{"collection":"Northern European Mythology","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/neu/ascp/a02_06.htm","path":"neu/ascp/a02_06.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/neu/ascp/a02_06.htm","text":"\u00fea w\u00e6s agangen geara hwyrftum\ntu hund ond \u00fereo geteled rimes,\nswylce XXX eac, \u00feinggemearces,\nwintra for worulde, \u00fe\u00e6s \u00fee wealdend god\n5\nacenned wear\u00f0, cyninga wuldor,\nin middangeard \u00feurh mennisc heo,\nso\u00f0f\u00e6stra leoht. \u00fea w\u00e6s syxte gear\nConstantines caserdomes,\n\u00fe\u00e6t he Romwara in rice wear\u00f0\n10\nah\u00e6fen, hildfruma, to hereteman.\nW\u00e6s se leodhwata lindgeborga\neorlum arf\u00e6st. \u00e6\u00f0elinges weox\nrice under roderum. He w\u00e6s riht cyning, gu\u00f0weard gumena. Hine god trymede\n15\nm\u00e6r\u00f0um ond mihtum, \u00fe\u00e6t he manegum wear\u00f0\ngeond middangeard mannum to hro\u00f0er,\nwer\u00feeodum to wr\u00e6ce, sy\u00f0\u00f0an w\u00e6pen ahof\nwi\u00f0 hetendum. Him w\u00e6s hild boden,\nwiges woma. Werod samnodan\n20\nHuna leode ond Hre\u00f0gotan,\nforon fyrdhwate Francan ond Hugas.\nW\u00e6ron hwate weras,\ngearwe to gu\u00f0e. Garas lixtan,\nwri\u00f0ene w\u00e6lhlencan. Wordum ond bordum\n25\nhofon herecombol. \u00fea w\u00e6ron heardingas\nsweotole gesamnod ond eal sib geador.\nFor folca gedryht. Fyrdleo\u00f0 agol\nwulf on wealde, w\u00e6lrune ne ma\u00f0.\nUrigfe\u00f0era earn sang ahof,\n30\nla\u00f0um on laste. Lungre scynde\nofer burg enta beadu\u00fereata m\u00e6st,\nhergum to hilde, swylce Huna cyning\nymbsittendra awer meahte\nabannan to beadwe burgwigendra.\n35\nFor fyrda m\u00e6st. Fe\u00f0an trymedon\neoredcestum, \u00fe\u00e6t on \u00e6lfylce\ndeare\u00f0lacende on Danubie,\nst\u00e6rcedfyrh\u00f0e, st\u00e6\u00f0e wicedon\nymb \u00fe\u00e6s w\u00e6teres wylm. Werodes breahtme\n40\nwoldon Romwara rice ge\u00feringan,\nhergum ahy\u00f0an. \u00fe\u00e6r wear\u00f0 Huna cyme\ncu\u00f0 ceasterwarum. \u00fea se casere heht\nongean gramum gu\u00f0gel\u00e6can\nunder earhf\u00e6re ofstum myclum\n45\nbannan to beadwe, beran ut \u00fer\u00e6ce\nrincas under roderum. W\u00e6ron Romware,\nsecgas sigerofe, sona gegearwod\nw\u00e6pnum to wigge, \u00feeah hie werod l\u00e6sse\nh\u00e6fdon to hilde \u00feonne Huna cining;\n50\nridon ymb rofne, \u00feonne rand dynede,\ncampwudu clynede, cyning \u00fereate for,\nherge to hilde. Hrefen uppe gol,\nwan ond w\u00e6lfel. Werod w\u00e6s on tyhte.\nHleopon hornboran, hreopan friccan,\n55\nmearh moldan tr\u00e6d. M\u00e6gen samnode,\ncafe to cease. Cyning w\u00e6s afyrhted,\negsan geaclad, si\u00f0\u00f0an el\u00feeodige,\nHuna ond Hre\u00f0a here sceawede,\n\u00f0\u00e6t he on Romwara rices ende\n60\nymb \u00fe\u00e6s w\u00e6teres st\u00e6\u00f0 werod samnode,\nm\u00e6gen unrime. Modsorge w\u00e6g\nRomwara cyning, rices ne wende\nfor werodleste, h\u00e6fde wigena to lyt,\neaxlgestealna wi\u00f0 oferm\u00e6gene,\n65\nhrora to hilde. Here wicode,\neorlas ymb \u00e6\u00f0eling, egstreame neah\non neaweste nihtlangne fyrst,\n\u00fe\u00e6s \u00fee hie feonda gef\u00e6r fyrmest ges\u00e6gon.\n\u00fea wear\u00f0 on sl\u00e6pe sylfum \u00e6tywed\n70\n\u00feam casere, \u00fe\u00e6r he on cor\u00f0re sw\u00e6f,\nsigerofum gesegen swefnes woma.\n\u00feuhte him wlitescyne on weres hade\nhwit ond hiwbeorht h\u00e6le\u00f0a nathwylc\ngeywed \u00e6nlicra \u00feonne he \u00e6r o\u00f0\u00f0e si\u00f0\n75\ngesege under swegle. He of sl\u00e6pe onbr\u00e6gd,\neofurcumble be\u00feeaht. Him se ar hra\u00f0e,\nwlitig wuldres boda, wi\u00f0 \u00feingode\nond be naman nemde, (nihthelm toglad):\n\"Constantinus, heht \u00fee cyning engla,\n80\nwyrda wealdend, w\u00e6re beodan,\ndugu\u00f0a dryhten. Ne ondr\u00e6d \u00feu \u00f0e,\n\u00f0eah \u00fee el\u00feeodige egesan hwopan,\nheardre hilde. \u00feu to heofenum beseoh\non wuldres weard, \u00fe\u00e6r \u00f0u wra\u00f0e findest,\n85\nsigores tacen.\" He w\u00e6s sona gearu\n\u00feurh \u00fe\u00e6s halgan h\u00e6s, hre\u00f0erlocan onspeon,\nup locade, swa him se ar abead,\nf\u00e6le fri\u00f0owebba. Geseah he fr\u00e6twum beorht\nwliti wuldres treo ofer wolcna hrof,\n90\ngolde geglenged, (gimmas lixtan);\nw\u00e6s se blaca beam bocstafum awriten,\nbeorhte ond leohte: \"Mid \u00feys beacne \u00f0u\non \u00feam frecnan f\u00e6re feond oferswi\u00f0es\u00f0,\ngeletest la\u00f0 werod.\" \u00fea \u00fe\u00e6t leoht gewat,\n95\nup si\u00f0ode, ond se ar somed,\non cl\u00e6nra gemang. Cyning w\u00e6s \u00fey bli\u00f0ra\nond \u00fee sorgleasra, secga aldor,\non fyrh\u00f0sefan, \u00feurh \u00fea f\u00e6geran gesyh\u00f0.\nHeht \u00fea onlice \u00e6\u00f0elinga hleo,\n100\nbeorna beaggifa, swa he \u00fe\u00e6t beacen geseah,\nheria hildfruma, \u00fe\u00e6t him on heofonum \u00e6r\ngeiewed wear\u00f0, ofstum myclum,\nConstantinus, Cristes rode,\ntireadig cyning, tacen gewyrcan.\n105\nHeht \u00fea on uhtan mid \u00e6rd\u00e6ge\nwigend wreccan, ond w\u00e6pen\u00fer\u00e6ce\nhebban heorucumbul, ond \u00fe\u00e6t halige treo\nhim beforan ferian on feonda gemang,\nberan beacen godes. Byman sungon\n110\nhlude for hergum. Hrefn weorces gefeah,\nurigfe\u00f0ra, earn si\u00f0 beheold,\nw\u00e6lhreowra wig. Wulf sang ahof,\nholtes gehle\u00f0a. Hildegesa stod.\n\u00fe\u00e6r w\u00e6s borda gebrec ond beorna ge\u00ferec,\n115\nheard handgeswing ond herga gring,\nsy\u00f0\u00f0an heo earhf\u00e6re \u00e6rest metton.\nOn \u00fe\u00e6t f\u00e6ge folc flana scuras,\ngaras ofer geolorand on gramra gemang,\nhetend heorugrimme, hilden\u00e6dran,\n120\n\u00feurh fingra geweald for\u00f0 onsendan.\nStopon sti\u00f0hidige, stundum wr\u00e6con,\nbr\u00e6con bordhre\u00f0an, bil in dufan,\n\u00ferungon \u00fer\u00e6chearde. \u00fea w\u00e6s \u00feuf hafen,\nsegn for sweotum, sigeleo\u00f0 galen.\n\u00fee him to so\u00f0e secggan meahte,\ngaldrum cy\u00f0an, hw\u00e6t se god w\u00e6re,\nboldes brytta, \"\u00fee \u00feis his beacen w\u00e6s\n\u00fee me swa leoht o\u00f0ywde ond mine leode generede,\ntacna torhtost, ond me tir forgeaf,\n165\nwigsped wi\u00f0 wra\u00f0um, \u00feurh \u00fe\u00e6t wlitige treo.\"\nHio him ondsware \u00e6nige ne meahton\nagifan togenes, ne ful geare cu\u00f0on\nsweotole gesecggan be \u00feam sigebeacne.\n\u00fea \u00fea wisestan wordum cw\u00e6don\n170\nfor \u00feam herem\u00e6gene \u00fe\u00e6t hit heofoncyninges\ntacen w\u00e6re, ond \u00fe\u00e6s tweo n\u00e6re.\n\u00fea \u00fe\u00e6t gefrugnon \u00fea \u00feurh fulwihte\nl\u00e6rde w\u00e6ron, (him w\u00e6s leoht sefa,\nferh\u00f0 gefeonde, \u00feeah hira fea w\u00e6ron),\n175\n\u00f0\u00e6t hie for \u00feam casere cy\u00f0an moston\ngodspelles gife, hu se gasta helm,\nin \u00ferynesse \u00ferymme geweor\u00f0ad,\nacenned wear\u00f0, cyninga wuldor,\nond hu on galgan wear\u00f0 godes agen bearn\n180\nahangen for hergum heardum witum.