{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/sa1.htm","path":"bib/wb/nor/sa1.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/sa1.htm","text":"1:1 Det var en mann fra Ramata'im-Sofim i Efra'im-fjellene; han hette Elkana og var s\u00f8nn av Jeroham, s\u00f8nn av Elihu, s\u00f8nn av Tohu, s\u00f8nn av Suf, en efra'imitt* /\n1:2 Han hadde to hustruer; den ene hette Hanna og den andre Peninna; og Peninna hadde barn, men Hanna hadde ikke.\n1:3 Denne mann drog \u00e5r efter \u00e5r op fra sin by for \u00e5 tilbede og ofre til Herren, h\u00e6rskarenes* Gud, i Silo; der var Elis to s\u00f8nner, Hofni og Pinehas, prester for Herren. /\n1:4 Og n\u00e5r dagen kom da Elkana bar frem sitt offer, da gav han sin hustru Peninna og alle hennes s\u00f8nner og hennes d\u00f8tre hver sitt stykke av offeret;\n1:5 men Hanna gav han et dobbelt stykke, for han elsket Hanna, enda Herren hadde tillukket hennes morsliv,\n1:6 og hennes medbeilerske krenket henne ogs\u00e5 s\u00e5rt for \u00e5 egge henne til vrede, fordi Herren hadde lukket for hennes morsliv.\n1:7 S\u00e5ledes gjorde han \u00e5r efter \u00e5r, s\u00e5 ofte hun drog op til Herrens hus, og s\u00e5ledes krenket Peninna henne, og hun gr\u00e5t og vilde ikke ete.\n1:8 Da sa Elkana, hennes mann, til henne: Hanna, hvorfor gr\u00e5ter du, og hvorfor eter du ikke? Hvorfor er du s\u00e5 sorgfull? Er jeg ikke mere for dig enn ti s\u00f8nner?\n1:9 Da de nu engang hadde ett og drukket i Silo, og mens Eli, presten, satt p\u00e5 sin stol ved d\u00f8rposten i Herrens tempel, stod Hanna op,\n1:10 og i sin hjertesorg bad hun til Herren og gr\u00e5t s\u00e5rt.\n1:11 Og hun gjorde et l\u00f8fte og sa: Herre, h\u00e6rskarenes Gud! Dersom du vil se til din tjenerinne i hennes n\u00f8d og komme mig i hu og ikke glemme din tjenerinne, men la din tjenerinne f\u00e5 en s\u00f8nn, s\u00e5 vil jeg gi ham til Herren for hele hans levetid, og det skal ikke komme rakekniv p\u00e5 hans hode.\n1:12 S\u00e5ledes bad hun lenge for Herrens \u00e5syn, og Eli gav akt p\u00e5 hennes munn;\n1:13 for det var i sitt hjerte Hanna bad; bare hennes leber r\u00f8rte sig, men hennes r\u00f8st h\u00f8rtes ikke. Derfor tenkte Eli at hun var drukken,\n1:14 og han sa til henne: Hvor lenge vil du te dig som drukken? Se til \u00e5 bli av med ditt rus!\n1:15 Da svarte Hanna og sa: Nei, min herre! Jeg er en kvinne som b\u00e6rer p\u00e5 en tung sorg i sitt hjerte; vin og sterk drikk har jeg ikke drukket, men jeg ut\u00f8ste min sjel for Herrens \u00e5syn.\n1:16 Hold ikke din tjenerinne for en ryggesl\u00f8s kvinne! For jeg har hele tiden talt av min store sorg og gremmelse.\n1:17 Da svarte Eli og sa: G\u00e5 bort i fred, og Israels Gud skal gi dig det du har bedt ham om.\n1:18 Hun sa: La din tjenerinne finne n\u00e5de for dine \u00f8ine! S\u00e5 gikk kvinnen sin vei, og nu \u00e5t hun og s\u00e5 ikke mere s\u00e5 sorgfull ut.\n1:19 Morgenen efter stod de tidlig op og tilbad for Herrens \u00e5syn; s\u00e5 vendte de tilbake og kom hjem igjen til Rama. Og Elkana holdt sig til Hanna, sin hustru, og Herren kom henne i hu;\n1:20 og innen \u00e5ret var omme, blev Hanna fruktsommelig og f\u00f8dte en s\u00f8nn, og kalte ham Samuel*; for [sa hun] jeg har bedt Herren om ham. /\n1:21 Da s\u00e5 mannen - Elkana - drog op igjen med hele sitt hus for \u00e5 ofre til Herren det \u00e5rlige offer og sitt l\u00f8fteoffer,\n1:22 drog Hanna ikke med op, men sa til sin mann: Jeg vil vente til gutten er avvent; da vil jeg ta ham med mig, s\u00e5 han kan fremstilles for Herrens \u00e5syn og bli der all sin tid.\n1:23 Elkana, hennes mann, sa til henne: Gj\u00f8r hvad du finner for godt; bli hjemme til du har avvent ham; bare Herren vil holde sitt ord! S\u00e5 blev kvinnen hjemme, og hun gav sin s\u00f8nn die til hun hadde avvent ham.\n1:24 Og s\u00e5 snart hun hadde avvent ham, reiste hun op med ham og hadde med sig tre okser og en efa mel og en skinnsekk med vin, og hun bar ham inn i Herrens hus i Silo - han var bare en ganske liten gutt.\n1:25 S\u00e5 slaktet de oksen og f\u00f8rte gutten inn til Eli.\n1:26 Og hun sa: H\u00f8r mig, min herre! S\u00e5 sant du lever, min herre: Jeg er den kvinne som stod her hos dig og bad til Herren.\n1:27 Denne gutt var det jeg bad om, og Herren har gitt mig det jeg bad ham om.\n1:28 Og nu gir jeg ham tilbake til Herren for all den tid han er til; det var for Herrens skyld jeg bad om ham. Og de tilbad Herren der.\n2:1 Og Hanna bad og sa: Mitt hjerte fryder sig i Herren, h\u00f8it er mitt horn i Herren, vidt oplatt min munn mot mine fiender, for jeg gleder mig over din frelse.\n2:2 Ingen er hellig som Herren; for det er ingen foruten dig, og det er ingen klippe som v\u00e5r Gud.\n2:3 Tal ikke s\u00e5 mange h\u00f8ie ord, la ikke frekke ord g\u00e5 ut av eders munn! For en allvitende Gud er Herren, og av ham veies gjerninger.\n2:4 Kjempenes bue brytes, og de snublende omgjorder sig med kraft.\n2:5 De mette lar sig leie for br\u00f8d, og de hungrige h\u00f8rer op \u00e5 hungre; endog den ufruktbare f\u00f8der syv barn, og den som er rik p\u00e5 s\u00f8nner, visner bort.\n2:6 Herren d\u00f8der og gj\u00f8r levende; han f\u00f8rer ned i d\u00f8dsriket og f\u00f8rer op derfra.\n2:7 Herren gj\u00f8r fattig og gj\u00f8r rik; han nedtrykker, og han oph\u00f8ier;\n2:8 han reiser den ringe av st\u00f8vet, l\u00f8fter den fattige av skarnet for \u00e5 sette ham hos fyrster og gi ham et \u00e6refullt sete; for Herren h\u00f8rer jordens st\u00f8tter til, og p\u00e5 dem har han bygget jorderike.\n2:9 Han verner sine frommes f\u00f8tter, men ugudelige g\u00e5r til grunne i m\u00f8rket; for ikke ved egen kraft er mannen sterk.\n2:10 Forferdes skal hver den som strider mot Herren; over ham lar han det tordne i himmelen. Herren d\u00f8mmer jordens ender, og han vil gi sin konge styrke og oph\u00f8ie sin salvedes horn.\n2:11 S\u00e5 drog Elkana hjem igjen til Rama, men gutten tjente Herren under Elis, prestens, tilsyn.\n2:12 Men Elis s\u00f8nner var ryggesl\u00f8se; de brydde sig ikke om Herren.\n2:13 S\u00e5dan var prestenes adferd mot folket: S\u00e5 ofte nogen kom med et offer, og kj\u00f8ttet blev kokt, kom prestens dreng og hadde en gaffel med tre grener i sin h\u00e5nd;\n2:14 den stakk han ned i kjelen eller i gryten eller i pannen eller i potten, og alt det som kom op med gaffelen, tok presten til sig. S\u00e5ledes gjorde de med alle israelitter som kom der til Silo.\n2:15 Endog f\u00f8r de brente fettet, kom prestens dreng og sa til den mann som ofret: Kom hit med kj\u00f8tt til \u00e5 steke for presten! Han tar ikke imot kokt kj\u00f8tt av dig, bare r\u00e5tt.\n2:16 S\u00e5 sa mannen til ham: F\u00f8rst m\u00e5 fettet brennes; siden kan du ta for dig efter som du har lyst til. Da svarte han: Nei, nu straks skal du komme med det; ellers tar jeg det med makt.\n2:17 Og de unge menns synd var meget stor for Herrens \u00e5syn; for mennene ringeaktet Herrens offer.\n2:18 Men Samuel tjente for Herrens \u00e5syn - en ung gutt kl\u00e6dd i en livkjortel av lerret.\n2:19 Og hans mor gjorde hvert \u00e5r en liten kappe til ham; den hadde hun med til ham, n\u00e5r hun drog op med sin mann for \u00e5 b\u00e6re frem det \u00e5rlige offer.\n2:20 Da velsignet Eli Elkana og hans hustru og sa: Herren gi dig barn igjen med denne kvinne istedenfor ham som hun bad om for Herren! S\u00e5 drog de hjem igjen.\n2:21 Og Herren s\u00e5 til Hanna, og hun blev fruktsommelig og f\u00f8dte tre s\u00f8nner og to d\u00f8tre; men gutten Samuel vokste op hos Herren.\n2:22 Eli var meget gammel, og n\u00e5r han h\u00f8rte om alt det hans s\u00f8nner gjorde mot hele Israel, og at de l\u00e5 hos de kvinner som gjorde tjeneste ved inngangen til sammenkomstens telt,\n2:23 sa han til dem: Hvorfor gj\u00f8r I s\u00e5ledes? Jeg h\u00f8rer av hele folket her at eders adferd er ond.\n2:24 Ikke s\u00e5, mine s\u00f8nner! Det rykte jeg h\u00f8rer, er ikke godt; I forf\u00f8rer Herrens folk.\n2:25 N\u00e5r en mann synder mot en annen mann, skal Gud* d\u00f8mme ham; men n\u00e5r en mann synder mot Herren, hvem skal da bede for ham? Men de h\u00f8rte ikke p\u00e5 det deres far sa; for det var Herrens vilje \u00e5 la dem d\u00f8. /\n2:26 Men gutten Samuel gikk frem i alder og i yndest b\u00e5de hos Herren og hos mennesker.\n2:27 Og det kom en Guds mann til Eli, og sa til ham: S\u00e5 sier Herren: Har jeg ikke \u00e5penbaret mig for din fars hus, da de var i Egypten og m\u00e5tte tjene Faraos hus?\n2:28 Og jeg valgte ham blandt alle Israels stammer til prest for mig, til \u00e5 ofre p\u00e5 mitt alter, brenne r\u00f8kelse, b\u00e6re livkjortel for mitt \u00e5syn, og jeg gav din fars hus alle Israels barns ildoffer.\n2:29 Hvorfor treder I mitt slaktoffer og mitt matoffer under f\u00f8tter, de offer som jeg har p\u00e5budt i min bolig? Og du \u00e6rer dine s\u00f8nner mere enn mig, idet I mesker eder med det beste av hver offergave som mitt folk, Israel, b\u00e6rer frem.\n2:30 Derfor lyder ordet fra Herren, Israels Gud: Vel har jeg sagt: Ditt hus og din fars hus skal ferdes for mitt \u00e5syn til evig tid. Men nu lyder Herrens ord: Det v\u00e6re langt fra mig! Dem som \u00e6rer mig, vil jeg \u00e6re, og de som ringeakter mig, skal bli til skamme.\n2:31 Se, dager skal komme da jeg avhugger din arm og din fars \u00e6tts arm, s\u00e5 ingen i din \u00e6tt skal bli gammel.\n2:32 Og du skal skue trengsel for Guds bolig tross alt det gode han gj\u00f8r mot Israel, og det skal aldri finnes nogen gammel i ditt hus.\n2:33 Dog vil jeg ikke utrydde hver mann av din \u00e6tt fra mitt alter, s\u00e5 jeg lar dine \u00f8ine slukne og din sjel vansmekte; men alle som vokser op i ditt hus, skal d\u00f8 i sine manndoms\u00e5r.\n2:34 Og til tegn p\u00e5 dette skal du ha det som skal ramme begge dine s\u00f8nner, Hofni og Pinehas: De skal begge d\u00f8 p\u00e5 en dag.\n2:35 Og jeg vil opreise for mig en trofast prest: han skal gj\u00f8re efter min hu og min vilje, og jeg vil bygge ham et hus som blir st\u00e5ende, og han skal ferdes for min salvedes \u00e5syn alle dager.\n2:36 Og enhver som er igjen av ditt hus, skal komme og b\u00f8ie sig for ham for \u00e5 f\u00e5 en s\u00f8lvskilling og et br\u00f8d og si: Kj\u00e6re, sett mig i et av presteembedene, sa jeg kan f\u00e5 et stykke br\u00f8d \u00e5 ete!\n3:1 Gutten Samuel tjente Herren under Elis tilsyn, og Herrens ord var dyrt i de dager; av syner var der lite.\n3:2 S\u00e5 var det en dag mens Eli l\u00e5 i sitt rum - hans \u00f8ine hadde begynt \u00e5 bli sl\u00f8ve, s\u00e5 han ikke kunde se,\n3:3 og Guds lampe var ennu ikke sluknet, og Samuel l\u00e5 i Herrens helligdom, hvor Guds ark var -\n3:4 da ropte Herren p\u00e5 Samuel, og han sa: Ja, her er jeg.\n3:5 Og han l\u00f8p til Eli og sa: Her er jeg; du ropte jo p\u00e5 mig. Men han sa: Jeg ropte ikke; g\u00e5 tilbake og legg dig! Og han gikk og la sig.\n3:6 Men Herren ropte ennu en gang: Samuel! Og Samuel stod op og gikk til Eli og sa: Her er jeg du ropte jo p\u00e5 mig. Men han sa: Jeg ropte ikke, min s\u00f8nn; g\u00e5 tilbake og legg dig!\n3:7 Samuel kjente ennu ikke Herren; for Herrens ord var ennu ikke \u00e5penbaret for ham.\n3:8 Da ropte Herren tredje gang: Samuel! Og han stod op og gikk til Eli og sa: Her er jeg; du ropte jo p\u00e5 mig. Da skj\u00f8nte Eli at det var Herren som ropte p\u00e5 gutten.\n3:9 Og Eli sa til Samuel: G\u00e5 og legg dig, og blir det ropt p\u00e5 dig, s\u00e5 skal du si: Tal, Herre, din tjener h\u00f8rer! Og Samuel gikk og la sig p\u00e5 sin plass.\n3:10 Da kom Herren og stod der og ropte nu som f\u00f8r: Samuel, Samuel! Og Samuel sa: Tal, din tjener h\u00f8rer!\n3:11 Da sa Herren til Samuel: Nu vil jeg gj\u00f8re noget i Israel s\u00e5 det skal ringe for begge \u00f8rene p\u00e5 hver den som h\u00f8rer om det.\n3:12 P\u00e5 den dag vil jeg la komme over Eli alt det jeg har talt om hans hus, fra f\u00f8rst til sist.\n3:13 For jeg har kunngjort ham at jeg vil d\u00f8mme hans hus for alltid for den misgjernings skyld at han visste at hans s\u00f8nner f\u00f8rte forbannelse over sig, men allikevel ikke holdt dem i age.\n3:14 Og derfor har jeg svoret Elis \u00e6tt: Aldri i evighet skal Elis \u00e6tts misgjerninger kunne sones med slaktoffer eller med matoffer.\n3:15 Samuel blev liggende til om morgenen; da \u00e5pnet han d\u00f8ren til Herrens hus, men han v\u00e5gde ikke \u00e5 fortelle synet til Eli.\n3:16 Da ropte Eli til Samuel og sa: Samuel, min s\u00f8nn! Og han svarte: Ja, her er jeg.\n3:17 Han sa: Hvad var det han sa til dig? Kj\u00e6re, d\u00f8lg det ikke for mig! Gud la det g\u00e5 dig ille b\u00e5de nu og siden om du d\u00f8lger for mig noget av det han sa til dig!\n3:18 S\u00e5 fortalte Samuel ham alt sammen og dulgte ikke noget for ham. Da sa han: Han er Herren; han gj\u00f8re hvad der er godt i hans \u00f8ine!\n3:19 Og Samuel vokste til, og Herren var med ham, og han lot ikke noget av alle sine ord falle til jorden.\n3:20 Da skj\u00f8nte hele Israel fra Dan til Be'erseba at Samuel var betrodd \u00e5 v\u00e6re profet for Herren.\n3:21 Og Herren blev ved \u00e5 la sig se i Silo; for Herren \u00e5penbarte sig for Samuel i Silo ved Herrens ord.\n4:1 Og Samuels ord kom til hele Israel, og Israel drog ut for \u00e5 stride mot filistrene; de leiret sig ved Eben-Eser, og filistrene leiret sig i Afek.\n4:2 Og filistrene stilte sig i fylking mot Israel, og striden bredte sig ut, og Israel blev sl\u00e5tt av filistrene; og filistrene felte p\u00e5 slagmarken omkring fire tusen mann.\n4:3 Og da folket kom til leiren, sa Israels eldste: Hvorfor har Herren idag latt oss bli sl\u00e5tt av filistrene? La oss hente Herrens pakts-ark til oss fra Silo, s\u00e5 den kan komme hit iblandt oss og frelse oss av v\u00e5re fienders h\u00e5nd.\n4:4 S\u00e5 sendte folket bud til Silo, og de hentet derfra Herrens, h\u00e6rskarenes Guds pakts-ark, hans som troner p\u00e5 kjerubene; og begge Elis s\u00f8nner, Hofni og Pinehas, var med og fulgte Guds pakts-ark.\n4:5 Med det samme Herrens pakts-ark kom til leiren, satte hele Israel i et stort fryderop, s\u00e5 jorden rystet.\n4:6 Og da filistrene h\u00f8rte lyden av fryderopet, sa de: Hvad er dette for et stort fryderop i hebreernes leir? Og de fikk vite at Herrens ark var kommet til leiren.\n4:7 Da blev filistrene redde; for de tenkte: Gud er kommet til leiren. Og de sa: Ve oss! S\u00e5dant har ikke hendt f\u00f8r.\n4:8 Ve oss! Hvem skal fri oss av disse veldige guders h\u00e5nd? Dette er de guder som slo Egypten med alle slags plager i \u00f8rkenen.\n4:9 Ta mot til eder og v\u00e6r menn, I filistrer, forat I ikke skal komme til \u00e5 tr\u00e6le for hebreerne, likesom de har tr\u00e6let for eder! V\u00e6r menn og strid!\n4:10 Da gikk filistrene til strid, og Israel blev sl\u00e5tt, og de flyktet hver til sitt telt, og der blev et meget stort mannefall - det falt tretti tusen mann av Israels fotfolk.\n4:11 Og Guds ark blev tatt, og begge Elis s\u00f8nner, Hofni og Pinehas, mistet livet.\n4:12 Da l\u00f8p en mann av Benjamin fra slagmarken og kom samme dag til Silo med s\u00f8nderrevne kl\u00e6r og med jord p\u00e5 sitt hode.\n4:13 Da han kom frem, da satt Eli p\u00e5 sin stol ved siden av veien og s\u00e5 bortefter, for hans hjerte var fullt av angst for Guds ark. Da nu mannen kom til byen med buskapet, da satte hele byen i et jammerskrik.\n4:14 Eli h\u00f8rte skriket og sa: Hvad er dette for en larm? Da skyndte mannen sig og kom og fortalte det til Eli.\n4:15 Eli var da \u00e5tte og nitti \u00e5r gammel, og hans \u00f8ine var stive - han kunde ikke se.\n4:16 Da nu mannen sa til Eli: Det er jeg som er kommet fra slagmarken, jeg flyktet fra slagmarken idag, s\u00e5 spurte han: Hvorledes er det g\u00e5tt, min s\u00f8nn?\n4:17 Den som kom med buskapet, svarte: Israel er flyktet for filistrene, og det har v\u00e6rt et stort mannefall blandt folket; dine to s\u00f8nner, Hofni og Pinehas, har og mistet livet, og Guds ark er tatt.\n4:18 Med det samme han nevnte Guds ark, falt Eli baklengs ned av stolen ved siden av porten, brakk nakkebenet og d\u00f8de; for mannen var gammel og tung. Han hadde d\u00f8mt Israel i firti \u00e5r.\n4:19 Hans s\u00f8nnekone, Pinehas' hustru, var fruktsommelig og n\u00e6r ved \u00e5 f\u00f8de, og da hun h\u00f8rte buskapet om at Guds ark var tatt, og at hennes svigerfar og hennes mann var d\u00f8d, seg hun i kne og f\u00f8dte; for veene kom br\u00e5tt over henne.\n4:20 I hennes d\u00f8dsstund sa de kvinner som stod hos henne: V\u00e6r ved godt mot; du har f\u00f8dt en s\u00f8nn! Men hun svarte ikke og aktet ikke derp\u00e5.