke ser, da stunder vi efter det med t\u00e5lmod.\n8:26 Men i like m\u00e5te kommer ogs\u00e5 \u00c5nden v\u00e5r skr\u00f8pelighet til hjelp; for vi vet ikke hvad vi skal bede om, slik som vi trenger det; men \u00c5nden selv g\u00e5r i forb\u00f8nn for oss med usigelige sukk,\n8:27 og han som ransaker hjertene, vet hvad \u00c5ndens attr\u00e5 er; for efter Guds vilje g\u00e5r han i forb\u00f8nn for de hellige.\n8:28 Og vi vet at alle ting tjener dem til gode som elsker Gud, dem som efter hans r\u00e5d er kalt.\n8:29 For dem som han forut kjente, dem har han ogs\u00e5 forut bestemt til \u00e5 bli likedannet med hans S\u00f8nns billede, forat han skulde v\u00e6re den f\u00f8rstef\u00f8dte blandt mange br\u00f8dre;\n8:30 og dem som han forut bestemte, dem har han ogs\u00e5 kalt; og dem som han kalte, dem har han ogs\u00e5 rettferdiggjort; og dem som han rettferdiggjorde, dem har han ogs\u00e5 herliggjort.\n8:31 Hvad skal vi da si til dette? Er Gud for oss, hvem er da imot oss?\n8:32 Han som ikke sparte sin egen S\u00f8nn, men gav ham for oss alle, hvorledes skal han kunne annet enn gi oss alle ting med ham?\n8:33 Hvem vil anklage Guds utvalgte? Gud er den som rettferdiggj\u00f8r;\n8:34 hvem er den som ford\u00f8mmer? Kristus er den som er d\u00f8d, ja, hvad mere er, som ogs\u00e5 er opstanden, som ogs\u00e5 er ved Guds h\u00f8ire h\u00e5nd, som ogs\u00e5 g\u00e5r i forb\u00f8nn for oss;\n8:35 hvem vil skille oss fra Kristi kj\u00e6rlighet? Trengsel eller angst eller forf\u00f8lgelse eller hunger eller nakenhet eller fare eller sverd?\n8:36 som skrevet er: For din skyld drepes vi hele dagen; vi er regnet som slaktef\u00e5r.\n8:37 Men i alt dette vinner vi mere enn seier ved ham som elsket oss.\n8:38 For jeg er viss p\u00e5 at hverken d\u00f8d eller liv, hverken engler eller krefter, hverken det som nu er eller det som komme skal, eller nogen makt,\n8:39 hverken h\u00f8ide eller dybde eller nogen annen skapning skal kunne skille oss fra Guds kj\u00e6rlighet i Kristus Jesus, v\u00e5r Herre.\n9:1 Jeg sier sannhet i Kristus, jeg lyver ikke, min samvittighet vidner med mig i den Hellige \u00c5nd,\n9:2 at jeg har en stor sorg og en uavlatelig gremmelse i mitt hjerte.\n9:3 For jeg vilde \u00f8nske at jeg selv var forbannet bort fra Kristus for mine br\u00f8dre, mine frender efter kj\u00f8det,\n9:4 de som er israelitter, de som barnek\u00e5ret og herligheten og paktene og lovgivningen og gudstjenesten og l\u00f8ftene tilh\u00f8rer,\n9:5 de som fedrene tilh\u00f8rer, og som Kristus er kommet fra efter kj\u00f8det, han som er Gud over alle ting, velsignet i evighet. Amen.\n9:6 Dog ikke som om Guds ord har sl\u00e5tt feil. For ikke alle som er av Israels \u00e6tt, er derfor Israel;\n9:7 heller ikke er alle, fordi de er Abrahams \u00e6tt, derfor hans barn; men: I Isak skal det nevnes dig en \u00e6tt,\n9:8 det er: ikke kj\u00f8dets barn er Guds barn, men l\u00f8ftets barn regnes til \u00e6tten;\n9:9 for et l\u00f8ftes ord er dette: Ved denne tid vil jeg komme, og da skal Sara ha en s\u00f8nn.\n9:10 Og ikke bare dette; men s\u00e5 var det ogs\u00e5 med Rebekka, hun som var fruktsommelig ved \u00e9n, Isak, v\u00e5r far.\n9:11 For da de ennu var uf\u00f8dte og ennu ikke hadde gjort hverken godt eller ondt - forat Guds r\u00e5d efter hans utvelgelse skulde st\u00e5 ved makt, ikke ved gjerninger, men ved ham som kaller -\n9:12 da blev det sagt til henne: Den eldste skal tjene den yngste;\n9:13 som skrevet er: Jakob elsket jeg, men Esau hatet jeg.