\nAlysde leoda bearn of locan deofla,\ngeomre gastas, ond him gife sealde\n\u00feurh \u00fea ilcan gesceaft \u00fee him geywed wear\u00f0\nsylfum on gesyh\u00f0e, sigores tacen,\n185\nwi\u00f0 \u00feeoda \u00fer\u00e6ce. Ond hu \u00f0y \u00feriddan d\u00e6ge\nof byrgenne beorna wuldor\nof dea\u00f0e aras, dryhten ealra\nh\u00e6le\u00f0a cynnes, ond to heofonum astah.\n\u00f0us gleawlice gastgerynum\n190\ns\u00e6gdon sigerofum, swa fram Siluestre\nl\u00e6rde w\u00e6ron. \u00e6t \u00feam se leodfruma\nfulwihte onfeng ond \u00fe\u00e6t for\u00f0 geheold\non his dagana tid, dryhtne to willan.\n\u00f0a w\u00e6s on s\u00e6lum sinces brytta,\n195\nni\u00f0heard cyning. W\u00e6s him niwe gefea\nbefolen in fyrh\u00f0e, w\u00e6s him frofra m\u00e6st\nond hyhta nihst heofonrices weard.\nOngan \u00fea dryhtnes \u00e6 d\u00e6ges ond nihtes\n\u00feurh gastes gife georne cy\u00f0an,\n200\nond hine so\u00f0lice sylfne getengde\ngoldwine gumena in godes \u00feeowdom,\n\u00e6scrof, unslaw. \u00fea se \u00e6\u00f0eling fand,\nleodgebyrga, \u00feurh larsmi\u00f0as,\ngu\u00f0heard, gar\u00ferist, on godes bocum\n205\nhw\u00e6r ahangen w\u00e6s heriges beorhtme\non rode treo rodora waldend\n\u00e6fstum \u00feurh inwit, swa se ealda feond\nforl\u00e6rde ligesearwum, leode fortyhte,\nIudea cyn, \u00fe\u00e6t hie god sylfne\n210\nahengon, herga fruman. \u00fe\u00e6s hie in hyn\u00f0um sculon\nto widan feore werg\u00f0u dreogan!\n\u00fea w\u00e6s Cristes lof \u00feam casere\non firh\u00f0sefan, for\u00f0 gemyndig\nymb \u00fe\u00e6t m\u00e6re treo, ond \u00fea his modor het\n215\nferan foldwege folca \u00fereate\nto Iudeum, georne secan\nwigena \u00fereate hw\u00e6r se wuldres beam,\nhalig under hrusan, hyded w\u00e6re,\n\u00e6\u00f0elcyninges rod. Elene ne wolde\n220\n\u00fe\u00e6s si\u00f0fates s\u00e6ne weor\u00f0an,\nne \u00f0\u00e6s wilgifan word gehyrwan,\nhiere sylfre suna, ac w\u00e6s sona gearu,\nwif on willsi\u00f0, swa hire weoruda helm,\nbyrnwiggendra, beboden h\u00e6fde.\nsi\u00f0\u00f0an w\u00e6ges helm werode gesohte.\n\u00fe\u00e6r wlanc manig \u00e6t Wendels\u00e6\non st\u00e6\u00f0e stodon. Stundum wr\u00e6con\nofer mearcpa\u00f0u, m\u00e6gen \u00e6fter o\u00f0rum,\nond \u00fea gehlodon hildesercum,\n235\nbordum ond ordum, byrnwigendum,\nwerum ond wifum, w\u00e6ghengestas.\nLeton \u00fea ofer fifelw\u00e6g famige scri\u00f0an\nbronte brim\u00feisan. Bord oft onfeng\nofer earhgeblond y\u00f0a swengas;\n240\ns\u00e6 swinsade. Ne hyrde ic si\u00f0 ne \u00e6r\non egstreame idese l\u00e6dan,\non merestr\u00e6te, m\u00e6gen f\u00e6gerre.\n\u00fe\u00e6r meahte gesion, se \u00f0one si\u00f0 beheold,\nbrecan ofer b\u00e6\u00f0weg, brimwudu snyrgan\non godes bocum \u00fe\u00e6t ge geardagum\nwyr\u00f0e w\u00e6ron wuldorcyninge,\ndryhtne dyre ond d\u00e6dhw\u00e6te.\nHw\u00e6t, ge ealle snyttro unwislice,\nwra\u00f0e wi\u00f0weorpon, \u00fea ge wergdon \u00feane\n295\n\u00fee eow of werg\u00f0e \u00feurh his wuldres miht,\nfram ligcwale, lysan \u00feohte,\nof h\u00e6ftnede. Ge mid horu speowdon\non \u00fe\u00e6s ondwlitan \u00fee eow eagena leoht,\nfram blindnesse bote gefremede\n300\nedniowunga \u00feurh \u00fe\u00e6t \u00e6\u00f0ele spald,\nond fram uncl\u00e6num oft generede\ndeofla gastum. Ge to dea\u00fee \u00feone\ndeman ongunnon, se \u00f0e of dea\u00f0e sylf\nworuld awehte on wera cor\u00fere\n305\nin \u00fe\u00e6t \u00e6rre lif eowres cynnes.\nSwa ge modblinde mengan ongunnon\nlige wi\u00f0 so\u00f0e, leoht wi\u00f0 \u00feystrum,\n\u00e6fst wi\u00f0 are, inwit\u00feancum\nwroht webbedan. Eow seo werg\u00f0u for\u00f0an\n310\nsce\u00f0\u00fee\u00f0 scyldfullum. Ge \u00fea sciran miht\ndeman ongunnon, ond gedweolan lifdon,\n\u00feeostrum ge\u00feancum, o\u00f0 \u00feysne d\u00e6g.\nGanga\u00fe nu snude, snyttro ge\u00feenca\u00fe,\nweras wisf\u00e6ste, wordes cr\u00e6ftige,\n315\n\u00fea \u00f0e eowre \u00e6 \u00e6\u00f0elum cr\u00e6ftige\non ferh\u00f0sefan fyrmest h\u00e6bben,\n\u00fea me so\u00f0lice secgan cunnon,\nondsware cy\u00f0an for eowic for\u00f0\ntacna gehwylces \u00fee ic him to sece.\"\nswa tiles swa trages, swa hio him to sohte.\nHio \u00fea on \u00fereate M manna\nfundon ferh\u00f0gleawra, \u00fea \u00fee fyrngemynd\nmid Iudeum gearwast cu\u00f0on.\n\u00ferungon \u00fea on \u00fereate \u00fe\u00e6r on \u00ferymme bad\n330\nin cynestole caseres m\u00e6g,\ngeatolic gu\u00f0cwen golde gehyrsted.\nElene ma\u00feelode ond for eorlum spr\u00e6c:\n\"Gehyra\u00f0, higegleawe, halige rune,\nword ond wisdom. Hw\u00e6t, ge witgena\n335\nlare onfengon, hu se liffruma\nin cildes had cenned wurde,\nmihta wealdend. Be \u00feam Moyses sang,\nond \u00fe\u00e6t word gecw\u00e6\u00f0 weard Israhela:\n'Eow acenned bi\u00f0 cniht on degle,\n340\nmihtum m\u00e6re, swa \u00fe\u00e6s modor ne bi\u00f0\nw\u00e6stmum geeacnod \u00feurh weres frige.'\nBe \u00f0am Dauid cyning dryhtleo\u00f0 agol,\nfrod fyrnweota, f\u00e6der Salomones,\nond \u00fe\u00e6t word gecw\u00e6\u00fe wigona baldor:\n345\n'Ic frum\u00fea god fore sceawode,\nsigora dryhten. He on gesyh\u00f0e w\u00e6s,\nm\u00e6gena wealdend, min on \u00fea swi\u00f0ran,\n\u00ferymmes hyrde. \u00feanon ic ne wende\n\u00e6fre to aldre onsion mine.'\n350\nSwa hit eft be eow Essaias,\nwitga for weorodum, wordum m\u00e6lde,\ndeophycggende \u00feurh dryhtnes gast:\n'Ic up ahof eaforan gingne\nond bearn cende, \u00feam ic bl\u00e6d forgeaf,\n355\nhalige higefrofre, ac hie hyrwdon me,\nfeodon \u00feurh feondscipe, nahton fore\u00feances,\nwisdomes gewitt; ond \u00fea weregan neat,\n\u00fee man daga gehwam drife\u00f0 ond \u00feirsce\u00f0,\nongita\u00fe hira goddend, nales gnyrnwr\u00e6cum\n360\nfeoga\u00f0 frynd hiera \u00fee him fodder gifa\u00f0,\nond me Israhela \u00e6fre ne woldon\nfolc oncnawan, \u00feeah ic feala for him\n\u00e6fter woruldstundum wundra gefremede.'\nHw\u00e6t, we \u00fe\u00e6t gehyrdon \u00feurh halige bec\n365\n\u00fe\u00e6t eow dryhten geaf dom unscyndne,\nmeotod mihta sped, Moyse s\u00e6gde\nhu ge heofoncyninge hyran sceoldon,\nlare l\u00e6stan. Eow \u00fe\u00e6s lungre a\u00fereat,\nond ge \u00feam ryhte wi\u00f0roten h\u00e6fdon,\n370\nonscunedon \u00feone sciran scippend eallra, dryhtna dryhten, ond gedwolan fylgdon\nofer riht godes. Nu ge ra\u00fee ganga\u00fe\nond finda\u00fe gen \u00fea \u00fee fyrngewritu\n\u00feurh snyttro cr\u00e6ft selest cunnen,\n375\n\u00e6riht eower, \u00fe\u00e6t me ondsware\n\u00feurh sidne sefan secgan cunnen.\"\nEodan \u00f0a mid mengo modcwanige,\ncollenferh\u00f0e, swa him sio cwen bead. Fundon \u00fea D for\u00fesnottera\nwordum genegan, (wlat ofer ealle):\n\"Oft ge dyslice d\u00e6d gefremedon,\nwerge wr\u00e6cm\u00e6cggas, ond gewritu herwdon,\nf\u00e6dera lare, n\u00e6fre fur\u00f0ur \u00feonne nu,\n\u00f0a ge blindnesse bote forsegon,\n390\nond ge wi\u00f0socon so\u00f0e ond rihte,\n\u00fe\u00e6t in Bethleme bearn wealdendes,\ncyning anboren, cenned w\u00e6re,\n\u00e6\u00f0elinga ord. \u00feeah ge \u00fea \u00e6 cu\u00f0on,\nwitgena word, ge ne woldon \u00fea,\n395\nsynwyrcende, so\u00f0 oncnawan.