\n4:21 Hun kalte gutten Ikabod* og sa: Bortveket er herligheten fra Israel - fordi Guds ark var tatt, og for hennes svigerfars og hennes manns skyld. /\n4:22 Hun sa: Bortveket er herligheten fra Israel; for Guds ark er tatt.\n5:1 Filistrene tok Guds ark og f\u00f8rte den fra Eben-Eser til Asdod.\n5:2 Der tok filistrene Guds ark og f\u00f8rte den inn i Dagons hus og stilte den op ved siden av Dagon.\n5:3 Tidlig den f\u00f8lgende dag fikk asdodittene se at Dagon var falt ned med ansiktet mot jorden foran Herrens ark; og de tok Dagon og satte ham igjen p\u00e5 hans plass.\n5:4 Men tidlig om morgenen den n\u00e6ste dag fikk de se at Dagon var falt ned med ansiktet mot jorden foran Herrens ark, og at Dagons hode og begge hans hender l\u00e5 avhugget p\u00e5 d\u00f8rtreskelen; bare kroppen var tilbake av Dagon.\n5:5 Derfor er det at Dagons prester og alle som g\u00e5r inn i Dagons hus, like til denne dag ikke treder p\u00e5 Dagons d\u00f8rtreskel i Asdod.\n5:6 Og Herrens h\u00e5nd l\u00e5 tungt p\u00e5 asdodittene, og han \u00f8dela dem og slo dem med bylder, b\u00e5de i Asdod selv og i de omliggende bygder.\n5:7 Da Asdods menn s\u00e5 at det gikk s\u00e5ledes, sa de: Israels Guds ark skal ikke bli hos oss; for hans h\u00e5nd ligger h\u00e5rdt p\u00e5 oss og p\u00e5 Dagon v\u00e5r gud.\n5:8 Og de sendte bud og samlet alle filistrenes h\u00f8vdinger hos sig og sa: Hvad skal vi gj\u00f8re med Israels Guds ark? De svarte: La Israels Guds ark bli flyttet til Gat! S\u00e5 flyttet de Israels Guds ark dit.\n5:9 Men efterat de hadde flyttet den dit, kom Herrens h\u00e5nd over byen og voldte stor forferdelse, og han slo byens folk, b\u00e5de sm\u00e5 og store, s\u00e5 det br\u00f8t bylder ut p\u00e5 dem.\n5:10 Da sendte de Guds ark til Ekron. Men da Guds ark kom til Ekron, da skrek ekronittene: De har flyttet Israels Guds ark hit til mig for \u00e5 drepe mig og mitt folk.\n5:11 Og de sendte bud og samlet alle filistrenes h\u00f8vdinger og sa: Send Israels Guds ark bort, og la den komme tilbake til sin plass, s\u00e5 den ikke skal drepe mig og mitt folk! For det var kommet en d\u00f8dsens forferdelse over hele byen; Herrens h\u00e5nd l\u00e5 meget tungt p\u00e5 den.\n5:12 De menn som ikke d\u00f8de, blev sl\u00e5tt med bylder, og skriket fra byen steg op til himmelen.\n6:1 Herrens ark var i filistrenes land i syv m\u00e5neder.\n6:2 Da tilkalte filistrene prestene og sp\u00e5mennene og sa: Hvad skal vi gj\u00f8re med Herrens ark? Si oss hvorledes vi skal sende den fra oss tilbake til dens plass!\n6:3 De svarte: Dersom I sender Israels Guds ark bort, m\u00e5 I ikke sende den uten gaver, men I skal gi ham et skyldoffer til vederlag; da skal I bli l\u00e6gt, og I skal f\u00e5 vite hvorfor hans h\u00e5nd ikke viker fra eder.\n6:4 Da sa de: Hvad er det for et skyldoffer vi skal gi ham til vederlag? De svarte: Fem bylder av gull og fem mus av gull, efter tallet p\u00e5 filistrenes h\u00f8vdinger; for det er en og samme plage som har rammet alle, ogs\u00e5 eders h\u00f8vdinger.\n6:5 I skal gj\u00f8re billeder av eders bylder og billeder av musene som \u00f8delegger eders land, og gi Israels Gud \u00e6re; kanskje han da tar sin tunge h\u00e5nd bort fra eder og fra eders gud og fra eders land.\n6:6 Hvorfor vil I forherde eders hjerte, likesom egypterne og Farao forherdet sitt hjerte. M\u00e5tte de ikke la dem fare og dra bort da han hadde latt dem f\u00e5 kjenne sin makt?\n6:7 Ta nu og gj\u00f8r en ny vogn, og ta s\u00e5 to nyb\u00e6re kyr som det ikke er kommet \u00e5k p\u00e5, og spenn kyrne for vognen, men ta kalvene fra dem og f\u00f8r dem hjem!\n6:8 S\u00e5 skal I ta Herrens ark og sette den p\u00e5 vognen, og de gullsaker som I gir ham til skyldoffer, skal I legge i et skrin ved siden av den og s\u00e5 sende den avsted.\n6:9 S\u00e5 skal I se efter om den tar veien opover til sitt eget land, til Betsemes; for da er det han som har voldt oss denne store ulykke; men hvis ikke, s\u00e5 vet vi at det ikke er hans h\u00e5nd som har rammet oss; da er det bare et tilfelle at dette har hendt oss.\n6:10 Og mennene gjorde s\u00e5ledes: De tok to nyb\u00e6re kyr og spente dem for vognen, men kalvene holdt de tilbake hjemme.\n6:11 S\u00e5 satte de Herrens ark p\u00e5 vognen og likes\u00e5 skrinet og gullmusene og billedene av sine bylder.\n6:12 Og kyrne gikk rett frem efter veien som f\u00f8rte til Betsemes; de holdt stadig samme vei og rautet alt i ett og b\u00f8ide ikke av hverken til h\u00f8ire eller til venstre, og filistrenes h\u00f8vdinger gikk efter dem like til Betsemes-bygden.\n6:13 Innbyggerne i Betsemes var nettop i ferd med \u00e5 h\u00f8ste hveten i dalen; og da de s\u00e5 op, fikk de se arken, og de blev glade da de s\u00e5 den.\n6:14 Da vognen kom inn p\u00e5 betsemesitten Josvas mark, stanset den der. Der l\u00e5 en stor sten. Da hugg de treverket i vognen i stykker og ofret kyrne til brennoffer for Herren.\n6:15 Og levittene tok ned Herrens ark og skrinet som stod ved den, det som gullsakene var i, og de satte dem p\u00e5 den store sten, og Betsemes' menn ofret samme dag brennoffer og slaktoffer til Herren.\n6:16 Filistrenes fem h\u00f8vdinger s\u00e5 p\u00e5 dette og vendte samme dag tilbake til Ekron.\n6:17 Dette var de bylder av gull som filistrene gav som skyldoffer til Herren: for Asdod \u00e9n, for Gasa \u00e9n, for Askalon \u00e9n, for Gat \u00e9n, for Ekron \u00e9n.\n6:18 Og gullmusene svarte til tallet p\u00e5 alle filistrenes byer som tilh\u00f8rte de fem h\u00f8vdinger, b\u00e5de de faste byer og landsbyene. Vidne herom er den dag idag den store sten p\u00e5 betsemesitten Josvas mark som de satte Herrens ark p\u00e5.\n6:19 Men Herren slo nogen av mennene i Betsemes fordi de hadde sett p\u00e5 Herrens ark - sytti mann av folket slo han; og folket s\u00f8rget fordi Herren hadde sl\u00e5tt s\u00e5 mange av folket ihjel.\n6:20 Og mennene i Betsemes sa: Hvem kan holde stand for Herrens, denne hellige Guds \u00e5syn, og til hvem skal han dra op fra oss?\n6:21 S\u00e5 sendte de bud til innbyggerne i Kirjat-Jearim og lot si: Filistrene har f\u00f8rt Herrens ark tilbake; kom ned og hent den op til eder!\n7:1 Da kom Kirjat-Jearims menn og hentet Herrens ark op og bar den inn i Abinadabs hus p\u00e5 haugen, og hans s\u00f8nn Eleasar vidde de til \u00e5 ta vare p\u00e5 Herrens ark.\n7:2 Fra den dag arken kom til Kirjat-Jearim, gikk det en lang tid - tyve \u00e5r gikk det; da sukket hele Israels hus efter Herren*. /\n7:3 Og Samuel sa til hele Israels hus: Dersom I vender om til Herren av hele eders hjerte, s\u00e5 ha de fremmede guder og Astarte-billedene bort fra eder og vend eders hjerte til Herren og tjen ham alene! S\u00e5 skal han fri eder av filistrenes h\u00e5nd.\n7:4 Da skilte Israels barn sig av med Ba'alene og Astarte-billedene og tjente Herren alene.\n7:5 Og Samuel sa: La hele Israel samle sig i Mispa! S\u00e5 vil jeg bede til Herren for eder.\n7:6 S\u00e5 samlet de sig i Mispa, og de \u00f8ste op vann og helte det ut for Herrens \u00e5syn*, og de fastet den dag og bekjente der: Vi har syndet mot Herren. Og Samuel d\u00f8mte Israels barn i Mispa. /\n7:7 Da filistrene h\u00f8rte at Israels barn hadde samlet sig i Mispa, drog filistrenes h\u00f8vdinger op imot Israel, og da Israels barn h\u00f8rte det, var de redde for filistrene.\n7:8 Og Israels barn sa til Samuel: Hold ikke op med \u00e5 rope for oss til Herren v\u00e5r Gud at han vil frelse oss av filistrenes h\u00e5nd!\n7:9 Da tok Samuel et diende lam og ofret det helt som brennoffer til Herren, og Samuel ropte til Herren for Israel, og Herren svarte ham.\n7:10 For mens Samuel ofret brennofferet, og filistrene rykket frem til strid mot Israel, da sendte Herren samme dag et sterkt tordenv\u00e6r over filistrene og forferdet dem, s\u00e5 de blev sl\u00e5tt av Israel.\n7:11 Da drog Israels menn ut fra Mispa og forfulgte filistrene og hugg dem ned, like til nedenfor Bet-Kar.\n7:12 Og Samuel tok en sten og satte den imellem Mispa og Sen; denne sten kalte han Eben-Eser* og sa: Hittil har Herren hjulpet oss. /\n7:13 S\u00e5ledes blev filistrene ydmyket og kom ikke mere inn i Israels land; og Herrens h\u00e5nd var imot filistrene alle Samuels dager.\n7:14 Og de byer som filistrene hadde tatt fra Israel, kom tilbake til Israel igjen, fra Ekron like til Gat, og alt land som h\u00f8rte til dem, fridde Israel av filistrenes h\u00e5nd, og det var fred mellem Israel og amorittene.\n7:15 Samuel d\u00f8mte Israel s\u00e5 lenge han levde.\n7:16 \u00c5r efter \u00e5r drog han omkring til Betel og Gilgal og Mispa og d\u00f8mte Israel p\u00e5 alle disse steder.\n7:17 Og hver gang vendte han tilbake til Rama; for der var hans hus, og der d\u00f8mte han Israel; og han bygget der et alter for Herren.\n8:1 Da Samuel blev gammel, satte han sine s\u00f8nner til dommere over Israel.\n8:2 Hans f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8nn hette Joel og hans annen s\u00f8nn Abia; de d\u00f8mte i Be'erseba.\n8:3 Men hans s\u00f8nner vandret ikke p\u00e5 hans veier, men s\u00f8kte bare egen vinning og tok imot gaver og b\u00f8ide retten.\n8:4 Da samlet alle Israels eldste sig og kom til Samuel i Rama.\n8:5 Og de sa til ham: Nu er du blitt gammel, og dine s\u00f8nner vandrer ikke p\u00e5 dine veier; s\u00e5 sett nu en konge over oss til \u00e5 d\u00f8mme oss, som alle folkene har!\n8:6 Men det ord gjorde Samuel ondt, da de sa: Gi oss en konge til \u00e5 d\u00f8mme oss! Og Samuel bad til Herren.\n8:7 Da sa Herren til Samuel: Lyd folket i alt hvad de sier til dig! For det er ikke dig de har forkastet, men det er mig de har forkastet, s\u00e5 jeg ikke skal v\u00e6re konge over dem.\n8:8 Som de alltid har gjort fra den dag jeg f\u00f8rte dem op fra Egypten, til den dag idag, idet de forlot mig og tjente andre guder, s\u00e5ledes gj\u00f8r de nu ogs\u00e5 mot dig.\n8:9 Men lyd nu deres ord! Du m\u00e5 bare alvorlig vidne for dem og foreholde dem hvorledes han vil b\u00e6re sig at den konge som kommer til \u00e5 r\u00e5de over dem.\n8:10 S\u00e5 sa Samuel alle Herrens ord til folket som krevde en konge av ham.\n8:11 Han sa: S\u00e5ledes vil han b\u00e6re sig at den konge som kommer til \u00e5 r\u00e5de over eder: Eders s\u00f8nner vil han ta og sette dem til \u00e5 stelle med sin vogn og sine hester, og de skal l\u00f8pe foran hans vogn,\n8:12 Og han vil sette dem til h\u00f8vdinger over tusen og h\u00f8vdinger over femti og til \u00e5 pl\u00f8ie hans akrer og h\u00f8ste hans avling og til \u00e5 gj\u00f8re hans krigsredskaper og hans kj\u00f8ret\u00f8i.\n8:13 Eders d\u00f8tre vil han ta og sette til \u00e5 lage salver og til \u00e5 koke og bake for ham.\n8:14 Eders beste jorder og ving\u00e5rder og oljehaver vil han ta og gi sine tjenere.\n8:15 Og av eders akrer og eders ving\u00e5rder vil han ta tiende og gi sine hoffmenn og sine tjenere.\n8:16 Eders tr\u00e6ler og eders tr\u00e6lkvinner og eders beste unge menn og eders asener vil han ta og bruke til sitt arbeid.\n8:17 Av eders sm\u00e5fe vil han ta tiende, og I selv skal v\u00e6re hans tr\u00e6ler.\n8:18 Da skal I en dag rope til Herren for den konges skyld som I har k\u00e5ret eder; men den dag skal Herren ikke svare eder.\n8:19 Men folket vilde ikke h\u00f8re p\u00e5 Samuel, de sa: Nei, vi vil ha en konge over oss.\n8:20 Vi vil v\u00e6re som alle de andre folk; v\u00e5r konge skal d\u00f8mme oss, og han skal dra ut foran oss og f\u00f8re v\u00e5re kriger.\n8:21 Da Samuel hadde h\u00f8rt alle folkets ord, bar han dem frem for Herren.\n8:22 Og Herren sa til Samuel: Lyd deres ord og sett en konge over dem! S\u00e5 sa Samuel til Israels menn: G\u00e5 hjem hver til sin by!\n9:1 Det var en mann av Benjamin som hette Kis, s\u00f8nn til Abiel, s\u00f8nn til Seror, s\u00f8nn til Bekorat, s\u00f8nn til Afiah, s\u00f8nn til en benjaminitt; han var en mektig mann.\n9:2 Han hadde en s\u00f8nn som hette Saul, en ung og vakker mann; det fantes ingen mann blandt Israels barn som var vakrere enn han; han var et hode h\u00f8iere enn alt folket.\n9:3 En dag kom Kis', Sauls fars aseninner bort for ham, og Kis sa til sin s\u00f8nn Saul: Ta en av drengene med dig og dra avsted og let efter aseninnene!\n9:4 S\u00e5 gikk han over Efra'im-fjellet og gjennem Salisa-bygden, men de fant dem ikke; s\u00e5 gikk de gjennem Sa'alim-bygden, men der var de ikke; derefter gikk han gjennem Benjamins land, men de fant dem ikke der heller.\n9:5 Da de kom til Suf-bygden, sa Saul til drengen som var med ham: Kom, la oss g\u00e5 hjem igjen! Ellers kunde min far bli urolig for oss, istedenfor \u00e5 tenke p\u00e5 aseninnene.\n9:6 Men han svarte ham: I denne by er det en Guds mann som det g\u00e5r stort ord av; alt hvad han sier, sl\u00e5r til. La oss nu g\u00e5 dit! Han kan visst si oss noget om det vi g\u00e5r efter.\n9:7 Da sa Saul til sin dreng: Men om vi nu g\u00e5r dit, hvad skal vi da ha med oss til mannen? Vi har ikke mere br\u00f8d igjen i v\u00e5re skrepper, og vi har ingen gave \u00e5 gi Guds-mannen; hvor meget har vi med oss?\n9:8 S\u00e5 tok drengen igjen til orde og sa til Saul: Her har jeg hos mig en fjerdedel sekel s\u00f8lv; den vil jeg gi til Guds-mannen, s\u00e5 sier han oss nok hvad vei vi skal g\u00e5.\n9:9 Fordum sa folk i Israel n\u00e5r de gikk avsted for \u00e5 f\u00e5 vite Guds vilje: Kom, la oss g\u00e5 til seeren! For den som nu kalles profet, kaltes fordum seer.\n9:10 Saul sa til sin dreng: Du har rett; kom, la oss g\u00e5! S\u00e5 gikk de til byen hvor Guds-mannen var.\n9:11 Da de gikk op bakken som f\u00f8rte til byen, m\u00f8tte de nogen piker som kom ut for \u00e5 hente vann, og de sa til dem: Er seeren her?\n9:12 De svarte dem og sa: Ja, nettop nu er han her. Skynd dig nu! Idag er han kommet til byen, fordi folket idag holder offerfest p\u00e5 haugen.\n9:13 N\u00e5r I kommer inn i byen, finner I ham straks f\u00f8r han g\u00e5r op p\u00e5 haugen til m\u00e5ltidet; for folket g\u00e5r ikke til bords f\u00f8r han kommer, fordi han skal velsigne offeret; f\u00f8rst derefter setter de innbudne sig til bords. G\u00e5 bare op! For nettop nu kan I treffe ham.\n9:14 S\u00e5 gikk de op til byen, og med det samme de kom inn i byen, kom Samuel ut imot dem for \u00e5 g\u00e5 op p\u00e5 haugen.\n9:15 Men dagen f\u00f8r Saul kom, hadde Herren varslet Samuel og sagt:\n9:16 P\u00e5 denne tid imorgen vil jeg sende en mann fra Benjamins land til dig; ham skal du salve til fyrste over mitt folk Israel, og han skal frelse mitt folk av filistrenes h\u00e5nd; for jeg har sett til mitt folk, fordi deres rop er steget op til mig.\n9:17 Da nu Samuel s\u00e5 Saul, sa Herren til ham: Se, det er den mann om hvem jeg har sagt til dig: Han skal styre mitt folk.\n9:18 S\u00e5 gikk Saul frem til Samuel midt i porten og sa: Si mig hvor seeren bor!\n9:19 Samuel svarte Saul og sa: Jeg er seeren. G\u00e5 foran mig op p\u00e5 haugen! I skal ete med mig idag; imorgen tidlig n\u00e5r jeg lar dig fare, skal jeg si dig alt det du tenker p\u00e5.\n9:20 Og aseninnene som kom bort for dig idag for tre dager siden, dem skal du ikke v\u00e6re urolig for; de er funnet. Og hvem tilh\u00f8rer alt det beste i Israel om ikke dig og hele din fars hus?\n9:21 Saul svarte og sa: Er jeg ikke en benjaminitt, h\u00f8rer jeg ikke til en av de minste blandt Israels stammer, og er ikke min \u00e6tt den ringeste av alle \u00e6tter i Benjamins stamme? Hvorfor taler du da s\u00e5ledes til mig?\n9:22 Men Samuel tok Saul og hans dreng og f\u00f8rte dem til festsalen og lot dem sette sig \u00f8verst blandt de innbudne - det var omkring tretti menn.\n9:23 Og Samuel sa til den mann som kokte maten: Kom hit med det stykke jeg gav dig og sa du skulde gjemme!\n9:24 Da kom mannen frem med l\u00e5ret og fettet som var p\u00e5 det, og satte det foran Saul; og Samuel sa: Se, her er det som var gjemt, satt frem for dig; et nu! For til denne stund blev det gjemt for dig, dengang jeg sa: Jeg har innbudt folket. S\u00e5 \u00e5t Saul den dag sammen med Samuel.\n9:25 Derefter gikk de ned fra haugen og inn i byen, og han satt og talte med Saul p\u00e5 taket.\n9:26 Tidlig om morgenen, med det samme det tok til \u00e5 dages, kalte Samuel Saul op p\u00e5 taket og sa: Gj\u00f8r dig rede, s\u00e5 vil jeg f\u00f8lge dig p\u00e5 veien. S\u00e5 gjorde Saul sig rede, og de gikk ut sammen, han og Samuel.\n9:27 Da de nu kom ned til utkanten av byen, sa Samuel til Saul: Si til drengen at han skal g\u00e5 foran oss - og han gikk - men st\u00e5 du nu her! S\u00e5 vil jeg la dig h\u00f8re hvad Gud har sagt.\n10:1 Og Samuel tok en oljekrukke og helte den ut over hans hode, og han kysset ham og sa: Nu har Herren salvet dig til fyrste over sin arv.