\n9:14 Hvad skal vi da si? er der vel urettferdighet hos Gud? Langt derifra!\n9:15 for til Moses sier han: Jeg vil miskunne mig over den som jeg miskunner mig over, og ynkes over den som Jeg ynkes over.\n9:16 S\u00e5 st\u00e5r det da ikke til den som vil, heller ikke til den som l\u00f8per, men til Gud, som gj\u00f8r miskunnhet.\n9:17 For Skriften sier til Farao: Just til dette opreiste jeg dig at jeg kunde vise min makt p\u00e5 dig, og at mitt navn kunde bli kunngjort over all jorden.\n9:18 Alts\u00e5: hvem han vil, den miskunner han sig over; og hvem han vil, den forherder han.\n9:19 Du vil da si til mig: Hvad har han da ennu \u00e5 klage over? for hvem st\u00e5r vel hans vilje imot?\n9:20 Men hvem er da du, menneske, som tar til gjenm\u00e6le mot Gud? Vil da verket si til virkeren: Hvorfor gjorde du mig slik?\n9:21 Eller har ikke pottemakeren makt over leret, s\u00e5 han av samme deig kan arbeide det ene kar til \u00e6re, det andre til van\u00e6re?\n9:22 Men om nu Gud, skj\u00f8nt han vilde vise sin vrede og kunngj\u00f8re sin makt, dog i stort langmod t\u00e5lte vredens kar, som var dannet til undergang,\n9:23 s\u00e5 han ogs\u00e5 kunde kunngj\u00f8re sin herlighets rikdom over miskunnhetens kar, som han forut hadde beredt til herlighet?\n9:24 Og til \u00e5 bli slike kalte han ogs\u00e5 oss, ikke bare av j\u00f8der, men ogs\u00e5 av hedninger,\n9:25 som han ogs\u00e5 sier hos Hoseas: Det som ikke er mitt folk, vil jeg kalle mitt folk, og henne som ikke er elsket, vil jeg kalle min elskede,\n9:26 og det skal skje: P\u00e5 det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, der skal de kalles den levende Guds barn.\n9:27 Og Esaias roper ut over Israel: Om tallet p\u00e5 Israels barn er som havets sand, s\u00e5 skal bare levningen bli frelst;\n9:28 for sitt ord skal Herren utf\u00f8re og hastig fullbyrde p\u00e5 jorden.\n9:29 Og som Esaias forut har sagt: Hadde ikke den Herre Sebaot levnet oss en s\u00e6d, s\u00e5 var vi blitt som Sodoma og gjort like med Gomorra.\n9:30 Hvad skal vi da si? At hedninger som ikke s\u00f8kte rettferdighet, de vant rettferdighet, men det var rettferdigheten av tro;\n9:31 Israel derimot, som s\u00f8kte rettferdighetens lov, de vant ikke frem til denne lov.\n9:32 Hvorfor det? Fordi de ikke s\u00f8kte den ved tro, men ved gjerninger; for de st\u00f8tte an mot snublestenen,\n9:33 som skrevet er: Se, jeg legger i Sion en snublesten og en anst\u00f8tsklippe; den som tror p\u00e5 ham, skal ikke bli til skamme.\n10:1 Br\u00f8dre! mitt hjertes \u00f8nske og min b\u00f8nn til Gud for dem er at de m\u00e5 bli frelst.\n10:2 For jeg gir dem det vidnesbyrd at de har nidkj\u00e6rhet for Gud, men ikke med skj\u00f8nnsomhet;\n10:3 for da de ikke kjente Guds rettferdighet og strevde efter \u00e5 grunne sin egen rettferdighet, gav de sig ikke inn under Guds rettferdighet.\n10:4 For Kristus er lovens ende, til rettferdighet for hver den som tror.\n10:5 For Moses skriver om rettferdigheten av loven: Det menneske som gj\u00f8r disse ting, skal leve ved dem;\n10:6 men rettferdigheten av troen sier s\u00e5: Si ikke i ditt hjerte: Hvem skal fare op til himmelen - det vil si: for \u00e5 hente Kristus ned - ?\n10:7 eller: Hvem skal fare ned i avgrunnen - det vil si: for \u00e5 hente Kristus op fra de d\u00f8de - ?\n10:8 Men hvad sier den? Ordet er dig n\u00e6r, i din munn og i ditt hjerte; det er troens ord, det som vi forkynner,\n10:9 for dersom du med din munn bekjenner at Jesus er Herre, og i ditt hjerte tror at Gud opvakte ham fra de d\u00f8de, da skal du bli frelst;\n10:10 for med hjertet tror en til rettferdighet, og med munnen bekjenner en til frelse.