\"\nHie \u00fea anmode ondsweredon:\n\"Hw\u00e6t, we Ebreisce \u00e6 leornedon,\n\u00fea on fyrndagum f\u00e6deras cu\u00f0on\n\u00e6t godes earce, ne we geare cunnon\n400\n\u00feurh hw\u00e6t \u00f0u \u00f0us hearde, hl\u00e6fdige, us\neorre wurde. We \u00f0\u00e6t \u00e6bylg\u00f0 nyton\n\u00fee we gefremedon on \u00feysse folcscere,\n\u00feeodenbealwa, wi\u00f0 \u00feec \u00e6fre.\"\nElene ma\u00f0elade ond for eorlum spr\u00e6c,\n405\nundearninga ides reordode\nhlude for herigum: \"Ge nu hra\u00f0e ganga\u00f0,\nsundor aseca\u00fe \u00fea \u00f0e snyttro mid eow,\nm\u00e6gn ond modcr\u00e6ft, m\u00e6ste h\u00e6bben,\n\u00fe\u00e6t me \u00feinga gehwylc \u00feriste gecy\u00f0an,\n410\nuntraglice, \u00fee ic him to sece.\"\nEodon \u00fea fram rune, swa him sio rice cwen,\nbald in burgum, beboden h\u00e6fde,\ngeomormode, georne smeadon,\nsohton searo\u00feancum, hw\u00e6t sio syn w\u00e6re\n415\n\u00fee hie on \u00feam folce gefremed h\u00e6fdon\nwi\u00f0 \u00feam casere, \u00fee him sio cwen wite.\n\u00fea \u00fe\u00e6r for eorlum an reordode,\ngidda gearosnotor, (\u00f0am w\u00e6s Iudas nama,\nwordes cr\u00e6ftig): \"Ic wat geare\n420\n\u00fe\u00e6t hio wile secan be \u00f0am sigebeame\non \u00f0am \u00ferowode \u00feeoda waldend,\neallra gnyrna leas, godes agen bearn,\n\u00feone orscyldne eofota gehwylces\n\u00feurh hete hengon on heanne beam\n425\nin fyrndagum f\u00e6deras usse.\n\u00fe\u00e6t w\u00e6s \u00ferealic ge\u00feoht! Nu is \u00feearf mycel\n\u00fe\u00e6t we f\u00e6stlice ferh\u00f0 sta\u00f0elien,\n\u00fe\u00e6t we \u00f0\u00e6s mor\u00f0res meldan ne weor\u00f0en\nhw\u00e6r \u00fe\u00e6t halige trio beheled wurde\n430\n\u00e6fter wig\u00fer\u00e6ce, \u00fey l\u00e6s toworpen sien\nfrod fyrngewritu ond \u00fea f\u00e6derlican\nlare forleten. Ne bi\u00f0 lang ofer \u00f0\u00e6t\n\u00fe\u00e6t Israhela \u00e6\u00f0elu moten\nofer middangeard ma ricsian,\nwende hine of worulde ond \u00fe\u00e6t word gecw\u00e6\u00f0:\n'Gif \u00fee \u00fe\u00e6t gelimpe on lifdagum\n\u00fe\u00e6t \u00f0u gehyre ymb \u00fe\u00e6t halige treo\nfrode frignan, ond geflitu r\u00e6ran\nbe \u00f0am sigebeame on \u00feam so\u00f0cyning\n445\nahangen w\u00e6s, heofonrices weard,\neallre sybbe bearn, \u00feonne \u00feu snude gecy\u00f0,\nmin sw\u00e6s sunu, \u00e6r \u00feec swylt nime.\nNe m\u00e6g \u00e6fre ofer \u00fe\u00e6t Ebrea \u00feeod\nr\u00e6d\u00feeahtende rice healdan,\n450\ndugu\u00f0um wealdan, ac \u00feara dom leofa\u00f0\nond hira dryhtscipe,\nin woruld weorulda willum gefylled,\n\u00f0e \u00feone ahangnan cyning heria\u00fe ond lofia\u00f0.'\n\u00fea ic fromlice f\u00e6der minum,\n455\nealdum \u00e6witan, ageaf ondsware:\n'Hu wolde \u00fe\u00e6t geweor\u00f0an on woruldrice\n\u00fe\u00e6t on \u00feone halgan handa sendan\nto feorhlege f\u00e6deras usse\n\u00feurh wra\u00f0 gewitt, gif hie wiston \u00e6r\n460\n\u00fe\u00e6t he Crist w\u00e6re, cyning on roderum,\nso\u00f0 sunu meotudes, sawla nergend?'\n\u00f0a me yldra min ageaf ondsware,\nfrod on fyrh\u00f0e f\u00e6der reordode:\n'Ongit, guma ginga, godes heahm\u00e6gen,\n465\nnergendes naman. Se is ni\u00f0a gehwam\nunasecgendlic, \u00feone sylf ne m\u00e6g\non moldwege man aspyrigean.\nN\u00e6fre ic \u00fea ge\u00feeahte \u00fee \u00feeos \u00feeod ongan\nsecan wolde, ac ic symle mec\n470\nasced \u00feara scylda, nales sceame worhte\ngaste minum. Ic him georne oft\n\u00fe\u00e6s unrihtes onds\u00e6c fremede,\n\u00feonne u\u00f0weotan \u00e6ht bis\u00e6ton,\non sefan sohton hu hie sunu meotudes\n475\nahengon, helm wera, hlaford eallra\nengla ond elda, \u00e6\u00f0elust bearna.\nNe meahton hie swa disige dea\u00f0 o\u00f0f\u00e6stan,\nweras wons\u00e6lige, swa hie wendon \u00e6r,\nsarum settan, \u00feeah he sume hwile\n480\non galgan his gast onsende,\nsigebearn godes. \u00fea si\u00f0\u00f0an w\u00e6s\nof rode ah\u00e6fen rodera wealdend,\neallra \u00ferymma \u00ferym, \u00fereo niht si\u00f0\u00f0an\nin byrgenne bidende w\u00e6s\n485\nunder \u00feeosterlocan, ond \u00fea \u00fey \u00feriddan d\u00e6g\nealles leohtes leoht lifgende aras,\n\u00f0eoden engla, ond his \u00feegnum hine,\nso\u00f0 sigora frea, seolfne geywde,\nbeorht on bl\u00e6de. \u00feonne bro\u00f0or \u00fein\n490\nonfeng \u00e6fter fyrste fulwihtes b\u00e6\u00f0,\nleohtne geleafan. \u00fea for lufan dryhtnes\nStephanus w\u00e6s stanum worpod;\nne geald he yfel yfele, ac his ealdfeondum\n\u00feingode \u00ferohtherd, b\u00e6d \u00ferymcyning\n495\n\u00fe\u00e6t he him \u00fea wead\u00e6d to wr\u00e6ce ne sette,\n\u00fe\u00e6t hie for \u00e6fstum unscyldigne,\nsynna leasne, Sawles larum\nfeore ber\u00e6ddon, swa he \u00feurh feondscipe\nto cwale monige Cristes folces\n500\ndemde to dea\u00fee. Swa \u00feeah him dryhten eft\nmiltse gefremede, \u00fe\u00e6t he manegum wear\u00f0\nfolca to frofre, sy\u00f0\u00f0an him frym\u00f0a god,\nni\u00f0a nergend, naman oncyrde,\nond he sy\u00f0\u00f0an w\u00e6s sanctus Paulus\n505\nbe naman haten, ond him n\u00e6nig w\u00e6s\n\u00e6l\u00e6rendra o\u00f0er betera\nunder swegles hleo sy\u00f0\u00fean \u00e6fre,\n\u00feara \u00fee wif o\u00f0\u00f0e wer on woruld cendan,\n\u00feeah he Stephanus stanum hehte\n510\nabreotan on beorge, bro\u00f0or \u00feinne.\nNu \u00f0u meaht gehyran, h\u00e6le\u00f0 min se leofa,\nhu arf\u00e6st is ealles wealdend,\n\u00feeah we \u00e6bylg\u00f0 wi\u00f0 hine oft gewyrcen,\nsynna wunde, gif we sona eft\n515\n\u00feara bealud\u00e6da bote gefremma\u00fe\nond \u00fe\u00e6s unrihtes eft geswica\u00fe.\nFor\u00f0an ic so\u00f0lice ond min sw\u00e6s f\u00e6der\nsy\u00f0\u00fean gelyfdon\n\u00fe\u00e6t ge\u00ferowade eallra \u00ferymma god,\n520\nlifes lattiow, la\u00f0lic wite\nfor ofer\u00feearfe ilda cynnes.\nFor\u00f0an ic \u00fee l\u00e6re \u00feurh leo\u00f0orune,\nhyse leofesta, \u00fe\u00e6t \u00f0u hospcwide,\n\u00e6fst ne eofuls\u00e6c \u00e6fre ne fremme,\n525\ngrimne geagncwide, wi\u00f0 godes bearne.\n\u00feonne \u00f0u geearnast \u00fe\u00e6t \u00fee bi\u00f0 ece lif,\nselust sigeleana, seald in heofonum.'\n\u00f0us mec f\u00e6der min on fyrndagum\nunweaxenne wordum l\u00e6rde,\n530\nsepte so\u00f0cwidum, (\u00feam w\u00e6s Symon nama),\nguma geh\u00f0um frod. Nu ge geare cunnon\nhw\u00e6t eow \u00fe\u00e6s on sefan selest \u00feince\nto gecy\u00f0anne, gif \u00f0eos cwen usic\nfrigne\u00f0 ymb \u00f0\u00e6t treo, nu ge fyrh\u00f0sefan\n535\nond modge\u00feanc minne cunnon.\"\nHim \u00fea togenes \u00fea gleawestan\non wera \u00fereate wordum m\u00e6ldon:\n\"N\u00e6fre we hyrdon h\u00e6le\u00f0 \u00e6nigne\non \u00feysse \u00feeode, butan \u00feec nu \u00f0a,\n540\n\u00feegn o\u00f0erne \u00feyslic cy\u00f0an\nymb swa dygle wyrd. Do swa \u00fee \u00feynce,\nfyrngidda frod, gif \u00f0u frugnen sie\non wera cor\u00f0re. Wisdomes be\u00f0earf,\nworda w\u00e6rlicra ond witan snyttro,\n545\nse \u00f0\u00e6re \u00e6\u00f0elan sceal ondwyrde agifan\nfor \u00feyslicne \u00fereat on me\u00fele.