\n10:2 N\u00e5r du idag g\u00e5r fra mig, skal du m\u00f8te to menn ved Rakels grav p\u00e5 grensen av Benjamin i Selsah, og de skal si til dig: Aseninnene som du gikk ut for \u00e5 lete efter, er funnet; din far tenker ikke mere p\u00e5 dem, men er nu urolig for eder og sier: Hvad skal jeg gj\u00f8re for \u00e5 f\u00e5 min s\u00f8nn igjen?\n10:3 Og n\u00e5r du g\u00e5r videre derfra og kommer til Tabors ek, skal du der m\u00f8te tre menn som er p\u00e5 vei op til Gud i Betel, en som b\u00e6rer tre kje, og en som b\u00e6rer tre br\u00f8d, og en som b\u00e6rer en skinnsekk med vin.\n10:4 De skal hilse p\u00e5 dig og gi dig to br\u00f8d, og dem skal du ta imot.\n10:5 Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrene har sine vaktposter; og n\u00e5r du kommer der til byen, skal du treffe p\u00e5 en flokk profeter som kommer ned fra haugen med harpe og tromme og fl\u00f8ite og citar foran sig, og selv er de i en profetisk henrykkelse.\n10:6 Og Herrens \u00c5nd skal komme over dig, s\u00e5 du skal gripes av profetisk henrykkelse likesom de og bli til et annet menneske.\n10:7 N\u00e5r du ser at disse tegn inntreffer, da gj\u00f8r hvad du f\u00e5r leilighet til! For Gud er med dig.\n10:8 G\u00e5 du f\u00f8r mig ned til Gilgal, s\u00e5 skal jeg komme ned til dig for \u00e5 ofre brennoffer og takkoffer; syv dager skal du bie, inntil jeg kommer til dig, og da skal jeg la dig f\u00e5 vite hvad du skal gj\u00f8re.\n10:9 Da nu Saul vendte sig og gikk sin vei fra Samuel, da gav Gud ham et annet hjerte, og samme dag traff alle disse tegn inn.\n10:10 Da de kom til Gibea, kom en flokk profeter ham i m\u00f8te; da kom Guds \u00c5nd over ham, og han blev grepet av profetisk henrykkelse midt iblandt dem.\n10:11 Og da alle de som kjente ham f\u00f8r, s\u00e5 at han var grepet av henrykkelse likesom profetene, da sa folket til hverandre: Hvad er det som har hendt med Kis' s\u00f8nn? Er ogs\u00e5 Saul blandt profetene?\n10:12 Da svarte en mann derfra og sa: Hvem er da far til disse? Derfor er det blitt til et ordsprog: Er ogs\u00e5 Saul blandt profetene?\n10:13 Da hans profetiske henrykkelse hadde h\u00f8rt op, kom han til offerhaugen,\n10:14 og Sauls farbror* sa til ham og hans dreng: Hvor har I v\u00e6rt? Han svarte: Vi har v\u00e6rt ute og lett efter aseninnene, og da vi ikke s\u00e5 noget til dem, gikk vi til Samuel. /\n10:15 Da sa Sauls farbror: Kj\u00e6re, fortell mig hvad Samuel sa til eder!\n10:16 Saul svarte sin farbror: Han fortalte oss at aseninnene var funnet. Men det som Samuel hadde sagt om konged\u00f8mmet, fortalte han ham ikke.\n10:17 S\u00e5 kalte Samuel folket sammen til Herren, til Mispa.\n10:18 Og han sa til Israels barn: S\u00e5 sier Herren, Israels Gud: Jeg f\u00f8rte Israel op fra Egypten og fridde eder ut fra egypterne og fra alle de riker som undertrykte eder.\n10:19 Men I har nu forkastet eders Gud, han som frelste eder ut av alle eders ulykker og trengsler, og sagt til ham: Nei, en konge skal du sette over oss! S\u00e5 still eder nu frem for Herrens \u00e5syn efter eders stammer og \u00e6tter!\n10:20 S\u00e5 lot Samuel alle Israels stammer g\u00e5 frem, og loddet falt p\u00e5 Benjamins stamme.\n10:21 S\u00e5 lot han Benjamins stamme g\u00e5 frem efter sine \u00e6tter, og loddet falt p\u00e5 Matris \u00e6tt, og derefter falt loddet p\u00e5 Saul, Kis' s\u00f8nn. Og de lette efter ham, men kunde ikke finne ham.\n10:22 Da spurte de atter Herren: Er det kommet nogen annen hit? Herren svarte: Han holder sig skjult ved trosset.\n10:23 Da sprang de avsted og hentet ham derfra, og han gikk frem midt iblandt folket, og han var et hode h\u00f8iere enn alt folket.\n10:24 Og Samuel sa til alt folket: Her ser I ham som Herren har utvalgt! Det er ingen som han blandt alt folket. Da jublet alt folket og ropte: Kongen leve!\n10:25 S\u00e5 talte Samuel til folket om konged\u00f8mmets rett og skrev det op i en bok; den la han ned for Herrens \u00e5syn. Derefter lot Samuel alt folket fare, hver til sitt hjem.\n10:26 Saul drog og hjem til Gibea, og med ham fulgte den flokk hvis hjerte Gud hadde r\u00f8rt ved.\n10:27 Men nogen ugudelige mennesker sa: Hvad hjelp skal denne kunne gi oss? Og de ringeaktet ham og kom ikke med gaver til ham; men han lot som han ikke merket det.\n11:1 S\u00e5 drog ammonitten Nahas op og kringsatte Jabes i Gilead, og alle Jabes' menn sa til Nahas: Gj\u00f8r fred med oss, s\u00e5 vil vi tjene dig.\n11:2 Men ammonitten Nahas svarte dem: P\u00e5 det vilk\u00e5r vil jeg gj\u00f8re fred med eder at det h\u00f8ire \u00f8ie stikkes ut p\u00e5 eder alle; den skjensel vil jeg legge p\u00e5 hele Israel.\n11:3 Da sa Jabes eldste til ham: Gi oss frist i syv dager, s\u00e5 vi kan sende bud rundt om i hele Israels land! Er det da ingen som hjelper oss, s\u00e5 vil vi overgi oss til dig.\n11:4 Da sendebudene kom til Sauls Gibea og bar frem sitt \u00e6rend for folket, brast alt folket i gr\u00e5t.\n11:5 I samme stund kom Saul g\u00e5ende hjem fra marken bakefter sine okser. Og Saul sa: Hvad er det i veien med folket siden de gr\u00e5ter? Og de fortalte ham hvad mennene fra Jabes hadde sagt.\n11:6 Da Saul h\u00f8rte dette, kom Guds \u00c5nd over ham, og hans vrede optendtes h\u00f8ilig.\n11:7 Og han tok et par okser og hugg dem i stykker og sendte stykkene om i hele Israels land med sendebudene og lot si: Den som ikke drar ut efter Saul og Samuel, med hans okser skal det gj\u00f8res likedan. Da falt det en redsel fra Herren over folket, og de drog ut som en mann.\n11:8 Han m\u00f8nstret dem i Besek, og Israels barn var tre hundre tusen, og Judas menn tretti tusen.\n11:9 Og de sa til sendebudene som var kommet: S\u00e5 skal I si til mennene i Jabes i Gilead: Imorgen, n\u00e5r solen brenner hett, skal det komme hjelp til eder. Da sendebudene kom og meldte dette til mennene i Jabes, blev de glade,\n11:10 og de sa [til ammonittene]: Imorgen vil vi overgi oss til eder, s\u00e5 kan I gj\u00f8re med oss aldeles som I finner for godt!\n11:11 Dagen efter stilte Saul folket op i tre hoper, og i morgenvakten trengte de midt inn i leiren og hugg ammonittene ned, til dagen blev het; og de som blev tilbake, spredtes, s\u00e5 det ikke blev to sammen tilbake av dem.\n11:12 Da sa folket til Samuel: Hvem var det som sa: Skal Saul v\u00e6re konge over oss? La oss f\u00e5 fatt i disse menn, s\u00e5 vi kan drepe dem.\n11:13 Da sa Saul: P\u00e5 denne dag skal ingen drepes; for idag har Gud hjulpet Israel til seier.\n11:14 Og Samuel sa til folket: Kom, la oss g\u00e5 til Gilgal for \u00e5 stadfeste konged\u00f8mmet der!\n11:15 Da gikk alt folket til Gilgal, og der i Gilgal gjorde de Saul til konge for Herrens \u00e5syn; og de ofret der takkoffer for Herrens \u00e5syn. Og Saul og alle Israels menn gledet sig der storlig.\n12:1 Da sa Samuel til hele Israel: Nu har jeg lydt eder i alt hvad I har sagt til mig, og satt en konge over eder.\n12:2 Sa har I nu kongen til f\u00f8rer for eder; men jeg er gammel og gr\u00e5, s\u00e5 I nu har mine s\u00f8nner iblandt eder. Jeg har v\u00e6rt f\u00f8rer for eder fra min ungdom like til denne dag.\n12:3 Her st\u00e5r jeg! Vidne nu mot mig for Herren og for hans salvede: Er det nogen jeg har fratatt hans okse eller hans asen? Er det nogen jeg har gjort urett mot eller undertrykt? Er det nogen jeg har tatt imot gaver av, s\u00e5 jeg skulde lukke mine \u00f8ine til for noget? Om s\u00e5 er, vil jeg gi eder vederlag for det.\n12:4 De svarte: Du har ikke gjort urett mot oss og ikke undertrykt oss og ikke tatt imot noget av nogen.\n12:5 Da sa han til dem: Herren er vidne mot eder, og hans salvede er vidne p\u00e5 denne dag at I ikke har funnet noget hos mig. Folket svarte: Ja, han er vidne.\n12:6 Da sa Samuel til folket: Ja, Herren er vidne, han som lot Moses og Aron st\u00e5 frem, og som f\u00f8rte eders fedre op fra Egyptens land.\n12:7 Kom nu frem her, s\u00e5 vil jeg g\u00e5 i rette med eder for Herrens \u00e5syn om alle Herrens rettferdige gjerninger som han har gjort mot eder og eders fedre.\n12:8 Da Jakob var kommet til Egypten, ropte eders fedre til Herren, og Herren sendte Moses og Aron, og de f\u00f8rte eders fedre ut av Egypten og lot dem bosette sig i dette land.\n12:9 Men de glemte Herren sin Gud, og han solgte dem i Siseras, Hasors h\u00e6rf\u00f8rers h\u00e5nd og i filistrenes h\u00e5nd og i Moabs konges h\u00e5nd; alle disse stred imot dem.\n12:10 Da ropte de til Herren og sa: Vi har syndet! Vi har forlatt Herren og tjent Ba'alene og Astarte-billedene; men redd oss nu av v\u00e5re fienders h\u00e5nd, s\u00e5 vil vi tjene dig!\n12:11 S\u00e5 sendte Herren Jerubba'al og Bedan* og Jefta og Samuel og reddet eder av eders fienders h\u00e5nd rundt omkring, s\u00e5 I kunde bo trygt. /\n12:12 Men da I s\u00e5 at Nahas, Ammons barns konge, kom imot eder, sa I til mig: Nei, en konge skal r\u00e5de over oss - enda Herren eders Gud var eders konge.\n12:13 Her er nu kongen som I har valgt - som I har bedt om; Herren har satt en konge over eder.\n12:14 Dersom I nu frykter Herren og tjener ham og lyder ham og ikke er gjenstridige mot Herrens ord, men f\u00f8lger Herren eders Gud, b\u00e5de I og kongen som r\u00e5der over eder [s\u00e5 skal Herren v\u00e6re med eder].\n12:15 Men dersom I ikke lyder Herren, men er gjenstridige mot Herrens ord, s\u00e5 skal Herrens h\u00e5nd v\u00e6re mot eder som mot eders fedre.\n12:16 Kom da nu frem og se den store gjerning som Herren vil gj\u00f8re for eders \u00f8ine!\n12:17 Er det ikke nu hveteh\u00f8stens tid? Jeg vil rope til Herren og han skal sende torden og regn. Kjenn da og se at eders ondskap er stor, den som I har gjort for Herrens \u00f8ine ved \u00e5 kreve en konge!\n12:18 S\u00e5 ropte Samuel til Herren, og samme dag sendte Herren torden og regn; da blev alt folket grepet av stor frykt for Herren og for Samuel.\n12:19 Og alt folket sa til Samuel: Bed for dine tjenere til Herren din Gud, s\u00e5 vi ikke skal d\u00f8 fordi vi til alle v\u00e5re andre synder har lagt den misgjerning \u00e5 kreve en konge!\n12:20 Da sa Samuel til folket: Frykt ikke! I har gjort alt dette onde; men vik nu bare ikke fra Herren, men tjen Herren av hele eders hjerte!\n12:21 Vik ikke av! For da m\u00e5tte I f\u00f8lge de tomme avguder, som ikke kan gagne og ikke redde, fordi de er bare tomhet.\n12:22 For Herren vil for sitt store navns skyld ikke forlate sitt folk, siden Herren har funnet for godt \u00e5 gj\u00f8re eder til sitt folk.\n12:23 Men jeg - det v\u00e6re langt fra mig \u00e5 synde mot Herren ved \u00e5 holde op med \u00e5 bede for eder; og jeg vil l\u00e6re eder den gode og rette vei.\n12:24 Frykt bare Herren og tjen ham i sannhet, av hele eders hjerte! Se hvor store ting han har gjort for eder!\n12:25 Men gj\u00f8r I det som ondt er, da skal b\u00e5de I og eders konge bli bortrykket.\n13:1 I ett \u00e5r hadde Saul dengang v\u00e6rt konge; og da han hadde v\u00e6rt konge over Israel i to \u00e5r,\n13:2 valgte han sig tre tusen mann av Israel; av dem var to tusen med Saul i Mikmas og i Betel-fjellene, og tusen var med Jonatan i Gibea i Benjamin; resten av folket lot han fare hjem hver til sitt.\n13:3 Og Jonatan slo det krigsmannskap som filistrene hadde i Geba; det fikk filistrene h\u00f8re; men Saul lot basunen lyde rundt omkring i hele landet og sa: Hebreerne skal h\u00f8re det.\n13:4 Og hele Israel fikk h\u00f8re tidenden om at Saul hadde sl\u00e5tt filistrenes krigsmannskap, og at filistrene hadde lagt Israel for hat. Og folket blev kalt til v\u00e5ben for \u00e5 f\u00f8lge Saul til Gilgal.\n13:5 Filistrene samlet sig for \u00e5 stride mot Israel, tretti tusen vogner og seks tusen hestfolk, og fotfolk s\u00e5 mange som sanden ved havets bredd; og de drog op og leiret sig ved Mikmas \u00f8stenfor Bet-Aven.\n13:6 Da nu Israels menn s\u00e5 hvilken fare de var i fordi folket blev h\u00e5rdt angrepet, da skjulte folket sig i huler og tornebusker og fjellkl\u00f8fter og t\u00e5rner og br\u00f8nner.\n13:7 Nogen av hebreerne gikk over Jordan til Gads og Gileads land; men Saul var ennu i Gilgal, og alt folket fulgte ham skjelvende.\n13:8 Han ventet syv dager - til den tid Samuel hadde fastsatt; men Samuel kom ikke til Gilgal, og folket spredte sig og forlot ham.\n13:9 Da sa Saul: Kom hit til mig med brennofferet og takkofferne! Og s\u00e5 ofret han brennofferet.\n13:10 Men da han vel hadde ofret brennofferet, da kom Samuel, og Saul gikk ut imot ham for \u00e5 hilse p\u00e5 ham.\n13:11 Da sa Samuel: Hvad har du gjort? Saul svarte: Da jeg s\u00e5 at folket spredte sig og forlot mig, og du ikke kom til den fastsatte tid, og filistrene samlet sig ved Mikmas.\n13:12 s\u00e5 tenkte jeg: Nu drar filistrene ned mot mig til Gilgal, og jeg har ennu ikke b\u00f8nnfalt Herren, og jeg tok mot til mig og ofret brennofferet.\n13:13 Da sa Samuel til Saul: Du har b\u00e5ret dig d\u00e5rlig at, du har ikke holdt det bud som Herren din Gud gav dig; ellers hadde Herren nu stadfestet ditt konged\u00f8mme over Israel for all tid.\n13:14 Men nu skal ditt konged\u00f8mme ikke st\u00e5 ved makt; Herren har s\u00f8kt sig ut en mann efter sitt hjerte, og ham har Herren utsett til fyrste over sitt folk; for du har ikke holdt hvad Herren b\u00f8d dig.\n13:15 S\u00e5 gjorde Samuel sig rede og drog fra Gilgal op til Gibea i Benjamin, og Saul m\u00f8nstret de folk han hadde hos sig - omkring seks hundre mann.\n13:16 Og Saul og hans s\u00f8nn Jonatan og de folk som de hadde hos sig, l\u00e5 i Geba i Benjamin, og filistrene hadde leiret sig ved Mikmas.\n13:17 Da drog det en flokk ut av filistrenes leir for \u00e5 herje; den var delt i tre hoper; den ene hop tok veien til Ofra, til Sual-bygden,\n13:18 og den annen hop tok veien til Bet-Horon, og den tredje hop tok veien til den bygd som rager op over Sebo'im-dalen bortimot \u00f8rkenen.\n13:19 Dengang fantes det ikke en smed i hele Israels land; for filistrene tenkte som s\u00e5: Hebreerne kunde ellers gj\u00f8re sig sverd eller spyd.\n13:20 Og hele Israel m\u00e5tte g\u00e5 ned til filistrene for \u00e5 f\u00e5 smidd sine plogjern og sine hakker, sine \u00f8kser og sine plogskj\u00e6r,\n13:21 og n\u00e5r eggen var sl\u00f8vet p\u00e5 plogskj\u00e6rene og hakkene og grepene og \u00f8ksene, eller for \u00e5 f\u00e5 en pigg p\u00e5satt.\n13:22 S\u00e5ledes gikk det til at p\u00e5 den dag da striden stod, fantes det ikke sverd eller spyd hos nogen av alle de folk som var med Saul og Jonatan; bare Saul og hans s\u00f8nn Jonatan hadde disse v\u00e5ben.\n13:23 Filistrenes forpost rykket frem til Mikmas-skaret.\n14:1 S\u00e5 hendte det en dag at Jonatan, Sauls s\u00f8nn, sa til svennen som bar hans v\u00e5ben: Kom, la oss g\u00e5 over til filistrenes forpost der borte p\u00e5 den andre side! Men han sa ikke noget om det til sin far.\n14:2 Saul l\u00e5 dengang i utkanten av Gibea under granatepletreet ved Migron, og krigsfolket som han hadde hos sig, var omkring seks hundre mann;\n14:3 der var ogs\u00e5 Akia, s\u00f8nn til Akitub, som var bror til Ikabod, s\u00f8nn av Pinehas, s\u00f8nn av Eli, Herrens prest i Silo; han bar dengang livkjortelen. Men folket visste ikke at Jonatan var g\u00e5tt bort.\n14:4 Mellem skarene som Jonatan s\u00f8kte \u00e5 komme frem igjennem for \u00e5 n\u00e5 til filistrenes forpost, var det en bratt klippe p\u00e5 hver side; den ene hette Boses og den andre Sene.\n14:5 Den ene klippe reiser sig bratt i nord midt imot Mikmas, den andre i syd midt imot Geba.\n14:6 S\u00e5 sa Jonatan til svennen som bar hans v\u00e5ben: Kom, la oss g\u00e5 over til disse uomsk\u00e5rnes forpost! Kanskje Herren gj\u00f8r noget for oss; for intet hindrer Herren fra \u00e5 frelse, enten det er ved mange eller ved f\u00e5.\n14:7 Hans v\u00e5bensvenn svarte ham: Gj\u00f8r alt hvad du har i sinne! G\u00e5 du bare! Jeg skal f\u00f8lge dig hvor du vil.\n14:8 Da sa Jonatan: Nu g\u00e5r vi over til mennene der, og de vil f\u00e5 se oss.\n14:9 Hvis de da sier til oss: St\u00e5 stille til vi kommer bort til eder! - s\u00e5 blir vi st\u00e5ende hvor vi er, og g\u00e5r ikke op til dem.\n14:10 Men hvis de sier: Kom op til oss! - s\u00e5 g\u00e5r vi op; for da har Herren gitt dem i v\u00e5r h\u00e5nd. Dette skal vi ha til tegn.\n14:11 Da de nu begge var kommet s\u00e5 langt at de kunde sees fra filistrenes forposter, sa filistrene: Se, der kommer hebreerne ut fra hulene som de har skjult sig i.\n14:12 Og mennene p\u00e5 forposten ropte til Jonatan og hans v\u00e5bensvenn og sa: Kom op til oss, s\u00e5 skal vi si eder noget! Da sa Jonatan til sin v\u00e5bensvenn: Stig op efter mig, for Herren har gitt dem i Israels h\u00e5nd.