\n10:11 For Skriften sier: Hver den som tror p\u00e5 ham, skal ikke bli til skamme.\n10:12 Det er jo ingen forskjell p\u00e5 j\u00f8de og greker; de har alle den samme Herre, som er rik nok for alle som p\u00e5kaller ham;\n10:13 for hver den som p\u00e5kaller Herrens navn, skal bli frelst.\n10:14 Hvorledes kan de da p\u00e5kalle den som de ikke tror p\u00e5? og hvorledes kan de tro der de ikke har h\u00f8rt? og hvorledes kan de h\u00f8re uten at det er nogen som forkynner?\n10:15 og hvorledes kan de forkynne uten at de blir utsendt? som skrevet er: Hvor fagre deres f\u00f8tter er som forkynner fred, som b\u00e6rer godt budskap!\n10:16 Men ikke alle var lydige mot evangeliet. For Esaias sier: Herre! hvem trodde vel det han h\u00f8rte av oss?\n10:17 S\u00e5 kommer da troen av forkynnelsen, og forkynnelsen ved Kristi ord;\n10:18 men jeg sier: Har de da ikke f\u00e5tt h\u00f8re? Jo til visse; deres r\u00f8st gikk ut til all jorden, og deres ord til jorderikes ende.\n10:19 Men jeg sier: Kjente da Israel ikke til det? F\u00f8rst sier Moses: Jeg vil gj\u00f8re eder nidkj\u00e6re p\u00e5 det som ikke er et folk; p\u00e5 et uforstandig folk vil jeg gj\u00f8re eder harme;\n10:20 og Esaias v\u00e5ger sig til \u00e5 si: Jeg blev funnet av dem som ikke s\u00f8kte mig; jeg \u00e5penbarte mig for dem som ikke spurte efter mig;\n10:21 men om Israel sier han: Hele dagen rakte jeg mine hender ut til et ulydig og gjenstridig folk.\n11:1 Jeg sier alts\u00e5: Har da Gud forkastet sitt folk? Langt derifra! ogs\u00e5 jeg er jo en israelitt, av Abrahams \u00e6tt, av Benjamins stamme;\n11:2 Gud har ikke forkastet sitt folk, som han forut kjente. Eller vet I ikke hvad Skriften sier p\u00e5 det sted om Elias, hvorledes han treder frem for Gud mot Israel:\n11:3 Herre! dine profeter drepte de, dine alter rev de ned, og jeg blev alene tilbake, og de st\u00e5r mig efter livet.\n11:4 Men hvad sier Guds svar til ham? Jeg har levnet mig syv tusen menn som ikke har b\u00f8iet kne for Ba'al.\n11:5 S\u00e5ledes er det da ogs\u00e5 i denne tid blitt en levning tilbake efter n\u00e5dens utvelgelse;\n11:6 men er det av n\u00e5de, da er det ikke mere av gjerninger, ellers blir n\u00e5den ikke mere n\u00e5de.\n11:7 Hvorledes alts\u00e5? Det som Israel attr\u00e5r, det har det ikke n\u00e5dd; men de utvalgte har n\u00e5dd det, de andre er blitt forherdet,\n11:8 som skrevet er: Gud gav dem en treghets \u00e5nd, \u00f8ine til ikke \u00e5 se med og \u00f8rer til ikke \u00e5 h\u00f8re med, inntil den dag idag.\n11:9 Og David sier: La deres bord bli dem til en strikke og en snare og en felle og en gjengjeldelse for dem!\n11:10 la deres \u00f8ine bli form\u00f8rket, s\u00e5 de ikke ser, og b\u00f8i alltid deres rygg!\n11:11 Jeg sier alts\u00e5: Har de da snublet for \u00e5 falle? Langt derifra! men ved deres fall er frelsen kommet til hedningene, forat dette skal vekke dem til nidkj\u00e6rhet;\n11:12 men er deres fall en rikdom for verden, og er tapet av dem en rikdom for hedninger, hvor meget mere da deres fylde!\n11:13 For til eder taler jeg, I hedninger! S\u00e5 sant som jeg er hedningenes apostel, priser jeg mitt embede,\n11:14 om jeg bare kunde vekke mine kj\u00f8delige frender til nidkj\u00e6rhet og f\u00e5 frelst nogen av dem.\n11:15 For er verden blitt forlikt med Gud ved deres forkastelse, hvad annet vil da deres antagelse bli enn liv av d\u00f8de?