\"\nWeoxan word cwidum, weras \u00feeahtedon\non healfa gehw\u00e6r, sume hyder, sume \u00feyder,\n\u00ferydedon ond \u00feohton. \u00fea cwom \u00feegna heap\n550\nto \u00feam hereme\u00f0le. Hreopon friccan,\ncaseres bodan: \"Eow \u00feeos cwen la\u00fea\u00fe,\nsecgas to salore, \u00fe\u00e6t ge seono\u00f0domas\nrihte reccen. Is eow r\u00e6des \u00feearf\non me\u00f0elstede, modes snyttro.\"\nfricggan fyrh\u00f0werige ymb fyrngewritu,\nhu on worulde \u00e6r witgan sungon,\ngasthalige guman, be godes bearne,\nhw\u00e6r se \u00feeoden ge\u00ferowade,\nso\u00f0 sunu meotudes, for sawla lufan.\n565\nHeo w\u00e6ron stearce, stane heardran,\nnoldon \u00fe\u00e6t geryne rihte cy\u00f0an,\nne hire andsware \u00e6nige secgan,\ntorngeni\u00f0lan, \u00fe\u00e6s hio him to sohte,\nac hio worda gehw\u00e6s wi\u00f0ers\u00e6c fremedon,\n570\nf\u00e6ste on fyrh\u00f0e, \u00fe\u00e6t heo frignan ongan,\ncw\u00e6don \u00fe\u00e6t hio on aldre owiht swylces\nne \u00e6r ne si\u00f0 \u00e6fre hyrdon.\nElene ma\u00feelade ond him yrre oncw\u00e6\u00f0:\n\"Ic eow to so\u00f0e secgan wille,\n575\nond \u00fe\u00e6s in life lige ne wyr\u00f0e\u00f0,\ngif ge \u00feissum lease leng gefylga\u00f0\nmid f\u00e6cne gefice, \u00fee me fore standa\u00fe,\n\u00fe\u00e6t eow in beorge b\u00e6l fornime\u00f0,\nhattost hea\u00f0owelma, ond eower hra brytta\u00f0,\n580\nlacende lig, \u00fe\u00e6t eow sceal \u00fe\u00e6t leas\napundrad weor\u00f0an to woruldgedale.\nNe magon ge \u00f0a word gese\u00f0an \u00fee ge hwile nu on unriht\nwrigon under womma sceatum, ne magon ge \u00fea wyrd bemi\u00f0an,\nbedyrnan \u00fea deopan mihte.\" \u00f0a wurdon hie dea\u00f0es on wenan,\n585\nades ond endelifes, ond \u00fe\u00e6r \u00fea \u00e6nne bet\u00e6hton\ngiddum gearusnottorne, (\u00feam w\u00e6s Iudas nama\ncenned for cneomagum), \u00feone hie \u00fe\u00e6re cwene agefon,\ns\u00e6gdon hine sundorwisne: \"He \u00fee m\u00e6g so\u00f0 gecy\u00f0an,\nonwreon wyrda geryno, swa \u00f0u hine wordum frignest,\n590\n\u00e6riht from orde o\u00f0 ende for\u00f0.\nHe is for eor\u00f0an \u00e6\u00f0eles cynnes,\nwordcr\u00e6ftes wis ond witgan sunu,\nbald on me\u00f0le; him gebyrde is\n\u00fe\u00e6t he gencwidas gleawe h\u00e6bbe,\n595\ncr\u00e6ft in breostum. He gecy\u00f0e\u00f0 \u00fee\nfor wera mengo wisdomes gife\n\u00feurh \u00fea myclan miht, swa \u00fein mod lufa\u00fe.\"\nHio on sybbe forlet secan gehwylcne\nagenne eard, ond \u00feone \u00e6nne genam,\n600\nIudas to gisle, ond \u00fea georne b\u00e6d\n\u00fe\u00e6t he be \u00f0\u00e6re rode riht get\u00e6hte\n\u00fee \u00e6r in legere w\u00e6s lange bedyrned,\nond hine seolfne sundor acigde.\nElene ma\u00feelode to \u00feam anhagan,\n605\ntireadig cwen: \"\u00fee synt tu gearu,\nswa lif swa dea\u00f0, swa \u00fee leofre bi\u00f0\nto geceosanne. Cy\u00f0 ricene nu\nhw\u00e6t \u00f0u \u00fe\u00e6s to \u00feinge \u00feafian wille.\"\nIudas hire ongen \u00feingode (ne meahte he \u00fea geh\u00f0u bebugan,\n610\noncyrran rex geni\u00f0lan; he w\u00e6s on \u00fe\u00e6re cwene gewealdum):\n\"Hu m\u00e6g \u00fe\u00e6m geweor\u00f0an \u00fee on westenne\nme\u00f0e ond meteleas morland tryde\u00f0,\nhungre geh\u00e6fted, ond him hlaf ond stan\non gesih\u00f0e bu samod geweor\u00f0a\u00f0,\n615\nstreac ond hnesce, \u00fe\u00e6t he \u00feone stan nime\nwi\u00f0 hungres hleo, hlafes ne gime,\ngewende to w\u00e6dle, ond \u00fea wiste wi\u00f0s\u00e6ce,\nbeteran wi\u00f0hyccge, \u00feonne he bega beneah?\"\nHim \u00fea seo eadige ondwyrde ageaf\n620\nElene for eorlum undearnunga:\n\"Gif \u00f0u in heofonrice habban wille\neard mid englum ond on eor\u00f0an lif,\nsigorlean in swegle, saga ricene me\nhw\u00e6r seo rod wunige radorcyninges,\n625\nhalig under hrusan, \u00fee ge hwile nu\n\u00feurh mor\u00f0res man mannum dyrndun.\"\nIudas ma\u00f0elade, (him w\u00e6s geomor sefa,\nhat \u00e6t heortan, ond gehw\u00e6\u00f0res wa,\nge he heofonrices hyht swa mode\n630\nond \u00feis ondwearde anforlete,\nrice under roderum, ge he \u00f0a rode ne t\u00e6hte):\n\"Hu m\u00e6g ic \u00fe\u00e6t findan \u00fe\u00e6t swa fyrn gewear\u00f0\nwintra gangum? Is nu worn sceacen,\nCC o\u00f0\u00f0e ma geteled rime.\n635\nIc ne m\u00e6g areccan, nu ic \u00fe\u00e6t rim ne can.\nIs nu feala si\u00f0\u00fean for\u00f0gewitenra\nfrodra ond godra \u00fee us fore w\u00e6ron,\ngleawra gumena. Ic on geogo\u00f0e wear\u00f0\non si\u00f0dagum sy\u00f0\u00f0an acenned,\n640\ncnihtgeong h\u00e6le\u00f0. Ic ne can \u00fe\u00e6t ic nat,\nfindan on fyrh\u00f0e \u00fe\u00e6t swa fyrn gewear\u00f0.\"\nElene ma\u00f0elade him on ondsware:\n\"Hu is \u00fe\u00e6t geworden on \u00feysse wer\u00feeode\n\u00fe\u00e6t ge swa monigfeald on gemynd witon,\n645\nalra tacna gehwylc swa Troiana\n\u00feurh gefeoht fremedon? \u00fe\u00e6t w\u00e6s fyrmycle,\nopen ealdgewin, \u00feonne \u00feeos \u00e6\u00f0ele gewyrd,\ngeara gongum. Ge \u00fe\u00e6t geare cunnon\nedre gereccan, hw\u00e6t \u00fe\u00e6r eallra w\u00e6s\n650\non manrime mor\u00f0orslehtes,\ndare\u00f0lacendra deadra gefeallen\nunder bordhagan. Ge \u00fea byrgenna\nunder stanhleo\u00f0um, ond \u00fea stowe swa some,\nond \u00fea wintergerim on gewritu setton.\"\n655\nIudas ma\u00f0elade, gnornsorge w\u00e6g:\n\"We \u00fe\u00e6s hereweorces, hl\u00e6fdige min,\nfor nyd\u00feearfe nean myndgia\u00fe,\nond \u00fea wigg\u00fer\u00e6ce on gewritu setton,\n\u00feeoda geb\u00e6ru, ond \u00feis n\u00e6fre\n660\n\u00feurh \u00e6niges mannes mu\u00f0 gehyrdon h\u00e6le\u00f0um cy\u00f0an, butan her nu \u00f0a.\"\nHim seo \u00e6\u00f0ele cwen ageaf ondsware:\n\"Wi\u00f0s\u00e6cest \u00f0u to swi\u00f0e so\u00f0e ond rihte\nymb \u00fe\u00e6t lifes treow, ond nu lytle \u00e6r\n665\ns\u00e6gdest so\u00f0lice be \u00feam sigebeame\nleodum \u00feinum, ond nu on lige cyrrest.\"\nIudas hire ongen \u00feingode, cw\u00e6\u00f0 \u00fe\u00e6t he \u00fe\u00e6t on geh\u00f0u gespr\u00e6ce\nond on tweon swi\u00f0ost, wende him trage hnagre.\nHim oncw\u00e6\u00f0 hra\u00f0e caseres m\u00e6g:\n\u00e6fter stedewange hw\u00e6r seo stow sie Caluarie, \u00e6r \u00feec cwealm nime,\nswilt for synnum, \u00fe\u00e6t ic hie sy\u00f0\u00f0an m\u00e6ge\ngecl\u00e6nsian Criste to willan,\nh\u00e6le\u00f0um to helpe, \u00fe\u00e6t me halig god\n680\ngefylle, frea mihtig, feores inge\u00feanc,\nweoruda wuldorgeofa, willan minne,\ngasta geocend.\" Hire Iudas oncw\u00e6\u00f0\nsti\u00f0hycgende: \"Ic \u00fea stowe ne can,\nne \u00fe\u00e6s wanges wiht ne \u00fea wisan cann.\"\nond me sweotollice so\u00f0 gecy\u00f0e.