{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/zac.htm","path":"bib/wb/nor/zac.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/zac.htm","text":"1:1 I den \u00e5ttende m\u00e5ned i Darius' annet \u00e5r kom Herrens ord til profeten Sakarias, s\u00f8nn av Berekias, s\u00f8nn av Iddo, og det l\u00f8d s\u00e5:\n1:2 Stor var Herrens vrede mot eders fedre.\n1:3 Og du skal si til dem: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Vend om til mig, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5 vil jeg vende om til eder, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n1:4 V\u00e6r ikke lik eders fedre, som de forrige profeter formante med disse ord: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Vend om fra eders onde veier og eders onde gjerninger! Men de h\u00f8rte ikke og aktet ikke p\u00e5 mig, sier Herren.\n1:5 Eders fedre, hvor er de? Og profetene, kan de leve til evig tid?\n1:6 Men mine ord og mine r\u00e5d, som jeg b\u00f8d mine tjenere profetene \u00e5 forkynne, har ikke de n\u00e5dd eders fedre, s\u00e5 de vendte om og sa: Som Herren, h\u00e6rskarenes Gud, hadde i sinne \u00e5 gj\u00f8re med oss efter v\u00e5re veier og v\u00e5re gjerninger, s\u00e5ledes har han gjort med oss?\n1:7 P\u00e5 den fire og tyvende dag i den ellevte m\u00e5ned, det er m\u00e5neden sebat, i Darius' annet \u00e5r, kom Herrens ord til profeten Sakarias, s\u00f8nn av Berekias, s\u00f8nn av Iddo, og det l\u00f8d s\u00e5:\n1:8 Jeg hadde et syn om natten: Jeg s\u00e5 en mann som red p\u00e5 en r\u00f8d hest, og han holdt stille blandt myrtetr\u00e6rne i dalbunnen; og bak ham var det r\u00f8de, blakke og hvite hester.\n1:9 Da sa jeg: Hvad er dette, herre? Og engelen som talte med mig, sa til mig: Jeg vil la dig se hvad dette er.\n1:10 Da tok mannen som holdt stille blandt myrtetr\u00e6rne, til orde og sa: Dette er de som Herren har sendt ut for \u00e5 fare omkring p\u00e5 jorden.\n1:11 Og de svarte Herrens engel, som holdt stille blandt myrtetr\u00e6rne, og sa: Vi har faret omkring p\u00e5 jorden og sett at hele jorden er rolig og stille.\n1:12 Da tok Herrens engel til orde og sa: Herre, h\u00e6rskarenes Gud! Hvor lenge skal det vare f\u00f8r du forbarmer dig over Jerusalem og Judas byer, som du har v\u00e6rt vred p\u00e5 nu i sytti \u00e5r?\n1:13 Og Herren svarte engelen som talte med mig, gode og tr\u00f8stefulle ord.\n1:14 Og engelen som talte med mig, sa til mig: Rop ut disse ord: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Jeg er s\u00e5re nidkj\u00e6r for Jerusalem og Sion,\n1:15 og s\u00e5re vred er jeg p\u00e5 de trygge hedningefolk; for jeg var bare litt vred, men de hjalp med til ulykken.\n1:16 Derfor sier Herren s\u00e5: Jeg vender mig atter til Jerusalem med miskunnhet; mitt hus skal bygges der, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, og m\u00e5lesnoren skal strekkes ut over Jerusalem.\n1:17 Rop atter og si: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Ennu en gang skal mine byer flyte over av det som godt er, og Herren skal ennu en gang tr\u00f8ste Sion og ennu en gang utvelge Jerusalem.\n2:1 Og jeg l\u00f8ftet mine \u00f8ine op og fikk se fire horn.\n2:2 Da spurte jeg engelen som talte med mig: Hvad er dette? Og han sa til mig: Dette er de horn som har adspredt Juda, Israel og Jerusalem.\n2:3 S\u00e5 lot Herren mig se fire smeder.\n2:4 Da spurte jeg: Hvad kommer disse her for? Han svarte: Hornene har adspredt Juda, s\u00e5ledes at ingen v\u00e5gde \u00e5 l\u00f8fte sitt hode, og nu er disse kommet for \u00e5 forferde dem og sl\u00e5 av hornene p\u00e5 de hedningefolk som har l\u00f8ftet horn mot Juda land for \u00e5 adsprede det.\n2:5 S\u00e5 l\u00f8ftet jeg mine \u00f8ine op og fikk se en mann som hadde en m\u00e5lesnor i sin h\u00e5nd.\n2:6 Jeg spurte ham: Hvor skal du hen? Han svarte: Jeg skal til Jerusalem for \u00e5 utm\u00e5le det og se hvor bredt og hvor langt det skal v\u00e6re.\n2:7 Da kom engelen som talte med mig, frem, og en annen engel kom imot ham.\n2:8 Og han sa til ham: Spring avsted og si til den unge mann der: Jerusalem skal ligge fritt og \u00e5pent p\u00e5 grunn av den mengde mennesker og fe som skal finnes der.\n2:9 Og jeg, sier Herren, vil v\u00e6re en ildmur rundt omkring det, og jeg vil \u00e5penbare min herlighet der.\n2:10 H\u00f8r! H\u00f8r! Fly bort fra Nordens land, sier Herren; for jeg har spredt eder for himmelens fire vinder, sier Herren.