\n11:16 Men er f\u00f8rstegr\u00f8den hellig, da er deigen det ogs\u00e5, og er roten hellig, da er grenene det ogs\u00e5.\n11:17 Om nu allikevel nogen av grenene blev avbrutt, og du som var en vill oljekvist, blev innpodet iblandt dem og fikk del med dem i oljetreets rot og fedme,\n11:18 da ros dig ikke mot grenene! men hvis du roser dig, s\u00e5 er det dog ikke du som b\u00e6rer roten, men roten som b\u00e6rer dig.\n11:19 Du vil da si: Grenene blev avbrutt forat jeg skulde bli innpodet.\n11:20 Vel! ved sin vantro blev de avbrutt, men du st\u00e5r ved din tro; v\u00e6r ikke overmodig, men frykt!\n11:21 for sparte Gud ikke de naturlige grener, da vil han heller ikke spare dig.\n11:22 S\u00e5 se da Guds godhet og strenghet: Strenghet er over dem som er falt, men over dig er Guds godhet, s\u00e5fremt du holder dig til hans godhet, ellers skal ogs\u00e5 du bli avhugget.\n11:23 Men hine skal ogs\u00e5 bli innpodet, s\u00e5fremt de ikke holder ved i sin vantro; for Gud er mektig til \u00e5 innpode dem igjen.\n11:24 For blev du avhugget av det oljetre som er vilt av naturen, og mot naturen innpodet i et godt oljetre, hvor meget mere skal de da bli innpodet i sitt eget oljetre, disse som av naturen h\u00f8rer det til.\n11:25 For jeg vil ikke, br\u00f8dre, at I skal v\u00e6re uvitende om denne hemmelighet - forat I ikke skal tykkes eder selv kloke - at forherdelse delvis er kommet over Israel, inntil fylden av hedningene er kommet inn,\n11:26 og s\u00e5ledes skal hele Israel bli frelst, som skrevet er: Fra Sion skal redningsmannen komme, han skal bortrydde ugudelighet fra Jakob,\n11:27 og n\u00e5r jeg borttar deres synder, da er dette min pakt med dem.\n11:28 Efter evangeliet er de fiender for eders skyld, men efter utvelgelsen er de elsket for fedrenes skyld;\n11:29 for sine n\u00e5degaver og sitt kall angrer Gud ikke p\u00e5.\n11:30 For likesom I f\u00f8r var ulydige mot Gud, men nu har f\u00e5tt miskunn ved disses ulydighet,\n11:31 s\u00e5 har ogs\u00e5 disse nu v\u00e6rt ulydige, forat de ogs\u00e5 skal f\u00e5 miskunn ved den miskunn som er blitt eder til del;\n11:32 for Gud har overgitt dem alle til ulydighet forat han kunde miskunne sig over dem alle.\n11:33 O dyp av rikdom og visdom og kunnskap hos Gud! Hvor uransakelige hans dommer er, og hvor usporlige hans veier!\n11:34 For hvem kjente Herrens sinn? eller hvem var hans r\u00e5dgiver?\n11:35 Eller hvem gav ham noget f\u00f8rst, s\u00e5 han skulde f\u00e5 vederlag igjen?\n11:36 For av ham og ved ham og til ham er alle ting; ham v\u00e6re \u00e6ren i evighet! Amen.\n12:1 Jeg formaner eder alts\u00e5, br\u00f8dre, ved Guds miskunn at I fremstiller eders legemer som et levende, hellig, Gud velbehagelig offer - dette er eders \u00e5ndelige gudstjeneste -\n12:2 og skikk eder ikke like med denne verden, men bli forvandlet ved fornyelsen av eders sinn, s\u00e5 I kan pr\u00f8ve hvad som er Guds vilje: det gode og velbehagelige og fullkomne!\n12:3 For ved den n\u00e5de som er mig gitt, sier jeg til enhver iblandt eder at han ikke skal tenke h\u00f8iere enn han b\u00f8r tenke, men tenke s\u00e5 at han tenker sindig, alt efter som Gud har tilm\u00e5lt enhver hans m\u00e5l av tro.\n12:4 For likesom vi har mange lemmer p\u00e5 ett legeme, men ikke alle lemmene har samme gjerning,\n12:5 s\u00e5ledes er vi mange ett legeme i Kristus, men hver for sig er vi hverandres lemmer.