\"\nHeht \u00fea swa cwicne cor\u00f0re l\u00e6dan,\nscufan scyldigne (scealcas ne g\u00e6ldon)\nin drygne sea\u00f0, \u00fe\u00e6r he dugu\u00f0a leas\nsiomode in sorgum VII nihta fyrst\n695\nunder hearmlocan hungre ge\u00fereatod,\nclommum beclungen, ond \u00fea cleopigan ongan\nsarum besylced on \u00feone seofe\u00f0an d\u00e6g,\nme\u00f0e ond meteleas, (m\u00e6gen w\u00e6s geswi\u00f0rod):\n\"Ic eow healsie \u00feurh heofona god\n700\n\u00fe\u00e6t ge me of \u00f0yssum earfe\u00f0um up forl\u00e6ten,\nheanne fram hungres geni\u00f0lan. Ic \u00fe\u00e6t halige treo\nlustum cy\u00f0e, nu ic hit leng ne m\u00e6g\nhelan for hungre. Is \u00fees h\u00e6ft to \u00f0an strang,\n\u00fereanyd \u00fe\u00e6s \u00feearl ond \u00fees \u00feroht to \u00f0\u00e6s heard\n705\ndogorrimum. Ic adreogan ne m\u00e6g,\nne leng helan be \u00f0am lifes treo,\n\u00feeah ic \u00e6r mid dysige \u00feurhdrifen w\u00e6re\nond \u00f0\u00e6t so\u00f0 to late seolf gecneowe.\"\n\u00fea \u00f0\u00e6t gehyrde sio \u00fe\u00e6r h\u00e6le\u00f0um scead,\n710\nbeornes geb\u00e6ro, hio bebead hra\u00f0e\n\u00fe\u00e6t hine man of nearwe ond of nydcleofan,\nfram \u00feam engan hofe, up forlete.\nHie \u00f0\u00e6t ofstlice efnedon sona,\nond hine mid arum up gel\u00e6ddon\n715\nof carcerne, swa him seo cwen bebead.\nStopon \u00fea to \u00fe\u00e6re stowe sti\u00f0hycgende\non \u00fea dune up \u00f0e dryhten \u00e6r\nahangen w\u00e6s, heofonrices weard,\ngodbearn on galgan, ond hw\u00e6\u00f0re geare nyste,\n720\nhungre gehyned, hw\u00e6r sio halige rod,\n\u00feurh feondes searu foldan getyned,\nlange legere f\u00e6st leodum dyrne\nwunode w\u00e6lreste. Word stunde ahof\nelnes oncy\u00f0ig, ond on Ebrisc spr\u00e6c:\n725\n\"Dryhten h\u00e6lend, \u00feu \u00f0e ahst doma geweald,\nond \u00feu geworhtest \u00feurh \u00feines wuldres miht\nheofon ond eor\u00f0an ond holm\u00fer\u00e6ce,\ns\u00e6s sidne f\u00e6\u00f0m, samod ealle gesceaft,\nond \u00feu am\u00e6te mundum \u00feinum\n730\nealne ymbhwyrft ond uprador,\nond \u00feu sylf sitest, sigora waldend,\nofer \u00feam \u00e6\u00f0elestan engelcynne,\n\u00fee geond lyft fara\u00f0 leohte bewundene,\nmycle m\u00e6gen\u00ferymme. Ne m\u00e6g \u00fe\u00e6r manna gecynd\n735\nof eor\u00f0wegum up geferan\nin lichoman mid \u00fea leohtan gedryht,\nwuldres aras. \u00feu geworhtest \u00fea\nond to \u00feegnunge \u00feinre gesettest,\nhalig ond heofonlic. \u00feara on hade sint\n740\nin sindreame syx genemned,\n\u00fea ymbsealde synt mid syxum eac\nfi\u00f0rum gefr\u00e6twad, f\u00e6gere scina\u00fe.\n\u00feara sintIIII \u00fee on flihte a\n\u00fea \u00feegnunge \u00ferymme beweotiga\u00fe\n745\nfore onsyne eces deman,\nsingallice singa\u00fe in wuldre\nh\u00e6drum stefnum heofoncininges lof,\nwo\u00f0a wlitegaste, ond \u00feas word cwe\u00f0a\u00fe\ncl\u00e6num stefnum, (\u00feam is ceruphin nama):\n750\n'Halig is se halga heahengla god,\nweoroda wealdend! Is \u00f0\u00e6s wuldres ful\nheofun ond eor\u00f0e ond eall heahm\u00e6gen,\ntire getacnod.' Syndon tu on \u00feam,\nsigorcynn on swegle, \u00fee man seraphin\n755\nbe naman hate\u00f0. He sceal neorxnawang\nond lifes treo legene sweorde\nhalig healdan. Heardecg cwaca\u00fe,\nbeofa\u00fe brogdenm\u00e6l, ond bleom wrixle\u00f0\ngrapum gryref\u00e6st. \u00fe\u00e6s \u00f0u, god dryhten,\n760\nwealdest widan fyrh\u00f0, ond \u00feu womfulle\nscyldwyrcende scea\u00f0an of radorum\nawurpe wonhydige. \u00fea sio werge sceolu\nunder heolstorhofu hreosan sceolde\nin wita forwyrd, \u00fe\u00e6r hie in wylme nu\n765\ndreoga\u00fe dea\u00f0cwale in dracan f\u00e6\u00f0me,\n\u00feeostrum for\u00feylmed. He \u00feinum wi\u00f0soc\naldordome. \u00fe\u00e6s he in erm\u00f0um sceal,\nealra fula ful, fah \u00ferowian,\n\u00feeowned \u00feolian. \u00fe\u00e6r he \u00fein ne m\u00e6g\n770\nword aweorpan, is in witum f\u00e6st,\nealre synne fruma, susle gebunden.\nGif \u00fein willa sie, wealdend engla,\n\u00fe\u00e6t ricsie se \u00f0e on rode w\u00e6s,\nond \u00feurh Marian in middangeard\n775\nacenned wear\u00f0 in cildes had,\n\u00feeoden engla, (gif he \u00fein n\u00e6re\nsunu synna leas, n\u00e6fre he so\u00f0ra swa feala\nin woruldrice wundra gefremede\ndogorgerimum; no \u00f0u of dea\u00f0e hine\n780\nswa \u00ferymlice, \u00feeoda wealdend,\naweahte for weorodum, gif he in wuldre \u00fein\n\u00feurh \u00f0a beorhtan bearn ne w\u00e6re),\ngedo nu, f\u00e6der engla, for\u00f0 beacen \u00fein.\nSwa \u00f0u gehyrdest \u00feone halgan wer\n785\nMoyses on me\u00f0le, \u00fea \u00f0u, mihta god, geywdest \u00feam eorle on \u00fea \u00e6\u00f0elan tid\nunder beorhhli\u00f0e ban Iosephes,\nswa ic \u00fee, weroda wyn, gif hit sie willa \u00fein,\n\u00feurg \u00fe\u00e6t beorhte gesceap biddan wille\n790\n\u00fe\u00e6t me \u00fe\u00e6t goldhord, gasta scyppend,\ngeopenie, \u00fe\u00e6t yldum w\u00e6s\nlange behyded. Forl\u00e6t nu, lifes fruma,\nof \u00f0am wangstede wynsumne up\nunder radores ryne rec astigan\n795\nlyftlacende. Ic gelyfe \u00fee sel\nond \u00fey f\u00e6stlicor ferh\u00f0 sta\u00f0elige,\nhyht untweondne, on \u00feone ahangnan Crist,\n\u00fe\u00e6t he sie so\u00f0lice sawla nergend,\nece \u00e6lmihtig, Israhela cining,\n800\nwalde widan ferh\u00f0 wuldres on heofenum,\na butan ende ecra gestealda.\"\n\u00f0a of \u00f0\u00e6re stowe steam up aras\nswylce rec under radorum. \u00fe\u00e6r ar\u00e6red wear\u00f0\nbeornes breostsefa. He mid b\u00e6m handum,\n805\neadig ond \u00e6gleaw, upweard plegade.\nIudas ma\u00feelode, gleaw in ge\u00feance:\n\"Nu ic \u00feurh so\u00f0 hafu seolf gecnawen\non heardum hige \u00fe\u00e6t \u00f0u h\u00e6lend eart\nmiddangeardes. Sie \u00f0e, m\u00e6gena god,\n810\n\u00ferymsittendum \u00feanc butan ende,\n\u00fe\u00e6s \u00f0u me swa me\u00f0um ond swa manweorcum\n\u00feurh \u00fein wuldor inwrige wyrda geryno.\nNu ic \u00fee, bearn godes, biddan wille,\nweoroda willgifa, nu ic wat \u00fe\u00e6t \u00f0u eart\n815\ngecy\u00f0ed ond acenned allra cyninga \u00ferym,\n\u00fe\u00e6t \u00f0u ma ne sie minra gylta,\n\u00feara \u00fee ic gefremede nalles feam si\u00f0um,\nmetud, gemyndig. L\u00e6t mec, mihta god,\non rimtale rices \u00feines\n820\nmid haligra hlyte wunigan\nin \u00fe\u00e6re beorhtan byrig, \u00fe\u00e6r is bro\u00f0or min\ngeweor\u00f0od in wuldre, \u00fe\u00e6s he w\u00e6re wi\u00f0 \u00feec,\nStephanus, heold, \u00feeah he stangreopum\nworpod w\u00e6re. He hafa\u00f0 wigges lean,\n825\nbl\u00e6d butan blinne. Sint in bocum his\nwundor \u00fea he worhte on gewritum cy\u00f0ed.\"\nOngan \u00fea wilf\u00e6gen \u00e6fter \u00feam wuldres treo,\nelnes anhydig, eor\u00f0an delfan\nunder turfhagan, \u00fe\u00e6t he on XX\n830\nfotm\u00e6lum feor funde behelede,\nunder neolum ni\u00f0er n\u00e6sse gehydde\nin \u00feeostorcofan. He \u00f0\u00e6r III mette\nin \u00feam reonian hofe roda \u00e6tsomne,\ngreote begrauene, swa hio geardagum\n835\narleasra sceolu eor\u00f0an be\u00feeahton,\nIudea cynn. Hie wi\u00f0 godes bearne\nni\u00f0 ahofun, swa hie no sceoldon,\n\u00fe\u00e6r hie leahtra fruman larum ne hyrdon.