\n2:11 H\u00f8r! Sion, berg dig unda, du som bor hos Babels datter!\n2:12 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: For sin \u00e6res skyld har han sendt mig til hedningefolkene som plyndret eder; for den som r\u00f8rer ved eder, r\u00f8rer ved hans \u00f8iesten;\n2:13 for se, jeg l\u00f8fter min h\u00e5nd mot dem, og de skal bli et rov for dem som nu tr\u00e6ler for dem; og I skal kjenne at Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har sendt mig.\n2:14 Fryd dig storlig og gled dig, du Sions datter! For se, jeg kommer og vil bo hos dig, sier Herren.\n2:15 Og mange hedningefolk skal gi sig til Herren p\u00e5 den dag og bli mitt folk; og jeg vil bo hos dig, og du skal kjenne at Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har sendt mig til dig.\n2:16 Og Herren skal ta Juda til eie som sin del p\u00e5 den hellige jordbunn; og han skal ennu en gang utvelge Jerusalem.\n2:17 V\u00e6r stille, alt kj\u00f8d, for Herrens \u00e5syn! For han har reist sig og er g\u00e5tt ut av sin hellige bolig.\n3:1 S\u00e5 lot han mig se Josva, ypperstepresten, som stod for Herrens engels \u00e5syn, og Satan som stod ved hans h\u00f8ire side for \u00e5 anklage ham.\n3:2 Men Herren sa til Satan: Herren refse dig, Satan! Herren refse dig, han som har utvalg Jerusalem! Er ikke denne mann her en rykende brand, revet ut av ilden?\n3:3 Men Josva var kl\u00e6dd i skitne kl\u00e6r der han stod for engelens \u00e5syn.\n3:4 Og engelen tok til orde og sa til dem som stod foran ham: Ta de skitne kl\u00e6r av ham! Og til ham selv sa han: Se, jeg tar din misgjerning bort fra dig og kl\u00e6r dig i h\u00f8itidskl\u00e6r.\n3:5 Da sa jeg: Sett en ren hue p\u00e5 hans hode! Og de satte den rene hue p\u00e5 hans hode og hadde p\u00e5 ham andre kl\u00e6r mens Herrens engel stod der.\n3:6 Da vidnet Herrens engel for Josva og sa:\n3:7 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Hvis du g\u00e5r p\u00e5 mine veier og holder mine bud, da skal du ogs\u00e5 f\u00e5 styre mitt hus og vokte mine forg\u00e5rder; og jeg vil gi dig f\u00f8rere blandt disse som st\u00e5r her*. /\n3:8 H\u00f8r nu, Josva, du yppersteprest! Du og dine venner, som sitter her foran dig, I er varselsmenn*. For se, jeg lar min tjener Spire** komme; / /\n3:9 for se, den sten jeg har lagt foran Josva - p\u00e5 denne ene sten er syv \u00f8ine* rettet! Se, jeg skj\u00e6rer ut p\u00e5 den de tegn den skal ha, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, og jeg tar dette lands misgjerning bort p\u00e5 \u00e9n dag. /\n3:10 P\u00e5 den dag, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skal I innby hverandre til gjestebud under vintreet og fikentreet.\n4:1 S\u00e5 kom engelen som talte med mig, igjen og vakte mig likesom n\u00e5r en mann vekkes av sin s\u00f8vn.\n4:2 Og han sa til mig: Hvad ser du? Jeg svarte: Jeg ser en lysestake som er helt igjennem av gull, med sitt oljekar p\u00e5 toppen og sine syv lamper, og med syv r\u00f8r for hver lampe som er p\u00e5 den,\n4:3 og to oljetr\u00e6r st\u00e5r ved siden av den, ett p\u00e5 oljekarets h\u00f8ire side og ett p\u00e5 dets venstre side.\n4:4 Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?\n4:5 og engelen som talte med mig, svarte: Vet du ikke hvad dette er? Jeg sa: Nei, herre!\n4:6 Da tok han til orde og sa til mig: Dette er Herrens ord til Serubabel: Ikke ved makt og ikke ved kraft, men ved min \u00c5nd, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n4:7 Hvem er du, du store fjell som reiser dig foran Serubabel? Bli til en slette! Han skal f\u00f8re toppstenen* frem under h\u00f8ie rop: N\u00e5de, n\u00e5de v\u00e6re med den! /\n4:8 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n4:9 Serubabels hender har grunnlagt dette hus, og hans hender skal fullf\u00f8re det; og du skal kjenne at Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har sendt mig til eder.\n4:10 For hvem vil forakte den ringe begynnelses dag? Med glede ser de syv \u00f8ine* blyloddet i Serubabels h\u00e5nd, disse Herrens \u00f8ine som farer omkring over hele jorden. /\n4:11 Da tok jeg til orde og sa til ham: Hvad er disse to oljetr\u00e6r ved lysestakens h\u00f8ire og venstre side?\n4:12 Og jeg tok annen gang til orde og sa til ham: Hvad er de to oljegrener tett ved de to gullrenner som gullet* str\u00f8mmer ut av? /\n4:13 Da sa han til mig: Vet du ikke hvad disse er? Jeg svarte: Nei, herre!