\n14:13 S\u00e5 kl\u00f8v Jonatan op p\u00e5 hender og f\u00f8tter, og hans v\u00e5bensvenn efter ham; og de falt for Jonatan, og hans v\u00e5bensvenn gikk efter ham og slo dem ihjel.\n14:14 Ved det f\u00f8rste angrep Jonatan og hans v\u00e5bensvenn gjorde, falt omkring tyve mann p\u00e5 en strekning som halvparten av den mark som kan pl\u00f8ies p\u00e5 en dag.\n14:15 Da blev det redsel i leiren, p\u00e5 marken omkring og blandt alt folket; ogs\u00e5 forposten og herjeflokken blev grepet av redsel. Jorden skalv, og det kom en redsel fra Gud.\n14:16 Og da Sauls vakter i Gibea i Benjamin fikk se at hopen opl\u00f8ste sig, og at de holdt p\u00e5 \u00e5 st\u00f8te og trenge hverandre,\n14:17 sa Saul til de folk han hadde hos sig: Tell efter og se hvem som er g\u00e5tt fra oss! S\u00e5 tellet de efter, og det viste sig at Jonatan og hans v\u00e5bensvenn ikke var der.\n14:18 Da sa Saul til Akia: Kom hit med Guds ark! Guds ark var p\u00e5 den tid der blandt Israels barn.\n14:19 Men mens Saul talte med presten, blev bulderet i filistrenes leir st\u00f8rre og st\u00f8rre; da sa Saul til presten: La det v\u00e6re!\n14:20 Og Saul og alt folket som han hadde hos sig, samlet sig, og da de kom dit hvor striden stod, fikk de se at den ene hadde l\u00f8ftet sverdet mot den andre, og alt var i ett r\u00f8re.\n14:21 Ogs\u00e5 de hebreere som nu likesom f\u00f8r var med filistrene, og som hadde draget op med dem og var rundt omkring i deres leir, slo sig sammen med de israelitter som var med Saul og Jonatan.\n14:22 Og da de israelitter som hadde skjult sig i Efra'im-fjellene, h\u00f8rte at filistrene flyktet, satte ogs\u00e5 de alle efter dem og stred mot dem.\n14:23 S\u00e5ledes hjalp Herren Israel den dag, og striden drog sig bortover forbi Bet-Aven.\n14:24 Mens nu Israels menn var h\u00e5rdt anstrengt den dag, lot Saul folket sverge og sa: Forbannet v\u00e6re den mann som nyter nogen mat innen aften, f\u00f8r jeg f\u00e5r hevnet mig p\u00e5 mine fiender! Og det var ingen av folket som smakte mat.\n14:25 S\u00e5 kom alt folket inn i skogen; der var det honning p\u00e5 marken,\n14:26 og med det samme folket kom inn i skogen, fikk de se en hel str\u00f8m av honning; men ingen av folket f\u00f8rte sin h\u00e5nd til munnen av frykt for eden.\n14:27 Men Jonatan hadde ikke h\u00f8rt p\u00e5 at hans far lot folket sverge; han rakte ut staven han hadde i h\u00e5nden, og dyppet enden av den i honningen og f\u00f8rte s\u00e5 h\u00e5nden til munnen igjen; da blev hans \u00f8ine klare.\n14:28 Da tok en mann av folket til orde og sa: Din far har latt folket sverge og sagt: Forbannet v\u00e6re den mann som nyter mat idag! Og s\u00e5ledes er folket blitt utmattet.\n14:29 Jonatan svarte: Min far har f\u00f8rt ulykke over landet; se bare hvor klare mine \u00f8ine er blitt fordi jeg har smakt litt av denne honning;\n14:30 hvor meget st\u00f8rre vilde ikke mannefallet blandt filistrene v\u00e6re blitt dersom folket idag hadde f\u00e5tt ete av det h\u00e6rfang de har tatt fra sine fiender!\n14:31 Den dag slo de filistrene og forfulgte dem fra Mikmas til Ajalon, og folket blev meget utmattet\n14:32 og tok straks fatt p\u00e5 h\u00e6rfanget; de tok sm\u00e5fe og storfe og kalver og slaktet dem p\u00e5 marken og \u00e5t kj\u00f8ttet med blodet i.\n14:33 S\u00e5 kom det nogen og fortalte Saul det og sa: Folket synder mot Herren og eter kj\u00f8tt med blodet i. Han sa: I har b\u00e5ret eder trol\u00f8st* at; velt nu en stor sten hit til mig! /\n14:34 S\u00e5 sa Saul: G\u00e5 omkring blandt folket og si til dem at hver av dem skal komme hit til mig med sin okse og sitt lam og slakte dem her og s\u00e5 ete, forat de ikke skal synde mot Herren og ete kj\u00f8ttet med blodet i. Da f\u00f8rte hver mann av folket med egen h\u00e5nd sin okse frem om natten og slaktet dem der.\n14:35 Og Saul bygget et alter for Herren; det var det f\u00f8rste alter han bygget for Herren.\n14:36 Derefter sa Saul: La oss inatt dra nedover og sette efter filistrene og plyndre blandt dem til morgenen lyser frem, og ikke la en eneste mann blandt dem bli i live. De svarte: Gj\u00f8r aldeles som du synes! Da sa presten: La oss trede hit frem for Gud!\n14:37 S\u00e5 spurte Saul Gud: Skal jeg dra nedover og sette efter filistrene? Vil du gi dem i Israels h\u00e5nd? Men han svarte ham ikke den dag.\n14:38 Da sa Saul: Tred hit alle h\u00f8vdinger blandt folket, s\u00e5 I kan f\u00e5 vite og se hvorledes det har sig med den synd som er gjort idag!\n14:39 For s\u00e5 sant Herren lever, han som frelser Israel: Om s\u00e5 skylden er hos Jonatan, min s\u00f8nn, skal han sannelig d\u00f8! Men ingen av hele folket svarte ham.\n14:40 S\u00e5 sa han til hele Israel: St\u00e5 I p\u00e5 den ene side, s\u00e5 skal jeg og Jonatan, min s\u00f8nn, st\u00e5 p\u00e5 den andre side. Folket svarte Saul: Gj\u00f8r som du synes!\n14:41 Da sa Saul til Herren, Israels Gud: La sannheten komme frem! Og loddet falt p\u00e5 Jonatan og Saul, men folket gikk fri.\n14:42 S\u00e5 sa Saul: Kast lodd mellem mig og Jonatan, min s\u00f8nn! Og loddet falt p\u00e5 Jonatan.\n14:43 Da sa Saul til Jonatan: Si mig hvad du har gjort! Jonatan fortalte ham det og sa: Jeg tok litt honning p\u00e5 enden av staven jeg hadde i min h\u00e5nd, og smakte p\u00e5 den; her st\u00e5r jeg, jeg m\u00e5 d\u00f8.\n14:44 Da sa Saul: Gud la det g\u00e5 mig ille b\u00e5de nu og siden om du ikke nu skal d\u00f8, Jonatan!\n14:45 Men folket sa til Saul: Skulde Jonatan d\u00f8, han som har vunnet denne store seier i Israel? Langt derifra! S\u00e5 sant Herren lever, skal det ikke falle et h\u00e5r av hans hode til jorden; for med Guds hjelp har han gjort sin gjerning idag. S\u00e5ledes fridde folket Jonatan fra d\u00f8den.\n14:46 Men Saul holdt op med \u00e5 forf\u00f8lge filistrene og drog hjem, og filistrene drog tilbake til sitt land.\n14:47 Da Saul hadde tatt konged\u00f8mmet over Israel, f\u00f8rte han krig mot alle sine fiender rundt omkring: mot Moab og mot Ammons barn og mot Edom og mot kongene i Soba og mot filistrene, og overalt hvor han vendte sig hen, seiret han.\n14:48 Og han vant sig makt og slo amalekittene og utfridde Israel av deres h\u00e5nd som plyndret dem.\n14:49 Sauls s\u00f8nner var Jonatan og Jisvi og Malkisua, og av hans to d\u00f8tre hette den f\u00f8rstef\u00f8dte Merab og den yngste Mikal.\n14:50 Sauls hustru hette Akinoam; hun var datter til Akima'as. Hans h\u00e6rf\u00f8rer hette Abner; han var s\u00f8nn til Ner, som var farbror til Saul;\n14:51 for Kis, Sauls far, og Ner, Abners far, var s\u00f8nner av Abiel.\n14:52 Krigen mot filistrene var h\u00e5rd alle Sauls dager, og hvor Saul s\u00e5 en sterk og krigsdyktig mann, tok han ham i sin tjeneste.\n15:1 Samuel sa til Saul: Det var mig Herren sendte for \u00e5 salve dig til konge over hans folk, over Israel; s\u00e5 lyd nu Herrens ord!\n15:2 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Jeg vil hjems\u00f8ke Amalek for det han gjorde mot Israel, at han la sig i veien for ham da han drog op fra Egypten.\n15:3 G\u00e5 nu avsted og sl\u00e5 Amalek, og sl\u00e5 med bann alt hvad hans er; spar ham ikke, men drep b\u00e5de mann og kvinne, b\u00e5de barn og diebarn, b\u00e5de okse og f\u00e5r, b\u00e5de kamel og asen.\n15:4 S\u00e5 kalte Saul folket til v\u00e5ben og m\u00f8nstret dem i Tela'im; det var to hundre tusen mann fotfolk og ti tusen mann fra Juda.\n15:5 Da Saul kom til amalekittenes by, la han et bakhold i dalen.\n15:6 Og Saul sa til kenittene: G\u00e5 bort, skill eder fra amalekittene og dra ned, s\u00e5 jeg ikke skal \u00f8delegge eder sammen med dem! For I gjorde vel imot alle Israels barn da de drog op fra Egypten. S\u00e5 skilte kenittene lag med amalekittene.\n15:7 Saul slo amalekittene og forfulgte dem fra Havila til bortimot Sur, som ligger \u00f8stenfor Egypten.\n15:8 Og han tok Agag, Amaleks konge, levende til fange, og alt folket slo han med bann og drepte dem med sverdets egg.\n15:9 Men Saul og folket sparte Agag og det beste og det n\u00e6stbeste av sm\u00e5feet og storfeet og lammene - alt som s\u00e5 godt ut - og vilde ikke sl\u00e5 dem med bann; men alt det fe som var ringe og usselt, det slo de med bann.\n15:10 Da kom Herrens ord til Samuel, og det l\u00f8d s\u00e5ledes:\n15:11 Jeg angrer at jeg har gjort Saul til konge; for han har vendt sig bort fra mig og ikke holdt sig efter mine ord. Da optendtes Samuels vrede, og han ropte til Herren hele natten.\n15:12 Morgenen efter stod Samuel tidlig op for \u00e5 m\u00f8te Saul; da kom nogen og sa til Samuel: Saul er kommet til Karmel, og der har han reist sig et minnesmerke; siden vendte han om og drog videre ned til Gilgal.\n15:13 Da nu Samuel kom til Saul, sa Saul til ham: Velsignet v\u00e6re du av Herren! Jeg har holdt mig efter Herrens ord.\n15:14 Men Samuel sa: Hvad er da dette for en br\u00e6ken av sm\u00e5fe som lyder for mine \u00f8rer, og hvad er det for br\u00f8l av storfe jeg h\u00f8rer?\n15:15 Saul svarte: De har f\u00f8rt dem med fra amalekittene; for folket sparte det beste av sm\u00e5feet og av storfeet for \u00e5 ofre det til Herren din Gud; men resten har vi sl\u00e5tt med bann.\n15:16 Da sa Samuel til Saul: Hold op, s\u00e5 vil jeg forkynne dig hvad Herren har talt til mig inatt! Han sa til ham: Tal!\n15:17 Samuel sa: Da du var ringe i dine egne \u00f8ine, blev du hode for Israels stammer, og Herren salvet dig til konge over Israel.\n15:18 Og Herren sendte dig avsted og sa: G\u00e5 og sl\u00e5 disse syndere, amalekittene, med bann og strid mot dem til du f\u00e5r gjort ende p\u00e5 dem!\n15:19 Hvorfor l\u00f8d du da ikke Herrens ord, men kastet dig over h\u00e6rfanget og gjorde hvad ondt var i Herrens \u00f8ine?\n15:20 Da sa Saul til Samuel: Jeg har lydt Herrens ord og har g\u00e5tt den vei Herren sendte mig; jeg har f\u00f8rt Agag, Amaleks konge, hit og sl\u00e5tt Amalek med bann.\n15:21 Men folket tok av h\u00e6rfanget sm\u00e5fe og storfe, det ypperste av det bannlyste, for \u00e5 ofre det til Herren din Gud i Gilgal.\n15:22 Da sa Samuel: Har vel Herren like s\u00e5 meget behag i brennoffer og slaktoffer som i lydighet mot Herrens ord? Nei, lydighet er bedre enn slaktoffer, h\u00f8rsomhet bedre enn fettet av v\u00e6rer;\n15:23 for gjenstridighet er ikke bedre enn trolldoms-synd, og trossighet er som avgudsdyrkelse. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig, s\u00e5 du ikke skal v\u00e6re konge.\n15:24 Da sa Saul til Samuel: Jeg har syndet; jeg har overtr\u00e5dt Herrens bud og dine ord; for jeg var redd folket og gav efter for dem.\n15:25 Men forlat mig nu min synd og vend tilbake med mig, forat jeg kan tilbede Herren!\n15:26 Samuel svarte Saul: Jeg vil ikke vende tilbake med dig; for du har forkastet Herrens ord, og s\u00e5 har Herren forkastet dig, s\u00e5 du ikke skal v\u00e6re konge over Israel.\n15:27 Dermed vendte Samuel sig og vilde g\u00e5. Men Saul grep fatt i kanten av hans kappe, s\u00e5 den blev revet av.\n15:28 Da sa Samuel til ham: Herren har idag revet konged\u00f8mmet over Israel fra dig og gitt det til en annen, som er bedre enn du.\n15:29 Og Israels trofaste Gud lyver ikke og angrer ikke; for han er ikke et menneske, s\u00e5 han skulde angre.\n15:30 Saul svarte: Jeg har syndet, men vis mig allikevel nu \u00e6re for mitt folks eldste og for Israel og vend tilbake med mig! S\u00e5 vil jeg tilbede Herren din Gud.\n15:31 Da fulgte Samuel Saul tilbake, og Saul tilbad Herren.\n15:32 S\u00e5 sa Samuel: F\u00f8r Agag, Amaleks konge, hit til mig! Glad i hu gikk Agag bort til ham, og Agag sa: Visselig, d\u00f8dens bitterhet er veket bort.\n15:33 Men Samuel sa: Likesom ditt sverd har gjort kvinner barnl\u00f8se, s\u00e5 skal nu din mor bli barnl\u00f8s fremfor andre kvinner. S\u00e5 hugg Samuel Agag ned for Herrens \u00e5syn i Gilgal.\n15:34 Derefter drog Samuel til Rama, men Saul f\u00f3r op til sitt hus i Sauls Gibea.\n15:35 Og Samuel s\u00e5 ikke Saul mere helt til sin d\u00f8dsdag, for Samuel s\u00f8rget over Saul. Men Herren angret at han hadde gjort Saul til konge over Israel.\n16:1 Herren sa til Samuel: Hvor lenge vil du s\u00f8rge over Saul, enda jeg har forkastet ham, s\u00e5 han ikke skal v\u00e6re konge over Israel? Fyll ditt horn med olje og g\u00e5 avsted! Jeg sender dig til betlehemitten Isai, for blandt hans s\u00f8nner har jeg utsett mig en til konge.\n16:2 Men Samuel sa: Hvorledes kan jeg gj\u00f8re slik en ferd? F\u00e5r Saul h\u00f8re det, sl\u00e5r han mig ihjel. Da sa Herren: Ta med dig en kalv av buskapen og si: Jeg er kommet for \u00e5 ofre til Herren.\n16:3 Og innbyd Isai til ofringen, s\u00e5 vil jeg la dig f\u00e5 vite hvad du skal gj\u00f8re, og du skal salve for mig den jeg sier dig.\n16:4 Samuel gjorde som Herren sa. Da han kom til Betlehem, gikk byens eldste ham skjelvende i m\u00f8te og sa: Kommer du med fred?\n16:5 Han svarte: Ja, jeg kommer med fred; jeg er kommet for \u00e5 ofre til Herren; hellige eder og kom med mig til ofringen! Og han lot Isai og hans s\u00f8nner hellige sig og innb\u00f8d dem til ofringen.\n16:6 Da de kom, og han fikk se Eliab, tenkte han: Visselig st\u00e5r her for Herren hans salvede.\n16:7 Men Herren sa til Samuel: Se ikke p\u00e5 hans utseende og p\u00e5 hans h\u00f8ie vekst! For jeg har forkastet ham; jeg ser ikke p\u00e5 hvad mennesket ser p\u00e5, for mennesket ser p\u00e5 det utvortes, men Herren ser p\u00e5 hjertet.\n16:8 S\u00e5 kalte Isai p\u00e5 Abinadab og lot ham g\u00e5 frem for Samuel; men han sa: Heller ikke ham har Herren utvalgt.\n16:9 S\u00e5 lot Isai Samma g\u00e5 frem; men han sa: Heller ikke ham har Herren utvalgt.\n16:10 S\u00e5ledes lot Isai syv s\u00f8nner g\u00e5 frem for Samuel; men Samuel sa til Isai: Herren har ikke utvalgt nogen av disse.\n16:11 Og Samuel sa til Isai: Var dette alle de gutter du har? Han svarte: Ennu er den yngste tilbake; han vokter sm\u00e5feet. Da sa Samuel til Isai: Send bud efter ham! Vi setter oss ikke til bords f\u00f8r han kommer.\n16:12 S\u00e5 sendte han bud efter ham. Han var r\u00f8dkinnet og hadde vakre \u00f8ine og var fager av utseende. Da sa Herren: St\u00e5 op og salv ham! For han er det.\n16:13 Da tok Samuel oljehornet og salvet ham midt iblandt hans br\u00f8dre, og Herrens \u00c5nd kom over David fra den dag og fremdeles. S\u00e5 br\u00f8t Samuel op og gikk til Rama.\n16:14 Men Herrens \u00c5nd vek fra Saul, og en ond \u00e5nd fra Herren forferdet ham.\n16:15 Da sa Sauls tjenere til ham: Vi ser at en ond \u00e5nd fra Gud forferder dig.\n16:16 Herre, byd bare dine tjenere som st\u00e5r for ditt ansikt, \u00e5 ops\u00f8ke en mann som er kyndig i \u00e5 spille p\u00e5 harpe. N\u00e5r da en ond \u00e5nd fra Gud kommer over dig, skal han spille p\u00e5 sin harpe; da vil det bli bedre med dig.\n16:17 Da sa Saul til sine tjenere: Ja, finn mig en mann som spiller godt, og f\u00f8r ham hit til mig!\n16:18 En av de unge menn svarte og sa: Jeg har sett en s\u00f8nn av betlehemitten Isai som er kyndig i \u00e5 spille, en djerv mann og en stridsmann, god til \u00e5 tale for sig og en vakker mann, og Herren er med ham.\n16:19 Da sendte Saul bud til Isai og lot si: Send hit til mig din s\u00f8nn David, han som er med sm\u00e5feet!\n16:20 S\u00e5 tok Isai et asen, som han lesste br\u00f8d p\u00e5, og en skinnsekk med vin og et kje og sendte det med sin s\u00f8nn David til Saul.\n16:21 S\u00e5ledes kom David til Saul, og han blev i hans tjeneste; og Saul fikk ham meget kj\u00e6r, og han blev hans v\u00e5bensvenn.\n16:22 Og Saul sendte bud til Isai og lot si: Kj\u00e6re, la David bli i min tjeneste! For han har funnet n\u00e5de for mine \u00f8ine.\n16:23 N\u00e5r da den onde \u00e5nd fra Gud kom over Saul, tok David harpen og spilte p\u00e5 den, og Saul fikk lindring, og det blev bedre med ham, og den onde \u00e5nd vek fra ham.\n17:1 Filistrene samlet sine h\u00e6rer til strid og kom sammen i Soko, som h\u00f8rer til Juda; og de slo leir mellem Soko og Aseka ved Efes-Dammim.\n17:2 Og Saul og Israels menn samlet sig og; de leiret sig i Terebintedalen og fylket sig mot filistrene.\n17:3 Filistrene stod ved fjellet p\u00e5 den ene side, og israelittene ved fjellet p\u00e5 den andre side, s\u00e5 de hadde dalen imellem sig.\n17:4 Da gikk en tvekjemper ut av filistrenes leir; han hette Goliat og var fra Gat; han var seks alen og et spann h\u00f8i.\n17:5 P\u00e5 hodet hadde han en kobberhjelm og var kl\u00e6dd i en skjellbrynje, og brynjens vekt var fem tusen sekel kobber.\n17:6 Han hadde kobberskinner p\u00e5 leggene og et kastespyd av kobber p\u00e5 ryggen.