\n\u00fea w\u00e6s modgemynd myclum geblissod,\n840\nhige onhyrded, \u00feurh \u00fe\u00e6t halige treo,\ninbryrded breostsefa, sy\u00f0\u00f0an beacen geseh,\nhalig under hrusan. He mid handum befeng\nwuldres wynbeam, ond mid weorode ahof\nof foldgr\u00e6fe. Fe\u00f0egestas\n845\neodon, \u00e6\u00f0elingas, in on \u00fea ceastre.\nAsetton \u00fea on gesyh\u00f0e sigebeamas III\neorlas anhydige fore Elenan cneo,\ncollenferh\u00f0e. Cwen weorces gefeah\non ferh\u00f0sefan, ond \u00fea frignan ongan\n850\non hwylcum \u00feara beama bearn wealdendes,\nh\u00e6le\u00f0a hyhtgifa, hangen w\u00e6re:\n\"Hw\u00e6t, we \u00fe\u00e6t hyrdon \u00feurh halige bec\ntacnum cy\u00f0an, \u00fe\u00e6t twegen mid him\nge\u00ferowedon, ond he w\u00e6s \u00feridda sylf\n855\non rode treo. Rodor eal geswearc\non \u00fea sli\u00f0an tid. Saga, gif \u00f0u cunne,\non hwylcre \u00feyssa \u00fereora \u00feeoden engla\nge\u00ferowode, \u00ferymmes hyrde.\"\nNe meahte hire Iudas, ne ful gere wiste,\n860\nsweotole gecy\u00fean be \u00f0am sigebeame,\non hwylcne se h\u00e6lend ahafen w\u00e6re,\nsigebearn godes, \u00e6r he asettan heht\non \u00feone middel \u00fe\u00e6re m\u00e6ran byrig\nbeamas mid bearhtme, ond gebidan \u00fe\u00e6r\n865\no\u00f0\u00f0\u00e6t him gecy\u00f0de cyning \u00e6lmihtig\nwundor for weorodum be \u00f0am wuldres treo.\nGes\u00e6ton sigerofe, sang ahofon,\nr\u00e6d\u00feeahtende, ymb \u00fea roda \u00fereo\no\u00f0 \u00fea nigo\u00f0an tid, h\u00e6fdon neowne gefean\n870\nm\u00e6r\u00f0um gemeted. \u00fea \u00fe\u00e6r menigo cwom,\nfolc unlytel, ond gef\u00e6renne man\nbrohton on b\u00e6re beorna \u00fereate\non neaweste, (w\u00e6s \u00fea nigo\u00f0e tid),\ngingne gastleasne. \u00fea \u00f0\u00e6r Iudas w\u00e6s\n875\non modsefan miclum geblissod.\nHeht \u00fea asettan sawlleasne,\nlife belidenes lic on eor\u00f0an,\nunlifgendes, ond up ahof\nrihtes wemend \u00feara roda twa\n880\nfyrh\u00f0gleaw on f\u00e6\u00f0me ofer \u00fe\u00e6t f\u00e6ge hus,\ndeophycgende. Hit w\u00e6s dead swa \u00e6r,\nlic legere f\u00e6st. Leomu colodon\n\u00fereanedum be\u00feeaht. \u00fea sio \u00feridde w\u00e6s\nahafen halig. Hra w\u00e6s on anbide\n885\no\u00f0\u00f0\u00e6t him uppan \u00e6\u00f0elinges w\u00e6s\nrod ar\u00e6red, rodorcyninges beam,\nsigebeacen so\u00f0. He sona aras\ngaste gegearwod, geador bu samod\nlic ond sawl. \u00fe\u00e6r w\u00e6s lof hafen\n890\nf\u00e6ger mid \u00fey folce. F\u00e6der weor\u00f0odon,\nond \u00feone so\u00f0an sunu wealdendes\nwordum heredon. Sie him wuldor ond \u00feanc\na butan ende eallra gesceafta!\n\u00f0a w\u00e6s \u00feam folce on ferh\u00f0sefan,\n895\ningemynde, swa him a scyle,\nwundor \u00fea \u00fee worhte weoroda dryhten\nto feorhnere fira cynne,\nlifes lattiow. \u00fea \u00fe\u00e6r ligesynnig\non lyft astah lacende feond.\n\u00feis is singal sacu. Sawla ne moton\nmanfremmende in minum leng\n\u00e6htum wunigan. Nu cwom el\u00feeodig,\n\u00feone ic \u00e6r on firenum f\u00e6stne talde,\nhafa\u00f0 mec bereafod rihta gehwylces,\n910\nfeohgestreona. Nis \u00f0\u00e6t f\u00e6ger si\u00f0.\nFeala me se h\u00e6lend hearma gefremede,\nni\u00f0a nearolicra, se \u00f0e in Nazare\u00f0\nafeded w\u00e6s. Sy\u00f0\u00f0an fur\u00feum weox\nof cildhade, symle cirde to him\n915\n\u00e6hte mine. Ne mot \u00e6nige nu\nrihte spowan. Is his rice brad\nofer middangeard. Min is geswi\u00f0rod\nr\u00e6d under roderum. Ic \u00fea rode ne \u00feearf\nhleahtre herigean. Hw\u00e6t, se h\u00e6lend me\n920\nin \u00feam engan ham oft getynde,\ngeomrum to sorge! Ic \u00feurh Iudas \u00e6r\nhyhtful gewear\u00f0, ond nu gehyned eom,\ngoda geasne, \u00feurh Iudas eft,\nfah ond freondleas. Gen ic findan can\n925\n\u00feurh wrohtstafas wi\u00f0ercyr si\u00f0\u00f0an\nof \u00f0am wearhtreafum, ic awecce wi\u00f0 \u00f0e\no\u00f0erne cyning, se ehte\u00f0 \u00fein,\nond he forl\u00e6te\u00f0 lare \u00feine\nond man\u00feeawum minum folga\u00fe,\n930\nond \u00feec \u00feonne sende\u00f0 in \u00fea sweartestan\nond \u00fea wyrrestan witebrogan,\n\u00fe\u00e6t \u00f0u, sarum forsoht, wi\u00f0s\u00e6cest f\u00e6ste\n\u00feone ahangnan cyning, \u00feam \u00f0u hyrdest \u00e6r.\"\nHim \u00f0a gleawhydig Iudas oncw\u00e6\u00f0,\nsar niwigan ond s\u00e6ce r\u00e6ran,\nmor\u00f0res manfrea, \u00fe\u00e6t \u00fee se mihtiga cyning\nin neolnesse ny\u00f0er bescufe\u00f0,\nsynwyrcende, in susla grund\ndomes leasne, se \u00f0e deadra feala\n945\nworde awehte. Wite \u00f0u \u00fee gearwor\n\u00fe\u00e6t \u00f0u unsnyttrum anforlete\nleohta beorhtost ond lufan dryhtnes,\n\u00feone f\u00e6gran gefean, ond on fyrb\u00e6\u00f0e\nsuslum be\u00ferungen sy\u00f0\u00f0an wunodest,\n950\nade on\u00e6led, ond \u00fe\u00e6r awa scealt,\nwi\u00f0erhycgende, werg\u00f0u dreogan,\nyrm\u00f0u butan ende.\" Elene gehyrde\nhu se feond ond se freond geflitu r\u00e6rdon,\ntireadig ond trag, on twa halfa,\n955\nsynnig ond ges\u00e6lig. Sefa w\u00e6s \u00fee gl\u00e6dra\n\u00fe\u00e6s \u00fee heo gehyrde \u00feone hellescea\u00fean oferswi\u00f0edne, synna bryttan,\nond \u00fea wundrade ymb \u00fe\u00e6s weres snyttro,\nhu he swa geleafful on swa lytlum f\u00e6ce\n960\nond swa uncy\u00f0ig \u00e6fre wurde,\ngleawnesse \u00feurhgoten. Gode \u00feancode,\nwuldorcyninge, \u00fe\u00e6s hire se willa gelamp\n\u00feurh bearn godes bega gehw\u00e6\u00f0res,\nge \u00e6t \u00fe\u00e6re gesyh\u00f0e \u00fe\u00e6s sigebeames,\n965\nge \u00f0\u00e6s geleafan \u00fee hio swa leohte oncneow,\nwuldorf\u00e6ste gife in \u00fe\u00e6s weres breostum.\n\u00f0a w\u00e6s gefrege in \u00fe\u00e6re folcsceare,\ngeond \u00fea wer\u00feeode wide l\u00e6ded,\nm\u00e6re morgenspel manigum on andan\nhalig under heofenum ahafen wurde,\nond w\u00e6s Iudeum gnornsorga m\u00e6st,\nwerum wans\u00e6ligum, wyrda la\u00f0ost,\n\u00fe\u00e6r hie hit for worulde wendan meahton,\ncristenra gefean. \u00f0a sio cwen bebead\n980\nofer eorlm\u00e6gen aras fysan\nricene to rade. Sceoldon Romwarena\nofer heanne holm hlaford secean\nond \u00feam wiggende wilspella m\u00e6st\nseolfum gesecgan, \u00fe\u00e6t \u00f0\u00e6t sigorbeacen\n985\n\u00feurh meotodes est meted w\u00e6re,\nfunden in foldan, \u00fe\u00e6t \u00e6r feala m\u00e6la\nbehyded w\u00e6s halgum to teonan,\ncristenum folce. \u00fea \u00f0am cininge wear\u00f0\n\u00feurh \u00fea m\u00e6ran word mod geblissod,\n990\nferh\u00f0 gefeonde. N\u00e6s \u00fea fricgendra\nunder goldhoman gad in burgum,\nfeorran geferede. W\u00e6s him frofra m\u00e6st\ngeworden in worlde \u00e6t \u00f0am willspelle,\nhlihende hyge, \u00fee him herer\u00e6swan\n995\nofer eastwegas, aras brohton,\nhu gesundne si\u00f0 ofer swonrade\nsecgas mid sigecwen aseted h\u00e6fdon\non Creca land. Hie se casere heht\nofstum myclum eft gearwian\n1000\nsylfe to si\u00f0e. Secgas ne g\u00e6ldon\nsy\u00f0\u00f0an andsware edre gehyrdon,\n\u00e6\u00f0elinges word. Heht he Elenan h\u00e6l\nabeodan beadurofre, gif hie brim nesen\nond gesundne si\u00f0 settan mosten,\n1005\nh\u00e6le\u00f0 hw\u00e6tmode, to \u00fe\u00e6re halgan byrig.