\n4:14 Da sa han: Det er de to oljesalvede* som st\u00e5r hos all jordens herre. /\n5:1 S\u00e5 l\u00f8ftet jeg atter mine \u00f8ine op og fikk se en flyvende bokrull.\n5:2 Og han sa til mig: Hvad ser du? Jeg svarte: Jeg ser en flyvende bokrull, som er tyve alen lang og ti alen bred.\n5:3 Da sa han til mig: Dette er den forbannelse som g\u00e5r ut over det hele land; for hver den som stjeler, skal efter det som st\u00e5r p\u00e5 den ene side av den, bli utryddet, og likes\u00e5 skal hver den som sverger falsk, efter det som st\u00e5r p\u00e5 dens andre side, bli utryddet.\n5:4 Jeg har latt den* g\u00e5 ut, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, og den skal g\u00e5 inn i tyvens hus og i dens hus som sverger falsk ved mitt navn, og den skal bli i hans hus og fort\u00e6re det, b\u00e5de treverket og stenene. /\n5:5 S\u00e5 kom engelen som talte med mig, frem; og han sa til mig: L\u00f8ft dine \u00f8ine op og se hvad det er dette som kommer frem der!\n5:6 Jeg spurte: Hvad er det? Han svarte: Det er en efa som kommer frem der. Og han sa: S\u00e5ledes skal det se ut med dem* i hele landet. /\n5:7 Da blev et blylokk l\u00f8ftet op, og det viste sig en kvinne som satt i efaen.\n5:8 Og han sa: Dette er ugudeligheten. S\u00e5 st\u00f8tte han henne ned i efaen og slo blylokket til over \u00e5pningen.\n5:9 Derefter l\u00f8ftet jeg mine \u00f8ine op og fikk se to kvinner som kom frem, og vinden fylte deres vinger, for de hadde vinger som storkens vinger; og de l\u00f8ftet efaen op, s\u00e5 den svevde mellem jorden og himmelen.\n5:10 Da sa jeg til engelen som talte med mig: Hvor skal de hen med efaen?\n5:11 Han svarte: De skal til Sinears land for \u00e5 bygge et hus for henne der; og n\u00e5r det er ferdig, skal hun settes ned der p\u00e5 sitt sted.\n6:1 S\u00e5 l\u00f8ftet jeg atter mine \u00f8ine op og fikk se fire vogner som kom frem mellem to fjell, og fjellene var kobberfjell.\n6:2 For den f\u00f8rste vogn var det r\u00f8de hester, og for den annen vogn var det sorte hester,\n6:3 og for den tredje vogn var det hvite hester, og for den fjerde vogn flekkete, sterke hester.\n6:4 Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?\n6:5 Engelen svarte: Dette er himmelens fire vinder, som nu farer ut efterat de har fremstilt sig for all jordens herre.\n6:6 Vognen med de sorte hester for drog ut mot Nordens land, og de hvite drog ut efter dem, og de flekkete drog ut mot Sydens land.\n6:7 Og de sterkeste* drog ut, og da de \u00f8nsket \u00e5 f\u00e5 dra omkring p\u00e5 jorden**, sa han: G\u00e5, dra omkring p\u00e5 jorden! Og de drog omkring p\u00e5 jorden. / /\n6:8 S\u00e5 ropte han h\u00f8it p\u00e5 mig og sa til mig: Se, de som drar ut mot Nordens land, de stiller min vrede p\u00e5 Nordens land.\n6:9 Og Herrens ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n6:10 Ta imot gavene fra de bortf\u00f8rte, fra Heldai, Tobia og Jedaja - g\u00e5 selv p\u00e5 denne dag inn i Josias', Sefanias' s\u00f8nns hus - for dit er de kommet fra Babel -\n6:11 og ta imot s\u00f8lv og gull av dem og gj\u00f8r kroner og sett dem p\u00e5 Josvas, Jehosadaks s\u00f8nns, yppersteprestens hode!\n6:12 Og si til ham: S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Se, det skal komme en mann som heter Spire*; han skal spire frem av sin rot, og han skal bygge Herrens tempel. /\n6:13 Ja, han skal bygge Herrens tempel, og han skal vinne herlighet* og sitte og herske p\u00e5 sin kongetrone, og han skal v\u00e6re prest der han sitter p\u00e5 sin trone, og freds r\u00e5d skal det v\u00e6re mellem dem begge. /\n6:14 Og kronene skal v\u00e6re til et minne i Herrens tempel om Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Sefanias s\u00f8nn.\n6:15 Og langt borte fra skal de komme og bygge p\u00e5 Herrens tempel, og I skal kjenne at Herren, h\u00e6rskarenes Gud, har sendt mig til eder; og dette skal skje dersom I h\u00f8rer p\u00e5 Herrens, eders Guds r\u00f8st.\n7:1 S\u00e5 var det i kong Darius' fjerde \u00e5r, da kom Herrens ord til Sakarias p\u00e5 den fjerde dag i den niende m\u00e5ned, i m\u00e5neden kislev.\n7:2 For Betel hadde sendt Sareser og Regem-Melek og hans menn for \u00e5 b\u00f8nnfalle Herren\n7:3 og sp\u00f8rre prestene i Herrens, h\u00e6rskarenes Guds hus og profetene: Skal vi gr\u00e5te og faste i den femte m\u00e5ned, som vi nu har gjort i s\u00e5 mange \u00e5r?