\n17:7 Skaftet p\u00e5 hans spyd var som en veverstang, og odden p\u00e5 hans spyd veide seks hundre sekel jern, og hans skjoldb\u00e6rer gikk foran ham.\n17:8 Han stod frem og ropte til Israels fylking og sa til dem: Hvorfor drar I ut og fylker eder til strid? Er ikke jeg filisteren og I Sauls tr\u00e6ler? Velg eder en mann og la ham komme ned til mig!\n17:9 Hvis han kan stride med mig og feller mig, s\u00e5 skal vi v\u00e6re eders tr\u00e6ler; men hvis jeg f\u00e5r bukt med ham og feller ham, s\u00e5 skal I v\u00e6re v\u00e5re tr\u00e6ler og tjene oss.\n17:10 S\u00e5 sa filisteren: Idag har jeg h\u00e5net Israels fylking; kom hit med en mann, s\u00e5 vi kan stride med hverandre!\n17:11 Da Saul og hele Israel h\u00f8rte disse filisterens ord, blev de forferdet og fryktet storlig.\n17:12 David var en s\u00f8nn av den f\u00f8r omtalte efratitt fra Betlehem i Juda som hette Isai, og som hadde \u00e5tte s\u00f8nner. Denne mann var i Sauls dager gammel og avfeldig.\n17:13 Isais tre eldste s\u00f8nner hadde draget ut og fulgt Saul i krigen; og av disse hans tre s\u00f8nner som hadde draget i krigen, hette den f\u00f8rstef\u00f8dte Eliab, den annen Abinadab og den tredje Samma.\n17:14 David var den yngste. De tre eldste hadde fulgt Saul,\n17:15 men David gikk stundom hjem igjen fra Saul for \u00e5 vokte sin fars sm\u00e5fe i Betlehem.\n17:16 Filisteren gikk frem b\u00e5de morgen og aften; i firti dager stilte han sig frem.\n17:17 S\u00e5 sa Isai til sin s\u00f8nn David: Kj\u00e6re, ta en efa av dette ristede korn og disse ti br\u00f8d til dine br\u00f8dre og skynd dig til leiren med det, til dine br\u00f8dre!\n17:18 Men disse ti skiver fersk ost skal du ha med til den \u00f8verste h\u00f8vedsmann; s\u00e5 skal du se til dine br\u00f8dre om det g\u00e5r dem vel, og ta med et pant fra dem.\n17:19 Saul er med dem og alle Israels menn i Terebinte-dalen og strider med filistrene.\n17:20 Morgenen efter stod David tidlig op og overlot sm\u00e5feet til en gj\u00e6ter; s\u00e5 tok han det han skulde ha med, og gikk avsted, som Isai hadde befalt ham. Da han kom til vognborgen, drog h\u00e6ren nettop ut for \u00e5 fylke sig til strid og opl\u00f8ftet krigsropet.\n17:21 Og Israel og filistrene stilte sig op, fylking mot fylking.\n17:22 David la de ting han hadde med sig ned hos den som hadde tilsyn med trosset, og sprang frem til fylkingen, og da han kom dit, hilste han p\u00e5 sine br\u00f8dre.\n17:23 Mens han talte med dem, kom tvekjemperen, filisteren Goliat fra Gat, nettop frem fra filistrenes fylking og ropte de samme ord som f\u00f8r, og David h\u00f8rte det.\n17:24 Og alle Israels menn flyktet for mannen da de s\u00e5 ham, og var meget redde.\n17:25 Og en mann av Israel sa: Ser I den mann som kommer frem der? Han kommer for \u00e5 h\u00e5ne Israel; den mann som feller ham, ham vil kongen gi stor rikdom og la ham f\u00e5 sin datter og gj\u00f8re hans fars hus skattefritt i Israel.\n17:26 Da sa David til de menn som stod tett ved ham: Hvad skal han f\u00e5 den mann som feller denne filister og tar skammen bort fra Israel? For hvem er denne uomsk\u00e5rne filister, at han har h\u00e5net den levende Guds h\u00e6r?\n17:27 Og folket gjentok for ham de samme ord* og sa: Det og det skal den mann f\u00e5 som feller ham. /\n17:28 Eliab, hans eldste bror, h\u00f8rte hvad han talte med mennene om; da optendtes hans vrede mot David, og han sa: Hvorfor er du kommet her ned, og til hvem har du overlatt de to-tre f\u00e5r der i \u00f8rkenen? Jeg kjenner ditt overmot og ditt hjertes ondskap; det er for \u00e5 se p\u00e5 striden du er kommet her ned.\n17:29 Men David sa: Hvad har jeg gjort nu? Det var jo bare et ord.\n17:30 S\u00e5 vendte han sig fra ham til en annen og spurte om det samme*; og folket svarte ham som f\u00f8rste gang. /\n17:31 Det kom ut hvad David hadde sagt, og Saul fikk og h\u00f8re det. Han lot ham hente,\n17:32 og David sa til Saul: Ingen m\u00e5 tape motet! Din tjener vil g\u00e5 og stride med denne filister.\n17:33 Men Saul sa til David: Du kan ikke g\u00e5 mot denne filister og stride med ham; for du er ung, og han er en krigsmann fra sin ungdom av.\n17:34 Men David svarte Saul: Din tjener voktet sm\u00e5feet for sin far; kom det da en l\u00f8ve eller en bj\u00f8rn og tok et f\u00e5r av hjorden,\n17:35 sprang jeg efter den og slo den og rev f\u00e5ret ut av gapet p\u00e5 den; og reiste den sig s\u00e5 imot mig, tok jeg fatt i dens skjegg og slo den og drepte den.\n17:36 B\u00e5de l\u00f8ve og bj\u00f8rn har din tjener sl\u00e5tt ihjel, og det skal g\u00e5 denne uomsk\u00e5rne filister som dem, fordi han har h\u00e5net den levende Guds h\u00e6r.\n17:37 S\u00e5 sa David: Herren, som har fridd mig av l\u00f8vens og bj\u00f8rnens vold, han skal ogs\u00e5 fri mig av denne filisters vold. Da sa Saul til David: G\u00e5! Herren skal v\u00e6re med dig.\n17:38 Og Saul lot David f\u00e5 sine egne kl\u00e6r og satte en kobberhjelm p\u00e5 hans hode og hadde p\u00e5 ham en brynje.\n17:39 Og David bandt hans sverd om sig utenp\u00e5 sine kl\u00e6r og vilde til \u00e5 g\u00e5; for han hadde ikke pr\u00f8vd det f\u00f8r. Og David sa til Saul: Jeg kan ikke g\u00e5 med dette, for jeg har ikke pr\u00f8vd det f\u00f8r. S\u00e5 tok David alt dette av sig\n17:40 og tok sin stav i h\u00e5nden og s\u00f8kte sig ut fem glatte stener i bekken; dem la han i hyrdetasken som han hadde med sig, og sin slynge hadde han i h\u00e5nden; og s\u00e5 gikk han frem mot filisteren.\n17:41 Og filisteren kom n\u00e6rmere og n\u00e6rmere bortimot David, og hans skjoldb\u00e6rer gikk foran ham.\n17:42 Da filisteren s\u00e5 frem for sig og blev var David, foraktet han ham, fordi han var ung og r\u00f8dkinnet og fager \u00e5 se til.\n17:43 Og filisteren sa til David: Er jeg en hund, siden du kommer mot mig med kjepper? Og filisteren bante David ved sin gud.\n17:44 S\u00e5 sa filisteren til David: Kom hit til mig, s\u00e5 skal jeg gi ditt kj\u00f8tt til himmelens fugler og markens dyr.\n17:45 David svarte filisteren: Du kommer mot mig med sverd og lanse og kastespyd; men jeg kommer mot dig i Herrens, h\u00e6rskarenes Guds navn, han som er Gud for Israels fylkinger - han som du har h\u00e5net.\n17:46 P\u00e5 denne dag skal Herren gi dig i min h\u00e5nd, og jeg skal sl\u00e5 dig ihjel og skille ditt hode fra din kropp, og jeg skal p\u00e5 denne dag gi likene fra filistrenes leir til himmelens fugler og til jordens ville dyr, og all jorden skal f\u00e5 se at Israel har en Gud.\n17:47 Og hele dette folk skal f\u00e5 se at det ikke er ved sverd og spyd Herren frelser; for Herren r\u00e5der for krigen, og han skal gi eder i var h\u00e5nd.\n17:48 Da nu filisteren gjorde sig rede og gikk frem og kom n\u00e6rmere bortimot David, skyndte David sig og sprang frem mot fylkingen, filisteren i m\u00f8te.\n17:49 Og David stakk sin h\u00e5nd i tasken og tok frem av den en sten; den slynget han ut og traff filisteren i pannen, og stenen trengte dypt inn i hans panne, og han falt p\u00e5 sitt ansikt til jorden.\n17:50 S\u00e5ledes vant David over filisteren med slyngen og stenen, og han slo filisteren og drepte ham, enda David ikke hadde noget sverd i sin h\u00e5nd.\n17:51 Og David sprang frem og stilte sig tett ved filisteren og tok og drog hans sverd ut av skjeden og drepte ham og hugg hans hode av med det. Og da filistrene s\u00e5 at deres kjempe var d\u00f8d, tok de flukten.\n17:52 Da gikk Israels og Judas menn frem, opl\u00f8ftet krigsropet og forfulgte filistrene til bortimot Gat og like til Ekrons porter; og det l\u00e5 falne filistrer p\u00e5 veien til Sa'ara'im og helt frem til Gat og til Ekron.\n17:53 S\u00e5 forfulgte ikke Israels barn filistrene lenger, men vendte tilbake og plyndret deres leir.\n17:54 Og David tok filisterens hode og hadde det med sig til Jerusalem; men hans v\u00e5ben la han i sitt telt.\n17:55 Da Saul s\u00e5 David g\u00e5 ut imot filisteren, sa han til Abner, h\u00e6rf\u00f8reren: Hvem er denne gutt s\u00f8nn til, Abner? Abner svarte: S\u00e5 sant du lever, konge, jeg vet det ikke.\n17:56 Da sa kongen: Sp\u00f8r efter hvem denne gutt er s\u00f8nn til.\n17:57 Da s\u00e5 David vendte tilbake efterat han hadde sl\u00e5tt filisteren ihjel, tok Abner ham og f\u00f8rte ham frem for Saul; han hadde ennu filisterens hode i sin h\u00e5nd.\n17:58 Og Saul sa til ham: Hvem er du s\u00f8nn til, unge mann? David svarte: Jeg er s\u00f8nn til din tjener Isai fra Betlehem.\n18:1 Efter hans samtale med Saul droges Jonatans sjel til David, og Jonatan fikk ham kj\u00e6r som sitt eget liv.\n18:2 Samme dag tok Saul ham til sig og lot ham ikke mere f\u00e5 vende tilbake til sin fars hus.\n18:3 Og Jonatan gjorde en pakt med David, fordi han hadde ham kj\u00e6r som sitt eget liv.\n18:4 Og Jonatan tok av sig den kappe han hadde p\u00e5, og gav den til David og likes\u00e5 sine krigskl\u00e6r, ja endog sitt sverd og sin bue og sitt belte.\n18:5 S\u00e5 drog David ut i krigen; i alt det Saul sendte ham til, bar han sig klokt at; Saul satte ham over sine krigsmenn, og han var vel likt av hele folket, ogs\u00e5 av Sauls tjenere.\n18:6 S\u00e5 hendte det da de kom hjem, da David vendte tilbake efterat han hadde sl\u00e5tt filisteren, at kvinnene gikk ut fra alle Israels byer for \u00e5 m\u00f8te kong Saul med sang og dans, med trommer og med gledesrop og med musikk.\n18:7 Og de dansende kvinner istemte en sang og sa: Saul har sl\u00e5tt sine tusener, men David sine titusener.\n18:8 Da blev Saul meget vred; for dette ord likte han ille, og han sa: De har gitt David titusener, og mig har de gitt tusener, og nu st\u00e5r det bare tilbake at han f\u00e5r konged\u00f8mmet.\n18:9 Fra den dag s\u00e5 Saul stadig skjevt til David.\n18:10 Dagen efter kom det en ond \u00e5nd fra Gud over Saul, og han raste inne i sitt hus, mens David spilte p\u00e5 harpen, som han pleide \u00e5 gj\u00f8re hver dag, og Saul hadde et spyd i h\u00e5nden.\n18:11 Da svang Saul spydet og tenkte: Jeg vil st\u00f8te det gjennem David og inn i veggen. Men David b\u00f8ide sig til side for ham to ganger.\n18:12 Saul var redd for David; for Herren var med ham, men fra Saul var han veket bort.\n18:13 Derfor sendte Saul ham fra sig og satte ham til h\u00f8vedsmann over tusen; og han drog ut og drog inn foran folket.\n18:14 Og David bar sig klokt at i alt han tok sig fore, og Herren var med ham.\n18:15 Da nu Saul s\u00e5 at han bar sig meget klokt at, grudde han for ham.\n18:16 Men hele Israel og Juda hadde David kj\u00e6r; for det var han som drog ut og drog inn foran dem.\n18:17 Og Saul sa til David: Her er min eldste datter Merab; henne vil jeg gi dig til hustru; la mig bare se at du er en djerv stridsmann og f\u00f8rer Herrens kriger! For Saul tenkte: Min h\u00e5nd skal ikke ramme ham, men filistrenes h\u00e5nd skal ramme ham.\n18:18 David svarte Saul: Hvem er jeg, og hvem er mine frender, min fars \u00e6tt i Israel, at jeg skulde bli kongens svigers\u00f8nn?\n18:19 Men da tiden kom at Merab, Sauls datter, skulde gis til David, blev hun gitt Adriel fra Mehola til hustru.\n18:20 Mikal, Sauls datter, elsket David. Da Saul fikk vite dette, syntes han godt om det.\n18:21 Saul tenkte: Jeg vil la ham f\u00e5 henne, s\u00e5 hun kan bli til en snare for ham, og filistrenes h\u00e5nd kan ramme ham. Og Saul sa til David: Ved min annen datter skal du idag bli min svigers\u00f8nn.\n18:22 Og Saul b\u00f8d sine tjenere: Tal hemmelig med David og si: Kongen liker dig, og alle hans tjenere har dig kj\u00e6r; bli derfor nu kongens svigers\u00f8nn!\n18:23 Da Sauls tjener sa disse ord til David, svarte han: Synes I det er en ringe ting \u00e5 bli kongens svigers\u00f8nn? Jeg er jo en fattig og ringe mann.\n18:24 Sauls tjenere fortalte ham dette og sa: S\u00e5ledes sa David.\n18:25 Da sa Saul: S\u00e5 skal I si til David: Kongen krever ingen annen festegave enn hundre filister-forhuder, s\u00e5 han kan f\u00e5 hevnet sig p\u00e5 kongens fiender. Men Saul tenkte \u00e5 felle David ved filistrenes h\u00e5nd.\n18:26 Da hans tjenere fortalte David dette, var David glad over at han skulde bli kongens svigers\u00f8nn. Og f\u00f8r tiden ennu var ute,\n18:27 gjorde David sig rede og drog avsted med sine menn og slo ihjel to hundre mann blandt filistrene. Og David tok deres forhuder med sig og la dem fulltallig frem for kongen, s\u00e5 han kunne bli kongens svigers\u00f8nn. Da gav Saul ham sin datter Mikal til hustru.\n18:28 Nu s\u00e5 Saul og forstod at Herren var med David; og Mikal, Sauls datter, elsket ham.\n18:29 Da blev Saul ennu mere redd David, og Saul var Davids fiende all sin tid.\n18:30 S\u00e5 drog filistrenes h\u00f8vdinger ut i krigen, og s\u00e5 ofte de drog ut, bar David sig klokere at enn alle Sauls tjenere, og han fikk et stort navn.\n19:1 Saul talte til Jonatan, sin s\u00f8nn, og til alle sine tjenere om \u00e5 drepe David; men Jonatan, Sauls s\u00f8nn, hadde David meget kj\u00e6r.\n19:2 Og Jonatan fortalte det til David og sa: Saul, min far, s\u00f8ker \u00e5 drepe dig; ta dig nu i vare imorgen tidlig og bli i skjul og hold dig gjemt!\n19:3 S\u00e5 vil jeg g\u00e5 ut og st\u00e5 ved siden av min far p\u00e5 marken hvor du er, og jeg vil tale om dig til min far, og merker jeg noget, s\u00e5 skal jeg si dig det.\n19:4 Og Jonatan talte vel om David til Saul, sin far, og sa til ham: Kongen skulde ikke gj\u00f8re urett mot sin tjener David! For han har ikke syndet mot dig, og det han har gjort, har v\u00e6rt til stor nytte for dig;\n19:5 han satte sitt liv p\u00e5 spill og slo filisteren, og Herren lot hele Israel vinne en stor seier; du s\u00e5 det selv og gledet dig; hvorfor vil du da gj\u00f8re synd mot uskyldig blod og drepe David uten grunn?\n19:6 Saul h\u00f8rte p\u00e5 Jonatans ord, og Saul svor: S\u00e5 sant Herren lever: Han skal ikke drepes!\n19:7 Da kalte Jonatan p\u00e5 David og fortalte ham alt dette; og Jonatan f\u00f8rte David til Saul, og han var hos ham som f\u00f8r.\n19:8 Men krigen varte ved; og David drog ut og stred mot filistrene og p\u00e5f\u00f8rte dem et stort mannefall, og de flyktet for ham.\n19:9 Og en ond \u00e5nd fra Herren kom over Saul mens han satt i sitt hus med sitt spyd i h\u00e5nden, og David spilte p\u00e5 harpen.\n19:10 Da s\u00f8kte Saul \u00e5 st\u00f8te spydet gjennem David og inn i veggen; men han vek til side for Saul, s\u00e5 han st\u00f8tte spydet i veggen. Samme natt flyktet David og slapp bort.\n19:11 Og Saul sendte bud til Davids hus for \u00e5 vokte p\u00e5 ham og drepe ham om morgenen; men Mikal, Davids hustru, varslet ham om det og sa: Berger du ikke ditt liv inatt, s\u00e5 blir du drept imorgen.\n19:12 Og Mikal firte David ned gjennem vinduet, og han flyktet sin vei og slapp bort.\n19:13 S\u00e5 tok Mikal husguden og la den i sengen, og hun la et teppe av gjeteh\u00e5r ved dens hode og dekket den til med et kl\u00e6de;\n19:14 og da Saul sendte bud for \u00e5 hente David, sa hun: Han er syk.\n19:15 S\u00e5 sendte Saul budene avsted for \u00e5 f\u00e5 se David og sa: B\u00e6r ham hit til mig i sengen, forat han kan bli drept!\n19:16 Men da budene kom inn, fikk de se at det var husguden som l\u00e5 i sengen med gjeteh\u00e5rsteppet ved hodet.\n19:17 Da sa Saul til Mikal: Hvorfor har du narret mig s\u00e5ledes og latt min fiende slippe bort, s\u00e5 han er kommet unda? Mikal svarte Saul: Han sa til mig: La mig slippe bort, ellers sl\u00e5r jeg dig ihjel.\n19:18 Da David var flyktet og hadde sloppet bort, kom han til Samuel i Rama og fortalte ham alt hvad Saul hadde gjort mot ham, og han og Samuel tok avsted til Nevajot og bodde der.\n19:19 Da Saul fikk spurt at David var i Nevajot ved Rama,\n19:20 sendte han nogen menn for \u00e5 hente David, og da de fikk se profetenes skare, som var i profetisk henrykkelse, og Samuel st\u00e5ende der som deres f\u00f8rer, da kom Guds \u00c5nd over Sauls sendebud, s\u00e5 de og blev grepet av profetisk henrykkelse.\n19:21 Da Saul fikk vite dette, sendte han andre bud; men de blev og grepet av profetisk henrykkelse. S\u00e5 sendte Saul bud igjen for tredje gang; men ogs\u00e5 de blev grepet av profetisk henrykkelse.\n19:22 Da gikk han selv til Rama, og da han kom til den store br\u00f8nn i Seku, spurte han: Hvor er Samuel og David? De svarte: De er i Nevajot ved Rama.\n19:23 Da han s\u00e5 gikk dit, til Nevajot ved Rama, kom Guds \u00c5nd ogs\u00e5 over ham, s\u00e5 at han hele veien gikk i profetisk henrykkelse til han kom til Nevajot ved Rama.