\n12:6 Og da vi har ulike n\u00e5degaver, alt efter den n\u00e5de som er oss gitt, s\u00e5 la oss, om vi har profetisk gave, bruke den efter som vi har tro til,\n12:7 eller om vi har en tjeneste, ta vare p\u00e5 tjenesten, eller om en er l\u00e6rer, p\u00e5 l\u00e6rdommen,\n12:8 eller om en skal formane, p\u00e5 formaningen; den som utdeler, gj\u00f8re det med \u00e6rlig hu; den som er forstander, v\u00e6re det med iver; den som gj\u00f8r barmhjertighet, gj\u00f8re det med glede!\n12:9 Kj\u00e6rligheten v\u00e6re uten skr\u00f8mt; avsky det onde, hold fast ved det gode!\n12:10 V\u00e6r \u00f8mhjertede mot hverandre i broderkj\u00e6rlighet; kappes om \u00e5 hedre hverandre!\n12:11 V\u00e6r ikke lunkne i eders iver; v\u00e6r brennende i \u00e5nden; tjen Herren!\n12:12 V\u00e6r glade i h\u00e5pet, t\u00e5lmodige i trengselen, vedholdende i b\u00f8nnen.\n12:13 Ta eder av de hellige i deres trang; legg vinn p\u00e5 gjestfrihet!\n12:14 Velsign dem som forf\u00f8lger eder; velsign, og forbann ikke!\n12:15 Gled eder med de glade, og gr\u00e5t med de gr\u00e5tende!\n12:16 Ha ett sinnelag mot hverandre; attr\u00e5 ikke det h\u00f8ie, men hold eder gjerne til det lave; v\u00e6r ikke selvkloke!\n12:17 Gjengjeld ikke nogen ondt med ondt; legg vinn p\u00e5 det som godt er, for alle menneskers \u00e5syn!\n12:18 S\u00e5fremt det er mulig, da hold I p\u00e5 eders side fred med alle mennesker!\n12:19 Hevn eder ikke selv, mine elskede, men gi vreden rum! for det er skrevet: Mig h\u00f8rer hevnen til, jeg vil gjengjelde, sier Herren.\n12:20 Om da din fiende hungrer, s\u00e5 gi ham \u00e5 ete; om han t\u00f8rster, gi ham \u00e5 drikke! for n\u00e5r du gj\u00f8r dette, sanker du gloende kull p\u00e5 hans hode.\n12:21 La dig ikke overvinne av det onde, men overvinn det onde med det gode!\n13:1 Hver sjel v\u00e6re lydig mot de foresatte \u00f8vrigheter! for det er ikke \u00f8vrighet uten av Gud, men de som er, de er innsatt av Gud,\n13:2 s\u00e5 at den som setter sig imot \u00f8vrigheten, st\u00e5r Guds ordning imot; men de som st\u00e5r imot, skal f\u00e5 sin dom.\n13:3 For de styrende er ikke til redsel for den gode gjerning, men for den onde. Men vil du slippe \u00e5 frykte for \u00f8vrigheten? Gj\u00f8r det som godt er, s\u00e5 skal du ha ros av den;\n13:4 for den er Guds tjener, dig til gode. Men gj\u00f8r du det som ondt er, da frykt! for den b\u00e6rer ikke sverdet for intet; for den er Guds tjener, en hevner til straff over den som gj\u00f8r det som ondt er.\n13:5 Derfor er det n\u00f8dvendig \u00e5 v\u00e6re lydig mot den, ikke bare for straffens skyld, men ogs\u00e5 for samvittighetens.\n13:6 Derfor betaler I jo ogs\u00e5 skatt; for de er Guds tjenere, som nettop tar vare p\u00e5 dette.\n13:7 Gi alle det I er dem skyldige: den skatt som skatt tilkommer, den toll som toll tilkommer, den frykt som frykt tilkommer, den \u00e6re som \u00e6re tilkommer!\n13:8 Bli ingen noget skyldige, uten det \u00e5 elske hverandre! for den som elsker den annen, har opfylt loven.\n13:9 For det ord: Du skal ikke drive hor, du skal ikke sl\u00e5 ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke begj\u00e6re, og hvad andre bud det kan v\u00e6re, det samles til ett i dette ord: Du skal elske din n\u00e6ste som dig selv.\n13:10 Kj\u00e6rligheten gj\u00f8r ikke n\u00e6sten noget ondt; derfor er kj\u00e6rligheten lovens opfyllelse.\n13:11 Og dette m\u00e5 vi gj\u00f8re, da vi kjenner tiden, at timen er kommet da vi skal v\u00e5kne op av s\u00f8vne; for frelsen er oss n\u00e6rmere nu enn dengang vi kom til troen.