\n7:4 Da kom Herrens, h\u00e6rskarenes Guds ord til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n7:5 Si til alt folket i landet og til prestene: N\u00e5r I har fastet og klaget i den femte* og i den syvende** m\u00e5ned, og det nu i sytti \u00e5r***, er det da for min skyld I har fastet? / / /\n7:6 Og n\u00e5r I eter og drikker, er det da ikke I selv som eter, og I selv som drikker?\n7:7 Minnes I ikke de ord Herren lot utrope ved de forrige profeter, da Jerusalem l\u00e5 der i ro og fred med sine byer rundt om, og likes\u00e5 sydlandet og lavlandet?\n7:8 Og Herrens ord kom til Sakarias, og det l\u00f8d s\u00e5:\n7:9 S\u00e5 sa Herren, h\u00e6rskarenes Gud: D\u00f8m rettferdige dommer og vis miskunnhet og barmhjertighet mot hverandre,\n7:10 og undertrykk ikke enker og farl\u00f8se, fremmede og arminger, og tenk ikke ut ondt mot hverandre i eders hjerte!\n7:11 Men de vilde ikke akte p\u00e5 det, men satte i sin gjenstridighet skulderen imot, og sine \u00f8rer gjorde de d\u00f8ve, s\u00e5 de ikke h\u00f8rte,\n7:12 og sitt hjerte gjorde de h\u00e5rdt som en diamant, s\u00e5 de ikke h\u00f8rte p\u00e5 loven og de ord Herren, h\u00e6rskarenes Gud, sendte ved sin \u00c5nd gjennem de forrige profeter; derfor kom det en stor vrede fra Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n7:13 Og likesom han ropte, og de ikke h\u00f8rte, s\u00e5ledes, sa Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skal de rope, og jeg vil ikke h\u00f8re,\n7:14 men jeg vil sprede dem som i en stormvind blandt alle hedningefolkene, som de ikke kjenner, og landet skal ligge \u00f8de efter dem, s\u00e5 ingen drar frem eller tilbake der. Og s\u00e5ledes gjorde de det herlige land til en \u00f8rken.\n8:1 Og Herrens, h\u00e6rskarenes Guds ord kom, og det l\u00f8d s\u00e5:\n8:2 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Jeg er s\u00e5re nidkj\u00e6r for Sion, ja, med stor harme er jeg nidkj\u00e6r for det.\n8:3 S\u00e5 sier Herren: Jeg vender tilbake til Sion og vil bo i Jerusalem, og Jerusalem skal kalles den trofaste stad, og Herrens, h\u00e6rskarenes Guds berg det hellige berg.\n8:4 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Ennu en gang skal gamle menn og kvinner sitte p\u00e5 torvene i Jerusalem, hver med sin stav i h\u00e5nden for sin h\u00f8ie alders skyld,\n8:5 og torvene i byen skal v\u00e6re fulle av gutter og piker, som leker p\u00e5 torvene der.\n8:6 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Om dette kan v\u00e6re umulig i deres \u00f8ine som er blitt igjen av dette folk i de dager, mon det da ogs\u00e5 skulde v\u00e6re umulig i mine \u00f8ine? sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud.\n8:7 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Se, jeg frelser mitt folk fra de land der solen g\u00e5r op, og fra de land der den g\u00e5r ned,\n8:8 og jeg lar dem komme hit, og de skal bo i Jerusalem, og de skal v\u00e6re mitt folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud i sannhet og rettferdighet.\n8:9 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: La eders hender v\u00e6re sterke, I som i denne tid h\u00f8rer disse ord av de profeters munn som talte p\u00e5 den dag da grunnen blev lagt til Herrens, h\u00e6rskarenes Guds hus, templet som skulde bygges!\n8:10 For f\u00f8r den tid kom det intet ut hverken av menneskers eller dyrs arbeid; og ingen hadde fred for fienden, enten han drog ut eller han drog inn; for jeg slapp alle mennesker l\u00f8s mot hverandre.\n8:11 Men nu vil jeg ikke v\u00e6re som i tidligere dager mot dem som er blitt igjen av dette folk, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud;\n8:12 nu skal s\u00e6den v\u00e6re fredet: Vintreet skal gi sin frukt, jorden skal gi sin gr\u00f8de, og himmelen skal gi sin dugg, og jeg vil la dem som er blitt igjen av dette folk, f\u00e5 alt dette til eie.\n8:13 Og det skal skje at likesom I, Judas hus og Israels hus, har v\u00e6rt en forbannelse blandt hedningene, s\u00e5ledes vil jeg nu frelse eder, og I skal bli en velsignelse; frykt ikke! La eders hender v\u00e6re sterke!