\nHeht hire \u00fea aras eac gebeodan\nConstantinus \u00fe\u00e6t hio cirican \u00fe\u00e6r\non \u00feam beorhhli\u00f0e begra r\u00e6dum\ngetimbrede, tempel dryhtnes\n1010\non Caluarie Criste to willan,\nh\u00e6le\u00f0um to helpe, \u00fe\u00e6r sio halige rod\ngemeted w\u00e6s, m\u00e6rost beama\n\u00feara \u00fee gefrugnen foldbuende\non eor\u00f0wege. Hio geefnde swa,\nstangefogum, on \u00feam stedewange\ngirwan godes tempel, swa hire gasta weard\nreord of roderum. Heo \u00fea rode heht\ngolde beweorcean ond gimcynnum,\nmid \u00feam \u00e6\u00f0elestum eorcnanstanum\n1025\nbesettan searocr\u00e6ftum ond \u00fea in seolfren f\u00e6t\nlocum belucan. \u00fe\u00e6r \u00fe\u00e6t lifes treo,\nselest sigebeama, si\u00f0\u00f0an wunode \u00e6\u00f0elum anbr\u00e6ce. \u00fe\u00e6r bi\u00f0 a gearu\nwra\u00f0u wannhalum wita gehwylces,\n1030\ns\u00e6ce ond sorge. Hie sona \u00fe\u00e6r\n\u00feurh \u00fea halgan gesceaft helpe finda\u00fe,\ngodcunde gife. Swylce Iudas onfeng\n\u00e6fter fyrstmearce fulwihtes b\u00e6\u00f0,\nond gecl\u00e6nsod wear\u00f0 Criste getrywe,\n1035\nlifwearde leof. His geleafa wear\u00f0\nf\u00e6st on ferh\u00f0e, si\u00f0\u00f0an frofre gast\nwic gewunode in \u00fe\u00e6s weres breostum,\nbylde to bote. He \u00fe\u00e6t betere geceas,\nwuldres wynne, ond \u00feam wyrsan wi\u00f0soc,\n1040\ndeofulgildum, ond gedwolan fylde,\nunrihte \u00e6. Him wear\u00f0 ece rex,\nmeotud milde, god, mihta wealdend.\n\u00fea w\u00e6s gefulwad se \u00f0e \u00e6r feala tida\nleoht gearu\n1045\ninbryrded breostsefa on \u00fe\u00e6t betere lif,\ngewended to wuldre. Huru, wyrd gescreaf\n\u00fe\u00e6t he swa geleaffull ond swa leof gode\nin worldrice weor\u00f0an sceolde,\nCriste gecweme. \u00fe\u00e6t gecy\u00f0ed wear\u00f0,\n1050\nsi\u00f0\u00f0an Elene heht Eusebium\non r\u00e6dge\u00feeaht, Rome bisceop,\ngefetian on fultum, for\u00f0snoterne,\nh\u00e6le\u00f0a ger\u00e6dum to \u00fe\u00e6re halgan byrig,\n\u00fe\u00e6t he gesette on sacerdhad\n1055\nin Ierusalem Iudas \u00feam folce\nto bisceope burgum on innan,\n\u00feurh gastes gife to godes temple\ncr\u00e6ftum gecorene, ond hine Cyriacus\n\u00feurh snyttro ge\u00feeaht sy\u00f0\u00f0an nemde\n1060\nniwan stefne. Nama w\u00e6s gecyrred\nbeornes in burgum on \u00fe\u00e6t betere for\u00f0,\n\u00e6 h\u00e6lendes. \u00fea gen Elenan w\u00e6s\nmod gemynde ymb \u00fea m\u00e6ran wyrd,\ngeneahhe for \u00feam n\u00e6glum \u00fee \u00f0\u00e6s nergendes\n1065\nfet \u00feurhwodon ond his folme swa some,\nmid \u00feam on rode w\u00e6s rodera wealdend\ngef\u00e6stnod, frea mihtig. Be \u00f0am frignan ongan\ncristenra cwen, Cyriacus b\u00e6d\n\u00fe\u00e6t hire \u00fea gina gastes mihtum\n1070\nymb wundorwyrd willan gefylde,\nonwrige wuldorgifum, ond \u00fe\u00e6t word acw\u00e6\u00f0\nto \u00feam bisceope, bald reordode:\n\"\u00feu me, eorla hleo, \u00feone \u00e6\u00f0elan beam,\nrode rodera cininges ryhte get\u00e6htes\u00f0,\n1075\non \u00fea ahangen w\u00e6s h\u00e6\u00f0enum folmum\ngasta geocend, godes agen bearn,\nnerigend fira. Mec \u00fe\u00e6ra n\u00e6gla gen\non fyrh\u00f0sefan fyrwet mynga\u00fe.\nWolde ic \u00fe\u00e6t \u00f0u funde \u00fea \u00f0e in foldan gen\n1080\ndeope bedolfen dierne sindon,\nheolstre behyded. A min hige sorga\u00f0,\nreonig reote\u00f0, ond gereste\u00f0 no\n\u00e6r\u00fean me gefylle f\u00e6der \u00e6lmihtig,\nwereda wealdend, willan minne,\n1085\nni\u00f0a nergend, \u00feurh \u00feara n\u00e6gla cyme,\nhalig of hieh\u00f0a. Nu \u00f0u hr\u00e6dlice\neallum ea\u00f0medum, ar selesta,\n\u00feine bene onsend in \u00f0a beorhtan gesceaft,\non wuldres wyn. Bide wigena \u00ferym\nGl\u00e6dmod eode gumena \u00fereate\ngod hergendra, ond \u00fea geornlice\nCyriacus on Caluari\u00e6\nhleor onhylde, hygerune ne ma\u00f0,\ngastes mihtum to gode cleopode\n1100\neallum ea\u00f0medum, b\u00e6d him engla weard\ngeopenigean uncu\u00f0e wyrd,\nniwan on nearwe, hw\u00e6r he \u00feara n\u00e6gla swi\u00f0ost\non \u00feam wangstede wenan \u00feorfte.\nLeort \u00f0a tacen for\u00f0, \u00fe\u00e6r hie to s\u00e6gon,\n1105\nf\u00e6der, frofre gast, \u00f0urh fyres bleo\nup e\u00f0igean \u00fe\u00e6r \u00fea \u00e6\u00f0elestan\nh\u00e6le\u00f0a ger\u00e6dum hydde w\u00e6ron\n\u00feurh nearusearwe, n\u00e6glas on eor\u00f0an.\n\u00f0a cwom semninga sunnan beorhtra\nleohte lixton. Leode gef\u00e6gon,\nweorud willhre\u00f0ig, s\u00e6gdon wuldor gode\nealle anmode, \u00feeah hie \u00e6r w\u00e6ron\n\u00feurh deofles spild in gedwolan lange,\nacyrred fram Criste. Hie cw\u00e6don \u00feus:\n1120\n\"Nu we seolfe geseo\u00f0 sigores tacen,\nso\u00f0wundor godes, \u00feeah we wi\u00f0socun \u00e6r\nmid leasingum. Nu is in leoht cymen,\nonwrigen, wyrda bigang. Wuldor \u00fe\u00e6s age\non heannesse heofonrices god!\"\n1125\n\u00f0a w\u00e6s geblissod se \u00f0e to bote gehwearf\n\u00feurh bearn godes, bisceop \u00feara leoda,\nniwan stefne. He \u00feamn\u00e6glum onfeng,\negesan geaclod, ond \u00fe\u00e6re arwyr\u00f0an\ncwene brohte. H\u00e6fde Ciriacus\n1130\neall gefylled, swa him seo \u00e6\u00f0ele bebead,\nwifes willan. \u00fea w\u00e6s wopes hring,\nhat heafodwylm ofer hleor goten,\n(nalles for torne tearas feollon\nofer wira gespon), wuldres gefylled\n1135\ncwene willa. Heo on cneow sette\nleohte geleafan, lac weor\u00f0ode,\nblissum hremig, \u00fee hire brungen w\u00e6s\ngnyrna to geoce. Gode \u00feancode,\nsigora dryhtne, \u00fe\u00e6s \u00fee hio so\u00f0 gecneow\n1140\nondweardlice \u00fe\u00e6t w\u00e6s oft bodod\nfeor \u00e6r beforan fram fruman worulde,\nfolcum to frofre. Heo gefylled w\u00e6s\nwisdomes gife, ond \u00fea wic beheold\nhalig heofonlic gast, hre\u00f0er weardode,\n1145\n\u00e6\u00f0elne inno\u00f0, swa hie \u00e6lmihtig\nsigebearn godes sio\u00f0\u00f0an freo\u00f0ode.\nOngan \u00fea geornlice gastgerynum\non sefan secean so\u00f0f\u00e6stnesse\nweg to wuldre. Huru, weroda god\n1150\ngefull\u00e6ste, f\u00e6der on roderum,\ncining \u00e6lmihtig, \u00fe\u00e6t seo cwen begeat\nwillan in worulde. W\u00e6s se witedom\n\u00feurh fyrnwitan beforan sungen\neall \u00e6fter orde, swa hit eft gelamp\n1155\n\u00f0inga gehwylces. \u00feeodcwen ongan\n\u00feurh gastes gife georne secan\nnearwe geneahhe, to hwan hio \u00fea n\u00e6glas selost\nond deorlicost gedon meahte,\ndugo\u00f0um to hro\u00f0er, hw\u00e6t \u00fe\u00e6s w\u00e6re dryhtnes willa.