\n13:12 Det lider med natten, og det stunder til dag; la oss derfor avlegge m\u00f8rkets gjerninger, men ikl\u00e6 oss lysets v\u00e5ben!\n13:13 La oss vandre s\u00f8mmelig, som om dagen, ikke i svir og drikk, ikke i l\u00f8saktighet og skaml\u00f8shet, ikke i kiv og avind,\n13:14 men ikl\u00e6 eder den Herre Jesus Kristus, og b\u00e6r ikke s\u00e5ledes omsorg for kj\u00f8det at det vekkes begj\u00e6rligheter!\n14:1 Ta eder av den som er svak i troen, uten \u00e5 sette eder til doms over hans tanker!\n14:2 Den ene har tro til \u00e5 ete alt, men den som er svak, eter bare urter;\n14:3 den som eter, ringeakte ikke den som ikke eter, og den som ikke eter, d\u00f8mme ikke den som eter! for Gud har jo tatt sig av ham.\n14:4 Hvem er du som d\u00f8mmer en fremmed svenn? Han st\u00e5r eller faller for sin egen herre; dog, han skal bli st\u00e5ende; for Herren er mektig til \u00e5 holde ham oppe.\n14:5 Den ene akter en dag fremfor en annen, den andre akter alle dager like; enhver v\u00e6re fullt sikker i sitt eget sinn!\n14:6 Den som akter p\u00e5 dagen, gj\u00f8r det for Herren, og den som ikke akter p\u00e5 dagen, gj\u00f8r det for Herren. Og den som eter, gj\u00f8r det for Herren, for han takker Gud; og den som ikke eter, gj\u00f8r det for Herren og takker Gud.\n14:7 For ingen av oss lever for sig selv, og ingen d\u00f8r for sig selv;\n14:8 for om vi lever, s\u00e5 lever vi for Herren, og om vi d\u00f8r, s\u00e5 d\u00f8r vi for Herren; enten vi da lever eller vi d\u00f8r, h\u00f8rer vi Herren til.\n14:9 For derfor d\u00f8de Kristus og blev levende igjen at han skulde v\u00e6re herre b\u00e5de over levende og over d\u00f8de.\n14:10 Men du, hvorfor d\u00f8mmer du din bror? eller du, hvorfor ringeakter du din bror? vi skal jo alle stilles frem for Guds domstol.\n14:11 For det er skrevet: S\u00e5 sant jeg lever, sier Herren, for mig skal hvert kne b\u00f8ie sig, og hver tunge skal prise Gud.\n14:12 S\u00e5 skal da hver av oss gj\u00f8re Gud regnskap for sig selv.\n14:13 Derfor, la oss ikke mere d\u00f8mme hverandre, men fell heller den dom at I ikke skal legge anst\u00f8t eller felle for eders bror!\n14:14 Jeg vet og er viss p\u00e5 det i den Herre Jesus at ingen ting er uren i sig selv; men for den som holder noget for urent, for ham er det urent.\n14:15 For dersom det voldes din bror sorg ved din mat, da vandrer du ikke lenger i kj\u00e6rlighet; f\u00f8r ikke ved din mat den i fortapelse som Kristus er d\u00f8d for!\n14:16 La da ikke eders gode bli spottet!\n14:17 Guds rike best\u00e5r jo ikke i \u00e5 ete og drikke, men i rettferdighet og fred og glede i den Hellige \u00c5nd;\n14:18 for den som heri tjener Kristus, han er velbehagelig for Gud og tekkelig for mennesker.\n14:19 La oss derfor strebe efter det som tjener til fred og til innbyrdes opbyggelse!\n14:20 Nedbryt ikke Guds verk for mats skyld! Alt er vel rent, men det er ondt for det menneske som eter med samvittighets-anst\u00f8t;\n14:21 det er godt ikke \u00e5 ete kj\u00f8tt eller drikke vin eller gj\u00f8re noget som din bror st\u00f8ter sig ved.\n14:22 Du har tro? Ha den hos dig selv, for Gud! Salig er den som ikke d\u00f8mmer sig selv i det han velger;\n14:23 men den som tviler - dersom han eter, s\u00e5 er han d\u00f8mt, fordi det ikke er gjort av tro; alt som ikke er av tro, er synd.\n15:1 Vi som er sterke, er skyldige til \u00e5 b\u00e6re de svakes skr\u00f8peligheter og ikke v\u00e6re oss selv til behag;\n15:2 enhver av oss v\u00e6re sin n\u00e6ste til behag, til hans gagn, til opbyggelse!