\n8:14 For s\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Likesom jeg satte mig fore \u00e5 gj\u00f8re eder ondt da eders fedre vakte min vrede, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, og jeg ikke angret det,\n8:15 s\u00e5ledes har jeg i disse dager satt mig fore \u00e5 gj\u00f8re vel mot Jerusalem og Judas hus; frykt ikke!\n8:16 Dette er det I skal gj\u00f8re: Tal sannhet med hverandre, d\u00f8m p\u00e5 tinge rettferdige dommer og dommer som skaper fred,\n8:17 tenk ikke ut ondt mot hverandre i eders hjerte, og elsk ikke falsk ed! For alt dette hater jeg, sier Herren.\n8:18 Og Herrens, h\u00e6rskarenes Guds ord kom til mig, og det l\u00f8d s\u00e5:\n8:19 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Fasten i den fjerde m\u00e5ned* og i den femte** og i den syvende** og i den tiende*** m\u00e5ned** skal bli Judas hus til fryd og glede og til glade h\u00f8itider. Men elsk sannhet og fred! / / /\n8:20 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: Ennu en gang skal det skje at hele folkeslag og mange byers innbyggere skal komme hit.\n8:21 Og innbyggerne i den ene by skal g\u00e5 til den andre og si: La oss g\u00e5 avsted for \u00e5 b\u00f8nnfalle Herren og for \u00e5 s\u00f8ke ham, Herren, h\u00e6rskarenes Gud! Jeg vil g\u00e5, jeg og.\n8:22 Og mange folkeslag og tallrike hedningefolk skal komme for \u00e5 s\u00f8ke Herren, h\u00e6rskarenes Gud, i Jerusalem og for \u00e5 b\u00f8nnfalle Herren.\n8:23 S\u00e5 sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud: I de dager skal det skje at ti menn av alle hedningefolkenes tungem\u00e5l skal gripe fatt i en j\u00f8disk manns kappefald og si: Vi vil g\u00e5 med eder; for vi har h\u00f8rt at Gud er med eder.\n9:1 Dette utsagn er Herrens ord mot Hadraks land*; ogs\u00e5 i Damaskus skal det sl\u00e5 sig ned - for Herren har \u00f8ie med menneskene og med alle Israels stammer - /\n9:2 likes\u00e5 i Hamat, som grenser til det, ogs\u00e5 i Tyrus og Sidon, fordi de der er s\u00e5 kloke.\n9:3 Tyrus bygget sig en festning, og det dynget op s\u00f8lv som st\u00f8v og fint gull som skarn p\u00e5 gatene.\n9:4 Se, Herren skal la fremmede f\u00e5 det til eie og styrte dets murer i havet, og selv skal det fort\u00e6res av ild.\n9:5 Askalon ser det og frykter, og Gasa, som vrir sig i angst, likes\u00e5 Ekron, fordi dets h\u00e5p* er blitt til skamme; Gasa skal miste sin konge, og i Askalon skal ingen bo. /\n9:6 I Asdod skal det bare bo fremmed pakk, og jeg vil utrydde filistrenes stolthet,\n9:7 jeg vil ta offerblodet* ut av deres munn og det vederstyggelige offerkj\u00f8tt bort fra deres tenner; og da skal det ogs\u00e5 av dem bli igjen en rest for v\u00e5r Gud, og de skal v\u00e6re som fyrster i Juda, og Ekron skal v\u00e6re som en jebusitt**. / /\n9:8 Og jeg vil sl\u00e5 leir til vern for mitt hus mot krigsh\u00e6rer som kommer og g\u00e5r, og ingen voldsherre skal mere komme over dem; for nu ser jeg med egne \u00f8ine hvorledes det er.\n9:9 Fryd dig storlig, Sions datter! Rop h\u00f8it, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, rettferdig er han og full av frelse*, fattig og ridende p\u00e5 et asen, p\u00e5 aseninnens unge fole. /\n9:10 Og jeg vil utrydde vognene i Efra'im og hestene i Jerusalem, og alle krigsbuer skal utryddes, Og han skal tale fred til hedningene, og hans herred\u00f8mme skal n\u00e5 fra hav til hav og fra elven til jordens ender.\n9:11 For ditt paktsblods skyld vil jeg ogs\u00e5 fri dine fanger ut av br\u00f8nnen som det ikke er vann i.\n9:12 Vend tilbake til festningen, I fanger som har h\u00e5p! Ogs\u00e5 idag forkynner jeg at jeg vil gi eder dobbelt igjen.\n9:13 For jeg spenner Juda som min bue og legger Efra'im p\u00e5 buen, og jeg egger dine s\u00f8nner, Sion, mot dine s\u00f8nner, Javan*, og jeg gj\u00f8r dig lik en kjempes sverd. /\n9:14 Og Herren skal \u00e5penbare sig over dem, og hans pil skal fare ut som lynet; Herren, Israels Gud, skal st\u00f8te i basunen og fare frem i s\u00f8nnenstormene.\n9:15 Herren, h\u00e6rskarenes Gud, skal verne dem, og de skal opsluke sine fiender og tr\u00e5 dem under f\u00f8tter som slyngestener*; de skal drikke deres blod og larme som av vin, og de skal bli fulle av blodet som offersk\u00e5len, som alterets hj\u00f8rner**. / /\n9:16 Og Herren deres Gud skal frelse dem p\u00e5 den dag, han skal frelse sitt folk som en hjord; for de er som edelstener i en krone og str\u00e5ler over hans land*; /\n9:17 for hvor herlig er det ikke, og hvor fagert! Av dets korn skal unge menn og av dets vin jomfruer blomstre op.