\n1160\nHeht \u00f0a gefetigean for\u00f0snotterne\nricene to rune, \u00feone \u00fee r\u00e6dge\u00feeaht\n\u00feurh gleawe miht georne cu\u00f0e,\nfrodne on ferh\u00f0e, ond hine frignan ongan\nhw\u00e6t him \u00fe\u00e6s on sefan selost \u00feuhte\n1165\nto gel\u00e6stenne, ond his lare geceas\n\u00feurh \u00feeodscipe. He hire \u00feriste oncw\u00e6\u00f0:\n\"\u00fe\u00e6t is gedafenlic \u00fe\u00e6t \u00f0u dryhtnes word\non hyge healde, halige rune,\ncwen seleste, ond \u00fe\u00e6s cininges bebod\n1170\ngeorne begange, nu \u00fee god sealde\nsawle sigesped ond snyttro cr\u00e6ft,\nnerigend fira. \u00feu \u00f0as n\u00e6glas hat\n\u00feam \u00e6\u00f0elestan eor\u00f0cyninga\nburgagendra on his bridels don,\n1175\nmeare to midlum. \u00fe\u00e6t manigum sceall\ngeond middangeard m\u00e6re weor\u00f0an,\n\u00feonne \u00e6t s\u00e6cce mid \u00fey oferswi\u00f0an m\u00e6ge\nfeonda gehwylcne, \u00feonne fyrdhwate\non twa healfe tohtan seca\u00fe,\n1180\nsweordgeni\u00f0lan, \u00fe\u00e6r hie ymb sigewinna\u00f0,\nwra\u00f0 wi\u00f0 wra\u00f0um. He ah \u00e6t wigge sped,\nsigor \u00e6t s\u00e6cce, ond sybbe gehw\u00e6r,\n\u00e6t gefeohte fri\u00f0, se \u00f0e foran l\u00e6de\u00f0\nbridels on blancan, \u00feonne beadurofe\n1185\n\u00e6t gar\u00fer\u00e6ce, guman gecoste,\nbera\u00f0 bord ond ord. \u00feis bi\u00f0 beorna gehwam\nwi\u00f0 \u00e6gl\u00e6ce unoferswi\u00f0ed\nw\u00e6pen \u00e6t wigge. Be \u00f0am se witga sang,\nsnottor searu\u00feancum, (sefa deop gewod,\n1190\nwisdomes gewitt), he \u00fe\u00e6t word gecw\u00e6\u00f0:\n'Cu\u00fe \u00fe\u00e6t gewyr\u00f0e\u00f0 \u00fe\u00e6t \u00fe\u00e6s cyninges sceal\nmearh under modegum midlum geweor\u00f0od,\nbridelshringum. Bi\u00f0 \u00fe\u00e6t beacen gode\nhalig nemned, ond se hw\u00e6teadig,\n1195\nwigge weor\u00f0od, se \u00fe\u00e6t wicg byr\u00f0.'\"\n\u00fea \u00fe\u00e6t ofstlice eall gel\u00e6ste\nElene for eorlum. \u00e6\u00f0elinges heht,\nbeorna beaggifan, bridels fr\u00e6twan,\nhire selfre suna sende to lace\n1200\nofer geofenes stream gife unscynde.\nHeht \u00fea tosomne \u00fea heo seleste\nmid Iudeum gumena wiste,\nh\u00e6le\u00f0a cynnes, to \u00fe\u00e6re halgan byrig\ncuman in \u00fea ceastre. \u00fea seo cwen ongan\n1205\nl\u00e6ran leofra heap \u00fe\u00e6t hie lufan dryhtnes,\nond sybbe swa same sylfra betweonum,\nfreondr\u00e6ddenne, f\u00e6ste gel\u00e6ston\nleahtorlease in hira lifes tid,\nond \u00fe\u00e6s latteowes larum hyrdon,\n1210\ncristenum \u00feeawum, \u00fee him Cyriacus\nbude, boca gleaw. W\u00e6s se bissceophad\nf\u00e6gere bef\u00e6sted. Oft him feorran to\nlaman, limseoce, lefe cwomon,\nhealte, heorudreorige, hreofe ond blinde,\n1215\nheane, hygegeomre, symle h\u00e6lo \u00fe\u00e6r\n\u00e6t \u00feam bisceope, bote fundon\nece to aldre. \u00f0a gen him Elene forgeaf\nsincweor\u00f0unga, \u00fea hio w\u00e6s si\u00f0es fus\neft to e\u00f0le, ond \u00fea eallum bebead\n1220\non \u00feam gumrice god hergendum,\nwerum ond wifum, \u00fe\u00e6t hie weor\u00f0eden\nmode ond m\u00e6gene \u00feone m\u00e6ran d\u00e6g,\nheortan gehigdum, in \u00f0am sio halige rod\ngemeted w\u00e6s, m\u00e6rost beama\n1225\n\u00feara \u00fee of eor\u00f0an up aweoxe,\ngeloden under leafum. W\u00e6s \u00fea lencten agan\nbutan VI nihtum \u00e6r sumeres cyme\non Maias kalend. Sie \u00feara manna gehwam\nbehliden helle duru, heofones ontyned,\n1230\nece geopenad engla rice,\ndream unhwilen, ond hira d\u00e6l scired\nmid Marian, \u00fee on gemynd nime\n\u00fe\u00e6re deorestan d\u00e6gweor\u00f0unga\nrode under roderum, \u00fea se ricesta\n1235\nealles oferwealdend earme be\u00feeahte. Finit.\n\u00feus ic frod ond fus \u00feurh \u00fe\u00e6t f\u00e6cne hus wordcr\u00e6ftum w\u00e6f ond wundrum l\u00e6s,\n\u00feragum \u00fereodude ond ge\u00feanc reodode\nnihtes nearwe. Nysse ic gearwe\n1240\nbe \u00f0\u00e6re rode riht \u00e6r me rumran ge\u00feeaht\n\u00feurh \u00f0a m\u00e6ran miht on modes \u00feeaht\nwisdom onwreah. Ic w\u00e6s weorcum fah,\nsynnum as\u00e6led, sorgum gew\u00e6led,\nbitrum gebunden, bisgum be\u00ferungen,\n1245\n\u00e6r me lare onlag \u00feurh leohtne had\ngamelum to geoce, gife unscynde\nm\u00e6gencyning am\u00e6t ond on gemynd begeat,\ntorht ontynde, tidum gerymde,\nbancofan onband, breostlocan onwand,\n1250\nleo\u00f0ucr\u00e6ft onleac. \u00fe\u00e6s ic lustum breac,\nwillum in worlde. Ic \u00fe\u00e6s wuldres treowes\noft, nales \u00e6ne, h\u00e6fde ingemynd\n\u00e6r ic \u00fe\u00e6t wundor onwrigen h\u00e6fde\nymb \u00feone beorhtan beam, swa ic on bocum fand,\n1255\nwyrda gangum, on gewritum cy\u00f0an\nbe \u00f0am sigebeacne. A w\u00e6s secg o\u00f0 \u00f0\u00e6t\ncnyssed cearwelmum, \u16b3 drusende,\n\u00feeah he in medohealle ma\u00f0mas \u00feege,\n\u00e6plede gold. \u16a3 gnornode\n1260\n\u16be gefera, nearusorge dreah,\nenge rune, \u00fe\u00e6r him \u16d6 fore\nmilpa\u00f0as m\u00e6t, modig \u00fer\u00e6gde\nwirum gewlenced. \u16b9 is geswi\u00f0rad,\ngomen \u00e6fter gearum, geogo\u00f0 is gecyrred,\nl\u00e6ne under lyfte; landes fr\u00e6twe\ngewita\u00fe under wolcnum winde geliccost,\n\u00feonne he for h\u00e6le\u00f0um hlud astige\u00f0,\nw\u00e6\u00f0e\u00f0 be wolcnum, wedende f\u00e6re\u00f0\nond eft semninga swige gewyr\u00f0e\u00f0,\n1275\nin nedcleofan nearwe gehea\u00f0rod,\n\u00feream for\u00ferycced.\nSwa a \u00feeos world eall gewite\u00f0,\nond eac swa some \u00fee hire on wurdon\natydrede, tionleg nime\u00f0,\n1280\n\u00f0onne dryhten sylf dom gesece\u00f0\nengla weorude. Sceall \u00e6ghwylc \u00f0\u00e6r\nreordberendra riht gehyran\nd\u00e6da gehwylcra \u00feurh \u00fe\u00e6s deman mu\u00f0,\nond worda swa same wed gesyllan,\n1285\neallra unsnyttro \u00e6r gesprecenra,\n\u00feristra ge\u00feonca. \u00feonne on \u00fereo d\u00e6le\u00f0\nin fyres feng folc anra gehwylc,\n\u00feara \u00fee gewurdon on widan feore\nofer sidne grund. So\u00f0f\u00e6ste bio\u00f0\n1290\nyfemest in \u00feam ade, eadigra gedryht,\ndugu\u00f0 domgeorne, swa hie adreogan magon\nond butan earfe\u00f0um ea\u00f0e ge\u00feolian,\nmodigra m\u00e6gen. Him gemetga\u00fe eall \u00e6ldes leoma, swa him e\u00f0ost bi\u00f0,\n1295\nsylfum geseftost. Synfulle beo\u00f0,\nmane gemengde, in \u00f0am midle \u00feread,\nh\u00e6le\u00f0 higegeomre, in hatne wylm,\n\u00ferosme be\u00feehte. Bi\u00f0 se \u00feridda d\u00e6l,\nawyrgede womscea\u00f0an, in \u00fe\u00e6s wylmes grund,\n1300\nlease leodhatan, lige bef\u00e6sted\n\u00feurh \u00e6rgewyrht, arleasra sceolu,\nin gleda gripe. Gode no sy\u00f0\u00f0an\nof \u00f0am mor\u00f0orhofe in gemynd cuma\u00f0,\nwuldorcyninge, ac hie worpene beo\u00f0\n1305\nof \u00f0am hea\u00f0uwylme in hellegrund,\ntorngeni\u00f0lan. Bi\u00f0 \u00feam twam d\u00e6lum\nungelice. Moton engla frean\ngeseon, sigora god. Hie asodene beo\u00f0,\nasundrod fram synnum, swa sm\u00e6te gold\n1310\n\u00fe\u00e6t in wylme bi\u00f0 womma gehwylces\n\u00feurh ofnes fyr eall gecl\u00e6nsod,\namered ond gemylted. Swa bi\u00f0 \u00feara manna \u00e6lc\nascyred ond asceaden scylda gehwylcre,\ndeopra firena, \u00feurh \u00fe\u00e6s domes fyr.\n1315\nMoton \u00feonne si\u00f0\u00fean sybbe brucan,\neces eadwelan. Him bi\u00f0 engla weard\nmilde ond bli\u00f0e, \u00fe\u00e6s \u00f0e hie mana gehwylc\nforsawon, synna weorc, ond to suna metudes\nwordum cleopodon. For\u00f0an hie nu on wlite scina\u00fe\n1320\nenglum gelice, yrfes bruca\u00fe\nwuldorcyninges to widan feore.\nAmen.","title":"Elene","type":"page"}