\n15:3 For Kristus levde heller ikke sig selv til behag, men, som skrevet er: Deres h\u00e5n som h\u00e5nte dig, falt p\u00e5 mig.\n15:4 For alt som f\u00f8r er skrevet, det er skrevet oss til l\u00e6rdom, forat vi skal ha h\u00e5p ved det t\u00e5lmod og den tr\u00f8st som skriftene gir.\n15:5 Men t\u00e5lmodets og tr\u00f8stens Gud gi eder \u00e5 ha ett sinn innbyrdes efter Kristi Jesu forbillede,\n15:6 s\u00e5 at I enige, med \u00e9n munn, kan prise Gud og v\u00e5r Herre Jesu Kristi Fader!\n15:7 Derfor ta eder av hverandre, likesom og Kristus tok sig av eder til Guds \u00e6re!\n15:8 Jeg mener: Kristus er blitt en tjener for de omsk\u00e5rne for Guds sanndruhets skyld, for \u00e5 stadfeste l\u00f8ftene til fedrene,\n15:9 men hedningene skal prise Gud for miskunnhet, som skrevet er: Derfor vil jeg prise dig iblandt hedninger og lovsynge ditt navn.\n15:10 Og atter sier Skriften: Gled eder, I hedninger, sammen med hans folk!\n15:11 Og atter: Lov Herren, alle hedninger, og pris ham, alle folk!\n15:12 Og atter sier Esaias: Det skal komme det Isais rotskudd, han som reiser sig for \u00e5 herske over hedninger; p\u00e5 ham skal hedningene h\u00e5pe.\n15:13 Men h\u00e5pets Gud fylle eder med all glede og fred i eders tro, s\u00e5 I kan v\u00e6re rike p\u00e5 h\u00e5p ved den Hellige \u00c5nds kraft!\n15:14 Men ogs\u00e5 jeg, mine br\u00f8dre, har den visse tro om eder at I av eder selv er fulle av godhet, fylt med all kunnskap, i stand til ogs\u00e5 \u00e5 formane hverandre;\n15:15 men allikevel har jeg til dels skrevet eder noget djervt til for atter \u00e5 p\u00e5minne eder, efter den n\u00e5de som er mig gitt av Gud,\n15:16 at jeg skal v\u00e6re Kristi Jesu offerprest for hedningene, idet jeg prestelig forvalter Guds evangelium, forat hedningene kan bli et velbehagelig offer, helliget ved den Hellige \u00c5nd.\n15:17 Derfor har jeg min ros i Kristus Jesus, i min tjeneste for Gud;\n15:18 for jeg vil ikke driste mig til \u00e5 tale om annet enn det som Kristus har virket ved mig for \u00e5 f\u00f8re hedningene til lydighet, ved ord og gjerning,\n15:19 ved tegns og underes kraft, ved \u00c5ndens kraft, s\u00e5 at jeg fra Jerusalem og rundt omkring like til Illyria har fullt kunngjort Kristi evangelium,\n15:20 dog s\u00e5 at jeg satte min \u00e6re i \u00e5 forkynne evangeliet, ikke der hvor Kristus allerede var nevnt, forat jeg ikke skulde bygge p\u00e5 fremmed grunnvoll,\n15:21 men, som skrevet er: De som ikke har f\u00e5tt budskap om ham, skal se, og de som ikke har h\u00f8rt, skal forst\u00e5.\n15:22 Derved is\u00e6r er jeg blitt hindret fra \u00e5 komme til eder;\n15:23 men nu, da jeg ikke lenger har rum i disse land, men i mange \u00e5r har hatt lengsel efter \u00e5 komme til eder,\n15:24 h\u00e5per jeg \u00e5 f\u00e5 se eder p\u00e5 gjennemreisen n\u00e5r jeg drar til Spania, og f\u00e5 f\u00f8lge av eder dit n\u00e5r jeg f\u00f8rst i nogen mon har hatt godt av eder.\n15:25 Men nu drar jeg til Jerusalem i de helliges tjeneste.\n15:26 For Makedonia og Akaia har villet gj\u00f8re et sammenskudd for de fattige blandt de hellige i Jerusalem.\n15:27 De har s\u00e5 villet, og de st\u00e5r ogs\u00e5 i gjeld til dem; for har hedningene f\u00e5tt del i deres \u00e5ndelige goder, da er de ogs\u00e5 skyldige til \u00e5 tjene dem med de timelige.\n15:28 N\u00e5r jeg da har fullf\u00f8rt dette og lagt denne frukt i deres hender, vil jeg dra derfra gjennem eders by til Spania,\n15:29 og jeg vet at n\u00e5r jeg kommer til eder, skal jeg komme med en fylde av Kristi velsignelse.