\n19:24 Da rev han og kl\u00e6rne av sig; ogs\u00e5 han var i profetisk henrykkelse mens han stod foran Samuel, og han falt ned og l\u00e5 der naken* hele den dag og hele natten; derfor sier folk: Er ogs\u00e5 Saul blandt profetene? /\n20:1 Men David flyktet fra Nevajot ved Rama og kom og sa \u00e5pent og likefrem til Jonatan: Hvad har jeg gjort, hvad er min misgjerning, og hvad er min synd mot din far, siden han st\u00e5r mig efter livet?\n20:2 Da sa han til ham: Langt derifra! Du skal ikke d\u00f8; du vet min far gj\u00f8r intet, hverken stort eller sm\u00e5tt, uten at han \u00e5penbarer det for mig; hvorfor skulde da min far d\u00f8lge dette for mig? Nei, det er ikke s\u00e5.\n20:3 Men David svarte med en ed: Din far vet meget vel at jeg har funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, og derfor tenker han som s\u00e5: Jonatan m\u00e5 ikke f\u00e5 vite dette, forat han ikke skal bli bedr\u00f8vet. Men s\u00e5 sant Herren lever, og s\u00e5 sant du lever: Det er bare et skritt mellem mig og d\u00f8den.\n20:4 Da sa Jonatan til David: Alt hvad du \u00f8nsker, vil jeg gj\u00f8re for dig.\n20:5 David svarte Jonatan: Imorgen er det nym\u00e5ne-dagen; da skulde jeg jo sitte til bords med kongen; men la mig nu f\u00e5 g\u00e5, s\u00e5 vil jeg skjule mig ute p\u00e5 marken til iovermorgen aften.\n20:6 Dersom da din far savner mig, s\u00e5 skal du si: David bad mig inntrengende om han m\u00e5tte f\u00e5 g\u00e5 hjem til Betlehem i all hast; for hele \u00e6tten holder nu sin \u00e5rlige ofring der.\n20:7 Dersom han da sier s\u00e5: Det er godt - da kan din tjener v\u00e6re trygg; men dersom hans vrede optendes, s\u00e5 kan du v\u00e6re viss p\u00e5 at det er hans faste forsett \u00e5 gj\u00f8re noget ondt.\n20:8 Vis da godhet mot din tjener, siden du har latt din tjener inntrede i vennskapspakt med dig i Herrens navn! Men er det nogen misgjerning hos mig, s\u00e5 drep du mig! Hvorfor skulde du vel f\u00f8re mig til din far?\n20:9 Jonatan svarte: Nei, det skal aldri hende dig! Men skj\u00f8nner jeg at det er et fast forsett hos min far \u00e5 la noget ondt hende dig, skulde jeg da ikke la dig f\u00e5 vite det?\n20:10 Da sa David til Jonatan: Hvem skal varsle mig om det eller si mig om din far svarer dig ublidt?\n20:11 Og Jonatan sa til David: Kom, la oss g\u00e5 ut p\u00e5 marken! S\u00e5 gikk de begge ut p\u00e5 marken.\n20:12 Og Jonatan sa til David: Ved Herren, Israels Gud: N\u00e5r jeg utforsker min far imorgen eller iovermorgen p\u00e5 denne tid og ser han er vel sinnet mot David, og jeg s\u00e5 ikke sender bud til dig og \u00e5penbarer dig det,\n20:13 s\u00e5 m\u00e5 Herren la det g\u00e5 Jonatan ille b\u00e5de nu og siden! Vil min far f\u00f8re ondt over dig, s\u00e5 skal jeg \u00e5penbare det for dig og la dig slippe bort, s\u00e5 du kan dra din vei i fred. Og Herren v\u00e6re med dig, som han har v\u00e6rt med min far!\n20:14 Og vil du ikke, hvis jeg enda* er i live - vil du ikke da gj\u00f8re Herrens miskunnhet mot mig og ikke la mig d\u00f8? /\n20:15 Og aldri nogensinne vil du ta bort din godhet fra mitt hus, ikke engang n\u00e5r Herren gj\u00f8r ende p\u00e5 Davids fiender og utrydder dem alle som \u00e9n av jorden.\n20:16 S\u00e5 gjorde Jonatan en pakt med Davids hus og sa: Herren ta hevn over Davids fiender!\n20:17 Og Jonatan besvor atter David ved sin kj\u00e6rlighet til ham; for han hadde ham kj\u00e6r som sitt eget liv.\n20:18 S\u00e5 sa Jonatan til ham: Imorgen er det nym\u00e5ne-dagen; da vil du bli savnet n\u00e5r din plass er tom.\n20:19 Men g\u00e5 iovermorgen skyndsomt ned til det sted hvor du holdt dig skjult den dag ugjerningen skulde v\u00e6rt utf\u00f8rt*, og sett dig ved Ezelstenen. /\n20:20 Da skal jeg skyte tre piler bortover mot den som om jeg skj\u00f8t til m\u00e5ls.\n20:21 S\u00e5 skal jeg sende min tjener der bort og si: G\u00e5 og finn pilene! Sier jeg da til tjeneren: Se, pilene ligger hitenfor dig, ta dem - s\u00e5 kom! For da kan du v\u00e6re trygg, og der er ingen fare, s\u00e5 sant Herren lever.\n20:22 Men sier jeg til den unge mann: Se, pilene ligger bortenfor dig - s\u00e5 g\u00e5! For da vil Herren at du skal dra bort.\n20:23 Og vedkommende det vi har talt om, jeg og du, s\u00e5 er Herren vidne mellem mig og dig til evig tid.\n20:24 S\u00e5 skjulte David sig ute p\u00e5 marken. Da det blev nym\u00e5ne, satte kongen sig til bords for \u00e5 holde m\u00e5ltid.\n20:25 Og kongen satt p\u00e5 sin vanlige plass, p\u00e5 plassen ved veggen, og Jonatan stod op, og Abner satte sig ved siden av Saul; men Davids plass var tom.\n20:26 Saul sa ikke noget den dag; for han tenkte: Det har hendt ham noget, s\u00e5 han ikke er ren* - nei, han er ikke ren. /\n20:27 Men da Davids plass ogs\u00e5 den n\u00e6ste dag - dagen efter nym\u00e5ne - var tom, sa Saul til Jonatan, sin s\u00f8nn: Hvorfor er Isais s\u00f8nn hverken ig\u00e5r eller idag kommet til m\u00e5ltidet?\n20:28 Jonatan svarte Saul: David; bad mig inntrengende om han m\u00e5tte f\u00e5 g\u00e5 til Betlehem;\n20:29 han sa: Kj\u00e6re, la mig f\u00e5 g\u00e5! For v\u00e5r \u00e6tt holder en offerh\u00f8itid i v\u00e5r by, og min bror har selv p\u00e5lagt mig \u00e5 komme; har jeg funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, s\u00e5 gi mig lov til \u00e5 ta bort og hilse p\u00e5 mine br\u00f8dre! Derfor er han ikke kommet til kongens bord.\n20:30 Da optendtes Sauls vrede mot Jonatan, og han sa til ham: Du s\u00f8nn av en forvendt og gjenstridig kvinne! Vet jeg ikke at du har Isais s\u00f8nn kj\u00e6r til skam for dig selv og til skam for din mors blusel?\n20:31 For s\u00e5 lenge Isais s\u00f8nn er til p\u00e5 jorden, er hverken du eller din kongemakt trygg. Send derfor bud og hent ham hit til mig, for han er d\u00f8dsens.\n20:32 Jonatan svarte Saul, sin far, og sa til ham: Hvorfor skal han d\u00f8? Hvad har han gjort?\n20:33 Men Saul slynget spydet mot ham for \u00e5 felle ham; da skj\u00f8nte Jonatan at det var hans fars faste forsett \u00e5 drepe David.\n20:34 Og Jonatan stod op fra bordet i brennende vrede, og han smakte ikke mat den annen nym\u00e5ne-dag; for han var bedr\u00f8vet for Davids skyld, fordi hans far hadde h\u00e5net ham.\n20:35 Morgenen efter gikk Jonatan ut p\u00e5 marken p\u00e5 den tid han hadde avtalt med David, og han hadde en liten gutt med sig.\n20:36 Og han sa til gutten: Spring og finn pilene som jeg skyter ut! Gutten sprang avsted, og han skj\u00f8t pilen bort over ham.\n20:37 Og da gutten kom til det sted hvor pilen l\u00e5, den som Jonatan hadde skutt, ropte Jonatan til gutten: Ligger ikke pilen bortenfor dig?\n20:38 S\u00e5 ropte Jonatan ennu en gang til gutten: V\u00e6r snar, skynd dig, stans ikke! Og Jonatans gutt samlet pilene op og kom til sin herre.\n20:39 Men gutten visste ikke om noget; det var bare Jonatan og David som visste hvad det gjaldt.\n20:40 S\u00e5 gav Jonatan sine v\u00e5ben til gutten og sa til ham: G\u00e5 og ta dem med dig til byen!\n20:41 Da gutten var kommet dit, kom David frem p\u00e5 sydsiden [av stenen*], og han falt p\u00e5 sitt ansikt til jorden og b\u00f8ide sig tre ganger; og de kysset hverandre og gr\u00e5t sammen, og David storgr\u00e5t. /\n20:42 Og Jonatan sa til David: G\u00e5 bort i fred! Hvad vi to har svoret i Herrens navn da vi sa: Herren v\u00e6re vidne mellem mig og dig og mellem min \u00e6tt og din \u00e6tt til evig tid [det skal st\u00e5 fast].\n20:43 S\u00e5 br\u00f8t han op og gikk sin vei; men Jonatan gikk inn i byen.\n21:1 David kom til presten Akimelek i Nob, og Akimelek kom David forferdet i m\u00f8te og sa til ham: Hvorfor er du alene og har ingen med dig?\n21:2 David svarte presten Akimelek: Kongen har gitt mig et \u00e6rend \u00e5 utf\u00f8re; han sa til mig: Ingen m\u00e5 f\u00e5 vite noget om det \u00e6rend jeg sender dig i, og som jeg har gitt dig \u00e5 utf\u00f8re. Og mine menn har jeg satt stevne p\u00e5 det og det sted.\n21:3 Men hvad har du nu ved h\u00e5nden? La mig f\u00e5 fem br\u00f8d eller hvad der finnes!\n21:4 Presten svarte David og sa: Jeg har intet almindelig br\u00f8d ved h\u00e5nden, men hellig br\u00f8d er her - bare mennene har holdt sig fra kvinner.\n21:5 David svarte presten og sa til ham: Ja visst, kvinner har vi ikke hatt leilighet til \u00e5 v\u00e6re sammen med, hverken ig\u00e5r eller iforg\u00e5rs; da jeg drog ut, var alt det mine menn hadde p\u00e5 sig hellig; og vel er dette en ferd som ikke er hellig, men idag blir den hellig ved det de har p\u00e5 sig.\n21:6 Da gav presten ham hellig br\u00f8d, for det var ikke annet br\u00f8d der enn skuebr\u00f8dene, som var tatt bort fra Herrens \u00e5syn, forat ferskt br\u00f8d kunde legges isteden samme dag som de blev tatt bort.\n21:7 Men den dag var det en av Sauls tjenere som holdt sig inne der for Herrens \u00e5syn; han hette Doeg og var fra Edom; han var den \u00f8verste av Sauls hyrder.\n21:8 David sa til Akimelek: Har du ikke et spyd eller et sverd her ved h\u00e5nden? For jeg har hverken tatt mitt sverd eller mine andre v\u00e5ben med mig; for det hastet med kongens \u00e6rend.\n21:9 Presten svarte: Filisteren Goliats sverd, han som du slo ihjel i Terebinte-dalen, det henger innsv\u00f8pt i et kl\u00e6de bak livkjortelen; vil du ta det til dig, s\u00e5 ta det! Det er ikke noget annet sverd her. David sa: Det finnes ikke maken til det; gi mig det!\n21:10 S\u00e5 br\u00f8t David op og flyktet samme dag for Saul; og han kom til Akis, kongen i Gat.\n21:11 Og Akis' tjener sa til ham: Er ikke dette David, landets konge? Er det ikke ham de sang om under dansen: Saul har sl\u00e5tt sine tusener, men David sine titusener?\n21:12 David la sig disse ord p\u00e5 hjerte og var sv\u00e6rt redd Akis, kongen i Gat.\n21:13 Derfor lot han for dem som han var vanvittig, og han raste mellem hendene p\u00e5 dem og risset p\u00e5 d\u00f8rene i porten og lot sitt spytt flyte ned i skjegget.\n21:14 Da sa Akis til sine tjenere: I ser jo det er en gal mann; hvorfor kommer I til mig med ham?\n21:15 Har jeg ikke nok av gale folk siden I er kommet hit med ham der, s\u00e5 han skal plage mig med sin galskap? Skulde slik en f\u00e5 komme i mitt hus?\n22:1 S\u00e5 drog David bort derfra og flyktet til hulen ved Adullam; og da hans br\u00f8dre og hele hans fars hus fikk h\u00f8re det, drog de der ned til ham.\n22:2 Og alle som var i n\u00f8d, eller som var trykket av gjeld, eller som var misforn\u00f8ide, samlet sig om ham, og han blev deres h\u00f8vding; det var omkring fire hundre mann som var med ham.\n22:3 Derfra drog David til Mispe i Moab; og han sa til Moabs konge: La min far og min mor f\u00e5 komme hit og bli hos eder til jeg f\u00e5r se hvad Gud vil gj\u00f8re med mig!\n22:4 Og han f\u00f8rte dem frem for Moabs konge; og de blev hos ham hele den tid David var i fjellborgen.\n22:5 Men profeten Gad sa til David: Du skal ikke bli i fjellborgen; ta herfra og dra til Juda land! Da drog David bort og kom til Haret-skogen.\n22:6 Saul fikk h\u00f8re at David og de menn som var med ham, var blitt kjent, og en dag Saul satt i Gibea under tamarisken p\u00e5 haugen med sitt spyd i h\u00e5nden, og alle hans tjenere stod omkring ham,\n22:7 sa han til sine tjenere, de som stod omkring ham: H\u00f8r nu, i benjaminitter! Vil da Isais s\u00f8nn og gi eder alle sammen akrer og ving\u00e5rder og sette eder alle til h\u00f8vedsmenn over tusen og over hundre?\n22:8 For I har jo alle sammensvoret eder mot mig, og ingen \u00e5penbarte det for mig dengang min s\u00f8nn gjorde pakt med Isais s\u00f8nn, og ingen av eder er bekymret for mig og \u00e5penbarer noget for mig; for min s\u00f8nn har opegget mine tjenere til \u00e5 efterstrebe mig, s\u00e5ledes som han nu gj\u00f8r.\n22:9 Da svarte Doeg, edomitten, som var satt over Sauls tjenere, og sa: Jeg s\u00e5 Isais s\u00f8nn kom til Akimelek, Akitubs s\u00f8nn, i Nob.\n22:10 Og Akimelek adspurte Herren for ham og gav ham reisekost og lot ham f\u00e5 filisteren Goliats sverd.\n22:11 Da sendte kongen bud efter presten Akimelek, Akitubs s\u00f8nn, og hele hans fars hus, prestene i Nob; og de kom alle sammen til kongen.\n22:12 Og Saul sa: H\u00f8r nu, Akitubs s\u00f8nn! Han svarte: Ja, her er jeg, herre!\n22:13 Da sa Saul til ham: Hvorfor har I sammensvoret eder mot mig, du og Isais s\u00f8nn? Hvorfor gav du ham br\u00f8d og sverd og adspurte Gud for ham, s\u00e5 han skulde sette sig op imot mig og efterstrebe mig, som han nu gj\u00f8r?\n22:14 Da svarte Akimelek kongen og sa: Hvem blandt alle dine tjenere er vel s\u00e5 betrodd som David, han som er kongens svigers\u00f8nn og har fortrolig adgang til dig og er h\u00f8it \u00e6ret i ditt hus?\n22:15 Den dag var det da ikke f\u00f8rste gang jeg adspurte Gud for ham. Det v\u00e6re langt fra mig \u00e5 gj\u00f8re s\u00e5dant! Kongen m\u00e5 ikke legge sin tjener eller hele min fars hus noget til last! For din tjener har ikke visst det minste grand om alt dette.\n22:16 Men kongen sa: Du skal d\u00f8, Akimelek, du og hele din fars hus.\n22:17 Og kongen sa til drabantene som stod omkring ham: G\u00e5 frem og drep Herrens prester! For de har og hjulpet David; de visste at han var p\u00e5 flukt, men \u00e5penbarte det ikke for mig. Men kongens tjenere vilde ikke rekke ut sin h\u00e5nd for \u00e5 hugge ned Herrens prester.\n22:18 Da sa kongen til Doeg: G\u00e5 du frem og hugg ned prestene! Og Doeg, edomitten, gikk frem og hugg ned prestene og han drepte den dag fem og \u00e5tti menn som bar lerretslivkjortler.\n22:19 Og prestebyen Nob slo han med sverdets egg; b\u00e5de mann og kvinne, b\u00e5de barn og diebarn, b\u00e5de okse og asen og f\u00e5r slo han med sverdets egg.\n22:20 Bare en s\u00f8nn av Akimelek, Akitubs s\u00f8nn, slapp bort; hans navn var Abjatar. Han flyktet til David og fulgte ham.\n22:21 Og Abjatar fortalte David at Saul hadde drept Herrens prester.\n22:22 Da sa David til Abjatar: Jeg visste allerede den dag at Doeg, edomitten, var der, og at han visselig vilde si det til Saul; jeg b\u00e6rer skylden for alle de liv som er drept i din fars hus.\n22:23 Bli hos mig og v\u00e6r ikke redd! Den som st\u00e5r mig efter livet, st\u00e5r ogs\u00e5 dig efter livet; hos mig er du i sikkerhet.\n23:1 S\u00e5 kom det nogen og sa til David: Filistrene har nu kringsatt Ke'ila, og de plyndrer l\u00e5vene.\n23:2 Da spurte David Herren: Skal jeg ta avsted og sl\u00e5 disse filistrer? Herren svarte David: Ta avsted og sl\u00e5 filistrene og frels Ke'ila!\n23:3 Men Davids menn sa til ham: Vi m\u00e5 jo v\u00e6re redde for livet her i Juda; og s\u00e5 skulde vi dra til Ke'ila mot filistrenes fylkinger?\n23:4 Da spurte David Herren ennu en gang, og Herren svarte ham og sa: Ta ut og dra ned til Ke'ila! Jeg gir filistrene i din h\u00e5nd.\n23:5 S\u00e5 drog David og hans menn til Ke'ila, og han stred mot filistrene og drev deres buskap bort og p\u00e5f\u00f8rte dem et stort mannefall. S\u00e5ledes frelste David Ke'ilas innbyggere.\n23:6 Da Abjatar, Akimeleks s\u00f8nn, flyktet til David i Ke'ila, hadde han livkjortelen med sig der ned.\n23:7 Da Saul fikk spurt at David var kommet til Ke'ila, sa han: Gud kjennes ikke ved ham og har gitt ham i min h\u00e5nd; for han har stengt sig selv inne ved \u00e5 g\u00e5 inn i en by med dobbelte porter og bommer.\n23:8 S\u00e5 kalte Saul alt folket sammen til strid og vilde dra ned til Ke'ila for \u00e5 kringsette David og hans menn.\n23:9 Da David skj\u00f8nte at det var mot ham Saul la op onde r\u00e5d, sa han til Abjatar, presten: Kom hit med livkjortelen!\n23:10 S\u00e5 sa David: Herre, Israels Gud! Din tjener har h\u00f8rt at Saul har i sinne \u00e5 komme til Ke'ila og \u00f8delegge byen for min skyld.\n23:11 Vil Ke'ilas menn overgi mig til ham? Vil Saul dra her ned, som din tjener har h\u00f8rt? Herre, Israels Gud! \u00c5penbar det for din tjener! Herren svarte: Ja, han vil dra her ned.\n23:12 Da sa David: Vil Ke'ilas menn overgi mig og mine menn til Saul? Herren svarte: Ja, det vil de.\n23:13 Da br\u00f8t David op med sine folk, omkring seks hundre mann; de drog bort fra Ke'ila og vanket om hvor det traff sig. Og da Saul fikk spurt at David hadde sloppet bort fra Ke'ila, lot han v\u00e6re \u00e5 dra ut.\n23:14 Siden holdt David til i \u00f8rkenen, i fjellborgene; han holdt til i fjellene i Sifs \u00f8rken; og Saul s\u00f8kte efter ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans h\u00e5nd.\n23:15 Men David skj\u00f8nte at Saul hadde draget ut for \u00e5 st\u00e5 ham efter livet. Mens David var i skogen i Sifs \u00f8rken,\n23:16 drog Jonatan, Sauls s\u00f8nn, avsted og kom til ham i skogen, og han styrket hans mot i Gud.\n23:17 Han sa til ham: V\u00e6r ikke redd! Min far Sauls h\u00e5nd skal ikke n\u00e5 dig; du skal bli konge over Israel, og jeg skal v\u00e6re den n\u00e6ste efter dig; det vet ogs\u00e5 Saul, min far.