1:1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:
1:2 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
1:3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,
1:4 ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,
1:5 idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
1:6 til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede,
1:7 i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom,
1:8 som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
1:9 idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
1:10 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham,
1:11 i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,
1:12 for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus,
1:13 i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd,
1:14 som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed.
1:15 derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,
1:16 ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,
1:17 at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,
1:18 gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,
1:19 og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,
1:20 som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,
1:21 langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende,
1:22 og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,
1:23 der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.
2:1 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
2:2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,
2:3 iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,
2:4 men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
2:5 også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste!
2:6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
2:7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
2:8 Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
2:9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
2:10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
2:11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,
2:12 at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.
2:13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
2:14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
2:15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
2:16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
2:17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
2:18 Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.
2:19 Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
2:20 opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
2:21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
2:22 i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.
3:1 Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger,
3:2 om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev given mig til eder,
3:3 at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som jeg foran kortelig har skrevet,
3:4 hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed,
3:5 som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Ånden:
3:6 nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,
3:7 hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft.
3:8 Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom
3:9 og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting,
3:10 for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,
3:11 efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre,
3:12 i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på ham.
3:13 Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.
3:14 For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,
3:15 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn,
3:16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske;
3:17 at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter,
3:18 for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er,
3:19 og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.
3:20 Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os,
3:21 ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.
4:1 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
4:2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
4:3 og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
4:4 eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;
4:5 een Herre, een Tro, een Dåb,
4:6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
4:7 Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
4:8 Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."
4:9 Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
4:10 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
4:11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
4:12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
4:13 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
4:14 for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
4:15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
4:16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
4:17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
4:18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
4:19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
4:20 Men I have ikke således lært Kristus,
4:21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
4:22 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
4:23 men fornyes i eders Sinds Ånd
4:24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
4:25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
4:26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
4:27 giver ikke heller Djævelen Rum!
4:28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
4:29 Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
4:30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
4:31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
4:32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
5:1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
5:2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
5:3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
5:4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5:5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
5:6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
5:7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
5:8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
5:9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)
5:10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
5:11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
5:12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
5:13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
5:14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
5:15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
5:16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
5:17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
5:18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
5:19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
5:20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
5:21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
5:22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
5:23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
5:24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
5:25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
5:26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
5:27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
5:28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
5:29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
5:30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
5:31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
5:32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
5:33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
6:1 I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
6:2 "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse,
6:3 "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."
6:4 Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!
6:5 I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;
6:6 ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,
6:7 idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,
6:8 idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
6:9 Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.
6:10 For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
6:11 Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.
6:12 Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.
6:13 Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.
6:14 Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.
6:15 Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
6:16 og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
6:17 og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,
6:18 idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
6:19 også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
6:20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.
6:21 Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt;
6:22 ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.
6:23 Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!
6:24 Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!