\n15:30 Men jeg formaner eder, br\u00f8dre, ved v\u00e5r Herre Jesus Kristus og ved \u00c5ndens kj\u00e6rlighet at I strider sammen med mig i eders b\u00f8nner for mig til Gud,\n15:31 forat jeg m\u00e5 utfries fra de vantro i Judea, og mitt \u00e6rend til Jerusalem m\u00e5 tekkes de hellige,\n15:32 s\u00e5 jeg kan komme til eder med glede, om Gud s\u00e5 vil, og f\u00e5 vederkvege mig sammen med eder.\n15:33 Fredens Gud v\u00e6re med eder alle! Amen.\n16:1 Jeg anbefaler eder F\u00f8be, v\u00e5r s\u00f8ster, som er menighets-tjenerinne i Kenkre\u00e6,\n16:2 at I tar imot henne i Herren, som det s\u00f8mmer sig for de hellige, og g\u00e5r henne til h\u00e5nde i alt som hun m\u00e5tte trenge eders hjelp i; for hun har ogs\u00e5 g\u00e5tt mange til h\u00e5nde, ja mig selv.\n16:3 Hils Priska og Akvilas, mine medarbeidere i Kristus Jesus,\n16:4 de som har v\u00e5get sitt eget liv for mitt, og som ikke alene jeg takker, men ogs\u00e5 alle menigheter av hedningene,\n16:5 og hils menigheten i deres hus. Hils Epenetus, min elskede, som er Asias f\u00f8rstegr\u00f8de for Kristus.\n16:6 Hils Maria, som har arbeidet meget for eder.\n16:7 Hils Andronikus og Junias, mine frender og mine medfanger, de som har et godt navn blandt apostlene, de som ogs\u00e5 f\u00f8r mig er kommet til Kristus.\n16:8 Hils Amplias, min elskede i Herren.\n16:9 Hils Urbanus, v\u00e5r medarbeider i Kristus, og Stakys, min elskede.\n16:10 Hils Apelles, den pr\u00f8vede i Kristus. Hils dem av Aristobulus' hus.\n16:11 Hils Herodion, min frende. Hils dem av Narkissus' hus som er i Herren.\n16:12 Hils Tryfena og Tryfosa, som har arbeidet i Herren. Hils Persis, den elskede, som har arbeidet meget i Herren.\n16:13 Hils Rufus, den utvalgte i Herren, og hans og min mor.\n16:14 Hils Asynkritus, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas, og br\u00f8drene hos dem.\n16:15 Hils Filologus og Julia, Nereus og hans s\u00f8ster og Olympas, og alle de hellige hos dem.\n16:16 Hils hverandre med et hellig kyss! Alle Kristi menigheter hilser eder.\n16:17 Men jeg formaner eder, br\u00f8dre, til \u00e5 holde \u00f8ie med dem som volder tvedrakten og anst\u00f8tene imot den l\u00e6re som I har l\u00e6rt, og g\u00e5 av veien for dem;\n16:18 for disse tjener ikke v\u00e5r Herre Jesus Kristus, men sin egen buk, og ved sin s\u00f8te tale og sine fagre ord d\u00e5rer de de enfoldiges hjerter.\n16:19 For ordet om eders lydighet er kommet ut til alle; derfor gleder jeg mig over eder, men jeg \u00f8nsker at I skal v\u00e6re vise til det gode og rene for det onde.\n16:20 Men fredens Gud skal i hast knuse Satan under eders f\u00f8tter. V\u00e5r Herre Jesu Kristi n\u00e5de v\u00e6re med eder!\n16:21 Timoteus, min medarbeider, og Lukius og Jason og Sosipater, mine frender, hilser eder.\n16:22 Jeg Tertius, som nedskriver brevet, hilser eder i Herren.\n16:23 Gajus, min og hele menighetens vert, hilser eder. Erastus, byens regnskapsf\u00f8rer, og broderen Kvartus hilser eder.\n16:24 V\u00e5r Herre Jesu Kristi n\u00e5de v\u00e6re med eder alle! Amen.\n16:25 Men ham som er mektig til \u00e5 styrke eder efter mitt evangelium og Jesu Kristi forkynnelse, efter \u00e5penbaringen av den hemmelighet som har v\u00e6rt fortidd i evige tider,\n16:26 men nu er kommet for lyset og ved profetiske skrifter efter den evige Guds befaling kunngjort for alle folk for \u00e5 virke troens lydighet,\n16:27 ham, den ene vise Gud ved Jesus Kristus, v\u00e6re \u00e6ren i all evighet! Amen.","title":"Norwegian Bible: Romans","type":"page"}