\n23:18 S\u00e5 gjorde de begge en pakt for Herrens \u00e5syn; og David blev i skogen, men Jonatan drog hjem igjen.\n23:19 Men nogen sifitter drog op til Saul i Gibea og sa: David holder sig skjult hos oss i fjellborgene i skogen, p\u00e5 Kakilahaugen s\u00f8nnenfor \u00f8rkenen.\n23:20 S\u00e5 kom nu her ned, konge, s\u00e5 sant det er din attr\u00e5 \u00e5 komme her ned, og vi skal s\u00f8rge for \u00e5 overgi ham i kongens h\u00e5nd.\n23:21 Saul svarte: Velsignet v\u00e6re I av Herren, fordi I har medynk med mig!\n23:22 Dra nu bort og pass p\u00e5 fremdeles, s\u00e5 I kan f\u00e5 rede p\u00e5 og se efter hvor han vanker, og hvem som har sett ham der! For folk har sagt mig at han er meget slu.\n23:23 Se efter og gj\u00f8r eder kjent med alle de smutthuller hvor han skjuler sig, og kom s\u00e5 tilbake til mig med sikker beskjed. S\u00e5 vil jeg g\u00e5 med eder, og dersom han er i landet, skal jeg s\u00f8ke ham op blandt alle Judas tusener.\n23:24 S\u00e5 br\u00f8t de op og drog til Sif forut for Saul; men David og hans menn var da i Maons \u00f8rken, p\u00e5 den \u00f8de mark s\u00f8nnenfor \u00f8rkenen.\n23:25 Siden gikk Saul og hans menn avsted for \u00e5 lete efter David; men David fikk vite det, og han drog ned til klippen og blev i Maons \u00f8rken; og da Saul fikk h\u00f8re det, satte han efter David til Maons \u00f8rken.\n23:26 Saul gikk p\u00e5 den ene side av fjellet og David og hans menn p\u00e5 den andre side. Og David s\u00f8kte engstelig \u00e5 komme bort fra Saul, mens Saul og hans menn holdt p\u00e5 \u00e5 omringe David og hans menn for \u00e5 gripe dem.\n23:27 Da kom det et bud til Saul og sa: Skynd dig og dra avsted! Filistrene har falt inn i landet.\n23:28 S\u00e5 vendte Saul tilbake og forfulgte ikke David lenger, men drog mot filistrene; derfor har de kalt dette sted Sela-Hammahlekot*. /\n24:1 S\u00e5 drog David op derfra og holdt til i fjellborgene ved En-Gedi.\n24:2 Da Saul kom tilbake efterat han hadde forfulgt filistrene, fikk han spurt at David var i En-Gedis \u00f8rken.\n24:3 Da tok Saul tre tusen mann, som han hadde valgt ut blandt hele Israel, og drog avsted for \u00e5 lete efter David og hans menn p\u00e5 Stenbukk-klippene.\n24:4 Han kom da til f\u00e5rehegnene ved veien; der var en hule, og Saul gikk der inn i sine egne \u00e6render; men David og hans menn satt innerst inne i hulen.\n24:5 Da sa Davids menn til ham: Se, nu er den dag kommet om hvilken Herren sa til dig: Nu gir jeg din fiende i din h\u00e5nd, s\u00e5 du kan gj\u00f8re med ham som du finner for godt! S\u00e5 stod David op og skar hemmelig fliken av Sauls kappe.\n24:6 Men derefter slo samvittigheten David, fordi han hadde sk\u00e5ret av fliken p\u00e5 Sauls kappe.\n24:7 Og han sa til sine menn: Herren fri mig fra \u00e5 gj\u00f8re slikt mot min herre, mot Herrens salvede, og legge h\u00e5nd p\u00e5 ham! For Herrens salvede er han.\n24:8 Og David irettesatte sine menn med h\u00e5rde ord og lot dem ikke f\u00e5 lov til \u00e5 overfalle Saul. Men Saul gikk ut av hulen og gav sig p\u00e5 veien.\n24:9 Derefter stod David op og gikk ut av hulen og ropte efter Saul: Herre konge! Da s\u00e5 Saul sig tilbake, og David b\u00f8ide sig med ansiktet mot jorden og kastet sig ned.\n24:10 Og David sa til Saul: Hvorfor h\u00f8rer du p\u00e5 folk som sier: David s\u00f8ker din ulykke?\n24:11 Idag har du jo med egne \u00f8ine sett at Herren idag hadde gitt dig i min h\u00e5nd i hulen, og det var tale om \u00e5 drepe dig, men jeg hadde medynk med dig og sa: Jeg vil ikke legge h\u00e5nd p\u00e5 min herre; for Herrens salvede er han.\n24:12 Men se, min far, se, her er fliken av din kappe i min h\u00e5nd! For n\u00e5r jeg skar fliken av din kappe og ikke drepte dig, s\u00e5 kan du vel skj\u00f8nne og se at jeg ikke har hatt noget ondt eller nogen misgjerning i sinne og ikke har forsyndet mig mot dig, enda du efterstreber mig og vil ta mitt liv.\n24:13 Herren skal d\u00f8mme mellem mig og dig, og Herren skal hevne mig p\u00e5 dig, men min h\u00e5nd skal ikke ramme dig;\n24:14 det er som det gamle ordsprog sier: Fra ugudelige kommer ugudelighet. Men min h\u00e5nd skal ikke ramme dig.\n24:15 Hvem er det Israels konge har draget ut efter? Hvem er det du forf\u00f8lger? En d\u00f8d hund, en loppe.\n24:16 S\u00e5 skal da Herren v\u00e6re dommer og d\u00f8mme mellem mig og dig; han se til og f\u00f8re min sak og d\u00f8mme mig fri av din h\u00e5nd!\n24:17 Da nu David hadde talt disse ord til Saul, da sa Saul: Er det du som taler, min s\u00f8nn David? Og Saul brast i gr\u00e5t.\n24:18 Og han sa til David: Du er rettferdigere enn jeg; for du har gjort godt mot mig, men jeg har gjort ondt mot dig.\n24:19 Du har idag vist mig hvor god du har v\u00e6rt mot mig, idet du ikke drepte mig da Herren hadde gitt mig i din h\u00e5nd.\n24:20 N\u00e5r en mann treffer p\u00e5 sin fiende, lar han ham da g\u00e5 sin vei i fred? Herren l\u00f8nne dig for denne dag - for det du har gjort mot mig!\n24:21 Jeg vet jo alt at du skal bli konge, og at konged\u00f8mmet over Israel skal bli fast i din h\u00e5nd.\n24:22 S\u00e5 tilsverg mig da nu ved Herren at du ikke vil utrydde mine efterkommere og ikke utslette mitt navn av min fars hus!\n24:23 Og David tilsvor Saul det; og Saul drog hjem; men David og hans menn steg op til fjellborgen.\n25:1 S\u00e5 d\u00f8de Samuel, og hele Israel samlet sig og gr\u00e5t over ham, og de begravde ham i hans hjem i Rama. Da br\u00f8t David op og drog ned til \u00f8rkenen Paran.\n25:2 I Maon var det en mann som hadde sin buskap i Karmel. Det var en meget rik mann; han eide tre tusen f\u00e5r og tusen gjeter. Han holdt just p\u00e5 \u00e5 klippe sine f\u00e5r i Karmel.\n25:3 Mannens navn var Nabal, og hans hustru hette Abiga'il; hun var en forstandig og fager kvinne, men mannen var h\u00e5rd og ond i hele sin adferd. Han var av Kalebs \u00e6tt.\n25:4 Mens David var i \u00f8rkenen, fikk han h\u00f8re at Nabal var i ferd med \u00e5 klippe sine f\u00e5r.\n25:5 Da sendte David ti av sine menn avsted og sa til dem: G\u00e5 op til Karmel, og n\u00e5r I kommer til Nabal, s\u00e5 hils ham fra mig\n25:6 og si: Lykke til! Fred v\u00e6re med dig, og fred med ditt hus, og fred med alt det du har!\n25:7 Jeg har h\u00f8rt at du har f\u00e5reklipning. Nu har dine hyrder v\u00e6rt sammen med oss; vi har ikke gjort dem fortred, og der er intet kommet bort for dem i all den tid de har v\u00e6rt i Karmel.\n25:8 Sp\u00f8r dine folk! De vil fortelle dig det. La nu oss tjenere finne n\u00e5de for dine \u00f8ine! Vi er jo kommet hit p\u00e5 en gledesdag; gi da dine tjenere og din s\u00f8nn David hvad du har forh\u00e5nden!\n25:9 Da Davids menn kom dit, sa de alt dette til Nabal i Davids navn; s\u00e5 stod de og ventet.\n25:10 Men Nabal svarte Davids tjenere og sa: Hvem er David, hvem er Isais s\u00f8nn? Nu om dagene er der mange tjenere som l\u00f8per bort fra sine herrer.\n25:11 Skulde s\u00e5 jeg ta mitt br\u00f8d og mitt vann og mitt slaktefe, som jeg har slaktet til dem som klipper for mig, og gi det til menn om hvem jeg ikke vet hvor de er fra?\n25:12 Davids menn vendte om og gikk sin vei, og da de kom hjem igjen, fortalte de ham alt dette.\n25:13 Da sa David til sine menn: Spenn sverdet om eder, alle mann! S\u00e5 spente de alle sine sverd om sig, og David spente og sverdet om sig. Og de fulgte David op; det var omkring fire hundre mann, og to hundre blev igjen ved trosset.\n25:14 Men en av folkene fortalte det til Abiga'il, Nabals hustru, og sa: David sendte bud fra \u00f8rkenen med hilsen til v\u00e5r herre; men han skjelte dem ut.\n25:15 Og disse menn har v\u00e6rt meget gode mot oss, og ingen har gjort oss nogen fortred, og vi har ikke mistet noget i all den tid vi ferdedes sammen med dem, n\u00e5r vi var ute p\u00e5 marken.\n25:16 De var som en mur omkring oss b\u00e5de natt og dag i all den tid vi var sammen med dem og gj\u00e6tte sm\u00e5feet.\n25:17 Tenk nu efter, s\u00e5 du vet hvad du skal gj\u00f8re! For ulykken henger over v\u00e5r herre og hele hans hus, og selv er han et ondt menneske, s\u00e5 ingen kan tale til ham.\n25:18 Da skyndte Abiga'il sig og tok to hundre br\u00f8d og to skinnsekker med vin og fem f\u00e5r som var tillaget og fem m\u00e5l ristet korn og hundre rosinkaker og to hundre fikenkaker og la dem p\u00e5 asenene.\n25:19 Og hun sa til sine folk: Dra i forveien for mig! Jeg kommer snart efter. Men til sin mann Nabal sa hun ikke noget om dette.\n25:20 Mens hun nu red p\u00e5 asenet og kom ned i en hulvei i fjellet, fikk hun se David og hans menn, som kom ned imot henne, s\u00e5 hun m\u00f8tte dem.\n25:21 Men David hadde sagt: Til ingen nytte har jeg vernet om alt det denne mann hadde i \u00f8rkenen, s\u00e5 det ikke er kommet bort noget av alt det som tilh\u00f8rte ham; men han har gjengjeldt mig godt med ondt.\n25:22 S\u00e5 sant Gud vil la det g\u00e5 Davids fiender ille b\u00e5de nu og siden: Jeg vil ikke la en eneste mann av alle dem som h\u00f8rer ham til, bli i live til imorgen!\n25:23 Da Abiga'il fikk se David, skyndte hun sig og steg ned av asenet, og hun falt p\u00e5 sitt ansikt for David og b\u00f8ide sig mot jorden.\n25:24 Og hun falt ned for hans f\u00f8tter og sa: Det er jeg, herre, det er jeg som har skylden; men la din tjenerinne f\u00e5 lov til \u00e5 tale til dig, og h\u00f8r p\u00e5 din tjenerinnes ord!\n25:25 Herre, akt ikke p\u00e5 denne onde mann Nabal! For som han heter, s\u00e5 er han; Nabal* heter han, og full av d\u00e5rskap er han. Men jeg din tjenerinne har ikke sett de menn som du, herre, hadde sendt. /\n25:26 Og nu, herre, s\u00e5 sant Herren lever, og s\u00e5 sant du selv lever, har Herren hindret dig fra \u00e5 p\u00e5dra dig blodskyld og fra \u00e5 ta dig selv til rette; og nu skal dine fiender og de som s\u00f8ker \u00e5 volde min herre ulykke, bli som Nabal.\n25:27 Og denne gave som din tjenestekvinne har hatt med til min herre, la nu den bli gitt til de menn som er i min herres f\u00f8lge!\n25:28 Forlat din tjenerinne hvad hun har gjort ille! For Herren vil bygge min herre et hus som st\u00e5r fast; for det er Herrens kriger* du f\u00f8rer, herre, og ondt er ikke funnet hos dig fra den dag du blev til. /\n25:29 Og om nogen st\u00e5r frem, som forf\u00f8lger dig og st\u00e5r dig efter livet, da skal min herres liv v\u00e6re gjemt blandt de levendes flokk hos Herren din Gud; men dine fienders liv skal han slynge bort som en sten av slyngen.\n25:30 N\u00e5r da Herren gj\u00f8r mot dig alt det gode han har lovt dig, herre, og setter dig til fyrste over Israel,\n25:31 s\u00e5 skal ikke dette bli dig til anst\u00f8t eller volde dig samvittighetsnag, herre, at du har ut\u00f8st uskyldig blod og tatt dig selv til rette, herre. Og n\u00e5r Herren gj\u00f8r vel mot dig, herre, s\u00e5 kom din tjenerinne i hu!\n25:32 Da sa David til Abiga'il: Lovet v\u00e6re Herren, Israels Gud, som idag har sendt mig dig i m\u00f8te!\n25:33 Og velsignet v\u00e6re din klokskap, og velsignet v\u00e6re du selv, som idag har holdt mig tilbake fra \u00e5 p\u00e5dra mig blodskyld og ta mig selv til rette!\n25:34 Men s\u00e5 sant Herren, Israels Gud, lever, han som har holdt mig tilbake fra \u00e5 gj\u00f8re dig ondt: Hadde du ikke skyndt dig \u00e5 komme mig i m\u00f8te, da skulde ikke en eneste mann v\u00e6re blitt tilbake for Nabal til imorgen.\n25:35 S\u00e5 tok David imot de gaver hun hadde hatt med til ham, og han sa til henne: Dra hjem i fred! Jeg har merket mig dine ord og opfylt din b\u00f8nn.\n25:36 Da Abiga'il kom hjem til Nabal, var det nettop gjestebud i huset, et gjestebud som hos en konge, og Nabal var lystig og hadde drukket sterkt. Hun fortalte ham intet, hverken sm\u00e5tt eller stort, f\u00f8r det blev morgen.\n25:37 Men da Nabal om morgenen var v\u00e5knet av sitt rus, fortalte hans hustru ham alt sammen. Da stivnet hjertet i hans bryst, og han blev som en sten.\n25:38 Og omkring ti dager efter slo Herren Nabal, s\u00e5 han d\u00f8de.\n25:39 Da David fikk h\u00f8re at Nabal var d\u00f8d, sa han: Lovet v\u00e6re Herren, som har hevnet min van\u00e6re p\u00e5 Nabal og holdt sin tjener tilbake fra \u00e5 gj\u00f8re ondt - Herren, som lot Nabals ondskap komme tilbake p\u00e5 hans eget hode! S\u00e5 sendte David bud og beilet til Abiga'il for \u00e5 f\u00e5 henne til hustru.\n25:40 Davids tjenere kom til Abiga'il i Karmel, og de bar frem sitt \u00e6rend og sa: David har sendt oss til dig for \u00e5 f\u00e5 dig til hustru.\n25:41 Da stod hun op og b\u00f8ide sig med ansiktet mot jorden og sa: Se, her er din tjenerinne, ferdig til \u00e5 v\u00e6re din tjenestekvinne og tvette min herres tjeneres f\u00f8tter.\n25:42 Og Abiga'il skyndte sig og gjorde sig ferdig og satte sig p\u00e5 sitt asen, hun og hennes fem piker, som fulgte henne; og hun drog avsted med de menn David hadde sendt, og blev hans hustru.\n25:43 Dessuten giftet David sig med Akinoam fra Jisre'el og de blev begge hans hustruer.\n25:44 Men Saul hadde gitt sin datter Mikal, Davids hustru, til Palti, s\u00f8nn av La'is, som var fra Gallim.\n26:1 Sifittene kom til Saul i Gibea og sa: David holder sig skjult p\u00e5 Kakilahaugen, midt imot \u00f8rkenen.\n26:2 Da tok Saul ut og drog ned til Sifs \u00f8rken med tre tusen mann, som var utvalgt av hele Israel, for \u00e5 s\u00f8ke efter David i Sifs \u00f8rken.\n26:3 Og Saul leiret sig p\u00e5 Kakilahaugen, midt imot \u00f8rkenen, ved veien. David holdt til i \u00f8rkenen, og da han skj\u00f8nte at Saul var kommet efter ham ut i \u00f8rkenen,\n26:4 sendte han ut speidere og fikk vite at Saul virkelig var kommet.\n26:5 S\u00e5 br\u00f8t David op og kom til det sted hvor Saul hadde leiret sig, og David s\u00e5 stedet hvor Saul og hans h\u00e6rf\u00f8rer Abner, Ners s\u00f8nn, hadde lagt sig til \u00e5 sove; Saul l\u00e5 i vognborgen, men folket hadde leiret sig rundt omkring ham.\n26:6 Da tok David til orde og sa til Akimelek, hetitten, og til Abisai, Serujas s\u00f8nn, Joabs bror: Hvem vil g\u00e5 med mig ned til Saul i leiren? Abisai svarte: Jeg vil g\u00e5 med dig ned.\n26:7 Da David og Abisai om natten kom bort til krigsfolket, l\u00e5 Saul og sov i vognborgen, og hans spyd var stukket ned i jorden ved hans hodegjerde, og Abner og folket l\u00e5 rundt omkring ham.\n26:8 Da sa Abisai til David: Gud har idag gitt din fiende i din h\u00e5nd; la mig nu f\u00e5 st\u00f8te spydet igjennem ham og ned i jorden med en eneste gang, s\u00e5 jeg ikke skal beh\u00f8ve \u00e5 gi ham et st\u00f8t til!\n26:9 Men David sa til Abisai: Drep ham ikke! Hvem har utrakt sin h\u00e5nd mot Herrens salvede og er blitt ustraffet?\n26:10 Og David sa: S\u00e5 sant Herren lever: Herren skal selv sl\u00e5 ham, enten nu hans dag kommer, og han d\u00f8r, eller han drar i krig og blir bortrykket.\n26:11 Herren fri mig fra \u00e5 legge h\u00e5nd p\u00e5 Herrens salvede! Men ta nu spydet, som st\u00e5r ved hans hodegjerde, og vannkrukken og la oss g\u00e5!\n26:12 S\u00e5 tok David spydet og vannkrukken fra Sauls hodegjerde, og de gikk sin vei, og der var ingen som s\u00e5 det eller merket det eller v\u00e5knet - de sov alle sammen, fordi Herren hadde latt en dyp s\u00f8vn falle p\u00e5 dem.\n26:13 Derefter gikk David over p\u00e5 den andre side av dalen og stod langt borte p\u00e5 toppen av fjellet - det var et godt stykke mellem dem.\n26:14 Og David ropte til krigsfolket og til Abner, Ners s\u00f8nn, og sa: Svarer du ikke, Abner? Og Abner svarte: Hvem er du som roper hit over til kongen?\n26:15 Da sa David til Abner: Du er jo en mann som ikke har sin like i Israel? Hvorfor har du da ikke holdt vakt over din herre kongen? Det kom en av folket og vilde drepe kongen, din herre.\n26:16 Det er ikke godt det du har gjort. S\u00e5 sant Herren lever: I er d\u00f8dsens, I som ikke har holdt vakt over eders herre, han som er Herrens salvede. Se nu efter hvor kongens spyd er, og vannkrukken som stod ved hans hodegjerde!\n26:17 Da kjente Saul Davids r\u00f8st og sa: Er det din r\u00f8st, min s\u00f8nn David? David svarte: Ja, herre konge!\n26:18 Og han sa: Hvorfor forf\u00f8lger min herre sin tjener s\u00e5ledes? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt er der i min h\u00e5nd?\n26:19 H\u00f8r nu, herre konge, din tjeners ord: Er det Herren som har egget dig op mot mig, s\u00e5 forson ham ved et offer! Men er det mennesker, s\u00e5 v\u00e6re de forbannet for Herrens \u00e5syn, fordi de nu har drevet mig bort, s\u00e5 jeg ikke f\u00e5r opholde mig i Herrens eget land - de sier: G\u00e5 bort og tjen andre guder!