\n10:1 Bed Herren om regn n\u00e5r tiden for v\u00e5rregnet er inne! Herren sender lynstr\u00e5ler, og regnskyll skal han gi dem, s\u00e5 hver mann f\u00e5r gr\u00f8de p\u00e5 sin mark.\n10:2 For husgudene* talte usant, og sp\u00e5mennene skuet l\u00f8gn; tomme dr\u00f8mmer forkynte de, og den tr\u00f8st de gav, var intet verd; derfor m\u00e5tte folket dra avsted som f\u00e5r og li ondt, fordi der ingen hyrde var. /\n10:3 Mot hyrdene* er min vrede optendt, og bukkene* vil jeg hjems\u00f8ke; for Herren, h\u00e6rskarenes Gud, ser til sin hjord, Judas hus, og gj\u00f8r den lik sin stolte stridshest. /\n10:4 Fra det* skal hj\u00f8rnestenene komme, fra det naglene** , fra det krigsbuene - fra det skal alle herskere utg\u00e5. / /\n10:5 Og de skal v\u00e6re lik kjemper som tr\u00e5r sine fiender ned i krigen likesom skarnet p\u00e5 gatene; ja, stride skal de, for Herren er med dem, og de som rider p\u00e5 hester, skal bli til skamme.\n10:6 Jeg vil styrke Judas hus og frelse Josefs hus og gi dem et bosted; for jeg forbarmer mig over dem, og de skal v\u00e6re som om jeg aldri hadde forkastet dem; for jeg er Herren deres Gud og vil b\u00f8nnh\u00f8re dem.\n10:7 Og Efra'ims menn skal v\u00e6re lik kjemper, og deres hjerter skal bli glade som av vin; deres barn skal se det og glede sig, deres hjerter skal fryde sig i Herren.\n10:8 Jeg vil pipe til dem og samle dem, for jeg har utfridd dem; og de skal bli tallrike, som de har v\u00e6rt.\n10:9 Og jeg vil s\u00e5 dem ut blandt folkene, men i de fjerne land skal de komme mig i hu; og de skal leve med sine barn og komme tilbake.\n10:10 Og jeg vil f\u00f8re dem tilbake fra Egyptens land og samle dem fra Assur og f\u00f8re dem til Gileads land og til Libanon, og der skal det ikke bli rum nok for dem.\n10:11 Han* skal dra frem gjennem havet, gjennem farer, og sl\u00e5 ned b\u00f8lgene i havet, og alle Nilens dyp skal t\u00f8rkes ut, og Assurs stolthet skal st\u00f8tes ned, og kongespiret skal vike fra Egypten. /\n10:12 Jeg vil gj\u00f8re dem sterke i Herren, og i hans navn skal de g\u00e5 frem, sier Herren.\n11:1 Lat op dine porter, Libanon, s\u00e5 ilden kan fort\u00e6re dine sedrer!\n11:2 Jamre dig, du cypress, fordi sederen er falt, fordi de herlige tr\u00e6r er \u00f8delagt! Jamre eder, I Basans eker, fordi den utilgjengelige skog er felt!\n11:3 H\u00f8r hvor hyrdene jamrer fordi deres herlighet* er \u00f8delagt! H\u00f8r hvor de unge l\u00f8ver br\u00f8ler fordi Jordans prakt** er \u00f8delagt. / /\n11:4 S\u00e5 sa Herren min Gud: R\u00f8kt slaktef\u00e5rene!\n11:5 De som kj\u00f8per dem, slakter dem uten \u00e5 b\u00f8te for det, og de som selger dem, sier: Lovet v\u00e6re Herren! nu blir jeg rik; og deres hyrder sparer dem ikke.\n11:6 For jeg vil ikke mere spare landets innbyggere, sier Herren; men jeg vil overgi menneskene i hverandres hender og i hendene p\u00e5 deres konge, og de skal herje landet, og jeg vil ikke redde nogen av deres h\u00e5nd.\n11:7 S\u00e5 r\u00f8ktet jeg slaktef\u00e5rene, endog de usleste av f\u00e5rene; og jeg tok mig to staver, den ene kalte jeg liflighet, og den andre kalte jeg b\u00e5nd*, og jeg r\u00f8ktet f\u00e5rene, /\n11:8 og jeg gjorde de tre hyrder til intet i \u00e9n m\u00e5ned. Jeg blev lei av dem, og de likte heller ikke mig,\n11:9 og jeg sa: Jeg vil ikke lenger r\u00f8kte eder; det som er n\u00e6r ved \u00e5 d\u00f8, f\u00e5r d\u00f8, og det som er n\u00e6r ved \u00e5 bli tilintetgjort, f\u00e5r bli tilintetgjort, og de som blir igjen, f\u00e5r fort\u00e6re hverandres kj\u00f8tt.\n11:10 S\u00e5 tok jeg min stav liflighet og br\u00f8t den i stykker for \u00e5 gj\u00f8re den pakt til intet som jeg hadde gjort med alle folkene.\n11:11 Og den blev gjort til intet p\u00e5 den dag; og s\u00e5ledes skj\u00f8nte de usleste av f\u00e5rene, de som aktet p\u00e5 mig, at det var Herrens ord.\n11:12 Derefter sa jeg til dem: Om I s\u00e5 synes, s\u00e5 gi mig min l\u00f8nn, men hvis ikke, s\u00e5 la det v\u00e6re! S\u00e5 veide de op til mig min l\u00f8nn, tretti s\u00f8lvpenninger.\n11:13 Da sa Herren til mig: Kast den bort til pottemakeren, den herlige pris som jeg er aktet verd av dem! Og jeg tok de tretti s\u00f8lvpenninger og kastet dem i Herrens hus til pottemakeren.\n11:14 S\u00e5 br\u00f8t jeg i stykker min andre stav b\u00e5nd for \u00e5 gj\u00f8re brorskapet mellem Juda og Israel til intet.