\n26:20 Og la nu ikke mitt blod bli ut\u00f8st langt borte fra Herrens \u00e5syn, siden Israels konge har draget ut for \u00e5 lete efter en loppe, likesom en jager efter en akerh\u00f8ne i fjellet.\n26:21 Da sa Saul: Jeg har syndet; kom tilbake, min s\u00f8nn David! Jeg vil ikke gj\u00f8re dig noget ondt mere, siden mitt liv var s\u00e5 dyrt i dine \u00f8ine idag. Jeg har virkelig b\u00e5ret mig at som en d\u00e5re og faret storlig vill.\n26:22 David svarte: Se, her er ditt spyd, konge! La en av dine tjenere komme hit over og hente det!\n26:23 Men Herren vil gjengjelde mig min rettferdighet og troskap. Herren gav dig idag i min h\u00e5nd; men jeg vilde ikke legge h\u00e5nd p\u00e5 Herrens salvede.\n26:24 Og sa h\u00f8it verd som ditt liv hadde i mine \u00f8ine idag, s\u00e5 h\u00f8it verd skal mitt liv ha i Herrens \u00f8ine, s\u00e5 han frir mig ut av all trengsel.\n26:25 Da sa Saul til David: Velsignet v\u00e6re du, min s\u00f8nn David! Alt det du tar dig fore, skal du og kunne fullf\u00f8re. S\u00e5 gikk David sin vei, og Saul drog hjem igjen.\n27:1 Men David tenkte ved sig selv: Engang kommer jeg nu allikevel til \u00e5 miste livet for Sauls h\u00e5nd; jeg har ikke noget godt i vente. Jeg vil undfly til filistrenes land; s\u00e5 vil Saul holde op med \u00e5 lete efter mig i hele Israels land, og jeg slipper ut av hans h\u00e5nd.\n27:2 S\u00e5 br\u00f8t David op og drog med de seks hundre mann som var hos ham, over til Akis, s\u00f8nn av Maok, kongen i Gat.\n27:3 Og David blev boende hos Akis i Gat, b\u00e5de han og hans menn, hver med sitt hus, David med sine to hustruer, Akinoam fra Jisre'el og Abiga'il fra Karmel, Nabals hustru.\n27:4 Og da Saul fikk vite at David var flyktet til Gat, lette han ikke lenger efter ham.\n27:5 S\u00e5 sa David til Akis: Har jeg funnet n\u00e5de for dine \u00f8ine, s\u00e5 la mig f\u00e5 et sted \u00e5 bo p\u00e5 i en av landsbyene. Hvorfor skal din tjener bo hos dig i kongestaden?\n27:6 Da gav Akis ham samme dag Siklag; derfor har Siklag h\u00f8rt Judas konger til helt til denne dag.\n27:7 Den tid David bodde i filistrenes land, var i alt ett \u00e5r og fire m\u00e5neder.\n27:8 David og hans menn drog op og overfalt gesurittene og girsittene og amalekittene; det var de folk som fra eldgammel tid hadde bodd i det land som strekker sig bortimot Sur og helt til Egyptens land.\n27:9 Og hver gang David herjet landet, lot han hverken mann eller kvinne bli i live; men han tok b\u00e5de sm\u00e5fe og storfe og asener og kameler og kl\u00e6r og drog s\u00e5 tilbake, og n\u00e5r han s\u00e5 kom til Akis,\n27:10 og Akis spurte: I har vel ikke gjort noget innfall idag? da svarte David: Jo, i sydlandet, b\u00e5de blandt Judas menn og blandt jerahme'elittene og kenittene.\n27:11 David lot hverken mann eller kvinne bli i live eller tok dem med sig til Gat; for han tenkte: De kunde fortelle om oss og si: S\u00e5 og s\u00e5 har David gjort. S\u00e5ledes bar han sig at i all den tid han bodde i filistrenes land.\n27:12 Og Akis trodde David og tenkte: Han har gjort sig forhatt blandt Israel, sitt folk, og nu kommer han til \u00e5 v\u00e6re min tjener for all tid.\n28:1 P\u00e5 den tid hendte det at filistrene samlet sine h\u00e6rer for \u00e5 dra i strid mot Israel; og Akis sa til David: Du vet vel at du m\u00e5 dra ut med mig i striden, b\u00e5de du og dine menn.\n28:2 David svarte: Vel, da skal du f\u00e5 se hvad din tjener vil gj\u00f8re. Da sa Akis til David: Vel, jeg vil sette dig til vokter over mitt liv alle dager.\n28:3 Samuel var dengang d\u00f8d, og hele Israel hadde s\u00f8rget over ham og begravet ham i Rama, hans egen by; og Saul hadde drevet d\u00f8dningemanerne og sannsigerne ut av landet.\n28:4 Da filistrene nu hadde samlet sig, trengte de frem til Sunem og leiret sig der. Da samlet Saul hele Israel, og de leiret sig p\u00e5 Gilboa.\n28:5 Men da Saul s\u00e5 filistrenes leir, blev han sa redd at hjertet skalv i ham.\n28:6 Og Saul spurte Herren; men Herren svarte ham ikke, hverken ved dr\u00f8mmer eller ved urim eller ved profeter.\n28:7 Da sa Saul til sine tjenere: Finn mig en kvinne som kan mane frem d\u00f8de, s\u00e5 vil jeg g\u00e5 til henne og sp\u00f8rre henne! Hans tjenere svarte: I En-Dor er det en kvinne som kan mane.\n28:8 S\u00e5 gjorde Saul sig ukjennelig og tok andre kl\u00e6r p\u00e5 og gikk s\u00e5 avsted i f\u00f8lge med to menn. De kom til kvinnen om natten, og Saul sa: Sp\u00e5 mig ved \u00e5 mane frem en d\u00f8d og hent op til mig den som jeg nevner for dig!\n28:9 Kvinnen svarte ham: Du vet jo selv hvad Saul har gjort, hvorledes han har utryddet d\u00f8dningemanerne og sannsigerne av landet, og hvorfor setter du da en snare for mitt liv, s\u00e5 du f\u00f8rer d\u00f8d over mig?\n28:10 Da svor Saul henne en ed ved Herren og sa: S\u00e5 sant Herren lever, skal ingen skyld komme p\u00e5 dig i denne sak.\n28:11 Da sa kvinnen: Hvem skal jeg hente op til dig? Han svarte: Hent Samuel op til mig!\n28:12 Men da kvinnen s\u00e5 Samuel, skrek hun h\u00f8it; og hun sa til Saul: Hvorfor har du narret mig? Du er jo Saul.\n28:13 Da sa kongen til henne: V\u00e6r ikke redd! Men hvad s\u00e5 du? Og kvinnen sa til Saul: Jeg s\u00e5 en gud stige op av jorden.\n28:14 Han spurte henne: Hvorledes ser han ut? Hun svarte: En gammel mann stiger op, og han er sv\u00f8pt i en kappe. Da forstod Saul at det var Samuel, og han kastet sig ned med ansiktet mot jorden.\n28:15 Og Samuel sa til Saul: Hvorfor har du urodd mig og hentet mig op? Saul svarte: Jeg er i stor trengsel; filistrene strider mot mig, og Gud er veket fra mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeter eller ved dr\u00f8mmer; s\u00e5 kalte jeg p\u00e5 dig, forat du skulde la mig vite hvad jeg skal gj\u00f8re.\n28:16 Da sa Samuel: Hvorfor sp\u00f8r du da mig, n\u00e5r Herren er veket fra dig og er blitt din fiende?\n28:17 Herren har nu gjort s\u00e5ledes som han sa gjennem mig - Herren har revet konged\u00f8mmet ut av din h\u00e5nd og gitt det til en annen, til David.\n28:18 Fordi du ikke l\u00f8d Herrens ord og ikke fullbyrdet hans brennende vrede p\u00e5 Amalek, derfor har Herren gjort dette mot dig idag.\n28:19 Og sammen med dig vil Herren ogs\u00e5 gi Israel i filistrenes h\u00e5nd, og imorgen skal du og dine s\u00f8nner v\u00e6re hos mig; ogs\u00e5 Israels leir skal Herren gi i filistrenes h\u00e5nd.\n28:20 Og straks falt Saul til jorden s\u00e5 lang han var, s\u00e5 forferdet blev han over Samuels ord; og ikke var det nogen kraft i ham heller, for han hadde ikke smakt mat hele dagen og hele natten.\n28:21 Kvinnen kom nu bort til Saul, og da hun s\u00e5 hvor forferdet han var, sa hun til ham: Din tjenerinne l\u00f8d ditt ord og satte mitt liv p\u00e5 spill og gjorde som du sa til mig.\n28:22 S\u00e5 lyd nu du og din tjenerinnes ord og la mig f\u00e5 sette frem litt mat for dig og et, s\u00e5 du kan f\u00e5 krefter til din ferd!\n28:23 Men han vilde ikke og sa: Jeg skal ingen mat ha. Da n\u00f8dde de ham, b\u00e5de hans tjenere og kvinnen, og han l\u00f8d dem og reiste sig op fra jorden og satte sig p\u00e5 sengen.\n28:24 Kvinnen hadde en gj\u00f8kalv i huset; hun skyndte sig og slaktet den, og s\u00e5 tok hun mel og eltet det og bakte usyrede kaker.\n28:25 Og hun satte det frem for Saul og hans tjenere, og de \u00e5t; s\u00e5 reiste de sig og gikk bort samme natt.\n29:1 Filistrene samlet alle sine h\u00e6rer i Afek; men Israel leiret sig ved kilden i Jisre'el.\n29:2 Da nu filistrenes h\u00f8vdinger drog frem med sine hundreder og tusener, drog ogs\u00e5 David og hans menn frem sammen med Akis; de var bakerst i h\u00e6ren.\n29:3 Da sa filistrenes h\u00f8vdinger: Hvad skal disse hebreere her? Akis svarte: Det er jo David, en av Sauls, Israels konges, tjenere, som nu har v\u00e6rt hos mig et \u00e5r eller mere, og jeg har ikke funnet noget ondt hos ham fra den dag han gikk over til mig, og til denne dag.\n29:4 Men filistrenes h\u00f8vdinger blev vrede p\u00e5 ham og sa til ham: Send mannen hjem og la ham vende tilbake til det sted som du har anvist ham! Han skal ikke dra med oss i striden; for da kunde han vende sig mot oss i slaget. Hvorledes skulde han vel kunne bedre gjenvinne sin herres yndest enn ved \u00e5 komme til ham med disse menns hoder?\n29:5 Er det ikke den samme David som de sang s\u00e5ledes om under dansen: Saul har sl\u00e5tt sine tusener, men David sine titusener?\n29:6 Da kalte Akis David til sig og sa til ham: S\u00e5 sant Herren lever: Du er en \u00e6rlig mann, og jeg ser gjerne at du g\u00e5r ut og inn hos mig i leiren; for jeg har ikke funnet noget ondt hos dig fra den dag du kom til mig, og til denne dag. Men h\u00f8vdingene synes ikke om dig.\n29:7 S\u00e5 vend nu tilbake og dra bort i fred, s\u00e5 du ikke gj\u00f8r noget som filistrenes h\u00f8vdinger ikke synes om!\n29:8 Da sa David til Akis: Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har du funnet hos din tjener fra den dag jeg kom i din tjeneste, like til denne dag, siden jeg ikke m\u00e5 dra med og stride mot min herre kongens fiender?\n29:9 Akis svarte David: Jeg vet at du i mine \u00f8ine er god som en Guds engel; men filistrenes h\u00f8vdinger sier: Han skal ikke dra med oss i striden.\n29:10 S\u00e5 st\u00e5 nu tidlig op imorgen, b\u00e5de du og din herres tjenere som er kommet hit med dig - gj\u00f8r eder tidlig ferdige imorgen og dra bort s\u00e5 snart det blir lyst!\n29:11 S\u00e5 stod David tidlig op med sine menn og gav sig samme morgen p\u00e5 hjemveien til filistrenes land; men filistrene drog op til Jisre'el.\n30:1 Da David og hans menn p\u00e5 den tredje dag kom til Siklag, hadde amalekittene overfalt sydlandet og Siklag, og de hadde inntatt Siklag og brent det op.\n30:2 Og kvinnene og alle som var der, b\u00e5de sm\u00e5 og store, hadde de tatt til fange; de hadde ikke drept nogen, men hadde f\u00f8rt dem bort og hadde draget sin vei,\n30:3 og da David og hans menn kom til byen, fikk de se at den var brent op, og at deres hustruer og s\u00f8nner og d\u00f8tre var tatt til fange.\n30:4 Da brast de i gr\u00e5t, b\u00e5de David og de folk som var med ham, og de gr\u00e5t til de ikke lenger var i stand til \u00e5 gr\u00e5te.\n30:5 Ogs\u00e5 Davids to hustruer, Akinoam fra Jisre'el og Abiga'il, karmelitten Nabals hustru, var tatt til fange.\n30:6 Og selv kom David i stor n\u00f8d, for folket sa at de vilde stene ham; s\u00e5 harme og sorgfulle var de alle sammen for sine s\u00f8nners og d\u00f8tres skyld. Men David s\u00f8kte styrke hos Herren sin Gud.\n30:7 Og David sa til presten Abjatar, Akimeleks s\u00f8nn: Kom hit til mig med livkjortelen! Da kom Abjatar til David med livkjortelen.\n30:8 Og David spurte Herren: Skal jeg sette efter denne r\u00f8verflokk? Kan jeg n\u00e5 dem igjen? Herren svarte: Sett efter dem! Du skal n\u00e5 dem igjen, og du skal frelse fangene!\n30:9 S\u00e5 drog David avsted med de seks hundre mann som fulgte ham, og de kom til Besor-bekken. Der blev en del av dem igjen;\n30:10 David satte efter fienden med fire hundre mann, men to hundre mann blev igjen - de var for trette til \u00e5 g\u00e5 over Besor-bekken.\n30:11 S\u00e5 fant de en egyptisk mann som l\u00e5 p\u00e5 marken, og de tok ham med sig til David. Og de gav ham mat, som han \u00e5t, og lot ham f\u00e5 vann \u00e5 drikke,\n30:12 og dessuten et stykke fikenkake og to rosinkaker, og da han hadde ett, vendte hans livs\u00e5nd tilbake; for han hadde ikke smakt mat og ikke drukket vann i tre dager og tre netter.\n30:13 Og David spurte ham: Hvem h\u00f8rer du til, og hvor er du fra? Han svarte: Jeg er en egyptisk gutt, tjener hos en amalekittisk mann; men min herre gikk fra mig her fordi jeg blev syk for tre dager siden.\n30:14 Vi hadde gjort innfall i sydlandet hvor kreterne* bor, og i det land som h\u00f8rer Juda til, og i den del av sydlandet som h\u00f8rer Kalebs \u00e6tt til, og vi hadde brent op Siklag. /\n30:15 Da sa David til ham: Vil du f\u00f8re mig ned til denne r\u00f8verflokk? Han svarte: Tilsverg mig ved Gud at du ikke vil drepe mig og heller ikke overgi mig i min herres h\u00e5nd, sa vil jeg f\u00f8re dig ned til den r\u00f8verflokk du taler om.\n30:16 Derefter f\u00f8rte han ham ned, og der l\u00e5 de spredt rundt omkring over hele marken og \u00e5t og drakk og holdt fest med alt det store bytte de hadde tatt fra filistrenes land og fra Juda land.\n30:17 David hugg dem ned helt fra skumringen til n\u00e6ste dags aften, og ingen av dem slapp unda s\u00e5 n\u00e6r som fire hundre unge menn som kastet sig p\u00e5 kamelene og flyktet.\n30:18 Og David berget alt det som amalekittene hadde tatt; ogs\u00e5 sine to hustruer berget David.\n30:19 Det manglet ikke nogen, hverken liten eller stor, hverken s\u00f8nner eller d\u00f8tre, heller ikke noget av byttet eller av det de hadde tatt med sig; alt sammen hadde David med sig tilbake.\n30:20 Alt feet tok David og, b\u00e5de det sm\u00e5 og det store; og driftekarene gikk foran buskapen og ropte: Dette er Davids bytte.\n30:21 Da David kom til de to hundre mann som hadde v\u00e6rt for trette til \u00e5 f\u00f8lge ham, og som han hadde latt bli tilbake ved Besor-bekken, gikk de ut imot David og de folk som var med ham; og David gikk frem til folkene og hilste p\u00e5 dem.\n30:22 Da tok de til orde alle de onde og illesinnede menn blandt dem som hadde fulgt David, og sa: Siden de ikke gikk med oss, vil vi ikke gi dem noget av det bytte vi har berget; bare sin hustru og sine barn kan hver av dem ta med sig og g\u00e5 hjem.\n30:23 Men David sa: S\u00e5ledes skal I ikke gj\u00f8re, mine br\u00f8dre, med det som Herren har gitt oss; han har bevart oss og gitt denne r\u00f8verflokk som var kommet over oss, i v\u00e5r h\u00e5nd.\n30:24 Hvem skulde vel holde med eder i dette? Nei, den som drog med i striden, skal ikke ha st\u00f8rre del av byttet enn den som blev igjen ved trosset; de skal dele likt.\n30:25 Og s\u00e5ledes blev det fra den dag og fremover - han gjorde dette til lov og rett i Israel, s\u00e5ledes som det er den dag idag.\n30:26 Da David kom til Siklag, sendte han noget av byttet til Judas eldste, de som var hans venner, og lot si: Se, her er en gave til eder av byttet som jeg har tatt fra Herrens fiender -\n30:27 til dem i Betel sendte han, og til dem i Ramot-Negeb og til dem i Jattir\n30:28 og til dem i Aroer og til dem i Sifmot og til dem i Estemoa\n30:29 og til dem i Rakal og til dem i jerahme'elittenes byer og til dem i kenittenes byer\n30:30 og til dem i Horma og til dem i Kor-Asan og til dem i Atak\n30:31 og til dem i Hebron og til alle de steder hvor David hadde vanket om med sine menn.\n31:1 Filistrene stred mot Israel, og Israels menn flyktet for filistrene, og det l\u00e5 mange falne p\u00e5 Gilboa-fjellet.\n31:2 Og filistrene var like i h\u00e6lene p\u00e5 Saul og hans s\u00f8nner, og de drepte Jonatan og Abinadab og Malkisua, Sauls s\u00f8nner.\n31:3 Og striden blev h\u00e5rd der hvor Saul stod; bueskytterne kom over ham, og han blev grepet av redsel for skytterne.\n31:4 Da sa Saul til sin v\u00e5bensvenn: Dra ditt sverd og gjennembor mig med det, s\u00e5 ikke disse uomsk\u00e5rne skal komme og gjennembore mig og fare ille med mig! Men v\u00e5bensvennen vilde ikke; han var for redd. S\u00e5 tok Saul sitt sverd og styrtet sig i det.\n31:5 Og da v\u00e5bensvennen s\u00e5 at Saul var d\u00f8d, styrtet ogs\u00e5 han sig i sitt sverd og d\u00f8de med ham.\n31:6 S\u00e5ledes d\u00f8de Saul og hans tre s\u00f8nner og hans v\u00e5bensvenn og alle hans menn p\u00e5 en og samme dag.\n31:7 Og da de israelitter som bodde p\u00e5 den andre side av dalen, og de som bodde p\u00e5 Jordan-siden, s\u00e5 at israelittene var flyktet, og at Saul og hans s\u00f8nner var d\u00f8d, forlot de byene og flyktet; og filistrene kom og bosatte sig i dem.\n31:8 Dagen efter kom filistrene for \u00e5 plyndre de falne; da fant de Saul og hans tre s\u00f8nner liggende p\u00e5 Gilboafjellet.\n31:9 De hugg hodet av ham og r\u00f8vet hans v\u00e5ben og sendte dem rundt omkring i filistrenes land for \u00e5 forkynne det glade budskap i deres avguders templer og for folket.\n31:10 Og hans v\u00e5ben la de i Astartetemplet, og hans kropp hengte de op p\u00e5 muren i Betsan.\n31:11 Da innbyggerne i Jabes i Gilead fikk h\u00f8re hvad filistrene hadde gjort med Saul,\n31:12 tok alle v\u00e5benf\u00f8re menn avsted og gikk hele natten; de tok Sauls og hans s\u00f8nners kropper ned av Betsans mur, og da de var kommet til Jabes, brente de dem der.\n31:13 Deres ben tok de og begravde under tamarisken i Jabes, og s\u00e5 holdt de faste i syv dager.","title":"Norwegian Bible: 1 Samuel","type":"page"}