\n11:15 Og Herren sa til mig: Ta dig atter en stav - en d\u00e5rlig hyrdes stav!\n11:16 For se, jeg lar en hyrde st\u00e5 frem i landet, en som ikke ser til de f\u00e5r som er n\u00e6r ved \u00e5 omkomme, ikke s\u00f8ker efter det som er bortkommet, og ikke l\u00e6ger det som har f\u00e5tt skade, og ikke s\u00f8rger for det som holder sig oppe, men eter kj\u00f8ttet av de fete og endog bryter deres klover i stykker.\n11:17 Ve den d\u00e5rlige hyrde, som forlater f\u00e5rene! Sverd over hans arm og over hans h\u00f8ire \u00f8ie! Hans arm skal visne bort, og hans h\u00f8ire \u00f8ie skal utslukkes.\n12:1 Dette utsagn er Herrens ord om Israel. S\u00e5 sier Herren, som utspente himmelen og grunnfestet jorden og dannet menneskets \u00e5nd i hans indre:\n12:2 Se, jeg gj\u00f8r Jerusalem til en tumlesk\u00e5l* for alle folkene rundt omkring; ogs\u00e5 over Juda skal det g\u00e5 ut n\u00e5r Jerusalem blir kringsatt. /\n12:3 Og det skal skje p\u00e5 den dag at jeg vil gj\u00f8re Jerusalem til en sten \u00e5 l\u00f8fte p\u00e5 for alle folkene; alle som l\u00f8fter p\u00e5 den, skal s\u00e5re sig selv. Ja, alle jordens hedningefolk skal samle sig mot det.\n12:4 P\u00e5 den dag, sier Herren, vil jeg sl\u00e5 hver hest med skyhet og dens rytter med vanvidd; men over Judas hus vil jeg oplate mine \u00f8ine, og alle folkenes hester vil jeg sl\u00e5 med blindhet.\n12:5 Og Judas stammeh\u00f8vdinger skal si i sitt hjerte: V\u00e5r styrke er Jerusalems innbyggere ved Herren, h\u00e6rskarenes Gud, deres Gud.\n12:6 P\u00e5 den dag vil jeg gj\u00f8re Judas stammeh\u00f8vdinger lik et fyrfat mellem vedtr\u00e6r og et ildbluss blandt kornb\u00e5nd, og de skal fort\u00e6re alle folkene rundt omkring, til h\u00f8ire og til venstre; og Jerusalem-folket skal fremdeles bli p\u00e5 sitt sted, i Jerusalem.\n12:7 Og Herren skal frelse Judas telter f\u00f8rst, forat ikke Davids hus og Jerusalems innbyggere skal ha st\u00f8rre herlighet enn Juda.\n12:8 P\u00e5 den dag skal Herren verne Jerusalems innbyggere, og den iblandt dem som snubler, skal p\u00e5 den dag v\u00e6re som David, og Davids hus skal v\u00e6re som Gud, som Herrens engel foran dem*. /\n12:9 Og p\u00e5 den dag vil jeg s\u00f8ke \u00e5 \u00f8delegge alle de hedningefolk som drar mot Jerusalem.\n12:10 Men over Davids hus og over Jerusalems innbyggere vil jeg utgyde n\u00e5dens og b\u00f8nnens \u00e5nd, og de skal skue op til mig som de har gjennemstunget; og de skal s\u00f8rge over ham som en s\u00f8rger over sin enb\u00e5rne s\u00f8nn, og klage s\u00e5rt over ham som en klager over sin f\u00f8rstef\u00f8dte.\n12:11 P\u00e5 den dag skal sorgen bli stor i Jerusalem, som sorgen over ulykken i Hadadrimmon i Megiddons dal*. /\n12:12 Og landet skal s\u00f8rge, hver slekt for sig, Davids huses slekt for sig og deres kvinner for sig, Natans huses* slekt for sig og deres kvinner for sig, /\n12:13 Levis huses slekt for sig og deres kvinner for sig, sime'ittenes slekt for sig og deres kvinner for sig,\n12:14 og likes\u00e5 alle de andre slekter, hver slekt for sig og deres kvinner for sig.\n13:1 P\u00e5 den dag skal det v\u00e6re en \u00e5pnet kilde for Davids hus og for Jerusalems innbyggere mot synd og urenhet.\n13:2 Og det skal skje p\u00e5 den dag, sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud, at jeg vil utrydde avgudenes navn av landet, og de skal ikke mere kommes i hu; ogs\u00e5 profetene og den urene \u00e5nd vil jeg f\u00e5 bort av landet.\n13:3 Og om nogen herefter st\u00e5r frem som profet, da skal hans far og mor, hans egne foreldre, si til ham: Du skal ikke leve, for du har talt l\u00f8gn i Herrens navn. Og hans far og mor, hans egne foreldre, skal gjennembore ham mens han profeterer.\n13:4 P\u00e5 den dag skal alle profeter skamme sig over sine syner n\u00e5r de vil profetere, og de skal ikke kl\u00e6 sig i en lodden kappe for \u00e5 lyve.\n13:5 Men hver av dem skal si: Jeg er ikke nogen profet; jeg er jordbruker, for det var en som kj\u00f8pte mig til tr\u00e6l da jeg var ung gutt.\n13:6 Og om nogen sp\u00f8r ham: Hvad er det for s\u00e5r du har i dine hender? da skal han svare: Det er s\u00e5r jeg har f\u00e5tt i mine elskeres* hus. /\n13:7 Sverd! V\u00e5kn op mot min hyrde, mot den mann som er min n\u00e6ste! sier Herren, h\u00e6rskarenes Gud; sl\u00e5 hyrden, og f\u00e5rene skal adspredes, og jeg vil igjen ta mig av de sm\u00e5*! /\n13:8 Og i hele landet, sier Herren, skal to tredjedeler utryddes og omkomme, bare en tredjedel skal levnes der.\n13:9 Og denne tredjedel vil jeg la g\u00e5 gjennem ilden og rense den, som en renser s\u00f8lv, og pr\u00f8ve den, som en pr\u00f8ver gull. De skal p\u00e5kalle mitt navn, og jeg vil b\u00f8nnh\u00f8re dem; jeg vil si: De er mitt folk, og de skal si: Herren er min Gud.\n14:1 Se, det kommer en Herrens dag, da det h\u00e6rfang som er tatt fra dig, skal skiftes ut i din midte;\n14:2 for jeg vil samle alle hedningefolkene til krig mot Jerusalem, og staden skal bli tatt og husene bli plyndret, og kvinnene bli skjendet, og halvdelen av staden skal m\u00e5tte g\u00e5 i landflyktighet, men resten av folket skal ikke utryddes av staden.\n14:3 For Herren skal dra ut og stride mot disse hedningefolk, som han f\u00f8r har stridt p\u00e5 kampens dag.\n14:4 P\u00e5 den dag skal hans f\u00f8tter st\u00e5 p\u00e5 Oljeberget, som ligger midt imot Jerusalem i \u00f8st, og Oljeberget skal revne tvert over mot \u00f8st og vest, s\u00e5 der blir en stor dal, idet den ene halvdel av fjellet viker mot nord, og den andre halvdel mot syd.\n14:5 Og I skal fly til dalen mellem mine fjell, for dalen mellem fjellene skal n\u00e5 like til Asel*; I skal fly som I flydde for jordskjelvet i Judas konge Ussias' dager. Da skal Herren min Gud komme, og alle hellige med dig, min Gud. /\n14:6 P\u00e5 den dag skal lyset bli borte; de herlige himmellys skal form\u00f8rkes.\n14:7 Og det skal komme \u00e9n dag - Herren kjenner den - det skal hverken v\u00e6re dag eller natt; men mot aftens tid, da skal det bli lys.\n14:8 Og p\u00e5 den dag skal levende vann str\u00f8mme ut fra Jerusalem, den ene halvdel av dem til havet i \u00f8st og den andre halvdel av dem til havet i vest; b\u00e5de sommer og vinter skal det v\u00e6re s\u00e5.\n14:9 Da skal Herren bli konge over hele landet; p\u00e5 den dag skal Herren v\u00e6re \u00e9n, og hans navn ett.\n14:10 Og hele landet, fra Geba til Rimmon s\u00f8nnenfor Jerusalem, skal bli som den \u00f8de mark*, og det** skal heve sig h\u00f8it og trone p\u00e5 sitt sted, like fra Benjamin-porten til det sted hvor den forrige port var, til Hj\u00f8rneporten, og fra Hananels t\u00e5rn til kongens vinperser. / /\n14:11 Og folket skal bo der, og der skal aldri mere lyses bann over det; Jerusalem skal ligge der trygt.\n14:12 Men denne plage skal Herren la ramme alle de folk som har stridt imot Jerusalem: Han skal la kj\u00f8ttet r\u00e5tne p\u00e5 dem alle mens de st\u00e5r p\u00e5 sine f\u00f8tter, og deres \u00f8ine skal r\u00e5tne i sine huler, og tungen skal r\u00e5tne i deres munn.\n14:13 P\u00e5 den dag skal Herren sende en stor redsel over dem, s\u00e5 de tar fatt p\u00e5 hverandre og l\u00f8fter h\u00e5nd mot hverandre.\n14:14 Ogs\u00e5 Juda skal stride i Jerusalem, og fra alle kanter skal hedningefolkenes gods sankes sammen, gull og s\u00f8lv og kl\u00e6r i stor mengde.\n14:15 Den samme plage* skal ogs\u00e5 ramme hestene, muleslene, kamelene, asenene og alle de andre dyr i leirene. /\n14:16 Og alle de som blir igjen av alle de hedningefolk som angrep Jerusalem, skal \u00e5r efter \u00e5r dra op for \u00e5 tilbede Kongen, Herren, h\u00e6rskarenes Gud, og for \u00e5 delta i l\u00f8vsalenes fest.\n14:17 Men om noget av jordens folk ikke drar op til Jerusalem for \u00e5 tilbede Kongen, Herren, h\u00e6rskarenes Gud, s\u00e5 skal det ikke komme regn hos dem;\n14:18 om Egyptens folk ikke drar op og ikke m\u00f8ter frem, da skal det ikke komme regn hos dem heller; den samme plage skal ramme dem som Herren lar ramme de hedningefolk som ikke drar op for \u00e5 delta i l\u00f8vsalenes fest.\n14:19 S\u00e5dan skal den straff v\u00e6re som rammer Egypten og alle de hedningefolk som ikke drar op for \u00e5 delta i l\u00f8vsalenes fest.\n14:20 P\u00e5 den dag skal det st\u00e5 p\u00e5 hestenes bjeller: Helliget til Herren, og grytene i Herrens hus skal v\u00e6re som offersk\u00e5lene foran alteret,\n14:21 og hver gryte i Jerusalem og i Juda skal v\u00e6re helliget til Herren, h\u00e6rskarenes Gud, og alle de som ofrer, skal komme og ta av dem til \u00e5 koke i; og det skal ikke mere v\u00e6re nogen kana'anitt* i Herrens, h\u00e6rskarenes Guds hus p\u00e5 den dag. /","title":"Norwegian Bible: Zechariah","type":"page"}